Kan ministeren bekræfte, at forvaltningsretten ikke afskærer eller begrænser forvaltningsmyndigheders adgang til at orientere offentligheden, herunder pressen, om igangsættelsen af tvangsangreb omfattet af lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligt?
Ministeren har, efter spørgerens opfattelse, reelt besvaret spørgerens tidligere spørgsmål af 22/4-08 (navnlig spørgsmål nr. S 1334) således, at det måtte anses for foreneligt med den forvaltningsretlige tavshedspligt, når forvaltningen orienteret offentligheden, herunder pressen, om igangsættelsen af tvangsangreb omfattet af lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligt.
Derudover har ministeren, efter spørgerens opfattelse, ligeledes reelt besvaret spørgerens tidligere spørgsmål af 22/4-08 (navnlig spørgsmål nr. S 1334) således, at det måtte anses for foreneligt med den forvaltningsretlige tavshedspligt, når forvaltningen orienterede offentligheden, herunder pressen, om at en sag var oversendt til politiet, forudsat identiteten på fysiske personer ikke derved afsløres.
Spørgeren ønsker, at ministeren bekræfter, at ministerens svar skal udlægges således.