Spm. nr. S 66

3) Til socialministeren af:

Jørgen Arbo-Bæhr (EL):

Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at udenlandske kvinder, der er blevet handlet til prostitution i Danmark, får en reel mulighed for at komme ud af prostitutionen og ikke blot udvises til en uvis og usikker fremtid?

Socialministeren (Karen Jespersen):

Spørgsmålet her lyder:

»Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at udenlandske kvinder, der er blevet handlet til prostitution i Danmark, får en reel mulighed for at komme ud af prostitutionen og ikke blot udvises til en uvis og usikker fremtid?«

Der er jo blevet vedtaget en handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel, som stort set hele Folketinget står bag. Det kan man sige også igen er et eksempel på, at man godt kan gøre en indsats, uden at der er tale om lovgivning. Jeg har selvfølgelig aldrig sagt, at man slet ikke skal lovgive. Jeg har bare sagt, at lige præcis på det her område er der rigtig mange ting, som man kan gøre også uden at lovgive.

Det, der ligger i handlingsplanen, er jo, at når det kommer til myndighedernes kendskab, at der er mennesker - typisk kvinder - der er ulovligt i landet, og det kan både være nogle, der er involverede, og nogle, der ikke er involverede i prostitution, så skal de jo vende tilbage til deres hjemland, fordi de ikke har et lovligt opholdsgrundlag.

Men det, man jo siger, er, at når det drejer sig om kvinder, der har været handlet og er involveret i prostitution, har de en refleksionsperiode, som det hedder, på op til 100 dage, som man typisk bruger til både at hjælpe dem, hvis de har et svagt helbred, og at tage kontakt til hjemlandet for at sørge for, at de kommer hjem til nogle omstændigheder, der gør, at de kan gå en bedre fremtid i møde. Der har vi jo kontakt til en række ngo'er, altså græsrodsorganisationer, der typisk hjælper kvinderne, når de kommer hjem. Og man har også nogle erfaringer for, at de ngo'er melder tilbage om, hvordan det så går med de kvinder, når de er kommet tilbage til deres hjemland.

Så der er faktisk en plan for, hvordan man kan hjælpe de kvinder ud af prostitutionen og hjem til en fremtid i deres hjemland, der ikke er uvis. Men det er da ikke nogen nem sag.

Formanden :

Så er det hr. Jørgen Arbo-Bæhr for at kommentere ministerens svar og fortsætte spørgsmålet. Værsgo.

Jørgen Arbo-Bæhr (EL):

Det, der er det interessante, når vi snakker om handlede kvinder, er jo, at disse kvinder som udgangspunkt bliver behandlet efter udlændingeloven. Hvis de ikke har et lovligt opholdsgrundlag i Danmark, bliver de sendt hjem. Det er praksis, at der meget sjældent i sådanne tilfælde, om nogen sinde - det er meget, meget sjældent i hvert fald - bliver givet asyl eller humanitært ophold til de her kvinder.

Det, der også er interessant, er, hvad der sker med de kvinder. Er der noget som helst overblik over, hvilke konsekvenser det får for de kvinder, der bliver sendt hjem til deres hjemland og ikke bliver betragtet som ofre, men i virkeligheden behandlet, som om det er dem, der er de skyldige? Har man noget overblik over, hvad der sker med de kvinder, når de bliver sendt hjem til deres hjemland?

Formanden :

Socialministeren.

Socialministeren (Karen Jespersen):

Jeg husker altså tallet sådan, at vi for mere end flertallets vedkommende får en kontakt til nogen, der tager imod dem, når de kommer til landet, og at vi for omkring halvdelens vedkommende - jeg skal nok fremskaffe tallene, så jeg er helt sikker på, at de er præcise - faktisk får en tilbagemelding fra dem, som vi har haft kontakt til i hjemsendelseslandet, der fortæller, hvordan det er gået, og de tilbagemeldinger er som hovedregel positive. Men jeg ville foretrække at få lov til at sende det skriftligt, så jeg er sikker på, at det er de rigtige og præcise oplysninger, og det vil jo også gøre det nemmere for hr. Arbo-Bæhr at bruge dem.

Formanden :

Så er det hr. Jørgen Arbo-Bæhr.

Jørgen Arbo-Bæhr (EL):

Hvis nu tallene faktisk viser ligestillingsministeren, at en række af de kvinder, der bliver sendt tilbage til hjemlandet og ender i prostitution eller - endnu værre - bliver returneret endnu en gang til et vesteuropæisk land, måske Danmark, er ministeren så indstillet på, at vi er nødt til at få ændret lovgivningen, sådan at vi i større udstrækning får mulighed for at give de mennesker, der har været udsat for kvindehandel, asyl eller humanitært ophold i Danmark?

Formanden :

Socialministeren.

Socialministeren (Karen Jespersen):

Nej, det er absolut ikke noget, jeg ser som en umiddelbar handlemulighed. Men det, vi har sat i værk nu, hvor der er lavet et center for indsats mod menneskehandel, er jo også af en relativt ny dato. Og igen er det jo en indsats, som hele Folketinget, tror jeg, minus Enhedslisten står bag.

Der er enighed om, at der skal gøres noget ved det her. Og der har været meget, meget bred politisk enighed om, hvad der skal gøres ved det. Men hele den her tilgang, som jeg også beskriver, er jo af ret ny dato. Jeg siger ikke, at den uden videre løser problemet, for det er jo et vilkår i en mere åben verden. Men det er også uoverskueligt, hvad der vil ske, hvis man i højere grad begynder at give permanent opholdstilladelse og asyl.

Jeg synes, at hvis man kan få mere fokus på en forebyggende indsats i hjemlandet og på en indsats mod dem, der profiterer af at handle med mennesker, så er det jo også en meget vigtig del af indsatsen.

Formanden :

Så er det hr. Hüseyin Arac som medspørger.

Hüseyin Arac (S):

Jeg er meget glad for, at social- og ligestillingsministeren snakker om forebyggelse og bekæmpelse, og hvis man skal forebygge eller bekæmpe handel med kvinder, så skal man tage fat i bagmændene.

Nogle kvinder fortæller en historie - de er solgt, eller de arbejder som prostituerede i det her land - om, at mange af dem bliver sendt ud af landet. Ville det ikke være en idé, om man hjalp og støttede de kvinder, som vil samarbejde med de danske myndigheder om at bekæmpe, begrænse eller få udryddet kvindehandelen? Hvad har ligestillingsministeren tænkt sig at gøre for de kvinder, der vil samarbejde? For det burde være vores alle sammens opgave, men først og fremmest regeringens opgave at bekæmpe kvindehandel både i Danmark og over hele verden.

Formanden :

Socialministeren.

Socialministeren (Karen Jespersen):

Der er under alle omstændigheder den her periode på 100 dage, hvor man har mulighed for også at forberede hjemsendelsen. Nu vil jeg ikke begive mig ind i noget, fordi de regler er uden for mit ansvarsområde. Det er jo, som hr. Jørgen Arbo-Bæhr sagde, i Integrationsministeriets og udlændingelovgivningens rammer, at de her regler ligger.

Så igen vil jeg sige: Jeg vil meget gerne få en status for, hvordan de kvinder, som faktisk anmelder nogle bagmænd, bliver behandlet. Det vil jeg foretrække at gøre, for jeg vil ikke begive mig ud i at beskrive noget og gå længere ind i nogle regler, som ikke ligger inden for mit ansvarsområde.

Formanden :

Så er det hr. Hüseyin Arac.

Hüseyin Arac (S):

Jeg er lidt ked af, at ligestillings- og socialministeren hver gang siger: Det er ikke mit område. Ministeren sidder med i regeringen og må også være med til at komme med nogle ideer til at løse det her problem.

Det med 100 dage ved jeg udmærket. Man siger til kvinderne: I får 100 dage ekstra i Danmark, så kan I smutte tilbage til hjemlandet, til bagmændene eller til et andet land og fortsætte med det samme. Jeg synes, at det er forkert. Det er ikke nogen løsning. Der er ikke nogen forebyggelse, og der er ikke nogen bekæmpelse af handel med kvinder. Derfor opfordrer jeg ligestillingsministeren til, at hun på regeringsplan kommer med nogle løsningsmodeller enten i samarbejde med integrationsministeren eller med andre ministre, for det er regeringens opgave. Vi vil gerne bakke op om det, hvis der kommer noget om bekæmpelse af kvindehandel.

Fjerde næstformand (Niels Helveg Petersen):

Ministeren.

Socialministeren (Karen Jespersen):

Tak for rådet. Det er da en meget vanskelig problemstilling, vi står over for. Det rangerer meget højt. Når vi snakker international økonomisk kriminalitet, så er det her et meget, meget stort spørgsmål. Derfor vil jeg også håbe, at vi bliver bedre til at tage det op i det internationale samarbejde inden for EU.

Så er der baggrunden for spørgsmålet. Der er også den der afvejning af, hvordan man på den ene side sikrer en humanitær indstilling til andre mennesker, men på den anden side undgår at lave nogle regler, så man øger en tilstrømning og muligheder for at komme til Danmark, sådan at vi får en indvandring, vi ikke kan håndtere. Det er også det, som det her handler om, nemlig hvordan vi har den afvejning i en moderne og åben verden.

Fjerde næstformand (Niels Helveg Petersen):

Hr. Jørgen Arbo-Bæhr for et sidste spørgsmål.

Jørgen Arbo-Bæhr (EL):

Det, jeg hører ministeren sige, er: For at der skal være så få som muligt, der kommer til Danmark, er man ikke fra regeringens side indstillet på - på grund af udlændingepolitikken, der siger, at det skal man bare lade være med - at give kvinder, der er blevet handlet til prostitution, og som vender tilbage til prostitution i deres hjemland, eller som måske bliver solgt tilbage igen til Danmark til prostitution, asyl eller humanitær opholdstilladelse i Danmark.

Er der slet ikke nogen ligestillingsmæssige konsekvenser af, at man på den måde lukker øjnene for, at de kvinder fortsat vil være i prostitution, om det så er i deres hjemland eller i Danmark? Tages der slet ikke nogen hensyn til, at de kvinder skal kunne komme ud af deres prostitution, som gør, at man er mere åben over for at give dem en mulighed for ophold i Danmark?

Fjerde næstformand (Niels Helveg Petersen):

Ministeren.

Socialministeren (Karen Jespersen):

Det var heller ikke det, jeg sagde. Det, jeg sagde, var, at man kan have nogle regler, som man laver ud fra en humanitær hensigt, men hvor man samtidig kommer til at åbne op for nogle regler, der enten bliver misbrugt eller bliver brugt mod hensigten. Sådan mener jeg, det f.eks. var med reglerne om familiesammenføring. Der kan man sige, at selv om det var nogle regler, der var lavet i den bedste mening, var det noget, der gav næring til en udvikling, som i virkeligheden heller ikke var i de familiesammenførtes interesse på længere sigt. Det er så en længere diskussion, men det er for at illustrere det, jeg mener, nemlig at man godt kan lave nogle regler, som i virkeligheden kan komme til at få en virkning, som ikke er tilsigtet, og som så har nogle negative følgevirkninger.

Fjerde næstformand (Niels Helveg Petersen):

Spørgsmålet er sluttet, og vi går til det næste spørgsmål.

Som tidligere meddelt er spørgsmål 4 og 5 stillet til socialministeren af fru Mette Frederiksen trukket tilbage, og vi går derfor til spørgsmål nr. 6 stillet til socialministeren af fru Line Barfod.