L 9 (som fremsat): Forslag til lov om ændring
af lov om valg til Folketinget, lov om valg af danske medlemmer til
Europa-Parlamentet og lov om kommunale og regionale valg.
(Valgnævnet, godkendelse af partinavne, nedsættelse af
antallet af danske medlemmer af Europa-Parlamentet m.v.).
Fremsat den 3. oktober 2007 af
indenrigs- og sundhedsministeren (Lars Løkke Rasmussen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om valg til
Folketinget, lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet
og lov om kommunale og regionale valg
(Valgnævnet, godkendelse af
partinavne, nedsættelse af antallet af danske medlemmer af
Europa-Parlamentet m.v.)
§ 1
I lov om valg til Folketinget, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1292 af 8. december 2006, som
ændret ved lov nr. 513 af 6. juni 2007, foretages
følgende ændringer:
1.§ 12, stk. 2,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2.
Vælgererklæringerne skal afgives på en formular,
der forinden skal godkendes af Valgnævnet, jf.
§ 17. Godkendelsen gælder i 3 år regnet fra
godkendelsens dato. I forbindelse med godkendelse af formularen
afgør Valgnævnet, om navnet på det nye parti kan
godkendes, jf. § 13. Godkendelsen af partinavnet
gælder i samme tidsrum som godkendelsen af formularen. En
ansøgning om godkendelse af en formular for et nyt parti,
hvis navn ikke kan godkendes, jf. § 13, kan tidligst
indgives 30 dage før udløbet af den periode, hvor
navnet ikke kan godkendes.
Stk. 3.
Valgnævnet kan efter ansøgning forlænge
godkendelsen af formularen og partinavnet for et år regnet
fra udløbet af den tidligere godkendelse, hvis der er grund
til at antage, at der inden for denne periode vil blive foretaget
partianmeldelse. Forlængelse kan i særlige
tilfælde ske flere gange. En ansøgning om
forlængelse kan, bortset fra ganske særlige
tilfælde, senest indgives ved udløbet af den tidligere
godkendelse. Indgives ansøgning om forlængelse af
godkendelse senest ved udløbet af den tidligere godkendelse,
opretholdes godkendelsen, indtil der er truffet afgørelse
om, hvorvidt ansøgningen kan imødekommes.
Stk. 4. Er
partianmeldelse ikke foretaget inden for den periode, hvor
godkendelsen af partiets formular til vælgererklæring
og en eventuel forlængelse af denne gælder, jf.
stk. 2 og 3, kan den, der har fået partiets formular til
vælgererklæring godkendt, tidligst indgive
ansøgning om godkendelse af en formular med det samme
partinavn et år efter udløbet af den tidligere
godkendelse. Dette gælder dog ikke, hvis andre efter reglerne
i § 13, stk. 1, nr. 2 og 5, og stk. 2, ikke kan
få godkendt partinavnet.«
Stk. 3-7 bliver herefter stk. 5-9.
2. I
§ 13, stk. 1, nr. 3 og 6
, samt to steder i § 13,
stk. 3, 1. pkt ., ændres »indenrigs- og
sundhedsministeren« til: »Valgnævnet«.
3. I
§ 13, stk. 4,
ændres »Indenrigs- og sundhedsministeren« til:
»Valgnævnet«.
4. I
overskriften til kapitel 4, og i § 16, stk. 2, 1. og 2. pkt .,
ændres »Valgretsnævnet« til:
»Valgnævnet«.
5.§ 17 affattes
således:
Ȥ 17. Indenrigs- og
sundhedsministeren nedsætter et valgnævn, der
træffer afgørelse om
1) optagelse
på valglisten efter § 16, stk. 2,
2) godkendelse af
formularer til vælgererklæringer for nye partier, der
ønsker at deltage i folketingsvalg, jf. § 12,
stk. 2 og 3, og § 13, stk. 3, eller
Europa-Parlamentsvalg, jf. § 11, stk. 2 og 3, og
§ 12 i lov om valg af danske medlemmer til
Europa-Parlamentet, og
3) optagelse i
Partinavneregistret, jf. § 13, stk. 4.
Stk. 2.
Valgnævnet består af en formand og to andre medlemmer,
i de sager, der er nævnt i stk. 1, nr. 2 og 3, dog tre
andre medlemmer. Formanden skal være dommer, og det ene af de
andre medlemmer skal være kyndigt i statsforfatningsret. Det
yderligere medlem, nævnet består af i de sager, der er
nævnt i stk. 1, nr. 2 og 3, skal være kyndigt i
navne- og varemærkerettigheder. Der udpeges efter samme
regler en stedfortræder for formanden og hvert af de andre
medlemmer.
Stk. 3.
Valgnævnet er beslutningsdygtigt, når nævnets
medlemmer eller disses stedfortrædere er til stede.
Beslutninger træffes ved stemmeflertal. Står stemmerne
lige, er formandens stemme afgørende.
Stk. 4.
Valgnævnets formand kan på nævnets vegne
afgøre sager, som ikke tåler opsættelse, eller
hvis udfald ikke giver anledning til tvivl.
Stk. 5.
Valgnævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.
Stk. 6.
Valgnævnet tilvejebringer og meddeler indenrigs- og
sundhedsministeren de oplysninger, denne måtte forlange om
nævnets virksomhed.
Stk. 7. Indenrigs-
og sundhedsministeren fastsætter Valgnævnets
forretningsorden, herunder regler om indkaldelse af
stedfortrædere. Indenrigs- og sundhedsministeren
fastsætter vederlag og udgiftsgodtgørelse til
nævnets medlemmer og deres stedfortrædere.
Stk. 8. Indenrigs-
og Sundhedsministeriet stiller sekretariatsbetjening til
rådighed for Valgnævnet.
Stk. 9.
Folketingets Ombudsmands virksomhed omfatter
Valgnævnet.«
6.§ 54, stk. 1,
ophæves og i stedet indsættes:
»Vælgere, der er indlagt på
sygehus, kan brevstemme på sygehuset.
Stk. 2.
Vælgere, der bor eller opholder sig i følgende
boformer eller boliger, kan brevstemme i boformen eller
boligen:
1) Plejehjem og
beskyttede boliger, der drives efter reglerne i lov om social
service.
2) Boformer
tilvejebragt efter reglerne i lov om social service for kvinder,
som har været udsat for vold, trusler om vold eller
tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold.
3) Boformer
tilvejebragt efter reglerne i lov om social service til
midlertidigt eller længerevarende ophold for voksne, der
på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller
særlige sociale problemer har behov herfor, boformer for
voksne, der drives efter nævnte lovs
forsøgsbestemmelser samt opholdssteder uden for de
pågældendes bolig, hvor kommunen efter reglerne i
nævnte lov giver tilbud om personlig hjælp, omsorg og
pleje m.v. til personer, som på grund af midlertidig eller
varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov herfor.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at brevstemmeafgivning i de
nævnte boformer i stedet skal ske efter reglerne i
stk. 4 om brevstemmeafgivning i hjemmet. Kommunalbestyrelsen
kan endvidere beslutte, at der ikke skal foretages
brevstemmeafgivning i de nævnte boformer.
4) Almene
plejeboliger, der er omfattet af lov om almene boliger m.v.,
plejeboliger, der er omfattet af lov om boliger for ældre og
personer med handicap, ustøttede private plejeboliger, der
er omfattet af lov om leje, og friplejeboliger, der er omfattet af
lov om friplejeboliger.
5) Øvrige
almene ældreboliger, der er omfattet af lov om almene boliger
m.v., øvrige ældreboliger, der er omfattet af lov om
boliger for ældre og personer med handicap, samt lette
kollektivboliger og boliger og hjem for gamle, syge og svagelige,
der er omfattet af de i medfør af lov om boligbyggeri og lov
om almene boliger m.v. fastsatte forskrifter herom.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at brevstemmeafgivning i de
nævnte boligtyper i stedet skal ske efter reglerne i
stk. 4 om brevstemmeafgivning i hjemmet.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
7. I
§ 55, stk. 1,
ændres »§ 54, stk. 1, nr. 1, og
stk. 2« til: »§ 54, stk. 1 og
3«.
8. I
§ 55, stk. 2,
ændres »§ 54, stk. 1, nr. 2-4, og
stk. 3« til: »§ 54, stk. 2 og
4«.
9. I
§ 55, stk. 3,
ændres »§ 54, stk. 4« til:
»§ 54, stk. 5«.
§ 2
I lov om valg af danske medlemmer til
Europa-Parlamentet, jf. lovbekendtgørelse nr. 52 af 2.
februar 2004, som ændret ved § 2 i lov nr. 294 af
27. april 2005, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 1 og § 2,
stk. 1 , ændres »14« til:
»13«.
2.§ 11, stk. 2,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2.
Vælgererklæringerne skal afgives på en formular,
der forinden skal godkendes af det valgnævn, der er nedsat i
henhold til § 17 i lov om valg til Folketinget.
Godkendelsen gælder i 3 år regnet fra godkendelsens
dato. I forbindelse med godkendelse af formularen afgør
Valgnævnet, om navnet på det nye parti kan godkendes,
jf. § 12. Godkendelsen af partinavnet gælder i
samme tidsrum som godkendelsen af formularen. En ansøgning
om godkendelse af en formular for et nyt parti, hvis navn ikke kan
godkendes, jf. § 12, kan tidligst indgives 30 dage
før udløbet af den periode, hvor navnet ikke kan
godkendes.
Stk. 3.
Valgnævnet kan efter ansøgning forlænge
godkendelsen af formularen og partinavnet for et år regnet
fra udløbet af den tidligere godkendelse, hvis der er grund
til at antage, at der inden for denne periode vil blive foretaget
partianmeldelse. Forlængelse kan i særlige
tilfælde ske flere gange. En ansøgning om
forlængelse kan, bortset fra ganske særlige
tilfælde, senest indgives ved udløbet af den tidligere
godkendelse. Indgives ansøgning om forlængelse af
godkendelse senest ved udløbet af den tidligere godkendelse,
opretholdes godkendelsen, indtil der er truffet afgørelse
om, hvorvidt ansøgningen kan imødekommes.
Stk. 4. Er
partianmeldelse ikke foretaget inden for den periode, hvor
godkendelsen af partiets formular til vælgererklæring
og en eventuel forlængelse af denne gælder, jf.
stk. 2 og 3, kan den, der har fået partiets formular til
vælgererklæring godkendt, tidligst indgive
ansøgning om godkendelse af en formular med det samme
partinavn et år efter udløbet af den tidligere
godkendelse. Dette gælder dog ikke, hvis andre efter reglerne
i § 12, jf. 13, stk. 1, nr. 2 og 5, og stk. 2,
i lov om valg til Folketinget, ikke kan få godkendt
partinavnet.«
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 5-8.
§ 3
I lov om kommunale og regionale valg, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1293 af 8. december 2006, foretages
følgende ændringer:
1.§ 60, stk. 1,
ophæves og i stedet indsættes:
»Vælgere, der er indlagt på
sygehus, kan brevstemme på sygehuset.
Stk. 2.
Vælgere, der bor eller opholder sig i følgende
boformer eller boliger, kan brevstemme i boformen eller
boligen:
1) Plejehjem og
beskyttede boliger, der drives efter reglerne i lov om social
service.
2) Boformer
tilvejebragt efter reglerne i lov om social service for kvinder,
som har været udsat for vold, trusler om vold eller
tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold.
3) Boformer
tilvejebragt efter reglerne i lov om social service til
midlertidigt eller længerevarende ophold for voksne, der
på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller
særlige sociale problemer har behov herfor, boformer for
voksne, der drives efter nævnte lovs
forsøgsbestemmelser samt opholdssteder uden for de
pågældendes bolig, hvor kommunen efter reglerne i
nævnte lov giver tilbud om personlig hjælp, omsorg og
pleje m.v. til personer, som på grund af midlertidig eller
varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov herfor.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at brevstemmeafgivning i de
nævnte boformer i stedet skal ske efter reglerne i
stk. 4 om brevstemmeafgivning i hjemmet. Kommunalbestyrelsen
kan endvidere beslutte, at der ikke skal foretages
brevstemmeafgivning i de nævnte boformer.
4) Almene
plejeboliger, der er omfattet af lov om almene boliger m.v.,
plejeboliger, der er omfattet af lov om boliger for ældre og
personer med handicap, ustøttede private plejeboliger, der
er omfattet af lov om leje, og friplejeboliger, der er omfattet af
lov om friplejeboliger.
5) Øvrige
almene ældreboliger, der er omfattet af lov om almene boliger
m.v., øvrige ældreboliger, der er omfattet af lov om
boliger for ældre og personer med handicap, samt lette
kollektivboliger og boliger og hjem for gamle, syge og svagelige,
der er omfattet af de i medfør af lov om boligbyggeri og lov
om almene boliger m.v. fastsatte forskrifter herom.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at brevstemmeafgivning i de
nævnte boligtyper i stedet skal ske efter reglerne i
stk. 4 om brevstemmeafgivning i hjemmet.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
2. I
§ 61, stk. 1,
ændres »§ 60, stk. 1, nr. 1, og
stk. 2« til: »§ 60, stk. 1 og
3«.
3. I
§ 61, stk. 2,
ændres »§ 60 stk. 1, nr. 2-4, og
stk. 3« til: »§ 60, stk. 2 og
4«.
4. I
§ 61, stk. 3,
ændres »§ 60, stk. 4« til:
»§ 60, stk. 5«.
§ 4
Loven træder i kraft den 1. juli 2008.
§ 5
Stk. 1. Personer,
der ved lovens ikrafttræden er udpeget som medlemmer og
stedfortrædere af Valgretsnævnet, fortsætter
indtil videre som medlemmer henholdsvis stedfortrædere af
Valgnævnet.
Stk. 2.
Valgnævnet færdigbehandler sager om optagelse på
valglisten og om godkendelse af formularer til
vælgererklæringer for nye partier, der ikke er afgjort
ved lovens ikrafttræden.
Stk. 3. Optagelser
på valglisten og godkendelser af formularer til
vælgererklæringer, som er meddelt før lovens
ikrafttræden, for nye partier, der ønsker at deltage i
folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg, bevarer deres gyldighed
og vedbliver at være omfattet af Partinavneregistret, jf.
§ 13, stk. 4, i lov om valg til Folketinget.
§ 6
Stk. 1. Sager om
godkendelse af formularer til vælgererklæringer for nye
partier, der ikke vedrører fornyelse af en tidligere meddelt
godkendelse, og som ikke er afgjort ved lovens ikrafttræden,
behandles efter reglerne i lov om valg til Folketinget, som
ændret ved denne lovs § 1, og lov om valg af danske
medlemmer til Europa-Parlamentet, som ændret ved denne lovs
§ 2, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 12, stk. 2, 5. pkt., i lov om valg til
Folketinget, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, og
§ 11, stk. 2, 5. pkt., i lov om valg af danske
medlemmer til Europa-Parlamentet, som affattet ved denne lovs
§ 2, nr. 2, finder ikke anvendelse, hvis den periode,
hvor navnet for det nye parti ikke kan godkendes, udløber
før lovens ikrafttræden.
§ 7
Stk. 1.
Valgnævnet kan efter ansøgning forlænge
godkendelser af formularer til vælgererklæringer for
nye partier, der er meddelt uden at være fornyet før
lovens ikrafttræden. Forlængelsen sker for et år
regnet fra udløbet af den tidligere godkendelse.
Valgnævnet kan efter reglerne i lov om valg til Folketinget,
som ændret ved denne lovs § 1, og lov om valg af
danske medlemmer til Europa-Parlamentet, som ændret ved denne
lovs § 2, forlænge en godkendelse, der er
forlænget efter 1. pkt. Efter udløbet af en
forlænget godkendelse efter 1. eller 3. pkt. kan
Valgnævnet på ny meddele godkendelse af disse
formularer efter den nævnte lovgivning.
Stk. 2.
Valgnævnet kan efter reglerne i lov om valg til Folketinget,
som ændret ved denne lovs § 1, og lov om valg af
danske medlemmer til Europa-Parlamentet, som ændret ved denne
lovs § 2, forlænge godkendelser af formularer til
vælgererklæringer for nye partier, der er meddelt og
fornyet før lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 3.
Valgnævnet kan efter den nævnte lovgivning på ny
meddele godkendelse af de formularer, der er nævnt i 1. pkt.,
samt af formularer, der er forlænget efter 1. pkt.
Stk. 3.
§ 12, stk. 3, 3. og 4. pkt. i lov om valg til
Folketinget, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, og
§ 11, stk. 3, 3. og 4. pkt., i lov om valg af danske
medlemmer til Europa-Parlamentet, som affattet ved denne lovs
§ 2, nr. 2, finder ikke anvendelse, hvis den fornyede
godkendelse udløber før lovens
ikrafttræden.
§ 8
Valgnævnet kan efter reglerne i lov om valg
til Folketinget, som ændret ved denne lovs § 1, og
lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, som
ændret ved denne lovs § 2, tilbagekalde
godkendelser af formularer til vælgererklæringer for
nye partier og eventuelle fornyelser af disse, der er meddelt
før lovens ikrafttræden.
§ 9
Stk. 1.
§ 1, nr. 6-9, finder anvendelse for folketingsvalg, der
udskrives ved lovens ikrafttræden eller senere.
Stk. 2.
§ 2, nr. 1, har virkning fra valget i 2009 til
Europa-Parlamentet.
§ 10
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger
Indholdsfortegnelse
| | Side |
1. | Indledning | 7 |
| | | | |
2. | Lovforslagets indhold | 7 |
| | | | |
| 2.1. | Udvidelse af Valgretsnævnets
kompetence til at omfatte partinavnesager | 7 |
| | 2.1.1. | Gældende regler om
Valgretsnævnets kompetence og kompetencen til at
afgøre partinavnesager | 7 |
| | 2.1.2. | Baggrunden for forslaget om udvidelse af
Valgretsnævnets kompetence til at omfatte
partinavnesager | 8 |
| | 2.1.3. | Forslag om, at Valgretsnævnet
skifter navn til Valgnævnet. | 9 |
| | 2.1.4. | Valgnævnets
sammensætning | 9 |
| | 2.1.5. | Forholdet mellem Valgnævnet og
Folketingets Ombudsmand | 10 |
| | 2.1.6. | Andre forslag | 10 |
| | | | |
| 2.2. | Nye regler for godkendelse og
forlængelse af godkendelse af et nyt partis navn og formular
til vælgererklæringer | 10 |
| | 2.2.1. | Gældende regler for godkendelse og
fornyelse af godkendelsen | 10 |
| | 2.2.2. | Principper for godkendelse og
forlængelse af godkendelse | 11 |
| | 2.2.3. | Forslag om udvidelse af perioden for
første gangs godkendelse | 11 |
| | 2.2.4. | Forslag om stramning af betingelserne for
forlængelse af godkendelse | 12 |
| | 2.2.5. | Forslag om forbud mod generhvervelse af
samme partinavn efter afslag på forlængelse | 12 |
| | 2.2.6. | Forslag om frist for indgivelse af
ansøgning om godkendelse | 12 |
| | 2.2.7. | Forslag om frist for indgivelse af
ansøgning om forlængelse | 13 |
| | | | |
| 2.3. | Nedsættelse af antallet af danske
medlemmer af Europa-Parlamentet som følge af Bulgariens og
Rumæniens optagelse i EU | 13 |
| | | | |
| 2.4. | Præcisering af, ved hvilke boformer
og boliger der er adgang til brevstemmeafgivning | 13 |
| | 2.4.1. | Boformer efter servicelovens regler | 13 |
| | 2.4.2. | Ældreboliger m.v. | 14 |
| | | | |
3. | Lovforslagets økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige | 14 |
| | | | |
4. | Lovforslagets økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet | 15 |
| | | | |
5. | Lovforslagets miljømæssige
konsekvenser | 15 |
| | | | |
6. | Lovforslagets administrative konsekvenser
for borgerne | 15 |
| | | | |
7. | Forholdet til EU-retten | 15 |
| | | | |
8. | Hørte myndigheder og
organisationer | 15 |
| | | | |
9. | Sammenfattende skema | 15 |
1. Indledning
Med lovforslaget udvides Valgretsnævnets kompetence til
ikke blot som i dag at omfatte sager om optagelse af
udlandsdanskere på valglisten, men også at omfatte
sager om godkendelse af navnet for et nyt parti og den formular,
som vælgererklæringer for et nyt parti skal afgives
på. Denne del af lovforslaget er en opfølgning
på den tilkendegivelse, indenrigs- og sundhedsministeren har
afgivet i forbindelse med 1. behandlingen i folketingsåret
2006-07 af beslutningsforslag nr. B 37 om nedsættelse af et
uafhængigt organ, der godkender politiske partiers
navne.
Som en konsekvens af kompetenceudvidelsen foreslås det,
at nævnet ændrer navn til Valgnævnet, og at
nævnet, der i dag består af en dommer (formand), en
kyndig i statsforfatningsret og en embedsmand fra Indenrigs- og
Sundhedsministeriet, i sager om godkendelse af partinavne tillige
skal bestå af en kyndig i navne- og
varemærkerettigheder.
Lovforslaget indeholder endvidere nye regler for godkendelse
og forlængelse af godkendelse af partinavne og formularer til
vælgererklæringer. Godkendelsesperioden udvides fra to
til tre år. Til gengæld strammes betingelserne for at
forlænge godkendelsen, således at det undgås, at
inaktive partistiftere i længere ubrudte perioder
lægger beslag på »gode« partinavne. Har et
parti fået afslag på forlængelse, kan
ansøgning om generhvervelse af partinavnet tidligst indgives
efter et år fra den tidligere godkendelse, således at
partinavnet i denne periode er stillet til fri afbenyttelse for
andre end den, der i første omgang fik meddelt
godkendelse.
Med lovforslaget nedsættes antallet af danske medlemmer
af Europa-Parlamentet fra 14 til 13. Nedsættelsen er en
følge af Bulgariens og Rumæniens optagelse i EU og en
udmøntning af udvidelsestraktaten om Den Europæiske
Unions udvidelse med Bulgarien og Rumænien, som er
ratificeret af Danmark ved en særlig lov herom.
Reglerne om, i hvilke boformer og boliger der ved
folketingsvalg, Europa-Parlamentsvalg samt regionale og kommunale
valg kan brevstemmes, foreslås justeret i lyset af de
forskellige boligformer, voldsramte kvinder, ældre og
handicappede og personer med særlige sociale problemer vil
kunne tilbydes efter social- og boliglovgivningen.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Udvidelse af
Valgretsnævnets kompetence til at omfatte partinavnesager
2.1.1. Gældende regler om
Valgretsnævnets kompetence og kompetencen til at
afgøre partinavnesager
Efter de gældende
regleromfatter Valgretsnævnets kompetence sager om
optagelse af personer med dansk indfødsret på
folketingsvalglisten, der har valgret uanset ophold i udlandet.
Kommunalbestyrelsen (folkeregistret) optager efter ansøgning
vælgere med ophold i udlandet på folketingsvalglisten,
såfremt der ikke er anledning til tvivl om, at
ansøgeren uanset ophold i udlandet har fast bopæl i
riget, jf. nærmere folketingsvalglovens § 2,
stk. 1 - 3, såfremt ansøgeren ikke har haft
ophold i udlandet i mere end 4 år, og såfremt
ansøgeren i øvrigt opfylder de almindelige
valgretsbetingelser. Er ansøgeren en ægtefælle,
registreret partner eller samlever, jf. nærmere
folketingsvalglovens § 2, stk. 4, til en
vælger, der uanset ophold i udlandet har fast bopæl i
riget, jf. nærmere folketingsvalglovens § 2,
stk. 1 - 3, (hovedpersonen), kan kommunalbestyrelsen
(folkeregistret) kun optage vedkommende på
folketingsvalglisten, hvis både ansøgeren og
hovedpersonen har haft ophold i udlandet i mere end 4 år og i
øvrigt opfylder de almindelige valgretsbetingelser. Har
ansøgeren eller en eventuel hovedperson haft ophold i
udlandet i mere end 4 år, eller er der i øvrigt tvivl
om, hvorvidt ansøgeren uanset ophold i udlandet har fast
bopæl i riget, videresender folkeregistret ansøgningen
til afgørelse i Valgretsnævnet. Kun
Valgretsnævnet kan således meddele afslag på en
ansøgning om optagelse på folketingsvalglisten, og kun
Valgretsnævnet kan optage en vælger på
valglisten, der har haft ophold i udlandet i mere end 4 år.
Der henvises til folketingsvalglovens § 16, stk. 2,
som affattet ved lov nr. 271 af 13. maj 1987 (FT 1986-87,
lovforslag nr. L 170: 6697, 11201, 11491; A 3237; B 1529), og
ændret ved lov nr. 215 af 28. marts 2001 (FT 2000-01,
lovforslag nr. L 123: 3029, 5362, 5507; A 2754; B 685) og til
bekendtgørelse nr. 605 af 21. juni 2004 om optagelse
på folketingsvalglisten af personer, der har valgret uanset
ophold i udlandet.
Efter de gældende regler er det indenrigs- og
sundhedsministerens kompetence at tage stilling til, hvorvidt den
formular, som vælgererklæringer for et nyt parti skal
afgives på, kan godkendes, og dermed, om det navn for det nye
parti, der er angivet på formularen, er det samme som eller
forveksleligt med navnet for et andet parti, der er beskyttet mod,
at andre kan få navnet godkendt, jf. nærmere
folketingsvalglovens § 12, stk. 2, og § 13
og Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 2, og
§ 12. Det har, siden det ved lov nr. 373 af 21. december
1938 om ændring af den dagældende rigsdagslov blev
indført som et krav, at vælgererklæringer for et
nyt parti skulle afgives på en godkendt formular, været
indenrigs- og sundhedsministerens (tidligere indenrigsministerens)
kompetence at godkende formularen. Tilsvarende har det altid
været indenrigs- og sundhedsministerens kompetence at
godkende formularen til vælgererklæringer til brug for
Europa-Parlamentsvalg. Dette kan ses i sammenhæng med, at det
tillige er indenrigs- og sundhedsministerens kompetence at modtage
anmeldelser fra nye partier, der ønsker at deltage i
folketingsvalg og Europa-Parlamentsvalg, og at efterprøve,
om anmeldelsen er ledsaget af det fornødne antal
vælgererklæringer (ved folketingsvalg mindst svarende
til 1/175 af samtlige gyldige stemmer ved det sidst afholdte
folketingsvalg, hvilket for tiden er 19.185
vælgererklæringer, og ved Europa-Parlamentsvalg mindst
svarende til 2 pct. af samtlige gyldige stemmer ved det sidst
afholdte folketingsvalg, hvilket for tiden er 67.145
vælgererklæringer), jf. folketingsvalglovens
§ 12, stk. 1, og Europa-Parlamentsvalglovens
§ 11, stk. 1.
2.1.2. Baggrunden for forslaget om
udvidelse af Valgretsnævnets kompetence til at omfatte
partinavnesager
Som oplyst i Indenrigs- og Sundhedsministeriets brev til
Folketingets Kommunaludvalg den 16. februar 2007 (alm. del - bilag
56) havde Indenrigs- og Sundhedsministeriet modtaget en række
ansøgninger om navne på nye partier, hvor der har
været risiko for forveksling med Venstre, Danmarks Liberale
Parti. Ansvaret for behandlingen af disse sager blev
ressortoverført til justitsministeren. Baggrunden for
overførslen var, at der i denne type sager, hvor partiet
Venstre, Danmarks Liberale Parti, som indenrigs- og
sundhedsministeren er næstformand for, er part i sagen, kunne
rejses spørgsmål om indenrigs- og sundhedsministerens
habilitet. Sagerne blev fortsat behandlet af Indenrigs- og
Sundhedsministeriets medarbejdere, men det skete under
justitsministerens ansvar. Den 30. januar 2007 traf Indenrigs- og
Sundhedsministeriet efter forelæggelse for justitsministeren
således afgørelse vedrørende 11
ansøgninger om i alt 21 navne til nye partier, hvor der var
risiko for forveksling med Venstre, Danmarks Liberale Parti. Andre
sager, hvor der har været risiko for forveksling med Venstre,
Danmarks Liberale Parti, er på tilsvarende måde blevet
overført til justitsministeren.
Sagerne har givet regeringen anledning til at overveje, om det
er hensigtsmæssigt, at forskellige ministre er ansvarlige for
behandlingen af disse sager. Efter regeringens opfattelse er det
vigtigt at sikre, at samme organ er ansvarligt for alle sagerne,
uanset hvilket partinavn der ansøges om og uanset eventuel
forvekslingsmulighed med eksisterende partier. Regeringen finder
også, at det er vigtigt at fjerne enhver mistanke om, at
sagerne ikke behandles neutralt og uden skelen til partipolitiske
interesser. Det vil af hensyn til sagernes karakter være at
foretrække, at sagerne afgøres af et sagkyndigt og
politisk neutralt organ.
På denne baggrund foreslås det, at det af ministeren
uafhængige Valgretsnævns kompetenceområde
udvides, således at nævnet fremover ud over sager om
optagelse af personer med dansk indfødsret på
folketingsvalglisten med valgret uanset ophold i udlandet tillige
behandler sager om meddelelse, forlængelse og tilbagekaldelse
af godkendelse af formularen til vælgererklæringer for
nye partier og dermed af navnet på disse partier. Som en
konsekvens heraf foreslås det, at det fremover er
Valgretsnævnet, der fører fortegnelsen over de
partinavne, der efter folketingsvalglovens § 13,
stk. 1, nr. 1 - 6, ikke kan godkendes som navne for nye
partier, der ønsker at deltage i folketingsvalg eller
Europa-Parlamentsvalg (Partinavneregistret).
Denne del af lovforslaget er en opfølgning på den
tilkendegivelse, indenrigs- og sundhedsministeren har afgivet over
for Folketingets Kommunaludvalg den 16. februar 2007 (alm. del -
bilag 56) og på den tilkendegivelse, indenrigs- og
sundhedsministeren har afgivet i forbindelse med 1. behandlingen
den 21. februar 2007 af beslutningsforslag nr. B 37 om
nedsættelse af et uafhængigt organ, der godkender
politiske partiers navne (FT 2006-07, FF 4418).
Der henvises nærmere til lovforslagets § 1, nr. 1 (§ 12, stk. 2,
1. pkt., og stk. 3, 1. pkt.), 2 (§ 13, stk. 3,
1. pkt.) og3samt § 2, nr. 2 (§ 11, stk. 2,
1. pkt., og stk. 3, 1. pkt.).
Overførslen af partinavnesagerne fra indenrigs- og
sundhedsministeren til Valgretsnævnet vil selvsagt ikke
berøre Folketingets prøvelse efter grundlovens
§ 33 af gyldigheden af sine medlemmers valg.
2.1.3. Forslag om, at
Valgretsnævnet skifter navn til Valgnævnet.
Det foreslås i samme
forbindelse som følge af Valgretsnævnets bredere
kompetenceområde, at Valgretsnævnet skifter navn til
Valgnævnet.
Der henvises nærmere til lovforslagets § 1, nr. 1, 2, 3 og 5 og § 2, nr.
2.
2.1.4. Valgnævnets
sammensætning
Udvidelsen af Valgretsnævnets kompetence rejser
spørgsmål om det kommende uafhængige
Valgnævns sammensætning.
Efter gældende
reglerbestår Valgretsnævnet af en dommer som
formand, et andet medlem, der skal være kyndig i
statsforfatningsret, og et tredje medlem, der forudsættes at
være en embedsmand fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet med
valgteknisk ekspertise, jf. folketingsvalglovens § 17,
stk. 2, og besvarelsen af spørgsmål nr. 5 til det
lovforslag, der lå til grund for lov nr. 145 af 30. april
1980 om ændring af folketingsvalgloven (FT 1979-80, 2. saml.,
lovforslag nr. L 143: 6134, 8119, 8347; A 3553; B 647 og 687). Det
statsforfatningsretskyndige medlem har hidtil været en
nuværende eller forhenværende universitetsprofessor med
virkefelt inden for statsforfatningsretten.
Efter regeringens opfattelse vil
disse medlemmer tillige være en relevant sammensætning
ved behandlingen af partinavnesager i det nye uafhængige
Valgnævn. Statsforfatningsretlig og i det hele
offentligretlig sagkundskab samt valgretlig ekspertise er vigtig at
inddrage ved behandlingen af sager om udøvelsen af den
grundlæggende demokratiske rettighed at opstille nye partier
til valg.
Ved behandlingen af partinavnesager er det imidlertid efter
regeringens opfattelse hensigtsmæssigt at supplere
nævnet med et yderligere fjerde medlem, der skal være
kyndigt i navne- og varemærkerettigheder. Der er to grunde
hertil.
For det første beror afgørelsen af, hvorvidt
navnet på et nyt parti kan give anledning til, at partiet
forveksles med et af de partier, hvis navne er beskyttet mod, at
andre kan få navnet godkendt, jf. folketingsvalglovens
§ 13, stk. 1, og Europa-Parlamentsvalglovens
§ 12, efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets praksis
på en konkret sammenholdelse af det nye partis navn med det
officielle navn, som det parti, det nye partis navn kan give
anledning til forvekslingsrisiko med, er anført med eller i
givet fald skal anføres med på stemmesedlen. I denne
vurdering indgår bl.a., i hvilket omfang der i navnene
indgår almene betegnelser uden selvstændigt indhold, og
i hvilket omfang der er i det ønskede partinavn ud over ord
eller afledninger heraf, der svarer til, hvad der indgår i
navnet for det parti, det nye partis navn kan give anledning til
forvekslingsrisiko med, indgår elementer, hvormed det
tilstrækkeligt tydeligt angives, at der med dette parti er
tale om et andet parti end det parti, hvis navn er beskyttet.
Reglerne herom blev indført ved lov nr. 145 af 30. april
1980 om ændring af den dagældende folketingsvalglov og
fik deres nuværende udformning ved lov nr. 215 af 28. marts
2001 om ændring af folketingsvalgloven. Denne konkrete
bedømmelse har visse lighedspunkter med vurderingen af efter
de navne- eller varemærkeretlige regler, om et
varemærke eller en forenings navn har det fornødne
særpræg til at blive beskyttet, og om der er risiko for
forveksling.
For det andet kan godkendelsen af navnet på et nyt parti
ikke gives, ligesom godkendelsen kan tilbagekaldes, såfremt
der i øvrigt er grund til at antage, at en anden har
opnået eneret til navnet, jf. folketingsvalglovens
§ 13, stk. 2, og Europa-Parlamentsvalglovens
§ 12. Reglerne herom blev indført ved lov nr. 215
af 28. marts 2001 om ændring af folketingsvalgloven. Denne
vurdering beror bl.a. på, om en anden efter de navne- og
varemærkeretlige regler har erhvervet eneret til navnet. Det
er i den forbindelse i et vist omfang muligt at foretage
søgninger i diverse registre, herunder varemærke- og
virksomhedsregistre, for at konstatere, om der er tidligere
registrerede rettighedsindehavere, der efter de navne- og
varemærkeretlige regler har erhvervet eneret til navnet. Et
fjerde medlem, der er kyndigt i navne- og
varemærkerettigheder, vil kunne bidrage væsentligt til
valgnævnets arbejde ved at foretage de nævnte
vurderinger.
Det foreslås på denne
baggrund, at Valgnævnet ved behandlingen af sager om
meddelelse, forlængelse og tilbagekaldelse af godkendelse af
formularer til vælgererklæringer for nye partier
består af et yderligere fjerde medlem, der er kyndigt i
navne- og varemærkerettigheder.
Der henvises nærmere til lovforslagets § 1, nr. 5 (§ 17,
stk. 2).
2.1.5. Forholdet mellem
Valgnævnet og Folketingets Ombudsmand
Udvidelsen af Valgretsnævnets kompetence rejser
spørgsmål om forholdet mellem det nye uafhængige
Valgnævn og Folketingets Ombudsmand
Valgnævnet er - ligesom Valgretsnævnet - en del af
den offentlige forvaltning og derfor som udgangspunkt omfattet af
ombudsmandens virksomhed, der omfatter alle dele af den offentlige
forvaltning, jf. ombudsmandslovens § 7, stk. 1 (lov
nr. 473 af 12. juni 1996) (FT 1995-96: 1025, 6930, 7359; A 1700; B
871).
Folketingets Ombudsmand har imidlertid erklæret sig
inkompetent over for Valgretsnævnet. Ombudsmanden har henvist
til, at ombudsmandens virksomhed ikke omfatter domstolene, jf.
ombudsmandslovens § 7, stk. 2, og at
Valgretsnævnet, hvis formand efter folketingsvalgloven skal
være en dommer, er et domstolslignende nævn.
Ifølge det af Folketingets Præsidium nedsatte
udvalg vedrørende ændringer i ombudsmandsloven, hvis
anbefalinger lå til grund for ombudsmandsloven, bør
procesformen være afgørende for, om nævn, der
har en dommer som formand, skal være omfattet af
ombudsmandens virksomhed, idet kun de nævn, der ved
kontradiktorisk proces, mulighed for mundtlighed, besigtigelse m.v.
er domstolslignende, efter udvalgets opfattelse bør undtages
fra ombudsmandens indseende, jf. betænkning nr. 1272/1994,
side 98 ff. Udvalgets anbefaling herom er gengivet i
bemærkningerne til det lovforslag, der lå til grund for
ombudsmandsloven (FT 1995-96, A 1709).
Efter regeringens opfattelse må dette kriterium
føre til, at Valgnævnet bliver omfattet af
ombudsmandens virksomhed, idet såvel de valgretssager, der er
omfattet af Valgretsnævnets kompetence, som de
partinavnesager, der foreslås omfattet af det nye
Valgnævns kompetence, sædvanligvis afgøres
på et skriftligt grundlag. Hertil kommer, at baggrunden for,
at ombudsmanden erklærede sig for inkompetent over for
Valgretsnævnet, var, at ombudsmanden på dette tidspunkt
i lyset af den forestående lovrevision havde indført
den praksis uden at gå ind i mere detaljerede og sammensatte
overvejelser at erklære sig for inkompetent over for
dommerledede nævn, medmindre der klart var tale om et rent
administrativt organ, jf. en artikel af Hans Gammeltoft-Hansen med
overskriften Domstolene, dommerne og ombudsmanden optrykt i
Ugeskrift for Retsvæsen, 1993, B 313 ff. , navnlig 316.
Det foreslås på denne baggrund, at det nye
Valgnævn i modsætning til, hvad der hidtil har
været gældende for Valgretsnævnet, bliver
omfattet af ombudsmandens virksomhed.
2.1.6. Andre forslag
Udvidelsen af Valgretsnævnets kompetence har også
givet anledning til en række tydeliggørelser af
reglerne for det kommende Valgnævns virkemåde. Der
henvises nærmere til lovforslagets § 1, nr. 5 (§ 17, stk. 3-
8).
2.2. Nye regler for godkendelse og
forlængelse af godkendelse af et nyt partis navn og formular
til vælgererklæringer
2.2.1. Gældende regler for
godkendelse og fornyelse af godkendelsen
Efter gældende regler
gælder godkendelsen af en formular til
vælgererklæringer for nye partier, der ønsker at
stille op til folketingsvalg henholdsvis Europa-Parlamentsvalg, for
to år regnet fra godkendelsens dato. Indenrigs- og
sundhedsministeren kan forny godkendelsen, såfremt
særlige forhold taler derfor. Godkendelsen af partinavnet,
der skal ske i forbindelse med godkendelsen af formularen,
gælder i samme tidsrum som godkendelsen af formularen. Der
henvises til folketingsvalglovens § 12, stk. 2, og
Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 2.
Som anført i bemærkningerne til lovforslag nr. L
170, der lå til grund for lov nr. 271 af13. maj 1987, hvorved
de nuværende regler blev indsat i folketingsvalgloven, (FT
1986-87, A 3304) kan særlige forhold bl.a. foreligge, hvis
der kun har manglet få vælgererklæringer til at
foretage partianmeldelse. Endvidere var anført, at reglerne
om fornyelse af en formulargodkendelse var formuleret i
overensstemmelse med ministeriets praksis på området.
Bestemmelsen om betingelserne for fornyelse af godkendelse
erstattede den tidligere gældende bestemmelse i
folketingsvalglovens § 23, stk. 4, der blev indsat
ved lov nr. 145 af 30. april 1980, hvorefter indenrigsministeren
kunne forlænge godkendelsen, når omstændighederne
talte derfor. Ifølge bemærkningerne til denne
bestemmelse (FT 1979-80, 2. samling, A 3587-88) var
fastsættelsen af gyldighedsperioden på 2 år i
overensstemmelse med gældende praksis, idet man ikke havde
fundet det rimeligt, at en indehaver af en godkendt
partibetegnelse, som i længere tid ikke havde kunnet
opnå det fornødne antal underskrifter, kunne have et
tidsubegrænset monopol på partibetegnelsen. For ikke at
afskære partier, der skønnes at have sandsynlig
mulighed for at opnå det fornødne antal underskrifter,
fra at benytte partibetegnelsen til fortsat underskriftsindsamling
foresloges en adgang for indenrigsministeren til efter skøn
i hvert enkelt tilfælde at forlænge godkendelsens
gyldighed.
Efter ministeriets praksis lægges der ved ministeriets
stillingtagen til, om godkendelsen kan fornys, vægt på,
om partiet kan give nærmere oplysning om de aktiviteter,
partiet har udfoldet i godkendelsesperioden eller påregner at
udfolde i fremtiden, samt på omfanget af disse aktiviteter,
herunder hvor mange vælgererklæringer partiet har
indsamlet eller påregner at indsamle, og inden for hvilken
periode vælgererklæringerne er indsamlet. Efter
ministeriets praksis stilles der ikke særlig strenge krav for
at anse fornyelsesbetingelsen for opfyldt. Selv i tilfælde,
hvor der ikke er blevet indsamlet nogen
vælgererklæringer, men hvor partiet har oplyst at have
forberedt en sådan indsamling, er godkendelser blevet
fornyet. Ministeriet har anlagt denne lempelige praksis under
henvisning til, at baggrunden for, at godkendelsesperioden er
begrænset til to år, primært har været at
undgå, at inaktive partistiftere i længere ubrudte
perioder lægger beslag på »gode«
partinavne.
Den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens
§ 12, stk. 2, 4. pkt., hvorefter indenrigs- og
sundhedsministeren blandt andet kan forny godkendelsen,
såfremt særlige forhold taler derfor, indeholder ikke
nogen angivelse af, for hvilken periode fornyelse skal meddeles,
eller om fornyelse kan ske flere gange. Det er i ministeriets
praksis antaget, at fornyelsen gælder for to år ligesom
den oprindelige godkendelse, ligesom der ikke er nogen grænse
for, hvor mange gange fornyelse kan ske. Kravene til at anse
fornyelsesbetingelsen for opfyldt skærpes ifølge
ministeriets praksis i takt med antallet af anmodninger om
fornyelse.
2.2.2. Principper for godkendelse og
forlængelse af godkendelse
Efter regeringensopfattelse
bør adgangen til godkendelse og forlængelse af
godkendelse af formularer til vælgererklæringer for nye
partier tilrettelægges således, at det sikres, at
forlængelse af godkendelse kan ske, hvor det er sandsynligt
at det nye parti derved kan opnå det fornødne antal
vælgererklæringer til at kunne stille op til
folketingsvalg henholdsvis Europa-Parlamentsvalg. Samtidig
bør det undgås, at et parti i længere ubrudte
perioder lægger beslag på et »godt«
partinavn uden udsigt til at opnå det fornødne antal
vælgererklæringer. Regelsættet skal endvidere
være indrettet således, at der for både partiet
selv og for andre hersker klarhed over betingelserne for
godkendelse og forlængelse af godkendelse.
Efter regeringens opfattelse lever den nuværende adgang
til godkendelse og fornyelse af godkendelse ikke fuldt op til disse
principper: Den lempelige praksis for forlængelse af
godkendelse, endda i flere omgange, indebærer, at der er
tilfælde, hvor partistiftere sidder for længe på
et partinavn, uden at andre kan benytte det, og uden at der er
udsigt til, at partiet i løbet af godkendelsesperioden kan
opnå det fornødne antal vælgererklæringer.
Den lempelige praksis indebærer endvidere, at en godkendelse,
som ønskes fornyet, normalt bliver fornyet en eller
eventuelt flere gange. Det er således ikke helt klart, hvor
længe en partistifter kan lægge beslag på
partinavnet, inden partinavnet bliver stillet til fri afbenyttelse
for andre end den, der i første omgang fik meddelt
godkendelse.
Efter regeringens opfattelse bør forlængelse af
en godkendelse af en formular til vælgererklæringer
begrænses til tilfælde, hvor det er sandsynligt, at det
nye parti derved kan opnå det fornødne antal
vælgererklæringer. En forlængelse bør
således have undtagelsens karakter. Omverdenen skal kunne
regne med, at godkendelse normalt ophører ved udgangen af
den periode, hvor den er meddelt. Til gengæld skal
godkendelsesperioden have en sådan længde, at nye
partier, der ønsker at stille op til folketingsvalg og
Europa-Parlamentsvalg, får bedre tid til at forberede,
herunder gennem etablering af lokale organisationer, indsamling af
det fornødne antal vælgererklæringer. Der
ændres ikke på det forhold, at
vælgererklæringer for partier, der ønsker at
deltage i folketingsvalg henholdsvis Europa-Parlamentsvalg, skal
være indsamlet inden for 18 måneder henholdsvis et
år forud for partianmeldelsen for at kunne medregnes, jf. den
gældende bestemmelse i folketingsvalglovens § 12,
stk. 5, nr. 1, der med lovforslaget bliver stk. 7, nr. 1
henholdsvis den gældende bestemmelse i
Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 4, nr. 1, der
med lovforslaget bliver § 11, stk. 6, nr. 1.
2.2.3. Forslag om udvidelse af
perioden for første gangs godkendelse
På denne baggrund foreslås det, at den periode,
for hvilken godkendelse meddeles i første omgang udvides fra
to til tre år. Herved gives partier, der ønsker at
stille op til folketingsvalg henholdsvis Europa-Parlamentsvalg,
bedre tid til at forberede indsamling af
vælgererklæringer i godkendelsesperioden. Der henvises
til § 1, nr. 1(§ 12,
stk. 2, 2. pkt.) og § 2,
nr. 2 (§ 11, stk. 2, 2. pkt.).
2.2.4. Forslag om stramning af
betingelserne for forlængelse af godkendelse
Til gengæld strammes betingelserne for at forlænge
godkendelsen, således at det undgås, at partistiftere i
længere ubrudte perioder lægger beslag på
»gode« partinavne, uden at der er udsigt til, at
partiet i løbet af godkendelsesperioden kan opnå det
fornødne antal vælgererklæringer. Det
foreslås således, at forlængelse kun kan ske for
et år og kun, såfremt der er grund til at antage, at
der inden udløbet af forlængelsesperioden på et
år vil være indsamlet det fornødne antal
vælgererklæringer. Forlængelse af en godkendelse
vil fremover i almindelighed kun kunne ske, hvis partiet inden for
de sidste 18 måneder har indsamlet i størrelsesordenen
mindst halvdelen af det fornødne antal
vælgererklæringer, eller hvis partiet inden for det
sidste halve år har indsamlet i størrelsesordenen
mindst en tredjedel af det fornødne antal
vælgererklæringer. I begge situationer skal det
endvidere kunne lægges til grund, at indsamlingsarbejdet
fortsætter i det fornødne tempo. Skal
forlængelse ske flere gange, skærpes betingelserne,
idet det foreslås, at dette kun kan ske i særlige
tilfælde. Der henvises til § 1, nr. 1 (§ 12, stk. 3,
1. og 2. pkt.) og § 2, nr. 2
(§ 11, stk. 3,1. og 2. pkt.).
2.2.5. Forslag om forbud mod
generhvervelse af samme partinavn efter afslag på
forlængelse
De foreslåede regler for godkendelse og
forlængelse af godkendelse af et nyt partis navn og formular
til vælgererklæringer har også på en
række andre punkter givet anledning til
tydeliggørelser af de gældende regler.
Formålet med de foreslåede stramninger af
betingelserne for forlængelse af godkendelse er at sikre, at
partinavnet som en konsekvens af afslaget på
forlængelse i en periode bliver stillet til fri afbenyttelse
for andre end den, der i første omgang fik meddelt
godkendelse.
Efter ministeriets praksis vil en
ansøgning fra et nyt parti, der ønsker at stille op
til folketingsvalg, normalt ikke, inden der er forløbet
omtrent et år - efter tidligere praksis efter
omstændighederne op til to år - siden
godkendelsesperiodens udløb, blive vurderet som en anmodning
om godkendelse efter den gældende folketingsvalglovs
§ 12, stk. 2, 1. pkt., men derimod som en
ansøgning om fornyelse af godkendelsen efter den
gældende folketingsvalglovs § 12, stk. 2, 4.
pkt. En ansøger, der ikke opfylder betingelserne for at
få meddelt fornyet godkendelse efter gældende
folketingsvalglovs § 12, stk. 2, 4. pkt., vil
således normalt først kunne opnå en ny
godkendelse efter den gældende folketingsvalglovs
§ 12, stk. 2, 1. pkt., når der er
forløbet omtrent et år siden udløbet af den
tidligere, eventuelt fornyede, godkendelse. Ministeriets praksis
har været begrundet i på den ene side, at
formålet med bestemmelsen i den gældende
folketingsvalglovs § 12, stk. 2, er at undgå,
at inaktive partistiftere i længere ubrudte perioder
lægger beslag på »gode« partinavne, og
på den anden side, at det ikke ville være rimeligt for
altid at afskære en tidligere inaktiv partistifter fra
på ny at få godkendt partinavnet. Tilsvarende praksis
vil i givet fald finde anvendelse for nye partier, der
ønsker at stille op til Europa-Parlamentsvalg.
Efter regeringens
opfattelsebør denne praksis lovfæstes og
tydeliggøres af hensyn til regelsættets klarhed
både over for det nye parti, der har fået afslag
på forlængelse, og over for andre, der måtte
være interesseret i at gøre brug af partinavnet.
Det foreslåsderfor, at der
indføres en regel om, at der tidligst kan indgives
ansøgning om generhvervelse af samme partinavn et år
efter udløbet af den tidligere godkendelse. Ved den
foreslåede bestemmelse sikres, at partinavnet i en periode
på et år fra den tidligere godkendelses udløb er
stillet til fri afbenyttelse for andre end den, der i første
omgang fik meddelt godkendelse. Samtidig sikres klarhed over,
hvornår denne på ny vil kunne få navnet godkendt.
Bestemmelsen forudsætter, at partinavnet ikke på andet
grundlag er beskyttet mod, at andre kan få det godkendt. I
disse situationer gælder bestemmelsen ikke.
Der henvises nærmere til lovforslagets § 1, nr. 1, (§ 12,
stk. 4) og § 2, nr. 2
(§ 11, stk. 4).
2.2.6. Forslag om frist for
indgivelse af ansøgning om godkendelse
Det foreslås som noget nyt, at en ansøgning om
godkendelse af en formular for et nyt parti, hvis navn efter de
gældende regler ikke kan godkendes, tidligst kan indgives 30
dage før udløbet af den periode, hvor navnet ikke kan
godkendes. Herved sikres, at ansøgninger, der indgives
tidligere end 30 dage før udløbet af den periode,
hvor partinavnet eller et hermed forveksleligt navn allerede er
godkendt for et andet parti eller er beskyttet mod, at andre kan
få godkendt partinavnet, ikke ved godkendelses- eller
beskyttelsesperiodens udløb kan optages til behandling,
eller - hvis behandling af ansøgningen i mellemtiden
måtte være afslået - genoptages til fornyet
behandling. Herved opnås, at partinavnet, hvis den, der i
første omgang har fået navnet godkendt, får
afslag på forlængelse af godkendelsen, bliver stillet
til fri afbenyttelse for dem, der på dette tidspunkt har
aktuel interesse i at gøre brug af partinavnet, ligesom det
undgås, at andre end den, der i første omgang har
fået et navn godkendt, kan lægge beslag på
partinavnet ved at indgive ansøgning om godkendelse i selve
godkendelsesperioden, før det bliver aktuelt, at partinavnet
eventuelt bliver frit på markedet.
Der henvises nærmere til lovforslagets § 1, nr. 1 (§ 12, stk. 2,
5. pkt.)og§ 2, nr. 2
(§ 11, stk. 2, 5. pkt.).
2.2.7. Forslag om frist for
indgivelse af ansøgning om forlængelse
Det foreslås som noget nyt, at en ansøgning om
forlængelse, bortset fra ganske særlige tilfælde,
senest kan indgives ved udløbet af den tidligere
godkendelse. En forlængelse af godkendelsen skal i givet fald
regnes fra udløbet af den tidligere godkendelse,
således at godkendelses- og forlængelsesperioden er en
tidsmæssig ubrudt periode. En forlængelse af en
godkendelse har den retsvirkning, at vælgererklæringer
indsamlet såvel i godkendelses- som i
forlængelsesperioden vil kunne medregnes ved en eventuel
partianmeldelse, såfremt de opfylder de øvrige
betingelser for at kunne blive medregnet. Kravet om, at en
ansøgning om forlængelse senest kan indgives ved
udløbet af den tidligere godkendelse, stilles af
ordensmæssige grunde for at sikre, at forlængelse af
godkendelse så vidt muligt meddeles i umiddelbar
forlængelse af godkendelsesperioden. Ellers kunne den, der i
første omgang har fået godkendelsen, men først
efter godkendelsesperiodens udløb indgiver ansøgning
om forlængelse, risikere, at andre havde ansøgt om og
fået godkendt partinavnet, inden vedkommende indgav
ansøgning om forlængelse. Endvidere undgås den
situation, at et partinavn, hvor den, der i første omgang
har fået godkendt partinavnet, først efter
godkendelsesperiodens udløb indgiver ansøgning om
forlængelse, i en periode fremstår som
tilgængeligt for andre end den, der i første omgang
har fået godkendelsen, og først efter en periode som
følge af en forlængelse viser sig fortsat ikke at
være tilgængeligt.
Der henvises nærmere til lovforslagets § 1, nr. 1 (§ 12, stk. 3,
3. pkt.)og § 2, nr. 2
(§ 11, stk. 3, 3. pkt.).
2.3. Nedsættelse af antallet af
danske medlemmer af Europa-Parlamentet som følge af
Bulgariens og Rumæniens optagelse i EU
Ved lov nr. 996 af 9. december 2006 om ændring af bl.a.
Europa-Parlamentsvalgloven blev antallet af danske medlemmer af
Europa-Parlamentet nedsat fra 16 til 14 medlemmer (FT 2003-04,
lovforslag nr. L 21, FF 791, 2193 og 2565, A 547, 583, B 87, C 92).
Nedsættelsen var en udmøntning af traktaten med
tilhørende akt af 16. april 2003 vedrørende
Tjekkiets, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas,
Polens, Sloveniens og Slovakiets tiltrædelse af Den
Europæiske Union. I den nævnte udvidelsesakts artikel
11, der indeholdt en ændring af artikel 190, stk. 2, i
traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
blev Danmarks antal af medlemmer af Europa-Parlamentet, hvis
samlede medlemstal blev fastsat til 732, fastsat til 14 med
virkning fra begyndelsen af valgperioden 2004-2009.
Den 24. april 2005 blev traktaten med tilhørende akt om
Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Den
Europæiske Union undertegnet. Udvidelsestraktaten med
tilhørende udvidelsesakt er den 5. december 2006 ratificeret
af Danmark i medfør af lov nr. 1156 af 25. november 2006 om
Den Europæiske Unions udvidelse med Bulgarien og
Rumænien (FT 2006-07, lovforslag nr. L 26, FF 260, 1066 og
1388, A 889 og 934, B 6 og C 1). Traktaten trådte i kraft den
1. januar 2007. I den nævnte udvidelsesakts artikel 9, der
indeholder en ændring af artikel 190, stk. 2, i
traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
blev Danmarks antal af medlemmer af Europa-Parlamentet, hvis
samlede medlemstal blev fastsat til 736, fastsat til 13 med
virkning fra begyndelsen af valgperioden 2009-2014.
Ved herværende lovforslag fastsættes som en
konsekvens heraf, at antallet af danske medlemmer, der skal
vælges til Europa-Parlamentsvalget, er 13.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1.
En oversigt over den nuværende og kommende fordeling af
pladser i Europa-Parlamentet er optaget som bilag 2 til dette lovforslag.
2.4. Præcisering af, ved hvilke
boformer og boliger der er adgang til brevstemmeafgivning
Reglerne om, i hvilke boformer og boliger der ved
folketingsvalg, Europa-Parlamentsvalg samt regionale og kommunale
valg kan brevstemmes, foreslås justeret i lyset af de
forskellige boligformer, voldsramte kvinder, ældre og
handicappede og personer med særlige sociale problemer vil
kunne tilbydes efter social- og boliglovgivningen.
2.4.1. Boformer efter servicelovens
regler
Der foreslås en række præciseringer af, ved
hvilke boformer efter servicelovens regler der skal være
adgang til brevstemmeafgivning.
Den gældende folketingsvalglovs § 54,
stk. 1, nr. 3, omfatter boformer for voksne tilvejebragt efter
servicelovens regler til længerevarende eller midlertidigt
ophold til personer, der på grund af betydelig nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne har særlige behov, jf.
servicelovens § 107, stk. 2, nr. 1, og
§ 108, stk. 1. Det foreslås, at også
beboerne i boformerne efter servicelovens § 107,
stk. 1, og stk. 2, nr. 2, bringes ind under
brevstemmereglerne. Det drejer sig om boformer til midlertidigt
ophold til voksne, der på grund af betydelig nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer
har behov for det, jf. servicelovens § 107, stk. 1,
eller voksne med nedsat psykisk funktionsevne eller med
særlige sociale problemer, der har behov for pleje eller
behandling, og som på grund af disse vanskeligheder ikke kan
klare sig uden støtte, jf. servicelovens § 107,
stk. 2, nr. 2. Den nævnte persongruppe bør som
følge af deres handicap eller udsatte sociale situation,
medmindre kommunalbestyrelsen ud fra en vurdering af de lokale
brugeres forhold træffer anden bestemmelse, tillægges
adgang til at brevstemme efter den foreslåede
bestemmelse.
Herudover foreslås som noget nyt, at kvinder, som
opholder sig i kvindekrisecentre, får ret til at brevstemme i
krisecentret, da de kan frygte vold eller trusler om vold, hvis de
på valgdagen afgiver stemme ved samme afstemningssted som den
voldelige partner. For flere kvinder med ophold i krisecentre kan
det være vanskeligt at brevstemme efter de almindelige
regler, da de frygter overgreb, hvis de forlader krisecentret.
Retten til at brevstemme på kvindekrisecentret foreslås
at gælde ubetinget, dvs. uden at kommunalbestyrelsen kan
beslutte, at reglerne om brevstemmeafgivning i vælgerens eget
hjem i stedet gælder. Det vil sige, at de nævnte
beboere får ret til brevstemmeafgivning, uden at kommunen
efter forudgående anmodning herom skal vurdere, om
vælgeren vil kunne møde frem på
afstemningsstedet.
Der henvises nærmere til lovforslagets § 1, nr. 6 (§ 54, stk. 2,
nr. 2 og 3) og § 3, nr. 1
(§ 60, stk. 2, nr. 2 og 3).
2.4.2. Ældreboliger m.v.
Der foreslås en række ændringer i reglerne
om brevstemmeafgivning ved ældreboliger mv.
For det første foreslås det, at beboerne i almene
plejeboliger m.v., ustøttede private plejeboliger og
friplejeboliger, der er karakteriseret ved at have tilknyttet
servicefunktioner svarende til beboernes behov og dermed
træder i stedet for de traditionelle plejehjem, i lighed med,
hvad der gælder i dag for beboere på plejehjem,
tillægges ret til brevstemmeafgivning i boligen uden, at
kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der i stedet skal ske
brevstemmeafgivning efter reglerne om brevstemmeafgivning i
vælgerens eget hjem. Det vil sige, at de nævnte beboere
får ret til brevstemmeafgivning, uden at kommunen efter
forudgående anmodning herom skal vurdere, om vælgeren
på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke vil
kunne møde frem på afstemningsstedet. I dag er
ustøttede private plejeboliger og friplejeboliger ikke
omfattet af folketingsvalglovens regler om brevstemmeafgivning ved
ældreboliger m.v., mens beboerne i almene plejeboliger m.v.
alene har ret til brevstemmeafgivning, hvis kommunalbestyrelsen
ikke har besluttet, at reglerne om brevstemmeafgivning i
vælgerens eget hjem i stedet gælder.
For det andet sidestilles lette kollektivboliger og boliger og
hjem for gamle, syge og svagelige som følge af karakteren af
den personkreds, boligerne skal udlejes til (ældre, syge og
svagelige), med de ældreboliger m.v., hvis beboere i dag har
ret til at brevstemme, medmindre kommunalbestyrelsen beslutter, at
der i stedet skal ske brevstemmeafgivning efter reglerne om
brevstemmeafgivning i vælgerens eget hjem.
Der henvises nærmere til lovforslagets § 1, nr. 6, (§ 54, stk. 2,
nr. 4 og 5) og § 3, nr. 1
(§ 60, stk. 2, nr. 4 og 5).
3. Lovforslagets økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige
Forslaget om en udvidelse af Valgretsnævnets kompetence
til også at omfatte partinavnesager vil kun i meget
begrænset omfang indebære merudgifter til
vederlæggelse og godtgørelse af Valgnævnets
medlemmer. Disse merudgifter vil blive afholdt inden for Indenrigs-
og Sundhedsministeriets budgetramme. Forberedelsen af
Valgnævnets behandling af partinavnesagerne vil ske i
Indenrigs- og Sundhedsministeriets departement uden at være
forbundet med merudgifter i forhold til ministeriets hidtidige
behandling af disse sager.
De foreslåede ændringer i reglerne for godkendelse
og forlængelse af godkendelse af partinavne samt den
foreslåede nedsættelse af antallet af danske medlemmer
i Europa-Parlamentet vil ikke have økonomiske eller
administrative konsekvenser for det offentlige.
Der foreslås en række ændringer i regler
for, ved hvilke boformer og boliger der kan brevstemmes. Beboerne i
kvindekrisecentre, der i dag ikke er omfattet af reglerne om
brevstemmeafgivning i institutioner m.v. eller i eget hjem,
foreslås tillagt en ubetinget ret til at brevstemme i
kvindekrisecentret. For visse boligtyper, der i dag alene er
omfattet af reglerne om brevstemmeafgivning i eget hjem,
foreslås det, at beboerne skal have enten en ubetinget ret
til at brevstemme i boligen (ustøttede private plejeboliger
og friplejeboliger) eller en ret til at brevstemme i boformen eller
boligen, medmindre kommunalbestyrelsen træffer anden
bestemmelse (boformer for voksne, der på grund af nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale
problemer har behov herfor, jf. servicelovens § 107,
stk. 1, og stk. 2, nr. 2, samt lette kollektivboliger).
For almene plejeboliger m.v., hvis beboere i dag kan brevstemme i
boligen, foreslås denne ret gjort ubetinget, således at
kommunalbestyrelsens adgang til at beslutte, at brevstemmeafgivning
i stedet kan ske i vælgerens eget hjem, ophæves.
De foreslåede ændringer i reglerne for, ved hvilke
boformer og boliger der kan brevstemmes, vil samlet set ikke give
merudgifter for kommunerne. De nævnte ændringer kan
afhængig af, hvor mange af beboerne, der ikke opfylder
betingelserne for brevstemmeafgivning i hjemmet, give
begrænsede merudgifter og administrative byrder til
gennemførelse af brevstemmeafgivning på boformen eller
boligen, men de nævnte ændringer kan også give
begrænsede mindreudgifter og administrative lettelser i form
af, at kommunerne kan undgå en individuel administrativ
behandling af, om de nævnte beboere opfylder betingelserne
for brevstemmeafgivning i hjemmet. Hertil kommer, at kommunen ved
en fleksibel arbejdstilrettelæggelse vil kunne indpasse de
boformer, der foreslås omfattet af adgangen til
brevstemmeafgivning, i den kreds af boformer og boliger, hvortil
der efter gældende regler vil skulle udsendes to
stemmemodtagere til gennemførelse af
brevstemmeafgivning.
Lovforslaget vil ikke have nogen økonomiske eller
administrative konsekvenser for regionerne.
4. Lovforslagets økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
5. Lovforslagets
miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige
konsekvenser.
6. Lovforslagets administrative
konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og
organisationer
Lovforslaget har forinden fremsættelsen været
sendt i høring hos følgende myndigheder og
organisationer: Danske Regioner, Datatilsynet, Det Centrale
Handicapråd, Domstolsstyrelsen, Institut for
Menneskerettigheder, KL, Landsforeningen af Nuværende og
Tidligere Psykiatribrugere, Landsforeningen af opholdssteder,
botilbud og skolebehandlingstilbud (LOS), Landsforeningen af
Pårørende til Stofmisbrugere, Landsforeningen Bedre
Psykiatri, Landsforeningen for Human Narkobehandling,
Landsforeningen SIND, Landsorganisationen af Kvindekrisecentre
(LOKK), Organisationen af Selvejende Institutioner, Rådet for
Socialt Udsatte, Sammenslutningen af boformer for hjemløse i
Danmark, Sammenslutningen Af Nærudvalg i Danmark (SAND),
Valgretsnævnet, Ældremobiliseringen og
ÆldreSagen.
9. Sammenfattende skema
| Positive konsekvenser/mindreudgifter | Negative konsekvenser/merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Meget begrænsede merudgifter for
staten, der afholdes inden for Indenrigs- og Sundhedsministeriets
budgetramme. Samlet set ingen merudgifter for kommunerne. |
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Begrænsede administrative
lettelser | Begrænsede administrative
byrder |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter. |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås, at den nuværende bestemmelse i
folketingsvalglovens § 12, stk. 2, om meddelelse og
fornyelse af godkendelse af den formular, hvorpå
vælgererklæringer for et nyt parti, der ønsker
at deltage i folketingsvalg, skal afgives, og af navnet på
det nye parti erstattes af nye bestemmelser om meddelelse af
godkendelse af formularen og partinavnet (stk. 2), om
forlængelse af godkendelsen (stk. 3) og om et forbud mod
generhvervelse af samme partinavn i det første år
efter udløbet af den tidligere godkendelse (stk. 4). Se de almindelige
bemærkninger, afsnit 2.2.
Det foreslås i samme forbindelse, at
Valgretsnævnets kompetence udvides til også at omfatte
kompetencen til at meddele og forlænge godkendelsen af
formularen og partinavnet, og at Valgretsnævnet af samme
grund skifter navn til Valgnævnet og ændrer
sammensætning. Herved sikres, at også disse sager
behandles af et uvildigt nævn med den særlige
sagkundskab, nævnet er i besiddelse af. Se de almindelige bemærkninger, afsnit
2.1.
Til § 12, stk. 2
Det foreslås i 1. pkt. , at
de vælgererklæringer, som et nyt parti skal indsamle
for at blive opstillingsberettiget til folketingsvalg, jf.
folketingsvalglovens § 12, stk. 1, skal afgives
på en formular, der forinden skal godkendes af det ved dette
lovforslag oprettede valgnævn, jf. § 1, nr. 5. Med
bestemmelsen overføres kompetencen til at godkende
formularen til vælgererklæringer således fra
indenrigs- og sundhedsministeren til Valgnævnet.
Bestemmelsen, der i øvrigt indeholder regler om
meddelelse af godkendelse af en sådan formular til
vælgererklæringer, svarer i øvrigt til den
gældende bestemmelse i folketingsvalglovens § 12,
stk. 2, 1. pkt. Valgnævnet vil - ligesom indenrigs- og
sundhedsministeren i dag - kunne betinge godkendelsen af, at
formularen affattes i overensstemmelse med en af nævnet forud
udfærdiget standardformular. Endvidere indebærer kravet
om forudgående godkendelse, at et parti først kan
indsamle underskrifter på en formular, når godkendelsen
foreligger.
Det foreslås i 2. pkt., at
godkendelsen gælder i 3 år regnet fra godkendelsens
dato. Med bestemmelsen udvides således - for at give partier,
der ønsker at stille op til folketingsvalg, bedre tid til at
forberede indsamling af det fornødne antal
vælgererklæringer i godkendelsesperioden - den periode,
hvor en godkendelse meddeles første gang, fra 2 år til
3 år. Se de almindelige
bemærkninger, afsnit 2.2.3. Den i bestemmelsen
fastlagte godkendelsesperiode kan ikke fraviges af nævnet.
Udvidelsen af godkendelsesperioden ændrer ikke på, at
en vælgererklæring efter de gældende regler ikke
medregnes, såfremt den er afgivet 18 måneder eller mere
før anmeldelsen af partiet, jf. folketingsvalglovens
§ 12, stk. 5, nr. 1, der med lovforslaget bliver
stk. 7, nr. 1.
Bestemmelsen svarer i øvrigt til den gældende
bestemmelse i folketingsvalglovens § 12, stk. 2, 2.
pkt. Godkendelsesperioden afbrydes således ikke af et
mellemkommende folketingsvalg. Godkendelsesperioden afbrydes heller
ikke af en partianmeldelse. Dvs. et nyt parti kan efter et
mellemkommende folketingsvalg, hvor partiet på grundlag af en
indgivet partianmeldelse stillede op, men ikke blev
repræsenteret i Folketinget, og hvorefter den første
partianmeldelse ikke mere er gyldig, jf. folketingsvalglovens
§ 12, stk. 7, der med lovforslaget bliver
stk. 9, indsamle vælgererklæringer på ny i
den eventuelle resterende del af godkendelsesperioden. Partiet vil
herunder kunne benytte eventuelle overskydende
vælgererklæringer, der ikke blev indgivet i forbindelse
med den første partianmeldelse. Godkendelsesperioden
afbrydes heller ikke ved ændringer i formularen som
følge af ændret adressebetegnelse eller angivelse af
kontaktperson, der ikke betragtes som en ny formular.
At godkendelsen kun gælder i en vis periode,
indebærer, sammenholdt med kravet om, at den formular,
vælgererklæringen afgives på, skal være
godkendt af Valgnævnet, som hidtil, at
vælgererklæringerne for at kunne medregnes skal
være underskrevet af vælgeren inden for
godkendelsesperioden. Forlænges godkendelsesperioden ikke, og
meddeles der samme ansøger en ny godkendelse efter
godkendelsesperiodens udløb, vil alene
vælgererklæringer afgivet inden for den nye
godkendelsesperiode kunne medregnes.
Det nye parti skal i overensstemmelse med hidtidig fast
praksis indgive partianmeldelsen ledsaget af det fornødne
antal vælgererklæringer til indenrigs- og
sundhedsministeren inden godkendelsesperiodens udløb.
Det foreslås i 3. pkt., at
Valgnævnet i forbindelse med godkendelse af formularen -
ligesom indenrigs- og sundhedsministeren i dag - afgør, om
navnet på det nye parti kan godkendes efter reglerne i
folketingsvalglovens § 13. Kompetencen til at
afgøre, om navnet på det nye parti kan godkendes,
overføres hermed fra indenrigs- og sundhedsministeren til
Valgnævnet. Dette skal ses i sammenhæng med forslaget
om, at kompetencen til at meddele godkendelsen af formularen til
vælgererklæringer overføres fra indenrigs- og
sundhedsministeren til Valgnævnet, jf. forslaget til
§ 12, stk. 2, 1. pkt.
Bestemmelsen svarer i øvrigt til den gældende
bestemmelse i folketingsvalglovens § 12, stk. 2, 5.
pkt. I overensstemmelse med hidtidig fast praksis skal navnet
på det nye parti være anført på den
godkendte formular til vælgererklæring.
Valgnævnet skal endvidere som en konsekvens af forslaget
til § 12, stk. 4, i forbindelse med godkendelsen af
formularen tage stilling til, om den foreslåede bestemmelse
om, at ansøgning om generhvervelse af samme partinavn
tidligst kan indgives et år efter udløbet af den
tidligere godkendelse, jf. § 12, stk. 4, er til
hinder herfor.
Det foreslås i 4. pkt., at
godkendelsen af partinavnet gælder i samme tidsrum som
godkendelsen af formularen. Bestemmelsen svarer til den
gældende bestemmelse i folketingsvalglovens § 12,
stk. 2, 6. pkt., og gælder også ved
forlængelser af godkendelsen af formularen, jf. forslaget til
§ 12, stk. 3.
Det foreslås som noget nyt i 5.
pkt., at en ansøgning om godkendelse af en formular
for et nyt parti, hvis navn ikke kan godkendes, jf. § 13,
tidligst kan indgives 30 dage før udløbet af den
periode, hvor navnet ikke kan godkendes. Herved sikres, at
ansøgninger, der indgives tidligere end 30 dage før
udløbet af den periode, hvor partinavnet eller et hermed
forveksleligt navn allerede er godkendt for et andet parti eller er
beskyttet mod, at andre kan få godkendt partinavnet, ikke ved
godkendelses- eller beskyttelsesperiodens udløb kan optages
til behandling, eller - hvis behandling af ansøgningen i
mellemtiden måtte være afslået - genoptages til
fornyet behandling. Der henvises til de
almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.6.
Er navnet på det nye parti det samme som eller
forveksleligt med navnet på et parti, der er
opstillingsberettiget til folketingsvalg eller har ret til at
deltage i Europa-Parlamentsvalg, kan ansøgning om
godkendelse dermed ikke indgives, jf. § 13, stk. 1,
nr. 1 og 4, jf. tillige nr. 7. Er navnet på det nye parti det
samme som eller forveksleligt med navnet på et parti, der
tidligere har været opstillingsberettiget til folketingsvalg,
kan ansøgning om godkendelse først indgives 30 dage,
før der er forløbet mindst 5 valgperioder, siden
partiet sidst deltog i folketingsvalg, jf. § 13,
stk. 1, nr. 2, jf. tillige nr. 7. Det betyder, at
ansøgning i praksis, hvor tidspunktet for afholdelsen af
folketingsvalg ikke er kendt på forhånd, først
kan indgives, når der er forløbet de nævnte 5
valgperioder. Er navnet på det nye parti det samme som eller
forveksleligt med navnet på et parti, der tidligere har haft
ret til at deltage i Europa-Parlamentsvalg, kan ansøgning om
godkendelse først indgives 30 dage, før der er
forløbet mindst 4 valgperioder, siden partiet sidst deltog i
Europa-Parlamentsvalg, jf. § 13, stk. 1, nr. 5, jf.
tillige nr. 7. Er navnet på det nye parti det samme som eller
forveksleligt med navnet på et parti, indenrigs- og
sundhedsministeren eller efter forslaget Valgnævnet har
godkendt som navnet for et nyt parti, der ønsker at deltage
i folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg, kan ansøgning
om godkendelse først indgives 30 dage før
godkendelsens udløb, jf. § 13, stk. 1, nr. 3
og 6, jf. tillige nr. 7. Ved godkendelsens udløb
forstås udløbet af den periode, hvor godkendelsen og
en eventuel forlængelse af denne gælder, jf. forslaget
til § 12, stk. 2 og 3. Har den, der har fået
partinavnet godkendt, ansøgt om forlængelse - hvilket
normalt senest kan ske ved godkendelsesperiodens udløb, jf.
forslaget til § 12, stk. 3, 3. pkt. - vil det
afhænge af udfaldet af behandlingen af ansøgningen om
forlængelse, på hvilken dag ansøgning om
godkendelse tidligst kan indgives efter 5. pkt.
Ved beregningen af fristen på de 30 dage regnes med hele
dage. Fristen omfatter også søn- og helligdage. Fra og
med 30.-dagen før godkendelsens udløb vil
ansøgning om godkendelse kunne indgives. Ansøgninger
anses for indgivet den dag, hvor ansøgninger pr. post, pr.
bud, pr. telefax, pr. e-post eller på anden måde inden
kontortids ophør modtages af Indenrigs- og
Sundhedsministeriet, der virker som Valgnævnets sekretariat,
jf. den i § 1, nr. 5, foreslåede bestemmelse i
folketingsvalglovens § 17, stk. 8.
Ansøgningens afgivelsestidspunkt skal ikke tillægges
betydning. Ansøgninger, der modtages efter kontortids
ophør eller på en lørdag, søndag eller
anden helligdag, anses først indgivet den følgende
hverdag, som ikke er en lørdag. Falder 30.-dagen før
godkendelsens udløb på en lørdag, søndag
eller anden helligdag, anses ansøgninger, der modtages denne
dag, følgelig for indgivet den følgende hverdag, som
ikke er en lørdag og dermed for rettidigt indgivet.
Ansøgninger, der indgives fra og med 30.-dagen før
godkendelsens udløb, skal behandles i den tidsmæssige
rækkefølge, hvori de er indgivet. Ansøgninger,
der modtages samme dag, anses for indgivet samtidig. Det vil i
givet fald skulle afgøres ved lodtrækning, hvilken
ansøgning der anses indgivet først.
Indgives ansøgning om godkendelse af et partinavn
på et tidligere tidspunkt end 30 dage før
udløbet af den periode, hvor partinavnet eller et hermed
forveksleligt navn allerede er godkendt for et andet parti eller er
beskyttet mod, at andre kan få godkendt partinavnet, vil
ansøgningen, når dette er fastslået, ikke kunne
behandles. I stedet vil ansøgeren kunne indgive en ny
ansøgning om godkendelse fra og med 30.- dagen før
udløbet af den nævnte godkendelses- eller
beskyttelsesperiode. I forbindelse med afslaget på behandling
af ansøgningen forudsættes, at ansøgeren
før den dag, hvor ansøgning tidligst kan indgives,
får oplysning om, på hvilken dag ansøgningen
efter 5. pkt. tidligst vil kunne indgives, og henvises til at
indgive en ny ansøgning fra dette tidspunkt. Er
ansøgningen indgivet kort før 30.-dagen før
godkendelsens udløb, og er det derfor ikke muligt før
den dag, hvor ansøgning tidligst kan indgives, at give
ansøgeren oplysning herom, skal ansøgningen i stedet
betragtes som indgivet på den dag, hvor ansøgningen
efter 5. pkt. tidligst kan indgives.
Til § 12, stk. 3
Bestemmelsen omhandler adgangen til forlængelse af
godkendelsen af en formular til
vælgererklæringer.
Det foreslås i 1. pkt. , at
Valgnævnet efter ansøgning kan forlænge
godkendelsen af formularen og partinavnet for et år regnet
fra udløbet af den tidligere godkendelse, hvis der er grund
til at antage, at der inden for denne periode vil blive foretaget
partianmeldelse. Bestemmelsen erstatter de gældende
bestemmelser i folketingsvalglovens § 12, stk. 2, 3.
og 4. pkt., hvorefter indenrigs- og sundhedsministeren blandt andet
kan forny godkendelsen, såfremt særlige forhold taler
derfor.
Med bestemmelsen overføres kompetencen til at
forlænge godkendelsen af formularen til
vælgererklæringer således fra indenrigs- og
sundhedsministeren til Valgnævnet. Dette skal ses i
sammenhæng med forslaget om, at kompetencen til første
gang at meddele godkendelsen af formularen til
vælgererklæringer overføres fra indenrigs- og
sundhedsministeren til Valgnævnet, jf. forslaget til
§ 12, stk. 2, 1. pkt.
Da godkendelsen af partinavnet gælder i samme tidsrum
som godkendelsen af formularen, jf. forslaget til § 12,
stk. 2, 4. pkt., indebærer en forlængelse af
godkendelsen af formularen ligesom efter de gældende regler,
at godkendelsen af partinavnet forlænges. En
forlængelse af godkendelsesperioden indebærer endvidere
ligesom efter de gældende regler, at såvel
vælgererklæringer, der er indsamlet i den hidtil
meddelte godkendelsesperiode, som vælgererklæringer,
der er indsamlet i den forlængede godkendelsesperiode, kan
medregnes. At godkendelsen kun forlænges i en vis periode,
indebærer, sammenholdt med kravet om, at den formular,
vælgererklæringen afgives på, skal være
godkendt af Valgnævnet, at vælgererklæringerne
for at kunne medregnes skal være underskrevet af
vælgeren inden udløbet af forlængelsen af
godkendelsesperioden.
Med bestemmelsen fastslås endvidere, at
forlængelse sker for et år regnet fra udløbet af
den tidligere godkendelse, dvs. for et år regnet fra tre
år fra datoen for den tidligere meddelte godkendelse, jf.
forslaget til § 12, stk. 2, 2. pkt. Den
gældende bestemmelse i folketingsvalglovens § 12,
stk. 2, 4. pkt., hvorefter indenrigs- og sundhedsministeren
blandt andet kan forny godkendelsen, såfremt særlige
forhold taler derfor, indeholder ikke nogen angivelse af, for
hvilken periode fornyelse skal meddeles, men det er i praksis
antaget, at fornyelsen gælder for to år ligesom den
oprindelige godkendelse. Den i bestemmelsen fastlagte
forlængelsesperiode kan ikke fraviges af nævnet og
afbrydes ikke af et mellemkommende folketingsvalg eller af en
partianmeldelse, jf. bemærkningerne til forslaget til
§ 12, stk. 2, 2. pkt.
Med bestemmelsen slås endvidere fast, at
forlængelse af godkendelsen af formularen og af partinavnet
kun kan ske, hvis der er grund til at antage, at der inden for
forlængelsesperioden på et år vil blive foretaget
partianmeldelse, dvs. at der inden udløbet af
forlængelsesperioden vil være indsamlet det
fornødne antal vælgererklæringer (mindst
svarende til 1/175 af samtlige gyldige stemmer ved det sidst
afholdte folketingsvalg, hvilket for tiden er 19.185
vælgererklæringer). Dette er en stramning i forhold til
Indenrigs- og Sundhedsministeriets praksis efter den gældende
bestemmelse, hvorefter fornyelse kan ske, »såfremt
særlige forhold taler derfor«. Der henvises herom til
de almindelige bemærkninger, pkt.
2.2.4.
Spørgsmålet om, hvorvidt et parti, der
ønsker at stille op til folketingsvalg, har udsigt til at
opnå det fornødne antal vælgererklæringer
inden for forlængelsesperioden, må afgøres
på baggrund af partiets oplysninger over for nævnet om
partiets hidtidige og forventede fremtidige aktiviteter for at
stille op til folketingsvalg, herunder navnlig partiets indsamling
af vælgererklæringer. Partiets oplysninger herom vil i
almindelighed skulle lægges til grund ved nævnets
behandling. Om partiet stiller op ved andre former for valg,
spiller ingen rolle. Det forudsættes, at nævnet
afgør sagen på baggrund af de foreliggende
oplysninger, og at nævnet derfor ikke har behov for at
kræve indhentning af dokumentation, f.eks. i form af
indhentning af de indsamlede vælgererklæringer.
Forlængelse af en godkendelse vil i almindelighed kun
kunne ske, hvis partiet inden for de sidste 18 måneder har
indsamlet i størrelsesordenen mindst halvdelen af det
fornødne antal vælgererklæringer, eller hvis
partiet inden for det sidste halve år har indsamlet i
størrelsesordenen mindst en tredjedel af det fornødne
antal vælgererklæringer. I begge situationer skal det
endvidere kunne lægges til grund, at indsamlingsarbejdet
fortsætter i det fornødne tempo. Der kan herudover
være andre situationer, hvor det på baggrund af helt
særlige konkrete oplysninger fra partiet om det seneste og
det fremtidige aktivitetsniveau må antages, at partiet
alligevel inden udløbet af det følgende år vil
kunne opnå det fornødne antal
vælgererklæringer.
Det foreslås i 2. pkt. ,at
forlængelse i særlige tilfælde kan ske flere
gange. Den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens
§ 12, stk. 2, 4. pkt., hvorefter indenrigs- og
sundhedsministeren blandt andet kan forny godkendelsen,
såfremt særlige forhold taler derfor, indeholder ikke
nogen angivelse af, om fornyelse kan ske flere gange, eller om
betingelserne herfor. Sker forlængelse flere gange, skal
forlængelsen hver gang ske for et år regnet fra
udløbet af den tidligere meddelte forlængelse af
godkendelsen, jf. 1. pkt. Bestemmelsen indeholder ikke nogen
grænse for, hvor mange gange forlængelse kan ske.
Forlængelse flere gange foreslås kun at kunne ske
»i særlige tilfælde«. Der skal være
særlig grund til at antage, at partiet ved en ny
forlængelse har udsigt til at opnå det fornødne
antal vælgererklæringer inden udløbet af
forlængelsesperioden. Det er ikke tilstrækkeligt, at de
grunde, der forelå til den hidtil meddelte forlængelse,
foreligger på ny. For hver gang, forlængelse meddeles,
skærpes kravene. En anden gangs forlængelse vil i
almindelighed kun kunne ske, hvis partiet inden for de sidste 18
måneder har indsamlet i størrelsesordenen mindst to
tredjedele af de fornødne vælgererklæringer,
eller partiet inden for det sidste halve år har indsamlet i
størrelsesordenen mindst halvdelen af det fornødne
antal vælgererklæringer. I begge situationer skal det
endvidere kunne lægges til grund, at indsamlingsarbejdet
fortsætter i det fornødne tempo. Der henvises i
øvrigt til bemærkningerne til 1. pkt.
Det foreslås som noget nyt i 3.
pkt., at en ansøgning om forlængelse, bortset
fra ganske særlige tilfælde, senest kan indgives ved
udløbet af den tidligere godkendelse. Kravet om, at en
ansøgning om forlængelse senest kan indgives ved
udløbet af den tidligere godkendelse, stilles af
ordensmæssige grunde for at sikre, at forlængelse af
godkendelse så vidt muligt meddeles i umiddelbar
forlængelse af godkendelsesperioden. Kravet herom
hænger bl.a. sammen med, at en forlængelse af en
godkendelse har den retsvirkning, at vælgererklæringer
indsamlet såvel i godkendelses- som i
forlængelsesperioden vil kunne medregnes ved en eventuel
partianmeldelse, såfremt de opfylder de øvrige
betingelser for at kunne blive medregnet. Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit
2.2.7.
Ved beregningen af fristen regnes med hele dage.
Ansøgning om forlængelse skal således senest
være indgivet på dagen, hvor den tidligere meddelte
godkendelse eller forlængelse udløber, jf. forslaget
til § 12, stk. 2, 2. pkt. henholdsvis stk. 3,
1. pkt. Om ansøgningens indgivelsestidspunkt henvises til
bemærkningerne til forslaget til § 12, stk. 2,
5. pkt. Ansøgninger, der modtages efter kontortids
ophør eller på en lørdag, søndag eller
anden helligdag, anses således først indgivet den
følgende hverdag, som ikke er en lørdag.
Udløber den tidligere meddelte godkendelse eller
forlængelse på en lørdag, søndag eller
anden helligdag, anses ansøgninger, der modtages denne dag,
således for indgivet for sent.
Den, der har fået partiets formular til
vælgererklæring godkendt eller fået den
forlænget, vil i forbindelse med godkendelsen eller
forlængelse blive vejledt om fristen for indgivelse af
ansøgning om forlængelse.
Ansøgning om forlængelse kan dog i ganske
særlige tilfælde indgives efter udløbet af den
tidligere godkendelse. Det er Valgnævnet, der træffer
afgørelse herom. Det vil have undtagelsens karakter at
tillade indgivelsen af ansøgning om forlængelse
modtaget efter dette tidspunkt. Valgnævnet vil f.eks. kunne
tillade indgivelsen af ansøgning om forlængelse, hvis
partianmeldelse er foretaget i umiddelbar forlængelse af
godkendelsesperiodens udløb, og navnet eller et navn, der er
forveksleligt hermed, inden da ikke er godkendt til anden side. Er
der inden da indgivet ansøgning fra anden side om samme
partinavn eller et navn, der er forveksleligt hermed, vil dette
ikke være til hinder for, at der i ganske særlige
tilfælde sker forlængelse.
Det foreslås endvidere præciseret i 4. pkt. , at såfremt ansøgning
om forlængelse af godkendelse indgives senest ved
udløbet af den tidligere godkendelse, opretholdes
godkendelsen, indtil der er truffet afgørelse om, hvorvidt
ansøgningen kan imødekommes. Herved sikres, at den,
der rettidigt har søgt om forlængelse, bevarer
beskyttelsen mod, at andre kan få godkendt samme partinavn
eller et navn, der er forveksleligt hermed, jf. § 13,
indtil der er truffet afgørelse om, hvorvidt
ansøgningen kan imødekommes. Ved opretholdelsen af
godkendelsen udskydes ikke tidspunktet for udløbet af den
tidligere meddelte godkendelse, jf. forslaget til § 12,
stk. 2, 2. pkt., eller forlængelse heraf, jf. forslaget
til § 12, stk. 3, 1. pkt., men opretholdelsen
indebærer, at partinavnet i opretholdelsesperioden ikke vil
kunne godkendes til anden side. Det forudsættes, at
partinavnet i opretholdelsesperioden forbliver registreret i
Partinavneregistret, jf. § 13, stk. 4.
Adgangen til at få opretholdt godkendelsen gælder
ikke, hvis ansøgning om forlængelse af godkendelse er
indgivet efter udløbet af den tidligere godkendelse, jf.
herom bemærkningerne til 3. pkt.
Til § 12, stk. 4
Bestemmelsen fastsætter, at ansøgning om
generhvervelse af samme partinavn som udgangspunkt tidligst kan
indgives et år efter udløbet af den tidligere
godkendelse. Bestemmelsen er en tydeliggørelse af Indenrigs-
og Sundhedsministeriets hidtidige praksis, hvorefter en
ansøgning normalt ikke, inden der er forløbet omtrent
et år - efter tidligere praksis efter omstændighederne
op til to år - siden godkendelsesperiodens udløb, vil
blive vurderet som en anmodning fra et nyt parti om godkendelse
efter den gældende folketingsvalglovs § 12,
stk. 2, 1. pkt., men derimod som en ansøgning om
fornyelse af godkendelsen efter den gældende
folketingsvalglovs § 12, stk. 2, 4. pkt. En
ansøger, der ikke opfylder betingelserne for at få
meddelt fornyet godkendelse efter gældende folketingsvalglovs
§ 12, stk. 2, 4. pkt., vil således normalt
først kunne opnå en ny godkendelse efter den
gældende folketingsvalglovs § 12, stk. 2, 1.
pkt., når der er forløbet omtrent et år siden
udløbet af den tidligere, eventuelt fornyede, godkendelse.
Ministeriets praksis har været begrundet i på den ene
side, at formålet med bestemmelsen i den gældende
folketingsvalglovs § 12, stk. 2, er at undgå,
at inaktive partistiftere i længere ubrudte perioder
lægger beslag på »gode« partinavne, og
på den anden side, at det ikke ville være rimeligt for
altid at afskære en tidligere inaktiv partistifter fra
på ny at få godkendt partinavnet. Ved den
foreslåede bestemmelse sikres, at partinavnet i en periode
på et år fra den tidligere godkendelses udløb er
stillet til fri afbenyttelse for andre end den, der i første
omgang fik meddelt godkendelse. Samtidig sikres klarhed over,
hvornår denne på ny vil kunne få navnet godkendt.
Der henvises til de almindelige
bemærkninger, afsnit 2.2.5.
Det foreslås i 1. pkt. , at
såfremt partianmeldelse ikke er foretaget inden for den
periode, hvor godkendelsen af partiets formular til
vælgererklæring og en eventuel forlængelse af
denne gælder, jf. forslaget til § 12, stk. 2
og 3, kan den, der har fået partiets formular til
vælgererklæring godkendt, tidligst indgive
ansøgning om godkendelse af en formular med det samme
partinavn et år efter udløbet af den tidligere
godkendelse. Heri ligger, at den, der har fået partiets
formular til vælgererklæring godkendt, tidligst kan
få godkendt formularen til samme partinavn et år efter
udløbet af den tidligere godkendelse. Der er ikke tale om
forlængelse, men i givet fald en ny godkendelse, der
forudsætter en fornyet vurdering af, om navnet kan godkendes,
jf. § 13. Dvs. godkendelse kan i givet fald kun gives,
hvis andre inden da ikke har søgt om og fået
godkendelse af samme partinavn eller et navn, der er forveksleligt
hermed, jf. § 13, stk. 1, nr. 3 og 5, jf. tillige
nr. 7. Den nye godkendelse skal i givet fald meddeles i
første omgang for den i forslaget til § 12,
stk. 2, nævnte periode på tre år.
Ved beregningen af fristen regnes med hele dage.
Ansøgning om godkendelse af partiets formular kan
således tidligst indgives på årsdagen for
udløbet af den tidligere meddelte godkendelse eller
forlængelse, jf. forslaget til § 12, stk. 2,
2. pkt. henholdsvis stk. 3, 1. pkt. Et-årsfristen skal
regnes fra udløbet af den tidligere meddelte godkendelse
uanset den tid, der måtte hengå indtil meddelelse af
afslag på en eventuel tidligere indgivet ansøgning om
forlængelse af godkendelsen. Om ansøgningens
indgivelsestidspunkt, om den rækkefølge, hvori flere
ansøgninger skal behandles, og om lodtrækning mellem
flere ansøgninger, der behandles samtidig, henvises til
bemærkningerne til stk. 2, 5. pkt. Ansøgninger,
der modtages efter kontortids ophør eller på en
lørdag, søndag eller anden helligdag, anses
således først indgivet den følgende hverdag,
som ikke er en lørdag. Falder årsdagen for
godkendelsens udløb på en lørdag, søndag
eller anden helligdag, anses ansøgninger, der modtages denne
dag, følgelig for indgivet den følgende hverdag, som
ikke er en lørdag og dermed for rettidigt indgivet.
Indgives ansøgning om godkendelse af et partinavn
på et tidligere tidspunkt end årsdagen for
udløbet af den tidligere meddelte godkendelse eller
forlængelse, vil ansøgningen, når dette er
fastslået, ikke kunne behandles. I stedet vil
ansøgeren kunne indgive en ny ansøgning om
godkendelse fra og med årsdagen for udløbet af den
tidligere meddelte godkendelse eller forlængelse. I
forbindelse med afslaget på behandling af ansøgningen
forudsættes, at ansøgeren før den dag, hvor
ansøgning tidligst kan indgives, får oplysning om,
på hvilken dag ansøgningen efter 1. pkt. tidligst vil
kunne indgives, og henvises til at indgive en ny ansøgning
fra dette tidspunkt. Er ansøgningen indgivet kort før
årsdagen for den tidligere godkendelses udløb, og er
det derfor ikke muligt før den dag, hvor ansøgning
tidligst kan indgives, at give ansøgeren oplysning herom,
skal den pågældende ansøgning i stedet betragtes
som indgivet på den dag, hvor ansøgningen efter 1.
pkt. tidligst kan indgives.
Bestemmelsen om, at ansøgning om godkendelse af
partiets formular til vælgererklæring tidligst kan
indgives et år efter udløbet af den tidligere
godkendelse, retter sig mod den, der har fået partiets
formular til vælgererklæring godkendt, dvs. enten den
forening eller den eller de personer, der har fået partiets
formular til vælgererklæring godkendt. Det
forudsættes i den forbindelse, at Valgnævnet i
forbindelse med meddelelse af godkendelse angiver, hvilken forening
eller hvilke personer der har fået partiets formular til
vælgererklæring godkendt. Har den, der har fået
partiets formular til vælgererklæring godkendt,
overdraget rettighederne til andre og givet Valgnævnet
meddelelse herom, skal den forening eller de personer, der har
fået rettighederne overdraget, betragtes som den, der har
fået partiets formular godkendt, og som tidligst kan indgive
ansøgning om godkendelse af partiets formular til
vælgererklæring et år efter udløbet af den
tidligere godkendelse. Retter godkendelsen sig til eller er
godkendelsen overdraget til en forening, retter bestemmelsen sig ud
fra en omgåelsesbetragtning tillige mod personer, der
indgiver en ny ansøgning om godkendelse, såfremt de
pågældende repræsenterede foreningen over for
ministeriet ved tidligere godkendelser, fortsat er aktive i
foreningen uden at have brudt med denne og i det væsentlige
forfølger samme mål ved den nye ansøgning.
Retter godkendelsen sig til eller er godkendelsen overdraget til
bestemte fysiske personer, retter bestemmelsen sig ud fra en
omgåelsesbetragtning tillige mod en forening, som indgiver en
ny ansøgning om godkendelse, såfremt foreningen er
repræsenteret ved de pågældende fysiske personer,
og foreningen i det væsentlige forfølger samme
mål som det parti, de fysiske personer oprindeligt fik
godkendt en formular for, og som de fysiske personer ikke har brudt
med. Valgnævnet forudsættes alene at
håndhæve bestemmelsen i de tilfælde, hvor det af
de foreliggende oplysninger fremgår, at der er en sådan
reel identitet mellem ansøgerne bag den oprindelige og nye
ansøgning.
Bestemmelsen om, at ansøgning om godkendelse af
partiets formular til vælgererklæring tidligst kan
indgives et år efter udløbet af den tidligere
godkendelse, omfatter kun indgivelse af ansøgning om
generhvervelse af samme partinavn som det allerede godkendte og
eventuelt forlængede partinavn og ikke andre partinavne,
heller ikke partinavne, der er forvekslelige med det tidligere
godkendte partinavn. Den foreslåede § 12,
stk. 2, 5. pkt., vil imidlertid kunne være til hinder
for indgivelse af ansøgning om godkendelse af et andet
partinavn, hvis det ansøgte partinavn ikke vil kunne
godkendes efter reglerne i den gældende folketingsvalglovs
§ 13, stk. 1 og 2, f.eks. fordi det ansøgte
partinavn er godkendt til anden side.
I 2. pkt. fastslås, at den i
1. pkt. fastsatte bestemmelse om, at ansøgning om
generhvervelse af samme partinavn tidligst kan indgives et år
efter udløbet af den tidligere godkendelse, ikke
gælder, hvis andre efter reglerne i § 13,
stk. 1, nr. 2 og 5, og stk. 2, ikke kan få godkendt
partinavnet. I disse tilfælde, hvor partinavnet er beskyttet
mod, at andre kan få det godkendt, er der ingen grund til ud
fra formålet med bestemmelsen i 1. pkt. - at undgå, at
inaktive partistiftere i længere ubrudte perioder
lægger beslag på »gode« partinavne - at
fastholde, at ansøgning om generhvervelse af samme partinavn
ikke kan indgives. I disse tilfælde kan ansøgning om
en ny godkendelse indgives umiddelbart efter udløbet af den
tidligere godkendelse.
Har det parti, der indgiver ansøgning om generhvervelse
af sit partinavn, tidligere deltaget i folketingsvalg, gælder
bestemmelsen om, at ansøgning om generhvervelse af samme
partinavn tidligst kan indgives et år efter udløbet af
den tidligere godkendelse, først, når der er
forløbet mindst 5 valgperioder, siden partiet sidst deltog i
folketingsvalg. Undtagelsen fra bestemmelsen i 1. pkt. er begrundet
i, at partiets navn inden denne periode er beskyttet mod, at andre
kan få det godkendt, jf. folketingsvalglovens § 13,
stk. 1, nr. 2. Hvis godkendelsen for et parti, der tidligere
har deltaget i folketingsvalg, udløber i den 5. valgperiode,
siden partiet sidst deltog i folketingsvalg, og det 5.
folketingsvalg, hvori partiet ikke deltager - hvor partiet
følgelig ikke har nogen aktuel godkendelse - afholdes
før et-årsperiodens udløb, vil ansøgning
om generhvervelse af samme partinavn ikke kunne indgives i den i 1.
pkt. fastsatte periode, bortset fra den periode, hvor partinavnet
er beskyttet mod, at andre kan få det godkendt, dvs.
ansøgning om generhvervelse af samme partinavn vil ikke
kunne indgives fra datoen for folketingsvalgets afholdelse til
et-årsperiodens udløb.
Har det parti, der indgiver ansøgning om generhvervelse
af sit partinavn, tidligere deltaget i Europa-Parlamentsvalg,
gælder bestemmelsen om, at ansøgning om generhvervelse
af samme partinavn tidligst kan indgives et år efter
udløbet af den tidligere godkendelse, først,
når der er forløbet mindst 4 valgperioder, siden
partiet sidst deltog i Europa-Parlamentsvalg. Undtagelsen fra
bestemmelsen i 1. pkt. er begrundet i, at partiets navn i disse
tilfælde er beskyttet mod, at andre kan få det
godkendt, jf. folketingsvalglovens § 13, stk. 1, nr.
5. Om det tilfælde, hvor godkendelsen udløber i den 4.
valgperiode, henvises til ovenfor.
Bestemmelsen om, at ansøgning om generhvervelse af
samme partinavn tidligst kan indgives et år efter
udløbet af den tidligere godkendelse, gælder heller
ikke, hvis det ved endelig dom er fastslået eller der i
øvrigt er grund til at antage, at den, der har fået
partiets formular til vælgererklæring godkendt,
på andet grundlag end efter reglerne i § 13,
stk. 1, har erhvervet eneret til navnet, jf.
folketingsvalglovens § 13, stk. 2.
Den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens
§ 13, stk. 2, vedrører enhver situation, hvor
den, der har fået partiets formular til
vælgererklæring godkendt, på andet grundlag end
efter reglerne i folketingsvalglovens § 13, stk. 1,
har eneret til navnet. Dette kan være i kraft af anden
lovgivning eller på ulovbestemt grundlag, herunder efter de
navne- og varemærkeretlige grundsætninger. En ret til
navnet, som ikke er en eneret, vil ikke være
tilstrækkelig. Det er i den forbindelse i et vist omfang
muligt at foretage søgninger i diverse registre, herunder
varemærke- og virksomhedsregistre, for at konstatere, om den,
der har fået partiets formular til
vælgererklæring godkendt, efter de navne- og
varemærkeretlige regler har erhvervet eneret til
navnet.
Det første led i den gældende bestemmelse i
§ 13, stk. 2, vedrører den situation, hvor
den, der har fået partiets formular til
vælgererklæring godkendt, har fået sin eneret
fastslået ved endelig dom. Er dommen ikke endelig, kan
bestemmelsens andet led finde anvendelse.
Det andet led i den gældende bestemmelse i
§ 13, stk. 2, vedrører den situation, hvor
der i øvrigt er grund til at antage, at den, der har
fået partiets formular til vælgererklæring
godkendt, har opnået eneret til navnet. Heri ligger ikke et
krav om, at det med sikkerhed kan afgøres, at den, der har
fået partiets formular til vælgererklæring
godkendt, har opnået eneret til navnet. Dette hænger
sammen med, at Valgnævnet ikke har samme muligheder som
domstolene for at få forelagt beviser og foretage
bevisbedømmelse.
Valgnævnet skal kun tage stilling hertil, hvis
ansøgning om en ny godkendelse indgives i karensperioden,
dvs. inden et år efter udløbet af den tidligere
godkendelse. Ansøgeren vil efter almindelige
forvaltningsretlige grundsætninger i sædvanligt omfang
være forpligtet til at medvirke til at skaffe de oplysninger,
der er nødvendige for Valgnævnet, og som ikke vil
være særligt belastende, besværligt eller
omkostningskrævende for ansøgeren at fremskaffe. Dette
gælder f.eks. domme, hvorved ansøgeren har erhvervet
eneret til navnet. Nægter ansøgeren at medvirke til at
skaffe de nævnte oplysninger, vil ansøgeren efter
almindelige forvaltningsretlige grundsætninger kunne blive
mødt med processuel skadevirkning.
Til nr. 2
De foreslåede ændringer i folketingsvalglovens
§ 13, stk. 1, nr. 3og
6 samt første sted i § 13, stk. 3, 1. pkt. , hvor
udtrykket »indenrigs- og sundhedsministeren«
forekommer, er en konsekvens af forslaget om, at det fremover ikke
er indenrigs- og sundhedsministeren, men Valgnævnet, der
godkender og forlænger godkendelsen af navne for nye partier,
der ønsker at deltage i folketingsvalg eller
Europa-Parlamentsvalg, jf. de i § 1, nr. 1,
foreslåede bestemmelser i folketingsvalglovens
§ 12, stk. 2 og 3, og de i § 2, nr. 2,
foreslåede bestemmelser i Europa-Parlamentsvalglovens
§ 11, stk. 2 og 3.
Det foreslås endvidere, at det fremover ikke er
indenrigs- og sundhedsministeren, men Valgnævnet, der har
beføjelsen til at tilbagekalde godkendelsen af navne for nye
partier, der ønsker at deltage i folketingsvalg, jf. den
foreslåede ændring af andet sted i folketingsvalglovens
§ 13, stk. 3, 1. pkt. ,
hvor udtrykket »indenrigs- og sundhedsministeren«
forekommer. Den foreslåede ændring får som
følge af bestemmelsen i Europa-Parlamentsvalglovens
§ 12, 2. pkt., hvorefter en godkendelse af et nyt parti,
der ønsker at deltage i Europa-Parlamentsvalg, kan
tilbagekaldes efter reglerne i folketingsvalglovens § 13,
stk. 3, den konsekvens, at det også fremover er
Valgnævnet, der tilbagekalder godkendelsen af navne for nye
partier, der ønsker at deltage i
Europa-Parlamentsvalg.
Forslaget er i forlængelse af forslaget om, at det
fremover er Valgnævnet, der godkender og forlænger
godkendelsen af navne på nye partier, der ønsker at
deltage i folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg. Viser det
sig, at det ved endelig dom er fastslået eller der i
øvrigt er grund til at antage, at en anden på andet
grundlag end reglerne i folketingsvalglovens § 13,
stk. 1, har eneret til et navn, som indenrigs- og
sundhedsministeren har godkendt som navn for et nyt parti, der
ønsker at deltage i folketingsvalg eller
Europa-Parlamentsvalg, og samtykker indehaveren af eneretten ikke i
partiets brug af navnet, kan Valgnævnet følgelig - som
indenrigs- og sundhedsministeren i dag - tilbagekalde godkendelsen.
Er partiet anmeldt for indenrigs- og sundhedsministeren efter
folketingsvalglovens § 12, stk. 1, har nævnets
afgørelse om tilbagekaldelse af godkendelsen den virkning
efter folketingsvalglovens § 13, stk. 3, 2. pkt., at
partiets ret til at deltage i folketingsvalg bortfalder.
Nævnet forudsættes at give ministeriet meddelelse
herom.
Til nr. 3
Det foreslås, at det fremover ikke er indenrigs- og
sundhedsministeren, men Valgnævnet, der fører
fortegnelsen over de partinavne, der efter folketingsvalglovens
§ 13, stk. 1, nr. 1 - 6, ikke kan godkendes som
navne for nye partier, der ønsker at deltage i
folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg
(Partinavneregistret).
Fortegnelsen omfatter som hidtil ikke partinavne, der er
forvekslelige hermed, jf. folketingsvalglovens § 13,
stk. 1, nr. 7, og heller ikke partinavne, hvis godkendelse er
tilbagekaldt af indenrigs- og sundhedsministeren, jf.
folketingsvalglovens § 13, stk. 3.
Til nr. 4
De foreslåede ændringer er en konsekvens af
forslaget om, at det nævn, der træffer afgørelse
om optagelse på valglisten, får udvidet sin kompetence
til også at omfatte partinavnesager og som en følge
heraf skifter navn fra Valgretsnævnet til Valgnævnet,
jf. den i § 1, nr. 5, foreslåede bestemmelse i
folketingsvalglovens § 17, stk. 1.
Til nr. 5
Det foreslås, at bestemmelsen i folketingsvalglovens
§ 17 om Valgretsnævnets nedsættelse,
sammensætning og virkemåde erstattes af en ny
bestemmelse om Valgnævnets nedsættelse,
sammensætning og virkemåde. Forslaget hænger
sammen med forslaget om, at Valgretsnævnets kompetence
udvides til også at omfatte kompetencen til at meddele,
forlænge og tilbagekalde godkendelsen af formularer til
vælgererklæringer for nye partier, der ønsker at
deltage i folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg.
Til § 17, stk. 1
Stk. 1 omhandler Valgnævnets opgaver.
Det foreslåede Valgnævn får ligesom det
nuværende Valgretsnævn til opgave at træffe
afgørelse om optagelse på valglisten af personer med
dansk indfødsret, der har haft ophold i udlandet i mere end
4 år, eller om hvis faste bopæl i riget der i
øvrigt er tvivl, jf. folketingsvalglovens § 16,
stk. 2.
Valgnævnet får endvidere i forhold til
Valgretsnævnet udvidet sin kompetence til også at
træffe afgørelse om meddelelse, forlængelse og
tilbagekaldelse af godkendelse af formularer til
vælgererklæringer for nye partier, der ønsker at
deltage i folketingsvalg jf. de i § 1, nr. 1 og 2,
foreslåede bestemmelser i folketingsvalglovens
§ 12, stk. 2 og 3, og ændringer i
folketingsvalglovens § 13, stk. 3, eller
Europa-Parlamentsvalg, jf. de i § 2, nr. 2,
foreslåede bestemmelser i Europa-Parlamentsvalglovens
§ 11, stk. 2 og 3 samt den gældende
bestemmelse i Europa-Parlamentsvalglovens § 12, 2. pkt.,
med dens henvisning til folketingsvalglovens § 13,
stk. 3.
Valgnævnet får også til opgave at
føre fortegnelsen over de partinavne, der efter
folketingsvalglovens § 13, stk. 1, nr. 1-6, jf.
stk. 3, ikke kan godkendes som navne for nye partier, der
ønsker at deltage i folketingsvalg eller
Europa-Parlamentsvalg (Partinavneregistret), jf. den i
§ 1, nr. 3, foreslåede ændring af
folketingsvalglovens § 13, stk. 4. Valgnævnet
træffer i den forbindelse afgørelse om optagelse og
sletning af partinavne i Partinavneregistret.
Valgnævnet vil fungere som et selvstændigt
kollegialt organ, der med hensyn til afgørelsen af de
ovennævnte sager ikke er undergivet
instruktionsbeføjelse fra nogen.
Til § 17, stk. 2
Stk. 2 omhandler Valgnævnets
sammensætning.
Det foreslås, at Valgnævnet består af en
formand og i øvrigt har en forskellig sammensætning,
afhængigt af, om nævnet behandler sager om optagelse
på valglisten henholdsvis om godkendelse af formularer til
vælgererklæringer for nye partier, der ønsker at
deltage i folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg, eller
optagelse i Partinavneregistret. I møder, hvor nævnet
behandler begge typer af sager, vil kredsen af medlemmer, der vil
kunne deltage i nævnsbehandlingen, således kunne
skifte. Det forudsættes som i den gældende
forretningsorden, at formanden med sekretariatets bistand
forbereder og leder nævnets møder.
I sager om optagelse på valglisten foreslås det,
at Valgnævnet ligesom Valgretsnævnet i dag består
af en formand, der skal være dommer, og to andre medlemmer,
hvoraf det ene skal være kyndigt i statsforfatningsret, jf.
bestemmelsens1. og 2. pkt. Det
statsforfatningsretskyndige medlem kan som Valgretsnævnets
hidtidige statsforfatningsretskyndige medlemmer være eller
have været universitetsprofessor med virkefelt inden for
statsforfatningsret, men der er som hidtil intet krav herom. Det
forudsættes som hidtil, at medlemmet har den fornødne
uafhængighed i forhold til centraladministrationen og ikke er
embedsmand. Det tredje medlem forudsættes som hidtil at
være en embedsmand fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet med
valgteknisk ekspertise, jf. besvarelsen af spørgsmål
nr. 5 til lovforslag nr. L 143, der blev fremsat i Folketingets 2.
samling 1979-80 og lå til grund for lov nr. 145 af 30. april
1980 om ændring af folketingsvalgloven.
I sager om meddelelse, forlængelse og tilbagekaldelse af
godkendelse af formularer til vælgererklæringer for nye
partier, der ønsker at deltage i folketingsvalg eller
Europa-Parlamentsvalg, eller optagelse i Partinavneregistret
(partinavnesagerne) foreslås det som noget nyt, at
Valgnævnet ud over af de tre medlemmer, nævnet
består af i sager om optagelse på valglisten,
består af yderligere et fjerde medlem, der skal være
kyndigt i navne- og varemærkerettigheder, jf. bestemmelsens 1. og 3. pkt.
Herved sikres, at nævnet får den fornødne
sagkundskab, også ved behandlingen af disse sager. Medlemmet
kan f.eks. være eller have været en universitetsansat
eller en advokat med virkefelt inden for navne- og
varemærkeretten. Det forudsættes, at medlemmet har den
fornødne uafhængighed i forhold til
centraladministrationen og ikke er embedsmand. Der henvises til
de almindelige bemærkninger, afsnit
2.1.4.
Der udpeges efter samme regler en stedfortræder for
formanden og hvert af de to henholdsvis tre andre medlemmer, jf.
4. pkt. Stedfortræderen skal
således have samme ekspertise og uafhængighed som det
medlem, vedkommende er stedfortræder for.
Stedfortræderen udpeges personligt for hvert medlem, herunder
formanden. Har formanden forfald, udøves formandens
beføjelser således af formandens stedfortræder.
Se også forslaget til § 17, stk. 7.
Det er indenrigs- og sundhedsministeren, der som led i dennes
nedsættelse af nævnet, jf. forslaget til
§ 17, stk. 1, træffer beslutning om, hvem der
skal udpeges som nævnets medlemmer og som disses
stedfortrædere. Udpegningen af en dommer som formand for
nævnet samt dennes stedfortræder vil dog efter
sædvanlig praksis ske efter indstilling fra
Domstolsstyrelsen.
Udpegningen af nævnets medlemmer og disses
stedfortrædere vil som efter hidtidig praksis ske indtil
videre, dvs. udpegningen vil til enhver tid kunne bringes til
ophør af indenrigs- og sundhedsministeren, enten efter
nævnets anmodning eller uanmodet, hvis medlemmet ikke
længere opfylder kravene til at være nævnsmedlem,
eller der er en anden saglig grund hertil.
Til § 17, stk. 3
Stk. 3 omhandler Valgnævnets beslutningsdygtighed
og afstemningsform.
Det foreslås som noget nyt i 1.
pkt. , at Valgnævnet alene er beslutningsdygtigt,
når nævnets medlemmer eller disses stedfortrædere
er til stede. I modsætning til Valgretsnævnets
gældende forretningsorden er der et krav om, at såvel
det statsforfatningsretskyndige medlem som det valgkyndige medlem
ud over formanden altid deltager i sagens behandling. Ligeledes er
der et krav om, at det særlige medlem, der er kyndigt i
navne- og varemærkerettigheder, deltager i partinavnesagerne.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om, at
Valgnævnets formand på nævnets vegne kan
afgøre sager, som ikke tåler opsættelse, eller
hvis udfald ikke giver anledning til tvivl, jf. forslaget til
§ 17, stk. 4. I sager, hvis udfald giver anledning
til tvivl, og som tåler opsættelse, skal medlemmerne
med statsforfatningsretlig, valgteknisk samt navne- og
varemærkeretlige ekspertise eller disses stedfortrædere
være til stede, således at det sikres, at nævnet
afgør disse sager med sin fulde ekspertise. Kan et medlem
ikke være til stede til et nævnsmøde, vil det
således være nødvendigt for at bevare
Valgnævnets beslutningsdygtighed, at medlemmets
stedfortræder deltager i mødet, medmindre sagen er af
en sådan beskaffenhed, at formanden kan afgøre sagen
på nævnets vegne, jf. forslaget til § 17,
stk. 4. Se også forslaget til § 17,
stk. 7.
Det forudsættes i den forbindelse, at der skal
være mødepligt for Valgnævnets medlemmer, og at
alene lovligt forfald kan begrunde udeblivelse.
Det foreslås i 2. og 3. pkt. i overensstemmelse med, hvad der
sædvanligvis gælder for kollegiale organers
virkemåde, og i overensstemmelse med Valgretsnævnets
gældende forretningsorden fastsat i selve loven, at
beslutninger træffes ved stemmeflertal. Står stemmerne
lige, er formandens stemme afgørende. I partinavnesagerne
vil formandens stemme altid være afgørende som
følge af forslaget om, at Valgnævnet i disse sager
består af fire medlemmer, jf. forslaget til § 17,
stk. 2.
Til § 17, stk. 4
Stk. 4 omhandler nævnsformandens kompetence til at
træffe afgørelse på nævnets vegne.
Det foreslås, at Valgnævnets formand på
nævnets vegne kan afgøre sager, som ikke tåler
opsættelse, eller hvis udfald ikke giver anledning til tvivl.
Er formanden forhindret i at afgøre en sag, som ikke
tåler opsættelse, eller hvis udfald ikke giver
anledning til tvivl, og kan formandens genoptagelse af sine
funktioner ikke afventes, udøves formandens beføjelse
hertil af formandens stedfortræder.
Bestemmelsen er ny i forhold til den gældende lovgivning
og forretningsorden for Valgretsnævnet. Det skønnes
ubetænkeligt, at formanden i de nævnte sagstyper
får kompetence til at afgøre nævnets sager for
at sikre en fleksibel behandling af nævnets sager.
Betingelsen om, at sagen ikke tåler opsættelse,
vil f.eks. være opfyldt ved sager om optagelse på
valglisten, når der er udskrevet folketingsvalg.
Betingelsen om, at sagens udfald ikke må give anledning
til tvivl, er kun opfyldt, hvis formanden anser sagen for utvivlsom
og tillige skønner, at også de øvrige medlemmer
vil anse sagen som utvivlsom. Det er således ikke
tilstrækkeligt, at formanden selv ikke er i tvivl om, hvordan
sagen bør løses. Det forhold, at der er flertal i
nævnet for en bestemt løsning, er heller ikke
tilstrækkeligt.
Det er i første omgang formanden selv, der må
afgøre, om lovens betingelser er opfyldt. Formanden vil dog
være underkastet generelle retningslinjer fra nævnet
om, at visse sager eller sagstyper er af en sådan
beskaffenhed, at sagen giver anledning til tvivl, og derfor altid
skal forelægges nævnet til afgørelse.
Valgnævnet kan ændre formandens beslutning i det
omfang, der efter almindelige forvaltningsretlige regler kan ske
tilbagekaldelse heraf. Går beslutningen ud på optagelse
af en person på valglisten eller meddelelse af godkendelse af
et partinavn, vil tilbagekaldelse dog i almindelighed ikke kunne
ske. Nævnet vil kunne vedtage generelle retningslinjer for, i
hvilket omfang nævnet skal orienteres om de sager, formanden
har afgjort på nævnets vegne.
Formanden har ikke pligt til at udnytte sin kompetence, men
kan vælge at lade sagerne behandle på et
nævnsmøde. Viser det sig, at ikke alle nævnets
medlemmer er til stede på et nævnsmøde, kan
formanden i stedet for at indkalde stedfortræderen
vælge at udnytte sin kompetence.
Det er ikke nødvendigt, at formanden underskriver de
sager, formanden har afgjort på nævnets vegne. De
nævnte sager kan efter aftale med formanden underskrives af
sekretariatet.
Til § 17, stk. 5
Det foreslås i overensstemmelse med, hvad der i dag er
fastsat for Valgretsnævnet, jf. den gældende
bestemmelse i folketingsvalglovens § 17, stk. 4, at
Valgnævnets afgørelser ikke kan indbringes for anden
administrativ myndighed, herunder indenrigs- og
sundhedsministeren.
Til § 17, stk. 6
Det foreslås præciseret i selve loven, at
Valgnævnet - der som uafhængigt organ ikke kan
pålægges opgaver uden ved lov - tilvejebringer og
meddeler indenrigs- og sundhedsministeren de oplysninger, denne
måtte forlange om nævnets virksomhed.
Bestemmelsen må ses på baggrund af blandt andet
den ulovbestemte ret, enhver minister har til at følge
udviklingen inden for sit område og af ministerens behov for
at give Folketinget de oplysninger m.v., Folketinget måtte
udbede sig som led i sit virke.
Valgnævnet er - forudsat ministeriets anmodning herom er
saglig - forpligtet til at give ministeriet enhver oplysning,
ministeriet måtte forlange om nævnets virksomhed. Dette
gælder tillige fortrolige oplysninger. Nævnet har pligt
til at give såvel oplysninger, nævnet er i besiddelse
af, som oplysninger, nævnet inden for rammerne af sin
virksomhed har mulighed for at indsamle og bearbejde. Nævnet
har også efter anmodning pligt til at fremkomme med egne
vurderinger. Ministeriet vil også kunne foreskrive, at
bestemte arter af oplysninger løbende skal gives til
ministeriet.
Ministeriet vil kunne fastsætte frister for
Valgnævnets tilvejebringelse af oplysninger.
Til § 17, stk. 7
Det foreslås i 1. pkt., at
indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter Valgnævnets
forretningsorden. Denne beføjelse har indenrigs- og
sundhedsministeren i dag i forhold til Valgretsnævnet, jf.
den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens
§ 17, stk. 3.
Bemyndigelsen til at fastsætte forretningsordenen giver
alene ministeren adgang til at fastsætte generelle regler om
nævnets praktiske funktion og sagsbehandling.
Valgnævnets forretningsorden vil bl.a. komme til at
indeholde nærmere regler om indkaldelse af såvel
formandens som de enkelte medlemmers personlige
stedfortræder, blandt andet for at sikre, at nævnet
bevarer sin beslutningsdygtighed i tilfælde, hvor et medlem
ikke kan være til stede i et nævnsmøde, og hvor
sagen ikke kan afgøres af formanden på nævnets
vegne.
Det foreslås i 2. pkt. , at
indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter vederlag og
udgiftsgodtgørelse til Valgnævnets medlemmer og deres
stedfortrædere. Vederlæggelsen og
udgiftsgodtgørelsen forudsættes varetaget i
overensstemmelse med gældende retningslinjer herfor.
Til § 17, stk. 8
Det foreslås i lighed med, hvad der har været
gældende i praksis for Valgretsnævnet, fastsat i selve
loven, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet stiller
sekretariatsbetjening til rådighed for
Valgnævnet.
Sekretariatsfunktionen omfatter udarbejdelse af indstillinger
til nævnets beslutninger, forberedelse i øvrigt af
nævnets sager samt udførelse af nævnets
beslutninger.
Ansatte i Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der er
beskæftiget med sekretariatsbetjening af nævnet, er ved
udøvelsen af denne funktion undergivet instruktion fra
nævnet og dets formand og ikke fra indenrigs- og
sundhedsministeren.
Indenrigs- og sundhedsministeriet har det budgetmæssige
ansvar for nævnet og det organisatoriske og
budgetmæssige ansvar for sekretariatsfunktionen.
Til § 17, stk. 9
Det foreslås i modsætning til, hvad Folketingets
Ombudsmand har antaget om sit kompetenceområde i forhold til
Valgretsnævnet, at Folketingets Ombudsmands virksomhed
omfatter Valgnævnet. Om baggrunden henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit
2.1.5.
Folketingets Ombudsmand kan herefter behandle klager over
Valgnævnets afgørelser, såvel om sagens udfald
som om sagens behandling. Ombudsmanden kan endvidere behandle
klager over afgørelser truffet af formanden på
Valgnævnets vegne, jf. den foreslåede § 17,
stk. 4, eller afgørelser truffet af sekretariatet efter
nævnets bemyndigelse.
Ombudsmanden vil af egen drift kunne optage en sag til
undersøgelse, jf. § 17, stk. 1, i lov om
Folketingets Ombudsmand, vedrørende nævnets konkrete
afgørelser eller nævnets generelle behandling af
sagerne, eller gennemføre generelle undersøgelser af
Valgnævnets behandling af sagerne, jf. § 17,
stk. 2, i lov om Folketingets Ombudsmand.
Det forudsættes, at ombudsmanden ved udøvelsen af
sine beføjelser tager hensyn til, at de afgørelser,
Valgnævnet træffer, tillige er undergivet Folketingets
prøvelse efter grundlovens § 33 af gyldigheden af
sine medlemmers valg.
Til nr. 6
Reglerne i folketingsvalglovens § 54, stk. 1,
om, ved hvilke institutioner, boformer og boliger beboerne kan
brevstemme på institutionen m.v., foreslås
ajourført i lyset af de forskellige boligformer, der vil
kunne tilbydes efter social- og boliglovgivningen.
De foreslåede ændringer finder anvendelse for
folketingsvalg, der udskrives ved lovens ikrafttræden eller
senere, jf. lovforslagets § 9,
stk. 1.
De foreslåede ændringer gælder tillige for
valg til Europa-Parlamentet, idet brevstemmeafgivningen ved disse
valg som hovedregel sker efter folketingsvalglovens regler herom,
jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 30.
Til § 54, stk. 1
Ved bestemmelsen, der svarer til den gældende
folketingsvalglovs § 54, stk. 1, nr. 1,
tillægges vælgere, der er indlagt på sygehus,
ligesom i dag en ubetinget ret til at brevstemme på
sygehuset. Vælgeren får hermed en ret til at
brevstemme, som vælgeren, i modsætning til reglerne i
folketingsvalglovens § 54, stk. 3, der med
lovforslaget bliver stk. 4, om brevstemmeafgivning i
vælgerens hjem, kan udøve uden nogen forudgående
anmodning herom fra vælgerens side og uden at være
betinget af en konkret vurdering fra kommunens side af, om
vælgeren på grund af sygdom eller manglende
førlighed ikke vil kunne møde frem på
afstemningsstedet.
Indenrigs- og sundhedsministeren har med hjemmel i
folketingsvalglovens § 63 fastsat nærmere regler om
tilrettelæggelsen og gennemførelsen af samt
fremgangsmåden ved brevstemmeafgivning på sygehuse ved
bekendtgørelse nr. 760 af 26. juni 2007. Disse regler, der
bl.a. indeholder en nærmere afgrænsning af, ved hvilke
sygehuse der kan brevstemmes, forudsættes ikke ændret
som følge af lovforslaget.
Til § 54, stk. 2
Ved bestemmelsen afgrænses i lighed med den
gældende folketingsvalglovs § 54, stk. 1, nr.
2-4, ved hvilke boformer og boliger efter social- og
boliglovgivningen beboerne har ret til at brevstemme i boformen
eller boligen.
I forhold til den gældende bestemmelse præciseres
det, at retten til at brevstemme i boformen eller boligen
gælder i forhold til de vælgere, der »bor eller
opholder sig« i boformen eller boligen. Det er ikke nogen
betingelse, at vælgeren er registreret i CPR med adresse
på boformen eller boligen. Også midlertidigt ophold i
boformen, som ikke indebærer, at den pågældende
skal registreres i CPR, er tilstrækkeligt. Det er heller ikke
nogen betingelse, at boformen eller boligen er omfattet af
lejeloven. Heri ligger ikke nogen realitetsændring i forhold
til den personkreds, der er omfattet af den gældende
bestemmelse, der omfatter de vælgere, der er
»optaget« på institutionen, boformen m.v. Det er
således fortsat en betingelse, at vælgeren efter
social- og boliglovgivningen har ret til at bo eller opholde sig i
boformen eller boligen. Ved den ændrede formulering
understreges imidlertid i overensstemmelse med den senere udvikling
i social- og boliglovgivningen, at voksne brugere ikke bor i eller
optages på en institution.
Indenrigs- og sundhedsministeren har med hjemmel i
folketingsvalglovens § 63 fastsat nærmere regler om
tilrettelæggelsen og gennemførelsen af samt
fremgangsmåden ved brevstemmeafgivning på de af
bestemmelsen omfattede boliger og boformer. Det er sket ved
bekendtgørelse nr. 759 af 26. juni 2007 om
brevstemmeafgivning på plejehjem m.v. og i
ældreboliger. Disse regler forudsættes, bortset fra
afgrænsningen af, ved hvilke boformer og boliger der kan
brevstemmes, ikke ændret som følge af
lovforslaget.
Til § 54, stk. 2, nr. 1
Ved bestemmelsen, der svarer til den gældende
folketingsvalglovs § 54, stk. 1, nr. 2,
tillægges vælgere, der bor eller opholder sig i
plejehjem og beskyttede boliger, der drives efter reglerne i lov om
social service, ligesom i dag en ubetinget ret til at brevstemme
på plejehjemmet eller den beskyttede bolig, jf. herom
bemærkningerne til forslaget til § 54, stk. 1.
Bestemmelsen omfatter de bestående plejehjem og beskyttede
boliger, som regionsrådet og kommunalbestyrelsen fortsat
driver efter § 192 i lov om social service (serviceloven,
jf. lovbekendtgørelse nr. 58 af 18. januar 2007 med senere
ændringer). Siden 1. januar 1988 har der ikke kunnet
opføres plejehjem og beskyttede boliger.
Til § 54, stk. 2, nr. 2
Som noget nyt får kvinder, som opholder sig i
kvindekrisecentre, en ubetinget ret til at brevstemme i
krisecentret, jf. herom bemærkningerne til forslaget til
§ 54, stk. 1. Bestemmelsen omfatter boformer efter
§ 109 i lov om social service til kvinder, som har
været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise
i relation til familie- eller samlivsforhold. Beboere på de
nævnte kvindekrisecentre har ikke efter gældende regler
adgang til at brevstemme på centret, men må henvises
til at stemme på afstemningsstedet på valgdagen eller
brevstemme efter de almindelige regler, herunder på et
folkeregister, jf. folketingsvalglovens § 53. Det
foreslås, at kvinder, der opholder sig i krisecentre,
får adgang til at brevstemme i krisecentret, da de kan frygte
vold eller trusler om vold, hvis de på valgdagen afgiver
stemme ved samme afstemningssted som den voldelige partner. For
flere kvinder med ophold i krisecentre kan det være
vanskeligt at brevstemme efter de almindelige regler, da de frygter
overgreb, hvis de forlader krisecentret. Hertil kommer, at kvinder,
som tager ophold på krisecentre, oftest befinder sig i en
alvorlig personlig krise. Det kan være uforholdsmæssigt
vanskeligt for de pågældende at overskue muligheden for
at afgive brevstemme efter de almindelige regler herom.
Til § 54, stk. 2, nr. 3
Ved bestemmelsen afgrænses i lighed med den
gældende folketingsvalglovs § 54, stk. 1, nr.
3, ved hvilke boformer efter lov om social service beboerne har ret
til at brevstemme i boformen. I lighed med den gældende
folketingsvalglovs § 54, stk. 1, nr. 3, kan
kommunalbestyrelsen beslutte, at brevstemmeafgivning i stedet skal
ske efter reglerne om brevstemmeafgivning i hjemmet, jf. herom
bemærkningerne til forslaget til § 54, stk. 1,
ligesom kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der ikke skal
foretages brevstemmeafgivning i forbindelse med de i bestemmelsen
nævnte boformer. Kommunalbestyrelsen kan træffe en
sådan bestemmelse generelt for alle boformer omfattet af
bestemmelsen eller, hvis en sådan afgrænsning er
sagligt begrundet, for enkelte boformer. Kommunalbestyrelsen kan
derimod ikke beslutte, at kun visse af beboerne på en given
boform kan brevstemme.
For det første omfatter den
foreslåede adgang til brevstemmeafgivning »boformer
tilvejebragt efter reglerne i lov om social service til
midlertidigt eller længerevarende ophold for voksne, der
på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller
særlige sociale problemer har behov herfor«. Det drejer
sig om følgende boformer:
- til midlertidigt
ophold for voksne, der på grund af betydelig nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer
har behov for det, jf. servicelovens § 107,
stk. 1
- til midlertidigt
ophold til voksne med betydelig nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne, der har behov for omfattende hjælp til
almindelige, daglige funktioner eller for pleje, eller som i en
periode har behov for særlig behandlingsmæssig
støtte, jf. servicelovens § 107, stk. 2, nr.
1
- til midlertidigt
ophold til voksne med nedsat psykisk funktionsevne eller med
særlige sociale problemer, der har behov for pleje eller
behandling, og som på grund af disse vanskeligheder ikke kan
klare sig uden støtte, jf. servicelovens § 107,
stk. 2, nr. 2
- til
længerevarende ophold til voksne, som på grund af
betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har
behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige
funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan
få dækket disse behov på anden vis, jf.
servicelovens § 108, stk. 1
I forhold til den gældende folketingsvalglovs
§ 54, stk. 1, nr. 3, der omfatter boformer for
voksne tilvejebragt efter servicelovens regler til
længerevarende eller midlertidigt ophold til personer, der
på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne har særlige behov, bringes også beboerne
i boformerne efter servicelovens § 107, stk. 1, og
stk. 2, nr. 2, ind under brevstemmereglerne. Bestemmelserne i
servicelovens § 107, stk. 1, og stk. 2, nr. 2,
vil i praksis kunne omfatte personer med nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne som f.eks. lammelser, udviklingshæmning
eller udviklingsforstyrrelser eller med særlige sociale
problemer som f.eks. sindslidelser eller misbrugsproblemer. Den
nævnte persongruppe bør som følge af deres
handicap eller udsatte sociale situation, medmindre
kommunalbestyrelsen ud fra en vurdering af de lokale brugeres
forhold træffer anden bestemmelse, tillægges adgang til
at brevstemme efter den foreslåede bestemmelse. Boformer
efter servicelovens § 107, stk. 2, nr. 1, (svarende
til den pr. 1. januar 1998 gældende servicelovs
§ 93, stk. 1, nr. 1) og § 108,
stk. 1, (svarende til den pr. 1. januar 1998 gældende
servicelovs § 92, stk. 1) er omfattet af den
gældende folketingsvalglovs § 54, stk. 1, nr.
3. Der henvises til bemærkningerne til det lovforslag, der
lå til grund for lov nr. 255 af 4. maj 1998 om ændring
af folketingsvalgloven, hvorved den gældende bestemmelse i
folketingsvalglovens § 54, stk. 1, nr. 3, i det
væsentlige fik sin nuværende affattelse (FT 1997-98, 2.
saml., A 484 og 487).
Den foreslåede adgang til brevstemmeafgivning omfatter
derimod som hidtil ikke boformer efter servicelovens
§ 110. Efter denne bestemmelse skal kommunalbestyrelsen
tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med
særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan
opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for
tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende
hjælp. Bestemmelsen omfatter i praksis forsorgshjem. Henset
til det oftest kortvarige ophold i disse botilbud og henset til, at
den nævnte persongruppe ikke har fysiske eller psykiske
funktionsnedsættelser, som vanskeliggør
stemmeafgivelse uden for boformen, skønnes det ikke
hensigtsmæssigt at give mulighed for brevstemmeafgivning
på forsorgshjemmeti videre omfang end, hvad der følger
af reglerne om brevstemmeafgivning i hjemmet.
For det andet omfatter den
foreslåede adgang til brevstemmeafgivning i lighed med den
gældende folketingsvalglovs § 54, stk. 1, nr.
3, boformer for voksne, der drives efter servicelovens
forsøgsbestemmelser. Hermed tænkes på boformer,
socialministeren efter servicelovens § 184, stk. 1,
kan tillade drives på forsøgsbasis.
For det tredje omfatter den
foreslåede adgang til brevstemmeafgivning i lighed med den
gældende folketingsvalglovs § 54, stk. 1, nr.
3, opholdssteder uden for de pågældendes bolig, hvor
kommunen efter servicelovens regler giver tilbud om personlig
hjælp, omsorg og pleje m.v. til personer, som på grund
af midlertidig eller varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne har behov herfor. De i bestemmelsen nævnte
tilbud omfatter tilbud, som hidtil typisk har fundet sted i daghjem
og dagcentre. Det bemærkes, at betegnelserne daghjem og
dagcentre den 1. januar 1996 udgik af bistandsloven ved lov nr.
1114 af 20. december 1995, men at funktionerne blev
videreført som tilbud uden for hjemmet efter bl.a.
bistandslovens § 50, stk. 1, nr. 1, der svarer til
den gældende bestemmelse i servicelovens § 83,
stk. 1, nr. 1. Der henvises til bemærkningerne til det
lovforslag, der lå til grund for lov nr. 255 af 4. maj 1998
om ændring af folketingsvalgloven, hvorved den gældende
bestemmelse i folketingsvalglovens § 54, stk. 1, nr.
3, i det væsentlige fik sin nuværende affattelse (FT
1997-98, 2. saml., A 484 og 487).
Til § 54, stk. 2, nr. 4
Ved bestemmelsen afgrænses som noget nyt de
ældreboliger m.v., hvis beboere i lighed med, hvad der i dag
gælder for plejehjem og beskyttede boliger, jf. den
gældende folketingsvalglovs § 54, stk. 1, nr.
2, der svarer til forslaget til § 54, stk. 2, nr. 1,
foreslås tillagt en ubetinget ret til at brevstemme i
boligen, jf. herom bemærkningerne til forslaget til
§ 54, stk. 1.
For det første
tillægges vælgere, der bor i almene plejeboliger, der
er omfattet af lov om almene boliger m.v., en ubetinget ret til at
brevstemme i plejeboligen. Ved almene plejeboliger forstås
almene ældreboliger, hvortil der er knyttet omsorgs- og
servicefunktioner med tilhørende personale svarende til den
pågældende beboergruppes behov, jf. § 5,
stk. 2, i lov om almene boliger m.v. (almenboligloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 341 af 13. april 2007 med senere
ændringer). Plejeboliger erstatter dermed de traditionelle
plejehjem. Siden den 1. januar 1988 har der ikke kunnet
opføres plejehjem og beskyttede boliger.
For det andet tillægges
vælgere, der bor i plejeboliger, der er omfattet af lov om
boliger for ældre og personer med handicap, en ubetinget ret
til at brevstemme i plejeboligen. Ifølge § 1,
stk. 1, i lov om boliger for ældre og personer med
handicap (ældreboligloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
907 af 26. september 2005), der med ikrafttræden den 1.
januar 1996 blev indsat ved lov nr. 1065 af 20. december 1995,
forstås ved plejeboliger ældreboliger, hvortil der er
knyttet omsorgs- og servicefunktioner med tilhørende
personale svarende til den pågældende beboergruppes
behov. Bestemmelsen blev ophævet i forbindelse med
almenboliglovens ikrafttræden den 1. januar 1997, jf.
almenboliglovens §§ 186 og 188. De plejeboliger, der
inden den 1. januar 1997 har modtaget tilsagn om offentlig
støtte efter ældreboligloven, er i det omfang, de ikke
er omdannet til almene boliger, fortsat omfattet af
ældreboligloven og ikke af almenboligloven, jf.
almenboliglovens § 5, stk. 1, og § 188,
stk. 2. De nævnte plejeboliger erstatter i lighed med
plejeboliger omfattet af almenboligloven de traditionelle
plejehjem, jf. bemærkningerne til det lovforslag, der
lå til grund for lov nr. 1065 af 20. december 1995 (FT
1995-96, lovforslag nr. L 32, A 1313 og 1323).
For det tredje tillægges
vælgere, der bor i ustøttede private plejeboliger, der
er omfattet af lov om leje, en ubetinget ret til at brevstemme i
plejeboligen. Ustøttede private plejeboliger er tidligere
institutionspladser i plejehjem og beskyttede boliger, der den 31.
december 2002 var omfattet af servicelovens § 140, og som
kommunalbestyrelsen har omdannet til ustøttede private
plejeboliger, jf. lejelovens § 1, stk. 5 (lov om
leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 188 af 27. februar 2007).
Disse boliger er ikke almene ældreboliger, jf.
almenboliglovens § 5. De nævnte plejeboliger er
ligeledes en boligtype, der træder i stedet for de
traditionelle plejehjem.
For det fjerde tillægges
vælgeren en ubetinget ret til at brevstemme i
friplejeboliger, der er omfattet af lov om friplejeboliger. Ved en
friplejebolig forstås en udlejningsbolig uden for den
kommunale boligforsyning, hvor der til den samlede bebyggelse
hører servicearealer for personer med behov for omfattende
service og pleje efter serviceloven, jf. § 1 i lov nr. 90
af 31. januar 2007 om friplejeboliger med senere ændringer.
Loven trådte i kraft den 1. februar 2007. Friplejeboliger er
ikke almene ældreboliger, jf. almenboliglovens § 5.
Friplejeboliger er ligeledes en boligtype, der træder i
stedet for de traditionelle plejehjem.
Henset til, at de nævnte boligformer er karakteriseret
ved at have tilknyttet servicefunktioner svarende til beboernes
behov og dermed træder i stedet for de traditionelle
plejehjem, forekommer det naturligt, at beboerne tillægges
samme ubetingede ret til brevstemmeafgivning, som i dag
gælder for plejehjem og beskyttede boliger. Dette er en
styrkelse af beboernes retsstilling i forhold til i dag, hvor
beboerne i almene plejeboliger og plejeboliger omfattet af
ældreboligloven alene har ret til at brevstemme i boligen,
medmindre kommunalbestyrelsen beslutter, at brevstemmeafgivning i
stedet skal ske efter reglerne om brevstemmeafgivning i hjemmet,
jf. den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens
§ 54, stk. 1, nr. 4, og hvor beboere i
ustøttede private plejeboliger og friplejeboliger alene har
ret til at brevstemme efter reglerne om brevstemmestemmeafgivning i
hjemmet, jf. den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens
§ 54, stk. 3, der med lovforslaget bliver
stk. 4.
Til § 54, stk. 2, nr. 5
Ved bestemmelsenafgrænses de øvrige
ældreboliger m.v., hvis beboere i lighed med, hvad der i dag
gælder for ældreboliger, jf. den gældende
folketingsvalglovs § 54, stk. 1, nr. 4,
tillægges en ret til at brevstemme i boligen, medmindre
kommunalbestyrelsen beslutter, at brevstemmeafgivning i stedet skal
ske efter reglerne om brevstemmeafgivning i hjemmet, jf.
bemærkningerne til forslaget til § 54, stk. 2,
nr. 2.
Bestemmelsen omfatter for det
første øvrige almene ældreboliger, der
er omfattet af almenboligloven. Ved almene ældreboliger
forstås de boligtyper, der er opregnet i almenboliglovens
§ 5, stk. 1. Bestemmelsen omfatter i
modsætning til i dag, jf. udtrykket
»øvrige«, alene de almene ældreboliger,
der ikke er almene plejeboliger og dermed omfattet af den
foreslåede bestemmelse i folketingsvalglovens § 54,
stk. 2, nr. 4.
Bestemmelsen omfatter for det
andet øvrige ældreboliger, der er omfattet af
ældreboligloven. Bestemmelsen omfatter i modsætning til
i dag, jf. udtrykket »øvrige«, alene de
ældreboliger omfattet af denne lov, der ikke er plejeboliger
og dermed omfattet af den foreslåede bestemmelse i
folketingsvalglovens § 54, stk. 2, nr. 3. Siden
almenboliglovens ikrafttræden den 1. januar 1997 har der ikke
kunnet gives tilsagn om støtte til etablering af boliger
efter ældreboligloven, jf. almenboliglovens
§ 188.
Bestemmelsen omfatter for det
tredje som noget nyt lette kollektivboliger og boliger og
hjem for gamle, syge og svagelige, der er omfattet af de i
medfør af lov om boligbyggeri og almenboligloven fastsatte
forskrifter herom, jf. bekendtgørelse nr. 918 af 10.
december 1999 om drift og tilsyn med boliger og hjem for gamle,
syge og svagelige samt lette kollektivboliger. Disse boliger er
ikke omfattet af de gældende regler i folketingsvalglovens
§ 54, stk. 1, nr. 4, om brevstemmeafgivning i
ældreboliger omfattet af almenboligloven og
ældreboligloven, men alene omfattet af de gældende
regler i folketingsvalglovens § 54, stk. 3, der med
lovforslaget bliver stk. 4, om brevstemmeafgivning i hjemmet.
Efter § 20 i den nævnte bekendtgørelse
påser kommunen, at boligerne udlejes til den berettigede
personkreds, som er ældre, syge og svagelige. Det forekommer
derfor naturligt at sidestille disse boliger med de af bestemmelsen
omfattede ældreboliger.
Til nr. 7 - 9
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
nr. 6.
Til § 2
Til nr. 1
Det foreslås, at antallet af danske medlemmer, der skal
vælges til Europa-Parlamentet, nedsættes fra de
nuværende 14 til 13. Dette er en konsekvens af bestemmelsen
herom i akten om Bulgariens og Rumæniens optagelse i Den
Europæiske Union, jf. lovforslagets almindelige
bemærkninger, afsnit 2.3.
Ændringen har virkning fra Europa-Parlamentsvalget i 2009,
jf. § 9, stk. 2.
Til nr. 2
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr.
1.
Til § 3
Til nr. 1
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr.
6.
Til § 4
Bestemmelsen fastsætter lovens
ikrafttrædelsestidspunkt. Fastsættelsen af lovens
ikrafttrædelsestidspunkt er sket under hensyn til at give
Indenrigs- og Sundhedsministeriet den fornødne tid til at
forberede nedsættelsen af det foreslåede nye
Valgnævn, herunder beskikkelsen af et særligt
sagkyndigt medlem i navne- og varemærkerettigheder.
Til § 5
Det fastsættes i stk. 1, at personer, der ved lovens
ikrafttræden er udpeget som medlemmer og stedfortrædere
af Valgretsnævnet, indtil videre fortsætter som
medlemmer henholdsvis stedfortrædere af Valgnævnet. Der
vil således ved lovens ikrafttræden alene skulle ske
udpegning af det ekstra medlem og dennes stedfortræder, der
skal være kyndige i navne- og
varemærkerettigheder.
Det følger endvidere af stk. 2, at Valgnævnet
færdigbehandler sager, der ikke er afgjort ved lovens
ikrafttræden, om optagelse og fornyelse af optagelse på
valglisten og om meddelelse, fornyelse og tilbagekaldelse af
godkendelse af formularer til vælgererklæringer for nye
partier. Spørgsmålet om, efter hvilket regelsæt
Valgnævnet skal behandle disse sager, reguleres i
§§ 6 - 8.
Det følger endelig af stk. 3, at optagelser på
valglisten og godkendelser af formularer til
vælgererklæringer, som er meddelt før lovens
ikrafttræden, for nye partier, der ønsker at deltage i
folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg, bevarer deres
gyldighed, herunder den i folketingsvalglovens § 13
fastsatte beskyttelse mod, at andre kan få samme eller et
hermed forveksleligt partinavn godkendt, og vedbliver at være
omfattet af Partinavneregistret i resten af deres
gyldighedsperiode
Til § 6
Bestemmelsen omfatter sager om godkendelse af formularer til
vælgererklæringer for nye partier, der ikke
vedrører fornyelse af en tidligere meddelt godkendelse, og
som ved lovens ikrafttræden ikke er afgjort.
Det fastsættes i stk. 1, at sådanne sager behandles
efter reglerne i lov om valg til Folketinget henholdsvis lov om
valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet som ændret
ved denne lov. Det indebærer, at en
førstegangsgodkendelse af formularen for et nyt parti i
givet fald skal gives for tre år i stedet for to.
Det fastsættes dog i stk. 2, at den foreslåede
bestemmelse om, at ansøgning om godkendelse for et nyt
parti, hvis navn ikke kan godkendes efter de gældende
bestemmelser i folketingsvalglovens § 13, tidligst kan
indgives 30 dage før udløbet af den periode, hvor
navnet ikke kan godkendes, ikke finder anvendelse, hvis den
periode, hvor navnet for det nye parti ikke kan godkendes,
udløber før lovens ikrafttræden. Der henvises
til folketingsvalglovens § 12, stk. 2, 5. pkt., jf.
lovforslagets § 1, nr. 1, og Europa-Parlamentsvalglovens
§ 11, stk. 2, 5. pkt., jf. lovforslagets
§ 2, nr. 2.
Til § 7
Bestemmelsen i stk. 1
vedrører formularer til vælgererklæringer for
nye partier, der før lovens ikrafttræden er meddelt
for to år uden at være fornyet, jf. stk. 1, 1.
pkt. Bestemmelsen finder anvendelse, uanset om godkendelsen
udløber før eller efter lovens
ikrafttræden.
Det følger af stk. 1,
1. og 2. pkt. , at
forlængelsen sker for et år regnet fra udløbet
af den tidligere godkendelse, og at forlængelse kan ske efter
ansøgning, uden at de foreslåede betingelser herfor,
jf. forslaget til folketingsvalglovens § 12, stk. 3,
er opfyldt. Det er hensigten, at forlængelse, medmindre
partinavnet eller et hermed forveksleligt partinavn i mellemtiden
er godkendt til anden side, sker efter ansøgning uden
yderligere betingelser. Ved den foreslåede bestemmelse
sikres, at den foreslåede udvidelse af den periode, hvor
førstegangsgodkendelsen gives, fra to til tre år
også kommer de nye partier til gode, hvor godkendelsen
før lovens ikrafttræden alene er meddelt for to
år.
Der gælder ingen tidsfrist for indgivelse af
ansøgning om forlængelse efter stk. 1, 1. pkt.
Bestemmelsen finder anvendelse, uanset om ansøgning om
fornyelse eller forlængelse er indgivet før
henholdsvis efter lovens ikrafttræden. Indgives
ansøgning først efter udløbet af
godkendelsesperioden, er det en forudsætning for
forlængelse, at partinavnet eller et hermed forveksleligt
partinavn ikke i mellemtiden er godkendt til anden side.
Efter stk. 1, 3. pkt., kan
Valgnævnet forlænge den efter 1. pkt. forlængede
godkendelse efter reglerne i folketingsvalgloven henholdsvis
Europa-Parlamentsvalgloven som ændret ved denne lov. Det
indebærer bl.a., at forlængelse kun kan ske, hvis der
er grund til at antage, at der inden for denne periode vil blive
foretaget partianmeldelse, og hvis ansøgning om
forlængelse er indgivet inden udløbet af
godkendelsesperioden. Forlængelse kan i særlige
tilfælde ske flere gange. Indgives ansøgning om
forlængelse inden udløbet af godkendelsesperioden,
opretholdes godkendelsen, indtil der er truffet afgørelse
om, hvorvidt ansøgningen kan imødekommes. Der
henvises til folketingsvalglovens § 12, stk. 3, jf.
lovforslagets § 1, nr. 1, og Europa-Parlamentsvalglovens
§ 11, stk. 3, jf. lovforslagets § 2, nr.
2.
Det følger af stk. 1, 4.
pkt. , at Valgnævnet efter udløbet af den efter
1. eller 3. pkt. forlængede godkendelse efter reglerne i
folketingsvalgloven henholdsvis Europa-Parlamentsvalgloven som
ændret ved denne lov på ny kan meddele godkendelse af
disse formularer. Bestemmelsen vedrører nye godkendelser og
ikke forlængelser. Bestemmelsen om, at ansøgning om
generhvervelse af samme partinavn tidligst kan indgives et år
efter udløbet af den tidligere godkendelse, finder
anvendelse. Der henvises til folketingsvalglovens § 12,
stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og
Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 4, jf.
lovforslagets § 2, nr. 2.
Bestemmelserne i stk. 2 og
3 vedrører formularer til
vælgererklæringer for nye partier, der før
lovens ikrafttræden er både meddelt og fornyet.
Bestemmelserne finder anvendelse, uanset om fornyelsen af
godkendelsen udløber før eller efter lovens
ikrafttræden.
Det fastsættes i stk. 2, 1.
pkt., at Valgnævnet efter reglerne i
folketingsvalgloven henholdsvis Europa-Parlamentsvalgloven som
ændret ved denne lov kan forlænge sådanne
godkendelser. Det indebærer bl.a., at forlængelse kun
kan ske, hvis der er grund til at antage, at der inden for denne
periode vil blive foretaget partianmeldelse. Forlængelse kan
i særlige tilfælde ske flere gange. Der henvises til
folketingsvalglovens § 12, stk. 3, 1. og 2. pkt.,
jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og
Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 3, 1. og 2.
pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 2.
Det fastsættes dog i stk. 3, at de foreslåede
bestemmelser om, at ansøgning om forlængelse skal
være indgivet inden udløbet af godkendelsesperioden,
og om, at godkendelsen, hvis ansøgning om forlængelse
er indgivet inden udløbet af godkendelsesperioden,
opretholdes, indtil der er truffet afgørelse om, hvorvidt
ansøgningen kan imødekommes, ikke finder anvendelse,
hvis den fornyede godkendelse udløber før lovens
ikrafttræden. Der henvises til folketingsvalglovens
§ 12, stk. 3, 3. og 4. pkt., jf. lovforslagets
§ 1, nr. 1, og Europa-Parlamentsvalglovens
§ 11, stk. 3, 3. og 4. pkt., jf. lovforslagets
§ 2, nr. 2.
Det fastsættes i stk. 2, 2.
pkt. , at Valgnævnet efter reglerne i
folketingsvalgloven henholdsvis Europa-Parlamentsvalgloven som
ændret ved denne lov på ny kan meddele godkendelse af
de formularer, der er nævnt i 1. pkt., (dvs. de formularer,
der er meddelt og fornyet før lovens ikrafttræden)
samt af formularer, der er forlænget efter 1. pkt. Henset
til, at den foreslåede bestemmelse om, at ansøgning om
generhvervelse af samme partinavn tidligst kan ske et år
efter udløbet af den tidligere godkendelse, er en
tydeliggørelse af ministeriets tidligere praksis,
gælder denne bestemmelse også for de fornyede
godkendelser, der udløber før lovens
ikrafttræden. Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til stk. 1, 4. pkt.
Til § 8
Det fastsættes i bestemmelsen, at Valgnævnet efter
reglerne i lov om valg til Folketinget henholdsvis lov om valg af
danske medlemmer til Europa-Parlamentet som ændret ved denne
lov kan tilbagekalde godkendelser af formularer til
vælgererklæringer for nye partier og eventuelle
fornyelser af disse, der er meddelt før lovens
ikrafttræden.
Reglerne om tilbagekaldelse findes i folketingsvalglovens
§ 13, stk. 3, jf. tillige
Europa-Parlamentsvalglovens § 12. Disse regler er ved
dette lovforslag kun ændret for så vidt angår
kompetencen til at tilbagekalde, jf. § 1, nr. 2.
Til § 9
Det fastsættes i stk. 1, at den foreslåede
præcisering af adgangen til brevstemmeafgivning i
ældreboliger m.v., jf. § 1, nr. 6-9, finder
anvendelse for folketingsvalg, der udskrives efter lovens
ikrafttræden.
Det fastsættes i stk. 2, at den foreslåede
nedsættelse af antallet af danske medlemmer af
Europa-Parlamentet, jf. § 2, nr. 1, har virkning fra
valget i 2009 til Europa-Parlamentet.
Til § 10
Det fastsættes - i lighed med, hvad der gælder for
de hovedlove, der ændres ved dette lovforslag - at loven ikke
gælder for Færøerne og Grønland.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget |
| | |
| | § 1 |
| | I lov om valg til Folketinget, jf.
bekendtgørelse nr. 1292 af 8. december 2006, som
ændret ved lov nr. 513 af 6. juni 2007, foretages
følgende ændringer: |
| | |
§ 12.
Nye partier, der ønsker at deltage i folketingsvalg, skal
anmeldes for indenrigs- og sundhedsministeren senest kl. 12 femten
dage før valgdagen. Med anmeldelsen skal følge
erklæringer fra et antal vælgere, der mindst svarer til
1/175 af samtlige gyldige stemmer ved det sidst afholdte
folketingsvalg. Ved anmeldelse fra det tyske mindretals parti
kræves ikke vælgererklæringer. | | 1.§ 12, stk. 2, ophæves,
og i stedet indsættes: |
Stk. 2.
Vælgererklæringerne skal afgives på en formular,
der forinden skal godkendes af indenrigs- og sundhedsministeren.
Godkendelsen gælder i 2 år regnet fra godkendelsens
dato. Indenrigs- og sundhedsministeren kan forny godkendelsen, hvis
der på grundlag af den sidst godkendte formular er foretaget
partianmeldelse. Hvis dette ikke er sket, kan godkendelsen kun
fornys, såfremt særlige forhold taler derfor. I
forbindelse med godkendelse af formularen afgør indenrigs-
og sundhedsministeren, om navnet på det nye parti kan
godkendes, jf. § 13. Godkendelsen af partinavnet
gælder i samme tidsrum som godkendelsen af formularen. | | »Stk. 2. Vælgererklæringerne
skal afgives på en formular, der forinden skal godkendes af
Valgnævnet, jf. § 17. Godkendelsen gælder i 3
år regnet fra godkendelsens dato. I forbindelse med
godkendelse af formularen afgør Valgnævnet, om navnet
på det nye parti kan godkendes, jf. § 13.
Godkendelsen af partinavnet gælder i samme tidsrum som
godkendelsen af formularen. En ansøgning om godkendelse af
en formular for et nyt parti, hvis navn ikke kan godkendes, jf.
§ 13, kan tidligst indgives 30 dage før
udløbet af den periode, hvor navnet ikke kan
godkendes. |
| | Stk. 3.
Valgnævnet kan efter ansøgning forlænge
godkendelsen af formularen og partinavnet for et år regnet
fra udløbet af den tidligere godkendelse, hvis der er grund
til at antage, at der inden for denne periode vil blive foretaget
partianmeldelse. Forlængelse kan i særlige
tilfælde ske flere gange. En ansøgning om
forlængelse kan, bortset fra ganske særlige
tilfælde, senest indgives ved udløbet af den tidligere
godkendelse. Indgives ansøgning om forlængelse af
godkendelse senest ved udløbet af den tidligere godkendelse,
opretholdes godkendelsen, indtil der er truffet afgørelse
om, hvorvidt ansøgningen kan imødekommes. |
| | Stk. 4.
Er partianmeldelse ikke foretaget inden for den periode, hvor
godkendelsen af partiets formular til vælgererklæring
og en eventuel forlængelse af denne gælder, jf.
stk. 2 og 3, kan den, der har fået partiets formular til
vælgererklæring godkendt, tidligst indgive
ansøgning om godkendelse af en formular med det samme
partinavn et år efter udløbet af den tidligere
godkendelse. Dette gælder dog ikke, hvis andre efter reglerne
i § 13, stk. 1, nr. 2 og 5, og stk. 2, ikke kan
få godkendt partinavnet. « |
Stk. 3.
Vælgererklæringerne skal for at kunne medregnes
være udfyldt med tydelig angivelse af vælgerens navn,
personnummer og bopæl samt være underskrevet og dateret
af vælgeren personligt. Erklæringerne skal endvidere
være forsynet med en attestation fra kommunens folkeregister
om, at vælgeren ved erklæringens afgivelse opfylder
betingelserne for valgret til Folketinget. Hvis vælgeren er
død efter erklæringens afgivelse, kan attestation dog
ikke meddeles. | | Stk. 3-7 bliver herefter
stk. 5-9. |
Stk. 4.
Efter attestation skal folkeregistret sende
vælgererklæringen til den pågældende
vælger. Vælgeren skal derefter selv videresende
erklæringen til partiet, såfremt vælgeren fortsat
ønsker at deltage i anmeldelsen af det
pågældende parti. Folkeregistret skal ved fremsendelsen
af vælgererklæringen give vælgeren oplysning
herom. Folkeregistret tilbagesender vælgererklæringer,
der ikke opfylder betingelserne for attestation, til partiet med
angivelse af grunden til, at attestation ikke kan meddeles. | | |
Stk. 5.
En vælgererklæring medregnes dog ikke, såfremt
den | | |
1) er afgivet 18 måneder eller mere
før anmeldelsen af partiet, jf. stk. 1, eller | | |
2) er afgivet af en vælger, der
allerede har afgivet erklæring for et parti, der er anmeldt
efter stk. 1. | | |
Stk. 6.
En anmeldelse af et parti er gyldig indtil afholdelse af
førstkommende folketingsvalg, dog mindst i 1 år fra
anmeldelsens dato. | | |
Stk. 7.
Indenrigs- og sundhedsministeren skal opbevare
vælgererklæringerne, så længe anmeldelsen
gælder, og derefter tilintetgøre dem. | | |
| | |
§ 13.
Et nyt parti kan ikke få godkendt et navn, som | | |
1) benyttes af et opstillingsberettiget
parti, jf. § 11, | | |
2) er navnet på et parti, der
tidligere har været opstillingsberettiget, jf.
§ 11, medmindre der er forløbet mindst 5
valgperioder, siden partiet sidst deltog i folketingsvalg, | | |
3) er godkendt af indenrigs- og
sundhedsministeren for et nyt parti, der ønsker at deltage i
folketingsvalg, jf. § 12, stk. 2, | | 2. I § 13, stk. 1, nr. 3 og 6, samt to steder i § 13, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »indenrigs- og sundhedsministeren« til:
»Valgnævnet«. |
4) uden for de i nr. 1 nævnte
tilfælde benyttes af et parti, der har ret til at deltage i
Europa-Parlamentsvalg, jf. § 10 i lov om valg af danske
medlemmer til Europa-Parlamentet, | | |
5) uden for de i nr. 2 nævnte
tilfælde er navnet på et parti, der tidligere har haft
ret til at deltage i Europa-Parlamentsvalg, jf. § 10 i
lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, medmindre
der er forløbet mindst 4 valgperioder, siden partiet sidst
deltog i Europa-Parlamentsvalg, | | |
6) er godkendt af indenrigs- og
sundhedsministeren for et nyt parti, der ønsker at deltage i
Europa-Parlamentsvalg, jf. § 11, stk. 2, i lov om
valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, eller | | |
7) kan give anledning til, at partiet
forveksles med et af de partier, der er nævnt i nr.
1-6. | | |
Stk. 2.
Et nyt parti kan ikke få godkendt et navn, såfremt det
ved endelig dom er fastslået eller der i øvrigt er
grund til at antage, at en anden på andet grundlag end
reglerne i stk. 1 har eneret til navnet. Navnet kan dog
godkendes, hvis indehaveren af eneretten har samtykket i partiets
brug af navnet. | | |
Stk. 3.
Viser det sig, at det ved endelig dom er fastslået eller der
i øvrigt er grund til at antage, at en anden på andet
grundlag end reglerne i stk. 1 har eneret til et navn, som
indenrigs- og sundhedsministeren har godkendt som navn for et nyt
parti, og samtykker indehaveren af eneretten ikke i partiets brug
af navnet, kan indenrigs- og sundhedsministeren tilbagekalde
godkendelsen. Er partiet anmeldt for indenrigs- og
sundhedsministeren efter § 12, bortfalder partiets ret
til at deltage i folketingsvalg. | | |
Stk. 4.
Indenrigs- og sundhedsministeren fører en fortegnelse over
de partinavne, der er omfattet af stk. 1, nr. 1-6, og som ikke
er tilbagekaldt efter stk. 3 (Partinavneregistret). | | 3. I § 13, stk. 4, ændres
»Indenrigs- og sundhedsministeren« til:
»Valgnævnet«. |
| | |
Kapitel 4 Valglister og valgkort. Valgretsnævnet | | 4. I overskriften til kapitel
4, og i § 16, stk. 2,
1. og 2. pkt., ændres
»Valgretsnævnet« til:
»Valgnævnet«. |
§ 15.
. | | |
§ 16.
. | | |
Stk. 2.
Vælgere, der har haft ophold i udlandet i mere end 4
år, kan kun optages på valglisten, såfremt
Valgretsnævnet i hvert enkelt tilfælde anser
betingelserne i § 2 for at være opfyldt. Hvis der i
øvrigt er tvivl om, hvorvidt en vælger er omfattet af
§ 2, kan vælgeren kun optages på valglisten,
såfremt Valgretsnævnet i hvert enkelt tilfælde
anser betingelserne i § 2 for at være
opfyldt. | | |
Stk. 3. | | |
Stk. 4. | | |
| | |
| | 5.§ 17 affattes således: |
§ 17.
Indenrigs- og sundhedsministeren nedsætter et
valgretsnævn, der træffer afgørelse om optagelse
på valglisten efter § 16, stk. 2. | | »§ 17. Indenrigs- og
sundhedsministeren nedsætter et valgnævn, der
træffer afgørelse om 1) optagelse på valglisten efter
§ 16, stk. 2, 2) godkendelse af formularer til
vælgererklæringer for nye partier, der ønsker at
deltage i folketingsvalg, jf. § 12, stk. 2 og 3, og
§ 13, stk. 3, eller Europa-Parlamentsvalg, jf.
§ 11, stk. 2 og 3, og § 12 i lov om valg
af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, og 3) optagelse i Partinavneregistret, jf.
§ 13, stk. 4. |
Stk. 2.
Valgretsnævnet består af en formand og 2 andre
medlemmer. Formanden skal være dommer, og det ene af de andre
medlemmer skal være kyndig i statsforfatningsret. Der udpeges
efter samme regler en stedfortræder for formanden og hvert af
de to andre medlemmer. | | Stk. 2.
Valgnævnet består af en formand og to andre medlemmer,
i de sager, der er nævnt i stk. 1, nr. 2 og 3, dog tre
andre medlemmer. Formanden skal være dommer, og det ene af de
andre medlemmer skal være kyndigt i statsforfatningsret. Det
yderligere medlem, nævnet består af i de sager, der er
nævnt i stk. 1, nr. 2 og 3, skal være kyndigt i
navne- og varemærkerettigheder. Der udpeges efter samme
regler en stedfortræder for formanden og hvert af de andre
medlemmer. |
| | Stk. 3.
Valgnævnet er beslutningsdygtigt, når nævnets
medlemmer eller disses stedfortrædere er til stede.
Beslutninger træffes ved stemmeflertal. Står stemmerne
lige, er formandens stemme afgørende. |
| | Stk. 4.
Valgnævnets formand kan på nævnets vegne
afgøre sager, som ikke tåler opsættelse, eller
hvis udfald ikke giver anledning til tvivl. |
| | Stk. 5.
Valgnævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed. |
| | Stk. 6.
Valgnævnet tilvejebringer og meddeler indenrigs- og
sundhedsministeren de oplysninger, denne måtte forlange om
nævnets virksomhed. |
Stk. 3.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nævnets
forretningsorden. Stk. 4.
Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed. | | Stk. 7.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter Valgnævnets
forretningsorden, herunder regler om indkaldelse af
stedfortrædere. Indenrigs- og sundhedsministeren
fastsætter vederlag og udgiftsgodtgørelse til
nævnets medlemmer og deres stedfortrædere. |
| | Stk. 8.
Indenrigs- og sundhedsministeriet stiller sekretariatsbetjening til
rådighed for Valgnævnet. |
| | Stk. 9.
Folketingets Ombudsmands virksomhed omfatter
Valgnævnet.« |
| | |
| | 6.§ 54, stk. 1, ophæves og
i stedet indsættes: |
§ 54.
Vælgere, der er indlagt på eller optaget i
følgende institutioner, boformer m.v., kan brevstemme i
institutionen, boformen m.v.: 1) Sygehuse. | | »Vælgere, der er indlagt
på sygehus, kan brevstemme på sygehuset. |
| | Stk. 2. Vælgere, der bor eller
opholder sig i følgende boformer eller boliger, kan
brevstemme i boformen eller boligen: |
2) Plejehjem og beskyttede boliger, der
drives efter reglerne i lov om social service. | | 1) Plejehjem og beskyttede boliger, der
drives efter reglerne i lov om social service. |
3) Boformer for voksne tilvejebragt efter
reglerne i lov om social service til længerevarende eller
midlertidigt ophold til personer, der på grund af betydelig
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har særlige behov,
og boformer for voksne, der drives efter nævnte lovs
forsøgsbestemmelser, samt opholdssteder uden for de
pågældendes bolig, hvor kommunen efter reglerne i
nævnte lov giver tilbud om personlig hjælp, omsorg og
pleje m.v. til personer, som på grund af midlertidig eller
varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov herfor.
Kommunalbestyrelsen kan dog beslutte, at brevstemmeafgivning i de
boformer, der er nævnt i 1. pkt., i stedet skal ske efter
reglerne i stk. 3 om brevstemmeafgivning i hjemmet.
Kommunalbestyrelsen kan endvidere beslutte, at der ikke skal
foretages brevstemmeafgivning i forbindelse med de tilbud, der er
nævnt i 1. pkt. | | 2) Boformer tilvejebragt efter reglerne i
lov om social service for kvinder, som har været udsat for
vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til
familie- eller samlivsforhold. 3) Boformer tilvejebragt efter reglerne i
lov om social service til midlertidigt eller længerevarende
ophold for voksne, der på grund af nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har
behov herfor, boformer for voksne, der drives efter nævnte
lovs forsøgsbestemmelser samt opholdssteder uden for de
pågældendes bolig, hvor kommunen efter reglerne i
nævnte lov giver tilbud om personlig hjælp, omsorg og
pleje m.v. til personer, som på grund af midlertidig eller
varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov herfor.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at brevstemmeafgivning i de
nævnte boformer i stedet skal ske efter reglerne i
stk. 4 om brevstemmeafgivning i hjemmet. Kommunalbestyrelsen
kan endvidere beslutte, at der ikke skal foretages
brevstemmeafgivning i de nævnte boformer. |
4) Almene ældreboliger, der er
omfattet af lov om almene boliger samt støttede private
andelsboliger m.v., og ældreboliger, der er omfattet af lov
om boliger for ældre og personer med handicap.
Kommunalbestyrelsen kan dog beslutte, at brevstemmeafgivning i
ældreboliger i stedet skal ske efter reglerne i stk. 3
om brevstemmeafgivning i hjemmet. | | 4) Almene plejeboliger, der er omfattet af
lov om almene boliger m.v., plejeboliger, der er omfattet af lov om
boliger for ældre og personer med handicap, ustøttede
private plejeboliger, der er omfattet af lov om leje, og
friplejeboliger, der er omfattet af lov om friplejeboliger. 5) Øvrige almene
ældreboliger, der er omfattet af lov om almene boliger m.v.,
øvrige ældreboliger, der er omfattet af lov om boliger
for ældre og personer med handicap, samt lette
kollektivboliger og boliger og hjem for gamle, syge og svagelige,
der er omfattet af de i medfør af lov om boligbyggeri og lov
om almene boliger m.v. fastsatte forskrifter herom.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at brevstemmeafgivning i de
nævnte boligtyper i stedet skal ske efter reglerne i
stk. 4 om brevstemmeafgivning i hjemmet.« Stk. 2-4 bliver herefter
stk. 3-5. |
Stk. 2. Stk. 3.
Vælgere, der på grund af sygdom eller manglende
førlighed ikke vil kunne møde frem på
afstemningsstedet, kan brevstemme i hjemmet, medmindre de har
mulighed for at stemme i en af de institutioner, boformer m.v., der
er nævnt i stk. 1. Anmodning om at brevstemme i hjemmet
skal indgives senest kl. 18 tolv dage før valgdagen. Hvis
tolv dage før valgdagen er en lørdag eller
søndag, forlænges fristen for at indgive anmodning om
at brevstemme i hjemmet til førstkommende mandag kl. 12.
Anmodningen skal indgives til folkeregistret i
opholdskommunen. Stk. 4. | | |
| | |
§ 55.
Brevstemmer efter § 54, stk. 1, nr. 1, og
stk. 2, afgives til 2 stemmemodtagere, der er ansat i
kommunens forvaltning eller på institutionen. | | 7. I § 55, stk. 1, ændres
»§ 54, stk. 1, nr. 1, og stk. 2«
til: »§ 54, stk. 1 og 3«. |
Stk. 2.
Brevstemmer efter § 54, stk. 1, nr. 2-4, og
stk. 3, afgives til 2 stemmemodtagere, der er udpeget blandt
de tilforordnede vælgere, jf. § 30.
Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at en af stemmemodtagerne er
en person udpeget blandt personale ansat i kommunens
forvaltning. | | 8. I § 55, stk. 2, ændres
»§ 54, stk. 1, nr. 2-4, og stk. 3«
til: »§ 54, stk. 2 og 4«. |
Stk. 3.
På de øer, der er nævnt i § 54,
stk. 4, udpeger kommunalbestyrelsen en eller flere
vælgere til at fungere som brevstemmemodtagere. | | 9. I § 55, stk. 3, ændres
»§ 54, stk. 4« til:
»§ 54, stk. 5«. |
| | |
| | § 2 |
| | I lov om valg af danske medlemmer til
Europa-Parlamentet, jf. lovbekendtgørelse nr. 52 af 2.
februar 2004, som ændret ved § 2 i lov nr. 294 af
27. april 2005, foretages følgende ændringer: |
| | |
§ 1.
Til Europa-Parlamentet vælges 14 danske medlemmer. | | 1. I § 1 og § 2, stk. 1, ændres
»14« til: »13«. |
§ 2.
Danmark udgør ét valgområde, hvori samtlige 14
medlemmer vælges ved forholdstalsvalg. Stk. 2. Stk. 3. | | |
| | |
§ 11.
Nye partier, der ønsker at deltage i Europa-Parlamentsvalg,
skal anmeldes for indenrigs- og sundhedsministeren senest kl. 12
otte uger før valgdagen. Med anmeldelsen skal følge
erklæringer fra et antal vælgere, der mindst svarer til
2 pct. af samtlige gyldige stemmer ved det sidst afholdte
folketingsvalg. | | 2.§ 11, stk. 2, ophæves,
og i stedet indsættes: |
Stk. 2.
Vælgererklæringerne skal afgives på en formular,
der forinden skal godkendes af indenrigs- og sundhedsministeren.
Godkendelsen gælder i 2 år regnet fra godkendelsens
dato. Indenrigs- og sundhedsministeren kan forny godkendelsen, hvis
der på grundlag af den sidst godkendte formular er foretaget
partianmeldelse. Hvis dette ikke er sket, kan godkendelsen kun
fornys, såfremt særlige forhold taler derfor. I
forbindelse med godkendelse af formularen afgør indenrigs-
og sundhedsministeren, om navnet på det nye parti kan
godkendes, jf. § 12. Godkendelsen af partinavnet
gælder i samme tidsrum som godkendelse af formularen. | | »Stk. 2.
Vælgererklæringerne skal afgives på en formular,
der forinden skal godkendes af det valgnævn, der er nedsat i
henhold til § 17 i lov om valg til Folketinget.
Godkendelsen gælder i 3 år regnet fra godkendelsens
dato. I forbindelse med godkendelse af formularen afgør
Valgnævnet, om navnet på det nye parti kan godkendes,
jf. § 12. Godkendelsen af partinavnet gælder i
samme tidsrum som godkendelsen af formularen. En ansøgning
om godkendelse af en formular for et nyt parti, hvis navn ikke kan
godkendes, jf. § 12, kan tidligst indgives 30 dage
før udløbet af den periode, hvor navnet ikke kan
godkendes. |
| | Stk. 3. Valgnævnet kan efter
ansøgning forlænge godkendelsen af formularen og
partinavnet for et år regnet fra udløbet af den
tidligere godkendelse, hvis der er grund til at antage, at der
inden for denne periode vil blive foretaget partianmeldelse.
Forlængelse kan i særlige tilfælde ske flere
gange. En ansøgning om forlængelse kan, bortset fra
ganske særlige tilfælde, senest indgives ved
udløbet af den tidligere godkendelse. Indgives
ansøgning om forlængelse af godkendelse senest ved
udløbet af den tidligere godkendelse, opretholdes
godkendelsen, indtil der er truffet afgørelse om, hvorvidt
ansøgningen kan imødekommes. |
| | Stk. 4.
Er partianmeldelse ikke foretaget inden for den periode, hvor
godkendelsen af partiets formular til vælgererklæring
og en eventuel forlængelse af denne gælder, jf.
stk. 2 og 3, kan den, der har fået partiets formular til
vælgererklæring godkendt, tidligst indgive
ansøgning om godkendelse af en formular med det samme
partinavn et år efter udløbet af den tidligere
godkendelse. Dette gælder dog ikke, hvis andre efter reglerne
i § 12, jf. 13, stk. 1, nr. 2 og 5, og stk. 2,
i lov om valg til Folketinget, ikke kan få godkendt
partinavnet.« |
Stk. 3.
Vælgererklæringerne skal for at kunne medregnes
være udfyldt med tydelig angivelse af vælgerens navn,
personnummer og bopæl samt være underskrevet og dateret
af vælgeren personligt. Erklæringerne skal endvidere
være forsynet med en attestation fra kommunens folkeregister
om, at vælgeren ved erklæringens afgivelse opfylder
betingelserne for valgret til Europa-Parlamentet. For
vælgere, der alene har valgret efter § 3,
stk. 1, nr. 2, påføres attestation af, at
vælgeren opfylder betingelserne for valgret til
Europa-Parlamentet, dog af vedkommende danske repræsentation
i det land, hvori de pågældende har bopæl. | | Stk. 3-6 bliver herefter
stk. 5-8. |
Stk. 4.
En vælgererklæring medregnes dog ikke, såfremt
den | | |
1) er afgivet 1 år eller mere
før anmeldelsen af partiet, jf. stk. 1, eller | | |
2) er afgivet af en vælger, der
allerede har afgivet erklæring for et parti, der er anmeldt
efter stk. 1. | | |
Stk. 5.
En anmeldelse af et parti er gyldig indtil afholdelse af
førstkommende valg til Europa-Parlamentet. | | |
Stk. 6.
Indenrigs- og sundhedsministeren skal opbevare
vælgererklæringerne, så længe anmeldelsen
gælder, og derefter tilintetgøre dem. | | |
| | |
§ 12.
Et nyt parti kan ikke få godkendt et navn, som partiet ikke
kan få godkendt efter reglerne i § 13, stk. 1
og 2, i lov om valg til Folketinget. Godkendelsen kan tilbagekaldes
efter reglerne i § 13, stk. 3, i lov om valg til
Folketinget. | | |
| | |
| | § 3 |
| | I lov om kommunale og regionale valg, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1293 af 8. december 2006, foretages
følgende ændringer: |
| | |
§ 60.
Vælgere, der er indlagt på eller optaget i
følgende institutioner, boformer m.v., kan brevstemme i
institutionen, boformen m.v.: | | 1.§ 60, stk. 1, ophæves og
i stedet indsættes: |
1) Sygehuse. | | »Vælgere, der er indlagt
på sygehus, kan brevstemme på sygehuset. Stk. 2.
Vælgere, der bor eller opholder sig i følgende
boformer eller boliger, kan brevstemme i boformen eller
boligen: |
2) Plejehjem og beskyttede boliger, der
drives efter reglerne i lov om social service. | | 1) Plejehjem og beskyttede boliger, der
drives efter reglerne i lov om social service. |
3) Boformer for voksne tilvejebragt efter
reglerne i lov om social service til længerevarende eller
midlertidigt ophold til personer, der på grund af betydelig
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har særlige behov,
og boformer for voksne, der drives efter nævnte lovs
forsøgsbestemmelser, samt opholdssteder uden for de
pågældendes bolig, hvor kommunen efter reglerne i
nævnte lov giver tilbud om personlig hjælp, omsorg og
pleje m.v. til personer, som på grund af midlertidig eller
varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov herfor.
Kommunalbestyrelsen kan dog beslutte, at brevstemmeafgivning i de
boformer, der er nævnt i 1. pkt., i stedet skal ske efter
reglerne i stk. 3 om brevstemmeafgivning i hjemmet.
Kommunalbestyrelsen kan endvidere beslutte, at der ikke skal
foretages brevstemmeafgivning i forbindelse med de tilbud, der er
nævnt i 1. pkt. | | 2) Boformer tilvejebragt efter reglerne i
lov om social service for kvinder, som har været udsat for
vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til
familie- eller samlivsforhold. 3) Boformer tilvejebragt efter reglerne i
lov om social service til midlertidigt eller længerevarende
ophold for voksne, der på grund af nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har
behov herfor, boformer for voksne, der drives efter nævnte
lovs forsøgsbestemmelser samt opholdssteder uden for de
pågældendes bolig, hvor kommunen efter reglerne i
nævnte lov giver tilbud om personlig hjælp, omsorg og
pleje m.v. til personer, som på grund af midlertidig eller
varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov herfor.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at brevstemmeafgivning i de
nævnte boformer i stedet skal ske efter reglerne i
stk. 4 om brevstemmeafgivning i hjemmet. Kommunalbestyrelsen
kan endvidere beslutte, at der ikke skal foretages
brevstemmeafgivning i de nævnte boformer. |
4) Almene ældreboliger, der er
omfattet af lov om almene boliger samt støttede private
andelsboliger m.v., og ældreboliger, der er omfattet af lov
om boliger for ældre og personer med handicap.
Kommunalbestyrelsen kan dog beslutte, at brevstemmeafgivning i
ældreboliger i stedet skal ske efter reglerne i stk. 3
om brevstemmeafgivning i hjemmet. | | 4) Almene plejeboliger, der er omfattet af
lov om almene boliger m.v., plejeboliger, der er omfattet af lov om
boliger for ældre og personer med handicap, ustøttede
private plejeboliger, der er omfattet af lov om leje, og
friplejeboliger, der er omfattet af lov om friplejeboliger. 5) Øvrige almene
ældreboliger, der er omfattet af lov om almene boliger m.v.,
øvrige ældreboliger, der er omfattet af lov om boliger
for ældre og personer med handicap, samt lette
kollektivboliger og boliger og hjem for gamle, syge og svagelige,
der er omfattet af de i medfør af lov om boligbyggeri og lov
om almene boliger m.v. fastsatte forskrifter herom.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at brevstemmeafgivning i de
nævnte boligtyper i stedet skal ske efter reglerne i
stk. 4 om brevstemmeafgivning i hjemmet.« Stk. 2-4 bliver herefter
stk. 3-5. |
Stk. 2... Stk. 3.
Vælgere, der på grund af sygdom eller manglende
førlighed ikke vil kunne møde frem på
afstemningsstedet, kan brevstemme i hjemmet, medmindre de har
mulighed for at stemme i en af de institutioner, boformer m.v., der
er nævnt i stk. 1. Anmodning om at brevstemme i hjemmet
skal indgives senest kl. 18 torsdagen 12 dage før valgdagen.
Anmodningen skal indgives til folkeregistret i opholdskommunen.
Anmodning kan tidligst indgives tirsdagen 4 uger før
valgdagen. Stk. 4. | | |
| | |
§ 61.
Brevstemmer efter § 60, stk. 1, nr. 1, og
stk. 2, afgives til 2 stemmemodtagere, der er ansat i
kommunens forvaltning eller på institutionen. | | 2. I § 61, stk. 1, ændres
»§ 60, stk. 1, nr. 1, og stk. 2«
til: »§ 60, stk. 1 og 3«. |
Stk. 2.
Brevstemmer efter § 60, stk. 1, nr. 2-4, og
stk. 3, afgives til 2 stemmemodtagere, der er udpeget blandt
de tilforordnede vælgere, jf. § 17, stk. 1.
Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at en af stemmemodtagerne er
en person udpeget blandt personale ansat i kommunens
forvaltning. | | 3. I § 61, stk. 2, ændres
»§ 60 stk. 1, nr. 2-4, og stk. 3«
til: »§ 60, stk. 2 og 4«. |
Stk. 3.
På de øer, der er nævnt i § 60,
stk. 4, udpeger kommunalbestyrelsen en eller flere
vælgere til at fungere som brevstemmemodtagere. | | 4. I § 61, stk. 3, ændres
»§ 60, stk. 4« til:
»§ 60, stk. 5«. |
Bilag 2
Oversigt over den nuværende og kommende
fordeling af antal pladser i Europa-Parlamentet, jf. artikel 190,
stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske
Fællesskab
| Nuværende antal medlemmer af
Europa-Parlamentet, jf. artikel 11 i Akt vedrørende
vilkårene for Tjekkiets, Estlands, Cyperns, Letlands,
Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets
tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der danner
grundlag for den Europæiske Union | Ny fordeling af antallet af pladser i
Europa-Parlamentet, jf. artikel 9 i Akt om republikken Bulgariens
og Rumæniens tiltrædelsesvilkår samt om
tilpasning af de traktater, som den Europæiske Union bygger
på |
Belgien | 24 | 22 |
Tjekkiet | 24 | 22 |
Danmark | 14 | 13 |
Tyskland | 99 | 99 |
Estland | 6 | 6 |
Grækenland | 24 | 22 |
Spanien | 54 | 50 |
Frankrig | 78 | 72 |
Irland | 13 | 12 |
Italien | 78 | 72 |
Cypern | 6 | 6 |
Letland | 9 | 8 |
Litauen | 13 | 12 |
Luxembourg | 6 | 6 |
Ungarn | 24 | 22 |
Malta | 5 | 5 |
Nederlandene | 27 | 25 |
Østrig | 18 | 17 |
Polen | 54 | 50 |
Portugal | 24 | 22 |
Slovenien | 7 | 7 |
Slovakiet | 14 | 13 |
Finland | 14 | 13 |
Sverige | 19 | 18 |
Det Forenede Kongerige | 78 | 72 |
Bulgarien | - | 17 |
Rumænien | - | 33 |
I alt | 732 | 736 |