L 26 (som fremsat): Forslag til lov om bemyndigelse
til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og
henholdsvis Frankrig og Spanien.
Forslag
til
Lov om bemyndigelse til opsigelse af
dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis
Frankrig og Spanien
§ 1.
Overenskomst af 8. februar 1957 med Frankrig til undgåelse af
dobbeltbeskatning og fastsættelse af regler om gensidig
bistand med hensyn til skatter af indkomst og formue, jf.
bekendtgørelse nr. 36 af 27. juni 1958, kan af regeringen
opsiges på Danmarks vegne.
§ 2.
Overenskomst af 3. juli 1972 mellem Danmark og Spanien til
undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår
indkomstskat og formueskat, jf. bekendtgørelse nr. 70 af 16.
august 1973, kan af regeringen opsiges på Danmarks vegne.
§ 3.
Ved opsigelse af de i § 1 og 2 nævnte
overenskomster bliver personer, som den 11. oktober 2007 var
hjemmehørende i Frankrig eller Spanien, og som på
dette tidspunkt modtog pensioner, som efter de nævnte
overenskomster kun kunne beskattes i Frankrig eller Spanien,
fritaget for beskatning i Danmark af de pågældende
pensioner, så længe de pågældende personer
forbliver hjemmehørende i Frankrig eller Spanien.
§ 4.
Ved opsigelse af den i § 1 nævnte overenskomst
bliver personer, som den 11. oktober 2007 var omfattet af
kildeskattelovens § 1, og som på dette tidspunkt
ejede fast ejendom i Frankrig, fritaget for
ejendomsværdibeskatning i Danmark af denne ejendom, så
længe de pågældende personer forbliver omfattet
af nævnte lovs § 1 og ejer den nævnte
ejendom.
§ 5.
Loven træder i kraft den 1. januar 2008.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger
1. Indledning
Danmark ønsker en genforhandling af
dobbeltbeskatningsoverenskomsterne med Frankrig og Spanien,
så det sikres, at privattegnede pensioner, hvor indbetalingen
har givet skattefradrag i Danmark, også udløser dansk
beskatning ved udbetaling.
Forhandlinger om ændringer af de to overenskomster har
ikke givet et resultat, der er mere til gensidig fordel. Der er
ikke udsigt til, at nye forhandlinger vil give et sådant
resultat, med mindre forudsætningerne ændres.
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det samtidigt
fremsatte lovforslag om ændring af pensionsbeskatningsloven
og forskellige andre skattelove (Fradragsret for indbetalinger til
udenlandske pensionsordninger). Dette lovforslag medfører
adgang til fradrag ved dansk beskatning for indbetalinger til en
udenlandsk pensionsordning, hvorved overholdelsen af EU-retten
sikres.
I den forbindelse er det et væsentligt problem, at de to
overenskomster medfører, at Danmark ikke kan beskatte
personer i de to lande, der modtager dansk pension (bortset fra
tjenestemandspension). Det gælder, selvom Danmark har givet
fradrag for indbetalingerne til disse pensionsordninger.
Desuden afviger overenskomsten med Frankrig fra andre danske
dobbeltbeskatningsoverenskomster derved, at Danmark ikke kan
beskatte personer her i landet, der ejer fast ejendom i Frankrig,
af denne ejendom.
Lovforslaget går ud på at bemyndige regeringen til
at opsige Danmarks
dobbeltbeskatningsoverenskomster med
Frankrig og Spanien. Baggrunden er, at overenskomsterne ikke
længere giver afbalancerede fordele for Danmark og
henholdsvis Frankrig og Spanien.
Vedtagelsen af lovforslaget medfører ikke, at de to
overenskomster opsiges. Det vil kun ske, hvis nye forhandlinger
ikke giver et gunstigt resultat.
For at undgå usikkerhed for de personer, der allerede
bor i de to lande og modtager dansk pension, foreslås en
overgangsregel, som skal gælde, hvis overenskomsterne
opsiges. Disse personer forbliver fritaget for dansk beskatning af
dansk pension i samme omfang som nu.
På samme måde foreslås det, at uanset en
opsigelse af overenskomsten med Frankrig skal de personer, der bor
her i landet og allerede nu har fast ejendom i Frankrig, forblive
fritaget for dansk ejendomsværdiskat af den franske
ejendom.
Skæringsdatoen i overgangsreglerne er
fremsættelsen af dette lovforslag for at begrænse
virkningerne til de personer, som på grundlag af de
gældende regler er flyttet til Frankrig eller Spanien eller
har erhvervet fast ejendom i Frankrig.
Overgangsreglerne gælder kun ved opsigelse, idet
lovforslaget omfatter bemyndigelse til opsigelse. Hvis de
gældende overenskomster erstattes af nye overenskomster,
må det forventes, at der indsættes tilsvarende
overgangsregler.
2. Nærmere om
dobbeltbeskatningsoverenskomsterne med Frankrig og Spanien
Overenskomsten med Frankrig er underskrevet den 8. februar
1957. Overenskomsten med Spanien er underskrevet den 3. juli 1972
og ændret ved en protokol af 17. marts 1999.
En overenskomst mellem Danmark og et andet land må
nødvendigvis være et kompromis mellem de to lande,
hvor begge parter giver afkald på deres interesser på
nogle områder for at tilgodese deres interesser på
andre områder.
De to dobbeltbeskatningsoverenskomster med Frankrig og Spanien
er ikke længere udtryk for kompromis mellem de berørte
landes interesser.
Overenskomsternes regler om beskatningsret til pension er
blevet til ensidig fordel for Frankrig og Spanien. Overenskomsterne
medfører, at sociale pensioner (herunder sociale ydelser) og
private pensioner, som betales fra den ene stat til en modtager i
den anden stat, kun kan beskattes i den anden stat, dvs. den stat,
hvor modtageren er hjemmehørende. I modsætning hertil
kan tjenestemandspension beskattes i den stat, hvorfra den
udbetales.
Overenskomsten med Frankrig medfører desuden, at
Danmark skal anvende den såkaldte eksemptionsmetode til at
ophæve dobbeltbeskatning for personer og selskaber, der er
fuldt skattepligtige til Danmark og modtager indtægter fra
Frankrig. Det medfører, at disse personer og selskaber ikke
beskattes i Danmark af indtægter fra kilder i Frankrig, hvis
dette land efter overenskomsten kan beskatte indtægterne,
uanset om der rent faktisk sker fransk beskatning af
indtægterne og i givet fald uanset størrelsen af
fransk beskatning.
Overenskomsten med Frankrig har særlig betydning for
dansk ejendomsværdiskat.
Efter ejendomsværdiskatteloven skal fuldt skattepligtige
personer betale ejendomsværdiskat af deres ejendom, hvad
enten denne er beliggende i Danmark eller i udlandet.
Ejendomsværdiskatten af fast ejendom i udlandet
nedsættes dog med tilsvarende udenlandsk skat.
Den dansk-franske dobbeltbeskatningsoverenskomst
medfører, at Danmark ikke kan opkræve
ejendomsværdiskat af personer, der er hjemmehørende
her i landet og ejer fast ejendom i Frankrig. Fritagelsen for dansk
ejendomsværdiskat vedr. en ejendom i Frankrig gælder
uanset, at ejeren får fradrag ved dansk indkomstbeskatning
for renteudgifter vedr. den pågældende ejendom.
Der har i flere omgange været forhandlinger om
ændring af overenskomsterne med Frankrig og Spanien, men det
har ikke givet det ønskede resultat. Der er ikke udsigt til,
at nye forhandlinger vil give et sådant resultat, med mindre
forudsætningerne ændres, så alternativet ikke
længere er at bevare de gældende overenskomster.
På den baggrund foreslås det, at Folketinget
bemyndiger regeringen til at opsige
dobbeltbeskatningsoverenskomsterne med Frankrig og Spanien.
Hvis overenskomsten med Frankrig, henholdsvis Spanien,
opsiges, kan Danmark derefter beskatte pensionister i det
pågældende land af dansk pension efter de
sædvanlige regler i dansk skatteret. Som nævnt
foreslås det, at beskatningen alene skal ændres for
fremtidige danske pensionister i de to lande.
Hvis overenskomsten med Frankrig opsiges, kan Danmark i
fremtiden beskatte fuldt skattepligtige af fast ejendom i dette
land. Som nævnt foreslås det, ændringen ikke skal
medføre ejendomsværdibeskatning af personer, som
allerede har fast ejendom i Frankrig.
De senere årtiers udbygning af de private
pensionsordninger, herunder virkningerne af EF-domstolens
afgørelse om de danske pensionsfradragsregler, og den
øgede generelle internationalisering gør det
nødvendigt, at der nu findes en løsning på de
uhensigtsmæssige virkninger af de gældende
dobbeltbeskatningsoverenskomster med Frankrig og Spanien.
3. Særligt om
dobbeltbeskatningsoverenskomsternes regler om beskatning af
pension
De interne danske skatteregler i kildeskatteloven
medfører, at Danmark beskatter personer, som bor i udlandet,
af deres pension her fra landet, hvad enten der er tale om danske
sociale pensioner, udbetalinger fra danske pensionsordninger eller
danske tjenestemandspensioner.
Hvis der er en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark
og det andet land, hvor modtageren af dansk pension er
hjemmehørende, kan kildeskattelovens regler om dansk
beskatning alene gennemføres i det omfang, overenskomsten
tillader dette.
Siden midten af 1970'erne har Danmark ved indgåelse af
nye dobbeltbeskatningsoverenskomster lagt større og
større vægt på, at pension skal kunne beskattes
i det land, hvorfra den udbetales. Det medfører, at
kildeskattelovens regler kan gennemføres over for
pensionister i de pågældende andre lande.
For så vidt angår danske sociale pensioner og
ydelser er baggrunden, at de er fastsat efter danske forhold og
således, at de kan bære en almindelig dansk
beskatning.
For så vidt angår udbetalinger fra danske
pensionsordninger er baggrunden, at tidligere indbetalinger til
ordningerne som altovervejende hovedregel har medført
fradrag ved dansk beskatning. Forudsætningen for fradraget
ved dansk beskatning er, at også udbetalingerne er omfattet
af dansk beskatning.
De to overenskomster fra henholdsvis 1957 og 1972 med Frankrig
og Spanien medfører imidlertid, at kildeskattelovens regler
ikke kan gennemføres over for pensionister, der bor i de to
lande, for så vidt angår sociale pensioner og
løbende udbetalinger fra private pensionsordninger.
Personer i Frankrig og Spanien er derimod omfattet af fransk,
henholdsvis spansk, beskatning. De to landes skattesystemer er
meget forskellige fra det danske skattesystem. Fransk eller spansk
skat af dansk pension er langt lavere end dansk beskatning, hvilket
til dels hænger sammen med, at de to lande ikke giver fradrag
for indbetalinger til private pensionsordninger på samme
måde som Danmark. De to lande sidestiller desuden en dansk
ratepensionsordning med almindelig opsparing, så udbetalinger
ikke beskattes.
En eventuel opsigelse af overenskomsterne med Frankrig og
Spanien vil medføre, at Danmark fremover kan beskatte alle
pensioner, der betales her fra landet til personer i de to
lande.
Som nævnt i de indledende bemærkninger
foreslås der i § 3 en overgangsregel for at
undgå, at en opsigelse medfører økonomiske
virkninger for pensionister, der allerede bor i et af de to lande
og modtager dansk pension.
4. Særligt om
Frankrigs-overenskomstens regler om metoden til undgåelse af
dobbeltbeskatning
De allerfleste danske dobbeltbeskatningsoverenskomster med
andre lande medfører, at hvis en person eller et selskab,
hjemmehørende i Danmark, modtager indkomst fra en kilde i
det andet land, og dette andet land efter overenskomsten har ret
til at beskatte denne indkomst, kan Danmark alligevel medregne
indkomsten i personens eller selskabets danske skattepligtige
indkomst, men den beregnede danske skat skal nedsættes med
den skat, der er betalt i det andet land af denne indkomst.
Nedsættelsen kan dog ikke overstige den danske skat af den
pågældende indkomst. Samme lempelsesmetode anvendes i
de interne danske regler om lempelse for dobbeltbeskatning, jfr.
ligningslovens § 33.
Den dansk-franske overenskomsts artikel 19 bestemmer derimod,
at hvis en person eller et selskab hjemmehørende i Danmark
modtager indkomst fra en kilde i Frankrig, og dette land efter
overenskomsten har ret til at beskatte denne indkomst, kan Danmark
ikke beskatte indkomsten, uanset om der faktisk er sket fransk
beskatning af indkomsten eller i givet fald størrelsen af
denne. Overenskomsten tillader alene, at Danmark kan tage den
franske indkomst i betragtning ved fastsættelsen af
skattesatsen for den pågældendes andre
indtægter.
5. Tidligere opsigelse af
dobbeltbeskatningsoverenskomster
Danske dobbeltbeskatningsoverenskomster med andre lande
indeholder en artikel, som giver Danmark eller det andet land
mulighed for at opsige overenskomsten.
Danmark har tidligere opsagt dobbeltbeskatningsoverenskomster
med andre lande, ligesom andre lande har opsagt overenskomster med
Danmark.
Som eksempel kan nævnes, at den daværende regering
ved note af 16. marts 1992 opsagde dobbeltbeskatningsoverenskomsten
fra 1975 med Malta. Et andet eksempel er, at den daværende
regering ved note af 19. januar 1994 opsagde overenskomsten fra
1972 med Portugal. Der er senere indgået nye overenskomster
med de to lande.
Ved lov nr. 457 af 31. maj 2000 bemyndigede Folketinget den
daværende regering til at opsige den daværende
dobbeltbeskatningsoverenskomst med Singapore. Overenskomsten var
indgået i 1986 og ændret ved en protokol i 1994. Loven
blev gennemført efter, at Danmark og Singapore havde
forhandlet om ændring af overenskomsten, men uden at nå
et resultat, der var tilfredsstillende for Danmark. Bemyndigelsen
blev dog ikke udnyttet, og overenskomsten blev altså ikke
opsagt. Efter vedtagelsen af loven blev forhandlingerne om en ny
overenskomst genoptaget og denne gang med et resultat, som kunne
godkendes af begge parter.
Omvendt opsagde Singapore i 1983 og Nigeria i 1979 de
daværende dobbeltbeskatningsoverenskomster med Danmark.
6. Virkningen af opsigelse
En opsigelse af de to overenskomster vil ikke medføre,
at danske personer og selskaber, der modtager indkomst fra
Frankrig, henholdsvis Spanien, udsættes for
dobbeltbeskatning. Ligningslovens § 33 bestemmer nemlig,
at personer og selskaber, der modtager indkomst fra udlandet, kan
få den danske skat af denne indkomst nedsat med den skat, der
er betalt i det pågældende andet land.
En opsigelse af de to overenskomster kan dog få
betydning både for personer og selskaber, som er
hjemmehørende i Frankrig eller Spanien og modtager
indtægter fra Danmark, og for personer og selskaber, der er
hjemmehørende i Danmark og modtager indtægter fra
Frankrig eller Spanien, som nærmere beskrevet nedenfor.
6.1. Personer og selskaber, som er
fuldt skattepligtige til Danmark og modtager indtægter fra
Frankrig/Spanien
En opsigelse vil medføre, at Danmark og
Frankrig/Spanien beskatter de pågældende
indtægter efter deres interne skatteregler.
De interne skatteregler vedr. udbytter, renter og royalties er
dog reguleret af EU's moder/datterselskabsdirektiv og
rente-/royaltydirektiv. Det medfører, at et dansk
moderselskab, der modtager udbytte fra et fransk eller spansk
datterselskab, ikke skal betale fransk, henholdsvis spansk, skat af
udbyttet. På samme måde skal et dansk selskab, der
modtager renter eller royalties fra et koncernforbundet selskab i
Frankrig eller Spanien, ikke betale fransk, henholdsvis spansk,
skat af disse indtægter.
Selv om andre interne skatteregler i et EU-land ikke er
reguleret ved et direktiv, har EF-domstolen ved flere domme
fastslået, at de interne skatteregler alligevel skal tage
hensyn til begrænsningerne i fællesskabsretten.
Et EU-land må således som udgangspunkt ikke have
en hårdere beskatning af personer eller selskaber fra et
andet EU-land, som kan hindre udøvelsen af de
grundlæggende friheder (arbejdskraftens fri
bevægelighed, fri udveksling af tjenesteydelser, fri
etableringsret og frie kapitalbevægelser).
For så vidt angår tilfælde, hvor
beskatningen ikke er omfattet af EU-retten, vil en opsigelse af de
gældende overenskomster med Frankrig, henholdsvis Spanien, i
mange tilfælde ikke få praktisk betydning.
I tilfælde, hvor et dansk selskab har virksomhed gennem
en filial i Frankrig, henholdsvis Spanien, kan de to lande allerede
efter de gældende overenskomster beskatte selskabet af disse
indtægter.
På samme måde kan Frankrig, henholdsvis Spanien,
allerede efter de gældende overenskomster beskatte en dansk
lønmodtager af løn for arbejde udført i de to
lande, med mindre der er tale om kortvarigt arbejde for en dansk
arbejdsgiver uden filial i disse lande. En opsigelse vil
medføre, at de to lande får ret til at beskatte en
dansk lønmodtager også af løn for kortvarigt
arbejde i de pågældende lande.
Som nævnt gælder for alle indtægter, at
Danmark altid vil nedsætte skatten for en dansk person eller
et dansk selskab, som har indtægt fra udlandet, med den skat,
som det pågældende land har opkrævet af
indtægten. Ligningslovens § 33 har en generel regel
om nedsættelse af dansk skat af indtægter fra udlandet
for at undgå dobbeltbeskatning.
En opsigelse vil alligevel få negativ virkning for
danske fuldt skattepligtige personer og selskaber, hvis det andet
lands skat efter national lovgivning er højere end den
danske skat, og den gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst
hidtil har medført, at det andet land har nedsat denne skat,
så den er lavere end dansk skat. Det vil især
gælde for udbytte. De fleste landes nationale skatteregler
medfører en kildeskat på mellem 20 og 30 pct. af
udbytte, som et selskab i det pågældende land betaler
til udenlandske aktionærer.
Dobbeltbeskatningsoverenskomsterne nedsætter denne kildeskat
til typisk 15 pct. for aktionærer, der ikke er
moderselskaber.
En opsigelse vil medføre en stramning af den samlede
beskatning i tilfælde, hvor udenlandske udbytter indgår
på en pensionsordning, hvor afkastet beskattes med 15 pct.
skat efter pensionsafkastbeskatningsloven (PAL-skat), og hvor den
danske skat ikke "er stor nok" til at rumme en udenlandsk skat, som
er højere end 15 pct.
6.2. Personer og selskaber, som er
hjemmehørende i Frankrig/Spanien og modtager indtægter
fra Danmark
En opsigelse vil medføre, at Danmark beskatter de
pågældende indtægter efter interne danske
skatteregler.
Den vigtigste ændring vil omfatte dansk pension, men
lovforslagets § 3 friholder pensionister, som allerede
bor i Frankrig, henholdsvis Spanien, og modtager dansk pension, for
virkningerne af opsigelsen vedr. pensionen. Disse personer vil
fortsat ikke skulle betale dansk skat af sociale pensioner og
private pensioner her fra landet, så længe de forbliver
hjemmehørende i det pågældende land.
En opsigelse vil derimod medføre, at Danmark fremover
kan beskatte pensionister, som i fremtiden flytter til Frankrig,
henholdsvis Spanien, eller som i fremtiden begynder at modtage
dansk pension, af deres danske sociale og/eller private
pension.
En opsigelse vil som hovedregel ikke påvirke
beskatningen af en fransk eller spansk lønmodtager, som
arbejder her i landet. Danmark beskatter allerede personen af
løn for arbejde udført i Danmark, med mindre der er
tale om kortvarigt arbejde for en arbejdsgiver i de to lande, som
ikke har filial i Danmark. Beskatningen er i overensstemmelse med
de gældende overenskomster.
For så vidt angår udbytter, renter og royalties,
som betales her fra landet til selskaber i Frankrig eller Spanien,
kan disse indtægterne dog være omfattet af EU's
moder/datterselskabsdirektiv og rente-/royaltydirektiv. Det
medfører, at når et dansk datterselskab udlodder
udbytte til et fransk eller spansk datterselskab, kan Danmark ikke
beskatte udbyttet, uanset der ikke er en
dobbeltbeskatningsoverenskomst. På samme måde kan et
dansk selskab betale renter eller royalties til et koncernforbundet
selskab i Frankrig eller Spanien, uden at der skal ske dansk
beskatning af disse indtægter.
Selv om danske interne skatteregler ikke er reguleret ved et
direktiv, medfører EF-domstolens retspraksis, at reglerne
alligevel skal tage hensyn til begrænsningerne i
fællesskabsretten.
De gældende danske interne skatteregler medfører,
at personer og selskaber, som er hjemmehørende i et andet
land og modtager udbytte fra danske selskaber, skal betale skat
på 28 pct. af udbyttets bruttobeløb. Hvis Danmark har
en dobbeltbeskatningsoverenskomst med det pågældende
land, vil udbytteskatten dog blive nedsat i overensstemmelse med
denne overenskomst. Hvis overenskomsten med Frankrig, henholdsvis
Spanien opsiges, vil udbytteudlodninger til modtageren i disse
lande altså blive beskattet med 28 pct. (uden for
moder/datterselskabstilfælde).
Regeringen har i et lovforslag om ændring af forskellige
skattelove (Ændring af sondringen mellem børsnoterede
og unoterede aktier samt diverse EU-tilpasninger m.v.) (Lovforslag
L 20 fremsat den 4. oktober 2007) foreslået, at
udbytteskatten nedsættes til 15 pct., hvis modtageren ejer
mindre end 10 pct. af det udbyttebetalende selskab, og det andet
lands skattemyndigheder efter en international aftale skal
bistå de danske skattemyndigheder med udveksling af
oplysninger. Den foreslåede ændring gennemføres
for at sikre overensstemmelsen med EU-rettens forbud mod
forskelsbehandling mellem hjemmehørende og
ikke-hjemmehørende, idet danske skat af udbyttebetalinger
til danske pensionsinstitutter kun er på 15 pct.
På samme måde har regeringen foreslået, at
den begrænsede skattepligt på renter og royalties
ændres, så skatten nedsættes fra 30 pct. til 25
pct., svarende til beskatningen af renter og royalties, der
modtages af danske selskaber.
En opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst vil ikke
få betydning i tilfælde, hvor et fransk eller spansk
selskab har virksomhed gennem en filial i Danmark. Efter de interne
skatteregler beskatter Danmark allerede indkomsten ved denne
virksomhed, hvilket er i overensstemmelse med de gældende
overenskomster.
7. Økonomiske konsekvenser for
stat, regioner og kommuner
En opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne med
Frankrig og Spanien vil navnlig have provenumæssig betydning
på pensionsområdet i relation til begge lande og i
relation til fuldt skattepligtige personers ferieboliger i
Frankrig.
For så vidt angår pensionsområdet,
medfører de interne dansk skatteregler, at personer, der er
bosat i udlandet og modtager pension her fra landet, skal betale
dansk skat af pensionen.
De nuværende overenskomster med Frankrig og Spanien
medfører, at pensioner - bortset fra tjenestemandspensioner
- kun kan beskattes i det land, hvor modtageren er bosat. I dag kan
de interne danske skatteregler altså ikke gennemføres
i forhold til personer i Frankrig og Spanien.
Lovforslagets § 3 medfører, at i
tilfælde af opsigelse af en overenskomst vil denne
skattefritagelse blive fastholdt for personer, som allerede bor i
det pågældende land og modtager dansk pension, så
længe de forbliver boende i samme land.
En opsigelse af overenskomsterne vil medføre, at
personer, som i fremtiden flytter til Frankrig, henholdsvis
Spanien, skal betale dansk skat af deres danske sociale pension
eller private pension i overensstemmelse med dansk skatteret.
En opsigelse vil medføre et merprovenu i takt med, at
personer flytter til Frankrig, henholdsvis Spanien efter
overenskomsternes opsigelse, og personer i disse lande begynder at
modtage dansk pension. Der er ikke holdepunkter for at
skønne størrelsen heraf. Dog er det fra SKATs
registre anslået, at der i 2005 boede ca. 2100 pensionister i
Frankrig, der samlet modtog i størrelsesordnen 450 mio. kr.
i pension fra Danmark. Tilsvarende skønnes, at ca. 3700
pensionister var bosiddende i Spanien, og at disse modtog i
størrelsesordnen 550 mio. kr. i pension fra Danmark. Der
må på længere sigt forventes et større
omfang som følge af de seneste årtiers udbygning af de
private pensioner og den generelle internationalisering.
For så vidt angår fast ejendom, medfører de
interne danske skatteregler, at personer, som er fuldt
skattepligtige og ejer fast ejendom, skal betale
ejendomsværdiskat af denne ejendom, uanset om ejendommen
ligger her i landet eller i udlandet. På samme måde
medfører interne danske skatteregler, at fuldt
skattepligtige personer beskattes af lejeindtægter ved udleje
af deres faste ejendom, hvad enten den ligger her i landet eller i
udlandet. Fuldt skattepligtige personer kan få fradrag for
renteudgifter.
Den nuværende overenskomst med Frankrig medfører,
at løbende indkomst fra fast ejendom og formue i form af
fast ejendom kun kan beskattes i den stat, hvor ejendommen ligger.
I dag kan de interne danske skatteregler om ejendomsværdiskat
og beskatning af lejeindtægter altså ikke
gennemføres for fuldt skattepligtige personer, der ejer
ferieboliger i Frankrig. Uanset at fuldt skattepligtige personer
ikke betaler ejendomsværdiskat af fast ejendom i Frankrig,
kan de alligevel få fradrag for renteudgifter vedr.
ejendommen ved dansk beskatning. Overenskomsten medfører
også, at fuldt skattepligtige personer ikke betaler dansk
skat af eventuelle nettoindtægter ved udleje af ferieboligen,
dog således at indtægten får betydning for
størrelsen af dansk beskatning af den
pågældendes danske indkomst.
Lovforslagets § 4 medfører, at i
tilfælde af opsigelse af overenskomsten med Frankrig vil
fritagelsen for dansk beskatning af ejendom i Frankrig blive
fastholdt for fuldt skattepligtige personer, som allerede ejer fast
ejendom i dette land.
En opsigelse af overenskomsten vil derimod medføre, at
personer, som i fremtiden erhverver fast ejendom i Frankrig, skal
betale dansk ejendomsværdiskat af eller dansk skat af
lejeindtægter fra denne ejendom i overensstemmelse med dansk
skatteret.
En opsigelse af overenskomsten med Frankrig vil medføre
et merprovenu i takt med, at personer køber feriebolig i
Frankrig, idet Danmark med forslaget kan opkræve
ejendomsværdiskat af fuldt skattepligtige personers
ferieboliger i Frankrig, ligesom de skal betale dansk skat af
eventuelle lejeindtægter. Med forslaget skal der også
betales dansk skat af lejeindtægter fra ejendomme, der i dag
ejes af fuldt skattepligtige. Den danske skat skal dog
nedsættes med tilsvarende fransk skat af samme ejendom.
Provenuvirkningen skønnes at være meget
begrænset de første år. Den varige
provenuvirkning kan med et meget usikkert skøn anslås
at udgøre mindst 100 mil. kr. årligt. Skønnet
afhænger af omfanget af nye opkøb af ferieboliger samt
antallet af personer, der flytter til Frankrig eller Spanien og
får udbetalt dansk pension hertil.
Provenuvirkningen vil angå stat og kommuner, hvorimod
der ikke vil være provenuvirkning for regionerne.
8. Administrative konsekvenser for
stat, regioner og kommuner
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser af
betydning.
9. Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Selv om de nuværende dobbeltbeskatningsoverenskomster
med Frankrig og Spanien opsiges, vil det som nævnt ovenfor
ikke medføre væsentlige økonomiske konsekvenser
for dansk erhvervsliv.
En opsigelse vil dog få negativ virkning for danske
selskaber og erhvervsvirksomheder, hvis det andet lands skat efter
national lovgivning er højere end den danske skat, og den
gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst hidtil har
medført, at det andet land har nedsat denne skat, så
den er lavere end dansk skat.
Denne virkning vil især gælde for udbytte, der
ikke er omfattet af EU's moder/datterselskabsdirektiv. De fleste
landes nationale skatteregler medfører en kildeskat på
mellem 20 og 30 pct. af udbytte, som et selskab i det
pågældende land betaler til udenlandske
aktionærer. Dobbeltbeskatningsoverenskomsterne
nedsætter denne kildeskat til typisk 15 pct. for
aktionærer, der ikke er moderselskaber.
I denne forbindelse skal det tages i betragtning, at selv om
erhvervsvirksomheder i tilfælde af en opsigelse af
dobbeltbeskatningsoverenskomster mister fordelene efter disse
overenskomster, er de fortsat beskyttet af EU-rettens
grundlæggende friheder, som medfører det princip, at
et EU-land ikke må have en højere beskatning af
ikke-hjemmehørende end af hjemmehørende.
Kommissionen har netop indledt sager om krænkelse af
Traktaten mod flere EU-lande, som har en højere beskatning
af udbytte, som et selskab i det pågældende land,
betaler til en udenlandsk aktionær, i forhold til
beskatningen af udbytte, som betales til en aktionær i samme
land. Kommissionen anser dette for at stride mod Traktatens regler
om den fri etableringsret og kapitalens fri
bevægelighed.
På samme måde beskytter EU-Traktaten mod
forskelsbehandling på andre områder.
Spanien har en 4 pct. bruttoskat, som gælder for
udenlandske rederier, hvis skibe anløber spanske havne.
Denne skat gælder ikke for spanske rederier med samme
virksomhed. Denne forskelsbehandling må anses som i strid med
etableringsfriheden og fri udveksling af tjenesteydelser. Den
spanske bruttobeskatning af udenlandske rederier kan således
ikke gennemføres overfor rederier fra Danmark og andre
EU-lande.
10. Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser af
betydning for erhvervslivet.
11. Administrative konsekvenser for
borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser af
betydning for borgerne.
12. Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
13. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
14. Høring
Lovforslaget har ikke været sendt i høring.
15. Sammenfattende skema
Vurdering af konsekvenser af lovforslag
| | Positive konsekvenser | Negative konsekvenser |
Økonomiske konsekvenser for stat,
regioner og kommuner | Der forventes et varigt merprovenu
på mindst 100 mio. kr. årligt. Provenuvirkning de
første år forventes at være meget
begrænset. | Ingen |
Administrative konsekvenser for stat,
regioner og kommuner | Ingen | Ingen |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen af betydning |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen af betydning |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen af betydning |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige
aspekter. |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1 og
§ 2
De foreslåede bestemmelser giver regeringen bemyndigelse
til at opsige Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomster med
henholdsvis Frankrig og Spanien.
Som nævnt i de indledende bemærkninger vil en
vedtagelse af loven ikke medføre, at de to overenskomster
opsiges umiddelbart efter lovforslagets vedtagelse. Danmark vil
forhandle med de to lande om en ændring af overenskomsterne,
og på baggrund af udfaldet af disse forhandlinger vil der
blive taget stilling til en eventuel opsigelse.
Til § 3
Det foreslås, at personer, som på datoen for
fremsættelsen af lovforslaget var hjemmehørende i
Frankrig, henholdsvis Spanien, og som på dette tidspunkt
modtog danske pensioner eller andre ydelser, som efter den
hidtidige overenskomst kun kunne beskattes i Frankrig, henholdsvis
Spanien, fortsat fritages for dansk beskatning af disse
beløb.
Skattefritagelsen gælder, så længe
pensionisten forbliver hjemmehørende i det land, hvor den
pågældende var hjemmehørende ved
fremsættelsen af lovforslaget.
Til § 4
Det foreslås, at personer, som på datoen for
fremsættelsen af lovforslaget var fuldt skattepligtige efter
kildeskattelovens § 1 og som på dette tidspunkt
ejede fast ejendom i Frankrig, der efter den hidtidige overenskomst
ikke kunne beskattes i Danmark, skal forblive fritaget for dansk
ejendomsværdibeskatning.
Skattefritagelsen gælder, så længe personen
forbliver fuldt skattepligtig til Danmark, og ejer den
pågældende ejendom.
Til § 5
Loven træder i kraft den 1. januar 2008.