L 20 Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove.

(Ændring af sondringen mellem børsnoterede og unoterede aktier samt diverse EU-tilpasninger m.v.).

Af: Skatteminister Kristian Jensen (V)

Udvalg: Skatteudvalget

Samling: 2007-08 (1. samling)

Status: Bortfaldet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 04-10-2007

Lovforslag som fremsat

20071_l20_som_fremsat (html)

Læg i dokumentkurv

L 20 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove. (Ændring af sondringen mellem børsnoterede og unoterede aktier samt diverse EU-tilpasninger m.v.).

Fremsat den 4. oktober 2007 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov om ændring af forskellige skattelove

(Ændring af sondringen mellem børsnoterede og unoterede aktier samt diverse EU-tilpasninger m.v.)

§ 1

I lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1017 af 10. oktober 2006, som ændret ved § 2 i lov nr. 1577 af 20. december 2006, § 1 i lov nr. 1580 af 20. december 2006, § 2 i lov nr. 343 af 18. april 2007, § 2 i lov nr. 344 af 18. april 2007 og § 3 i lov nr. 540 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »§ 36«: »og § 36 A«.

2. I § 2, stk. 3, nr. 4, ændres »børsnoterede aktier« til: »aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked,« og »§ 16 B, stk. 4,« ændres til: »§ 16 B, stk. 5,«.

3.Overskriften før § 3 »Definition af børsnoterede aktier« udgår.

4.§ 3 ophæves.

5. I § 4, stk. 2, 6. pkt., ændres »børsnoterede, jf. § 3,« til: »optaget til handel på et reguleret marked,«.

6.Overskriften før § 13 » Tab - unoterede aktier « affattes således: » Tab «.

7.§ 13 affattes således:

»§ 13. Tab ved afståelse af aktier, hvor en gevinst ville have været skattepligtig efter § 12, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. For aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, er fradrag efter stk. 1 betinget af, at told- og skatteforvaltningen inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor erhvervelsen har fundet sted, eller hvor båndlæggelsen af aktier båndlagt efter ligningslovens § 7 A ophører, har modtaget oplysninger om erhvervelsen af aktierne med angivelse af identiteten af aktierne, antallet og anskaffelsestidspunktet.

Stk. 3. Betingelsen efter stk. 2 anses for opfyldt, hvis told- og skatteforvaltningen uanset tidsfristen i stk. 2 har modtaget oplysninger om erhvervelsen ved indberetning efter skattekontrollovens § 10, stk. 4, eller skattekontrollovens § 10 B.

Stk. 4. For aktier erhvervet forud for indtræden i skattepligt her til landet af aktierne anses betingelsen i stk. 2 for opfyldt, hvis den tabsgivende aktie indgår i oplysningerne i erklæringen efter skattekontrollovens § 11 B, stk. 4, eller hvis den tabsgivende aktie indgår i oplysningerne på en oversigt indeholdende de oplysninger, der er nævnt i skattekontrollovens § 11 B, stk. 4, om beholdningen af aktier ved den skattepligtiges indtræden i skattepligt her til landet, som den skattepligtige har indsendt til told- og skatteforvaltningen inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvori vedkommende indtræder i skattepligt her til landet.

Stk. 5. Er betingelsen i stk. 2 ikke opfyldt, behandles tab på aktierne i stedet efter reglerne i § 14.«

8.Overskrifterne før § 14»Tab - børsnoterede aktier« og »Personer« udgår.

9.§ 14, stk. 1, affattes således:

»Tab ved afståelse af aktier som nævnt i § 13, hvor betingelsen i § 13, stk. 2 ikke er opfyldt, kan fradrages i summen af indkomstårets udbytter, gevinster og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B. Tab kan dog kun fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer, der vedrører aktier optaget til handel på et reguleret marked, hvor en eventuel gevinst er omfattet af § 12, og udbytter, der vedrører aktier omfattet af § 44. Endvidere kan tab kun fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer, der er aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a.«

10. I § 21, stk. 11, ændres »den børs eller markedsplads, hvor værdipapiret er optaget til notering,« til: »det regulerede marked, hvor værdipapiret er optaget til handel,«.

11. I § 24, stk. 2, ændres »børsnoterede aktier« til: »aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked,«.

12.§ 24, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4 . Aktier omfattet af § 17, der overgår til den skattepligtiges anlægsbeholdning med deraf følgende skift fra lagerprincippet til realisationsprincippet, anses for overgået til anlægsbeholdningen fra det efterfølgende indkomstår. Stk. 3, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Aktier, der overgår fra den skattepligtiges anlægsbeholdning til at blive omfattet af § 17 med deraf følgende skift fra realisationsprincippet til lagerprincippet, anses for omfattet af § 17 fra det efterfølgende indkomstår. Stk. 3, 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse.«

13.Overskriften før § 25 » Aktieretter og tegningsretter til børsnoterede aktier « affattes således: » Aktieretter og tegningsretter til aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked «.

14. I § 25, stk. 1, ændres »børsnoterede aktier, jf. § 3,« til: »aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked,«.

15. I § 26, stk. 1, udgår »og § 25 om afståelse af aktieretter og tegningsretter til børsnoterede aktier«.

16. I § 26, stk. 2, 2. pkt., udgår »uanset om aktierne er børsnoterede eller unoterede, og«.

17.§ 26, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3 . Aktieretter og tegningsretter til aktier, der er omfattet af § 25, skal ikke medregnes ved opgørelser efter stk. 2 og 6, og der skal ikke foretages en opgørelse efter stk. 2 og 6 ved afståelse af sådanne retter. Tilsvarende gælder aktier, som indgår i en beholdning omfattet af § 44, og tegningsretter til aktier omfattet af § 16, stk. 1, hvor der er tale om tegningsretter til aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked. Endvidere skal tegningsretter til aktier omfattet af ligningslovens § 7 A, hvor der er tale om tegningsretter til aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, ikke medregnes ved opgørelser efter stk. 2 og 6. Tegningsretter som nævnt i 2. og 3. pkt. er ikke omfattet af reglerne i stk. 4.«

18.§ 26, stk. 4, 1. pkt., affattes således:

»Tegningsretter til aktier, der ikke er omfattet af § 25, betragtes som aktier.«

19.§ 43, stk. 7, ophæves.

20. I § 44, stk. 1, 1. pkt., ændres »jf. § 3, nr. 1 og 2,« til: »jf. § 3, nr. 1 og 2, i lov nr. 1413 af 21. december 2005,«.

21.§ 44, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Skattefritagelsen efter stk. 1 gælder ikke for aktier, der senest på afståelsestidspunktet har ændret skattemæssig status, således at de ikke længere er optaget til handel på et reguleret marked. Ved opgørelsen af gevinst og tab ved afståelse af aktier som nævnt i 1. pkt. anses aktien for erhvervet for kursværdien på tidspunktet for ændring af den skattemæssige status.«

22. I § 46, stk. 1, 1. pkt., ændres »jf. § 3, nr. 1 og 2, omfattet af § 12 og § 14,« til: »jf. § 3, nr. 1 og 2, i lov nr. 1413 af 21. december 2005, omfattet af §§ 12-14,«.

23.§ 46, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2 . Tab på børsnoterede aktier, jf. § 3, nr. 1 og 2, i lov nr. 1413 af 21. december 2005, omfattet af § 12, der er konstateret i indkomståret 2002 eller senere, men før den 1. januar 2006, og som kunne fradrages i gevinster konstateret den 1. januar 2006 eller senere efter reglerne i § 2, stk. 2, eller § 4, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, kan fradrages efter reglerne i § 14.«

24.§ 46, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Tab på unoterede aktier omfattet af § 12, der er konstateret i indkomståret 2002 eller senere, men før den 1. januar 2006, og som kunne fradrages i gevinster konstateret den 1. januar 2006 eller senere efter reglerne i § 2, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, kan fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B konstateret den 1. januar 2006 eller senere. Tab kan kun fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer, der vedrører aktier, hvor en eventuel gevinst er omfattet af § 12, og i udbytter vedrørende aktier omfattet af § 44. Endvidere kan tab kun fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer, der er aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a. Reglerne i § 14, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse. Som unoterede aktier anses aktier, der ikke er omfattet af § 3, nr. 1 og 2, i lov nr. 1413 af 21. december 2005.«

25. I § 46 indsættes som stk. 14:

»Stk. 14 . Tab på børsnoterede aktier, jf. § 3, nr. 1 og 2, i lov nr. 1413 af 21. december 2005, omfattet af § 12, der er konstateret i perioden 1. januar 2006 til og med 31. december 2008, og som kunne fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer efter ligningslovens §16 B konstateret den 1. januar 2009 eller senere efter reglerne i § 14 i lov nr. 1413 af 21. december 2005, kan fradrages efter reglerne i § 14.«

§ 2

I lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 856 af 8. august 2006, som ændret ved § 1 i lov nr. 1577 af 20. december 2006 og § 2 i lov nr. 540 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer:

1. I § 14, stk. 2, nr. 2, ændres »fondsbørs« til: »reguleret marked«.

2. Efter § 40 C indsættes:

»§ 40 D. En betalingsrettighed, mælkekvote eller leveringsrettighed for sukkerroer, der bliver omfattet af skattepligt her i landet, og som ikke i forvejen er omfattet af skattepligt her i landet, indgår på saldoen som nævnt i § 40 C med en anskaffelsessum, der opgøres til handelsværdien på tilflytningstidspunktet, jf. selskabsskattelovens § 4 A og kildeskattelovens § 9. Når en person eller et selskab m.v. efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende i Danmark, sidestilles dette ved anvendelsen af reglen i 1. pkt. med indtræden af skattepligt her i landet.

Stk. 2. Hvis dansk beskatningsret for en skattepligtig omfattet af reglerne i § 40 C ophører af anden grund end den skattepligtiges død, finder § 40 C, stk. 11, tilsvarende anvendelse ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori dansk beskatningsret er ophørt, dog således at værdien ved skattepligtens ophør træder i stedet for afståelsessummen. Når en person eller et selskab m.v. efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende uden for Danmark, sidestilles dette ved anvendelse af reglen i 1. pkt. med ophør af skattepligt. For selskaber m.v., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, finder selskabsskattelovens § 7 tilsvarende anvendelse i den situation, hvor der indtræder skattepligt efter 1. pkt., fordi betalingsrettigheder, mælkekvoter eller leveringsrettigheder for sukkerroer, som indgår som en del af erhvervsvirksomheden med fast driftssted her i landet, ophører med at være en del af denne erhvervsvirksomhed, uden at erhvervsvirksomheden med fast driftssted i øvrigt ophører.

Stk. 3. Skat, der er betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland af gevinst ved afståelse af betalingsrettigheder, mælkekvoter og leveringsrettigheder for sukkerroer, kan fradrages i den beregnede skat efter stk. 2, i det omfang den skattepligtige godtgør, at den betalte skat vedrører den gevinst, der er beskattet her i landet. Fradragsbeløbet kan dog ikke overstige den beregnede danske skat af denne gevinst. Hvis der er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den fremmede stat, Færøerne eller Grønland, gives der dog ikke fradrag for et større skattebeløb end det, som denne stat, Færøerne eller Grønland efter overenskomsten har et ubetinget krav på at oppebære.

Stk. 4. Nedsættes skatten efter stk. 3, tilbagebetales eventuel for meget betalt skat efter anmodning med en rentegodtgørelse på 6 pct. årligt fra betalingstidspunktet. Rentegodtgørelsen medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 5. Personer kan efter reglerne i kildeskattelovens § 73 E få henstand med betaling af skatter beregnet efter stk. 2, 1. pkt., når betalingen skyldes ophør af skattepligt efter kildeskattelovens § 1, og med betaling af skatter beregnet efter stk. 2, 2. pkt.«

3.§ 44, stk. 1, affattes således:

»Reglerne i denne bestemmelse gælder for anskaffelse af afskrivningsberettigede aktiver, når udgiften helt eller delvist er betalt ved et eller flere af følgende tilskud m.v.:

1) Finansieringstilskud, der er ydet til danske dagblade af Dagbladsnævnet.

2) Tilskud, der er ydet efter lov om strukturforanstaltninger vedrørende fiskerisektoren. Det gælder dog ikke tilskud, der er ydet efter lovens bestemmelser om støtte til fiskerfartøjers endelige ophør i dansk erhvervsfiskeri.

3) Tilskud, der er ydet efter lov om udvikling af fiskeri- og akvakultursektoren. Det gælder dog ikke tilskud, der er ydet efter lovens bestemmelser om støtte til fiskerfartøjers endelige ophør i dansk erhvervsfiskeri.

4) Tilskud, der er ydet efter lov om statstilskud til energibesparelser m.v. i erhvervsvirk- somheder.

5) Tilskud fra EU's strukturfonde under målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse og under målet om europæisk territorialt samarbejde samt tilhørende national medfinansiering.

6) Mål 2-tilskud, der er ydet af EU's strukturfonde til områder i industriel tilbagegang, samt tilhørende nationale tilskud, der er ydet i henhold til lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og tilhørende statslig medfinansiering.

7) Interreg-tilskud, der er ydet af EU's strukturfonde til samarbejdsprojekter, der rækker over landegrænser, samt tilhørende nationale tilskud, der er ydet i henhold til lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og tilhørende statslig medfinansiering.

8) Tilskud, der er ydet efter lov om udvikling af landdistrikterne.

9) Tilskud, der er ydet til forbedring af forarbejdningen og afsætningen af jordbrugs- og skovbrugsprodukter (strukturprojekter) efter lov om støtte til udvikling af landdistrikterne.

10) Tilskud, der er ydet til fremme af tilpasningen og udviklingen af landdistrikterne (artikel 33-ordningen) efter lov om støtte til udvikling af landdistrikterne.

11) Tilskud, der er ydet i forbindelse med Fællesskabsinitiativet LEADER+ efter lov om støtte til udvikling af landdistrikterne.«

§ 3

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom (Ejendomsavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 891 af 17. august 2006, foretages følgende ændring:

1. I § 6 A, stk. 4, indsættes efter 2. pkt.:

»En skatteyder, der ønsker at genanbringe en fortjeneste i en ejendom i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland, kan inden ophør af den fulde skattepligt efter kildeskattelovens § 1 begære reglen i stk. 1 anvendt på en erhvervet udenlandsk ejendom. Begæringen skal være ledsaget af nødvendige oplysninger om de implicerede ejendomme, herunder et driftsbudget for den erhvervede ejendom.«

§ 4

I ejendomsværdiskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1017 af 16. august 2007, som ændret ved § 11 i lov nr. 1587 af 20. december 2006, foretages følgende ændring:

1. I § 10 udgår 2 steder »hvori der er indeholdt endelig udbytteskat,«.

§ 5

I lov om indskud på etableringskonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 1012 af 5. oktober 2006, som ændret ved § 5 i lov nr. 1580 af 20. december 2006 og § 15 i lov nr. 1587 af 20. december 2006, foretages følgende ændring:

1. I § 4, stk. 1, 1. pkt., ændres »børsnoterede obligationer« til: »obligationer optaget til handel på et reguleret marked«.

§ 6

I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1129 af 21. november 2005, som senest ændret ved § 11 i lov nr. 576 af 6. juni 2007, foretages følgende ændring:

1. I § 14 indsættes som nr. 10:

»10) Ved fusion af KommuneKredit, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 b, med et datterselskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.«

§ 7

I lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 471 af 23. maj 2006, foretages følgende ændring:

1. I § 5, 2. pkt., ændres »§ 14, stk. 1 og 2.« til: »§ 13, stk. 1.«

§ 8

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005, som ændret bl.a. ved § 7 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, § 9 i lov nr. 515 af 7. juni 2006 og senest ved § 7 i lov nr. 540 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer:

1.§ 2, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5 . Indkomstskatten i medfør af stk. 1, nr. 6, udgør 28 pct. af de samlede udbytter eller afståelsessummer. Indkomstskatten udgør dog 15 pct. af udbytte eller afståelsessummer, hvis den kompetente myndighed i den stat, Grønland eller Færøerne, hvor personen er hjemmehørende, skal udveksle oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager. Det er en betingelse for anvendelsen af 2. pkt., at personen ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab. Hvis personen er hjemmehørende i et land uden for EU, er det endvidere en betingelse, at den pågældende sammen med koncernforbundne parter, jf. ligningslovens § 2, ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab. 2. - 4. pkt. omfatter også personer, der efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i en fremmed stat, i Grønland eller på Færøerne.«

2.§ 2, stk. 6, affattes således:

»Stk. 6 . Indkomstskatten i medfør af stk. 1, nr. 8, udgør 25 pct. af royalty-beløbet.«

3. I § 48 B indsættes som stk. 2:

»Stk. 2 . For personer, der er omfattet af stk. 1, og som også er omfattet af ligningslovens § 8 M, stk. 4, beregnes skatten som 30 pct. af bruttoindtægten beregnet efter stk. 1 med fradrag af de udenlandske obligatoriske sociale arbejdsgiverbidrag, som påhviler lønmodtageren.«

4.§ 65, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»Indeholdelse med 28 pct. skal endvidere foretages i den samlede udbetaling eller godskrivning i forbindelse med selskabets opkøb af egne aktier m.v. omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1, medmindre andet følger af stk. 6, og medmindre de opkøbte aktier m.v. er optaget til handel på et reguleret marked.«

5. I § 65, stk. 3, indsættes efter 3. pkt.:

»1. og 2. pkt. gælder endvidere ikke udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, eller investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, til investeringsselskaber, som er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, hvis disse efter vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i selskaber, hjemmehørende her i landet, bortset fra aktier i det administrationsselskab, som forestår foreningens eller selskabets administration.«

6.§ 65, stk. 8, 1.-3. pkt., ophæves og i stedet indsættes:

»Der indeholdes 15 pct. i udbytteskat af udbytte af aktier eller andele, som betales til investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, der er hjemmehørende her i landet, og som ikke er investeringsforeninger. Der indeholdes ikke udbytteskat af udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, eller investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, til investeringsselskaber, som omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, hvis disse efter vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i selskaber hjemmehørende her i landet, bortset fra aktier i det administrationsselskab, som forestår foreningens eller selskabets administration. Der indeholdes 16,5 pct. i udbytteskat af udbytte af aktier eller andele, som betales til investeringsforeninger, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a. Der indeholdes 15 pct. i udbytteskat af udbytte af aktier eller andele, som betales til certifikatudstedende investeringsforeninger hjemmehørende her i landet, der ikke er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a. 1., 3. og 4. pkt. gælder ikke udbytte fra obligationsbaserede foreninger, som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 2.«

7. I § 65 C, stk. 1, 1. pkt., ændres »30 pct.« til »25 pct.«

8. I § 65 C, stk. 2, ændres »30 pct.« to steder til »25 pct.«

9. I § 65 D, stk. 1, 1. pkt., ændres »30 pct.« til »25 pct.«

10. I § 65 D, stk. 3, 1. pkt., ændres »30 pct.« til »25 pct.«

11. I § 73 E, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§ 6 B«: », afskrivningslovens § 40 D«.

12. I § 73 E, stk. 3, 2. pkt., ændres »børsnoterede obligationer« til: »obligationer optaget til handel på et reguleret marked«.

§ 9

I konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1011 af 4. oktober 2006, som ændret ved § 4 i lov nr. 343 af 18. april 2007, foretages følgende ændring:

1.§ 4, stk. 3, ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

§ 10

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 978 af 28. september 2006, som ændret ved § 5 i lov nr. 343 af 18. april 2007, § 4 i lov nr. 344 af 18. april 2007 og § 11 i lov nr. 577 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 3, 2. pkt., ændres »børsnoterede obligationer eller andre børsnoterede fordringer« til: »obligationer eller andre fordringer optaget til handel på et reguleret marked«.

2.§ 25, stk. 2, affattes således:

»Den skattepligtige kan vælge at anvende lagerprincippet, jf. § 33, stk. 1, i stedet for realisationsprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på obligationer optaget til handel på et reguleret marked og ved opgørelsen af gevinst og tab som følge af valutakursændringer på fordringer og gæld, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked. Valget træffes samlet for henholdsvis obligationer (fordringer) og obligationsgæld i danske kroner, hvor obligationen er optaget til handel på et reguleret marked, og for fordringer og gæld i fremmed valuta. Når lagerprincippet er valgt, kan denne opgørelsesmåde kun ændres med tilladelse fra told- og skatteforvaltningen.«

3. I § 30, stk. 1, nr. 7, ændres »ikke er noteret på børs« til: »ikke er optaget til handel på et reguleret marked«.

4. I § 38, stk. 1, 3. pkt., ændres »noteres« til: »optages til handel« og »noteret over pari« ændres til: », hvor kursen er over pari,«.

§ 11

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1061 af 24. oktober 2006, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 405 af 8. maj 2006, § 6 i lov nr. 343 af 18. april 2007, § 5 i lov nr. 344 af 18. april og senest ved § 10 i lov nr. 576 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer:

1. I § 7 H, stk. 7, 5., 6. og 7. pkt., ændres »ikke er børsnoterede« til: »ikke er optaget til handel på et reguleret marked« og i 7. pkt., ændres »ikke er børsnoteret« til: »ikke er optaget til handel på et reguleret marked«.

2.§ 8, stk. 4, 2. pkt., ophæves.

3. I § 8 A, stk. 1, 4. pkt., ændres », jf. § 8 Æ i skattekontrolloven« til: »i overensstemmelse med de regler, som er fastsat af skatteministeren i medfør af skattekontrollovens § 8 Æ, stk. 3«.

4.§ 8 A, stk. 2, ophæves og i stedet indsættes:

»Stk. 2. Fradragsretten efter stk. 1 er betinget af, at foreningen eller det religiøse samfund mv. er godkendt her i landet eller i et andet EU/EØS-land, hvor det er hjemmehørende, for det kalenderår, hvori donationen gives, jf. stk. 3. Det skal af vedtægter, fundats eller lignende fremgå, at formålet er almenvelgørende, dvs. at midlerne alene kan anvendes til støtte for en videre kreds af personer, som er i økonomisk trang eller har vanskelige økonomiske forhold, eller til et formål, som ud fra en i befolkningen almindeligt herskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt, og som kommer en vis større kreds til gode, eller at der er tale om et trossamfund. Det skal tilsvarende fremgå, at et likvidationsprovenu eller overskud ved opløsning skal tilfalde en anden velgørende forening mv.

Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen fastsætter nærmere regler om godkendelse af foreninger mv., organisatoriske forhold og indsendelse af oplysninger om formue, indtægter, bidragydere, midlernes anvendelse mv. Told- og skatteforvaltningen offentliggør hvert år en liste over de organisationer, som opfylder betingelserne for at kunne modtage fradragsberettigede ydelser. For at være berettiget hertil og blive optaget på listen, skal ansøgning mv. herom for det pågældende og følgende kalenderår være modtaget hos told- og skatteforvaltningen senest den 1. oktober.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

5. I § 8 M indsættes som stk. 4 og 5:

»Stk. 4. Personer, som er omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1 eller 3, og som i medfør af De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring for arbejdstagere, selvstændigt erhvervsdrivende og deres familier, der flytter inden for Det Europæiske Fællesskab, er undergivet udenlandsk social sikringslovgivning, kan fradrage udenlandske obligatoriske sociale arbejdsgiverbidrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, som bidragene vedrører. Det er en betingelse for fradrag, at der i medfør af De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring er indgået aftale om, at de udenlandske arbejdsgiverbidrag påhviler lønmodtageren.

Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om opkrævning og afregning af bidrag efter stk. 4.«

6.§ 9 E ophæves.

7. I § 12, stk. 2, 5. pkt., ændres », jf. § 8 Æ i skattekontrolloven« til: »i overensstemmelse med de regler, som er fastsat af skatteministeren i medfør af skattekontrollovens § 8 Æ, stk. 3«.

8.§ 12, stk. 3, ophæves og i stedet indsættes:

»Stk. 3 . Fradragsretten efter stk. 2 er betinget af, at foreningen eller det religiøse samfund mv. er godkendt her i landet eller i et andet EU/EØS-land, hvor det er hjemmehørende. Det skal af vedtægter, fundats eller lignende fremgå, at formålet er almenvelgørende eller almennyttigt, jf. § 8 A, stk. 2. Det skal tilsvarende fremgå, at et likvidationsprovenu eller overskud ved opløsning skal tilfalde en anden velgørende forening mv. Endvidere må midlerne kun anvendes til humanitære formål, til forskning, til beskyttelse af naturmiljøet eller til et trossamfund.

Stk. 4. Told- og skatteforvaltningen fastsætter nærmere regler om godkendelse af foreninger mv., organisatoriske forhold og indsendelse af oplysninger om formue, indtægter, bidragydere, midlernes anvendelse mv. Told- og skatteforvaltningen offentliggør hvert år en liste over de organisationer, som opfylder betingelserne for at kunne modtage fradragsberettigede ydelser. For at være berettiget hertil og blive optaget på listen, skal ansøgning mv. herom for det pågældende og følgende kalenderår være modtaget hos told- og skatteforvaltningen senest den 1. oktober.«

Stk. 4-7 bliver herefter stk. 5-8.

9. I § 15, stk. 9, nr. 1, ændres »børsnoterede« til: »optaget til handel på et reguleret marked«.

10. I § 15, stk. 10, 2., 3. og 4. pkt ., ændres »børsnoterede« til: »optaget til handel på et reguleret markedet«.

11.§ 15, stk. 10, 5. pkt., affattes således:

»Ved en aktieombytning, hvor et selskabs ejerkreds efter 2. pkt. skifter fra aktionærerne i et selskab, hvis aktier ikke er optaget til handel på et reguleret marked, til et selskab, hvis aktier er optaget til handel på et reguleret marked, kan sidstnævnte selskab med fremtidig virkning vælge at anvende reglerne i 1. pkt., hvis aktierne er noteret på navn.«

12. I § 15, stk. 10, 6. pkt., ændres »ikke-børsnoterede moderselskaber« til: »moderselskaber, hvis aktier ikke er optaget til handel på et reguleret marked«.

13. I § 16 A, stk. 1, 6. pkt., ændres " omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 21» til: ", der har valgt beskatning efter aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 2,«.

14.§ 16 B, stk. 3, 2. pkt., affattes således:

»Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse ved afståelse af aktier m.v., der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, eller ved afståelse af investeringsforeningsbeviser.«

15. I § 16 B, stk. 5, 1. pkt., ændres »børsnoterede aktier« til »aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked,«.

16. I § 16 C, stk. 3, nr. 9, ændres »omfattet af § 4 a, stk. 1, nr. 1 eller 2, uden at være omfattet af § 4 a, stk. 2.« til: »omfattet af personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1 eller 2, uden at være omfattet af personskattelovens § 4 a, stk. 2.«

§ 12

I lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. (opkrævningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 289 af 28. april 2003, som ændret senest ved § 12 i lov nr. 571 af 6. juni 2007, foretages følgende ændring:

1. I § 7, stk. 2, 4. pkt., ændres »noteres« til: »optages til handel« og »noteret over pari« ændres til: », hvor kursen er over pari,«.

§ 13

I lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 5. november 2006, som ændret ved § 5 i lov nr. 513 af 7. juni 2006 og § 7 i lov nr. 343 af 18. april 2007, foretages følgende ændringer:

1. I § 7, stk. 7, nr. 2, ændres »børskursværdien« til »kursværdien«.

2. I § 13, stk. 7, 1. pkt., ændres »unoterede aktier eller anparter« til: »aktier eller anparter, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet«, og »et nationalt eller EU-reguleret marked« ændres til: »et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet«.

3. I § 13 a, stk. 2, 2. pkt., ændres »unoterede aktier og anparter« til: »aktier og anparter, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet«.

§ 14

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1120 af 10. november 2006, som ændret bl.a. ved § 6 i lov nr. 513 af 7. juni 2006 og senest ved § 8 i lov nr. 516 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer:

1. I § 11 A, stk. 3, 3. pkt., ændres »noteres« til: »optages til handel« og »noteret over pari« ændres til: », hvor kursen er over pari,«.

2. I § 17 A ændres »unoterede aktier eller anparter, der ikke handles på et nationalt eller EU-retligt reguleret marked,« til: »aktier eller anparter, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet,«.

3. I § 30 B, stk. 1, 1. pkt., udgår »unoteret«, og »et nationalt eller EU-retligt reguleret marked« ændres til: »et reguleret marked«.

4. I § 30 B, stk. 1, 5. pkt., ændres »det unoterede selskab« til: »et selskab, som nævnt i 1. pkt.«

5. I § 30 B, stk. 2, ændres »det unoterede selskab« til: »et selskab, som nævnt i stk. 1, 1. pkt.«

6. I § 30 B, stk. 3, 1. pkt., ændres »et unoteret aktie- og anpartsselskab« til: »et aktie- og anpartsselskab, som nævnt i stk. 1, 1. pkt.«, i 1. og 2. pkt., ændres »de unoterede aktier og anparter« til: »aktierne og anparterne« og i 3. pkt ., ændres »det unoterede selskab« til: »et selskab, som nævnt i stk. 1, 1. pkt.«

§ 15

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 19. september 2006, som ændret senest ved § 9 i lov nr. 540 af 6. juni 2007, foretages følgende ændring:

1.§ 4 a, stk. 4, ophæves.

Stk. 5 bliver herefter stk. 4.

§ 16

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.(Selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1037 af 24. august 2007, som ændret ved § 2 i lov nr. 513 af 7. juni 2006, foretages følgende ændringer:

1.§ 2, stk. 2, 2.-5. pkt., ophæves og i stedet indsættes:

»Indkomstskatten i medfør af stk. 1, litra c, udgør 28 pct. af de samlede udbytter eller afståelsessummer. Indkomstskatten udgør dog 15 pct. af udbytter eller afståelsessummer, hvis den kompetente myndighed i den stat, Grønland eller Færøerne, hvor selskabet m.v. er hjemmehørende, skal udveksle oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager. Skattepligten er endeligt opfyldt ved den i henhold til kildeskattelovens § 65 foretagne indeholdelse af udbytteskat eller den skat, der skal betales i henhold til kildeskattelovens § 65 A, stk. 1. Det er en betingelse for anvendelsen af 2. pkt., at selskabet m.v. ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab. Hvis selskabet m.v. er hjemmehørende i et land uden for EU, er det endvidere en betingelse, at det sammen med koncernforbundne parter, jf. ligningslovens § 2, ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab. 2. - 5. pkt. omfatter også selskaber, der er hjemmehørende i en fremmed stat, i Grønland eller på Færøerne efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Indkomstskatten i medfør af stk. 1, litra d og h, udgør 25 pct. af renterne og afståelsessummerne. Skattepligten er endeligt opfyldt ved den i henhold til kildeskattelovens § 65 D foretagne indeholdelse af renteskat. Skattepligten i medfør af stk. 1, litra e, er endeligt opfyldt ved den skat, der er betalt i henhold til kildeskattelovens § 65 B. Indkomstskatten i henhold til stk. 1, litra g, udgør 25 pct. af royalty-beløbet. Skattepligten er endeligt opfyldt ved den i henhold til kildeskattelovens § 65 C foretagne indeholdelse af royaltyskat.«

2.§ 3, stk. 1, nr. 19, 2. og 3. pkt., ophæves og i stedet indsættes:

»Udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, som et selskab, der er omfattet af 1. pkt., modtager fra et selskab, der er hjemmehørende her i landet, beskattes dog med 15 pct. 2. pkt. omfatter ikke udbytte, som modtages fra et selskab, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 2, og udbytte, som modtages fra en udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, eller et andet investeringsselskab, jf. 1. pkt., hvis disse efter vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i selskaber, der er hjemmehørende her i landet. Afståelsessummer, omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1, ved afståelse af aktier eller andele i et selskab, beskattes med 15 pct. 5. pkt. omfatter ikke afståelsessummer ved afståelse af aktier eller andele i et selskab, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 2, og afståelsessummer ved afståelse af aktier eller andele i et selskab, som efter vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i andre selskaber, der er hjemmehørende her i landet. Uanset 3. og 5. pkt. må investeringsforeningen, investeringsselskabet eller selskabet eje aktier i det administrationsselskab, som forestår foreningens eller selskabets administration.«

3. I § 11 B, stk. 6, nr. 5, 2. pkt., ændres »erhvervede« til: »erhvervende«.

4. I § 11 B, stk. 6, nr. 7, ændres »udbyggepræferenceaktier« til: »udbyttepræferenceaktier«.

5. I § 31 C indsættes som stk. 8:

»Stk. 8 . Et selskab, der tages under konkursbehandling, skal holdes ude af sambeskatningen fra og med det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges. Ved ophøret af sambeskatningen finder § 31 A, stk. 10, anvendelse.«

§ 17

I skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 907 af 28. august 2006, som ændret senest ved § 37 i lov nr. 523 af 6. juni 2007, foretages følgende ændring:

1.§ 49, 2. pkt., ophæves.

§ 18

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1126 af 24. november 2005, som ændret bl.a. ved § 18 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, § 2 i lov nr. 1582 af 20. december 2006 og senest ved § 10 i lov nr. 540 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer:

1. I § 8 Æ, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 12, stk. 1-3,« til: »§ 12, stk. 1-4,«.

2. I § 9, stk. 1, ændres »§ 11 B, stk. 4-6,« til: »§ 11 B, stk. 4, 5 og 8,«.

3.§ 9 B, stk. 1, affattes således:

»Den, der som led i sin virksomhed modtager aktier mv. i depot til forvaltning, skal hvert år foretage indberetning til told- og skatteforvaltningen om det udbytte, der er udloddet i det forudgående kalenderår af deponerede aktier mv., der er optaget til handel på regulerede markeder.«

4.§ 9 B, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2 . Selskaber og foreninger mv., som har pligt til at indeholde udbytteskat i henhold til kildeskattelovens § 65, skal hvert år foretage indberetning om udbytte udloddet i det foregående kalenderår af aktier mv., der ikke er optaget til handel på et reguleret marked.«

5.§ 9 B, stk. 3, nr. 4, ophæves, og i stedet indsættes:

»4) Identiteten af aktien.

5) Hvilket land den udbyttegivende aktie mv. er udstedt i, når indberetningen sker efter stk. 1.«

6. I § 9 B, stk. 5, 1. og 2. pkt., ændres »m.v.« til: »mv.«

7. I § 9 B, stk. 5, indsættes som 3. pkt. :

»Den indberetningspligtige skal i disse tilfælde indberette identiteten af den, udbetalingen sker til.«

8. I § 10, stk. 1, ændres »modtager aktier« til: »modtager aktier mv.« og »børsnoterede aktier m.v.« ændres til: »aktier mv.«

9.§ 10, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2 . Indberetningen skal omfatte følgende oplysninger om den enkelte aktie:

1) Identiteten af aktien mv.

2) Antal.

3) Om aktien mv. er optaget til handel på et reguleret marked.

4) Kursværdien ved udgangen af kalenderåret, hvis der er tale om aktier mv., der er optaget til handel på et reguleret marked.«

10. I § 10, stk. 3, 1. pkt., ændres »børsnoterede aktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 3« til: »aktier mv. optaget til handel på regulerede markeder« og i 3. pkt. ændres »deponerede unoterede aktier« til: »andre deponerede aktier«.

11. I § 10, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4 . Den, der som led i sin virksomhed formidler handel med aktier mv., skal hvert år foretage indberetning til told- og skatteforvaltningen om erhvervelser og afståelser af aktier mv., formidlet i det forudgående kalenderår, når erhvervelsen eller afståelsen er formidlet for en person. Indberetningspligten omfatter dog alene aktier mv., der er optaget til handel på et reguleret marked. Indberetningen skal omfatte oplysninger om identiteten af aktien mv., antallet, samt oplysninger om anskaffelses- eller afståelsestidspunktet og anskaffelses- eller afståelsessummen for aktien mv.«

12. I § 10 A, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »aktieselskaber,«: »investeringsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19,« og »stk. 3 og 5« ændres til: »stk. 3 og 4«.

13.§ 10 A, stk. 1, 2. pkt., ophæves og i stedet indsættes :

»På samme måde skal oplysning gives om indfrielse af udbyttekuponer vedrørende investeringsbeviser i investeringsforeninger, udbytte af aktier mv. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 eller tilskrivning på indskud i kontoførende investeringsforeninger samt investeringsbevisernes, aktiernes eller den kontoførende investeringsforenings betegnelse, herunder art og virke, samt kursværdien ved året udgang og antallet af aktier mv. og investeringsbeviser ved årets udgang. For konvertible obligationer skal endvidere gives oplysning om arten af værdipapiret samt om antallet ved årets udgang.«

14. I § 10 B, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »overdragelse af«: »konvertible obligationer og aktier mv. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19,«.

15. I § 10 B, stk. 1, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:

»Herunder kan skatteministeren fastsætte regler om indberetning af antallet og om arten af værdipapiret ved indberetning om værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven samt om indberetning af såvel erhvervelser som afståelser af sådanne værdipapirer, der er optaget til handel på regulerede markeder.«

16. I § 10 B, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Tilsvarende gælder for fordringer, der efter kursgevinstlovens § 29, stk. 3 omfattes af kursgevinstlovens kapitel 6 og 7.«

17. I § 10 E ændres »aktier« til: »aktier mv.«

18. I § 11 B, stk. 1, ændres »stk. 3-5,« til: »stk. 3-9,«.

19.§ 11 B, stk. 2, 3. pkt., affattes således:

»Betingelserne i stk. 1 skal ikke opfyldes vedrørende aktier mv. tilhørende personer, der ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det pågældende selskab, medmindre aktierne mv. er optaget til handel på et reguleret marked.«

20. I § 11 B, stk. 4, indsættes efter »skattepligt her til landet af værdipapiret«: », men dog inden udløbet af selvangivelsesfristen for indkomståret for indtræden i skattepligt,«.

21.§ 11 B, stk. 4, nr. 3, affattes således:

»3) Oplysninger til identifikation af depotet eller kontoen, herunder dets nummer og om ejeren er eneejer eller ejer en andel af depotet eller kontoen, og de indlagte værdipapirer ved depotets eller kontoens oprettelse, erhvervelse eller indtræden i skattepligt her til landet af værdipapirerne, herunder papirernes identitet, type og antal eller pålydende værdi.«

22. I § 11 B, stk. 4, indsættes som nr. 4:

»4) Tidspunktet for oprettelsen eller erhvervelsen af depotet eller kontoen eller for indtræden i skattepligt her til landet af værdipapirerne.«

23.§ 11 B, stk. 5, nr. 2, affattes således:

»2) En eventuel erklæring fra depositaren eller kontoføreren efter stk. 7.«

24.§ 11 B, stk. 6 og 7, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 6 . Medmindre ejeren inden udløbet af kalenderåret har indsendt en erklæring efter stk. 5, nr. 2, eller stk. 7 til told- og skatteforvaltningen dækkende det pågældende år, skal ejeren inden udløbet af selvangivelsesfristen sende følgende oplysninger til told- og skatteforvaltningen om de enkelte deponerede eller kontoførte værdipapirer det forudgående kalenderår, når deponeringen eller kontoføringen sker i udlandet:

1) De oplysninger, der er nævnt i stk. 4, nr. 1 og 2, samt identifikation af depotet eller kontoen.

2) Størrelsen af renter og udbytter, herunder handelsrenter, samt hvilken valuta størrelsen er angivet i, bortset fra udbytter der oplyses efter nr. 4.

3) Dato for rente- og udbyttetilskrivning.

4) Kursværdien og antallet eller den pålydende værdi af de enkelte deponerede respektive kontoførte værdipapirer ved årets udgang, samt identiteten og typen af værdipapirerne, størrelsen af udbyttet af de enkelte aktier mv. og hvilken valuta kursværdien og udbytterne er angivet i.

5) Størrelse og sammensætning af minimumsudlodningen fra en udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, det faktisk udloddede og sammensætningen af en eventuel difference, hvis det udloddede overstiger minimumsudlodningen, alt i overensstemmelse med oplysning fra den udloddende investeringsforening.

6) Oplysning om depotets eller kontoens ophør eller overdragelse med angivelse af tidspunktet for dette.

Stk. 7. Ejeren kan undlade at indsende oplysninger efter stk. 6, hvis depositaren eller kontoføreren har erklæret at ville påtage sig af egen drift hvert år inden den 1. februar at sende de i stk. 6 nævnte oplysninger vedrørende depotet eller kontoen det foregående kalenderår til told- og skatteforvaltningen.

Stk. 8. Indsender depositaren eller kontoføreren på trods af erklæring herom ikke indberetninger efter stk. 7 rettidigt og med de krævede oplysninger til told- og skatteforvaltningen, kan told- og skatteforvaltningen pålægge ejeren at afvikle depotet eller kontoen, medmindre ejeren har indsendt oplysningerne inden den frist, der er nævnt i stk. 6.

Stk. 9. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om afgivelse af oplysninger efter stk. 6 og indberetning efter stk. 7.«

25. I § 13 A, stk. 1, ændres »§ 11 B, stk. 6,« til: »§ 11 B, stk. 8,«.

26. I § 18 ændres »§ 11 B, stk. 1 eller 6,« til: »§ 11 B, stk. 1 eller 8,«.

§ 19

I lov om tilskud til afvikling af studiegæld og om eftergivelse af studiegæld samt om forsøg med eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper, jf. lovbekendtgørelse nr. 1063 af 25. oktober 2006, foretages følgende ændring:

1. I § 2, stk. 4, nr. 3, ændres »børsnoterede aktier« til: »aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked,«.

§ 20

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 10. september 2007, foretages følgende ændring:

1. I § 9, 3. pkt., ændres »noteres« til: »optages til handel«.

§ 21

I lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 740 af 3. september 2002, som ændret senest ved § 4 i lov nr. 106 af 7. februar 2007, foretages følgende ændringer:

1.§ 33, stk. 2 , affattes således:

»Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen foretager de fordelinger af ejendomsværdi, grundværdi og eventuelt fradrag i grundværdien for forbedringer, som i øvrigt er fornødne til gennemførelsen af bestemmelser i loven om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, loven om lån til betaling af ejendomsskatter og boafgiftsloven.«

§ 22

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 11, nr. 14, har virkning for afståelse af aktier m.v., der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, som finder sted den 1. januar 2007 eller senere.

Stk. 3. § 2, nr. 2, § 3, og § 8, nr. 11, har virkning fra og med 4. oktober 2007.

Stk. 4. § 9 og § 16, nr. 5, har virkning for sambeskattede selskaber, hvor konkursdekretet er afsagt den 4. oktober 2007 eller senere.

Stk. 5. § 17 har virkning for afgørelser fra Landsskatteretten, som træffes dagen efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende eller senere.

Stk. 6. § 4, § 8, nr. 3, § 11, nr. 2-8 og § 18, nr. 1 har virkning fra og med indkomståret 2008.

Stk. 7. § 1, nr. 12, 15 og 17 har virkning fra den 1. januar 2008.

Stk. 8. § 6 har virkning for fusion med fusionsdato den 1. januar 2008 eller senere.

Stk. 9. § 8, stk. 1-2 og 5-10, § 15 og § 16, nr. 1 og 2, har virkning for udlodninger og udbetalinger, der foretages den 1. januar 2008 eller senere.

Stk. 10. § 18, nr. 19 har virkning fra den 31. december 2008.

Stk. 11. § 1, nr. 7 og 9 og § 7 har virkning for tab, der konstateres den 1. januar 2009 eller senere. For så vidt angår tab på aktier, der er erhvervet før den 1. januar 2009 anses betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1, 2. pkt., for opfyldt, såfremt den tabsgivende aktie indgår i oplysninger om aktiebeholdningen pr. den 31. december 2008, der er indberettet efter skattekontrollovens § 10, § 10 A eller § 11 B.

Stk. 12. § 1, nr. 23 og 25 har virkning fra den 1. januar 2009.

Stk. 13. § 18, nr. 3-7, 10, 11, og 15, har virkning for indberetning vedrørende kalenderåret 2009 og senere år.

Stk. 14. § 18, nr. 8, 9, 13, 14, 16 og 24, har virkning for indberetning og indgivelse af oplysninger vedrørende kalenderåret 2008 og senere år. Oplysning om udbytter omfattet af skattekontrollovens § 11 B, stk. 6, nr. 4, som affattet ved § 18, nr. 24, indgives dog for kalenderåret 2008 efter skattekontrollovens § 11 B, stk. 6, nr. 2, som affattet ved § 18, nr. 24.

Stk. 15. § 18, nr. 20-23, har virkning for erklæringer, som indsendes den 1. januar 2009 eller senere.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1.Indledning

Formålet med lovforslaget er for det første at foretage en tilpasning af skattereglerne til den nye begrebsanvendelse, der er indført i den finansielle lovgivning som følge af det såkaldte MiFID-direktiv. Dette betyder bl.a. er der sker en ændring af sondringen mellem børsnoterede og unoterede aktier. For det andet har lovforslaget til formål at justere en række skatteregler for at sikre, at de er i overensstemmelse med EU-retten. Endelig indeholder lovforslaget en række elementer, som har til formål at opnå en mere hensigtsmæssig indretning af skattereglerne.

1.1. Ændring af sondringen mellem børsnoterede og unoterede aktier

Med gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter (MiFID-direktivet) indføres der i den finansielle lovgivning en række nye begreber som også vil påvirke skattereglerne.

Der kan henvises til Økonomi- og Erhvervsministeriets lovforslag - L 20 om gennemførelse af direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID-direktivet) og gennemsigtighedsdirektivet, oplysningskrav ved pengeoverførsler, indbetaling af bidrag til skadesgarantifonden, forsikringsagenters registrering m.v. - vedtaget som lov nr. 108 af 7. februar 2007.

Med lovforslaget sker der en tilpasning af skattereglerne til den nye begrebsanvendelse. Som led heri, men dog mere vidtgående end en ren tilpasning indeholder lovforslaget en udvidelse af personers adgang til fradrag for tab på aktier, der efter gældende regler anses for børsnoterede. Denne lempelse har baggrund i et ønske om en yderligere styrkelse af aktiekulturen.

Lovforslaget indeholder tillige en række mindre justeringer og præciseringer af aktieavancebeskatningsloven m.m. Der blev i december 2005 gennemført en ny aktieavancebeskatningslov med det primære formål at forenkle aktieavancebeskatningen. Det har efterfølgende vist sig, at der er behov for visse mindre justeringer og præciseringer af lovteksten.

1.2. EU-tilpasninger

Udviklingen inden for EU-retten indebærer, at bl.a. skattelovgivningen fra tid til anden må justeres for at sikre, at der ikke er uoverensstemmelser mellem EU-retten og den nationale ret. Lovforslaget indeholder tilpasninger indenfor 5 områder, hvor det vurderes, at det vil være nødvendigt at sikre, at der er overensstemmelse. En sådan overensstemmelse vil generelt være udtryk for en forbedring til gavn for skatteyderne.

Det drejer sig om følgende lovændringer:

- Ophævelse af to bestemmelser i ligningsloven med henblik på at bringe disse i overensstemmelse med EU's statsstøtteregler. Det drejer sig om en bestemmelse om, at virksomhederne har fradragsret for visse udgifter til repræsentation i eksportøjemed over for udenlandske forretningsforbindelser. Normalt kan kun 25 pct. af sådanne udgifter fratrækkes. Det drejer sig endvidere om en bestemmelse, hvorefter eksportmedarbejdere har et særligt fradrag i forbindelse med rejse og ophold i udlandet.

- Velgørende foreninger mv., som er godkendte i andre EU/EØS lande, skal kunne modtage gaver og løbende ydelser efter de regler, der gælder for danske velgørende foreninger mv. Det betyder, at donationer til sådanne foreninger vil være fradragsberettiget på de betingelser og inden for de grænser, der følger af ligningslovens § 8 A og § 12. Det vurderes som tvivlsomt, om de nuværende regler er i overensstemmelse med EU-rettens regler om kapitalens frie bevægelighed. Efter de nuværende regler kan en dansk skatteyder kun få et ligningsmæssigt fradrag, hvis gaven gives til en forening, som er etableret her i landet.

- Ophævelse af betingelsen i ejendomsværdiskatteloven om, at der ved beregningen af nedslaget for pensionister alene ses bort fra udbytteindkomst, hvor der er indeholdt endelig udbytteskat. Efter forslaget vil der skulle ses bort fra udbytteindkomst, uanset om der er indeholdt endelig udbytteskat eller ej. Formålet er at sikre, at reglerne er i overensstemmelse med EU-rettens regler om kapitalens frie bevægelighed.

- Nedsættelse af beskatningen af udbytte-, rente- og royalty-betalinger til modtagere i udlandet, så beskatningen ikke er højere, end hvis betalingen var til en modtager her i landet, hvorved overholdelsen af EU-retten sikres.

1.3. Diverse ændringer

Der er tale om følgende lovændringer:

- Ophævelse af den ekstraordinære adgang til genoptagelse af kendelser fra Landsskatteretten, så det administrative klagesystem fremstår mere tydeligt.

- Tre justeringer i reglerne for investeringsselskaber og -foreninger. For det første ophæves en 15 pct. beskatning, når skattefri investeringsselskaber modtager udlodninger, som hidrører fra investeringer i udenlandske aktier, idet 15 pct. skatten skal imødegå spekulation ved investering i danske aktier via skattefri investeringsselskaber. Samtidig udvides 15 pct. beskatningen til også at omfatte afståelsessummer, som et investeringsselskab opnår ved afståelse af aktier i et selskab, som investerer i danske aktier. For det andet justeres reglerne for fordeling af udlodninger fra investeringsforeninger i aktieindkomst og anden indkomst, idet de gældende regler kan medføre, at aktieafkast beskattes højere som kapitalindkomst. For det tredje afskaffes et overflødigt krav om dispensation, når aktier i et investeringsaktieselskab sælges tilbage til selskabet selv.

- Der indføres fraflytterbeskatning af betalingsrettigheder m.v., så det imødegås, at dansk beskatning af betalingsrettigheder, mælkekvoter og leveringsrettigheder for sukkerroer kan undgås ved flytning fra Danmark til udlandet.

- Sambeskatningsreglerne i forbindelse med konkurs ændres, så sambeskatningen ophører, uanset hvilket lands konkursregler, der anvendes.

- Fusionsskatteloven ændres, så KommuneKredit kan fusionere skattefrit med et datterselskab.

- Der indføres en regel om, at en udenlandsk lønmodtager, som er socialt sikret i en anden EU/EØS-medlemsstat, kan få fradrag for udenlandske arbejdsgiverafgifter ved dansk beskatning. Reglen skal f.eks. medføre, at en lønmodtager, der bor i Sverige og har hovedbeskæftigelse i Danmark og bibeskæftigelse i Sverige, kan få fradrag for svenske arbejdsgiverafgifter ved dansk beskatning. Det er en betingelse, at lønmodtageren i overensstemmelse med EU's socialforordning har indgået en aftale om, at den pågældende overtager den danske arbejdsgivers pligt til at svare svenske arbejdsgiverafgifter.

- Ejendomsavancebeskatningsloven justeres vedr. genanbringelse ved salg af en ejendom og køb af en anden.

- I afskrivningsloven foretages en række konsekvensrettelser som følge af ændring og ophævelse af tilskudsordninger.

2.Ændring af sondringen mellem børsnoterede og unoterede aktier

MiFID-direktivet og gennemførelsen heraf i dansk ret har til formål at sikre investorer en udstrakt grad af beskyttelse ved handel på de finansielle markeder. Endvidere er formålet at øge gennemsigtigheden på de finansielle markeder.

Med MiFID-direktivet indføres bl.a. fællesskabsretlige regler, der omfatter alle handelssystemer, hvor der handles værdipapirer. Baggrunden er bl.a. en erkendelse af, at der er opstået en ny generation af handelssystemer, hvor værdipapirer handles ved siden af de kendte handelssystemer som f.eks. fondsbørser. MiFID-direktivet indfører regler om tilladelse og drift af markedspladser for finansielle instrumenter. Direktivet sondrer mellem to typer - regulerede markeder og multilaterale handelsfaciliteter. Regulerede markeder og multilaterale handelsfaciliteter er ens som systemer betragtet. Men der er væsentlige forskelle. Der er således forskel på, hvilke krav der stilles til tilladelse og drift, og der er forskel i retsvirkningerne for udstedere og investorer. De offentligretlige regler om bl.a. udsteders oplysningsforpligtelser og markedsmisbrug finder således ikke anvendelse i forhold til multilaterale handelsfaciliteter.

Inden for den finansielle lovgivning er der hidtil blevet sondret mellem fondsbørser og autoriserede markedspladser - begge markedspladser er i EU-retlig forstand omfattet af definitionen af regulerede markeder. Bl.a. med afsæt i MiFID-direktivet er der med lov nr. 108 af 7. februar 2007 vedtaget en forenkling af reglerne for fondsbørser og autoriserede markedspladser. Der er således indført ét fælles regelsæt for regulerede markeder.

Derudover er der indført regler om tilladelse og drift af multilaterale handelsfaciliteter. Lov om værdipapirhandel m.v. har hidtil indeholdt regler om oprettelse og drift af alternative markedspladser. En alternativ markedsplads er et marked, hvor der omsættes værdipapirer, der ikke er noteret på en fondsbørs eller et tilsvarende reguleret marked. Disse alternative markedspladser vil efter MiFID-direktivet blive betragtet som multilaterale handelsfaciliteter. Med vedtagelsen af lov nr. 108 af 7. februar 2007 opretholdes dog de regler, som hidtil har været gældende for de alternative markedspladser ved siden af de generelle regler om multilaterale handelsfaciliteter.

Lov om værdipapirhandel m.v. har hidtil indeholdt en sondring mellem optagelse af værdipapirer til notering og optagelse af værdipapirer til handel. Aktieudstedere kan vælge, om aktierne ønskes noteret på en fondsbørs eller optaget til handel på en anden type markedsplads (f.eks. en autoriseret markedsplads). Det er kun markedspladser med tilladelse som fondsbørser, der kan optage værdipapirer til notering.

Med lov nr. 108 af 7. februar 2007 om gennemførelse af MiFID-direktivet bliver der sondret mellem optagelse til handel af et værdipapir på et reguleret marked og officiel notering af værdipapiret. Alle værdipapirer skal for at blive omsat på et reguleret markedet optages til handel på det pågældende marked. Derudover er der mulighed for at værdipapiret kan blive officielt noteret. Efter den vedtagne lov gives tilladelse hertil af Finanstilsynet, dog med mulighed for uddelegering. De supplerende krav, som vil blive stillet til officiel notering af værdipapirer i forhold til optagelse til handel, er meget begrænsede. Der vil derfor ikke være den store forskel på krav, der stilles til værdipapirer, der alene er optaget til handel, og værdipapirer der også er officielt noterede.

Inden for skattelovgivningen sondres der i en lang række tilfælde mellem børsnoteret og unoteret. Det gælder f.eks. i aktieavancebeskatningsloven og reglerne om indberetning. Sondringen bygger i hovedtræk på, at børsnoteret er lig med optaget til notering på en fondsbørs, mens unoteret er restmængden. Sondringen bygger således på begreber, der i forvejen er kendt fra den finansielle lovgivning.

Gennemførelsen af MiFID-direktivet i den finansielle lovgivning får som konsekvens, at de gængse begreber fremover bliver regulerede markeder og »optaget til handel«. Begrebet fondsbørs vil ikke forsvinde, men vil ændre betydning. Begrebet »børsnoteret« vil blive erstattet af en »officiel notering«, der vil blive en ekstra mulighed ud over »optaget til handel«. Dermed vil gennemførelsen af MiFID-direktivet indirekte komme til at påvirke indholdet af skattereglerne.

En tilpasning af skattereglerne til den nye situation kan i et vist omfang ske ved at erstatte de hidtil anvendte terminologier med de nye. Men det er langt fra tilfældet i alle situationer. Det skyldes, at den nuværende afgrænsning mellem børsnoteret og unoteret ikke kan erstattes med en identisk afgrænsning. Imidlertid bør en sondring klart støttes på begreber, der kendes fra den finansielle verden, herunder begreber anvendt i forhold til værdipapirhandel.

Hvor der ikke kan opretholdes fuld identitet, vil der nødvendigvis blive tale om indholdsmæssige ændringer. Indholdsmæssige ændringer vil kunne blive resultatet af en aktiv tilpasning. Også ved en uændret videreførelse vil der opstå indholdsmæssige ændringer. For de skattepligtige mv. vil en uændret videreførelse ikke nødvendigvis være en fordel. De indholdsmæssige ændringer kan gå begge veje og kan dermed i forhold til nogle skatteregler resultere i en stramning.

Det er derfor regeringens vurdering, at der er behov for en aktiv tilpasning af de skatteregler, hvor der vil opstå indholdsmæssige ændringer. Der bør for de berørte skatteregler tages stilling til, hvorledes tilpasningen skal ske.

2.1. Gældende regler

2.1.1. Aktieavancebeskatning

Aktieavancebeskatningsloven indeholder en definition af børsnoterede aktier. Denne definition har udover aktieavancebeskatningsloven også betydning for en række andre skattelove. Børsnoterede aktier er efter aktieavancebeskatningslovens § 3 defineret som:

1) Aktier, der er noteret på en fondsbørs i et land inden for EU/EØS.

2) Aktier, der er noteret eller omsættes på en fondsbørs eller et andet reguleret marked, der er medlem af World Federation of Exchanges.

3) Omsættelige investeringsforeningsbeviser.

Efter aktieavancebeskatningslovens regler sondres der mellem børsnoterede og unoterede aktier i forhold til personers adgang til at fradrage tab på almindelige aktier. Tab på unoterede aktier fragår i aktieindkomsten, og skatteværdien af en negativ aktieindkomst fradrages i skat af anden indkomst, sådan at der er fuldt fradrag i tabsåret. Tab på børsnoterede aktier kan fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B vedrørende andre børsnoterede aktier. Uudnyttede tab kan fremføres til fradrag i efterfølgende år. Det vil sige, at der er et kildeartsbegrænset fradrag.

2.1.2. Skattekontrolloven

2.1.2.1. Deponeringspligt

Efter kildeskatteloven er der pligt til at lade visse værdipapirer deponere eller kontoføre hos et pengeinstitut, når værdipapirerne ikke er registreret i en dansk værdipapircentral. Ved deponering i udlandet kan deponeringen tillige ske hos udstederen.

Deponeringspligten gælder ikke for aktier, når ejeren ejer mindst 25 pct. af aktierne i det pågældende selskab.

For andre aktier og for andre værdipapirer udenfor pensionsordninger gælder deponeringspligten, når der er tale om:

- Børsnoterede værdipapirer uanset om de foreligger i fysisk form eller i form af registrering i en værdipapircentral, og uanset om de er noteret på navn eller ej.

- Værdipapirer, der alene eksisterer i form af registrering i en værdipapircentral i udstedelseslandet.

- Værdipapirer, der foreligger i fysisk form, og som ikke er udstedt på navn.

Dette fremgår af de nærmere regler om deponeringspligt i § 47 i bekendtgørelse om indberetningspligter mv. efter skattekontrolloven.

Hvis værdipapirerne deponeres i udlandet, skal ejeren afgive en erklæring til SKAT. I denne erklæring skal der være identifikation af ejeren, depot- eller kontoføreren og depotet eller kontoen. Desuden skal erklæringen indeholde oplysninger om de indlagte værdipapirer ved oprettelsen af depotet eller kontoen.

Erklæringen skal være vedlagt en fuldmagt til, at SKAT kan få indseende i depotet eller kontoen. Der skal desuden være vedlagt en erklæring fra depot- eller kontoføreren, om at denne påtager sig hvert år at sende visse oplysninger til SKAT om årets udbytter og renter og kursværdien ved årets udgang.

Erklæringen skal indgives ved deponeringen eller senest ét år efter indtræden i skattepligt til Danmark af værdipapirerne.

Ejeren kan blive fritaget for at indhente en erklæring fra depot- eller kontoføreren, om at denne vil sende årlige oplysninger til SKAT. Fritagelse gives, hvis der er særlige forhold, der begrunder deponering i udlandet, og SKAT er bekendt med, at pengeinstitutter i det pågældende land enten ikke ønsker eller ikke må påtage sig en pligt til at indberette oplysninger.

En fritagelse er betinget af, at ejeren selv hvert år sammen med selvangivelsen indsender de oplysninger, depotføreren ellers skulle have indsendt. Endvidere skal ejeren i disse tilfælde indsende dokumentation for, at oplysningerne er rigtige.

2.1.2.2. Indberetninger

SKAT modtager efter skattekontrolloven årligt indberetninger om udbytter af aktier, aktiebeholdninger og salg af aktier.

Udbytter indberettes af depotføreren, hvis der er tale om børsnoterede aktier. Denne regel hænger sammen med, at der er deponeringspligt for børsnoterede aktier. Ejeren skal dermed deponere aktierne, og depotføreren kender den, der har oprettet depotet. Det selskab, der udlodder udbyttet, vil derimod oftest ikke kende de enkelte modtagere. Indberetningspligten påhviler derfor depotføreren.

Indberetningen omfatter oplysninger om identiteten af depotføreren, ejeren og de udbyttegivende aktier, samt om det udloddede udbytte, og hvilket land aktien er udstedt i.

Hvis der er tale om unoterede aktier påhviler indberetningspligten derimod det udstedende selskab. Der er ofte ingen deponeringspligt for unoterede aktier, og derfor kan indberetningspligten i modsætning til de børsnoterede aktier ikke pålægges en depotfører. Det udstedende selskab vil ikke altid have kendskab til de enkelte ejere. Selskabet skal derfor kun indberette identiteten af ejeren, hvis det kender til denne. Desuden skal der ikke indberettes oplysninger om det land, aktien er udstedt i.

Aktiebeholdninger indberettes af depotføreren. Der er kun indberetningspligt, for så vidt angår beholdninger af børsnoterede aktier. Indberetningerne omfatter oplysninger om identifikation af depotføreren, ejeren, depotet og de deponerede aktier samt om antallet og kursværdien af de enkelte aktier. Efter praksis skal kursværdien for værdipapirer, der er noteret på Københavns fondsbørs, fastsættes til den beregnede gennemsnitskurs »Alle-handler«-kursen kl. 17.00, jf. TfS 1998,324 TSS.

Salg af aktier indberettes af fondshandleren. Indberetningen omfatter oplysninger om identifikation af fondshandleren, sælgeren og de solgte aktier samt om antallet, salgssummen og salgstidspunktet ved de enkelte handler.

Ikke alene aktier, men også blandt andet investeringsforeningsbeviser og konvertible obligationer behandles efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.

Også for investeringsforeningsbeviser er der indberetningspligt vedrørende udbytter, og for konvertible obligationer er der indberetningspligt vedrørende renter. Kursværdien ved årets udgang skal også indberettes for visse af disse papirer.

Indberetningspligten påhviler som udgangspunkt depot- eller kontoføreren. Er papiret ikke deponeret her i landet, men indløses udbyttekravet af et pengeinstitut eller en anden indløser, påhviler indberetningspligten denne skrankeindløser. Hvis en investeringsforening udbetaler udbytte direkte til ejeren, er foreningen indberetningspligtig.

For investeringsforeningsbeviser er der endvidere krav om indberetning vedrørende overdragelser. Som for aktierne påhviler indberetningsforpligtelsen fondshandlere og andre professionelle formidlere. Formidles handlen ikke gennem en sådan fondshandler mv., påhviler indberetningspligten erhververen - eller overdrageren, hvis erhververen er udlænding.

2.1.3. Pensionsbeskatning

Efter Finanstilsynets bekendtgørelse om puljepension og andre skattebegunstigede opsparingsformer m.v. kan rate- og kapitalpensioner i pengeinstitutter placeres i unoterede kapitalandele i aktieselskaber, anpartsselskaber og lignende selskaber inden for nærmere fastsatte grænser. Selskabet skal være hjemmehørende i et land inden for EU eller et land, som EU har indgået aftale med inden for det finansielle område. Det vil sige et land inden for EU/EØS. Unoterede kapitalandele er i Finanstilsynets regler defineret som kapitalandele, som ikke er optaget til handel eller noteret på et reguleret marked. Reglerne for placering i unoterede kapitalandele gælder ikke kapitalandele, der handles på alternative markedspladser og autoriserede markedspladser.

Skattelovgivningen indeholder en række opfølgende regler om rate- og kapitalpensioner, der er placeret i unoterede aktier. I pensionsafkastbeskatningsloven er der fastsat regler om opgørelse af beskatningsgrundlaget af afkastet fra rate- og kapitalpensioner placeret i unoterede aktier. I pensionsbeskatningsloven er der fastsat regler om, at der skal betales afgift efter pensionsbeskatningsloven, hvis pensionsopspareren ikke overholder de grænser for placering i unoterede aktier, der er fastsat i Finanstilsynets regler herom.

2.2. Lovforslaget

2.2.1. Tilpasning af skattereglerne som følge af MiFID-direktivet

Lovforslaget indeholder de tilpasninger, som er nødvendige som følge af, at der som led i gennemførelsen af MiFID-direktivet sker en ændring af begrebsanvendelsen inden for det finansielle område.

Det foreslås, at der også i skattelovgivningen anvendes betegnelsen regulerede markeder. I og med at der i den finansielle lovgivning indføres ens regler for alle typer af regulerede markeder, er der ikke grundlag for at sondre mellem fondsbørser og andre regulerede markeder.

Regulerede markeder er defineret i § 16, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. Der er med denne bestemmelse tale om en gennemførelse af den definition af et reguleret marked, der fremgår af artikel 4, stk. 1, nr. 14 i MiFID-direktivet.

I skattelovgivningen defineres regulerede markeder i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, nr. 14 i MiFID-direktivet. Betegnelsen »regulerede markeder« tilsigter endvidere i skattelovgivningen at dække regulerede markeder i Danmark, regulerede markeder i lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, samt endelig tilsvarende markeder i andre lande.

Multilaterale handelsfaciliteter har godt nok visse lighedspunkter med de regulerede markeder. Der er dog den væsentlige forskel, at regler om forbud mod insiderhandel, videregivelse af intern viden, kursmanipulation samt regler om storaktionærers oplysningsforpligtelser eller overtagelsestilbud ikke gælder i forhold til multilateral handelsfaciliteter. Hertil kommer, at aktier kan handles på en multilaterale handelsfacilitet, uden at udsteder har anmodet herom. På den baggrund er det fundet rigtigst at sondre mellem aktier mv., der er optaget til handel på et reguleret marked og aktier mv., der alene omsættes på en multilateral handelsfacilitet og ikke på regulerede markeder. Ved siden af reglerne om multilaterale handelsfaciliteter indeholder lovgivningen regler om alternative markedspladser. Uagtet at reglerne for alternative markedspladser i et vist omfang følger reglerne for regulerede markeder, betragtes de dog efter den finansielle lovgivning som multilaterale handelsfaciliteter. I forhold til skattelovgivningen vil de i lighed hermed blive henført til kategorien multilaterale handelsfaciliteter.

Det foreslås endvidere, at der også i skattelovgivningen generelt anvendes begrebet optaget til handel i stedet for noteret.

Udgangspunktet i lovforslaget er derfor, at begrebet »børsnoteret« ændres til »optaget til handel på et reguleret marked«.

Begrebet et reguleret marked omfatter flere markedspladser end begrebet fondsbørs. Tilsvarende omfatter begrebet optaget til handel flere aktier mv. end begrebet notering. De regler, der i dag specifikt er rettet mod børsnoterede aktier mv., vil således med lovforslaget som hovedregel typisk komme til at omfatte flere situationer end efter gældende regler. Det omvendte vil gælde for regler, der i dag omhandler unoterede aktier mv.

2.2.2. Aktieavancebeskatning

Der foreslås en række ændringer af reglerne om personers adgang til fradrag for tab på almindelige aktier. De foreslåede ændringer går videre end en ren tilpasning af den begrebsanvendelse, som er omtalt i pkt. 2.2.1.

Det foreslås således, at personer som hovedregel har fuldt fradrag i tabsåret - tab fragår i aktieindkomsten og skatteværdien af negativ aktieindkomst fradrages i skat af anden indkomst. Dette betyder, at fradragsretten for tab på aktier, der er omfattet af den gældende definition af børsnoterede aktier, ændres fra et kildeartsbegrænset fradrag til fuldt fradrag i tabsåret.

Begrundelsen for det kildeartsbegrænsede fradrag for tab på børsnoterede aktier har primært været et hensyn til statskassen. I pkt. 3.2.3. i de almindelige bemærkninger til L 78 - forslag til lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven) fra folketingsåret 2005-06 - var således anført »Opretholdelsen af kildeartsbegrænsningen for de børsnoterede aktier har yderligere til formål at sikre, at der fortsat dæmmes op for de problemer, der ellers kan opstå ved kraftige generelle kursfald i aktiemarkedet. Børsnoterede aktier er typisk relativt lette at sælge og tilbagekøbe hurtigt for at konstatere et fradragsberettiget tab. Med en almindelig fradragsret vil statens indtægter (skatteprovenu) dermed kunne komme under pres.«.

Realiteten er, at det ikke kun er aktier, der er noteret på en fondsbørs, som er let omsættelige. Omsætteligheden er mindst lige så stor på mange andre regulerede markedspladser og for aktier, der omsættes i øvrige multilaterale handelsfaciliteter.

Der er vanskeligt at forudse kursudviklingen på aktier og dermed risikoen for, at det beskrevne scenarium måtte blive til virkelighed. Men i lyset af de historiske data, herunder at der for mange let omsættelige aktier har været adgang til fuldt fradrag i tabsåret, er det vurderingen, at risikoen for, at statskassen måtte komme under pres, trods alt har været overvurderet. På den baggrund er det fundet forsvarligt at foreslå, at personer generelt får adgang til fuldt fradrag i tabsåret for tab på almindelige aktier.

For aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, foreslås det dog, at adgangen til fuldt fradrag i tabsåret gøres betinget af, at told- og skatteforvaltningen (SKAT) har modtaget oplysning om erhvervelse af den pågældende aktie. Begrundelsen for denne betingelse er, at det er fundet nødvendigt fortsat at have et regelsæt, der giver et incitament til også at huske at selvangive eventuelle gevinster. I betingelsen ligger, at der i princippet skal gives oplysninger om aktiebesiddelsen på et tidspunkt, hvor aktionæren ikke kan vide, om der opstår en gevinst eller et tab på aktien.

SKAT kan i et vist omfang kontrollere om gevinster selvangives på grundlag af indberetninger om beholdningen ultimo året og indberetninger af salg. Aktier, som ikke er ejet ved et årsskifte, er dog ikke omfattet af indberetningerne om beholdningen ultimo året, og aktier, som afstås gennem udenlandske fondshandlere eller uden inddragelse af fondshandlere indberettes ikke. For aktier, som købes og sælges i samme år kan man derfor vælge at sælge aktier med gevinst via en udenlandsk fondshandler. Tilsvarende kan aktier anskaffet i tidligere år sælges gennem udenlandske fondshandlere. Hvis kursudviklingen for forventningerne i selskabet tilsiger det, kan man så senere i salgsåret opkøbe aktierne igen. SKAT vil ikke på baggrund af de nuværende indberetninger kunne konstatere disse salg og gevinster. Sælges aktierne derimod med tab, kan dette selvangives, og salget kan ske gennem en dansk fondshandler.

Risikoen for en spekulation af denne art øges ved fuld fradragsret. Med en kildeartsbegrænset fradragsret er det en forudsætning for udnyttelse af fradragsberettigede tab, at der er nogle gevinster og/eller udbytter at modregne tabet i. Med fuld fradragsret er det ikke en forudsætning for udnyttelse af tabet, at der er gevinster eller udbytter at modregne i. Der skal blot være andre skatter, skatteværdien af fradraget kan modregnes i.

Det foreslås som nævnt, at betingelsen alene knyttes til aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked. Baggrunden er en antagelse om, at risikoen for »glemte« gevinster og »huskede« tab primært vil knytte sig til aktier, hvor det er forholdsvis let at realisere tabet og eventuelt hurtigt genkøbe aktien. Med denne afgrænsning opnås endvidere, at betingelsen så vidt muligt knyttes til de aktier, hvor der efter gældende regler alene er et kildeartsbegrænset tabsfradrag. For aktier, hvor der efter gældende regler er fuldt tabsfradrag i tabsåret, er målsætningen, at der ikke indføres nye betingelser for at være berettiget til fuldt fradrag. Det skal dog bemærkes, at der i forhold til visse aktier vil blive tale om, at adgangen til det fulde fradrag bliver betinget. Det skyldes, at der ikke er fuld identitet mellem kategorien af børsnoterede aktier og kategorien af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked. Sidstnævnte kategori indeholder også aktier, der under de gældende regler anses for unoterede.

2.2.3. Skattekontrolloven

2.2.3.1. Deponeringspligt

Der foreslås nogle justeringer af reglerne for deponeringspligt.

§ 47 i bekendtgørelse om indberetningspligter mv. efter skattekontrolloven vil blive ændret, så de regler, der i dag gælder for deponeringspligt for børsnoterede aktier, vil komme til at gælde for værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked. Disse værdipapirer bliver derfor omfattet af deponeringspligten, uanset om de foreligger i fysisk form eller i form af registrering i en værdipapircentral i udstedelseslandet, og uanset om de er udstedt på navn eller ej.

Værdipapirer, der ikke er optaget til handel sådanne steder, vil derimod blive omfattet af de regler, der i dag gælder for deponeringspligt vedrørende unoterede værdipapirer. Det vil sige, at de omfattes af deponeringspligten, hvis de enten foreligger i fysisk form og ikke er udstedt på navn, eller hvis de alene eksisterer i form af registrering i en værdipapircentral i udstedelseslandet. Da disse papirer også i dag anses for unoterede, ændres deponeringspligten ikke for disse papirer. Dog har omsættelige investeringsforeningsbeviser hidtil været anset for børsnoterede efter aktieavancebeskatningsloven. Dette vil ikke længere gælde efter forslaget. Hvis et sådant papir ikke er optaget til handel på et reguleret marked, vil de efter forslaget blive omfattet af de regler, der i dag gælder for deponeringspligt vedrørende unoterede aktier.

Der henvises til pkt. 2 og 2.2.1 om behovet for en tilpasning af regler, der sondrer mellem børsnoterede og unoterede værdipapirer.

Det foreslås samtidig, at skattekontrollovens § 11 B ændres, så deponeringspligten udvides til også at omfatte aktier, der tilhører hovedaktionærer (personer, der ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i selskabet). Dette gælder dog kun for aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked.

Det er ovenfor omtalt, at reglerne i aktieavancebeskatningsloven om tabsfradrag foreslås justeret, så fradragsretten alene begrænses for aktier, som er optaget til handel på et reguleret marked. Begrænsningen i fradragsretten gælder dog kun, når SKAT ikke har fået oplysninger om erhvervelsen af aktierne.

Reglerne om deponeringspligt for sådanne aktier i kombination med reglerne om indberetninger af beholdninger og om indberetning af køb og salg af aktier sikrer, at SKAT får mulighed for i de fleste tilfælde at matche salg med købet af de pågældende aktier. Deponeringspligten er således med til at sikre, at den fulde fradragsret kan sikres, uden at den enkelte aktionær selv skal indsende oplysninger til SKAT om erhvervelsen mv. Dette gælder dog kun, hvis aktierne er deponeret og handlet i aktionærens eget navn, og depotføreren og fondshandlerne foretager indberetning om aktierne.

Når der er tale om værdipapirer, der er optaget til handel på regulerede markeder, må papirerne desuden antages oftest at foreligge i en form (fysisk form eller i form af registrering i en værdipapircentral), hvor deponering let kan foretages. Det bemærkes, at hvis papirerne foreligger i fysisk form eller i form af registrering i en værdipapircentral i udstedelseslandet, er de allerede i dag omfattet af deponeringspligten. For aktierne i fysisk form dog under forudsætning af, at de ikke er udstedt på navn.

Reglerne om ejerens erklæring til SKAT om deponering eller kontoføring af værdipapirer i udlandet foreslås justeret.

Ved indtræden i skattepligt her til landet af aktier træder erklæringen til SKAT om det udenlandske depot eller den udenlandske konto i stedet for oplysninger om erhvervelsen af aktierne. Der er således fuld fradragsret for aktier optaget til handel på regulerede markeder, når de er medtaget på erklæringen om depotet eller kontoen ved indtræden i skattepligt. Dette nødvendiggør nogle justeringer af reglerne om erklæringen.

For det første foreslås fristen for indsendelse af erklæring ved indtræden i skattepligt her til landet af de deponerede eller kontoførte værdipapirer ændret. Erklæringen skal således efter forslaget altid indsendes inden for selvangivelsesfristen for det år, skattepligten indtræder. Dette svarer til den foreslåede generelle frist for, at den skattepligtige kan afgive oplysninger til SKAT om erhvervelse af aktier optaget til handel på regulerede markeder.

Ved indtræden i skattepligt her til landet af værdipapirer, er fristen for indsendelse af erklæring et år efter de nugældende regler. Denne frist fastholdes, dog således at erklæringen skal indsendes inden udløbet af selvangivelsesfristen, hvis denne frist udløbet inden et år efter indtræden i skattepligt.

For det andet foreslås det, at erklæringen ved indtræden i skattepligt her til landet eller erhvervelse af eksisterende depoter eller konti skal indeholde oplysninger om de værdipapirer, der er indlagt i depotet eller på kontoen ved indtræden i skattepligt eller erhvervelse af depotet eller kontoen. Oplysningerne om de enkelte aktier er nødvendige, for at erklæringen kan tjene som oplysning til SKAT om erhvervelse af aktierne.

For det tredje foreslås det at ændre reglerne om de oplysninger, der skal afgives om de enkelte værdipapirer. Formålet er at sikre en sikker identifikation af papirerne for derigennem at sikre, at aktierne, som er omfattet af erklæringen, kan identificeres med en sådan sikkerhed, at den fulde fradragsret ved eventuelt tab på de pågældende aktier kan sikres. Desuden er formålet at sikre, at det kan ses, hvilken type værdipapirer, der er tale om.

For det fjerde foreslås det, at erklæringen skal indeholde oplysninger om tidspunktet for oprettelsen af depotet eller kontoen eller indtræden i skattepligten til Danmark af værdipapirerne. Med henblik på at kunne sammenholde oplysninger om køb og eventuelle indberetninger om salg med oversigten over værdipapirerne i depotet eller på kontoen er dette starttidspunkt nødvendigt. Desuden foreslås det, at det skal oplyses om den pågældende ejer er eneejer eller blot ejer en andel af depotet eller kontoen, således at karakteren af ejerskabet til papirerne i depotet eller kontoen kan fastslås.

For så vidt angår ordningen med årlige indberetninger vedrørende udenlandske depoter og konti, hvori der er deponeret eller kontoført værdipapirer, foreslås de oplysninger, der skal indberettes, udvidet og præciseret. Desuden foreslås det, at det gøres frivilligt, om ejeren eller depot- eller kontoføreren foretager indberetningen.

Som nævnt i pkt. 2.2.2, foreslås det, at fuld fradragsret for tab på aktier optaget til handel på regulerede markeder er betinget af, at SKAT har fået oplysning om erhvervelsen af de pågældende aktier. Det vil sige, at oplysningerne om køb af aktierne skal kunne matches med salgene. De oplysninger om aktier og andre værdipapirer i udlandet, SKAT modtager oplysninger om gennem de årlige indberetninger kan medvirke til at skabe det fornødne overblik. Dette kræver dog, at der stilles øgede krav til datakvaliteten.

Derfor foreslås det, at de oplysninger, som skal indberettes, præciseres. Derigennem sikres en større ensartethed og dermed en forbedring af datakvaliteten. Desuden foreslås det, at skatteministeren gives hjemmel til at fastsætte nærmere regler om indberetningen. Reglen er således tænkt udnyttet til at fastsætte nærmere regler om indberetning i en standardiseret form. Herunder at indberetning kan ske elektronisk.

Kravene til indberetningen kan gøre det vanskeligere at opnå tilsagn fra udenlandske depot- og kontoførere til at foretage indberetning. Derfor gøres det frivilligt, om det er ejeren eller depotføreren, der indberetter. Efter de gældende regler er udgangspunktet, at depot- eller kontoføreren skal indberette. Vil eller kan depot- eller kontoføreren ikke dette, skal ejeren anmode om fritagelse for at indhente en erklæring fra depot- eller kontoføreren om, at denne vil indberette. Sådanne fritagelser gives dog i fleste tilfælde. Forslaget forventes dermed ikke i praksis at indebære nogen større ændring med hensyn til, hvem der indberetter.

Forslagets udgangspunkt er, at det er ejeren, som skal afgive oplysningerne. Oplysningerne skal afgives inden udløbet af selvangivelsesfristen.

Hvis ejeren ønsker det - og depot- eller kontoføreren kan og vil yde en sådan service - kan depot- eller kontoføreren dog efter forslaget indberette oplysningerne i stedet for ejeren. Fristen for denne indberetning er som hidtil den 1. februar i året efter det kalenderår, oplysningerne vedrører. Påtager depot- eller kontoføreren sig denne opgave, skal vedkommende afgive en erklæring herom. Erklæringen skal indsendes til SKAT. For at få virkning for indberetning vedrørende et kalenderår, skal erklæringen være indsendt inden udløbet af det pågældende kalenderår. Indsendes den senere, skal ejeren afgive oplysningerne for det pågældende år.

Som i dag indeholder forslaget regler om, at told- og skatteforvaltningen kan pålægge ejeren at afvikle depotet respektive kontoen, hvis depot- eller kontoføreren på trods af erklæring om at ville indberette ikke indberetter rettidigt og med de krævede oplysninger. Imidlertid gøres ordningen med indberetning fra depot- eller kontoføreren frivillig, og som konsekvens heraf gives der efter forslaget mulighed for, at ejeren kan afgive oplysningerne inden for selvangivelsesfristen, hvis depot- eller kontoføreren ikke har indberettet. Gør ejeren dette, kan der ikke gives pålæg om at afvikle kontoen eller depotet.

2.2.3.2. Indberetningspligt

For så vidt angår depotførerne foreslås følgende ændringer af indberetningspligten:

De gældende regler om indberetning om beholdningen ved årets udgang udvides fra alene at omfatte børsnoterede aktier til at omfatte alle deponerede aktier. Kursværdien skal dog alene indberettes, for så vidt angår aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked. I andre tilfælde kan en fastsættelse af en korrekt kurs være vanskelig. Aktier, som ikke er optaget til handel på regulerede markeder, kan blive optaget til handel. I disse tilfælde kan indberetninger om aktierne i forbindelse med indberetningen om beholdningen ultimo året tjene som oplysning til SKAT om erhvervelsen af aktierne. Dermed kan den fulde fradragsret sikres. For at sikre, at skatteyderen ikke behøver indsende oplysninger om erhvervelsen af sådanne aktier, som bliver optaget til handel på regulerede markeder, er indberetningerne vedrørende beholdningerne udvidet til at omfatte alle deponerede aktier.

Det foreslås samtidig, at indberetningen vedrørende udbytter ændres. Ændringen går ud på, at depotførernes indberetningspligt omfatter udbytte af deponerede aktier, der er optaget til handel på regulerede markeder. Der henvises til pkt. 2 og 2.2.1. om behovet for en tilpasning af regler, der sondrer mellem børsnoterede og unoterede værdipapirer.

For så vidt angår det udloddende selskab mv., foreslås det, at indberetningspligten vedrørende udbytter af aktier skal omfattet udbytter af aktier mv., der ikke er optaget til handel på et reguleret marked. Sådanne aktier vil ofte ikke være omfattet af deponeringspligten. Når aktierne ikke er deponeret, vil der ikke være nogen depotfører, som kan foretage indberetningen. Det foreslås derfor, at det udstedende selskab mv. skal foretage indberetning om udbytterne. Det foreslås endvidere, at i de tilfælde, hvor indberetteren ikke har kendskab til identiteten af den aktieejer, der modtager udbyttet, skal identiteten af den, der udbetales til, indberettes. Dette svarer til det, som skal indberettes i andre situationer, hvor der skal indberettes en indkomst m.v., og indberetteren ikke kender identiteten af den endelige modtager. Indberetningen skal være med til at sikre, at udbytterne kommer til beskatning, og forbedre SKATs administration af udbytteskatten.

For så vidt angår fondshandlerne, foreslås det, at der udover indberetningspligt vedrørende afståelser indføres indberetningspligt for erhvervelser. Dette skal ses i sammenhæng med, at fuld fradragsret for tab på aktier optaget til handel på regulerede markeder foreslås at være afhængig af, om SKAT har modtaget oplysninger om erhvervelsen af aktierne. Hvis en skatteyder køber sine aktier optaget til handel på regulerede markeder gennem en dansk fondshandler, vil SKAT dermed få oplysningen om erhvervelsen fra fondshandleren. Skatteyderen skal derfor ikke selv oplyse SKAT om erhvervelsen. På grund af automatisering og stordriftsfordele vil det være væsentligt mindre ressourcekrævende for fondshandlerne at afgive oplysninger frem for, at de enkelte skatteydere skal afgive dem. Desuden vil skatteyderne blive sikret bedre mod fortabelse af fuld fradragsret som følge af glemsomhed eller manglende kendskab til reglerne om betingelserne for den fulde fradragsret.

Indberetningspligt for depotføreren sikrer desuden, at SKAT får oplysninger om købet, uanset skatteyderen er lige glad med den fulde fradragsret. Et eksempel kunne være en skatteyder, som køber en aktie gennem en dansk fondshandler. Aktien stiger i samme år så meget i værdi, at vedkommende ønsker at sælge aktierne i samme år. Skatteyderen vælger at sælge gennem en udenlandsk fondshandler. Uden en indberetning om købet vil SKAT hverken have oplysninger om køb eller salg, og aktierne har ikke indgået i den beholdning ultimo året, som indberettes. Skatteyderen har ingen interesse i at oplyse om købet i denne situation.

Indberetningspligten vedrørende handler med aktier mv. foreslås endvidere ændret, så den omfatter handler med aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked. Den hidtidige sondring mellem børsnoterede og unoterede aktier kan ikke opretholdes. Der henvises til pkt. 2. og 2.2.1. med begrundelsen for at erstatte den afgrænsning med en afgrænsning, hvorefter det afgørende er, at aktierne mv. er optaget til handel på et reguleret marked.

Reglerne i skattekontrollovens §§ 10 A og 10 B om indberetning vedrørende obligationer og investeringsforeningsbeviser mv. fastholdes stort set uændret. Enkelte justeringer foretages dog.

Aktier i visse investeringsselskaber er omfattet af særlige skatteregler dels for gevinst og tab (aktieavancebeskatningslovens § 19) og dels for udbytter. Efter de nugældende indberetningsregler er de omfattet af reglerne for indberetning vedrørende aktier. Imidlertid bevirker dette, at indberettet udbytte - som andet udbytte af aktier - i SKATs systemer behandles som aktieindkomst. Dette er ikke korrekt, da udbytterne skal beskattes som kapitalindkomst. Desuden indberettes oplysninger vedrørende investeringsforeningsbeviser omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 efter reglerne for indberetning vedrørende investeringsforeningsbeviser mv. Det vil sige, at papirer, som omfattes af samme skatteregler, indberettes efter to forskellige regelsæt.

Det foreslås derfor, at indberetningerne vedrørende aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 skal ske efter samme regler som indberetningen vedrørende investeringsforeningsbeviser.

Desuden ændres reglerne om indberetning vedrørende investeringsforeningsbeviser, konvertible obligationer og andre papirer, som er omfattet af aktieavancebeskatningsloven, men hvor indberetningen sker efter skattekontrollovens §§ 10 A og 10 B. Ændringen indebærer, at der skal foretages indberetning af såvel afståelser som erhvervelser. Der henvises til begrundelsen ovenfor for at indføre indberetningspligt om køb af aktier optaget til handel på regulerede markeder. Desuden indebærer ændringerne, at der i modsætning til i dag skal indberettes oplysninger om antallet af papirer ved overdragelse og antallet af papirer ved indberetning af beholdningen ultimo året. Desuden sikres det, at der skal ske indberetning om overdragelse af konvertible obligationer. Oplysningerne er nødvendig for at skabe mulighed for at salgene af papirer kan matches med købet af de pågældende papirer og dermed, at fuld fradragsret kan sikres for papirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven.

Desuden skal der ved indberetning af beholdning ultimo året og om overdragelser oplyses herom, hvis der er tale om konvertible obligationer. De konvertible obligationer er omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Oplysningen om, at der er tale om konvertible obligationer er nødvendig for adskille disse fra indberetningerne om andre obligationer, som er omfattet af kursgevinstloven.

Endelig ændres med virkning for 2009 og senere år praksis for fastsættelsen af kursværdien for de værdipapirer, der omfattes af indberetningspligten. Praksis ændres således, at der ved fastsættelsen af kursværdien skal anvendes lukkekursen på den relevante opgørelsesdag på det relevante markedet. Dette vil som udgangspunkt sige en kurs, som afspejler kursudviklingen på det marked, hvor den pågældende aktie har den største omsætning. Begrundelsen for ændring af praksis er, at indberetning af kursværdien udvides fra at omfatte børsnoterede værdipapirer til at omfatte værdipapirer optaget på et reguleret marked. Det er ikke nødvendigvis alle regulerede markeder der opererer med en »Alle-handler«- kurs.

2.2.4. Pensionsopsparing

Som følge af den ændrede begrebsanvendelse inden for det finansielle område som led i gennemførelsen af MiFID-direktivet foreslås tilpasninger af de regler i pensionsafkastbeskatningsloven og pensionsbeskatningsloven, der er en opfølgning af Finanstilsynets regler om placering af rate- og kapitalpensioner i pengeinstitutter. Finanstilsynets regler er fastsat i bekendtgørelse om puljepension og andre skattebegunstigede opsparingsformer m.v.

Som følge af vedtagelsen af lov nr. 108 af 7. februar 2007 om gennemførelse af direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID-direktivet) og gennemsigtighedsdirektivet m.v. skal Finanstilsynet senere foretage tilpasninger i puljebekendtgørelsen.

De opfølgende skatteregler for rate- og kapitalpensioner placeret i unoterede aktier og anparter foreslås afløst af regler om rate- og kapitalpensioner placeret i aktier eller anparter, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.

Det er hensigten, at de foreslåede tilpasninger af skattereglerne ikke skal føre til reelle ændringer for rate- og kapitalpensioner, der i dag er placeret i unoterede aktier og anparter.

2.2.5. Justeringer og præciseringer af aktieavancebeskatningsloven m.m.

Det foreslås, at reglen i aktieavancebeskatningslovens § 24, stk. 4, om fastlæggelse af anskaffelsessummen for aktier, der overgår fra en næringsbeholdning (lagerprincip) til en anlægsbeholdning (realisationsprincip), udvides til også at dække den omvendte situation - skift fra anlægsbeholdning (realisationsprincip) til næringsbeholdning (lagerprincip).

Der foreslås endvidere en justering af bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 26 om gennemsnitsmetoden. I bestemmelsen er fastsat, at visse tildelte tegningsretter ikke skal medregnes ved opgørelser efter gennemsnitsmetoden - begrundelsen er, at en afståelse af de pågældende tegningsretter er skattefri. Det foreslås, at der indsættes en regel om, at der heller ikke skal foretages en opgørelse efter gennemsnitmetoden - dvs. at der ikke skal foretages en regulering af den gennemsnitlige anskaffelsessum - når det er de pågældende tegningsretter selv, der afstås. Hermed sikres, at skattefriheden slår fuldt ud igennem, således at disse tegningsretter hverken påvirker opgørelsen af den gennemsnitlige anskaffelsessum, når det er aktier i selskabet, der afstås, eller når det er de pågældende tegningsretter selv, der afstås.

3.EU-tilpasninger

3.1 Udenlandsk repræsentation og eksportmedarbejdere

3.1.1. Gældende regler

Efter de gældende regler har virksomhederne fuldt fradrag for repræsentationsudgifter til udenlandske forretningsforbindelsers rejse og ophold, når udgifterne afholdes med det formål at opnå salg af varer eller tjenesteydelser til udlandet. I andre tilfælde gives der kun fradrag for 25 pct. af de afholdte repræsentationsudgifter.

Disse bestemmelser går tilbage til 1986. Indtil dette tidspunkt var det hovedregelen, at der var fuld fradragsret for alle repræsentationsudgifter. Fra 1986 ændredes reglerne, således at hovedregelen nu går ud på, at fradragsretten nedsættes til 25 %. Udgifter til udenlandske forretningsforbindelsers rejse og ophold blev dog friholdt fra begrænsningen, når formålet var at opnå et øget salg af varer og tjenesteydelser til udlandet. Der anføres bl.a. følgende i bemærkningerne: »Formålet skal være at opnå salg af varer og tjenesteydelser til udlandet. Repræsentationsudgifter, som en dansk importør afholder overfor en udenlandsk sælger, er således ikke omfattet af ændringsforslaget.«.

Eksportmedarbejdere kan efter de gældende regler foretage et særligt fradrag, når den pågældende i løbet af et indkomstår enten har haft to måneders uafbrudt ophold i udlandet, eller har haft ophold i udlandet, der i løbet af indkomståret sammenlagt har omfattet mindst 100 døgn. Eksportmedarbejderen har desuden mulighed for at modtage skattefri rejsegodtgørelse fra arbejdsgiveren efter de almindelige regler.

Ved en eksportmedarbejder forstås en lønmodtager, som for en dansk virksomhed udfører arbejde i udlandet med henblik på at opnå salg til udlandet af arbejdsgiverens varer eller tjenesteydelser eller at opfylde sådanne aftaler. Fradraget fastsættes af Skatterådet og udgør 55 kr. pr. påbegyndt døgn ved arbejde i Vesteuropa og 140 kr. pr. påbegyndt døgn ved arbejde uden for Vesteuropa. Fradrages medregnes i de udgifter, der kun kan fratrækkes i det omfang, at de overstiger et beløb på 5.200 kr. (2007-niveau).

Eksportmedarbejderfradraget blev indført med virkning fra og med indkomståret 1988.

3.1.2. Lovforslaget

Formålet med de foreslåede ændringer er at sikre, at de danske regler på disse områder er i overensstemmelse med EU-retten. Forslaget går ud på at ophæve den fulde fradragsret for den skattepligtiges udgifter til udenlandske forretningsforbindelsers rejse og ophold. I stedet foreslås det, at udgifterne omfattes af hovedreglerne på området, der går ud på, at udgifter til repræsentation i al almindelighed kun kan fradrages med et beløb svarende til 25 % af de afholdte udgifter. Desuden foreslås det at afskaffe det særlige fradrag til eksportmedarbejdere.

3.1.3. Forholdet til EU retten

Kommissionen har truffet beslutning om statsstøtte vedrørende de italienske skatteregler. Den blev offentliggjort den 31. december 2005 (Celex nr. 32005D0919).

Afgørelsen vedrørte italienske regler. De almindelige italienske regler gik ud på, at der kun var begrænset fradragsret for udgifter til repræsentation. De kunne fradrages med en tredjedel. Den almindelige regel blev imidlertid fraveget ved en midlertidig lov af et års gyldighed. Fravigelsen gjaldt udgifter til deltagelse i messer i udlandet. Disse udgifter kunne fradrages fuldt ud. Kommissionen statuerede ulovlig statsstøtte. I pkt. 25 i Kommissionens afgørelse anføres, at det ekstra fradrag er statsstøtte »da det kun gælder for virksomheder, der udøver eksportaktiviteter«.

En skatteregel, der giver en fordel for modtageren, er efter EU-reglerne (traktatens art. 87) statsstøtte, hvis den

1) begunstiger visse produktioner eller virksomheder og

2) er en særregel, der bryder med skattesystemets almindelige principper, og

3) fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencen og påvirker samhandelen mellem medlemslandene.

Den ovennævnte afgørelse om statsstøtte bekræfter, at regler, der udelukkende begunstiger eksportaktiviteter, begunstiger visse produktioner eller virksomheder, således som dette udtryk skal forstås i traktaten. Derfor foreslår regeringen at ophæve den danske særregel om repræsentation.

Indirekte støtte er også omfattet af traktaten. Eksportmedarbejderfradraget må således opfattes som støtte til de virksomheder, hvori de pågældende er ansatte. Det foreslås derfor også ophævet.

Det må anses for usandsynligt, at støtten i de to bestemmelser vil kunne godkendes af Kommissionen som lovlig statsstøtte. Det hænger sammen med, at man i de standardfritagelser fra statsstøttereglerne, som Kommissionen udsteder (den såkaldte de minimis regel og de såkaldte gruppefritagelser), typisk holder støtte til eksportrelaterede aktiviteter udenfor fritagelserne.

3.2. Gaver til velgørende foreninger m.v. i EU/EØF

3.2.1. Gældende regler

Efter gældende regler er der ikke skattefradrag for donationer til udenlandske velgørende foreninger mv., men kun for donationer til danske foreninger. Efter ligningslovens § 8 A er der for gaver et ligningsmæssigt fradrag (skatteværdi ca. 33 pct.) på op til 13.700 kr. i 2007. De første 500 kr., der gives, er ikke fradragsberettiget. Endvidere skal gaven til den enkelte forening være på mindst 500 kr. for at kunne fradrages. Efter ligningslovens § 12 er der for løbende ydelser et ligningsmæssigt fradrag på op til 15.000 kr. eller 15 pct. af indkomsten. Løbende ydelser er i modsætning til gaver et bidrag, som den pågældende har bundet sig til i mindst 10 år. Foreningerne mv. skal være godkendte hos SKAT og løbende opfylde en række betingelser om antal medlemmer og gavegivere, midlernes anvendelse osv. Disse regler er i dag beskrevet i ligningsvejledningen.

Efter skattekontrollovens § 8 Æ skal foreninger, stiftelser, institutioner mv., som er nævnt i ligningslovens § 8 A og § 12, stk. 1-3, endvidere til brug for skatteligningen hvert år indberette til SKAT, hvilke indbetalinger de har modtaget det foregående kalenderår. Den enkelte yder af indbetalinger til foreningerne kan inden kalenderårets udgang dog pålægge foreningen ikke at foretage indberetning. Indberetning om donationer fra og med indkomståret 2008 sker første gang den 20. januar 2009.

Efter skattekontrollovens § 8 Æ, stk. 3, har ministeren adgang til at fastsætte nærmere regler om indberetningen. Denne bemyndigelse er udnyttet i bekendtgørelse nr. 421 af 2. maj 2007 om indberetningspligter mv. efter skattekontrolloven (indberetningsbekendtgørelsen).

3.2.2. Lovforslaget

For velgørende foreninger mv. foreslås det at udvide modtagerkredsen med foreninger i andre EU/EØS-lande. Det er en forudsætning, at disse er godkendte i deres hjemland og således kan dokumentere, at de har status af en velgørende forening mv. Herved bringes forslaget i overensstemmelse med Stauffer-dommen citeret nedenfor. Formålet er at sikre, at reglerne fremover er i overensstemmelse med EU-rettens regler om kapitalens frie bevægelighed.

Samtidig er det foreslået, at told- og skatteforvaltningen får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler for godkendelse mv. og indsendelse af årlige oplysninger. Disse regler fremgår i dag af ligningsvejledningen, men vil fremover blive fastsat i bekendtgørelsesform. Reglerne forventes i det store og hele videreført med de justeringer, der følger af udvidelsen. For at blive optaget på listen over godkendte foreninger mv., som årligt offentliggøres af SKAT, skal de udenlandske organisationer opfylde de samme objektive regler som danske foreninger. De skal således også, evt. elektronisk, indsende årlige oplysninger vedrørende deres forhold.

Svarende til hvad der fra 2008 gælder for donationer til danske foreninger foreslås det endvidere, at fradragsretten for donationerne betinges af, at SKAT modtager indberetning fra den pågældende forening i overensstemmelse med de regler, som er fastsat af skatteministeren i medfør af skattekontrollovens § 8 Æ, stk. 3. Hensigten med disse regler er at sikre, at skatteyderen automatisk får de fradrag, han har ret til i overensstemmelse med målsætningen om det selvangivelsesløse samfund. Denne ordning er således til gavn for de borgere, som ønsker at bidrage til velgørende formål.

Virkningen af, at foreningen ikke indberetter behørigt, dvs. følger de regler, som skatteministeren har fastsat i indberetningsbekendtgørelsen, er, at gaveyder ikke opnår fradrag for sine gaveydelser. Tilsvarende virkning vil indtræde for en gaveyder, hvis en dansk, almenvelgørende forening undlader at indberette, herunder fordi den pågældende gaveyder ønsker at være anonym.

Endelig indeholder lovforslaget en konsekvensændring af skattekontrolloven som følge af , at den gældende bestemmelse i ligningslovens § 12, stk. 3, ophæves og erstattes af et nyt stk. 3 og 4.

3.2.3. Forholdet til EU-retten

I en sag ved EF-domstolen (Sag nr. C-386/04, Stauffer) blev det i 2006 slået fast, at EU-traktatens bestemmelser om frie kapitalbevægelser også gælder for velgørende foreninger. Som følge deraf kunne et medlemsland ikke beskatte indtægter fra dette medlemsland til en velgørende forening i et andet medlemsland anderledes end indtægter til en velgørende forening i det samme medlemsland. Afgørelsen underbygger, at et skattefradrag, som gives til en skatteyder med henblik på støtte til nogle velgørende formål, fremover skal kunne ydes, uanset hvor i EU modtageren - dvs. den pågældende forening - er hjemmehørende. Det forudsættes, at foreningen mv. i øvrigt opfylder de betingelser, der er fastsat for at varetage formålene.

3.3. Indkomstregulering i ejendomsværdiskatteloven

3.3.1. Gældende regler

Efter de gældende regler får personer, der er fyldt 65 år, et nedslag i ejendomsværdiskatten på 4 promille af ejendomsværdien, dog højst 6.000 for helårshuse og 2.000 kr. for sommerhuse. Nedslaget er afhængigt af indkomsten og reduceres med 5 pct. af et indkomstgrundlag over 95.550 kr. for enlige og 147.000 kr. for ægtefæller (grundbeløb i 1987-niveau). Dette svarer til 164.600 kr. for enlige og 253.200 kr. for gifte pensionister i 2007-niveau. Indkomstgrundlaget omfatter den personlige indkomst plus positiv kapitalindkomst plus positiv aktieindkomst. Der ses bort fra aktieudbytte på op til 5.000 kr. for enlige og 10.000 kr. for ægtefæller, når der er indeholdt endelig udbytteskat af det pågældende udbytte. Dette indebærer, at kun udbytter af danske aktier vil fragå i indkomstgrundlaget, hvorimod udbytter af udenlandske aktier ikke vil, da der ikke er indeholdt endelig udbytteskat af udenlandske udbytter.

3.3.2. Lovforslaget og forholdet til EU-retten

Formålet med den foreslåede ændring er at sikre, at de danske regler på dette område er i overensstemmelse med EU-retten. Efter de gældende regler er det som nævnt kun udbytter af danske aktier, der vil kunne fragå i indkomstgrundlaget. Heri kan der ligge en forskelsbehandling. Det foreslås derfor at fjerne bestemmelsen om, at der skal være indeholdt endelig udbytteskat. Herefter vil der kunne ses bort fra udbytteindkomst på 5.000 hhv. 10.000 kr., uanset om udbyttet hidrører fra danske eller udenlandske aktier.

3.4. Nedsættelse af beskatningen af udbytte-, rente- og royaltybetalinger til modtagere i udlandet

Det foreslås, at beskatningen af udbytte nedsættes fra 28 pct. til 15 pct. for en person eller et selskab, som er hjemmehørende i et andet land, Færøerne eller Grønland, og som direkte eller indirekte ejer mindre end 10 pct. af kapitalen i det danske selskab, der udlodder udbyttet. Det er dog en betingelse, at de udenlandske skattemyndigheder efter anmodning skal give de danske myndigheder oplysninger om den person eller det selskab, der modtager udbyttet.

Tilsvarende foreslås det, at beskatningen af renter og royalties nedsættes fra 30 pct. til 25 pct. for modtagere i udlandet.

De foreslåede nedsættelser skal sikre, at de danske regler overholder EU-retten, men i praksis vil forslaget ikke have den store betydning.

Kommissionen har stillet spørgsmål til en række EU-lande, herunder Danmark, om beskatningen af udbytte, som selskaber i de pågældende lande udlodder til aktionærer i henholdsvis samme land og i et andet land. Efter Kommissionen opfattelse er det i strid med EU-rettens grundlæggende friheder, at EU-lande har højere beskatning af såkaldt udgående udbytteudlodninger i forhold til såkaldt indenlandske udbytteudlodninger. EU-traktatens regler om de fri kapitalbevægelser gælder også i forhold til lande uden for EU. Danmark har ikke dobbeltbeskatningsoverenskomster med alle lande.

I dag beskattes udbyttebetalinger fra et dansk selskab til en person eller et selskab i et andet land med 28 pct. Beskatningen kan dog bortfalde efter EU's moder/datterselskabsdirektiv eller bortfalde/nedsættes efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Afhængigt af den enkelte overenskomst nedsættes skatten typisk til 15 pct., men satsen kan være højere. Beskatningen af udbyttebetalinger til en udenlandsk modtager kan altså være højere end beskatningen på 15 pct. af udbyttebetalinger til et dansk pensionsinstitut.

I dag beskattes rentebetalinger her fra landet til et koncernforbundet selskab i et andet land med 30 pct. Beskatningen kan dog bortfalde efter EU's rente/royaltydirektiv eller bortfalde/nedsættes efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Beskatningen af rentebetalinger til et udenlandsk selskab kan altså være højere end beskatningen på 25 pct. af rentebetalinger til et dansk selskab.

I dag beskattes royaltybetalinger her fra landet til en person eller et selskab i et andet land med 30 pct. Beskatningen kan dog bortfalde efter EU's rente/royaltydirektiv eller bortfalde/nedsættes efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Beskatningen af royaltybetalinger til en udenlandsk modtager kan altså være højere end beskatningen på 25 pct. af royaltybetalinger til en dansk modtager.

Den foreslåede beskatning på 15 pct. af udbytter samt 25 pct. af renter og royalties skal nedsættes i overensstemmelse med en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst.

4.Diverse ændringer

4.1. Ophævelse af ekstraordinær adgang til genoptagelse af kendelse fra Landsskatteretten

Skatteforvaltningslovens § 48 indeholder hjemmel til, at en borger, der har tabt en sag ved Landsskatteretten, kan indbringe sagen for domstolene. Efter lovens § 49, 1. pkt., kan også skatteministeren indbringe Landsskatterettens afgørelser for domstolene. Efter lovens § 49, 2. pkt., kan skatteministeren desuden beslutte, at en sag, som Landsskatteretten har afgjort, skal genoptages, hvis Skatteministeriet ikke kan forventes at få medhold i sagen, dersom den indbringes for domstolene af den, der har tabt sagen ved Landsskatteretten.

Det foreslås, at denne ekstraordinære genoptagelsesadgang skal bortfalde.

Princippet om, at både borgere og ministerium kan indbringe landsskatteretsafgørelser for domstolene, er lige så gammelt som Landsskatteretten, mens den ekstraordinære genoptagelsesadgang er indført ved lov nr. 410 af 2. juni 2003. Bestemmelsens formål var procesbesparende. Efter de regler, der gjaldt indtil 2003, måtte en borger, der ønskede en landsskatteretsafgørelse ændret, indbringe den for domstolene. I tilfælde, hvor Landsskatteretten havde truffet en åbenbart urigtig afgørelse, kunne Skatteministeriet, på baggrund af en indstilling fra Kammeradvokaten, indgå forlig i sagen (tage bekræftende til genmæle over for sagsøgerens påstand) på et tidligt tidspunkt under forberedelsen af retssagen. Hertil krævedes imidlertid, at borgeren havde anlagt en retssag. Reglen i skatteforvaltningslovens § 49, 2. pkt., giver nu Skatteministeriet en tilsvarende mulighed for at afslutte en sådan sag forligsmæssigt, allerede inden borgeren har anlagt retssag.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, lovforslag L 175, Folketingsåret 2002-3, § 1, nr. 1, at bestemmelsen kun var tænkt anvendt rent undtagelsesvis, nemlig i tilfælde, hvor Landsskatteretten havde truffet en juridisk åbenbart urigtig afgørelse. Der var således ikke tale om, at borgerne fik en ekstra klagemulighed. En henvendelse fra en borger til ministeren ville som udgangspunkt blive betragtet som et partsindlæg. Det fremgår endvidere, at det var tanken, at ministeren ville henlægge kompetencen til at træffe beslutning efter bestemmelsen til Skatteministeriets departement. I de forudsætningsvis ganske fåtallige tilfælde, hvor ministeriet overvejede at anvende bestemmelsen, var det endvidere tanken, at der forinden skulle indhentes en indstilling fra Kammeradvokaten som grundlag for beslutningen.

Siden 2003 har hverken den daværende eller den nuværende skatteminister gjort brug af bestemmelsen. Eftersom bestemmelsen ikke kan anskues som en klagemulighed, har Landsskatteretten fra bestemmelsens indførelse ikke givet oplysning herom i sine klagevejledninger.

Folketingets Ombudsmand har den 28. juni 2007 offentliggjort en redegørelse om en undersøgelse af 40 klagesager fra Landsskatteretten. Redegørelsen omtaler bl.a. ministerens beføjelse efter skatteforvaltningslovens § 49, 2. pkt. Ombudsmanden tilkendegiver, at han er enig i, at ordningen ikke er en egentlig klagemulighed, og karakteriserer i stedet ordningen som »en ekstraordinær mulighed for administrativ prøvelse«.

Efter Ombudsmandens opfattelse følger det af god forvaltningsskik, at borgerne bør oplyses om ordningens eksistens i forbindelse med, at Landsskatteretten giver klagevejledning. Ombudsmanden udtaler videre, at »Skatteministeriets indvending [gående på, at bestemmelsen kun er tænkt anvendt i enkeltstående tilfælde] med fordel [vil] kunne imødekommes ved at det i klagevejledningen nævnes at reglen kun er tænkt anvendt i enkeltstående tilfælde således at borgerne ikke får en opfattelse af at der er tale om en egentlig genoptagelsesadgang.«.

Landsskatteretten har tilkendegivet, at man agter at efterleve Ombudsmandens anbefalinger. Det betyder, at Landsskatteretten vil give vejledning om den ekstraordinære genoptagelsesadgang i tilknytning til, at der gives klagevejledning.

Skatteministeriet vurderer, at bestemmelsen ved en sådan fremgangsmåde vil miste sin procesbesparende effekt. Bestemmelsen vil nok i ekstraordinære tilfælde kunne spare en borger for et sagsanlæg. Men mange borgere vil komme til at anvende ressourcer på overvejelser om, hvorvidt man skal anlægge retssag eller anmode skatteministeren om ekstraordinær genoptagelse. Uanset at Folketingets Ombudsmand har udtalt, at der er tale om en »ekstraordinær mulighed for administrativ prøvelse« og ikke om en klagemulighed, vil der set ud fra en borgers synsvinkel være tale om et alternativ til et sagsanlæg. Der forudses derfor en betydeligt forøget tilgang af sager til Skatteministeriet. De garantier til Folketinget, som den daværende skatteminister i 2003 gav om, at bestemmelsen kun ville blive anvendt i undtagelsestilfælde, at afgørelserne - i det omfang de måtte blive truffet - ville blive truffet ud fra rent juridiske kriterier, og at de i øvrigt kun rent undtagelsesvis ville blive forelagt for ministeren personligt - vil blive svækket herved.

Ud fra en samlet afvejning findes det derfor at være mest betryggende og hensigtsmæssigt, at skatteministerens adgang til at træffe bestemmelse om ekstraordinær genoptagelse afskaffes.

Herved fremstår det administrative klagesystem mere tydeligt og énstrenget med Landsskatteretten som øverste administrative klageinstans for afgørelser på ministerområdet.

4.2. Ændring af reglerne for beskatning af investeringsselskaber og investeringsforeninger

4.2.1. Investeringsselskaber

Et investeringsselskab, som defineret i aktieavancebeskatningslovens § 19, beskattes ikke af dets indkomst. Til gengæld beskattes selskabets ejere løbende af stigningen i værdien af aktierne eller andelene i selskabet. Et investeringsselskab er dog omfattet af 15 pct. beskatning af udbytte fra danske selskaber.

Formålet med denne 15 pct. udbyttebeskatning er at imødegå skatteundgåelse. Hvis en ejer af et investeringsselskab er hjemmehørende i en anden stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, forhindrer overenskomsten som hovedregel, at Danmark beskatter værdistigning af aktier. 15 pct. beskatningen skal hindre, at en udenlandsk ejer af et dansk selskab, som efter de almindelige regler er skattepligtig af udbytter fra dette selskab, kan omgå denne beskatning ved at opsamle udbytterne i et skattefrit investeringsselskab med efterfølgende salg af aktierne i investeringsselskabet og på denne måde opnå et afkast af danske aktier uden dansk beskatning.

Formålet med 15 pct. beskatningen dækker altså ikke tilfælde, hvor et investeringsselskab modtager udbytte fra en investeringsforening eller et andet investeringsselskab, som ikke investerer i aktier i danske selskaber.

Det foreslås derfor at ophæve 15 pct. beskatningen af udbytter, som et investeringsselskab modtager fra en investeringsforening eller et investeringsselskab, som efter vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i danske selskaber (bortset fra aktier i et administrationsselskab).

På den anden side omfatter den gældende 15 pct. beskatning ikke afståelsessummer, som et investeringsselskab opnår ved afståelse af aktier i et selskab, uanset sådanne afståelsessummer sidestilles med udbytte. Det foreslås at udvide 15 pct. beskatningen til at omfatte disse afståelsessummer, med mindre investeringsforeningen efter vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i danske selskaber (bortset fra aktier i et administrationsselskab).

Samtidig foreslås det at ændre kildeskattelovens § 65, stk. 8, om opkrævningen af 15 pct. skatten.

4.2.2. Investeringsforeninger

Det foreslås at ophæve den ene af de to begrænsningsregler for opgørelse af aktieindkomst, der gælder for udlodninger fra udloddende investeringsforeninger.

Gældende regler

Udlodninger fra udloddende investeringsforeninger beskattes efter et transparensprincip. Det vil sige, at det afkast, der indgår i udlodningerne, beskattes på samme måde som ved direkte investering. For personer betyder det, at udlodningen principielt skal opdeles i en kapitalindkomstbeskattet del, en skattefri del og en aktieindkomstbeskattet del. Opdeling i en aktieindkomstbeskattet del er alene relevant, hvor investeringsforeningen investerer i aktier.

Udlodninger fra udloddende investeringsforeninger består af en minimumsudlodning og en eventuel frivillig udlodning. Som udgangspunkt opgøres den aktieindkomstbeskattede del som forskellen mellem den skattepligtige del af de samlede udlodninger og den del af minimumsudlodningen, der beskattes som kapitalindkomst, jf. personskattelovens 4 a, stk. 1, nr. 3.

Den opgjorte aktieindkomst begrænses dog yderligere. Efter personskattelovens § 4 a, stk. 4, kan den aktieindkomstbeskattede del af udlodningerne således maksimalt udgøre indkomstårets udbytter og nettogevinster ved salg af aktier i indkomståret (uanset aktiernes ejertid) eller nettotab ved salg af aktier i indkomståret (uanset aktiernes ejertid).

Eksempel

Aktieudbytte: 70 kr.

Gevinst mindre end 3 år: 75 kr.

Tab mindre end 3 år: 80 kr.

Minimumsudlodning: 70 + (75-80) = 70 kr. + 0 (da kun nettogevinst udloddes) = 70 kr.

Aktieindkomst efter personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 3: 70 kr. (den skattepligtige del af de samlede udlodninger, da ingen kapitalindkomst del)

Aktieindkomst som følge af personskattelovens § 4 a, stk. 4: 70 + (75-80) = 70 - 5 = 65 kr.

Af minimumsudlodningen på 70 kr. beskattes 65 kr. som aktieindkomst og 5 kr. som kapitalindkomst.

Lovforslaget

Det foreslås, at ophæve personskattelovens § 4 a, stk. 4, om, at den aktieindkomstbeskattede del af udlodningerne maksimalt kan udgøres af indkomstårets udbytter og nettogevinster ved salg af aktier i indkomståret (uanset aktiernes ejertid) eller nettotab ved salg af aktier i indkomståret (uanset aktiernes ejertid).

Samspillet mellem reglerne for hvad, der indgår i minimumsudlodningen, og den pågældende begrænsningsregel indebærer, at en del af minimumsudlodningen, som ud fra transparensprincippet burde blive beskattet som aktieindkomst, i stedet beskattes som kapitalindkomst. Det skyldes, at det maksimale beløb, der kan henføres til aktieindkomst er identisk med det beløb, der vil blive beskattet som aktieindkomst ved en direkte investering, hvor alle aktietab indgår. I minimumsudlodningen indgår derimod kun tab på aktier, der har være ejet i mindre end 3 år.

For at sikre en bedre overensstemmelse med transparensprincippet foreslås begrænsningsreglen således ophævet.

En ophævelse betyder, at i det omfang investeringsforeningen måtte udlodde kontanter, så vil også denne del af udlodningen blive beskattet som aktieindkomst mod i dag som kapitalindkomst. Det er dog vurderet at denne ændring er acceptabel. For det første vil kontanterne helt eller delvist kunne hidrøre fra ikke geninvesterede aktiegevinster ved salg af aktier ejet i 3 år eller mere (egentlig aktieindkomst). For det andet har det formodningen i mod sig, at en investeringsforening skulle basere sig på en stor beholdning af kontanter, idet værdipapirer normalt vil give et større afkast.

4.2.3. Afskaffelse af dispensation ved tilbagesalg til et investeringsaktieselskab

Når aktier i et investeringsselskab, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, sælges tilbage til dette selskab, beskattes hele salgssummen. Der kræves dispensation for, at tilbagesalget kun medfører beskatning af gevinsten efter de almindelige regler, der gælder for salg. Der skal imidlertid gives dispensation for at undgå dobbeltbeskatning.

Det foreslås derfor at afskaffe beskatningen af salgssummen ved tilbagesalg af aktier i et investeringsselskab, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, så salget medfører beskatning efter de almindelige regler, og så dispensation undgås.

4.3. Indførelse af fraflytterbeskatning af betalingsrettigheder m.v.

Der har vist sig at være en utilsigtet mulighed for at undgå dansk beskatning af betalingsrettigheder, mælkekvoter og leveringsrettigheder for sukkerroer ved flytning fra Danmark til udlandet. Der er også behov for at indføre skatteregler om disse aktiver ved flytning fra udlandet til Danmark. Derfor foreslås regler, som regulerer disse to situationer.

Der har hidtil ikke været regler herom på lovniveau. Hvis forslaget om at sætte sådanne regler ind i loven gennemføres, vil det mindske risikoen for uensartet behandling af disse tre slags aktiver ved flytning til og fra Danmark.

4.4. Ændring af sambeskatningsregler i forbindelse med konkurs

Formålet med forslaget er at sikre, at et udenlandsk selskab, der går konkurs, ikke kan medtages i en dansk international sambeskatning fra og med det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges.

Konkurskursskatteloven indeholder i § 4, stk. 3, en bestemmelse om, at sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31 og § 31 A ophører fra og med det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges. Konkursskatteloven finder imidlertid som udgangspunkt kun anvendelse i forbindelse med konkurs efter reglerne i konkursloven. Derudover gælder konkursskattelovens regler i begrænset omfang - herunder reglen i § 4, stk. 3 - ved konkurser efter konkurslovgivningen i Norge, Sverige, Finland og Island, fordi disse konkurser er tillagt retsvirkning her i landet efter konkurslovens § 6.

Det er baggrunden for, at Landsskatteretten i et konkret tilfælde, jf. SKM2007.419.LSR, tillod sambeskatning mellem et dansk moderselskab og et fransk datterselskab i det år, hvor det franske datterselskab gik konkurs. Konkursdekret blev afsagt af en fransk ret og behandles efter franske konkursregler.

Den konkrete kendelse vedrørte sambeskatningsreglerne før ændringerne i 2005, hvor der bl.a. indførtes særlige regler for sambeskatning med udenlandske selskaber, jf. selskabsskattelovens § 31 A. Situationen kan imidlertid også opstå i relation til de gældende regler om international sambeskatning. Når konkursskattelovens § 4, stk. 3, kun gælder for konkurser, der behandles efter konkursreglerne i de nordiske lande, vil et selskab uden for Norden under dansk international sambeskatning ikke udgå af sambeskatningen fra begyndelsen af konkursåret.

Det er ikke hensigtsmæssigt, at muligheden for at opretholde den internationale sambeskatning er forskellig afhængig af, om konkursen behandles efter nordiske regler eller andre konkursregler. Uhensigtsmæssigheden skyldes, at konkursskattelovens anvendelsesområde er begrænset. Det foreslås derfor, at bestemmelsen i konkursskattelovens § 4, stk. 3, flyttes til sambeskatningsbestemmelserne i selskabsskatteloven. Derved udvides bestemmelsens anvendelsesområde til også at omfatte konkurser, der ikke behandles efter nordiske konkursregler.

Forslaget tydeliggør konsekvenserne af, at et sambeskattet selskab tages under konkursbehandling.

4.5. Ændring af fusionsskatteloven

Fusionsskatteloven giver ikke mulighed for, at en fusion af KommuneKredit og et datterselskab kan gennemføres skattefrit. Efter de gældende regler vil en sådan fusion derfor udløse beskatning af det indskydende datterselskab af blandt andet genvundne afskrivninger, goodwill og gevinst og tab efter kursgevinstloven.

Ved lov nr. 383 af 3. maj 2006 om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark blev det særlige privatretlige lovgrundlag for KommuneKredit moderniseret med henblik på at give et mere retvisende og detaljeret billede af foreningens virksomhed.

Det blev i den forbindelse blandt andet lovfæstet, at KommuneKredit kan udøve virksomhed gennem datterselskaber efter forudgående godkendelse fra tilsynsmyndigheden. Der blev samtidig indført adgang til, at KommuneKredit kan fusionere med sådanne datterselskaber, ligeledes efter forudgående godkendelse fra tilsynsmyndigheden.

Ved nærværende lovforslag etableres der mulighed for, at en fusion af KommuneKredit og et datterselskab, der beskattes efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, kan vælges gennemført som en skattefri fusion efter bestemmelserne i fusionsskattelovens kapitel 1.

4.6. Fradrag for lønmodtager, der bor i en anden EU/EØS-medlemsstat og har hovedbeskæftigelse i Danmark og bibeskæftigelse i udlandet

Det foreslås at give udenlandske lønmodtagere, som er socialt sikret i en anden EU/EØS-medlemsstat og har arbejde i Danmark, adgang til fradrag i Danmark for udenlandske obligatoriske sociale arbejdsgiverbidrag. Det vil være en betingelse, at der i medfør af EU's socialforordning er indgået en aftale om, at den danske arbejdsgivers pligt til at svare arbejdsgiverbidrag til lønmodtagerens hjemland er overtaget af lønmodtageren selv.

Efter de gældende EU-regler er en arbejdstager som udgangspunkt socialt sikret i den medlemsstat, hvor han arbejder. Hvis en person arbejder både i den medlemsstat, hvor han bor, og i en anden medlemsstat, er han som udgangspunkt socialt sikret i den medlemsstat, hvor han bor. Afhængigt af lovgivningen i den medlemsstat, hvor lønmodtageren er socialt sikret, skal såvel arbejdsgiver som lønmodtager betale sociale sikringsbidrag.

De gældende regler har givet anledning til vanskeligheder i den situation, hvor en dansk arbejdsgiver ansætter en person, som har bopæl i Sverige og samtidig arbejder i Sverige for en svensk arbejdsgiver.

Dette skyldes grundlæggende strukturelle forskelle mellem Danmark og Sverige, hvad angår betaling af sociale bidrag. For det første er vægtningen mellem skatter og sociale bidrag forskellig i de to lande. I Danmark har vi en relativt høj personbeskatning, mens man i Sverige har en relativt lavere skat, men til gengæld nogle høje sociale bidrag. Sverige pålægger arbejdsgiveren store sociale bidrag, som for 2007 udgør i alt 32,42 pct. (udenlandske arbejdsgivere betaler dog »kun« ca. 28 pct.).

En person, som har bopæl i Sverige, og som samtidig arbejder for en svensk arbejdsgiver i Sverige og en dansk arbejdsgiver i Danmark, er undergivet svensk social sikringslovgivning, og der skal betales de sociale bidrag efter svensk lovgivning. En sådan person beskattes af sin danske lønindkomst i Danmark som begrænset skattepligtig. Der skal efter de gældende regler ikke betales dansk arbejdsmarkedsbidrag, da den pågældende er socialt sikret i Sverige, men den danske arbejdsgiver skal til gengæld betale svenske arbejdsgiverafgifter på ca. 28 pct. af den udbetalte løn.

Det er ikke mindst i den aktuelle beskæftigelsessituation stærkt beklageligt, at der på denne måde lægges hindringer i vejen for, at danske arbejdsgivere kan ansætte svensk arbejdskraft på deltid. Regeringen har drøftet mulige løsninger med den svenske regering, og der er enighed om, at problemet skal søges løst ved anvendelse af særlige undtagelsesbestemmelser i EU-lovgivningen om social sikring. En af disse bestemmelser rummer mulighed for, at (dansk) arbejdsgiver og (svensk) arbejdstager kan aftale, at sidstnævnte opfylder de forpligtelser, der påhviler arbejdsgiveren vedr. betaling af sociale bidrag.

En sådan aftale vil ikke i sig selv stille den svenske lønmodtager ringere i forhold til tilsvarende beskæftigelse i Sverige. Arbejdsgivernes samlede lønomkostninger på de to sider af Sundet er nogenlunde ens for sammenlignelig arbejdskraft, men den udbetalte løn i Sverige er rundt regnet 30 pct. lavere end i Danmark, nemlig et beløb svarende til de svenske arbejdsgiverafgifter. En svensk lønmodtager, som indgår en sådan aftale med en dansk arbejdsgiver, vil hermed være stillet på nogenlunde samme måde, som hvis den pågældende havde haft tilsvarende beskæftigelse i Sverige.

Det foreslås, at lønmodtageren får fradrag i Danmark for de obligatoriske udenlandske sociale (arbejdsgiver)bidrag, når der er indgået en aftale om, at arbejdstageren opfylder forpligtelserne.

Bestemmelsen skal ikke alene gælde i relation til Sverige, men til alle EU/EØS-medlemsstater, hvor problemstillingen måtte være aktuel.

For arbejdsudlejede personer, som er omfattet af bruttobeskatning på 30 pct., foreslås det, at de obligatoriske udenlandske bidrag fragår i grundlaget for beregningen af 30-pct.skatten.

Det kan for fuldstændighedens skyld tilføjes, at arbejdsgiverens obligatoriske udenlandske sociale bidrag - som hidtil - ikke er skattepligtig indkomst for lønmodtageren i tilfælde, hvor der ikke indgås en aftale mellem arbejdsgiver og lønmodtager om, at lønmodtageren påtager sig arbejdsgiverens forpligtelser.

Det skal også understreges, at lovforslaget alene vedrører de skattemæssige konsekvenser af, at der indgås aftale om betaling af sociale bidrag, som der er mulighed for efter EF-forordning nr. 574/72, artikel 109. Reglerne i EF-forordningerne om, hvor en person skal være social sikret, konsekvenser heraf for pligt til at betale bidrag og muligheden for at indgå aftale om betaling af bidrag, påvirkes ikke.

4.7. Justering af ejendomsavancebeskatningsloven

Lovforslaget har til formål at ændre reglerne vedrørende genanbringelse af fortjeneste i færøsk, grønlandsk eller udenlandsk ejendom ved ophør af fuld skattepligt, således at begæring om genanbringelse kan indgives inden fraflytning. Ved ændringen tydeliggøres reglerne så Skatterådets praksis på området direkte fremgår af bestemmelsen.

4.8. Konsekvensrettelser af afskrivningsloven

Tilskud medregnes til den skattepligtige indkomst. Til gengæld kan efter afskrivningslovens § 44 udgifter til anskaffelse af afskrivningsberettigede aktiver - uanset reglerne i afskrivningsloven - straks afskrives i den skattepligtige indkomst for anskaffelsesåret i det omfang, udgifter er betalt af visse nærmere opregnede tilskud.

Med de foreslåede ændringer ajourføres henvisningerne til de enkelte tilskudsordninger. Derved gøres det lettere for borgere at anvende bestemmelsen.

5.Økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner

5.1. Ændring af sondringen mellem børsnoterede og unoterede aktier

Den foreslåede ophævelse af kildeartsbegrænsningen for modregning af tab på børsnoterede aktier, således at skatteværdien af tabene kan modregnes i den samlede slutskat i stedet for at tabene fremføres til modregning i udbytter og gevinster på børsnoterede aktier indebærer en fremrykning af udnyttelsen af tabene. Fremrykningen vil primært indebære et rentetab for det offentlige. Det er herved lagt til grund, at der i dag ikke i praksis er tab, der går tabt som følge af kildeartsbegrænsningen.

Gennemførelsen af MiFID-direktivet medfører, at der fremover må forventes at være færre børsnoterede aktier, hvorved betydningen af kildeartsbegrænsningen i forvejen er aftagende. Ophævelsen af kildeartsbegrænsningen vil fremrykke og forstærke denne udvikling.

Herudover må forslaget forventes at medføre en adfærdsændring, således at aktionærer foretager skattebetingede realisationer af børsnoterede aktier, således at aktier, hvor der er opstået urealiserede tab, sælges før planlagt og eventuelt genkøbes hurtigt. Den øjeblikkelige skattefordel gennem den nedsatte skattebetaling som følge af tabet, medfører til gengæld en tilsvarende større gevinst ved det endelige salg af aktien. Herved vil aktionærerne opnå en skatteudskydelse med deraf følgende rentefordel for aktionærerne og tab for det offentlige. Dette vil især kunne forekomme i perioder med store aktiekursfald, men også i perioder med generelle stigninger på aktiemarkedet vil der være enkelt aktier, som kan falde betydeligt i værdi. Ligeledes vil der særligt i de første år efter forslagets ikrafttræden kunne fremkomme et provenutab fra hidtil urealiserede tab i beholdninger af børsnoterede aktier ultimo 2008.

Ved at samle mange tab kan skatteyderen opnå, at en del af tabene får en skatteværdi på 43/45 pct., hvilket trækker i retning af et yderligere provenutab. På den anden side medfører realisation af et midlertidigt tab også, at gevinsten ved det endelige salg bliver tilsvarende større med mulighed for progressiv beskatning af gevinst ved salget. På denne baggrund vurderes progressionen at have begrænset betydning for forslagets provenumæssige virkning.

Provenutabet som følge af lovforslaget vil afhænge af en række faktorer. Først og fremmest er den fremtidige kursudvikling afgørende for størrelsen af de tab, der ved realisation kan modregnes i skat af anden indkomst. Dernæst vil udviklingen i omfanget af børsnoterede (officielt noterede) aktier have betydning. Jo færre selskaber, der med baggrund i MiFID-direktivet vælger at være officielt noterede, jo mindre betydning vil forslaget have. Endelig vil skatteydernes og deres rådgiveres tilbøjelighed til at udnytte muligheden for skatteudskydelse have betydning. Her spiller omkostningerne ved transaktionerne endvidere ind.

Det er på denne baggrund ikke muligt at give noget underbygget skøn over provenuvirkningen af forslaget. Til illustration af størrelsesordenen af provenutabet kan det dog oplyses, at det udfra SKATs oplysninger om tabssaldoen for børsnoterede aktier ultimo 2005 kan anslås, at der i årene 2002 - 2005 i gennemsnit er selvangivet et tab på 600 mio. kr. årligt. Rentetabet ved den fremrykkede modregning kan med en rente på 5 pct. p.a. anslås til ca. 50 mio. kr. med en gennemsnitlig fremrykning på 5 år. Hertil kommer så virkningen af eventuelle adfærdsvirkninger og på lidt længere sigt udviklingen i omfanget af børsnoterede selskaber med baggrund i MiFID-direktivet. Tabet vedrører alene staten. Med udgangspunkt i et aktietab på 600 mio. kr. kan statens provenutab i finansåret 2009 anslås til et beløb i størrelsesordenen 200 mio. kr.

De senere års betydelige aktiekursstigninger må antages at medføre, at der ikke i almindelighed er betydelige urealiserede tab i porteføljerne ultimo 2008, således at provenutabet i 2009 vedrørende hidtil urealiserede tab bliver af forholdsvis begrænset størrelse.

5.2. EU-tilpasninger

Forslaget om at nedsætte fradraget for virksomhedernes udgifter til repræsentation til udenlandske forretningsforbindelser fra 100 pct. til 25 pct. vil medføre et merprovenu. Der foreligger dog ikke oplysninger, der muliggør et underbygget skøn over størrelsen af merprovenuet. Rent skønsmæssigt anslås det at udgøre 25 mio. kr. årligt fra og med 2008. Den kommunale andel af merprovenuet udgør ca. 3 mio. kr. årligt. Finansårsvirkningen i 2008 anslås til 25 mio. kr.

Forslaget om at afskaffe eksportmedarbejderes særlige fradrag vil medføre et merprovenu. Der foreligger dog ikke oplysninger, der muliggør et underbygget skøn over størrelsen af merprovenuet. Rent skønsmæssigt anslås det at udgøre 10 mio. kr. årligt fra og med 2008. Den kommunale andel af merprovenuet udgør ca. 8 mio. kr. årligt. Finansårsvirkningen i 2008 anslås til 5 mio. kr.

Forslagene om fradragsret for gaver til udenlandske velgørende foreninger m.v. og ændring af pensionistnedslaget i ejendomsværdiskatten anses ikke for at have nævneværdige provenumæssige konsekvenser.

5.3. Diverse ændringer

De resterende elementer i lovforslaget skønnes ikke at have nævneværdige provenumæssige konsekvenser.

6.Administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner

Ændringen af sondringen mellem børsnoterede og unoterede aktier medfører engangsomkostninger til systemtilretninger på i alt 21,3 mio. kr. Der er ikke i skønnet medregnet et beløb på 2,5 mio. kr. til en sammenkædning/fællesløsning af indberetningen efter skattekontrollovens § 11 B, stk. 5. Endvidere vil de løbende driftsomkostninger forøges i et mindre, ikke beregnet omfang.

Ændringen af reglen om pensionistnedslaget i ejendomsværdiskatten skønnes at medføre engangsomkostninger til systemtilretninger på 130.000 kr. For så vidt angår fradragsret for gaver til udenlandske almenvelgørende foreninger m.v. har det ikke været muligt at skønne endeligt over, om forslaget vil medføre omkostninger til systemtilretninger. Bortfaldet af særreglerne for repræsentation og eksportmedarbejdere vil kontrolressourcemæssigt medføre en ubetydelig lettelse, mens udvidelsen af kredsen af foreninger mv. hvortil der er fradrag for gavebidrag mv. vil medføre et løbende merforbrug af kontrol- og administrative ressourcer. SKAT vil på baggrund af det gennemførte lovforslag udarbejde informationsmateriale om de ændrede regler, herunder om indberetningsprocedurerne på engelsk. Udgifterne hertil skønnes at være beskedne.

Den del af lovforslaget, der er omtalt i pkt. 4 - diverse ændringer skønnes at medfører engangsomkostninger til systemtilretninger i størrelsesordenen 4-5 mio. kr.

7.Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ved lovforslaget ændres reglerne for indberetning om ultimobeholdninger, udbytter og handler, for så vidt angår aktier mv. Depotførerne skal indberette om flere aktier. Fondshandlerne skal ligeledes indberette om flere aktier og skal desuden indberette om køb og ikke blot om salg. Byrderne for depotførerne og fondhandlerne øges hermed. For så vidt angår de udloddende selskaber, vil en del af udbytteindberetningerne blive overtaget af depotførerne. Samtidig udvides indberetningspligten for det udloddende selskab til at omfatte aktier, hvor ejeren ikke kendes. For det udloddende selskab er der dermed både elementer, som øger, og elementer, som nedsætter byrderne.

Lovforslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for kvalitet i Erhvervsregulering (CKR) med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.

CKR vurderer, at forslaget om ændring af sondringen mellem børsnoterede og unoterede aktier medfører løbende byrder for de omfattede udloddende selskaber og fondshandlere, samt løbende byrder og omstillingsbyrder for de omfattede depotførere, som følge af udvidede og nye indberetningspligter. Omfanget heraf vurderes dog ikke at berettige til en forelæggelse for et virksomhedspanel. For så vidt angår de øvrige dele af lovforslaget vurderer CKR ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser. Lovforslaget som sådan bør derfor ikke forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

Som nævnt under 5.2. medfører forslaget om at nedsætte fradraget for udgifterne til repræsentation et merprovenu, der kun kan anslås rent skønsmæssigt, idet det ikke er muligt at foretage et underbygget skøn. Merprovenuet anslås til 25 mio. kr. årligt fra og med 2008. Merprovenuet er udtryk for, at en statsstøtte trækkes tilbage. Virksomhederne får derfor en merudgift af samme størrelse. Forslaget om at afskaffe eksportmedarbejdernes særlige fradrag medfører et merprovenu, der også må betragtes som rent skønsmæssigt, uden at det er muligt at foretage et underbygget skøn. Merprovenuet anslås til 10 mio. kr. fra og med 2008, jf. 5.2. Der er tale om et indirekte statstilskud, der trækkes tilbage. Det afhænger af de nærmere forhold, hvor meget der væltes over på virksomhederne, og hvor meget de pågældende medarbejdere selv kommer til at bære.

8.Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget om ændring af sondringen mellem børsnoterede og unoterede aktier vil på den ene side indebære færre administrative byrder for borgere med en beholdning af almindelige aktier. Med ens regler om adgang til fradrag for tab skal borgeren ikke forholde sig til, om aktien falder ind under definitionen af børsnoterede aktier eller om der modsætningsvis er tale om en unoteret aktie.

På den anden side betyder betingelsen om kendskab hos SKAT, som forudsætning for det fulde tabsfradrag i tabsåret på aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, umiddelbart en administrativ byrde for borgeren. Med forslaget om udvidelse af deponerings- og indberetningspligterne er denne belastning af borgerne søgt imødegået. Udvidelsen betyder, at SKAT ofte automatisk vil modtage de oplysninger, der kræves som betingelse for den fulde fradragsret. Borgeren vil dermed kunne opnå fuld fradragsret uden selv at skulle oplyse SKAT om erhvervelserne af aktierne.

Samlet set er det derfor vurderingen, at denne del af lovforslaget vil betyde færre administrative byrder for borgerne.

Den resterende del af lovforslaget skønnes ikke for at have administrative konsekvenser for borgerne.

9.Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

10.Forholdet til EU-retten

For så vidt angår den del af lovforslaget, der omhandler EU-tilpasninger kan der henvises til bemærkningerne i pkt. 3. For så vidt angår nedsættelsen af beskatningen af udbytte-, rente- og royalty-betalinger til modtagere i udlandet skal bemærkes:

Kommissionen har stillet spørgsmål til en række EU-lande om beskatningen af udbytte, som selskaber i de pågældende lande udlodder til aktionærer i et andet land henholdsvis samme land. Efter Kommissionen opfattelse er det i strid med EU-rettens grundlæggende friheder, at EU-lande har højere beskatning af udbytteudlodninger til modtagere i udlandet i forhold til beskatningen af udbytteudlodninger til modtagere i samme land.

Kommissionen har således stillet spørgsmål til Danmark, om det er i strid med EU-traktatens artikel 56 om frie kapitalbevægelser, at beskatningen af udbytte, som et dansk selskab udlodder til et udenlandsk selskab, er højere end den beskatning på 15 pct., som gælder for udbyttebetalinger til danske pensionsinstitutter.

EF-domstolen har allerede i en dom af 14. december 2006 (Denkavit C-170/05) lagt til grund, at EU-traktatens artikel 43 om den fri etableringsret medfører, at en medlemsstat ikke kan pålægge udbyttebetalinger fra et selskab i denne stat til en modtager i en anden medlemsstat en højere skat end udbyttebetalinger fra et selskab i denne stat til en modtager i samme stat.

EU-traktatens artikel 56 om kapitalens fri bevægelighed forbyder alle restriktioner for kapitalbevægelser mellem medlemsstaterne indbyrdes og mellem medlemsstaterne og tredjelande.

For at sikre overensstemmelsen med EU-retten foreslås det at indføre en undtagelse til hovedreglen om 28 pct. skat af udbyttebetalinger til udenlandske selskaber, så skatten nedsættes til 15 pct. Det foreslås, at nedsættelsen skal gælde tilsvarende for personer.

Det foreslås dog, at nedsættelsen kun skal gælde for udbyttebetalinger til udenlandske personer og selskaber, der ejer mindre end 10 pct. af det udbyttegivende selskab.

For så vidt angår kapitalbevægelser over for tredjelande vedr. bl.a. direkte investeringer, bestemmer EU-traktatens artikel 57, stk. 1, nemlig, at artikel 56 om kapitalens fri bevægelighed ikke berører anvendelsen over for tredjelande af restriktioner, der allerede eksisterede den 31. december 1993 i henhold til national lovgivning.

Den nuværende højere beskatning af udbyttebetalinger til udenlandske modtagere i forhold til beskatningen af udbyttebetalinger til danske pensionsinstitutter var også gældende før 31. december 1993. Selv om reglerne pr. 31. december 1993 siden er ændret, er de nuværende skatteregler i det væsentlige identiske med de tidligere gældende.

EF-domstolen har i en dom af 24. maj 2007 (Holböck - C-157/05) lagt til grund, at artikel 57, stk. 1, skal forstås således, at en bestemmelse, der i det væsentlige er identisk med den tidligere lovgivning, eller som alene lemper eller fjerner en hindring i den tidligere lovgivning for udøvelse af rettigheder og friheder, er omfattet af undtagelsen.

I samme dom har EF-domstolen afgrænset begrebet »direkte investeringer« som betingelse for anvendelse af undtagelsen i artikel 57, stk. 1. Begrebet vedrører investeringer af enhver art foretaget af fysiske eller juridiske personer, som har til formål at etablere eller opretholde varige og direkte forbindelser mellem investoren og den virksomhed, for hvilken disse midler er bestemt med henblik på udøvelse af erhvervsvirksomhed.

Grænsen på 10 pct. af kapital og stemmerettigheder er i overensstemmelse med definitionen af direkte investering i IMFs betalingsbalancemanual fra 1993 (Balance of Payments Manual (BPM5), som stadig er gældende.

Endvidere medfører EU's moder/datterselskabsdirektiv, at to selskaber kun er omfattet af direktivet, hvis det ene selskab ejer mindst 10 pct. af det andet. For 2007 og 2008 er ejerandelen dog 15 pct.

Ved bedømmelsen af, om en udbyttemodtager, som er hjemmehørende i et EU-land, har under 10 pct. af kapitalen i det udbyttegivende selskab, skal der medregnes aktier i dette selskab, som er ejet af andre selskaber, der er koncernforbundet med udbyttemodtageren. Det sker med henblik på at imødegå omgåelse af grænsen om 10 pct. ejerskab.

For så vidt angår et udenlandsk selskab, som er hjemmehørende i en anden medlemsstat og ejer mindst 10 pct. af et dansk selskab (dog 15 pct. for 2008), skal Danmark undlade at beskatte udbyttet i overensstemmelse med EU's moder-/datterselskabsdirektiv.

I andre tilfælde, hvor den udenlandske udbyttemodtager kontrollerer det danske selskab, beskattes udbyttet altså fortsat med 28 pct., men denne beskatning kan blive nedsat på grundlag af gensidighed efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og det pågældende land.

Det foreslås endeligt, at nedsættelsen skal være betinget af, at skattemyndighederne i det pågældende andet land skal udveksle oplysninger med de danske skattemyndigheder.

For at sikre overensstemmelsen med EU-retten foreslås det tilsvarende, at den nuværende beskatning på 30 pct. af royalties, der betales her fra landet til et selskab i et andet land, skal nedsættes til 25 pct., svarende til beskatningen af royalties, der modtages af et dansk selskab. Af hensyn til formålet om enkelthed foreslås det, at nedsættelsen også skal gælde for personer.

På samme måde foreslås det, at den nuværende beskatning på 30 pct. af renter, som et dansk selskab betaler til et koncernforbundet selskab i et andet land, skal nedsættes til 25 pct.

Den resterende del af lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Med forslaget om ændring af sondringen mellem børsnoterede og unoterede aktier sker der en tilpasning til den begrebsanvendelse, som indføres i den finansielle lovgivning med gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter (MiFID-direktivet). Der er dog ikke tale om en direkte gennemførelse af MiFID-direktivet i skattelovgivningen.

11.Høring

Lovforslaget har været sendt i høring hos Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, , CEPOS - Center for Politiske Studier, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Landbrug, Den Danske Skatteborgerforening, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, Håndværksrådet, HTS - Handel, Transport og Serviceerhvervene, Landbrugsrådet, retssikkerhedschefen og SKAT.

Den del af lovforslaget, der vedrører ændring af sondringen mellem børsnoterede og unoterede aktier har endvidere været sendt i høring hos Børsmæglerforeningen, Dansk Aktionærforening, Den Danske Fondsmæglerforening, Finansrådet, Finanstilsynet, Forsikring & Pension, InvesteringsForeningsRådet, Københavns Fondsbørs, Nationalbanken og Realkreditrådet.

Den resterende del af lovforslaget har endvidere været sendt i høring hos Danmarks Rederiforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhvervsgartnerforening, Dansk Handel og Service, Parcelhusejernes Landsorganisation og ISOBRO.

Den del af forslaget, der vedrører diverse ændringer, har endvidere været sendt på høring hos ATP, Børsmæglerforeningen, Business Danmark, Dansk Aktionærforening, Dansk arbejdsgiverforening, Dansk Erhvervsgartnerforening. De Danske Landboforeninger, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Finans og Leasing, Finansrådet, Finanstilsynet, Forsikring & Pension, InvesteringsForeningsRådet, Københavns Fondsbørs, KommuneKredit, Kommunernes Landsforening og Skatterevisorforeningen.

12.Sammenfattende skema

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

	Positive konsekvenser	Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner	EU-tilpasninger Forslagene om repræsentation og eksportmedarbejdere anslås skønsmæssigt at medføre et årligt merprovenu for stat og kommuner på 35 mio. kr. fra 2008, hvoraf den kommunale andel udgør ca. 11 mio. kr. Finansårsvirkning i 2008 skønnes at andrage 30 mio. kr.	Ændring af sondringen mellem børsnoterede og unoterede aktier Ophævelsen af kildeartsbegrænsningen for modregning af tab på børsnoterede aktier fremrykker udnyttelsen af tabene og vil medføre et rentetab for staten. Baseret på tabene i årene 2002-2005 skønnes rentetabet til 50 mio. kr. årligt , mens statens provenutab i 2009 andrager ca. 200 mio. kr.
Administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner	Ingen	Lovforslaget vil samlet medfører engangsomkostninger til systemtilretninger på ca. 26 mio. kr.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet	Ingen	Der vil være en forøgelse af de administrative byrder for depotførerne og fondshandlerne. Forslaget om repræsentation anslås at give erhvervslivet en merudgift på 25 mio. kr.
Administrative konsekvenser for borgerne	Forslaget om ændring af sondringen mellem børsnoterede og unoterede aktier betyder, at borgere, der ejer almindelige aktier, samlet set får færre administrative byrder.	Ingen
Miljømæssige konsekvenser	Ingen	Ingen
Forholdet til EU-retten	Med ophævelsen af fradragsretten for visse udgifter til repræsentation i eksportøjemed, ophævelsen af det særlige fradrag for eksportmedarbejdere, indførelse af fradragsret ved gaver til udenlandske almenvelgørende foreninger, ændring af indkomstreguleringen i ejendomsværdiskatteloven og nedsættelsen af beskatningen af udbytte, rente- og royaltybetalinger til modtagere i udlandet sikres en overholdelse af EU-retten. Der henvises i øvrigt herom til de almindelige bemærkninger pkt. 3. Herudover indeholder lovforslaget ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter bestemmelsen finder aktieavancebeskatningslovens regler ikke anvendelse på tegningsretter, der er omfattet af ligningslovens § 28 om tegningsretter til medarbejdere. Dog finder reglen i aktieavancebeskatningslovens § 36 om aktieombytning anvendelse på de pågældende tegningsretter.

Ved lov nr. 343 af 18. april 2007 er der indført en ny bestemmelse - aktieavancebeskatningslovens § 36 A - om aktieombytning uden tilladelse. Også for denne kategori af aktieombytninger bør reglerne finde anvendelse for tegningsretter omfattet af ligningslovens § 28.

Det foreslås derfor, at tegningsretter omfattet af ligningslovens § 28 tillige omfattes af reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 36 A.

Til nr. 2

Der er for det første tale om en tilpasning til de nye begreber, der indføres i den finansielle lovgivning som følge af gennemførelsen af MiFID-direktivet.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 11, nr. 15. Bestemmelsen indeholder en reference til reglen i ligningslovens § 16 B, stk. 5, hvorefter tilbagesalg af børsnoterede aktier til det udstedende selskab under visse betingelser behandles efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Der foreslås derfor samme tilpasning af begrebsanvendelsen som i ligningslovens § 16 B, stk. 5.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 11, nr. 15.

Der er for det andet tale om en konsekvensændring. Ved § 1, nr. 19 i lov nr. 1411 af 21. december 2005 blev der indsat et nyt stk. 4 i ligningslovens § 16 B, hvorved det eksisterende stk. 4 blev til stk. 5. Henvisningen i aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 3 skal derfor ligeledes ændres fra stk. 4 til stk. 5.

Til nr. 3 og 4

Det foreslås, at definitionen af børsnoterede aktier ophæves. Forslaget hænger sammen med tilpasningen til de nye begreber, der indføres i den finansielle lovgivning som følge af gennemførelsen af MiFID-direktivet.

Med afskaffelsen af den særlige skattemæssige definition af begrebet børsnoteret vil begrebsanvendelsen i stedet blive knyttet op på de begreber, der anvendes i den finansielle lovgivning. Som udgangspunkt vil begrebet børsnoteret blive erstattet af formuleringen optaget til handel på et reguleret marked.

Efter den gældende definition af børsnoterede aktier anses omsættelige investeringsforeningsbeviser altid for at være børsnoterede. Med anvendelsen af de nye begreber vil omsættelige investeringsforeningsbeviser ikke pr. definition blive anset for optaget til handel på et reguleret marked. Det afgørende vil være, om de pågældende investeringsforeningsbeviser rent faktisk opfylder kravet om at være optaget til handel på et reguleret marked.

Til nr. 5

Der er tale om en tilpasning som følge af de nye begreber, der indføres i den finansielle lovgivning med gennemførelsen af MiFID-direktivet.

Ved vurderingen af, om aktier anses for hovedaktionæraktier, medregnes aktier, som tilhører eller har tilhørt selskaber m.v., hvor familiemedlemmer m.m. på grund af aktiebesiddelse m.m. har eller har haft bestemmende indflydelse. Bestemmende indflydelse foreligger ved ejerskab eller stemmerettigheder for mere end 50 pct.

Hvis aktierne er børsnoterede kan bestemmende indflydelse efter en konkret vurdering foreligge ved en ejerandel på mindre end 50 pct. Denne regel er indsat for ikke utilsigtet at afskære aktionærer i børsnoterede selskaber fra at anvende bestemmelsen.

Den foreslåede ændring betyder, at bestemmende indflydelse ved en ejerandel på mindre end 50 pct. vil kunne foreligge i flere situationer. Dette skyldes, at begrebet optaget til handel på et reguleret marked er bredere end begrebet børsnoteret. Det skal bemærkes, at afgørelsen fortsat vil bero på en konkret vurdering.

Til nr. 6-9

Det foreslås at ændre reglerne for personers adgang til fradrag for tab på almindelige aktier. Forslaget hænger sammen med tilpasningen til de nye begreber, der indføres i den finansielle lovgivning som følge af gennemførelsen af MiFID-direktivet. Forslaget indeholder dog indholdsmæssige ændringer, som ligger udover en tilpasning af begrebsanvendelsen i den finansielle lovgivning.

Efter forslaget er hovedreglen, at personer kan fradrage tab ved afståelse af aktier i anden indkomst. Det vil sige fuldt fradrag i tabsåret. Dette sker teknisk ved, at skatteværdien af en opgjort negativ aktieindkomst beregnes og fradrages i personens slutskat. Forslaget indebærer, at de gældende regler om personers fradrag for tab på unoterede aktier udvides til generelt at omfatte tab på personers almindelige aktier.

For så vidt angår aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, foreslås det dog, at adgangen til et fuldt tabsfradrag i tabsåret er betinget af, at told- og skatteforvaltningen (SKAT) har modtaget oplysning om erhvervelse af aktierne.

Betingelsen for fuldt fradrag er, at SKAT inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor erhvervelsen har fundet sted, har modtaget en række nærmere specificerede oplysninger. For så vidt angår båndlagte medarbejderaktier er det dog tilstrækkeligt, at SKAT har modtaget oplysninger om erhvervelsen inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor båndlæggelsen ophører. De oplysninger, der skal indsendes om erhvervelsen er oplysninger om identiteten af aktierne, antallet og anskaffelsestidspunktet.

Det foreslås udtrykkeligt angivet, at betingelsen anses for opfyldt, hvor reglerne om indberetnings- og oplysningspligt er overholdt, og dette uanset om tidsfristen - inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor erhvervelsen har fundet sted eller båndlæggelsen er ophørt - er opfyldt. Betingelsen anses således for opfyldt, hvor fondshandleren efter reglen i skattekontrollovens § 10, stk. 4, eller § 10 B har foretaget indberetning om erhvervelsen. Der henvises til lovforslagets § 18, nr. 11 og 15, om ændring af disse bestemmelser, hvor der indføres indberetningspligt vedrørende køb af aktier mv. optaget til handel på regulerede markeder. Disse indberetninger omfatter oplysninger om identiteten af aktierne, antal aktier, anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 18, nr. 11 og 15. Indberetningspligten kan alene pålægges danske fondshandlere mv. Ved erhvervelser, hvor der ikke foretages indberetning (f.eks. erhvervelser gennem udenlandske fondshandlere) må skatteyderen selv afgive oplysningerne om erhvervelsen til SKAT.

En aktie kan ændre karakter i ejerens besiddelsestid. Det vil sige, at den er købt på et tidspunkt, hvor den ikke er optaget til handel på et reguleret marked, og i ejertiden optages aktien til handel på et reguleret marked. Betingelsen vil her være opfyldt, hvor depotføreren (dansk depot) efter reglerne i skattekontrollovens § 10, stk. 1 og 2, har foretaget indberetning om de deponerede aktier. Indberetningspligten vil fremover komme til at omfatte alle deponerede aktier, og ikke kun som i dag børsnoterede aktier. Endvidere vil betingelsen være opfyldt, hvor ejeren eller depot- eller kontoføreren (depot eller konto i udlandet), har foretaget indberetning om de deponerede eller kontoførte aktier efter reglerne i skattekontrollovens § 11 B, stk. 6 og 7.

Desuden foreslås der særlige regler for personer, som indtræder i skattepligt her til landet af aktier. De har ikke haft anledning til at sikre, at SKAT har oplysninger om de aktier, de har erhvervet, før de blev skattepligtige til Danmark af aktierne. For aktier deponeret eller kontoført i udlandet, skal disse efter ændringerne af skattekontrollovens § 11 B, stk. 4, ved lovforslagets § 18, nr. 20 og 22, indsende en oversigt over de papirer, som er indlagt i depotet eller kontoen ved indtræden i skattepligt her til landet. Det foreslås, at betingelsen for fuldt fradrag er opfyldt for de aktier, som fremgår af denne oversigt. For aktier, som er deponeret eller kontoført her i landet foreslås det, at aktionæren kan indsende en tilsvarende oversigt over beholdningen ved indtræden i skattepligt her til landet. Fuldt fradrag i tabsåret vil dermed også være sikret for disse aktiers vedkommende. Oversigten over aktier deponeret eller kontoført her i landet skal efter forslaget være indsendt inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvori skattepligten her til landet indtræder.

En manglende opfyldelse af betingelsen betyder ikke, at fradragsretten mistes. Et tab vil i stedet kunne fradrages som et kildeartsbegrænset tabsfradrag. De hidtidige regler for tab på børsnoterede aktier videreføres således for tab på aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, hvor betingelsen om kendskab ikke er opfyldt. Det vil sige, at tab kan fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B vedrørende almindelige aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked. Endvidere vil tab som hidtil kunne fradrages i udbytter, der vedrører aktier omfattet af overgangsreglen i aktieavancebeskatningslovens § 44.

Det foreslås endelig præciseret, at reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 13 og § 14 om personers fradrag for tab (fuldt eller kildeartsbegrænset) alene gælder for aktier, hvor en gevinst ville have været skattepligtig efter aktieavancebeskatningslovens § 12 - almindelige aktier.

Ved opgørelse af aktieindkomst efter personskattelovens § 4 a, fradrages/modregnes eventuelle tab på aktier i den rækkefølge, at årets tab modregnes først og derefter de ældste tab. Endvidere modregnes kildeartsbegrænsede tab modregnes før tab, hvor der er fuldt fradrag. Rækkefølgen er således: Tab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 14, tab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 13, tab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 46, stk. 2 og 3 og endelig tab omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 46, stk. 14, jf. lovforslagets § 1, nr. 25.

Til nr. 10 og 16

Der er tale om en tilpasning som følge af de nye begreber, der indføres i den finansielle lovgivning med gennemførelsen af MiFID-direktivet.

Til nr. 11, 13, 14 og 18

Der er tale om en tilpasning som følge af de nye begreber, der indføres i den finansielle lovgivning med gennemførelsen af MiFID-direktivet.

Efter aktieavancebeskatningslovens § 25 opgøres gevinst og tab ved salg af aktieretter og tegningsretter til børsnoterede aktier efter aktie-for-aktie metoden. Det vil sige på grundlag af den faktiske anskaffelsessum for retten. Gevinst og tab ved salg af aktieretter og tegningsretter til unoterede aktier opgøres efter gennemsnitsmetoden. Det vil sige på grundlag af den gennemsnitlige anskaffelsessum - opgjort på basis af aktionærens aktieretter, tegningsretter og aktier mv. i selskabet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 26.

Ændringen betyder, at aktie-for-aktie metoden skal anvendes ved opgørelse af gevinst og tab ved salg af aktieretter og tegningsretter til aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked. Bestemmelsen vil dermed få et større anvendelsesområde, idet der for visse aktieretter og tegningsretter, der efter gældende regler er omfattet af gennemsnitmetoden, i stedet skal ske en avanceopgørelse efter aktie-for-aktie metoden.

Til nr. 12

Der er tale om en justering af aktieavancebeskatningslovens § 24, stk. 4 om fastlæggelse af anskaffelsessummen ved en akties overgang fra næringsbeholdningen til en anlægsbeholdning med deraf følge skift fra lager- til realisationsprincip.

Det foreslås, at bestemmelsen udvides til også at regulere den situation, hvor der er tale om aktier, som overgår fra den skattepligtiges anlægsbeholdning til dennes næringsbeholdning - og der dermed bliver tale om et principskifte fra realisationsprincippet til lagerprincippet.

Ved overgang fra anlægsbeholdningen til næringsbeholdningen skal aktiens anskaffelsessum anvendes som værdien ved begyndelsen af det første indkomstår, hvor ændringen skal have virkning, jf. henvisningen til aktieavancebeskatningslovens § 24, stk. 3, 1. pkt.

Det foreslås endvidere, at det nuværende 2. pkt. i aktieavancebeskatningslovens § 24, stk. 4, erstattes af en henvisning til aktieavancebeskatningslovens § 24, stk. 3, 2. pkt. Der er ikke hermed tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring.

Til nr. 15 og 17

Der er tale om en justering af aktieavancebeskatningslovens § 26 om anvendelse af gennemsnitsmetoden ved opgørelse af gevinst og tab.

Der foreslås en justering af gennemsnitsmetoden, således at der ved afståelser, som er skattefri, ikke skal ske en regulering af den gennemsnitlige anskaffelsessum.

For tegningsretter til aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 16, stk. 1, der giver ret til tegning af aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, foreslås det, at sådanne afståelser skal holdes uden for gennemsnitsmetoden. Begrundelsen er, at en afståelse af tegningsretter omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 16, stk. 1 er skattefri, hvorfor afståelsen ikke bør påvirke gennemsnitsmetoden.

For så vidt angår afståelse af aktie- og tegningsretter til aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, og afståelse af børsnoterede aktier under den særlige overgangsregel i aktieavancebeskatningslovens § 44 for små beholdninger af børsnoterede aktier, følger det af den gældende lovtekst, at disse afståelser ikke påvirker eller vil komme til at påvirke gennemsnitsmetoden, jf. henvisningen i aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 1 til opgørelser efter aktie-for-aktie metoden. Det foreslås dog, at undtagelserne samles i aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 3, således at det også for disse afståelser kommer til at fremgå af aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 3, at afståelsen ikke skal medføre regulering af den gennemsnitlige anskaffelsessum.

Til nr. 19

Det foreslås, at bestemmelsen ophæves, da den ikke længere har betydning.

Der er tale om en overgangsregel, som blev indsat i den gældende aktieavancebeskatningslov, der har virkning fra den 1. januar 2006. Overgangsreglen sikrer en videreførelse af gældende regler for indkomståret 2005. For andelsforeninger med fremadforskudt indkomstår ville indkomståret 2005 først udløbe efter den 1. januar 2006 - lovens virkningstidspunkt. På nuværende tidspunkt er indkomståret 2005 udløbet også for foreninger med fremadforskudt indkomstår - udløb senest den 31. marts 2006.

Til nr. 20-22

Der er tale om en tilpasning afledt af, at der indføres nye begreber i den finansielle lovgivning som følge af gennemførelsen af MiFID-direktivet.

Der er tale om overgangsregler for børsnoterede aktier, hvor et afgørende kriterium for reglernes anvendelse er aktiernes status som børsnoterede pr. den 31. december 2005. Det foreslås derfor præciseret, at det er den definition af børsnoterede aktier, som er indeholdt i § 3, nr. 1 og 2 i lov nr. 1413 af 21. december 2005, der er afgørende.

Endvidere foreslås en ny formulering af bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 44, stk. 4 afledt af den nye begrebsanvendelse og deraf følgende ændret sondring mellem børsnoterede aktier og unoterede aktier.

Til nr. 23

Der er tale om en tilpasning afledt af, at der indføres nye begreber i den finansielle lovgivning som følge af gennemførelsen af MiFID-direktivet.

Det er for det første præciseret, at det er den definition af børsnoterede aktier, som er indeholdt i § 3, nr. 1 og 2, i lov nr. 1413 af 21. december 2005, der er afgørende.

For det andet er fradragsadgangen ændret til en henvisning til aktieavancebeskatningslovens § 14. Dette indebærer også en henvisning til § 14, stk. 1, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 9, forstået på den måde, at tab kan modregnes i udbytter, gevinster og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B vedrørende almindelige aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked. Henvisningen til aktieavancebeskatningslovens § 14, inklusive det nyaffattede stk. 1, omfatter ikke kravet om, at der skal være tale om aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 13, hvor betingelsen i § 13, stk. 2 ikke er opfyldt. Dette beror på, at der for tab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 46, stk. 2, er tale om tab, der er realiseret før indførelsen af betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 2.

Den nye formulering af aktieavancebeskatningslovens § 46, stk. 2, foreslås at træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende med virkning fra den 1. januar 2009, jf. lovforslagets § 21, stk. 1 og 12. De regler i den nuværende udformning af bestemmelsen, som ikke længere vil have relevans på dette tidspunkt, er ikke videreført.

Til nr. 24

Der er tale om en tilpasning afledt af, at der indføres nye begreber i den finansielle lovgivning som følge af gennemførelsen af MiFID-direktivet.

Det foreslås præciseret, hvad der forstås ved unoterede aktier. Endvidere foreslås 2. pkt. i aktieavancebeskatningslovens § 46, stk. 3, ophævet, da det ikke længere har relevans.

Til nr. 25

Bestemmelsen regulerer personers tab på børsnoterede aktier, der er realiseret i perioden fra og med den 1. januar 2006 til og med den 31. december 2008, og som kunne være fremført til modregning i senere indkomst efter de regler, der var gældende indtil den 1. januar 2009.

Det foreslås, at tab på børsnoterede almindelige aktier, der er konstateret før den 1. januar 2009, men efter den 31. december 2005, kan fremføres til modregning i udbytter, gevinster og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B i perioden fra og med den 1. januar 2009 efter reglerne i § 14, som ændret ved lovforslagets § 1, nr. 9. Det vil sige, at uudnyttede tab kan fradrages i udbytter og gevinster mv. vedrørende almindelige aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked. Endvidere kan uudnyttede tab fradrages i udbytter vedrørende aktier omfattet af overgangsreglen i aktieavancebeskatningslovens § 44.

Henvisningen til aktieavancebeskatningslovens § 14, inklusive det nyaffattede stk. 1, omfatter ikke kravet om, at der skal være tale om aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 13, hvor betingelsen i § 13, stk. 2 ikke er opfyldt. Dette beror på, at der for tab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 46, stk. 14, vil være tale om tab, der realiseres før betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 2 er indført.

Til § 2

Til nr. 1

Der er tale om en tilpasning som følge af de nye begreber, der indføres i den finansielle lovgivning med gennemførelsen af MiFID-direktivet.

Der er ikke tale om indholdsmæssige ændringer, da den gældende bestemmelse allerede fastslår, at der ikke kan foretages afskrivning på bygninger, der anvendes til lignende virksomhed inden for den finansielle sektor.

Til nr. 2

Efter de gældende regler beskattes betalingsrettigheder, mælkekvoter og leveringsrettigheder for sukkerroer efter en særlig saldometode efter regler i afskrivningslovens § 40 C. Der er ingen regler om beskatningen af disse tre former for aktiver ved flytning til og fra Danmark. Derfor foreslås sådanne regler indsat i en ny § 40 D i afskrivningsloven. Der findes lignende regler andre steder i skattelovgivningen, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 37 og 38, ejendomsavancebeskatningslovens § 6 B, kursgevinstlovens § 37 og ligningslovens § 28.

Til nr. 3

Tilskud medregnes til den skattepligtige indkomst. Til gengæld kan efter afskrivningslovens § 44 udgifter til anskaffelse af afskrivningsberettigede aktiver - uanset reglerne i afskrivningsloven - straksafskrives i den skattepligtige indkomst for anskaffelsesåret i det omfang, udgifter er betalt af visse nærmere opregnede tilskud.

Med de foreslåede ændringer ajourføres henvisningerne til de enkelte tilskudsordninger.

Bestemmelsen omfatter en række EU-tilskudsordninger. Princippet for disse tilskudsordninger er, at EU yder tilskud til projekter på de konkrete områder. Desuden er der en offentlig medfinansiering af de nævnte projekter. Efter forslaget er derfor henvisningerne til EU forordninger ændret til henvisninger til de relevante danske love, der fastsætter regler og iværksætter foranstaltninger, som er nødvendige for at opfylde EU's forordninger.

En række bestemmelser i den gældende bestemmelse i afskrivningslovens § 44 eksisterer desuden ikke længere og foreslås ophævet.

Det drejer sig om følgende bestemmelser:

Bestemmelserne i afskrivningslovens § 44, stk. 1, nr. 3 og 4, om tilskud til finansielle instrumenter til udvikling af fiskeriet foreslås ophæves. De pågældende EU-ordninger eksisterer ikke længere.

Bestemmelserne i afskrivningslovens § 44, stk. 1, nr. 6, om tilskud til etablering af bedriftssundhedstjenester foreslås ophævet. Der gives ikke længere offentligt tilskud til etablering af bedriftssundhedstjenester. Bestemmelsen i lov om arbejdsmiljø blev ophævet i 2004.

Til de enkelte numre:Nr. 1

Efter forslaget erstattes »Dagspressen Finansieringsinstitut« med: »Dagbladsnævnet«. Ændringen er en følge af, at lov om Dagbladsnævnet har afløst lov om økonomisk bistand til Dagspressens Finansieringsinstitut.

Nr. 2 og 3

Lov om strukturforanstaltninger vedrørende fiskerisektoren er for tilskud vedrørende den nye EU-programperiode erstattet af lov om udvikling af fiskeri- og akvakulturen (fiskeriudviklingsloven).

Det er baggrunden for den foreslåede formulering af nr. 3.

Lov om strukturforanstaltninger vedrørende fiskerisektoren er dog fortsat gældende for tilskud, der er bevilget i den tidligere EU-programperiode. Projektudgifterne under dette program skal være afholdt og betalt inden udgangen af 2008. Den tidligere bestemmelse er derfor indsat i nr. 2.

Nr. 4

Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i afskrivningslovens § 44, stk. 1, nr. 11.

Nr. 5, 6 og 7

I forbindelse med strukturfondsperioden 2007-2013 er lov om administration at tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og tilhørende statslig medfinansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 31. august 2000, afløst af lov nr. 1599 af 20. december 2006 om administration af tilskud fra Den Europæiske regionalfond og Den Europæiske Socialfond. Det er baggrunden for den foreslåede formulering af nr. 5.

Lov om administration at tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og tilhørende statslig medfinansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 31. august 2000 er dog fortsat gældende for den tidligere programperiode. Projektudgifterne under disse programmer skal være afholdt og betalt inden udgangen af 2008, med mindre der gives dispensation herfor fra Europa Kommissionen. De tidligere bestemmelser om mål 2- og Interreg-tilskud er derfor indsat i nr. 6 og 7.

Nr. 8

Efter forslaget kan tilskud, der er ydet efter lov om udvikling af landdistrikterne, straksafskrives, når betingelserne i øvrigt er opfyldte. Herved medtages alle lovens investeringsordninger. Forslaget betyder, at der sker en udvidelse med »forbedringsordningen«. Baggrunden for at denne ordning ikke hidtil var omfattet af afskrivningslovens § 44, skyldes, at der blev ydet op til 10-årige tilskud, hvorfor straksafskrivning ikke var relevant. Desuden udvides strukturprojektordningen med tilskud til udviklingsprojekter og demonstrationsprojekter. Som ordningen imidlertid udmøntes i den nye landdistriktsudviklingslov, er den begrænset til kun at omfatte tilskud vedrørende nye processer og teknologier. Samlet set skønnes udvidelserne provenumæssigt ikke at medføre væsentlige forøgelser i provenutabet i forhold til de hidtidige ordninger.

»Lov om udvikling af landdistrikterne« har erstattet »landdistriktsstøtteloven«. »Landdistriktsstøtteloven« har tidligere erstattet bl.a. »lov om tilskud til strukturprojekter inden for jordbruget«.

Nr. 9

Strukturprojektordningen havde tidligere hjemmel i lov om tilskud til strukturprojekter inden for jordbruget.

Lov om tilskud til strukturprojekter inden for jordbruget blev erstattet af landdistriktsstøtteloven i forbindelse med overgangen til EU-programperioden 2000-2006. Der er ikke fastsat noget tidspunkt for afslutningen af projekterne under landdistriktsprogrammet.

Selvom landdistriktsstøtteloven er erstattet af landdistriktsloven, er den dog fortsat gældende for tilskud, der er bevilget i den tidligere EU-programperiode.

Nr. 10

Mål 5b-ordningen er blevet delvis erstattet af artikel 33-ordningen i forbindelse med overgangen til EU-programperioden 2000-2006. Der er ikke fastsat noget tidspunkt for afslutningen af projekterne under landdistriktsprogrammet.

Selvom artikel 33-ordningen nu delvist indgår i landdistriktsloven, er den dog fortsat gældende for tilskud, der er bevilget i den tidligere EU-programperiode.

Nr. 11

LEADER II-programmet er blevet erstattet af LEADER+ programmet i forbindelse med overgangen til EU-programperioden 2000-2006. Projektudgifterne under dette program skal være afholdt og betalt inden udgangen af 2008.

Til § 3

Til nr. 1

Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, der ikke er erhvervet som led i den skattepligtiges næring, skal som udgangspunkt medregnes ved indkomstopgørelsen efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven. Efter § 6 A i ejendomsavancebeskatningsloven kan en skattepligtig dog i visse tilfælde ved at genanskaffe en ny ejendom i forbindelse med afståelse af en fast ejendom udskyde beskatningen af fortjeneste ved afståelse af en fast ejendom til en senere ejendomsafståelse. Den skattepligtige kan således vælge mellem at lade sig beskatte ved afståelsen af ejendommen eller at udskyde beskatningen til en senere afståelse ved at modregne fortjenesten i anskaffelsessummen for den nyerhvervede ejendom.

Det er bl.a. en betingelse for anvendelse af reglerne om genanbringelse, at den skattepligtige enten erhverver fast ejendom i samme indkomstår, hvori den skattepligtige afstår fast ejendom, eller erhverver fast ejendom senest i det indkomstår, der følger efter afståelsesåret, eller har erhvervet fast ejendom i det seneste indkomstår forud for afståelsesåret.

Det er endvidere en betingelse, at den skattepligtige senest for det indkomstår, hvori erhvervelsen finder sted, begærer nedsættelsesreglen anvendt ved indsendelse af rettidig selvangivelse eller, såfremt erhvervelsen af fast ejendom finder sted i det seneste indkomstår forud for afståelsesåret, begærer reglen anvendt senest ved indsendelse af rettidig selvangivelse for afståelsesåret.

Efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 4, kan skatten under visse betingelser udskydes ved nedsættelse af anskaffelsessummen for udenlandske ejendomme.

Genanbringelse af fortjeneste i fast ejendom i udlandet er herefter betinget af, at ejeren, når denne er en fysisk person, på nedsættelsestidspunktet er skattepligtig til Danmark efter § 1 i kildeskatteloven uden at være hjemmehørende i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland i henhold til bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Af en konkret sag i Skatterådet fremgår det, at det på fraflytningstidspunktet kan være praktisk umuligt at selvangive for den forløbne periode, når der i perioden er tale om virksomhedsophør/påbegyndelse af ny virksomhed i udlandet i forbindelse med afståelse/erhvervelse af en erhvervsejendom.

Skatterådet har derfor truffet afgørelse om, at skatteyder inden fraflytning kan begære fortjeneste ved afståelsen af den danske ejendom genanbragt i den udenlandske ejendom. I forbindelse med begæringen skal skatteyder afgive de nødvendige oplysninger om de implicerede ejendomme, herunder et driftsbudget for den erhvervede ejendom, således at skattemyndighederne kan konstatere, om det formelle og reelle grundlag for genanbringelse efter ejendomsavancebeskatningslovens §§ 6 A-6 C er opfyldt. Hvis der er usikkerhed om driftsbudgettet, er skattemyndighederne berettiget til at begære de tidligere års resultater for den pågældende ejendom fremlagt. Den ændrede praksis betyder, at ejeren af ejendommen ikke behøver at opretholde sin skattepligt til Danmark indtil tidspunktet for indgivelse af selvangivelsen for at kunne genanbringe fortjenesten i en ejendom i udlandet. Når den skattepligtige ved indgivelse af disse oplysninger vælger at genanbringe fortjenesten i en ny ejendom i udlandet, gælder de samme regler, som hvis der først ved indgivelse af selvangivelse var foretaget et valg, dvs. det ikke er muligt at ændre valget efterfølgende, jf. SKM2006.730 SR.

Det er fortsat en betingelse for genanbringelse, at der indgives rettidig selvangivelse for det pågældende indkomstår, jf. § 6 A, stk. 2, i ejendomsavancebeskatningsloven. Hvis selvangivelsen ikke indleveres rettidig, betyder det, at betingelserne for genanbringelse ikke er opfyldte. Fortjenesten vil derfor blive beskattet efter ejendomsavancebeskatningslovens almindelige regler. En for sen indlevering af selvangivelsen betyder således ikke, at valget af genanbringelse kan ændres. Ejeren er på dette tidspunkt ikke længere skattepligtig i Danmark og opfylder derfor ikke længere betingelserne for at kunne genanbringe fortjenesten.

Med den foreslåede lovændring tydeliggøres reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven, så Skatterådets praksis direkte fremgår af bestemmelsen.

Til § 4

Til nr. 1

Bestemmelsen indeholder forslaget om, at udenlandske udbytter indgår i indkomstreguleringen af ejendomsværdiskatten på samme måde som indenlandske udbytter.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.3.

Til § 5

Til nr. 1

Der er tale om en tilpasning som følge af de nye begreber, der indføres i den finansielle lovgivning med gennemførelsen af MiFID-direktivet.

Forslaget betyder en udvidelse af den gruppe af obligationer, som indskud på etableringskonti kan anbringes i. Dette skyldes, at begrebet optaget til handel på et reguleret marked er bredere end begrebet børsnoteret.

Til § 6

Til nr. 1

Det foreslås, at der indføres mulighed for, at KommuneKredit kan anvende bestemmelserne i fusionsskattelovens kapitel 1 ved en fusion med et datterselskab, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Indførelsen af en sådan adgang vil betyde, at en fusion kan gennemføres uden afståelsesbeskatning af det indskydende datterselskab og med skattemæssig succession for KommuneKredit for så vidt angår de modtagne aktiver og passiver. Beskatningen vil dermed blive udskudt til det senere tidspunkt, hvor KommuneKredit måtte afstå de modtagne aktiver og passiver.

Det bemærkes i den forbindelse, at den skattemæssige behandling af aktiver og passiver, der inden en fusion besiddes af et datterselskab, ikke vil ændre sig, hvis aktiverne og passiverne ved en fusion overføres til KommuneKredit.

KommuneKredit er således i medfør af selskabsskattelovens 1, stk. 1, nr. 5 b, skattepligtig efter de samme regler som gælder for beskatningen af aktieselskaber.

Tilsvarende er KommuneKredit også efter kursgevinstloven som udgangspunkt skattepligtig efter de samme regler, som gælder for aktieselskaber, ligesom såvel KommuneKredit som foreningens datterselskaber vil blive beskattet efter lagerprincippet for så vidt angår gevinst og tab på fordringer og gæld.

Henvisningen i den foreslåede bestemmelse til fusionsskattelovens kapitel 1 indebærer, at en fusion af KommuneKredit og et datterselskab vil kunne gennemføres uden indhentelse af skattemyndighedernes tilladelse.

Til § 7

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 7 og 9.

Bestemmelsen fastslår, at den kontoførende investeringsforening ikke skal anvende overgangsreglen i aktieavancebeskatningslovens § 44 ved foreningens opgørelse af indtægter og udgifter. Efter aktieavancebeskatningslovens § 44 er salg af aktier fra små beholdninger af børsnoterede aktier (købt før den 1. januar 2006) skattefri. I stedet finder reglerne for personers opgørelse af gevinst og tab ved afståelse af almindelige børsnoterede aktier anvendelse.

I konsekvens af den foreslåede ændring af tabsfradragsadgangen fra et kildeartsbegrænset fradrag til et fuldt fradrag, forslås en tilsvarende ændring i forhold til foreningens opgørelse. Betingelsen om kendskab hos SKAT finder ikke anvendelse, da den er overflødig i denne sammenhæng.

Til § 8

Til nr. 1

Efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, er udenlandske personer skattepligtige af udbytte, som udloddes af et dansk selskab. Det samme gælder for afståelsessummen ved afståelse af aktier til det selskab, der har udstedt aktierne.

Skattepligten er - efter den gældende bestemmelse i § 2, stk. 5 - endeligt opfyldt ved den indeholdelse af udbytteskat, som det danske selskab skal foretage efter kildeskattelovens § 65.

§ 65, stk. 1, medfører, at ved enhver vedtagelse eller beslutning om udbetaling eller godskrivning af udbytte af aktier eller andele i et dansk selskab, skal vedkommende selskab indeholde 28 pct. af det samlede udbytte, med mindre andet er fastsat i medfør af stk. 4 eller følger af stk. 5 - 8.

Det foreslås at ændre kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, så det fremgår direkte, at udenlandske personer, der er skattepligtige af udbytter fra danske selskaber eller visse afståelsessummer, som hovedregel skal beskattes med 28 pct. af udbytterne eller afståelsessummerne.

Som nævnt i de almindelige bemærkninger foreslås det, at beskatningen kun skal være på 15 pct. , hvis personen, som oppebærer udbyttet, er hjemmehørende i en anden stat, Færøerne eller Grønland, som har en aftale med Danmark, der forpligter de to parters skattemyndigheder til at deltage i informationsudveksling. Aftalen kan være en dobbeltbeskatningsoverenskomsts artikel om informationsudveksling, EU's bistandsdirektiv, OECD/Europarådets bistandskonvention eller anden aftale. De udenlandske myndigheder skal kunne give de danske myndigheder oplysninger om den pågældende persons tilknytning til den pågældende stat.

Nedsættelsen af beskatningen fra 28 pct. til 15 pct. skal kun gælde, hvis den person, der oppebærer udbyttet, ejer mindre end 10 pct. af kapitalen i det danske selskab. Hvis personen er hjemmehørende i et land uden for EU, er det yderligere en betingelse, at den pågældende sammen med andre forbundne parter ejer mindre end 10 pct. af kapitalen i det udbyttebetalende selskab. Afgrænsningen af forbundne parter skal ske i overensstemmelse med ligningslovens § 2.

Nedsættelsen af beskatningen skal også gælde, hvis modtageren er fuldt skattepligtig til både Danmark og et andet land, men hjemmehørende i et andet land efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Det gælder, at beskatningen på 15 pct. eventuelt skal nedsættes til en lavere sats, hvis det er aftalt i Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med den stat, hvor den person, der oppebærer udbyttet, er hjemmehørende.

Uanset nedsættelsen af skattesatsen fra 28 pct. til 15 pct. skal udbytteskat fortsat indeholdes med 28 pct. med mulighed for efterfølgende hel eller delvis tilbagebetaling af den indeholdte skat, så beskatningen bliver på 15 pct. eller en lavere sats, der er aftalt i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, dog således at der i visse tilfælde opkræves udbytteskat med den sats, der er aftalt i en sådan overenskomst.

Til nr. 2

Efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 8, er udenlandske personer skattepligtige af royalties, som hidrører her fra landet. Efter § 2, stk. 6, er skattepligten endeligt opfyldt ved den indeholdelse af royaltyskat, som den danske betaler skal foretage efter kildeskattelovens § 65 C. Royaltyskatten er på 28 pct.

Som nævnt i de almindelige bemærkninger foreslås det at nedsætte royaltyskatten til 25 pct.

Det foreslås at ændre kildeskattelovens § 2, stk. 6, så det fremgår direkte, at udenlandske personer, der er skattepligtige af royalty, skal beskattes med 25 pct. af royalty-beløbet.

Til nr. 3

Efter kildeskattelovens § 48 B beregnes skatten for arbejdsudlejede personer som 30 pct. af bruttoindtægten. Det foreslås, at udenlandske obligatoriske arbejdsgiverbidrag som omhandlet i ligningslovens § 8 M, stk. 4, som affattet ved § 11, nr. 5 i dette lovforslag, fragår ved beregningen af 30 pct.-skatten.

Til nr. 4

Der er tale om en tilpasning til de nye begreber, der indføres i den finansielle lovgivning som følge af gennemførelsen af MiFID-direktivet.

Bestemmelsen indeholder en reference til reglen i ligningslovens § 16 B, stk. 1, om tilbagesalg af aktier til det udstedende selskab, og fastslår at der skal indeholdes udbytteskat ved tilbagesalg af ikke børsnoterede aktier mv.

Der foreslås, at der sker en tilpasning af begrebsanvendelsen efter samme princip, som den tilpasning, der er foreslået i forhold til ligningslovens § 16 B, stk. 5 - se lovforslagets § 11, nr. 15 og bemærkningerne hertil.

Da der her er tale om ikke børsnoterede aktier mv. foreslås en tilsvarende negativ afgrænsning.

Til nr. 5 og 6

Den gældende bestemmelse i kildeskattelovens § 65 omhandler et selskabs pligt til at indeholde udbytteskat, når det udlodder udbytte. Stk. 3 medfører, at reglerne finder tilsvarende anvendelse på udlodninger og udbetalinger m.v., foretaget af investeringsselskaber og investeringsforeninger. Stk. 8 medfører, at der skal indeholdes 16,5 pct. i udbytteskat af udbytte af aktier og andele, som betales til investeringsselskaber.

Det foreslås at ændre § 65, stk. 3, ved et nyt 4. pkt. om, at reglerne om pligt til at indeholde udbytteskat ikke gælder, for så vidt angår udbytte, som en udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, eller et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, udlodder til et investeringsselskab, hvis investeringsforeningen eller førstnævnte investeringsselskab efter vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i danske selskaber, bortset fra aktier i det administrationsselskab, der administrerer foreningen eller selskabet.

Det foreslås på tilsvarende måde at ændre § 65, stk. 8.

Samtidig foreslås det at ændre § 65, stk. 8, så den nuværende pligt til at indeholde udbytteskat på 16,5 pct. af udlodninger til et investeringsselskab, omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, ændres, så der alene skal indeholdes de 15 pct., som investeringsselskabet skal beskattes med.

Endvidere ændres § 65, stk. 8, for så vidt angår udbytte, som en udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, eller et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, udlodder til et investeringsselskab, hvis investeringsforeningen eller førstnævnte investeringsselskab efter vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i danske selskaber.

Til nr. 7 og 8

Ændringerne vedrører pligten til indeholdelse af royaltyskat, jf. kildeskattelovens § 65 C.

Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra g, er udenlandske selskaber som hovedregel skattepligtige af royalties, hidrørende fra kilder her i landet. Skattepligten gælder dog ikke for royalties, som et dansk selskab betaler til et koncernforbundet selskab i en anden EU-stat, hvis betingelserne i EU's rente/royaltydirektiv er opfyldt. Efter § 2, stk. 2, sidste pkt., er skattepligten endeligt opfyldt ved den indeholdelse af royaltyskat, som den danske betaler skal foretage efter kildeskattelovens § 65 C.

Kildeskattelovens § 65 C, stk. 1, medfører, at i forbindelse med enhver udbetaling eller godskrivning af royalty til en person eller et selskab i udlandet, skal den, for hvis regning udbetalingen eller godskrivningen foretages, indeholde en royaltyskat på 30 pct. af den udbetalte eller godskrevne royalty.

Det foreslås at nedsætte satsen for royaltyskat til 25 pct.

Efter § 65 C, stk. 2, kan told- og skatteforvaltningen fastsætte regler om, at royaltyskatten kan indeholdes med et beløb, der er lavere end 30 pct.

Det foreslås at ændre stk. 2 som konsekvens af ændringen af stk. 1.

Til nr. 9 og 10

Ændringerne vedrører pligten til indeholdelse af renteskat, jf. kildeskattelovens § 65 D.

Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, er udenlandske selskaber på visse betingelser skattepligtige af renter, som betales af et koncernforbundet selskab her i landet. Skattepligten gælder dog ikke for renter, som et dansk selskab betaler til et koncernforbundet selskab i en anden EU-stat, hvis betingelserne i EU's rente/royaltydirektiv er opfyldt.

Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra h, er udenlandske selskaber på visse betingelser skattepligtige af kursgevinster af visse fordringer, såfremt debitor er et koncernforbundet selskab her i landet.

Efter § 2, stk. 2, 3. pkt., er skattepligten af renter og kursgevinster endeligt opfyldt ved den indeholdelse af renteskat, som den danske betaler skal foretage efter kildeskattelovens § 65 C.

Kildeskattelovens § 65 D, stk. 1, medfører, at i forbindelse med enhver udbetaling eller godskrivning af renter til et selskab i udlandet, som er skattepligtig af renterne, skal den, for hvis regning udbetalingen eller godskrivningen foretages, indeholde en renteskat på 30 pct. af de udbetalte eller godskrevne renter. Efter stk. 3 skal der ved indfrielse af gæld til et selskab, der er skattepligtig af kursgevinsten, foretages indeholdelse af 30 pct. renteskat.

Det foreslås at nedsætte satsen for renteskat til 25 pct.

Til nr. 11

Efter de gældende regler kan personer omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 38, ejendomsavancebeskatningslovens § 6 B, kursgevinstlovens § 37 eller ligningslovens § 28 få henstand med betaling af skatten, når de flytter fra Danmark. Det foreslås, at personer omfattet af de foreslåede regler om beregning af skat af betalingsrettigheder, mælkekvoter og leveringsrettigheder for sukkerroer efter den foreslåede nye § 40 D i afskrivningsloven, jf. lovforslagets § 2, nr. 2, får en tilsvarende mulighed for at få henstand med betaling af skatten af disse aktiver ved flytning fra Danmark.

Til nr. 12

Der er tale om en tilpasning som følge af de nye begreber, der indføres i den finansielle lovgivning med gennemførelsen af MiFID-direktivet.

Forslaget betyder en udvidelse af den gruppe af obligationer, som kan anvendes som sikkerhedsstillelse. Dette skyldes, at begrebet optaget til handel på et reguleret marked er bredere end begrebet børsnoteret.

Til § 9

Til nr. 1

Efter de gældende regler udgår et selskab, der går konkurs, kun af sambeskatningen, hvis konkursen behandles efter reglerne i Danmark eller et af de nordiske lande. Ændringen indebærer, at et udenlandsk selskab, der indgår i en dansk sambeskatning, udgår af sambeskatningen fra begyndelsen af det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges - uanset hvilket lands konkursregler, der anvendes ved behandlingen af konkursen.

Virkningerne for den internationale sambeskatning af, at et selskab går konkurs, vil således efter forslaget være den samme uanset hvilket lands konkursregler, der finder anvendelse.

Teknisk sker ændringen ved at bestemmelsen i konkursskattelovens § 4, stk. 3, flyttes over i sambeskatningsreglerne i selskabsskatteloven, jf. lovforslagets § 16, nr. 5. Derved kan bestemmelsen anvendes i tilfælde, hvor konkursskatteloven ellers ikke finder anvendelse - nemlig når et selskabs konkurs ikke behandles efter konkursreglerne i et af de nordiske lande.

Til § 10

Til nr. 1

Der er tale om en tilpasning som følge af de nye begreber, der indføres i den finansielle lovgivning med gennemførelsen af MiFID-direktivet.

Bestemmelsen er en undtagelse til reglen om, at der ikke er fradrag for tab på fordringer på koncernforbundne selskaber. Forslaget betyder en udvidelse af den gruppe af obligationer og fordringer, hvor tab kan fradrages på trods af en koncernforbindelse. Dette skyldes, at begrebet optaget til handel på et reguleret marked er bredere end begrebet børsnoteret.

Til nr. 2

Der er tale om en tilpasning som følge af de nye begreber, der indføres i den finansielle lovgivning med gennemførelsen af MiFID-direktivet.

Bestemmelsen omhandler visse situationer, hvor der er adgang til at anvende lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab uden krav om indhentelse af en forudgående tilladelse.

Forslaget betyder på den ene side en udvidelse af den gruppe af obligationer, hvor lagerprincippet kan vælges automatisk, og på den anden side en indskrænkning af den gruppe af fordringer og gæld, hvor lagerprincippet kan vælges automatisk, for så vidt angår opgørelse af gevinst og tab som følge af valutakursændringer. Dette skyldes, at der ikke er lighedstegn mellem begrebet optaget til handel på et reguleret marked og begrebet børsnoteret. Og tilsvarende at der ikke er lighedstegn mellem begrebet ikke optaget til handel på et reguleret marked og begrebet ikke børsnoteret.

Til nr. 3

Der er tale om en tilpasning som følge af de nye begreber, der indføres i den finansielle lovgivning med gennemførelsen af MiFID-direktivet.

Forslaget vil formentlig indebære en lille stramning. Den gruppe af valutakontrakter indgået i forbindelse med sædvanlige aftaler om levering af varer, som vil være undtaget fra beskatning som finansiel kontrakt, vil således formentlig blive lidt mindre. Det skyldes, at der ikke er identitet mellem begrebet »ikke noteret på børs« og begrebet »ikke optaget til handel på et reguleret marked«.

Til nr. 4

Der er tale om en tilpasning som følge af de nye begreber, der indføres i den finansielle lovgivning med gennemførelsen af MiFID-direktivet.

Til § 11

Til nr. 1

Der er tale om en tilpasning som følge af de nye begreber, der indføres i den finansielle lovgivning med gennemførelse af MiFID-direktivet.

Ligningslovens § 7 H, stk. 7, indeholder reglerne for den attest, som revisoren eller advokaten skal afgive vedrørende aftaler om medarbejderaktieordninger omfattet af ligningslovens § 7 H. Der skal gives supplerende oplysninger, hvis aktien eller købe- eller tegningsretten ikke er børsnoteret.

Det foreslås som følge af den ændrede begrebsanvendelse at erstatte udtrykket »ikke er børsnoterede« med »ikke er optaget til handel på et reguleret marked«. Herved forstås bl.a. aktier mv., der handles i rent privat regi.

Til nr. 2

Bestemmelsen indeholder forslaget om at ophæve særreglen om fuldt fradrag for visse repræsentationsudgifter.

Der kan i øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.

Til nr. 3, 4, 7 og 8

Bestemmelserne indeholder forslaget om fradragsret for gaver til udenlandske foreninger mv. Disse skal være godkendte som velgørende i deres hjemland, og foreningerne skal således overfor de danske myndigheder være i stand til at dokumentere, f.eks. under henvisning til deres lands skattelovgivning, at de er fritaget for indkomstskat, fordi de har status som en velgørende forening mv. De behøver ikke at være omfattet en gaveordning som den danske, men dokumentation herfor ville umiddelbart også være tilstrækkelig.

Efter de gældende regler i ligningslovens § 8 A, stk. 1, og § 12, stk. 2, er fradrag ved gaver til danske foreninger mv. f.eks. betinget af, at foreningen mv. har indberettet indbetalingen til told- og skatteforvaltningen. Bestemmelserne henviser i den forbindelse til indberetningsbestemmelsen i § 8 Æ i skattekontrolloven.

Da skattekontrollovens bestemmelser om pålæg af en indberetningspligt for fysiske eller juridiske personer imidlertid ikke kan omfatte foreninger mv. i udlandet, går forslaget ud på at betinge fradraget af, at foreningen mv. har indberettet indbetalingen til told- og skatteforvaltningen i overensstemmelse med de regler, som er fastsat af skatteministeren i medfør af skattekontrollovens § 8 Æ, stk. 3.

Herved betinges fradraget direkte af, at foreningen har fulgt reglerne i indberetningsbekendtgørelsen. Det gælder både danske foreninger og udenlandske foreninger.

Til nr. 5

Den foreslåede regel medfører, at en lønmodtager, som er hjemmehørende i et andet EU-land eller EØS-land, kan få fradrag ved dansk beskatning for udenlandske obligatoriske sociale arbejdsgiverafgifter, som den pågældende har afholdt efter en aftale med sin danske arbejdsgiver i overensstemmelse med De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring for arbejdstagere, selvstændigt erhvervsdrivende og deres familier, der flytter inden for Fællesskabet .

Det foreslås, at skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om opkrævning og afregning af de sociale bidrag. Der vil herefter kunne fastsættes regler om, at den danske arbejdsgiver skal opkræve de udenlandske sociale bidrag og afregne dem til den relevante udenlandske sociale myndighed, enten direkte eller via SKAT. En sådan ordning vil muligvis kræve, at der indgås aftale med de udenlandske myndigheder herom.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 4.6.

Til nr. 6

Bestemmelsen indeholder forslaget om at ophæve særreglen hvorefter eksportmedarbejdere udover at modtage skattefri godtgørelser fra arbejdsgiveren i nogle tilfælde kan fradrage de samme udgifter i den skattepligtige indkomst.

Der kan i øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.1.

Til nr. 9

Der er tale om en tilpasning som følge af de nye begreber, der indføres i den finansielle lovgivning med gennemførelsen af MiFID-direktivet.

Efter ligningslovens § 15, stk. 7 og 8 indtræder der i visse situationer underskudsbegrænsning ved et skift i ejerkredsen på mere end 50 pct. Dette gælder dog ikke i forhold til selskaber, hvis aktier er børsnoterede.

Efter forslaget ændres dette, således at den nævnte bestemmelse om underskudsbegrænsning ikke gælder i forhold til selskaber, hvis aktier er optaget til handel på et reguleret marked.

Forslaget betyder en udvidelse af den gruppe af selskaber, som omfattes af undtagelsen. Dette skyldes, at begrebet optaget til handel på et reguleret marked er bredere end begrebet børsnoteret.

Til nr. 10-12

Der er tale om en tilpasning som følge af de nye begreber, der indføres i den finansielle lovgivning med gennemførelsen af MiFID-direktivet.

Ligningslovens § 15, stk. 10 er en bestemmelse om gennemsigtighed for moderselskaber ved opgørelsen af, om der er sket et ejerskifte på mere end 50 pct. i selskabet. Bestemmelsen har til formål at sikre, at der også indtræder underskudsbegrænsning, hvor et selskab med underskud overdrages, ved at aktierne i et moderselskab overdrages.

Bestemmelsen gælder ikke for moderselskaber, hvis aktier er børsnoterede. Endvidere finder bestemmelsen i visse tilfælde heller ikke anvendelse for ikke-børsnoterede moderselskaber, der har hjemsted i en stat, som Danmarks har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, Grønland, Færøerne eller i en EU-medlemsstat. Derudover indeholder bestemmelsen en række lempelser. Moderselskaber, hvis aktier bliver børsnoteret indenfor et nærmere angivet tidsrum, kan vælge, at reglen om gennemsigtighed skal finde anvendelse, forudsat at aktierne er noteret på navn. Ophører aktierne i et moderselskab med at være børsnoterede indenfor et nærmere angivet tidsrum, foreligger der ikke ejerskifte. Endelig er der mulighed for at vælge gennemsigtighed ved en aktieombytning mellem et ikke børsnoteret og et børsnoteret selskab.

Til nr. 13

Der er tale om en redaktionel ændring. Likvidationsprovenu, der udloddes i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, behandles i visse situationer efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven og i visse situationer efter ligningslovens § 16 A.

Af aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 1 fremgår, at udlodning af likvidationsprovenu fra en investeringsforening omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 1, er omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler. Endvidere fremgår, at udlodning af likvidationsprovenu fra en investeringsforeninger, der har valgt beskatning efter aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 2, er omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler, i det omfang udlodningen overstiger minimumsudlodningen for tiden fra indkomstårets begyndelse til ophørstidspunktet.

Som en pendant til sidstnævnte skulle det af ligningslovens § 16 A, stk. 1 fremgå, at udlodning af likvidationsprovenu fra en investeringsforening, der har valgt beskatning efter aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 2, er omfattet af reglerne i ligningslovens § 16 A, i det omfang udlodningen ikke overstiger minimumsudlodningen for tiden fra indkomstårets begyndelse til ophørstidspunktet.

Ved en fejl blev de pågældende investeringsforeninger i ligningslovens § 16 A defineret som foreninger omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 21 i stedet for - det ellers korrekte - som foreninger, der har valgt beskatning efter aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 2.

Til nr. 14

Når aktier i et investeringsaktieselskab, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, sælges tilbage til dette, kræves der dispensation for, at salget medfører beskatning efter de almindelige regler.

Aktier i investeringsaktieselskaber, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, og investeringsforeningsbeviser i investeringsforeninger, der er omfattet af samme bestemmelse, er omfattet af løbende beskatning efter det såkaldte lagerprincip. Det medfører, at for hvert år opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem værdien af aktierne/investeringsforeningsbeviserne ved årets udgang og ved årets begyndelse. Der er altså tale om, at urealiseret gevinst eller tab indgår ved beskatningen.

Ved salg realiseres en gevinst eller et tab. Gevinst eller tab opgøres som før, idet værdien ved salget anvendes i stedet for værdien ved årets udgang. Sælger skal altså medregne værdien ved salget med fradrag af værdien ved årets begyndelse.

For så vidt angår salg af investeringsforeningsbeviser, gælder dette både ved salg til tredjemand og ved salg til investeringsforeningen selv.

For aktier i et investeringsaktieselskab gælder det anførte imidlertid kun ved salg til tredjemand. Ved salg til selskabet selv beskattes derimod hele salgssummen uden fradrag af værdien ved årets begyndelse. Sælger kan imidlertid søge om dispensation, så tilbagesalget behandles som salg til tredjemand. Dispensationen skal gives, fordi der ellers vil kunne opstå dobbeltbeskatning som følge af det manglende fradrag af værdien ved årets begyndelse.

Dispensationen er imidlertid et overflødigt mellemled. Det foreslås derfor, at reglen om beskatning af hele salgssummen ved tilbagesalg ikke skal gælde for tilbagesalg af aktier i et investeringsaktieselskab, hvorved kravet om dispensation bortfalder.

Til nr. 15

Der er tale om en tilpasning som følge af de nye begreber, der indføres i den finansielle lovgivning med gennemførelsen af MiFID-direktivet.

Efter bestemmelsen sker der ikke udbyttebeskatning ved tilbagesalg af børsnoterede aktier til det udstedende selskab. I stedet beskattes salget efter aktieavancebeskatningslovens regler. Sælger kan dog vælge, at tilbagesalget skal være omfattet af reglen om udbyttebeskatning.

Efter forslaget ændres dette, således at reglen udvides til at omfatte tilbagesalg af aktier i selskaber, hvis aktier er optaget til handel på et reguleret marked. Ændringen vurderes at være neutral, da aktionæren fortsat har mulighed for at vælge udbyttebeskatning i stedet for beskatning efter aktieavancebeskatningsloven.

Til nr. 16

Der er tale om en redaktionel ændring.

Til § 12

Til nr. 1

Der er tale om en tilpasning som følge af de nye begreber, der indføres i den finansielle lovgivning med gennemførelsen af MiFID-direktivet.

Til § 13

Til nr. 1

Der er tale om en tilpasning som følge af de nye begreber, der indføres i den finansielle lovgivning med gennemførelsen af MiFID-direktivet.

Pensionsafkastbeskatningslovens § 7, stk. 7, indeholder reglerne for opgørelse af den del af opsparingen i pengeinstitutordninger fra før 1983, der er fritaget for pensionsafkastskat.

Det foreslås som følge af den ændrede begrebsanvendelse at ændre udtrykket »børskursværdien« til »kursværdien«.

Til nr. 2

Der er tale om en tilpasning som følge af de nye begreber, der indføres i den finansielle lovgivning med gennemførelsen af MiFID-direktivet.

Den gældende pensionsafkastbeskatningslovs § 13, stk. 7, indeholder reglerne for opgørelsen af beskatningsgrundlaget for unoterede aktier og anparter, hvori en pensionsopsparer har anbragt en rate- eller kapitalpensionsordning. Det drejer sig om pensionsordninger oprettet i et pengeinstitut. Opgørelsen adskiller sig fra de almindelige regler i pensionsafkastbeskatningsloven for opgørelsen af beskatningsgrundlaget. Grunden til, at der er særlige regler for opgørelsen af beskatningsgrundlaget for unoterede aktier og anparter, er, at de ikke handles dagligt i et marked som tilfældet er for noterede aktier. Reglerne gælder ikke for aktier, der i dag handles på en autoriseret markedsplads eller en alternativ markedsplads.

Det foreslås som følge af den ændrede begrebsanvendelse at ændre udtrykket »unoterede aktier og anparter« til »aktier og anparter, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet«. Udtrykket et »nationalt eller EU-reguleret marked« foreslås ændret til et »reguleret marked«.

Det følger af Finanstilsynets regler, at pensionsordninger kan placeres (i unoterede kapitalandele) i aktieselskaber i et land inden for EU/EØS.

Til nr. 3

Der er tale om en tilpasning som følge af de nye begreber, der indføres i den finansielle lovgivning med gennemførelsen af MiFID-direktivet.

Pensionsafkastbeskatningslovens § 13 a, stk. 2, indeholder regler for opgørelsen af beskatningsgrundlaget for andele i kommanditselskaber, hvori en pensionsopsparer har anbragt en rate- eller kapitalpensionsordning. Værdien af andelen fastsættes på grundlag af et regnskab for kommanditselskabet, idet værdien af unoterede aktier og anparter dog fastsættes til det pågældende selskabs indre værdi.

Til § 14

Til nr. 1

Pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 3, vedrører beregningen af en amortisationsrente til brug for fastsættelsen af et udbetalingsforløb i en rateordning, der ved uændret rente i hele udbetalingsperioden giver lige store årlige rater. I beregningen indgår en effektiv obligationsrente for fastforrentede obligationer i åbne serier, der noteres på Københavns Fondsbørs, bortset fra bl.a. konverterbare obligationer noteret over pari.

Det foreslås som følge af den ændrede begrebsanvendelse på det finansielle område at ændre udtrykkene »noteres« og »noteret over pari« til »optages til handel« henholdsvis »hvor kursen er over pari«.

Til nr. 2

I pensionsbeskatningslovens § 17 A er der fastsat regler om, at hvis en kontohaver med en pengeinstitutordning vælger at udtage unoterede aktier og anparter, der ikke handles på et nationalt eller EU-retligt marked, fra det særskilte depot og erhverve disse for frie midler, skal kontohaveren give oplysning til pengeinstituttet om værdien af aktierne og anparterne til brug for eventuel beskatning efter pensionsbeskatningsloven.

Det foreslås som følge af den ændrede begrebsanvendelse på det finansielle område at ændre afgrænsningen »unoterede aktier og anparter, der ikke handles på et nationalt eller EU-retligt marked « til »aktier og anparter, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet«.

Til nr. 3

Pensionsbeskatningslovens § 30 B, stk. 1, indeholder regler om, at en kontohaver, der opnår at eje 25 pct. eller mere af aktiekapitalen i et selskab, inden for 3 måneder skal nedbringe ejerandelen til under 25 pct. Kravet om en ejerandel på mindst 25 pct. er fastsat i Finanstilsynets bekendtgørelse om puljepension og andre skattebegunstigede opsparingsformer m.v.

Hvis kontohaveren ikke nedbringer sin ejerandel til under 25 pct., skal kontohaveren give meddelelse til pengeinstituttet om overskridelse af ejergrænsen på 25 pct. Herefter skal der betales afgift af den del af pensionsordningen, der kan henføres til placeringen i unoterede aktier, og som kunne være udbetalt ved ophævelse af ordningen.

Det foreslås som følge af den ændrede begrebsanvendelse på det finansielle område i pensionsbeskatningslovens § 30 B, stk. 1, 1. pkt., at ændre afgrænsningen således, at reglerne vedrører aktier, der ikke handles et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.

Til nr. 4

Det foreslås som følge af den ændrede begrebsanvendelse på det finansielle område at erstatte udtrykket »det unoterede selskab« i pensionsbeskatningslovens § 30 B, stk. 1, 5. pkt., med en henvisning til »et selskab, som nævnt i 1. pkt.«.

Til nr. 5

Det er i pensionsbeskatningslovens § 30 B, stk. 2, fastsat, at hvis en kontohaver ikke inden udløbet af 1 måneds fristen i pensionsafkastbeskatningslovens § 29 A har givet oplysninger om værdierne til brug for beskatningen efter pensionsafkastbeskatningsloven, skal der betales afgift efter reglerne i pensionsafkastbeskatningsloven. Der skal betales afgift af den del af ordningen, der kan henføres til aktierne i det unoterede selskab, og som kunne være udbetalt ved en ophævelse af ordningen.

Som følge af den ændrede begrebsanvendelse på det finansielle område foreslås det i pensionsbeskatningslovens § 30 B, stk. 2, at erstatte udtrykke »det unoterede selskab« med en henvisning til »et selskab, som nævnt i stk. 1, 1. pkt.«.

Til nr. 6

Det er i pensionsbeskatningslovens § 30 B, stk. 3, fastsat, at hvis den samlede værdi af rate- og kapitalpensioner, bortset fra den del, der er placeret i et unoteret selskab, falder til under 350.000 kr. den 30. november, skal de unoterede aktier og anparter enten sælges eller erhverves for frie midler inden for 3 måneder. Hvis det ikke sker, skal kontohaveren meddele dette til pengeinstituttet. Herefter skal der betales afgift af den del af ordningen, der kan henføres til de unoterede aktier, og som kunne være udbetalt ved en ophævelse af ordningen.

Det foreslås som følge af den ændrede begrebsanvendelse på det finansielle område at ændre udtrykket »unoteret aktie- og anpartsselskab« m.m. i pensionsbeskatningslovens § 30 B, stk. 3, med en henvisning til »et aktie- og anpartsselskab, som nævnt i stk. 1, 1. pkt.«.

Til § 15

Til nr. 1

Det foreslås at ophæve reglen om, at ved udlodninger fra en udloddende investeringsforening kan den aktieindkomstbeskattede del af udlodningerne maksimalt udgøres af indkomstårets udbytter og nettogevinster ved salg af aktier i indkomståret (uanset aktiernes ejertid) eller nettotab ved salg af aktier i indkomståret (uanset aktiernes ejertid).

Udgangspunktet for beskatning af udlodninger fra udloddende investeringsforeninger er, at disse beskattes ud fra et transparensprincip, dvs. som afkastet ved en direkte investering. Ovennævnte regel indebærer imidlertid, at udlodning, der ud fra transparensprincippet burde beskattes som aktieindkomst, i stedet beskattes som kapitalindkomst. På den baggrund foreslås en ophævelse af begrænsningsreglen. Der kan i øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 4.2.2.

Til § 16

Til nr. 1

Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, er udenlandske selskaber skattepligtige af udbytte, som udloddes af et dansk selskab. Det samme gælder for afståelsessummen ved afståelse af aktier til det selskab, der har udstedt aktierne.

Skattepligten er - efter den gældende bestemmelse i § 2, stk. 2, 2. pkt. - endeligt opfyldt ved den indeholdelse af udbytteskat, som det danske selskab skal foretage efter kildeskattelovens § 65.

§ 65, stk. 1, medfører, at ved enhver vedtagelse eller beslutning om udbetaling eller godskrivning af udbytte af aktier eller andele i et dansk selskab, skal vedkommende selskab indeholde 28 pct. af det samlede udbytte, medmindre andet er fastsat i medfør af stk. 4 eller følger af stk. 5 - 8.

Det foreslås at ændre selskabsskattelovens § 2, stk. 2, så det fremgår direkte, at udenlandske selskaber, der er skattepligtige af udbytter fra danske selskaber eller visse afståelsessummer, som hovedregel skal beskattes med 28 pct. af udbytterne eller afståelsessummerne.

Som nævnt i de almindelige bemærkninger foreslås det, at beskatningen kun skal være på 15 pct. , hvis selskabet, som oppebærer udbyttet, er hjemmehørende i en anden stat, Færøerne eller Grønland, som har en aftale med Danmark, der forpligter de to parters skattemyndigheder til at deltage i informationsudveksling. Aftalen kan være en dobbeltbeskatningsoverenskomsts artikel om informationsudveksling, EU's bistandsdirektiv, OECD/Europarådets bistandskonvention eller anden aftale. De udenlandske myndigheder skal kunne give de danske myndigheder oplysninger om ejerne af det pågældende udenlandske selskab og dette selskabs aktivitet. De danske skattemyndigheder skal f.eks. kunne få verificeret, at det udenlandske selskab ikke er kontrolleret af et andet udenlandsk selskab og alene oprettet med henblik på at undgå 10 pct. grænsen ved at opdele ejerskabet i det udbyttegivende danske selskab for at opnå nedsættelse af udbyttebeskatningen.

Nedsættelsen af beskatningen fra 28 pct. til 15 pct. skal kun gælde, hvis det udenlandske selskab, der oppebærer udbyttet, ejer mindre end 10 pct. af kapitalen i det danske selskab. Hvis selskabet er hjemmehørende i et land uden for EU, er det yderligere en betingelse, at det sammen med andre forbundne parter ejer mindre end 10 pct. af kapitalen i det udbyttebetalende selskab. Afgrænsningen af forbundne parter skal ske i overensstemmelse med ligningslovens § 2.

Nedsættelsen af beskatningen skal også gælde, hvis det selskab, der oppebærer udbytte, er fuldt skattepligtig til både Danmark og et andet land, men hjemmehørende i et andet land efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Det gælder, at beskatningen på 15 pct. eventuelt skal nedsættes til en lavere sats, hvis det er aftalt i Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med den stat, hvor det selskab, der oppebærer udbyttet, er hjemmehørende.

Uanset nedsættelsen af skattesatsen fra 28 pct. til 15 pct. skal udbytteskat fortsat indeholdes med 28 pct. med mulighed for efterfølgende hel eller delvis tilbagebetaling af skatten i overensstemmelse med en dobbeltbeskatningsoverenskomst, dog således at der i visse tilfælde opkræves udbytteskat med den sats, der er aftalt i en sådan overenskomst.

§ 2, stk. 2, foreslås samtidigt ændret, så det også fremgår direkte, at udenlandske selskaber, der er skattepligtige af royalties og visse renter her fra landet, skal beskattes med 25 pct. af disse betalinger.

Til nr. 2

Den gældende bestemmelse i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, 2. pkt., medfører, at et skattefrit investeringsselskab, som defineret i aktieavancebeskatningslovens § 19, alligevel beskattes med 15 pct. af udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, fra et dansk selskab, som ikke selv er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 2. 3. pkt. medfører, at hvis det danske selskab indeholder udbytteskat på over 15 pct., kan det for meget indeholdte tilbagesøges.

Den foreslåede ændring af § 3, stk. 1, nr. 19, medfører, at et investeringsselskab, som defineret i aktieavancebeskatningslovens § 19, ikke skal beskattes af udbytte fra en dansk udloddende investeringsforening, som defineret i ligningslovens § 16 C, eller et andet investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, hvis investeringsforeningen eller det andet investeringsselskab efter vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i selskaber, der er hjemmehørende her i landet.

Den foreslåede undtagelse svarer til den gældende undtagelse for udbytte, som et investeringsselskab modtager fra et selskab, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 2, dvs. en investeringsforening, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven.

Den foreslåede undtagelse fra 15 pct. skatten skal gælde for udbytte fra bevisudstedende investeringsforeninger og udbytte fra andre investeringsselskaber.

De gældende regler for kontoførende investeringsforeninger går ud på, at en kontoførende forening, som erhverver ret til udbytte, selv skal indeholde udbytteskat af udbytte fra danske aktier, men ikke indeholde udbytteskat af udbytte fra udenlandske aktier. Udbytte fra en kontoførende forening er ikke omfattet af reglerne om indeholdelse af udbytteskat, idet indkomsten i foreningen allerede beskattes på indtjeningstidspunktet efter de særlige regler i lov om beskatning af medlemmer i kontoførende investeringsforeninger. Lovforslaget ændrer ikke på disse regler.

Samtidig udvides § 3, stk. 1, nr. 19, så et investeringsselskab også skal beskattes med 15 pct. af afståelsessummer, som investeringsselskabet opnår ved afståelse af aktier og andele i et dansk selskab til det selskab, der har udstedt aktierne eller andelene, jf. ligningslovens § 16 B, stk. 1. Udvidelsen skal dog ikke omfatte tilfælde, hvor det (andet) selskab ikke kan investere i aktier i danske selskaber, bortset fra et selskab, der administrerer det pågældende (andet) selskab.

Udvidelsen af 15 pct. beskatningen skal ikke omfatte afståelse af aktier og andele i en obligationsbaseret investeringsforening, som omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 2.

Udvidelsen af 15 pct. beskatningen omfatter ikke afståelsessummer i tilfælde, som ikke er omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1. Det gælder f.eks. ved afståelse af investeringsforeningsbeviser, jf. ligningslovens § 16 B, stk. 3.

Endeligt ophæves sætningen om tilbagebetaling af skat i tilfælde, hvor der er indeholdt højere udbytteskat end 15 pct., idet kildeskattelovens § 65, stk. 8, foreslås ændret, så der kun indeholdes 15 pct. udbytteskat i stedet for 16,5 pct.

Til nr. 3 og 4

Der er tale om rettelser af stavefejl i den vedtagne lov nr. 540 af 6. juni 2007. Den vedtagne lov svarer ikke til de ændringsforslag der er optrykt i Folketingets skatteudvalgs betænkning til lovforslag L 213.

Til nr. 5

Med forslaget flyttes den gældende bestemmelse i konkursskattelovens § 4, stk. 3, til sambeskatningsreglerne i selskabsskatteloven, jf. også bemærkningerne til § 9. Samtidig foreslås det præciseret, at der skal ske (ordinær) genbeskatning efter § 31 A, stk. 10, når det udenlandske selskab eller udenlandske faste driftssted forlader sambeskatningen på grund af konkurs - på samme måde som hvis selskabet ikke længere var en del af koncernen.

Til § 17

Til nr. 1

Efter skatteforvaltningslovens § 49, 2. pkt., kan skatteministeren beslutte, at en sag, som Landsskatteretten har afgjort, skal genoptages, hvis Skatteministeriet ikke kan forventes at få medhold i sagen, dersom den indbringes for domstolene af den, der har tabt sagen ved Landsskatteretten.

Det foreslås at afskaffe skatteministerens ekstraordinære genoptagelsesadgang for landsskatteretssager. Lovbestemmelsen herom foreslås derfor ophævet.

Om baggrunden for forslaget henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 4.1.

Til § 18

Til nr. 1

Efter den gældende bestemmelse i skattekontrollovens § 8 Æ, stk. l, 1. pkt., skal foreninger, stiftelser, institutioner mv. som nævnt i ligningslovens § 8 A og § 12, stk. 1-3, til brug for skatteligningen hvert år indberette til told- og skatteforvaltningen, hvilke indbetalinger de har modtaget det foregående kalenderår.

Henvisningen til ligningslovens § 12, stk. 1-3, omfatter de såkaldte løbende ydelser.

Forslaget under § 11, nr. 8, går ud på at ophæve bestemmelsen i § 12, stk. 3, og erstatte den med et nyt stk. 3 og 4. I konsekvens heraf foreslås det, at henvisningen i skattekontrollovens § 8 Æ, stk. 1, 1. pkt. tilsvarende ændres til »§ 12, stk. 1-4,«.

Til nr. 2, 18, 25 og 26

Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 18, nr. 24.

Til nr. 3-11

Ændringerne indeholder en justering af reglerne om indberetningspligt vedrørende aktier.

Der henvises til gennemgangen af de foreslåede ændringer og begrundelserne for disse i pkt. 2.2.3.2. i de almindelige bemærkninger.

Ved nr. 3-5 og 7 foreslås indberetningspligten vedrørende udbytter ændret, så depotføreren skal indberette udbytter af deponerede aktier, der er optaget til handel på regulerede markeder. Efter de gældende regler skal depotføreren alene indberette udbytter af børsnoterede aktier. Den foreslåede ændring indebærer en udvidelse af depotførerens indberetningspligt vedrørende udbytter som følge af en ændring af indberetningspligten til at omfatte udbytte af aktier mv., der er optaget til handel på regulerede markeder.

Indberetningspligten for det udstedende selskab foreslås til gengæld ændret, så selskabet skal indberette udbytter af aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked. Efter de gældende regler gælder indberetningspligten for udbytte af aktier, der ikke er børsnoterede. Indberetningspligten vedrørende udbytter for det udstedende selskab indskrænkes således.

Efter de nugældende regler, skal der alene indberettes om, hvilket land aktien mv. er udstedt i, hvis aktierne er børsnoterede. Da det efter de gældende regler er depotføreren, der indberetter om udbytter af børsnoterede aktier, indebærer reglen, at det er ved depotførernes indberetning, der skal oplyses om udstedelseslandet. Reglen foreslås affattet, så oplysningen om udstedelsesland fortsat alene skal indberettes, når depotføreren indberetter.

Desuden foreslås det, at indberetningen skal omfatte oplysning om identiteten af den udbyttegivende aktie. Dette giver mulighed for, at skatteministeren efter skattekontrollovens § 9 B, stk. 6, kan fastsætte nærmere regler om indberetning af identiteten af aktierne, herunder oplysninger om det udloddende selskab.

Endelig foreslås det at i de tilfælde, hvor det udstedende selskab ikke har kendskab til modtageren af udbyttet, skal selskabet indberette om identiteten af den, der udbetales til. Dette kan enten være modtageren af udbyttet eller en formidler.

Ved nr. 6 sikres en ensartet udformning af forkortelsen mv. i § 9 B.

Ved nr. 8-9, foreslås depotførernes indberetninger om beholdningen ved udgangen af året ændret.

Indberetningspligten for beholdninger ved udgangen af året foreslås at omfatte alle deponerede aktier mv., og ikke som i dag blot børsnoterede aktier.

Endvidere foreslås visse justeringer af reglerne om de nærmere oplysninger, der skal indberettes.

Det foreslås således præciseret, at der skal foretages indberetning af antallet af de enkelte aktier. Dette er allerede i dag omfattet af indberetningerne, så der er alene tale om en præcisering.

Desuden foreslås det, at indberetningen skal omfatte oplysninger om, hvorvidt aktien er optaget til handel på et reguleret marked.

For så vidt angår kursværdien af aktierne mv. foreslås det, at denne alene skal indberettes, hvis der er tale om aktier mv., der handles på et reguleret marked. I andre tilfælde kan det være vanskeligt at fastsætte en korrekt kurs og dermed kursværdien af aktierne mv.

Ved nr. 10 foretages en justering af hjemlen til, at skatteministeren kan fastsætte regler om indberetning af ind- og udtagninger af aktier fra depoter. Hjemlen er ikke udnyttet.

Den gældende hjemmel giver mulighed for at fastsætte regler om indberetning af ind- og udtagninger, der har betydning for den skattemæssige opgørelse af gevinst og tab på børsnoterede aktier. Dette forslås ændret til aktier, der er optaget til handel på regulerede markeder.

I forbindelse med de regler, der kan fastsættes om indberetning af depotbevægelser af betydning for opgørelse af gevinst og tab på børsnoterede akter, kan der fastsættes regler om indberetning af ind- og udtagninger af unoterede aktier. Dette foreslås ændret til, at der kan fastsættes regler om indberetning af ind- og udtagninger af aktier, der ikke er optaget til handel på regulerede markeder, som har betydning for opgørelsen af gevinst og tab på aktier optaget til handel på regulerede markeder.

Ved nr. 11, foreslås reglerne for fondshandleres indberetninger af overdragelse af aktier mv. ændret.

Indberetningspligten udvides til at omfatte såvel erhvervelser som afståelser. Hidtil har reglen alene omfattet afståelser. Ændringen skal sikre, at SKAT får indberetning om køb af aktier gennem danske fondshandlere. Dermed vil aktionæren kunne opnå fuld fradragsret for eventuelt tab på aktierne uden selv at skulle orientere SKAT om erhvervelsen.

Desuden justeres reglen, så indberetningspligten omfatter oplysninger om overdragelse (erhvervelser og afståelser) af aktier mv., der er optaget til handel på et reguleret marked. I dag omfatter indberetningspligten alene børsnoterede aktier mv.

Det foreslås præciseret, at indberetningen skal omfatte antallet af aktier mv., som sælges. Denne oplysning skal indberettes allerede efter de gældende regler, og der er dermed alene tale om en præcisering.

Til nr. 12

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lov nr. 1441 af 22. december 2004. Ved denne lov blev det hidtil gældende stk. 4 i skattekontrollovens § 10 A ophævet. Stk. 5 blev herefter stk. 4. Henvisningen til stk. 5 i skattekontrollovens § 10 A, stk. 1, ændres i overensstemmelse hermed.

Til nr. 13-15

Reglerne i skattekontrollovens §§ 10 A og 10 B om indberetning vedrørende obligationer og investeringsforeningsbeviser foreslås justeret. Der henvises til den nærmere omtale af justeringerne i pkt. 2.2.3.2 i de almindelige bemærkninger og de der anførte begrundelser for ændringerne.

I lighed med § 18, nr. 11 foreslås det, at der skal indberettes om såvel anskaffelser som afståelser af papirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven, der er optaget til handel på regulerede markeder. Der henvises til begrundelsen for dette i bemærkningerne til § 18, nr. 11. Ændringen såvel i skattekontrollovens § 10 som i § 10 B, skyldes, at de to bestemmelser omfatter forskellige papirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven.

Det foreslås, at aktier mv. i investeringsselskaber omfattes af samme regler om indberetning som investeringsforeningsbeviser, og at der indføres indberetning om overdragelse af konvertible obligationer. Det foreslås endvidere, at indberetningen om beholdning ved årets udgang og om overdragelser tillige skal indeholde oplysning om antallet af de enkelte papirer, når der er tale om investeringsforeningsbeviser, aktier og konvertible obligationer. Det vil sige de papirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven, der er omfattet af indberetning efter skattekontrollovens §§ 10 A og 10 B. Endelig foreslås det, at arten af værdipapiret skal angives, når der er tale om indberetning vedrørende papirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Det vil sige, når der er tale om investeringsforeningsbeviser, aktier mv. i visse investeringsselskaber og konvertible obligationer.

Til nr. 16

Efter skattekontrollovens § 10 B, stk. 2, kan skatteministeren fastsætte regler om indberetning af indgåelse af og overdragelse af terminskontrakter, køberetter og salgsretter omfattet af kursgevinstloven. Efter kursgevinstlovens § 29, stk. 1, medregnes gevinst og tab på disse finansielle kontrakter efter reglerne i kursgevinstlovens kapitel 6 og 7.

Ved lov nr. 407 af 1. juni 2006 (L 98, 2004/05, 2. samling) blev der imidlertid indsat et nyt stk. 3 i kursgevinstlovens § 29. Efter denne nye bestemmelse skulle strukturerede fordringer under visse nærmere betingelser også behandles efter reglerne for gevinst og tab på finansielle kontrakter.

I praksis har strukturerede fordringer også været indberettet efter reglerne udstedt af skatteministeren efter skattekontrollovens § 10 B om indberetning vedrørende de finansielle kontrakter.

Efter forslaget præciseres skattekontrollovens § 10 B, stk. 2, så det af bestemmelsen fremgår, at skatteministeren kan fastsætte regler om indberetning af indgåelse og overdragelse af såvel terminskontrakter, køberetter og salgsretter som de strukturerede fordringer, der behandles efter de samme regler i kursgevinstloven som finansielle kontrakter.

Til nr. 17

Efter skattekontrollovens § 10 E kan skatteministeren fastsætte regler om frivillig indberetning af gevinst og tab efter aktieavancebeskatningsloven på aktier ejet af personer. Denne hjemmel er ikke udnyttet.

Det foreslås at udvide hjemlen således, at skatteministeren kan fastsætte regler om frivillig indberetning af aktier mv. omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Herefter vil der også kunne fastsættes regler om frivillig indberetning af gevinst og tab efter aktieavancebeskatningsloven på f.eks. investeringsforeningsbeviser og andre papirer, der er omfattet af aktieavancebeskatningsloven, og som ikke er aktier.

Til nr. 19

Det foreslås deponeringspligten for værdipapirer udvides, så den også omfatter hovedaktionæraktier, når aktierne er optaget til handel på et reguleret marked.

Der henvises til pkt. 2.2.3.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 20-23

Efter de gældende regler skal ejeren ved deponering/kontoføring af værdipapirer i udlandet indsende en erklæring, som blandt andet indeholder oplysninger om de værdipapirer, der indlægges i depotet eller på kontoen.

Erklæringen skal indsendes ved oprettelse af kontoen eller depotet, herunder når den pågældende erhverver et eksisterende depot eller en andel heri. Desuden skal erklæringen indsendes ved indtræden i skattepligt her til landet af værdipapirerne i depotet eller på kontoen.

Ved indtræden i skattepligt her til landet, har ejeren en frist på ét år til at indsende erklæringen. Det foreslås, at den frist opretholdes, dog således at erklæringen altid skal være indsendt inden for selvangivelsesfristen for det indkomstår, skattepligten her til landet indtræder. For de ejere, der er indtrådt i skattepligten mindre end ét år forud for udløbet af selvangivelsesfristen for det pågældende år, vil fristen blive afkortet.

Reglerne om indholdet af erklæringen foreslås justeret.

Efter de gældende regler skal kontoen eller depotet identificeres. Det foreslås, at det desuden skal oplyses, om ejeren er eneejer eller blot ejer en andel af depotet.

Erklæringen skal efter de gældende regler indeholde oplysninger om de værdipapirer, der er indlagt i depotet eller kontoen ved depotet eller kontoens oprettelse. Ved erhvervelse af eksisterende depoter foreslås det, at der skal gives oplysninger om de indlagte værdipapirer ved erhvervelsen. Ved indtræden i skattepligt foreslås det, at der skal gives oplysning om de indlagte papirer på tidspunktet for indtræden i skattepligt.

Efter de gældende regler skal de deponerede eller kontoførte værdipapirers navn fremgå af erklæringen. Det foreslås, at det fremover skal være værdipapirernes identitet, som skal fremgå af erklæringen. Det omfatter ud over navnet også oplysning om fondskode (ISIN-kode, hvis en sådan er tildelt). Desuden foreslås det, at typen af værdipapirer skal fremgå af erklæringen.

Oplysningerne om værdipapirerne på kontoen omfatter desuden oplysninger om deponerede eller kontoførte værdipapirers pålydende værdi.

Da aktier ikke altid har en pålydende værdi, vil det ikke være muligt at oplyse den pålydende værdi af visse aktier. I disse tilfælde vil ejeren i stedet kunne oplyse om antallet. Det foreslås derfor præciseret, at erklæringen skal indeholde oplysninger om antallet eller den pålydende værdi af de deponerede eller kontoførte værdipapirer.

Endelig foreslås det, at erklæringen skal indeholder oplysninger om tidspunktet for oprettelsen af depotet eller kontoen (herunder om erhvervelsen af depotet eller kontoen, hvis der erhverves et allerede oprettet depot eller en andel heraf), eller for indtræden i skattepligt til Danmark af værdipapirerne.

Efter de gældende regler skal erklæringen være vedlagt en erklæring fra depot- eller kontoføreren, hvori denne påtager sig årligt at indberette visse oplysninger om depotet eller kontoen.

Reglerne om de årlige indberetninger foreslås ændret, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 18, nr. 24. Det foreslås således, at det bliver frivilligt, om ejeren selv vil indberette, eller om depot- eller kontoføreren skal foretage indberetningen. Som konsekvens af disse ændringer foreslås det, at erklæringen fra depot- eller kontoføreren om indberetning alene skal vedlægges ejerens erklæring om depotet eller kontoen, hvis der er indhentet en erklæring fra depot- eller kontoføreren forud for indsendelsen af ejerens erklæring om depotet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 24

Det foreslås at ændre reglerne for årlig indberetning af oplysninger om, at der er deponeret eller kontoført værdipapirer i udlandet.

Det foreslås således for det første, at det skal være frivilligt, om indberetningen foretages af ejeren eller af depot- eller kontoføreren.

Efter forslaget påhviler pligten til at indsende oplysningerne som udgangspunkt ejeren. Oplysninger skal indsendes inden udløbet af selvangivelsesfristen.

Hvis ejeren ønsker det, og depot- eller kontoføreren tilbyder en sådan service, kan depot- eller kontoføreren indberette oplysningerne i stedet for ejeren. Hvis depot- eller kontoføreren påtager sige denne opgave, skal vedkommende afgive en erklæring herom. Erklæringen skal indsendes til SKAT. For at få virkning for indberetningen for et kalenderår, skal den være indsendt inden dette års udløb. Hvis den indsendes senere, skal ejeren foretage indberetning for det pågældende kalenderår, og erklæringen fra depot- eller kontoføreren får da først virkning fra og med det efterfølgende kalenderår.

Som i dag indeholder forslaget regler om, at SKAT kan pålægge ejeren at afvikle en konto eller et depot, hvis depot- eller kontoføreren ikke indberetter, selv om vedkommende har erklæret at ville dette. Da indberetning fra konto- eller depotføreren imidlertid gøres frivillig, foreslås det dog, at der ikke kan gives pålæg om afvikling af kontoen eller depotet, hvis ejeren inden udløbet af selvangivelsesfristen indsender de manglende oplysninger.

Reglerne om de oplysninger, som skal afgives foreslås justeret på følgende punkter:

Det foreslås for det første, at identiteten af det pågældende depot skal oplyses. Hidtil har der skulle oplyses om ejerens og depot-/kontoførerens identitet. Dette udvides med oplysninger om depotets identitet med henblik på, at SKAT kan følge bevægelserne på de enkelte depoter.

For det andet foreslås det, at udbytter af aktier, der indgår i beholdningen ved årets udgang, specificeres på de enkelte aktier. Hidtil har alene de samlede udbytter skulle oplyses. Da identiteten af aktierne alligevel skal oplyses, er opgaven med at henføre udbyttet til de enkelte aktieposter ikke stor, men specifikationen sætter SKAT i stand til bedre at kunne sammenholde oplysningerne med ejerens selvangivelse.

For det tredje foreslås det, at typen af værdipapirer skal oplyses for de enkelte værdipapirer. Dette gør det muligt at adskille forskellige typer af værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven fra hinanden og fra andre papirer, der indgår i depotet.

For det fjerde foreslås det, at det skal oplyses, hvis depotet eller kontoen er ophørt eller overdraget, herunder tidspunktet for dette. SKAT kan så konstatere, at der ikke er grund til at reagere på manglende oplysninger for senere år.

Endelig foreslås det, at skatteministeren gives hjemmel til at fastsætte nærmere regler om indberetning og indsendelse af oplysninger om de udenlandske depoter og konti.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3.1 i de almindelige bemærkninger.

Til § 19

Til nr. 1

Der er tale om en tilpasning som følge af de nye begreber, der indføres i den finansielle lovgivning med gennemførelsen af MiFID-direktivet.

Forslaget vurderes at være neutralt. Låntagers formue indgår i den beregnede årsindkomst som danner grundlag for beregningen af, hvor stor en del af låntagers studiegæld, der er tilskudsberettiget. Efter gældende regler indgår kursværdien af børsnoterede aktier i formueopgørelsen, men der er en opsamlingsbestemmelse, hvorefter anden formue også skal indgå i opgørelsen.

Til § 20

Til nr. 1

Der er tale om en tilpasning som følge af de nye begreber, der indføres i den finansielle lovgivning med gennemførelsen af MiFID-direktivet.

Til § 21

Til nr. 1

Den foreslåede ændring af § 33, stk. 2, i vurderingsloven er alene af teknisk karakter. Ved en tidligere ændring af bestemmelsen blev henvisningen til boafgiftsloven udeladt. Henvisningen foreslås genindført.

Til § 22

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Indførelsen af de nye begreber i den finansielle lovgivning skal efter lov nr. 108 af 7. februar 2007 om gennemførelse af direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID-direktivet) og gennemsigtighedsdirektivet m.v. træde i kraft den 1. november 2007.

For en række ændringer foreslås dog et senere virkningstidspunkt.

Der er ikke foreslået særlige virkningstidspunkter for ændringerne af afskrivningslovens § 44, stk. 1. For de nævnte EU-ordninger er der tale om ordninger, der stort set alene har ændret betegnelse i de forskellige EU-programperioder. De nævnte EU-ordninger har i de forskellige programperioder - uanset benævnelsen - virket inden for de samme områder som de oprindelige ordninger. Der er derfor alene tale om ajourføring af henvisninger til en række tilskudsordninger . Der er heller ikke foreslået særlige virkningstidspunkter for ændringerne af selskabsskattelovens § 11 B, idet der er tale om rettelser af stavefejl.

Til stk. 2

Det foreslås, at § 11, nr. 14, har virkning for afståelse af aktier, der finder sted den 1. januar 2007 eller senere.

Ændringen handler om, at udbyttebeskatning af et tilbagesalgsbeløb ændres til avancebeskatning af en gevinst. Tilbagesalgsbeløbet er altid større end gevinsten. Tilbagesalget vedrører endvidere investeringsforeningsbeviser omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19. Såvel beskatningen af tilbagesalgsbeløbet som beskatningen af gevinsten sker som kapitalindkomst. Efter de hidtil gældende regler kræves der en dispensation for at tilbagesalget behandles efter reglerne om beskatning af en gevinst. Den skal imidlertid altid gives, og den er altid mere fordelagtig, end hvis dispensation ikke gives. Efter forslaget er dispensation overflødig allerede ved afståelser efter 1. januar 2007. Det betyder, at det bliver overflødigt at indsende ansøgning om dispensation og overflødigt med en egentlig færdigbehandling i de tilfælde, hvor det ikke allerede er sket. Det gælder, selvom afståelsen er sket i 2007, men før loven træder i kraft.

Til stk. 3 og 4

Det foreslås, at § 2, nr. 2, § 3, og § 8, nr. 11, har virkning fra og med datoen for lovforslagets fremsættelse. Det angår dels indførelse af fraflytterbeskatning og indgangsværdier ved tilflytning vedr. betalingsrettigheder m.v., dels justeringen af ejendomsavancebeskatningsloven vedr. genanbringelse ved salg af en ejendom og køb af en anden.

Tilsvarende foreslås det, at § 9 og § 16, nr. 5, har virkning for sambeskattede selskaber, hvor konkursdekretet er afsagt på datoen for lovforslagets fremsættelse eller senere.

Det foreslås, at forslagene om betalingsrettigheder m.v. og sambeskattede selskaber skal virke fra datoen for lovforslagets fremsættelse, fordi et senere virkningstidspunkt, der i så fald vil være offentliggjort på forhånd, vil kunne tilskynde de berørte personer og selskaber til at udnytte nogle utilsigtede virkninger af de gældende regler med deraf følgende provenutab for det offentlige.

Det foreslås, at justeringen af genanbringelsesreglerne i ejendomsavancebeskatningsloven allerede får virkning fra fremsættelsestidspunktet, da der alene er tale om en tydeliggørelse af reglerne, så Skatterådets praksis på området direkte fremgår af bestemmelsen.

Til stk. 5

Det foreslås, at § 17 om ophævelsen af skatteforvaltningslovens § 49, 2. pkt., skal have virkning for afgørelser fra Landsskatteretten, som træffes dagen efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende eller senere.

Baggrunden herfor er at det anses for rigtigt, at der tilvejebringes ensartethed og tydelighed i klagesystemet på det tidligst mulige tidspunkt.

Til stk. 6

Det foreslås, at ændringen af ejendomsværdiskatteloven, ændringen af kildeskattelovens § 48 B, ændringerne af ligningslovens § 8, § 8 A , § 8 M og § 12, ophævelsen af ligningslovens § 9 E og ændringen af skattekontrollovens § 8 Æ skal have virkning for indkomståret 2008 og senere indkomstår.

Det vurderes som hensigtsmæssigt, at det fastsættes, at de nye regler gælder fra og med et indkomstår, således at de berørte personer ikke skal forholde sig til to forskellige regelsæt i forhold til årsopgørelsen for det første indkomstår efter ændringen.

Til stk. 7

Det foreslås, at ændringen af aktieavancebeskatningslovens § 24, stk. 4 skal have virkning for principskift, der sker den 1. januar 2008 eller senere. Endvidere foreslås det, at ændringerne af aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 1 og 3 vedrørende tegningsretter og gennemsnitsmetoden skal have virkning for tegningsretter, der afstås den 1. januar 2008 eller senere.

Til stk. 8

Det foreslås, at § 6 har virkning for fusion med fusionsdato den 1. januar 2008 eller senere.

Til stk. 9

Det foreslås, at § 8, nr. 1, 2 og 4-9, § 15 og § 16, nr. 1 og 2, har virkning for udlodninger og udbetalinger, der foretages den 1. januar 2008 eller senere.

Til stk. 10

Det foreslås, at ændringen af deponeringspligten for hovedaktionæraktier skal have virkning fra den 31. december 2008. Det vil sige, at aktierne skal være deponeret senest den 31. december 2008. Reglen sikrer, at aktierne skal være indlagt i depotet i forbindelse med depotførerens indberetning af beholdningen ultimo 2008, og dermed at den fulde fradragsret for aktierne kan sikres gennem indberetningen til SKAT af beholdningen ultimo 2008.

Samtidig sikrer virkningstidspunktet, at depotførerne og skatteyderne får den fornødne tid til at omstille sig til ændringerne.

Til stk. 11

Det foreslås, at ændringen af aktieavancebeskatningslovens regler om personers adgang til fradrag for tab på aktier, skal have virkning for tab, der konstateres den 1. januar 2009 eller senere. Tilsvarende gælder den tilknyttede konsekvensændring i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.

Efter den foreslåede nyaffattelse af aktieavancebeskatningslovens § 13, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, er adgangen til fuldt fradrag i tabsåret - for aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked - betinget af, at SKAT inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor aktiekøbet har fundet sted, har modtaget en række oplysninger om erhvervelsen.

For aktier - optaget til handel på et reguleret marked - der er købt før den 1. januar 2009, men hvor der konstateres et tab efter denne dato, anses betingelsen om kendskab hos SKAT for opfyldt, hvis den tabsgivende aktier indgår i en beholdningsopgørelse pr. den 31. december 2008, der er indberettet efter reglerne i skattekontrollovens §§ 10 og 10 A (dansk depot) eller efter reglerne i skattekontrollovens § 11 B (udenlandsk depot).

Virkningstidspunktet hænger sammen med, at fradraget til dels er knyttet op på indberetningsreglerne og indberetningsreglerne kan af hensyn til pengeinstitutterne m.v. først indføres med virkning fra 1. januar 2009. I modsat fald vil der ikke være tilstrækkelig tid til ændring af edb-systemer m.m.

Til stk. 12

Det foreslås, at nyaffattelsen af overgangsreglen i aktieavancebeskatningslovens § 46, stk. 2 (tab på børsnoterede aktier konstateret før den 1. januar 2006) og den nye overgangsregel i aktieavancebeskatningslovens § 46, stk. 14 (tab på børsnoterede aktier konstateret i perioden den 1. januar 2006 til 31. dec. 2008) skal have virkning fra den 1. januar 2009.

Virkningstidspunktet er en følge af virkningstidspunktet for den ændring, der er omtalt vedrørende stk. 11.

Til stk. 13

Det foreslås, at ændringerne af indberetninger vedrørende udbytter af aktier mv., ind- og udtagninger fra depoter af aktier samt køb og salg af aktier mv. har virkning for indberetning vedrørende kalenderåret 2009 og senere år.

Om baggrunden for virkningstidspunktet - se bemærkningerne til stk. 11.

Til stk. 14

Det foreslås, at ændringerne af reglerne om indberetning af beholdningen af aktier mv. i danske depoter, præciseringen af reglerne for indberetning om overdragelse af strukturerede fordringer og afgivelse af oplysninger om aktier mv. deponeret eller kontoført i udlandet ændres med virkning for indberetningen og afgivelse af oplysninger vedrørende kalenderåret 2008 og senere år.

For aktier anskaffet senest den 31. december 2008 vil indberetningen af, at aktierne mv. indgår i beholdningen pr. denne dato, kunne anses for en sådan oplysning til SKAT om erhvervelsen af aktierne mv., at fuld fradragsret er sikret for aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked. Med henblik på at sikre dette, foreslås det, at ændringerne af reglerne for indberetning af beholdninger skal have virkning for indberetningen af beholdningen ultimo kalenderåret 2008.

Indberetning af beholdninger efter de foreslåede nye regler ved udgangen af 2008 er desuden nødvendigt med henblik på at kunne skabe sammenhæng mellem indberetningen af beholdninger og indberetning af køb og salg af aktier fuldt ud i 2009.

Med samme begrundelse foreslås det, at ændringen af reglerne for indberetning af beholdningen af investeringsforeningsbeviser, aktier i investeringsselskaber og konvertible obligationer ændres med virkning for indberetningen vedrørende beholdningen ved udgangen af 2008.

Endelig foreslås det, at indberetningerne om udbytte, beholdninger ultimo året og overdragelser af aktier mv. i investeringsselskaber (aktier mv. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19) fra og med indberetning vedrørende 2008 skal ske efter samme regler som indberetning om investeringsforeningsbeviser.

Ændringen retter op på en eksisterende uhensigtsmæssighed og foreslås derfor at få virkning for førstkommende indberetning efter lovforslagets eventuelle vedtagelse.

Tilsvarende foreslås præciseringen af reglerne om indberetning af overdragelse af strukturerede fordringer at få virkning ved førstkommende indberetning efter lovforslagets eventuelle vedtagelse.

Det foreslås dog samtidig, at indberetningen eller afgivelse af oplysninger om, hvilke aktier i ultimobeholdningen modtaget udbytte kan henføres til, først får virkning fra og med kalenderåret 2009.

Til stk. 15

Det foreslås, at ændringerne af reglerne for erklæringer om udenlandske depoter og konti, hvori der deponeres eller kontoføres værdipapirer, får virkning for erklæringer, som indsendes til SKAT den 1. januar 2009 eller senere.

Ændringerne er dels begrundet med, at oplysningerne i erklæringen om de deponerede eller kontoførte aktier ved indtræden i skattepligt skal kunne træde i stedet fra oplysninger til SKAT om erhvervelse af aktierne. Dels er de begrundet med ændringerne af reglerne for årlig indberetning vedrørende værdipapirer i udenlandske depoter eller konti.

Virkningstidspunktet for ændringerne er derfor afstemt med virkningstidspunktet for de foreslåede ændringer af reglerne for fradrag for tab på aktier optaget til handel på regulerede markeder og med virkningstidspunktet for de foreslåede ændringer af reglerne om årlig indberetning vedrørende udenlandske depoter og konti.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering		Lovforslaget

		§ 1
		I lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1017 af 10. oktober 2006, som ændret ved § 2 i lov nr. 1577 af 20. december 2006, § 1 i lov nr. 1580 af 20. december 2006, § 2 i lov nr. 343 af 18. april 2007, § 2 i lov nr. 344 af 18. april 2007 og § 3 i lov nr. 540 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer:

§ 1. - - - Stk. 4. Gevinst og tab ved afståelse af tegningsretter til aktier, tegningsretter til konvertible obligationer eller ret til fondsaktier (aktieretter) medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i denne lov. Bortset fra § 36 finder reglerne i denne lov dog ikke anvendelse på tegningsretter til aktier, der er omfattet af ligningslovens § 28.		1. I § 1, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »§ 36«: »og § 36 A«.

§ 2. - - - Stk. 3. Gevinst og tab ved afståelse af aktier til det selskab m.v., der har udstedt aktierne, behandles efter reglerne i denne lov i følgende tilfælde: - - -		2. I § 2, stk. 3, nr. 4, ændres »børsnoterede aktier« til: »aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked,« og »§ 16 B, stk. 4,« ændres til: »§ 16 B, stk. 5,«.
4) Ved afståelse af børsnoterede aktier uden for de tilfælde, der er nævnt i nr. 1 og 2, hvor sælger ikke efter ligningslovens § 16 B, stk. 4, har tilkendegivet, at salget er omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1. - - -

Definition af børsnoterede aktier		3.Overskriften før § 3 »Definition af børsnoterede aktier« udgår.

§ 3. Ved børsnoterede aktier forstås:		4.§ 3 ophæves.
1) Aktier, som er noteret på en fondsbørs i et land inden for EU/EØS.
2) Aktier, der er noteret eller omsættes på en fondsbørs eller et andet reguleret marked, der er medlem af World Federation of Exchanges.
3) Omsættelige investeringsforeningsbeviser.

§ 4. - - - Stk. 2. Ved afgørelsen af, om den skattepligtige eller dødsboet efter den skattepligtige ejer eller har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i et selskab eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi, medregnes aktier, der samtidig tilhører eller har tilhørt den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold. Aktier tilhørende en tidligere ægtefælle til den i 1. pkt. nævnte personkreds og aktier, som en ægtefælle til den i 1. pkt. nævnte personkreds har afstået før ægteskabets indgåelse, medregnes dog ikke. Endvidere medregnes aktier, som tilhører eller har tilhørt selskaber, fonde m.v., hvorover den nævnte personkreds på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse har eller har haft en bestemmende indflydelse. Bestemmende indflydelse på grund af aktiebesiddelse foreligger, såfremt en eller flere personer i den i 1. pkt. nævnte personkreds på grund af ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i selskabet. Hvis aktierne er børsnoterede, jf. § 3, kan bestemmende indflydelse efter en konkret vurdering foreligge ved en ejerandel på mindre end 50 pct. - - -		5. I § 4, stk. 2, 6. pkt., ændres »børsnoterede, jf. § 3,« til: »optaget til handel på et reguleret marked,«.

Tab - unoterede aktier Personer		6.Overskriften før § 13 »Tab - unoterede aktier« affattes således: »Tab«.

§ 13. Tab ved afståelse af unoterede aktier fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse for aktier, som i den skattepligtiges ejertid har været børsnoterede. Tab på sådanne aktier behandles i stedet efter reglerne i § 14.		7.§ 13 affattes således: »§ 13. Tab ved afståelse af aktier, hvor en gevinst ville have været skattepligtig efter § 12, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Stk. 2. For aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, er fradrag efter stk. 1 betinget af, at told- og skatteforvaltningen inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor erhvervelsen har fundet sted, eller hvor båndlæggelsen af aktier båndlagt efter ligningslovens § 7 A ophører, har modtaget oplysninger om erhvervelsen af aktierne med angivelse af identiteten af aktierne, antallet og anskaffelsestidspunktet.
		Stk. 3. Betingelsen efter stk. 2 anses for opfyldt, hvis told- og skatteforvaltningen uanset tidsfristen i stk. 2 har modtaget oplysninger om erhvervelsen ved indberetning efter skattekontrollovens § 10, stk. 4, eller skattekontrollovens § 10 B.
		Stk. 4. For aktier erhvervet forud for indtræden i skattepligt her til landet af aktierne anses betingelsen i stk. 2 for opfyldt, hvis den tabsgivende aktie indgår i oplysningerne i erklæringen efter skattekontrollovens § 11 B, stk. 4, eller hvis den tabsgivende aktie indgår i oplysningerne på en oversigt indeholdende de oplysninger, der er nævnt i skattekontrollovens § 11 B, stk. 4, om beholdningen af aktier ved den skattepligtiges indtræden i skattepligt her til landet, som den skattepligtige har indsendt til told- og skatteforvaltningen inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvori vedkommende indtræder i skattepligt her til landet.
		Stk. 5. Er betingelsen i stk. 2 ikke opfyldt, behandles tab på aktierne i stedet efter reglerne i § 14.«

Tab - børsnoterede aktier Personer		8.Overskrifterne før § 14 »Tab - børsnoterede aktier« og »Personer« udgår.

§ 14. Tab ved afståelse af børsnoterede aktier kan fradrages i summen af indkomstårets udbytter, gevinster og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B. Tab kan dog kun fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer, der vedrører børsnoterede aktier, hvor en eventuel gevinst er omfattet af § 12, og udbytter, der vedrører aktier omfattet af § 44. Endvidere kan tab kun fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer, der er aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a. - - -		9.§ 14, stk. 1, affattes således: »Tab ved afståelse af aktier som nævnt i § 13, hvor betingelsen i § 13, stk. 2 ikke er opfyldt, kan fradrages i summen af indkomstårets udbytter, gevinster og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B. Tab kan dog kun fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer, der vedrører aktier optaget til handel på et reguleret marked, hvor en eventuel gevinst er omfattet af § 12, og udbytter, der vedrører aktier omfattet af § 44. Endvidere kan tab kun fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer, der er aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a.«

§ 21. - - - Stk. 11. Offentliggørelse som nævnt i stk. 8 sker ved meddelelse til den børs eller markedsplads, hvor værdipapiret er optaget til notering, den værdipapircentral, hvori investeringsforeningsbeviserne er registreret som fondsaktiver, depotpengeinstituttet og andre pengeinstitutter, som efter de oplysninger, som foreningen har kendskab til, besidder beviser i foreningen enten på egne eller på en kundes vegne, samt til told- og skatteforvaltningen. - - -		10. I § 21, stk. 11, ændres »den børs eller markedsplads, hvor værdipapiret er optaget til notering,« til: »det regulerede marked, hvor værdipapiret er optaget til handel,«.

§ 24. - - - Stk. 2. Gevinst og tab ved afståelse af aktieretter og tegningsretter til børsnoterede aktier opgøres efter aktie for aktie-metoden, jf. § 25. - - -		11. I § 24, stk. 2, ændres »børsnoterede aktier« til: »aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked,«.
Stk. 4. For aktier omfattet af § 17, der overgår til den skattepligtiges anlægsbeholdning, og hvor den skattepligtige har valgt at opgøre gevinst og tab efter lagerprincippet, anses aktierne for overgået til anlægsbeholdningen fra det efterfølgende indkomstår. Ved en senere afståelse opgøres gevinst og tab på grundlag af aktiernes værdi ved slutningen af indkomståret før overgangen i stedet for anskaffelsessummen. - - -		12.§ 24, stk. 4, affattes således: »Stk. 4. Aktier omfattet af § 17, der overgår til den skattepligtiges anlægsbeholdning med deraf følgende skift fra lagerprincippet til realisationsprincippet, anses for overgået til anlægsbeholdningen fra det efterfølgende indkomstår. Stk. 3, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Aktier, der overgår fra den skattepligtiges anlægsbeholdning til at blive omfattet af § 17 med deraf følgende skift fra realisationsprincippet til lagerprincippet, anses for omfattet af § 17 fra det efterfølgende indkomstår. Stk. 3, 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse.«

Aktieretter og tegningsretter til børsnoterede aktier Selskaber m.v. og personer		13.Overskriften før § 25 »Aktieretter og tegningsretter til børsnoterede aktier« affattes således: »Aktieretter og tegningsretter til aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked«.

§ 25. Gevinst og tab ved afståelse af aktieretter og tegningsretter til børsnoterede aktier, jf. § 3, opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen. - - -		14. I § 25, stk. 1, ændres »børsnoterede aktier, jf. § 3,« til: »aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked,«.

§ 26. Gevinst og tab ved afståelse af aktier opgøres efter reglerne i stk. 2-6, jf. dog § 23, stk. 2 og 4-7, om lagerprincippet og § 25 om afståelse af aktieretter og tegningsretter til børsnoterede aktier.		15. I § 26, stk. 1, udgår »og § 25 om afståelse af aktieretter og tegningsretter til børsnoterede aktier«.
Stk. 2. Gevinst og tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for de pågældende aktier. Ved anskaffelsessummen forstås den samlede anskaffelsessum for den beholdning af aktier, som den skattepligtige har i det pågældende selskab, uanset om aktierne er børsnoterede eller unoterede, og uanset om de har forskellige rettigheder. Afstår et selskab aktier til en kurs under handelsværdien, og kan selskabet fradrage forskellen mellem aktiernes handelsværdi og afståelsessummen efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, skal aktierne ved opgørelsen efter 1. pkt. anses for afstået til aktiernes handelsværdi på afståelsestidspunktet.		16. I § 26, stk. 2, 2. pkt., udgår »uanset om aktierne er børsnoterede eller unoterede, og«.
Stk. 3. Aktieretter og tegningsretter til børsnoterede aktier og aktier, som indgår i en beholdning omfattet af § 44, skal ikke medregnes ved opgørelser efter stk. 2 og 6. Tilsvarende gælder for tegningsretter til unoterede aktier, der er omfattet af § 16, stk. 1, eller ligningslovens § 7 A, ligesom de pågældende retter ikke er omfattet af reglerne i stk. 4. Stk. 4. Tegningsretter til unoterede aktier betragtes som aktier. Tegningsretter anses for erhvervet for et beløb opgjort som summen af købesummen for tegningsretten og det beløb, der skal betales ved tegningen. Tegningsretter anses for afstået for et beløb opgjort som summen af salgssummen for tegningsretten og det beløb, der skal betales ved tegningen. - - -		17.§ 26, stk. 3, affattes således: »Stk. 3. Aktieretter og tegningsretter til aktier, der er omfattet af § 25, skal ikke medregnes ved opgørelser efter stk. 2 og 6, og der skal ikke foretages en opgørelse efter stk. 2 og 6 ved afståelse af sådanne retter. Tilsvarende gælder aktier, som indgår i en beholdning omfattet af § 44, og tegningsretter til aktier omfattet af § 16, stk. 1, hvor der er tale om tegningsretter til aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked. Endvidere skal tegningsretter til aktier omfattet af ligningslovens § 7 A, hvor der er tale om tegningsretter til aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, ikke medregnes ved opgørelser efter stk. 2 og 6. Tegningsretter som nævnt i 2. og 3. pkt. er ikke omfattet af reglerne i stk. 4.« 18.§ 26, stk. 4, 1. pkt., affattes således: »Tegningsretter til aktier, der ikke er omfattet af § 25, betragtes som aktier.«

§ 43. - - - Stk. 7. Ved afståelse i indkomståret 2005 udgør faktoren efter § 11, stk. 2, 5. pkt., 2,0.		19.§ 43, stk. 7, ophæves.

§ 44. Gevinst og tab på børsnoterede aktier, jf. § 3, nr. 1 og 2, der er erhvervet før den 1. januar 2006, der indgår i en beholdning af børsnoterede aktier, jf. § 4, stk. 2, 2. pkt., i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, og som pr. 31. december 2005 har en samlet kursværdi på eller under den grænse, der er nævnt i § 4, stk. 2, 3. pkt., i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 3-6. Ved opgørelsen af kursværdien pr. 31. december 2005 anses aktier, som kun omsættes på NASDAQ, for at være unoterede, medmindre den skattepligtige vælger, at aktierne skal anses for at være børsnoterede. Valget skal gælde hele den skattepligtiges beholdning af aktier, som pr. 31. december 2005 kun omsættes på NASDAQ, og valget skal skriftligt meddeles told- og skatteforvaltningen, inden disse aktier afstås, dog senest inden udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelsen for indkomståret 2005. Har den skattepligtige for hele perioden fra og med indkomstårets begyndelse til og med den 31. december 2005 været samlevende med en ægtefælle, jf. kildeskattelovens § 4, medregnes ægtefællens beholdning af børsnoterede aktier, jf. § 4, stk. 2, 2. pkt., i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005. Beløbsgrænsen udgør i dette tilfælde den grænse, der er nævnt i § 4, stk. 2, 5. pkt., i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005. Ved en samlevende ægtefælles dødsfald i perioden fra og med indkomstårets begyndelse til og med den 31. december 2005 anses samlivet i denne henseende for ophævet med udgangen af kalenderåret 2005.		20. I § 44, stk. 1, 1. pkt., ændres »jf. § 3, nr. 1 og 2,« til: »jf. § 3, nr. 1 og 2, i lov nr. 1413 af 21. december 2005,«.
- - -
Stk. 4. Skattefritagelsen efter stk. 1 gælder ikke for aktier, der senest på afståelsestidspunktet er overgået fra at være børsnoterede til at være unoterede. Ved opgørelse af gevinst og tab ved afståelse af aktier som nævnt i 1. pkt. anses aktien for erhvervet for kursværdien på tidspunktet for overgangen fra børsnoteret til unoteret.		21.§ 44, stk. 4, affattes således: »Stk. 4. Skattefritagelsen efter stk. 1 gælder ikke for aktier, der senest på afståelsestidspunktet har ændret skattemæssig status, således at de ikke længere er optaget til handel på et reguleret marked. Ved opgørelsen af gevinst og tab ved afståelse af aktier som nævnt i 1. pkt. anses aktien for erhvervet for kursværdien på tidspunktet for ændring af den skattemæssige status.«

§ 46. Ved opgørelsen af gevinst og tab på børsnoterede aktier, jf. § 3, nr. 1 og 2, omfattet af § 12 og § 14, der er erhvervet før den 1. januar 2006, og som pr. 31. december 2005 indgår i en beholdning af børsnoterede aktier med en samlet kursværdi over den grænse, der er nævnt i § 4, stk. 2, 3. pkt., i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, kan personer for de aktier, som efter § 7, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005 har fået tildelt en særlig indgangsværdi, vælge at anvende denne særlige indgangsværdi, dvs. aktiernes kursværdi på tidspunktet for overskridelsen af grænsen, i stedet for anskaffelsessummen. For skatteydere med forskudt indkomstår kan kursværdien pr. 31. december 2005 anvendes som særlig indgangsværdi for de børsnoterede aktier, som den skattepligtige har erhvervet 3 år eller mere forud for den 31. december 2005, hvis skatteyderen ikke har fået fastsat særlig indgangsværdi for aktierne efter § 7, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005. Reglerne i § 44, stk. 1, 4.-6. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Valget skal træffes samlet for alle aktier i hvert selskab. Et fradragsberettiget eller et modregningsberettiget tab kan dog ikke overstige forskellen mellem afståelsessummen og den særligt tildelte indgangsværdi efter § 7, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005 eller den særligt tildelte indgangsværdi efter 2. pkt.		22. I § 46, stk. 1, 1. pkt., ændres »jf. § 3, nr. 1 og 2, omfattet af § 12 og § 14,« til: »jf. § 3, nr. 1 og 2, i lov nr. 1413 af 21. december 2005, omfattet af §§ 12-14,«.
Stk. 2. Tab på børsnoterede aktier omfattet af § 12, der er konstateret før den 1. januar 2006, og som kunne fradrages i gevinster konstateret den 1. januar 2006 eller senere efter reglerne i § 2, stk. 2, eller § 4, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, behandles efter de regler, der er angivet i denne lov. Tab opstået i indkomstårene 2000 og 2001 kan dog kun fremføres til modregning i henholdsvis indkomstårene 2005 og 2006. Har den skattepligtige forskudt indkomstår, kan tab på børsnoterede aktier omfattet af § 12, der er konstateret den 1. januar 2006 eller senere og i det indkomstår, som er begyndt, men ikke afsluttet den 1. januar 2006, fradrages efter de regler, der er angivet i denne lov, idet fradrag tillige kan foretages i skattepligtige gevinster, udbytter og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B konstateret forud for den 1. januar 2006 og i samme indkomstår, i det omfang fradrag ville kunne foretages efter denne lov, hvis gevinsterne m.v. var konstateret den 1. januar 2006 eller senere.		23.§ 46, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. Tab på børsnoterede aktier, jf. § 3, nr. 1 og 2, i lov nr. 1413 af 21. december 2005, omfattet af § 12, der er konstateret i indkomståret 2002 eller senere, men før den 1. januar 2006, og som kunne fradrages i gevinster konstateret den 1. januar 2006 eller senere efter reglerne i § 2, stk. 2, eller § 4, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, kan fradrages efter reglerne i § 14.«
Stk. 3. Tab på unoterede aktier omfattet af § 12, der er konstateret før den 1. januar 2006, og som kunne fradrages i gevinster konstateret den 1. januar 2006 eller senere efter reglerne i § 2, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, kan fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B konstateret den 1. januar 2006 eller senere. Tab opstået i indkomstårene 2000 og 2001 kan dog kun fremføres til modregning i henholdsvis indkomstårene 2005 og 2006. Tab kan kun fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer, der vedrører aktier, hvor en eventuel gevinst er omfattet af § 12, og i udbytter vedrørende aktier omfattet af § 44. Endvidere kan tab kun fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer, der er aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a. Reglerne i § 14, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.		24.§ 46, stk. 3, affattes således: »Stk. 3. Tab på unoterede aktier omfattet af § 12, der er konstateret i indkomståret 2002 eller senere, men før den 1. januar 2006, og som kunne fradrages i gevinster konstateret den 1. januar 2006 eller senere efter reglerne i § 2, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, kan fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B konstateret den 1. januar 2006 eller senere. Tab kan kun fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer, der vedrører aktier, hvor en eventuel gevinst er omfattet af § 12, og i udbytter vedrørende aktier omfattet af § 44. Endvidere kan tab kun fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer, der er aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a. Reglerne i § 14, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse. Som unoterede aktier anses aktier, der ikke er omfattet af § 3, nr. 1 og 2, i lov nr. 1413 af 21. december 2005.«
- - -
		25. I § 46 indsættes som stk. 14: »Stk. 14. Tab på børsnoterede aktier, jf. § 3, nr. 1 og 2, i lov nr. 1413 af 21. december 2005, omfattet af § 12, der er konstateret i perioden 1. januar 2006 til og med 31. december 2008, og som kunne fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B konstateret den 1. januar 2009 eller senere efter reglerne i § 14 i lov nr. 1413 af 21. december 2005, kan fradrages efter reglerne i § 14.«

		§ 2
		I lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 856 af 8. august 2006, som ændret ved § 1 i lov nr. 1577 af 20. december 2006 og § 2 i lov nr. 540 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer:

§ 14. - - -
Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan afskrivning ikke foretages på bygninger, der anvendes til
- - -
2) virksomhed som pengeinstitut, realkreditinstitut, kreditinstitut, garantifond, forsikringsselskab, værdipapircentral, fondsbørs, fondsmæglerselskab samt lignende virksomhed inden for den finansielle sektor, herunder betalingsformidling,		1. I § 14, stk. 2, nr. 2, ændres »fondsbørs« til: »reguleret marked«.
- - -
		2. Efter § 40 C indsættes:
		»§ 40 D. En betalingsrettighed, mælkekvote eller leveringsrettighed for sukkerroer, der bliver omfattet af skattepligt her i landet, og som ikke i forvejen er omfattet af skattepligt her i landet, indgår på saldoen som nævnt i § 40 C med en anskaffelsessum, der opgøres til handelsværdien på tilflytningstidspunktet, jf. selskabsskattelovens § 4 A og kildeskattelovens § 9. Når en person eller et selskab m.v. efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende i Danmark, sidestilles dette ved anvendelsen af reglen i 1. pkt. med indtræden af skattepligt her i landet.
		Stk. 2. Hvis dansk beskatningsret for en skattepligtig omfattet af reglerne i § 40 C ophører af anden grund end den skattepligtiges død, finder § 40 C, stk. 11, tilsvarende anvendelse ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori dansk beskatningsret er ophørt, dog således at værdien ved skattepligtens ophør træder i stedet for afståelsessummen. Når en person eller et selskab m.v. efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende uden for Danmark, sidestilles dette ved anvendelse af reglen i 1. pkt. med ophør af skattepligt. For selskaber m.v., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, finder selskabsskattelovens § 7 tilsvarende anvendelse i den situation, hvor der indtræder skattepligt efter 1. pkt., fordi betalingsrettigheder, mælkekvoter eller leveringsrettigheder for sukkerroer, som indgår som en del af erhvervsvirksomheden med fast driftssted her i landet, ophører med at være en del af denne erhvervsvirksomhed, uden at erhvervsvirksomheden med fast driftssted i øvrigt ophører.
		Stk. 3. Skat, der er betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland af gevinst ved afståelse af betalingsrettigheder, mælkekvoter og leveringsrettigheder for sukkerroer, kan fradrages i den beregnede skat efter stk. 2, i det omfang den skattepligtige godtgør, at den betalte skat vedrører den gevinst, der er beskattet her i landet. Fradragsbeløbet kan dog ikke overstige den beregnede danske skat af denne gevinst. Hvis der er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den fremmede stat, Færøerne eller Grønland, gives der dog ikke fradrag for et større skattebeløb end det, som denne stat, Færøerne eller Grønland efter overenskomsten har et ubetinget krav på at oppebære.
		Stk. 4. Nedsættes skatten efter stk. 3, tilbagebetales eventuel for meget betalt skat efter anmodning med en rentegodtgørelse på 6 pct. årligt fra betalingstidspunktet. Rentegodtgørelsen medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
		Stk. 5. Personer kan efter reglerne i kildeskattelovens § 73 E få henstand med betaling af skatter beregnet efter stk. 2, 1. pkt., når betalingen skyldes ophør af skattepligt efter kildeskattelovens § 1, og med betaling af skatter beregnet efter stk. 2, 2. pkt.«

§ 44. Reglerne i denne bestemmelse gælder for anskaffelse af afskrivningsberettigede aktiver, når udgiften helt eller delvist er betalt ved et eller flere af følgende tilskud m.v.:		3.§ 44, stk. 1, affattes således: »Reglerne i denne bestemmelse gælder for anskaffelse af afskrivningsberettigede aktiver, når udgiften helt eller delvist er betalt ved et eller flere af følgende tilskud m.v.:
1) Finansieringstilskud, der er ydet til danske dagblade af Dagspressens Finansieringsinstitut.		1) Finansieringstilskud, der er ydet til danske dagblade af Dagbladsnævnet.
2) Tilskud, der er ydet efter lov om tilskud til strukturprojekter inden for jordbruget.		2) Tilskud, der er ydet efter lov om strukturforanstaltninger vedrørende fiskerisektoren. Det gælder dog ikke tilskud, der er ydet efter lovens bestemmelser om støtte til fiskerfartøjers endelige ophør i dansk erhvervsfiskeri.
3) Tilskud, der er ydet af det finansielle instrument til udvikling af fiskeriet (FIUF) i henhold til rådsforordning nr. 2080/93 af 20. juni 1993.		3) Tilskud, der er ydet efter lov om udvikling af fiskeri- og akvakultursektoren. Det gælder dog ikke tilskud, der er ydet efter lovens bestemmelser om støtte til fiskerfartøjers endelige ophør i dansk erhvervsfiskeri.
4) Tilskud, der er ydet af det finansielle instrument til udvikling af fiskeriet (FIUF) i henhold til rådsforordning nr. 3699/93 af 21. december 1993 med senere ændringer. Det gælder dog ikke tilskud efter art. 8, stk. 2, til fiskerfartøjers endelige ophør med fiskeri.		4) Tilskud, der er ydet efter lov om statstilskud til energibesparelser m.v. i erhvervsvirksomheder.
5) Tilskud, der er ydet efter lov om strukturforanstaltninger vedrørende fiskerisektoren. Det gælder dog ikke tilskud, der er ydet efter lovens bestemmelser om støtte til fiskerfartøjers endelige ophør i dansk erhvervsfiskeri.		5) Tilskud fra EU's strukturfonde under målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse og under målet om europæisk territorialt samarbejde samt tilhørende national medfinansiering.
6) Tilskud, der er ydet efter § 13 i lov om arbejdsmiljø til etablering af bedriftssundhedstjenester.		6) Mål 2-tilskud, der er ydet af EU's strukturfonde til områder i industriel tilbagegang, samt tilhørende nationale tilskud, der er ydet i henhold til lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og tilhørende statslig medfinansiering.
7) Mål 5 b-tilskud, der er ydet af EF's strukturfonde i henhold til rådsforordning nr. 2052/ 88 af 24. juni 1988, som ændret bl.a. ved rådsforordning nr. 2081/93 af 20. juli 1993, til fremme af udviklingen i særlige landdistrikter, samt tilhørende nationale tilskud.		7) Interreg-tilskud, der er ydet af EU's strukturfonde til samarbejdsprojekter, der rækker over landegrænser, samt tilhørende nationale tilskud, der er ydet i henhold til lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og tilhørende statslig medfinansiering.
8) Mål 2-tilskud, der er ydet af EF's strukturfonde i henhold til rådsforordning nr. 2052/ 88 af 24. juni 1988, som ændret bl.a. ved rådsforordning nr. 2081/93 af 20. juli 1993, til områder i industriel tilbagegang, samt tilhørende nationale tilskud.		8) Tilskud, der er ydet efter lov om udvikling af landdistrikterne.
9) Interreg-tilskud, der er ydet af EF's strukturfonde i henhold til rådsforordning nr. 4253/ 88 af 19. december 1988, artikel 11, som ændret bl.a. ved rådsforordning nr. 2082/93 af 20. juli 1993, til samarbejdsprojekter, der rækker over landegrænser, samt tilhørende nationale tilskud.		9) Tilskud, der er ydet til forbedring af forarbejdningen og afsætningen af jordbrugs- og skovbrugsprodukter (strukturprojekter) efter lov om støtte til udvikling af landdistrikterne.
10) Leader-tilskud, der er ydet af EF's strukturfonde i henhold til rådsforordning nr. 4253/ 88 af 19. december 1988, artikel 11, som ændret bl.a. ved rådsforordning nr. 2082/93 af 20. juli 1993, til fremme af udviklingen i særlige landdistrikter, samt tilhørende nationale tilskud.		10) Tilskud, der er ydet til fremme af tilpasningen og udviklingen af landdistrikterne (artikel 33-ordningen) efter lov om støtte til udvikling af landdistrikterne.
11) Tilskud, der er ydet efter lov om statstilskud til energibesparelser m.v. i erhvervsvirksomheder.		11) Tilskud, der er ydet i forbindelse med Fællesskabsinitiativet LEADER+ efter lov om støtte til udvikling af landdistrikterne.«
- - -
		§ 3
		I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom (Ejendomsavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 891 af 17. august 2006, foretages følgende ændring:

§ 6 A. - - - Stk. 4. Nedsættelse af anskaffelsessummen efter stk. 1 er betinget af, at den erhvervede ejendom ikke er beliggende i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland, medmindre ejeren på nedsættelsestidspunktet er skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, selskabsskattelovens § 1 eller fondsbeskatningslovens § 1 uden at være hjemmehørende i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland i henhold til bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Den fortjeneste, der stammer fra nedsættelse af anskaffelsessummen, er fortjeneste fra fast ejendom beliggende i den stat, hvor den afståede ejendom lå.		1. I § 6 A, stk. 4, indsættes efter 2. pkt.: »En skatteyder, der ønsker at genanbringe en fortjeneste i en ejendom i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland, kan inden ophør af den fulde skattepligt efter kildeskattelovens § 1 begære reglen i stk. 1 anvendt på en erhvervet udenlandsk ejendom. Begæringen skal være ledsaget af nødvendige oplysninger om de implicerede ejendomme, herunder et driftsbudget for den erhvervede ejendom.«

		§ 4
		I ejendomsværdiskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1017 af 16. august 2007, som ændret ved § 11 i lov nr. 1587 af 20. december 2006, foretages følgende ændring:

§ 10. Nedslaget efter § 8 reduceres med 5 procent af et beregningsgrundlag, som opgøres som den del af den skattepligtiges personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst og positiv aktieindkomst bortset fra udbytteindkomst op til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat, der overstiger et grundbeløb på (i 1987- niveau) 95.550 kr. Er den skattepligtige gift og var ægtefællerne samlevende ved udgangen af indkomståret, reduceres nedslaget med 5 procent af et beregningsgrundlag, som opgøres som den del af ægtefællernes samlede personlige indkomst med tillæg af samlet positiv kapitalindkomst og samlet positiv aktieindkomst bortset fra udbytteindkomst op til 10.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat, der overstiger et grundbeløb på (i 1987-niveau) 147.000 kr. Reduktionen foretages efter nedsættelse efter §§ 9 og 9 b.		1. I § 10 udgår 2 steder »hvor der er indeholdt endelig udbytteskat,«.

		§ 5
		I lov om indskud på etableringskonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 1012 af 5. oktober 2006, som ændret ved § 5 i lov nr. 1580 af 20. december 2006 og § 15 i lov nr. 1587 af 20. december 2006, foretages følgende ændring:

§ 4. Indskuddet skal foretages kontant på en særlig indlånskonto, der forrentes med en forud for renteperioden fastsat procentdel af indeståendet, eller anbringes i et særskilt depot af børsnoterede obligationer, hvis pålydende rente er højere eller lig med mindsterenten, jf. kursgevinstlovens § 38. Det skal ske i et pengeinstitut, der af Finanstilsynet er meddelt tilladelse til at drive virksomhed her i landet, eller i et udenlandsk kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land inden for De Europæiske Fællesskaber udøver virksomhed her i landet gennem en filial, jf. § 30, stk. 1, 4, 5, 9 og 10, i lov om finansiel virksomhed. Kontoen eller depotet skal betegnes etableringskonto og skal bære påtegning om den skattepligtiges navn, adresse og personnummer. Kontantkonto og depot skal være oprettet i samme pengeinstitut. Indskud kan overføres mellem kontantkonto og depot. Indskud kan ikke anbringes i obligationer, der kan konverteres til aktier m.v. - - -		1. I § 4, stk. 1, 1. pkt., ændres »børsnoterede obligationer« til: »obligationer optaget til handel på et reguleret marked«.

		§ 6
		I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1129 af 21. november 2005, som senest ændret ved § 11 i lov nr. 576 af 6. juni 2007, foretages følgende ændring:

§ 14. Bestemmelserne i kapitel 1 finder tilsvarende anvendelse i følgende tilfælde, når der ikke indgår et selskab som nævnt i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, i fusionen: - - -		1. I § 14 indsættes som nr. 10: »10) Ved fusion af KommuneKredit, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 b, med et datterselskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.«

		§ 7
		I lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 471 af 23. maj 2006, foretages følgende ændring:

§ 5. Aktieavancebeskatningslovens § 44, stk. 1, finder ikke anvendelse ved foreningens opgørelse. For de medlemmer, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 44, stk. 1, gælder i stedet aktieavancebeskatningslovens § 12 og § 14, stk. 1 og 2.		1. I § 5, 2. pkt., ændres »§ 14, stk. 1 og 2.« til: »§ 13, stk. 1.«

		§ 8
		I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005, som ændret bl.a. ved § 7 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, § 9 i lov nr. 515 af 7. juni 2006 og senest ved § 7 i lov nr. 540 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer:

§ 2. - - -		1.§ 2, stk. 5, affattes således:
Stk. 5. Skattepligten i medfør af stk. 1, nr. 6, er endeligt opfyldt ved indeholdelse af udbytteskat efter § 65 eller ved den skat, som skal betales efter § 65 A, stk. 1. Stk. 6. Skattepligten i medfør af stk. 1, nr. 8, er endeligt opfyldt ved indeholdelse af royaltyskat efter § 65 C. - - -		»Stk. 5. Indkomstskatten i medfør af stk. 1, nr. 6, udgør 28 pct. af de samlede udbytter eller afståelsessummer. Indkomstskatten udgør dog 15 pct. af udbytte eller afståelsessummer, hvis den kompetente myndighed i den stat, Grønland eller Færøerne, hvor personen er hjemmehørende, skal udveksle oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager. Det er en betingelse for anvendelsen af 2. pkt., at personen ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab. Hvis personen er hjemmehørende i et land uden for EU, er det endvidere en betingelse, at den pågældende sammen med koncernforbundne parter, jf. ligningslovens § 2, ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab. 2. - 4. pkt. omfatter også personer, der efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i en fremmed stat, i Grønland eller på Færøerne.«

		2.§ 2, stk. 6, affattes således: »Stk. 6. Indkomstskatten i medfør af stk. 1, nr. 8, udgør 25 pct. af royalty-beløbet.«

		3. I § 48 B indsættes som stk. 2: »Stk. 2. For personer, der er omfattet af stk. 1, og som også er omfattet af ligningslovens § 8 M, stk. 4, beregnes skatten som 30 pct. af bruttoindtægten beregnet efter stk. 1 med fradrag af de udenlandske obligatoriske sociale arbejdsgiverbidrag, som påhviler lønmodtageren.«

§ 65. I forbindelse med enhver vedtagelse eller beslutning om udbetaling eller godskrivning af udbytte af aktier eller andele i selskaber eller foreninger m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e og 4, skal vedkommende selskab eller forening m.v. indeholde 28 pct. af det samlede udbytte, medmindre andet er fastsat i medfør af stk. 4 eller følger af stk. 5-8. Indeholdelse med 28 pct. skal endvidere foretages i den samlede udbetaling eller godskrivning i forbindelse med selskabets opkøb af egne ikke børsnoterede aktier m.v. omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1, medmindre andet følger af stk. 6. Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer eller andelshavere, med undtagelse af friaktier og friandele samt udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses. Til udbytte henregnes også den del af minimumsudlodningen efter ligningslovens § 16 C, stk. 2 eller 15, der ikke udloddes. Bestemmelsen i § 46, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Det indeholdte beløb benævnes »udbytteskat«. - - -		4.§ 65, stk. 1, 2. pkt., affattes således: »Indeholdelse med 28 pct. skal endvidere foretages i den samlede udbetaling eller godskrivning i forbindelse med selskabets opkøb af egne aktier m.v. omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1, medmindre andet følger af stk. 6, og medmindre de opkøbte aktier m.v. er optaget til handel på et reguleret marked.«
Stk. 3. Reglerne i dette afsnit finder tilsvarende anvendelse på udlodninger og udbetalinger mv., jf. stk. 1, foretaget af investeringsselskaber, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, samt investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud. Udloddende foreninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, skal mindst indeholde udbytteskat i minimumsudlodningen som nævnt i ligningslovens § 16 C, stk. 2 eller 15. 1. og 2. pkt. gælder dog ikke udlodninger fra obligationsbaserede investeringsforeninger som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 2. En kontoførende investeringsforening, som erhverver ret til udbytte, hvori der i medfør af stk. 4 ikke indeholdes udbytteskat, skal, medmindre andet er fastsat i medfør af stk. 4 eller følger af stk. 5 eller 6, indeholde udbytteskat af beløbet efter reglerne i dette afsnit. I disse tilfælde forfalder udbytteskatten til betaling på tidspunktet for retserhvervelsen, og reglerne i § 66 finder tilsvarende anvendelse. Bestemmelsen i stk. 7 finder i relation til investeringsforeninger kun anvendelse for investeringsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a. - - -		5. I § 65, stk. 3, indsættes efter 3. pkt.: »1. og 2. pkt. gælder endvidere ikke udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, eller investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, til investeringsselskaber, som er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, hvis disse efter vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i selskaber, hjemmehørende her i landet, bortset fra aktier i det administrationsselskab, som forestår foreningens eller selskabets administration.«
Stk. 8. Af udbytte af aktier eller andele, som betales til investeringsselskaber hjemmehørende her i landet som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 19, der ikke er investeringsforeninger, og til investeringsforeninger, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, skal der indeholdes 16,5 pct. i udbytteskat. Af udbytte af aktier eller andele, som betales til certifikatudstedende investeringsforeninger hjemmehørende her i landet, der ikke er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, skal der indeholdes 15 pct. i udbytteskat. 1. og 2. pkt. gælder ikke udbytte fra obligationsbaserede foreninger som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler om nødvendig dokumentation for, at indeholdelse med 15 pct. kan finde sted. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at indeholdelse af udbytteskat ikke skal finde sted ved udbetaling til udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C.		6.§ 65, stk. 8, 1.-3. pkt., ophæves og i stedet indsættes: »Der indeholdes 15 pct. i udbytteskat af udbytte af aktier eller andele, som betales til investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, der er hjemmehørende her i landet, og som ikke er investeringsforeninger. Der indeholdes ikke udbytteskat af udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, eller investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, til investeringsselskaber, som omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, hvis disse efter vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i selskaber hjemmehørende her i landet, bortset fra aktier i det administrationsselskab, som forestår foreningens eller selskabets administration. Der indeholdes 16,5 pct. i udbytteskat af udbytte af aktier eller andele, som betales til investeringsforeninger, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a. Der indeholdes 15 pct. i udbytteskat af udbytte af aktier eller andele, som betales til certifikatudstedende investeringsforeninger hjemmehørende her i landet, der ikke er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a. 1., 3. og 4. pkt. gælder ikke udbytte fra obligationsbaserede foreninger, som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 2.«

§ 65 C. I forbindelse med enhver udbetaling eller godskrivning af royalty til en person eller et selskab mv., der er skattepligtig efter § 2, stk. 1, nr. 8, eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra g), skal den, for hvis regning udbetalingen eller godskrivningen foretages, indeholde 30 pct. af den samlede royalty. Pligten til at indeholde royaltyskat påhviler personer, dødsboer, selskaber, fonde, foreninger, institutioner mv., der har hjemting her i landet. Hvis den, for hvis regning udbetaling eller godskrivning foretages, ikke har hjemting her i landet og udbetalingen eller godskrivningen foretages af en dertil befuldmægtiget, der har hjemting her i landet, påhviler det den befuldmægtigede at foretage indeholdelse. Bestemmelsen i § 46, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Det indeholdte beløb benævnes »royaltyskat«.		7. I § 65 C, stk. 1, 1. pkt., ændres »30 pct.« til »25 pct.«
Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte regler om, at der enten slet ikke skal foretages indeholdelse, eller at der skal foretages indeholdelse med en sats, der er mindre end 30 pct., hvis Danmark og den stat, hvor royaltymodtageren er hjemmehørende, i en dobbeltbeskatningsoverenskomst har aftalt, at royaltybetalinger fra kilder her i landet til modtagere i den pågældende stat ikke kan beskattes eller kun beskattes med en sats, der er lavere end 30 pct.		8. I § 65 C, stk. 2, ændres »30 pct.« to steder til »25 pct.«
- - -

§ 65 D. I forbindelse med enhver udbetaling eller godskrivning af renter til et selskab m.v., der er skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, skal den, for hvis regning udbetalingen eller godskrivningen foretages, indeholde 30 pct. af den samlede rente. Det indeholdte beløb benævnes »renteskat«. Pligten til at indeholde renteskat påhviler selskaber, fonde og foreninger, der har hjemting her i landet. Hvis den, for hvis regning udbetaling eller godskrivning foretages, ikke har hjemting her i landet og udbetalingen eller godskrivningen foretages af en dertil befuldmægtiget, der har hjemting her i landet, påhviler det den befuldmægtigede at foretage indeholdelse. Bestemmelsen i § 46, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. - - -		9. I § 65 D, stk. 1, 1. pkt., ændres »30 pct.« til »25 pct.«
Stk. 3. I forbindelse med enhver indfrielse af gæld til et selskab m.v., der er skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra h, skal den, for hvis regning indfrielsen foretages, indeholde 30 pct. af den skattepligtige gevinst. Reglerne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse.		10. I § 65 D, stk. 3, 1. pkt., ændres »30 pct.« til »25 pct.«

§ 73 E. Personer kan få henstand med betaling af skatter beregnet efter aktieavancebeskatningslovens § 38, ejendomsavancebeskatningslovens § 6 B eller kursgevinstlovens § 37 samt skatter og arbejdsmarkedsbidrag beregnet efter ligningslovens § 28, når skatteberegningen skyldes ophør af skattepligt efter § 1, skift af skattemæssigt hjemsted efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst til en fremmed stat, Færøerne eller Grønland eller ophør af skattepligt efter § 2, stk. 1, nr. 1-3 eller nr. 7, eller § 2, stk. 2. - - -		11. I § 73 E, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§ 6 B«: », afskrivningslovens § 40 D«.
Stk. 3. Såfremt personens fraflytning m.v. sker til et land, der ikke er omfattet af overenskomst af 7. december 1989 mellem de nordiske lande om bistand i skattesager eller Rådets direktiv 76/308/EØF af 15. marts 1976, som ændret ved Rådets direktiv 79/1071/EØF af 6. december 1979, Rådets direktiv 92/108/EØF af 14. december 1992 og Rådets direktiv 2001/44/EF af 15. juni 2001, er henstand efter stk. 1 endvidere betinget af, at der stilles betryggende sikkerhed. Sikkerheden skal stå i passende forhold til henstandsbeløbet og kan stilles i form af aktier, børsnoterede obligationer, bankgaranti eller anden betryggende sikkerhed efter skatteministerens bestemmelse. - - -		12. I § 73 E, stk. 3, 2. pkt., ændres »børsnoterede obligationer« til: »obligationer optaget til handel på et reguleret marked«.

		§ 9
		I konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1011 af 4. oktober 2006, som ændret ved § 4 i lov nr. 343 af 18. april 2007, foretages følgende ændring:

§ 4. - - - Stk. 3. Selskabet udgår af sambeskatning efter selskabsskattelovens §§ 31 og 31 A fra og med det indkomstår, hvor konkursdekretet afsiges. - - -		1.§ 4, stk. 3, ophæves. Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

		§ 10
		I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 978 af 28. september 2006, som ændret ved § 5 i lov nr. 343 af 18. april 1007, § 4 i lov nr. 344 af 18. april 2007 og § 11 i lov nr. 577 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer:

§ 4. - - - Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt fordringen er erhvervet som skattepligtigt vederlag for leverede varer og andre aktiver samt tjenesteydelser og kreditor ikke har været sambeskattet med debitor eller fordringen er stiftet efter ophør af sambeskatning. Endvidere finder stk. 1 ikke anvendelse på tab på børsnoterede obligationer eller andre børsnoterede fordringer. - - -		1. I § 4, stk. 3, 2. pkt., ændres »børsnoterede obligationer eller andre børsnoterede fordringer« til: »obligationer eller andre fordringer optaget til handel på et reguleret marked«.

§ 25. - - - Stk. 2. Den skattepligtige kan ved opgørelsen af gevinst og tab på børsnoterede obligationer samt gevinst og tab på ikke-børsnoterede fordringer og gæld, som følger af valutakursændringer, vælge at anvende lagerprincippet, jf. § 33, stk. 1, i stedet for realisationsprincippet. Valget træffes samlet for henholdsvis børsnoterede obligationer (fordringer) og børsnoteret obligationsgæld i danske kroner og for fordringer og gæld i fremmed valuta. Når lagerprincippet er valgt, kan denne opgørelsesmåde kun ændres efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen. - - -		2.§ 25, stk. 2, affattes således: »Den skattepligtige kan vælge at anvende lagerprincippet, jf. § 33, stk. 1, i stedet for realisationsprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på obligationer optaget til handel på et reguleret marked og ved opgørelsen af gevinst og tab som følge af valutakursændringer på fordringer og gæld, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked. Valget træffes samlet for henholdsvis obligationer (fordringer) og obligationsgæld i danske kroner, hvor obligationen er optaget til handel på et reguleret marked, og for fordringer og gæld i fremmed valuta. Når lagerprincippet er valgt, kan denne opgørelsesmåde kun ændres efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen.«

§ 30. § 29 anvendes ikke på - - - 7) sædvanlige aftaler om levering af varer og andre aktiver samt tjenesteydelser til privat brug eller til brug i modtagerens virksomhed eller som produkt af egen virksomhed samt valutakontrakter indgået i forbindelse hermed, når kontrakterne ikke er noteret på børs, og - - -		3. I § 30, stk. 1, nr. 7, ændres »ikke er noteret på børs« til: »ikke er optaget til handel på et reguleret marked«.

§ 38. Mindsterenten fastsættes for halvårene januar-juni og juli-december, jf. dog stk. 2. Mindsterenten for det følgende halvår beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit opgjort med to decimaler af en af Københavns Fondsbørs A/S dagligt udregnet effektiv obligationsrente for de seneste 20 børsdage forud for 15. december og 15. juni. Den effektive obligationsrente opgøres med to decimaler for fastforrentede kroneobligationer i åbne serier, der noteres på Københavns Fondsbørs A/S, bortset fra konverterbare obligationer noteret over pari samt indeksregulerede obligationer. Mindsterenten udgør den efter 2. pkt. beregnede gennemsnitsrente ganget med7 /8 og nedrundet til nærmeste hele antal procentpoints. Mindsterenten offentliggøres senest femtesidste børsdag forud for den periode, hvori mindsterenten skal gælde. - - -		4. I § 38, stk. 1, 3. pkt., ændres »noteres« til: »optages til handel« og »noteret over pari« ændres til: », hvor kursen er over pari,«.

		§ 11
		I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1061 af 24. oktober 2006, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 405 af 8. maj 2006, § 6 i lov nr. 343 af 18. april 2007, § 5 i lov nr. 344 af 18. april 2007 og senest ved § 8 i lov nr. 540 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer:

§ 7 H. - - - Stk. 7. Revisor eller advokat for det selskab, hvor modtageren er ansat, skal, når der er indgået en aftale som nævnt i stk. 2, nr. 1, attestere, at aftalen opfylder betingelserne i stk. 2. Er selskabet ikke skattepligtigt til Danmark, kan en anden revisor eller advokat attestere aftalen. Er de fastsatte vilkår i to eller flere aftaler identiske, kan revisoren eller advokaten samlet attestere aftalerne. Attesten skal indeholde oplysning om det tidspunkt, hvor den faktiske købs- eller udnyttelseskurs foreligger, hvis denne oplysning ikke fremgår af aftalen. Består vederlaget af aktier, der ikke er børsnoterede, skal attesten tillige indeholde oplysning om aktiens handelsværdi på det tidspunkt, der er nævnt i 4. pkt. Består vederlaget af købe- og tegningsretter, der ikke er børsnoterede, og anvendes reglen i stk. 2, nr. 2, litra a, skal attesten tillige indeholde oplysninger om købe- eller tegningsrettens værdi på det tidspunkt, der er nævnt i 4. pkt. Består vederlaget af købe- eller tegningsretter, der ikke er børsnoterede, og anvendes reglen i stk. 2, nr. 2, litra b, skal attesten tillige indeholde oplysning om den faktiske udnyttelseskurs i henhold til købe- eller tegningsretten og om markedskursen på det tidspunkt, der er nævnt i 4. pkt., af den aktie, som købe- eller tegningsretten giver ret til, hvis aktien ikke er børsnoteret. En kopi af aftalen med den afgivne attest skal indgives til told- og skatteforvaltningen senest samtidig med indgivelse af selskabets regnskab efter skattekontrollovens § 3, stk. 2, for det år, hvor den ansatte erhverver ubetinget ret til de modtagne aktier m.v. Har selskabet ingen dansk told- og skatteforvaltning, skal revisoren eller advokaten i stedet sende de samlede aftaler og attester til en af de ansattes told- og skatteforvaltninger. Hvis vurderingen af, om betingelserne i stk. 2 er opfyldt, først sker på det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs for købe- eller tegningsretten henholdsvis købskursen for aktien foreligger, skal kopien af aftalen og attesten først indgives for det år, hvor den faktiske udnyttelseskurs henholdsvis købskurs foreligger. Udløber selskabets regnskabsår i perioden 1. august - 30. december, skal kopien dog indgives senest den 20. januar i det efterfølgende år eller, hvis denne dag er en lørdag eller søndag, den følgende mandag.		1. I § 7 H, stk. 7, 5., 6. og 7. pkt., ændres »ikke er børsnoterede« til: »ikke er optaget til handel på et reguleret marked« og i 7. pkt., ændres »ikke er børsnoteret« til: »ikke er optaget til handel på et reguleret marked«.

§ 8. - - -
Stk. 4. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter til repræsentation dog kun med et beløb svarende til 25 pct. af de afholdte udgifter. Reglen i 1. pkt. omfatter dog ikke den skattepligtiges udgifter til udenlandske forretningsforbindelsers rejse og ophold, når udgifterne afholdes med det formål at opnå salg af varer eller tjenesteydelser til udlandet.		2.§ 8, stk. 4, 2. pkt., ophæves.

§ 8 A. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages gaver, som det godtgøres, at giveren har ydet til foreninger, stiftelser, institutioner m.v., hvis midler anvendes i almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt øjemed til fordel for en større kreds af personer. Det er en forudsætning for fradrag, at gaven til den enkelte forening, stiftelse, institution m.v. i det pågældende indkomstår har andraget mindst 500 kr. Fradrag kan endvidere kun indrømmes for det beløb, hvormed de gaver, som herefter kommer i betragtning, tilsammen overstiger 500 kr. årligt, og det kan ikke udgøre mere end et grundbeløb på 7.850 kr., som reguleres efter personskattelovens § 20. Endelig er fradrag betinget af, at foreningen m.v. har indberettet indbetalingen til told- og skatteforvaltningen, jf. § 8 Æ i skattekontrolloven.		3. I § 8 A, stk. 1, 4. pkt., ændres », jf. § 8 Æ i skattekontrolloven« til: »i overensstemmelse med de regler, som er fastsat af skatteministeren i medfør af skattekontrollovens § 8 Æ, stk. 3«.
Stk. 2. Den i stk. 1 omhandlede fradragsret er betinget af, at told- og skatteforvaltningen for det kalenderår, hvori gaven ydes, har godkendt den pågældende forening m.v. som berettiget til at modtage gaver med den virkning, at gavebeløbet kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i stk. 1. Godkendelse kan første gang meddeles med virkning for gaver ydet i kalenderåret 1960. Andragende om godkendelse for 1961 og følgende kalenderår skal fremsættes inden den 1. oktober i det kalenderår, for hvilket godkendelsen første gang skal have virkning. - - -		4.§ 8 A, stk. 2, ophæves og i stedet indsættes: »Stk. 2. Fradragsretten efter stk. 1 er betinget af, at foreningen eller det religiøse samfund mv. er godkendt her i landet eller i et andet EU/EØS-land, hvor det er hjemmehørende, for det kalenderår, hvori donationen gives, jf. stk. 3. Det skal af vedtægter, fundats eller lignende fremgå, at formålet er almenvelgørende, dvs. at midlerne alene kan anvendes til støtte for en videre kreds af personer, som er i økonomisk trang eller har vanskelige økonomiske forhold, eller til et formål, som ud fra en i befolkningen almindeligt herskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt, og som kommer en vis større kreds til gode, eller at der er tale om et trossamfund. Det skal tilsvarende fremgå, at et likvidationsprovenu eller overskud ved opløsning skal tilfalde en anden velgørende forening mv.
		Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen fastsætter nærmere regler om godkendelse af foreninger mv., organisatoriske forhold og indsendelse af oplysninger om formue, indtægter, bidragydere, midlernes anvendelse mv. Told- og skatteforvaltningen offentliggør hvert år en liste over de organisationer, som opfylder betingelserne for at kunne modtage fradragsberettigede ydelser. For at være berettiget hertil og blive optaget på listen, skal ansøgning mv. herom for det pågældende og følgende kalenderår være modtaget hos told- og skatteforvaltningen senest den 1. oktober.«
		Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

		5. I § 8 M indsættes som stk. 4 og 5: »Stk. 4. Personer, som er omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1 eller 3, og som i medfør af De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring for arbejdstagere, selvstændigt erhvervsdrivende og deres familier, der flytter inden for Det Europæiske Fællesskab, er undergivet udenlandsk social sikringslovgivning, kan fradrage udenlandske obligatoriske sociale arbejdsgiverbidrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, som bidragene vedrører. Det er en betingelse for fradrag, at der i medfør af De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring er indgået aftale om, at de udenlandske arbejdsgiverbidrag påhviler lønmodtageren. Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om opkrævning og afregning af bidrag efter stk. 4.«

§ 9 E. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan eksportmedarbejdere uanset § 9 A, stk. 7, 4. pkt., foretage fradrag for merudgifter i forbindelse med rejser og ophold i udlandet uden dokumentation for udgifterne. Det er en betingelse, at den pågældende i indkomståret enten har haft uafbrudt ophold i udlandet i 2 måneder, eller at opholdene i udlandet i løbet af indkomståret i alt har omfattet mindst 100 døgn.		6.§ 9 E ophæves.
Stk. 2. Som eksportmedarbejdere anses efter denne bestemmelse lønmodtagere, der for en dansk arbejdsgiver udfører arbejde i udlandet med sigte på at opnå salg til udlandet af arbejdsgiverens varer og tjenesteydelser eller at opfylde sådanne aftaler. Bestemmelsen omfatter ikke medarbejdere, der forestår transport af varer m.v. eller er medlem af et selskabs direktion eller bestyrelse bortset fra medarbejdervalgte repræsentanter.
Stk. 3. Fradraget opgøres på grundlag af lønindkomsten for udlandsarbejdet efter de af Skatterådet fastsatte anvisninger for fradrag for merudgifter ved lønarbejde i udlandet.
Stk. 4. Den skattepligtige skal vedlægge selvangivelsen en erklæring fra arbejdsgiveren om karakteren af udlandsarbejdet, opholdenes varighed og om lønindkomsten under udlandsopholdene.

§ 12. Udgifter til løbende ydelser, som den skattepligtige ensidigt har forpligtet sig til at udrede, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i stk. 2-6.
Stk. 2. Udgifter til ensidigt påtagne forpligtelser som nævnt i stk. 1 kan fradrages, hvis ydelsen tilfalder foreninger, stiftelser, institutioner m.v. eller religiøse samfund som godkendt efter stk. 3. Fradrag indrømmes kun for årlige ydelser, der ikke overstiger 15 pct. af yderens personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst. For selskaber og andre skattepligtige institutioner indrømmes fradrag kun for årlige ydelser, der ikke overstiger 15 pct. af yderens skattepligtige indkomst. Årlige ydelser, der ikke overstiger 15.000 kr., kan dog fradrages fuldt ud uanset begrænsningen i 2. og 3. pkt. Fradraget er betinget af, at foreningen m.v. har indberettet indbetalingen til told- og skatteforvaltningen, jf. § 8 Æ i skattekontrolloven.		7. I § 12, stk. 2, 5. pkt., ændres », jf. § 8 Æ i skattekontrolloven« til: »i overensstemmelse med de regler, som er fastsat af skatteministeren i medfør af skattekontrollovens § 8 Æ, stk. 3«.
Stk. 3. Fradragsret efter stk. 2 er betinget af, at told- og skatteforvaltningen har godkendt foreningen, stiftelsen, institutionen m.v. eller det religiøse samfund som berettiget til at modtage løbende ydelser med den virkning, at yderen har fradrag for dem. Religiøse samfund kan godkendes, hvis de er hjemmehørende her i landet. Foreninger, stiftelser, institutioner m.v. kan godkendes, hvis de er hjemmehørende her i landet, er almenvelgørende eller på anden måde almennyttige og anvender deres midler, herunder de modtagne ydelser, til humanitære formål, til forskning eller til beskyttelse af naturmiljøet. - - -		8.§ 12, stk. 3, ophæves og i stedet indsættes: »Stk. 3. Fradragsretten efter stk. 2 er betinget af, at foreningen eller det religiøse samfund mv. er godkendt her i landet eller i et andet EU/EØS-land, hvor det er hjemmehørende. Det skal af vedtægter, fundats eller lignende fremgå, at formålet er almenvelgørende eller almennyttigt, jf. § 8 A, stk. 2. Det skal tilsvarende fremgå, at et likvidationsprovenu eller overskud ved opløsning skal tilfalde en anden velgørende forening mv. Endvidere må midlerne kun anvendes til humanitære formål, til forskning, til beskyttelse af naturmiljøet eller til et trossamfund.
		Stk. 4. Told- og skatteforvaltningen fastsætter nærmere regler om godkendelse af foreninger mv., organisatoriske forhold og indsendelse af oplysninger om formue, indtægter, bidragydere, midlernes anvendelse mv. Told- og skatteforvaltningen offentliggør hvert år en liste over de organisationer, som opfylder betingelserne for at kunne modtage fradragsberettigede ydelser. For at være berettiget hertil og blive optaget på listen, skal ansøgning mv. herom for det pågældende og følgende kalenderår være modtaget hos told- og skatteforvaltningen senest den 1. oktober.« Stk. 4-7 bliver herefter stk. 5-8.

§ 15. - - -
Stk. 9. Stk. 7 og 8 finder ikke anvendelse 1) på selskaber, hvis aktier er børsnoterede eller		9. I § 15, stk. 9, nr. 1, ændres »børsnoterede« til: »optaget til handel på et reguleret marked«.
2) såfremt den i stk. 7 nævnte ændring i selskabets ejerkreds skyldes overdragelse af kapitalandele m.v. til personer, som er nævnt i lov om afgift af dødsboer og gaver § 1, stk. 2, litra a-f, en ægtefælle, forældres afkom eller stedforældre.
Stk. 10. Såfremt et selskab eller en forening omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, eller et tilsvarende selskab m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 2 A, stk. 1, ejer 25 pct. eller derover (moderselskabet eller moderforeningen) af aktiekapitalen i et andet selskab (datterselskabet) eller af andelene i en anden forening (datterforeningen), anses ikke moderselskabet eller moderforeningen, men aktionærerne i moderselskabet eller deltagerne i moderforeningen ved anvendelsen af stk. 7 for at eje aktierne i datterselskabet eller andelene i datterforeningen efter deres forholdsmæssige andel af moderselskabets aktiekapital eller af moderforeningens andele. Dette gælder dog ikke moderselskaber, hvis aktier er børsnoterede. Et moderselskab, hvis aktier er blevet børsnoterede mellem begyndelsen af underskudsåret og afslutningen af det indkomstår, hvori underskuddet ønskes fradraget, kan med fremtidig virkning dog vælge at anvende reglerne i 1. pkt., såfremt aktierne i moderselskabet er noteret på navn. Hvis aktierne i et moderselskab i samme periode som nævnt i 3. pkt. ophører med at være børsnoterede, anses dette ikke for et ejerskifte ved anvendelsen af stk. 7. Ved en aktieombytning, hvor et selskabs ejerkreds efter 2. pkt. skifter fra aktionærerne i et ikke børsnoteret selskab til et børsnoteret selskab, kan det børsnoterede selskab med fremtidig virkning vælge at anvende reglerne i 1. pkt., såfremt aktierne er noteret på navn. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for ikke-børsnoterede moderselskaber og moderforeninger, der har hjemsted i en stat, med hvilken Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst, Grønland eller Færøerne eller i et land inden for Den Europæiske Union. Det gælder dog kun, såfremt ejerandele i datterselskabet mellem begyndelsen af underskudsåret og afslutningen af det indkomstår, hvori underskuddet ønskes fradraget, er overdraget til enten moderselskabet efter 6. pkt. eller et andet datterselskab, hvori moderselskabet i den nævnte periode ejer mindst 25 pct. af ejerandelene. 6. og 7. pkt. finder tilsvarende anvendelse for foreninger. - - -		10. I § 15, stk. 10, 2., 3. og 4. pkt., ændres »børsnoterede« til: »optaget til handel på et reguleret markedet«. 11.§ 15, stk. 10, 5. pkt., affattes således: »Ved en aktieombytning, hvor et selskabs ejerkreds efter 2. pkt. skifter fra aktionærerne i et selskab, hvis aktier ikke er optaget til handel på et reguleret marked, til et selskab, hvis aktier er optaget til handel på et reguleret marked, kan sidstnævnte selskab med fremtidig virkning vælge at anvende reglerne i 1. pkt., hvis aktierne er noteret på navn.« 12. I § 15, stk. 10, 6. pkt., ændres »ikke-børsnoterede moderselskaber« til: »moderselskaber, hvis aktier ikke er optaget til handel på et reguleret marked«.

§ 16 A. Ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4. Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, med undtagelse af friaktier og friandele samt udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses. Uanset 1. og 2. pkt. henregnes udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, til udbytte, hvis modtageren er et selskab, der ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der likvideres, og ikke er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU/EØS, Færøerne eller Grønland, eller en stat, der har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, eller hvis modtageren er et selskab, der ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, men er koncernforbundet med det selskab, der likvideres, jf. § 2. I kalenderårene 2007 og 2008 udgør ejerandelen nævnt i 4. pkt. 15 pct. Uanset 1. og 2. pkt. henregnes udlodning af likvidationsprovenu for tiden fra begyndelsen af det indkomstår, i hvilket ophør sker, til ophørstidspunktet fra en investeringsforening omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 21 til udbytte, i det omfang udlodningen ikke overstiger minimumsudlodningen, jf. § 16 C, stk. 2 og 15. - - -		13. I § 16 A, stk. 1, 6. pkt., ændres »omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 21« til: », der har valgt beskatning efter aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 2,«.

§ 16 B. - - -
Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt aktier mv. afstås til et selskab i likvidation i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, medmindre det afstående selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der likvideres, og ikke er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU/EØS, Færøerne eller Grønland, eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, eller medmindre det afstående selskab ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, men er koncernforbundet med det selskab, der likvideres, jf. § 2. I kalenderårene 2007 og 2008 udgør ejerandelen nævnt i 1. pkt. 15 pct. Stk. 1 finder ikke anvendelse, når aktierne m.v. afstås af et selskab, der opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og § 13, stk. 1, nr. 2. Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse ved afståelse af investeringsbeviser. - - -		14.§ 16 B, stk. 3, 2. pkt., affattes således: »Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse ved afståelse af aktier m.v., der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, eller ved afståelse af investeringsforeningsbeviser.«
Stk. 5. Stk. l finder ikke anvendelse, såfremt en aktionær afstår børsnoterede aktier til det selskab, som har udstedt dem. I de tilfælde, der ikke er omfattet af stk. 3, kan sælger dog tilkendegive over for skattemyndighederne, at salget er omfattet af stk. 1. Det er en betingelse, at tilkendegivelsen fremkommer i forbindelse med indgivelsen af selvangivelse for det år, hvor afståelsen sker. - - -		15. I § 16 B, stk. 5, 1. pkt., ændres »børsnoterede aktier« til »aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked,«.

§ 16 C. - - - Stk. 3. I beregningen af minimumsudlodningen indgår følgende indtægter: - - -.
9) Indtjente udbytter efter § 16 A fratrukket indeholdt udbytteskat og tillagt tilbagebetalt udbytteskat og afståelsessummer efter § 16 B samt låntagers betaling til långiver af dennes manglende udbytte ved aktieudlån, i det omfang de nævnte indtægter for skattepligtige personer ville være omfattet af § 4 a, stk. 1, nr. 1 eller 2, uden at være omfattet af § 4 a, stk. 2. - - -		16. I § 16 C, stk. 3, nr. 9, ændres »omfattet af § 4 a, stk. 1, nr. 1 eller 2, uden at være omfattet af § 4 a, stk. 2.« til: »omfattet af personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1 eller 2, uden at være omfattet af personskattelovens § 4 a, stk. 2.«

		§ 12
		I lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. (opkrævningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 289 af 28. april 2003, som ændret senest ved § 12 i lov nr. 571 af 6. juni 2007, foretages følgende ændring:

§ 7. - - - Stk. 2. Renten fastsættes for kalenderåret. Renten offentliggøres senest femtesidste børsdag forud for det år, hvor den skal have virkning. Renten for et år beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit opgjort med to decimaler af en af Københavns Fondsbørs dagligt udregnet effektiv obligationsrente for de seneste 20 børsdage forud for den 15. december i det foregående år. Den effektive obligationsrente opgøres med to decimaler for fastforrentede kroneobligationer i åbne serier, der noteres på Københavns Fondsbørs, bortset fra konverterbare obligationer noteret over pari samt indeksregulerede obligationer. Renten udgør den gennemsnitlige obligationsrente, der er udregnet efter 4. pkt., oprundet til nærmeste halve procentpoint, divideret med 24, afrundet til 1 decimal.		1. I § 7, stk. 2, 4. pkt., ændres »noteres« til: »optages til handel« og »noteret over pari« ændres til: », hvor kursen er over pari,«.

		§ 13
		I lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 5. november 2006, som ændret ved § 5 i lov nr. 513 af 7. juni 2006 og § 7 i lov nr. 343 af 18. april 2007, foretages følgende ændringer:

§ 7. - - -
Stk. 7. For de i § 1, stk. 2, nævnte opsparingsformer fritages en så stor del af beskatningsgrundlaget efter §§ 2-5a, som værdien af kontoens indestående ved udgangen af 1982 udgør af værdien af indeståendet ved udgangen af indkomståret. For værdipapirdepoter udgør værdien af indeståendet følgende beløb:
1) Ved udgangen af 1982 værdien af obligationer opgjort til et gennemsnit af anskaffelseskurserne for de obligationer i den enkelte serie, som livsforsikringsvirksomheder og pensionskasser, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed, Arbejdsmarkedet Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond var i besiddelse af ved udgangen af 1982, værdien af pantebreve til kurs 85 samt børskursværdien af indeksobligationer, konvertible obligationer, aktier og investeringsforeningscertifikater.
2) Ved udgangen af indkomståret handelsværdien af obligationer og pantebreve samt børskursværdien af indeksobligationer, konvertible obligationer, aktier og investeringsbeviser.		1. I § 7, stk. 7, nr. 2, ændres »børskursværdien« til »kursværdien«.
- - -

§ 13. - - -
Stk. 7. Ved opgørelse af gevinst og tab på unoterede aktier eller anparter, hvori en skattepligtig omfattet af § 1, stk. 2, har anbragt opsparing i en af de opsparingsordninger, der er nævnt i § 1, stk. 2, nr. 1 og 2, skal der til brug for lagerbeskatningen efter stk. 3 ved indkomstårets begyndelse respektive indkomstårets udløb anvendes det største beløb af enten anskaffelsessummen eller selskabets indre værdi pr. aktie eller anpart ifølge senest aflagte årsregnskab pr. 15. oktober i indkomståret, når aktierne eller anparterne ikke handles på et nationalt eller EU-reguleret marked. Er aktierne eller anparterne i selskabet tillagt forskellige rettigheder, skal der korrigeres herfor ved opgørelsen af selskabets indre værdi pr. aktie eller anpart efter 1. pkt., såfremt de forskellige rettigheder har betydning for disses værdi. Den skattepligtige skal årligt og senest den 1. november i det enkelte indkomstår give pengeinstituttet oplysning om værdierne opgjort efter 1. og 2. pkt. til brug for beskatningen efter denne lov. Giver den skattepligtige ikke pengeinstituttet oplysning om værdierne efter 1. og 2. pkt. rettidigt, anvender pengeinstituttet anskaffelsessummen ved opgørelse af lagerbeskatningen efter stk. 3. Reglerne i 1.-4. pkt. finder tilsvarende anvendelse for andele af et kommanditaktieselskab, hvori en skattepligtig omfattet af § 1, stk. 2, har anbragt opsparing i en af de opsparingsordninger, der er nævnt i § 1, stk. 2, nr. 1 og 2.		2. I § 13, stk. 7, 1. pkt., ændres »unoterede aktier eller anparter« til: »aktier eller anparter, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet«, og »et nationalt eller EU-reguleret marked« ændres til: »et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet«.

§ 13 a. - - -
Stk. 2. Ved opgørelse af gevinst og tab på en andel af kommanditselskabet skal der til brug for lagerbeskatningen efter § 13, stk. 3, ved indkomstårets begyndelse respektive indkomstårets udløb anvendes det største beløb af enten anskaffelsessummen for andelen eller andelens værdi pr. 30. september i indkomståret. Værdien af andelen fastsættes på grundlag af et regnskab for kommanditselskabet eller som summen af værdien af aktiverne i kommanditselskabet, idet værdien af unoterede aktier og anparter dog skal opgøres til det pågældende selskabs indre værdi. Har kommanditselskabet et regnskabsår, der ikke er perioden 1. oktober - 30. september, kan værdien af andelen opgøres på grundlag af det senest foreliggende regnskab pr. 30. september. Er andelen anskaffet i løbet af regnskabsåret, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem værdien af andelen den 30. september henholdsvis regnskabsårets udløb og andelens anskaffelsessum. Er andelen afstået i løbet af regnskabsåret, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem andelens afståelsessum og andelens værdi den 1. oktober henholdsvis regnskabsårets begyndelse. Er andelen erhvervet og afstået i samme år, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem andelens afståelsessum og anskaffelsessum. - - -		3. I § 13 a, stk. 2, 2. pkt., ændres »unoterede aktier og anparter« til: »aktier og anparter, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet«.

		§ 14
		I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1120 af 10. november 2006, som ændret bl.a. ved § 6 i lov nr. 513 af 7. juni 2006 og senest ved § 8 i lov nr. 516 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer:

§ 11 A. - - -
Stk. 3. Det beløb, der er nævnt i stk. 2, nr. 2, opgøres ved hvert kalenderårs begyndelse og beregnes som en annuitet på grundlag af ordningens værdi på dette tidspunkt og en nærmere fastsat amortisationsrente. Ved beregningen af amortisationsrenten anvendes en rentesats beregnet på grundlag af et simpelt gennemsnit opgjort med to decimaler af en af Københavns Fondsbørs dagligt udregnet effektiv obligationsrente for de seneste 20 børsdage forud for 15. december i året før udbetalingsåret. Den effektive obligationsrente opgøres med to decimaler for fastforrentede kroneobligationer i åbne serier, der noteres på Københavns Fondsbørs, bortset fra konverterbare obligationer noteret over pari samt indeksregulerede obligationer. Amortisationsrenten findes ved fra denne rentesats at fradrage rentesatsen ganget med skattesatsen ifølge pensionsafkastbeskatningslovens § 2. - - -		1. I § 11 A, stk. 3, 3. pkt., ændres «noteres« til: «optages til handel« og «noteret over pari« ændres til: «, hvor kursen er over pari,«.

§ 17 A. Vælger en kontohaver med en rateopsparing i pensionsøjemed eller en opsparing i pensionsøjemed at udtage unoterede aktier eller anparter, der ikke handles på et nationalt eller EU-retligt reguleret marked, andele i et kommanditaktieselskab eller kommanditselskab fra det særskilte depot og erhverve disse for frie midler, skal den enkelte kontohaver give pengeinstituttet oplysning om værdien af aktierne eller anparterne, andelene i kommanditaktieselskabet eller kommanditselskabet til brug for en eventuel beskatning efter denne lov.		2. I § 17 A ændres »unoterede aktier eller anparter, der ikke handles på et nationalt eller EU-retligt reguleret marked,« til: »aktier eller anparter, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet,«.

§ 30 B. Opnår en kontohaver med en rateopsparing i pensionsøjemed eller en opsparing i pensionsøjemed at eje 25 pct. eller mere af aktie- eller anpartskapitalen i et unoteret aktie- eller anpartsselskab, hvis aktier eller anparter ikke handles på et nationalt eller EU-retligt reguleret marked, skal kontohaveren inden 3 måneder efter det tidspunkt, hvor ejerandelen har overskredet procentgrænsen, nedbringe ejerandelen til under 25 pct. eller erhverve samtlige af de pågældende aktier eller anparter i det særskilte depot for frie midler. Ved opgørelsen af kontohaverens ejerandel finder aktieavancebeskatningslovens § 4, tilsvarende anvendelse. Ved opgørelsen af ejerandelen medregnes andele, som kontohaveren ejer indirekte gennem et kommanditaktieselskab eller kommanditselskab, som opsparing i en rateopsparing i pensionsøjemed eller opsparing i pensionsøjemed er anbragt i. Såfremt kontohaveren ikke inden udløbet af fristen nedbringer ejerandelen til under 25 pct. eller erhverver de pågældende aktier eller anparter for frie midler, skal kontohaveren straks give meddelelse til pengeinstituttet om overskridelsen. Reglerne i § 30, stk. 1, finder herefter tilsvarende anvendelse for det beløb i ordningen, der kan henføres til de kapitalandele, der er placeret i det unoterede selskab, og som kunne være udbetalt ved ophævelse af ordningen. Sker der en ændring i ejerforholdene i et kommanditaktieselskab eller kommanditselskab, således at ejerandelen for en kontohaver med en rateopsparing i pensionsøjemed eller opsparing i pensionsøjemed kommer til at udgøre 25 pct. eller mere, skal kontohaveren inden 3 måneder efter overskridelsen nedbringe sin ejerandel til under 25 pct. Ved opgørelsen af kontohaverens ejerandel finder aktieavancebeskatningslovens § 4, tilsvarende anvendelse . Hvis ejerandelen ikke nedbringes, skal kontohaveren efter udløbet af 3-måneders-fristen meddele dette til pengeinstituttet. § 30, stk. 1, finder herefter tilsvarende anvendelse for det beløb i ordningen, der kan henføres til andelen af kommanditaktieselskabet eller kommanditselskabet, og som kunne være udbetalt ved ophævelse af ordningen.		3. I § 30 B, stk. 1, 1. pkt., udgår «unoteret«, og «et nationalt eller EU-retligt reguleret marked« ændres til: «et reguleret marked«. 4. I § 30 B, stk. 1, 5. pkt., ændres «det unoterede selskab« til: «et selskab, som nævnt i 1. pkt.«
Stk. 2. Såfremt kontohaveren ikke inden udløbet af fristen som nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens § 29 A giver oplysninger om værdierne som nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens § 13, stk. 7, finder reglerne i § 30, stk. l, herefter tilsvarende anvendelse for det beløb i ordningen, der kan henføres til de kapitalandele, der er placeret i det unoterede selskab, og som kunne være udbetalt ved ophævelse af ordningen. Sker der en ændring i ejerforholdene i et kommanditaktieselskab eller kommanditselskab, således at ejerandelen for en kontohaver med en rateopsparing i pensionsøjemed eller opsparing i pensionsøjemed kommer til at udgøre 25 pct. eller mere, skal kontohaveren inden 3 måneder efter overskridelsen nedbringe sin ejerandel til under 25 pct. Ved opgørelsen af kontohaverens ejerandel finder aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4, tilsvarende anvendelse . Hvis ejerandelen ikke nedbringes, skal kontohaveren efter udløbet af 3-måneders-fristen meddele dette til pengeinstituttet. § 30, stk. 1, finder herefter tilsvarende anvendelse for det beløb i ordningen, der kan henføres til andelen af kommanditaktieselskabet eller kommanditselskabet, og som kunne være udbetalt ved ophævelse af ordningen.		5. I § 30 B, stk. 2, ændres «det unoterede selskab« til: «et selskab, som nævnt i stk. 1, 1. pkt.«
Stk. 3. Falder den samlede værdi af rateopsparinger og opsparinger i pensionsøjemed i pengeinstituttet, bortset fra den del af opsparingen, der er anbragt i et unoteret aktie- eller anpartsselskab, andele af et kommanditaktieselskab og kommanditselskab, jf. stk. l, til under 350.000 kr. den 30. november i kalenderåret, skal kontohaveren inden 3 måneder efter dette tidspunkt enten afstå de unoterede aktier og anparter, andele i kommanditaktieselskabet og kommanditselskabet eller erhverve de pågældende aktier og anparter, andele i kommanditaktieselskabet og kommanditselskabet for frie midler. Såfremt kontohaveren ikke inden udløbet af fristen afstår de unoterede aktier og anparter, andele i kommanditaktieselskabet og kommanditselskabet eller erhverver de pågældende aktier og anparter, andele i kommanditaktieselskabet og kommanditselskabet for frie midler, skal kontohaveren straks give meddelelse til pengeinstituttet herom. Reglerne i § 30, stk. 1, finder herefter tilsvarende anvendelse for det beløb i ordningen, der kan henføres til de andele, der er placeret i det unoterede selskab, i kommanditaktieselskabet og kommanditselskabet, og som kunne være udbetalt ved ophævelse af ordningen.		6. I § 30 B, stk. 3, 1. pkt., ændres »et unoteret aktie- og anpartsselskab« til: »et aktie- og anpartsselskab, som nævnt i stk. 1, 1. pkt.«, i 1. og 2. pkt., ændres »de unoterede aktier og anparter« til: »aktierne og anparterne« og i 3. pkt., ændres »det unoterede selskab« til: »et selskab, som nævnt i stk. 1, 1. pkt.«
Stk. 4. Såfremt et kommanditaktieselskab eller kommanditselskab, som en rateopsparing i pensionsøjemed eller opsparing i pensionsøjemed er anbragt i, investerer i andre aktiver end fastsat af Finanstilsynet, skal kontohaveren inden 3 måneder efter dette tidspunkt drage omsorg for, at kommanditaktieselskabet eller kommanditselskabet afhænder disse aktiver. Såfremt afhændelse ikke sker inden udløbet af fristen, skal kontohaveren straks give meddelelse til pengeinstituttet herom. Reglerne i § 30, stk. 1, finder herefter tilsvarende anvendelse for det beløb i ordningen, der kan henføres til opsparingen i kommanditaktieselskabet eller kommanditselskabet.

		§ 15
		I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 19. september 2006, som ændret senest ved § 9 i lov nr. 540 af 6. juni 2007, foretages følgende ændring:

§ 4 a. - - -
Stk. 4. Det beløb, der efter stk. 1, nr. 3, henføres til aktieindkomst, må ikke overstige den del af udlodningerne, som hidrører fra foreningens positive nettoindtægter, der er omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 9. Denne grænse for aktieindkomst forhøjes eller nedsættes med foreningens nettogevinster og -tab ved afståelse af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 12-14 i det indkomstår, udlodningen vedrører. Nettogevinsterne eller -tabene efter 2. pkt. opgøres under anvendelse af aktieavancebeskatningslovens §§ 12-14 og 28 og § 29, stk. 2-4 og 6. Grænsen for aktieindkomst nedsættes med det beløb, der er opgjort efter ligningslovens § 16 C, stk. 5, nr. 2 og 3. Grænsen for aktieindkomst forhøjes endvidere med udbytte fra aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 19, som foreningen, da udbyttet blev erhvervet, ikke vidste eller burde vide var omfattet af disse bestemmelser. - - -		1. § 4 a, stk. 4, ophæves. Stk. 5 bliver herefter stk. 4

		§ 16
		I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.(Selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1037 af 24. august 2007, som ændret ved § 2 i lov nr. 513 af 7. juni 2006, foretages følgende ændringer:

§ 2. - - - Stk. 2. Skattepligten i medfør af stk. 1, litra a), b) og f), omfatter alene indtægter fra de dér nævnte indkomstkilder. Skattepligten i medfør af stk. 1, litra c), er endeligt opfyldt ved den i henhold til kildeskattelovens § 65 foretagne indeholdelse af udbytteskat eller den skat, der skal betales i henhold til kildeskattelovens § 65 A, stk. 1. Skattepligten i medfør af stk. 1, litra d og h, er endeligt opfyldt ved den i henhold til kildeskattelovens § 65 D foretagne indeholdelse af renteskat. Skattepligten i medfør af stk. 1, litra e), er endeligt opfyldt ved den i henhold til kildeskattelovens § 65 B erlagte skat. Skattepligten i medfør af stk. 1, litra g), er endeligt opfyldt ved den i henhold til kildeskattelovens § 65 C foretagne indeholdelse af royaltyskat.		1.§ 2, stk. 2, 2.-5. pkt., ophæves og i stedet indsættes: »Indkomstskatten i medfør af stk. 1, litra c, udgør 28 pct. af de samlede udbytter eller afståelsessummer. Indkomstskatten udgør dog 15 pct. af udbytter eller afståelsessummer, hvis den kompetente myndighed i den stat, Grønland eller Færøerne, hvor selskabet m.v. er hjemmehørende, skal udveksle oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager. Skattepligten er endeligt opfyldt ved den i henhold til kildeskattelovens § 65 foretagne indeholdelse af udbytteskat eller den skat, der skal betales i henhold til kildeskattelovens § 65 A, stk. 1. Det er en betingelse for anvendelsen af 2. pkt., at selskabet m.v. ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab. Hvis selskabet m.v. er hjemmehørende i et land uden for EU, er det endvidere en betingelse, at det sammen med koncernforbundne parter, jf. ligningslovens § 2, ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab. 2. - 5. pkt. omfatter også selskaber, der er hjemmehørende i en fremmed stat, i Grønland eller på Færøerne efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Indkomstskatten i medfør af stk. 1, litra d og h, udgør 25 pct. af renterne og afståelsessummerne. Skattepligten er endeligt opfyldt ved den i henhold til kildeskattelovens § 65 D foretagne indeholdelse af renteskat. Skattepligten i medfør af stk. 1, litra e, er endeligt opfyldt ved den skat, der er betalt i henhold til kildeskattelovens § 65 B. Indkomstskatten i henhold til stk. 1, litra g, udgør 25 pct. af royalty-beløbet. Skattepligten er endeligt opfyldt ved den i henhold til kildeskattelovens § 65 C foretagne indeholdelse af royaltyskat.«

§ 3. Undtaget fra Skattepligt er: - - - 19) Investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, bortset fra kontoførende investeringsforeninger, jf. lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger § 2, og bortset fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1. Udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, fra selskaber hjemmehørende her i landet, der ikke er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 2, til selskaber, der er omfattet af 1. pkt., beskattes dog med 15 pct. Hvis der indeholdes mere end 15 pct., kan det for meget indeholdte tilbagesøges. - - -		2.§ 3, stk. 1, nr. 19, 2. og 3. pkt., ophæves og i stedet indsættes: »Udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, som et selskab, der er omfattet af 1. pkt., modtager fra et selskab, der er hjemmehørende her i landet, beskattes dog med 15 pct. 2. pkt. omfatter ikke udbytte, som modtages fra et selskab, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 2, og udbytte, som modtages fra en udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, eller et andet investeringsselskab, jf. 1. pkt., hvis disse efter vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i selskaber, der er hjemmehørende her i landet. Afståelsessummer, omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1, ved afståelse af aktier eller andele i et selskab, beskattes med 15 pct. 5. pkt. omfatter ikke afståelsessummer ved afståelse af aktier eller andele i et selskab, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 2, og afståelsessummer ved afståelse af aktier eller andele i et selskab, som efter vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i andre selskaber, der er hjemmehørende her i landet. Uanset 3. og 5. pkt. må investeringsforeningen, investeringsselskabet eller selskabet eje aktier i det administrationsselskab, som forestår foreningens eller selskabets administration.«

§ 11 B. - - - Stk. 6. Til den skattemæssige værdi af selskabets aktiver efter stk. 5 medregnes 20 pct. pro anno af en samlet saldo for anskaffelsessummen for selskabets direkte ejede aktier i koncernforbundne selskaber, jf. § 31 C, som ikke indgår i sambeskatningen. For sambeskattede selskaber føres en samlet saldo hos administrationsselskabet. Anskaffelsessummen for aktier, der er erhvervet fra et koncernforbundet selskab, jf. § 31 C, eller ved kapitalforhøjelse i et koncernforbundet selskab, jf. § 31 C, tillægges ikke saldoen, jf. dog 4. og 5. pkt. I det omfang det kan dokumenteres, at en kapitalforhøjelse i et direkte ejet selskab er sket med henblik på indirekte anskaffelse af et selskab uden for koncernen, jf. § 31 C, medregnes anskaffelsessummen på tidspunktet for den indirekte anskaffelse. Der kan maksimalt medregnes det mindste beløb af fem gange den indskudte kapital og det beløb, der ville kunne medregnes, hvis selskabet var erhvervet direkte af et selskab, der indgår i sambeskatningen. Saldoen nedsættes med: - - -
5) Afståelsessummen for virksomhed i det direkte ejede selskab og virksomhed i dette selskabs direkte eller indirekte ejede koncernforbundne selskaber, jf. § 31 C. Afstås virksomheden til et koncernforbundet selskab, som de sambeskattede selskaber eller faste driftssteder direkte eller indirekte ejer aktier i, nedsættes saldoen alene, i det omfang den direkte og indirekte ejerandel er mindre i det erhvervede selskab end i det afstående selskab. Afståelsessummen for virksomheden fratrækkes værdien af virksomhedens direkte eller indirekte ejede aktier i danske selskaber, faste driftssteder og faste ejendomme i Danmark.		3. I § 11 B, stk. 6, nr. 5, 2. pkt., ændres »erhvervede« til: «erhvervende«.
6) Udlodninger fra det direkte ejede selskab til sambeskattede selskaber og faste driftssteder, der overstiger kontanter m.v. og afståelsessummer, der har nedsat saldoen efter nr. 2, 4 og 5.
7) Udlodninger af udbyggepræferenceaktier i det direkte ejede selskab eller selskaber, hvori dette selskab direkte eller indirekte ejer aktier, til koncernforbundne selskaber, jf. § 31 C, der ikke indgår i sambeskatningen, i det omfang de sambeskattede selskaber og faste driftssteder har en mindre direkte eller indirekte ejerandel i det udbyttemodtagende selskab end i det udloddende selskab.		4. I § 11 B, stk. 6, nr. 7, ændres »udbyggepræferenceaktier« til: »udbyttepræferenceaktier«.
- - -

		5. I § 31 C indsættes som stk. 8: »Stk. 8. Et selskab, der tages under konkursbehandling, skal holdes ude af sambeskatningen fra og med det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges. Ved ophøret af sambeskatningen finder § 31 A, stk. 10, anvendelse.«

		§ 17
		I skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 907 af 28. august 2006, som ændret senest ved § 37 i lov nr. 523 af 6. juni 2007, foretages følgende ændring:

§ 49. Spørgsmål, som er afgjort af Landsskatteretten, kan skatteministeren indbringe for domstolene senest 3 måneder efter, at Landsskatteretten har truffet afgørelse. Skatteministeren kan ligeledes vedrørende et spørgsmål, der er afgjort af Landsskatteretten, træffe beslutning om, at sagen genoptages med henblik på ændring af afgørelsen til fordel for den, der ville være Skatteministeriets modpart under en eventuel retssag, såfremt Skatteministeriet ikke kan forventes at opnå medhold i sagen, hvis den indbringes for domstolene.		1.§ 49, 2. pkt., ophæves.

		§ 18
		I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1126 af 24. november 2005, som ændret bl.a. ved § 18 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, § 2 i lov nr. 1582 af 20. december 2006 og senest ved § 10 i lov nr. 540 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer:

§ 8 Æ. Foreninger, stiftelser, institutioner m.v. som nævnt i ligningslovens § 8 A og § 12, stk. 1-3, skal til brug for skatteligningen hvert år indberette til told- og skatteforvaltningen, hvilke indbetalinger de har modtaget det foregående kalenderår. Indberetningen skal indeholde oplysninger til identifikation af indbetaler og modtager. Endvidere skal den indeholde oplysninger om størrelsen af det indbetalte beløb og om, efter hvilke bestemmelser i skattelovgivningen indbetalingen er ydet. Den enkelte yder af indbetalinger til foreningerne kan inden kalenderårets udgang pålægge foreningen ikke at foretage indberetning.		1. I § 8 Æ, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 12, stk. 1-3,« til: »§ 12, stk. 1-4,«.
Stk. 2. Den, der har indbetalt til foreningen m.v., skal give foreningen oplysning om identifikation undtagen i de tilfælde, som er nævnt i stk. 1, 4. pkt.
Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningen efter stk. 1 og 2.

§ 9. Vægrer nogen sig ved at efterkomme bestemmelserne i § 3 A, stk. 1 og 3, § 6, stk. 1-3, § 6 A, stk. 2, § 6 B, §§ 7-8 H, stk. 1-3, § 8 L, § 8 P, stk. 1, § 8 Q, stk. 1, § 8 S, § 8 T, stk. 1 og 3, § 8 U, stk. 1 og 3, §§ 10, 10 A, stk. 1, 10 B, stk. 1, 1.-3. pkt., § 11 A, stk. 4-6, § 11 B, stk. 4-6, § 11 C, stk. 3-5 og § 11 D, afgør told- og skatteforvaltningen, hvorvidt han er pligtig dertil, og kan om fornødent fremtvinge pligtens efterkommelse ved pålæg af en daglig bøde. - - -		2. I § 9, stk. 1, ændres »§ 11 B, stk. 4-6,« til: »§ 11 B, stk. 4, 5 og 8,«.

§ 9 B. Den, der som led i sin virksomhed modtager aktier i depot til forvaltning, skal hvert år foretage indberetning til told- og skatteforvaltningen om det udbytte af deponerede børsnoterede aktier m.v., der er udloddet i det forudgående kalenderår.		3.§ 9 B, stk. 1, affattes således: »Den, der som led i sin virksomhed modtager aktier mv. i depot til forvaltning, skal hvert år foretage indberetning til told- og skatteforvaltningen om det udbytte, der er udloddet i det forudgående kalenderår af deponerede aktier mv., der er optaget til handel på regulerede markeder.«
Stk. 2. Selskaber og foreninger m.v., som har pligt til at indeholde udbytteskat i henhold til kildeskattelovens § 65, skal hvert år foretage indberetning om det udbytte af unoterede aktier m.v., der er udloddet i det forudgående kalenderår.		4.§ 9 B, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. Selskaber og foreninger mv., som har pligt til at indeholde udbytteskat i henhold til kildeskattelovens § 65, skal hvert år foretage indberetning om udbytte udloddet i det foregående kalenderår af aktier mv., der ikke er optaget til handel på et reguleret marked.«
Stk. 3. Indberetninger i henhold til stk. 1 og 2 skal for hver udbyttemodtager omfatte følgende oplysninger:
1) Identifikation af den, der foretager indberetningen.
2) Identifikation af udbyttemodtageren, i det omfang denne oplysning er kendt.
3) Størrelsen af det udloddede udbytte i årets løb.
4) Hvilket land den udbyttegivende aktie m.v. er udstedt i, når aktien m.v. er børsnoteret. - - -		5.§ 9 B, stk. 3, nr. 4, ophæves, og i stedet indsættes: »4) Identiteten af aktien. 5) Hvilket land den udbyttegivende aktie mv. er udstedt i, når indberetningen sker efter stk. 1.«
Stk. 5. Den, der modtager udbytte fra en aktie m.v. som nævnt i stk. 2, skal oplyse den indberetningspligtige om sin identitet, herunder om sit CPR-nummer eller CVR-nummer. Dette gælder dog ikke, hvis udbyttemodtageren som følge af selskabsretlige regler er fritaget for at blive registreret i det udloddende selskab eller forening m.v. - - -		6. I § 9 B, stk. 5, 1. og 2. pkt., ændres »m.v.« til: »mv.« 7. I § 9 B, stk. 5, indsættes som 3. pkt.: »Den indberetningspligtige skal i disse tilfælde indberette identiteten af den, udbetalingen sker til.«

§ 10. Den, der som led i sin virksomhed modtager aktier i depot til forvaltning, skal hvert år foretage indberetning til told- og skatteforvaltningen om de i det forudgående kalenderår deponerede børsnoterede aktier m.v., såfremt deponeringen er foretaget for en person.		8. I § 10, stk. 1, ændres »modtager aktier« til: »modtager aktier mv.« og »børsnoterede aktier m.v.« ændres til: »aktier mv.«

Stk. 2. Indberetningen skal omfatte følgende oplysninger om den enkelte aktie med angivelse af aktiens identitet: 1) Kursværdien ved udgangen af kalenderåret. 2) Udbytte af aktien udloddet i årets løb samt oplysning om, i hvilket land aktien er udstedt.		9.§ 10, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. Indberetningen skal omfatte følgende oplysninger om den enkelte aktie: 1) Identiteten af aktien mv. 2) Antal. 3) Om aktien mv. er optaget til handel på et reguleret marked. 4) Kursværdien ved udgangen af kalenderåret, hvis der er tale om aktier mv., der er optaget til handel på et reguleret marked.«
Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at indberetningen tillige skal omfatte alle ind- og udtagninger fra depoter i det forudgående kalenderår af aktier m.v., der har betydning for den skattemæssige opgørelse af gevinst og tab på børsnoterede aktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 3. Indberetningen skal foretages, når deponeringen er foretaget for en person, og omfatte oplysning om identiteten af aktierne m.v., navn, antal aktier m.v. og ind- eller udtagningernes karakter samt tidspunktet for ind- eller udtagningerne. Herunder kan skatteministeren fastsætte regler om, at indberetningen af ind- og udtagninger tillige skal omfatte deponerede unoterede aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven.		10. I § 10, stk. 3, 1. pkt., ændres: »børsnoterede aktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 3« til: »aktier mv. optaget til handel på regulerede markeder« og i 3. pkt., ændres »deponerede unoterede aktier« til: »andre deponerede aktier«.
Stk. 4. Den, der som led i sin virksomhed formidler handel med aktier, skal hvert år foretage indberetning til told- og skatteforvaltningen om afståelser af børsnoterede aktier m.v. formidlet i det forudgående kalenderår, når afståelsen er formidlet for en person. Indberetningen skal omfatte oplysninger om aktiens identitet, afståelsestidspunktet samt afståelsessummen for aktien. - - -		11. I § 10, stk. 4, affattes således: »Stk. 4. Den, der som led i sin virksomhed formidler handel med aktier mv., skal hvert år foretage indberetning til told- og skatteforvaltningen om erhvervelser og afståelser af aktier mv., formidlet i det forudgående kalenderår, når erhvervelsen eller afståelsen er formidlet for en person. Indberetningspligten omfatter dog alene aktier mv., der er optaget til handel på et reguleret marked. Indberetningen skal omfatte oplysninger om identiteten af aktien mv., antallet, samt oplysninger om anskaffelses- eller afståelsestidspunktet og anskaffelses- eller afståelsessummen for aktien mv.«

§ 10 A. Offentlige kasser, realkreditinstitutter, værdipapircentraler, aktieselskaber, banker, sparekasser, andelskasser, investeringsforeninger, vekselerere og andre, som indløser rentekuponer eller tilskriver renter vedrørende obligationer, skal til brug ved skatteligningen mindst én gang årligt uden opfordring efter nærmere af skatteministeren fastsatte regler give told- og skatteforvaltningen oplysning om beløbsstørrelsen af den enkelte obligationsejers indløste rentekuponer eller tilskrevne renter det foregående år og om den pågældende obligations betegnelse og kursværdi ved samme års udløb samt oplysninger som nævnt i stk. 3 og 5. På samme måde skal oplysning gives om indfrielse af udbyttekuponer vedrørende investeringsbeviser i investeringsforeninger eller tilskrivning på indskud i kontoførende investeringsforeninger samt investeringsbevisernes respektive den kontoførende investeringsforenings betegnelse, herunder art og virke, og kursværdien ved årets udgang. Skatteministeren kan endvidere bestemme, at indberetningspligtige som nævnt i 1. pkt. indbyrdes skal afgive oplysninger til brug for opfyldelse af indberetningspligten overfor told- og skatteforvaltningen. På tilsvarende måde skal oplysning endvidere gives om indfrielse af obligationer, der er udstedt uden pålydende rente eller med en pålydende rente under mindsterenten, jf. kursgevinstlovens § 38, jf. § 14. - - -		12. I § 10 A, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »aktieselskaber,«: »investeringsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19,« og »stk. 3 og 5« ændres til: »stk. 3 og 4«. 13. I § 10 A, stk. 1, 2. pkt., ophæves og i stedet indsættes: »På samme måde skal oplysning gives om indfrielse af udbyttekuponer vedrørende investeringsbeviser i investeringsforeninger, udbytte af aktier mv. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 eller tilskrivning på indskud i kontoførende investeringsforeninger samt investeringsbevisernes, aktiernes eller den kontoførende investeringsforenings betegnelse, herunder art og virke, samt kursværdien ved året udgang og antallet af aktier mv. og investeringsbeviser ved årets udgang. For konvertible obligationer skal endvidere gives oplysning om arten af værdipapiret samt om antallet ved årets udgang.«

§ 10 B. Efter nærmere af skatteministeren fastsatte regler skal der gives told- og skatteforvaltningen oplysning om overdragelse af obligationer og rentekuponer, herunder oplysning om overdragelse af obligationer, der er udstedt uden pålydende rente eller med en pålydende rente under mindsterenten, jf. kursgevinstlovens § 38, jf. § 14. Det samme gælder om overdragelse af investeringsbeviser og udbyttekuponer vedrørende sådanne samt om hævninger, herunder om tidspunktet for den enkelte hævning, af indestående i en kontoførende investeringsforening, samt den til den enkelte hævning svarende del af urealiseret fortjeneste eller tab på den kontoførende investeringsforenings værdipapirer på tidspunktet for hævningen. Oplysningspligten kan pålægges den, der formidler overdragelsen, eller erhververen eller overdrageren. Der kan pålægges parterne pligt til at oplyse personnummer mv. som nævnt i § 10 A, stk. 3 og 4.		14. I § 10 B, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »overdragelse af«: »konvertible obligationer og aktier mv. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19,«. 15. I § 10 B, stk. 1, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum: »Herunder kan skatteministeren fastsætte regler om indberetning af antallet og om arten af værdipapiret ved indberetning om værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven samt om indberetning af såvel erhvervelser som afståelser af sådanne værdipapirer, der er optaget til handel på regulerede markeder.«
Stk. 2. bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på indgåelse af aftaler om eller overdragelse af terminskontrakter, køberetter og salgsretter omfattet af kursgevinstloven, når en af aftaleparterne er en person. - - -		16. I § 10 B, stk. 2, indsættes som 2. pkt.: »Tilsvarende gælder for fordringer, der efter kursgevinstlovens § 29, stk. 3 omfattes af kursgevinstlovens kapitel 6 og 7.«

§ 10 E. Skatteministeren kan fastsætte regler om frivillig indberetning af skattepligtige gevinster og fradragsberettigede tab efter aktieavancebeskatningsloven i det forudgående kalenderår på aktier ejet af personer.		17. I § 10 E ændres »aktier« til: »aktier mv.«

§ 11 B. Værdipapirer, der ikke er registreret i en værdipapircentral her i landet, skal deponeres i et pengeinstitut. Ved deponering i et pengeinstitut i udlandet, skal betingelserne som nævnt i stk. 3-5, jf. stk. 2, opfyldes.		18. I § 11 B, stk. 1, ændres »stk. 3-5,« til: »stk. 3-9,«.
Stk. 2. Betingelserne i stk. 1 skal kun opfyldes af fysiske eller juridiske personer, der er skattepligtige her til landet af de nævnte værdipapirer. Betingelserne i stk. 1 skal dog ikke opfyldes af statsanerkendte arbejdsløshedskasser, forsikringsselskaber, investeringsforeninger, værdipapirhandlere og kreditinstitutter. Betingelserne i stk. 1 skal ikke opfyldes vedrørende aktier tilhørende personer, der ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det pågældende selskab. Skatteministeren kan efter omstændighederne helt eller delvis fritage yderligere persongrupper for at opfylde betingelserne i stk. 1.		19.§ 11 B, stk. 2, 3. pkt., affattes således: »Betingelserne i stk. 1 skal ikke opfyldes vedrørende aktier mv. tilhørende personer, der ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det pågældende selskab, medmindre aktierne mv. er optaget til handel på et reguleret marked.«
- - -
Stk. 4. Ved deponering respektive kontoføring i udlandet enten i et pengeinstitut eller hos udstederen af værdipapiret eller senest et år efter indtræden af skattepligt her til landet af værdipapiret skal ejeren afgive erklæring til told- og skatteforvaltningen om dispositionens foretagelse med oplysning om:		20. I § 11 B, stk. 4, indsættes efter »skattepligt her til landet af værdipapiret«: », men dog inden udløbet af selvangivelsesfristen for indkomståret for indtræden i skattepligt,«.
1) Ejerens navn, adresse og personnummer (CPR-nr.). Har ejeren ikke CPR-nr., men virksomhedsnummer (CVR-nr.), oplyses dette. Har ejeren heller ikke CVR-nr., men stamnummer som erhvervsdrivende (SE-nr.), oplyses dette. Har ejeren hverken CPR- nr., CVR-nr. eller SE-nr., oplyses fødselsdatoen, når ejeren er en fysisk person. 2) Depositarens respektive kontoførerens navn og adresse. 3) Oplysninger til identifikation af depotet respektive kontoen, herunder dets nummer, og de ved depotets respektive kontoens oprettelse indlagte værdipapirer, herunder papirernes art, navn og pålydende værdi.		21.§ 11 B, stk. 4, nr. 3, affattes således: »3) Oplysninger til identifikation af depotet eller kontoen, herunder dets nummer og om ejeren er eneejer eller ejer en andel af depotet eller kontoen, og de indlagte værdipapirer ved depotets eller kontoens oprettelse, erhvervelse eller indtræden i skattepligt her til landet af værdipapirerne, herunder papirernes identitet, type og antal eller pålydende værdi.« 22. I § 11 B, stk. 4, indsættes som nr. 4: »4) Tidspunktet for oprettelsen eller erhvervelsen af depotet eller kontoen eller for indtræden i skattepligt her til landet af værdipapirerne.«
Stk. 5. Den i stk. 4 nævnte erklæring skal være vedlagt:
1) Fuldmagt fra ejeren til told- og skatteforvaltningen til indseende i depotet respektive kontoen.
2) Erklæring fra depositaren respektive kontoføreren, hvori denne påtager sig hvert år af egen drift inden den 1. februar til told- og skatteforvaltningen at sende følgende oplysninger vedrørende depotet respektive kontoen det foregående kalenderår:		23.§ 11 B, stk. 5, nr. 2, affattes således: »En eventuel erklæring fra depositaren eller kontoføreren efter stk. 7.«
a) Størrelsen af renter og udbytter, herunder handelsrenter.
b) Dato for rente- og udbyttetilskrivning.
c) Kursværdien af de deponerede respektive kontoførte værdipapirer ved årets udgang.
d) Størrelse og sammensætning af minimumsudlodningen fra en udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, det faktisk udloddede og sammensætningen af en eventuel difference, hvis det udloddede overstiger minimumsudlodningen, alt i overensstemmelse med oplysning fra den udloddende investeringsforening.
Stk. 6. Indsender depositaren respektive kontoføreren ikke indberetningen til told- og skatteforvaltningen rettidigt og med de krævede oplysninger, kan told- og skatteforvaltningen pålægge ejeren at afvikle depotet respektive kontoen. Stk. 7. Personer, der ikke kan fremskaffe den i stk. 5, nr. 2, nævnte erklæring fra den udenlandske depositar respektive kontofører, kan blive fritaget herfor af told- og skatteforvaltningen, hvis særlige forhold begrunder, at værdipapirerne deponeres eller kontoføres i udlandet, og told- og skatteforvaltningen er bekendt med, at pengeinstitutter i det pågældende land ikke ønsker eller efter landets lovgivning ikke må påtage sig en indberetningsforpligtelse. Fritagelsen er i givet fald betinget af, at ejeren sammen med den årlige selvangivelse indsender de i stk. 5, nr. 2, nævnte oplysninger bilagt dokumentation for oplysningernes rigtighed til told- og skatteforvaltningen.		24.§ 11 B, stk. 6 og 7, ophæves, og i stedet indsættes: »Stk. 6. Medmindre ejeren inden udløbet af kalenderåret har indsendt en erklæring efter stk. 5, nr. 2, eller stk. 7 til told- og skatteforvaltningen dækkende det pågældende år, skal ejeren inden udløbet af selvangivelsesfristen sende følgende oplysninger til told- og skatteforvaltningen om de enkelte deponerede eller kontoførte værdipapirer det forudgående kalenderår, når deponeringen eller kontoføringen sker i udlandet: 1) De oplysninger, der er nævnt i stk. 4, nr. 1 og 2, samt identifikation af depotet eller kontoen. 2) Størrelsen af renter og udbytter, herunder handelsrenter, samt hvilken valuta størrelsen er angivet i, bortset fra udbytter der oplyses efter nr. 4. 3) Dato for rente- og udbyttetilskrivning.
		4) Kursværdien og antallet eller den pålydende værdi af de enkelte deponerede respektive kontoførte værdipapirer ved årets udgang, samt identiteten og typen af værdipapirerne, størrelsen af udbyttet af de enkelte aktier mv. og hvilken valuta kursværdien og udbytterne er angivet i.
		5) Størrelse og sammensætning af minimumsudlodningen fra en udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, det faktisk udloddede og sammensætningen af en eventuel difference, hvis det udloddede overstiger minimumsudlodningen, alt i overensstemmelse med oplysning fra den udloddende investeringsforening.
		6) Oplysning om depotets eller kontoens ophør eller overdragelse med angivelse af tidspunktet for dette.
		Stk. 7. Ejeren kan undlade at indsende oplysninger efter stk. 6, hvis depositaren eller kontoføreren har erklæret at ville påtage sig af egen drift hvert år inden den 1. februar at sende de i stk. 6 nævnte oplysninger vedrørende depotet eller kontoen det foregående kalenderår til told- og skatteforvaltningen.
		Stk. 8. Indsender depositaren eller kontoføreren på trods af erklæring herom ikke indberetninger efter stk. 7 rettidigt og med de krævede oplysninger til told- og skatteforvaltningen, kan told- og skatteforvaltningen pålægge ejeren at afvikle depotet eller kontoen, medmindre ejeren har indsendt oplysningerne inden den frist, der er nævnt i stk. 6.
		Stk. 9. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om afgivelse af oplysninger efter stk. 6 og indberetning efter stk. 7.«

§ 13 A. Den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder § 11 A, stk. 1 eller 8, § 11 B, stk. 1, § 11 C, stk. 1, eller § 11 D, straffes med bøde. Det samme gælder den, der forsætligt eller af grov uagtsomhed undlader at efterkomme et påbud efter § 11 A, stk. 6, § 11 B, stk. 6, eller § 11 C, stk. 5.		25. I § 13 A, stk. 1, ændres »§ 11 B, stk. 6,« til: »§ 11 B, stk. 8,«.

§ 18. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar for overtrædelse af § 11 A, stk. 1, 6 eller 8, § 11 B, stk. 1 eller 6, § 11 C, stk. 1 eller 5, eller § 11 D, jf. § 13 A, samt for overtrædelse af § 13, § 13 B, § 13 C eller § 16 efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.		26. I § 18 ændres »§ 11 B, stk. 1 eller 6« til: »§ 11 B, stk. 1 eller 8«.

		§ 19
		I lov om tilskud til afvikling af studiegæld og om eftergivelse af studiegæld samt om forsøg med eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper, jf. lovbekendtgørelse nr. 1063 af 25. oktober 2006, foretages følgende ændring:

§ 2. - - - Stk. 4. Låntagers formue efter stk. 2 og 3 består af - - - 3) kursværdien af børsnoterede aktier og investeringsforeningsbeviser, - - -		1. I § 2, stk. 4, nr. 3, ændres »børsnoterede aktier« til: »aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked,«.

		§ 20
		I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 10. september 2007, foretages følgende ændring:

§ 9. Den i § 7 nævnte afkastsats opgøres en gang årligt. Satsen beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit opgjort med to decimaler af en af Københavns Fondsbørs dagligt udregnet effektiv obligationsrente for de første 6 måneder af det til indkomståret svarende kalenderår. Den effektive obligationsrente opgøres med to decimaler for fast forrentede kroneobligationer i åbne serier, der noteres på Københavns Fondsbørs, bortset fra indeksregulerede obligationer. Satsen udgør den beregnede gennemsnitsrente nedrundet til nærmeste hele antal procentpoints.		1. I § 9, 3. pkt., ændres »noteres« til: »optages til handel«.

		§ 21
		I lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 740 af 3. september 2002, som ændret senest ved § 4 i lov nr. 106 af 7. februar 2007, foretages følgende ændring:

§ 33. - - - Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen foretager de fordelinger af ejendomsværdi, grundværdi, eventuelt fradrag i grundværdien for forbedringer og eventuelt differencebeløb, som i øvrigt er fornødne til gennemførelsen af bestemmelser i loven om beskatning til kommunerne af faste ejendomme og loven om lån til betaling af ejendomsskatter. - - -		1.§ 33, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen foretager de fordelinger af ejendomsværdi, grundværdi og eventuelt fradrag i grundværdien for forbedringer, som i øvrigt er fornødne til gennemførelsen af bestemmelser i loven om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, loven om lån til betaling af ejendomsskatter og boafgiftsloven.«

Folketinget

Resumé

Om lovforslaget

Fremsættelse af forslag

1. behandling

Udvalgsbehandling

2. behandling

3. behandling

L 20 Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove.

(Ændring af sondringen mellem børsnoterede og unoterede aktier samt diverse EU-tilpasninger m.v.).

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 04-10-2007