Fremsat 03-10-2007
Sat på dagsorden til 1. behandling 25-10-2007
Ministerområde:
Socialministeriet
Lovforslaget indeholdt tre elementer: For det første foresloges det, at kommunerne skulle kunne kræve betaling for det institutionelle tilsyn med private tilbud for på den måde at skabe størst mulig gennemskuelighed og sammenlignelighed mellem private, regionale og kommunale tilbud efter serviceloven. For det andet foresloges det, at den eksisterende adgang til uden samtykke at indhente nødvendige økonomiske oplysninger fra indkomstregisteret om en ansøger og dennes ægtefælle skulle udvides til også at omfatte nødvendige oplysninger om en ansøgers eventuelle samlever og andre relevante husstandsmedlemmer. Det ville gøre anvendelsen af registeret mere effektiv. Endelig foresloges det, at reglerne om opsat pension skulle præciseres for at sikre, at de personer, der opsatte pensionen, rent faktisk bidrog aktivt på arbejdsmarkedet i væsentligt omfang.