B 15 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning
om energirigtig renovering af offentlige bygninger.
Forslag til folketingsbeslutning
om energirigtig renovering af offentlige
bygninger
Folketinget pålægger regeringen at fastsætte
krav om energirigtig renovering af offentlige bygninger inden for
de kommende 10 år, herunder krav om, at alle offentlige
bygninger skal gennemgås med henblik på potentiale for
energiforbedringer med hensyn til isolering, energiruder,
belysning, varmepumper, solfangere, solceller m.v.
Bemærkninger til forslaget
Ifølge Energistyrelsens beregninger går op mod 50
pct. af det samlede danske energiforbrug til opvarmning,
ventilation og lys i bygninger, og det anslås (DTU), at
Danmark årligt mister 18 mia. kr. som følge af
unødigt energiforbrug. Det vil derfor både
økonomisk og miljømæssigt være oplagt at
søge at reducere bygningers energiforbrug. Samtidig vil
energirigtig renovering forbedre indeklimaet i boliger og på
arbejdspladser.
Med dette beslutningsforslag tages fat på de offentlige
bygninger. De er generelt i dårlig stand, fordi skiftende
regeringer har sparet på og opfordret eller tvunget kommuner
og amter/regioner til at spare på renovering og
vedligeholdelse. Hertil kommer, at mange bygninger er fra 1970'erne
og derfor har en alder, hvor de trænger til en grundig
renovering.
Når bygningerne alligevel skal renoveres helt eller
delvis, er det særlig fordelagtigt også at sørge
for, at denne renovering bliver energirigtig. Det vil sige, at der
bliver isoleret, brugt energiruder, skiftet til lavenergibelysning
og overvejet brug af vedvarende energi. Der er f.eks. mange
offentlige bygninger, der har et tag af en sådan
størrelse, at solvarme og måske også solceller
bliver interessante.
Med beslutningsforslaget lægges op til, at ejerne af
offentlige bygninger snarest skal gennemgå bygningerne med
henblik på at lave en energirigtig renoveringsplan for
bygningen. I de fleste tilfælde vil det vise sig at
være nødvendigt og/eller økonomisk fordelagtigt
at renovere bygningerne, og det skal så ske inden for 10
år efter en nærmere fastlagt plan. Der kan naturligvis
være enkelte bygninger, der er i så god stand, at der
ikke skal foretages andet end løbende vedligeholdelse.
Det vil formentlig være mest hensigtsmæssigt at
starte med de bygninger, der er ældst, og hvor der givetvis
kan opnås den største energibesparelse.
Energistandarden bør mindst være energiklasse II
(totalenergiforbruget er 25 pct. mindre end standard). Hvor det er
muligt, skal det tilstræbes at opnå energiklasse I
(totalenergiforbruget er 50 pct. mindre end standard).
Der skal kunne dispenseres, f.eks. vedrørende fredede
bygninger, men det skal dog stadig overvejes, om det er muligt at
finde energibesparende løsninger som f.eks. brug af
varmepumper og lign.
Finansiering
SF foreslog i maj 2007, at der blev oprettet en offentlig
investeringsfond, der bl.a. skulle sikre midler til energirigtig
renovering af offentlige bygninger. Fonden skulle finansieres af
den ekstraordinære del af statens overskud i perioden
2002-06, nærmere præciseret den del, der består
af engangsindtægter, som ikke med rimelighed kan bruges til
at finansiere øgede driftsudgifter, men netop kan bruges til
investeringer og lign.
Både regeringen og Socialdemokraterne har senere
også fremlagt forslag om en investeringsfond, dog under
betegnelsen kvalitetsfond.
I SF's forslag skønnes der at være brug for
ekstraordinært mindst 20-25 mia. kr. til energirigtig
bygningsrenovering fordelt over de kommende 10 år. Den del af
pengene, der skal bruges til statens bygninger, skal fordeles til
ministerier m.v. efter behov, mens den del, der skal bruges af
kommunerne, bør fordeles efter objektive kriterier - det kan
være indbyggertal, bloktilskudskriterier eller en
særlig fordelingsnøgle. Herved undgås at straffe
kommuner, der har sikret en bedre vedligeholdelse end
gennemsnittet. Der skal være adgang til at
lånefinansiere udgifter, der ligger ud over det, man modtager
i tilskud.
For regioner og selvejende institutioner - gymnasier m.v. -
skal der fastlægges særlige fordelingsmodeller, der
tager hensyn til de økonomiske spilleregler for disse
institutioner.
Energirigtig renovering vil typisk føre til betydelige
besparelser på energiregningen. Disse penge skal bruges til
at forbedre velfærd, miljøindsats m.v. Kommunerne skal
f.eks. beholde den gevinst, de opnår, og bruge den på
velfærdsforbedringer efter egen prioritering.
Skriftlig fremsættelse
Anne Grete
Holmsgaard (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
energirigtig renovering af offentlige bygninger.
(Beslutningsforslag nr. B 15).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der
ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.