B 13 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning
om oprettelse af et antiradikaliseringscenter.
Forslag til folketingsbeslutning
om oprettelse af et antiradikaliseringscenter
Folketinget opfordrer regeringen til snarest muligt at oprette
et antiradikaliseringscenter i ministerieregi. Centeret
pålægges ansvaret for - på tværs af
ministerier, institutioner og organisationer m.v. - at indsamle,
bearbejde og formidle viden om, hvilke processer der
medfører en sådan radikalisering af personer og
grupper, at der er risiko for, at de med vold og/eller terror vil
skade det danske demokrati. Det foreslås, at centeret
placeres i Socialministeriet, da en del af problematikken er af
social karakter.
Det overordnede formål med centeret skal være at
forhindre terrorhandlinger i at blive udført i Danmark eller
andre steder i verden.
Centerets fokus er præventivt, og det skal indsamle og
formidle viden om radikalisering, der kan munde ud i
voldsudøvelse og terror, samt indsamle viden om, hvordan
samfundet effektivt kan imødegå denne
radikalisering.
Centeret skal på den baggrund udarbejde en national
handlingsplan til imødegåelse af radikalisering.
Handlingsplanen skal være fremadrettet og indeholde
anbefalinger om, hvordan myndigheder og instanser på
tværs af faglige skel kan bidrage til, at radikalisering
på et meget tidligt tidspunkt i radikaliseringsprocessen
identificeres.
Handlingsplanen skal angive præcist, hvad de enkelte
myndigheder og instanser kan/skal bidrage med for at kunne udnytte
den indsamlede viden optimalt.
Centeret skal endvidere have til opgave at føre tilsyn
med, om handlingsplanen implementeres hos alle parter.
Centeret pålægges at afrapportere om
implementeringen regelmæssigt inden for nærmere
fastsatte intervaller. Rapportens formål er at følge,
om alle implicerede parter lever op til de forpligtelser, som
handlingsplanen pålægger dem. I modsat fald er det
centerets opgave at støtte og fremme implementeringen hos de
parter, som ikke har formået at leve op til handlingsplanens
forventninger. Centeret pålægges at underrette
socialministeren om parternes manglende evne eller vilje til at
medvirke til handlingsplanens succesfulde
gennemførelse.
Centeret skal være tværfagligt og skal ud over
Socialministeriets egne eksperter bestå af eksperter fra de
ressortområder, som kan have betydning for centerets
arbejde.
Centeret skal have kompetence til at indkalde eksperter og
relevante aktører til at deltage i arbejdet, i det omfang
centeret finder det nødvendigt for at udarbejde
handlingsplanen.
Centeret får ansvaret for at indhente relevante
udenlandske erfaringer. Her tænkes specielt på
europæiske lande som Storbritannien, Holland, Tyskland og
Spanien, som alle har været udsat for terror eller planlagt
terror udført af de såkaldt hjemmefødte
radikale religiøse ekstremister.
Centeret har endvidere til opgave at stille forslag om en
eventuel udvidelse af dets arbejdsområde, efterhånden
som indsatsen på tværs af ministerier, myndigheder og
organisationer forstærkes. Disse forslag skal fremgå af
den periodiske afrapportering. Centeret pålægges at
opdatere handlingsplanen, når indsamlede erfaringer og
resultater fra igangsat forskning gør det
påkrævet. Centeret pålægges i
afrapporteringen at fremkomme med en fremskrivning af nye tiltag
med en prioritering af forslagenes vigtighed.
Centeret skal endvidere koordinere indsatsen generelt med
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration og
Justitsministeriet samt med Undervisningsministeriet om tiltag over
for privatskoler og andre undervisningsinstitutioner, som i deres
virke i realiteten modvirker grundlaget for integration.
Bemærkninger til forslaget
Indledningsvis skal bemærkes, at forslaget orienterer
sig bredt mod radikalisering. Det drejer sig ikke kun om
religiøs radikalisering, men også om den
radikalisering, som finder sted blandt nationalsocialister og
blandt aktivister på højre- og venstrefløjen af
den politiske arena. Forslagsstillerne erkender dog, at den
religiøse radikalisering i øjeblikket bør
prioriteres højt, da den for tiden udgør den
største fare mod samfundet og for yderligere segregering af
de unge.
I Danmark har vi en række socialt marginaliserede
storbyområder, som rummer rodløse og fremmedgjorte
unge. En række undersøgelser i udlandet har vist, at
netop blandt disse unge findes et vækstgrundlag for
radikalisering, som kan føre til udvikling af egentlige
terrornetværk. Alle erfaringer til dato viser, at ofrene for
radikalisering fortrinsvis er unge mænd mellem 16 og 30
år.
De radikaliserede er typisk unge med ringe boglige kompetencer
og med manglende social tilpasningsevne, men modsat ses også,
at en høj akademisk uddannelse ikke er et værn mod
radikalisering. Mange kendte radikaliserede og terrorister har en
høj akademisk uddannelse og lever i et godt familieliv, er
velintegrerede og har haft succes på arbejdsmarkedet. Ikke
desto mindre viser erfaringen, at alle har udvist nogle af de
kendte tegn på radikalisering, og at der derfor er
hårdt brug for viden om de tegn, der kan udvikle sig til
radikalisering af individer og grupper.
I Danmark har vi ingen velfungerende instans, som kan indsamle
og formidle viden om radikalisering med henblik på en
forebyggende indsats.
For at minimere risikoen for, at udviklingen af de radikale
miljøer fører til religiøs eller politisk vold
og terror, er det derfor afgørende, at der fokuseres
på at hindre tilgangen til disse miljøer og at
vanskeliggøre disse miljøers eksistensbetingelser. En
vellykket indsats på dette område kræver
samtænkning - samtænkning mellem kommunerne, regionerne
og staten og mellem skoler, fritidsklubber, beskæftigelses-
og aktiveringsinitiativer, erhvervslivet, byplanlægningen,
politiet, fængselsvæsenet, forældre og
pårørende og de religiøse og åndelige
ledere i de enkelte trossamfund (og helt ud i de små
moskeer). Der findes i dag hos de enkelte institutioner og
organisationer en ganske god viden om emnet, men denne viden er
vertikal. Den viden, der findes i skolerne, bliver for
størstepartens vedkommende i skolerne, og den viden, som
findes hos politiet, bliver hos politiet. Her er der dog en
sporadisk mulighed for at dele viden med hinanden i SSP-samarbejdet
(samarbejdet mellem skolen, socialforvaltningen og politiet) -
under forudsætning af, at den unge er under 18 år. Den
viden, som indsamles, bliver dog i den SSP-enhed, som lokalt
beskæftiger sig med problemet.
Blandt elever på gymnasier, tekniske skoler og
universiteter findes ingen tværfaglige organer, som opfanger
og bearbejder eventuelle faresignaler. Da det som tidligere
nævnt er kendt, at størstedelen af ofrene
radikaliseres mellem deres 16. og deres 30. år, er det
størsteparten, som falder uden for det eksisterende
forebyggende system i SSP.
Derfor er det bydende nødvendigt med en national
handlingsplan, som beskriver et fælles mål for de
involverede parter - en handlingsplan, som beskriver
forventningerne til de enkelte aktører og kommer med klare
metoder og initiativer, hvori der formuleres målbare krav,
som muliggør, at handlingsplanens anbefalinger kan evalueres
og efterfølgende vurderes på målbare resultater,
og som f.eks. opfordrer til at iværksætte
forskningsinitiativer på området. Initiativerne
bør ydermere styrkes i relation til EU og andre steder i
verden, hvor der eksisterer viden om radikalisering, f. eks.
Mellemøsten, USA og Canada.
Der bør oprettes særlige kurser for undervisere i
særlig belastede områder om, hvordan man
håndterer en forebyggende pædagogisk indsats, når
en lærer konstaterer nogle af de kendte tegn på
radikalisering hos elever i den alder, hvor de er modtagelige for
radikal påvirkning. Det kan f.eks. være, hvis et ungt
menneske begynder at bære hagekors eller optræde
ekstremt racistisk.
Den pædagogisk forebyggende indsats drejer sig ikke om,
at underviseren skal videregive oplysninger til politiet eller
efterretningsvæsenet. Det handler om at give underviserne
nogle værktøjer til at imødegå
radikaliseringen med åben dialog, hvor man f.eks. i klassen
eller med den enkelte elev diskuterer problemer med og konsekvenser
af radikalisering. Underviserens forpligtelse i den forebyggende
indsats er at identificere, hvornår en særlig
pædagogisk indsats er nødvendig, og at informere om de
demokratiske spilleregler og om faren ved radikalisering.
Skriftlig fremsættelse
Naser Khader
(NY):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
oprettelse af et antiradikaliseringscenter.
(Beslutningsforslag nr. B 13).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der
ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.