Sagsgang:
Anmeldelse 10-11-2006
Endelig besvarelse 22-11-2006
Spørgsmålets ordlyd:
Er ministeren enig med kontorchef Henrik Knuth-Winterfeldt fra Skov- og Naturstyrelsen i, at Miljøministeriets advarsel fra 1996 mod en Limfjordsforbindelse over øen Egholm fortsat må være gældende, jf. Nordjyske Stiftstidende 10. november 2006?
Skriftlig begrundelse:
Det fremgår af Nordjyske Stiftstidende 10. november 2006, at Miljøministeriet allerede i 1996 advarede kraftigt mod at anlægge en ny Limfjordsforbindelse over øen Egholm. Det skete med henvisning til, at linjen er problematisk i forhold til de nationale interesser, som Miljøministeriet varetager. En linje over Egholm vil gribe ind i det åbne landskab med risiko for, at et fuglebeskyttelsesområde bliver påvirket.
Kontorchef Henrik Knuth-Winterfeldt fra Skov- og Naturstyrelsen understreger, at vurderingerne stadig har gyldighed, ligesom lovgivningen på området er uændret.