Hvad er ministerens kommentar til oplysningerne i Kontant på DR den 15. maj 2007 om, at stort set ingen danskere kender til »det blå kort«, således at de ofte tvinges til at lægge ofte store beløb ud på rejser i Europa?
Ifølge Ritzaus Bureau den 16. maj 2007 mener foreningen af rejsearrangører i Danmark ikke, at informationen om det såkaldte blå sygesikringsbevis har været tilstrækkelig fra myndighedernes side. Det var også den oplysning, der kom frem i Kontant på DR den 15. maj 2007.
Derfor vil spørgeren gerne have belyst, hvorfor Sikringsstyrelsen ikke mere massivt har oplyst om kortet - dels fordi Danmark selv kræver det af udenlandske turister, dels fordi en række danske turister er kommet i økonomisk klemme på rejser i Europa. Endelig vil spørgeren have klarlagt, om ministeren mere massivt vil oplyse om kortet, inden feriesæsonen sætter ind.