PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2006-07
S 4623
Offentligt

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Dato:

Kontor:

J.nr.

Sagsbeh.:

Fil-navn:

21. juni 2007

Regional sundhed

2007-11240-16

KHV

S4623end

Endelig besvarelse af spørgsmål nr. S 4623, som medlem af Folke-

tinget Anne Baastrup (SF) har stillet til indenrigs- og sundhedsmi-

nisteren den 16. maj 2007

Spørgsmål S 4623:

»Hvad er ministerens kommentar til oplysningerne i Kontant på DR den 15. maj 2007 om, at

stort set ingen danskere kender til »det blå kort«, således at de ofte tvinges til at lægge ofte

store beløb ud på rejser i Europa?«

Svar:

Danmark er det eneste land i EU, der har en offentligt finansieret rejsesygesikring - det gule

kort – der dækker alle udgifter til læge- og hospitalsbehandling m.m. i forbindelse med akut

sygdom eller ulykkestilfælde under ferie- eller studierejse i Europa i den første måned. Euro-

pæiske Rejseforsikring A/S administrerer den offentlige rejsesygesikring.

Alle, der bor i Danmark, er dækket af det gule kort. Den offentlige rejsesygesikring har i 2005

behandlet 34.746 skadetilfælde i andre EU/EØS-lande og Schweiz, så ordningen bliver

brugt.

Med det gule kort ydes fuld refusion af alle udgifter til læge- og hospitalsbehandling, lægeor-

dineret medicin, og indtil den 1. januar 2008 dækkes også udgifter til lægeordineret hjem-

transport. Det gule kort dækker også ved behandling hos private læger. Udgifter til behand-

ling på private hospitaler dækkes svarende til almindelig sygehusklasse, hvilket typisk vil sige

den offentlige takst i det pågældende land.

Det blå EU-sygesikringskort, der udstedes i medfør af reglerne i EF- forordning 1408/71 om

social sikring af vandrende arbejdstagere m.fl., dækker udgifter til læge- og hospitalsbehand-

ling, medicin, tandlægehjælp m.m., i det omfang der opstår et behov for behandling under

ophold i et EU-/EØS-land eller i Schweiz i indtil 1 år. Det kan være ferieophold, erhvervsrej-

se, studieophold, au pair ophold m.m.

Personer, der ifølge EF-reglerne er dansk socialt sikrede, er berettiget til et blåt kort fra

Danmark. Borgere fra 3. lande, der bor i Danmark, er typisk ikke omfattet af EF-reglerne.

Det blå kort dækker udgifter på samme vilkår som til offentligt syge(for)sikrede i det land,

hvor den pågældende opholder sig. Det betyder, at sikrede selv skal betale en evt. egenbe-

taling. Det blå kort kan typisk ikke anvendes hos private læger eller på privathospitaler.

Til det gule kort er knyttet en døgnbemandet vagtcentral, hvis telefonnummer står bag på

kortet. Ved alvorlig sygdom med hospitalsindlæggelse kan vagtcentralen stille betalingsga-

ranti. Ved anden behandling end hospitalsbehandling kan udenlandske læger anmelde be-

handlingsudgifter direkte til Europæiske, hvilket er udbredt på store turiststeder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvor man ikke har det gule kort med, eller det ikke kendes, må borgerne lægge ud og søge

refusion hos Europæiske. Jeg er derfor

ikke

enig med Kontant i, at danske sikrede ofte

kommer til at lægge ofte store beløb ud ved behandling i udlandet, når de ikke har det blå

kort. Det er et spørgsmål om at anvende de faciliteter, vi har knyttet til det gule kort.

Med det blå kort dækkes udgifterne på samme vilkår som for offentligt syge(for)sikrede i op-

holdslandet. Man skal derfor betale en egenandel, hvis dette gælder for landets egne borge-

re.

Ved hospitalsbehandling opkræves ved benyttelse af det blå kort normalt kun evt. egenan-

del. Ved andre ydelser skal man i nogle lande ikke betale noget, i andre en egenandel og i fx

Frankrig og Belgien skal man betale hele regningen og efterfølgende søge refusion i den

lokale syge(for)sikring i opholdslandet eller efter hjemkomst gennem kommunen.

Hvis man

ikke

har det blå kort, kan en erstatningsblanket i hastetilfælde rekvireres i kommu-

nen, og faxes til et udenlandsk hospital. I andre tilfælde må man selv betale regningen, og

efterfølgende søge refusion gennem kommunen. Hvis ikke man har det blå kort,

kan

egenbe-

talingen hos en læge blive større, end hvis kortet vises.

Med hensyn til information om det blå kort kan jeg oplyse, at da kortet blev indført, informe-

rede Indenrigs- og Sundhedsministeriet først og fremmest kommunerne, der udsteder kortet,

via ”Nyhedsbrev om International Social Sikring”, bilagt en særlig artikel om EU-

sygesikringsbeviset. Nyhedsbrevet sendes også til regionerne og andre relevante danske

myndigheder, danske ambassader/generalkonsulater i andre EU-lande, faglige organisatio-

ner, der abonnerer derpå m.fl.

Ministeriet informerede endvidere relevante faglige organisationer og sendte artiklen til diver-

se fagblade, til enkelte patientforeninger og til Helse.

Ministeriet har udarbejdet foldere om EU-sygesikringskortet i en serie pjecer: ”Skal du til

…land? Hvad nu hvis du bliver syg:.”. Disse foldere er sendt til kommunerne. Ministeriet har

bidraget til Skatteministeriets pjece: ”Hvis du skal studere i udlandet..en tjekliste”

Dette materiale ligger på diverse hjemmesider, bl.a. under Indenrigs- og Sundhedsministeri-

ets hjemmeside

www.im.dk,

på

www.sundhed.dk

og på

www.regioner.dk.

Ministeriet har således forsøgt at målrette informationen om det blå kort til den kreds af per-

soner, som først og fremmest kan få brug for kortet, nemlig erhvervsrejsende, unge på stu-

dieophold i udlandet og personer med kroniske lidelser.