Spm. nr. US 45

Karen Hækkerup (S):
Mit spørgsmål er ovre i en helt anden boldgade. Nu er det jo ved at være juletid, og med julen er der også den gode julemad, som vi jo alle sammen spiser, selv om vi godt ved, at det betyder, at vi skal løbe lidt hurtigere i januar.
     Jeg vil spørge til en helt bestemt del af julemaden, nemlig ænder, eller fjerkræ i det hele taget. Jeg har tidligere stillet ministeren et skriftligt spørgsmål om, hvordan forbrugere kan undgå at støtte producenter af ænder, som har tvangsfodret deres dyr under opvæksten med henblik på at kunne producere foie gras. Denne franske delikatesse, som er gåseleverpostej, og som nogle, også danskere, synes godt om at spise, er jo en spise, vi i Danmark ikke støtter brugen af, eller vi tillader i alt fald ikke, at dyrene tvangsfodres på den måde, som det sker på, for at det kan lade sig gøre.
     Jeg vil gerne spørge ministeren, om han synes, at forbrugeren har et reelt valg med hensyn til at kunne komme uden om de ænder, der er restproduktet fra foie gras-produktionen, når man står nede ved køledisken.

Jo, det er rigtigt: Vi er tæt inde under jul, og det kan jo give anledning til mange overvejelser. Først og fremmest synes jeg jo, det er vigtigt, at vi sikrer os, at forbrugerne er orienteret om, hvad der er sundt, og hvad der ikke er sundt, og der gør vi, hvad vi kan for at sikre en fornuftig mærkning.
     Det, fru Karen Hækkerup er inde på, er så hele spørgsmålet om dyrevelfærd. Der er det jo sådan, hvis vi specifikt taler foie gras, at der ikke er en mærkningsbestemmelse på europæisk plan, der på nogen måde viser, hvordan dyrene er blevet behandlet, altså om der er tale om dyr, som er brugt i forbindelse med produktion af foie gras. Det kan man ikke se; man har aldrig kunnet se, om det var tilfældet.

     Der er jo selvfølgelig mulighed for, at de producenter, som ønsker at markedsføre sig netop over for de forbrugere, der vil være sikre på, at ordentlig dyrevelfærd er blevet respekteret - det kan f.eks. være danske producenter af ænder, som ønsker at mærke deres varer - sagtens kan gøre det. Men det er ikke sådan, at der findes nogen mærkningsordning, der specielt viser, om en and har været brugt i forbindelse med foie gras-produktion.

Det er et lidt anderledes mundtligt svar, jeg får nu, end det skriftlige, jeg har fået tidligere. For tidligere har ministeren svaret mig, at forbrugeren faktisk har en mulighed for at vælge et fjerkræprodukt, som ikke er et restprodukt fra foie gras-produktion. Man skal bare vælge et stykke fjerkræ, som er forsynet med et mærke, der fortæller, at det har været en fritgående and eller gås eller en frilandsand eller -gås.
     Der har jeg det sådan, at jeg synes, det er lidt mystisk, at ministeren svarer, at forbrugeren bare kan sætte sig ind i de regler, der gælder med hensyn til handelsbetingelser. For man kan jo ikke forvente, at fru Jensen, når hun står nede ved køledisken, ved, at hvis hun kigger efter en frilandsand, så er dette den eneste mulighed, hun har for at undgå, at hun risikerer at støtte foie gras-produktionen - hvis hun faktisk ikke ønsker at støtte den dyremishandling, som jeg vel egentlig godt synes man kan være bekendt at kalde det.
     Så derfor vil jeg bare spørge en gang til: Synes ministeren, at det er et reelt valg, forbrugeren har, når man står nede ved køledisken og gerne vil undgå at støtte de her ænder? Og hvis ikke ministeren synes, at det er et reelt valg, man har, hvad vil ministeren så gøre for at forandre det?

Nu er det vel ikke så meget ænderne, man skal støtte, for ænderne er vel døde og godt stegte, når vi spiser dem, så der er jo ikke meget hjælp at hente for ænderne.
     Men inden det sker, så kan man sige, at vi selvfølgelig alle sammen er interesserede i, at vi som forbrugere kan vide så meget som muligt om de produkter, som vi spiser. Det er derfor, jeg siger, at producenterne jo dér - det er jo sådan set også det, fru Karen Hækkerup bekræfter - har mulighed for at mærke deres produkter, sådan at forbrugerne kan se, at produktionen er foregået på en måde, der er dyrevenlig, derunder altså, at dyrene ikke har været anvendt til foie gras-produktion.
     Men jeg tror, det ville være et meget vidtgående skridt, hvis vi skulle lave obligatoriske mærkningsordninger gående specifikt lige præcis på, om ænder har været brugt til foie gras-produktion. Det ville i hvert fald kræve EU-regler.

Nu vil jeg i hvert fald gerne selv undgå, når jeg skal ned og købe juleand, at jeg havner med en, som er blevet mishandlet, inden den er blevet slået ihjel.
     Så jeg vil gerne stille ministeren et spørgsmål i forbindelse med at købe sådan en frilandsand. Man kan vælge at anprise den med, at den ikke har været mærket, men man kan også skrive, at den har været mærket. Vil ministeren oplyse, hvordan mærket ser ud, sådan at jeg ved, hvad det er, jeg skal gå uden om?

Jeg siger, at producenten, hvis producenten ønsker det, jo har mulighed for på en eller anden måde at tilkendegive, at det pågældende dyr f.eks. ikke har været anvendt i forbindelse med en foie gras-produktion.
     Men det er jo sådan, at man kan vælge et af de produkter, som fru Karen Hækkerup nævner, der er mærkede, sådan at man ved, at produktionen af de pågældende produkter er foregået under former, som er dyrevenlige. Og jeg synes da bestemt, at jeg så kan anbefale fru Karen Hækkerup at gå efter netop de produkter.

Så er det fru Karen Hækkerup for et sidste spørgsmål.

Det må så blive en kommentar. Jeg bad om at få at vide, hvordan mærket ser ud, så jeg kan gå uden om det, for jeg ved det ikke, og jeg har ikke kunnet finde ud af det. Jeg kan så forstå, at ministeren heller ikke lige på stående fod kan oplyse om, hvordan mærket ser ud. Og så synes jeg jo, at jeg må konstatere, at der for forbrugerne ikke er noget reelt valg, for hvis ingen ved, hvordan mærket ser ud, hvordan i alverden skal man så vide, hvad det er, man skal gå efter, når man står nede ved køledisken?
     Jeg synes, det er vigtigt, at vi får lavet en mærkningsordning, så det bliver gennemskueligt og nemt for forbrugeren ret hurtigt at kunne identificere lige præcis de ænder, som har været udsat for den her mishandling, som man ikke ønsker at støtte.
     Nu kan man sige, at vi jo ikke kan nå at gøre noget inden julen 2006. Men vil ministeren ikke give sit ord på, at situationen vil se anderledes ud inden julen 2007, så vi ikke risikerer at sidde og spise ænder, som reelt set har været udsat for dyremishandling, inden vi spiser dem? For selv om ministeren svarer mig med, at man bare kan købe danske ænder, så ved han jo også godt, at dem er der ikke nok af. Så vil ministeren ikke love, at det her for julen 2007 vil se anderledes ud?

Nu har jeg tilfældigvis ikke lige medbragt en power point-præsentation i Folketingssalen i dag, sådan at jeg kan vise forskellige mærker frem, det beklager jeg. Men at give løfte om, at franske bønder skulle begynde at mærke deres ænder på en bestemt måde, så danske forbrugere specifikt kan se, at de pågældende ænder ikke har været anvendt til foie gras-produktion, går nok ud over, hvad en dansk minister har mulighed for at love, også selv om vi er inde under jul.

Vi går til den næste spørger, som er hr. Jens Peter Vernersen, der har spørsmål til familie- og forbrugerministeren.