§ 20-spørgsmål S 1877 Om Kriminalforsorgens anvendelse af imamer.

Til: Justitsminister Lene Espersen (KF)
Dato: 10-01-2007
Samling: 2006-07
Status: Besvaret, endeligt

Om § 20-spørgsmålet

Sagsgang:
Anmeldelse 10-01-2007
Endelig besvarelse 17-01-2007
Spørgsmålets ordlyd:
Vil ministeren redegøre for Kriminalforsorgens anvendelse af imamer - bl.a. de to omstridte imamer Abu Bashar og Abu Hassan – til rekruttering af aspiranter af anden etnisk herkomst end dansk til jobs i landets fængsler, er ministeren herunder enig i, at man med rette kan sætte spørgsmålstegn ved flere imamers loyalitet over for det danske samfund og demokratiet, og at man ved at lade imamer deltage i udvælgelsen af let påvirkelige unge fængselsfunktionæraspiranter kan frygte, at der i fængslerne fremover vil være yderligere risiko for en undergravning af det danske samfund, og at landets fængsler kan ende som terrorskoler?
Skriftlig begrundelse:
24timer beskrev den 12. oktober 2006 i artiklen »Frygt for at danske fængsler bliver terrorskoler«, hvordan en række af landets fængselsfunktionærformænd beretter om episoder, hvor fundamentalistiske muslimer spreder utryghed i fængslerne. Bl.a. er der blevet klaget over den nu fyrede fængselsimam, Abu Bashar, fordi han blandt de indsatte i Nyborg Statsfængsel opfordrede til had mod Danmark. En fængselsfunktionærformand i et andet fængsel har endvidere udtalt »Nogle af de radikale muslimer, vi har som fanger her, virker totalt hjernevaskede«. Samtidig har en amerikansk undersøgelse stemplet amerikanske fængsler som perfekte terrorreder, ligesom bl.a. England har erfaring med terroristudklækning i landets fængsler. I følge vicepolitimester i PET Erik Terp skulle PET da også have »indledt et samarbejde med Kriminalforsorgen, der skal gøre fængselspersonalet bedre i stand til at spotte tegn og indikationer på, om der blandt ansatte udvikles sympati for eller ligefrem planlægges terror«. Ikke desto mindre fremgik det af TV2 Nyhederne den 5. januar d.å., at Kriminalforsorgen har bedt diverse imamer - bl.a. de omstridte imamer Abu Bashar og Abu Hassan - om hjælp til at udvælge og rekruttere aspiranter af anden etnisk herkomst end dansk til jobbet som fængselsfunktionær. Når man betænker, at Abu Hassan opfordrer til had imod Danmark og har haft kontakt til nogle af de terrorsigtede fra Vollsmose, og ikke mindst når man betænker Abu Bashars generalieblad, der bl.a. omfatter medlemskab af Det Muslimske Broderskab, forbindelse til flere terrorsigtede både i Danmark og udlandet, ledelse af imamrundrejsen i Mellemøsten under Muhammedtegningkrisen i 2006 med falske tegninger til opildning af had mod Danmark, så virker Kriminalforsorgens nye praksis meget besynderlig og risikofyldt. Spørgeren ønsker derfor en redegørelse i sagen og ministerens vurdering af Kriminalforsorgens rekrutteringsbestræbelser med hjælp fra ekstremistiske imamer.
Dokumentdato: 10-01-2007
Modtaget: 10-01-2007
Omdelt: 10-01-2007

Vil ministeren redegøre for Kriminalforsorgens anvendelse af imamer - bl.a. de to omstridte imamer Abu Bashar og Abu Hassan – til rekruttering af aspiranter af anden etnisk herkomst end dansk til jobs i landets fængsler, er ministeren herunder enig i, at man med rette kan sætte spørgsmålstegn ved flere imamers loyalitet over for det danske samfund og demokratiet, og at man ved at lade imamer deltage i udvælgelsen af let påvirkelige unge fængselsfunktionæraspiranter kan frygte, at der i fængslerne fremover vil være yderligere risiko for en undergravning af det danske samfund, og at landets fængsler kan ende som terrorskoler?

Vil ministeren redegøre for Kriminalforsorgens anvendelse af imamer - bl.a. de to omstridte imamer Abu Bashar og Abu Hassan – til rekruttering af aspiranter af anden etnisk herkomst end dansk til jobs i landets fængsler, er ministeren herunder enig i, at man med rette kan sætte spørgsmålstegn ved flere imamers loyalitet over for det danske samfund og demokratiet, og at man ved at lade imamer deltage i udvælgelsen af let påvirkelige unge fængselsfunktionæraspiranter kan frygte, at der i fængslerne fremover vil være yderligere risiko for en undergravning af det danske samfund, og at landets fængsler kan ende som terrorskoler? (pdf-version)
Html-version