L 98 (som fremsat): Forslag til lov om ændring
af lov om sikkerhed til søs, sømandsloven og
søloven. (Begrænsning af virksomheders strafansvar,
gensidig anerkendelse af dispachører m.v.).
Fremsat den 6. december 2006 af
økonomi‑ og erhvervsministeren
Forslag
til
Lov om ændring af lov om sikkerhed til
søs, sømandsloven og søloven
(Begrænsning af virksomheders
strafansvar, gensidig anerkendelse af dispachører mv.)
§ 1
I lov om sikkerhed til søs, jf.
lovbekendtgørelse nr. 627 af 26. juli 2002, som ændret
bl.a. ved lov nr. 1465 af 22. december 2004 og senest ved § 38
i lov nr. 567 af 9. juni 2006, foretages følgende
ændringer:
1. § 24,
stk. 1, nr. 4, affattes således:
»4) syn, der foretages i udlandet eller
på Færøerne,«
2. § 24,
stk. 3, affattes således:
» Stk. 3.
Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om
betaling for syn, som foretages efter anmodning, herunder syn af
udenlandske skibe, samt om betaling for arbejde, som udføres
i forbindelse med godkendelser eller certificeringer, som er
foreskrevet i medfør af loven.«
3. I § 32
indsættes som stk. 10 :
» Stk. 10. En juridisk
person, som godtgør at have gjort alt, som er
nødvendigt for at sikre et godt og sikkert
arbejdsmiljø, kan dog ikke straffes, i tilfælde hvor
en ansat overtræder § 12 eller bestemmelser
fastsat i medfør af § 3, nr. 5, og § 32, stk. 8,
hvis overtrædelsen vedrører anvendelse af personlige
værnemidler, udsugningsforanstaltninger, beskyttelsesudstyr,
eller sikkerhedsforanstaltninger, der alene tjener til
beskyttelse af den pågældende selv.«
§ 2
I sømandsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 742 af 18. juli 2005, som ændret
ved § 2 i lov nr. 547 af 8. juni 2006, foretages
følgende ændring:
1. I § 64
a indsættes som stk. 4 :
» Stk. 4.
Økonomi- og erhvervsministeren kan efter aftale med
vedkommende minister beslutte, at Søfartsstyrelsens
beføjelser efter stk. 2 udøves af andre offentlige
myndigheder og kan fastsætte regler herom.«
§ 3
I søloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 538 af 15. juni 2004, som senest
ændret ved § 39 i lov nr. 538 af 8. juni 2006, foretages
følgende ændringer:
1. Som fodnote
til lovens titel indsættes:
»1) Loven indeholder en
bestemmelse, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om
anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (EU-Tidende
2005 L 255, side 22).«
2. § 462,
stk. 2, affattes således:
» Stk. 2.
Havariberegning udføres her i riget af dertil beskikkede
dispachører, eller af en person der i overensstemmelse med
lov om dispachører har ret til at udøve et
sådan erhverv i Danmark. Tvistigheder om en dispaches
rigtighed kan afgøres af domstolene.«
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1.
maj 2007, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 3 træder i kraft den
1. oktober 2007.
§ 5
Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig
anordning helt eller delvis sættes i kraft for
Grønland med de ændringer, som de særlige
grønlandske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets baggrund
I 2006 udsendte regeringen handlingsplanen
"Danmark som Europas førende søfartsnation". Et
væsentligt led i handlingsplanen er, at kvalitet i dansk
skibsfart skal fremmes ved, at der skal ske en mere konsekvent
opfølgning på tilbageholdelser af skibe.
Det er således regeringens ønske
gennem attraktive forhold at tiltrække kvalitetsredere, som
formår at drive deres skibe og rederier på en god og
betryggende måde. Der er derfor i handlingsplanen lagt op til
en skærpet kontrolindsats over for rederier, som har
konstaterede, gentagne vanskeligheder med at overholde
gældende regler.
Som anført i regeringsgrundlaget "Nye
mål" fra februar 2005 er det endvidere regeringens
ønske, at arbejdsgivere, der har gjort alt, hvad der er
muligt, for at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø, ikke
skal straffes, når medarbejderne overtræder reglerne.
Lovforslaget indeholder i forlængelse af handlingsplanen og
målsætningen i regeringsgrundlaget regler om
arbejdsgiveransvaret i sager om arbejdsmiljø på
skibe.
Udviklingen har endvidere medført, at der
er behov for mindre justeringer i bestemmelserne vedrørende
opkrævning af gebyrer for visse godkendelsesordninger og syn.
Sigtet hermed er navnlig at gøre det muligt for
Søfartsstyrelsen indenfor de eksisterende
bevillingsmæssige rammer at styrke kontrolindsatsen over for
det stigende antal olieomladninger i danske farvande.
Bestemmelserne muliggør også opkrævning af
betaling for syn på fiskeskibe, som foretages i udlandet.
Hidtil har der kun kunnet opkræves betaling, når synet
skete i udlandet på fartøjets ejers anmodning.
Handlingsplanen "Danmark som Europas
førende søfartsnation" lægger også op
til, at Søfartsstyrelsen skal gennemføre
ekstraordinære auditeringer (kontrol) af rederier efter
ulykker og tilbageholdelser, hvis der er tegn på mangler i
rederiets sikkerhedsstyringssystem. Forslaget skaber en sikker
lovhjemmel for, at Søfartsstyrelsen i sådanne
tilfælde kan kræve udgifterne i forbindelse med
auditeringen refunderet hos rederiet.
Med henblik på at sikre en effektiv og
forenklet kontrol med overholdelse af gældende regler giver
lovforslaget endvidere mulighed for, at
Søfartsstyrelsens beføjelser i forbindelse med
besætningskontrol i medfør af sømandsloven kan
delegeres til andre myndigheder, når disse alligevel er om
bord på skibene, således at der kan indhentes
oplysninger om, hvilke besætningsmedlemmer der er om
bord.
Endelig indeholder lovforslaget en
konsekvensændring af søloven som følge af
implementeringen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af
erhvervsmæssige kvalifikationer. Retten til at udøve
dispachørvirksomhed (en dispachør er autoriseret til
at opgøre skader på skibe i forbindelse med havari) i
Danmark vil herved ikke længere være forbeholdt de her
i landet beskikkede personer, men vil også kunne
udøves af personer, som er etableret i et tilsvarende
erhverv som dispachør i et andet EU-land, EØS-land
eller i Schweiz.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Gebyrbestemmelser
Der foretages en række mindre justeringer
af adgangen til at opkræve gebyrer for syn af skibe mv. med
henblik på at få dækket Søfartsstyrelsens
udgifter i forbindelse med dette arbejde. Den nærmere
fastsættelse af gebyrstørrelsen vil blive foretaget i
overensstemmelse med Finansministeriets vejledning om
priskalkulation.
2.1.1. Syn af fiskeskibe i
udlandet
Efter den gældende bestemmelse i § 24,
stk. 1, nr. 4, i lov om sikkerhed til søs, kan
økonomi- og erhvervsministeren fastsætte regler om
betaling for syn af fiskeskibe, hvor Søfartsstyrelsen
foretager første hovedsyn i udlandet eller på
Færøerne samt andre syn, der efter anmodning
foretages i udlandet eller på Færøerne. Efter
forslaget til § 1, nr. 1, ændres § 24,
stk. 1, nr. 4, således, at der vil kunne opkræves
betaling for syn af fiskeskibe i udlandet, selvom ejeren af skibet
ikke har anmodet om, at synet gennemføres i udlandet.
Baggrunden for den foreslåede ændring
er, at nogle dansk indregistrerede fiskefartøjer i de
seneste år har udøvet deres aktiviteter fra
udenlandske (primært hollandske) havne. Dette
nødvendiggør, at Søfartsstyrelsen i stigende
omfang skal udføre syn i udlandet, herunder kontrolsyn, som
ikke foretages efter anmodning, hvilket vil kunne blive
udgiftskrævende, navnlig som følge af rejsetiden og
rejseomkostningerne, og det foreslås derfor, at der gives
mulighed for at få dækket Søfartsstyrelsens
udgifter ved også at opkræve gebyr for syn, som
på den baggrund foretages i udlandet.
2.1.2. STS-operationer
I løbet af de senere år har der
været en stigende eksport af olie fra Rusland, som
medfører, at stigende mængder af olie føres ud
igennem de danske stræder. En del af denne olie omlades i
danske farvande ved såkaldte STS-operationer (Ship-to-Ship
€" overførelser af olie mellem skibe). Regeringen
ønsker at styrke kontrollen med sådanne operationer i
danske farvande. I den forbindelse vil der blive indført en
godkendelsesordning for de operatører, som forestår
omladningerne.
Efter den gældende bestemmelse i § 24,
stk. 2, i lov om sikkerhed til søs, kan der opkræves
betaling for syn, herunder kontrolsyn, som er foreskrevet i
medfør af loven. Bestemmelsen giver hjemmel til
fastsættelse af regler om betaling for kontrolsyn også
i forbindelse med STS-operationer, men det må anses for
tvivlsomt, om denne hjemmel også kan udstrækkes til at
omfatte fastsættelse af regler om betaling for godkendelse af
operatørerne, der ikke selv driver skibene, men stiller
udstyr og ekspertise til rådighed for operationerne.
Operatørerne er et væsentligt led i sikringen af, at
omladningerne gennemføres forsvarligt også i
miljømæssig henseende, og en godkendelsesordning for
operatørerne vil begrænse risikoen for, at der sker
forurening i forbindelse med omladningerne. Det foreslås med
§ 1, nr. 2, at der skabes en klar hjemmel for
opkrævning af betaling for Søfartsstyrelsens arbejde i
forbindelse med sådanne godkendelser.
2.1.3. Ekstraordinære
auditeringer af rederier
I handlingsplanen "Danmark som Europas
førende søfartsnation" er der som et middel til at
fremme kvalitet i dansk skibsfart lagt op til, at der skal ske en
mere konsekvent opfølgning på tilbageholdelser af
skibe, og at Danmark skal have attraktive søfartsforhold,
som tiltrækker kvalitetsredere, som formår at drive
deres skibe og rederier på en god og betryggende
måde.
Det er således et led i handlingsplanen, at
der i større omfang skal ske ekstraordinære
auditeringer af rederier efter ulykker og tilbageholdelser, hvis
der er tegn på mangler i rederiets
sikkerhedsstyringssystem.
For en række skibe gælder, at de skal
have et godkendt sikkerhedsstyringssystem (et såkaldt
ISM-system). Klassifikationsselskaberne, som er internationale,
private virksomheder, som foretager kontrol af skibe på
flagstaternes vegne, er autoriserede til at certificere, at de
pågældende skibe og rederier lever op til ISM-kodens
krav og foretager i denne forbindelse periodiske auditeringer af
selskabernes sikkerhedsstyringssystemer.
Søfartsstyrelsen har ikke hidtil selv
foretaget auditeringer af rederier, hvis ISM-systemer er
certificeret af klassifikationsselskaberne, men har alene i enkelte
tilfælde deltaget som observatør i
klassifikationsselskabernes ordinære eller
ekstraordinære auditeringer, når der har været
særligt behov for dette. Som opfølgning på
handlingsplanen vil der fremover, hvis der ved ulykker eller
tilbageholdelser er tegn på mangler i rederiernes
sikkerhedsstyringssystem, blive foretaget ekstraordinære
auditeringer af sikkerhedsstyringssystemerne, som
Søfartsstyrelsen selv vil forestå med hjemmel i de
almindelige bestemmelser om styrelsens tilsyn i lov om sikkerhed
til søs. Det er regeringens opfattelse, at sådanne
auditeringer vil være yderligere et incitament for rederierne
til at fremme kvalitet i skibsfarten og overholdelse af
gældende lovgivning.
De nærmere kriterier for i hvilke
situationer ekstraordinær auditering vil komme på tale,
vil blive fastlagt i samarbejde med erhvervets parter.
På baggrund af det anførte
foreslås det i § 1, nr. 2, at hjemlen til at
fastsætte gebyrer præciseres, således at det
offentliges udgifter ved sådanne auditeringer kan betales af
rederierne.
2.2. Virksomhedsansvar i sager
om arbejdsmiljø på skibe
Ved lov nr. 474 af 12. juni 1996 om ændring
af straffeloven blev der indført regler om virksomhedsansvar
i straffelovens 5. kapitel. Bestemmelserne indebærer, at
juridiske personer (selskaber mv.) kan idømmes
bødestraf, når der inden for deres virksomhed er
begået lovovertrædelser, som kan tilregnes en eller
flere til selskabet knyttede personer eller selskabet som
sådan. Reglerne omfatter også større
enkeltvirksomheder. Strafansvar for juridiske personer
forudsætter, at det i særlovgivningen €" som det
er tilfældet i § 32, stk. 9, i lov om sikkerhed til
søs €" udtrykkeligt er foreskrevet, at
straffebestemmelserne omfatter juridiske personer.
Det følger af Rigsadvokatens Meddelelse
nr. 5/1999 om valg af ansvarssubjekt i sager om virksomhedsansvar,
at virksomhedsansvaret i almindelighed skal være det
primære, og at dette især gælder, når en
lovovertrædelse er motiveret af økonomiske grunde, men
også hvis den udviste uagtsomhed ikke er graverende, eller
hvis forholdet er begået af underordnet personale i
virksomheden. På områder hvor lovgivningen, som det er
tilfældet med lov om sikkerhed til søs,
pålægger en person et selvstændigt og individuelt
ansvar, bør der dog efter Rigsadvokatens retningslinjer
rejses tiltale imod såvel den pågældende person
som imod virksomheden.
Antallet af straffesager indenfor
søfartsområdet er beskedent. Når der rejses
tiltale på det søsikkerhedsmæssige område,
er bestemmelserne om virksomhedsansvar imidlertid blevet anvendt i
stigende omfang i de senere år. Dette er navnlig sket i
forbindelse med overtrædelser af de i medfør af loven
udstedte regler om arbejdsmiljø, hvor rederierne er blevet
pålagt bøder i forbindelse med overtrædelser
begået af ansatte. Dette gælder, uanset om rederiet har
pådraget sig et selvstændigt ansvar efter bestemmelsen
i lovens § 9 om rederens særlige pligter. Ved
afgørelsen af om virksomhedsansvar skal bringes i
anvendelse, er navnlig lagt vægt på, om der ved selve
overtrædelsen og de hertil medvirkende omstændigheder
er foretaget handlinger eller undladelser, som kan anses at
være sket under hensyntagen til rederiets økonomiske
interesse. Som eksempel kan nævnes, at
Søfartsstyrelsen har indstillet til politiet, at der blev
rejst tiltale imod et rederi, hvor manglende vedligeholdelse af
udstyr havde været en medvirkende årsag til en ulykke.
Som et eksempel udenfor det arbejdsmiljømæssige
område kan endvidere nævnes, at Søfartsstyrelsen
begærer tiltale rejst, ikke kun imod den vagthavende
navigatør, men også imod rederiet, når skibe,
som ikke efterlever FN€™s søfartsorganisation
IMO€™s vejledninger om brug af lods, grundstøder
som følge af grove navigationsfejl.
Hvis overtrædelsen er begået af
skibsføreren eller af en arbejdsleder, rejses i praksis i
overensstemmelse med Rigsadvokatens retningslinjer tillige ofte
tiltale mod såvel den juridiske person som mod det
besætningsmedlem, som har begået overtrædelsen.
Baggrunden herfor er et ønske om at fastholde
skibsførernes og arbejdsledernes særlige ansvar.
De foreslåede bestemmelser om
virksomhedsansvar, jf. § 1, nr. 3, sigter imod en
mindre justering af anvendelsen af virksomhedsansvar ved
ansattes overtrædelser af arbejdsmiljøbestemmelser,
som alene tjener til beskyttelse af den pågældende
selv. Tilfælde, hvor overtrædelsen vedrører
regler, som tjener til beskyttelse af andre ombordværende,
skibet som sådan eller miljøet, skal således
fortsat behandles efter de almindelige regler.
Det bemærkes, at bestemmelserne i
§§ 9-12 ikke begrænser adgangen til at
pålægge virksomhedsansvar efter de almindelige
bestemmelser i straffelovens 5. kapitel. Straffelovens almindelige
bestemmelser om virksomhedsansvar finder således €" som
hidtil €" anvendelse i alle tilfælde, som ikke omfattes
af den foreslåede lempelse af virksomhedsansvaret.
Det er fortsat anklagemyndigheden, som skal
påvise, at der indenfor virksomheden er begået
lovovertrædelser, som kan tilregnes en eller flere til
selskabet knyttede personer eller selskabet som sådan, jf.
straffelovens 5. kapitel. Lovforslaget medfører
således ingen ændring i det grundlæggende
straffeprocessuelle princip, hvorefter anklagemyndigheden skal
bevise, at tiltalte er skyldig uden for enhver rimelig tvivl.
Efter lovforslaget kan der imidlertid ikke
pålægges den juridiske person (rederiet) ansvar, hvis
rederiet godtgør, at man har gjort alt, hvad der er
nødvendigt for at sikre et godt og sikkert
arbejdsmiljø. Det vil ikke være nok for at opnå
straffrihed, at virksomhedens ledelse i den landbaserede
organisation eller på skibet blot har overholdt reglerne,
f.eks. ved at give lovpligtige instrukser og stille lovpligtigt
beskyttelsesudstyr til rådighed; rederiet skal vise, at man
som virksomhed har gjort alt, hvad der er nødvendigt for at
sikre et godt og sikkert arbejdsmiljø vedrørende
skibe.
Arbejdsmiljøreglerne til lands er blevet
ændret ved lov nr. 300 af 19. april 2006 om ændring af
lov om arbejdsmiljø. Som følge af de særlige
forhold, som gør sig gældende til søs, er
nærværende lovforslag begrænset i forhold til den
ændring, der er gennemført inden for
arbejdsmiljøområdet til lands. Det er efter
lovforslaget afgørende, at ledelsen ikke blot har overholdt
det, som direkte er påbudt i lovgivningen, men at man har
gjort alt, som er nødvendigt for at sikre et godt og sikkert
arbejdsmiljø. Endvidere skal virksomheden godtgøre,
at dette er sket. Baggrunden herfor er, at det ville være
forbundet med betydelige vanskeligheder at foretage en effektiv og
tilbundsgående politimæssig efterforskning af, om den
almindelige drift af et skib er betryggende, navnlig når
skibene opererer langt fra Danmark. Indenfor skibsfartserhvervet
vil der endvidere ofte kunne gå nogen tid, før det
rent praktisk er muligt at iværksætte efterforskningen.
Hertil kommer, at rederierhvervet, der i vidt omfang skal anvende
godkendte sikkerhedsstyringssystemer, må formodes lettere end
landvirksomhederne, der ikke er underkastet tilsvarende krav, at
kunne dokumentere, hvad man har foretaget for at sikre et godt
arbejdsmiljø.
Den tiltalte juridiske person (rederiet) vil have
bedst mulighed for at fremskaffe oplysninger om forholdene om bord,
og rederiet forudsættes som i andre straffesager at
argumentere for, godtgøre, fremlægge dokumentation mv.
for, at man har gjort alt for at sikre et godt og trygt
arbejdsmiljø.
Det forhold, at der indtræffer en
arbejdsulykke om bord, indebærer ofte i sig selv en
formodning for, at forholdene ikke har været i orden.
Konkrete oplysninger om forholdene om bord kan dog føre til
et andet resultat, således at rederiet ikke
pålægges virksomhedsansvar.
Forslaget afviger endvidere på en
række mere tekniske områder fra de gennemførte
ændringer i arbejdsmiljøloven, hvilket er begrundet i
den forskellige lovregulering indenfor de to områder. Lov om
sikkerhed til søs har således et bredere sigte end
arbejdsmiljøloven, idet den ikke kun tjener til beskyttelse
af de ansatte, men tillige af øvrige ombordværende og
forureningsforebyggelse. Lov om sikkerhed til søs indeholder
ligeledes ikke bestemmelser om objektivt ansvar, ligesom der ikke
er foreskrevet de krav vedrørende certifikater til kran og
gaffeltruck, som udtrykkeligt er omtalt i ændringen af
arbejdsmiljøloven.
Begrænsningen af virksomhedsansvaret
gennemføres således også under hensyntagen til
målene i handlingsplanen "Danmark som Europas førende
søfartsnation" om øget kvalitet i den danske
skibsfart, idet det alene er rederivirksomheder, som
godtgør, at man har gjort alt, som er nødvendigt for
at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø, som ikke
straffes. Det er således ikke tilstrækkeligt, at blot
det, som udtrykkeligt er foreskrevet i loven, er iagttaget. Det
forhold, at skibsledelsen eller personalet i den landbaserede del
af virksomheden ikke selv har pådraget sig ansvar, udelukker
således heller ikke i sig selv strafansvar for den juridiske
person, når ansatte om bord begår
lovovertrædelser som led i deres arbejde.
Den gældende praksis, hvorefter der rejses
tiltalte ikke kun mod den juridiske person, men også mod
skibsføreren eller arbejdslederen, hvis overtrædelsen
er begået af et sådant besætningsmedlem, vil
blive opretholdt.
I sager mod juridiske personer, som ikke er
endeligt afgjort ved lovens ikrafttræden, kan den
foreslåede lempelse af virksomhedsansvaret få betydning
for sagens afgørelse, jf. straffelovens § 3, stk.
1.
2.3. Delegation af
beføjelser vedrørende besætningskontrol
Efter § 17, stk. 7, i lov om sikkerhed til
søs kan økonomi- og erhvervsministeren beslutte, at
Søfartsstyrelsens beføjelser efter loven
udøves af andre offentlige myndigheder.
Besætningskontrol udøves ikke efter
bestemmelserne i lov om sikkerhed til søs, men derimod i
medfør af sømandslovens § 64 a, stk. 2,
hvorefter Søfartsstyrelsen fører kontrol med
mønstring og med, at lovgivningens forskrifter om skibes
besætning overholdes. Sømandsloven indeholder ikke i
dag en delegationsbestemmelse svarende til bestemmelsen i lov om
sikkerhed til søs.
Søfartsstyrelsens besætningskontrol
i henhold til sømandsloven indebærer, at
Søfartsstyrelsen har hjemmel til at føre tilsyn med,
at besætningen er i besiddelse af foreskrevne
sønæringsbeviser og certifikater mv.
Fiskeridirektoratet har €" i modsætning til
Søfartsstyrelsen €" kontakt med fiskeskibene, når
de er beskæftiget med fiskeri eller lander fisk. Dette giver
en bedre mulighed for at kontrollere besætningen, der ellers
forlader fiskeskibet, når det er i havn, hvor
Søfartsstyrelsens normalt syner skibets
sikkerhedsmæssige tilstand.
Det foreslås derfor i § 2 ,
at der indsættes en hjemmel i sømandsloven, hvorefter
dele af Søfartsstyrelsens besætningskontrol i henhold
til sømandsloven kan delegeres til Fiskeridirektoratet,
således at Fiskeridirektoratet bemyndiges til, når man
alligevel er om bord på skibene, at indhente oplysninger om,
hvilke besætningsmedlemmer, som er om bord. Den egentlige
kontrol af, om de pågældende personer er i besiddelse
af de fornødne certifikater mv., påtænkes
derimod fortsat udøvet af Søfartsstyrelsen på
baggrund af de af Fiskeridirektoratet indsamlede oplysninger.
2.4. Adgang for udenlandske
dispachører til at udøve virksomhed i Danmark
Endelig foretages der med lovforslagets forslag
til § 3 en konsekvensrettelse af søloven som
følge af gennemførelsen af direktiv 2005/36/EF om
anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. Herefter vil
retten til at udøve dispachørvirksomhed i Danmark
ikke længere være forbeholdt de her i landet beskikkede
personer, men vil også kunne udøves af personer, som
er etableret i et tilsvarende erhverv som dispachør i et
andet EU-land, EØS-land eller i Schweiz.
Tvistigheder om rigtigheden af en dispache
(dispachørens afgørelse) har hidtil skulle
afgøres ved en dansk domstol. Ovennævnte udvidelse af
dispachørerhvervet indebærer imidlertid, at sagen
fremover vil kunne indbringes for en domstol i et andet EU-land,
hvor dette følger af Danmarks forpligtelser i henhold til
parallelaftalen af 19. oktober 2005 mellem Danmark og
Fællesskabet om retternes kompetence og om anerkendelse og
fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og
handelsretlige område. Ved aftalen tilknyttes Danmark
Bruxelles I-forordningen ( Rådets forordning (EF) nr. 44/2001
af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og
fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og
handelsretlige område).
Justitsministeren har den 25. oktober 2006
fremsat forslag L 46 til lov om Bruxelles I-forordningen m.v., som
€" hvis det vedtages €" vil gennemføre
parallelaftalen af 19. oktober 2005 mellem Danmark og
Fællesskabet, og som sættes i kraft efter
justitsministerens bestemmelse.
3. Økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget har ikke økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige. Forslaget giver
mulighed for, at der vil kunne gennemføres en udvidelse af
tilsynsindsatsen på enkelte områder, som finansieres
ved gebyrbetaling, og som derfor vil kunne gennemføres uden
statsfinansielle konsekvenser.
4. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget forventes kun i begrænset
omfang at medføre økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet, fortrinsvis i forbindelse med omlastning af olie i
danske farvande og for fiskeskibe, som opereres fra udenlandske
havne. Endvidere vil den øgede fokus på auditeringer
af rederier efter ulykker eller tilbageholdelser i begrænset
omfang have økonomiske konsekvenser for sådanne
rederier.
Forslaget forventes ikke i sig selv at
medføre administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Godkendelsesordningen for operatører af olieomladninger vil
dog i meget begrænset omfang medføre administrative
byrder for et mindre antal operatører.
Lovforslaget har været forelagt Erhvervs-
og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsReguleringen
med henblik på en vurdering af, om forslaget skal
forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets
virksomhedspanel. Styrelsen vurderer ikke, at forslaget indeholder
administrative konsekvenser i et omfang, der berettiger, at
lovforslaget bliver forelagt et virksomhedspanel. Forslaget
bør derfor ikke forelægges et af Økonomi- og
Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.
5. Miljømæssige
konsekvenser
Styrkelsen af kontrollen i forbindelse med
omladninger af olie i danske farvande vil begrænse risikoen
for forurening. Derudover vurderes lovforslaget ikke at have
miljømæssige konsekvenser.
6. Administrative konsekvenser
for borgerne
Forslaget indeholder ikke administrative
konsekvenser for borgerne.
7. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder en bestemmelse
vedrørende udenlandske dispachørers mulighed for at
udføre dispachøropgaver i Danmark. Bestemmelsen er en
konsekvens af gennemførelsen af Europa-Parlamentet og
Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om
anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer samt af
Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om
retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af
retsafgørelser på det civil- og handelsretlige
område ("Bruxelles I-forordningen"). Forslaget indeholder
ikke i øvrigt EU-retlige aspekter.
8. Høring
Lovforslaget har været i høring hos:
Advokatrådet, Amtsrådsforeningen i Danmark,
Beskæftigelsesministeriet, Bilfærgernes Rederiforening,
Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks
Statistik, Dansk Sø-Restaurations Forening, Datatilsynet,
Erhvervs- og Byggestyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,
Fagligt Fælles Forbund ( 3F ), Finansministeriet,
Finanstilsynet, Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, Fiskernes
Forbund, Forbundet af Offentligt Ansatte, Forsvarsministeriet,
Funktionærernes og Tjenestemændenes
Fællesråd, Kommunernes Landsforening,
Konkurrencestyrelsen, Landsorganisationen i Danmark,
Maskinmestrenes Forening, Metal Søfart, Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Patent- og
Varemærkestyrelsen, Radiotelegrafistforeningen af 1917,
Rederiforeningen af 1895, Rederiforeningen for Mindre Skibe,
Restaurationsbranchens Forbund, Rigsrevisionen,
Sikkerhedsstyrelsen, Statens Byggeforskningsinstitut, Statsansattes
Kartel, Statsministeriet, Statstjenestemændenes
Centralorganisation II, Søfartens
Arbejdsmiljøråd, Søfartens Ledere €" Dansk
Navigatørforening, Sølovsudvalgets medlemmer,
Sømændenes Forbund, Transport- og Energiministeriet og
Udenrigsministeriet. Endvidere har lovforslaget været i
høring blandt de i Danmark fungerende
dispachører.
9. Vurdering af konsekvenser af
lovforslaget
| Positive konsekvenser/Mindre-udgifter | Negative konsekvenser/Merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Lovforslaget forventes kun i begrænset
omfang at medføre økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet, fortrinsvis i forbindelse med omlastning af olie i
danske farvande og for fiskeskibe, som opereres fra udenlandske
havne. Endvidere vil den øgede fokus på auditeringer
af rederier efter ulykker eller tilbageholdelser i begrænset
omfang have økonomiske konsekvenser for sådanne
rederier. |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Forslaget forventes ikke i sig selv at
medføre administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Godkendelsesordningen for operatører af olieomladninger vil
i meget begrænset omfang medføre administrative byrder
for et mindre antal operatører. |
Miljømæssige konsekvenser | Styrkelsen af kontrollen i forbindelse med
omladninger af olie i danske farvande vil begrænse risikoen
for forurening. | Ingen |
Administrative konsekvenser for borgerne | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Forslaget indeholder en bestemmelse
vedrørende udenlandske dispachørers mulighed for at
udføre dispachøropgaver i Danmark. Bestemmelsen er en
konsekvens af gennemførelsen af Europa-Parlamentet og
Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om
anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer samt af
Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om
retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af
retsafgørelser på det civil- og handelsretlige
område ("Bruxelles I-forordningen"). Forslaget indeholder
ikke i øvrigt EU-retlige aspekter. |
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås, at økonomi- og
erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om
betaling for syn af fiskeskibe, som foretages i udlandet eller
på Færøerne. Efter den gældende
bestemmelse kan der alene kræves betaling for sådanne
syn, når der er tale første hovedsyn, eller når
synet foretages efter anmodning. Det er hensigten straks efter
lovens ikrafttræden at fastsætte regler i en
bekendtgørelse, hvorefter der skal betales for syn i
udlandet eller på Færøerne af fiskeskibe, der
opererer fra udenlandske eller færøske havne.
Til nr. 2
Den foreslåede bestemmelse udvider den
eksisterende hjemmel til at opkræve gebyrer, således at
der generelt kan opkræves betaling for arbejde i forbindelse
med godkendelser eller certificeringer, som er foreskrevet i
medfør af loven.
Det er hensigten, at der straks efter lovens
ikrafttræden vil blive fastsat regler om, at der skal ske
betaling for Søfartsstyrelsens arbejde i forbindelse med
godkendelse af operatører, som forestår
olieomladninger imellem skibe i dansk farvand (såkaldte
STS-operationer) og af sådanne operatørers
kvalitetsstyringssystemer.
Forslaget indebærer endvidere, at der
etableres et klart hjemmelsgrundlag for Søfartsstyrelsens
opkrævning af gebyr for de ekstraordinære auditeringer
af rederier, som der er lagt op til i handlingsplanen "Danmark som
Europas førende søfartsnation". Det er
Søfartsstyrelsens hensigt fremover at foretage auditeringer
af rederiers sikkerhedsstyringssystemer, hvis der efter ulykker og
tilbageholdelser er tegn på mangler i disse systemer. Dette
vil ske i medfør af Søfartsstyrelsens almindelige
tilsynsbeføjelser i henhold til lov om sikkerhed til
søs.
Til nr. 3
Bestemmelsen indebærer, at straffelovens
§ 27, hvorefter en juridisk person kan pålægges
strafansvar, hvis der inden for dens virksomhed er begået en
overtrædelse, der kan tilregnes en person knyttet til den
juridiske person, fraviges, når der er tale om manglende
anvendelse af personlige værnemidler,
udsugningsforanstaltninger, beskyttelsesudstyr eller
sikkerhedsforanstaltninger, som alene tjener til beskyttelse af den
person, som har begået overtrædelsen.
Såfremt en juridisk person godtgør
at have gjort alt, hvad der er nødvendigt for at sikre et
godt og sikkert arbejdsmiljø, pålægges den
juridiske person efter den foreslåede bestemmelse ikke
strafansvar efter reglerne om juridiske personers bødeansvar
i straffelovens 5. kapitel i tilfælde, hvor en ansat
overtræder bestemmelser om anvendelse af personlige
værnemidler, udsugningsforanstaltninger, beskyttelsesudstyr
eller sikkerhedsforanstaltninger, der alene tjener til beskyttelse
af den pågældende selv.
Det er fortsat anklagemyndigheden, som skal
påvise, at der indenfor virksomheden er begået
lovovertrædelser, som kan tilregnes en eller flere til
selskabet knyttede personer eller selskabet som sådan, jf.
straffelovens 5. kapitel. Lovforslaget medfører
således ingen ændring i det grundlæggende
straffeprocessuelle princip, hvorefter anklagemyndigheden skal
bevise, at tiltalte er skyldig uden for enhver rimelig tvivl.
Formålet med det foreslåede 2. pkt.
er alene at sikre, at virksomheder, der godtgør at have
gjort alt, hvad der er nødvendigt, for at sikre et sikkert
og sundt arbejdsmiljø, ikke skal straffes, når ansatte
overtræder reglerne. Bestemmelsen er begrænset på
2 måder.
For det første finder den kun anvendelse i
tilfælde, hvor den ansatte overtræder bestemmelser om
anvendelse af a) personlige værnemidler, b)
udsugningsforanstaltninger, c) beskyttelsesudstyr eller d)
sikkerhedsforanstaltninger. Anvendelsen af bestemmelsen
forudsætter, at personlige værnemidler er stillet til
rådighed for de ansatte, at udstyret passer til eller kan
tilpasses den enkelte ansatte, at udstyret ikke er i stykker, at
udstyret er til stede på arbejdspladsen mv., og at de
pågældende har modtaget fornøden instruktion mv.
Anvendelsen forudsætter desuden, at udsugningsanlæg mv.
er etableret og fuldt forsvarligt at anvende, og at
beskyttelsesudstyr eller sikkerhedsforanstaltninger er
tilgængelige, korrekt monteret, funktionsdygtige mv. Der skal
endvidere i alle tilfælde være tale om
overtrædelse af regler, der alene tjener til beskyttelse af
den pågældende selv. Tilfælde, hvor
overtrædelsen vedrører regler, som tjener til
beskyttelse af andre ombordværende, skibet som sådan
eller miljøet, skal fortsat behandles efter de almindelige
regler.
For det andet finder bestemmelsen kun anvendelse,
hvis virksomheden har gjort alt det, som er nødvendigt for
at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø, og
overtrædelsen ikke er sket i virksomhedens interesse. Det er
ikke nok, at virksomheden har overholdt bestemmelserne i
lovgivningen. Virksomheden skal vise, at man har gjort alt, hvad
der er nødvendigt for at sikre et godt og sikkert
arbejdsmiljø på skibet, herunder at man ikke har
undladt at gribe effektivt ind ved tidligere
overtrædelser.
Det er virksomheden, der skal godtgøre, at
vedkommende har gjort det nødvendige for at sikre et godt og
sikkert arbejdsmiljø, og at overtrædelsen ikke er sket
i virksomhedens interesse. Når der i forbindelse med
overtrædelsen foreligger forhold, som indikerer, at
hensyntagen til virksomhedens økonomiske interesser kan have
begrundet selve overtrædelsen eller biomstændigheder,
som har medvirket hertil (eksempelvis at der ikke har medvirket
tilstrækkeligt mandskab til en opgave), forudsættes
virksomhedens dokumentationsmateriale at være meget solidt,
før straffrihed kan komme på tale.
Den gældende praksis, hvorefter der rejses
tiltalte ikke kun mod den juridiske person, men også mod
skibsføreren eller arbejdslederen, hvis overtrædelsen
er begået af et sådant besætningsmedlem, vil
blive opretholdt.
I sager mod juridiske personer, som ikke er
endeligt afgjort ved lovens ikrafttræden, kan den
foreslåede lempelse af virksomhedsansvaret få betydning
for sagens afgørelse, jf. straffelovens § 3, stk.
1.
Til § 2
Forslaget indebærer, at
Søfartsstyrelsens beføjelse til at udøve
kontrol med mønstring og med, at lovgivningens forskrifter
om skibes besætning overholdes, kan delegeres til andre
offentlige myndigheder.
Det er således tanken, at beføjelsen
til at indsamle oplysninger om de ombordværende straks efter
lovens ikrafttræden vil blive delegeret til
Fiskeridirektoratet, således at Fiskeridirektoratet
bemyndiges til i forbindelse med direktoratets egen kontrol om bord
på skibene at indhente oplysninger om, hvilke
besætningsmedlemmer som er om bord. Den egentlige kontrol af,
om de pågældende personer er i besiddelse af de
fornødne certifikater mv., påtænkes derimod
fortsat udøvet af Søfartsstyrelsen på baggrund
af de af Fiskeridirektoratet indsamlede oplysninger.
Ordningen vil efter en prøveperiode
på 6 måneder blive evalueret i samarbejde mellem
Fiskeridirektoratet og Søfartsstyrelsen med henblik på
en afklaring af fordele og ulemper samt eventuelle behov for
justeringer.
Til § 3
Ændringen er en konsekvens af
gennemførelsen af Europa-Parlamentet og Rådets
direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af
erhvervsmæssige kvalifikationer. Direktivet er
foreslået implementeret i dansk ret ved L 11 €" forslag
til lov om ændring af lov om adgang til udøvelse af
visse erhverv i Danmark, lov om statsautoriserede og registrerede
revisorer, lov om omsætning af fast ejendom, lov om
translatører og tolke, lov om dispachører og
ophævelse af lov om registrerede arkitekter (Forenkling af
adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv i Danmark), som
er fremsat den 4. oktober 2006. Direktivet indeholder bestemmelser
om, at tjenesteydere, der er etableret inde for samme erhverv i et
andet EU-land, i et EØS-land eller Schweiz, på visse
betingelser skal have adgang til midlertidigt og lejlighedsvist at
udføre tjenesteydelser i et andet medlemsland.
Gennemførelsen af direktivet medfører, at retten til
at udøve dispachørvirksomhed herefter ikke
længere vil være forbeholdt de her i landet beskikkede
personer, men også vil kunne udøves af personer fra
andre EU-lande, der besidder tilsvarende kvalifikationer. Det er
derfor nødvendigt også at ændre sølovens
bestemmelser om dispachører. Det er efter de gældende
bestemmelser i lov om dispachører afgørende, om
personen er etableret i et tilsvarende erhverv som dispachør
i et andet EU-land, EØS-land eller i Schweiz.
Dispachørens afgørelse, dispachen,
kan prøves ved domstolene, hvis parterne ikke er enige i
dispachen. Hidtil har afgørelsen skulle indbringes for en
dansk domstol. Tvistigheder om rigtigheden af en dispache vil med
udvidelsen af dispachørerhvervet til at omfatte andre
EU/EØS-borgere imidlertid kunne indbringes for en domstol i
et andet EU-land, hvor dette følger af Danmarks
forpligtelser i henhold til parallelaftalen vedrørende
Bruxelles I-forordningen, jf. nedenfor, eller i henhold til
Lugano-konventionen, der er gennemført i dansk ret ved
bekendtgørelse i henhold til EF-domskonventionsloven
(bekendtgørelse nr. 70 af 12. februar 1996 om anvendelse af
lov om EF-domskonventionen mv. på konventionen af 16.
september 1988 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af
retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager, og
de til denne konvention knyttede protokoller mv.).
Justitsministeren har den 25. oktober 2006 fremsat forslag L 46 til
lov om Bruxelles I-forordningen m.v., som €" hvis det vedtages
€" vil gennemføre parallelaftalen af 19. oktober 2005
mellem Danmark og Fællesskabet, og som sættes i kraft
efter justitsministerens bestemmelse.
Til § 4
Det foreslås i stk. 1, at bestemmelserne
vedrørende gebyrer, arbejdsgiveransvar og delegation
træder i kraft den 1. maj 2007. Det foreslås i stk. 2,
at bestemmelsen om dispachørvirksomhed derimod træder
i kraft den 1. oktober 2007, idet bestemmelsen dermed vil få
samme ikrafttrædelsesdato som lovforslaget om forenkling af
adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv i Danmark, jf.
bemærkningerne til § 3.
Til § 5
Området søsikkerhed er
færøsk særanliggende, hvorimod det er dansk
lovgivning, som regulerer disse forhold i Grønland.
Lovforslaget vil derfor kunne sættes i kraft for
Grønland. Før dette sker, vil det dog blive forelagt
de grønlandske myndigheder til udtalelse.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med
gældende lov
Gældende formulering | | Lovforslaget |
| | |
| | § 1. I lov om
sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 627 af
26. juli 2002, som ændret bl.a. ved lov nr. 1465 af 22.
december 2004 og senest ved § 38 i lov nr. 567 af 9. juni
2006, foretages følgende ændringer: |
| | |
§ 24.
Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter regler om
betaling for syn af fiskeskibe, hvor Søfartsstyrelsen
foretager | | 1.§ 24, stk. 1, nr. 4,
affattes således: |
1) syn og godkendelser m.v. efter anmodning, selv
om de er omfattet af en autorisation meddelt i henhold til §
22, | | |
2) syn, hvor der er givet fritagelse fra regler
fastsat i medfør af § 23 om optagelse i
klassifikationsselskabers registre, | | |
3) syn, der efter anmodning udføres uden
for sædvanlig arbejdstid, | | |
4) første hovedsyn i udlandet eller
på Færøerne samt andre syn, der efter anmodning
foretages i udlandet eller på Færøerne, | | »4) syn, der foretages i udlandet eller
på Færøerne,« |
5) aftalte syn, der ikke har kunnet
påbegyndes, må afbrydes eller ikke har kunnet afsluttes
inden for en af økonomi- og erhvervsministeren fastsat
normtid på grund af værftets, rederiets eller disses
repræsentanters forhold, eller | | |
6) syn, fordi det ikke af værftet, rederiet
eller disses repræsentanter fyldestgørende er oplyst,
hvorledes tidligere konstaterede fejl er udbedret. | | |
Stk. 2. € | | |
| | |
| | 2.§ 24, stk. 3, affattes
således: |
Stk. 3. Økonomi- og
erhvervsministeren fastsætter regler om betaling for syn, som
foretages efter anmodning, herunder syn af udenlandske skibe, samt
om betaling for godkendelse af skibsudstyr og fartøjer. | | » Stk. 3.
Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om
betaling for syn, som foretages efter anmodning, herunder syn af
udenlandske skibe, samt om betaling for arbejde, som udføres
i forbindelse med godkendelser eller certificeringer, som er
foreskrevet i medfør af loven.« |
| | |
§ 32. € | | |
Stk. 9. Der kan pålægges
selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel. | | |
| | 3. I § 32 indsættes som
stk. 10: »Stk. 10. En juridisk person, som
godtgør at have gjort alt, som er nødvendigt for at
sikre et godt og sikkert arbejdsmiljø, kan dog ikke
straffes, i tilfælde hvor en ansat overtræder § 12
eller bestemmelser fastsat i medfør af § 3, nr. 5, og
§ 32, stk. 8, hvis overtrædelsen vedrører
anvendelse af personlige værnemidler,
udsugningsforanstaltninger, beskyttelsesudstyr, eller
sikkerhedsforanstaltninger, der alene tjener til beskyttelse af den
pågældende selv.« |
| | |
| | § 2. I
sømandsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 18.
juli 2005, som ændret ved § 2 i lov nr. 547 af 8. juni
2006, foretages følgende ændring: |
§ 64 a.
Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter de
nærmere regler om på- og afmønstring samt om
skibsførerens til- og fratræden. | | |
Stk. 2. Søfartsstyrelsen
fører kontrol med mønstring og med, at lovgivningens
forskrifter om skibes besætning overholdes. | | |
Stk. 3. Skibsføreren skal ved
mønstringen påse, at lovgivningens forskrifter for den
pågældende søfarende er opfyldt, herunder
navnlig de aldersmæssige, helbredsmæssige og
uddannelsesmæssige krav. | | |
| | 1. I §64 a indsættes som stk. 4: »Stk. 4. Økonomi- og
erhvervsministeren kan efter aftale med vedkommende minister
beslutte, at Søfartsstyrelsens beføjelser efter stk.
2 udøves af andre offentlige myndigheder og kan
fastsætte regler herom.« |
| | |
| | § 3. I
søloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 538 af 15. juni
2004, som senest ændret ved § 39 i lov nr. 538 af 8.
juni 2006, foretages følgende ændringer: |
| | |
| | 1. Som fodnote til
lovens titel indsættes: »1) Loven indeholder en
bestemmelse, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om
anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (EU-Tidende
2005 L 255, side 22).« |
| | |
§ 462.
€ | | 2.§ 462, stk. 2, affattes
således: |
Stk. 2. Havariberegning udføres
her i riget af dertil beskikkede dispachører. Tvistigheder
om en dispaches rigtighed afgøres af domstolene. | | »Stk. 2. Havariberegning
udføres her i riget af dertil beskikkede dispachører,
eller af en person der i overensstemmelse med lov om
dispachører har ret til at udøve et sådan
erhverv i Danmark. Tvistigheder om en dispaches rigtighed kan
afgøres af domstolene.« |
| | |
| | § 4. |
| | Stk. 1. Loven træder i kraft den 1.
maj 2007, jf. dog stk. 2. |
| | Stk. 2. § 3 træder i kraft den
1. oktober 2007. |
| | |
| | § 5. Loven
gælder ikke for Færøerne og Grønland, men
kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft
for Grønland med de ændringer, som de særlige
grønlandske forhold tilsiger. |