L 97 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. (Udvidelse af Kvalifikationsnævnets kompetence).

Fremsat den 30. november 2006 af undervisningsministeren (Bertel Haarder)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om vurdering af udenlandske
uddannelseskvalifikationer m.v.

(Udvidelse af Kvalifikationsnævnets kompetence)

§ 1

I lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 74 af 24. januar 2003, foretages følgende ændringer:

1. I § 1 indsættes efter »uddannelsessystem«: »samt sikre bedre mulighed for at få godskrevet danske og udenlandske uddannelseskvalifikationer i en dansk uddannelse«.

2. I § 2, stk. 1, nr. 3, ændres »uddannelseskvalifikationer, og« til: »uddannelseskvalifikationer, «

3. I § 2, stk. 1, nr. 4, ændres ».« til: », og«.

4. I § 2, stk. 1, indsættes som nr. 5:

»5) arbejdsløshedskasser, der skal træffe afgørelse om optagelse af en person, der har udenlandske uddannelseskvalifikationer.«

5. I § 2, stk. 4, 1. pkt., ændres »nr. 2-4« til: »nr. 2-5«

6. I § 2 a, stk. 4, 1. pkt., ændres »ved årets slutning« til: »én gang årligt«.

7. § 5 a, stk. 2-5, ophæves, og i stedet indsættes:

» Stk. 2 . Personer med udenlandske uddannelseskvalifikationer, der har søgt optagelse på, er optaget på eller er indskrevet ved en uddannelse, der udbydes efter regler fastsat af undervisningsministeren, ministeren for videnskab, teknologi og udvikling eller kulturministeren, kan indbringe en institutions afgørelse af, om kvalifikationerne kan erstatte dele af den pågældende uddannelse, for Kvalifikationsnævnet.

Stk. 3. Personer med danske uddannelseskvalifikationer, der har søgt optagelse på, er optaget på eller er indskrevet ved en uddannelse, der udbydes efter regler fastsat af undervisningsministeren eller kulturministeren, kan indbringe en institutions afgørelse af, om kvalifikationerne kan erstatte dele af den pågældende uddannelse, for Kvalifikationsnævnet.

Stk. 4. Personer, der er optaget på eller indskrevet ved en uddannelse, der udbydes efter regler fastsat af undervisningsministeren eller kulturministeren, kan indbringe en institutions afgørelse af, om et kommende studieophold i udlandet eller ophold ved en anden dansk uddannelsesinstitution kan erstatte dele af den pågældende uddannelse, for Kvalifikationsnævnet.

Stk. 5. Klage over en uddannelsesinstitutions afgørelse, jf. stk. 2-4, kan af den, afgørelsen vedrører, indbringes for Kvalifikationsnævnet inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Klagen skal være skriftlig og begrundet.

Stk. 6. Kvalifikationsnævnet kan i særlige tilfælde se bort fra overskridelse af fristen i stk. 5.

Stk. 7. Klagen stiles til Kvalifikationsnævnet og sendes til den uddannelsesinstitution, der har truffet afgørelsen. Hvis institutionen fastholder afgørelsen, sender institutionen klagen til Kvalifikationsnævnet med en udtalelse. Kvalifikationsnævnet træffer den endelige administrative afgørelse.

Stk. 8. Undervisningsministeren fastsætter regler om nævnets sammensætning, virksomhed, sagsbehandling af klager og forretningsorden.«

8. I § 8, stk. 4, nr. 6, ændres »,«til: »og«.

9. § 8, stk. 4, nr. 7, affattes således:

»7) uddannelsesinstitutioners medvirken ved vurderinger.«

10.§ 11 affattes således:

» § 11. Undervisningsministeren afgiver én gang årligt en beretning til Folketinget om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. Beretningen indeholder bl.a. en redegørelse for aktiviteter efter § 2 a og Kvalifikationsnævnets virksomhed.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. april 2007.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Baggrunden for lovforslaget

Lovforslaget fremsættes som opfølgning på regeringens strategi for Danmark i den globale økonomi »Fremgang, fornyelse og tryghed«, der blev offentliggjort den 20. april 2006.

Som en del af strategien skal uddannelserne tilrettelægges, så forsinkelser i studieforløbet bliver mindst mulige. Dette kan ske ved, at mulighederne for at få godskrevet relevante uddannelseskvalifikationer fra en dansk uddannelse til en anden (merit) styrkes for at nedbringe unødvendige forlængelser af studietiden, så eleven eller den studerende ikke skal begynde forfra fx ved studieskift.

Manglende merit for gennemførte studieelementer kan være med til at forlænge elevens eller den studerendes samlede studietid, og en bedre sikring af muligheden for merit vil give eleven eller den studerende, der ønsker at skifte mellem uddannelser eller uddannelsesinstitutioner, større motivation til at gennemføre en uddannelse.

For at sikre ensartet praksis og bedre mulighed for meritoverførsel og som middel til at nedbringe studietiden for elever eller studerende, der foretager studieskift mellem danske uddannelser eller uddannelsesinstitutioner, og elever og studerende, der ønsker at tage en del af deres uddannelse i udlandet, foreslås det eksisterende Kvalifikationsnævns kompetence udvidet på to områder.

Der er allerede i dag adgang for personer med udenlandske uddannelseskvalifikationer til at indbringe en uddannelsesinstitutions afgørelse om merit for Kvalifikationsnævnet. Med lovforslaget udvides nævnets kompetence til også at omfatte behandling af klager over visse institutioners afgørelser om merit for uddannelsesforløb gennemført ved danske uddannelsesinstitutioner. Dette vil være relevant bl.a. for studerende, der ønsker at foretage studieskift mellem danske uddannelser eller uddannelsesinstitutioner.

Det er regeringens mål, at alle unge skal have en uddannelse med globalt perspektiv, og at mange flere danske elever og studerende skal på uddannelsesophold i udlandet, så de kan få international indsigt og større forståelse for andre kulturer. For at et studieophold i udlandet kan gennemføres med SU og anden støtte, fx fra EU€™s uddannelsesprogram Erasmus, er det en betingelse, at opholdet på forhånd er godkendt af den danske uddannelsesinstitution som fuldt meritgivende - det vil sige erstatter en tilsvarende del af den danske uddannelse (forhåndsmerit).

Det er vigtigt at undgå, at betingelsen om forhåndsmerit bliver en unødig barriere for danske elevers og studerendes udlandsophold, og med lovforslaget udvides Kvalifikationsnævnets kompetence derfor desuden til at behandle klager fra elever og studerende over institutionernes afgørelser om forhåndsmerit i forbindelse med studieophold i udlandet.

Forhåndsmerit bruges tillige i forbindelse med ønske om ophold ved en anden dansk uddannelsesinstitution. Klage over afgørelser om forhåndsmerit i sådanne sager foreslås også omfattet af Kvalifikationsnævnets kompetence.

Den endelige merit forudsætter, at eleven eller den studerende gennemfører og består de prøver og eksamener, som er forudsat i afgørelsen om forhåndsmerit.

Maritime uddannelser under Økonomi- og Erhvervsministeriet omfattes ikke af Kvalifikationsnævnets nye kompetence. Disse uddannelser er heller ikke i dag omfattet af Kvalifikationsnævnets kompetence, idet der allerede er en klageadgang for disse uddannelser til Søfartsstyrelsen.

Forslaget gælder endvidere ikke klager fra studerende med danske uddannelseskvalifikationer, der har søgt optagelse på, er optaget på eller indskrevet ved en uddannelse omfattet af universitetsloven, jf. bemærkningerne til § 1 til § 5 a, stk. 3 og 4.

Kvalifikationsnævnets nuværende kompetence til at behandle klager fra elever og studerende med udenlandske uddannelseskvalifikationer, der har søgt optagelse på, er optaget på eller er indskrevet ved en uddannelse, der udbydes efter regler fastsat af undervisningsministeren, ministeren for videnskab, teknologi og udvikling eller kulturministeren berøres ikke af lovforslaget.

2. Den gældende ordning for adgang til at klage over en institutions afgørelse om merit for udenlandske uddannelseskvalifikationer

Den gældende ordning for adgang til at klage over en institutions afgørelse om merit for udenlandske uddannelseskvalifikationer er fastlagt i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer, jf. lovbekendtgørelse nr. 74 af 24. januar 2003.

Ifølge denne lov og i henhold til regler udstedt med hjemmel i loven kan personer med udenlandske uddannelseskvalifikationer, der har søgt optagelse eller er optaget på en uddannelse under Undervisningsministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling eller Kulturministeriets ressort, indbringe en institutions afgørelse af, om kvalifikationerne kan erstatte dele af den pågældende uddannelse (merit), for Kvalifikationsnævnet.

Kvalifikationsnævnet er nedsat i 2002 med hjemmel i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer. Kvalifikationsnævnet består af en formand, der har bestået juridisk kandidateksamen, og en række sagkyndige (i øjeblikket er der beskikket 119 sagkyndige), som tilsammen har sagkundskab inden for alle uddannelser, der hører under Undervisningsministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og Kulturministeriets ressortområder. Formanden og de sagkyndige beskikkes af undervisningsministeren. Sagkyndige i forhold til uddannelsesområder, der henhører under en anden ministers ressort, beskikkes efter indstilling fra vedkommende minister. Nævnet består i hver sag af formanden samt mindst to sagkyndige med sagkundskab i forhold til det pågældende uddannelsesområde.

Kvalifikationsnævnets kompetence er behandling af klager over indholdet af en institutions afgørelse vedrørende merit for udenlandske uddannelseskvalifikationer. Klager over retlige spørgsmål kan ikke indbringes for nævnet, men kan indbringes for det uddannelsesansvarlige ministerium. Klager over indholdet af en meritafgørelse sendes til Kvalifikationsnævnet via uddannelsesinstitutionen. En afgørelse, der er truffet af nævnet, er den endelige administrative afgørelse.

Den eksisterende klagemulighed omfatter ikke personer med danske uddannelseskvalifikationer, og der er således ikke i dag en klageadgang for elever og studerende, der ved studieskift fra en dansk uddannelse til en anden dansk uddannelse eller uddannelsesinstitution får en fagligt (indholdsmæssigt) utilfredsstillende meritafgørelse, som eleven eller den studerende ønsker at klage over.

Der eksisterer heller ikke i dag en klageadgang til Kvalifikationsnævnet for elever og studerende, der ønsker at klage over en institutions afgørelse om forhåndsmerit i forbindelse med et studieophold i udlandet eller ophold ved en anden dansk uddannelsesinstitution.

3. Lovforslagets indhold

Med lovforslaget udvides Kvalifikationsnævnets beføjelser til også at kunne behandle klager over en uddannelsesinstitutions afgørelse om merit for danske uddannelseskvalifikationer fx i forbindelse med studieskift og til at behandle klager vedrørende forhåndsmerit i forbindelse med ønske om studieophold i udlandet eller ophold ved en anden dansk uddannelsesinstitution.

Personer med danske uddannelseskvalifikationer, der har søgt optagelse på, er optaget på eller er indskrevet ved en uddannelse, der udbydes efter regler fastsat af undervisningsministeren eller kulturministeren, får efter lovforslaget adgang til - på lige fod med personer med udenlandske uddannelseskvalifikationer - at klage til Kvalifikationsnævnet over uddannelsesinstitutionens afgørelse om merit for danske uddannelseskvalifikationer ind i en anden dansk uddannelse eller fx ved optagelse på samme uddannelse ved en anden dansk uddannelsesinstitution. Personer med danske uddannelseskvalifikationer får herved adgang til at klage over indholdet i en institutions afgørelse om merit.

Med forslaget styrkes elever og studerendes retssikkerhed, og der sikres en ensartet praksis for afgørelser om merit for danske uddannelseskvalifikationer.

Med lovforslaget udvides Kvalifikationsnævnets beføjelser tillige til også at omfatte klage over en institutionens afgørelse om forhåndsmerit. Forhåndsmerit bruges i forbindelse med ønske om studieophold i udlandet eller ophold ved en anden dansk uddannelsesinstitution, og forhåndsmerit er en forudsætning for at få SU og andre former for støtte - fx stipendier fra EU-programmet Erasmus - til uddannelsesforløb i udlandet.

Nævnets afgørelse vil være den endelige administrative afgørelse både for så vidt angår afgørelser om merit for danske uddannelseskvalifikationer og afgørelser om forhåndsmerit.

Undervisningsministeren fastsætter som hidtil regler om Kvalifikationsnævnets sammensætning, virksomhed og forretningsorden. Den gældende bekendtgørelse nr. 547 af 1. juli 2002 om Kvalifikationsnævnet vil skulle ændres, så den omfatter nævnets nye beføjelser.

Undervisningsministeren afgiver efter den gældende lov en beretning til Folketinget om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. ved årets slutning. Beretningen omfatter bl.a. en redegørelse for aktiviteter efter lovens § 5 a, som omhandler Kvalifikationsnævnets kompetence til at behandle klager fra personer med udenlandske uddannelseskvalifikationer. Det vil være naturligt at lade nævnets nye opgaver omfatte af beretningen.

Det foreslås derfor, at nævnets nye opgaver indgår som en del af den årlige beretning, som undervisningsministeren afgiver til Folketinget.

Med den foreslåede udvidelse af Kvalifikationsnævnets kompetence sikres, at alle meritsøgende personer på uddannelser under Undervisnings- og Kulturministeriets område får samme mulighed for at klage over en institutions afgørelse, uanset om der er tale om en klage over en afgørelse om merit for et gennemført og bestået uddannelsesforløb i Danmark eller i udlandet eller forhåndsmerit i forbindelse med et udenlandsk studieophold eller ophold ved en anden dansk uddannelsesinstitution. Denne mulighed vil give en klar og ensartet retsstilling med hensyn til merit for både danske og udenlandske uddannelseskvalifikationer.

Udvidelsen af Kvalifikationsnævnets kompetence vil tillige kunne sikre ensartede standarder og praksis for behandling af meritklagesager.

Lovforslaget indeholder endvidere en række tekniske ændringer og præciseringer, herunder er det præciseret, at også personer, der er indskrevet ved en uddannelsesinstitution, er omfattet af lovforslaget.

4. Økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner

Den forventede årlige merudgift til sekretariatsbetjening m.v. af Kvalifikationsnævnet anslås til 0,625 mio. kr. for staten. Merudgifterne finansieres inden for Undervisningsministeriets eksisterende ramme. Lovforslaget indebærer ingen økonomiske konsekvenser for regioner og kommuner.

5. Administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner

Antallet af nye sager til behandling af Kvalifikationsnævnet som følge af de udvidede ankemuligheder er vanskeligt at forudsige. Det skønnes, at der vil komme ca. 40-50 flere sager til nævnet pr. år. Den direkte udgift til behandlingen af sagerne er honorering af nævnsmedlemmer og formand. Udgiften skønnes at beløbe sig til ca. 150.000 kr. pr. år. Hertil kommer udgifter til andre driftsomkostninger, herunder sekretariatsbetjening, kontorhold, informationsmateriale m.v. i alt 625.000 kr. Sekretariatsbetjeningen af nævnet vurderes til ½ årsværk og varetages af Undervisningsministeriet ved CIRIUS. Lovforslaget indebærer ingen administrative konsekvenser for regioner og kommuner.

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.

8. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

9. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

11. Høring

Følgende myndigheder, organisationer m.fl. har været hørt over udkastet til lovforslaget, der desuden har været offentliggjort på Undervisningsministeriets hjemmeside og på Høringsportalen.

Arbejdstilsynet, Beredskabsstyrelsen, Energistyrelsen, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finanstilsynet, Færdselsstyrelsen, Fødevarestyrelsen, Justitsministeriet, Civil- og Politiafdelingen, Justitsministeriet, Rigspolitiets Færdselsafdeling, Kirkeministeriet, Kort- & Matrikelstyrelsen, Københavns Politi, Lægemiddelstyrelsen, Miljøstyrelsen, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Plantedirektoratet, Psykolognævnet, Sikkerhedsstyrelsen, Sundhedsstyrelsen, Statens Luftsfartsvæsen, Søfartsstyrelsen, Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet, Forsvarsministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Justitsministeriet, Kulturministeriet, Ligestillingsafdelingen, Miljøministeriet, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Rigspolitichefen, Socialministeriet, Statsministeriet, Transport- og Energiministeriet, Udenrigsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, CVU-Rektorkollegiet, Danmarks Forvaltningshøjskole, Danmarks Journalisthøjskole, Danmarks Skolelederforening, Den Grafiske Højskole, Ergoterapeutskolernes Rektorforsamling, Foreningen for Frie Samarbejdende MVU-inst., Foreningen af Skoleledere ved de Tekniske Skoler, Fysioterapeutskolernes Rektorforsamling, Gymnasieskolernes Rektorforening, Handelsskolernes Forstander- og Inspektørforening (HFI), Kulturministeriets Rektorer, Lærerseminariernes Rektorforsamling, Pædagogseminariernes Rektorforsamling, Rektorforsamlingen for de sociale højskoler, Rektorforsamlingen for Sygeplejerskeuddannelsen, Rektorkollegiets sekretariat, Suhr's Seminarium, Danmarks Erhvervsskoleforening, Dansk Friskoleforening, Dansk Vejlederforening, Danske Landbrugsskoler, Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler, Handelsskolernes Bestyrelsesforening HBF, Lærerseminariernes bestyrelsesforeninger, Pædagogseminariernes bestyrelsesforeninger, Skole og Samfund, Danske Gymnasieelevers sammenslutning, Danske Studerendes Fællesråd, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Foreningen af Universitets- og Handelshøjskolestuderende, Landssammenslutningen af handelsskoleelever, Lærerstuderendes Landskreds, Pædagogstuderendes Landssammenslutning, Studierådet for Ingeniørstuderende i Danmark, Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, Erhvervsakademirådet, Grundskolerådet, REU Rådet f. de grundl. erhversrettede udd, Rådet for erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse, Rådet for de gymnasiale uddannelser, MVU-Rådet, Amtsrådsforeningen, Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Danske Regioner, Erhvervsorganisationen HTSI, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, HORESTA - Hotel, Restaurant og Turisterhvervet, HTS-A - arbejdsgiver- og erhvervsorganisation, Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening, Landbrugsrådet, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Arbejdsløshedskassernes Samvirke, Akademikernes Centralorganisation, Børne- og Kulturchefforeningen, Danmarks Lærerforening, Dansk Journalistforbund, Dansk Laborantforening i Danmark (IDA), Dansk Sygeplejeforbund, Fagforening for højtuddannede (DM), Foreningen af socialchefer i Danmark, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Gymnasielærernes Lærerforening, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund (HK), Ingeniørforeningen i Danmark, Landsorganisationen i Danmark (LO), Ledernes Hovedorganisation, Lærernes Centralorganisation, Politiforbundet i Danmark, Statsansattes Kartel, Statstjenestemændenes Centralorganisation II (COII), Danmarks Evalueringsinstitut, Dansk Ungdoms Fællesråd, De Samvirkende Invalideorganisationer, Det Centrale Handicap Råd, Foreningen til Unge Handelsmænds Uddannelse (FUHU), Kvinderådet, Udlændingeservice, Dansk Flygtningehjælp, Dokumentations- og rådgivningscentret om racediskrimination, Foreningen Nydansker, Akademikere for etnisk ligestilling - Akelin, Mellemfolkeligt Samvirke, Dansk Røde Kors, Rådet for etniske minoriteter.

Vurderinger af konsekvenser af lovforslag

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Tilføjelsen er en konsekvens af, at lovens formål udover at lette tilgangen til det danske arbejdsmarked og til det danske uddannelsessystem med lovforslaget udvides til at sikre bedre mulighed for at lade uddannelseskvalifikationer erstatte dele af en uddannelse (merit), både for så vidt angår danske og udenlandske uddannelseskvalifikationer.

Til nr. 2, 3 og 5

Der er tale om tekniske ændringer, som følge af, at der indsættes et nyt § 2, stk. 1, nr. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.

Til nr. 4

Tilføjelsen skal ses i sammenhæng med lovens § 3, stk. 4, nr. 2. Forslaget er en følge af, at det af lovens § 3, stk. 4, nr. 2, fremgår, at en arbejdsløshedskasse skal lægge en vurdering fra CIRIUS til grund for arbejdsløshedskassens afgørelse af, om en person med udenlandske uddannelseskvalifikationer kan optages i arbejdsløshedskassen. I overensstemmelse med dette får en arbejdsløshedskasse ifølge lovforslaget ret til at få foretaget en vurdering af en persons udenlandske udannelseskvalifikationer. Vurderingen skal lægges til grund for arbejdsløshedskassens afgørelse om optagelse i arbejdsløshedskassen.

Til nr. 6

Forslaget er en konsekvens af § 1, nr. 10.

Til nr. 7

I lovforslagets § 5 a ophæves stk. 2-5, og der indsættes nye stykker 2-8.

Til § 5 a, stk. 2

Forslaget præciserer, at ud over personer med udenlandske uddannelseskvalifikationer, der har søgt optagelse eller er optaget på en uddannelse, der udbydes efter regler fastsat af undervisningsministeren, ministeren for videnskab, teknologi og udvikling eller kulturministeren, kan også personer, der er indskrevet ved en sådan uddannelse, indbringe en institutions afgørelse af, om kvalifikationerne kan erstatte dele af den pågældende uddannelse, for Kvalifikationsnævnet. Forslaget præciserer således, at en person med udenlandske uddannelseskvalifikationer, der fx er gæsteindskrevet ved en dansk uddannelsesinstitution, kan indbringe institutionens afgørelse om merit for Kvalifikationsnævnet.

Til § 5 a, stk. 3

Efter forslagets stk. 3 får personer med danske uddannelseskvalifikationer, der har søgt optagelse på, er optaget på eller indskrevet ved en uddannelse, der udbydes efter regler fastsat af undervisningsministeren eller kulturministeren, mulighed for at indbringe en institutions indholdsmæssige - det vil sige faglige - afgørelse af, om kvalifikationerne kan erstatte dele af den pågældende uddannelse, for Kvalifikationsnævnet. Elever og studerendes retssikkerhed styrkes, og der sikres en ensartet praksis for afgørelser om merit for danske uddannelseskvalifikationer.

Forslaget ændrer ikke den eksisterende adgang til at klage over retlige forhold vedrørende institutionernes afgørelser om merit.

Personer med udenlandske uddannelseskvalifikationer fik med lov nr. 344 af 6. maj 2001 om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer med senere ændringer adgang til at klage over indholdet af uddannelsesinstitutionens afgørelse til Kvalifikationsnævnet, jf. lovens § 5 a, stk. 2.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 3, får personer med danske uddannelseskvalifikationer den samme mulighed for at klage over en afgørelse om merit på uddannelser, der udbydes efter regler fastsat af undervisningsministeren og kulturministeren.

Som opfølgning på regeringens strategi for Danmark i den globale økonomi »Fremgang, fornyelse og tryghed« forventes det, at der på uddannelser, der udbydes efter regler fastsat af ministeren for videnskab, teknologi og udvikling, etableres en klagemulighed med hjemmel i universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af 21. marts 2006 som ændret ved lov nr. 544 af 8. juni 2006. Det er tanken, at der på hvert enkelt universitet etableres et meritankenævn, der kan behandle klager over et studienævns afslag på merit for dele af en uddannelse bestået ved et dansk universitet eller en anden dansk videregående uddannelsesinstitution og afslag på forhåndsmerit i forbindelse med planlagte udlandsophold og ophold på en anden dansk uddannelsesinstitution. Universitetet (rektor) nedsætter det fagkyndige ankenævn med et udefrakommende medlem og et medlem fra universitetet.

Personer med udenlandske uddannelseskvalifikationer, der har søgt optagelse på, er optaget på eller er indskrevet ved en uddannelse, der udbydes efter regler fastsat af ministeren for videnskab, teknologi og udvikling, er fortsat omfattet af § 5 a, stk. 2.

Forslaget om udvidelsen af klageadgang omfatter ikke maritime uddannelser under Økonomi- og Erhvervsministeriet. Uddannelsesinstitutionernes afgørelser om fritagelse for dele af en maritim uddannelse og forhåndsmerit kan allerede i dag indbringes for Søfartsstyrelsen, både for så vidt angår afgørelser om merit for danske uddannelseskvalifikationer og afgørelser om forhåndsmerit.

Til § 5 a, stk. 4

Elever og studerende, der er i gang med en uddannelse på en dansk uddannelsesinstitution, har som led i uddannelsen mulighed for at tage SU med til et studieophold i udlandet.

For at et studieophold i udlandet kan gennemføres med SU og anden støtte, fx fra EU€™s uddannelsesprogram Erasmus, er det en betingelse, at opholdet på forhånd er godkendt af den danske uddannelsesinstitution som fuldt meritgivende - det vil sige erstatter en tilsvarende del af den danske uddannelse (forhåndsmerit). Den endelige merit forudsætter, at eleven eller den studerende gennemfører og består de prøver og eksamener, som er forudsat i afgørelsen om forhåndsmerit.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 4 får personer, der er optaget på eller indskrevet ved en uddannelse, der udbydes efter regler fastsat af undervisningsministeren eller kulturministeren, mulighed for at indbringe en institutions afgørelse om forhåndsmerit for Kvalifikationsnævnet i forbindelse med ønske om studieophold i udlandet samt afgørelse om forhåndsmerit i forbindelse med ophold ved en anden dansk uddannelsesinstitution.

For så vidt angår uddannelser, der udbydes efter regler fastsat af ministeren for videnskab, teknologi og udvikling, er det tanken, at der etableres en klagemulighed med hjemmel i universitetsloven. Der henvises til bemærkningerne til § 5 a, stk. 3, ovenfor.

Forslaget om udvidelsen af klageadgang omfatter endvidere ikke maritime uddannelser under Økonomi- og Erhvervsministeriet. Uddannelsesinstitutionernes afgørelser om fritagelse for dele af en maritim uddannelse og forhåndsmerit kan allerede i dag indbringes for Søfartsstyrelsen, både for så vidt angår afgørelser om merit for danske uddannelseskvalifikationer og afgørelser om forhåndsmerit.

Til § 5 a, stk. 5-8

Forslaget er i vidt omfang en videreførelse af gældende lov. Som noget nyt foreslås i stk. 6, at Kvalifikationsnævnet i særlige tilfælde kan se bort fra fristen på 4 uger for at indbringe en institutions afgørelse om merit. Særlige tilfælde kan fx være egen lægedokumenterede sygdom eller dødsfald i nær familie.

Den gældende bekendtgørelse nr. 547 af 1. juli 2002 om Kvalifikationsnævnet skal konsekvensændres, så den omfatter nævnets nye beføjelser. Bekendtgørelsen vil endvidere omfatte nævnets beføjelser, der følger af anden lovgivning.

Til nr. 8 - 9

Der er tale om en teknisk rettelse.

Til nr. 10

Af den gældende lov fremgår, at undervisningsministeren ved årets slutning afgiver en beretning til Folketinget om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. Det er af hensyn til indsamlingen af data m.v. ikke hensigtsmæssigt, at beretningen nødvendigvis afgives ved årets slutning. Det foreslås derfor, at beretningen afgives én gang årligt.

Den beretning, som undervisningsministeren årligt afgiver til Folketinget, vil som hidtil indeholde en redegørelse for status for området for anerkendelse af udenlandske uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer. Med forslaget præciseres, at redegørelsen vil omfatte Kvalifikationsnævnets samlede virksomhed.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. april 2007.

Bestemmelsen indebærer, at loven kun finder anvendelse for de sager, hvori der ikke inden lovens ikrafttræden er truffet afgørelse af uddannelsesinstitutionen.