L 96 Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. og lov om produktionsskoler.

(Modernisering af erhvervsgrunduddannelsen, målretning af produktionsskoler mod kompetencegivende uddannelse m.v.).

Af: Undervisningsminister Bertel Haarder (V)
Udvalg: Uddannelsesudvalget
Samling: 2006-07
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 30-11-2006

Fremsættelse: 30-11-2006

Fremsættelsestale af lovforslag

20061_l96_fremsaettelsestale (html)

Skriftlig fremsættelse (30. november 2006)

 

 

Undervisningsministeren (Bertel Haarder):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. og lov om produktionsskoler (Modernisering af erhvervsgrunduddannelsen, målretning af produktionsskoler mod kompetencegivende uddannelse m.v.)

(Lovforslag nr. L 96).

Lovforslaget bygger på Aftale om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden (Velfærdsaftalen), juni 2006, og på Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen og Aftale om opfølgning på velfærdsaftalen, november 2006.

Af aftalerne fremgår det blandt andet, at et af de overordnede mål med aftalerne er, at alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse.

Målsætningen er konkret, at mindst 95 pct. af alle unge i 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Stort set alle unge begynder i dag på en ungdomsuddannelse €" men alt for mange falder efterfølgende fra uden at overgå til en anden uddannelse, som de kan gennemføre.

Lovforslaget tager sigte på, at erhvervsgrunduddannelse og produktionsskoleforløb skal yde et væsentligt bidrag til at flere unge påbegynder og gennemfører en kompetencegivende ungdomsuddannelse.

Erhvervsgrunduddannelsen (egu) er et godt tilbud til de unge, der ikke har forudsætninger for at gennemføre en af de øvrige erhvervsrettede kompetencegivende ungdomsuddannelser. Kommunerne forpligtes efter forslaget til at udbyde egu, men kan overlade til institutioner for erhvervsrettet uddannelse og produktionsskoler at varetage opgaven helt eller delvis. Der er afsat midler til en modernisering af egu med henblik på at skabe fleksible og tidssvarende uddannelsestilbud, og lovforslaget giver de retlige rammer for denne udvikling af uddannelsen, blandt andet ved at målgruppen for egu præciseres, og ved at reglerne om godkendelse af virksomheder til egu-praktik forenkles.

Produktionsskolernes aktivitet skal i større udstrækning end i dag målrettes kompetencegivende uddannelser, herunder især erhvervsuddannelserne. Der skal efter forslaget som hovedregel indgå meritgivende kombinationsforløb til kompetencegivende uddannelse i produktionsskoleforløb, der varer mere end tre måneder. Hvis det er muligt, kan meritgivende forløb også iværksættes inden udløbet af de tre måneder.

Kombinationsforløbene skal bidrage til, at deltagerne i produktionsskoleforløb vil opleve en glidende overgang til erhvervsuddannelserne, hvilket forventes at ville modvirke frafald.

Skolerne skal samarbejde med institutioner for erhvervsrettet uddannelse, som de udsluser elever til, og produktionsskolerne skal efter aftale med en sådan institution kunne gennemføre dele af erhvervsuddannelsernes grundforløb.

For at sikre, at produktionsskolerne får økonomiske muligheder for at tilbyde kombinationsforløb, erstattes det nuværende tillægstaxameter med et kombinationsforløbstaxameter, som differentieres i forhold til produktionsskolernes udgifter til kombinationer med henholdsvis tekniske og merkantile erhvervsuddannelser samt landbrugsuddannelser og grundlæggende social- og sundhedsuddannelser.

Lovforslaget er i udkast sendt i høring den 17. november 2006 med anmodning om bidrag snarest, men med oplysning om, at høringssvar vil kunne indgå i det lovforberedende arbejde også efter lovforslagets fremsættelse.

Idet jeg henviser til lovforslaget med tilhørende bemærkninger, tillader jeg mig at anbefale lovforslaget til hurtig og velvillig behandling.