L 91 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik. (Kontanthjælpssatsen til unge under 25 år med visse alvorlige psykiske lidelser).

Fremsat den 29. november 2006 af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Forslag

til

lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

(Kontanthjælpssatsen til unge under 25 år med visse alvorlige psykiske lidelser)

§ 1

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1009 af 24. oktober 2005, som ændret ved § 4 i lov nr. 523 af 24. juni 2005, § 2 i lov nr. 239 af 27. marts 2006, § 2 i lov nr. 565 af 9. juni 2006 og § 59 i lov nr. 566 af 9. juni 2006 foretages følgende ændringer:

1.§ 25, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. En person under 25 år får

1) 11.625 kr., når den pågældende forsørger eget barn i hjemmet.

2) 11.625 kr., når den pågældende har en dokumenteret psykisk lidelse, der er diagnosticeret som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse og uspecificeret ikke organisk betinget psykose, og har forsørgelsespligt over for ikke-hjemmeboende børn.

3) 8.749 kr., når den pågældende, der ikke bor hos en eller begge forældre, har en dokumenteret psykisk lidelse, som anført i nr. 2.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. februar 2007.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget udmønter Folketingsbeslutning (B 116), der blev vedtaget den 2. juni 2006. Folketinget pålagde med vedtagelsen regeringen senest den 1. januar 2007 at fremsætte forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, således at unge under 25 år med psykiske lidelser på den nedsatte kontanthjælpsydelse tildeles et tillæg, så den samlede månedlige kontanthjælpsydelse svarer til kontanthjælpsniveauet for kontanthjælpsmodtagere over 25 år.

2. Lovforslagets baggrund og indhold

Efter de gældende regler modtager unge under 25 år, der ikke forsørger eget barn i hjemmet, en lavere sats end personer over 25 år eller personer med forsørgerpligt. De lavere satser til de unge skal bl.a. give de unge en økonomisk tilskyndelse til at påbegynde og gennemføre en uddannelse eller komme i arbejde.

Et flertal i Folketinget har fundet, at de økonomiske incitamenter ikke har samme effekt overfor psykisk syge unge. Det er fremført, at de unge psykisk syge, der modtager kontanthjælp på ungesatserne, herunder den nedsatte sats, har svært ved at få kontanthjælpen til at række til de faste udgifter til bolig, mad, medicin og andre udgifter herunder udgifter til socialt samvær. Den pressede økonomi kan stresse den psykisk syge unge og kan dermed være en medvirkende årsag til, at sygdommen bliver forværret.

Et flertal i Folketinget har derfor pålagt regeringen at fremsætte lovforslag, der giver de unge under 25 år med psykiske lidelser et tillæg, så den samlede månedlige ydelse svarer til kontanthjælpsniveauet for kontanthjælpsmodtagere over 25 år.

Tillægget er tiltænkt unge med de psykiske lidelser, som er nærmere angivet i bilag 1 til folketingsbeslutningen. Der er tale om skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotiske tilstande, korterevarende psykotiske tilstande, skizoaffektiv lidelse og uspecificerede ikke-organisk betingede psykoser. Disse lidelser er de sygdomme, der fremgår af F2 i henhold til WHO€™s diagnosesystem ICD-10. Folketingsbeslutningen retter sig således mod en specifik og lægefagligt afgrænset gruppe.

Der foreslås en nyaffattelse af § 25, stk. 2, således at det fremgår af § 25, stk. 2, nr. 3, at unge udeboende under 25 år, der har en diagnose på én af de i bilag 1 til folketingsbeslutningen nævnte psykiske sygdomme, får ret til en sats for deres kontanthjælp, der svarer til satsen for kontanthjælpsmodtagere over 25 år. En sats svarende til satsen for de over 25-årige forudsætter, at der foreligger en psykiatrisk diagnose. Diagnosticering af tilstande i det skizofrene spekter forudsættes at hvile på grundig psykiatrisk klinisk undersøgelse af en specialist.

Den højere sats skal ydes til udeboende unge, da hjemmeboende unge med en psykisk sygdom normalt ikke vil være dårligere stillet økonomisk end andre hjemmeboende unge.

Det foreslås endvidere, at det fremgår af § 25, stk. 2, nr. 2, at udeboende unge, der har forsørgelsespligt overfor ikke-hjemmeboende børn, vil kunne få en sats, der svarer til det beløb, som ydes til forsørgere over 25 år.

Det bemærkes, at ændringerne vedrører unge psykisk syges forsørgelsesgrundlag og ændrer således ikke deres ret til at modtage merudgiftsydelse efter serviceloven.

Starthjælpsmodtagere er ikke berettiget til at modtage tillæg, jf. Folketingsbeslutningen.

Unge, der på grund af en psykisk lidelse modtager den højere sats, vil kunne blive omfattet af loftet over den samlede hjælp efter lovens § 25 b.

Gifte unge under 25 år bliver ligeledes omfattet af nedsættelsen på 500 kr., når en af ægtefællerne har modtaget kontanthjælp i 6 sammenhængende kalendermåneder, jf. § 25, stk. 5.

Gifte unge under 25 år, der modtager den højere sats efter forslaget, er omfattet af kravet om 300 timers arbejde indenfor de seneste 24 måneder, jf. § 13, stk. 8. Den psykiske lidelse, der har gjort den unge berettiget til en højere sats, vil imidlertid kunne forlænge 24-måneders-perioden, jf. § 13, stk. 11.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Det skønnes, at forslaget årligt vil omfatte 375 fuldtidspersoner. Beregningerne er behæftet med usikkerhed.

De samlede økonomiske konsekvenser af forslaget skønnes at være følgende:

Tabel 1: Økonomiske konsekvenser af forslaget

Det er i beregningerne forudsat, at personerne omfattet af forslaget modtager (passiv) kontanthjælp, hvorfor refusionsprocenten er 35.

De økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter. De økonomiske konsekvenser er omfattet af budgetgarantien.

Der er ingen konsekvenser for regionerne.

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer

Forslaget har været sendt til høring i:

Beskæftigelsesrådet, Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, De Samvirkende Invalideorganisationer, Kommunernes Landsforening, Ankestyrelsen, Rigsrevisionen, Det Centrale Handicapråd, Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, Rådet for Social Udsatte, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Statsamtmænd i Danmark, Foreningen af Statsamtsjurister, Center for Ligebehandling af Handicappede, Dansk Socialrådgiverforening, Jobrådgivernes Brancheforening, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening.

9. Sammenfattende skema

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter de gældende regler modtager alle unge under 25 år kontanthjælp efter de lavere ungesatser. Hjælpen kan nedsættes yderligere, jf. lovens § 25 f. Et flertal i Folketinget har ønsket, at unge, der har skizofreni, skizotypisk sindslidelse, en vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse eller en uspecificeret ikke organisk betinget psykose skal tildeles et tillæg, så den samlede hjælp svarer til kontanthjælpsniveauet for kontanthjælpsmodtagere over 25 år.

Det foreslås i § 25, stk. 2, nr. 3, at unge under 25 år, der modtager kontanthjælp efter satsen for udeboende, og som har en af de anførte psykiske lidelser indenfor det skizofrene spekter, kan få det samme i kontanthjælp som kontanthjælpsmodtagere over 25 år.

Diagnosticering af tilstande i det skizofrene spekter hviler på en grundig psykiatrisk klinisk undersøgelse og er en specialistopgave. En højere kontanthjælpssats forudsætter en sådan diagnose.

Den højere sats skal ydes til udeboende unge, da hjemmeboende unge med en psykisk sygdom normalt ikke vil være dårligere stillet økonomisk end andre hjemmeboende unge.

Efter de gældende regler har unge under 25 år, der har forsørgelsespligt for børn, der ikke bor i hjemmet, alene mulighed for at få et månedligt tillæg, jf. § 25, stk. 4. Det foreslås i § 25, stk. 2, nr. 2, at unge, der har en psykisk lidelse, og som har forsørgelsespligt for ikke-hjemmeboende børn, vil kunne få et tillæg, der bringer deres hjælp op på niveau for voksne forsørgere. Denne ydelse kan modtages, uanset om den unge er ude- eller hjemmeboende.

Satserne i bestemmelsen er angivet efter satserne i 2006.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. februar 2007.