Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 23. januar 2007
Forslag
til
Lov om ændring af lov om aktiv
socialpolitik
(Kontanthjælpssatsen til unge under 25
år med visse alvorlige psykiske lidelser)
§ 1
I lov om aktiv socialpolitik, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1009 af 24. oktober 2005, som
ændret ved § 4 i lov nr. 523 af 24. juni 2005,
§ 2 i lov nr. 239 af 27. marts 2006, § 2 i lov
nr. 565 af 9. juni 2006, § 59 i lov nr. 566 af 9. juni
2006 og § 3 i lov nr. 1545 af 20. december 2006,
foretages følgende ændring:
1.§ 25, stk. 2,
affattes således:
»Stk. 2. En person under 25
år får
1) 11.625 kr., når den
pågældende forsørger eget barn i hjemmet,
2) 11.625 kr., når den
pågældende har en dokumenteret psykisk lidelse, der er
diagnosticeret som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende
psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk tilstand,
skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk betinget psykose
og emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype, og
har forsørgelsespligt over for ikkehjemmeboende børn,
og
3) 8.749 kr., når den
pågældende, der ikke bor hos en eller begge
forældre, har en dokumenteret psykisk lidelse som
anført i nr. 2.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. februar
2007.