L 90 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø. (Justering af screening, rådgivning og smiley-ordningen m.v.).

Fremsat den 29. november 2006 af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø

(Justering af screening, rådgivning og smiley-ordningen m.v.)

§ 1

I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005, som ændret ved lov nr. 300 af 19. april 2006, foretages følgende ændringer:

1. I § 13 b ændres »§ 72 a« til: »§ 72 a, stk. 1«.

2. I § 13 c ændres »§ 77 a« til: »§ 77 a, stk. 1«.

3. I § 15 a, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »Arbejdstilsynet«: », som fører tilsyn med arbejdspladsvurderingen«.

4. I § 21 indsættes som stk. 2:

» Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at undersøgelser m.v., der er forlangt af Arbejdstilsynet efter stk. 1, skal foretages af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver.«

5. I § 67, stk. 4, nr. 3, ændres »Arbejdsmiljøinstituttet« til: »Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø«.

6. I § 70 ændres »et direktorat« til: »en styrelse«.

7. § 72 a affattes således:

» § 72 a. Arbejdstilsynet gennemfører screening af arbejdsmiljøet i virksomheder med ansatte for at afklare, hvilke virksomheder der har behov for tilsyn. Samtidig danner screening udgangspunkt for dette tilsyn.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at virksomheder, der kan dokumentere et godt arbejdsmiljø, fritages for screening.«

8. I § 75 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

» Stk. 3. Inspektionsorganer, der er akkrediteret til kontrol, periodiske undersøgelser, prøvninger eller lignende, skal underrette Arbejdstilsynet, hvis de vurderer, at et teknisk hjælpemiddel eller dele af et teknisk hjælpemiddel er til fare, hvis der ikke gribes ind. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler herom.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

9. § 77 a affattes således:

»§ 77 a. Arbejdstilsynet kan påbyde, at modtageren af påbud skal indhente bistand fra en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, bl.a. med henblik på, at det forebyggende arbejdsmiljøarbejde i virksomheden styrkes.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om rådgivningspåbuddets indhold, omfang, varighed og de nærmere vilkår herfor.«

10.§ 78 a affattes således:

» § 78 a. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om offentliggørelse af den enkelte virksomheds arbejdsmiljø ved navns nævnelse på grundlag af resultatet af tilsynet, herunder om offentliggørelse af de arbejdsmiljøproblemer, der ligger til grund for Arbejdstilsynets afgørelser. I forbindelse hermed kan beskæftigelsesministeren beslutte at indføre en ordning med offentliggørelse af arbejdsmiljøet i virksomheder, hvor Arbejdstilsynet ikke har konstateret overtrædelser.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om på hvilken måde, i hvilken form og med hvilken varighed virksomhedens arbejdsmiljø skal gøres tilgængeligt for offentligheden.«

11. Overskriften til kapitel 13 a affattes således:

»Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø«.

12.§ 80 a affattes således:

» § 80 a. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er et forskningscenter under Beskæftigelsesministeriet.«

13. I § 82, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 21« til: »§ 21, stk. 1«, og »§ 75, stk. 3,« ændres til: »§ 75, stk. 4«.

14. I § 82, stk. 1, nr. 3, ændres »77 a « til: »77 a, stk. 1«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2007.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 554 af 17. juni 2004 om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere til løsning af bestemte arbejdsmiljøproblemer (Problempåbud) og bekendtgørelse nr. 553 af 17. juni 2004 om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere for en periode (Periodepåbud), finder fortsat anvendelse for påbud udstedt inden lovens ikrafttræden.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvordan virksomheder, der i medfør af § 78 a i lov nr. 425 af 9. juni 2004 har været omfattet af symboler tildelt efter de hidtil gældende regler om offentliggørelse af virksomhedernes arbejdsmiljø, bliver omfattet af denne lov.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lov nr. 681 af 23. december 1975 om arbejdsmiljø er senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005, som ændret ved lov nr. 300 af 19. april 2006.

1. Indholdsfortegnelse

2. Indledning

Regeringen indgik i februar 2004 en aftale om en arbejdsmiljøreform med Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre.

Som led i forligsaftalen om arbejdsmiljøreformen var regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre enige om, at reformens elementer løbende skulle vurderes, således at der kunne tages stilling til, om de forskellige virkemidler i reformen skulle justeres.

Siden arbejdsmiljøreformens vedtagelse er der endvidere truffet politisk beslutning om prioriteringen af de kommende års arbejdsmiljøindsats. Det skete på baggrund af regeringens »Redegørelse om fremtidens arbejdsmiljø 2010 €" ny prioritering af arbejdsmiljøindsatsen« fra december 2005. De prioriterede arbejdsmiljøproblemer frem til og med 2010 er arbejdsulykker, psykisk arbejdsmiljø, støj samt muskel- og skeletbesvær.

Disse nye prioriteringer er blevet taget med i de betragtninger, der ligger til grund for vurderingen af behovet for justeringer af arbejdsmiljøreformen.

Forligspartierne bag reformen og Socialdemokraterne har i oktober 2006 indgået en aftale om justering af arbejdsmiljøreformen, som bl.a. indebærer, at screeningsmetoden, rådgivningspåbuddene og smiley-ordningen justeres.

2.1. Lovforslagets hovedindhold

2.1.1. Screening

Den foreslåede § 1, nr. 7, medfører, at screeningsbestemmelsen ændres således, at et screeningsbesøg gennemføres med henblik på at afklare, hvilke virksomheder, der har behov for et efterfølgende tilsyn, herunder med henblik på at danne udgangspunkt for dette tilsyn.

2.1.2. Rådgivning

Den foreslåede § 1, nr. 9, indebærer, at bemyndigelsesbestemmelsen udvides således, at der fremover kan meddeles påbud til andre end arbejdsgiveren.

2.1.3. Smiley-ordningen

Der foreslås i § 1, nr. 10, en ændring af bemyndigelsesbestemmelsen med henblik på, at beskæftigelsesministeren kan indføre en særlig ordning for virksomheder med et godt arbejdsmiljø. Samtidig er det hensigten med bestemmelsen at revidere den gældende smiley-ordning.

2.1.4. Brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver til undersøgelse af arbejdsmiljøforhold

Den foreslåede § 1, nr. 4, indebærer, at ministeren får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om, at Arbejdstilsynet kan kræve, at undersøgelsespåbud efter § 21 skal foretages af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

2.1.5. Arbejdspladsvurdering (APV)

Det præciseres i den foreslåede § 1, nr. 3, at Arbejdstilsynet har hjemmel til at håndhæve alle dele af bestemmelsen om APV, herunder de enkelte indholdsmæssige elementer, som er identifikation og kortlægning, beskrivelse og vurdering, opstilling af en handlingsplan og retningslinjer for opfølgning samt inddragelse af arbejdsrelateret sygefravær.

2.1.6. Underretningspligt for akkrediterede inspektionsorganer

I begyndelsen af 2007 privatiseres opgaverne med opstillingskontrol og periodiske undersøgelser på trykbærende udstyr (kedler og trykbeholdere m.v.). Med den foreslåede ændring i § 1, nr. 8, pålægges akkrediterede inspektionsorganer i særlige situationer en underretningspligt til Arbejdstilsynet om udstyr, der udgør en fare. Bestemmelsen er generel for alle tekniske hjælpemidler. Bestemmelsen vil blive udmøntet nærmere i en bekendtgørelse.

2.1.7. Arbejdstilsynets benævnelse m.v.

Arbejdstilsynets benævnelse ændres fra direktorat til styrelse.

2.1.8. Navneændring m.v. for Arbejdsmiljøinstituttet

Arbejdsmiljøinstituttet skifter navn den 1. januar 2007 til Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og bliver et forskningscenter under Beskæftigelsesministeriet. Derfor foreslås det i § 1, nr. 5, 11 og 12, at arbejdsmiljøloven ændres i overensstemmelse hermed.

2.2. Den overordnede baggrund for lovforslaget

Formålet med arbejdsmiljøreformen er at understøtte den enkelte virksomhed med udgangspunkt i de arbejdsmiljøinitiativer, som den enkelte virksomhed iværksætter. Hensigten er, at virksomhederne løbende motiveres til at sikre et godt arbejdsmiljø. For at sikre dette formål er der behov for at justere enkelte af arbejdsmiljøreformens elementer, således at det forebyggende arbejde i den enkelte virksomhed i højere grad understøttes. Det drejer sig om screening, rådgivning og smiley-ordning. Herudover er der behov for ændringer i arbejdsmiljøloven på enkelte andre områder. Det er bl.a. fundet hensigtsmæssigt at etablere mulighed for at stille krav om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere til undersøgelse af arbejdsmiljøforhold inden for det psykiske område.

3. Hovedpunkterne i lovforslaget

3.1. Justering af reglerne om screening

3.1.1. Gældende ret

På baggrund af arbejdsmiljøreformen blev screeningen af alle virksomheder med ansatte påbegyndt den 1. januar 2005, jf. lovens § 72 a. Et screeningsbesøg er et uanmeldt besøg fra Arbejdstilsynet. Formålet med screeningen er at gennemgå virksomhedernes arbejdsmiljø med henblik på at prioritere virksomheder, der overtræder arbejdsmiljøloven, til et efterfølgende tilsyn.

Arbejdstilsynet træffer som udgangspunkt ikke afgørelser ved screening, bortset fra forbud eller strakspåbud, hvis Arbejdstilsynet konstaterer fare for de ansatte.

Screening er i dag en såkaldt stopprøve, som medfører, at Arbejdstilsynet afbryder screeningen, når den første overtrædelse af arbejdsmiljøloven konstateres, hvorefter virksomheden prioriteres til tilsyn.

Ved det efterfølgende tilsyn foretages en niveauplacering, hvor virksomhederne indplaceres på 3 niveauer ud fra en samlet vurdering af virksomhedens arbejdsmiljø med henblik på, at Arbejdstilsynet målretter tilsynet mod de virksomheder, der har behov herfor.

Arbejdstilsynet kan alene i enkelte tilfælde, hvor det efter en konkret vurdering af praktiske grunde kan være nødvendigt, tage kontakt til virksomheden forud for screeningen, f.eks. hvor der udføres arbejde på skiftende arbejdssteder udenfor virksomheden.

Virksomheder, der har dokumentation for at gøre en ekstraordinær indsats for et godt arbejdsmiljø, er fritaget for screening. Det drejer sig om virksomheder, der har opnået arbejdsmiljøcertifikat efter lov nr. 442 af 7. juni 2001 om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder (med senere ændringer), og virksomheder, der har opnået et certifikat efter bekendtgørelse nr. 87 af 31. januar 2005 om anerkendelse af DS/OHSAS 18001 mv. som dokumentation for et godt arbejdsmiljø.

3.1.2. Overvejelser

Det har vist sig, at mange virksomheder ved screening prioriteres til et efterfølgende tilsyn, fordi virksomheden overtræder regler om APV. Imidlertid har mange virksomheder ikke haft andre overtrædelser ved det efterfølgende tilsyn. Der er derfor behov for at sikre, at Arbejdstilsynet kan gennemgå virksomhedens væsentlige arbejdsmiljøforhold allerede ved screeningen, således at tilsynet kan afsluttes på dette tidspunkt, når virksomheden generelt set har orden i arbejdsmiljøet, uden at skulle bruge både virksomhedens og Arbejdstilsynets tid på et unødigt efterfølgende tilsyn.

Det kan være vanskeligt at finde frem til virksomheder med skiftende eller midlertidige arbejdssteder. Dette er særlig aktuelt i forhold til screening i bygge- og anlægsbranchen. Der er derfor behov for en lidt videre adgang for Arbejdstilsynet til, når det er nødvendigt, at kunne kontakte virksomhederne inden screeningen med henblik på at få oplyst, hvor virksomhederne udfører arbejde for øjeblikket.

Der er endelig fundet behov for i bestemmelsen at give beskæftigelsesministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om, at virksomheder, der kan dokumentere et godt arbejdsmiljø, fritages for screening. Tilsvarende fremgår allerede af lovbemærkningerne til lov nr. 425 af 9. juni 2004 om ændring af lov om arbejdsmiljø.

3.1.3. Den ordning, som lovforslaget lægger op til

Forslaget indebærer, at Arbejdstilsynet får mulighed for at tilrettelægge tilsynet mere fleksibelt, således at tilsynet kan indrettes mere efter de faktiske forhold.

Hensigten er at tilrettelægge tilsynet således, at screeningen både har til formål at afklare, om der er behov for et efterfølgende tilsyn, og at danne udgangspunkt for dette tilsyn. Screeningen og det efterfølgende tilsyn vil derved udgøre et samlet tilsynsforløb. Arbejdstilsynet vil ved screeningen i alle tilfælde se på både det formelle arbejdsmiljø, det vil sige elementer i egenindsatsen som f.eks. APV og sikkerhedsorganisation, og det materielle arbejdsmiljø. Herved skabes en bedre sammenhæng mellem screeningen og det eventuelle efterfølgende tilsyn.

Det er hensigten med ordningen, at Arbejdstilsynet i forbindelse med screeningen også skal kunne afgive påbud med frist på virksomheder med få overtrædelser af arbejdsmiljøloven som f.eks. manglende APV og manglende sikkerhedsorganisation.

Arbejdstilsynet vil fortsat kontrollere efterkommelsen af de påbud, der afgives ved screeningen, idet virksomheden som hidtil skal melde tilbage til Arbejdstilsynet, når problemet er blevet løst.

Endvidere indebærer forslaget, at det psykiske arbejdsmiljø fremover medtages ved samtlige screeninger.

Arbejdstilsynet vil fortsat følge op med tilsyn på virksomheder, hvor screening og tilsyn viser, at virksomheden ikke selv evner at løfte arbejdsmiljøarbejdet. Det er dog hensigten, at det efterfølgende tilsyn justeres således, at niveauplaceringen, hvor virksomhederne inddeles på 3 niveauer, bliver overflødig. Dette sker som følge af, at prioriteringen af virksomheder til efterfølgende tilsyn allerede bliver foretaget ved screeningsbesøget. Derfor er det hensigten, at niveauplaceringen afskaffes.

Prioriteringen af virksomhederne til et efterfølgende tilsyn er som hidtil en procesledende beslutning, og der vil således fortsat ikke være tale om en afgørelse, som kan indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet.

Arbejdstilsynets tilsyn, herunder screening, skal kunne tilpasses og tage højde for arbejdsmiljøforholdene på tværs af virksomhedsstørrelser og brancher, f.eks. særlige forhold i bygge- og anlægsbranchen. Herudover er der behov for fleksibilitet i tilgangen til screening i relation til atypiske arbejdsforhold såsom frivilligt arbejde, løsarbejde m.v.

Det er ikke tiltænkt, at der skal ændres ved, at Arbejdstilsynet foretager stikprøvevise screeningsbesøg, indtil arbejdsmiljøreformen fra 2004 er fuldt ud gennemført i 2012. Således vil ingen virksomheder kunne føle sig fredet for Arbejdstilsynets kontrol og dermed udskyde nødvendige arbejdsmiljøinitiativer. Herved sikres, at den enkelte virksomhed løbende har fokus på arbejdsmiljøet.

Ordningen med screening af virksomhederne tænkes udmøntet således, at Arbejdstilsynet i lidt flere tilfælde end forudsat ved arbejdsmiljøreformen får mulighed for inden screeningen at kontakte virksomheder, hvis arbejde udføres fra midlertidige og skiftende arbejdssteder for at få oplyst, hvor der udføres arbejde for øjeblikket. Dette vil være tilfældet f.eks. inden for bygge- og anlægsområdet, hvor det kan være nødvendigt for, at Arbejdstilsynet kan finde de virksomheder, der som udgangspunkt ikke udfører arbejde på virksomhedsadressen og hele tiden skifter arbejdssted. Dette vil ikke medføre nogen ændring i forhold til varslingen af screening. Der vil således fortsat være tale om et uvarslet screeningsbesøg.

Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at kunne fastsætte nærmere regler om, at virksomheder, der kan dokumentere et godt arbejdsmiljø, fritages for screening.

Der kan dog i fremtiden vise sig behov for visse justeringer i den foreslåede screeningsordning på baggrund af bl.a. ændret erhvervsstruktur og indhøstede erfaringer m.v. med ordningen om screening og tilsyn, som således vil kunne gennemføres administrativt inden for rammerne af den foreslåede bestemmelses anvendelsesområde.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7.

3.2. Justering af reglerne om rådgivning

3.2.1. Gældende ret

Med gennemførelsen af arbejdsmiljøreformen blev der fastsat en ny bemyndigelsesbestemmelse i § 77 a for beskæftigelsesministeren til at fastsætte regler om, at Arbejdstilsynet kan give arbejdsgiveren påbud om brug af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, herunder i en nærmere bestemt periode. Bestemmelsen giver endvidere bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om rådgivningspåbuddenes indhold, omfang og varighed og de nærmere vilkår herfor, herunder arbejdsgiverens pligter.

Når Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøg på en virksomhed konstaterer overtrædelser, der er nærmere fastsat i bekendtgørelse, som medfører reaktioner i form af afgørelser efter arbejdsmiljøloven, kan Arbejdstilsynet afgive rådgivningspåbud.

Der findes i dag 2 typer af rådgivningspåbud.

Påbud om rådgivning til løsning af et eller flere konkrete arbejdsmiljøproblemer inden for bestemte områder afgives, når Arbejdstilsynet konstaterer væsentlige, materielle overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, hvor det er nødvendigt at anvende rådgivning til løsning af problemet (problempåbud). Reglerne herom er fastsat i bekendtgørelse nr. 554 af 17. juni 2004 om brug af rådgivere til løsning af bestemte arbejdsmiljøproblemer (Problempåbud).

Påbud om rådgivning for en periode på 1 eller 2 år afhængig af virksomhedens størrelse afgives, når Arbejdstilsynet konstaterer væsentlige, materielle overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen samtidig med, at virksomhedens arbejdsmiljøindsats €" egenindsats €" er mangelfuld (periodepåbud). Reglerne herom følger af bekendtgørelse nr. 553 af 17. juni 2004 om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere for en periode (Periodepåbud).

Virksomhedens egenindsats er mangelfuld, hvis virksomhedens APV ikke er udarbejdet eller er mangelfuld, eller hvis virksomheden, der har pligt til at have en sikkerhedsorganisation, enten ikke har en sikkerhedsorganisation, eller reglerne om sikkerhedsorganisationens arbejde er tilsidesat.

En virksomhed, der har fået et rådgivningspåbud, har pligt til at bruge en autoriseret rådgiver. Der er ved bekendtgørelse fastsat minimumskrav til indholdet af den aftale, arbejdsgiveren skal indgå med rådgiveren.

Den autoriserede rådgiver påtegner alle virksomhedens tilbagemeldinger til Arbejdstilsynet, såfremt rådgiveren vurderer, at påbuddet, herunder pligten til at bruge en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, er efterkommet.

3.2.2. Overvejelser

Det var en forudsætning, at det nye rådgivningssystem skulle sikre, dels at Arbejdstilsynet afgiver rådgivningspåbud til virksomheder, hvor der er konstateret et konkret behov for rådgivning, og dels, at den påbudte rådgivning har den ønskede effekt på virksomhedens arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde.

Der er i dag ikke mulighed for at afgive rådgivningspåbud til andre end arbejdsgiveren. Nogle rådgivningsegnede arbejdsmiljøproblemer udspringer imidlertid af pligter, der påhviler andre aktører, som f.eks. bygherrer, og dette rådgivningsbehov bør også dækkes af rådgivningspåbud.

Endvidere har der vist sig behov for, at virksomheder, der har mange materielle arbejdsmiljøproblemer, kan modtage rådgivningspåbud, selv om virksomheden opfylder de formelle krav til APV og sikkerhedsorganisation.

Endelig er der behov for, at der kan afgives rådgivningspåbud til juridiske enheder med flere produktionsenheder, når den juridiske enhed ikke i tilstrækkeligt omfang kan løfte sit arbejdsmiljøarbejde på tværs af de forskellige arbejdssteder. Dette vil f.eks. være tilfældet, når der igen og igen må afgives påbud inden for samme emne, som f.eks. ergonomi, til en virksomheds forskellige arbejdssteder.

Der er således behov for en justering, der giver mulighed for, at der i videre omfang end efter de gældende regler kan afgives rådgivningspåbud. På baggrund heraf bør en række begrænsninger i de nuværende rammer for rådgivningspåbud justeres.

Det er vigtigt, at virksomheden ved rådgiverens hjælp bliver i stand til at forebygge de konkrete arbejdsmiljøproblemer, så problemerne ikke gentager sig. Rådgivningen skal således ikke alene fokusere på at løse det konkrete problem nu og her. Den skal samtidig sikre, at et lignende problem ikke opstår på virksomheden på et senere tidspunkt. Efter de gældende regler er det primære fokus i rådgivningspligten at få løst de konstaterede arbejdsmiljøproblemer. Der er på den baggrund behov for at justere rådgivningspligten, så den i højere grad også forpligter virksomheden til at modtage rådgivning, der sigter på at forebygge, at lignende arbejdsmiljøproblemer opstår på et senere tidspunkt.

3.2.3. Den ordning, som lovforslaget lægger op til

Den foreslåede ændring af bestemmelsen har til hensigt, at rådgivningsordningen gives mere fleksible rammer. Det fastsættes samtidig direkte i bestemmelsen, at der kan gives rådgivningspåbud til andre end arbejdsgiveren.

Bestemmelsen om rådgivning tænkes på nuværende tidspunkt udnyttet, således som det nærmere er beskrevet nedenfor.

Det er hensigten at fastsætte regler om, at de gældende problem- og periodepåbud erstattes af 3 typer af rådgivningspåbud: Rådgivningspåbud ved komplekse og alvorlige arbejdsmiljøproblemer, rådgivningspåbud ved mange arbejdsmiljøproblemer og rådgivningspåbud ved gentagne arbejdsmiljøproblemer. Det er endvidere hensigten, at der indføres en mere målrettet rådgivningspligt for modtagerne af rådgivningspåbud, således at det forebyggende arbejdsmiljøarbejde i virksomheden styrkes.

Rådgivningspåbud ved komplekse og alvorlige arbejdsmiljøproblemer vil dække de samme områder, som de gældende problemområder. Det vil sige, at rådgivningspåbuddet vil blive afgivet til løsning af et eller flere konkrete arbejdsmiljøproblemer, når Arbejdstilsynet konstaterer væsentlige, materielle overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen. Det er endvidere hensigten, at der fremover også kan afgives rådgivningspåbud, når der konkret konstateres formelle mangler, der har stor arbejdsmiljømæssig betydning for forebyggelse af de materielle arbejdsmiljøproblemer. Formålet er bl.a. i højere grad at sikre, at flere arbejdsmiljøproblemer inden for bygge- og anlægsområdet og inden for de særligt prioriterede arbejdsmiljøproblemer omfattes af påbud om rådgivning. Der er således tale om en udvidelse i forhold til det nuværende område for problempåbud.

Når Arbejdstilsynet afgiver mange påbud om arbejdsmiljøproblemer på en virksomhed, til trods for at virksomheden opfylder arbejdsmiljølovens krav vedrørende APV og sikkerhedsorganisation, kan dette være udtryk for, at der er generelle problemer med at løfte det forebyggende arbejdsmiljøarbejde i virksomheden. Med bemyndigelsen åbnes der mulighed for, at det ved bekendtgørelse fastsættes, at der kan afgives rådgivningspåbud til virksomheder, der har modtaget et bestemt antal afgørelser fra Arbejdstilsynet, uanset om der er tale om formelle eller materielle overtrædelser. Det vil således ikke være en betingelse, at der samtidig er afgivet påbud om udvalgte formelle overtrædelser omkring APV eller sikkerhedsorganisation. Herved adskiller denne type rådgivningspåbud sig fra det nuværende periodepåbud. Periodepåbuddet bliver således erstattet af en ny type rådgivningspåbud ved mange arbejdsmiljøproblemer.

Bemyndigelsen tænkes endvidere anvendt til i bekendtgørelse at fastsætte regler om, at virksomheder (juridiske enheder), der ikke i tilstrækkelig grad har taget ansvar for at løse tilsvarende arbejdsmiljøproblemer på tværs af de enkelte afdelinger eller arbejdssteder (produktionsenhederne), påbydes at bruge en autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Det vil f.eks. være tilfældet, når flere af de underliggende produktionsenheder under samme juridiske enhed over en nærmere fastsat periode gang på gang modtager afgørelser fra Arbejdstilsynet vedrørende væsentlige arbejdsmiljøproblemer. Rådgivningspåbuddet tænkes afgivet til juridiske enheder med flere underliggende produktionsenheder, når der er afgivet et nærmere fastsat antal afgørelser over en vis periode. Denne type af rådgivningspåbud vil således primært være aktuel for store virksomheder.

Rådgivningen skal fortsat målrettes løsningen af de konkrete arbejdsmiljøproblemer, der ligger til grund for rådgivningspåbuddet. Dette skal dokumenteres ved, at rådgiveren påtegner, at påbuddet er efterkommet. Som det er fastsat i de gældende bekendtgørelser, er det fortsat en betingelse for, at rådgiveren kan påtegne, at rådgivningspåbuddet er efterkommet, at rådgiveren har udarbejdet en redegørelse over rådgivningsforløbet, og at sikkerhedsorganisationen har været inddraget.

Pligten til at benytte en rådgiver skal desuden tilpasses de nye typer af rådgivningspåbud. Derfor tænkes bemyndigelsesbestemmelsen udmøntet således, at rådgivningen skal understøtte virksomhedens forebyggende egenindsats gennem rådgiverens bistand i forbindelse med APV-processen og gennem rådgiverens støtte til sikkerhedsarbejdet i virksomheden. Rådgivningspligten udvides dermed til ikke kun at sigte på at løse det konkrete arbejdsmiljøproblem. Det foreslås, at rådgivningspligten koncentreres om en revision af virksomhedens APV med henblik på at forebygge, at de samme problemer opstår igen. Det vil f.eks. ikke være tilstrækkeligt at løse problemer med ulykkesrisici her og nu uden samtidig at indarbejde i virksomhedens arbejdsgange, hvordan virksomheden undgår ulykkesrisici i fremtiden.

Endvidere tænkes bemyndigelsen udmøntet således, at rådgivningspligten ved gentagne påbud skal fokusere på at få opbygget arbejdsgange i sikkerhedsorganisationen, der gør, at virksomheden fremover bliver bedre til at løse de problemer, der har udløst rådgivningspåbuddet. Ved de øvrige rådgivningspåbud skal der også være fokus på sikkerhedsorganisationens arbejde, hvor det er relevant.

Endvidere skal rådgivningspligten tilpasses, så andre end arbejdsgiveren, der har pligter efter loven, også kan få rådgivningspåbud. Udmøntningen af bemyndigelsesbestemmelsen tænkes således at lægge vægt på, at den nye rådgivningspligt skal have et forebyggende og fremadrettet sigte.

Med indførelsen af den nye rådgivningspligt afskaffes de faste rådgivningsperioder på 1 eller 2 år i tilknytning til periodepåbud.

Det skal dog fremhæves, at der kan være behov for fremtidige justeringer i rådgivningspligten og fastsættelse af nye typer rådgivningspåbud, som følge af bl.a. ændrede erhvervsstrukturer og indhøstede erfaringer. Disse ændringer vil i givet fald kunne foretages inden for rammerne af den foreslåede bestemmelses anvendelsesområde, herunder i bekendtgørelse.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 9.

3.3. Justering af smiley-ordningen

3.3.1. Gældende ret

Med gennemførelsen af arbejdsmiljøreformen blev der indført en bemyndigelsesbestemmelse i § 78 a til at fastsætte regler om offentliggørelse af virksomhedernes arbejdsmiljø og derved synliggørelse af den enkelte virksomheds arbejdsmiljø.

De nærmere rammer for offentliggørelse af virksomhedernes arbejdsmiljø på Arbejdstilsynets hjemmeside via en smiley-ordning er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1497 af 20. december 2004 om offentliggørelse af virksomhedernes arbejdsmiljø mv. (Smiley-ordning).

Der er således etableret 3 smiley€™er samt et screeningssymbol, der oplyser, hvornår virksomheden sidst blev screenet. Smiley€™erne offentliggøres på grundlag af afgørelser truffet ved Arbejdstilsynets besøg på virksomhederne.

Smiley-ordningen har følgende symboler:

€" Positiv, grøn smiley, der viser, at virksomheden har opnået arbejdsmiljøcertifikat.

€" Negativ, gul smiley, der viser, at Arbejdstilsynet har truffet afgørelse (påbud, herunder problempåbud, m.v.) om overtrædelse af arbejdsmiljøloven med en vis frist for efterkommelse.

€" Mest negativ, rød smiley, der viser, at virksomheden har fået påbud om rådgivning for en periode (periodepåbud).

€" Screeningssymbol, der oplyser om dato for, hvornår virksomheden er blevet screenet.

Offentliggørelse af den enkelte virksomheds arbejdsmiljø ved navns nævnelse via tildelte smiley€™er og oplysning om tidspunktet for den seneste screening sker alene på Arbejdstilsynets hjemmeside.

3.3.2. Overvejelser

Der er fundet behov for at styrke smiley-ordningen. Ordningen skal fortsat motivere virksomhederne til at styrke arbejdsmiljøarbejdet og fastholde et godt arbejdsmiljø. Derudover er det nødvendigt at tilpasse smiley-ordningen til de foreslåede justeringer af rammerne for screening og rådgivning. Virksomheder, der har orden i arbejdsmiljøet, bør endvidere tilgodeses ved tildeling af en positiv smiley.

De mest alvorlige og akutte overtrædelser af arbejdsmiljøloven er ikke omfattet af smiley-ordningen. Dette skyldes, at problemer, der medfører forbud og strakspåbud, skal løses med det samme. Disse overtrædelser af arbejdsmiljøloven bør også synliggøres via smiley-ordningen.

Den røde og mest negative smiley bør endvidere i højere grad end i dag tilknyttes alvorlige arbejdsmiljøproblemer.

Endelig bør det tydeliggøres med et særligt symbol, der er adskilt fra de smiley€™er, som Arbejdstilsynets tilsyn og afgørelser medfører, hvilke virksomheder der har dokumenteret en særlig høj indsats på arbejdsmiljøområdet.

Der bør endvidere gives mulighed for, at smiley-ordningen kan offentliggøres andre steder end på Arbejdstilsynets hjemmeside, hvor det findes relevant. Herudover bør emnerne for de enkelte påbud offentliggøres i tilknytning til smiley€™en, således at offentligheden får indblik i karakteren af de problemer, der har udløst smiley€™en.

3.3.3. Den ordning, som lovforslaget lægger op til

Forslaget indebærer, at bemyndigelsesbestemmelsen om offentliggørelse af virksomhedernes arbejdsmiljø gøres mere fleksibel.

Det er hensigten, at bemyndigelsesbestemmelsen udmøntes ved, at der indføres en positiv grøn smiley. Den positive smiley tildeles screenede virksomheder, som ikke har, eller ikke længere har, et udestående med Arbejdstilsynet. Tildelingen af en positiv smiley skal således signalere, at der er tale om en virksomhed, der ikke har modtaget påbud eller andre afgørelser fra Arbejdstilsynet om overtrædelser af arbejdsmiljøloven. Den positive smiley vil som udgangspunkt indeholde en dato. Det er dermed tydeligt, på hvilket tidspunkt virksomheden er blevet screenet uden at modtage afgørelser om overtrædelser af arbejdsmiljøloven fra Arbejdstilsynet. Tilsvarende vil gælde for en screenet virksomhed, der har efterkommet påbud og derfor er ophørt med at have en negativ smiley.

Hensigten med den positive smiley er løbende at motivere virksomhederne til at fastholde det gode arbejdsmiljø. For at styrke denne motivation er det tiltænkt, at alle afgørelser med frist, herunder rapport om psykisk arbejdsmiljø og strakspåbud, skal udløse en negativ gul smiley, og at offentliggørelsen af denne smiley vil blive fastholdt i en minimumsperiode. Såfremt virksomheden ikke har løst arbejdsmiljøproblemet inden for minimumsperioden, vil den negative smiley blive fastholdt, på samme måde som i dag, indtil arbejdsmiljøproblemet er blevet løst.

Alle virksomheder, der får rådgivningspåbud ved overtrædelser af arbejdsmiljøloven og afgørelser, der medfører forbud, vil blive offentliggjort med den mest negative, røde smiley. Den mest negative smiley vil, ligesom den negative smiley, blive vist i en minimumsperiode. Hvis arbejdsmiljøproblemet ikke er løst inden for minimumsperioden, vil dette medføre, at den mest negative smiley fastholdes, indtil problemet er løst.

Der tiltænkes indført en ordning, hvorefter virksomheder, der af egen drift har gjort en ekstraordinær indsats for at sikre et højt arbejdsmiljøniveau, f.eks. certificerede virksomheder, skal tilgodeses med et nyt særligt anerkendende symbol. Det særligt anerkendende symbol er ikke nødvendigvis en smiley, men kan være et symbol, der adskiller sig fra de smiley€™er, som udløses på baggrund af Arbejdstilsynets tilsyn eller afgørelser.

Bemyndigelsen tænkes endvidere anvendt til offentliggørelse af emnet for arbejdsmiljøproblemet, der danner grundlag for de gule og røde smiley€™er.

Det er tiltænkt, at alle virksomheder, der i dag har en grøn smiley på Arbejdstilsynets hjemmeside og fortsat opfylder betingelserne herfor, automatisk vil få tildelt det nye særligt anerkendende symbol.

Med den foreslåede udmøntning af bestemmelsen mister screeningssymbolet gradvist sin betydning, fordi den positive smiley både synliggør, at virksomheden er blevet screenet, og at virksomheden ikke har noget udestående med Arbejdstilsynet. Som følge heraf vil screeningssymbolet blive udfaset i takt med, at virksomheder, der allerede er screenet, screenes på ny.

Det er hensigten, at offentliggørelse af tildelte smiley€™er som hidtil først og fremmest vil ske på Arbejdstilsynets hjemmeside. Med henblik på at give smiley-ordningen en så bred tilgangsflade som muligt, er det hensigten, at bemyndigelsen også kan anvendes til, at offentliggørelse af virksomhedernes arbejdsmiljø kan finde sted f.eks. på virksomhedsportalen, www.Virk.dk.

Bemyndigelsesbestemmelsen tænkes endelig anvendt til at fastsætte nærmere regler om, at anden dokumentation kan give virksomheder ret til at få deres arbejdsmiljøniveau offentliggjort med det særligt anerkendende symbol, hvis der i fremtiden etableres nye former for dokumentation for et godt arbejdsmiljø.

Det skal dog fremhæves, at der i forhold til, hvordan ordningen tænkes udmøntet på nuværende tidspunkt, kan være behov for fremtidige justeringer i den foreslåede smiley-ordning bl.a. for at tage højde for ændrede erhvervsstrukturer og indhøstede erfaringer m.v. med ordningen.

Offentliggørelse af virksomhedernes arbejdsmiljø på andre måder og i andre former end den foreslåede smiley-ordning vil således kunne gennemføres ved bekendtgørelse inden for rammerne af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 10.

3.4. Brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver til undersøgelse af arbejdsmiljøforhold

3.4.1. Gældende ret

Arbejdsmiljøloven fastsætter i § 21, at når Arbejdstilsynet forlanger det, eller forholdene i øvrigt giver anledning dertil, skal arbejdsgiveren lade foretage undersøgelser, prøver og besigtigelser, eventuelt ved særligt sagkyndige, for at konstatere, om arbejdsmiljøforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige.

Bestemmelsen giver hjemmel til at kræve undersøgelser foretaget, både i tilfælde af konkret mistanke vedrørende forholdene i en virksomhed og som led i en mere generel undersøgelse eller løbende kontrol af forholdene i en branche eller lignende. Bestemmelsen giver endvidere hjemmel til at kræve, at undersøgelser skal ske ved særligt sagkyndige. Arbejdstilsynet kan ikke i dag stille krav om, at undersøgelser skal foretages af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

Udgifterne til undersøgelser m.v. skal afholdes af arbejdsgiveren. Undersøgelser i tilfælde af konkret mistanke har særligt været benyttet inden for områderne indeklima og støj, hvor Arbejdstilsynet har henvist virksomhederne til f.eks. at rette henvendelse til bedriftssundhedstjenesterne for at få bistand til undersøgelserne.

Arbejdsgiveren har endvidere, selv om der ikke foreligger noget krav herom fra Arbejdstilsynet, pligt til, eventuelt efter samråd med sikkerhedsorganisationen, at lade undersøgelser foretage på eget initiativ på områder, hvor de sikkerheds- eller sundhedsmæssige forhold gør det påkrævet. Undersøgelsespligten gælder planlægningen, tilrettelæggelsen og udførelsen af arbejdet.

3.4.2. Overvejelser

Nogle arbejdsmiljøproblemer kan være vanskelige at dokumentere, eksempelvis psykiske arbejdsmiljøproblemer som komplicerede mobningssager eller komplekse psykiske arbejdsmiljøforhold, hvor der er uenighed om problemerne på virksomheden, samt sager, hvor der er kendskab til gener hos medarbejdere, men hvor arbejdsgiver afviser, at generne kan skyldes arbejdet.

Med arbejdsmiljøreformen er der etableret en ordning, hvor Arbejdstilsynet autoriserer arbejds­miljø­råd­gi­ve­re til at bistå virksomheder, som modtager et rådgivningspåbud fra Arbejdstilsynet.

Disse rådgivere er autoriserede, fordi de besidder en særlig arbejdsmiljømæssig kompetence, både vedrørende forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer og vedrørende processen frem til løsningen heraf.

Der er behov for, at også undersøgelse af arbejdsmiljøforholdene, når Arbejdstilsynet har en konkret mistanke f.eks. vedrørende psykiske arbejdsmiljøproblemer i en virksomhed, kan ske ved at anvende autoriserede rådgivere. Dermed opnås, at virksomheden får den bedst mulige kvalificerede tilgang ved undersøgelsen af, hvorvidt arbejdsmiljøforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige.

3.4.3. Den ordning, som lovforslaget lægger op til

Formålet med forslaget om at indføre en bemyndigelsesbestemmelse til at fastsætte nærmere regler om, at undersøgelse af arbejdsmiljøforholdene skal ske ved hjælp af autoriserede arbejdsmiljørådgivere, er at sikre, at alle relevante faktorer ud fra en arbejdsmiljømæssig vinkel inddrages i undersøgelser af den karakter, som bestemmelsen i øvrigt lægger op til, nemlig om arbejdsmiljøforholdene i en virksomhed er forsvarlige.

Det foreslås i den forbindelse, at de almindelige regler om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere finder anvendelse, jf. den foreslåede bestemmelse herom i lovforslagets § 1, nr. 9, om ændring af § 77 a.

Herudover vil forslaget betyde, at der sker en kvalificering af kravene til arbejdsgiveren om den undersøgelse, der skal foretages af den autoriserede arbejdsmiljørådgiver vedrørende arbejdsmiljøproblemet, til brug for Arbejdstilsynets vurdering af dette.

Bemyndigelsen til at stille krav om anvendelse af en autoriseret rådgiver i denne forbindelse tænkes alene på nuværende tidspunkt anvendt ved undersøgelser, som Arbejdstilsynet kræver udført vedrørende det psykiske arbejdsmiljø. Regler, der udstedes i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen, kan strafsanktioneres efter § 84.

Hvis undersøgelsen af de psykiske arbejdsmiljøforhold medfører, at Arbejdstilsynet efterfølgende afgiver rapport om, at der er problemer med det psykiske arbejdsmiljø, vil virksomheden modtage en vilje-evne-høring i overensstemmelse med de rammer, der er fastlagt af Metodeudvalget. I Metodeudvalget er det præciseret, hvornår Arbejdstilsynet går ind i konkrete sager om psykisk arbejdsmiljø.

Afgørelser om undersøgelser i medfør af § 21, stk. 2, er ikke omfattet af smiley-ordningen, da der ikke på dette tidspunkt er konstateret en overtrædelse af arbejdsmiljøloven.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4.

3.5. Præcisering af regler om arbejdspladsvurdering (APV)

3.5.1. Gældende ret

Kravet om, at virksomhederne skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV), stammer fra Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 (det såkaldte rammedirektiv) om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet. APV-kravet blev via de dagældende regler om arbejdets udførelse gennemført i den danske arbejdsmiljølovgivning med virkning fra den 1. januar 1993 for visse brancher.

Med gennemførelsen af handlingsprogrammet »Rent Arbejdsmiljø År 2005« og vedtagelsen af § 15 a i lov nr. 379 af 10. juni 1997 blev det fastsat, at alle virksomheder med ansatte fremover skal udarbejde en skriftlig APV. Kravet om udarbejdelse af en skriftlig APV blev dermed omfattet af de almindelige pligter, som arbejdsgiveren har efter loven.

Det fremgår af bemærkningerne til § 15 a, at det vil være naturligt, at Arbejdstilsynet i sin tilsynsvirksomhed tager udgangspunkt i virksomhedernes APV€™er. Arbejdstilsynet vil påse, om der er udarbejdet en skriftlig APV, jf. lovens krav, og påtale, hvis det ikke er tilfældet. APV€™en er imidlertid ikke et selvstændigt tilsynsobjekt, men må ses i sammenhæng med de faktiske arbejdsmiljøforhold på virksomheden.

De indholdsmæssige elementer af APV€™en følger af § 15 a, stk. 2, samt de udstedte bekendtgørelser og udgør identifikation og kortlægning af virksomhedens arbejdsmiljøforhold, beskrivelse og vurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer, inddragelse af virksomhedens arbejdsrelaterede sygefravær, prioritering og opstilling af en handlingsplan til løsning af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer samt retningslinjer for opfølgning af handlingsplanen.

De nærmere regler om APV, der udmønter lovens § 15 a, er fastsat i bestemmelserne om APV i §§ 6 a-c i bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse.

Arbejdsmiljøklagenævnet har imidlertid ophævet et påbud om APV fra Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynet havde givet påbud om udarbejdelse af APV med henvisning til, at virksomhedens APV var indholdsmæssigt mangelfuld, fordi den ikke indeholdt en handlingsplan med tidsangivelse for løsning af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer.

Arbejdsmiljøklagenævnet ophævede påbuddet med den begrundelse, at når virksomhedens APV opfyldte de såkaldte formelle krav, hvilket vil sige, at virksomheden havde en APV, som var skriftlig og tilgængelig, og sikkerhedsorganisationen herudover havde været inddraget ved udarbejdelsen af APV€™en, kunne Arbejdstilsynet ikke afgive påbud om indholdsmæssigt mangelfuld APV. Arbejdsmiljøklagenævnet lagde vægt på, at en APV ikke er et selvstændigt tilsynsobjekt, og at de indholdsmæssige mangler ikke var så væsentlige, at der i realiteten ikke forelå en APV.

Afgørelsen fra Arbejdsmiljøklagenævnet har givet anledning til tvivl om rækkevidden af Arbejdstilsynets mulighed for håndhævelse af de indholdsmæssige krav til udarbejdelse af APV.

3.5.2. Overvejelser

Den administrative håndhævelse af kravet om en skriftlig APV har ændret sig gennem de senere år. Tilsynet hermed omfatter i dag ikke blot tilsyn med, om de såkaldte formelle krav om skriftlighed m.v. er opfyldt, men også om de indholdsmæssige elementer er opfyldt. Arbejdstilsynet kan dog ikke afgive påbud herom efter den gældende praksis.

For at sikre at virksomhederne ikke blot formelt set udarbejder en skriftlig APV, men også aktivt inddrager og løser deres arbejdsmiljøproblemer gennem APV€™en og sammen med sikkerhedsorganisationen, er der behov for, at de enkelte indholdsmæssige elementer hver for sig kan håndhæves.

Med Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er der opstået usikkerhed om, hvorvidt rammerne for de gældende regler i tilstrækkelig grad sikrer, at der kan føres tilsyn med, at virksomhedernes APV opfylder de enkelte krav i arbejdsmiljøloven, således at intentionerne bag arbejdsmiljøreformen kan opfyldes.

3.5.3. Den ordning, som lovforslaget lægger op til

Formålet med forslaget er at tydeliggøre og præcisere, at APV i sin helhed, jf. lovens krav i § 15 a, stk. 1-3, er et selvstændigt tilsynsobjekt, der er omfattet af Arbejdstilsynets sædvanlige tilsynsbeføjelser, jf. lovens § 72 og § 77.

Forslaget har til formål at fjerne den fortolkningstvivl, der er opstået omkring rækkevidden af Arbejdstilsynets håndhævelse i forhold til virksomhedernes APV-arbejde.

Forslaget tilsigter ingen ændringer i, at en APV fortsat er virksomhedernes eget redskab med henblik på tilrettelæggelse af deres APV-indsats, og at der er metodefrihed med hensyn til APV€™ens udarbejdelse.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3.

3.6. Underretningspligt for akkrediterede inspektionsorganer

3.6.1. Gældende ret

Det er i dag Arbejdstilsynet, der varetager opgaverne med opstillingskontrol og med periodiske undersøgelser af trykbærende udstyr og elevatorer. Ved udførelse af disse arbejdsopgaver har Arbejdstilsynet hidtil fået kendskab til udstyret og har kunnet gribe ind med påbud, hvis der har været fare.

3.6.2. Overvejelser

Regeringen har besluttet, at opgaverne med opstillingskontrol og periodiske undersøgelser af trykbærende udstyr og elevatorer skal privatiseres. Fra begyndelsen af 2007 vil opgaven derfor blive varetaget af akkrediterede inspektionsorganer. Et akkrediteret inspektionsorgan er en privat virksomhed uden myndighedskompetence. Det kan f.eks. ikke påbyde ejeren af et teknisk hjælpemiddel at tage udstyret ud af brug, hvis udstyret udgør en fare. Dette kan alene Arbejdstilsynet. Når Arbejdstilsynet ikke varetager disse opgaver mere, er der behov for at fastsætte, at Arbejdstilsynet skal have kendskab til det udstyr, der udgør en fare, således at Arbejdstilsynet kan afgive påbud om at tage udstyret ud af brug, indtil fejlen er afhjulpet.

3.6.3. Den ordning, som lovforslaget lægger op til

Bemyndigelsen tænkes udmøntet således, at det i en bekendtgørelse fastsættes, at de akkrediterede inspektionsorganer, der fremover jævnligt skal undersøge tekniske hjælpemidler, pålægges at indberette det tekniske hjælpemiddel til Arbejdstilsynet, når inspektionsorganet vurderer, at udstyret er til fare for omgivelser eller personer.

Det foreslås, at de akkrediterede inspektionsorganer vil skulle indberette de tekniske hjælpemidler, hvor organets kontrol eller undersøgelse ikke kan afsluttes med en påtegning eller lignende, hvoraf det fremgår, at det tekniske hjælpemiddel opfylder arbejdsmiljølovgivningens regler. Aktuelt vil bestemmelsen finde anvendelse på de tekniske hjælpemidler, som udgør en fare, der vil kunne medføre akut personskade, hvis der ikke gribes ind.

Der kan fremover vise sig behov for, at inspektionsorganerne underretter i andre faresituationer end den nævnte, således at Arbejdstilsynet kan gribe ind. Dette vil også være omfattet af bestemmelsen.

Regler, der udstedes i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen, kan strafsanktioneres efter § 84.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 8.

3.7. Arbejdstilsynets benævnelse m.v.

3.7.1. Gældende ret

I § 70 i lov nr. 379 af 10. juni 1997 om ændring af arbejdsmiljøloven (Gennemførelse af handlingsprogrammet »Rent Arbejdsmiljø År 2005« m.v.) fremgår, at Arbejdstilsynet er et direktorat under Arbejdsministeriet, der består af en central afdeling og et antal lokale afdelinger. Direktøren for Arbejdstilsynet fastlægger opgavernes fordeling mellem afdelingerne, og den nærmere fastlæggelse af Arbejdstilsynets organisationsform forudsættes fastlagt i en bekendtgørelse fra direktøren for Arbejdstilsynet.

3.7.2. Overvejelser

Det er fundet hensigtsmæssigt at ændre formuleringen af § 70 om Arbejdstilsynets organisationsform, idet Arbejdstilsynet bør benævnes en styrelse under Beskæftigelsesministeriet.

Der er endvidere behov for, at offentliggørelse af Arbejdstilsynets organisationsform kan ske på flere måder end blot i bekendtgørelsesform.

3.7.3. Den ordning, som lovforslaget lægger op til

Ændringsforslaget indebærer, at Arbejdstilsynets benævnelse ændres fra direktorat til styrelse. Endvidere foreslås det, at Arbejdstilsynets organisatoriske struktur kan offentliggøres i bekendtgørelsesform på Arbejdstilsynets hjemmeside eller på andre måder, der er let tilgængelige for offentligheden.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6.

3.8. Navneændring m.v. for Arbejdsmiljøinstituttet

3.8.1. Gældende ret

I § 80 a i lov nr. 379 af 10. juni 1997 om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af handlingsprogrammet »Rent Arbejdsmiljø År 2005« m.v.) blev det fastsat, at Arbejdsmiljøinstituttet er en sektorforskningsinstitution under Arbejdsministeriet.

3.8.2. Overvejelser

Som led i regeringens beslutning af 4. oktober 2006 om et nyt danmarkskort på universitets- og forskningsområdet reorganiseres Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) til et forskningscenter under Beskæftigelsesministeriet.

Som konsekvens heraf skifter Arbejdsmiljøinstituttet navn den 1. januar 2007 til Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Det er derfor nødvendigt at ændre arbejdsmiljølovens § 80 a.

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø vedbliver at fungere inden for sektorforskningslovens rammer.

3.8.3. Den ordning, som lovforslaget lægger op til

Forslaget indebærer, at der foretages de nødvendige ændringer i arbejdsmiljøloven som følge af, at Arbejdsmiljøinstituttet skifter navn til Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og bliver et forskningscenter under Beskæftigelsesministeriet .

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5, 11 og 12.

4. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

De økonomiske konsekvenser af lovændringerne er knyttet til § 21, stk. 2, om, at undersøgelser efter krav fra Arbejdstilsynet skal foretages af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, samt til § 77 a om ændringer i kriterierne for at give rådgivningspåbud og indholdet af rådgivningen. De nye kriterier i § 77 a vil medføre et større antal rådgivningspåbud end hidtil. Eventuelle merudgifter påhviler det offentlige som arbejdsgiver, men kun i det omfang offentlige arbejdsgivere modtager § 21-påbud om undersøgelser eller rådgivningspåbud efter § 77 a, som følge af overtrædelser af gældende lovgivning.

Krav om § 21-undersøgelser ved særligt sagkyndige stilles i dag hovedsageligt ved konkret mistanke om problemer med hensyn til støjniveauet og indeklimaet samt i stigende omfang inden for det psykiske arbejdsmiljø. Den økonomiske konsekvens af, at der kan stilles krav om, at arbejdsgiveren skal vælge en autoriseret arbejdsmiljørådgiver til undersøgelsen, er eventuelt, at undersøgelsen bliver dyrere. Det vurderes, at ændringen i § 21 kan sikre en kvalificering af undersøgelser med klarere resultater på det psykiske område, og at Arbejdstilsynet derfor vil benytte muligheden i et omfang, der formentlig vil være langt under 100 påbud årligt til det offentlige på det psykiske område.

Da de indholdsmæssige kriterier for § 21-undersøgelserne på det psykiske område først vil blive fastlagt ved bekendtgørelse, er det ikke muligt at skønne over omfanget af merudgifter for det offentlige.

Merudgiften pr. rådgivningspåbud afhænger dels af de minimumskrav for indholdet, der vil blive fastlagt ved bekendtgørelse, dels af de konkrete rådgivningsbehov for de virksomheder, der modtager rådgivningspåbud. Det er i sagens natur yderst vanskeligt at forudsige det faktiske rådgivningsbehov for de enkelte virksomheder. Derfor er det ikke muligt at give et bud på det samlede omfang af den rådgivning, som er nødvendig for virksomhederne.

I stedet bliver der taget udgangspunkt i minimumskrav til indholdet af rådgivningen. Disse vurderes foreløbigt til et omfang af:

€" minimum 15 timer for rådgivningspåbud ved komplekse og alvorlige arbejdsmiljøproblemer og rådgivningspåbud på grund af mange arbejdsmiljøproblemer.

€" minimum 25 timer for rådgivning til juridiske enheder med rådgivningspåbud ved gentagne arbejdsmiljøproblemer.

Antallet af rådgivningspåbud til det offentlige som arbejdsgiver forventes at stige med 25 % til 100 % i forhold til det niveau, man ville få uden lovændringen. Der må forventes ret store variationer fra år til år bl.a. afhængigt af, hvilke offentlige brancher med mange produktionsenheder, der bliver screenet.

Ud fra en stigning på 25 % til 100 % i antallet af rådgivningspåbud med en skønnet pris pr. rådgivningstime på 900 kr. kan meromkostningerne knyttet til de nye kriterier for rådgivningspåbud for den offentlige sektor derfor beregnes til mellem 0,8 mio. kr. og 2,5 mio. kr.

Meromkostninger i forbindelse med rådgivningspåbud 2007-2008 i det offentlige

Sektorfordelingen af rådgivningspåbud påvirkes af fordelingen af alle de typer af tilsynsbesøg, som påbuddene gives på, screening med efterfølgende tilsynsbesøg, plus detailtilsyn og eventuelt særlige aktioner. Ovenstående er baseret på beregningerne til arbejdsmiljøreformen i 2004. De offentlige arbejdspladser, der er med i screeningsplanen for 2005-2008, blev hovedsageligt besøgt i 2005, hvorfor det offentlige har en relativt lille vægt i screeningsplanen og i det samlede billede i 2007-2008. Der skal i 2009-2011 screenes et betydeligt antal virksomheder i brancher, der mangler screening, herunder en række offentlige brancher, men fordelingen af tilsyn justeres løbende, for at Arbejdstilsynets ressourcer prioriteres der, hvor der er behov. Der må forventes et lidt højere niveau for det offentlige efter 2008, men det er umuligt at skønne mere præcist over omfanget. Der må i alle tilfælde forventes betydelige udsving i antallet af rådgivningspåbud i det offentlige fra år til år.

Merudgifterne ved rådgivningspåbud påhviler kun virksomheder, der overtræder gældende arbejdsmiljøregler. Merudgifterne er derfor ikke omfattet af DUT-reguleringen. Da princippet om rådgivningspåbud blev indført fra 2005, var ændringen heller ikke omfattet af DUT-reguleringen.

Eventuelle merudgifter knyttet til § 21-påbud er knyttet til konkret mistanke om overtrædelse af gældende arbejdsmiljøregler, men en eventuel overtrædelse kan først vurderes, når resultatet af undersøgelsen foreligger. Det vil være op til en konkret forhandling, i hvilket omfang der skal DUT-kompenseres.

Flere rådgivningspåbud og § 21-påbud vil betyde en lille administrativ belastning i form af indgåelse af kontrakter med autoriserede arbejdsmiljørådgivere, hvis offentlige virksomheder modtager påbud som konsekvens af overtrædelse af gældende arbejdsmiljøbestemmelser.

5. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

De økonomiske konsekvenser af lovændringerne er knyttet til § 21, stk. 2, om, at undersøgelser efter krav fra Arbejdstilsynet skal foretages af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, samt til § 77 a om ændringerne i kriterierne for at give rådgivningspåbud og indholdet af rådgivningen. De nye kriterier vil medføre et større antal rådgivningspåbud end hidtil.

Krav om § 21-undersøgelser stilles i dag hovedsageligt ved konkret mistanke om problemer med hensyn til støjniveauet, indeklimaet og det psykiske arbejdsmiljø. Den økonomiske konsekvens af, at der kan stilles krav om, at undersøgelsen gennemføres af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, er eventuelt, at undersøgelsen bliver dyrere. Det vurderes, at ændringen i § 21 kan sikre en kvalificering af undersøgelser med klarere resultater på det psykiske område, og at Arbejdstilsynet derfor vil benytte muligheden i større omfang. Dette vil medføre visse merudgifter.

Da kriterierne for, hvad undersøgelserne på det psykiske område skal indeholde, ikke er fastlagt, er det imidlertid ikke muligt at skønne over omfanget af merudgifter for erhvervslivet.

I forhold til det hidtidige niveau for rådgivningspåbud forventes justeringerne at medføre en stigning på 25 % til 100 %. Der må forventes ret store variationer fra år til år bl.a. afhængigt af, hvilke brancher med mange produktionsenheder der bliver screenet.

Ud fra stigningen i antallet af rådgivningspåbud samt prisforudsætninger m.v. (se afsnittet om det offentlige) beregnes meromkostningerne for den private sektor til mellem 9 og 31 mio. kr., som det fremgår af nedenstående tabel.

Meromkostninger i forbindelse med rådgivningspåbud 2007-2008 til erhvervslivet

Sektorfordelingen afhænger af fordelingen af antallet af tilsynsbesøg, i første omgang screening med efterfølgende tilsynsbesøg, men også detailtilsyn samt eventuelt særlige aktioner. Ovenstående er baseret på beregningerne til arbejdsmiljøreformen i 2004. Det private erhvervsliv forventes at få en relativt stor del af de rådgivningspåbud, der vil blive givet 2007-2008, fordi screeningsplanen i denne periode omfatter ret få offentlige virksomheder.

Der skal i 2009-2011 screenes et betydeligt antal virksomheder i brancher, der mangler screening, og hertil kommer genbesøg på en del virksomheder, der har haft problemer. Som det er nævnt i beregningen for det offentlige, er det ikke fastlagt, i hvilke brancher og hvornår tilsynsbesøgene vil blive udført, da udfasningen af BST-pligten på det tidspunkt er afsluttet. Det samlede billede af tilsynsbesøgenes fordeling er derfor ukendt, og derfor kan der ikke skønnes over omfanget af rådgivningspåbud efter 2008.

Merudgifterne til nye typer af rådgivningspåbud påhviler kun virksomheder, der overtræder gældende arbejdsmiljøregler. Eventuelle merudgifter til § 21-undersøgelser er knyttet til konkret mistanke om arbejdsmiljøproblemer, men ikke altid til overtrædelse af gældende regler.

Reglerne skønnes ikke at medføre administrative konsekvenser på over 10.000 timer i den private sektor, og, som nævnt ovenfor, vil de alene påhvile virksomheder, der overtræder gældende regler, og som derfor skal indgå kontrakter med autoriserede arbejdsmiljørådgivere.

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. Styrelsen vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet i et omfang, der berettiger, at det bliver forelagt virksomhedspanelet. Forslaget bør derfor ikke forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.

6. De administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

7. De miljømæssige konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder enkelte bestemmelser, der via lovgivning berører dele af Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (rammedirektivet) som offentliggjort i EF-tidende den 29. juni 1989, som blev implementeret i den danske arbejdsmiljølovgivning den 1. januar 1993.

9. Hørte myndigheder og organisationer

Finansministeriet

Forsvarsministeriet

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Justitsministeriet

Kirkeministeriet

Kulturministeriet

Miljøministeriet

Ministeriet for Familie og Forbrugeranliggender

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

Socialministeriet

Skatteministeriet

Statsministeriet

Transport- og Energiministeriet

Udenrigsministeriet

Undervisningsministeriet

Økonomi- og Erhvervsministeriet

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Søfartsstyrelsen

Energistyrelse

Statens Luftfartsvæsen

Konkurrencestyrelsen

Arbejdsmiljørådet

Arbejdsmiljøklagenævnet

Rigsadvokaten

Foreningen af Politimestre i Danmark

Politidirektøren i København

Certificerede Organers Forum

DANAK

Landsorganisationen i Danmark

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd

Akademikernes Centralorganisation

Dansk Arbejdsgiverforening

Sammenslutningen af Landbrugets arbejdsgivere (SALA) og Landbrugsrådet

Finanssektorens Arbejdsgiverforening

Ledernes Hovedorganisation

Kommunernes Landsforening

Amtsrådsforeningen

Københavns Kommune

Frederiksberg Kommune

10. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 (§ 13 b)

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at § 72 a deles op i 2 stykker, jf. forslagets § 1, nr. 7.

Til nr. 2 (§ 13 c)

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at § 77 a deles op i 2 stykker, jf. forslagets § 1, nr. 9.

Til nr. 3 (§ 15 a, stk.1, 2. pkt.)

Forslaget indebærer, at det tydeliggøres og præciseres, at en arbejdspladsvurdering (APV) er et selvstændigt tilsynsobjekt, der er omfattet af Arbejdstilsynets sædvanlige kontrol- og tilsynsbeføjelser efter loven, jf. § 72 og § 77. Arbejdstilsynets tilsyn med virksomhedernes udarbejdelse af APV indgår således som et grundlæggende element i det sædvanlige tilsynsarbejde ved den nærmere vurdering af og stillingtagen til den enkelte virksomheds arbejdsmiljø. Det betyder, at tilsynet med virksomhedernes APV-arbejde omfatter såvel overholdelse af de såkaldte formelle krav som de indholdsmæssige krav, dvs. de indholdsmæssige elementer, der efter arbejdsmiljøreglerne skal indgå i udarbejdelsen af en APV.

Det understreges, at forslaget ikke indebærer nogen ændringer i, at en APV fortsat er virksomhedens arbejdsredskab til afdækning og løsning af arbejdsmiljøproblemer med udgangspunkt i egne forudsætninger og muligheder. Virksomheden kan fortsat vælge, efter hvilken metode en APV skal udarbejdes. Arbejdstilsynet fører således f.eks. ikke tilsyn med, hvordan en handlingsplan nærmere er udformet, men vil føre tilsyn med, om der foreligger en handlingsplan for uløste væsentlige arbejdsmiljøproblemer, som virksomheden selv har konstateret, og om f.eks. virksomhedens sygefravær er inddraget i APV€™en, eller om sikkerhedsorganisationen er inddraget i arbejdet med APV€™en.

I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger punkt 3.5.

Til nr. 4 (§ 21, stk. 2)

Med indførelse af bemyndigelsesbestemmelsen i § 21, stk. 2, gives der hjemmel til i en bekendtgørelse at fastsætte, at virksomheden skal benytte en autoriseret arbejdsmiljørådgiver til undersøgelse m.v., som Arbejdstilsynet stiller krav om skal iværksættes som følge af en konkret mistanke vedrørende arbejdsmiljøforholdene i en virksomhed.

Brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere skal særligt ses i lyset af mulige arbejdsmiljøproblemer, som kan skyldes belastninger i det psykiske arbejdsmiljø, der umiddelbart kan være vanskelige at konstatere eller få konkretiseret nærmere. Kvalificerede og mere grundige undersøgelser vil her være nødvendige, for at der kan tages stilling til, om der er grundlag for at træffe en afgørelse.

I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger punkt 3.4.

Til nr. 5 (§ 67, stk. 4, nr. 3)

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringen i § 80 a, jf. forslagets § 1, nr. 12.

Til nr. 6 (§ 70)

Forslaget indebærer, at Arbejdstilsynet benævnes en styrelse. Arbejdstilsynets organisationsform og struktur kan offentliggøres i bekendtgørelsesform, men også på anden vis, f.eks. på Arbejdstilsynets hjemmeside.

I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger punkt 3.7.

Til nr. 7 (§ 72 a)

Til § 72 a, stk. 1

I bestemmelsen fastsættes, at Arbejdstilsynet gennemfører screening af arbejdsmiljøet i virksomheder med ansatte for at afklare, hvilke virksomheder der har behov for tilsyn og med henblik på at danne udgangspunkt for dette tilsyn.

Bestemmelsen indebærer, at virksomhederne allerede ved screeningen får gennemgået de væsentligste områder af det materielle arbejdsmiljø, herunder altid det psykiske arbejdsmiljø. De virksomheder, der ved screeningen udtages til et efterfølgende tilsyn, vil få et tilsyn, der tager udgangspunkt i resultatet af screeningen. Derved skabes der en større sammenhæng mellem screeningen og det efterfølgende tilsyn. Forslaget vil således medføre, at screeningen og det efterfølgende tilsyn fremstår som et samlet tilsynsforløb.

Den foreslåede ændring indebærer, at der ved screening gives mulighed for at afgive påbud med frist, hvis der kun er få arbejdsmiljøproblemer på virksomheden.

Den foreslåede ændring indebærer, at Arbejdstilsynet fremover, udover strakspåbud og forbud, også i forbindelse med screeningen kan afgive få påbud med frist ved overtrædelse af arbejdsmiljøloven, som f.eks. påbud om APV og sikkerhedsorganisation. Dette betyder, at virksomheder, der kun har nogle få overtrædelser af arbejdsmiljøloven, får Arbejdstilsynets afgørelser om disse forhold allerede ved screeningsbesøget. Herved får virksomheden kun ét tilsynsbesøg, idet tilsynet afsluttes ved screeningen.

Arbejdstilsynet får en lidt videre adgang til at kontakte virksomheder inden screening med henblik på at få oplyst, hvor virksomheden udfører arbejde for øjeblikket. Forslaget vil navnlig være relevant i forhold til små virksomheder inden for bygge- og anlægsområdet. Der er fortsat tale om et uvarslet screeningsbesøg, da tidspunktet for tilsynet stadig ikke bliver meddelt til virksomheden på forhånd.

I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger punkt 3.1.

Til § 72 a, stk. 2

Med forslaget indføres en bemyndigelsesbestemmelse, der giver beskæftigelsesministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om, at virksomheder, der har dokumenteret et godt arbejdsmiljø, kan fritages for screening. Der åbnes således mulighed for, at det ved bekendtgørelse nærmere kan fastsættes, hvilke dokumentationskrav for et godt arbejdsmiljø, herunder form og indhold, en virksomhed skal opfylde for at kunne blive fritaget for screening.

Det fremgår af de oprindelige bemærkninger til § 72 a, at virksomheder, der har opnået et arbejdsmiljøcertifikat efter lov nr. 442 af 7. juni 2001 om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder (med senere ændringer) eller et certifikat efter bekendtgørelse nr. 87 af 31. januar 2005 om anerkendelse af DS/OHSAS 18001 mv. som dokumentation for et godt arbejdsmiljø, er fritaget for screening. Disse virksomheder vil fortsat være fritaget for screening.

I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger punkt 3.1.

Til nr. 8 (§ 75, stk. 3)

Bestemmelsen betyder, at det pålægges akkrediterede inspektionsorganer at indberette et teknisk hjælpemiddel, f.eks. et trykbærende anlæg eller en elevator, til Arbejdstilsynet, når organet vurderer, at det tekniske hjælpemiddel udgør en fare, hvis der ikke gribes ind. Med inspektionsorganernes indberetning orienteres Arbejdstilsynet, så Arbejdstilsynet kan afgive påbud eller nedlægge forbud efter § 77 mod brugen af det tekniske hjælpemiddel.

I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger punkt 3.6.

Til nr. 9 (§ 77 a)

Til § 77 a, stk. 1

Bestemmelsen indebærer, at Arbejdstilsynet kan afgive påbud om brug af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver til løsning af konstaterede arbejdsmiljøproblemer, bl.a. med henblik på, at det forebyggende arbejdsmiljøarbejde i virksomheden styrkes.

Bestemmelsen udvider Arbejdstilsynets adgang til at afgive rådgivningspåbud til andre end arbejdsgiveren, der har pligter efter arbejdsmiljøloven. Påbud vil herefter også kunne gives til f.eks. bygherrer ved konstaterede overtrædelser inden for bygge- og anlægsområdet.

Til § 77 a, stk. 2

Den foreslåede ændring af bestemmelsen indebærer, at der indføres en bemyndigelsesbestemmelse, der giver hjemmel til, at der i bekendtgørelse indføres 3 typer rådgivningspåbud: R ådgivningspåbud ved komplekse og alvorlige arbejdsmiljøproblemer, rådgivningspåbud ved mange arbejdsmiljøproblemer og rådgivningspåbud ved gentagne arbejdsmiljøproblemer.

Det er hensigten med forslaget, at der med r ådgivningspåbud ved komplekse og alvorlige arbejdsmiljøproblemer skal ske en justering og udvidelse af emneområderne, der efter de gældende regler udløser et problempåbud. Det betyder, at der også vil kunne blive afgivet rådgivningspåbud i relation til enkeltstående formelle overtrædelser, når disse har stor betydning for forebyggelse af alvorlige arbejdsmiljøproblemer. Der kan f.eks. være tale om afgivelse af rådgivningspåbud til bygherrer som følge af manglende plan for byggepladsens sikkerhed og sundhed.

Herudover tænkes bemyndigelsen anvendt således, at det nye rådgivningspåbud ved mange arbejdsmiljøproblemer afgives til en virksomhed, når Arbejdstilsynet konstaterer et vist antal overtrædelser, f.eks. 5 overtrædelser, uanset om der er tale om formelle eller materielle arbejdsmiljøproblemer.

Rådgivningspåbud ved komplekse og alvorlige arbejdsmiljøproblemer og rådgivningspåbud ved mange arbejdsmiljøproblemer vil kunne afgives ved et enkeltstående tilsyn, som f.eks. et såkaldt detailtilsyn, eller på baggrund af et samlet tilsynsforløb bestående af såvel screeningsbesøget som det efterfølgende tilsyn. Det vil således ikke være anledningen til tilsynet, der afgør, om virksomheden får et rådgivningspåbud, men virksomhedens behov for rådgivning.

Endelig vil bemyndigelsen blive anvendt således, at det nye rådgivningspåbud til virksomheder (juridiske enheder), der har underliggende produktionsenheder, afgives, når virksomheden får gentagne afgørelser om arbejdsmiljøproblemer, f.eks. 15 påbud, fordelt over flere produktionsenheder over en vis periode. Påbuddene skal vedrøre samme emne, f.eks. ergonomi, psykisk arbejdsmiljø eller ulykkesrisiko.

Disse gentagne afgørelser vil blive talt sammen over flere tilsyn over en periode på f.eks. 1 år, uanset anledningen til det enkelte tilsyn.

Rådgivningspligten vil bl.a. være koncentreret om revision af virksomhedens APV med henblik på at forebygge, at de samme problemer opstår igen. Ved gentagne arbejdsmiljøproblemer skal rådgivningspligten fokusere på at få opbygget arbejdsgange i sikkerhedsorganisationen.

I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger punkt 3.2.

Til nr. 10 (§ 78 a)

Til § 78 a, stk. 1

Med forslaget gives hjemmel til at fastsætte nærmere regler om offentliggørelse af virksomhedernes arbejdsmiljø, aktuelt ved en smiley-ordning m.v., hvor den enkelte virksomheds arbejdsmiljø ved navns nævnelse offentliggøres på Arbejdstilsynets hjemmeside. Samtidig fastsættes, at beskæftigelsesministeren kan beslutte at indføre en ordning med offentliggørelse af arbejdsmiljøet i virksomheder, hvor Arbejdstilsynet ikke har konstateret overtrædelser.

Bestemmelsen indebærer, at der indføres en positiv smiley for virksomheder, der screenes efter de nye retningslinjer for screening, når virksomheden ikke har et udestående med Arbejdstilsynet. Smiley€™en vil indeholde en dato, der viser, hvornår virksomheden er blevet screenet. For virksomheder, der er blevet screenet efter lovens ikrafttræden, og som på et senere tidspunkt modtager afgørelser fra Arbejdstilsynet, der medfører en negativ smiley, vil den positive smiley være tilknyttet en dato, der viser, hvornår virksomheden er ophørt med at have en negativ smiley.

Forslaget indebærer endvidere, at virksomheder, der af egen drift har investeret i løbende at sikre et højt arbejdsmiljøniveau, efter anmodning får ret til at få dette offentliggjort ved et særligt anerkendende symbol.

Det er alene dokumentation anerkendt efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren, der giver adgang til at få offentliggjort det nye symbol. For indeværende er det virksomheder, der har opnået arbejdsmiljøcertifikat efter lov nr. 442 af 7. juni 2001 om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder (med senere ændringer). Herudover har virksomheder, der har opnået certifikat efter bekendtgørelse nr. 87 af 31. januar 2005 om anerkendelse af DS/OHSAS 18001 mv. som dokumentation for et godt arbejdsmiljø, ret til at få offentliggjort det nye symbol.

Som konsekvens af den foreslåede ordning konverteres de nuværende grønne smiley€™er, som er tildelt certificerede virksomheder, automatisk til det nye anerkendende symbol ved lovforslagets ikrafttræden.

Det er hensigten, at alle afgørelser med frist, der ikke er tilknyttet rådgivning, samt alle strakspåbud fremover medfører en negativ gul smiley, der offentliggøres, indtil påbuddet er efterkommet €" dog altid i en minimumsperiode på 6 måneder.

Bestemmelsen indebærer endvidere, at alle rådgivningspåbud medfører, at virksomheden tildeles den mest negative røde smiley. Denne vil blive offentliggjort, indtil påbuddet er efterkommet €" dog altid i en minimumsperiode på 6 måneder. Det foreslås endvidere, at alle forbud ligeledes offentliggøres med den røde smiley i 6 måneder.

Det nuværende screeningssymbol vil blive udfaset i takt med, at virksomheder, der har modtaget dette symbol, screenes igen.

Det vil som udgangspunkt være emnerne for de problemer, der har udløst afgørelsen fra Arbejdstilsynet, der tænkes offentliggjort, som f.eks. emner inden for støj, ulykkesrisiko, ergonomi, psykisk arbejdsmiljø.

I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger punkt 3.3.

Til § 78 a, stk. 2

Bestemmelsen giver hjemmel til i bekendtgørelse at fastsætte nærmere regler om indhold og form, samt omfang og varighed for offentliggørelse af den enkelte virksomheds arbejdsmiljø ved navns nævnelse.

Bemyndigelsen vil blive udmøntet via den smiley-ordning m.v., som er beskrevet i bemærkningerne til § 78 a, stk. 1.

Det er hensigten, at offentliggørelse af tildelte smiley€™er først og fremmest vil ske på Arbejdstilsynets hjemmeside.

I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger punkt 3.3.

Til nr. 11 (Overskriften til kapitel 13 a )

Overskriften ændres som konsekvens af, at Arbejdsmiljøinstituttet skifter navn til Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Til nr. 12 (§ 80 a)

Bestemmelsen ændres som konsekvens af, at Arbejdsmiljøinstituttet skifter navn til Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og bliver et forskningscenter under Beskæftigelsesministeriet.

I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger punkt 3.8.

Til nr. 13 (§ 82, stk. 1, nr. 1)

Bestemmelsen ændres som følge af, at der tilføjes et nyt stykke i § 21.

Samtidig ændres bestemmelsen som konsekvens af, at de akkrediterede inspektionsorganers indberetningspligt indsættes i § 75, som stk. 3, og lægers indberetningspligt herefter bliver stk. 4.

Til nr. 14 (§ 82, stk. 1, nr. 3)

Bestemmelsen ændres som følge af, at § 77 a deles op i 2 stykker, hvor den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse er indsat i stk. 2.

Til § 2

Til stk. 1

Det foreslås i § 2, stk. 1 , at loven træder i kraft den 1. april 2007.

Til stk. 2

Det foreslås i § 2, stk. 2 , at bekendtgørelse nr. 554 af 17. juni 2004 om brug af rådgivere til løsning af bestemte arbejdsmiljøproblemer (Problempåbud) og bekendtgørelse nr. 553 af 17. juni 2004 om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere for en periode (Periodepåbud), opretholdes, indtil de efter disse bekendtgørelser afgivne påbud er efterkommet, herunder at rådgivningsperioden på 1-2 år er udløbet.

Problem- og periodepåbud, der er udstedt i medfør af ovenstående regler, bevarer således deres gyldighed og behandles efter de hidtil gældende regler i § 77 a i lov nr. 425 af 9. juni 2004, herunder de nævnte bekendtgørelser og administrativ praksis.

Til stk. 3

Forslaget i § 2, stk. 3, indebærer, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til, at der i bekendtgørelse fastsættes en overgangsordning for virksomheder, der i medfør af § 78 a i lov nr. 425 af 9. juni 2004 om arbejdsmiljø var omfattet af de hidtil tildelte symboler efter gældende regler om offentliggørelse af virksomhedernes arbejdsmiljø, jf. bekendtgørelse nr. 1497 af 20. december 2004 om offentliggørelse af virksomhedernes arbejdsmiljø mv. (Smiley-ordning).

Bemyndigelsen tænkes navnlig udmøntet således, at alle virksomheder, der før lovens ikrafttræden er blevet offentliggjort med en grøn smiley, fordi de har erhvervet et arbejdsmiljøcertifikat og har anmodet om at få dette offentliggjort, ved lovens ikrafttræden automatisk vil få tildelt et nyt og særligt anerkendende symbol som erstatning for deres grønne smiley.

Det foreslås, at alle virksomheder, der før lovens ikrafttræden er blevet screenet, beholder det hidtidige screeningssymbol, indtil virksomhederne screenes igen. Såfremt disse virksomheder ønsker en gennemgang efter de nye retningslinjer for screening og dermed mulighed for tildeling af en grøn smiley, vil Arbejdstilsynet screene disse virksomheder efter anmodning fra den enkelte virksomhed. Denne screening udføres uafhængigt af den sædvanlige screeningskadence.

Som led i overgangsordningen foreslås endvidere, at alle virksomheder, der før lovens ikrafttræden har fået et påbud med frist, herunder periodepåbud, bliver synliggjort med en gul smiley, indtil påbuddet er efterkommet €" uanset påbuddets karakter.