L 9 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring og lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion. (Fællesopkrævning af arbejdsgiverbidrag m.v.).

Fremsat den 5. oktober 2006 af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring og
lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion

(Fællesopkrævning af arbejdsgiverbidrag m.v.)

§ 1

I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 154 af 7. marts 2006, som ændret ved § 4 i lov nr. 404 af 8. maj 2006, foretages følgende ændringer:

1.§ 45 affattes således:

» § 45. Klager over Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings eller Arbejdsmarkedets Tillægspensions afgørelser efter denne lov kan, inden for en frist på 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, indbringes for det i henhold til lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 28 nedsatte ankenævn.«

2. I § 48, stk. 6, indsættes efter 4. pkt.:

»Det samme gælder udgifter til erhvervssygdomme, der overgår sikrede personer, som ikke er omfattet af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.«

3. I § 55 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

» Stk. 2. Bidraget beregnes kvartalsvist på grundlag af indbetalte ATP-bidrag fra virksomheden i en forudgående 3-måneders periode, omregnet til antal fuldtidsstillinger ved anvendelse af de for virksomheden relevante ATP-bidragssatser og ved anvendelse af den for branchen relevante bidragssats, jf. § 58, stk. 2.

Stk. 3. Bidraget opkræves fire gange årligt. Bidraget kan opkræves af Arbejdsmarkedets Tillægspension sammen med andre bidrag, der opkræves fra arbejdsgiverne. De beføjelser, der tilkommer Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring vedrørende opkrævning af bidrag i medfør af denne lov, kan udøves af Arbejdsmarkedets Tillægspension i forbindelse med en fælles opkrævning. Ved forsinket betaling pålægges renter og rykkergebyr efter lov om renter ved forsinket betaling m.v. Restancer for bidrag kan indgå i en fællesopkrævning.«

Stk. 2 - 4 bliver herefter stk. 4 - 6.

4 . Efter § 55, stk. 4, som bliver stk. 6, indsættes som stk. 7:

» Stk. 7. Til brug for beregning, opkrævning og behandling af bidrag som led i en fælles opkrævning, jf. stk. 3, kan der i nødvendigt omfang videregives oplysninger om arbejdsgiveren fra de ordninger, der er omfattet af en fælles opkrævning, til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Denne videregivelse kan ske i elektronisk form.«

5.§ 56, stk. 1, affattes således:

» Stk. 1. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring fastsætter de nærmere regler om beregning af bidrag.«

6.§ 56, stk. 2, affattes således:

» Stk.   2. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelserne for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og Arbejdsmarkedets Tillægspension regler om opkrævning og betaling af bidrag, der indgår i en fælles opkrævning, jf. § 55, stk. 3. Det kan ved disse regler bestemmes, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med betalingen samt eftergive bidrag og renter.«

7.§ 58, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring fastsætter bidragssatserne for hvert kalenderår. Bidragssatserne fastsættes branchevist på grundlag af de forventede udgifter vedrørende den pågældende branche.«

§ 2

I lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf. lovbekendtgørelse nr. 767 af 5. juli 2006 med senere ændringer, foretages følgende ændringer:

1. I § 18, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Den kvartalsvise overførsel finder sted senest den 30. januar, 30. april, 30. juli og 30. oktober.«

2. I § 18 indsættes som stk. 4.:

» Stk. 4. Bidrag kan opkræves sammen med finansieringsbidrag, der af Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræves fra arbejdsgiverne. De beføjelser, der tilkommer Arbejdsgivernes Elevrefusion vedrørende opkrævning af bidrag i medfør af denne lov, kan udøves af Arbejdsmarkedets Tillægspension i forbindelse med en fælles opkrævning. Restancer for bidrag kan indgå i en fælles opkrævning.«

3.§ 20, stk. 1, affattes således:

»Bidrag efter § 18 beregnes kvartalsvis på grundlag af de samlede bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående 3-måneders periode.«

4.§ 20, stk. 2, 4. punktum ophæves.

5.§ 21, stk. 3 affattes således:

» Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med undervisningsministeren og efter indstilling fra bestyrelserne for Arbejdsgivernes Elevrefusion og Arbejdsmarkedets Tillægspension regler om opkrævning og betaling af bidrag, der indgår i en fælles opkrævning, jf. § 18, stk. 4. Det kan ved disse regler bestemmes, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med betalingen samt eftergive bidrag og renter.«

6. I § 21 indsættes som stk. 4:

» Stk. 4. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion fastsætte særlige regler om beregningen af bidraget til Arbejdsgivernes Elevrefusion.«

7.§ 23 ophæves.

8. I § 26 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Til brug for beregning, opkrævning og behandling af bidrag som led i en fælles opkrævning, jf. § 18, stk. 4, kan der i nødvendigt omfang videregives oplysninger om arbejdsgiveren fra de ordninger, der er omfattet af en fælles opkrævning, til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Denne videregivelse kan ske i elektronisk form.«

9.§ 27, affattes således:

»Klager over Arbejdsgivernes Elevrefusions eller Arbejdsmarkedets Tillægspensions afgørelser efter denne lov kan, inden for en frist på 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, indbringes for det i henhold til lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 28 nedsatte ankenævn.«

10. §§ 34 - 37 og § 39 i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion ophæves

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2008, jf. dog stk. 2 - 5.

Stk. 2. Bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring efter § 55, stk. 2 og 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, opkræves første gang med forfaldsdato den 1. juli 2008. Ved beregning af bidrag medtages kun ATP-bidrag, der vedrører beskæftigelse efter lovens ikrafttræden. Det i § 68, stk. 1, første punktum i lov om arbejdsskadesikring fastsatte krav kan fraviges i 2008.

Stk. 3. Bidrag til Arbejdsgivernes Elevrefusion efter § 20, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 3, opkræves første gang med forfaldsdato den 1. juli 2008 på grundlag af indbetalte ATP-bidrag i perioden 13. februar til 22. maj 2008. Herefter beregnes bidrag på grundlag af indbetalte ATP-bidrag i en forudgående 3-måneders periode.

Stk. 4. Det i henhold til lov om arbejdsskadesikring § 45 nedsatte ankenævn nedlægges. Ankenævnet færdigbehandler klager over afgørelser efter de hidtil gældende regler, som er indbragt for nævnet inden ankefristens udløb.

Stk. 5. § 2, nr. 9, træder i kraft den 1. januar 2007. Det i henhold til § 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension nedsatte ankenævn behandler klager over afgørelser truffet af Arbejdsgivernes Elevrefusion, der modtages denne dato eller senere. Det i henhold til den hidtil gældende § 27 i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion nedsatte ankenævn nedlægges med virkning fra den 1. januar 2007, men færdigbehandler klager, der er modtaget senest den 31. december 2006, inden ankefristens udløb.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget er en udmøntning af regeringsgrundlaget, og af regeringens målsætning om at lette virksomhedernes administrative byrder.

Lovforslaget har således til formål at lette virksomhedernes administrative byrder i forbindelse med opkrævning af bidrag til følgende arbejdsgiverfinansierede ordninger:

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

Arbejdsgivernes Elevrefusion

Finansiering af ATP-bidrag ved arbejdsløshed, erhversvsrettet voksen- og efteruddannelse, sygdom og barsel samt finansiering af Lønmodtagernes Garantifond.

Efter gældende regler beregnes bidragene til Arbejdsgivernes Elevrefusion, finansieringsbidraget til Arbejdsmarkedets Tillægspension og til Lønmodtagernes Garantifond på grundlag af virksomhedens indbetaling af ATP-bidrag i en forudgående 3-måneders periode. Bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring beregnes på grundlag af en selvstændig opgørelse af antallet af fuldtidsbeskæftigede sikrede i virksomheden. Bidragene opkræves til forskellige terminer af Arbejdsmarkedets Tillægspension, som administrerer alle ordningerne.

Ifølge forslaget skal bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring ligesom de øvrige arbejdsgiverbidrag beregnes på grundlag af virksomhedens indbetaling af ATP-bidrag, og alle bidragene skal opkræves samlet en gang i kvartalet af Arbejdsmarkedets Tillægspension. Som model for en fællesopkrævning benyttes den eksisterende opkrævning af finansieringsbidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension og til Lønmodtagernes Garantifond, jf. bekendtgørelse nr. 836 af 24. juli 2006 om finansieringsbidrag.

Forslaget vil medføre lettelser i virksomhedernes administration, idet bogføring, kontrol og indbetaling kun skal foretages en gang i kvartalet på grundlag af ATP-bidragene.

En yderligere lettelse kan opnås på sigt ved brug af data fra indkomstregistret, jf. lov nr. 403 af 8. maj 2006 om et indkomstregister, som blandt andet indeholder oplysninger om arbejdsgivernes indberettede ATP-bidrag. Oplysninger fra dette register vil kunne udgøre beregningsgrundlaget for ATP-bidraget, og dermed for beregning af de her omhandlede arbejdsgiverbidrag i øvrigt.

2. Gældende regler i hovedtræk

2.1 Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES)

Beregning af bidragets størrelse

Enhver, der antages til arbejde i Danmark, er sikret mod følgerne af arbejdsskade i medfør af lov om arbejdsskadesikring. Som arbejdsskade anses arbejdsulykker og erhvervssygdomme. Arbejdsgiveren skal sikre den ansatte ved tegning af forsikring for arbejdsulykker i et forsikringsselskab og ved tilmelding til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Sikringspligtig arbejdsgiver er den arbejdsgiver i hvis tjeneste ulykken eller den skadelige påvirkning er sket. I koncerner, staten og kommunerne er den sikringspligtige arbejdsgiver den juridiske person, filial, datterselskab, styrelse eller institution, der har rådighed over den ansatte. Den sikringspligtige arbejdsgiver for vikarer er den arbejdsgiver, der bruger vikaren i sin virksomhed.

Sikringspligten gælder også ulønnet arbejdskraft, dog ikke medhjælp i privat husholdning og privat tjeneste af indtil 400 timer årligt. For sådan medhjælp er der ikke sikringspligt, og udgifter til erstatning fordeles på samtlige forsikringsselskaber for så vidt angår ulykker. For så vidt angår erhvervssygdomme henføres udgifterne til den relevante branche.

Selvstændige erhvervsdrivende, herunder medarbejdende ægtefæller, kan sikre sig frivilligt ved tilmelding til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, og vil da blive opkrævet bidrag på samme måde som arbejdsgiverne.

Bidragets størrelse for den enkelte virksomhed beror på branchetilhørsforholdet (risikovurderingen) samt antallet af fuldtidsansatte sikrede (lineært beregnet), idet deltidsstillinger omregnes til fuldtidsstillinger. Bidraget er fremadrettet og dækker risikoen i det kommende sikringsår.

Bidraget for det kommende sikringsår opkræves i december måned på grundlag af virksomhedens opgørelse af antal fuldtidsansatte i det foregående år. Bidraget skal betales senest den 20. januar. Der udsendes reguleringsskemaer samtidigt med opkrævningen, således, at der kan ske en regulering ved ændringer i antallet af ansatte. Arbejdsmarkedets Tillægspension varetager med hjemmel i lov om arbejdsskadesikring den daglige administration af sikringsordningen.

Ved forsinket betaling kan arbejdsgiveren pålægges renter i medfør af lov om renter ved forsinket betaling m.v. samt rykkergebyr. Størrelsen af rykkergebyret fastsættes af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, jf. lovens § 56.

2.2 Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER)

Alle arbejdsgivere, der er omfattet af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, betaler bidrag til Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER). Enkelte institutioner er undtaget. Der opkræves to bidrag, der beregnes på grundlag af virksomhedens antal ansatte. Bidragene opkræves samlet som ét bidrag og består af et bidrag på 1.090 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget til de ordninger, der administreres og finansieres af AER, og 530 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget til finansiering af godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. AER-bidraget beregnes kvartalsvis i forhold til antallet af fuldtidsbeskæftigede i en forudgående 3-måneders periode. Antallet af fuldtidsbeskæftigede opgøres svarende til det fra arbejdsgiverne modtagne ATP-bidrag i en forudgående 3-måneders periode.

Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), der efter loven administrerer Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER), opkræver bidrag til AER.

AER-bidraget for et givet kalenderår opkræves - bortset fra hos virksomheder, der skal betale AER-bidrag for mindre end 4 ansatte - fire gange årligt med forfaldsdage den 1. marts, 1. juni, 1. september og 1. december.

2.3 Finansieringsbidrag (FIB)

Private arbejdsgivere, der er moms- eller lønsumsregistreret, skal betale bidrag til finansiering af Lønmodtagernes Garantifond og til finansiering af tillægspension for personer omfattet af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge samt lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Bidragspligten gælder også private arbejdsgivere i Grønland og på Færøerne, der indbetaler ATP-bidrag for de ansatte, selv om registreringskravet ikke er opfyldt.

De nærmere regler om finansieringsbidrag findes i bekendtgørelse nr. 836 af 24. juli 2006 om finansieringsbidrag.

Bidragene beregnes på grundlag af de af arbejdsgiverne indbetalte ATP-bidrag, og opkræves samlet af Arbejdsmarkedets Tillægspension en gang i kvartalet.

3. Lovforslagets hovedpunkter

Der er to hovedpunkter i lovforslaget:

1) indførelse af en fællesopkrævning, hvor bidragene til Arbejdsgivernes Elevrefusion, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og finansieringsbidragene til Lønmodtagernes Garantifond samt til Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræves samlet én gang i kvartalet

2) en ændring af reglerne om beregning af bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, således at antallet af fuldtidsansatte opgøres på grundlag af virksomhedens indbetaling af ATP-bidrag i en forudgående 3-måneders periode.

Derved opnås, at alle bidragene beregnes på samme grundlag og opkræves samlet.

3.1 Fællesopkrævning

Fællesopkrævningen varetages af Arbejdsmarkedets Tillægspension, som allerede varetager opkrævning af finansieringsbidragene til Lønmodtagernes Garantifond og til Arbejdsmarkedets Tillægspension for personer omfattet af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge samt lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Arbejdsmarkedets Tillægspension får i forbindelse med fællesopkrævningen tillagt de samme beføjelser som Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og Arbejdsgivernes Elevrefusion.

Samtidigt foreslås, at klager over beregning og opkrævning af bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og til Arbejdsgivernes Elevrefusion samt klager over udbetaling af ydelser fra Arbejdsgivernes Elevrefusion kan indbringes for ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension som derved bliver fælles klageinstans for alle ordningerne. Ankenævnet for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og ankenævnet for Arbejdsgivernes Elevrefusion nedlægges.

3.2 Beregning af bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring på grundlag af ATP-indbetalingerne

Det foreslås, at ATP-indbetalingerne skal være grundlag for beregning af antallet af fuldtidsbeskæftigede i virksomheden. Dette er nødvendigt for at bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan indgå i en fællesopkrævning med de øvrige arbejdsgiverbidrag, idet de øvrige bidrag også beregnes på grundlag af arbejdsgivernes indbetaling af ATP-bidrag.

I følge forslaget skal arbejdsgivernes indberetning af antallet af fuldtidsansatte i virksomhederne afskaffes, og antallet af fuldtidsansatte skal i stedet opgøres på grundlag af arbejdsgiverens indbetalinger af ATP-bidrag i en forudgående 3-måners periode. Indbetalingerne af ATP-bidrag sker efter en »trappemodel«, jf. lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 15. Det er Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, der foretager opgørelsen. Den sikringspligtige arbejdsgiver skal oplyse CVR- og SE-nummer ved indbetalingen af ATP-bidrag. På dette grundlag kan Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring foretage en korrekt branchehenføring af virksomheden.

Derved opnås den maksimale administrative besparelse for arbejdsgiverne samtidigt med at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan foretage en korrekt bidragsfastsættelse i forhold til den enkelte arbejdsgiver.

3.3 Andre konsekvenser for bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

En overgang til beregning af bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring på grundlag af ATP-indbetalingerne vil derudover have betydning for:

€" en forøgelse af det samlede provenu med ca. 3,5 pct.

€" forskydninger i bidragets størrelse for visse virksomheder

€" sikring af ulønnet arbejdskraft m.v.

Forøgelse af det samlede provenu

Beskæftigelsen opgjort på grundlag af ATP-indbetalingerne er 3-4 pct. højere end beskæftigelsen opgjort efter arbejdsgivernes indberetninger efter de gældende regler, og det samlede provenu til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring forøges derfor med 3-4 pct. Da Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring ikke må opkræve mere end det, der medgår til dækning af udgifterne til erstatning og administration, jf. lovens § 58, stk. 3, vil dette udløse en tilsvarende generel nedsættelse af bidragssatserne.

En ændring af beregningsgrundlaget for bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring til at følge ATP-indbetalingen vil ikke ændre på det grundlæggende princip om, at ordningen skal hvile i sig selv. Det samlede provenu, der skal opkræves fra virksomhederne, er uafhængigt af beregningsmetoden. Den foreslåede ændring er også provenuneutral indenfor de enkelte branchegrupper.

Forskydninger i bidragets størrelse for visse arbejdsgivere

ATP-beregningsmodellen er et mindre fintmasket beregningsgrundlag end den time for time opgørelse, der efter gældende lov anvendes af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Efter ATP-modellen opgøres beskæftigelsen på grundlag af de indbetalte ATP-bidrag sat i forhold til bidragstypen (A-, B-, C- eller D-bidrag) og i forhold til ATP´s timeintervaller (trappemodellen).

Timeintervallerne er:

Under 9 timer/uge: Intet bidrag

Fra 9 til og med 17 timer /uge: 1/3 bidrag

Fra 18 til og med 26 timer/uge: 2/3 bidrag

Fra og med 27 timer/uge: Fuldt bidrag.

Dette medfører forskydninger af bidragene for virksomheder med mange deltidsansatte.

Virksomheder, der udelukkende har fuldtidsansatte eller mange fuldtidsansatte og en lille andel af deltidsansatte, vil opleve et fald i AES-betalingen som følge af det generelle fald i bidragssatserne, mens virksomheder, som har mange deltidsansatte, kun i meget få tilfælde vil opleve bidragsstigninger på over 10 pct. som følge af overgangen til beregning på grundlag af ATP-indbetalingerne.

Som eksempel vil en virksomhed med 10 ansatte, der hver arbejder 18,5 timer ugentligt, efter nugældende regler skulle betale bidrag svarende til 5,00 fuldtidsansatte (185 : 37 timer). Efter forslaget skal virksomheden betale for 6,67 fuldtidsansatte, idet der for de 10 ansatte indbetales 10 x 2/3 ATP-bidrag svarende til 429,00 kr., der divideres med ATP-ugebidraget for en fuldtidsansat på 64,35 kr.

Omvendt vil en virksomhed med 10 ansatte, der arbejder hver 17 timer ugentligt efter nugældende regler skulle betale bidrag svarende til 4,59 fuldtidsansatte (170 : 37 timer). Efter forslaget skal virksomheden betale for 3,33 fuldtidsansatte, idet der for de 10 ansatte indbetales 10 x 1/3 ATP-bidrag, svarende til 214,50 kr., der divideres med ATP-ugebidraget for en fuldtidsansat på 64,35 kr.

En virksomhed med 5 ansatte, der hver arbejder 18,5 timer ugentlig, og 5 ansatte, der hver arbejder 17 timer ugentlig, vil efter nugældende regler skulle betale bidrag svarende til 4,80 fuldtidsansatte (177,5 : 37 timer). Efter forslaget skal virksomheden betale for 5,00 fuldtidsansatte, idet der for de 5 ansatte på 18,5 timer indbetales 5 x 2/3 ATP-bidrag svarende til 214,50 kr. og for de 5 ansatte på 17 timer indbetales 5 x 1/3 ATP-bidrag svarende til 107,25 kr. Det samlede ATP-bidrag på 321,75 kr. divideres med ATP-ugebidraget for en fuldtidsansat på 64,35 kr.

Sikring af ulønnet arbejdskraft m.v.

ATP-indbetalingerne omfatter kun lønmodtagere i alderen 16-66 år, som arbejder mindst 9 timer ugentligt, mens AES-bidragspligten omfatter alle, der er ansat til at arbejde, uanset arbejdets omfang, og uanset om arbejdet er lønnet eller ulønnet. Det foreslås i § 1, nr. 2, at sikringen af denne personkreds finansieres via de bidragspligtige arbejdsgivere. Der er tale om et ubetydeligt antal sikrede, som især udfører ulønnet arbejde i foreninger. Der opkræves ikke ATP-bidrag for ulønnet arbejdskraft, idet ATP sidestiller ulønnet arbejde med ikke-erhvervsmæssig beskæftigelse. Der henvises herom til de særlige bemærkninger til § 1, nr. 2.

3.4 Restancer

Den gældende bestemmelse i lov om arbejdsskadesikring, § 56, stk. 2 om renter ved for sen betaling, foreslås bibeholdt i princippet, idet en ændring til det, der gælder for de øvrige arbejdsgiverbidrag (»ATP-rentesatsen«) vil medføre en stigning i udgifterne for virksomheder, som er i restance, hvilket skønnes at være i modstrid med skattestoppet. Den gældende regel henviser til § 5 i lov om renter ved forsinket betaling m.v., som fastsætter renten ved forsinket betaling til Nationalbankens udlånsrente pr. 1. januar og 1. juli med et tillæg af 7 pct. Udlånsrenten er 3 pct. og morarenten er derfor 10 pct. pr. år. Rentesatsen er for de øvrige ordninger 1½ pct. pr. måned, svarende til 18 pct. pr. år.

Det foreslås dog at erstatte reglen i § 56, stk. 1, om at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan opkræve et ekspeditionsgebyr ved påkrav for manglende betaling, med en generel henvisning til lov om renter ved forsinket betaling m.v. Derved kan Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring/ Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræve et rykkergebyr med henvisning til morarentelovens § 9b.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget medfører ikke udgifter for det offentlige, men administrative besparelser for de offentlige arbejdsgivere. Besparelsen skønnes i forhold til bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring at udgøre 22 millioner for de offentlige arbejdsgivere.

Besparelserne opnås i hovedsagen ved administrative lettelser i forbindelse med, at den årlige opgørelse og indberetning til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring bortfalder.

Ændringen vil i forhold til bidraget til Arbejdsgivernes Elevrefusion medføre den administrative lettelse for stat, amter og kommuner, at de ikke længere skal foretage beregning af AER-bidraget, men at beregning og opkrævning foretages af ATP.

Skønnet beror på den i 2003 foretagne AMVAB-måling på Beskæftigelsesministeriets område vedrørende de administrative omkostninger ved indberetning til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, og er behæftet med betydelig usikkerhed, idet AMVAB-målingen kun vedrører private erhvervsvirksomheder. Skønnet medtager ikke de økonomiske konsekvenser af, at bidraget til Arbejdsgivernes Elevrefusion indgår i en fælles opkrævning, jf. forslagets § 2. Dette vil medføre en yderligere besparelse.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Omlægningen indebærer administrative forenklinger for arbejdsgiverne og for Arbejdsmarkedets Tillægspension€™s administration af bidragsordningerne.

Forslaget om en fællesopkrævning betyder, at virksomhederne får én fælles opkrævning én gang i kvartalet, hvor bidraget til Arbejdsgivernes Elevrefusion, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og finansieringsbidragene (FIB-ordningen) vil indgå. De forskellige bidrag vil fortsat være specificeret i opkrævningen, men virksomhederne får kun tilsendt én opkrævning.

En harmonisering af betalingstidspunkterne vil lette virksomhedernes administration, idet bogføring, kontrol og indbetaling kun skal foretages én gang i kvartalet i modsætning til i dag, hvor bidragene skal håndteres selvstændigt på forskellige tidspunkter.

Besparelsen skønnes at udgøre 45 millioner kroner. Skønnet beror på den i 2003 foretagne AMVAB-måling på Beskæftigelsesministeriets område vedrørende de administrative omkostninger ved indberetning til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, og er behæftet med betydelig usikkerhed. Skønnet medtager ikke de økonomiske konsekvenser af, at bidraget til Arbejdsgivernes Elevrefusion indgår i en fælles opkrævning, jf. forslagets § 2. Dette vil medføre en yderligere besparelse.

De øvrige konsekvenser af forslaget vedrørende Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, jf. forslagets § 1, er beskrevet nedenfor i afsnit 5.1, og de øvrige konsekvenser af forslaget vedrørende Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf. forslagets § 2, er beskrevet i afsnit 5.2.

5. 1 Overgangs- og tilpasningsproblemer for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Visse persongrupper er ATP-sikret, men ikke arbejdsskadesikret. De figurerer således i virksomhedens ATP-indbetalinger, som derved bliver misvisende i forhold til AES-bidragspligten. Det gælder medarbejdende ægtefæller, som ikke har sikret sig frivilligt, værnepligtige og folketingsmedlemmer. Værnepligtige er arbejdsskadesikret efter en statslig særordning, mens folketingsmedlemmer ikke er arbejdsskadesikret. Dette problem kan løses ved at der benyttes særlige SE-numre for de pågældende grupper. Det er nødvendigt for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring/Arbejdsmarkedets Tillægspension at benytte hjemmelen i lov om arbejdsskadesikring § 55, stk. 3 €" som ved forslaget bliver til § 55, stk. 5 €" til at forlange oplysninger fra de sikringspligtige arbejdsgivere om SE-nummer. Dette oplysningskrav svarer til oplysningskravet i bekendtgørelsen om Arbejdsmarkedets Tillægspension, § 1.

Pligten til at indbetale ATP-bidrag og pligten til at indbetale AES-bidrag kan påhvile forskellige arbejdsgivere. Det gælder i forhold til koncerner, kommuner og vikarbureauer, hvor moderselskabet/kommunen eller vikarbureauet indbetaler ATP-bidrag, men hvor AES-bidragspligten påhviler datterselskabet/den underliggende institution eller brugervirksomheden. Problemet kan løses ved at datterselskaber og underliggende institutioner indbetaler ATP-bidrag på egne SE-numre og at vikarbureauet indsender oplysninger om fordelingen af vikarer på brugervirksomheder. Der er hjemmel i lovens § 55, stk. 3 til at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan kræve de oplysninger, der er nødvendige for fastsættelse af bidrag efter loven. Fremgangsmåden til fremskaffelse af de nødvendige oplysninger er den samme som nævnt ovenfor.

Arbejdstagere, der er hjemmehørende i Grønland, har ikke rettigheder efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, men er sikret i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (dog ikke arbejdstagere omfattet af gruppeforsikringen, jf. Anordning om ikrafttræden af lov om sikring mod følger af arbejdsskade i Grønland, § 62). Der er dermed ikke ATP-indbetalinger, som kan danne grundlag for AES-bidraget for så vidt angår grønlandske arbejdstagere. Det vil derfor være nødvendigt at opretholde den hidtidige indberetning fra arbejdsgiverne til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring for arbejdstagere i Grønland.

Arbejdsmiljøbidrag og søfarende. Sammen med AES-bidraget opkræves et bidrag til Arbejdsmiljørådets virksomhed i medfør af arbejdsmiljølovens § 68 og arbejdsskadelovens § 58, stk. 4. Da arbejdsmiljøloven ikke gælder for søfarende, må der ikke opkræves arbejdsmiljøbidrag i forhold til søfarende. Problemet kan løses ved særlige oplysninger fra rederierne om antallet af sejlende henholdsvis landarbejdende ansatte.

Bidragsunderskud for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Ved overgang til beregning af bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring på grundlag af ATP-indbetalingerne i en forudgående 3-måneders periode, sker der en ændring fra årsvist fremadrettet opkrævning til kvartalsvist bagudrettet opkrævning. Ifølge forslagets § 3 om ikrafttrædelse af lovændringerne skal første opkrævning efter den nye ordning ske pr. 1. juli 2008. Der opstår derved et bidragsunderskud på halvdelen af det samlede årsbidrag for perioden januar til juli 2008.

Udbetalingerne er imidlertid de samme som hidtil. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal skønsmæssigt bruge 600 til 800 millioner kroner til erstatningsudbetalinger i første halvdel af 2008.

Næsten alle udbetalinger i 1. halvår af 2008 vedrører skader, som er anmeldt i 2007 eller tidligere. De forventede fremtidige udbetalinger vedrørende skader, som er anmeldt i 2007 eller tidligere, er afdækket med hensættelser pr. 31. december 2007. Udbetalingerne i 1. halvår 2008 finansieres som sædvanligt ved træk på hensættelserne, som pr. 31. december 2007 forventes at udgøre over 4 milliarder kroner.

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring ville normalt ved udgangen af juni måned 2008 have foretaget hensættelser for de skader, som er anmeldt i 1. halvår 2008, og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring ville have købt aktier og obligationer, som modsvarer værdien af disse hensættelser. Da der ikke foretages indbetalinger til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring i 1. halvår 2008, vil Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring muligvis ikke være i stand til at købe aktiver i samme takt, som hensættelserne for skader anmeldt i 2008 bygges op.

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring vil derfor i 2008 muligvis ikke fuldtud kunne leve op til kravet i arbejdsskadesikringslovens § 68, hvorefter Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring til enhver tid skal have aktiver omfattet af § 69 til en samlet værdi, der mindst modsvarer størrelsen af de samlede hensættelser. Det foreslås derfor, at dette krav kan fraviges i hele 2008, jf. forslaget til § 3, stk. 2, sidste punktum.

Der er tale om en tidsmæssig forskydning af indbetalingerne, som kan medføre en senere opbygning af aktiver og dermed færre indtægter af investeringsvirksomhed. Dette vil i givet fald blive indregnet i opkrævningerne af bidrag fra arbejdsgiverne vedrørende 2008. Det vil sige i opkrævningerne 1. juli og 1. oktober 2008 samt 1. januar og 1. april 2009.

For at kunne leve op til det omtalte krav i arbejdsskadesikringslovens § 68 fra og med januar 2009 og for at kompensere for de lavere indtægter af investeringsvirksomhed, kan det blive nødvendigt at opkræve det manglende beløb i 2008. En pessimistisk vurdering viser, at det kan blive nødvendigt at opkræve ca. 240 mio. ekstra fra 1. juli 2008 til 1. juli 2009. Dette beløb skal fordeles på ca. 2 mio. fuldtidsbeskæftigede og giver i gennemsnit 120 kr. ekstra pr. fuldtidsbeskæftiget, eller 30 kr. ekstra pr. fuldtidsbeskæftiget i kvartalet. Dette skal sammenholdes med, at arbejdsgiverne i 2008 kun indbetaler for to kvartaler.

Der er ingen risiko for soliditeten i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring eller for udbetaling af erstatninger til de berettigede tilskadekomne ved at benytte den beskrevne metode.

5.2 Overgangs- og tilpasningsproblemer for Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER)

Ved harmoniseringen af betalingstidspunkterne og beregningsperioderne vil Arbejdsgivernes Elevrefusion opleve et årligt rentetab som følge af, at arbejdsgivernes indbetalingsterminer falder en måned senere end hidtil. AER skønner, at rentetabet beløber sig til ca. 3,4 mio. kr. årligt. Dette beløb skal ses i forhold til AER€™s samlede indtægter i 2006 på ca. 3,2 mia. kroner. Arbejdsgiverne vil samlet set opnå en tilsvarende rentegevinst. Ændringen vil derudover medføre den administrative lettelse for stat, amter og kommuner, at de ikke længere skal foretage beregning af bidraget, men at beregning og opkrævning foretages af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

6. Andre konsekvenser af lovforslaget

6.1 Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

6.2 Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6.3. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Skema 1: Lovforslagets konsekvenser i hovedtræk

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

§ 1

Til nr. 1.

Bestemmelsen afløser gældende lovs § 45. Ved lovens § 45 oprettedes med virkning fra 1. januar 1999 et ankenævn for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Nævnet er placeret i Ankestyrelsen. Ved forslagets § 1, nr. 1 ændres klageadgangen, således at klager over afgørelser fra Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring efter loven kan indbringes for det i henhold til lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, § 28 nedsatte ankenævn. Samtidigt nedlægges Ankenævnet for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, som dog færdigbehandler klager over afgørelser truffet efter hidtil gældende regler, jf. forslagets § 3, stk. 4. Ændringen i ankeadgangen gælder også anke over afgørelser fra Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf. forslagets § 2, nr. 9. Formålet med ændringen er at samle behandlingen af klager over afgørelser fra Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og fra Arbejdsgivernes Elevrefusion i et enkelt nævn. Ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræver ikke gebyr for klagesagsbehandlingen i modsætning til Ankenævnet for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og Ankenævnet for Arbejdsgivernes Elevrefusion, hvor gebyret udgør henholdsvis 500 kroner og 300 kroner, dog med tilbagebetaling, hvis klageren får helt eller delvist medhold.

Til nr. 2.

Bestemmelsen er ny. Ved bestemmelsen gives der lovhjemmel til at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan afholde udgifter til erstatning til personer, som er arbejdsskadesikret, men som ikke er omfattet af ATP-ordningen. Erstatningerne afholdes af de samlede indbetalinger til den branchegruppe, som ifølge Arbejdsskadestyrelsens afgørelse skal anvendes i det konkrete tilfælde. Det foreslås, at den allerede eksisterende ordning i medfør af lovens § 48, stk. 6, hvorefter der ikke er sikringspligt for medhjælp i privat husholdning eller privat tjeneste under 400 timer årligt, udvides til at omfatte disse personer.

Det drejer sig om arbejdstagere, der arbejder under 9 timer om ugen og arbejdstagere under 16 år eller over 66 år samt om personer, der udfører ulønnet, men sikret, arbejde.

Antallet af personer, der udfører ulønnet, men sikret arbejde, er ukendt, men skønnes at være ubetydeligt, idet det er en forudsætning for at være arbejdsskadesikret, at de pågældende faktisk udfører et arbejde, der ellers skulle være udført af betalt arbejdskraft. Der er typisk tale om en ekstraordinær arbejdsindsats for en forening, som den pågældende selv er medlem af. Det bemærkes, at sædvanlige foreningsaktiviteter ikke er sikret arbejde.

Til nr. 3

I § 1, nr. 3 foreslås de for fællesopkrævningen nødvendige ændringer af lovens § 55 indsat efter stk. 1 som nye stykker. Bestemmelserne er nye. Ved de foreslåede ændringer skabes der lovhjemmel for, at arbejdsgivernes bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan beregnes på grundlag af ATP-indbetalingerne og opkræves en gang i kvartalet sammen med de øvrige arbejdsgiverbidrag.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3, for så vidt angår konsekvenserne af en omlægning til ATPs »trappemodel«.

Ifølge lov om arbejdsskadesikring § 56, stk. 2 skal den bidragspligtige betale renter efter lov om renter ved forsinket betaling m.v. Ifølge § 56, stk. 1 kan Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring opkræve et ekspeditionsgebyr ved påkrav for sent betalte bidrag. Disse regler foreslås opretholdt i princippet, men forenklet ved en henvisning til lov om renter ved forsinket betaling m.v., som giver hjemmel for både rentetilskrivning og rykkergebyr.

Til nr. 4

Bestemmelsen i nr. 4 er ny. Med henblik på at opnå den størst mulige administrative besparelse for arbejdsgiverne foreslås det at give mulighed for videregivelse af oplysninger fra de ordninger, der er omfattet af fællesopkrævningen, til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det drejer sig om oplysninger, som allerede er indhentet fra arbejdsgiverne med hjemmel i lovgivningen om de omfattede ordninger. Videregivelsen er primært tænkt anvendt på oplysninger, der tilgår én af ordningerne om f.eks. arbejdsgiverens status (ophør, flytning, nyt telefonnummer, død, betalingsstandsning, konkurs osv.), oplysninger om beløb, der kan anvendes til modregning i udbetalinger, eller meddelelser fra arbejdsgiver om særlige ønsker om fordelingen af en indbetaling, der ikke dækker alle ordninger fuldtud.

En tilsvarende bestemmelse indsættes i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf. forslagets § 2, nr. 8.

Til nr. 5

Bestemmelsen afløser gældende lovs § 56, stk. 1. Det er efter forslaget Arbejdsmarkedets Tillægspension, der skal opkræve bidragene, mens Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring fortsat skal beregne bidragenes størrelse. Der er derfor fortsat behov for en hjemmel til at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring som hidtil kan fastsætte regler i en selvstændig bekendtgørelse om beregningen af bidragene. Beregningen sker på grundlag af en risikovurdering (branchehenføring) af virksomhederne og på grundlag af antallet af fuldtidsstillinger i virksomheden. Opgørelsen af antallet af fuldtidsstillinger skal ifølge forslagets nr. 3 foretages på grundlag af ATP-indbetalingerne i forhold til de for virksomheden relevante ATP-bidragssatser, som omregnes til antal fuldtidsstillinger. Forslaget giver hjemmel til at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan fastsætte de nærmere regler herom i en bekendtgørelse som erstatter den gældende bekendtgørelse nr. 1071 af 11. december 2003.

Til nr. 6

Forslagets § 1, nr. 6 skal sammenholdes med forslagets § 2, nr. 5. Der foreslås i disse bestemmelser indsat en hjemmel i lov om arbejdsskadesikring og i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion til at beskæftigelsesministeren kan udstede en bekendtgørelse med regler om fællesopkrævning af bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og til Arbejdsgivernes Elevrefusion.

Til nr. 7

Bestemmelsen afløser den nugældende § 58, stk. 2. Med den foreslåede affattelse af § 58, stk. 2 sammenholdt med den foreslåede affattelse af § 55, stk. 2, jf. forslagets § 1, nr. 3, bliver det tydeliggjort, hvordan den enkelte virksomheds bidrag fastsættes. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring udarbejder for hvert kalenderår de generelle bidragssatser for branchegrupperne (»tariffen«), jf. den foreslåede afattelse af § 58, stk. 2. Den enkelte virksomheds bidrag fastsættes med udgangspunkt i en branchehenføring, sammenholdt med antallet af fuldtidsansatte i virksomheden, jf. den foreslåede affattelse af § 55, stk. 2.

§ 2

Til nr. 1

Det foreslås, at datoerne for overførsel af VEU-midler til Undervisningsministeriet præciseres i loven. VEU-midler er bidrag, som arbejdsgiverne indbetaler efter lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion § 18, stk. 2 til hel eller delvis finansiering af godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Baggrunden er, at det er af stor betydning for Undervisningsministeriet, at indbetalingerne kan blive bogført på det korrekte finansår, således at periodiseringsproblemer undgås. Ved overgangen til fælles opkrævning af arbejdsgiverbidrag forskydes datoerne for overførsel af midlerne til Undervisningsministeriet ca. to uger frem i tid i forhold til gældende administrativ praksis, jf. nedenstående tabel:

Efter de nu gældende regler forfalder bidragene til Arbejdsgivernes Elevrefusion for de private arbejdsgivere den 1. marts, 1. juni, 1. september og 1. december med sidste rettidige betalingsdag den 14. i forfaldsmåneden. VEU-midlerne overføres til Undervisningsministeriet ca. 1 måned efter sidste rettidige betalingsdag. I fællesopkrævningen forskydes forfaldsdatoerne for alle arbejdsgivere med 1 måned til 1.4, 1.7, 1.10 og 1.1. med sidste rettidige betalingsdag den 14. i forfaldsmåneden, dog den 20. i januar. Det er derfor aftalt, at AER overfører VEU-midlerne til Undervisningsministeriet hvert kvartal ca. 2 uger efter de nye sidste rettidige betalingsdatoer.

Til nr. 2

Forslaget muliggør, at bidraget til Arbejdsgivernes Elevrefusion indgår i en fælles opkrævning, der administreres af Arbejdsmarkedets Tillægspension. Andet punktum præciserer, at alle beføjelser i tilknytning til opkrævningen af bidraget, for eksempel udsendelse af rykkere, beslutning om anvendelse af udpantningsretten og indgivelse af fogedbegæringer, kan varetages af Arbejdsmarkedets Tillægspension, som også sikrer en korrekt fordeling af de indkomne bidrag mellem de ordninger, der deltager i fællesopkrævningen, herunder i de situationer, hvor arbejdsgiveren ikke indbetaler hele bidraget.

Til nr. 3

Der er tale om en sproglig ændring i overensstemmelse med affattelsen af den tilsvarende bestemmelse vedrørende bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, jf. forslagets § 1, nr. 3.

Den i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion § 21, stk. 1 indeholdte henvisning til ATP-lovens § 2 a kan udgå, da der ikke længere betales dobbelt ATP-bidrag af sygedagpenge under de første 2 ugers sygdom (arbejdsgiverperioden) for de medarbejdere, der ikke modtager løn under sygdom.

Til nr. 4

Det foreslås, at henvisningen til, hvilken periode beskæftigelsen skal vedrøre, udgår, da der ikke længere forekommer ATP-bidrag vedrørende beskæftigelsen før 1. april 1991. Der er tale om en overgangsbestemmelse ved genindførelsen af det direkte arbejdsgiverbidrag i 1991. Formålet med den tidsmæssige afgrænsning var, at ATP-indbetalinger, der vedrørte tiden inden bidragets genindførelse, ikke skulle tages med i beregningsgrundlaget. Bestemmelsen er overflødig nu, da der ikke kan tænkes efter den 1. januar 2008 at blive indbetalt ATP-bidrag, der vedrører beskæftigelsen før den 1. april 1991 eller for den sags skyld 1. oktober 1992, jf. § 36, stk. 2, der også foreslås ophævet.

Til nr. 5

Forslagets § 2, nr. 5 skal sammenholdes med forslagets § 1, nr. 6. Det forudsættes, at der udarbejdes en egentlig fællesopkrævningsbekendtgørelse. Det foreslås, at beskæftigelsesministeren får ansvaret for udstedelsen af bekendtgørelsen, men således at bekendtgørelsen udstedes efter forhandling med undervisningsministeren og efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion, som har den nødvendige specialviden.

Til nr. 6

Der tænkes især på reglerne om fradrag for første ansatte, fradraget for hver 50. ansatte og fradraget for elever, der er særegne for AER-ordningen.

Til nr. 7

Bestemmelsen foreslås ophævet, da den er overflødig, idet der i bemyndigelsen i § 21, stk. 3 og 4, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 5 og 6, også findes hjemmel til udstedelse af særlige regler om beregning, opkrævning og betaling af bidrag for enkelte arbejdsgivere eller grupper af arbejdsgivere, herunder hjemmel for de i dag eksisterende særregler om håndtering af ATP-bidrag indbetalt med A-, B-, C- eller D-bidraget.

Til nr. 8

Forslaget er en konsekvens af etableringen af en fælles opkrævning af bidrag til Arbejdsgivernes Elevrefusion, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og FIB-ordningen. Bestemmelsen medfører, at oplysninger om en arbejdsgiver, der er af betydning for bidragsberegningen og -opkrævningen, og som tilgår en af ordningerne, kan videregives til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Videregivelsen kan ske i elektronisk form. Videregivelsen er primært tænkt anvendt på oplysninger, der tilgår én af ordningerne om f.eks. arbejdsgiverens status (ophør, flytning, nyt telefonnummer, død, betalingsstandsning, konkurs osv.), oplysninger om beløb, der kan anvendes til modregning i udbetalinger, eller meddelelser fra arbejdsgiver om særlige ønsker om fordelingen af en indbetaling, der ikke dækker alle ordninger fuldtud.

Til nr. 9

Som led i forenklingen af administration af arbejdsgiverbidragene foreslås det, at der indføres en fælles klageinstans for de af fællesopkrævningen omfattede arbejdsgiverbidrag.

Klager over afgørelser vedrørende opkrævning af AER-arbejdsgiverbidrag foreslås derfor fremover behandlet af ATP€™s ankenævn.

Vedrørende reglerne om ATP€™s ankenævn, henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 1.

Ud over klager over bidragsopkrævning behandler AER€™s ankenævn klager over afgørelser, som AER træffer vedrørende udbetaling af ydelser.

Da lovforslaget har til formål at lette og forenkle arbejdsgivernes administrative byrder, foreslås som led heri, at AER€™s ankenævn nedlægges, og at alle klager over AER€™s afgørelse henlægges til ATP€™s ankenævn med virkning fra 1. januar 2007. Denne dato er valgt af hensyn til den nuværende bemanding i sekretariet for Ankenævnet for Arbejdsgivernes Elevrefusion. En overgang af sagerne pr. 1. januar 2007 sikrer en smidig overgang til den nye ankeinstans.

Det bliver samtidigt gebyrfrit at klage over afgørelser fra Arbejdsgivernes Elevrefusion, da Ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke opkræver gebyr for ankesagsbehandlingen.

I 2004 behandlede AER€™s ankenævn i alt 18 sager, og i 2005 blev der behandlet 5 sager. I 2006 er der i første halvår indgivet 7 klager.

Udgifterne til varetagelsen af sekretariatsfunktionen og udgifterne i øvrigt for ankenævnet vil uændret blive dækket af Arbejdsgivernes Elevrefusion.

Til nr. 10

§§ 34 €" 37 samt § 39 i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion er ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser til tidligere love, som har mistet deres betydning.

§ 3

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. januar 2008, og at der opkræves bidrag efter de nye regler første gang den 1. juli 2008.

Det betyder for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, at der opstår et bidragsunderskud på halvdelen af det samlede årsbidrag.

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring vil derfor i 2008 muligvis ikke fuldtud kunne leve op til kravet i arbejdsskadesikringslovens § 68, hvorefter AES til enhver tid skal have aktiver omfattet af § 69 til en samlet værdi, der mindst modsvarer størrelsen af de samlede hensættelser. Det foreslås derfor, at dette krav kan fraviges i hele 2008. Der henvises herom til lovforslagets almindelige bemærkninger punkt. 5.1.

Beregningen af bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, der opkræves den 1. juli 2008, sker på grundlag af modtagne ATP-bidrag i perioden 23. februar til 22. maj 2008. Der medtages ikke ATP-bidrag, der vedrører beskæftigelsen forud for 1. januar 2008.

Beregningen af første bidrag til Arbejdsgivernes Elevrefusion sker på grundlag af modtagne ATP-bidrag i perioden 13. februar til 22. maj 2008. Den første beregningsperiode udvides således med 10-dages perioden 13. €" 22. februar 2008, svarende til den forskydning, der sker i beregningsperioderne i forhold til dem, der gælder for AER i dag.

Restancer for bidrag kan indgå i en fællesopkrævning. Det gælder også restancer vedrørende tiden før lovens ikrafttræden.

Stk. 4 og 5:

Ankenævnet for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og Ankenævnet for Arbejdsgivernes Elevrefusion nedlægges og klagesagerne samles i ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension . For afgørelser fra Arbejdsgivernes Elevrefusion gælder dette med virkning fra 1. januar 2007. Det gælder for beregning, betaling og opkrævning af bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og til Arbejdsgivernes Elevrefusion samt for udbetaling af ydelser fra Arbejdsgivernes Elevrefusion.