Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 8. december 2006
Forslag
til
Lov om ændring af lov om Danmarks
Evalueringsinstitut
(Evalueringer på
folkeskoleområdet og dagtilbudsområdet)
§ 1
I lov om Danmarks Evalueringsinstitut,
jf. lovbekendtgørelse nr. 775 af 10. august 2005, som
ændret ved § 3 i lov nr. 593 af 24. juni 2005, foretages
følgende ændringer:
1. I § 1, stk.
1, ændres »undervisning og uddannelse« til:
»undervisning, uddannelse og læring«.
2. I § 1, stk.
2, indsættes efter
»uddannelsesinstitutioner«: »m.v.«
3. I § 2, stk.
1, indsættes efter »systematiske evalueringer
af«: »læring og«, og efter »jf. dog
stk. 2« indsættes: »og 3«.
4. I § 2
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Evalueringer, der alene
omfatter folkeskoleområdet, gennemføres efter
beslutning fra formandskabet for Rådet for Evaluering og
Kvalitetsudvikling af Folkeskolen. Styrelsen for Evaluering og
Kvalitetsudvikling af Grundskolen fastsætter inden for den
bevilling, der fastsættes på finansloven til styrelsens
virksomhed, en bevilling til instituttets evalueringer efter 1.
pkt.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
5. §
4 affattes således:
Ȥ 4.
Evalueringsinstituttets samlede forslag til det kommende års
evalueringsområder sendes til undervisningsministeren,
ministeren for videnskab, teknologi og udvikling og ministeren for
familie- og forbrugeranliggender til godkendelse for hver sit
område. Dette gælder dog ikke evalueringer efter §
2, stk. 2.
Stk. 2. Instituttet sender inden den 1.
oktober instituttets budget, herunder rammer for den
indtægtsdækkede virksomhed, til
undervisningsministerens godkendelse.«
6. § 5,
stk. 2, nr. 1, affattes således:
»1) 1 medlem, der beskikkes efter
indstilling af og blandt formandskabet for Rådet for
Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen.«
7. I § 5, stk.
2, nr. 2, ændres »Gymnasierådet« til:
»Rådet for de Gymnasiale Uddannelser«.
8. I § 5, stk.
2, indsættes som nr. 6 :
»6) 1 medlem, der beskikkes efter
indstilling af ministeren for familie- og
forbrugeranliggender.«
9. I § 6, stk.
2, indsættes efter »efter indstilling fra
lederen«: »og efter forudgående dialog med de
berørte ministerier, jf. § 4, stk. 1,«.
10. I § 6, stk.
4, ændres »undervisningsministeren« til:
»de berørte ministre, jf. § 4, stk. 1«.
11. I § 6, stk. 5,
ændres »27« til: »28«.
12. I § 6, stk.
5, nr. 4 ,
ændres »4 medlemmer« til: »5
medlemmer«.
13. I § 6, stk.
5, nr. 4, indsættes efter »således at der
er«: »1 repræsentant for
dagtilbudsområdet,«.
14. I § 6, stk. 8,
ændres »Bestyrelsen nedsætter efter indstilling
fra lederen« til: »Bestyrelsen kan efter indstilling
fra lederen nedsætte«.
15. I § 8, stk. 1,
indsættes efter 3. pkt.:
»Evalueringsrapporter vedrørende
folkeskolen, jf. § 2, stk. 2, afleveres samtidig til
formandskabet for Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling
af Folkeskolen.«
16. I § 8, stk. 1, 4.
pkt., der bliver 5. pkt., ændres »§ 2,
stk. 3 og 4,« til: »§ 2, stk. 4 og
5,«.
17. I bilag 1
affattes nr. 46 således:
»46) Lov om produktionsskoler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 785 af 6. juli 2006 med senere
ændringer.«
18. I bilag 1
indsættes som nr. 48 :
»48) Lov om social service, jf.
lovbekendtgørelse nr. 929 af 5. september 2006 med senere
ændringer.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar
2007.