L 63 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet. (Visse tekniske krav til udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester - opfølgning på regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse).

Fremsat den 3. november 2006 af videnskabsministeren (Helge Sander)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om konkurrence- og forbrugerforhold
på telemarkedet

(Visse tekniske krav til udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester - opfølgning på regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse)

§ 1

I lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af 28. juli 2005, som ændret ved § 1 i lov nr. 1427 af 21. december 2005 og § 1 i lov nr. 545 af 8. juni 2006, foretages følgende ændringer:

1. I § 15, stk. 1, indsættes som nyt nummer:

»1) at det tekniske udstyr og de tekniske systemer, udbyderen anvender, er indrettet således, at politiet kan få adgang til oplysninger om teletrafik samt til at foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden i form af historisk teleoplysning og udvidet teleoplysning, jf. lov om rettens pleje kapitel 71 og 74,«.

Nr. 1-5 bliver herefter nr. 2-6.

2. I § 15, stk. 3, ændres »stk. 1, nr. 3» til: »stk. 1, nr. 4«.

3. I § 15, stk. 4, indsættes efter »fremskaffelse af«: » oplysninger om teletrafik samt«.

4. I § 15, stk. 5, ændres »stk. 1, nr. 1-3« til: »stk. 1, nr. 1-4«.

§ 2

Loven træder i kraft den 15. september 2007.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

A. Baggrunden for lovforslaget

Regeringen fremlagde den 16. november 2005 en handlingsplan for terrorbekæmpelse på baggrund af rapporten »Det danske samfunds beredskab og indsats mod terror« fra en tværministeriel arbejdsgruppe nedsat af Statsministeriet.

Ved lov nr. 545 af 8. juni 2006 om ændring af lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, lov om radiofrekvenser og lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold (Opfølgning på regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse) blev der vedtaget nogle ændringer, som gennemfører forskellige anbefalinger i regeringens handlingsplan. Af forarbejderne til den nævnte ændring af lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet (jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, s. 7311 ff.) fremgår det, at der vil blive fremsat et lovforslag om indretning af udstyr og systemer til registrering og opbevaring af historiske oplysninger i oktober 2006. Dette lovforslag gennemfører den del af anbefaling 15 i »Regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse«, som vedrører indretning af udstyr og systemer til registrering og opbevaring af oplysninger om teletrafik, historiske teleoplysninger og udvidede teleoplysninger.

På teleområdet bliver der i handlingsplanen lagt vægt på behovet for at iværksætte et udredningsarbejde i samarbejde med branchen med henblik på afklaring af de tekniske konsekvenser af de forskellige anbefalinger - og i muligt omfang omkostningsskøn. Anbefaling 15 har været behandlet i en teknisk arbejdsgruppe under Videnskabsministeriet med de relevante parter i branchen, Justitsministeriet, Politiets Efterretningstjeneste og IT- og Telestyrelsen. Lovforslaget bygger på dette udredningsarbejde.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 988 af 28. september 2006 om udbydere af elektroniske kommunikationsnets og elektroniske kommunikationstjenesters registrering og opbevaring af oplysninger om teletrafik (logningsbekendtgørelsen), der er udstedt i medfør af retsplejeloven § 786, stk. 4. I denne bekendtgørelse fastlægges omfanget af de oplysninger, der er pligt til at registrere og opbevare.

B. Gældende regler

1. Lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet

I medfør af den nuværende § 15 er udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester forpligtet til at indrette det udstyr og de systemer, udbyderen anvender, så det er muligt for politiet at foretage fremadrettede indgreb i meddelelseshemmeligheden. Med fremadrettede indgreb forstås tilvejebringelse af oplysninger fra det tidspunkt, der fastslås i en retskendelse og fremad.

Pligten er afgrænset til at gælde for udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til slutbrugere som nævnt i § 6, stk. 1, i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, hvorved forstås parter, som på kommercielt grundlag stiller net eller tjenester til rådighed for flere slutbrugere.

Bestemmelsen omfatter ikke anvendelse af it- og efterbehandlingsudstyr til registrering af historisk teleoplysning og udvidet teleoplysning.

2. Persondatabeskyttelse

Persondataloven gælder ifølge lovens § 1 for al behandling af personoplysninger som helt eller delvis foretages ved hjælp af elektronisk databehandling og for ikke elektronisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register. Behandling omfatter enhver form for håndtering af personoplysninger, herunder bl.a. videregivelse.

Lovforslaget ændrer ikke de rettigheder og forpligtelser, der gælder for behandling af personoplysninger, jf. persondataloven eller anden lovgivning, der indeholder regler om beskyttelse af personoplysninger. Dette gælder således også de bestemmelser om beskyttelse af personoplysninger, der er fastsat i telelovgivningen.

Hermed tænkes navnlig på reglerne om behandlingssikkerhed i persondatalovens kapitel 11, samt § 13, stk. 3, i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, hvorefter udbyderne skal træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på at sikre, at oplysninger om andres brug af nettet eller tjenester eller indholdet heraf ikke er tilgængelige for uvedkommende.

De i lovforslaget indeholdte ændringer af regler om udbydernes udstyr og systemer skal alene muliggøre adgang for politiet i henhold til retsplejeloven. Ændringerne vil således ikke medføre, at det bliver lettere for andre - herunder for personer, der er ansat hos eller udfører arbejde for udbyderne - at få adgang til oplysninger, som er dem uvedkommende.

3. Forholdet til retsplejeloven og regler vedtaget i medfør heraf

Kravene til hvilke oplysninger, der skal registreres og opbevares, fremgår af logningsbekendtgørelsen. Disse krav afgrænser forpligtelsen i forhold til indretning af udstyr og systemer efter dette lovforslag.

Dette lovforslags ikrafttræden må på grund af den nære sammenhæng med logningsbekendtgørelsen fastsættes, så den falder sammen med logningsbekendtgørelsens ikrafttræden, da udbyderne først skal have pligt til at indrette deres udstyr, når forpligtelsen til registrering og opbevaring af oplysninger i medfør af logningsbekendtgørelsen træder i kraft.

Lovforslaget skal sikre, at udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester forpligtes til at indrette deres systemer således, at politiet kan få adgang til at foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden. Indgreb i meddelelseshemmeligheden er reguleret i retsplejelovens kapitel 71.

Politiet vil derudover i medfør af reglerne om edition i retsplejelovens kapitel 74 kunne få adgang til de oplysninger, som udbyderne registrerer og opbevarer.

4. Den tværministerielle arbejdsgruppes overvejelser

I november 2005 afgav Statsministeriets tværministerielle arbejdsgruppe vedrørende terrorbekæmpelse en rapport med titlen »Det danske samfunds beredskab og indsats mod terror«.

Rapporten indeholder arbejdsgruppens overvejelser og anbefalinger om ændring af bl.a. telelovgivningen.

Rapportens anbefalinger dannede grundlag for »Regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse«.

4.1. Arbejdsgruppens overvejelser vedr. pligter for udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester

Oplysninger om telekommunikation vil ofte have væsentlig betydning for politiets efterforskning. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at der stilles en række krav til udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester med henblik på at sikre politiet en hurtig og effektiv adgang til oplysninger om telekommunikation som led i konkret efterforskning.

4.2. Arbejdsgruppens overvejelser vedr. teknisk indretning hos udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester

Arbejdsgruppen anfører, at der ikke i medfør af den dagældende § 15 i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af 28. juli 2005, kunne antages at gælde en pligt for de af loven omfattede udbydere til at sikre (uden udgift for staten, herunder politiet), at det tekniske udstyr er indrettet, så det teknisk er muligt at foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden i relation til pakkebaseret kommunikation (datatransmission, f.eks. over internettet).

Arbejdsgruppen bemærker endvidere, at indgreb i meddelelseshemmeligheden i fremtidige kommunikationsformer kunne være forbundet med store omkostninger for politiet, da omkostningerne i forbindelse med etablering af indgrebet vil påhvile staten.

På den baggrund opstiller arbejdsgruppen følgende anbefaling:

15. Arbejdsgruppen anbefaler, at § 15 i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet ændres, så udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester får pligt til at indrette deres tekniske udstyr på en måde, der gør indgreb i meddelelseshemmeligheden muligt uanset teknologisk fremføringsform.

Arbejdsgruppen bemærker, at det muligvis vil være nødvendigt at udvikle nye tekniske løsninger for at kunne opfylde en sådan forpligtelse.

Arbejdsgruppen bemærker endvidere, at det danske telemarked i dag er kendetegnet ved, at der er mange teleudbydere af meget varierende størrelse. Det kan til illustration heraf nævnes, at 6 % af teleselskaberne i 2004 stod for 94 % af omsætningen. Der findes således ved siden af de store udbydere en lang række mindre udbydere, der på kommerciel basis tilbyder teleydelser til danske forbrugere.

Arbejdsgruppen har hæftet sig ved, at der ud over store og mindre store »traditionelle« teleselskaber findes bl.a. en række foreninger (der skal tælles i tusinder) - f.eks. boligforeninger eller antenneforeninger - der udbyder typisk internettjenester eller telefoni gennem etablering af lokale net.

Arbejdsgruppen finder, at det, med henblik på at sikre et bredt konkurrence- og innovationspræget telemarked, må overvejes at undtage de helt små udbydere, herunder f.eks. andelsbolig- og antenneforeninger fra lovens anvendelsesområde. Arbejdsgruppen begrunder dette med, at behovet for at kunne foretage indgreb primært retter sig mod de større udbydere, og at omkostningerne ved at ændre de tekniske systemer vil kunne virke meget byrdefulde for især mindre udbydere.

Samtidig anfører arbejdsgruppen, at det kan overvejes at give udbyderne mulighed for at out-source forpligtelsen, således at indgrebet rent faktisk finder sted hos f.eks. den netværksudbyder, hvis net den pågældende mindre udbyder benytter.

C. Lovforslagets indhold

1. Ændring af lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet

Anbefaling 15 i »Regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse« blev delvist gennemført i medfør af lov nr. 545 af 8. juni 2006 om ændring af lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, lov om radiofrekvenser og lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold (Opfølgning på regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse). Ved denne lov blev det tidligere centralbegreb i den daværende § 15, stk. 1, ændret til »udstyr og systemer« for at sikre, at der fremover kan foretages indgreb i meddelelseshemmeligheden i form af fremadrettet teleoplysning og udvidet teleoplysning uanset den teknologi, der anvendes til at fremføre kommunikationen.

Formålet med lovforslaget er at sikre, at udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester indretter deres udstyr og systemer således, at disse kan registrere og opbevare oplysninger om teletrafik, jf. retsplejelovens § 786, stk. 4, og at der kan gøres indgreb i meddelelseshemmeligheden i form af oplysninger om teletrafik, historisk teleoplysning og udvidet teleoplysning, jf. retsplejelovens kapitel 71.

Kravene til hvilke oplysninger, der skal registreres og opbevares, fremgår af Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 988 af 28. september 2006 om udbydere af elektroniske kommunikationsnets og elektroniske kommunikationstjenesters registrering og opbevaring af oplysninger om teletrafik (logningsbekendtgørelsen). Disse krav afgrænser forpligtelsen i forhold til indretning af udstyr og systemer efter dette lovforslag.

Der har i forbindelse med udarbejdelse af logningsbekendtgørelsen været nedsat en arbejdsgruppe under Justitsministeriet med repræsentanter fra it- og telebranchen og boligforeninger og -selskaber.

Logningsbekendtgørelsen har hjemmel i retsplejelovens § 786, stk. 4. Bestemmelsen blev indsat i retsplejeloven i medfør af lov nr. 378 af 6. juni 2002 om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence og forbrugerforhold på telemarkedet m.v., der bl.a. indsatte nye bestemmelser i retsplejelovens § 786 om registrering og opbevaring af oplysninger om teletrafik og om telenet- og teletjenesteudbyderes praktiske bistand til politiet.

Efter retsplejelovens § 786, stk. 4, påhviler det udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester at foretage registrering og opbevaring i 1 år af oplysninger om teletrafik til brug for efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold. Justitsministeren fastsætter i henhold til bestemmelsen efter forhandling med ministeren for videnskab, teknologi og udvikling nærmere regler om denne registrering og opbevaring.

Historiske teleoplysninger skal som udgangspunkt - i overensstemmelse med reglerne i retsplejeloven - udleveres i Danmark. Der kan imidlertid forekomme tilfælde, hvor en teleudbyder i overensstemmelse med reglerne i retsplejeloven skal udlevere historiske teleoplysninger, men hvor oplysningerne rent fysisk opbevares i et andet EU-land eller et tredjeland. Hvis oplysningerne i en sådan situation efter reglerne i det pågældende lands lovgivning ikke umiddelbart kan udleveres i Danmark, vil de danske myndigheder skulle indhente oplysningerne i overensstemmelse med de relevante retshjælpsinstrumenter på området.

De i lovforslaget indeholdte ændringer af regler om udbydernes udstyr og systemer skal alene muliggøre adgang for politiet i henhold til retsplejeloven. Ændringerne vil således ikke medføre, at det bliver lettere for andre - herunder for personer, der er ansat hos eller udfører arbejde for udbyderne - at få adgang til oplysninger, som er dem uvedkommende.

2. Undtagelser til anvendelsesområdet

Det fremgår af den tværministerielle arbejdsgruppes rapport »Det danske samfunds indsats og beredskab mod terror«, at:

»Da behovet for at kunne foretage indgreb primært retter sig mod de større udbydere, og da omkostningerne ved at ændre de tekniske systemer vil kunne virke meget byrdefulde for især mindre udbydere, bør det efter arbejdsgruppens opfattelse - med henblik på at sikre et bredt konkurrence- og innovationspræget telemarked - overvejes at undtage de helt små udbydere, herunder f.eks. andelsbolig- og antenneforeninger.«

På grund af den nære sammenhæng med logningsbekendtgørelsen kan ministeren for videnskab, teknologi og udvikling, jf. den foreslåede ændring af lovens § 15, stk. 5, efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler, hvorefter de i den foreslåede § 15, stk. 1, nr. 1, nævnte krav til indretning af udstyr og systemer kan fraviges for samme gruppe af foreninger eller sammenslutninger heraf, som er undtaget forpligtelsen til registrering og opbevaring af oplysninger efter logningsbekendtgørelsen.

3. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

Det er nødvendigt at sikre sammenhæng til ikrafttrædelse af logningsbekendtgørelsen således, at udbyderne ikke forpligtes til at indrette deres systemer med henblik på logning, før forpligtelserne i logningsbekendtgørelsen er trådt i kraft.

Det foreslås derfor, at loven skal træde i kraft den 15. september 2007, dvs. samme dato som logningsbekendtgørelsen træder i kraft.

D. Lovforslagets administrative, økonomiske, erhvervsmæssige og miljømæssige konsekvenser

1. Administrative og økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Lovforslaget får visse administrative konsekvenser for IT- og Telestyrelsen i forbindelse med styrelsens tilsyn med reglerne om pligten til indretning af udstyr og systemer til brug for registrering og opbevaring af oplysninger. Samlet set er det vurderingen, at IT- og Telestyrelsens administrative omkostninger herved årligt vil udgøre ca. 0,8 mio. kr., som afholdes indenfor de gældende bevillingsmæssige rammer.

2. Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Der må forventes nogle administrative byrder for udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til slutbrugere, jf. § 6, stk. 1, i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, f.eks. i forbindelse med drift og vedligeholdelse af udstyr og systemer.

Derudover vil forslaget have betydelige økonomiske konsekvenser for udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til slutbrugere, jf. § 6, stk. 1, i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet.

Størrelsen af investeringerne for den danske it- og telebranche vil imidlertid afhænge af, hvor meget de eksisterende net og systemer skal ændres. Omkostningerne kan således fordele sig meget forskelligt fra udbyder til udbyder.

Omkostningerne må forventes at variere alt afhængig af indretningen af de nuværende systemer, herunder om disse i tilstrækkeligt omfang giver mulighed for specifikke indgreb til indhentning af udvalgte data. Der kan for at opfylde forpligtelsen være behov for at optimere de nuværende generelle systemer eller opbygge parallel-systemer.

Omkostningerne til registrering og opbevaring af oplysninger skønnes at udgøre en engangsomkostning i størrelsesordenen 100-200 mio. kr. Dertil kommer visse omkostninger til drift og vedligeholdelse.

De samlede økonomiske konsekvenser for it- og telebranchen, af lovforslaget, er bestemt af de samlede økonomiske konsekvenser af kravene til registrering og opbevaring af oplysninger i medfør af logningsbekendtgørelsen.

Skønnet over omkostninger til udstyr og systemer er baseret på en række forudsætninger, herunder at data om kundernes anvendelse af tjenesterne ikke uddrages.

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. Styrelsen vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet i et omfang, der berettiger, at det bliver forelagt virksomhedspanelet. Forslaget bør derfor ikke forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.

3. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

4. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

E. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget gennemfører ikke EU-retlig regulering, men logningsbekendtgørelsen implementerer dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/247/EF af 15. marts 2006 om lagring af data genereret eller behandlet i forbindelse med tilvejebringelse af offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester eller elektroniske kommunikationsnet og om ændring af direktiv 2002/58/EF.

F. Høring

Lovforslaget har ved brev af 6. september 2006 været udsendt i høring hos:

Advokatfirmaet DLA Nordic A/S, Advokat Hans Abildstrøm, Advokatfirmaet Jonas Bruun, Advokatrådet, Amtsrådsforeningen i Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdstilsynet, Arrownet A/S, Banedanmark, Beredskabsstyrelsen, Beskæftigelsesministeriet, Bolignetforeningen, c/o Kristian Mikael Olesen,Boligselskabernes Landsforening, Brancheorganisationen for Forbruger Elektronik, Broadcom, Center for Teleinformation, Danmarks Tekniske Universitet, Direktør Knud Erik Skouby, Christian Rovsing A/S, Consorte Danmark A/S, Steen Malmberg, Crossroads Copenhagen, Direktør Pouline Middleton, CyberCity A/S, DanCell A/S, Erik Hornung, Danish Institute for Human Rights, Danmarks Meteorologisk Institut, 22, Danmarks Radio, Direktionssekretariatet KH 12. sal, Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Bredbånd A/S, Advokat Andreas F. Nørfelt, Dansk Elektronik, Co. HTS Interesseorganisationer, Dansk EL-Forbund, Dansk Energi, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk Internet Forum, DANSK IT, Dansk Management Råd (DMR), Dansk Metal, Hovedkontor, Dansk Metal, IT-Sekr., Michael Antonsen, Dansk Standard, Christian M Verholt, Danske Dagblades Forening, Adm. direktør Ebbe Dal, Danske Mediers Forum, Danske Telecom A/S, Danske Telecom, Peter Jerry Sørensen, Danske Uddannelsesmedier, Datatilsynet, De Samvirkende Invalideorganisationer, Debitel, Per Nielsen, Demokratisk Lokalstation, Den Kristne Producentkomite, Mogens Videbæk, Det Centrale Handicapråd, Devoteam Fischer & Lorentz A/S, Digital Marketing Support ApS, Anani Voulé, DMR, Susanne Andersen, DSB, Ementor Danmark A/S, Equant, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, FAEM, FDA, FDIH - Foreningen for Dansk Internethandel, Finansministeriet, Finansrådet - Danske Pengeinstitutters Forening, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen, Foreningen af Danske InternetMedier (FDIM), Forsikring & Pension, Forsikringens Hus, Forsvarsministeriet, Frederiksberg Kommune, Økonomidirektoratet, Færøernes Landsstyre, Føroya Tele, Global Connect, Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet for Boliger og Infrastruktur, Handelskartellet i Danmark, HK-/Privat, Morten Skov, Hovedstadens Udviklingsråd (HUR), HTS Interesseorganisationen, IASTAR Danmark, c/o universitetsradioen, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, ISPA DK (Foreningen af Internetleverandører) C/O Daisynet A/S, Basse Bergqvist, IT-Branchen, Underdirektør Jane Eis Larsen, ITEK, John Kristensen, ITEK/Dansk Industri, Justitsministeriet, Kirkeministeriet, KL, Økonomisk Sekretariat, Komm, Carsten Warming, Konkurrencestyrelsen, Kulturministeriet, Københavns Kommune, Udenbys afdeling, Københavns Universitet, Det Retsvidenskabelige Institut A, Professor dr. jur. Mads Bryde Andersen Landbrugsraadet, Landsforeninge EDR, LO - Landsorganisationen i Danmark, Managing Director, SuperTEL Danmark, John Topp, Miljø- og Energiministeriet, Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Fødevareministeriets Rådgivende Forskningsudvalg, Mobiltelebranchen, Motorola A/S, Nordic Connect, Henrik Borup, Plesner, PMR-industrien, Radio- og tv-nævnet, Mediesektariatet, Realkreditrådet, Samarbejdsforum for Danske Lytter og seerorganisationer, Sammenslutningen af Lokale Radio- og TV-stationer, SAT gruppen, Sekretariat ved IRE Management, Sekretariatet for Teleklagenævnet, Service Partner Sjælland, Service 900 Nævnet, Skatteministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, Socialministeriet, Sonofon, Kristian Dyhr Toft, Statsministeriet, Stofa, Sundhedsstyrelsen, Søfartsstyrelsen, TDC, TEKNIQ, TELE Greenland A/S, Tele 2 A/S, Teleankenævnet, Telekommunikationsindustrien, Direktør Ib Tolstrup, Tele-Punkt Søborg A/S, Telia A/S, Jens Ottosen-Støtt, TELMORE A/S, Telogic, Nicolai Palmquist, TetraNet, c/o Motorola A/S, TetraStar A/S, Tiscali Danmark Co/Tele 2, Transport- og Energiministeriet, TV Danmark kanal 60 A/S, TV 2, Udenrigsministeriet, Undervisningsministeriet, UNI-C, Divisionsdirektør Martin Bech, WorldCOM, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Århus Universitet, Institut for Informations- og Medievidenskab, Professor Frands Mortensen og 3.

Vurdering af lovforslagets konsekvenser

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Forslaget til nr. 1 følger af anbefaling 15 i »Regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse«. Det følger af handlingsplanen, at det hidtidige anvendelsesområde for § 15 udvides.

Lovforslaget indebærer, at det fremover også sikres, at udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester forpligtes til at indrette deres udstyr og systemer således, at et indgreb i meddelelseshemmeligheden i form af historisk teleoplysning og udvidet teleoplysning er muligt. Forpligtelsen omfatter alle typer af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester uanset anvendt teknologi.

Pligtsubjektet i den gældende § 15 i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet er afgrænset til udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til slutbrugere, jf. § 6, stk. 1, i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet. Dette gælder således også forslaget til § 15, stk. 1, nr. 1.

Med »historisk« menes oplysninger, der er registreret forud for tidspunktet for retskendelsen.

Teleoplysning er oplysning om, hvilke telefoner eller andre tilsvarende kommunikationsapparater der sættes i forbindelse med en bestemt telefon eller andet kommunikationsapparat, selv om indehaveren af dette ikke har meddelt tilladelse hertil, jf. retsplejelovens § 780, stk. 1, nr. 3.

Udvidet teleoplysning er oplysning om, hvilke telefoner eller andre tilsvarende kommunikationsapparater inden for et nærmere angivet område der sættes i forbindelse med andre telefoner eller kommunikationsapparater, jf. retsplejelovens § 780, stk. 1, nr. 4.

Udvidet teleoplysning, som er registreret forud for retskendelsen (historisk), vil f.eks. være de masteoplysninger, som udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester er forpligtede til at registrere og opbevare i medfør af logningsbekendtgørelsen.

Formålet med bestemmelsen er tillige at sikre, at udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester indretter deres udstyr og systemer, så disse kan registrere og opbevare oplysninger om teletrafik, jf. retsplejeloven § 786, stk. 4, og at der kan gøres indgreb i meddelelseshemmeligheden i form af oplysninger om teletrafik, jf. retsplejelovens kapitel 71.

Forpligtelsen i medfør af § 15, stk. 1, i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet udvides således fra kun at omfatte indgreb i meddelelseshemmeligheden i form af fremadrettet teleoplysning og udvidet teleoplysning til at omfatte alle typer af indgreb i meddelelseshemmeligheden på teleområdet.

Formålet er at sikre, at udbydere skal kunne give politiet adgang til oplysninger vedrørende en kommunikation til/fra en bestemt kunde eller et bestemt fælles radiobaseret accesspunkt uafhængig af den teknologi, der anvendes til fremføring af kommunikationen.

Med teknisk udstyr og tekniske systemer skal, jf. forarbejderne til lov om ændring af lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet mv. (jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, s. 7311 ff.) forstås det udstyr og de systemer, der er nødvendige for at foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden. Præcis hvilket udstyr, der vil være relevant at indrette, så et indgreb er muligt, vil variere mellem net og teknologier. Specielt registrering og opbevaring af oplysninger vil stille krav til de af teleudbyderne anvendte administrative systemer og udstyr til opbevaring af data.

Omfanget af de oplysninger, der skal registreres og opbevares i medfør af logningsbekendtgørelsen, afgrænser forpligtelsen i forhold til indretning af udstyr og systemer efter dette lovforslag.

Faciliteterne i udstyret og systemerne til indgreb i meddelelseshemmeligheden bør, så vidt det er muligt, være baseret på fælleseuropæiske standarder. Men som også anført i forarbejderne til lov nr. 545 af 8. juni 2006 om ændring af lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, lov om radiofrekvenser og lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold (jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, s. 7311 ff.) foreligger sådanne standarder imidlertid indtil videre kun for aflytning af telefoni og data i et vist omfang, mens standardisering af udstyr og systemer til brug for overdragelse af historiske data endnu ikke er påbegyndt.

Det nærmere omfang af de oplysninger, som teleudbyderne forpligtes til at udlevere efter en kendelse i medfør af retsplejeloven om indgreb i meddelelseshemmeligheden og dermed hvilke oplysninger, der skal registreres og opbevares, er specificeret i logningsbekendtgørelsen.

Til nr. 2

Ændringen er en konsekvensrettelse på grund af indsættelsen af det nye nr. 1 i § 15, stk. 1.

Til nr. 3

Med forslaget til ændring af § 15, stk. 4, præciseres det, at der også er pligt til straks at behandle politiets anmodning om oplysninger om teletrafik, jf. lovforslagets nr. 1.

Til nr. 4

På grund af den nære sammenhæng med logningsbekendtgørelsen kan ministeren for videnskab, teknologi og udvikling, jf. den foreslåede ændring af lovens § 15, stk. 5, efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler, hvorefter de i den foreslåede § 15, stk. 1, nr. 1, nævnte krav til indretning af udstyr og systemer kan fraviges for samme gruppe af foreninger eller sammenslutninger heraf, som undtages forpligtelsen til registrering og opbevaring af oplysninger efter logningsbekendtgørelsen.

I logningsbekendtgørelsen er fastsat regler, der undtager andelsforeninger, ejerforeninger, antenneforeninger og lignende foreninger eller sammenslutninger heraf, der inden for foreningen eller sammenslutningen udbyder elektroniske kommunikationsnet eller €"tjenester til færre end 100 enheder, fra forpligtelsen til at registrere og opbevare oplysninger om teletrafik.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 15. september 2007, dvs. samme dato som logningsbekendtgørelsen.

Baggrunden er, at det er nødvendigt at sikre sammenhæng til ikrafttrædelse af logningsbekendtgørelsen således, at udbyderne ikke forpligtes til at indrette deres systemer med henblik på logning, før logningsbekendtgørelsen er trådt i kraft.