L 59 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om påligningen af indkomstskat til staten. (Forhøjelse af efterlønsalderen, mere fleksibel efterlønsordning, fortrydelsesordning, styrkede jobmuligheder for personer over 55 år, m.v.).

Fremsat den 3. november 2006 af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om påligningen af indkomstskat til staten

(Forhøjelse af efterlønsalderen, mere fleksibel efterlønsordning, fortrydelsesordning, styrkede jobmuligheder for personer over 55 år, mv.)

§ 1

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005, som bl.a. ændret ved lov nr. 1384 af 21. december 2005 og senest ved § 2 i lov nr. 404 af 8. maj 2006, foretages følgende ændringer:

1.§ 41, stk. 1, nr. 2, affattes således:

»2) som er mellem 18 år og 2 år under folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, og«.

2.§ 43 affattes således:

» § 43. Medlemskabet ophører senest ved udgangen af den måned, hvori medlemmet når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, eller ved medlemmets død.«

3. I § 46, stk. 4, ændres »§ 74 k og § 75 c, stk. 10-13 og 15« til: »§ 74 m«.

4. I § 53, stk. 1, indsættes efter »arbejdsløshedskasse«: », jf. dog § 54«.

5. I § 53, stk. 2 og 6, ændres »stk. 1 og 3« til: »stk. 1«.

6.§ 53, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Retten til dagpenge ophører, når medlemskabet ophører, jf. § 43.«

7. I § 53, stk. 7, nr. 2, ændres »lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel« til: »lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel«.

8.§ 53, stk. 7, nr. 5 og 6, ophæves, og i stedet indsættes:

»5) perioder med fravær på grund af barsel eller adoption efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel,

6) perioder med orlov efter lov om børnepasningsorlov, eller

7) perioder med ansættelse i seniorjob efter lov om seniorjob.«

9.§ 55 affattes således:

»§ 55. Et medlem, der har opnået ret til dagpenge, jf. §§ 53 og 54, kan modtage dagpenge efter §§ 51 og 52 a, jf. §§ 47 og 70, i sammenlagt 4 år inden for en periode på 6 år. Der opnås ret til påbegyndelse af en ny periode, hvis medlemmet dokumenterer på ny at have haft beskæftigelse i det omfang, der er nævnt i § 53, stk. 2 eller 6.

Stk. 2. Et medlem, der i dagpengeperioden deltager i tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager aktiveringsydelse, der svarer til medlemmets dagpenge efter stk. 1, jf. dog § 52 a, stk. 2, 3 og 5. Ved deltagelse i tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som består i vejlednings- eller afklaringsforløb på op til 2 uger, modtager medlemmet dog dagpenge efter stk. 1. § 46 finder tilsvarende anvendelse ved udbetaling af aktiveringsydelse.

Stk. 3. Forbruget af perioden efter stk. 1 opgøres i uger. Ved forbruget af perioden medregnes

1) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge,

2) perioder, hvor medlemmet deltager i tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

3) perioder, som ikke er omfattet af nr. 2, hvor et ledigt medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat af direktøren for Arbejdsdirektoratet,

4) perioder på op til 6 uger, hvor medlemmet under ledighed modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge,

5) uger, hvor medlemmet modtager efterløn, og

6) uger med ydelser, der træder i stedet for dagpenge.

Stk. 4. I perioden efter stk. 1 medregnes ikke

1) sammenhængende perioder ud over 6 uger, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge,

2) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel,

3) perioder med støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem,

4) perioder, hvor et beskæftiget medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat af direktøren for Arbejdsdirektoratet, og

5) perioder med orlov efter lov om børnepasningsorlov.

Stk. 5. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelsen af stk. 1-4, herunder regler om periodernes varighed og beregning efter stk. 3 og 4.«

10. I § 57, stk. 2, ændres tre steder »dagpenge, efterløn eller overgangsydelse« til: »dagpenge eller efterløn«.

11. I § 58, stk. 1, nr. 3, litra a, indsættes efter »§ 55,«: »samt«.

12.§ 58, stk. 1, nr. 3, litra b, ophæves.

Litra c bliver herefter litra b.

13. I § 64, stk. 1, indsættes efter »lov om social pension«: », lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.«

14.Kapitel11 a affattes således:

»Kapitel 11 a

Efterløn

Betingelser for ret til efterløn

§ 74. Efterlønsalderen er 60 år.

Stk. 2. Efterlønsalderen er dog:

1) 60½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1959 til den 30. juni 1959.

2) 61 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1959 til den 31. december 1959.

3) 61½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1960 til den 30. juni 1960.

4) 62 år for personer, der er født efter den 30. juni 1960, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 3. I 2015 og herefter hvert 5. år beregnes, jf. stk. 4, om efterlønsalderen for personer født efter den 31. december 1962 skal reguleres.

Stk. 4. Efterlønsalderen for personer født efter den 31. december 1962 forhøjes, hvis den gennemsnitlige levetid for 60-årige i de seneste 2 år på grundlag af Danmarks Statistiks opgørelse heraf overstiger levetiden i 2004-2005 på 81,4 år. Levetiden opgøres som et simpelt gennemsnit for mænd og kvinder. Efterlønsalderen fastsættes af beskæftigelsesministeren til levetiden for 60-årige i de seneste 2 år tillagt en forudsat stigning i restlevetiden på 0,6 år og fratrukket en forudsat efterløns- og folkepensionsperiode på 19,5 år. Der afrundes til nærmeste halve år. Efterlønsalderen reguleres med højst 1 år ad gangen. Efterlønsalderen fastsættes med virkning pr. 1. januar i kalenderåret 10 år efter det år, hvori efterlønsalderen reguleres.

§ 74 a. Ret til efterløn har et medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, jf. dog § 74 o, som

1) har nået efterlønsalderen, jf. § 74,

2) har været medlem i mindst 30 år, jf. dog stk. 2-6,

3) har indbetalt efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, i 30 år, og senest fra medlemmet er fyldt 30 år, jf. dog stk. 2-6,

4) vil kunne opfylde betingelserne for ret til dagpenge ved ledighed, jf. dog stk. 6 og 7,

5) har fået indberettet værdien af pensionsformuen, jf. § 74 j, stk. 3, 4, 7 og 8, og

6) har bopæl her i riget eller i et andet EØS-land.

Stk. 2. Medlemmer, der er født før den 1. marts 1952, kan opfylde kravet om medlemskab, jf. stk. 1, nr. 2, ved uafbrudt medlemskab fra den 31. marts 1992 til mindst det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74. Medlemsperioden skal dog mindst udgøre 10 år inden for de sidste 15 år. Medlemmet skal have indbetalt efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 3, uafbrudt fra den 1. april 1999.

Stk. 3. Medlemmer, der er født før den 1. januar 1959, jf. dog stk. 2, kan opfylde kravet om medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 2 og 3, ved uafbrudt medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag fra den 1. juli 1999 til mindst det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74. Perioden med medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag skal dog mindst udgøre 20 år inden for de sidste 25 år. For medlemmer, som har indbetalt efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 3, uafbrudt fra den 1. april 1999, er det tilstrækkeligt, at medlemsperioden udgør mindst 20 år inden for de sidste 25 år.

Stk. 4. Medlemmer, der er født i perioden 1. januar 1959 til 31. december 1975, kan opfylde kravet om medlemskab og efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 2 og 3, ved uafbrudt medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag fra den 1. januar 2008 til mindst det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74. Perioden med medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag skal mindst udgøre 25 år. For medlemmer født før den 1. juli 1964, som har været uafbrudt medlem og betalt efterlønsbidrag siden den 1. juli 1999, er det dog tilstrækkeligt, at perioden udgør mindst 20 år inden for de sidste 25 år.

Stk. 5. Et medlem, der er omfattet af stk. 4, skal højst indbetale efterlønsbidrag i sammenlagt 30 år. Hvis medlemmet inden den 1. januar 2008 har indbetalt efterlønsbidrag for perioder forud for det fyldte 35. år, får medlemmet et tilsvarende antal bidragsfri perioder.

Stk. 6. Medlemmer, der er født i perioden 1. januar 1976 til 31. december 1977, kan opfylde kravet om medlemskab og efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 2 og 3, ved medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag i 30 år, og senest fra medlemmet er fyldt 32 år.

Stk. 7. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan undtagelsesvis tillade, at der ses bort fra afbrydelser i medlemskabet og indbetaling af efterlønsbidrag ved afgørelsen af, om kravene i stk. 2-5 er opfyldt. Tilladelsen kan gøres betinget af, at medlemmet efterbetaler bidrag til arbejdsløshedsforsikringen og efterlønsbidrag for den pågældende periode.

Stk. 8. Et medlem, der efter det fyldte 50. år mister dagpengeretten ved udløbet af perioden i § 55, stk. 1, og som ved fortsat indbetaling af medlems- og efterlønsbidrag kan opfylde anciennitetskravet for ret til efterløn på det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74, har ret til efterløn, selv om arbejdskravet efter § 53 ikke er opfyldt.

Stk. 9. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan i særlige tilfælde tillade, at et medlem, der har ret til efterløn efter stk. 8, og som på grund af sygdom ikke har kunnet overgå på den dag, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74, kan overgå på et senere tidspunkt, selv om medlemmet på overgangstidspunktet ikke opfylder betingelserne i stk. 8. Tilladelsen er betinget af, at medlemmet på overgangstidspunktet står til rådighed for arbejdsmarkedet, og at medlemmet har indgivet ansøgning om dispensation til arbejdsløshedskassen senest 1 uge efter raskmeldingen.

Stk. 10. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om bidragsfri perioder efter stk. 5.

Efterlønsbevis

§ 74 b. Arbejdsløshedskassen skal med virkning fra det tidspunkt, hvor et medlem opfylder betingelserne i § 74 a, bortset fra stk. 1, nr. 6, udstede et efterlønsbevis til medlemmet, medmindre medlemmet samtidig overgår til efterløn.

Stk. 2. Efterlønsbeviset sikrer, at medlemmet ikke mister retten til at overgå til efterløn, selv om medlemmet på overgangstidspunktet ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. § 62, stk. 2, nr. 1 og 3. Medlemmet skal på overgangstidspunktet opfylde alle øvrige betingelser i § 74 a, dog bortset fra stk. 1, nr. 2 og 3.

Stk. 3. Medlemmet har ret til at få beregnet efterløn på grundlag af mindst det beregningsgrundlag, jf. § 51, som medlemmet havde på det tidspunkt, hvor efterlønsbeviset fik virkning, hvis medlemmet senest 3 måneder efter at have modtaget efterlønsbeviset anmoder arbejdsløshedskassen herom. Beregningsgrundlaget reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Stk. 4. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af denne bestemmelse.

Overgang til efterløn

§ 74 c. Overgang til efterløn kan ske fra beskæftigelse, ledighed eller delpension. Medlemmer, der driver selvstændig virksomhed inden overgangen til efterløn, og som ikke viderefører virksomheden efter reglerne i § 74 f og § 74 g, kan først overgå til efterløn, når det personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt.

Stk. 2. Efterløn ydes efter skriftlig ansøgning, som skal indgives til medlemmets arbejdsløshedskasse, inden retten til dagpenge ophører. For medlemmer omfattet af § 74 a, stk. 8, skal ansøgningen indgives, inden medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74. Efterløn kan tidligst ydes fra det tidspunkt, hvor kassen har modtaget ansøgningen.

Stk. 3. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan i særlige tilfælde tillade, at et medlem, der ikke har ansøgt rettidigt, jf. stk. 2, kan overgå til efterløn. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om, at et medlem kan overgå til efterløn, selv om der ikke er sket en indberetning af værdien af pensionsformuen, jf. § 74 a, stk. 1, nr. 5.

Stk. 4. Et medlem, der ønsker at overgå til efterløn som fuldtidsforsikret, jf. § 74 l, stk. 4, fra delpension efter lov om delpension, skal anmode herom inden delpensionens bortfald.

Stk. 5. Et medlem, som modtager ydelser efter lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, bortset fra invaliditetsydelse, eller som er omfattet af reglerne om fleksjob i kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan ikke samtidig modtage efterløn.

Stk. 6. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om overgang til efterløn, herunder om overgang til efterløn efter bortfald af delpension efter lov om delpension.

§ 74 d. Et medlem, der er udtrådt af efterlønsordningen, kan ikke genindtræde i ordningen. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan dog efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om, at der i særlige tilfælde kan ske genindtræden i efterlønsordningen.

Stk. 2. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om medlemmets indplacering i perioden efter § 55, stk. 1, efter udtræden af efterlønsordningen.

Arbejde i efterlønsperioden

§ 74 e. En efterlønsmodtager kan mod fradrag i efterlønnen have lønarbejde uden begrænsning. Arbejdet må dog ikke udføres i en selvstændig virksomhed, der ejes eller drives af medlemmets ægtefælle, eller i en virksomhed, som er bortforpagtet af medlemmet eller af medlemmets ægtefælle.

Stk. 2. Fradrag i efterlønnen for arbejde efter stk. 1 foretages efter samme regler, som gælder for fradrag i dagpenge, herunder reglerne om supplerende dagpenge og timeoverførsel, jf. §§ 58, 59 og 73, stk. 1, 3 og 5, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. For arbejde med kontrollabel arbejdstid, hvor timelønnen ligger under den til enhver tid gældende omregningssats, jf. § 59, stk. 3, foretages fradraget for de første 30.000 kroners arbejdsindtægt (2007-niveau) i et kalenderår for det antal timer, der fremkommer ved at dividere indtægten med den til enhver tid gældende omregningssats. Hvis timelønnen er under et beløb svarende til højeste dagpenge på timebasis, jf. § 47, ansættes den dog til dette beløb. For arbejdsindtægter ud over 30.000 kr. i et kalenderår foretages fradrag efter stk. 2. Beløbet i 1. og 3. pkt. reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Der udbetales ikke efterløn, hvis den faktiske arbejdstid for fuldtidsforsikrede overstiger 29,6 timer i en uge eller for deltidsforsikrede overstiger 4/5 af medlemmets gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før overgangen til efterløn.

Stk. 4. Beløbsgrænsen i stk. 3 nedsættes forholdsmæssigt i de kalenderår, hvor medlemmet indtræder i eller udtræder af efterlønsordningen.

Stk. 5. Fradraget efter stk. 2 og 3 foretages efter, at der er foretaget fradrag for pension, jf. § 74 j.

Stk. 6. Arbejde i efterlønsperioden kan ikke medregnes ved optjening af beskæftigelseskravet, jf. § 53, stk. 2 og 6, og kan ikke danne grundlag for overflytning fra deltids- til fuldtidsforsikring, jf. § 68.

§ 74 f. Et medlem, der har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i mindst 3 hele regnskabsår umiddelbart inden overgangen til efterløn, kan drive selvstændig virksomhed i efterlønsperioden, hvis arbejdstiden i virksomheden nedsættes til og altid udgør 18 1/2 time pr. uge. Arbejdstidsnedsættelsen skal dokumenteres.

Stk. 2. Et medlem kan i efterlønsperioden drive selvstændig virksomhed, der alene er baseret på medlemmets egen arbejdskraft, jf. dog stk. 3, hvis medlemmet har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i mindst 3 hele regnskabsår umiddelbart inden overgangen til efterløn. Arbejdstiden i virksomheden skal nedsættes til højst 962 timer pr. kalenderår, og virksomhedens skattepligtige indkomst må ikke overstige halvdelen af et gennemsnit af den skattepligtige indkomst i virksomheden i de seneste 3 år inden overgangen til efterløn. Der kan ikke tages hensyn til afskrivninger i efterlønsperioden, der pr. år overstiger de gennemsnitlige årlige afskrivninger i 3-års-perioden.

Stk. 3. En virksomhed efter stk. 2 kan dog drives sammen med ægtefællen, hvis det dokumenteres, at den ene eller begge ægtefæller nedsætter deres arbejdstid. I særlige tilfælde kan direktøren for Arbejdsdirektoratet tillade, at et medlem kan drive selvstændig virksomhed med én ansat.

Stk. 4. Medlemmet skal over for arbejdsløshedskassen dokumentere, at betingelserne for drift af selvstændig virksomhed i efterlønsperioden er opfyldt.

Stk. 5. Arbejde i en virksomhed efter stk. 1 medfører fradrag i efterlønnen med 18 1/2 time pr. uge. Arbejde i en virksomhed efter stk. 2 medfører fradrag i efterlønnen time for time, dog med mindst 12 timer pr. uge. Der kan højst udbetales efterløn for 962 timer i et kalenderår. Medlemmet skal løbende oplyse arbejdsløshedskassen om den faktiske arbejdstid i virksomheden. Medlemmet skal på en årlig efterlønserklæring oplyse kassen om virksomhedens regnskab og regnskabsår, skattepligtige indkomst og eventuel ægtefælledeltagelse.

Stk. 6. Overstiger medlemmets timeforbrug i virksomheden det tilladte antal timer pr. uge eller i kalenderåret, skal arbejdsløshedskassen indstille udbetalingen af efterløn og træffe afgørelse om tilbagebetaling af den udbetalte efterløn i kalenderåret. Udbetaling af efterløn kan tidligst genoptages fra begyndelsen af det følgende kalenderår, hvis medlemmet sandsynliggør, at arbejdet i virksomheden ikke vil overstige det tilladte antal timer i et kalenderår.

Stk. 7. Den skattepligtige indkomst ved den selvstændige virksomhed efter stk. 2 må ikke overstige halvdelen af den gennemsnitlige skattepligtige indkomst i de seneste 3 år inden overgangen til efterløn. Der kan ikke tages hensyn til afskrivninger i efterlønsperioden, der pr. år overstiger de gennemsnitlige årlige afskrivninger i 3-års-perioden. Overstiger den skattepligtige indkomst dette beløb, skal beløb herudover modregnes eller tilbagebetales krone for krone. Hvis den gennemsnitlige skattepligtige indkomst i de 3 forudgående år har været mindre end 80.755 kr. (2007-niveau), modregnes der kun for indkomst, der overstiger den hidtidige skattepligtige indkomst. Hvis den gennemsnitlige skattepligtige indkomst har været mellem 80.755 og 161.511 kr. (2007-niveau), modregnes der kun for skattepligtig indkomst ud over 80.755 kr. (2007-niveau). Beløbene reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Stk. 8. Selvstændig virksomhed i efterlønsperioden medregnes ikke i arbejdsperioderne efter § 53, stk. 2 og 6.

Stk. 9. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om beregning af virksomhedens skattepligtige indkomst, herunder om beregning af virksomhedens gennemsnitlige skattepligtige indkomst i de seneste 3 år umiddelbart inden overgangen til efterløn, og om modregning i efterlønnen for skattepligtig indkomst ud over det tilladte omfang. Der fastsættes endvidere regler om, at de anførte timetal og indkomstbegrænsninger nedsættes forholdsmæssigt ved overgang til efterløn i løbet af et kalenderår, samt om suspension af efterløn til et medlem, som driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse.

§ 74 g. Et medlem kan efter tilladelse fra arbejdsløshedskassen drive selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i efterlønsperioden, hvis medlemmet sandsynliggør, at arbejdstiden i virksomheden kan holdes under 400 timer pr. år. Virksomhedens indtægt må ikke overstige 61.873 kr. pr. år (2007-niveau). Beløbet reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Hvis virksomheden drives som interessentskab, medregnes alene medlemmets personlige arbejdstid i virksomheden, og indtægten opgøres alene i forhold til medlemmets ideelle andel af virksomheden.

Stk. 2. Arbejde i virksomheden fradrages i efterlønnen time for time. Medlemmet skal løbende oplyse arbejdsløshedskassen om den faktiske arbejdstid i virksomheden og om virksomhedens indtægt. Ved kalenderårets afslutning skal medlemmet på en årlig efterlønserklæring oplyse arbejdsløshedskassen om virksomhedens regnskab og regnskabsår og indtægt.

Stk. 3. Overstiger medlemmets timeforbrug i virksomheden det tilladte antal timer i kalenderåret, skal arbejdsløshedskassen indstille udbetalingen af efterløn og træffe afgørelse om tilbagebetaling af den udbetalte efterløn i kalenderåret. Udbetaling af efterløn kan tidligst genoptages fra begyndelsen af det følgende kalenderår, hvis medlemmet sandsynliggør, at arbejdet i virksomheden ikke vil overstige det tilladte antal timer i et kalenderår.

Stk. 4. Overstiger indtægten i virksomheden det efter stk. 1 tilladte omfang, skal arbejdsløshedskassen indstille udbetalingen af efterløn og træffe afgørelse om tilbagebetaling af den udbetalte efterløn i kalenderåret. Udbetaling af efterløn kan tidligst genoptages fra begyndelsen af det følgende kalenderår, hvis medlemmet sandsynliggør, at virksomhedens indtægt ikke vil overstige det tilladte omfang.

Stk. 5. Selvstændig virksomhed i efterlønsperioden medregnes ikke i arbejdsperioderne efter § 53, stk. 2 og 6.

Stk. 6. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af denne bestemmelse, herunder om definition af indtægt og om, at der kan ske opgørelse af indtægt efter virksomhedens regnskabsår i stedet for kalenderåret, og om, at de anførte timetal og indkomstbegrænsninger nedsættes forholdsmæssigt ved overgang til efterløn i et kalenderår. Der fastsættes endvidere regler om suspension af efterløn til et medlem, som driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse.

§ 74 h. Et medlem, der er overgået til efterløn fra overgangsydelse, kan vælge at

1) arbejde i sammenlagt højst 200 timer inden for et kalenderår uden fradrag i efterlønnen eller

2) arbejde mod fradrag i efterlønnen efter de regler, der er fastsat i § 74 e, § 74 g og § 74 i.

Stk. 2. Vælger medlemmet at arbejde efter reglerne i stk. 1, nr. 2, gælder valget for resten af efterlønsperioden.

Stk. 3. Et medlem, der i løbet af et kalenderår vælger at arbejde efter reglerne i stk. 1, nr. 2, skal have foretaget fradrag for alt arbejde i kalenderåret. Overskrider et medlem 200-timersgrænsen, jf. stk. 1, nr. 1, skal medlemmet overgå til arbejde efter reglerne i stk. 1, nr. 2, jf. dog stk. 6, nr. 2. I givet fald finder 1. pkt. tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. I det kalenderår, medlemmet indtræder i efterlønsordningen, reduceres de 200 timer forholdsmæssigt.

Stk. 5. Arbejde efter reglerne i stk. 1, nr. 1, må ikke udføres som vedvarende selvstændig virksomhed, jf. dog stk. 6, nr. 1, eller som arbejde i en selvstændig virksomhed, der ejes eller drives af medlemmets ægtefælle. Begrænsningen gælder dog ikke mindre jordbrug.

Stk. 6. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for arbejde, der kan udføres efter stk. 1, nr. 1. Der kan herunder fastsættes regler om, at

1) det uanset stk. 5 i særlige tilfælde er tilladt at udøve selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i sammenlagt højst 200 timer inden for et kalenderår,

2) der under særlige omstændigheder kan meddeles tilladelse til, at et medlem, der har overskredet de 200 timer, jf. stk. 1, nr. 1, kan fortsætte med at arbejde efter reglerne i stk. 1, nr. 1, og

3) der under særlige omstændigheder kan meddeles tilladelse til, at et medlem har lønarbejde, selv om arbejdets omfang i mindre grad må antages at overstige det efter stk. 1, nr. 1, tilladte.

Stk. 7. Til tilladelser efter regler fastsat i henhold til stk. 6, nr. 2 og 3, kan der knyttes økonomiske vilkår, navnlig således, at der sker fradrag i efterlønnen for indtægter ved arbejde ud over de 200 timer.

Stk. 8. Perioder, i hvilke medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, medregnes som arbejde i de 200 timer, jf. stk. 1, nr. 1, efter forholdet mellem det gennemsnitlige ugentlige timetal i den periode, der danner grundlag for fastsættelse af sygedagpengene, og en arbejdsperiode med fuld sædvanlig arbejdstid. Perioder med løn under sygdom medregnes tilsvarende.

Stk. 9. Arbejde i efterlønsperioden kan ikke medregnes ved optjening af beskæftigelseskravet, jf. § 53, stk. 2 og 6.

§ 74 i. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om, hvilken betydning arbejde og indtægter i efterlønsperioden eller indtægter, som kommer til udbetaling i forbindelse med overgangen til efterløn, skal have for efterlønnens størrelse.

Stk. 2. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte særlige regler om kontrol af arbejde og indtægter for efterlønsmodtagere, som har bopæl, arbejde eller indtægter i Grønland, på Færøerne eller i et andet EØS-land, samt om kontrol med, om efterlønsmodtageren i øvrigt opfylder betingelserne for ret til efterløn.

Fradrag for pension

§ 74 j. Et medlems pensionsordninger medfører fradrag i efterlønnen efter reglerne i stk. 2-11, jf. dog § 74 k. Fradraget foretages, inden der foretages fradrag for arbejde mv., jf. §§ 74 e-i.

Stk. 2. Reglerne i stk. 3-11 gælder for ordninger omfattet af afsnit I i pensionsbeskatningsloven, dog ikke pensioner omfattet af § 2, nr. 3, og § 2, nr. 4, litra b-e, samt for opsparing fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Reglerne gælder endvidere for tilsvarende udenlandske pensionsordninger.

Stk. 3. Et medlem skal have opgjort værdien af alle sine pensionsordninger på tidspunktet umiddelbart før, medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74. Opgørelsen foretages af arbejdsløshedskassen på grundlag af oplysninger, jf. stk. 4, om de i stk. 2, 1. pkt., nævnte ordninger samt på grundlag af erklæring afgivet af medlemmet om værdien umiddelbart før det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74, af de i stk. 2, 2. pkt., nævnte pensioner, pensioner omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 2, samt pensioner omfattet af firmapensionskasselovens § 1, stk. 2, nr. 2-4, og § 2, stk. 3-5. For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger oplyser medlemmet en beregnet årlig livsvarig ydelse ved udbetaling fra det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74. For alle øvrige pensionsordninger oplyses depotet. Medlemmet har endvidere pligt til over for arbejdsløshedskassen at erklære, om oplysninger, der er indberettet efter stk. 4, er fyldestgørende.

Stk. 4. Pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og pensionskasser mv. samt offentlige myndigheder, der forvalter pensionsordninger, som er omfattet af stk. 2, 1. pkt., har pligt til at foretage indberetning af værdien af de omfattede pensionsrettigheder kort før og kort efter det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74. For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger indberettes en beregnet årlig livsvarig ydelse ved udbetaling fra det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74. For alle øvrige pensionsordninger indberettes depotet. Nærmere bestemmelser om indberetningen, herunder om tidspunktet for indberetningen, fastsættes af skatteministeren efter aftale med beskæftigelsesministeren. Reglerne om redegørelse for indeholdelsen efter skattekontrollovens § 8 B, stk. 1 og 2, § 8 F, stk. 1, jf. § 14, stk. 2, og kildeskattelovens §§ 85 og 86, finder tilsvarende anvendelse på indberetninger efter 1. pkt. Indberetning sker elektronisk til told- og skatteforvaltningen, der videregiver oplysningerne i elektronisk form til Arbejdsdirektoratet og eventuelt andre offentlige myndigheder. Arbejdsdirektoratet videregiver oplysningerne til arbejdsløshedskasserne.

Stk. 5. For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger foretages der fradrag med udgangspunkt i et beløb, der svarer til 80 pct. af den indberettede beregnede livsvarige årlige ydelse, jf. stk. 3, 3. pkt., og stk. 4, 2. pkt. For alle øvrige ordninger beregner arbejdsløshedskassen en årlig ydelse som 5 pct. af det indberettede depot, jf. stk. 4, 3. pkt. Inden fradraget i efterlønnen beregnes, foretages der et bundfradrag i den samlede årlige pensionsydelse på 12.200 kr. (2007-niveau). For medlemmer, der har fået udstedt efterlønsbevis i 2002, er der dog i hele efterlønsperioden et bundfradrag på 18.500 kr. om året (2007-niveau). Bundfradraget reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100. Fradraget foretages herefter med 60 pct. af den beregnede årlige ydelse pr. efterlønstime. Fradrag efter denne bestemmelse foretages, uanset om pensionen udbetales i efterlønsperioden.

Stk. 6. Løbende udbetaling af pension, inklusive tillæg, som er led i et ansættelsesforhold, medfører uanset stk. 5 fradrag i efterlønnen uden bundfradrag fra det tidspunkt, den kommer til udbetaling. Fradraget udgør 50 pct. af det udbetalte pensionsbeløb pr. efterlønstime, jf. dog stk. 9 og 10.

Stk. 7. Et medlem, der overgår til efterløn, før betingelserne for begrænset pensionsfradrag i stk. 9 er opfyldt, og som efter det tidspunkt, hvor medlemmet har nået efterlønsalderen, jf. § 74, indbetaler på en pensionsordning omfattet af § 15 A i pensionsbeskatningsloven, skal løbende have opgjort værdien heraf ved enhver indbetaling til ordningen. Principperne i stk. 3 finder tilsvarende anvendelse. Pensionsopgørelsen indgår i beregningen efter stk. 5. Arbejdsløshedskassen har pligt til at foretage omberegningen efter stk. 5 i forbindelse med hver yderligere indbetaling på pensionsordningen.

Stk. 8. Ved indbetaling på en § 15 A-pensionsordning efter det tidspunkt, hvor medlemmet har nået efterlønsalderen, jf. § 74, har pensionsinstitutter mv., jf. stk. 4, 1. pkt., pligt til at foretage indberetning ved hver indbetaling frem til det tidspunkt, hvor retten til efterløn ophører, jf. § 75 a.  Principperne i stk. 4 finder tilsvarende anvendelse. Medlemmet har en tilsvarende pligt til over for arbejdsløshedskassen at oplyse om indbetalinger på disse pensionsordninger.

Stk. 9. Et medlem, som tidligst overgår til efterløn mindst 2 år efter, at efterlønsbeviset har virkning, og som i denne periode har haft lønarbejde i mindst 3.120 timer, et deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer, eller har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, skal alene have foretaget fradrag efter stk. 6. Fradraget udgør 55 pct. af det udbetalte pensionsbeløb pr. efterlønstime. Det er en betingelse, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter lov om delpension.

Stk. 10. Et medlem, der er overgået til efterløn fra overgangsydelse, skal alene have foretaget fradrag efter stk. 6. Fradraget udgør 45 pct. af det udbetalte pensionsbeløb pr. efterlønstime.

Stk. 11. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om fradrag for pensioner.

Stk. 12. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om beregningsforudsætninger med hensyn til fradrag for pension i efterlønnen.

§ 74 k. Pensionsopgørelsen, jf. § 74 j, tillægges pensionsbeløb, som i overensstemmelse med den pågældende pensionsordnings aldersvilkår er udbetalt efter medlemmets fyldte 60. år, men inden efterlønsalderen, jf. § 74. Reglerne i § 74 j, stk. 2-9, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Reglerne i stk. 1, 1. pkt., finder ikke anvendelse for udbetaling af pension, i det omfang pensionen har medført fradrag i udbetalte dagpenge.

Stk. 3. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af denne bestemmelse.

Efterlønnens størrelse

§ 74 l. Til et medlem, der har været fuldtidsforsikret i sammenlagt mindst 10 år inden for de sidste 15 år, heraf mindst 52 uger umiddelbart før overgangen til efterløn, jf. dog stk. 2, ydes efterløn med et beløb, der svarer til den dagpengesats, medlemmet ville være berettiget til i tilfælde af ledighed på overgangstidspunktet, jf. dog § 74 b, stk. 3, og § 75. Efterlønnen kan dog højst ydes med et beløb, der svarer til 91 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. § 47, jf. dog stk. 5.

Stk. 2. Medlemmer, der er født før den 1. juli 1949, kan tillige opfylde kravet om fuldtidsforsikring i stk. 1, hvis de er fuldtidsforsikrede uafbrudt fra den 1. juli 1999 til overgangen til efterløn.

Stk. 3. Til et deltidsforsikret medlem og til et fuldtidsforsikret medlem, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1 og 2, ydes efterløn med et beløb, der svarer til den dagpengesats, som medlemmet ville være berettiget til i tilfælde af ledighed på overgangstidspunktet, jf. dog § 74 b, stk. 3, og § 75. Efterlønnen kan dog højst ydes med et beløb, der svarer til 91 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. § 70, jf. dog stk. 5.

Stk. 4. Et medlem, der overgår til efterløn fra delpension efter lov om delpension, har ret til efterløn efter stk. 1, hvis medlemmet ved overgangen til delpension opfyldte betingelserne i stk. 1, jf. stk. 2.

Stk. 5. Et medlem, som tidligst overgår til efterløn mindst 2 år efter, at efterlønsbeviset har virkning, og som i denne periode har haft lønarbejde i mindst 3.120 timer, et deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer, eller har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, har ret til efterløn med et beløb, der svarer til den dagpengesats, medlemmet ville være berettiget til i tilfælde af ledighed på overgangstidspunktet, jf. dog § 74 b, stk. 3, og § 75. Det er en betingelse, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter lov om delpension.

Stk. 6. Efterløn til et medlem, der er overgået til efterløn fra overgangsydelse, udbetales med et fast beløb på 82 pct. af højeste dagpenge for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede, jf. §§ 47 og 70.

Stk. 7. Beløbene i stk. 1, 3 og 5 reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Efterlønnen afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 8. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om beregning af efterlønnen.

Præmieordning

§ 74 m. Et medlem, som tidligst overgår til efterløn mindst 2 år efter, at efterlønsbeviset har virkning, og som i denne periode har haft lønarbejde i mindst 3.120 timer, et deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer, eller har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, optjener ved arbejde herudover i mindst 481 timer ret til en skattefri præmie, når medlemmets ret til efterløn ophører, jf. § 75 a. Det er en betingelse, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter lov om delpension. Det er endvidere en betingelse, at der ikke er sket tilbagebetaling af efterlønsbidraget efter § 77 a.

Stk. 2. For medlemmer, som opfylder betingelserne for ret til efterløn som fuldtidsforsikrede, jf. § 74 l, stk. 1, jf. stk. 2, efter udløbet af perioden på mindst 2 år, jf. stk. 1, udgør præmien 6 pct. af dagpengenes højeste beløb på årsbasis, jf. § 47, jf. dog § 75. For andre medlemmer udgør præmien 6 pct. af dagpengenes højeste beløb på årsbasis, jf. § 70, jf. dog § 75. Præmien ydes for hver 481 timer, dog højst for 12 gange 481 timer.

Stk. 3. Der kan højst medregnes 5.772 timer til optjening af præmie med fradrag for timer, hvor medlemmet har fået udbetalt efterløn eller dagpenge. For medlemmer, der har fået omregnet arbejdsindtægten til timer efter § 74 e, stk. 3, nedsættes antallet af timer med efterløn eller dagpenge med forskellen mellem den faktiske og den beregnede arbejdstid.

Stk. 4. Arbejdsløshedskassen opgør arbejdets omfang, beregner præmiens størrelse og udbetaler præmiebeløbet.

Stk. 5. Krav på præmien kan ikke overdrages eller gøres til genstand for retsforfølgning. Der kan dog foretages modregning med eventuelle statslige tilgodehavender.

Stk. 6. For en person, som i perioder efter efterlønsbevisets virkning på grund af beskæftigelse i et andet EØS-land ifølge lovvalgsreglerne i forordning (EØF) nr. 1408/71 ikke har været medlem af en dansk arbejdsløshedskasse og samtidig ikke har fået udbetalt efterløn efter § 74 o, reduceres den skattefri præmie opgjort efter stk. 1-4. Reduktionen beregnes for de nævnte perioder med et beløb, der svarer til bidraget til arbejdsløshedsforsikringen efter § 77, stk. 2 og 3, samt med et beløb til administration, der pr. år udgør 1,5 gange højeste dagpenge for en dag, jf. § 47. Beløbene opgøres på grundlag af dagpengenes størrelse på tidspunktet for præmiens udbetaling.

Stk. 7. Den arbejdsløshedskasse, der udbetaler præmien til en person omfattet af stk. 6, modtager et bidrag til administration svarende til det beløb til administration, som er fastsat i stk. 6. Bidraget udbetales af Arbejdsdirektoratet.

Stk. 8. Reglerne i stk. 6 og 7 finder tilsvarende anvendelse på personer, der på grund af arbejde ikke har bevaret medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse ifølge aftalen af 1. november 1993 mellem Arbejdsministeriet og Færøernes landsstyre om koordination af arbejdsløshedsforsikring, og som ikke har fået udbetalt efterløn efter § 74 o.

Stk. 9. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af denne bestemmelse, herunder om opgørelsen af arbejde efter stk. 1-3, samt om opgørelse af arbejde efter § 74 j, stk. 9, og § 74 l, stk. 5, og om udbetaling af præmien.

Udbetaling af efterløn

§ 74 n. Efterløn udbetales bagud for 4 henholdsvis 5 uger, således at hver udbetalingsperiode slutter næstsidste søndag i en måned. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan ændre en udbetalingsperiode, når særlige forhold taler herfor. Direktøren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om, hvornår efterlønnen skal være til disposition for medlemmet.

Stk. 2. Efterløn kan ikke udbetales til medlemmer, der opholder sig i lande uden for EØS-området, Grønland og Færøerne i længere tid, eller som tager bopæl der. Nærmere regler herom fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med Beskæftigelsesrådet.

Stk. 3. Efterløn kan ikke udbetales til et medlem, der arbejder i lande uden for EØS-området, Grønland og Færøerne, medmindre arbejdet udføres som udsendt for en dansk arbejdsgiver.

Stk. 4. Efterløn kan ikke udbetales til et medlem, som ved domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed.

Stk. 5. Efterløn kan ikke udbetales til et medlem, som bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet i tilfælde, hvor

1) den pågældende er varetægtsfængslet,

2) politiet eftersøger den pågældende med henblik på varetægtsfængsling, eller

3) der foreligger en varetægtsfængslingskendelse.

Stk. 6. Efterløn kan endvidere ikke udbetales til et medlem, som bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet, hvis den pågældende er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse.

Stk. 7. Efterfølges en strafforfølgning, jf. stk. 5, ikke af en domfældelse, efterbetales efterløn, der ikke er udbetalt, mens medlemmet var frihedsberøvet eller unddrog sig strafforfølgning. Efterlønnen efterbetales dog ikke til afdødes bo, hvis medlemmet afgår ved døden, inden der er afsagt dom i sagen.

Stk. 8. Kriminalforsorgen skal underrette Arbejdsdirektoratet, hvis et medlem, der modtager efterløn, undergives strafafsoning eller anden frihedsberøvende foranstaltning, herunder varetægtsfængsling, som følge af et strafbart forhold.

Stk. 9. Når politiet eller kriminalforsorgen får formodning om, at et medlem, der bevidst unddrager sig strafforfølgning, jf. stk. 5, eller straffuldbyrdelse, jf. stk. 6, samtidig modtager efterløn, skal Arbejdsdirektoratet underrettes om unddragelsen.

Stk. 10. Arbejdsdirektoratet skal videregive underretninger, jf. stk. 8 og 9, til medlemmets arbejdsløshedskasse.

Stk. 11. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om retten til efterløn, hvis medlemmet er omfattet af strejke eller lockout (konflikt).

§ 74 o.   Efterlønsmodtagere, der på grund af beskæftigelse i et andet EØS-land ifølge lovvalgsreglerne i forordning (EØF) nr. 1408/71 ikke kan bevare deres medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse, bevarer retten til efterløn efter dette kapitel. Det samme gælder efterlønsmodtagere, der på grund af arbejde på Færøerne ikke kan bevare deres medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse ifølge aftalen af 1. november 1993 mellem Arbejdsministeriet og Færøernes landsstyre om koordination af arbejdsløshedsforsikring.

Stk. 2. Efterlønsmodtagerens hidtidige arbejdsløshedskasse administrerer udbetaling mv. af efterløn mod et bidrag til administration, der udbetales af Arbejdsdirektoratet. Bidraget udgør årligt et beløb på 1,5 gange højeste dagpenge for en dag, jf. § 47.

Stk. 3. Efterlønnens størrelse for et år reduceres med et beløb svarende til bidraget til arbejdsløshedsforsikringen efter § 77, stk. 2 og 3, samt et bidrag til administration, der pr. år udgør 1,5 gange højeste dagpenge for en dag, jf. § 47.

Stk. 4. Efterlønsmodtagere, der har modtaget efterløn på Færøerne eller i et andet EØS-land efter stk. 1, og som igen tager bopæl i Danmark, skal uanset bestemmelserne i § 41 optages i den arbejdsløshedskasse, som de var medlem af umiddelbart forud for overflytningen til arbejdsløshedsforsikringen på Færøerne eller i et andet EØS-land. Dette gælder dog ikke, hvis efterlønsmodtageren fortsat er beskæftiget på Færøerne eller i et andet EØS-land og derfor er omfattet af arbejdsløshedsforsikringen der.

Stk. 5. Reglerne i kapitel 13 om tilbagebetaling og sanktioner samt reglerne om klageadgang i kapitel 16 finder tilsvarende anvendelse i forhold til efterlønsmodtagere, der er omfattet af stk. 1.

Stk. 6. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-5.

Medlemmer, som har været tilmeldt fleksydelsesordningen

§ 74 p. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i dette kapitel for medlemmer, som har været tilmeldt fleksydelsesordningen efter lov om fleksydelse.

Fortrydelsesordning

§ 75. Et medlem, der har fravalgt at indbetale efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, kan få ret til efterløn efter bestemmelserne i §§ 74-74 n, jf. dog stk. 3-4, hvis den pågældende

1) har været uafbrudt medlem af en arbejdsløshedskasse

a) senest fra det 24. år, hvis medlemmet er født den 1. januar 1973 eller senere, eller

b) senest fra den 1. januar 1997, hvis medlemmet er født før den 1. januar 1973,

2) har tilmeldt sig efterlønsordningen skriftligt senest 15 år før, medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74, jf. dog stk. 2, og

3) har indbetalt efterlønsbidrag i mindst 15 år.

Stk. 2. Personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1960 til den 30. juni 1964, kan uanset stk. 1, nr. 2, få ret til efterløn, hvis de har tilmeldt sig efterlønsordningen senest 15 år, før de fylder 62 år.

Stk. 3. Efterlønnens størrelse til henholdsvis et fuldtidsforsikret og et deltidsforsikret medlem fastsættes efter bestemmelserne i § 74 l, dog således at efterlønnen nedsættes i forhold til det antal år, medlemmet ikke har indbetalt efterlønsbidrag efter § 74 a, stk. 1, nr. 3. Efterlønnen nedsættes med 2 pct. af højeste dagpenge, jf. §§ 47 og 70, for hvert hele års manglende bidragsbetaling.

Stk. 4. Den skattefri præmie beregnes til henholdsvis et fuldtidsforsikret og et deltidsforsikret medlem efter § 74 m, dog således at præmien nedsættes i forhold til det antal år, medlemmet ikke har indbetalt efterlønsbidrag efter § 74 a, stk. 1, nr. 3. Præmien nedsættes med 4 pct. for hvert hele års manglende bidragsbetaling.

Stk. 5. Der kan ikke efterbetales manglende bidrag.

Stk. 6. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet de nærmere regler om anvendelsen af denne bestemmelse.

Efterlønnens ophør

§ 75 a. Retten til efterløn ophører, når medlemskabet ophører, jf. § 43. For efterlønsmodtagere, der er omfattet af § 74 o, ophører retten til efterløn senest ved udgangen af den måned, hvori efterlønsmodtageren når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, eller ved pågældendes død.«

15. I § 75 h, stk. 2, nr. 1, ændres »dagpenge fra kommunen i henhold til lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel« til: »sygedagpenge i henhold til lov om sygedagpenge eller dagpenge i henhold til lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel«.

16. Kapitel 11 c ophæves.

17.§ 77, stk. 3, nr. 2, 3 og 4, ophæves.

Nr. 5 bliver herefter nr. 2.

18.§ 77, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Bidrag til efterlønsordningen indbetales ikke af følgende grupper:

1) Medlemmer, der har indbetalt efterlønsbidrag i 30 år.

2) Medlemmer, som er overgået til efterløn eller har fået udstedt et efterlønsbevis.

3) Medlemmer, som ikke ved fortsat medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag kan opnå ret til efterløn.«

19.§ 77 a, stk. 1-4, ophæves og i stedet indsættes:

»Et medlem, som har indbetalt efterlønsbidrag, og som skriftligt fravælger muligheden for at gå på efterløn, har ret til at få det indbetalte bidrag tilbage, hvis medlemmet anmoder arbejdsløshedskassen om det, inden retten til efterløn ophører, jf. § 75 a. Bidraget skal overføres til en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 eller en udenlandsk pensionsordning efter eget valg, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. Et medlem kan efter anmodning få indbetalte bidrag udbetalt kontant, hvis

1) medlemmet får tilkendt førtidspension på grund af nedsat erhvervsevne efter lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. eller tilsvarende udenlandsk lovgivning,

2) medlemmet har nået efterlønsalderen, jf. § 74, og

a) skriftligt har fravalgt muligheden for at gå på efterløn, eller

b) er ophørt med at indbetale efterlønsbidrag uden at have modtaget et efterlønsbevis eller efterløn,

3) medlemmet emigrerer og skriftligt har fravalgt muligheden for at gå på efterløn, eller

4) tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger 7 gange dagpengesatsen, jf. § 47, og medlemmet skriftligt har fravalgt muligheden for at gå på efterløn.

Stk. 3. Et medlem, som har indbetalt efterlønsbidrag, og som har nået folkepensionsalderen uden at have fået efterløn eller optjent præmie efter § 74 m, skal have det indbetalte bidrag udbetalt kontant.

Stk. 4. Hvis et medlem dør, inden retten til efterløn er ophørt, jf. § 75 a, har boet efter medlemmet ret til at få det indbetalte bidrag udbetalt kontant.«

20.§ 77 a, stk. 9, sidste pkt., ophæves.

21. I § 79, stk. 1, § 81, stk. 1, nr. 3, § 85 c, stk. 1, og § 85 e, stk. 1, ændres »§ 55, stk. 4« til: »§ 55, stk. 2«.

22. I § 79, stk. 1, og § 81, stk. 1, nr. 3, ændres »kapitel 11 a-c« til: »kapitel 11 a og b«.

23. I § 85 d, stk. 1, 2, 3 og 4, udgår »overgangsydelse eller«.

24.§ 85 d, stk. 8, affattes således:

»Stk. 8. For personer, som modtager efterløn i medfør af § 74 o, og som ikke er medlemmer af en dansk arbejdsløshedskasse, finder reglerne i denne bestemmelse tilsvarende anvendelse.«

25. I § 86, stk. 3, indsættes som 4. pkt.:

»Et tilbagebetalingsbeløb, der er overdraget til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, forrentes efter lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer.«

26. I § 86, stk. 4, ændres »jf. stk. 1 og 15« til: »jf. stk. 1 og 14«.

27. I § 86, stk. 14, ændres »§ 74 k eller § 75 c, stk. 10-13 og 15« til: »§ 74 m«.

28. I § 95 udgår », ret til overgangsydelse«.

29. Efter § 104 indsættes:

» § 104 a. Beskæftigelsesministeren fremsætter i 2015 forslag til revision af denne lovs § 74.«

§ 2

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 685 af 29. juni 2005, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 565 af 9. juni 2006, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 67 indsættes:

»Særlig løntilskudsordning for personer over
55 år

§ 67 a. Personer over 55 år, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, har ret til at indgå aftale med en privat arbejdsgiver og få tilbud om ansættelse med løntilskud.

Stk. 2. Det er en betingelse for tilbuddet,

1) at personer omfattet af § 2, nr. 1, har været ledige i sammenlagt mere end 12 måneder, eller at personer omfattet af § 2, nr. 2 og 3, har modtaget kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse i en sammenhængende periode på mere end 12 måneder, og

2) at virksomheden opfylder betingelserne i §§ 54, 60, 61 og 62.

Stk. 3. Perioder med tilbud efter stk. 1, kan ikke medregnes i opgørelsen i stk. 2, nr. 1, af de 12 måneders sammenlagte ledighed for personer omfattet af § 2, nr. 1.

Stk. 4. §§ 59 og 67 finder tilsvarende anvendelse ved ansættelse med løntilskud efter stk. 1.

§ 67 b. Ved aftaler om ansættelse med løntilskud efter § 67 a skal staten og kommunen i jobcenteret alene påse, at betingelserne i § 67 a, stk. 2, er opfyldt. Staten og kommunen i jobcenteret skal ikke foretage en vurdering efter § 22, stk. 3.

Stk. 2. Reglerne om jobplan i kapitel 9 finder ikke anvendelse.

§ 67 c. Ved ansættelse efter § 67 a udgør løntilskuddet pr. time 90,14 kr. (pr. 1. januar 2006).

Stk. 2. Arbejdsgiveren og den ledige aftaler varigheden af løntilskudsperioden, der kan være op til sammenhængende 6 måneder.«

2.§ 91, stk. 2, ophæves.

3. I § 127, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »§ 63«: »og § 67 c«.

§ 3

I lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 902 af 31. juli 2006, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 24 a indsættes i kapitel 4:

»Særlig løntilskudsordning for udlændinge over 55 år

§ 24 b. Udlændinge, der er berettiget til at modtage introduktionsydelse, jf. § 25, har ret til at indgå aftale med en privat arbejdsgiver og få tilbud om ansættelse med løntilskud.

Stk. 2. Det er en betingelse for tilbud efter stk. 1,

1) at udlændingen er over 55 år og har modtaget introduktionsydelse i en sammenhængende periode på mere end 12 måneder, og

2) at den private arbejdsgiver opfylder de betingelser, der er fastsat i §§ 54, 60, 61 og 62 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal ved ansættelse med løntilskud efter stk. 1 alene påse, at betingelserne i stk. 2 er opfyldt. Kommunalbestyrelsen skal ikke foretage en vurdering efter § 23, stk. 2.

Stk. 4. Arbejdsgiveren og udlændingen aftaler varigheden af løntilskudsperioden, der kan være op til sammenhængende 6 måneder. § 59 og § 67 c, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. § 23 d og § 24 a, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse ved ansættelse med løntilskud efter stk. 1.«

§ 4

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 20. september 2005, som senest ændret ved § 6 i lov nr. 565 af 9. juni 2006, foretages følgende ændring:

1. I § 7, nr. 21, ændres »§ 74 k eller § 75 c, stk. 10-13« til: »§ 74 m«.

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2-5 og § 6.

Stk. 2. § 1, nr. 19 og 20, træder i kraft den 1. juli 2007.

Stk. 3. § 1, nr. 8, og § 2, nr. 1 og 3, og § 3 træder i kraft den 1. januar 2008.

Stk. 4. § 74, stk. 2-4, og § 74 k i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 14, og denne lovs § 1, nr. 29, træder i kraft den 1. juli 2009.

Stk. 5. Tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 86, stk. 3, 4. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 25, fastsættes af beskæftigelsesministeren.

§ 6

Stk. 1. Et medlem bevarer retten til dagpenge efter § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9, indtil det fyldte 60. år, hvis den pågældende

1) er fyldt 54 år før den 1. januar 2007,

2) ved udløbet af perioden efter § 55, stk. 1, er fyldt 55 år, og

3) ved fortsat medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag kan opfylde anciennitetskravet for at gå på efterløn ved det fyldte 60. år.

Stk. 2. § 74 a, stk. 9, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 14, finder anvendelse i forhold til medlemmer, der modtager dagpenge efter stk. 1, og i forhold til de 60-årige, hvis dagpengeret er ophørt på grund af reglerne om den kortere dagpengeperiode for 60-årige efter den gældende lovs § 55, stk. 3, og som på grund af sygdom henover 60-års-dagen endnu ikke er overgået til efterløn.

Stk. 3. § 74 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 14, finder ikke anvendelse i forhold til medlemmer, der opfylder betingelserne for et efterlønsbevis inden lovens ikrafttræden.

Stk. 4. Sager, om tilladelse til at drive selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse inden for 400 timer pr. år efter § 74 g, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 14, hvor der ikke er truffet afgørelse i Arbejdsdirektoratet inden lovens ikrafttræden, sendes til arbejdsløshedskassen til afgørelse.

Stk. 5. Har en person, der er født efter den 31. december 1946 og inden den 1. januar 1949, efter den gældende bestemmelse i § 91, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats inden den 1. januar 2007 af arbejdsformidlingen fået meddelt, at personen ikke har pligt til tilbud, har denne meddelelse virkning, indtil personen kan gå på efterløn ved det fyldte 60. år.

§ 7

Stk. 1. §§ 67 a €" 67 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, og integrationslovens § 24 b, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 1, ophæves den 1. januar 2013.

Stk. 2. Aftaler om ansættelse med løntilskud efter §§ 67 a og 67 c, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, og aftaler om ansættelse med løntilskud efter integrationslovens § 24 b, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 1, der er indgået senest den 31. december 2012, og hvor ansættelsen påbegyndes senest den 31. december 2012, er gyldige, indtil den aftalte løntilskudsperiode udløber.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

I. Indledning

Lovforslaget udmønter den del af aftalen af 20. juni 2006 mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden (velfærdsreformen), der vedrører ændringer i efterlønsordningen samt dagpengeretten og særlige ordninger for de ældre ledige.

Følgende fremgår af aftalen:

»Danskerne lever længere og længere. Det er en positiv udvikling, som bl.a. afspejler medicinske fremskridt, og at færre bliver fysisk nedslidt. Danskerne får stadig flere raske år at leve i.

Med uændrede regler vil længere levetid automatisk betyde, at danskerne bruger en stadig større del af deres raske liv med efterløn og pension. Det skaber risiko for ubalancer i den offentlige økonomi på længere sigt. Det begrænser samtidig mulighederne for forbedringer på andre områder.

Der er derfor enighed om at justere i tilbagetrækningssystemet, så det bliver mere robust over for stigende levetid.

Ændringerne i tilbagetrækningssystemet vil sikre finansiering af det danske velfærdssamfund mange årtier frem og give plads til større udgifter til sundhed og pleje, når der bliver flere ældre.

Ambitionen er at sikre, at længere levetid er en god udvikling både for den enkelte og for samfundet €" og at balancen i den offentlige økonomi ikke sættes over styr på grund af utidssvarende tilbagetrækningsregler.

Tilbagetrækningsreglerne skal indrettes, så de passer til vilkårene om 10, 20 og 30 år. Systemet skal naturligvis fortsat sikre gode tilbagetrækningsmuligheder for nedslidte, men skal samtidig indrettes, så længere levetid også omsættes til længere arbejdsliv for raske og aktive mennesker.

Samtidig skal der gøres en særlig indsats for at reducere nedslidning og styrke arbejdsmiljøet. Det skal sikres, at de aldersdiskriminerende barrierer på arbejdsmarkedet fjernes, og at jobmulighederne for de ældre styrkes.

De nødvendige beslutninger tages nu, fordi der skal være god tid til planlægning af pensionisttilværelsen. Og fordi tilpasningerne skal virke, inden befolkningsudviklingen for alvor sætter finansieringen af velfærdssamfundet under pres.

Justeringerne i tilbagetrækningssystemet kan opdeles under følgende overskrifter:

€ Gradvist højere efterløns- og folkepensionsalder

€ Mere fleksibel efterlønsordning

€ Tilpasninger som følge af højere efterløns- og folkepensionsalder

€ Styrkede jobmuligheder for de ældre

€ Styrket forebyggelse og arbejdsmiljø

€ Afvikling af aldersdiskriminerende barrierer på arbejdsmarkedet«.

Herudover foreslås nogle justeringer og overvejende administrative forenklinger af efterlønsordningen på baggrund af erfaringerne med administrationen af efterlønsordningen siden efterlønsreformen i 1999.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om social pension, forslag til lov om ændring af lov om delpension, forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v., forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love og forslag til lov om seniorjob.

II. Lovforslagets indhold

1. Gradvist højere efterløns- og folkepensionsalder

1.1. Gradvis forhøjelse af efterlønsalderen

For at sikre, at danskernes stigende levetid også fører til flere aktive år på arbejdsmarkedet, foreslås en gradvis forhøjelse af efterlønsalderen.

Efter de gældende regler er efterlønsalderen 60 år. Ved efterlønsalderen forstås det tidspunkt, hvor aldersgruppen tidligst vil kunne gå på efterløn, hvis betingelserne for ret til efterløn i øvrigt er opfyldt.

Det foreslås, at efterlønsalderen hæves gradvist til 62 år fra 2019 og frem til 2022, mens folkepensionsalderen hæves gradvist fra 65 år til 67 år fra 2024 og frem mod 2027, jf. forslaget til lov om ændring af lov om social pension. Tilbagetrækningsalderen for efterløn hæves med ½ år ad gangen i henholdsvis 2019, 2020, 2021 og 2022, således at efterlønsalderen den 1. januar 2022 er 62 år.

Efterlønsperioden vil fortsat være 5 år.

Personer, der er fyldt 48 år ved udgangen af 2006, berøres ikke af ændringerne. For dem vil efterlønsalderen fortsat være 60 år. De ændrede aldersgrænser har derfor først virkning fra og med den 1. januar 2019.

Det forslås, at reglerne om forhøjelsen af efterlønsalderen træder i kraft den 1. juli 2009. Indtil da er efterlønsalderen fortsat 60 år.

Reglerne om forhøjelsen af efterlønsalderen er nærmere beskrevet i bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 14, (arbejdsløshedsforsikringslovens § 74).

1.2. Indeksering af aldersgrænserne i tilbagetrækningssystemet

Det foreslås at indeksere aldersgrænserne for ret til efterløn og folkepension, således at tilbagetrækningsalderen på længere sigt følger den stigende levetid.

Det skal derfor beregnes, om der skal ske en regulering af aldersgrænserne for ret til efterløn og folkepension. Beregningen sker hvert 5. år, første gang i 2015, og reguleringer af efterlønsalderen indfases med virkning fra og med året 10 år efter.

Aldersgrænserne reguleres med ½ eller højest 1 år ad gangen afhængig af udviklingen i levetiden.

Forslaget indebærer, at efterlønsalderen vil kunne stige igen i 2025 og folkepensionsalderen i 2030, hvis levetiden er steget yderligere i forhold til 2004-05. Er der ikke sket en stigning i levetiden, fastholdes efterlønsalderen på 62 år og folkepensionsalderen på 67 år.

Indekseringsmekanismen er nærmere beskrevet i bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 14, (arbejdsløshedsforsikringslovens § 74).

2. Mere fleksibel efterlønsordning

2.1. Ændrede regler for indbetaling af efterlønsbidrag, herunder en længere bidragsperiode

Efterlønsordningen skal i højere grad målrettes personer med mange år på arbejdsmarkedet.

En person skal fremover indbetale efterlønsbidrag i 30 år for at få ret til efterløn, mod nu kun 25 år. Personen skal endvidere være medlem af en a-kasse og påbegynde indbetalingerne af efterlønsbidrag senest ved det fyldte 30. år.

Personer, der er fyldt 48 år ved udgangen af 2006, berøres ikke af ændringerne.

Der fastsættes forskellige overgangsregler for den forlængede efterlønsbidragsperiode for personer, der er mellem 29 og 47 år ved udgangen af 2006.

Reglerne om indbetaling af efterlønsbidrag, herunder en længere bidragsperiode er nærmere beskrevet i bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 14, (arbejdsløshedsforsikringslovens § 74 a).

2.2. Fortrydelsesordning for medlemmer, der har fravalgt at indbetale efterlønsbidrag

Efter de gældende regler er et medlem tilmeldt efterlønsordningen, hvis pågældende indbetaler efterlønsbidrag. Efterlønsbidraget opkræves af alle medlemmer, som ikke skriftligt har tilkendegivet, at de ønsker at fravælge bidraget, bortset fra medlemmer, som ikke ved fortsat medlemskab og betaling af efterlønsbidrag kan opnå ret til efterløn.

Et medlem, der framelder sig efterlønsordningen eller undlader at indbetale efterlønsbidrag i et sådant omfang, at pågældende ikke vil kunne opfylde anciennitetskravet for ret til efterløn, fravælger efterlønsordningen.

Der er i dag ikke mulighed for at fortryde fravalget.

Det foreslås, at der indføres en fortrydelsesordning med henblik på at give dem, der i første omgang har fravalgt efterlønsordningen, mulighed for efterfølgende at tilmelde sig ordningen. Tilmeldingen skal ske senest 15 år før efterlønsalderen.

Det foreslås, at der indføres en undtagelse til kravet om tilmelding til efterlønsordningen senest 15 år før efterlønsalderen, således at medlemmer, der er født i perioden fra den 1. juli 1960 til den 30. juni 1964 kan tilmelde sig senest 15 år, før de fylder 62 år. Dermed sikres det, at disse medlemmer ikke mister muligheden for at tilmelde sig ordningen i perioden fra lovens ikrafttræden 1. januar 2007, og indtil reglerne om forhøjelse af efterlønsalderen i § 74, stk. 2, i arbejdsløshedsforsikringsloven, som affattet i forslagets § 1, nr. 14, træder i kraft den 1. juli 2009.

Det foreslås videre, at et medlem, der tilmelder sig fortrydelsesordningen, ved efterlønsalderen skal have indbetalt efterlønsbidrag i mindst 15 år for at kunne få ret til efterløn.

For at kunne udnytte fortrydelsesordningen vil der for medlemmer, der ikke er fyldt 34 år inden udgangen af 2006, yderligere være krav om uafbrudt medlemskab af en a-kasse senest fra det 24. år, mens der for medlemmer, der er fyldt 34 år, vil være et krav om uafbrudt medlemskab senest fra den 1. januar 1997.

Fortrydelsesordningen foreslås at omfatte både fuldtids- og deltidsforsikrede medlemmer.

Fortrydelsesordningen vil give ret til efterløn efter de almindelige regler for ret til efterløn, bortset fra at efterlønssatsen og den skattefri præmie foreslås nedsat i forhold til det antal år, medlemmet mangler at indbetale efterlønsbidrag for efter de almindelige regler.

Det foreslås, at efterlønssatsen nedsættes med 2 pct. af den højeste dagpengesats for henholdsvis fuldtids- eller deltidsforsikrede for hvert manglende hele års bidragsbetaling. Størrelsen af den enkelte skattefri præmieportion for henholdsvis fuldtids- eller deltidsforsikrede foreslås nedsat med 4 pct. for hvert manglende hele år.

Reglerne om fortrydelsesordningen er nærmere beskrevet i bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 14, (arbejdsløshedsforsikringslovens § 75).

2.3. Lempeligere fradrag for arbejdsindkomst for efterlønsmodtagere med en lav timeløn

Efter de gældende regler foretages der fradrag i efterlønnen for arbejde efter de samme principper, som gælder for fradrag i dagpenge, herunder reglerne om supplerende dagpenge og timeoverførsel, det vil sige efter et time-for-time-princip, således at efterlønnen i den enkelte uge nedsættes med 1/37 for hver times faktiske arbejde.

Hvis efterlønsmodtagerens arbejdstid ikke kan kontrolleres ved arbejdsgiverens registreringer eller i øvrigt efter de gældende regler ikke kan anses for kontrollabel, foretages fradraget dog ved at omregne indtægten fra arbejdet til timer ved at dividere indtægten med den til enhver tid gældende omregningssats (173,24 kr. (2006-niveau)). Efterlønnen i den enkelte uge nedsættes med 1/37 for hver time, der er fremkommet efter omregning af indtægten.

De nærmere regler for, hvornår et arbejde anses for at være kontrollabelt, er fastsat i bekendtgørelse nr. 966 af 8. november 2001 om supplerende dagpenge.

Reglerne om fradrag er de samme €" uanset om timelønnen er høj eller lav.

Den timeløn, som efterlønsmodtagere opnår ved supplerende arbejde, er i de fleste tilfælde højere end efterlønssatsen pr. time, og de gældende fradragsregler rummer derfor også for de fleste et incitament til at have supplerende arbejde i efterlønsperioden. Men for efterlønsmodtagere med en lav timeløn er den økonomiske gevinst pr. arbejdstime forholdsvis beskeden, og de har derfor mindre incitament til at arbejde i efterlønsperioden.

Med henblik på at øge lavtlønnedes incitament til at arbejde i efterlønsperioden, foreslås det derfor, at der indføres et lempeligere fradrag for arbejde, hvor timelønnen ligger under den til enhver tid gældende omregningssats, således at der sker fradrag for det antal timer, der fremkommer ved at dividere arbejdsindtægten med den til enhver tid gældende omregningssats. En person med en timeløn under omregningssatsen vil dermed få fradraget et mindre beløb pr. arbejdstime end i dag. I praksis sker det ved, at medlemmet får fradrag for færre timer, end den pågældende har arbejdet. Lavtlønnede får således et mindre fradrag og mere udbetalt af deres efterløn.

For lavtlønnede efterlønsmodtagere, som har et arbejde, hvor arbejdstiden ikke er kontrollabel, sker der allerede efter de gældende regler omregning af lønnen til timer forud for fradraget i efterlønnen. Det foreslås derfor, at reglen alene kommer til at omfatte indtægter fra arbejde med en kontrollabel arbejdstid.

Det foreslås videre, at der alene foretages et lempeligere fradrag for de første 30.000 kroners lønindtægt (2007-niveau) i et kalenderår. Beløbet reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Indtægter herudover fradrages efter de almindelige regler. Beløbsgrænsen skal imødegå, at lavtlønnede får en højere samlet indkomst ved valg af efterløn med supplerende indkomst fra deltidsarbejde end ved fuldtidsarbejde.

Med henblik på at sikre, at reglerne om det lempelige fradrag ikke skal kunne udnyttes ved, at en efterlønsmodtager arbejder i mange timer til en meget lav timeløn, herunder at den pågældende arbejder fuld tid ved siden af efterlønnen, foreslås det, at der fastsættes en mindstegrænse for timelønnens størrelse, og at der ikke kan udbetales efterløn, hvis den faktiske arbejdstid for fuldtidsforsikrede overstiger 29,6 timer i en uge eller for deltidsforsikrede overstiger 4/5 af medlemmets gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før overgangen til efterløn.

Det foreslås, at timelønnen mindst skal svare til højeste dagpengesats på timebasis (92,30 kr. (2007-niveau)). En timeløn, der er lavere end dette beløb, ansættes i fradragsmæssig henseende til at udgøre højeste dagpengesats på timebasis. Herved sikres, at der ikke kan opnås fradragsmæssig fordel ved at arbejde i stort omfang til en meget lav timeløn.

Det foreslås endelig, at beløbet på de 30.000 kr. (2007-niveau) nedsættes forholdsmæssigt i de kalenderår, hvor medlemmet indtræder i eller udtræder af efterlønsordningen.

Reglerne om det lempeligere fradrag for arbejdsindtægter er nærmere beskrevet i bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 14, (arbejdsløshedsforsikringslovens § 74 e).

2.4. Opgørelse af og fradrag for skattebegunstigede pensionsordninger, der udbetales mellem det fyldte 60. år og efterlønsalderen

Efter de gældende regler foretages der fradrag for pension på grundlag af den indberettede værdi af pågældendes pensionsformue ved det fyldte 60. år. Ved løbende udbetaling af pension foretages der fradrag for den årlige ydelse.

Som hovedregel har oprettelse af nye pensionsordninger, indbetalinger af bidrag/præmie og rentetilskrivninger efter 60-års-dagen efter gældende ret ikke betydning for pensionsfradraget. Tilsvarende har ophævelse af pensionsordningen eller negativ rentetilskrivning efter 60-års-dagen heller ingen betydning.

Når efterlønsalderen hæves, vil aldersgrænsen for udbetaling af skattebegunstigede pensionsordninger blive hævet/justeret tilsvarende, dels for at sikre overensstemmelse mellem efterlønsalderen og lovgivningens øvrige ordninger for tilbagetrækning, dels for at sikre, at der ikke utilsigtet sker et mindre fradrag i efterlønnen ved, at de skattebegunstigede ordninger udbetales før efterlønsalderen.

Skatteministeren vil senere fremsætte lovforslag om nye regler for aldersgrænsen for udbetaling af pensioner. Ifølge velfærdsaftalen skal ændringerne gælde for nytegnede ordninger. Det betyder, at der i princippet vil gå op til 44-45 år, før der for alle er overensstemmelse mellem aldersgrænserne i efterlønsreglerne og pensionsbeskatningsreglerne.

På langt sigt er der ingen problemer med hensyn til fradrag i efterløn, men i en lang overgangsperiode vil det være nødvendigt med regler, der sikrer, at man ikke ved at hæve sin pension før efterlønsalderen kan nedbringe eller helt undgå fradraget.

Forslaget om at hæve efterlønsalderen gør det nødvendigt at ændre reglerne for opgørelse af beregningsgrundlaget for pensionsfradrag. Dette skal ses i sammenhæng med reglerne om det tidligst mulige tidspunkt for udbetaling af pension uden særlig skattemæssig konsekvens (afgift på 60 pct.).

Hensigten er at sikre, at man ikke kan undgå pensionsfradraget ved at hæve pensionsordningen efter 60-års-dagen, men før overgangen til efterløn. Indbetalinger og rentetilskrivninger efter 60-års-dagen vil også medføre fradrag, fordi pensionsformuen fra 2019 bliver indberettet umiddelbart før den forhøjede efterlønsalder.

Det foreslås derfor, at opgørelsen af beregningsgrundlaget for pensionsfradrag ved efterlønsalderen tillægges pensionsbeløb, som er udbetalt i overensstemmelse med den pågældende pensionsordnings aldersvilkår efter det 60. år, men inden efterlønsalderen. Pengeinstitutter mv. får pligt til at oplyse om udbetalinger fra sådanne pensioner i forbindelse med indberetningen af pensionsformuen ved efterlønsalderen. Reglerne om opgørelse af pensionsformuen, indberetning, fradragsberegning, herunder lempeligere pensionsfradrag ved opfyldelse af den såkaldte 2-års-regel, mv. vil i øvrigt finde anvendelse.

Efter gældende regler om fradrag i dagpenge foretages der fradrag for udbetaling fra en løbende arbejdsmarkedspensionsordning. Fradraget sker ved, at pensionsbeløbet omregnes til timer ved brug af den gældende omregningssats.

For at sikre, at pension, der har medført fradrag i dagpenge, ikke også vil medføre fradrag i efterlønnen, foreslås det videre, at opgørelsen af beregningsgrundlaget for pensionsfradrag ved efterlønsalderen ikke tillægges udbetalinger fra pensionsordninger, i det omfang pensionsordningen har medført fradrag i udbetalte dagpenge efter medlemmets fyldte 60. år, men inden efterlønsalderen.

Pengeinstitutter mv. vil have pligt til at indberette udbetalinger fra disse ordninger.

Udbetalinger fra private og arbejdsgiverrelateret kapitalpensionsordninger og private ratepensionsordninger eller private løbende livsvarige pensionsordninger medfører ikke fradrag i dagpengene. Der vil således ikke være mulighed for fradrag i både dagpenge og efterløn for den samme pensionsudbetaling af denne karakter.

Det foreslås endvidere, at direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætter nærmere regler om udmøntningen af bestemmelsen. Der skal herunder fastsættes regler for, hvorledes udbetalinger fra en løbende pensionsordning fordeles ud på den maksimale efterlønsperiode samt regler om opgørelsen af fradrag for udbetaling af en løbende arbejdsmarkedspensionsordning i perioden efter det fyldte 60. år men inden efterlønsalderen, hvis pågældende har modtaget dagpenge i perioden.

Reglerne om pensionsfradraget er nærmere beskrevet i bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 14, (arbejdsløshedsforsikringslovens § 74 k).

3. Styrkede jobmuligheder for de ældre

3.1. Ophævelse af den forlængede dagpengeret for de 55-59-årige

Som et led i styrkelsen af de ældres beskæftigelsesmuligheder foreslås det, at reglerne om en forlænget dagpengeret til de 55-59-årige ophæves.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om forlængelse af dagpengeperioden til 4 år for de over 60-årige, forslagene om ret og pligt til aktivering af de 58-59-årige, forslaget om en særlig løntilskudsordning for de over 55-årige, jf. forslaget til § 2, nr. 1, om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, samt forslaget om en seniorjobordning, jf. det samtidigt fremsatte forslag til lov om seniorjob.

Efter de gældende regler kan et medlem, der ved udløbet af dagpengeperioden er fyldt 55 år, og som ved fortsat medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag vil kunne opfylde anciennitetskravet for ret til efterløn, få forlænget sin dagpengeret frem til efterlønsalderen (i dag 60 år) for herefter at gå på efterløn.

Forslaget indebærer, at et medlem ikke længere kan »trække sig tilbage« på dagpenge som 55-årig, fordi dagpengeretten er sikret frem til efterlønsalderen, men at medlemmet må optjene ret til en ny dagpengeperiode ligesom alle andre.

Forslaget indebærer derfor også, at medlemmer, hvis dagpengeret ophører, inden de når efterlønsalderen, uden at de har genoptjent dagpengeretten, ikke vil kunne få dagpenge frem til overgangen til efterløn. De vil derfor få ret til et tilbud om et seniorjob efter lov om seniorjob, jf. det samtidigt fremsatte forslag til lov om seniorjob.

Et medlem, der ved fortsat medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag vil kunne opfylde anciennitetskravet for ret til efterløn, vil have ret til at gå på efterløn, selv om medlemmet på grund af manglende genoptjening af dagpengeretten ikke har ret til dagpenge ved overgangen til efterløn. Det gælder også for medlemmer, der er omfattet af seniorjobordningen, jf. det samtidigt fremsatte forslag til lov om seniorjob. Ingen står derfor over for at miste retten til efterløn på grund af ophævelse af reglerne om den forlængede dagpengeret.

Reglerne om ophævelsen af den forlængede dagpengeret for de 55-59-årige er nærmere beskrevet i bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 9, (arbejdsløshedsforsikringslovens § 55).

3.2. Ophævelse af den kortere dagpengeperiode for de over 60-årige

Efter de gældende regler kan et medlem, der er fyldt 60 år, højst få dagpenge i 30 måneder (2½ år). Perioder med dagpenge forud for det 60. år medregnes i de 30 måneder.

Mange medlemmer har på grund af reglerne om den kortere dagpengeperiode for de over 60-årige opbrugt deres dagpengeret, når de fylder 60 år, og overgår derfor til efterløn på 60-års-dagen.

For at sikre de ældre de samme vilkår som andre i dagpengesystemet, foreslås det, at dagpengeperioden for de over 60-årige forøges fra 2½ år til 4 år, dvs. at dagpengeperiodens længde bliver den samme for alle.

Reglerne om ophævelsen af den kortere dagpengeperiode for de over 60-årige er nærmere beskrevet i bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 9, (arbejdsløshedsforsikringslovens § 55).

3.3. Særlig løntilskudsordning for personer over 55 år

For at styrke jobmulighederne for ældre foreslås det, at der i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indføres en særlig løntilskudsordning for personer, der er over 55 år, og som har modtaget arbejdsløshedsdagpenge i sammenlagt 12 måneder eller har modtaget kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse i sammenhængende 12 måneder.

Der er tale om en objektiv ordning. Opfylder den ledige og virksomheden de fastsatte betingelser, har de ret til at aftale en ansættelse med løntilskud i virksomheden. Der skal ikke foretages en visitation af den ledige, og staten eller kommunen i jobcenteret skal ikke fastsætte størrelsen af løntilskuddet eller varigheden af løntilskudsperioden. Myndigheden skal således ikke foretage en vurdering efter § 22, stk. 3, af den lediges ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse.

Løntilskuddet pr. time fastsættes til 90,14 kr. (pr. 1. januar 2006), hvilket svarer til højeste dagpengesats på timebasis, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Løntilskudsperioden aftales mellem den ledige og virksomheden og kan højst være sammenhængende 6 måneder.

Bestemmelserne indsættes i lovens kapitel 12, og der vil derfor kunne ydes støtte under ansættelsen efter reglerne i lovens kapitel 14 til hjælpemidler og mentor.

Løntilskudsordningen supplerer den eksisterende løntilskudsordning. Efter en ansættelse med det særlige løntilskud vil personen kunne få tilbud efter de gældende løntilskudsregler hos samme eller anden arbejdsgiver.

Det foreslås endvidere, at der indføres en tilsvarende særlig løntilskudsordning for udlændinge over 55 år, der er omfattet af integrationsloven, som er berettiget til at modtage introduktionsydelse, og som har modtaget introduktionsydelse i en sammenhængende periode på mere end 12 måneder.

Reglerne om den særlige løntilskudsordning for dagpenge, kontanthjælps- eller starthjælpsmodtagere over 55 år er nærmere beskrevet i bemærkningerne til forslagets § 2, nr. 1, (§§ 67 a - 67 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats) og § 7.

Reglerne om den særlige løntilskudsordning for introduktionsydelsesmodtagere over 55 år er nærmere beskrevet i bemærkningerne til forslagets § 3, nr. 1, (§ 24 b i integrationsloven) og § 7.

3.4. Afskaffelse af fritagelse for aktivering af 58-59-årige

Med henblik på yderligere at styrke jobmulighederne for de ældre ophæves den eksisterende særregel om, at ældre ledige kan fritages for aktivering.

Efter gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan de regionale arbejdsmarkedsråd ud fra en konkret vurdering af gruppen af ledige på 58 og 59 år og behovene på det regionale arbejdsmarked fastsætte retningslinier for at fravige pligten til aktivering for 58 og 59-årige, der vil kunne opfylde betingelserne for at gå på efterløn ved deres fyldte 60. år. På baggrund af retningslinierne kan arbejdsformidlingen efter en konkret og individuel vurdering fritage fra aktivering.

Det foreslås, at denne regel ophæves, således at der bliver ret og pligt til aktivering for alle 58-59-årige på linie med andre ledige.

Reglerne om afskaffelse af fritagelse for aktivering af 58-59-årige er nærmere beskrevet i bemærkningerne til forslagets § 2, nr. 2, (§ 91, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats) og § 6, stk. 5.

4. Andre elementer (uden for velfærdsreformen)

4.1. Justeringer i efterlønsordningen

Siden efterlønsreformen i 1999 har der fra forskellige sider været fremsat ønsker om justeringer, forenklinger og administrative lettelser i efterlønsreglerne, fordi elementer i de gældende regler har vist sig uhensigtsmæssige eller administrativt besværlige. De fleste af de stillede forslag om justeringer i efterlønsordningen har således tidligere været stillet under en arbejdsgruppe under Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, som blev nedsat efter folketingets vedtagelse af V10 i november 2003. Arbejdsgruppen støttede i enighed forslaget under punkt b, mens der ikke var enighed om de øvrige forslag.

Der foreslås følgende justeringer i efterlønsreglerne:

a. Automatisk udstedelse af efterlønsbevis

b. Udlægning af kompetence til a-kasserne til at give tilladelse til drift af selvstændig virksomhed inden for 400 timer pr. år

c. Regelfastsættelse af den eksisterende suspensionsordning ved selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse

d. Justeringer i reglerne om tilbagebetaling af indbetalte efterlønsbidrag

a. Automatisk udstedelse af efterlønsbevis

Efter de gældende regler kan et efterlønsbevis tidligst udstedes med virkning fra det tidspunkt, hvor a-kassen har modtaget en ansøgning herom. I en række tilfælde får medlemmet slet ikke søgt om et efterlønsbevis eller får ikke ansøgt om beviset, fra det tidspunkt, hvor beviset kan udstedes. Det kan få konsekvenser bl.a. i forhold til opfyldelse af 2-års-kravet, dvs. kravet om mindst 3.120 timers arbejde inden for mindst 2 år, som giver mulighed for en højere efterlønssats, lempeligere pensionsfradrag og optjening af skattefri præmie.

Det foreslås, at et medlem, der opfylder betingelserne for at få udstedt et efterlønsbevis, får det udstedt automatisk uden forudgående ansøgning, medmindre medlemmet overgår til efterløn samtidig med, at medlemmet opfylder betingelserne for at få udstedt efterlønsbeviset.

Forslaget indebærer, at ingen mister retten til efterløn eller andre rettigheder, der er knyttet til ansøgningstidspunktet for efterlønsbeviset. Medlem og a-kasse undgår en del administration, og antallet af sager om manglende ansøgning og bevisdato minimeres.

Med henblik på så vidt muligt at automatisere udstedelsen af efterlønsbevis foreslås endvidere, at nogle af de sagsbehandlingsskridt, som a-kasserne efter de gældende regler skal foretage i forbindelse med udstedelsen, udskydes til tidspunktet for overgangen til efterløn.

I dag skal a-kassen ved udstedelse af beviset opgøre medlemsperioder og efterlønsbidragsbetaling (anciennitetskravet), beskæftigelseskrav, pensionsformue og beregningsgrundlag i forhold til beregningen af en efterlønssats. A-kassen skal endvidere påse, at medlemmet står til rådighed.

Det foreslås, at a-kassen fremover alene skal opgøre anciennitetskravet og beskæftigelseskravet. A-kassen har i dag allerede alle oplysninger til opgørelse af anciennitetskravet. Oplysninger om løn og indkomst mv. vil på sigt kunne trækkes fra e-Indkomstregisteret til brug for opgørelsen af beskæftigelseskravet. A-kassen skal herudover påse, at medlemmet står til rådighed. Medlemmer, der ved bevisudstedelsen er i beskæftigelse, modtager dagpenge eller aktiveringsydelse, antages at stå til rådighed.

I nogle bevissager, herunder i forhold til selvstændige, vil der fortsat kunne være behov for at indhente oplysninger fra borgeren, fx regnskaber, rådighedserklæring, raskmeldinger i forbindelse med sygdom osv.

Efter forslaget er det således alene retten til efterløn, der afgøres med beviset. Den endelige satsberegning, pensionsopgørelse og resterende rådighedsvurdering skal herefter foretages ved overgangen til efterløn. Der indføres dog adgang til, at bevismodtagerne i op til 3 måneder efter at have modtaget efterlønsbeviset kan sikre efterlønssatsen ved at anmode a-kassen om en satsberegning. Den beregnede sats bliver herefter et tillæg til beviset. Medlemmet vil altid kunne søge vejledning i a-kassen om retten til efterløn, beregning af sats, pensionsfradrag, rådighed mv.

Reglerne om automatisk udstedelse af efterlønsbevis er nærmere beskrevet i bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 14, (§ 74 b i arbejdsløshedsforsikringsloven).

b. Udlægning af kompetence til a-kasserne til at give tilladelse til drift af selvstændig virksomhed inden for 400 timer pr. år

Det foreslås, at kompetencen til at træffe afgørelse om ret til efterløn samtidig med drift af en selvstændig virksomhed efter den såkaldte 400-timers ordning udlægges til a-kasserne i første instans. Ændringen indebærer udelukkende, at afgørelser i første instans flyttes fra Arbejdsdirektoratet til a-kasserne. Der sker ingen materielle ændringer i reglerne.

I hovedparten af sager efter arbejdsløshedsforsikringsloven træffer a-kassen den første afgørelse over for et medlem. Det gælder fx også i de øvrige sager om drift af selvstændig virksomhed samtidig med efterløn (de gældende 18½-times- og 962-times-ordninger). A-kassens afgørelse kan påklages til Arbejdsdirektoratet, og afgørelsen skal indeholde en klagevejledning. I vejledning nr. 19 af 4. marts 2005 om almindelige krav til arbejdsløshedskassernes sagsbehandling og afgørelser, er kravene til a-kassernes sagsbehandling og afgørelser nærmere beskrevet. A-kasserne er desuden underlagt Arbejdsdirektoratet s almindelige tilsyn.

Reglerne om udlægning af kompetencen til at give tilladelse til drift af selvstændig virksomhed inden for 400 timer pr. år er nærmere beskrevet i bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 14, (§ 74 g i arbejdsløshedsforsikringsloven).

c. Regelfastsættelse af den eksisterende suspensionsordning ved selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse

Efter de gældende regler er der ikke udtrykkelig hjemmel i lov eller bekendtgørelse til, at et medlem kan træde ud af efterlønsordningen for at drive selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse og senere genindtræde i ordningen. I praksis er der imidlertid givet mulighed for at »suspendere« efterlønnen i en periode, hvor medlemmet driver selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, således at efterlønsudbetalingen kan genoptages, når medlemmet senere ophører helt eller delvist med driften.

Praksis fremgår af den daværende arbejdsministers svar på spørgsmål rejst under behandlingen af efterlønsreformen (L 174 1998/99, spørgsmål 28 ad 5) og af Arbejdsdirektoratet s rundskrivelse nr. 75/03.

Ændringen indebærer, at der tilvejebringes udtrykkelig lovhjemmel til, at der kan fastsættes regler om, at efterlønnen stoppes (»suspenderes«) i en periode, hvor et medlem driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse for senere at kunne udbetales igen, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Regelfastsættelsen bevirker ingen materielle ændringer i forhold til gældende praksis.

Den foreslåede regel svarer i princippet til, at en efterlønsmodtager, der har lønarbejde på fuld tid, ikke samtidig får udbetalt efterløn.

d. Justeringer i reglerne om tilbagebetaling af indbetalte efterlønsbidrag

Efter de gældende regler kan et medlem anmode sin a-kasse om at få indbetalte efterlønsbidrag tilbagebetalt. Bidraget skal som hovedregel overføres til en arbejdsmarkedspensionsordning, medmindre medlemmet ikke har eller ikke kan indbetale til en sådan ordning. I så fald skal bidraget indbetales til en bestående eller nyoprettet privat ordning. Hvis medlemmet har nået efterlønsalderen, har fået tilkendt førtidspension, eller tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger 7 gange dagpengesatsen, udbetales beløbet dog kontant.

De gældende regler om overførsel af tilbagebetalte efterlønsbidrag til en arbejdsmarkedspensionsordning eller, hvis en sådan ikke haves, til en privat pensionsordning, kan betyde, at nettoværdien af tilbagebetalte efterlønsbidrag, på grund af beskatningen af tilbagebetalingsbeløbet på tidspunktet for udbetalingen fra pensionsordningen, bliver mindre end nettoudgiften til indbetalte efterlønsbidrag efter skattefradrag.

Det foreslås, at medlemmet kan få tilbagebetalte efterlønsbidrag indbetalt på en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 eller en udenlandsk pensionsordning efter eget valg. Forslaget om, at den udenlandske pensionsordning kan vælges frit, er begrundet i administrative problemer med at få klarlagt, om en udenlandsk pensionsordning svarer til en dansk pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kap. 1. Sagerne er således besværlige €" også for borgeren. Forslaget indebærer en forenkling og lempelse for borgeren.

Forslaget medfører, at princippet om overførelse til en pensionsordning fastholdes, men der indføres valgfrihed med hensyn til hvilken pensionsordning, efterlønsbidraget kan overføres til. Medlemmet har derfor mulighed for at tage højde for sine individuelle beskatningsforhold.

Det foreslås endvidere præciseret, i hvilke situationer efterlønsbidrag kan tilbagebetales kontant.

Som noget nyt forslås det, at medlemmer, der emigrerer, og dermed rejser ud af Danmark for at bosætte sig i et andet land, også kan få tilbagebetalt efterlønsbidrag kontant. Skatteministeriet vil senere fremsætte lovforslag om beskatningen af tilbagebetalte efterlønsbidrag ved emigration.

Efter de gældende regler skal en a-kasse overføre registreringen af indbetalte efterlønsbidrag til Arbejdsdirektoratet, hvis et medlem, som har fravalgt muligheden for at få efterløn, ikke har anmodet om udbetaling af det indbetalte efterlønsbidrag senest 6 år efter, at pågældende er ophørt med at indbetale efterlønsbidrag. Arbejdsdirektoratet tilbagebetaler bidraget efter anmodning, dog tidligst ved pågældendes efterlønsalder og senest 1 år efter medlemmets folkepensionsalder. Det samme gælder, hvis et medlem uden at have fravalgt muligheden for at få efterløn er ophørt med at indbetale efterlønsbidrag. Hvis registreringen er overført til Arbejdsdirektoratet, må medlemmet vente indtil efterlønsalderen, før pågældende kan få det indbetalte efterlønsbidrag tilbage.

Det foreslås, at registreringen i alle tilfælde skal forblive i a-kasserne, og at der derfor fastsættes nærmere regler om, at alle tidligere overførte registreringer skal tilbageføres til a-kasserne, og at det således er a-kasserne, der skal stå for tilbagebetalingen af efterlønsbidraget til medlemmerne. Det betyder, at anmodning om tilbagebetaling i alle tilfælde skal fremsættes over for a-kassen. A-kassen skal dog automatisk udbetale efterlønsbidraget ved medlemmets folkepensionsalder. For personer, som a-kassen ikke kan finde - fx via cpr.-registret - henstår registreringen i a-kassen. Efterlønsbidragene tilfalder statskassen efter udløbet af den almindelige forældelsesfrist (pt. 5 år).

A-kasserne råder over en præcis registrering af hvert enkelt medlems perioder med indbetalt efterlønsbidrag, som blandt andet kan danne grundlag for en korrekt tilbagebetaling af efterlønsbidraget. Hvis et medlem ikke har fået tilbagebetalt efterlønsbidraget, vil registreringen af beløbet således fortsat være i a-kassen, således at det vil kunne medregnes til opfyldelse af det almindelige anciennitetskrav eller til fortrydelsesordningen. A-kasserne er derfor i stand til at yde individuel vejledning til et medlem om ret til efterløn mv.

Som følge af fortrydelsesordningen vil a-kassernes registreringer fremover skulle omfatte indbetalinger af såvel medlemsbidrag som efterlønsbidrag fra medlemmets optagelsestidspunkt.

Forslaget indebærer en forenkling af administrationen og sikrer, at medlemmer altid vil få bidragene tilbagebetalt, at de altid kan rette henvendelse til deres seneste a-kasse med anmodning om tilbagebetaling, og at tilbagebetalingen vil ske efter de almindelige regler om tilbagebetaling, dvs. også forud for efterlønsalderen. Medlemmerne sikres endvidere tilbagebetaling ved folkepensionsalderen uden ansøgning.

Reglerne om justeringer i tilbagebetalingen af indbetalte efterlønsbidrag er nærmere beskrevet i bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 19, (§ 77 a i arbejdsløshedsforsikringsloven).

4.2. Konsekvensændringer som følge af udfasningen af henholdsvis den »gamle« efterlønsordning og overgangsydelsesordningen

Ved udgangen af 2006 er den »gamle« efterlønsordning for personer, der er fyldt 60 år før den 1. juli 1999, udfaset. Det samme gælder overgangsydelsesordningen. Fra 1. januar 2007 er der således ikke flere personer, der er omfattet af reglerne i nogen af ordningerne, hvorfor det foreslås, at reglerne ophæves.

4.3. Konsekvensændring i skattelovgivningen som følge af nyaffattelsen af efterlønskapitlet

Der foretages en enkelt ren konsekvensændring af ligningsloven som følge af nyaffattelsen af efterlønskapitlet.

III. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Samfundsøkonomiske virkninger af aftalen om velfærdsreformen

Reformerne øger arbejdsstyrken og reducerer ledigheden. Samlet skønnes reformerne at styrke beskæftigelsen med ca. 110.000 personer i 2025 og med ca. 125.000 personer i 2040.

De aftalte initiativer inden for arbejdsmarkeds- og integrationspolitik skaber grundlag for en stigning i beskæftigelsen, som skønsmæssigt er omkring 13.000 personer frem mod 2010, jf. nedenstående tabel.

Tabel. Løft i beskæftigelsen ved velfærdsreformen

På længere sigt giver senere tilbagetrækning det største bidrag til fremgang i beskæftigelsen, ca. 85.000 personer i 2025 og op mod 100.000 i 2040.

Samlet skønnes reformerne at betyde, at væsentligt færre mennesker vil modtage offentlig forsørgelse. Det ventes, at det samlede antal overførselsmodtagere vil kunne falde med ca. 145.000 personer i 2025 og ca. 200.000 i 2040 set i forhold til en situation uden reformer.

Initiativerne på tilbagetrækningsområdet sigter på at gøre velfærdssamfundet og den offentlige økonomi mere robust over for stigende levetid. I de sidste 10 år er levetiden for 60-årige steget med ca. 2 år. Regulering af aldersgrænserne i tilbagetrækningssystemet sikrer, at længere levetid og bedre helbred også medfører flere aktive år på arbejdsmarkedet.

Den foreslåede reform af tilbagetrækningssystemet styrker samlet set de offentlige finanser med knap 1½ pct. af BNP (målt i holdbarhedstermer).

Administrative konsekvenser

En implementering af forslagene til udmøntning af velfærdsaftalen skønnes at medføre engangsudgifter af et vist omfang til systemmæssige ændringer i de af SKAT€™s systemer, der har berøring med folkepensionsalderen eller efterlønsalderen. Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at konkretisere skønnet nærmere, idet den lange tidshorisont, som forslagene opererer med, skaber for stor usikkerhed.

Virkningerne af de enkelte forslag

I afsnittet ovenfor er angivet de samlede virkninger af alle forslagene i velfærdsreformen, hvor der bl.a. er taget hensyn til, at en række af de enkelte forslag spiller sammen, ligesom der er indregnet effekterne af forventet ændret adfærd. Nedenfor beskrives de økonomiske konsekvenser for det offentlige af hvert enkelt forslag efter de sædvanlige retningslinier, hvor der ikke er indregnet adfærdseffekter, ligesom der heller ikke er indregnet effekter af evt. samspil mellem forslagene. Summen af de enkelte forslags effekter udgør således ikke velfærdsforligets samlede effekt. De økonomiske skøn, som er foretaget på de enkelte forslag, er forbundet med betydelig usikkerhed i kraft af, at der er tale om et langt tidsperspektiv, omfattende ændringer og ændringer som man ikke har historiske erfaringer med.

1. Gradvist højere efterløns- og folkepensionsalder

1.1. Gradvis forhøjelse af efterlønsalderen

Ved forslaget forhøjes efterlønsalderen med ½ år med virkning pr. 1. januar i 2019, 2020, 2021 og 2022 og er 62 år pr. 1. januar 2022. Forhøjelsen af efterlønsalderen har ikke betydning for personer, der er født før 1. januar 1959. Folkepensionsalderen forhøjes tilsvarende, så efterlønsperioden er fem år for alle, både i indfasningsperioden og herefter. Det har afgørende betydning for de økonomiske konsekvenser.

Når efterlønsperioden er fem år for alle, og efterlønsalderen forhøjes, vil der i en indfasningsperiode være markant færre på efterløn. Fx vil folkepensionsalderen, det første år efterlønsalderen sættes op til 61 år, fortsat være 65 år, idet disse 65-årige havde en efterlønsalder på 60 år. Derfor er der dette år kun fire årgange på efterløn, nemlig 61-64-årige.

Det betyder bl.a., at der vil være afledte virkninger på udgifterne til efterløn op til omkring fem år efter, at indfasningsperioden for efterlønsalderen er afsluttet.

Skønnene over ændringer af antallet af efterlønsmodtagere i 2019 og hvert enkelt år frem er foretaget ud fra den faktiske tilgang til efterlønsordningen i 2004 fordelt på alder. Tilgangsalderen er opgjort på månedsbasis. Der er indarbejdet en fremskrivning af efterlønsbestanden for perioden 2019-2028.

Det er beregningsteknisk forudsat, at efterlønsberettigede personer udskyder overgangstidspunktet til efterløn i takt med forhøjelsen af laveste efterlønsalder. Tilsvarende forudsættes, at arbejde, tilmelding og lignende, der afspejler ønsker om at opfylde 2-års-reglen, optjene skattefri præmie mv. tilpasses de nye aldersgrænser. Sidstnævnte betyder bl.a., at virkningerne rækker yderligere to år frem, ud over de nævnte fem år.

Mindreudgifterne til efterløn skønnes i 2019 til godt 1,5 mia. kr. Den årlige mindreudgift øges frem til 2023, hvor den udgør knap 9 mia. kr., hvorefter beløbet falder igen. I 2029 vil antallet på efterløn og dermed udgifterne være på nogenlunde samme niveau som ved uændrede regler, bortset fra demografiske forskydninger og virkninger af eventuel indeksering af efterlønsalderen i 2025.

Tabel 1.1. Økonomiske konsekvenser af gradvis forhøjelse af efterlønsalderen fra 60 til 62 år i perioden 2019-2022

Forhøjelsen af efterlønsalderen og folkepensionsalderen medfører en øget arbejdsstyrke, jf. også begrundelsen for reformen. Ud over de samfundsøkonomiske gevinster dette medfører, giver en større arbejdsstyrke også merudgifter til fx sygedagpenge og arbejdsløshedsdagpenge, ligesom der vil være nogle afledte virkninger på førtidspension, fleksjob mv. De således afledte konsekvenser er ikke opgjort særskilt, men indgår i den samlede samfundsøkonomiske opgørelse over velfærdsreformens virkninger.

1.2. Indeksering af aldersgrænserne i tilbagetrækningssystemet fra 2025

Den foreslåede indekseringsmekanisme betyder, at fra 2025 og frem reguleres aldersgrænserne for efterløn og folkepension i takt med en eventuel stigning i restlevetiden for 60-årige. Efterlønsalderen fastsættes, så perioden med efterløn og folkepension på længere sigt bliver omkring 19½ år, hvilket omtrent er det samme som fra efterlønnens indførelse i 1979 og frem til 1995.

Aldersgrænserne kan reguleres med ½ eller højst 1 år ad gangen afhængig af udviklingen i levetiden. Ændringer sker med et varsel på 10 år. Folkepensionsalderen skal reguleres tilsvarende, men 5 år senere.

Hvis levetiden ikke stiger fra i dag, dvs. i forhold til den opgjorte levetid på 81,4 år i 2004-05, fastholdes efterlønsalderen på 62 år og folkepensionsalderen på 67 år.

Der tages beslutning om regulering hvert 5. år, første gang i 2015. I forbindelse med en sådan beslutning fremlægges skøn over de økonomiske virkninger.

Proceduren for regulering af aldersgrænserne er beskrevet i bemærkningerne til § 1, nr. 14 og 29.

2. Mere fleksibel efterlønsordning

2.1. Ændrede regler for indbetaling af efterlønsbidrag, herunder en længere bidragsperiode

På kortere sigt vil forslaget alene betyde gradvist flere indbetalinger af efterlønsbidrag og arbejdsløshedsforsikringsbidrag. Antallet af betalere af efterlønsbidrag forventes at stige med ca. 16.500 og arbejdsløshedsforsikringsbidrag med 5.500, hvert år fra 2008 frem til 2013, hvor der vil være 82.500 flere efterlønsbidragsbetalere og 27.500 flere arbejdsløshedsforsikringsbidragsbetalere. Det forudsættes, at personerne begynder at betale bidragene det år, de bliver 30 år. Det betyder, at de i gennemsnit vil betale et halvt år første år.

Merindtægterne fra efterlønsbidrag skønnes til ca. 40 mio. kr. i 2008 stigende til 400 mio. kr. i 2013 og derefter. Statens merindtægter fra øgede arbejdsløshedsforsikringsbidrag bliver på ca. 9 mio. kr. i 2008, stigende til 90 mio. kr. i 2013 og derefter.

Tabel 2.1.1. Ændrede indbetalinger ved krav om 30 års indbetalinger af efterlønsbidrag fra 2008 og frem

På længere sigt skønnes den længere bidragsperiode at betyde færre efterlønsmodtagere, i størrelsesordenen ca. 5.000 helårsmodtagere.

2.2. Fortrydelsesordning for medlemmer, der i første omgang har fravalgt at indbetale efterlønsbidrag

Forslaget giver personer med lang arbejdsmarkedstilknytning, der i første omgang har fravalgt at indbetale efterlønsbidrag, mulighed for at tilmelde sig ordningen efterfølgende, dog senest 15 år før efterlønsalderen.

Der var i 2005 ca. 200.000 35-46-årige a-kasse-medlemmer, som ikke betalte efterlønsbidrag. Heraf havde ca. halvdelen været medlem af en a-kasse uafbrudt siden 1997, dvs. at de opfylder kravet vedrørende lang arbejdsmarkedstilknytning. Af disse ca. 100.000 personer skønnes med stor usikkerhed, at 10 pct., svarende til 10.000 personer, vil tilmelde sig efterlønsordningen løbende henover 2008, svarende til 5.000 helårspersoner det første år. Det medfører merindtægter i 2008 på ca. 24 mio. kr., og ca. 48 mio. kr. årene derefter.

Efter 2008 skønnes ca. 1.000 personer årligt at tilmelde sig efterlønsordningen via fortrydelsesordningen, svarende til merindtægter på ca. 2,4 mio. kr., første år og 4,8 mio. kr. årene herefter.

Tabel 2.2.1. Ændrede indbetalinger ved forslag om en fortrydelsesordning

På langt sigt skønnes forslaget at betyde øget tilgang til efterlønsordningen på i gennemsnit ca. 1.500 flere efterlønsmodtagere om året fra 2023 og frem. En efterlønsmodtager på fortrydelsesordningen skønnes i gennemsnit at få en efterlønssats på 75 pct. af det maksimale dagpengebeløb. Efterlønsmodtagerne forudsættes at tilgå ordningen løbende hen over året, svarende til 750 helårspersoner. Efterlønsbestanden ændres således på langt sigt svarende til en mertilgang på op til 4.000 personer.

Merudgifterne skønnes til ca. 100 mio. kr. det første år og stiger derefter med 200 mio. kr. om året.

Tabel 2.2.2. Merudgifter til efterløn ved forslag om en fortrydelsesordning

2.3. Lempeligere fradrag for arbejdsindkomst for efterlønsmodtagere med en lav timeløn

Forslaget vil betyde, at alle, som arbejder i efterlønsperioden i dag med en timeløn under omregningssatsen på 173,24 kr. (2006-niveau), vil få udbetalt mere i efterløn. Omregningssatsen i 2007 forventes at blive 177,57 kr., idet reguleringsgrundlaget (Dansk Arbejdsgiverforenings lønstatistik for 2. kvartal 2006) først foreligger i løbet af 4. kvartal 2006. Arbejdsindkomsten omregnes til fradragstimer ved at dividere med omregningssatsen. Det lempeligere fradrag for lavtlønnede gælder for arbejdsindkomst op til 30.000 kr. årligt (2007-niveau). Arbejdsindkomst derudover fradrages time for time.

Forslaget skønnes at medføre merudgifter på ca. 10 mio. kr. årligt.

Tabel 2.3. Merudgifter til efterløn ved forslag om lempet fradrag for arbejdsindkomst for lavtlønnede

Det forventes, at forslaget vil betyde, at flere vil arbejde i efterlønsperioden, og at flere vil overgå til efterløn. Disse adfærdsvirkninger er ikke medregnet her, men indgår i opgørelsen over de samlede samfundsøkonomiske virkninger af reformen, jf. det indledende afsnit.

2.4. Opgørelse af og fradrag for skattebegunstigede pensionsordninger, der udbetales mellem det fyldte 60. år og efterlønsalderen

Forslaget betyder, at tidspunktet for opgørelse af pensionsformue og pensionstilsagn til normal modregning i efterlønnen forhøjes i takt med efterlønsalderen.

I 2005 var det samlede pensionsfradrag i efterlønnen på ca. 2 mia. kr. Det skønnes, at når opgørelsestidspunktet for hele efterlønsbestanden forskydes opad med et halvt år, stiger den gennemsnitlige pensionsformue for efterlønsmodtagere med 2,5 pct. i kraft af et halvt års yderligere pensionsindbetaling og et halvt års yderligere forrentning. En stigning på 2,5 pct. i pensionsformuen medfører marginalt set en stigning på 2,5 pct. i pensionsfradraget.

Pensionsfradraget antages på ovenstående baggrund at stige gradvist over en 10-årig periode med i gennemsnit 1 pct. point om året, således at pensionsfradraget i 2028 er steget 10 pct., når effekten af forslaget er slået fuldt igennem. Stigningen på 10 pct. svarer til en mindreudgift til efterløn på 200 mio. kr. i 2028 (2007-niveau), jf. nedenstående tabel.

Tabel 2.4. Økonomiske konsekvenser af at hæve opgørelsestidspunktet for pensionsformuer mv. i takt med efterlønsalderen

Det skal bemærkes, at udviklingen i det samlede pensionsfradrag forventeligt i langt højere grad påvirkes af, at flere efterlønsmodtagere har arbejdsmarkedspensioner, og at fremtidige efterlønsmodtagere i gennemsnit vil have større pensionsformuer end i dag.

Pensionsudbetalinger mellem det 60. år og efterlønsalderen vil blive fradraget i efterlønnen, som om personerne var overgået til efterløn. På den baggrund skønnes der ikke at være nævneværdige økonomiske konsekvenser af, at nogle personer får udbetalt pension før overgangen til efterløn. Dertil kommer, at i takt med at efterlønsalderen forhøjes, vil folk udsætte tilbagetrækningstidspunktet, og dermed vil der være meget få personer, som vil få udbetalt pension mellem det 60. år og efterlønsalderen.

3. Styrkede jobmuligheder for de ældre

3.1. Ophævelse af den forlængede dagpengeret for de 55-59-årige

Forslaget betyder, at reglerne om forlængede dagpenge udfases over en længere periode. Der må derfor forventes en ændret adfærd i retning af mere intensiv jobsøgning, allerede før ændringerne træder i kraft og tidligere i ledighedsforløbet end den periode, § 55, stk. 2, omfatter, således at overgangen til beskæftigelse bliver relativ stor.

Det skønnes derfor på langt sigt, at ud af bruttomålgruppen på 4.400 helårspersoner vil ca. 3.500 €" 4.000 personer, svarende til en årlig afgang på i gennemsnit 750 personer, finde ordinær beskæftigelse, når der ikke længere er mulighed for at modtage forlængede dagpenge. Omkring 1.200 personer, svarende til en årlig tilgang på i gennemsnit 300 personer, forventes at skulle tilbydes et seniorjob.

De samlede mindreudgifter til aktivering og løntilskud af de over 55-59-årige dagpengemodtagere skønnes til ca. 6 mio. kr. i 2008 og stiger til ca. 28 mio. kr. fra 2012 og frem. Udgifterne til aktivering og løntilskud er konjunkturreguleret i overensstemmelse med FFL07.

Tabel 3.1. Økonomiske konsekvenser af at afskaffe den forlængede dagpengeret (§ 55, stk. 2)

3.2. Ophævelse af den kortere dagpengeperiode for de over 60-årige

Forslaget betyder, at ledige over 60 år kan modtage dagpenge i op til 1½ år længere end efter gældende regler.

En gruppe, der kan blive berørt af forslaget, er ledige, der har ret til efterløn. Antallet af fuldtidsforsikrede personer, der overgår til efterløn med en ledighed tæt på 2½ år, udgør ca. 1.200 personer. Under forudsætning af, at alle forbliver i gennemsnit 1 år længere på dagpenge, svarer det til ca. 1.200 helårspersoner.

Forskellen på dagpenge og efterløn udgør knap 30.000 kr. i gennemsnit på årsbasis (2007-niveau). Merudgifterne for denne gruppe skønnes til ca. 30 mio. kr. årligt (2007-niveau).

Yderligere omkring 2.150 personer på 60 eller derover uden ret til efterløn er hvert år berørt af ledighed. Det skønnes med stor usikkerhed, at ændringen vil resultere i, at ca. 1.200 flere heraf forbliver på dagpenge, heraf 1.000 helårspersoner, der ellers ville have været i beskæftigelse, og andre 200, der ellers ville have været på kontanthjælp mv. De offentlige merudgifter ved forslaget for denne gruppe beløber sig til ca. 180 mio. kr. i 2007-niveau.

De samlede merudgifter til aktivering og løntilskud af de over 60-årige dagpengemodtagere skønnes til ca. 10 mio. kr. i 2007 og ca. 20 mio. kr. i de efterfølgende år. Udgifterne til aktivering og løntilskud er konjunkturreguleret i overensstemmelse med FFL07.

Merudgifterne ved forslaget skønnes således fuldt indfaset at udgøre ca. 230 mio. kr.

Tabel 3.2. Økonomiske konsekvenser af at ophæve den kortere dagpengeperiode for de over 60-årige

3.3. Særlig løntilskudsordning for personer over 55 år

Med forslaget indføres en forhøjet løntilskudssats for ledige over 55 år ved løntilskudsansættelse i private virksomheder, svarende til den maksimale dagpengesats. Virksomheder kan modtage det høje løntilskud i op til 6 måneder.

Det skønnes, at ca. 12.500 personer over 55 år årligt vil opnå 12 måneders ledighedsanciennitet fordelt på ca. 11.100 dagpengemodtagere og ca. 1.400 kontant- og starthjælpsmodtagere. Det antages, at ca. 15 pct. af dagpengemodtagerne og 10 pct. af kontant- og starthjælpsmodtagerne i målgruppen vil blive berørt af forslaget, og den samlede målgruppe vurderes at svare til ca. 590 fuldtidspersoner fordelt på ca. 530 dagpengemodtagere og ca. 60 kontant- og starthjælpsmodtagere.

Det forudsættes, at løntilskuddet i den nye ordning er 90,14 kr. (2006-niveau). De samlede udgifter til løntilskud for målgruppen forventes årligt at udgøre ca. 103 mio. kr. Hertil kommer merudgifter til hjælpemidler og mentorer på ca. 0,5 mio. kr. årligt.

Ordningen forventes at medføre besparelser på udgifterne til forsørgelse, drift og løntilskud for både dagpenge- og kontant- og starthjælpsmodtagere, som i dag samlet set udgør ca. 93 mio. kr. (2006-niveau).

Forslaget medfører således samlet set en merudgift på ca. 10 mio. kr.

Administrative merudgifter for staten som følge af forslaget indgår som en del af de samlede administrative konsekvenser i et lovforslag vedrørende velfærdsreformerne på arbejdsmarkedsområdet. Der er ingen administrative konsekvenser på det kommunale område.

Tabel 3.3.1. Samlede økonomiske konsekvenser for det offentlige som følge af forslaget om ny løntilskudsordning for ledige over 55 år med mindst 12 måneders ledighedsanciennitet

De økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter. De økonomiske konsekvenser er omfattet af budgetgarantien.

Den særlige løntilskudsordning for personer over 55 år omfatter også introduktionsydelsesmodtagere. Det skønnes, at ca. 150 personer vil kunne omfattes af den særlige løntilskudsordning for udlændinge over 55 år omfattet af integrationsloven, og som har modtaget introduktionsydelse i en sammenhængende periode på mere end 12 måneder.

Det skønnes derudover, at omkring 10 pct. af de udlændinge, der er omfattet af ordningen, vil blive berørt.

Skønnet baseres på antallet af udlændinge mellem 55 og 64 år, som er omfattet af integrationsloven, og som har opholdt sig mellem et og tre år i Danmark.

De samlede udgifter til løntilskud for målgruppen forventes årligt at udgøre ca. 2,6 mio. kr. årligt fra 2007.

Ordningen forventes dog samtidig at medføre mindreudgifter til introduktionsydelse og tilbud som følge af introduktionsprogrammet svarende til ca. 2,2 mio. kr. årligt fra 2007.

Der er ingen administrative konsekvenser på det statslige eller kommunale område.

I nedenstående tabel ses Integrationsministeriets skøn over merudgifter som følge af ordningen.

Tabel 3.3.2. Økonomiske konsekvenser af ny løntilskudsordning for udlændinge over 55 år med mindst 12 måneder på introduktionsydelse

Merudgiften finansieres over § 15 (Beskæftigelsesministeriet) og indarbejdes på § 18.31.01 i forbindelse med ændringsforslag til finanslov for 2007.

De økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter. De økonomiske konsekvenser er omfattet af budgetgarantien.

3.4. Afskaffelse af fritagelse for aktivering af 58-59-årige

Forslaget indebærer, at pligt til aktivering ikke længere kan fraviges for ledige dagpengemodtagere i alderen 58-59 år, der opfylder betingelserne for at gå på efterløn som 60-årige. Dette medfører merudgifter til aktivering og administration i det statslige beskæftigelsessystem.

På baggrund af ledighedstal for 2005 skønnes målgruppen at bestå af ca. 9.300 fuldtidspersoner. Heraf forventes ca. 1.400 fuldtidspersoner fra målgruppen at skulle aktiveres årligt. Det forventes, at målgruppen vil blive aktiveret i samme omfang og med samme redskabssammensætning som ledige i aldersgruppen 50-57 år.

Forslaget forventes fuldt indfaset at medføre en merudgift til uddannelsesaktivering på 50 mio. kr. og en merudgift til offentlige løntilskudsansættelser på 17 mio. kr. De samlede merudgifter til aktivering skønnes således at udgøre ca. 67 mio. kr. (2006-niveau).

Administrative merudgifter i forbindelse med aktiveringstilbud til målgruppen indgår som en del af de samlede administrative konsekvenser i et lovforslag vedrørende velfærdsreformerne på arbejdsmarkedsområdet.

Det forudsættes, at forslaget får halv effekt i 2007, da reglerne ikke vil omfatte personer, der pr. 1. januar 2007 allerede er blevet meddelt, at pågældendes pligt til tilbud er bortfaldet efter gældende regler.

Tabel 3.4. Samlede økonomiske konsekvenser for det offentlige ved afskaffelse af særregel for ledige 58-59-årige vedr. fritagelse for pligt til aktivering

4. Andre elementer (uden for velfærdsreformen)

4.1. Justeringer i efterlønsordningen

Forslagene til forenklinger mv. vurderes ikke at have nævneværdige økonomiske konsekvenser.

4.2. Konsekvensændringer som følge af udfasningen af henholdsvis den »gamle« efterlønsordning og overgangsydelsesordningen

Forslagene har ingen økonomiske konsekvenser.

4.3. Konsekvensændring i skattelovgivningen som følge af nyaffattelsen af efterlønskapitlet

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser.

IV. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet i et omfang, der berettiger, at det bliver forelagt virksomhedspanelet. Forslaget bør derfor ikke forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.

V. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

VI. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget medfører mindre administrative lettelser for borgerne.

VII. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

VIII. Høring

Forslaget har forud for fremsættelsen været til høring i Beskæftigelsesrådet, Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagforening, Kristelig Arbejdsgiverforening, Foreningen af socialchefer i Danmark, Dansk Socialrådgiverforening, Det Centrale Handicapråd, Sundhedskartellet, Foreningen af Statsamtmænd, Foreningen af statsamtsjurister, Amnesty International, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Rød e Kors, Datatilsynet, Dokumentations- og rådgivningscentret om Racediskrimination, Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheorganisation, Københavns Kommune (Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen), Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde.

IX. Sammenfattende skema

De samlede virkninger af forslagene i velfærdsreformen, hvor der bl.a. tages hensyn til afledte beskæftigelsesvirkninger, forventet ændret adfærd og samspil mellem en række af de enkelte forslag, er beskrevet i afsnit III.

I skemaet nedenfor er udelukkende angivet skøn for de direkte økonomiske konsekvenser for det offentlige, erhvervslivet mv. af forslagene, hvor der ikke er indregnet virkninger på beskæftigelse, adfærd mv. Skemaet giver derfor ikke en samlet oversigt over velfærdsaftalens virkninger på samfundsøkonomien og de offentlige finanser, men giver alene et skøn for forslagenes virkninger på udgifterne til hhv. efterløn, dagpenge og aktivering mv.

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser i lovforslaget

Til § 1

Til nr. 1

Efter de gældende regler kan optagelse ske, indtil en person fylder 63 år, dvs. 2 år før den gældende folkepensionsalder. Ved forslaget er der taget højde for de fremtidige forhøjelser af efterlønsalderen og folkepensionsalderen, jf. forslaget i § 1, nr. 14 (§ 74).

Til nr. 2

Det foreslås, at det fastsættes i loven, at medlemskabet af en a-kasse ophører senest ved udgangen af den måned, hvori medlemmet når folkepensionsalderen, eller ved medlemmets død. Tidspunktet for medlemskabets ophør er det samme, uanset om medlemmet har ret til folkepension. En lignende bestemmelse om aldersbestemt ophør står i dag i bilag 1 til bekendtgørelse om standardvedtægt for anerkendte a-kasser, men bør af hensyn til borgerne fremgå direkte af loven, idet den regulerer et vigtigt retsforhold for langt de fleste borgere.

I den foreslåede bestemmelse er der taget højde for eventuelle fremtidige aldersindekseringer, jf. forslaget i § 1, nr. 14 (§ 74).

Til nr. 3 og 27

Forslagene er konsekvensændringer som følge af ændrede paragrafnumre i forbindelse med nyaffattelsen af efterlønskapitlet, samt af at reglerne for efterlønsmodtagere, der er fyldt 60 år før den 1. juli 1999 (gammel efterløn), udgår, jf. forslaget i § 1, nr. 14.

Til nr. 4

Forslaget er en præcisering af de gældende regler om 1 års forudgående medlemskab for ret til dagpenge, således at der i bestemmelsen nu for en god ordens skyld henvises til bestemmelsen i § 54 om dimittenders ret til dagpenge 1 måned efter uddannelsens afslutning.

Til nr. 5

Forslaget er en konsekvensændring som følge af, at reglen i den gældende lovs § 55, stk. 3, om dagpengeperiodens længde for de over 60-årige, ophæves, jf. forslaget i § 1, nr. 9.

Til nr. 6

Det forslås, at det fastsættes i loven, at retten til dagpenge ophører samtidigt med, at medlemskabet ophører.

Forslaget er en præcisering af gældende regler. Af hensyn til borgeren foreslås det, at reglen fremgår klart af en lovbestemmelse.

Til nr. 7

Forslaget er en konsekvensændring som følge af, at reglerne om ret til dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn er flyttet fra den tidligere lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel til lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselloven). Perioder med støtte til pasning af alvorligt syge børn forlænger €" på samme måde som hidtil €" perioden på 3 år, inden for hvilken retten til dagpenge skal være optjent eller genoptjent (optjeningsperioden) med op til 2 år.

Til nr. 8

Til § 53, stk. 7, nr. 5

Forslaget er en konsekvensændring som følge af, at reglerne om ret til fravær på grund af barsel eller adoption er flyttet fra den tidligere lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov m.v. til lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselloven). Perioder med barselsorlov forlænger €" på samme måde som hidtil €" perioden på 3 år, inden for hvilken retten til dagpenge skal være optjent eller genoptjent (optjeningsperioden) med op til 2 år.

Til § 53, stk. 7, nr. 6

Forslaget er en rent sproglig konsekvensændring som følge af forslaget til ny § 53, stk. 7, nr. 7.

Til § 53, stk. 7, nr. 7

Som det fremgår af det samtidigt fremsatte forslag til lov om seniorjob, indføres der fra den 1. januar 2008 en ordning for ledige, som er fyldt 55 år, og som har mistet dagpengeretten på grund af dagpengeperiodens udløb i forbindelse med ophævelse af den forlængede dagpengeret. I denne ordning tilbydes den ledige et job på almindelige løn- og ansættelsesvilkår og til overenskomstmæssig løn, som kan vare, indtil pågældende kan gå på efterløn. Jobbet tilbydes i kommunalt regi, og der ydes et tilskud til kommunen pr. seniorjob.

Seniorjobbet betragtes som støttet arbejde og kan derfor ikke benyttes til at optjene eller genoptjene retten til dagpenge.

Det foreslås, at perioden på 3 år, inden for hvilken retten til dagpenge skal være optjent eller genoptjent (optjeningsperioden), kan forlænges med op til 2 år, hvis der forekommer perioder med ansættelse i et seniorjob.

Til nr. 9

Forslaget til ny affattelse af § 55 indeholder følgende realitetsændringer:

Efter den gældende lovs § 55, stk. 2, kan et medlem, der ved udløbet af sin dagpengeperiode er fyldt 55 år, og som ved fortsat medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag vil kunne opfylde anciennitetskravet for ret til efterløn, få forlænget sin dagpengeret indtil til det fyldte 60. år. Medlemmet kan herefter gå på efterløn.

Det foreslås, at reglen om denne forlængede dagpengeret ophæves. Herefter gælder de almindelige regler om ret til dagpenge, herunder om dagpengeperiodens længde i lovens § 55, stk. 1, og om generhvervelse af dagpengeretten i lovens § 53, stk. 2 og 6. Forslaget omfatter ikke medlemmer, der fylder 54 år før den 1. januar 2007, jf. overgangsbestemmelsen i forslagets § 6, stk. 3.

Forslaget indebærer, at medlemmer, hvis dagpengeret udløber inden efterlønsalderen, uden at de har genoptjent dagpengeretten, ikke vil kunne få dagpenge frem til overgangen til efterløn. De mister imidlertid ikke retten til efterløn, men vil have ret til at overgå til efterløn, når de når efterlønsalderen, hvis de ved fortsat medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag opfylder anciennitetskravet for ret til efterløn på dette tidspunkt. Det fremgår af lovens § 74 a, stk. 8, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 14.

Efter den gældende lovs § 55, stk. 3, kan et medlem, der er fyldt 60 år, højst få dagpenge i 30 måneder (2½ år). Perioder med dagpenge umiddelbart forud for det 60. år medregnes i de 30 måneder.

Det foreslås, at denne særregel ophæves. Herefter gælder de almindelige regler om en 4-årig dagpengeperiode, jf. § 55, stk. 1, for alle, der har eller får dagpengeret ved lovforslagets ikrafttrædelse og senere.

Efter den gældende lovs § 55, stk. 6, forbruger sygdomsperioder efter medlemmets 60. år ikke af ydelsesperioden. Reglen har skullet tilgodese de over 60-årige, fordi deres dagpengeperiode var kortere end alle andres.

Det foreslås, at også denne særregel ophæves som følge af forslaget om, at de over 60-årige får samme dagpengeperiode som andre. Herefter gælder de almindelige regler om forbrug af ydelsesperioden ved sygdom også for de over 60-årige, dvs. at sygdomsperioder på op til 6 uger, hvor medlemmet under ledighed modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, forbruger af ydelsesperioden.

Forslaget indeholder herudover konsekvensændringer som følge af, at reglerne om sygedagpenge nu er fastsat i lov om sygedagpenge, og at reglerne om barseldagpenge og dagpenge til pasning af alvorligt sygt barn nu er fastsat i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselloven). Perioder €" som hidtil ikke er blevet medregnet til forbrug af dagpengeperioden €" medregnes fortsat ikke.

Til nr. 10-12, 22-23 og 28

Forslagene er konsekvensændringer som følge af forslaget i § 1, nr. 16 om ophævelse af kapitel 11 c om overgangsydelse.

Til nr. 13

Forslaget er en konsekvensændring som følge af, at reglerne om førtidspension i forbindelse med førtidspensionsreformen i december 2000 blev delt op på 2 love €" lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og lov om social pension.

Til nr. 14

På baggrund af de foreslåede meget omfattende ændringer af efterlønsreglerne foreslås det at formulere ændringerne som en samlet ny affattelse af lovens kapitel 11 a.

I bestemmelserne i det nye efterlønskapitel er der foretaget en række ændringer i såvel opbygning som sprog uden indholdsmæssig betydning. Der er således gennem hele kapitlet foretaget rene konsekvensændringer som følge af ændrede paragrafnumre i forbindelse med nyaffattelsen af kapitlet. Der er samtidig foretaget en mindre »oprydning« bl.a. i forhold til udfasede regler, herunder de »gamle« efterlønsregler, som derfor er udgået af efterlønskapitlet. Der henvises til punkt 4.2 i de almindelige bemærkninger.

Der er endelig foretaget en regulering af alle beløb, der satsreguleres i kapitlet, således at alle beløb, der kan angives i 2007-niveau, angives i 2007-niveau.

§ 74

Det foreslås, at efterlønsalderen og indekseringen af efterlønsalderen fastsættes i en ny § 74. Det foreslås i stk. 1, at efterlønsalderen er 60 år. Indtil den 1. juli 2009, hvor reglerne i stk. 2-4, om forhøjelse af efterlønsalderen træder i kraft, vil efterlønsalderen således være 60 år.

Det foreslås i stk. 2, at efterlønsalderen hæves gradvist til 62 år fra 2019 og frem mod 2022, samtidig med at folkepensionsalderen hæves gradvist fra 65 år til 67 år fra 2024 og frem mod 2027, jf. det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om social pension.

Personer, der er fyldt 48 år ved udgangen af 2006, berøres ikke af ændringerne. For dem vil efterlønsalderen fortsat være 60 år, jf. stk. 1.

Tilbagetrækningsalderen for efterløn hæves med ½ år ad gangen den 1. januar i henholdsvis 2019, 2020, 2021 og 2022, således at efterlønsalderen den 1. januar 2022 er 62 år, jf. stk. 2, nr. 1-4.

Efterlønsperioden vil fortsat være 5 år.

Det foreslås endvidere at indeksere aldersgrænserne for ret til efterløn for personer, der er født efter den 31. december 1962, således at aldersgrænserne på længere sigt følger den stigende levetid, jf. stk. 3 og 4.

Det foreslås i stk. 3, at det i 2015 og derefter hvert 5. år på baggrund af de objektive kriterier, der er nævnt i stk. 4, beregnes, om efterlønsalderen skal reguleres.

Skal efterlønsalderen forhøjes, fastsættes efterlønsalderen af beskæftigelsesministeren, jf. stk. 4. Det følger af forslaget til ny § 104 a, jf. forslagets § 1, nr. 29, at forslag til revision af § 74 skal fremsættes for Folketinget i 2015. Baggrunden herfor er, at der mellem forligspartierne er enighed om, at en eventuel forhøjelse af efterlønsalderen skal ske ved lov. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 29.

Grundlaget for fastsættelsen af efterlønsalderen vil være Danmarks Statistiks opgørelse af den gennemsnitlige resterende levetid for 60-årige i de 2 foregående år, dvs. det gennemsnitlige antal år, som 60-årige har tilbage at leve i, hvis deres dødelighed fremover svarer til det niveau, som er konstateret i den aktuelle periode. Levetiden for 60-årige, jf. stk. 4, defineres som 60 år tillagt den gennemsnitlige resterende levetid for 60-årige.

Opgørelserne offentliggøres af Danmarks Statistik hvert år i februar. Tallene er et gennemsnit for 2 år for at reducere tilfældige udsving fra år til år. Den resterende levetid opgøres af Danmarks Statistik for mænd og kvinder separat. Fastsættelsen af efterlønsalderen baseres på et simpelt gennemsnit af levetiden for mænd og kvinder.

Efterlønsalderen reguleres, hvis den gennemsnitlige levetid for 60-årige i de seneste 2 år på grundlag af Danmarks Statistiks opgørelser overstiger levetiden i 2004-2005 på 81,4 år på grundlag af Danmarks Statistiks 2006-opgørelse.

Efterlønsalderen fastsættes til levetiden for 60-årige i de seneste 2 år tillagt en forudsat stigning i levetiden på 0,6 år og fratrukket en forudsat efterløns- og folkepensionsperiode på 19,5 år. Den beregnede efterlønsalder afrundes til nærmeste halve år, således at et resultat på fx 62,7 år afrundes til 62,5 år, mens et resultat på fx 62,8 år afrundes til 63 år. Følgen vil kunne blive, at efterlønsalderen skal fastholdes, at den skal stige med et halvt år, eller at den skal stige med et helt år, der foreslås at være den højst mulige forhøjelse ved den enkelte regulering.

Den lovfæstede forudsatte stigning i levealderen på 0,6 år fra den seneste opgørelse og 10 år frem svarer til den nuværende langsigtede tendens i udviklingen i levealderen i løbet af en periode på 11,5 år, fx fra 2013-14 til 2025. Den langsigtede tendens er vurderet på basis af udviklingen i levetiden gennem det sidste århundrede.

Den lovfæstede forudsatte efterløns- og folkepensionsperiode på 19,5 år, forstået som forskellen mellem efterlønsalderen og levetiden for 60-årige, svarer til den efterløns- og folkepensionsperiode, der er opgjort for 1995, hvor den kraftige stigning i levetiden satte ind. Fra efterlønnens indførelse i 1979 til 1995 udgjorde efterløns- og folkepensionsperioden i gennemsnit ca. 19,5 år.

Eksempel på anvendelsen af reguleringsbestemmelsen i 2015:

Hvis levetiden stiger i overensstemmelse med den nuværende langsigtede trendmæssige, stigning, vil et simpelt gennemsnit af levetiden for mænd og kvinder i 2013-14 være ca. 81,8 år.

Til brug for reguleringen tillægges den forudsatte stigning i restlevetiden fra 2013-14 og frem til 2025 på 0,6 år, hvilket giver 82,4 år.

Efterlønsalderen beregnes derefter ved at trække 19,5 års efterløns- og folkepensionsperiode fra den beregnede levetid i 2025, hvilket giver et resultat på 62,9, der afrundes til nærmeste halve år, dvs. til 63 år.

Efterlønsalderen skal således efter eksemplet i 2015 fastsættes til 63 år pr. 1. januar 2025 med virkning for personer, der er født efter den 31. december 1962.

Forslaget indebærer, at efterlønsalderen vil kunne stige igen i 2025 og folkepensionsalderen i 2030, hvis levetiden er steget yderligere i forhold til i 2004-2005. Er der ikke sket en stigning i levetiden, fastholdes efterlønsalderen på 62 år og folkepensionsalderen på 67 år.

Falder levealderen fra ét vurderingstidspunkt til det næste, skal der ifølge aftalen om velfærdsreformen tages særskilt stilling til, om efterlønsalderen skal reguleres.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 29, om revision af § 74.

§ 74 a

Bestemmelsen indeholder hovedbetingelserne for at få ret til efterløn.

Til stk. 1

I nr. 1-6 opregnes de enkelte betingelser, der skal være opfyldt, før overgangen til efterløn kan finde sted. Betingelserne i nr. 4-6 svarer med en enkelt konsekvensændring i nr. 4 til de gældende efterlønsregler i § 74 a, stk. 1, nr. 4-6, mens nr. 1, 2 og 3 indeholder ændrede betingelser.

Det foreslås i nr. 1, at medlemmet skal have opnået efterlønsalderen i § 74. Ændringen er en følge af, at efterlønsalderen ændres fra de nuværende 60 år til den foreslåede efterlønsalder i forslaget til § 74.

Det foreslås i nr. 2, at kravet til medlemskab for ret til efterløn hæves fra 25 år inden for de sidste 30 år til mindst 30 år.

Det foreslås endvidere i nr. 3, at kravet om indbetaling af frivillige efterlønsbidrag hæves fra mindst 25 år inden for de sidste 30 år til indbetaling i 30 år, og at indbetalingerne skal påbegyndes senest ved det fyldte 30. år. Der vil kunne holdes pauser i indbetalingen af efterlønsbidrag, men indbetalingerne skal være påbegyndt senest ved det fyldte 30. år, og der skal inden overgangen til efterløn være indbetalt bidrag svarende til 30 års efterlønsbidrag.

I nr. 4 foreslås en konsekvensændring som følge af, at reglerne om overgangsydelse ophæves, jf. forslagets § 1, nr. 16.

Til stk. 2-4

Efter den gældende hovedregel om anciennitet skal medlemmer, der er født den 1. juli 1964 eller senere, opfylde et krav om mindst 25 års medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag inden for de seneste 30 år.

Efter de gældende regler er medlemmer, der er født før den 1. juli 1964, omfattet af overgangsregler i de gældende stk. 2 og 3.

Herefter kan medlemmer, der er født før 1. marts 1952, opfylde anciennitetskravet ved at have været medlem af en a-kasse uafbrudt siden 31. marts 1992 samt have indbetalt efterlønsbidrag uafbrudt siden 1. april 1999. Perioden med medlemskab skal dog mindst udgøre 10 år inden for de seneste 15 år.

Medlemmer, der er født før den 1. juli 1964, kan opfylde anciennitetskravet ved at have været medlem af en a-kasse og indbetalt efterlønsbidrag uafbrudt siden 1. juli 1999. Perioden skal dog mindst udgøre 20 år inden for de sidste 25 år. Medlemmer, der er født før den 1. april 1959, og som omfattes af denne bestemmelse, kan dog ikke nå at indbetale efterlønsbidrag i mindst 20 år. De skal derfor blot have indbetalt efterlønsbidraget uafbrudt fra den 1. april 1999. Deres periode med medlemskab skal dog mindst udgøre 20 år.

I forbindelse med forhøjelsen af anciennitetskravet foreslås det, at de gældende overgangsregler for medlemmer, der er født før den 1. april 1959, videreføres.

Det foreslås i stk. 2 at videreføre den gældende overgangsordning for medlemmer, der er født før den 1. marts 1952.

Det foreslås i stk. 3 også at videreføre den gældende overgangsregel for medlemmer, der er født før den 1. januar 1959.

I forbindelse med forhøjelsen af anciennitetskravet foreslås det i stk. 4, at der indføres en ny overgangsregel for medlemmer, der er født i perioden 1. januar 1959 til 31. december 1975.

Disse medlemmer har haft en forventning om at kunne opfylde enten den gældende hovedregel om mindst 25 års medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag, eller for personer, der er født i perioden 1. januar 1959 til 30. juni 1964, et krav om uafbrudt medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag fra 1. juli 1999 og frem til efterlønsalderen, dog mindst i 20 år inden for de sidste 25 år.

De vil derimod ikke kunne nå at opfylde et krav om 30 års medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag ved efterlønsalderens indtræden.

Det forslås derfor i stk. 4, at et medlem i denne aldersgruppe kan opfylde anciennitetskravet ved uafbrudt medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag i mindst 25 år fra den 1. januar 2008, frem til medlemmet når efterlønsalderen.

Personer, der er født i perioden 1. januar 1959 til 30. juni 1964, har dog haft en forventning om at kunne opfylde den gældende overgangsregel for medlemmer, der er født før den 1. juli 1964, om mindst 20 års medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag ved uafbrudt medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag fra 1. juli 1999 frem til efterlønsalderens indtræden. Efter forslaget kan et medlem i denne aldersgruppe derfor opfylde anciennitetskravet ved uafbrudt medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag i mindst 20 år, fra den 1. juli 1999 frem til medlemmet når efterlønsalderen.

Herved sikres det, at medlemmer, der hidtil har været omfattet af enten den gældende hovedregel eller en overgangsbestemmelse, og som efter disse regler havde en berettiget forventning om ret til efterløn, får ret til efterløn på betingelse af, at de er medlem af en a-kasse og betaler efterlønsbidrag i mindst samme omfang som efter de gældende regler og i så lang tid som muligt, jf. dog bemærkningerne til stk. 5 nedenfor.

Til stk. 5

Det foreslås i stk. 5, at medlemmer, der er omfattet af stk. 4, højst skal betale efterlønsbidrag i 30 år.

Det foreslås videre, at medlemmer, der er begyndt at indbetale efterlønsbidrag forud for det fyldt 35. år, skal stilles på samme måde som medlemmer født i samme år, der først har påbegyndt betalingen fra det fyldte 35. år. Det foreslås derfor også, at et medlem, som før 1. januar 2008 har indbetalt bidrag forud for det fyldte 35. år, skal have et tilsvarende antal bidragsfri perioder. De nærmere regler herom vil blive fastsat administrativt, jf. bemærkningerne til stk. 10 nedenfor.

Til stk. 6

Det foreslås, at der i stk. 6 indføres en ny overgangsregel for medlemmer, der er født i perioden 1. januar 1976 til 31. december 1977.

Disse medlemmer vil ved efterlønsalderens indtræden kunne opfylde et krav om 30 års medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag, men kan ikke nødvendigvis opfylde et krav om at have indbetalt fra det fyldte 30. år. Et medlem i denne aldersgruppe skal efter forslaget senest begynde at betale efterlønsbidrag fra det 32. år og skal opfylde et krav om mindst 30 års medlemskab og 30 års indbetaling af efterlønsbidrag.

Til stk. 7

Bestemmelsen er en uændret videreførelse af den hidtidige bestemmelse, og bemyndigelsen tænkes anvendt til, at direktøren for Arbejdsdirektoratet i overensstemmelse med gældende praksis på området undtagelsesvist kan se bort fra afbrydelser i medlemskabet og indbetalingen af efterlønsbidrag, hvis der er en særlig begrundelse for afbrydelsen. Som hidtil kan en tilladelse til at overgå til efterløn uanset afbrydelser i medlemskabet og betaling af efterlønsbidrag gøres betinget af, at medlemmet efterbetaler de manglende bidrag.

Til stk. 8

Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i stk. 5, dog er bestemmelsen konsekvensændret som følge af forhøjelsen af efterlønsalderen, jf. forslaget til § 74.

Til stk. 9

Efter gældende regler i § 74 a, stk. 7, kan der gives tilladelse til, at et medlem, der modtager forlængede dagpenge, samt dagpengemodtagere, der på 60-års-dagen har forbrugt 2½ år af deres dagpengeperiode og som følge heraf skal overgå til efterløn denne dag, men som på grund af sygdom på 60-års-dagen ikke står til rådighed, kan overgå til efterløn på et senere tidspunkt.

Det følger af forslaget i § 1, nr. 9, at reglerne om forlænget dagpengeret samt reglerne om dagpengeperiodens længde for de over 60-årige, ophæves.

Det foreslås derfor, at bestemmelsen rettes til i overensstemmelse hermed. Bestemmelsen svarer i øvrigt til gældende § 74 a, stk. 7.

Til stk. 10

Det foreslås, at direktøren for Arbejdsdirektoratet får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om bidragsfri perioder for medlemmer, der er født i perioden 1. juli 1964 til 31. december 1975, og som før den 1. januar 2008 har indbetalt efterlønsbidrag inden det fyldte 35. år. Der vil herunder blive fastsat regler om opgørelsen af de indbetalte bidrag, længden af bidragsfri perioder og a-kassernes vejledning herom til den enkelte.

§ 74 b

Efter gældende regler i § 74 b kan et efterlønsbevis tidligst udstedes med virkning fra det tidspunkt, hvor a-kassen har modtaget en ansøgning herom.

A-kassen skal ved udstedelse af beviset opgøre medlemsperioder og efterlønsbidragsbetaling (anciennitetskravet), beskæftigelseskrav, pensionsformue og beregningsgrundlag i forhold til beregningen af en efterlønssats. A-kassen skal endvidere påse, at medlemmet står til rådighed.

Det foreslås i stk. 1, at et medlem, der opfylder betingelserne for at få udstedt et efterlønsbevis, får det udstedt automatisk uden forudgående ansøgning, medmindre medlemmet samtidig overgår til efterløn.

Som følge heraf og med henblik på så vidt muligt at automatisere udstedelsen af efterlønsbeviset, vil nogle af de sagsbehandlingsskridt, som a-kasserne efter de gældende administrativt fastsatte regler skal foretage i forbindelse med udstedelsen, blive udskudt til tidspunktet for overgangen til efterløn, således at a-kassen alene skal opgøre anciennitetskravet, beskæftigelseskravet og sikre, at medlemmet står til rådighed. Det foreslås dog i stk. 3, at medlemmet kan sikre sin efterlønssats på udstedelsestidspunktet ved senest 3 måneder efter efterlønsbeviset at ansøge a-kassen om at få opgjort beregningsgrundlaget fra bevisdatoen.

Det vil blive fastsat i de administrative regler, som skal udstedes i henhold til stk. 4, at a-kassen skal rette henvendelse til medlemmet, hvis der ikke automatisk kan udstedes et efterlønsbevis, fx fordi der mangler oplysninger i forhold til opgørelsen af beskæftigelseskravet eller til brug for rådighedsvurderingen. A-kassen skal anmode om oplysningerne inden for en given frist. Kommer medlemmet med oplysningerne inden for fristen, kan den tidligst mulige bevisdato fastholdes. Herefter rykkes datoen, indtil a-kassen modtager oplysningerne. Der henvises i øvrigt til punkt 4.1.a i de almindelige bemærkninger.

§ 74 c

Bestemmelsen er uændret i forhold til den gældende bestemmelse i § 74 c, bortset fra konsekvensændringer som følge af, at efterlønsalderen er defineret i § 74, at reglerne om førtidspension i forbindelse med førtidspensionsreformen blev delt op på 2 love, jf. forslaget i § 1, nr. 13, og som følge af ophævelsen af reglerne om overgangsydelse, jf. forslaget i § 1, nr. 16.

§ 74 d

Bestemmelsen er uændret i forhold til den gældende bestemmelse i § 74 d, bortset fra konsekvensændringer som følge af ophævelsen af de 60-åriges kortere dagpengeperiode, jf. forslaget i § 1, nr. 9.

§ 74 e

Til stk. 1 og 2

Bestemmelserne svarer til de gældende regler i § 74 e, stk. 1 og 2.

Til stk. 3 og 4

Efter de gældende regler sker der fradrag i efterlønnen, hvis en efterlønsmodtager arbejder i efterlønsperioden. Fradraget sker time-for-time, dvs. at efterlønnen for et fuldtidsforsikret medlem i den enkelte uge nedsættes med 1/37 for hver times arbejde. Har et fuldtidsforsikret medlem arbejdet i 5 timer i en uge, nedsættes efterlønnen med 5/37.

Som noget nyt foreslås i stk. 3, at der indføres et lempeligere fradrag for indtægt ved lønarbejde, hvor timelønnen er lavere end den gældende omregningssats. I stedet for at foretage fradrag for de faktiske arbejdstimer sker fradraget for det antal timer, der fremkommer ved at dividere arbejdsindtægten med den til enhver tid gældende omregningssats (173,24 kr. (2006-niveau)).

Forslaget omfatter kun arbejdsindtægter fra arbejde med en kontrollabel arbejdstid, idet medlemmer, der har arbejde med ukontrollabel arbejdstid, allerede efter de gældende regler får omregnet arbejdsindtægten til timer med omregningssatsen.

Det lempeligere fradrag gives for lønindkomst op til 30.000 kr. pr. kalenderår (2007-niveau). Ved lønindkomst herudover sker der fradrag efter de almindelige regler, dvs. efter time-for-time princippet.

Det foreslås, at den beregnede timeløn for lønarbejdet mindst skal udgøre et beløb svarende til højeste dagpengesats på timebasis (92,30 kr. (2007-niveau)). Det vil sige, at en faktisk timeløn, der er lavere end dette, i fradragsmæssig henseende ansættes til at udgøre højeste dagpengesats på timebasis.

Eksempel (2006-niveau):

En fuldtidsforsikret efterlønsmodtager med en efterlønssats på 82,03 kr. pr. time (2006-niveau) arbejder 25 timer om ugen til 50 kr. pr. time.

Med mindstegrænsen for timelønnen bliver fradraget i efterlønnen: Arbejdsindtægten (antal arbejdstimer gange »mindstetimelønnen«) divideret med omregningssatsen, dvs. 25 x 90,14/173,24 = 13,0 timer. Efterlønsmodtageren vil således kunne modtage supplerende efterløn i 37 €" 13 timer = 24 timer; svarende til en ugentlig efterløn på 1.969 kr.

Uden mindstegrænsen for timelønnen ville fradraget i efterlønnen være: Arbejdsindtægten (antal arbejdstimer gange timelønnen) divideret med omregningssatsen, dvs. 25 x 50/173,24 = 7,2 timer. Efterlønsmodtageren ville således kunne modtage supplerende efterløn i 37 €" 7,2 timer = 29,8 timer; svarende til en ugentlig efterløn på 2.443 kr.

Efter den gældende mindsteudbetalingsregel kan et fuldtidsforsikret medlem ikke få udbetalt efterløn for mindre end 7,4 timer i en uge. Et deltidsforsikret medlem kan ikke få efterløn for mindre end 1/5 af medlemmets gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før overgangen til efterløn.

Det foreslås, at der ved arbejde, der udføres under 30.000 kr.€™s reglen, indføres en tilsvarende mindsteudbetalingsregel vedrørende den faktiske arbejdstid, således at der ikke kan udbetales efterløn i en uge, hvis den faktiske arbejdstid i ugen overstiger 29,6 timer, hvis medlemmet er fuldtidsforsikret, eller overstiger 4/5 af medlemmets gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før overgangen til efterløn, hvis medlemmet er deltidsforsikret.

Eksempel (2006-niveau):

En fuldtidsforsikret efterlønsmodtager med en efterlønssats på 82,03 kr. pr. time (2006-niveau) arbejder på fuld tid, dvs. 37 timer om ugen til en timeløn på 120 kr.

Med den foreslåede mindsteudbetalingsregel vil efterlønsmodtageren ikke kunne modtage supplerende efterløn, idet den faktiske ugentlige arbejdstid er over 29,6 timer.

Uden denne mindsteudbetalingsregel ville medlemmet derimod kunne få udbetalt efterløn samtidig med fuldtidsarbejdet, idet fradraget i efterlønnen ville være: Arbejdsindtægten divideret med omregningssatsen, dvs. 37 x 120/173,24 kr. pr. time = 25,6 timer. Efterlønsmodtageren ville således kunne modtage supplerende efterløn i 11,4 timer; svarende til en ugentlig efterløn på 933 kr.

Det foreslås endelig i stk. 4, at beløbsgrænsen på 30.000 kr. (2007-niveau) nedsættes forholdsmæssigt i de kalenderår, hvor medlemmet indtræder i eller udtræder af efterlønsordningen.

Der vil med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i forslaget til § 74 i, stk. 1, blive fastsat regler om, at den forholdsmæssige nedsættelse af beløbsgrænsen sker kvartalsvis.

Til stk. 5

Fradrag i efterlønnen for arbejde foretages efter, at der er foretaget fradrag for pension, uanset om fradraget beregnes efter de almindelige regler i bestemmelsens stk. 2 eller efter den lempeligere regel i stk. 3. Det svarer til de gældende regler for fradrag for arbejde.

Til stk. 6

Bestemmelsen er uændret i forhold til de gældende regler.

§ 74 f

I den gældende § 74 f er der fastsat regler om udøvelse af selvstændig virksomhed under henholdsvis 18½- og 962-timers-ordningen samt under 400-timers-ordningen.

Det foreslås, at de gældende regler om 18½- og 962-timers-ordningen bevares i § 74 f, mens de gældende regler om 400-timers-ordningen flyttes til en selvstændig bestemmelse i en ny § 74 g.

Til stk. 1

Bestemmelsen er uændret i forhold til gældende stk. 1.

Til stk. 2

Bestemmelsen er uændret i forhold til gældende stk. 2, 1. pkt. og 2. pkt., bortset fra en mindre præcisering om, at medlemmet skal have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i mindst 3 hele regnskabsår umiddelbart inden overgangen til efterløn. Tidligere fremgik disse betingelser alene ved en henvisning til betingelserne i stk. 1. Der er således ikke sket materielle ændringer i forhold til de gældende regler.

Til stk. 3

Bestemmelsen er med en sproglig justering uændret i forhold til gældende stk. 2, 3. og 4. pkt. Der er således ikke sket materielle ændringer i forhold til de gældende regler.

Til stk. 4

Bestemmelsen er uændret i forhold til gældende stk. 2, 5. pkt.

Til stk. 5

Bestemmelsen er uændret i forhold til gældende stk. 5. Det foreslås dog at præcisere, hvilke oplysninger den årlige efterlønserklæring skal indeholde. Præciseringen er i overensstemmelse med de gældende administrative regler.

Til stk. 6

Bestemmelsen er uændret i forhold til gældende stk. 7.

Til stk. 7

Bestemmelsen er uændret i forhold til gældende stk. 8.

Til stk. 8

Bestemmelsen er uændret i forhold til gældende stk. 10.

Til stk. 9

Bemyndigelserne i gældende § 74 f, stk. 3 og 11, til at fastsætte de nærmere regler om drift af selvstændig virksomhed på halv tid i efterlønsperioden, er efter forslaget blevet samlet i en ny bestemmelse, og der er herunder foretaget en mindre præcisering. Ved præciseringen af bestemmelsen vil der blive udtrykkelig lovhjemmel til den eksisterende »suspensionsordning« ved drift af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse. Der henvises til punkt 4.1.c i de almindelige bemærkninger.

De gældende regler fastsat med hjemmel i de gældende bemyndigelser tænkes videreført uændret.

§ 74 g

Efter de gældende regler i § 74 f træffer Arbejdsdirektoratet i første instans afgørelse om, hvorvidt en virksomhed kan godkendes under 400-timers-ordningen. Afgørelsen træffes på baggrund af en begrundet indstilling fra a-kassen.

Med henblik på at forenkle sagsbehandlingen foreslås det, at kompetencen til at give tilladelse til drift af en virksomhed inden for 400 timer om året samtidig med efterløn udlægges til a-kasserne i første instans.

Bemyndigelsen i den gældende § 74 f, stk. 11, til at fastsætte de nærmere regler om drift af selvstændig virksomhed i efterlønsperioden er med en mindre præcisering gentaget. Ved præciseringen af bestemmelsen vil der blive udtrykkelig lovhjemmel til den eksisterende »suspensionsordning« ved drift af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse. Der henvises punkt 4.1.c i de almindelige bemærkninger. De gældende regler fastsat med hjemmel i bemyndigelsen tænkes videreført uændret.

De øvrige bestemmelser i gældende lovs § 74 f om 400-timerstilladelse videreføres uændret. Det foreslås dog i stk. 2, at det præciseres, hvilke oplysninger den årlige efterlønserklæring skal indeholde. Præciseringen er i overensstemmelse med de gældende administrative regler.

§ 74 h

Bestemmelsen omfatter personer, der er overgået til efterløn fra overgangsydelse efter de hidtil gældende regler i arbejdsløshedsforsikringsloven, og er uændret i forhold til den gældende bestemmelse i § 74 g.

§ 74 i

Det præciseres i stk. 1, at der kan fastsættes regler om, hvilken betydning indtægter, fx feriepenge der kommer til udbetaling i forbindelse med overgangen til efterløn, skal have for efterlønnens størrelse.

Bestemmelsen er herudover uændret i forhold til den gældende bestemmelse i § 74 h.

§ 74 j

Bestemmelsen er uændret i forhold til den gældende bestemmelse i § 74 i, bortset fra konsekvensændringer som følge af, at efterlønsalderen er defineret i § 74.

Der er herudover foretaget konsekvensændringer i stk. 4, som følge af ændret skattelovgivning, hvorved henvisningerne hertil er ændret, og bødebestemmelsen ved pensionsinstitutters manglende rettidig indberetning af pensionsformuer er udgået. Bødebestemmelsen har stort set ikke været anvendt.

Der er endelig foretaget en justering og regulering af bundfradragene i stk. 5, således at angivelserne af bundfradrag for medlemmer, der har fået efterlønsbevis i 1999-2001, er udgået, da disse medlemmers efterlønsret er udløbet på grund af alder. Bundfradraget for medlemmer, der har fået udstedt efterlønsbevis i 2002, er nu anført i 2007-niveau.

§ 74 k

Til stk. 1

Som noget nyt foreslås i en ny bestemmelse, at opgørelsen af beregningsgrundlaget for pensionsfradrag ved efterlønsalderen tillægges pensionsbeløb, som er udbetalt efter det fyldte 60. år, men inden efterlønsalderen. Pengeinstitutter mv. får pligt til at oplyse om udbetalinger fra sådanne pensioner i forbindelse med indberetningen af pensionsformuen ved efterlønsalderen, jf. forslaget til § 74 j. Reglerne om opgørelse af pensionsformuen, indberetning, fradragsberegning mv. vil i øvrigt finde anvendelse.

Det betyder bl.a., at pensionsbeløb, som er udbetalt i perioden, bortset fra løbende udbetaling af pension, som er led i et ansættelsesforhold, ikke medfører fradrag i efterlønnen, hvis medlemmet opfylder 2-års-reglen, jf. § 74 j, stk. 9.

Til stk. 2

Det foreslås videre, at opgørelsen af beregningsgrundlaget for pensionsfradrag ved efterlønsalderen ikke tillægges udbetalinger fra pensionsordninger, i det omfang pensionsordningen har medført fradrag i udbetalte dagpenge efter medlemmets fyldte 60. år men inden efterlønsalderen.

Baggrunden for forslaget er, at der efter de gældende regler om fradrag i dagpenge sker fradrag for udbetaling fra en løbende arbejdsgiverpensionsordning. Forslaget sikrer, at pension, der har medført fradrag i dagpenge, ikke også medfører fradrag i efterlønnen.

Udbetalinger fra private og arbejdsgiverrelateret kapitalpensionsordninger og private ratepensionsordninger eller private løbende livsvarige pensionsordninger medfører ikke fradrag i dagpengene. Der vil således ikke være mulighed for fradrag i både dagpenge og efterløn for den samme pensionsudbetaling af denne karakter.

Til stk. 3

Det foreslås endvidere, at direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætter nærmere regler om udmøntningen af bestemmelsen. Der skal herunder fastsættes regler for, hvorledes udbetalinger fra en løbende pensionsordning fordeles ud på den maksimale efterlønsperiode.

Reglerne vil blive fastsat efter følgende principper:

Det samlede pensionsbeløb divideres med det maksimale antal år i efterlønsperioden. Dette beløb indgår herefter i det almindelige pensionsfradrag.

Eksempel 1:

Der er udbetalt 100.000 kr. pr. år fra det 60.-62. år fra en privat løbende pensionsordning. I alt 200.000 kr. Pågældende overgår til efterløn som 62-årig (fuldt indfaset ny efterlønsalder) og får fortsat udbetalt 100.000 kr. pr. år i løbende pension. Fradraget foretages herefter således:

Uden den supplerende indberetning ville fradragsbeløbet være 19.200 kr. lavere.

Er der tale om en løbende arbejdsmarkedspensionsordning, er princippet det samme, men der gives ikke bundfradrag, og fradragsprocenten er 50 pct., jf. gældende regler.

For kapital- og private ratepensioner er der er ikke behov for at fordele den supplerende indberetning på tilsvarende måde. Det skyldes, at værdien af disse ordninger ansættes til depotværdien, der efter de gældende regler i forvejen fordeles over en årrække (5 pct. af depotværdien og efter forslaget 5 pct. af det udbetalte beløb). For en privat ratepensionsordning, der kommer til udbetaling før efterlønsalderen, opgøres depotværdien som depotet ved efterlønsalder tillagt udbetalinger mellem 60-års-dagen og efterlønsalderen. Oplysninger om udbetalte depotordninger kan således umiddelbart indgå i det almindelige pensionsfradrag.

Eksempel 2:

Der er udbetalt 500.000 kr. fra en privat kapitalpensionsordning mellem 60-års-dagen og efterlønsalderen. Pågældende overgår til efterløn som 62-årig (fuldt indfaset ny efterlønsalder) og har på det tidspunkt en privat kapitalpension på 500.000 kr.:

En ratepension, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold, kan ikke umiddelbart behandles på samme måde. Det skyldes, at en ratepension oprettet som led i et ansættelsesforhold som udgangspunkt er en depotordning, men ved udbetaling skifter karakter til en løbende (arbejdsmarkeds)pensionsordning og omfattes af andre pensionsfradragsregler, jf. ovenfor.

Det bemærkes, at disse ordninger efter de gældende regler behandles som løbende arbejdsmarkedspensionsordninger.

§ 74 l

Som konsekvens af indførelse af fortrydelsesordningen i den nye § 75, foreslås der indsat henvisninger til § 75 i § 74 l, stk. 1, 3 og 5.

Der foretages i stk. 2 endvidere ændringer, som følge af, at medlemmer, der er født før den 1. juli 1949, og som har været medlem uafbrudt siden 1. juli 1999, allerede i dag har været fuldtidsforsikrede i mindst 5 år inden for de sidste 10 år €" ligesom de ved overgangen til efterløn vil have været fuldtidsforsikret i mindst 26 uger umiddelbart forinden. I bestemmelsen er det derfor tilstrækkeligt at kræve uafbrudt medlemskab fra den 1. juli 1999 til overgangen til efterløn.

Bestemmelsen er herudover uændret i forhold til den gældende bestemmelse i § 74 j.

§ 74 m

Som konsekvens af indførelse af fortrydelsesordningen i den nye § 75, foreslås der indsat henvisninger til § 75 i § 74 m. Der foreslås endvidere konsekvensændringer som følge af, at efterløns- og folkepensionsalderen hæves, jf. forslaget i § 74.

Det foreslås i stk. 3 at præcisere i loven, at der til optjening af præmie højst kan medregnes 5.772 timer (=12 gange 481 timer) med fradrag for timer, hvor medlemmet har fået udbetalt efterløn eller dagpenge. En sådan bestemmelse findes allerede i de administrativt fastsatte regler.

For at sikre, at medlemmer, der har benyttet muligheden for lempeligere fradrag for arbejde, jf. § 74 e, stk. 3, ikke af den grund optjener mindre præmie end efter de hidtil gældende regler, foreslås det, at antallet af timer med efterløn eller dagpenge, der fradrages antallet af arbejdstimer, nedsættes med et timetal, der svarer til forskellen mellem den faktiske og den beregnede arbejdstid.

Bestemmelsen er herudover uændret i forhold til den gældende bestemmelse i § 74 k.

§ 74 n

I stk. 2 præciseres de gældende regler om, at efterløn ikke kan udbetales til et medlem, som tager bopæl i lande uden for EØS-området, Grønland eller Færøerne.

Det foreslås, at dette fremover fremgår direkte af loven og ikke som hidtil af administrativt fastsatte regler i bekendtgørelse nr. 601 af 15. juni 2006 om fleksibel efterløn.

Bestemmelsen er herudover uændret i forhold til den gældende bestemmelse i § 74 l.

§ 74 o

Bestemmelsen er uændret i forhold til den gældende bestemmelse i § 74 m.

§ 74 p

Bestemmelsen er uændret i forhold til den gældende bestemmelse i § 74 n.

§ 75

Som noget nyt foreslås det i en ny bestemmelse at indføre en fortrydelsesordning til efterlønsordningen.

Efter de gældende regler er et medlem tilmeldt efterlønsordningen, hvis pågældende indbetaler efterlønsbidrag. Efterlønsbidraget opkræves af alle medlemmer, som ikke skriftligt har tilkendegivet, at de ønsker at fravælge bidraget, bortset fra medlemmer, som ikke ved fortsat medlemskab og betaling af efterlønsbidrag kan opnå ret til efterløn.

Et medlem, der framelder sig efterlønsordningen eller undlader at indbetale efterlønsbidrag i et sådant omfang, at pågældende ikke vil kunne opfylde anciennitetskravet for ret til efterløn, fravælger efterlønsordningen.

Der er i dag ikke mulighed for at fortryde fravalget.

Til stk. 1

Det foreslås, at medlemmer, der har fravalgt efterlønsordningen, får mulighed for at fortryde fravalget. Medlemmet har valgt efterlønsordningen fra, hvis medlemmet enten har valgt ikke at indbetale efterlønsbidrag eller er ophørt med at indbetale efterlønsbidrag, og hvis medlemmet derfor ikke længere vil kunne opfylde de almindelige anciennitetskrav for ret til efterløn i § 74 a.

Fravalget forudsætter således, at medlemmet tidligere har haft mulighed for at opnå ret til efterløn ved at vælge at indtræde eller blive i efterlønsordningen.

For at få ret til efterløn via fortrydelsesordningen, skal et medlem, der er født den 1. januar 1973 eller senere, have været uafbrudt medlem af en a-kasse fra det 24. år. Et medlem, der er født før den 1. januar 1973 skal have været uafbrudt medlem senest fra 1. januar 1997.

Retten til efterløn efter fortrydelsesordningen er derudover betinget af, at medlemmet skriftligt tilmelder sig efterlønsordningen senest 15 år før, medlemmet når sin efterlønsalder, og at der indbetales efterlønsbidrag i mindst 15 år.

Kun efterlønsbidrag, der ikke er tilbagebetalt efter lovens § 77 a, kan medregnes til opfyldelse af kravene om medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag.

Til stk. 2

Det foreslås, at der indføres en undtagelse til kravet om tilmelding til efterlønsordningen senest 15 år før efterlønsalderen, således at medlemmer, der er født i perioden fra den 1. juli 1960 til den 30. juni 1964 kan tilmelde sig senest 15 år, før de fylder 62 år. Dermed sikres det, at disse medlemmer ikke mister muligheden for at tilmelde sig ordningen i perioden fra lovens ikrafttræden 1. januar 2007, og indtil reglerne om forhøjelse af efterlønsalderen i § 74, stk. 2, i arbejdsløshedsforsikringsloven, som affattet i forslagets § 1, nr. 14, træder i kraft den 1. juli 2009.

Til stk. 3-4

Det foreslås, at medlemmer, som opnår ret til efterløn via fortrydelsesordningen, får efterløn efter de almindelige regler for henholdsvis fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede, dog således at efterlønssatsen og en optjent skattefri præmie nedsættes i forhold til det antal hele år, medlemmet ikke har indbetalt efterlønsbidrag efter § 74 a.

Det foreslås i stk. 3, at medlemmets efterlønssats beregnes efter de almindelige regler for enten fuldtids- eller deltidsforsikrede medlemmer. Den beregnede sats, før fradrag for pensioner eller andet, nedsættes herefter med 2 pct. af højeste dagpengesats for henholdsvis fuldtids- eller deltidsforsikrede medlemmer for hvert hele år, som medlemmet mangler at betale bidrag for.

Eksempel:

Et fuldtidsforsikret medlem, der er født den 1. juli 1962, har uafbrudt været medlem siden 1. juli 1996 og har fra 1. juli 1999 betalt efterlønsbidrag i 2 år, hvorefter efterlønsordningen blev fravalgt. Medlemmet tilmelder sig via fortrydelsesordningen pr. 1. juli 2009 og betaler uafbrudt efterlønsbidrag indtil overgang til efterløn den 1. juli 2024.

Efter de almindelige regler skulle medlemmet have indbetalt efterlønsbidrag i mindst 25 år, jf. forslaget til § 74 a, stk. 5. Der er imidlertid kun betalt i 17 år. Medlemmets beregnede efterlønssats før fradrag for pension mv. nedsættes derfor med 2 x 8 = 16 pct. af højeste dagpengesats.

Medlemmets indtægt giver ret til den maksimale efterlønssats på 91 pct. af højeste dagpenge (ved overgang til efterløn før opfyldelse af 2-års-reglen) eller 622 kr. (2007-niveau).

Satsen nedsættes nu med 16 pct. af 683 kr. (højeste dagpengesats for fuldtidsforsikrede (2007-niveau)), svarende til 109,28 kr. Satsen bliver herefter: 622 kr. - 109,28 kr., = 513 kr. efter afrunding til nærmeste hele kronebeløb, jf. princippet i lovens § 47, stk. 2.

Det foreslås i stk. 4, at en optjent skattefri præmies størrelse nedsættes med 4 pct. for hvert hele år, som medlemmet mangler at betale bidrag for, jf. § 74 a.

Eksempel:

Et fuldtidsforsikret medlem, som er tilmeldt via fortrydelsesordningen, og som ved efterlønsalderen manglede at betale 10 års efterlønsbidrag, har efter at have modtaget efterlønsbeviset straks ved efterlønsalderen haft fuldtidsarbejde i hele perioden indtil folkepensionsalderen. Medlemmet har herved optjent de maksimale 12 præmieportioner. Hver præmieportion nedsættes med 4 - 10 = 40 pct. af den normale præmiestørrelse på 10.655 kr. (for fuldtidsforsikrede (2007-niveau)), dvs. til 6.393 kr. Det samlede præmiebeløb (12 portioner) nedsættes fra 127.860 kr. til 76.716 kr.

Til stk. 5

Det foreslås, at de manglede efterlønsbidrag ikke skal kunne efterbetales.

Til stk. 6

Det foreslås, at direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætter nærmere regler om udmøntningen af bestemmelsen.

§ 75 a

Efter gældende regler i § 74 a, stk. 6, ophører retten til efterløn ved udgangen af den måned, hvor medlemmet fylder 65 år, eller ved medlemmets død.

Det foreslås, at det i en ny bestemmelse fastslås, at retten til efterløn ophører, når medlemskabet ophører. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 2.

Bestemmelsen svarer materielt til den gældende § 74 a, stk. 6.

Til nr. 15

Ændringen er en konsekvens af, at lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel er delt op i 2 love efter vedtagelsen af lov om sygedagpenge (lov nr. 563 af 9. juni 2006) og lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (lov nr. 566 af 9. juni 2006).

Til nr. 16

Ved udgangen af 2006 er overgangsydelsesordningen udfaset. Fra den 1. januar 2007 er der således ikke flere personer på overgangsydelse, hvorfor det foreslås, at reglerne ophæves.

Til nr. 17

Forslaget er konsekvensændringer som følge af udfasningen af henholdsvis den »gamle« efterlønsordning for personer, der er fyldt 60 år før den 1. juli 1999, jf. forslaget i § 1, nr. 14, og overgangsydelsesordningen, jf. forslaget i § 1, nr. 16.

Til nr. 18

Forslaget er konsekvensændringer dels som følge af udfasningen af henholdsvis den »gamle« efterlønsordning for personer, der er fyldt 60 år før den 1. juli 1999, jf. forslaget i § 1, nr. 14, og overgangsydelsesordningen, jf. forslaget i § 1, nr. 16, dels som følge af forslaget om, at der skal indbetales efterlønsbidrag i 30 år, jf. forslaget i § 1, nr. 14 (§ 74 a).

Til nr. 19

Efter de gældende regler i § 77 a kan et medlem, som skriftligt fravælger muligheden for efterløn, få indbetalte efterlønsbidrag tilbagebetalt af a-kassen, hvis anmodningen herom gives inden medlemmets folkepensionsalder. Bidraget overføres til en arbejdsmarkedspensionsordning. Hvis medlemmet ikke har eller ikke kan indbetale til en sådan ordning, skal bidraget i stedet indbetales til en bestående eller nyoprettet privat ordning. Hvis medlemmet har nået efterlønsalderen, har fået tilkendt førtidspension, eller tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger 7 gange dagpengesatsen, udbetales beløbet dog kontant.

Hvis en person, som har fravalgt muligheden for at få efterløn, ikke har anmodet om udbetaling af det indbetalte efterlønsbidrag senest 6 år efter, at pågældende er ophørt med at indbetale efterlønsbidrag, skal a-kassen efter de gældende regler overføre registreringen af det indbetalte efterlønsbidrag til Arbejdsdirektoratet. Arbejdsdirektoratet tilbagebetaler bidraget efter anmodning, dog tidligst ved det fyldte 60. år og senest ved det fyldte 66. år. Det samme gælder, hvis en person uden at have fravalgt muligheden for at få efterløn, er ophørt med at indbetale efterlønsbidrag.

Til § 77 a, stk. 1

Det foreslås, at et medlem €" som opfylder de gældende betingelser for tilbagebetaling af efterlønsbidrag €" altid kan få efterlønsbidraget indbetalt på en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 eller en udenlandsk pensionsordning efter eget valg. Det fremgår af punkt 4.1.d i de almindelige bemærkninger, at nettoværdien af tilbagebetalte efterlønsbidrag, på grund af beskatningen af tilbagebetalingsbeløbet på tidspunktet for udbetalingen fra pensionsordningen, kan blive mindre end nettoudgiften til indbetalte efterlønsbidrag efter skattefradrag. Forslaget om overførelse til en udenlandsk pensionsordning efter eget valg er begrundet i administrative problemer med at få klarlagt, om en udenlandsk pensionsordning svarer til en dansk pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1. Sagerne er således besværlige €" også for borgeren. Forslaget indebærer en forenkling og lempelse for borgeren.

Til § 77 a, stk. 2

Bestemmelsen i stk. 2 svarer med enkelte konsekvensændringer og en enkelt materiel ændring til de gældende regler i bestemmelsens stk. 1 og 2 om kontant tilbagebetaling af efterlønsbidraget.

I stk. 2, nr. 1, 2 og 4, opregnes de situationer, hvor medlemmer efter de gældende regler kan få bidraget udbetalt kontant.

Som noget nyt foreslås det i nr. 3, at også medlemmer, der emigrerer, skal kunne få bidraget udbetalt kontant. Der kan ske kontant tilbagebetaling, uanset at anmodning herom ikke er fremsat før emigrationen.

Til § 77 a, stk. 3

Efter de gældende regler i stk. 3 og 4, skal a-kassen overføre registreringen af det indbetalte efterlønsbidrag til Arbejdsdirektoratet, hvis en person, som har fravalgt muligheden for at få efterløn eller er ophørt med at indbetale efterlønsbidrag, ikke har anmodet om udbetaling af det indbetalte efterlønsbidrag senest 6 år efter, at pågældende er ophørt med at indbetale efterlønsbidrag. Arbejdsdirektoratet tilbagebetaler bidraget efter påkrav, dog tidligst ved personens fyldte 60. år og senest ved det fyldte 66. år.

Det foreslås, at registreringen af efterlønsbidrag i alle tilfælde skal forblive i a-kasserne, og at det altid er a-kasserne, der står for tilbagebetalingen af efterlønsbidraget til medlemmerne. Forslaget indebærer således, at a-kasserne ikke længere skal overføre registreringen til Arbejdsdirektoratet. Allerede overførte registreringer til Arbejdsdirektoratet skal endvidere tilbageføres til a-kasserne. De nærmere regler herom vil blive fastsat administrativt med hjemmel i bestemmelsens stk. 9.

Indtil folkepensionsalderen skal medlemmet altid anmode a-kassen om udbetaling.

Som noget nyt foreslås det endvidere, at a-kassen på eget initiativ skal udbetale efterlønsbidraget, når medlemmet når folkepensionsalderen. For personer, som a-kassen ikke kan finde, fx via cpr.-registret, henstår registreringen i a-kassen. Efterlønsbidragene tilfalder statskassen efter udløbet af den almindelige forældelsesfrist (pt. 5 år).

Der henvises i øvrigt til punkt 4.1.d i de almindelige bemærkninger.

Til § 77 a, stk. 4

Bestemmelsen i stk. 4 svarer til de gældende regler i stk. 1 om, at et medlems bo kan få efterlønsbidraget udbetalt kontant.

Til nr. 20

Forslaget er en konsekvensændring som følge af ændrede regler for tilbagebetaling af efterlønsbidrag, jf. forslaget i § 1, nr. 19, idet a-kassen fremover udbetaler indbetalte efterlønsbidrag til medlemmet og automatisk udbetaler bidrag ved medlemmets folkepensionsalder. Der er herefter ikke behov for en hjemmel til at fastsætte regler om Arbejdsdirektoratet s udbetaling af efterlønsbidrag efter medlemmets fyldte 66. år, hvorfor bestemmelsen bør ophæves.

Til nr. 21

Forslagene er konsekvensændringer i henvisninger til § 55 efter ophævelsen af de 55-åriges forlængede dagpengeret og de 60-åriges kortere dagpengeperiode, jf. forslaget i § 1, nr. 9.

Til nr. 24

Forslaget er konsekvensændringer som følge af ændrede paragrafnumre i forbindelse med nyaffattelsen af efterlønskapitlet, jf. forslaget i § 1, nr. 14, og som følge af, at reglerne om overgangsydelse ophæves, jf. forslaget i § 1, nr. 16.

Til nr. 25

Efter de gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., § 86, stk. 3, er det ikke alle fordringer, der skal forrentes. Vedtagelsen af Skatteministeriets lov nr. 516 af 7. juni 2006 indebærer, at fordringer, der ikke forrentes efter arbejdsløshedsforsikringsloven, efter overdragelsen til restanceinddrivelsesmyndigheden skal forrentes efter lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer, dvs. med renten ifølge renteloven. Af hensyn til borgernes mulighed for at blive bekendt hermed, foreslås det, at dette fremgår direkte af loven.

Skatteministeriets lov er endnu ikke trådt i kraft. Skatteministeren træffer beslutning om lovens ikrafttræden. Det betyder, at forrentningen af disse fordringer, følger de hidtil gældende regler, indtil Skatteministeren træffer beslutning om, at loven skal træde i kraft.

Som følge heraf foreslås det i lovforslagets § 5, stk. 5, at beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for bestemmelsens ikrafttræden. Der henvises til bemærkningerne til § 5.

Til nr. 26

Forslaget er en konsekvensændring som følge af en tidligere ændring af § 86.

Der er ikke hermed sket materielle ændringer i bestemmelsen.

Til nr. 29

Det fremgår af afsnit 2 i aftalen om velfærdsreformen, at der skal træffes beslutning om aldersgrænserne for bl.a. efterløn hvert 5. år, første gang i 2015. De nærmere regler for beregningen heraf forslås indsat som stk. 3 og 4 i § 74 i arbejdsløshedsforsikringsloven. Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.

Som det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede § 74, skal efterlønsalderen som udgangspunkt reguleres af beskæftigelsesministeren i overensstemmelse med bestemmelserne i de foreslåede § 74, stk. 3 og 4.

Der er imidlertid mellem forligspartierne enighed om, at en eventuel forhøjelse af efterlønsalderen skal ske ved lov. Baggrunden herfor er, at partierne finder, at fastlæggelsen af efterlønsalderen har særdeles central betydning for borgernes planlægning af deres arbejdsliv.

Ifølge aftalen om velfærdsreformen skal der tages særskilt stilling til, om efterlønsalderen skal reguleres, hvis levealderen falder fra ét vurderingstidspunkt til det næste.

Det foreslås på denne baggrund, at der indsættes en revisionsbestemmelse i loven, som indebærer, at beskæftigelsesministeren i 2015 fremsætter forslag til revision af den foreslåede § 74. Det er tanken med revisionsbestemmelsen, at beskæftigelsesministeren på baggrund af reglerne i den foreslåede § 74 tager stilling til, hvorvidt der bør fremsættes lovforslag om regulering af efterlønsalderen.

Uanset om der sker en regulering af efterlønsalderen eller ej, skal revisionsbestemmelsen ændres, således at der 5 år senere igen skal tages stilling til revision.

Til § 2

Til nr. 1

Til § 67 a

Der foreslås indført en særlig ordning for ansættelse med løntilskud i private virksomheder for dagpengemodtagere og kontant- og starthjælpsmodtagere over 55 år. Ordningen supplerer den eksisterende løntilskudsordning og indebærer et højere løntilskud.

Betingelserne for, at den ledige kan indgå en aftale med en privat virksomhed, er, at den ledige har modtaget arbejdsløshedsdagpenge i sammenlagt 12 måneder, eller kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse i sammenhængende 12 måneder. Ordningen omfatter kun dagpenge og kontant- og starthjælpsmodtagere, men perioder med introduktionsydelse tæller med i opgørelsen af de 12 måneder. Introduktionsydelsesmodtageres adgang til at blive ansat med løntilskud efter ordningen fremgår af lovforslagets § 3.

Den ledige skal være modtager af dagpenge, kontant- eller starthjælp på det tidspunkt ansættelsen aftales, men der er ikke krav om, at den ledige skal have ret til disse ydelser i hele løntilskudsperioden.

Perioder, hvor en dagpengemodtager har været ansat med det særlige løntilskud, tæller ikke med i opgørelsen af de 12 måneders sammenlagte ledighed. Ellers ville en dagpengemodtager i årevis kunne gå fra den ene ansættelse med det særlige høje løntilskud til den anden, fordi betingelsen om 12 måneders sammenlagt ledighed til stadighed vil være opfyldt.

For at virksomheden kan få det højere løntilskud ved ansættelse af den ledige, skal følgende betingelser i lovens kapitel 12 være opfyldt: Kravene om at der skal være tale om merbeskæftigelse, jf. § 60, om at der skal have været en forudgående drøftelse med repræsentanter for de ansatte, jf. § 61 og om at der skal være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte uden løntilskud og antallet af ansatte med løntilskud samt personer i virksomhedspraktik, jf. § 62.

De gældende regler fastsat i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om støtteintensitet, jf. §§ 125 b og 125 c, ret til 12 måneders beskæftigelse, jf. § 98, forbud mod ansættelse med løntilskud i skibsindustri og til eksportrelaterede aktiviteter, jf. § 125 a, gælder ikke for denne særlige løntilskudsordning for personer, der er over 55 år, idet ordningen er generel og dermed ikke er omfattet at EU-reglerne om statsstøtte.

Ordningen bygger udelukkende på objektive kriterier, hvilket betyder, at når den ledige og virksomheden opfylder disse betingelser, har de ret til selv at aftale en løntilskudsansættelse. Staten og kommunen i jobcenteret må ikke foretage en visitation af den ledige til en bestemt virksomhed og skal heller ikke fastsætte tilskuddets størrelse eller tilskudsperiodens længde.

Hvis betingelserne er opfyldt, skal staten og kommunen i jobcenteret acceptere aftalen. De ledige vil dog fortsat kunne formidles til et ordinært job uden løntilskud.

Staten og kommunen i jobcenteret må ikke foretage visitation af en ledig til ansættelse med løntilskud i en bestemt virksomhed. Det betyder, at myndigheden ikke må vælge en virksomhed til den ledige og aftale en løntilskudsansættelse. Det vil dog være en naturlig del af myndighedens vejledning, at de kan rådgive om, hvilke typer af arbejde, den ledige vil have særlige forudsætninger for at kunne udfylde, og hvilke arbejdsområder der især giver mulighed for et ordinært job.

Virksomheder, der ønsker at ansætte en person på over 55 år efter ordningen, vil kunne meddele det til staten eller kommunen i jobcenteret. Ledige, der opfylder betingelserne, vil kunne henvende sig til disse virksomheder eller andre og indgå aftale om ansættelse. Den ledige og virksomheden vil også kunne indgå aftale om ansættelse med løntilskud efter en forudgående periode, hvor den ledige har været i virksomhedspraktik på virksomheden. Det afgørende er, at valget af virksomhed sker, uden at myndigheden foretager et skøn over, hvilken virksomhed der skal have den pågældende ansat.

Når en virksomhed og en ledig har aftalt en løntilskudsansættelse, skal staten og kommunen i jobcenteret godkende, at de objektive betingelser herfor er overholdt, før ansættelsen kan påbegyndes.

Til § 67 b

Da der er tale om en objektiv ordning, skal myndigheden ikke foretage en vurdering efter § 22, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats af den lediges ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse.

Da der er tale om en ret for den ledige, finder reglerne om udarbejdelse og revision af jobplaner heller ikke anvendelse.

Til § 67 c

Det foreslås, at løntilskuddet pr. time fastsættes til 90,14 kr. (2006-niveau), der svarer til den højeste dagpengesats på timebasis, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Efter den gældende ordning er løntilskuddet til private arbejdsgivere 59,71 kr. i timen.

Løntilskudsperioden aftales mellem den ledige og virksomheden og kan vare op til sammenhængende 6 måneder. At der skal være tale om en sammenhængende periode betyder, at der ikke kan indgås en aftale om ansættelse, der går ud på ansættelse af først en eller flere måneder og senere den resterende tid op til 6 måneder.

Til nr. 2

Efter gældende regler kan de regionale arbejdsmarkedsråd fastsætte retningslinier for, at ledige på 58 og 59 år ikke har pligt til aktivering. Retningslinierne skal fastsættes ud fra en konkret vurdering af de 58 og 59-årige, der vil kunne gå på efterløn ved deres fyldte 60. år, samt ud fra en vurdering af behovene for arbejdskraft på det regionale arbejdsmarked. På baggrund af disse retningslinier kan arbejdsformidlingen efter en konkret og individuel vurdering fritage en ledig fra aktivering.

Det foreslås, at denne regel ophæves, således at der bliver ret og pligt til aktivering for de 58 og 59-årige ledige på linie med andre ledige for herved at styrke jobmulighederne for de ældre.

Til nr. 3

Det foreslås, at løntilskuddets størrelse reguleres på samme måde som de øvrige løntilskudssatser og dagpengesatsen, det vil sige efter lov om en satsreguleringsprocent.

Til § 3

Til nr. 1

Med den foreslåede bestemmelse i integrationslovens § 24 b indføres der en særlig ordning for ansættelse med løntilskud i private virksomheder for udlændinge over 55 år, der er omfattet af integrationsloven, og som modtager introduktionsydelse.

Den foreslåede ordning svarer til den særlige ordning, der foreslås indført i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for dagpengemodtagere samt starthjælps- og kontanthjælpsmodtagere, jf. lovforslagets § 2, nr. 1.

Den foreslåede bestemmelse § 24 b, stk. 1, indebærer, at udlændinge, der er berettiget til at modtage introduktionsydelse, har ret til at indgå aftale med en privat arbejdsgiver og få tilbud om ansættelse med løntilskud. Udlændinge, der er omfattet af integrationsloven, men som ikke modtager introduktionsydelse, er derimod ikke omfattet af den foreslåede bestemmelse. Dette gælder, uanset om udlændingen deltager i aktive tilbud efter integrationsloven § 23, stk. 5.

I den foreslåede bestemmelse i § 24 b, stk. 2, er de nærmere betingelser for ansættelse med løntilskud efter bestemmelsens stk. 1 fastsat. Det følger af bestemmelsen, at det er en betingelse, at udlændingen er over 55 år og har modtaget introduktionsydelse i en sammenhængende periode på mere end 12 måneder. Det er endvidere en betingelse efter den foreslåede § 24 b, stk. 2, nr. 2, at den private arbejdsgiver, der indgår aftale med udlændingen, opfylder betingelserne i § 54 om løn- og arbejdsvilkår og §§ 60, 61 og 62 om merbeskæftigelse i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 24 b, stk. 3, skal kommunalbestyrelsen ved afgørelse om at yde løntilskud til ansættelse efter stk. 1 alene påse, at betingelserne i stk. 2 er opfyldt. Kommunalbestyrelsen skal således påse, at udlændingen opfylder alderskravet og kravet om at have modtaget introduktionsydelse i en sammenhængende periode på mere end 12 måneder. Kommunalbestyrelsen skal endvidere påse, at den enkelte virksomhed opfylder de betingelser, der er fastsat i § 54 om løn- og arbejdsvilkår og i §§ 60, 61 og 62 om merbeskæftigelse m.v. i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Er betingelserne opfyldt, skal kommunalbestyrelsen yde løntilskud til udlændingens ansættelse i den pågældende virksomhed.

Ordningen bygger på objektive kriterier og sikrer den enkelte udlænding og en privat arbejdsgiver ret til selv at aftale løntilskudsansættelse. Kommunalbestyrelsen kan således ikke visitere en udlænding til ansættelse med løntilskud efter den foreslåede § 24 b hos en bestemt virksomhed, der er fundet af kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan dog yde generel bistand og rådgivning på samme måde som ved ansættelse med løntilskud efter den foreslåede bestemmelse i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. hertil bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 1.

Kommunalbestyrelsen kan endvidere pålægge en udlænding at søge ansættelse med løntilskud blandt virksomheder, der ønsker at ansætte en ledig omfattet af ordningen.

Den foreslåede bestemmelse i § 24 b, stk. 3, indebærer endvidere, at kommunalbestyrelsen ikke skal foretage en vurdering af forholdet mellem den aftalte ansættelse og udlændingens ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov, jf. integrationslovens § 23, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse i § 24 b, stk. 4, indebærer, at løntilskudsperioden aftales mellem udlændingen og virksomheden og kan vare op til 6 sammenhængende måneder. Bestemmelsen indebærer endvidere, at løntilskuddets størrelse fastsættes efter den foreslåede bestemmelse i § 67 c, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsespolitik, jf. lovforslagets § 2, nr. 1.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 24 b, stk. 5, finder reglerne i integrationslovens § 23 d om støtte til en mentorfunktion og i § 24 a, stk. 3, om tilskud til hjælpemidler tilsvarende anvendelse under en ansættelse med løntilskud efter § 24 b.

Særligt for så vidt angår forholdet til udlændingens introduktionsprogram bemærkes, at en udlænding, der tilbydes et introduktionsprogram, og som under introduktionsprogrammet opnår ansættelse med løntilskud efter den foreslåede bestemmelse i § 24 b, som udgangspunkt ikke skal tilbydes aktivering i form af tilbud efter § 23, så længe udlændingens ansættelsesforhold løber. Ansættelse med løntilskud efter § 24 b træder således som udgangspunkt i stedet for et tilbud efter § 23.

Den enkelte udlænding er dog fortsat omfattet af introduktionsprogrammet, og kommunalbestyrelsen skal fortsat tilbyde udlændingen et introduktionsprogram efter integrationslovens § 16. Kommunalbestyrelsen skal således fortsat tilbyde udlændingen danskuddannelse efter integrationslovens § 21. Kommunalbestyrelsen kan endvidere tilbyde den enkelte udlænding et tilbud efter § 23, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis udlændingens aftale om ansættelse med løntilskud efter den foreslåede bestemmelse i § 24 b omfatter færre timer end fuldtidsbeskæftigelse.

Om forholdet til EU-retlige regler om statsstøtte henvises til lovforslagets § 2, nr. 1.

Til § 4

Til nr. 1

I ligningslovens § 7, nr. 21, henvises til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., § 75 c, stk. 10-13, som udgår, jf. forslagets § 1, nr. 14. Det foreslås derfor at lade denne henvisning udgå af ligningslovens § 7, nr. 21. Der foretages desuden en ren konsekvensændring som følge af ændrede paragrafnumre i forbindelse med nyaffattelsen af efterlønsreglerne i kapitel 11 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. forslagets § 1, nr. 14.

Til § 5

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2007.

Til stk. 2

Det foreslås, at ændringer i arbejdsløshedsforsikringsloven, der er begrundet i justeringer i reglerne om tilbagebetaling af indbetalte efterlønsbidrag, træder i kraft den 1. juli 2007 som følge af, at reglerne om beskatning af efterlønsbidrag forventes at træde i kraft på dette tidspunkt.

Til stk. 3

Det foreslås, at ændringer i arbejdsløshedsforsikringsloven, der er begrundet i indførelsen af seniorjobordningen, jf. det samtidigt fremsatte forslag til lov om seniorjob, træder i kraft samtidig med denne lov den 1. januar 2008.

Det foreslås videre, at den særlige løntilskudsordning for personer over 55 år i både loven om en aktiv beskæftigelsesindsats og integrationsloven træder i kraft den 1. januar 2008.

Til stk. 4

Det foreslås, at forhøjelsen og indekseringen af efterlønsalderen, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 74, stk. 2-4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 14, samt bestemmelsen om revision af denne bestemmelse i arbejdsløshedsforsikringslovens § 104 a, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 29, træder i kraft den 1. juli 2009.

Bestemmelserne vil hermed først træde i kraft, efter at der har været valg til Folketinget.

Som en konsekvens af den senere ikrafttræden af forhøjelsen og indekseringen af efterlønsalderen foreslås det, at fradrag for pensioner udbetalt mellem det fyldte 60. år og efterlønsalderen, jf. § 74 k, som affattet ved § 1, nr. 14, ligeledes først træder i kraft den 1. juli 2009.

Til stk. 5

Lov nr. 516 af 7. juni 2006 om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer, medfører at fordringer, der ikke forrentes efter arbejdsløshedsforsikringsloven, skal forrentes efter overdragelsen til restanceinddrivelsesmyndigheden til inddrivelse.

Denne lov er endnu ikke trådt i kraft. Skatteministeren træffer beslutning om lovens ikrafttræden. Som følge heraf foreslås, at beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af nærværende lovs § 1, nr. 25.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 25.

Til § 6

Til stk. 1

Der foreslås en overgangsordning i forbindelse med afskaffelsen af den forlængede dagpengeret, jf. forslaget om nyaffattelse af arbejdsløshedsforsikringslovens § 55, som affattet i denne lovs § 1, nr. 9.

Efter den gældende bestemmelse om forlænget dagpengeret i § 55, stk. 2, kan et medlem bevare dagpengeretten indtil det fyldte 60. år, hvis dagpengeperioden på 4 år udløber efter det fyldte 55. år, og medlemmet ved fortsat medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag vil kunne opfylde anciennitetskravet for at kunne gå på efterløn ved det fyldte 60. år.

Det foreslås, at medlemmer, der før ikrafttrædelsesdatoen 1. januar 2007 er fyldt 54 år, bevarer retten til forlængede dagpenge på samme betingelser som hidtil. Forslaget sikrer, at medlemmer, som er fyldt 54 år ved lovens ikrafttræden, og som på baggrund af de gældende regler kunne have haft en forventning om at opnå forlænget dagpengeret, når de fyldte 55 år, også får denne mulighed, og at medlemmer over 55 år, der ved lovændringens ikrafttræden havde mulighed for at opnå forlænget dagpengeret, bevarer denne mulighed.

Til stk. 2

Efter de gældende regler, kan medlemmer, der har mistet dagpengeretten på deres 60-årsdag som følge af § 55, stk. 2, (forlænget dagpengeret for de over 55-årige) eller § 55, stk. 3, (forkortet dagpengeret for de over 60-årige), og som på grund af sygdom hen over 60-års-dagen ikke har kunnet overgå til efterløn, under visse betingelser få tilladelse til at overgå på et senere tidspunkt, selvom de ikke længere opfylder betingelsen om at være dagpengeberettiget.

Med forslaget sikres det, at medlemmer, der er omfattet af overgangsreglen i stk. 1, har samme mulighed som efter de gældende regler for at overgå til efterløn €" uanset sygdom på 60-års-dagen.

Samme mulighed sikres medlemmer, der er omfattet af de gældende regler om 30 måneders dagpengeperiode for de over 60-årige i den gældende § 55, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som er fyldt 60 år og herved har mistet dagpengeretten før lovens ikrafttræden, men som på grund af sygdom ikke har kunnet overgå til efterløn på 60-års-dagen.

Til stk. 3

Det foreslås, at udstedelsen af automatisk efterlønsbevis, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 74 b, som affattet ved § 1, nr. 14, har virkning for medlemmer, der opfylder betingelserne for at få udstedt et efterlønsbevis efter lovens ikrafttræden den 1. januar 2007.

Medlemmer, der har opfyldt betingelserne for at få udstedt et efterlønsbevis forud for den 1. januar 2007, får således ikke automatisk tilsendt efterlønsbevis af a-kassen, men skal selv søge herom efter de gældende regler. Efterlønsbeviset får også tidligst virkning fra ansøgningstidspunktet.

Til stk. 4

Det foreslås, at udlægning af afgørelseskompetencen fra Arbejdsdirektoratet til a-kasserne i sager om selvstændig bibeskæftigelse inden for 400 timer pr. år samtidig med efterløn, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 74 g, som affattet ved § 1, nr. 14, finder anvendelse på sager, hvori der ikke er truffet afgørelse af Arbejdsdirektoratet inden ikrafttrædelsesdatoen.

Sager, hvor Arbejdsdirektoratet ikke har truffet afgørelse inden lovens ikrafttræden, hjemvises til 1. instansbehandling i a-kassen. Har Arbejdsdirektoratet truffet afgørelse, behandles en klage efter de almindelige klageregler i arbejdsløshedsforsikringslovens § 99.

Til stk. 5

Det foreslås, at personer, der inden den 1. januar 2007 er blevet fritaget for aktivering efter § 91, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, fortsat skal være fritaget.

Til § 7

Til stk. 1

Ordningen skal gælde i 5 år og ophæves derfor den 1. januar 2013.

Til stk. 2

Forslaget betyder, at aftaler om ansættelse med det særlige løntilskud, der indgås inden den 31. december 2012, og hvor ansættelsen påbegyndes inden samme dato, er gyldige, indtil de udløber. Da aftaleperioden højst kan være 6 måneder, vil der indtil den 30. juni 2013 kunne være ledige i ansættelse efter ordningen.