L 58 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love. (Ændringer som følge af gradvis forhøjelse af efterløns- og folkepensionsalderen m.v.).

Fremsat den 3. november 2006 af socialministeren (Eva Kjer Hansen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love

(Ændringer som følge af gradvis forhøjelse af efterløns- og folkepensionsalderen m.v.)

Beskæftigelsesministeriet

§ 1

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 848 af 21. juli 2006, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, litra a, ændres »16-66 år« til: »fra 16 år til folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, dog mindst indtil det 67. år, «.

2. § 5 ophæves.

3. § 9, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Tillægspension i form af egenpension ydes efter anmodning fra den 1. i måneden efter nået folkepensionsalder, jf. § 1 a i lov om social pension, og udbetales månedsvis forud.«

4. I § 9, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.: »Fremsættes anmodning om udbetaling ikke, udskydes udbetalingstidspunktet, og der sker regulering af pensionen efter reglerne i stk. 4 og 5.«

5. I § 9, stk. 4, ændres »Ønskes tillægspensionen udbetalt« til: »Udbetales tillægspensionen«.

6. I § 9, stk. 5, ophæves 1. pkt., og i 2. pkt., som bliver 1. pkt., ændres »Ønskes tillægspensionen udbetalt« til: »Udbetales tillægspensionen«.

7. § 15, stk. 6, affattes således:

» Stk. 6. Bidragsbetaling for et medlem ophører ved nået folkepensionsalder, jf. § 1 a i lov om social pension, hvis denne er over 67 år. Ellers ophører bidragsbetalingen ved det fyldte 67. år eller ved pensionering inden dette tidspunkt, jf. § 9, stk. 5.«

8. I § 17 f, stk. 2 , 1. pkt., ændres »i det kalenderår, hvor personen fylder 64 år.« til: »i kalenderåret forud for det år, hvor folkepensionsalderen nås, jf. § 1 a i lov om social pension.«, og i § 17 f, stk. 2 , 2. pkt., ændres »det indkomstår, hvor personen fylder 64 år.« til: »indkomståret forud for det år, hvor folkepensionsalderen nås, jf. § 1 a i lov om social pension.«

9. I § 17 f, stk. 3 , 1. pkt., ændres »indtil udgangen af det år, hvor den pågældende fylder 64 år,« til: »indtil udgangen af året forud for det år, hvor den pågældende når folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension,«.

10. I §  17 f, stk. 6 , 1. pkt., ændres »Såfremt kontohaveren er fyldt 64 ½ år og det ved en efterfølgende ændring« til: »Hvis det på et tidspunkt senere end 6 måneder før kontohaveren når folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, ved en ændring«, i § 17 f, stk. 6, 2. pkt., ændres »kontohaveren fylder 65 år.« til: »kontohaveren når folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension.«, og i § 17 f, stk. 6, 3. pkt., ændres »det indkomstår, hvor kontohaveren fylder 64 år« til: »indkomståret forud for det år, hvor kontohaveren når folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension«.

11. I §  17 f, stk. 7 , ændres »Såfremt en kontohaver omfattet af § 2 a, stk. 1-7, er fyldt 64½ år og det efterfølgende konstateres,« til: »Konstateres det på et tidspunkt senere end 6 måneder før en kontohaver omfattet af § 2 a, stk. 1-7, når folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension,«.

12. I § 17 h, stk. 4 , ændres »det 64. år« til: »året forud for det år, hvor folkepensionsalderen nås, jf. § 1 a i lov om social pension,«.

13. I § 17 j, stk. 1 , 1. pkt., ændres »det fyldte 65. år« til: »folkepensionsalderen er nået, jf. § 1 a i lov om social pension«.

14. I § 17 r, stk. 5 , 1. pkt., ændres »det fyldte 65. år« til: »folkepensionsalderen er nået, jf. § 1 a i lov om social pension,«.

15. I § 17 s, stk. 1 , ændres »fylder 65 år« til: »når folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension«.

§ 2

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 685 af 29. juni 2005, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 565 af 9. juni 2006, foretages følgende ændringer:

1. § 2, nr. 6, affattes således:

»6) personer under folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, med varige begrænsninger i arbejdsevnen, der modtager førtidspension efter lov om social pension eller efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., og som ikke er i stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse på nedsat tid på normale vilkår på arbejdsmarkedet,«.

2. I § 69, stk. 1, ændres »under 65 år« til: »under folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension,«.

3. § 69, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

4. I § 69, stk. 3, der bliver stk. 2 , udgår »og 2«.

§ 3

I lov nr. 563 af 9. juni 2006 om sygedagpenge foretages følgende ændring:

1. § 25, stk. 1, nr. 3, affattes således :

»3) har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension.«

§ 4

I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 154 af 7. marts 2006, som ændret ved § 4 i lov nr. 404 af 8. maj 2006, foretages følgende ændringer:

1. § 17, stk. 7, 2. pkt., affattes således:

»Er tilskadekomne på tidspunktet for arbejdsskaden 2 år eller mindre fra at nå folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, udbetales erstatningen efter reglerne i § 27 som et kapitalbeløb på 2 gange den årlige løbende erstatning, jf. stk. 6.«

2. § 17, stk. 8 , affattes således:

» Stk. 8. Den løbende erstatning ophører med udgangen af den måned, hvor tilskadekomne når folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension.«

3. § 20, stk. 4 , affattes således:

» Stk.4. Den løbende erstatning ophører med udgangen af den måned, hvor tilskadekomne når folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension.«

4. § 27, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»Erstatning for tab af erhvervsevne, der er tilkendt efter § 17, stk. 7, 2. pkt., til personer, der er 2 år eller mindre fra at nå folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, på skadestidspunktet, udbetales som et kapitalbeløb.«

5. § 27, stk. 2, 2. pkt., affattes således:

»En tilkendt løbende erstatning kan ikke omsættes til et kapitalbeløb, når modtageren er 2 år eller mindre fra at nå folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension.«

Finansministeriet

§ 5

I lov om tjenestemandspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 230 af 19. marts 2004, som ændret ved § 3 i lov nr. 527 af 24. juni 2005 og lov nr. 1150 af 7. december 2005, foretages følgende ændringer:

1. I § 3 ændres »han fylder 60 år eller opnår« til: »den pågældende når efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., eller«.

2. I § 4, stk. 1, ændres »var fyldt 65 år« til: »havde nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension«.

3. I § 6, stk. 3, ændres »det 65. år« til: »nået folkepensionsalder, jf. § 1 a i lov om social pension,«.

4. I § 6, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »det 67. år«: »eller en eventuel højere folkepensionsalder, jf. § 1 a i lov om social pension,«.

5. I § 6, stk. 4, 2. pkt., udgår »omfattet af denne lov«, og »folkepensionsalderen, dog længst indtil det 67. år« ændres til: »folkepensionsalderen på Færøerne«.

6. I § 6, stk. 6, 1. pkt., ændres »være fyldt 60 år« til: »have nået efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«

7. I § 6, stk. 6, 1. pkt., ændres »han fylder 65 år eller opnår« til: »den pågældende når folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, eller«.

8. I § 7, stk. 1, ændres »er under 60 år« til: »ikke har nået efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«

9. I § 7, stk. 3, ændres »efter det fyldte 60. år.« til: »efter, at tjenestemanden har nået efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«

10. I § 9, stk. 1, ændres »han, hvis han ikke er fyldt 60 år« til: »den pågældende, hvis vedkommende ikke har nået efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«

11. I § 12, stk. 2, 1. pkt., ændres »det 65. år« til: »nået folkepensionsalder, jf. § 1 a i lov om social pension,«.

12. I § 12, stk. 2, 2. pkt., ændres »opnår folkepensionsalderen, dog længst til det 67. år« til: »når folkepensionsalderen på Færøerne«.

13. I § 16 b, stk. 1, 1. pkt., ændres »efter det fyldte 60. år« til: »efter, at den pågældende har nået efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«

14. I § 16 b, stk. 2, ændres »før det fyldte 60. år« til: »før, den pågældende har nået efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«

15. I § 24, stk. 3, 3. pkt., ændres »efter det fyldte 65. år« til: »efter, at den pågældende har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension,«.

16. I § 24, stk. 3, 3. pkt., ændres »efter det fyldte 60. år.« til: »efter, at den pågældende har nået efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«

17. I § 24, stk. 5, 2. pkt., ændres »sker før det 65. år efter stk. 3, 1.-3. pkt.,« til: »efter stk. 3, 1.-3. pkt., sker, før den pågældende har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension,« og »indtil han fylder 65 år« til: »indtil den pågældende når folkepensionsalderen«.

18. I § 24, stk. 5, 3. pkt., ændres »indtil det 65. år« til: », indtil den pågældende når folkepensionsalderen,«.

19. I § 24, stk. 6, 2. pkt., ændres »indtil det 65. år« til: », indtil den pågældende når folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension,«.

§ 6

I lov om tjenestemænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 531 af 11. juni 2004, som ændret ved § 2 i lov nr. 527 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1. I § 12, stk. 3, 1. pkt., ændres »under 60 år« til: », der ikke har nået efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,«.

2. I § 32, stk. 4, nr. 2, ændres »er fyldt 65 år« til: »har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension«.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

§ 7

I lov om lån til betaling af ejendomsskatter, jf. lovbekendtgørelse nr. 192 af 20. marts 2003, som ændret ved lov nr. 496 af 7. juni 2006, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 4, nr. 1, ændres »er fyldt 65 år« til: »har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension,«.

2. I § 1, stk. 6, ændres »er fyldt 65 år« til: »har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension,«.

Justitsministeriet

§ 8

I lov om pas til danske statsborgere m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 586 af 1. september 1986, som ændret bl.a. ved § 6 i lov nr. 386 af 20. maj 1992, § 6 i lov nr. 288 af 12. maj 1999, § 2 i lov nr. 1103 af 29. december 1999 og senest ved § 2 i lov nr. 557 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1. § 4 a, stk. 1 , affattes således:

» Stk. 1. For udstedelse af pas til personer, der er fyldt 18 år, men ikke har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, betales 600 kr.«

2. § 4 a, stk. 3, affattes således:

» Stk. 3. For udstedelse af pas til personer, der har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, betales 350 kr.«

Miljøministeriet

§ 9

I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 883 af 18. august 2004, som ændret senest ved § 12 i lov nr. 539 af 8. juni 2006, foretages følgende ændring:

1. § 41, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Ved pensionist forstås

1) en person, der har ret til at oppebære folkepension i henhold til lov om social pension,

2) en førtidspensionist i henhold til lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.,

3) en efterlønsmodtager i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring,

4) en modtager af fleksydelse i henhold til lov om fleksydelse, og

5) en person på 60 år og derover, der oppebærer pension.«

§ 10

I lov nr. 370 af 2. juni 1999 om forurenet jord, som ændret bl.a. ved lov nr. 568 af 24. juni 2005 og senest ved § 7 i lov nr. 571 af 9. juni 2006, foretages følgende ændringer:

1. I § 33, stk. 1, nr. 1, ændres »er fyldt 65 år« til: »har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension«.

2. I § 33, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »lov om social pension«: », lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.«

Skatteministeriet

§ 11

I ejendomsværdiskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 764 af 11. september 2002, som senest ændret ved § 6 i lov nr. 515 af 7. juni 2006, foretages følgende ændringer:

1. I § 8, stk. 1 , ændres »er fyldt 65 år« til: »har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension«.

2. § 8, stk. 3 , ophæves.

3. I § 9, stk. 1, nr. 1 , ændres »er fyldt 65 år« til: »har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension«.

4. § 9, stk. 7 , ophæves.

§ 12

I lov om indskud på etableringskonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 951 af 12. oktober 2005, som senest ændret ved § 50 i lov nr. 538 af 8. juni 2006, foretages følgende ændringer:

1. I § 2 ændres »og som ved udgangen af indkomståret ikke er fyldt 67 år« til: »til og med indkomståret efter det indkomstår, hvor den pågældende når folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension«.

2. I § 8, stk. 1, ændres »fylder 65 år« til »når folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension«.

3. I § 10, stk. 1, ændres »det indkomstår, hvori kontohaveren fylder 67 år« til: »det andet indkomstår efter det indkomstår, hvor kontohaveren når folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension«.

§ 13

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 20. september 2005, som senest ændret ved § 6 i lov nr. 565 af 9. juni 2006, foretages følgende ændring:

1. I § 12 a, stk. 1, ændres »er fyldt 65 år, for så vidt angår personer, der den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, dog 67 år inden udgangen af indkomståret« til: »har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension«.

Socialministeriet

§ 14

I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 760 af 2. august 2005, som ændret bl.a. ved § 1 lov nr. 1419 af 21. december 2005 og senest ved § 30 i lov nr. 515 af 7. juni 2006, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 2, nr. 1, og § 4 ændres »15. og det fyldte 65. år« til: »15. år og folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension«.

2. I § 5, stk. 1, ændres »65 år« til: »folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension,«.

3. I § 6 og § 10 ændres »det fyldte 65. år« til: »folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension«.

4. I § 13, stk. 1, og § 16, stk. 1, ændres »til 65 år« til: »år til folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension,«.

5. I § 14, stk. 2 , nr. 2 , § 14, stk. 3, nr. 1-3 , og § 21 ændres »til 65 år« til: »år til folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension«.

6. I § 36 ændres »det fyldte 65. år« til: »folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension,«.

7. I § 50, stk. 1, 1. pkt., ændres »er fyldt 65 år« til: »har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension«, og i § 50, stk. 1, 2. pkt., ændres »under 65 år« til: »under folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension,«.

8. § 65 affattes således:

» § 65. Personer, som har fået tilkendt førtidspension eller invaliditetsydelse med virkning fra før den 1. januar 2002, og som umiddelbart inden folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, modtager førtidsbeløb, invaliditetsbeløb eller erhvervsudygtighedsbeløb, jf. § 13, bevarer fortsat disse tillæg som 65- og 66-årige. Staten afholder udgifterne til de tillæg, der ydes til folkepensionister som 65- og 66-årige. Erhvervsudygtighedsbeløbet indgår ikke i opgørelsen af indtægtsgrundlaget for pensionstillæg og personlige tillæg efter § 29 i lov om social pension.«

§ 15

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 929 af 5. september 2006, som ændret ved lov nr. 434 af 8. maj 2006, foretages følgende ændringer:

1. § 97, stk. 1. og 2 , affattes således:

» § 97. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 15 timers ledsagelse om måneden til personer under folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, dog således at aldersgrænsen ikke kan blive mindre end 67 år. Ledsagelsen tilbydes til personer, der ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Stk. 2. Personer, der er visiteret til ledsagelse før folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, bevarer retten til ledsagelse efter overgang til folkepension.«

2. I § 100, stk. 1 , ændres »mellem 18 og 65 år« til: »mellem det fyldte 18. år og folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension,«.

3. I § 103, stk. 1 , ændres »65 år« til: »folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension«.

4. § 141, stk. 1 , ændres »65 år« til: »folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension,«.

Statsministeriet

§ 16

I lov om vederlag og pension m.v. for ministre, jf. lovbekendtgørelse nr. 273 af 20. april 2004, foretages følgende ændring:

1. I § 4, stk. 1, 2. pkt., ændres »er fyldt 60 år.« til: »har nået efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«

Undervisningsministeriet

§ 17

I lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), jf. lovbekendtgørelse nr. 796 af 18. august 2005, som ændret ved § 18 i lov nr. 523 af 24. juni 2005, foretages følgende ændring:

1. § 2, stk. 1, nr. 1, affattes således:

»1) er fyldt 25 år og indtil nået folkepensionsalder efter § 1 a i lov om social pension, jf. dog stk. 2,«.

Økonomi- og Erhvervsministeriet

§ 18

I lov om hjemmeservice, jf. lovbekendtgørelse nr. 39 af 23. januar 2004, som ændret ved § 119 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændring:

1. § 2, nr. 1, affattes således:

»1) berettiget til folkepension efter § 1 a i lov om social pension,«.

§ 19

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2009, jf. dog stk. 2-7.

Stk. 2. § 4 har virkning for afgørelser om erstatning for tab af erhvervsevne, der er truffet den 1. januar 2004 eller senere.

Stk. 3. En sikringspligtig arbejdsgiver efter lov om arbejdsskadesikring kan ikke opsige en forsikring på grund af en forhøjelse af præmien, som er begrundet i en forøgelse af udgifterne, der er en følge af vedtagelsen af denne lov.

Stk. 4. § 5, nr. 1, 6, 8, 9, 10, 13, 14 og 16, og § 6, nr. 1, har virkning for tjenestemænd, der ansættes den 1. januar 2007 eller senere, jf. dog stk. 5. For tjenestemænd, der er ansat inden den 1. januar 2007, finder de hidtidige regler anvendelse.

Stk. 5. For tjenestemænd, der ansættes den 1. januar 2007 eller senere, finder de hidtidige regler anvendelse, hvis den pågældende overgår direkte fra en ansættelse med ret til tjenestemandspension, jf. § 4, stk. 1 og 2, i lov om tjenestemandspension, og denne ansættelse er sket inden den 1. januar 2007.

Stk. 6. § 10, nr. 2, træder i kraft den 1. januar 2007.

Stk. 7. § 16, nr. 1, har alene virkning for udbetaling af egenpension for funktionstid som minister fra og med den 1. januar 2007. For udbetaling af egenpension for funktionstid som minister indtil den 1. januar 2007 finder de hidtidige regler anvendelse.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget er et led i udmøntningen af den del af aftalen af 20. juni 2006 mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om initiativer til sikring af fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden (velfærdsreformen), der vedrører senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

Forslaget gennemfører en række konsekvensændringer i relevante love som følge af det af socialministeren samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om social pension (Gradvis forhøjelse af folkepensionsalderen til 67 år m.v.), og det af beskæftigelsesministeren samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om påligningen af indkomstskat til staten (Forhøjelse af efterlønsalderen, mere fleksibel efterlønsordning, fortrydelsesordning, styrkede jobmuligheder for personer over 55 år, mv.).

I lovforslaget om ændring af lov om social pension (Gradvis forhøjelse af folkepensionsalderen til 67 år m.v.) foreslås, at folkepensionsalderen gradvist forhøjes fra 2024, så den bliver 67 år i 2027, jf. forslag til ny § 1 a. Endvidere foreslås, at folkepensionsalderen indekseres, således at folkepensionsalderen også i fremtiden følger den stigende levetid, jf. forslag til ny § 1 a. I lovforslaget om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om påligningen af indkomstskat til staten (Forhøjelse af efterlønsalderen, mere fleksibel efterlønsordning, fortrydelsesordning, styrkede jobmuligheder for personer over 55 år, mv.), foreslås, at efterlønsalderen gradvis forhøjes fra 2019, så den bliver 62 år i 2023. Endvidere foreslås, at efterlønsalderen fremover indekseres.

Det fremgår af den del af velfærdsaftalen, der vedrører senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, at den gradvist højere efterløns- og folkepensionsalder medfører en række justeringer af forskellige lovfastsatte aldersgrænser, og at indekseringen af aldersgrænserne skal indarbejdes i alle relevante love. Lovforslaget indeholder på den baggrund forslag til konsekvensændringer i forskellige love på Beskæftigelsesministeriets, Finansministeriets, Indenrigs- og Sundhedsministeriets, Justitsministeriets, Miljøministeriets, Skatteministeriets, Socialministeriets, Statsministeriets, Undervisningsministeriets, og Økonomi- og Erhvervsministeriets ressortområder.

Der foreslås konsekvensændringer i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge, lov om arbejdsskadesikring, lov om tjenestemandspension, lov om tjenestemænd, lov om vederlag og pension m.v. for ministre, lov om lån til betaling af ejendomsskatter, lov om pas til danske statsborgere m.v., lov om planlægning, lov om forurenet jord, ejendomsværdiskatteloven, lov om indskud på etableringskonto, lov om påligning af indkomstskat til staten, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om social service, lov om statens voksenuddannelsesstøtte, og lov om hjemmeservice.

Udbetalinger fra skattebegunstigede pensionsordninger kan i dag ske fra det 60. år. Aldersgrænsen er således den samme som efterlønsalderen. Ifølge velfærdsaftalen hæves den nuværende aldersgrænse for nytegnede pensionsordninger parallelt med efterlønsalderen. De konkrete regelændringer skal drøftes med pensionsbranchen, bl.a. med henblik på at sikre, at reglerne bliver så enkle og gennemskuelige som muligt. Ændringerne af de relevante regler i pensionsbeskatningsloven vil fremgå af et selvstændigt lovforslag, der senere fremsættes af skatteministeren.

Det foreslås, at der i de love, hvor der i dag refereres til den konkrete folkepensionsalder (65 år) eller efterlønsalder (60 år) fremover refereres til »folkepensionsalderen« eller »efterlønsalderen«. »Folkepensionsalderen«, og den konkrete aldersgrænse, som folkepensionsalderen refererer til, foreslås fastsat i § 1 a lov om social pension, jf. det af socialministeren samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om social pension (Gradvis forhøjelse af folkepensionsalderen til 67 år m.v.). Tilsvarende foreslås »efterlønsalderen« og den konkrete aldersgrænse, efterlønsalderen referer til fastsat i § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. det af beskæftigelsesministeren samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om påligningen af indkomstskat til staten (Forhøjelse af efterlønsalderen, mere fleksibel efterlønsordning, fortrydelsesordning, styrkede jobmuligheder for personer over 55 år, mv.). Aldersgrænserne i de enkelte love vil dermed automatisk ændres, når folkepensionsalderen og efterlønsalderen gradvist forhøjes og i forbindelse med indeksering.

Vedrørende det nærmere indhold af de foreslåede konsekvensændringer henvises til bemærkningerne nedenfor om de økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige og til bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser.

De foreslåede ændringer af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i det samtidig fremsatte forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om påligningen af indkomstskat til staten (Forhøjelse af efterlønsalderen, mere fleksibel efterlønsordning, fortrydelsesordning, styrkede jobmuligheder for personer over 55 år, mv.) har ingen betydning for nærværende lovforslag, som også foreslår ændringer af lov om aktiv beskæftigelsesindsats.

Udover konsekvensændringer indgår der forslag om, jf. forslagets § 9, at fleksydelsesmodtagere i lighed med efterlønsmodtagere får en selvstændig ret til at anvende sommerhuset til helårsbeboelse, når de har ejet det i 8 år. Aldersgrænsen i lov om lån til betaling af ejendomsskatter, jf. forslagets § 7, har været uændret 65 år siden ordningens indførelse. Der har således ikke hidtil været en nøjagtig kobling mellem aldersgrænsen i lov om lån til betaling af ejendomsskatter og folkepensionsalderen. Det findes imidlertid hensigtsmæssigt, at aldersgrænsen for lån til betaling af ejendomsskatter fremover følger aldersgrænsen for folkepension. I konsekvens heraf foreslås aldersgrænse på 65 år i bestemmelsen om lån til egenbetalingen ved oprydning i henhold værditabsordningen i jordforureningsloven, jf forslagets § 10, ændret tilsvarende, da denne aldersgrænse er fastsat under hensyn til aldersgrænsen i lov om lån til betaling af ejendomsskatter.

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Samfundsøkonomiske virkninger af aftalen om velfærdsreformen

Reformerne øger arbejdsstyrken og reducerer ledigheden. Samlet skønnes reformerne at styrke beskæftigelsen med 110.000 personer i 2025 og med 125.000 personer i 2040. Samlet skønnes reformerne at styrke beskæftigelsen med ca. 110.000 personer i 2025 og med ca. 125.000 personer i 2040.

De aftalte initiativer inden for arbejdsmarkeds- og integrationspolitik skaber grundlag for en stigning i beskæftigelsen, som skønsmæssigt er omkring 13.000 personer frem mod 2010, jf. nedenstående tabel.

Løft i beskæftigelsen ved velfærdsreformen

Anm.: Som følge af afrunding kan totalen afvige fra summen af de enkelte linier.

På længere sigt giver senere tilbagetrækning det største bidrag til fremgang i beskæftigelsen, ca. 85.000 personer i 2025 og op mod 100.000 i 2040.

Samlet skønnes reformerne at betyde, at væsentligt færre mennesker vil modtage offentlig forsørgelse. Det ventes, at det samlede antal overførselsmodtagere vil kunne falde med ca. 145.000 personer i 2025 og ca. 200.000 i 2040 set i forhold til en situation uden reformer.

Initiativerne på tilbagetrækningsområdet sigter på at gøre velfærdssamfundet og den offentlige økonomi mere robust over for stigende levetid. I de sidste 10 år er levetiden for 60-årige steget med ca. 2 år. Regulering af aldersgrænserne i tilbagetrækningssystemet sikrer, at længere levetid og bedre helbred også medfører flere aktive år på arbejdsmarkedet.

Den foreslåede reform af tilbagetrækningssystemet styrker samlet set de offentlige finanser med knap 1½ pct. af BNP (målt i holdbarhedstermer).

Tilbagetrækningsreformerne gør velfærdssamfundet og den offentlige økonomi robust over for stigende levetid. Reformerne medfører finanspolitisk holdbarhed forstået sådan, at de merudgifter, som vil optræde på længere sigt €" bl.a. som følge af længere levetid (pension, ældrepleje og sundhedsvæsen) €" kan finansieres, uden at den offentlige gæld vokser ukontrolleret. Det gælder under de anvendte forudsætninger omkring rente, levetid, fertilitet mv.

Den gennemsnitlige levetid for 60-årige kan stige hurtigere end forudsat i den anvendte befolkningsprognose. Med den aftalte indekseringsmekanisme sikres større robusthed i velfærdssamfundet over for ændringer i levetiden. Det skønnes, at omkring tre fjerdedele af den forringelse af de offentlige finanser, som længere levetid for 60-årige isoleret set kan føre med sig, kan blive modgået af reguleringen af aldersgrænserne i pensionssystemet i takt med den stigende levetid og bedre sundhedstilstand.

Virkningerne af de enkelte forslag

I afsnittet ovenfor er angivet de samlede virkninger af alle forslagene i velfærdsreformen, hvor der bl.a. er taget hensyn til, at en række af de enkelte forslag spiller sammen, ligesom der er indregnet effekterne af forventet ændret adfærd. Nedenfor beskrives de økonomiske konsekvenser for det offentlige af hvert enkelt forslag efter de sædvanlige retningslinier, hvor der ikke er indregnet adfærdseffekter, ligesom der heller ikke er indregnet effekter af evt. samspil mellem forslagene. De økonomiske skøn som er foretaget på de enkelte forslag er forbundet med betydelig usikkerhed i kraft af, at der er tale om et langt tidsperspektiv, omfattende ændringer og ændringer som man ikke har historiske erfaringer med.

1. Lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension

Forslaget om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension antages ikke at medføre økonomiske konsekvenser for det offentlige. Forhøjelse af udbetalingstidspunktet fra 65 år til 67 år vil medføre en udskydelse af skatteprovenuet af udbetalt ATP-pension med op til 2 år.

2. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

De økonomiske konsekvenser af forslaget om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er ikke opgjort særskilt, men indgår i den samlede samfundsøkonomiske opgørelse over velfærdsreformens virkninger, jf. ovenfor.

3. Lov om sygedagpenge

Forslaget om ændring af lov om sygedagpenge betyder, at aldersgrænsen for, hvornår man overgår fra at være omfattet af den almindelige varighedsbegrænsning på 52 uger i de forudgående 18 kalendermåneder til den særlige varighedsbegrænsning på 13 uger i de 12 forudgående kalendermåneder, gradvist hæves fra 65 år til 67 år. Når ændringen er fuldt indfaset (dvs. når aldersgrænsen er flyttet til 67 år), vil personer i aldersgruppen 65-66 år have ret til sygedagpenge i længere tid og med flere forlængelsesmuligheder end efter gældende regler.

Ændringen begynder at have økonomiske konsekvenser fra 2024, når personer født i 1. halvår af 1959 efter gældende regler ville være overgået til den særlige varighedsbegrænsning i løbet af 1. halvår 2024. Med de nye regler vil de først overgå til den særlige varighedsbegrænsning, når de fylder 65½ år i løbet af 2. halvår af 2024. Personer født i 2. halvår af 1959 ville efter gældende regler være overgået til den særlige varighedsbegrænsning i løbet af 2. halvår 2024. Med de nye regler vil de først overgå til den særlige varighedsbegrænsning, når de fylder 66 år i løbet af 2. halvår af 2025.

For hvert af årene 2024-2027 svarer ændringen til, at der sker en tilgang på en halv 1-års aldersklasse, der bliver omfattet af den almindelige varighedsbegrænsning frem for den særlige varighedsbegrænsning. Når ændringen er fuldt indfaset, skønnes der således at være sket en tilgang på 2 1-års aldersklasser berettiget til sygedagpenge og omfattet af den almindelige varighedsbegrænsning.

Ved skøn over de økonomiske konsekvenser er det antaget, at den halve 1-års aldersklasse ekstra, der i hvert af årene 2024-2027 bliver omfattet af den almindelige varighedsbegrænsning, vil modtage sygedagpenge i samme omfang, som en halv 1-års aldersklasse af 63-årige gjorde i 2005 svarende til ca. 215 helårspersoner. Det antages endvidere, at omfanget af helårspersoner, som modtager sygedagpenge under den særlige varighedsbegrænsning, vil være uændret €" persongruppen vil blot være ældre.

Stigningen i antallet af helårspersoner på sygedagpenge skønnes at give anledning til øgede udgifter til sygedagpenge som vist i nedenstående tabel.

4. Lov om Arbejdsskadesikring

Forslaget om ændring af lov om arbejdsskadesikring skønnes at medføre en samlet merudgift på 139,9 mio. kr., når ændringen er fuldt indfaset. Det skønnes, at 42 mio. kr. kan henføres til det offentlige.

Forhøjelse af folkepensionsalderen vil betyde, at nogle tilskadekomne vil få udbetalt løbende ydelser i yderligere 2 år. Da den løbende ydelse er skattepligtig, vil det medføre et skatteprovenu.

Arbejdsskadestyrelsen skal genoptage ca. 2500-3000 sager, hvori der er tilkendt erstatning for tab af erhvervsevne til det fyldte 65. år, og hvor folkepensionsalderen nu forhøjes.

De økonomiske konsekvenser af denne del af lovforslaget fremgår i hovedtræk af tabellen nedenfor.

Merudgiften ved at folkepensionsalderen hæves fra 65 år til 67 år (mio. kr. 2007-niveau).

Merudgiften opstår for de forsikrede som en stigning i forsikringspræmierne på ulykkesområdet og som en stigning i bidraget til AES. For de selvforsikrede vil merudgiften opstå som en stigning i udgifterne til arbejdsskadeerstatninger samt en stigning i bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES).

Ændringen vil medføre et skatteprovenu fra den del af udgiften, som vedrører løbende ydelser, idet de løbende ydelser er skattepligtige.

Det er forudsat, at lovforslaget træder i kraft den 1. juli 2009 samtidig med, at forslaget om den ændrede folkepensionsalder træder i kraft. For de sager som skal genoptages og omregnes pga. en højere folkepensionsalder er merudgiften indregnet i udgiften for 2009. Der er tale om sager, hvor der er truffet afgørelse om erstatning før 1. juli 2009. Udgiften til sager, der skal genoptages i 2009, udgør ca. 179,7 mio. kr. ud af de 211,4 mio. kr. i 2009.

5-6. Lov om tjenestemandspension og lov om tjenestemænd

De økonomiske konsekvenser af forslaget om ændring af lov om tjenestemandspension og lov om tjenestemænd er ikke opgjort særskilt, men indgår i den samlede samfundsøkonomiske opgørelse over velfærdsreformens virkninger, jf. ovenfor.

7. Lov om lån til betaling af ejendomsskatter

De økonomiske konsekvenser af forslaget om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter medfører en indsnævring af den berettigede personkreds efter loven på længere sigt. Ændringen vurderes dog at have meget begrænsede økonomiske konsekvenser for det offentlige.

8. Lov om pas til danske statsborgere m.v.

Forslaget om ændring af lov om pas til danske statsborgere m.v. vil ikke medføre økonomiske konsekvenser af betydning.

9. Lov om planlægning

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for det offentlige.

10. Lov om forurenet jord

Vedrørende den foreslåede gradvise ændring af alderskriteriet fra 65 til 67 år i bestemmelsen i jordforureningslovens § 33 om lån til egenbetalingen ved en oprydning i henhold til lovens værditabsordning bemærkes, at bestemmelsen i sin helhed har været anvendt i ca. 15 tilfælde siden ordningens start i 1993. Ændringens konsekvenser skønnes at være ubetydelige.

11-13. Ejendomsværdiskatteloven, etableringsloven og ligningsloven

Det er primært forslaget om lade aldersgrænsen for det særlige pensionistnedslag i ejendomsværdiskatten følge pensionsalderen, der har nævneværdige økonomiske konsekvenser.

Pensionistnedslaget er et indkomstgradueret nedslag i ejendomsværdiskatten på 4 promille af ejendomsværdien, dog maksimalt 6.000 kr. for helårsboliger og 2.000 kr. for fritidsboliger.

Når pensionistnedslaget reguleres med pensionsalderen, betyder det, at retten til pensionistnedslaget opstår senere, hvilket vil medføre en provenugevinst. Det er dog vanskeligt at skønne over den præcise effekt af forslaget, da effekten blandt andet vil afhænge af antallet af personer i alderen 65 år og derover, der bor i ejerbolig i 2024 og fremefter, samt deres indkomstforhold.

14. Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Den foreslåede ændring af lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. består i, at aldersgrænsen for førtidspension ændres fra »det fyldte 65. år« til »folkepensionsalderen«.

Ændring i udgifter til førtidspension som følge af højere efterløns- og folkepensionsalder

Forslaget medfører, at antallet af førtidspensionsmodtagere - som følge ændringen i efterlønsalderen €" skønnes at stige med 3.000 modtagere i 2019. Forslaget vil også i de efterfølgende år medføre en stigning i antallet af modtagere. Fra 2024 og frem vil en andel af stigningen skyldes forhøjelsen af folkepensionsalderen, idet personer, som ellers ville modtage folkepension, skal modtage førtidspension i længere tid. Således skønnes der i 2029 at være 39.000 flere førtidspensionister som følge af ændringerne. Forslaget vil medføre en stigning i udgifter til førtidspension på 476 mio.kr. i 2019 stigende til en merudgift på 5,7 mia.kr. i 2029.

15. Lov om social service

Merudgiftsydelsen efter servicelovens § 100 ydes til personer mellem 18 og 65 år. Den øvre aldersgrænse foreslås fremover at følge folkepensionsalderen.

Ændring i udgifter til merudgiftsydelse som følge af højere efterløns- og folkepensionsalder

Forslaget medfører, at antallet af merudgiftsydelsesmodtagere - som følge ændringen i efterlønsalderen €" skønnes at stige med 1.000 modtagere i 2019. Forslaget vil også i de efterfølgende år medføre en stigning i antallet af modtagere €" hvoraf en andel af stigningen fra 2025 og frem vil kunne henføres til forhøjelsen af folkepensionsalderen. Således skønnes der i 2029 at være 10.000 flere modtagere af merudgiftsydelse som følge af ændringerne. Forslaget vil medføre en stigning i udgifter til merudgiftsydelse på 21 mio.kr. i 2019 stigende til en merudgift på 255 mio.kr. i 2029.

Ændringen af aldersgrænsen i ledsager- og kontaktpersonordningen, vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige. Det vurderes, at lovændringen ikke vil påvirke antallet af personer med betydelig og varig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne, og således ikke det antal personer der kan visiteres til ordningen.

16. Lov om vederlag og pension m.v. for ministre

De økonomiske konsekvenser af forslaget om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre er ikke opgjort særskilt, men indgår i den samlede samfundsøkonomiske opgørelse over velfærdsreformens virkninger, jf. ovenfor.

17. Lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU)

Forslaget om at ændre lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) må antages at udløse en ubetydelig merudgift.

18. Lov om hjemmeservice

Forslaget om at ændre lov om hjemmeservice antages ikke at medføre en væsentlig ændring i størrelsen af den persongruppe, der vil bruge bidragsordningen. Den foreslåede lovændring forventes først på langt sigt at indebære visse administrative omkostninger for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som følge af systemmæssig validering. Omkostningerne kan derfor ikke angives nu.

Forhandling med kommunerne

Lovforslagets økonomiske konsekvenser skal forud for det tidspunkt, hvor den gradvise forhøjelse af aldersgrænserne får virkning, forhandles med de kommunale parter.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget til ændring af lov om arbejdsskadesikring skønnes at ville medføre merudgifter for de private arbejdsgivere på 97,9 mio. kr. Forslaget om at ændre sygedagpengeloven vil medføre, at arbejdsgivernes udgifter stiger på grund af ændringen, i det omfang en arbejdsgiver efter aftaler eller overenskomster er forpligtet til at udbetale løn i de tilfælde, hvor den sygemeldte er berettiget til sygedagpenge. En sådan stigning må imidlertid antages at være ubetydelig.

Lovforslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. Styrelsen vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet i et omfang, der berettiger, at det bliver forelagt virksomhedspanelet. Forslaget bør derfor ikke forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

Forholdet til EU-retten

Den foreslåede ændring af planloven vurderes ikke at have betydning for protokol nr. 16 til Traktaten om den Europæiske Union om ejendomserhvervelse i Danmark (»sommerhusprotokollen«). Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Hørte myndigheder og organisationer

Lovforslaget har været sendt til høring i Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Justitsministeriets, Miljøministeriet, Skatteministeriet, Statsministeriet, Undervisningsministeriets, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Ankestyrelsen, Den Sociale Sikringsstyrelse, KL, De Samvirkende Invalideorganisationer, Landsforeningen Ældre Sagen, Det Centrale Handicapråd, Ældremobiliseringen, Dansk Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i Danmark, ATP, Forsikring & Pension, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og Finansrådet.

Sammenfatning af lovforslagets konsekvenser

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Beskæftigelsesministeriet

Til § 1

Til nr. 1 og 7

Efter de nuværende regler betales der ATP-bidrag i perioden 16-66 år, dog ikke ud over pensioneringstidspunktet. Det vil sige, at medlemmer, der vælger at få ATP udbetalt ved fx alder 65, ikke kan betale bidrag, efter udbetalingen af pensionen er påbegyndt. Omvendt betyder det, at medlemmer, der udskyder udbetalingstidspunktet til efter den nuværende folkepensionsalder på 65 år, fortsat kan indbetale ATP-bidrag, dog ikke udover det 67. år.

Med lovforslagets § 1, nr. 1 og 7, foreslås det, at den øvre grænse for betaling af bidrag følger folkepensionsalderen, dog således at aldersgrænsen som hidtil er 67 år, så længe folkepensionsalderen ikke overstiger 67 år, som efter gældende regler er den maksimale alder for bidragsindbetaling i ATP-loven.

Til nr. 2

Bestemmelsen dækkes af bestemmelsen i lovens § 9, stk. 1 og foreslås derfor ophævet.

Til nr. 3-4 og 10-15

Udbetalingstidspunktet i ATP-loven har hidtil været fastsat som den gældende folkepensionsalder. Da folkepensionsalderen som følge af indekseringen, jf. lovforslaget om ændring af lov om social pension (Gradvis forhøjelse af folkepensionsalderen til 67 år m.v.), fremover vil følge levetiden, og dette også omfatter udbetaling af ATP, SP og den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister, foreslås loven konsekvensrettet i overensstemmelse hermed. En forhøjelse af aldersgrænserne for pensionsudbetaling efter ATP-loven finder også anvendelse for allerede optjente pensionsrettigheder.

Til nr. 5 og 6

Efter gældende regler beregnes ATP-pensionens størrelse af praktiske årsager med udgangspunkt i pensionering ved alder 67. Med den nuværende pensionsalder på 65 år sker der således en nedsættelse af den beregnede pension ift. udbetalingstidspunkt. Udskydes udbetalingen til efter det 67. år, sker der en tilsvarende forhøjelse af pensionen. Forslaget indebærer, at muligheden for at få ATP udbetalt ved alder 65 konsekvensændres således, at aldersgrænsen forhøjes i takt med forhøjelsen af folkepensionsalderen, og at først mulige udbetalingstidspunkt herefter følger indekseringen af folkepensionsalderen.

Den fremtidige indeksering af folkepensionsalderen vil muligvis foranledige en ændring i beregningsgrundlaget. I de nugældende regler er der mulighed for at udskyde pensionsudbetalingen til alder 70 og få en forhøjelse af pensionen. Som udgangspunkt er det således uproblematisk at anvende dette forhøjelsesprincip på en evt. indeksering af udbetalingstidspunktet, så længe dette tidspunkt ikke er senere end det 70. år.

Det bemærkes i den forbindelse, at beregningsgrundlaget som nævnt p.t. er 67 år og således er i overensstemmelse med den generelle forhøjelse af folkepensionsalderen fra 65 til 67 år i 2024-2027. Forhøjelsesprincippet vil således først finde anvendelse i forhold til folkepensionsalderen, hvis denne som følge af indekseringen forhøjes efter 2027.

ATP vil i 2007 iværksætte en analyse af bl.a. beregningsgrundlaget og forhøjelsesprincipperne i ATP, og i det omfang analysen fordrer en ændring i beregningsreglerne vil loven blive revideret.

Til nr. 8-9

Efter de gældende regler indbetales SP-bidrag €" som p.t. er sat i bero €" fra det kalenderår pågældende fylder 17 år til det kalenderår pågældende fylder 64 år. Den øvre grænse er sat som en følge af den nuværende folkepensionsalder på 65 år.

Det foreslås, at den øvre grænse for indbetaling af SP-bidrag som hidtil følger folkepensionsalderen.

Til § 2

Til nr. 1 og 2

Ifølge den gældende lovs § 2, nr. 6, er en målgruppe for lovens afsnit III-VII personer under 65 år €" personer født den 1. juli 1939 eller tidligere dog 67 år €" med varige begrænsninger i arbejdsevnen, der modtager førtidspension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig eller almindelig førtidspension m.v., og som ikke er i stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse på nedsat tid på normale vilkår på arbejdsmarkedet.

Ifølge den gældende lovs § 69, stk. 1, skal kommunen sørge for, at personer under 65 år med varige begrænsninger i arbejdsevnen har mulighed for ansættelse hos private eller offentlige arbejdsgivere i fleksjob eller støtte til at fastholde beskæftigelsen i egen virksomhed.

Det foreslås, at disse bestemmelser konsekvensrettes således, at aldersgrænsen på 65 år fremover følger folkepensionsalderen.

Til nr. 3 og 4

Bestemmelsen i § 69, stk. 2, er blevet overflødig, da alle, der er født den 1. juli 1939 eller tidligere, er blevet 67 år.

Til § 3

Efter § 25 i sygedagpengeloven gælder der en særlig kort begrænsning for, hvor længe der kan udbetales sygedagpenge (varighedsbegrænsning) bl.a. til sygemeldte personer, der er fyldt 65 år. Udbetalingen af sygedagpenge ophører efter denne bestemmelse efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge, eller løn under sygdom, for mere end 13 uger i de 12 forudgående måneder.

Da den særlige varighedsbestemmelse retter sig mod pensionister, herunder folkepensionister, foreslås det, at aldersgrænsen på 65 år fremover følger folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, således at der tages højde for den gradvise forhøjelse af folkepensionsalderen.

Til § 4

Til nr. 1

Det foreslås at tilpasse bestemmelsen i § 17, stk. 2, om udbetaling af erstatning som kapitalbeløb, således at der er overensstemmelse med ændringerne på pensionsområdet. Det foreslås derfor, at indsætte en generel henvisning til § 1 a i lov om social pension for at tage højde for den gradvise forhøjelse af folkepensionsalderen.

Til nr. 2

Det foreslås, at udbetaling af løbende erstatning for tab af erhvervsevne tilpasses den gradvise forøgelse af folkepensionsalderen. Samtidig foreslås det, at efterladte, der opnår ret til folkepension, længst vil kunne få tilkendt erstatning til dette tidspunkt.

Ændringerne af lov om arbejdsskadesikring har også betydning for lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige og de øvrige erstatningsordninger, der bygger på principperne i lov om arbejdsskadesikring, idet disse regelsæt henviser til brugen af bestemmelser i lov om arbejdsskadesikring.

Efter gældende regler ophører udbetaling af løbende erstatning for tab af erhvervsevne og tab af forsørger efter arbejdsskadesikringsloven, når modtageren fylder 65 år og opnår ret til folkepension.

Forslaget indebærer, at udbetalingen af erstatning løbende tilpasses den gradvise forøgelse af folkepensionsalderen.

Forslaget har til formål at sikre, at personer, der modtager løbende erstatning efter arbejdsskadesikringsloven, ikke oplever, at udbetalingen af erstatningen ophører, inden de opnår ret til folkepension.

Til nr. 3

Det foreslås at ændre aldersgrænsen for erstatninger for tab af forsørger i overensstemmelse med ændringerne på pensionsområdet. Det foreslås derfor i § 20, stk. 4, at præcisere, at løbende erstatninger for tab af forsørger ophører på det tidspunkt, hvor modtageren opnår ret til folkepension efter lov om social pension.

Til nr. 4

Det foreslås i § 27, stk. 1, 2. pkt., at tilpasse bestemmelsen om udbetaling af erstatning som kapitalbeløb, således at der er overensstemmelse med ændringerne på pensionsområdet. Det foreslås derfor at indsætte en generel henvisning til § 1 a i lov om social pension for at tage højde for den gradvise forhøjelse af pensionsalderen.

Til nr. 5

Det foreslås i § 27, stk. 2, 2. pkt., at tilpasse bestemmelsen om mulighed for at kapitalisere en løbende erstatning, således at der er overensstemmelse med ændringerne på pensionsområdet. Det foreslås derfor at indsætte en generel henvisning til § 1 a i lov om social pension for at tage højde for den gradvise forhøjelse af pensionsalderen.

Finansministeriet

Til § 5

Til nr. 1

Efter den gældende bestemmelse i tjenestemandspensionslovens § 3 er en tjenestemand berettiget til afsked på grund af alder fra udgangen af den måned, hvori den pågældende fylder 60 år eller opnår den lavere alder, som efter anden lov måtte være fastsat for denne ret.

Ved tilbagetrækning før det 65. år reduceres tjenestemandspensionen med et førtidspensionsfradrag, jf. tjenestemandspensionslovens § 6, stk. 6 og 8.

Med den foreslåede bestemmelse fastsættes det, at en tjenestemand er berettiget til afsked på grund af alder fra udgangen af den måned, hvori den pågældende opnår efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., eller den lavere alder, som efter anden lov måtte være fastsat for denne ret.

Bestemmelsen indebærer, at den hidtidige 60-års-grænse for denne ret for kommende tjenestemænd hæves parallelt med efterlønsalderen, jf. det af beskæftigelsesministeren samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om påligningen af indkomstskat til staten (Forhøjelse af efterlønsalderen, mere fleksibel efterlønsordning, fortrydelsesordning, styrkede jobmuligheder for personer over 55 år, mv.), således at tjenestemænd også bruger flere raske år på arbejdsmarkedet.

Tilsvarende foreslås følgende aldersgrænser i tjenestemandslovgivningen hævet parallelt med efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.:

€" Aldersgrænsen for, hvornår opsat pension kan udbetales med førtidspensionsfradrag (tjenestemandspensionslovens § 24, stk. 3, 3. pkt.), jf. lovforslagets § 5, nr. 16.

€" Aldersgrænsen for afsked med kvalificeret svagelighedspension (tjenestemandspensionslovens § 7, stk. 1), jf. lovforslagets § 5, nr. 8 og 9.

€" Aldersgrænsen for svagelighedspensionerede tjenestemænds pligt til at lade sig genansætte (tjenestemandspensionslovens § 9, stk. 1), jf. lovforslagets § 5, nr. 10.

€" Aldersgrænsen for udbetaling af egenpension til tidligere åremålsansatte tjenestemænd (tjenestemandspensionslovens § 16 b, stk. 1, 1. pkt.), jf. lovforslagets § 5, nr. 13 og 14.

€" Aldersgrænsen for, hvornår det kan pålægges en varigt ansat tjenestemand at overtage en anden passende stilling inden for den pågældendes hidtidige ansættelsesområde, hvis den pågældende af helbredsmæssige årsager bliver uegnet til at varetage tjenesten i sin hidtidige stilling (tjenestemandslovens § 12, stk. 3, 1. pkt.), jf. lovforslagets § 6, nr. 1.

Ændringen af disse aldersgrænser har ikke virkning for tjenestemænd, der er ansat inden den 1. januar 2007, jf. overgangsbestemmelserne i lovforslagets § 19, stk. 4 og 5. Ændringen har heller ikke virkning for tjenestemænd, der er fyldt 48 år ved udgangen af 2006. Disse tjenestemænd bevarer således f.eks. retten til afsked på grund af alder fra det 60. år.

Endvidere foreslås følgende aldersgrænser hævet parallelt med folkepensionsalderen, jf. forslaget til § 1 a i lov om social pension i det af socialministeren samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om social pension (Gradvis forhøjelse af folkepensionsalderen til 67 år m.v.):

€" Aldersgrænsen for tilbagetrækning uden førtidspensionsfradrag (tjenestemandspensionslovens § 6, stk. 6, 1. pkt.), jf. lovforslagets § 5, nr. 7.

€" Aldersgrænsen for udbetaling af opsat pension uden førtidspensionsfradrag (tjenestemandspensionslovens § 24, stk. 3, 3. pkt., og stk. 5, 2. pkt.), jf. lovforslagets § 5, nr. 15 og 17.

€" Aldersgrænsen for ydelse af tillæg til pensionen ("under 65 års-tillæg") (tjenestemandspensionslovens § 6, stk. 3, § 6, stk. 4, 1. pkt., § 12, stk. 2, 1. pkt., § 24, stk. 5, 3. pkt., og § 24, stk. 6, 2. pkt.), jf. lovforslagets § 5, nr. 3, 4, 11, 18 og 19.

€" Aldersgrænsen for ydelse af rådighedsløn (tjenestemandslovens § 32, stk. 4, nr. 2), jf. lovforslagets § 5, nr. 2, og § 6, nr. 2.

Ændringen af disse aldersgrænser har også virkning for tjenestemænd, der er ansat inden den 1. januar 2007. Ændringen har dog ikke virkning for tjenestemænd, der er fyldt 48 år ved udgangen af 2006.

Det forudsættes, at tjenestemandsreglerne i kommuner mv. tilpasses på tilsvarende måde som tjenestemandslovgivningen som følge af den højere efterløns- og folkepensionsalder.

Som nævnt i aftalen om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden har tjenestemandsansatte på særlige områder, f.eks. politiet, forsvaret og kriminalforsorgen, pligt til at trække sig tilbage før folkepensionsalderen, også selv om de pågældende personer har et godt helbred og kan udfylde jobbet. Der er mellem denne aftales parter enighed om, at dette ikke er hensigtsmæssigt. Regeringen vil derfor forhandle med de berørte tjenestemandsorganisationer om at løfte de pligtige afgangsaldre i bl.a. politiet, forsvaret og kriminalforsorgen. De igangværende forhandlinger om at sikre mulighed for at fravige reglerne om pligtige afgangsaldre i individuelle tilfælde fortsættes.

Til nr. 2

Efter tjenestemandslovens § 32 bevarer en tjenestemand, der afskediges, fordi stillingen nedlægges, sin hidtidige løn i 3 år (rådighedsløn).

Der ydes dog ikke rådighedsløn til den, der er fyldt 65 år, jf. tjenestemandslovens § 32, stk. 4, nr. 2.

Efter tjenestemandspensionslovens § 4, stk. 1, indgår det antal år, i hvilket tjenestemanden ville have været berettiget til rådighedsløn, hvis den pågældende ikke var fyldt 65 år, i tjenestemandens pensionsalder.

I lovforslagets § 6, nr. 1, foreslås det, at aldersgrænsen for ydelse af rådighedsløn følger folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension.

Som konsekvens heraf foreslås det med bestemmelsen, at det antal år, i hvilket tjenestemanden ville have været berettiget til rådighedsløn, hvis den pågældende ikke havde opnået folkepensionsalderen, indgår i tjenestemandens pensionsalder.

Til nr. 3

Tjenestemandspensionslovens § 6, stk. 3, vedrører tillæg til egenpensionister.

Efter den gældende bestemmelse ydes der til egenpensionister indtil det 65. år et tillæg til pensionen, der for hvert års pensionsalder udgør 1/37 af 23.500 kr. i årligt grundbeløb, det såkaldte »under 65 års-tillæg«.

»Under 65 års-tillægget« trådte i stedet for det tidligere »under 67 års-tillæg«, da en række aldersgrænser på 67 år i tjenestemandspensionsloven blev nedsat til 65 år i forbindelse med nedsættelsen af folkepensionsalderen i 1999, jf. § 1, nr. 4, i lov nr. 346 af 2. juni 1999 om ændring af tjenestemandspensionsloven, tjenestemandsloven og en række andre love (Opfølgning på nedsættelsen af folkepensionsalderen, ændring af reglerne om tjenestemandsretterne, afskedigelse af åremålsansatte, ansættelse af personer uden dansk indfødsret m.v.).

Med bestemmelsen foreslås det, at aldersgrænsen for tillæg til egenpensionister følger folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension.

Til nr. 4

Tjenestemandspensionslovens § 6, stk. 4, 1. pkt., vedrører bevarelse af tillæg til pensionen til det 67. år for visse svagelighedspensionerede tjenestemænd, der har en folkepensionsalder på 65 år.

Efter den gældende bestemmelse bevares tillægget (»under 65 års-tillægget«) til det 67. år, hvis egenpensionisten er afskediget på grund af helbredsbetinget utjenstdygtighed, er fratrådt den 1. juli 1999 eller tidligere, har fået tilkendt førtidspension efter lov om social pension før denne dato, og fylder 65 år den 1. juli 2004 eller senere. Bestemmelsen blev indsat i loven i 2005, jf. § 1, nr. 1, i lov nr. 1150 af 7. december 2005 om ændring af lov om tjenestemandspension (Bevarelse af tillæg til visse pensionister til det 67. år og beregning af pension til tjenestemænd med lavere pligtig afgangsalder).

Med bestemmelsen foreslås det, at tillægget ydes til det 67. år eller en eventuel højere folkepensionsalder, jf. § 1 a i lov om social pension.

Bestemmelsen indebærer, at tillægget ydes indtil folkepensionsalderen, dog således, at tillægget ydes indtil det 67. år i den periode, hvor folkepensionsalderen er under 67 år.

Til nr. 5

Tjenestemandspensionslovens § 6, stk. 4, 2. pkt., vedrører bevarelse af tillæg til pensionen til visse egenpensionister, der er pensioneret fra en stilling på Færøerne omfattet af tjenestemandspensionsloven.

Efter den gældende bestemmelse ydes tillægget (»under 65 års-tillægget«) til egenpensionister, der er ansat i stillingen før den 1. juli 1999, indtil opnåelse af folkepensionsalderen, dog længst til det 67. år. Bestemmelsen blev indsat i loven i 2002, jf. § 1, nr. 2, i lov nr. 1041 af 17. december 2002 om ændring af lov om tjenestemandspension, lov om vederlag og pension m.v. for ministre og lov om åremålsansættelse af tjenestemænd og ansatte på tjenestemandslignende vilkår (Ændringer som følge af førtidspensionsreformen, ændringer om tillæg til pensionister under 65 år henholdsvis 67 år samt ændringer som følge af indførelse af nye lønsystemer i staten).

Baggrunden for bestemmelsen er, at folkepensionsalderen på Færøerne ændres.

Med bestemmelsen præciseres det, at der med »folkepensionsalderen« refereres til folkepensionsalderen på Færøerne. Det sikres samtidig, at egenpensionister på Færøerne, som i øvrigt opfylder lovens betingelser, bevarer tillægget frem til folkepensionsalderen, hvis folkepensionsalderen på Færøerne ændres fra 67 år.

Ophævelsen af ordene »omfattet af denne lov« er rent redaktionel og indebærer ikke realitetsændringer.

Til nr. 6 og 7

Tjenestemandspensionslovens § 6, stk. 6, vedrører førtidspensionsfradrag.

Efter den gældende bestemmelse i § 6, stk. 6, 1. pkt., nedsættes pensionen til en tjenestemand, der søger sig afskediget efter at være fyldt 60 år, i forhold til den tid, der står tilbage, indtil den pågældende fylder 65 år eller opnår den lavere alder, ved hvilken vedkommende skulle have været afskediget. Fradrag fastsættes ved aftale mellem finansministeren og tjenestemændenes centralorganisationer, jf. tjenestemandspensionslovens § 6, stk. 8, og tjenestemandslovens §§ 45-47.

Den gældende 65-års-grænse for tilbagetrækning uden førtidspensionsfradrag trådte i stedet for den tidligere 67-års-grænse, da en række aldersgrænser på 67 år i tjenestemandspensionsloven blev nedsat til 65 år i forbindelse med nedsættelsen af folkepensionsalderen i 1999, jf. § 1, nr. 3, i lov nr. 346 af 2. juni 1999 om ændring af tjenestemandspensionsloven, tjenestemandsloven og en række andre love (Opfølgning på nedsættelsen af folkepensionsalderen, ændring af reglerne om tjenestemandsretterne, afskedigelse af åremålsansatte, ansættelse af personer uden dansk indfødsret m.v.).

Det foreslås med bestemmelsen i nr. 6, at aldersgrænsen for ret til afsked på grund af alder med førtidspensionsfradrag følger efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Bestemmelsen i nr. 7 indebærer, at aldersgrænsen for afsked på grund af alder uden førtidspensionsfradrag følger folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, eller den lavere alder, ved hvilken tjenestemanden skulle have været afskediget.

Ifølge aftalen om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden skal fradragene i tjenestemandspensionen ved tilbagetrækning før folkepensionsalderen skærpes, så de bliver mere aktuarmæssige. Dermed reduceres tilskyndelsen til tidlig tilbagetrækning. Ændringerne i fradragsskalaerne vil ikke berøre tjenestemænd, der er fyldt 48 år ved udgangen af 2006. Justeringen af fradragsskalaerne skal aftales med tjenestemandsorganisationerne.

Til nr. 8 og 9

Tjenestemandspensionslovens § 7 vedrører kvalificeret svagelighedspension.

Efter den gældende bestemmelse i § 7, stk. 1, har en tjenestemand, der er under 60 år, og hvis erhvervsevne er nedsat til en tredjedel eller derunder, ved afsked af denne årsag ret til en pension, som fastsættes på grundlag af den pensionsalder, tjenestemanden ville have opnået ved forbliven i tjeneste indtil det tidspunkt, hvor den pågældende skulle have været afskediget på grund af alder.

Det foreslås med bestemmelsen i nr. 8, at aldersgrænsen for afsked med kvalificeret svagelighedspension følger efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Den foreslåede ændring i nr. 9 af § 7, stk. 3, om finansministerens adgang til i visse tilfælde at bestemme, at § 7, stk. 1, kan finde anvendelse, hvor fratræden sker efter, at efterlønsalderen er opnået, er en konsekvens af ændringen af § 7, stk. 1.

Til nr. 10

Tjenestemandspensionslovens § 9, stk. 1, vedrører svagelighedspensionerede tjenestemænds pligt til at lade sig genansætte, hvis de atter bliver tjenstdygtige.

Efter den gældende bestemmelse har en pensioneret tjenestemand under 60 år, hvis afsked skyldes helbredsbetinget utjenstdygtighed, pligt til at lade sig genansætte i sin tidligere stilling eller i en anden passende stilling, som vedkommende ved sin afsked ville have haft pligt til at overtage.

Det foreslås med bestemmelsen, at aldersgrænsen for pligten til at lade sig genansætte følger efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Til nr. 11

Tjenestemandspensionslovens § 12, stk. 2, 1. pkt., vedrører tillæg til ægtefællepensionister.

Efter den gældende bestemmelse ydes der til ægtefællepensionister indtil det 65. år et tillæg, der for hvert års pensionsalder udgør 1/37 af 23.500 kr. i årligt grundbeløb (»under 65 års-tillæg«).

Den gældende 65-års-grænse for tillæg til ægtefællepensionister trådte i stedet for den tidligere 67-års-grænse, da en række aldersgrænser på 67 år i tjenestemandspensionsloven blev nedsat til 65 år i forbindelse med nedsættelsen af folkepensionsalderen i 1999, jf. § 1, nr. 4, i lov nr. 346 af 2. juni 1999 om ændring af tjenestemandspensionsloven, tjenestemandsloven og en række andre love (Opfølgning på nedsættelsen af folkepensionsalderen, ændring af reglerne om tjenestemandsretterne, afskedigelse af åremålsansatte, ansættelse af personer uden dansk indfødsret m.v.).

Det foreslås med bestemmelsen, at aldersgrænsen for tillæg til ægtefællepensionister følger folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension.

Til nr. 12

Bestemmelsen i § 12, stk. 2, 2. pkt., vedrører bevarelse af tillæg til pensionen til visse ægtefællepensionister på Færøerne.

Efter bestemmelsen bevares tillægget (»under 65 års-tillægget«) til ægtefællepensionister efter tjenestemænd eller pensionerede tjenestemænd på Færøerne, der er ansat i deres stilling før den 1. juli 1999, indtil ægtefællepensionisten opnår folkepensionsalderen, dog længst til det 67. år. Bestemmelsen blev indsat i loven i 2005, jf. § 1, nr. 3, i lov nr. 1150 af 7. december 2005 om ændring af lov om tjenestemandspension (Bevarelse af tillæg til visse pensionister til det 67. år og beregning af pension til tjenestemænd med lavere pligtig afgangsalder).

Baggrunden for bestemmelsen er, at folkepensionsalderen på Færøerne fortsat er 67 år.

Med bestemmelsen præciseres det, at der med »folkepensionsalderen« refereres til folkepensionsalderen på Færøerne. Det sikres samtidig, at ægtefællepensionister på Færøerne, som i øvrigt opfylder lovens betingelser, bevarer tillægget frem til folkepensionsalderen, hvis folkepensionsalderen på Færøerne ændres.

Til nr. 13 og 14

Tjenestemandspensionslovens § 16 b vedrører udbetaling af egenpension til tidligere åremålsansatte tjenestemænd.

Efter den gældende bestemmelse i § 16 b, stk. 1, 1. pkt., kan en tidligere åremålsansat tjenestemand normalt få udbetalt egenpension fra den 1. måneden efter det fyldte 60. år, medmindre den pågældende er fratrådt under åremålsansættelsen.

Det foreslås med bestemmelsen i nr. 13, at aldersgrænsen for udbetaling af egenpension til tidligere åremålsansatte tjenestemænd følger efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Den foreslåede ændring i nr. 14 af § 16 b, stk. 2, om finansministerens adgang til at bestemme, at egenpension i visse tilfælde udbetales før den nævnte aldersgrænse, er en konsekvens af ændringen af § 16 b, stk. 1, 1. pkt.

Til nr. 15 og 16

Efter den gældende bestemmelse i tjenestemandspensionslovens § 24, stk. 3, 3. pkt., udbetales opsat pension for personer, som fylder 60 år den 1. juli 2004 eller senere, fra den 1. i måneden efter det fyldte 65. år, og opsat pension for disse personer kan udbetales fra den 1. i måneden efter det fyldte 60. år med førtidspensionsfradrag, jf. bemærkningerne til nr. 17.

Den gældende 65-års-grænse trådte i stedet for den tidligere 67-års-grænse, da en række aldersgrænser på 67 år i tjenestemandspensionsloven blev nedsat til 65 år i forbindelse med nedsættelsen af folkepensionsalderen i 1999, jf. § 1, nr. 7, i lov nr. 346 af 2. juni 1999 om ændring af tjenestemandspensionsloven, tjenestemandsloven og en række andre love (Opfølgning på nedsættelsen af folkepensionsalderen, ændring af reglerne om tjenestemandsretterne, afskedigelse af åremålsansatte, ansættelse af personer uden dansk indfødsret m.v.).

Det foreslås med bestemmelserne, at aldersgrænsen for udbetaling af opsat pension for personer, som fylder 60 år den 1. juli 2004 eller senere, følger folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, og at aldersgrænsen for, hvornår opsat pension for disse personer kan udbetales (med førtidspensionsfradrag), følger efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Til nr. 17

Efter den gældende bestemmelse i tjenestemandspensionslovens § 24, stk. 5, 2. pkt., nedsættes den opsatte pension i forhold til den tid, der står tilbage indtil det 65. år, hvis udbetaling sker før dette tidspunkt.

Den gældende 65-års-grænse trådte i stedet for den tidligere 67-års-grænse, da en række aldersgrænser på 67 år i tjenestemandspensionsloven blev nedsat til 65 år i forbindelse med nedsættelsen af folkepensionsalderen i 1999, jf. § 1, nr. 3 og 4, i lov nr. 346 af 2. juni 1999 om ændring af tjenestemandspensionsloven, tjenestemandsloven og en række andre love (Opfølgning på nedsættelsen af folkepensionsalderen, ændring af reglerne om tjenestemandsretterne, afskedigelse af åremålsansatte, ansættelse af personer uden dansk indfødsret m.v.).

Det foreslås med bestemmelsen, at aldersgrænsen følger folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension.

Til nr. 18

Efter den gældende bestemmelse i tjenestemandspensionslovens § 24, stk. 5, 3. pkt., ydes der til egenpensionister indtil det 65. år et tillæg til den opsatte pension, der for hvert års pensionsalder udgør 1/37 af 23.500 kr. i årligt grundbeløb.

Den gældende 65-års-grænse for tillæg til egenpensionister trådte i stedet for den tidligere 67-års-grænse, da en række aldersgrænser på 67 år i tjenestemandspensionsloven blev nedsat til 65 år i forbindelse med nedsættelsen af folkepensionsalderen i 1999, jf. § 1, nr. 4, i lov nr. 346 af 2. juni 1999 om ændring af tjenestemandspensionsloven, tjenestemandsloven og en række andre love (Opfølgning på nedsættelsen af folkepensionsalderen, ændring af reglerne om tjenestemandsretterne, afskedigelse af åremålsansatte, ansættelse af personer uden dansk indfødsret m.v.).

Det foreslås med bestemmelsen, at aldersgrænsen for tillæg til den opsatte pension til egenpensionister følger folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension.

Til nr. 19

Efter den gældende bestemmelse i tjenestemandspensionslovens § 24, stk. 6, 2. pkt., ydes der ved udbetaling af opsat pension til ægtefæller indtil det 65. år 2/3 af »under 65 års-tillægget« i § 6, stk. 3.

Den gældende 65-års-grænse for tillæg til ægtefæller trådte i stedet for den tidligere 67-års-grænse, da en række aldersgrænser på 67 år i tjenestemandspensionsloven blev nedsat til 65 år i forbindelse med nedsættelsen af folkepensionsalderen i 1999, jf. § 1, nr. 4, i lov nr. 346 af 2. juni 1999 om ændring af tjenestemandspensionsloven, tjenestemandsloven og en række andre love (Opfølgning på nedsættelsen af folkepensionsalderen, ændring af reglerne om tjenestemandsretterne, afskedigelse af åremålsansatte, ansættelse af personer uden dansk indfødsret m.v.).

Det foreslås med bestemmelsen, at aldersgrænsen for tillæg til ægtefæller følger folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension.

Til § 6

Til nr. 1

Efter tjenestemandslovens § 12, stk. 3, 1. pkt., kan det pålægges en varigt ansat tjenestemand under 60 år, der af helbredsmæssige grunde bliver uegnet til at varetage tjenesten i sin stilling, at overtage en stilling inden for den pågældendes hidtidige ansættelsesområde, som må anses for passende for den pågældende.

Det foreslås med bestemmelsen, at aldersgrænsen for en tjenestemands pligt til at overtage en anden passende stilling i tilfælde, hvor den pågældende af helbredsmæssige grunde bliver uegnet til at varetage sin stilling, følger efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Til nr. 2

Efter tjenestemandslovens § 32 bevarer en tjenestemand, der afskediges, fordi stillingen nedlægges, sin hidtidige løn i 3 år (rådighedsløn).

Der ydes dog ikke rådighedsløn til den, der er fyldt 65 år, jf. tjenestemandslovens § 32, stk. 4, nr. 2.

Den gældende 65-års-grænse for rådighedsløn trådte i stedet for den tidligere 67-års-grænse som tilpasning til, at en række aldersgrænser på 67 år i tjenestemandspensionsloven blev nedsat til 65 år i forbindelse med nedsættelsen af folkepensionsalderen i 1999, jf. § 2, nr. 6, i lov nr. 346 af 2. juni 1999 om ændring af tjenestemandspensionsloven, tjenestemandsloven og en række andre love (Opfølgning på nedsættelsen af folkepensionsalderen, ændring af reglerne om tjenestemandsretterne, afskedigelse af åremålsansatte, ansættelse af personer uden dansk indfødsret m.v.).

Det foreslås med bestemmelsen, at aldersgrænsen for ydelse af rådighedsløn følger folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension.

Ændringen af denne aldersgrænse har også virkning for tjenestemænd, der er ansat inden den 1. januar 2007. Ændringen har dog ikke virkning for tjenestemænd, der er fyldt 48 år ved udgangen af 2006.

Som konsekvens af bestemmelsen ændres reglen i tjenestemandspensionslovens § 4, stk. 1, om beregning af tjenestemænds pensionsalder, jf. lovforslagets § 5, nr. 2.

Det forudsættes, at tjenestemandsreglerne i kommuner mv. tilpasses på tilsvarende måde som tjenestemandslovgivningen som følge af den højere efterløns- og folkepensionsalder.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Til § 7

Til nr. 1 og 2

Ifølge gældende regler er aldersgrænsen i lov om lån til betaling af ejendomsskatter 65 år. Det forekommer derfor naturligt at regulere aldersgrænsen for lån til betaling af ejendomsskatter i takt med den stigende folkepensionsalder.

Aldersgrænsen i lov om lån til betaling af ejendomsskatter har været uændret 65 år siden ordningens indførelse. Der har således ikke hidtil været en nøjagtig kobling mellem aldersgrænsen i lov om lån til betaling af ejendomsskatter og folkepensionsalderen. Det findes imidlertid hensigtsmæssigt, at aldersgrænsen for lån til betaling af ejendomsskatter fremover følger aldersgrænsen for folkepension.

Justitsministeriet

Til § 8

Til nr. 1 og 2

I lov om pas til danske statsborgere m.v. foreslås alderskriteriet i betalingsbestemmelserne i § 4 a, stk. 1 og 3, ændret til folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension. Ændringen foretages som en konsekvens af aftalen om forhøjelse af efterløns- og folkepensionsalderen.

Miljøministeriet

Til § 9

Til nr. 1

Bestemmelsen definerer hvilken personkreds (»pensionister«), der har en personlig ret til at benytte sin bolig i et sommerhusområde som helårsbeboelse, når vedkommende har ejet ejendommen i 8 år, jf. planlovens § 41, stk. 1.

Ifølge den nugældende bestemmelse i planlovens § 41, stk. 2, defineres en pensionist bl.a. som en person på 65 år og derover.

Som følge af aftalen om forhøjelse af efterløns- og folkepensionsalderen foreslås det i § 41, stk. 2, nr. 1, at den aldersbestemte ret til helårsbeboelse i et sommerhus efter 8 års ejertid fremover skal følge den folkepensionsalder, der følger af lov om social pension.

I § 41, stk. 2, nr. 2, der vedrører førtidspensionister i henhold til lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. uanset alder, svarer til gældende ret.

I den nugældende bestemmelse i planlovens § 41, stk. 2, er en efterlønsmodtager en person over 60 år, der oppebærer efterløn. Af ordensmæssige grunde foreslås bestemmelsen omformuleret i stk. 2, nr. 3. Aldersgrænsen følger herefter den til enhver tid gældende aldersgrænse for efterlønsmodtagere.

Nr. 4 er ny. Baggrunden for forslaget er, at beskæftigelsesministeren i besvarelse af spørgsmål nr. 7 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg i forbindelse med behandlingen af L 18 €" Forslag til lov om ændring af lov om fleksydelse (Folketingstidende 2004-05: 304, 2788, 3109, Tillæg A 589, 603, Tillæg B 585, tillæg C 91) - den 27. november 2004 oplyste, at regeringen finder, at fleksydelsesmodtagere i lighed med efterlønsmodtagere bør have en selvstændig ret til at bo helårs i deres sommerhus, når de har ejet det i 8 år, og at regeringen derfor finder, at planlovens § 41, stk. 2, bør præciseres i overensstemmelse hermed. Forslaget til nr. 4 er en opfølgning på denne tilkendegivelse.

Nr. 5 vedrører andre pensionister fx personer, som i henhold til særordninger pensioneres på et tidligere tidspunkt end 60 år. Det følger af bestemmelsen, at disse pensionister ikke kan opnå ret til helårsbeboelse før det fyldte 60. år, hvilket svarer til gældende ret.

Til § 10

Til nr. 1

Den gældende aldersgrænse på 65 år er fastsat i overensstemmelse med tilsvarende aldersgrænse i Indenrigs- og Sundhedsministeriets lov om lån til betaling af ejendomsskatter. Da folkepensionsalderen hæves fra 65 år til 67 år, og aldersgrænsen på 65 år for mulighed for lån til betaling af ejendomsskat foreslås at følge folkepensionsalderen fremover, jf. lovforslaget § 7, foreslås det, at alderskriteriet i bestemmelsen om lån til egenbetalingen ved en oprydning i henhold til værditabsordningen i jordforurenings­loven ændres tilsvarende. Ordningen vil således fortsat svare til, hvad der gælder for bl.a. ejendomsskatter, med hensyn til aldersbetingelsen for adgang til lån under nærmere angivne betingelser.

Til nr. 2

Den gældende formulering ændres, idet der tilføjes henvisning til lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Ændringen sker efter ændring i lovgivningen om førtidspension og i konsekvens af tilsvarende ændring i lov om lån til betaling af ejendomsskatter, jf. lov nr. 497 af 7. juni 2006. Med tilføjelsen sikres det, at den samme kreds af borgere som hidtil fortsat har mulighed for lån til betaling af egenbetaling. Der er tale om manglende konsekvensrettelse.

Skatteministeriet

Til § 11

Til nr. 1

Skattepligtige, der er fyldt 65 år, får i medfør af ejendomsværdiskattelovens § 8, stk. 1, et indkomstgradueret nedslag i ejendomsværdiskatten. Grænsen på 65 år er fastsat ud fra den nuværende folkepensionsalder.

Det foreslås at konsekvensændre bestemmelsen, således at aldersgrænsen følger folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension.

Til nr. 2 og 4

Forslaget ophæver de gældende bestemmelser om, at personer, der er fyldt 60 år inden 1. juli 1999, først er omfattet af nedslagsreglen, henholdsvis begrænsningsreglen i ejendomsværdiskattelovens §§ 8 og 9, fra og med det indkomstår, hvor den pågældende er fyldt 67 år. Da alle personer, der er fyldt 60 år inden 1. juli 1999, nu er fyldt 67 år, har disse bestemmelser ikke længere nogen betydning.

Til nr. 3

Ejendomsværdiskattelovens § 9 sætter visse grænser for, hvor meget ejendomsværdiskatten som følge af stigninger i ejendomsværdien kan stige fra det ene år til det andet.

Personkredsen, der er omfattet af bestemmelsen, er bl.a. skattepligtige, der er fyldt 65 år. Også denne grænse er fastsat ud fra den nuværende folkepensionsalder, hvorfor det foreslås at konsekvensændre bestemmelsen, således at aldersgrænsen følger folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension.

Til § 12

Til nr. 1

Efter etableringskontoloven er fuldt skattepligtige personer berettiget til at foretage indskud på etableringskonto til og med det indkomstår, hvor kontohaveren fylder 66 år €" eller med andre ord til og med indkomståret efter at kontohaveren når den nuværende folkepensionsalder.

Det foreslås at konsekvensændre denne aldersgrænse, således at indskud kan foretages til og med indkomståret efter at kontohaveren når folkepensionsalderen i medfør af § 1 a i lov om social pension.

Til nr. 2

Etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed skal senest være sket ved udgangen af det indkomstår, hvori kontohaveren fylder 65 år, svarende til den nuværende folkepensionsalder, jf. etableringskontolovens § 8.

Det foreslås at konsekvensændre denne bestemmelse, således at aldersgrænsen følger den kommende folkepensionsalder i medfør af § 1 a i lov om social pension.

Til nr. 3

Efter etableringskontolovens § 10, stk. 1, gælder bl.a., at når etablering har fundet sted, skal indskud på etableringskonto, der ikke har kunnet hæves inden udgangen af det indkomstår, hvori kontohaveren fylder 67 år, medregnes til den skattepligtige indkomst for dette indkomstår. Med andre ord skal indskud, der ikke har kunnet hæves inden udgangen af det andet indkomstår efter det år, hvor kontohaveren når den nuværende pensionsalder, medregnes til den skattepligtige indkomst for det nævnte andet indkomstår efter pensionsalderens indtræden.

Det foreslås at konsekvensændre denne bestemmelse, således at indskud, der ikke har kunnet hæves inden udgangen af det andet indkomstår efter det år, hvor kontohaveren når folkepensionsalderen i medfør af § 1 a i lov om social pension, medregnes til den skattepligtige indkomst for det nævnte andet indkomstår efter pensionsalderens indtræden.

Til § 13

I tilfælde, hvor en bolig, som ville være omfattet af ejendomsværdiskatteloven, stilles til rådighed for ejerens eller dennes ægtefælles forældre, stedforældre eller bedsteforældre, betales der ejendomsværdiskat svarende til, hvad der skulle være betalt i ejendomsværdiskat, såfremt ejeren selv beboede boligen. Det er bl.a. en betingelse, at en af de pågældende forældre mv. er førtidspensionist, efterlønsmodtager eller er fyldt 65 år, for så vidt angår personer, der den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, dog 67 år inden udgangen af indkomståret.

Det foreslås at konsekvensændre bestemmelsen, således at den nævnte aldersgrænse for andre end førtidspensionister og efterlønsmodtagere følger folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension. Da alle personer, der er fyldt 60 år inden 1. juli 1999, nu er fyldt 67 år, har den nuværende bestemmelses regulering af denne persongruppes forhold ikke længere nogen betydning, hvorfor denne del af bestemmelsen udgår.

Socialministeriet

Til § 14

Til nr. 1-7

Begrebet »folkepensionsalderen«, og den konkrete aldersgrænse, som folkepensionsalderen refererer til, fastsættes i § 1 a lov om social pension, jf. det af socialministeren samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om social pension (Gradvis forhøjelse af folkepensionsalderen til 67 år m.v.). De steder i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., hvor der i dag refereres til den nuværende folkepensionsalder på 65 år, foreslås ændret, således at aldersgrænsen følger folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension.

Til nr. 8

Der er tale om ændring af en overgangsbestemmelse.

Forlaget viderefører den gældende bestemmelse om, at førtidspensionister, der er tilkendt pension før 1. januar 2002, kan bevare deres tillæg til førtidspensionen indtil det 67. år. Denne bestemmelse blev indført i forbindelse med nedsættelsen af folkepensionsalderen fra 67 til 65 år i 1999, jf. lov nr. 287 af 12. maj 1999. Bestemmelsen sikrer, at førtidspensionister ikke bliver økonomisk dårligere stillet som følge af den tidligere overgang til folkepension. Når folkepensionsalderen som nu foreslået, jf. det af socialministeren samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om social pension, i 2027 forhøjes til 67 år, vil reglen ikke længere have nogen betydning.

Forslaget ophæver de gældende bestemmelser i § 65, stk. 1 og 2, om, at personer, der er fyldt 60 år inden 1. juli 1999, kan få tilkendt førtidspension indtil det fyldte 67. år, og at personer i denne aldersgruppe, der modtager førtidspension, først overgår til folkepension som 67-årige. Da alle personer, der er fyldt 60 år inden 1. juli 1999, nu er fyldt 67 år, har disse bestemmelser ikke længere nogen betydning. Tilsvarende ophæves § 65, stk. 3, om overgang til folkepension ved det fyldte 65. år for førtidspensionister, der fylder 60 år efter 1. juli 1999. Reglen har ikke længere nogen betydning.

Til § 15

Til nr. 1

Efter de gældende regler i serviceloven, § 97, stk. 1 og 2, er den øvre aldersgrænse for tilbud om ledsagelse 67 år. Bestemmelsen blev indført ved servicelovens ikrafttræden den 1. juli 1998, hvor den gældende folkepensionsalder var 67 år. Det foreslås, at alderskriteriet for ledsageordningen ændres, således alderskriteriet følger folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, dog således at aldersgrænsen ikke kan blive mindre end 67 år.

Til nr. 2

Efter de gældende regler i serviceloven, § 100, stk. 1, ophører retten til dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse ved det fyldte 65. år, dog først ved overgang til folkepension, hvis personen efter § 15 a i lov om social pension har opsat udbetalingen af folkepensionen. Bestemmelsen konsekvensændres således, at aldersgrænsen fortsat følger folkepensionsalderen. Personer, der har opsat folkepensionen, vil fortsat kunne få hjælp efter denne bestemmelse.

Til nr. 3

Efter de gældende regler i serviceloven, § 103, stk. 1, ophører retten til beskyttet beskæftigelse ved 65 år. Bestemmelsen konsekvensændres således, at aldersgrænsen følger folkepensionsalderen

Til nr. 4

Efter de gældende regler i serviceloven, § 141, stk. 1, ophører retten til udarbejdelse af en handleplan, når en person fylder 65 år. Bestemmelsen konsekvensændres således, at aldersgrænsen følger folkepensionsalderen.

Statsministeriet

Til § 16

Til nr. 1

En minister, som har haft mindst 1 års funktionstid som minister, er berettiget til egenpension. Egenpensionen udbetales fra den 1. i måneden efter, at vedkommende er fyldt 60 år, jf. § 4, stk. 1, 2. pkt., i lov om vederlag og pension m.v. for ministre.

Denne aldersgrænse svarer til aldersgrænsen for tjenestemænds fratræden på grund af alder med pension, jf. tjenestemandspensionslovens § 3.

Det foreslås med bestemmelsen, at aldersgrænsen for udbetaling af egenpension til ministre hæves parallelt med efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., der ændres ved det af beskæftigelsesministeren samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om påligningen af indkomstskat til staten (Forhøjelse af efterlønsalderen, mere fleksibel efterlønsordning, fortrydelsesordning, styrkede jobmuligheder for personer over 55 år, mv.).

Der vil således være aldersmæssig parallelitet mellem ministre og tjenestemænd med hensyn til udbetaling af egenpension, jf. § 5, nr. 1, om ændring af tjenestemandspensionslovens § 3.

Bestemmelsen har alene virkning for udbetaling af egenpension for funktionstid som minister fra og med den 1. januar 2007. For udbetaling af egenpension for funktionstid som minister indtil den 1. januar 2007 finder de hidtidige regler anvendelse. Der gøres således ikke indgreb i allerede optjent pensionsret. Der henvises til overgangsbestemmelsen i lovforslagets § 19, stk. 7.

Undervisningsministeriet

Til § 17

Til nr. 1

For at få støtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) er det en betingelse efter den gældende regel i SVU-loven, at ansøgeren er fyldt 25, men endnu ikke 65 år ved uddannelsens start. Indtil udgangen af 2004 var den øvre aldersgrænse 60 år, men den blev ændret netop for at bidrage til, at ældre medarbejdere forblev på arbejdsmarkedet frem til folkepensionsalderen, og ikke skulle være dårligere stillet end virksomhedernes yngre medarbejdere med hensyn til efter- og videreuddannelse. Det foreslås, at aldersgrænsen på 65 år konsekvensændres således, at den følger folkepensionsalderen.

Økonomi- og Erhvervsministeriet

Til § 18

Til nr. 1

Lov om hjemmeservice definerer i § 2 den bidragsberettigede persongruppe. Det følger af den gældende regel i nr. 1, at enhver husstand kan modtage hjemmeservicebidrag, når mindst én person i husstanden er fyldt 65 år.

Forslaget indebærer, at det gældende alderskriterium på 65 år erstattes med et nyt alderskriterium, der følger lov om social pension. Således foreslås det, at det også fremover er opnåelsen af en vis alder, der berettiger til hjemmeservicetilskud. Det følger af forslaget, at der fortsat vil kunne opnås hjemmeservicebidrag, uanset om den berettigede person vælger at være erhvervsaktiv, og uanset om personen i øvrigt er berettiget til folkepension.

Alderskriteriet på 65 år blev fastsat under hensyn til den gældende folkepensionsalder på tidspunktet for seneste lovændrings vedtagelse. Folkepensionsalderen foreslås nu ændret, jf. den i lovforslaget om ændring af lov om social pension (Gradvis forhøjelse af folkepensionsalderen til 67 år m.v.) foreslåede affattelse af § 1 a i lov om social pension, således at folkepensionsalderen fremover justeres gradvist opad.

Som konsekvens heraf foreslås det, at alderskriteriet for hjemmeservicetilskud ændres, således at det følger de foreslåede regler om folkepensionsalderen.

Forslaget ændrer ikke på bestemmelsens nr. 2 og 3, hvorefter en husstand ligeledes vil være bidragsberettiget, såfremt mindst én person i husstanden er tilkendt førtidspension.

Til § 19

Til stk. 1

Loven foreslås at træde i kraft 1. juli 2009.

Til stk. 2

Det foreslås, at loven finder anvendelse på afgørelser om erstatning for tab af erhvervsevne, der er truffet efter at arbejdsskadereformen trådte i kraft 1. januar 2004.

Når loven træder i kraft 1. juli 2009, vil Arbejdsskadestyrelsen genoptage de sager, som frem til dette tidspunkt er afgjort, efter at arbejdsskadereformen trådte i kraft 1. januar 2004, og hvor der er tilkendt en erstatning for tab af erhvervsevne til tilskadekomne, som er omfattet af den højere pensionsalder. Det skønnes, at det drejer sig om ca. 2.500-3.000 sager. Det drejer sig om både kapitalerstatninger og erstatning udbetalt som løbende ydelser. Ved eventuel senere justering af pensionsalderen vil der ligeledes blive tale om at genoptage afgjorte sager. Konsekvensen vil være en højere kapitalerstatning, eller en løbende ydelse der udbetales over et længere åremål.

Sager der er afgjort før 1. januar 2004 berøres ikke af ændringen. Det skyldes, at de skadelidte, der er omfattet af lovgivningen før arbejdsskadereformen, kompenseres frem til de fylder 69 år. Det sker ved en løbende erstatning, der ophører enten når modtageren fylder 65 år eller 67 år og derefter afløses af et engangsbeløb, der udgør 4 gange (ophør ved 65 år) eller 2 gange (ophør ved 67 år) den årlige erstatning.

Til stk. 3

Lovforslaget medfører præmieforhøjelser for forsikringstagerne som følge af de merudgifter til arbejdsskader, som lovforslaget medfører. Der vil dog kun blive tale om begrænsede forhøjelser. Da disse begrænsede forhøjelser følger af generelle ændringer af lovgivningen foreslås, at en sikringspligtig forsikringstager ikke kan opsige en forsikring på grund af en forhøjelse af præmien, som alene er begrundet i en forøgelse af udgifterne, der er en følge af denne lov. Dette svarer til bestemmelsen i den gældende lovs § 89.

Til stk. 4

Det foreslås med bestemmelsen, at de aldersgrænser i tjenestemandspensionsloven og tjenestemandsloven, der efter lovforslaget hæves parallelt med efterlønsalderen, har virkning for tjenestemænd, der ansættes den 1. januar 2007 eller senere.

For tjenestemænd, der ansættes den 1. januar 2007 eller senere, finder de hidtidige regler dog anvendelse, hvis den pågældende overgår direkte fra en ansættelse med ret til tjenestemandspension, og denne ansættelse er sket inden den 1. januar 2007, jf. stk. 5.

For tjenestemænd, der er ansat inden den 1. januar 2007, finder de hidtidige regler anvendelse.

Ændringen af de aldersgrænser i tjenestemandspensionsloven, der efter lovforslaget foreslås hæves parallelt med folkepensionsalderen, gælder derimod også for tjenestemænd, der er ansat inden den 1. januar 2007.

Til stk. 5

Det foreslås med bestemmelsen, at de hidtidige regler finder anvendelse for tjenestemænd, der ansættes den 1. januar 2007 eller senere, hvis den pågældende overgår direkte fra en ansættelse med ret til tjenestemandspension, jf. tjenestemandspensionslovens § 4, stk. 1 og 2, og denne ansættelse er sket inden den 1. januar 2007. Bestemmelsen i tjenestemandspensionslovens § 4, stk. 1 og 2, omfatter bl.a. ansættelse som tjenestemand i folkeskolen, folkekirken, Folketinget, visse tjenestemænd under Færøernes landsstyre og Grønlands hjemmestyre samt ansættelse som tjenestemand i (amts)kommuner og ansættelse på tjenestemandslignende vilkår ved selvejende institutioner.

Til stk. 6

Det foreslås, at ændringen af § 10, nr. 2, træder i kraft den 1. januar 2007. Ændringen i jordforureningslovens § 33, stk. 1, nr. 2, vil derved træde i kraft samtidig med den vedtagne, tilsvarende ændring i lov om lån til betaling af ejendomsskatter, der træder i kraft den 1. januar 2007, jf. lov nr. 497 af 7. juni 2006.

Til stk. 7

Det foreslås med bestemmelsen, at den ændrede aldersgrænse for udbetaling af egenpension til ministre alene har virkning for udbetaling af egenpension for funktionstid som minister fra og med den 1. januar 2007. For udbetaling af egenpension for funktionstid som minister indtil den 1. januar 2007 finder de hidtidige regler anvendelse. Der gøres således ikke indgreb i allerede optjent pensionsret. Denne overgangsbestemmelse svarer til overgangsbestemmelsen ved lovændringen i 1999, hvor aldersgrænsen for udbetaling af egenpension til ministre blev fastsat til 60 år, jf. § 2, stk. 2, i lov nr. 1095 af 29. december 1999 om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre (Ændring vedrørende vederlag, eftervederlag og egenpension m.v.).