Skriftlig fremsættelse (3. november
2006)
Socialministeren (Eva Kjer
Hansen) :
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
(Ændringer som følge af gradvis forhøjelse af
efterløns- og folkepensionsalderen m.v.)
(Lovforslag nr. L 58).
Lovforslaget er et led i udmøntningen af
aftalen af 20. juni 2006 mellem regeringen (Venstre og Det
Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og
Det Radikale Venstre om initiativer til sikring af fremtidens
velstand og velfærd og investeringer i fremtiden.
Lovforslaget er et led i udmøntningen af den del af aftalen,
der vedrører senere tilbagetrækning fra
arbejdsmarkedet.
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med de
lovforslag, som beskæftigelsesministeren fremsætter
samtidigt med dette om tilbagetrækning m.v., herunder forslag
om ændring af lov om arbejdsløs-hedsforsikring m.v.,
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og
lov om pålignin-gen af indkomstskat til staten, der bl.a.
foreslår en gradvis forhøjelse af
efterlønsalderen til 62 år. Lovforslaget skal
endvidere ses i sammenhæng med det lovforslag, som jeg
fremsætter samtidigt med dette om forslag til lov om
ændring af lov om social pension om gradvis forhøjelse
af folkepensionsalderen til 67 år m.v.
Med lovforslaget foreslås, at der
gennemføres en række konsekvensændringer i
relevante love som følge af de samtidigt fremsatte
lovforslag om forhøjelse af folkepensionsalderen til 67
år m.v. og om forhøjelse af efterlønsalderen
til 62 år m.v. Det foreslås, at der i de love, hvor der
i dag refereres til den konkrete folkepensionsalder (65 år)
eller efterlønsalder (60 år), fremover refereres til
»folkepensionsalderen« eller
»efterlønsalderen«.
Udover forslag til konsekvensændringer
foreslås, at fleksydelsesmodtagere ligestilles med
efter-lønsmodtagere med hensyn til at anvende et sommerhus
til helårsbeboelse. Endvidere foreslås, at
aldersgrænsen på 65 år i lov om lån til
betaling af ejendomsskatter fremover følger
folkepensions-alderen.
Den foreslåede reform af
tilbagetrækningssystemet styrker samlet set de offentlige
finanser med knap 1½ pct. af BNP. Dette forslag vil isoleret
set medføre offentlige merudgifter til sygedagpenge (135
mio. kr. i 2027), arbejdsskader (42 mio. kr. i 2027),
førtidspension (5,6 mia. kr. i 2027) og merudgiftsydelse
(251 mio. kr. i 2027). De private arbejdsgivere vil få
merudgifter efter arbejdskadesikringsloven på 97,9 mio. kr. i
2027.
Lovforslagets økonomiske konsekvenser skal
forud for det tidspunkt, hvor den gradvise forhøjelse af
aldersgrænserne får virkning, forhandles med de
kommunale parter.
Med disse bemærkninger skal jeg indstille
lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.