Skriftlig fremsættelse (25. oktober
2006)
Justitsministeren (Lene
Espersen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om Bruxelles I-forordningen
m.v.
(Lovforslag nr. L 46).
Formålet med lovforslaget er at
gennemføre en såkaldt parallelaftale mellem Danmark og
Det Europæiske Fællesskab om retternes kompetence og om
anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det
civil- og handelsretlige område i dansk ret. Aftalen, der
efter forelæggelse for Folketingets Europaudvalg og
Retsudvalg blev undertegnet den 19. oktober 2005, indebærer,
at Danmark på mellemstatsligt grundlag tilknyttes reglerne i
Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om
retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af
retsafgørelser på det civil- og handelsretlige
område (Bruxelles I-forordningen). Ved en vedtagelse af
lovforslaget giver Folketinget samtidig sit samtykke efter
grundlovens § 19 til, at regeringen tiltræder
aftalen.
Danmark er som følge af forbeholdet
vedrørende retlige og indre anliggender ikke omfattet af
Bruxelles I-forordningen. En parallelaftale om tilknytning til
reglerne i forordningen kan indgås med fuld respekt af
forbeholdet vedrørende retlige og indre anliggender, da
forbeholdet ikke retter sig imod et mellemstatsligt samarbejde
på det civilretlige område, men alene imod, at en del
af samarbejdet ved Amsterdam-traktatens ikrafttræden den 1.
maj 1999 blev overstatsligt.
Parallelaftalen indebærer, at der inden
for alle medlemsstater i EU kommer til at gælde samme regler
om retternes kompetence (værneting) i internationale sager og
om anerkendelse og fuldbyrdelse i andre EU-medlemsstater af
retsafgørelser mv. på det civilretlige område,
nemlig reglerne i Bruxelles I-forordningen. Hvis reglerne i
forordningen ændres, skal Danmark efter parallelaftalen inden
for en vis frist tilkendegive, om man vil tiltræde
ændringerne. Vælger Danmark at tiltræde
ændringerne, gælder disse på mellemstatsligt
grundlag i forholdet mellem Danmark og Fællesskabet.
Vælger Danmark ikke at tiltræde ændringerne,
betragtes det som udgangspunkt som en opsigelse af
parallelaftalen.
Bruxelles I-forordningen har mellem
EU-medlemsstaterne med undtagelse af Danmark erstattet Konventionen
af 27. september 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse i
borgerlige sager (EF-domskonventionen). Konventionen er
tiltrådt af de 15 "gamle" EU-medlemsstater, herunder Danmark.
I forholdet mellem Danmark og de 14 andre EU-medlemsstater, som har
tiltrådt konventionen, er EF-domskonventionens regler stadig
gældende, mens der med enkelte undtagelser ikke findes
internationale regler på dette område i forholdet
mellem Danmark og de "nye" EU-medlemsstater.
Reglerne i Bruxelles I-forordningen svarer i
vidt omfang til reglerne efter EF-domskonventionen. Blandt
ændringerne i forhold til konventionen kan bl.a. nævnes
en forenklet procedure i forbindelse med anerkendelse og
fuldbyrdelse af retsafgørelser mv. i en anden
EU-medlemsstat.
Det kan endvidere oplyses, at der samtidig med
dette lovforslag fremsættes et lovforslag om
gennemførelse af parallelaftalen om forkyndelsesforordningen
(Rådets forordning (EF) nr. 1348/2000 af 29. maj 2000 om
forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige
dokumenter i civile og kommercielle sager) (L 47).
Idet jeg i øvrigt henviser til
lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg herved
anbefale forslaget til Det Høje Tings velvillige
behandling.