L 33 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre skattelove. (Leveringsrettigheder for sukkerroer og genetablering af overgangsregel).

Fremsat den 4. oktober 2006 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov om ændring af afskrivningsloven,
aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre skattelove

(Leveringsrettigheder for sukkerroer og genetablering af overgangsregel)

§ 1

I lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 856 af 8. august 2006, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 40 C, stk. 2, indsættes som nyt stykke:

» Stk. 3. På saldoen som nævnt i stk. 1 skal også indgå anskaffelsessummen for leveringsrettigheder for sukkerroer, som den skattepligtige ejer eller erhverver den 4. oktober 2006 eller senere. Hvis anskaffelsessummen ikke er opgjort særskilt for leveringsrettigheder, som den skattepligtige ejer den 4. oktober 2006, benyttes i stedet enten en anskaffelsessum, som fastsættes skønsmæssigt på grundlag af den samlede anskaffelsessum for leveringsrettigheden og jorden eller ejendommen, eller en værdi på 2.500 kr. pr. ton polsukker. På saldoen som nævnt i stk. 1 skal også indgå afståelsessummen for leveringsrettigheder for sukkerroer, som den skattepligtige afstår den 4. oktober 2006 eller senere.«

Stk. 3-11 bliver herefter stk. 4-12.

2. § 40 C, stk. 3, der bliver stk. 4, affattes således:

» Stk. 4. Anskaffelsessummen for en vederlagsfrit tildelt betalingsrettighed som nævnt i stk. 1, en vederlagsfrit tildelt mælkekvote som nævnt i stk. 2 og en vederlagsfrit tildelt leveringsrettighed for sukkerroer som nævnt i stk. 3 indgår på saldoen med værdien nul. Hvis en forpagter overdrager en betalingsrettighed vederlagsfrit til bortforpagteren efter reglerne i ligningslovens § 7 Y, stk. 2, indgår værdien heraf på forpagterens saldo med en afståelsessum på nul og på bortforpagterens saldo med en anskaffelsessum på nul. Betalingsrettigheder, mælkekvoter og leveringsrettigheder for sukkerroer omfattet af stk. 1-3, der er udløbet, indgår på saldoen med en afståelsessum på nul.«

3. I § 40 C, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres i 2. pkt. »efter reglerne i stk. 1-3« til: »efter reglerne i stk. 1-4«, og i 3. pkt. ændres »efter reglerne i stk. 5-10« til: »efter reglerne i stk. 6-11«.

4. I § 40 C, stk. 7, der bliver stk. 8, ændres i 1. pkt. »som nævnt i stk. 6« til: »som nævnt i stk. 7«, og i 2. pkt. ændres »jf. stk. 8 og 9« til: »jf. stk. 9 og 10«.

5. I § 40 C, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres i 1. pkt. »efter stk. 7« til: »efter stk. 8«, og i 2. pkt. ændres »jf. dog stk. 9« til: »jf. dog stk. 10«.

6. I § 40 C, stk. 9, der bliver stk. 10, ændres i 1. pkt. »efter stk. 7« til: »efter stk. 8«.

7. I § 40 C, stk. 10, der bliver stk. 11, udgår i 1. pkt. », jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 18«.

§ 2

I lov nr. 1413 af 21. december 2005 om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), som ændret ved § 2 i lov nr. 308 af 19. april 2006 og § 1 i lov nr. 406 af 8. maj 2006, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 46, stk. 9, indsættes som nyt stykke:

» Stk. 10 . Ved opgørelsen af gevinst og tab på investeringsforeningsbeviser omfattet af § 22, der er erhvervet før den 19. maj 1993, kan personer, der ved en eventuel afståelse den 18. maj 1993 ikke skulle have opgjort gevinst efter § 6 i lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992, som ændret ved lov nr. 1030 af 19. december 1992, eller som alene skulle have gjort det i kraft af § 6, stk. 6, i lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992, dvs. personer, der ikke er omfattet af hovedaktionærbegrebet, anvende investeringsforeningsbevisernes handelsværdi den 19. maj 1993 i stedet for anskaffelsessummen, jf. dog tillige stk. 11. Dette gælder dog ikke, hvis en eventuel afståelse af investeringsforeningsbeviserne den 18. maj 1993 ville have været omfattet af § 2 a, § 2 c eller § 3 i lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992, som ændret ved lov nr. 1030 af 19. december 1992. Valget skal træffes samlet for alle investeringsforeningsbeviser i hver investeringsforening. Et fradragsberettiget eller modregningsberettiget tab kan dog ikke overstige forskellen mellem afståelsessummen og investeringsforeningsbevisernes handelsværdi den 19. maj 1993. «

Stk. 10-13 bliver herefter stk. 11-14.

2. I § 46, stk. 10, 1. pkt., der bliver stk. 11, 1. pkt., indsættes efter »opgørelsen af den skattepligtige indkomst«: », jf. dog tillige stk. 10«.

§ 3

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 560 af 7. juni 2006, foretages følgende ændring:

1. I § 60, stk. 1, litra i, ændres »afskrivningslovens § 40 C, stk. 7-9« til: »afskrivningslovens § 40 C, stk. 8-10«.

§ 4

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 19. september 2006, foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 1, nr. 15, ændres »regler og« til: »regler,«.

2. I § 4, stk. 1, nr. 16, ændres »stk. 9.« til: »stk. 9,«.

3. § 4, stk. 1, nr. 17, affattes således:

»17) beløb, der er skattepligtige eller fradragsberettigede efter afskrivningslovens § 40 C, og«

4.§ 14, stk. 2, 4. pkt., affattes således:

»Valget skal træffes ved indgivelse af selvangivelse for det år, hvor skattepligten ophører.«

§ 5

I lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 199 af 24. marts 2003, som ændret bl.a. ved § 6 i lov nr. 1386 af 20. december 2004 og senest ved lov nr. 495 af 7. juni 2006, foretages følgende ændring:

1. I § 16 b, stk. 4, 5. pkt., ændres »afskrivningslovens § 40 C, stk. 7-9« til: »afskrivningslovens § 40 C, stk. 8-10«.

2. I § 16, stk. 4, 5. pkt., ændres »afskrivningslovens § 40 C, stk. 7-9« til: »afskrivningslovens § 40 C, stk. 8-10«.

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2. Loven har virkning fra og med den 4. oktober 2006, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. § 5, nr. 2, træder i kraft den 1. januar 2007.

Stk. 3. § 2 har virkning for afståelser, der finder sted den 1. januar 2006 eller senere.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Formål

Formålet med lovforslaget er for det første at ændre reglerne om beskatning af leveringsrettigheder for sukkerroer, så de kommer til at svare til reglerne om beskatning af betalingsrettigheder (ret til landbrugsstøtte) og mælkekvoter.

Formålet med lovforslaget er for det andet at genindføre personers mulighed for at anvende handelsværdien den 19. maj 1993 som anskaffelsessum ved opgørelsen af gevinst og tab på investeringsforeningsbeviser i udloddende, obligationsbaserede eller blandede investeringsforeninger.

Forslaget om investeringsforeningsbeviser har ingen sammenhæng med forslaget om leveringsrettigheder for sukkerroer. Sammenkædningen er foretaget ud fra en vurdering af, at forslaget om investeringsforeningsbeviser er for lille til at blive fremsat som et særskilt lovforslag, idet der samtidig er henset til, at forslaget om investeringsforeningsbeviser helst skal være på plads inden årsskiftet.

2. Baggrund for lovforslaget

En leveringsrettighed for sukkerroer giver en sukkerroedyrker ret til at aflevere en årlig mængde sukkerroer til forarbejdning.

Tidligere har sukkerroedyrkere i det store og hele alene kunnet sælge deres leveringsrettigheder for sukkerroer sammen med jorden.

I februar 2006 blev der åbnet for individuel handel med leveringsrettigheder for sukkerroer. Der blev handlet til den 1. april 2006, som i praksis var deadline for såning af roer. Den 1. juni 2006 blev der igen åbnet for handel, som kan ske frem til den 15. januar 2007. Det forventes, at handel i de følgende år alene vil ske i perioden 1. juni €" 15. januar.

Spørgsmålet om beskatning af leveringsrettigheder for sukkerroer rejste Kommissionen i forbindelse med notifikation af regler om beskatning af kvoter og betalingsrettigheder som vedtaget af Folketinget ved lov nr. 1386 af 20. december 2004 om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og andre skattelove (Kvoter og betalingsrettigheder).

Denne lov notificerede de danske myndigheder over for Kommissionen ved brev af 22. december 2004.

I loven findes almindelige skatteregler om kvoter og skatteregler om landbrugets betalingsrettigheder og mælkekvoter.

Leveringsrettigheder for sukkerroer er undtaget fra loven. Det skyldes, at det i visse situationer ville kunne stride imod regeringens skattestop, hvis disse leveringsrettigheder blev omfattet af loven.

Efter ønske fra Kommissionen gav de danske myndigheder yderligere oplysninger om støttesagen ved breve af 21. marts 2005 og 20. juni 2005.

Den 23. august 2005 delte Kommissionen statsstøttesagen i to dele, nemlig nr. N 604/a/04 (almindelige kvoteregler) og nr. N 604/b/04 (skattemæssig behandling af mælkekvoter, leveringsrettigheder for sukkerroer, betalingsrettigheder og overgangsregler for forpagtningsaftaler mellem landbrugere og jordejere).

Den 6. september 2005 godkendte Kommissionen støttesag nr. 604/a/04 (almindelige kvoteregler). Disse regler blev herefter sat i kraft den 6. oktober 2005 ved bekendtgørelse nr. 913 af 30. september 2005. I overensstemmelse med loven blev de sat i kraft med virkning fra og med den 1. januar 2005.

Efter ønske fra Kommissionen gav de danske myndigheder yderligere oplysninger om støttesag nr. 604/b/04 (skattemæssig behandling af mælkekvoter, leveringsrettigheder for sukkerroer, betalingsrettigheder og overgangsregler for forpagtningsaftaler mellem landbrugere og jordejere). Disse oplysninger blev givet ved breve af 19. september 2005, 23. december 2005 og 16. marts 2006.

Ved brev af 8. juni 2006 godkendte Kommissionen støttesag nr. 604/b/04. Kommissionen forudsatte i den forbindelse, at leveringsrettigheder for sukkerroer skattemæssigt bliver behandlet som betalingsrettigheder og mælkekvoter med virkning fra oktober 2006.

Skattereglerne om betalingsrettigheder og mælkekvoter blev sat i kraft den 15. juni 2006 ved bekendtgørelse nr. 589 af 12. juni 2006. I overensstemmelse med loven blev de sat i kraft med virkning fra og med den 1. januar 2005.

Når Folketinget har vedtaget lovforslaget, har de danske myndigheder opfyldt et krav fra Kommissionen om, at de danske skatteregler om leveringsrettigheder for sukkerroer skal svare til de danske skatteregler om betalingsrettigheder og mælkekvoter.

Det er hensigtsmæssigt at behandle leveringsrettigheder for sukkerroer efter de skatteregler, som i dag gælder for betalingsrettigheder og mælkekvoter.

Det skyldes dels , at der er tale om et landbrugsaktiv, der ligesom betalingsrettigheder og mælkekvoter har en historisk tilknytning til landbrugsejendommen, dels at en del af den tidligere værdi af leveringsrettigheder for sukkerroer som følge af den generelle reform af EU€™s landbrugsordning og reformen af EU€™s markedsordning for sukker er overgået til betalingsrettighederne efter EU€™s landbrugsstøtteordning, som automatisk er omfattet af skattereglerne om betalingsrettigheder.

De foreslåede regler skal ikke notificeres over for Kommissionen. Det skyldes, at Kommissionen i brev af 8. juni 2006 allerede har godkendt de foreslåede skatteregler om leveringsrettigheder for sukkerroer sammen med de skatteregler om betalingsrettigheder og mælkekvoter, som Folketinget vedtog ved lov nr. 1386 af 20. december 2006 om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og andre skattelove (Kvoter og betalingsrettigheder). I Kommissionens godkendelse forudsættes det, at skattereglerne om leveringsrettigheder for sukkerroer med virkning fra oktober 2006 svarer til skattereglerne om betalingsrettigheder og mælkekvoter.

For at opfylde Kommissionens forudsætning for godkendelse af skattereglerne om betalingsrettigheder og mælkekvoter foreslås det, at de foreslåede regler om leveringsrettigheder for sukkerroer har virkning allerede fra den 4. oktober 2006, hvor lovforslaget fremsættes. Det er hermed udelukket, at skattereglerne om betalingsrettigheder, mælkekvoter og leveringsrettigheder for sukkerroer kan indeholde elementer af ulovlig statsstøtte.

De foreslåede regler kan i visse situationer være bebyrdende for sukkerroedyrkerne, fordi der foreslås beskatning af fortjenester ved salg af leveringsrettigheder for sukkerroer. Sådanne fortjenester er i dag skattefri. Denne del af forslaget er dog ikke i strid med skattestoppet, idet der er tale om et EU-krav.

Desuden minimeres den foreslåede beskatning af fortjenester ved salg ved, at der foreslås modregning af anskaffelsessummer for leveringsrettigheder for sukkerroer, som ejes den 4. oktober 2006. Dette er en fordel for sukkerroedyrkerne.

Med hensyn til fradrag er de foreslåede regler lempeligere end de gældende regler. I dag kan sukkerroedyrkere hverken fradrage udgifter til køb af leveringsrettigheder for sukkerroer eller tab ved salg af disse. Efter de foreslåede regler kan sukkerroedyrkerne opnå sådanne fradrag på det tidspunkt, hvor de ikke længere ejer nogen betalingsrettigheder, mælkekvoter eller leveringsrettigheder for sukkerroer.

Om baggrunden for ændringen af aktieavancebeskatningsloven henvises til punkt 1.

3. De gældende regler

3.1. Leveringsrettigheder for sukkerroer

De nuværende leveringsrettigheder for sukkerroer er blevet tildelt en gang for alle. I dag kan en landbruger alene købe dem af en anden landbruger.

De gældende regler om skattefrihed for værdien af gratis tildelte kvoter og betalingsrettigheder har således ikke betydning for leveringsrettigheder for sukkerroer.

Leveringsrettigheder for sukkerroer er hverken omfattet af de almindelige skatteregler om kvoter eller af skattereglerne om betalingsrettigheder og mælkekvoter.

I dag anses en leveringsrettighed for sukkerroer skattemæssigt som en indtægtskilde, der er omfattet af statsskattelovens § 5.

Derfor kan udgifter til køb af en leveringsrettighed for sukkerroer hverken fradrages eller afskrives.

Fortjeneste ved salg af en leveringsrettighed for sukkerroer er skattefri. Til gengæld kan tab ved salg af en sådan rettighed ikke fradrages.

3.2. Overgangsregel i aktieavancebeskatningsloven

Ved salg af investeringsforeningsbeviser i udloddende, obligationsbaserede eller blandede investeringsforeninger opgøres gevinst/tab som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen.

For investeringsforeningsbeviser, der er købt før den 19. januar 1994, er der i visse tilfælde adgang til at anvende bevisets handelsværdi den 19. januar 1994 i stedet for anskaffelsessummen. Der er derimod ikke mulighed for at anvende handelsværdien den 19. maj 1993 i stedet som anskaffelsessum, uagtet at der indtil 1. januar 2006 under visse betingelser har været adgang til at anvende denne værdi som anskaffelsessum.

4. Lovforslaget

4.1. Leveringsrettigheder for sukkerroer

Værdien af en leveringsrettighed for sukkerroer, der måtte blive tildelt gratis, vil være skattefri.

Køb og salg af leveringsrettigheder for sukkerroer foreslås med virkning fra og med den 4. oktober 2006 behandlet efter følgende saldomodel, som i dag gælder for betalingsrettigheder og mælkekvoter:

a. Overstiger årets afståelsessummer ved salg af betalingsrettigheder, mælkekvoter og leveringsrettigheder for sukkerroer under ét årets anskaffelsessummer til køb af sådanne aktiver €" tillagt primosaldoen €" så der netto er tale om en fortjeneste, indgår nettobeløbet ved opgørelsen af årets skattepligtige indkomst.

b. Overstiger årets anskaffelsessummer til køb af de tre ovennævnte aktiver årets afståelsessummer ved salg af sådanne aktiver, så der netto er tale om en udgift, kan nettobeløbet som udgangspunkt hverken fradrages eller afskrives. Beløbet €" tillagt primosaldoen €" overføres til næste år og kan dermed reducere en nettofortjeneste som nævnt i punkt a ovenfor.

c. Der er fradrag for et tab, som opstår et år, hvor landbrugeren sælger den sidste af de tre nævnte aktiver, eller hvor den sidste af disse aktiver udløber. Hvis der er en fortjeneste i dette år, medregnes den ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

d. Nettofortjenester fra tidligere år kan modregnes i et tab ved et senere salg af landbrugsejendommen. Skatteværdien af modregningen, der beregnes med 28 pct. svarende til virksomhedsskattesatsen og selskabsskattesatsen, anses som indbetalt a conto skat. Hvis der er tab ved salget af en landbrugsejendom, betales således en beregnet del af en tidligere betalt skat helt eller delvis tilbage.

Set i forhold til de gældende regler giver de foreslåede regler sukkerroedyrkerne fordele. I dag kan sukkerroedyrkere hverken fradrage udgifter til køb af leveringsrettigheder for sukkerroer eller tab ved salg af disse. Efter de foreslåede regler kan sukkerroedyrkerne opnå sådanne fradrag, når deres sidste betalingsrettighed, mælkekvote eller leveringsrettighed for sukkerroer er solgt eller udløbet.

Lovforslaget kan dog medføre en skatteforhøjelse for de sukkerroedyrkere, der sælger deres leveringsrettigheder for sukkerroer med fortjeneste. En fortjeneste ved salg er skattefri efter de gældende regler. Der er tale om en forhøjelse af skatten af fortjeneste ved salg, som Kommissionen har stillet krav om, se herom i punkt 2 ovenfor.

Hvis Folketinget ikke vedtager de foreslåede regler om beskatning af leveringsrettigheder for sukkerroer med virkning fra dagen for fremsættelse af lovforslaget, dvs. den 4. oktober 2006, vil Kommissionen anse de hidtil gældende skatteregler om leveringsrettigheder for sukkerroer som ulovlig statsstøtte. Det vil sige, at disse regler i så fald vil være EU-stridige. Den foreslåede forhøjelse af skatten af fortjeneste ved salg af leveringsrettigheder for sukkerroer er på den baggrund ikke i strid med regeringens skattestop.

For sukkerroedyrkerne er der også fordele forbundet med, at tilpasningen af reglerne om leveringsrettigheder for sukkerroer til reglerne om betalingsrettigheder og mælkekvoter skal have virkning fra den 4. oktober 2006, hvor lovforslaget fremsættes.

Efter forslaget skal anskaffelsessummen for en leveringsrettighed for sukkerroer, som en sukkerroedyrker ejer den 4. oktober 2006, indgå som en udgift på den fælles saldo for betalingsrettigheder, mælkekvoter og leveringsrettigheder for sukkerroer.

Det er en fordel for sukkerroedyrkerne, at værdien af disse anskaffelsessummer indgår på saldoens udgiftsside allerede med virkning fra og med den 4. oktober 2006, hvor lovforslaget fremsættes. Dermed kan de sukkerroedyrkere, der fra og med denne dag sælger deres leveringsrettigheder med tab, opnå fradrag for dette tab, når de hverken ejer betalingsrettigheder, mælkekvoter eller leveringsrettigheder for sukkerroer, hvis saldoens status på det tidspunkt i øvrigt viser en nettoudgift. Hvis status til den tid er en nettoindtægt, som skal beskattes, vil et tab ved salg af en leveringsrettighed for sukkerroer mindske en sådan skattepligtig nettoindtægt, som i princippet kan stamme fra både betalingsrettigheder, mælkekvoter og leveringsrettigheder for sukkerroer.

På samme måde vil den landbruger, der køber en leveringsrettighed for sukkerroer den 4. oktober 2006 eller senere med virkning allerede fra nævnte dato få fordel af udgiften hertil ved, at anskaffelsessummen indgår på udgiftssiden på den fælles saldo for indtægter fra og udgifter til betalingsrettigheder, mælkekvoter og leveringsrettigheder for sukkerroer.

Hovedparten af de nuværende ejere kan ikke fremvise en særskilt anskaffelsessum for de leveringsrettigheder for sukkerroer, som de ejer den 4. oktober 2006. Indtil for nylig indgik disse leveringsrettigheder med en værdi i den samlede pris ved handel med jord. Det skyldes, at direkte handel €" med en enkelt begrænset undtagelse €" først har været mulig fra februar 2006. Tidligere var leveringsrettighederne knyttet til jorden. Overdragelse af leveringsrettighederne kunne alene ske i sammenhæng med handel med jord.

På den baggrund foreslås det, at der lovfæstes regler om, at ejerne af leveringsrettigheder for sukkerroer kan vælge at anvende en skematisk værdi på 2.500 kr. pr. ton polsukker for de anskaffelsessummer for leveringsrettigheder for sukkerroer, som ejes pr. 4. oktober 2006, og for hvilke der ikke findes en særskilt anskaffelsessum. Uden en sådan regel kunne værdien af disse anskaffelsessummer alene blive fastsat skønsmæssigt. Dette ville være problematisk, da der tidligere ikke var en særskilt pris for leveringsrettigheder for sukkerroer.

Værdien på 2.500 kr. pr. ton polsukker for leveringsrettigheder for sukkerroer, der ejes pr. 4. oktober 2006, er fastsat på grundlag af en skønnet typisk pris i den periode, hvor leveringsrettigheder for sukkerroer alene kunne handles sammen med jorden.

På baggrund af saldoprincippets mekanismer, som er beskrevet ovenfor, er det en fordel for sukkerroedyrkerne, at der lovgives om muligheden for at vælge en realistisk skematisk værdi for de leveringsrettigheder for sukkerroer, som ejes den 4. oktober 2006, hvor lovforslaget fremsættes.

Under hensyntagen til, at reglerne om leveringsrettigheder for sukkerroer er ændret, således at der nu kan handles individuelt med disse, er det vigtigt, at der på lovniveau bliver fastsat klare og entydige regler for den skattemæssige behandling af køber og sælger ved sådanne handler.

Dette vil alt andet lige mindske antallet af konkrete sager, som måtte kunne give anledning til tvivl. Alt i alt vurderes det således, at lovforslaget vil styrke sukkerroedyrkernes retssikkerhed.

4.2. Overgangsregel i aktieavancebeskatningsloven

Ved lovforslaget genoprettes personers adgang til at anvende handelsværdien den 19. maj 1993 som anskaffelsessum ved salg af investeringsforeningsbeviser i udloddende, obligationsbaserede eller blandede investeringsforeninger, der er købt før den 19. maj 1993.

Før vedtagelsen af den gældende aktieavancebeskatningslov, jf. lov nr. 1413 af 21. december 2005, havde personer under visse betingelser adgang til at anvende handelsværdien den 19. maj 1993 i stedet for anskaffelsessummen ved salg af investeringsforeningsbeviser i udloddende, obligationsbaserede eller blandede investeringsforeninger, hvis de var købt før den 19. maj 1993.

I 1994 blev der ved lov nr. 299 af 27. april 1994 indført en særregel (§ 2 d) for beskatning af gevinst og tab på investeringsforeningsbeviser i udloddende, obligationsbaserede eller blandede investeringsforeninger. Med særreglen indførtes en stramning. Før var denne kategori omfattet af de almindelige regler. Med særreglen gennemførtes den ændring, at gevinst fremover altid er kapitalindkomst og adgangen til fradrag for tab blev begrænset. Denne bestemmelse er indholdsmæssigt videreført som § 22 i den gældende aktieavancebeskatningslov.

Indtil lovændringen i 1994 var de pågældende investeringsforeningsbeviser som nævnt omfattet af aktieavancebeskatningslovens almindelige regler. Dette betød, at investeringsforeningsbeviser købt før den 19. maj 1993 uanset lovændringen i 1994 var omfattet af en overgangsregel i § 19, stk. 3, 1.-3. pkt., i lov nr. 421 af 25. juni 1993 om adgang for personer til at anvende handelsværdien den 19. maj 1993 i stedet for anskaffelsessummen ved opgørelsen af gevinst og tab.

Ved den gældende aktieavancebeskatningslov blev overgangsreglen i § 19, stk. 3, 1.-3. pkt., i lov nr. 421 af 25. juni 1993 videreført for aktier og de investeringsforeningsbeviser, der beskattes efter de almindelige regler, jf. aktieavancebeskatningslovens § 46, stk. 4. Men ved en forglemmelse blev overgangsreglen ikke videreført for investeringsforeningsbeviser i udloddende, obligationsbaserede eller blandede investeringsforeninger, dvs. investeringsforeningsbeviser omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 22. Det foreslås på denne baggrund, at genetablere personers adgang til at anvende handelsværdien den 19. maj 1993 som anskaffelsessum under de samme betingelser, som er indeholdt i § 19, stk. 3, 1.-3. pkt., i lov nr. 421 af 25. juni 1993 med efterfølgende ændring.

Med forslaget sikres, at ejere af investeringsforeningsbeviser i udloddende, obligationsbaserede eller blandede investeringsforeninger fortsat får mulighed for at anvende handelsværdien den 19. maj 1993 i stedet for anskaffelsessummen ved opgørelse af gevinst/tab på beviser, der er købt før den 19. maj 1993.

5. Økonomiske konsekvenser for stat og kommuner

5.1. Leveringsrettigheder for sukkerroer

Efter den foreslåede saldomodel vil sælger som udgangspunkt blive beskattet i det år, hvori salget finder sted. Køber vil som udgangspunkt først kunne opnå fradrag for sine udgifter flere år senere.

På den baggrund anslås provenuvirkningen rent skønsmæssigt til en gevinst på ca. 5 mio. kr. om året i de to første år under de foreslåede regler, idet der ikke er holdepunkter for at skønne nærmere over provenuvirkningen.

Finansårsvirkningen i 2006 anslås til en provenugevinst på ca. 5 mio. kr., idet stort set hele salget i den første periode, hvor der kan sælges under de foreslåede skatteregler, finder sted i 2006. Som følge af, at efterreguleringen vedrørende 2006 er bortfaldet i forbindelse med finansieringsreformen, tilfalder hele beløbet staten.

Finansårsvirkningen i 2007 anslås også til en provenugevinst på ca. 5 mio. kr. Heraf vedrører ca. 3 mio. kr. de kommunale skatter.

Det skønnes, at de foreslåede regler ikke vil have nævneværdige provenumæssige konsekvenser fra og med finansåret 2008.

5.2. Overgangsregel i aktieavancebeskatningsloven

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for stat og kommuner.

6. Administrative konsekvenser for staten

6.1. Leveringsrettigheder for sukkerroer

Forslaget medfører et ubetydeligt merforbrug i ligningen.

6.2. Overgangsregel i aktieavancebeskatningsloven

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for staten.

7. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

7.1. Leveringsrettigheder for sukkerroer

Forslaget vil kunne medføre en øget beskatning for de sukkerroedyrkere, der sælger deres leveringsrettigheder for sukkerroer med fortjeneste.

På lidt længere sigt vil de sukkerroedyrkere, der sælger deres rettigheder med tab, imidlertid som udgangspunkt kunne fradrage dette. Som udgangspunkt vil sukkerroedyrkerne også på lidt længere sigt opnå fradrag for udgifter til køb af leveringsrettigheder for sukkerroer. I dag kan sukkerroedyrkerne hverken fradrage udgifter til køb eller tab ved salg af leveringsrettigheder for sukkeroer.

For en uddybning af virkningerne af det saldoprincip, som leveringsrettigheder for sukkerroer foreslås omfattet af, henvises til punkt 4.1 ovenfor.

7.2. Overgangsregel i aktieavancebeskatningsloven

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

8. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

8.1. Leveringsrettigheder for sukkerroer

Der er tale om at udvide nogle regler om beskatning af betalingsrettigheder og mælkekvoter, som efterhånden er velkendte for landbruget. Med indførelsen af disse regler blev landbruget ikke pålagt nye krav om oplysningspligt.

De foreslåede regler om beskatning af leveringsrettigheder for sukkerroer indeholder heller ingen nye krav om oplysningspligt for landbruget. På den baggrund skønnes lovforslaget ikke at have administrative konsekvenser for landbruget.

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. Styrelsen vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser i et omfang, der berettiger, at lovforslaget bliver forelagt et virksomhedspanel. Forslaget bør derfor ikke forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

8.2. Overgangsregel i aktieavancebeskatningsloven

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.

9. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

10. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

11. Forholdet til EU-retten

11.1. Leveringsrettigheder for sukkerroer

Forslaget om beskatningen af leveringsrettigheder for sukkerroer er en forudsætning for, at Kommissionen kunne godkende skatteregler om betalingsrettigheder og mælkekvoter, se nærmere herom i punkt 2 og 4.1 ovenfor.

De foreslåede regler skal ikke notificeres over for Kommissionen. Det skyldes, at Kommissionen i brev af 8. juni 2006 allerede har godkendt de foreslåede skatteregler om leveringsrettigheder for sukkerroer sammen med de skatteregler om betalingsrettigheder og mælkekvoter, som Folketinget vedtog ved lov nr. 1386 af 20. december 2004 om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og andre skattelove (Kvoter og betalingsrettigheder).

Det er således udelukket, at de foreslåede regler kan indeholde elementer af ulovlig statsstøtte. Det vil dog være naturligt at orientere Kommissionen, når Folketinget har vedtaget lovforslaget om beskatning af leveringsrettigheder for sukkerroer.

11.2. Overgangsregel i aktieavancebeskatningsloven

Forslaget indeholder ikke EU-retlige konsekvenser.

12. Høring

12.1. Leveringsrettigheder for sukkerroer

Den 11. juli 2006 blev et udkast til lovforslag om, at leveringsrettigheder for sukkerroer skal beskattes på samme måde som betalingsrettigheder og mælkekvoter, sendt i høring hos følgende organisationer og myndigheder med svarfrist den 24. august 2006:

Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Center for Kvalitet i Reguleringen, CEPOS €" Center for Politiske Studier, Danske Sukkerroedyrkere, Dansk Industri, Dansk Landbrug, Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Den Danske Landinspektørforening, Den Danske Skatteborgerforening, Finansministeriet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, Justitsministeriet, Landbrugsraadet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Realkreditrådet, SKAT, Skatterevisorforeningen og Statsministeriet.

I oversigten i bilag 1 er i kort form gengivet indholdet af de høringssvar, hvori der er blevet foreslået ændringer i forslaget om leveringsrettigheder for sukkerroer. Desuden er disse høringssvar kommenteret i kort form.

12.2. Overgangsregel i aktieavancebeskatningsloven

Lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt til høring hos Advokatrådet, Finansrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, InvesteringsForeningsRådet, Justitsministeriet og SKAT. Ingen af disse har haft indholdsmæssige bemærkninger til lovforslaget.

13. Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Der foreslås indsat et nyt stk. 3 i afskrivningslovens § 40 C. Efter forslaget skal på udgiftssiden på den fælles saldo for betalingsrettigheder, mælkekvoter og leveringsrettigheder for sukkerroer indgå anskaffelsessummen for leveringsrettigheder for sukkerroer, som den skattepligtige ejer eller erhverver den 4. oktober 2006 eller senere.

Hvis anskaffelsessummen er opgjort særskilt for leveringsrettigheder for sukkerroer, som den skattepligtige ejer den 4. oktober 2006, skal denne anskaffelsessum anvendes.

Hvis anskaffelsessummen ikke er opgjort særskilt for leveringsrettigheder, som den skattepligtige ejer den 4. oktober 2006, benyttes enten en anskaffelsessum, som fastsættes skønsmæssigt på grundlag af den samlede anskaffelsessum for leveringsrettigheden og jorden eller ejendommen, eller en værdi på 2.500 kr. pr. ton polsukker.

»Polsukker« er udtryk for den faktiske mængde sukker, som en given mængde roer indeholder. Polsukkermængden beregnes som mængden af leverede rene roer multipliceret med sukkerprocenten. Sukkerprocenten i roerne bestemmes med et såkaldt polarimeter, heraf udtrykket polsukker.

På sukkerfabrikken er det teknisk muligt at udvinde ca. 96 pct. af det faktiske sukkerindhold til hvidtsukker, som er det almindelige velkendte sukker. Den resterende del af sukkeret forbliver i restprodukterne roepulpen og melassen, som hovedsagligt benyttes til dyrefoder.

Leveringsrettighederne opgøres i ton polsukker, som således er bestemmende for, hvor stor en mængde sukker en sukkerroedyrker kan levere.

Hvis den skattepligtige anvender reglen om en skønsmæssig fastsættelse eller reglen om en værdi på 2.500 kr. pr. ton polsukker for anskaffelsessummer for leveringsrettigheder for sukkerroer, som ejes pr. 4. oktober 2006, betyder det ikke, at anskaffelsessummer efter ejendomsavancebeskatningsloven og afskrivningsloven skal ændres. Baggrunden herfor er forenklingshensyn til sukkerroedyrkerne og deres rådgivere og til skatteforvaltningen.

Efter det foreslåede nye stk. 3 i afskrivningslovens § 40 C skal på saldoens indtægtsside indgå afståelsessummen for leveringsrettigheder for sukkerroer, som den skattepligtige afstår den 4. oktober 2006 eller senere.

Med virkning fra 1. januar 2005 har leveringsrettigheder for sukkerroer været omfattet af afskrivningslovens § 45, stk. 2. Efter denne bestemmelse skal sælger og køber i købsaftale, skøde eller på anden skriftlig måde foretage en fordeling af den samlede kontantomregnede salgssum på de aktiver, der er omfattet af overdragelsen, jf. § 1, nr. 3, og § 8, stk. 2, i lov nr. 1386 af 20. december 2004 om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og andre skattelove (Kvoter og betalingsrettigheder).

Om baggrunden for, at det er bedst at lovfæste regler om fastsættelse af værdien af anskaffelsessummerne for leveringsrettigheder for sukkerroer, som ejes den 4. oktober 2006, henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 4.1. Her gives også et overblik over reglerne om den fælles saldo, som det foreslås, at udgifter til og indtægter fra leveringsrettigheder for sukkerroer skal indgå på.

Til nr. 2

Afskrivningslovens § 40 C, stk. 3, der efter dette lovforslag bliver stk. 4, foreslås nyaffattet således, at anskaffelsessummen for en gratis tildelt leveringsrettighed for sukkerroer indgår med værdien nul på den fælles saldo for betalingsrettigheder, mælkekvoter og leveringsrettigheder for sukkerroer. Samme regel gælder for betalingsrettigheder og mælkekvoter i dag. Med forslaget tages der højde for den situation, hvor leveringsrettigheder for sukkerroer måtte blive tildelt gratis. De nuværende er blevet tildelt en gang for alle. I dag kan en landbruger derfor alene købe dem af en anden landbruger.

Forslaget skal ses på baggrund af den gældende regel i ligningslovens § 7 Y, stk. 1, hvorefter værdien af kvoter og betalingsrettigheder, som er omfattet af afskrivningslovens §§ 40 A- 40 C, og som er tildelt gratis, ikke medregnes ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst. I dag omfatter denne regel ikke leveringsrettigheder for sukkerroer, idet disse rettigheder hverken er omfattet af de generelle skatteregler om kvoter i afskrivningslovens §§ 40 A og B eller af skattereglerne om betalingsrettigheder og mælkekvoter i afskrivningslovens § 40 C.

Med dette forslag om, at leveringsrettigheder for sukkerroer skal behandles efter reglerne i afskrivningslovens § 40 C, vil disse rettigheder, som er kvoter, blive omfattet af skattefriheden for værdien af kvoter, der tildeles gratis. Skattefriheden efter ligningslovens § 7 Y, stk. 1, gælder udtrykkeligt for kvoter og betalingsrettigheder, som er omfattet af afskrivningslovens § 40 C.

Efter den foreslåede nyaffattelse af afskrivningslovens § 40 C, stk. 3, der bliver stk. 4, indgår afståelsessummen for en leveringsrettighed for sukkerroer, der er udløbet, også med værdien nul på den fælles saldo for betalingsrettigheder, mælkekvoter og leveringsrettigheder for sukkerroer. Dette gælder allerede i dag for betalingsrettigheder og mælkekvoter.

For et overblik over reglerne om den fælles saldo, som det foreslås, at udgifter til og indtægter fra leveringsrettigheder for sukkerroer skal indgå på, henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 4.1.

Til nr. 3-6

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at der indsættes et nyt stk. 3 i afskrivningslovens § 40 C, jf. nr. 1 ovenfor.

Til nr. 7

Der er tale om en redaktionel ændring, som knytter sig til lovforslagets § 4, nr. 3. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Til § 2

Til nr. 1

Efter forslaget genindføres adgangen til at anvende handelsværdien den 19. maj 1993 som anskaffelsessum ved personers opgørelse af gevinst og tab på investeringsforeningsbeviser i udloddende, obligationsbaserede eller blandede investeringsforeninger.

Det vil sige, at der for investeringsforeningsbeviser omfattet af særreglen i aktieavancebeskatningslovens § 22 €" der indebærer beskatning som kapitalindkomst og begrænset adgang til fradrag for tab - sikres en fortsat mulighed for at anvende handelsværdien 19. maj 1993 som anskaffelsessum ved en avanceopgørelse.

Der er tale om en videreførelse af overgangsreglerne i § 19, stk. 3, 1.-3. pkt. i lov nr. 421 af 25. juni 1993, som ændret ved § 4, stk. 1, i lov nr. 412 af 14. juni 1995, for så vidt angår investeringsforeningsbeviser omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 22. Den foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 46, stk. 4. Denne bestemmelse medfører, at der for aktier og de investeringsforeningsbeviser, der er omfattet af de almindelige regler, er adgang til at anvende handelsværdien den 19. maj 1993 som anskaffelsessum. Ejere af investeringsforeningsbeviser omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 22 vil således med forslaget igen få adgang til at vælge handelsværdien den 19. maj 1993 i stedet for den faktiske anskaffelsessum ved opgørelse af gevinst og tab ved salg af sådanne investeringsforeningsbeviser købt før den 19. maj 1993. Det er fortsat en betingelse, som det også er en betingelse efter aktieavancebeskatningslovens § 46, stk. 4, at ejeren af investeringsforeningsbeviset ikke var omfattet af hovedaktionærdefinitionen €" ikke var at betragte som hovedaktionær den 18. maj 1993.

Genetableringen indebærer den fordel, at der fortsat bliver adgang til at vælge den højeste sum af henholdsvis den faktiske anskaffelsessum og handelsværdien den 19. maj 1993. Hvor handelsværdien den 19. maj 1993 er højest, betyder genetableringen, at ejeren af investeringsforeningsbeviset får en lavere beskatning end uden genetableringen.

Overgangsreglen skal sammenholdes med overgangsreglen i det nuværende stk. 10 (bliver til stk. 11) i aktieavancebeskatningslovens § 46. Genetableringen af adgangen til at anvende handelsværdien den 19. maj 1993 som anskaffelsessum ændrer ikke ved den eksisterende adgang efter det nuværende stk. 10 til at anvende handelsværdien den 19. januar 1994 som anskaffelsessum. Med henvisningen til stk. 11 henledes opmærksomheden på, at der for investeringsforeningsbeviser i udloddende obligationsbaserede eller blandede investeringsforeninger, der er købt før den 19. maj 1993, kan vælges mellem den faktiske anskaffelsessum, handelsværdien den 19. maj 1993 og handelsværdien den 19. januar 1994 €" for de to handelsværdier forudsat, at betingelserne er opfyldt.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 4.2, og til bemærkningerne til ikrafttrædelsesbestemmelsen i lovforslagets § 6, stk. 3.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 2, nr. 1.

Til § 3

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring i kildeskatteloven som følge af, at der indsættes et nyt stk. 3 om leveringsrettigheder for sukkerroer i afskrivningslovens § 40 C, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Baggrunden er, at der efter kildeskattelovens § 60, stk. 1, litra i, modregnes beløb, der er a conto skat efter afskrivningslovens § 40 C, stk. 7-9, der efter dette lovforslag bliver stk. 8-10, i den slutskat, der for det pågældende år udskrives for den skattepligtige, med tillæg af eventuel overført restskat m.v. efter kildeskattelovens § 61, stk. 3, og efter fradrag af eventuelt overført beløb efter kildeskattelovens § 62 C, stk. 2, 2. pkt.

Til § 4

Til nr. 1 og 2

Der er tale om redaktionelle ændringer.

Til nr. 3

Der er tale om redaktionelle ændringer og konsekvensændringer i personskatteloven som følge af, at der indsættes et nyt stk. 3 om leveringsrettigheder for sukkerroer i afskrivningslovens § 40 C, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Efter de gældende regler i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 17, medregnes beløb, der er skattepligtige eller fradragsberettigede efter afskrivningslovens § 40 C, stk. 6-9, som efter dette lovforslag bliver stk. 7-10, som kapitalindkomst ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Efter de gældende regler i afskrivningslovens § 40 C, stk. 10, som efter dette lovforslag bliver stk. 11, medregnes beløb, der er skattepligtige eller fradragsberettigede efter denne bestemmelse, også som kapitalindkomst ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det foreslås, at definitionen af, hvad der er kapitalindkomst i afskrivningslovens § 40 C, samles i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 17.

Som en konsekvens heraf foreslås, at henvisningen i afskrivningslovens § 40 C, stk. 10, som efter dette lovforslag bliver stk. 11, til personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 18, som er ændret til nr. 17, udgår, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.

Til nr. 4

Personskattelovens § 14, stk. 2, 4. pkt., som affattet i lovbekendtgørelse nr. 1087 af 14. november 2005, og som ændret ved § 3, nr. 1, i lov nr. 405 af 8. maj 2006, er ved en fejl blevet ophævet ved § 17, nr. 2, i lov nr. 515 af 7. juni 2006. Bestemmelsen foreslås derfor genindsat.

Der er tale om en redaktionel ændring.

Til § 5

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring i kommuneskattelovens § 16 b, stk. 4, som følge af, at der efter dette lovforslag indsættes et nyt stk. 3 om leveringsrettigheder for sukkerroer i afskrivningslovens § 40 C, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Baggrunden er, at det beløb, der anses for a conto skat efter afskrivningslovens § 40 C, stk. 7-9, der efter dette lovforslag bliver stk. 8-10, i forbindelse med modregning i tab ved salg af en landbrugs- eller skovbrugsejendom, fordeles mellem stat og kommune efter reglerne i kommuneskattelovens § 16 b, stk. 4.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring i kommuneskatteloven, der indholdsmæssigt svarer til den , der er nævnt i nr. 1 ovenfor.

Kommuneskattelovens § 16 b, stk. 4, som nævnt i bemærkningerne til nr. 1 ovenfor er ophævet med virkning fra og med den 1. januar 2007, jf. § 1, nr. 18, og § 2, stk. 1, i lov nr. 495 af 7. juni 2006 om ændring af lov om kommunal indkomstskat (Omlægning og forenklinger i indkomstskattereglerne som led i udmøntning af aftalen om en kommunal finansieringsreform).

Den samme regel er med virkning fra og med den 1. januar 2007 videreført i kommuneskattelovens § 16, stk. 4, med virkning fra og med den 1. januar 2007, jf. § 1, nr. 17, i den ændringslov til kommuneskatteloven, som er nævnt ovenfor.

Derfor foreslås det, at konsekvensændringen som nævnt i nr. 1 ovenfor videreføres i kommuneskattelovens § 16, stk. 4, med virkning fra og med den 1. januar 2007, jf. dette lovforslags § 6, stk. 2.

Til § 6

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med den 4. oktober 2006, hvor lovforslaget fremsættes, jf. dog stk. 2 og 3.

Kommissionen har i brev af 8. juni 2006 godkendt de foreslåede skatteregler om leveringsrettigheder for sukkerroer sammen med de skatteregler om betalingsrettigheder og mælkekvoter, som Folketinget vedtog ved lov nr. 1386 af 20. december 2006 om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og andre skattelove (Kvoter og betalingsrettigheder). I Kommissionens godkendelse forudsættes det, at skattereglerne om leveringsrettigheder for sukkerroer med virkning fra oktober 2006 svarer til skattereglerne for betalingsrettigheder og mælkekvoter.

For at opfylde Kommissionens forudsætning for godkendelse af skattereglerne om betalingsrettigheder og mælkekvoter foreslås det, at de foreslåede regler om leveringsrettigheder for sukkerroer har virkning allerede fra den 4. oktober 2006, hvor lovforslaget fremsættes.

Forslaget om, at de foreslåede regler skal have virkning fra tidspunktet for lovforslagets fremsættelse er et centralt led i lovforslaget, der fremsættes for at opfylde Kommissionens forudsætning for at godkende de danske skatteregler om betalingsrettigheder og mælkekvoter.

Forslaget sikrer desuden, at Kommissionen ikke erklærer de hidtidige skatteregler om leveringsrettigheder for sukkerroer for ulovlig statsstøtte. Om forholdet til EU-retten henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2, 4.1 og 11.1.

De foreslåede regler kan i visse situationer være bebyrdende for sukkerroedyrkerne, fordi der foreslås beskatning af fortjenester ved salg af leveringsrettigheder for sukkerroer. Sådanne fortjenester er i dag skattefri. Den foreslåede beskatning af fortjenester ved salg minimeres dog ved, at der foreslås modregning af anskaffelsessummer for leveringsrettigheder for sukkerroer, som ejes den 4. oktober 2006. Dette er en fordel for sukkerroedyrkerne.

Med hensyn til fradrag er de foreslåede regler lempeligere end de gældende regler. I dag kan sukkerroedyrkere hverken fradrage udgifter til køb af leveringsrettigheder for sukkerroer eller tab ved salg af disse. Efter de foreslåede regler kan sukkerroedyrkerne opnå sådanne fradrag på det tidspunkt, hvor de ikke længere ejer nogen betalingsrettigheder, mælkekvoter eller leveringsrettigheder for sukkerroer.

Til stk. 2

Det foreslås, at konsekvensændringen i kommuneskattelovens § 16 b, stk. 4, som foreslået i lovforslagets § 5, nr. 1, med virkning fra og med den 1. januar 2007 videreføres som § 16, stk. 4, i samme lov. Om baggrunden herfor henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 2.

Til stk. 3

Det foreslås, at ændringen af aktieavancebeskatningsloven skal have virkning for afståelser, der finder sted den 1. januar 2006 eller senere. Der er tale om en begunstigende regel, idet der fortsat gives mulighed for ved avanceopgørelsen at anvende handelsværdien den 19. maj 1993 i stedet for den faktiske anskaffelsessum, hvor handelsværdien er højere. Med det foreslåede virkningstidspunkt får reglen samme virkningstidspunkt som den gældende aktieavancebeskatningslov, jf. § 42 i lov nr. 1413 af 21. december 2005. Det var ved denne lov, at hjemlen til at anvende handelsværdien den 19. maj 1993 som anskaffelsessum ved en forglemmelse ikke blev videreført.