L 31 (som fremsat): Forslag til lov om
indgåelse af tillægsaftale til den
dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale.
Fremsat den 4. oktober 2006 af
skatteministeren (Kristian Jensen)
Tillægsaftale
til
den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale
Tillægsaftale til den mellem den
danske regering og det grønlandske landsstyre indgåede
aftale af 18. oktober 1979 til undgåelse af dobbeltbeskatning
for så vidt angår indkomst- og formueskat samt om
bistand i skattesager.
Den danske regering og det grønlandske
landsstyre er blevet enige om følgende:
Artikel 1
I artikel 22 indsættes som stykke
3:
"3. For skibsbesætninger ombord på skibe
i Dansk Internationalt Skibsregister og skibe i det
grønlandske nettolønsregister skal hver del af riget
ved skatteberegningen indrømme fradrag for den del af den
samlede skat, der forholdsmæssigt falder på indkomsten
fra Dansk internationalt skibsregister henholdsvis den
grønlandske nettolønsordning."
Artikel 2
Stk. 1. Denne
tillægsaftale træder i kraft den dag, hvor begge parter
har undertegnet den.
Stk. 2. Tillægsaftalen skal dog
tidligst træde i kraft den dag, hvor det danske Folketing
tiltræder aftalen.
Stk. 3. Tillægsaftalen har
virkning fra og med 1. januar 2006.
Artikel 3
Denne tillægsaftale skal forblive i
kraft, så længe aftalen af 18. oktober 1979 er i
kraft.
Til bekræftelse heraf har de
undertegnede underskrevet denne tillægsaftale.
Udfærdiget i Narsarsuaq den 19.
juni 2006 i et eksemplar på dansk og et eksemplar på
grønlandsk, hvilke tekster har lige gyldighed.
For det grønlandske landsstyre
For den danske regering
Josef Motzfeldt Kristian Jensen
Landsstyremedlem for finanser
Skatteminister
og udenrigsanliggender
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Formålet med lovforslaget er at
bestemme, at den dansk-grønlandske tillægsaftale af
19. juni 2006 træder i kraft og finder anvendelse her i
landet. Det bemærkes, at der ikke er tale om at indhente
folketingets samtykke efter grundlovens § 19, idet
Grønland ikke er en fremmed stat.
Aftalen vedrører beskatning af
løn, som en person, der er hjemmehørende i den ene
del af riget, oppebærer for arbejde ombord på et skib,
der er registreret i skibsregister i den anden del af riget.
Aftalen medfører, at en person, som er
hjemmehørende her i landet og har arbejde ombord på et
skib i det grønlandske nettolønsregister, ikke skal
betale dansk skat af lønnen for dette arbejde, ligesom en
person med hjemsted i Grønland og arbejde ombord på et
skib i Dansk Internationalt Skibsregister ikke skal betale
grønlandsk skat af lønnen for dette arbejde.
Gældende regler
Både Danmark og Grønland har
særlige skatteregler for personer, der arbejder ombord
på et skib i henholdsvis Dansk Internationalt Skibsregister
(DIS) og det grønlandske nettolønsregister.
Formålet med disse regler er at sikre danske, henholdsvis
grønlandske, rederiers konkurrencemæssige stilling i
forhold til rederier fra andre lande, idet de får mulighed
for at nedsætte omkostningerne til løn til deres
søfolk.
De danske regler medfører, at
søfolk med arbejde ombord på et skib, registreret i
DIS, er fritaget for dansk beskatning af lønnen for dette
arbejde. Det gælder, hvad enten de pågældende
søfolk er hjemmehørende i Danmark eller f.eks. i
Grønland. Grønland har tilsvarende regler om
fritagelse for grønlandsk beskatning af løn for
arbejde ombord på skibe, registreret i
nettolønsregisteret.
De danske regler om skattefritagelse for
søfolk ombord på et DIS-skib kan imidlertid alene
omfatte dansk beskatning, hvorimod de ikke kan regulere
grønlandsk beskatning af disse søfolk, hvis de er
hjemmehørende i Grønland. Tilsvarende gælder
for de grønlandske regler om skattefritagelse for
søfolk ombord på et skib omfattet af
nettolønsordningen.
I tilfælde, hvor en person, der f.eks.
er hjemmehørende i Danmark, arbejder ombord på et
skib, omfattet af den grønlandske nettolønsordning,
reguleres beskatningen af den dansk-grønlandske
dobbeltbeskatningsaftale og intern dansk skatteret. De relevante
bestemmelser fra dobbeltbeskatningsaftalen er optaget i bilag til
lovforslagets bemærkninger.
Dobbeltbeskatningsaftalens artikel 15,
stk. 2, medfører, at lønnen kun kan beskattes i
den del af riget, hvor personen er hjemmehørende, dvs.
Danmark. Efter intern dansk skatteret bliver en person, der er
fuldt skattepligtig, beskattet af samtlige sine indtægter,
uanset hvor i verden de hidrører fra. Det medfører
altså normal dansk skat af den grønlandske løn.
Dette gælder, uanset at lønnen er fastsat under hensyn
til skattefritagelse.
De nye regler
Artikel 1 i den ny dansk-grønlandske
tillægsaftale går ud på, at der indsættes
en ny bestemmelse i dobbeltbeskatningsaftalens artikel 22,
stk. 3, hvorefter en person, hjemmehørende her i
landet, ikke skal betale dansk skat af løn for arbejde
på et grønlandsk skib i
nettolønsregisteret.
For en person, hjemmehørende her i
landet og med arbejde på et grønlandsk skib i
nettolønsregisteret, betyder de nye regler, at den
pågældende skal medregne den grønlandske
indkomst ved opgørelsen af sin danske skattepligtige
indkomst. Den beregnede danske skat nedsættes med det
beløb, der forholdsmæssigt vedrører på
den grønlandske indkomst. Den grønlandske indkomst
indgår altså i det danske beskatningsgrundlag og
får således progressionsvirkning for den danske
beskatning som helhed.
Lovforslagets konsekvenser
Formålet med tillægsaftalen er at
undgå, at danske søfolk beskattes i Danmark af
løn optjent på et grønlandsk skib, der er
registreret i nettolønsregisteret. Ligeledes skal
grønlandske søfolk ikke beskattes i Grønland
af løn optjent på et dansk skib, der er registreret i
DIS.
De gældende regler må antages at
bevirke, at danske søfolk ikke tager hyre på
grønlandske skibe registreret i nettolønsregistret,
og at grønlandske søfolk ikke tager hyre på
danske skibe i DIS. Skattefritagelse efter tillægsaftalen
skønnes derfor ikke at have nævneværdige
provenumæssige konsekvenser.
Lovforslaget har ikke økonomiske eller
administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner.
Fjernelsen af de skattemæssige
barrierer for danske og grønlandsk søfolk har
positive erhvervsøkonomiske konsekvenser for rederierne i de
to dele af riget. Lovforslaget vil ikke have administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
Lovforslaget har ingen
miljømæssige konsekvenser.
Lovforslaget har ikke administrative
konsekvenser for borgerne.
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter.
Sammenfatning af
økonomiske og administrative konsekvenser
| Positive konsekvenser | Negative konsekvenser |
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Rederier får bedre muligheder for at
ansætte grønlandske søfolk til arbejde ombord
på DIS-skibe. | Ingen |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Miljømæssige konsekvenser | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for borgerne | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter. |
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Lovforslagets § 1 har til
formål, at den dansk-grønlandske tillægsaftale
af 19. juni 2006 gøres til en del af dansk ret. Aftalen er
optaget som bilag til den foreslåede lov. Der henvises i
øvrigt til de almindelige bemærkninger.
Til § 2
Efter lovforslagets § 2
træder loven i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Den dansk-grønlandske
tillægsaftale af 19. juni 2006 skal efter dens artikel 2
træde i kraft den dag, hvor de to parter har underskrevet
den, dog tidligst den dag, hvor Folketinget har godkendt den.
Aftalen har virkning fra og med 1. januar 2006.
Lovforslaget vil således have
tilbagevirkende kraft. Det bemærkes i den forbindelse, at
aftalen alene har begunstigende virkning for de berørte
søfolk.
Til § 3
Efter lovforslagets § 3
gælder loven ikke for Færøerne og
Grønland, da skattespørgsmål henhører
under det færøske og grønlandske hjemmestyre. I
det aktuelle tilfælde, hvor den danske regering og det
grønlandske landsstyre har indgået en aftale, skal
denne alene gøres til en del af dansk skatteret ved dette
lovforslag.
Bilag
De relevante bestemmelser i den
gældende dansk-grønlandske
dobbeltbeskatningsaftale:
Artikel 15
Personlige tjenesteydelser
1. Medmindre
bestemmelserne i artiklerne 16, 17 og 18 finder anvendelse kan
gage, løn og andet lignende vederlag for personlige
tjenesteydelser oppebåret af en person, som er bosat i den
ene del af riget, kun beskattes i denne del af riget, medmindre
arbejdet er udført i den anden del af riget. Er arbejdet
udført der, kan det vederlag, der hidrører derfra,
beskattes i denne anden del af riget, medmindre opholdets varighed
i denne anden del af riget ikke overstiger 60 dage i
sammenhæng, og den pågældende person under dette
ophold fortsat er beskæftiget hos og vederlagt af den
sædvanlige arbejdsgiver.
2. Uanset stk. 1 kan
vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udøvet om
bord på dansk eller grønlandsk skib kun beskattes i
den del af riget, hvor den pågældende person er bosat.
Vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, som
udføres om bord på et luftfartøj, der anvendes
i international trafik, kan beskattes i den del af riget, i hvilken
foretagendets virkelige ledelse har sit sæde
3. I tilfælde, hvor
tilflytning kortvarigt forsinkes på grund af bohaveflytning,
trafikforhold eller lignende, og arbejdet derfor ikke er
udført i den del af riget, hvor tjenesteforholdet
består, kan gage, løn og lignende vederlag beskattes i
den del af riget, hvor tjenesteforholdet består. Endvidere
kan beskatning i denne del af riget finde sted, når
tilflytning forsinkes på grund af kortvarig kursusdeltagelse,
forudsat at vederlaget betales til offentligt ansatte eller ansatte
i selskaber helt eller delvist under Grønlands Hjemmestyre.
Kan denne del af riget på grund af sin lovgivning ikke
gennemføre beskatningen, kan den anden del af riget beskatte
vederlaget.
Artikel 22
Ophævelse af
dobbeltbeskatning
1. I tilfælde, hvor
en person, der er bosat i den ene del af riget, oppebærer
indkomst fra eller ejer formue i den anden del af riget, og
sådan indkomst eller formue i overensstemmelse med
bestemmelserne i denne aftale kan beskattes i sidstnævnte del
af riget, skal den førstnævnte del af riget
tillade:
a) som et fradrag i den pågældende
persons indkomstskat et beløb lig med den i den anden del af
riget erlagte indkomstskat;
b) som et fradrag i den pågældende
persons formueskat et beløb lig med den i den anden del af
riget erlagte formueskat.
2. Fradraget skal
imidlertid ikke kunne overstige den del af henholdsvis
indkomstskatten eller formueskatten - således som disse
skatter er beregnet inden indrømmelsen af fradraget - der
forholdsmæssigt falder på henholdsvis den indkomst
eller den formue, som kan beskattes i den anden del af riget.