I bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at stiftsøvrighedens opgaver fremover omfatter et juridisk tilsyn med menighedsråd og provstiudvalg, administration af Fællesfonden m.m. Det fremgår endvidere, at direktører har særdeles gode forudsætninger for dette, men udddannelseskravene til fremtidens direktører for de regionale statsforvaltninger sikrer ikke, at disse stillinger besættes med en juridisk kyndig person. Vil den foreslåede model med, at direktøren personligt har opgaven i stiftøvrigheden, således ikke risikere at blive udhulet inden for få år? Og ville det ikke være mere holdbart generelt at udstyre stiftskontoret med juridisk kompetence?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karen J. Klint (S).
Dato: 16-11-2006
Status: Endeligt besvaret