Skriftlig fremsættelse (4. oktober 2006)

Kirkeministeren (Bertel Haarder):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi, lov om menighedsråd, lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde og forskellige andre love (Budgetlægning for kirke- og præstegårdskasserne, ændret sammensætning og opgaver for stiftsøvrigheden, aflastning af provsten for administrative opgaver m.v.)

(Lovforslag nr. L 27).

Formålet med lovforslaget er at gennemføre de forslag, som arbejdsgruppen om ændring af den kirkelige struktur kommer med i betænkning 1477/2006 om opgaver i sogn, provsti og stift, og som er knyttet til kommunalreformen og ændringen af provstierne pr. 1. januar 2007. Ændringerne vedrører stiftsøvrighedens sammensætning og opgaver efter 1. januar 2007, forpligtende budgetsamarbejde i kommuner med flere provstier samt vilkårene for de nye provstier, som etableres fra 1. januar 2007, herunder mulighederne for samarbejde mellem sognene, provstens opgaver i de nye provstier samt reglerne for budgetlægning i provstierne.

Lovforslaget er blevet til efter en omfattende offentlighedsfase, hvor alle interessenter har haft mulighed for at give deres mening til kende både under og efter arbejdsgruppens arbejde med betænkningen og det deri indeholdte udkast til lovændringer.

I forbindelse med kommunalreformen nedlægges statsamterne og erstattes af fem regionale statsforvaltninger, der hver ledes af en direktør. Dette betyder også en ændret sammensætning af stiftsøvrigheden, der i dag består af biskoppen og statsamtmanden. Med lovforslaget vil stiftsøvrigheden pr. 1. januar 2007 være sammensat af biskoppen og direktøren for den regionale statsforvaltning. Hver direktør indgår således i to stiftsøvrigheder. Samtidig indskrænkes stiftsøvrighedens opgaver, således at en del af de nuværende stiftsøvrighedsopgaver flyttes til biskoppen. Det betyder, at stiftsøvrigheden fremover alene skal varetage mere principielle opgaver: Juridisk tilsyn med menighedsråd og provstiudvalg, administration af fællesfonden, godkendelseskompetence vedrørende menighedsrådets beslutning om kirken og kirkegården (bygningsarbejder) og overordnet ledelse af stiftsadministrationen.

Med lovforslaget justeres den nuværende rammebudgetteringsmodel, således at menighedsrådene inden budgetsamrådet skal aflevere detaljerede budgetbidrag, som bl.a. omfatter angivelse af de stillinger, som budgettet omfatter, og begrundede ønsker om merudgifter, herunder anlægsprojekter. Derved sikres det, at provstiudvalget og budgetsamrådet får et realistisk indblik i, hvilke udgiftsbehov menighedsrådene har. Derudover indebærer justeringen, at der bliver en forpligtelse til at drøfte ønskerne til kirkeskattens og de samlede udgifters udvikling i de kommende år. Disse justeringer vil danne et godt udgangspunkt for det videre arbejde om den lokale kirkelige økonomi.

Med lovforslaget får menighedsrådene mulighed for, at de på det første budgetsamråd efter nyvalg til menighedsråd kan beslutte at flytte kompetence fra provstiudvalget til budgetsamrådet med bindende virkning for menighedsrådets funktionsperiode. Disse forslag tydeliggør, at menighedsrådet, budgetsamrådet og provstiudvalget skal betragtes som en helhed, der i fællesskab har ansvaret for udskrivningen af lokal kirkeskat og for anvendelsen af midlerne.

Med mulighederne for kompetenceflytning er det naturligt, at budgetsamrådet som udgangspunkt skal dække samme geografiske område som provstiudvalget. Hovedparten af provstierne vil med ændringen af provstistrukturen, som træder i kraft pr. 1. januar 2007, dække samme geografiske område som kommunen. I de provstier vil budgetsamrådet derfor bestå af repræsentanter for provstiets menighedsråd. I provstier, der kommer til at omfatte to eller flere kommuner, vil kirkeskatten fortsat skulle fastsættes for hver kommune for sig. I disse provstier vil der derfor skulle afholdes budgetsamråd for hvert ligningsområde.

Hensynet til et effektivt arbejdende provstiudvalg, hvor medlemmerne ikke repræsenterer bestemte geografiske områder, men hver især varetager hele provstiets interesser, taler for, at provstiudvalget skal have forholdsvis få medlemmer. På den baggrund foreslås det, at antallet af provstiudvalgsmedlemmer skal være 4 til 6 i stedet for 2 til 7 som i dag.

I kommuner, hvor der er flere provstier, eller dele af provstier, vil det være nødvendigt med en ordning, der sikrer en entydig placering af ansvaret for, hvordan folkekirkens udgifter i ligningsområdet og dermed kirkeskatteprocenten udvikler sig. Med lovforslaget opstilles der derfor en model for et forpligtende økonomisk samarbejde, hvor der er flere provstier eller dele af provstier i et ligningsområde. Endelig bliver der mulighed for, at der i kommuner, der rummer to provstier, i stedet kan vælges et fælles provstiudvalg for de to provstier.

Med lovforslaget ændres lov om menighedsråd sådan, at reglerne om samarbejde forenkles. Det foreslås således, at alle de opgaver, som menighedsrådet kan varetage på egen hånd, også skal kunne varetages i et samarbejde med andre menighedsråd, uden at dette skal godkendes af Kirkeministeriet. Det er en forudsætning, at samarbejdet beskrives i en vedtægt sådan, at der er klarhed mellem menighedsrådene om finansieringen og kompetencen. Dette imødekommer den kritik, der har været af de eksisterende samarbejdsmuligheder, som værende for bureaukratiske. Forslaget ændrer ikke ved de eksisterende dispensationsmuligheder for at etablere samarbejde om andre opgaver. Sammen med lovforslagets forslag om samarbejde med provstiet som ramme skabes der således bedre mulighed for, at større opgaver kan løses på en økonomisk forsvarlig og for alle parter tilfredsstillende vis.

Endelig indebærer forslaget, at provsten lettes for en række opgaver.

Perioden for provstesyn af kirkebygningerne ændres til mindst hvert 4. år. Provsten har fortsat ansvaret for synet, men kan vælge at lade det forestå af provstiets bygningssagkyndige. Derved imødekommes de høringsparter, der har været betænkelige ved, at provsten ikke deltog i synet. Dette syn er et supplement til menighedsrådets årlige syn, ligesom det fortsat vil være provstiudvalget, der har kompetencen til at beslutte, hvilke arbejder der skal udføres som følge af synet, og hvornår dette skal ske.

Hensigten med disse ændringer er at skabe luft i provstestillingen, således at tjenesten som sognepræst kan fastholdes som en væsentlig del af provstens arbejde, samtidig med, at det må forventes, at såvel tilsynet med provstiets præster og provstens økonomiopgaver vil komme til at fylde mere i de kommende år.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de bemærkninger, der ledsager det, skal jeg indstille dette til velvillig behandling i det høje Ting.