L 213 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre skattelove. (CFC-beskatning og indgreb mod kapitalfonde m.v.).

Fremsat den 18. april 2007 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre skattelove

(CFC-beskatning og indgreb mod kapitalfonde m.v.)

§ 1

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1745 af 14. december 2006, som ændret ved § 2 i lov nr. 513 af 7. juni 2006, § 1 i forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, aktieavancebeskatningsloven, fusionsskatteloven og andre skattelove (Skattefri omstrukturering af selskaber og justering af sambeskatningsregler m.v.) som vedtaget af Folketinget den 12. april 2007 og § 1 i forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, ligningsloven og lov nr. 426 af 6. juni 2005 (Hybride finansieringsinstrumenter, genbeskatning af underskud og selskabers salg af aktier til udstedende selskab m.v.) som vedtaget af Folketinget den 12. april 2007, foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 1, litra d, 5.- 7. pkt. , affattes således:

»Skattepligten bortfalder, hvis et dansk moderselskab m.v. selv direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse i det modtagende selskab m.v., jf. § 31 C. Skattepligten bortfalder desuden, hvis det modtagende selskab m.v. er under bestemmende indflydelse af et moderselskab m.v., der er hjemmehørende på Færøerne, i Grønland eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, hvis dette selskab m.v. efter reglerne på Færøerne, i Grønland eller denne stat kan undergives CFC-beskatning af renterne, hvis betingelserne herfor efter disse regler er opfyldt. Skattepligten bortfalder endvidere, hvis det modtagende selskab m.v. godtgør, at den udenlandske selskabsbeskatning af renterne udgør mindst ¾ af den danske selskabsbeskatning, samt at det ikke betaler renterne videre til et andet udenlandsk selskab m.v., som er undergivet en selskabsbeskatning af renterne, der er mindre end ¾ af den danske selskabsbeskatning,«

2. I § 8, stk. 2, 4. pkt., ændres »udenlandsk selskab« til: »datterselskab«.

3. I § 8, stk. 2, 6. pkt., ændres »bortset fra stk. 2, stk. 7, 1. pkt., stk. 8 og stk. 13.« til: »bortset fra stk. 7, 1. pkt., og stk. 10.«

4. § 8, stk. 2, 7. pkt., ophæves.

5. Efter § 11 A indsættes:

» § 11 B. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for selskaber, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1- 2 a, 2 d-g, 3 a-6, § 2, stk. 1, litra a og b, eller kulbrinteskattelovens § 21, stk. 4, kan indkomstårets nettofinansieringsudgifter alene fradrages i det omfang, de ikke overstiger den skattemæssige værdi af selskabets aktiver ganget med standardrenten, jf. stk. 2. Beskæringen kan maksimalt nedsætte indkomstårets fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter til et grundbeløb på 20 mio. kr. Hvis nettofinansieringsudgifterne fradragsbeskæres, anses kurstab altid for at være beskåret først.

Stk. 2. Standardrenten for et år beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit opgjort med to decimaler af en af Københavns Fondsbørs A/S dagligt udregnet effektiv obligationsrente for de seneste 20 børsdage forud for den 15. december i det foregående kalenderår. Den effektive obligationsrente opgøres med to decimaler for fastforrentede kroneobligationer i åbne serier, der noteres på Københavns Fondsbørs A/S, bortset fra konverterbare obligationer noteret over pari samt indeksregulerede obligationer. Standardrenten udgør 2,5 procentpoint plus den efter 1. pkt. beregnede gennemsnitsrente nedrundet til nærmeste hele eller halve point. Standardrenten fastsættes for indkomståret. Standardrenten offentliggøres senest femtesidste børsdag forud for det til indkomståret svarende kalenderår.

Stk. 3. Grundbeløbet i stk. 1 reguleres årligt svarende til den procent, hvormed reguleringstallet efter personskattelovens § 20 er ændret i forhold til reguleringstallet for 2007. Procenten beregnes med én decimal. Det således regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med hundredtusind. Hvis selskabet opgør den skattepligtige indkomst efter tonnageskatteloven, nedsættes grundbeløbet med den del, som den regnskabsmæssige værdi af egne aktiver tilknyttet tonnagebeskattet rederivirksomhed udgør af den samlede regnskabsmæssige værdi af egne aktiver.

Stk. 4. Selskabets nettofinansieringsudgifter består af en eventuel negativ sum af følgende indtægter og udgifter:

1) Skattepligtige renteindtægter og fradragsberettigede renteudgifter. Renteindtægter fra varedebitorer m.v. og renteudgifter til varekreditorer m.v. indgår dog ikke.

2) Provisioner og lignende, der er fradragsberettigede efter ligningslovens § 8, stk. 3, og de modsvarende skattepligtige provisioner.

3) Skattepligtige gevinster og fradragsberettigede tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven. Tab på fordringer, der er erhvervet som vederlag i næring, medregnes ikke. Tab og gevinst på udlån medregnes ikke, når den skattepligtige udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering, og medkontrahenten ikke er koncernforbundet, jf. § 31 C. Gevinst og tab på kontrakter (terminskontrakter m.v.), som tjener til sikring af driftsindtægter og driftsudgifter, medregnes ikke. Gevinst og tab på terminskontrakter m.v. medregnes dog, hvis den skattepligtige udøver næring ved køb og salg af fordringer og finansielle kontrakter eller driver næringsvirksomhed ved finansiering, hvis medkontrahenten er koncernforbundet, jf. § 31 C, eller hvis der er tale om en valutakursterminskontrakt m.v.

4) En beregnet finansieringsomkostning ved finansielle leasingbetalinger medregnes hos leasingtager, mens leasinggiver medregner en beregnet finansieringsindtægt. Hvis leasinggiver og leasingtager er sambeskattede, elimineres såvel finansieringsudgiften hos leasingtager som finansieringsindtægten hos leasinggiver.

5) Skattepligtig fortjeneste og fradragsberettigede tab ved afståelse af aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven samt skattepligtige udbytter og skattepligtige afståelsessummer vedrørende aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven.

Stk. 5. Den skattemæssige værdi af selskabets aktiver opgøres ved indkomstårets udløb. Afskrivningsberettigede aktiver indgår med den nedskrevne værdi. Aktiver, der ikke er afskrivningsberettigede, indgår med anskaffelsessummen tillagt udgifter til forbedringer. Aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven, jf. dog stk. 6, fordringer og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven samt præmieobligationer og likvide midler medregnes ikke ved opgørelsen af selskabets aktiver. Til aktiverne medregnes nettoværdien af igangværende arbejder for fremmed regning. Værdien af igangværende arbejder, varelagre og fordringer erhvervet ved salg af varer og tjenesteydelser i forbindelse hermed (varedebitorer m.v.) indgår i aktivopgørelsen i det omfang, hvormed værdien overstiger værdien af gæld opstået ved køb af varer og tjenesteydelser i forbindelse hermed (varekreditorer m.v.). Ved opgørelsen af selskabets aktiver medregnes fremførselsberettigede underskud efter ligningslovens § 15. Der medregnes de underskud, der ville være fremførselsberettigede ultimo indkomståret uden fradragsbeskæring efter stk. 1 og § 11 C. Ved opgørelsen af et selskabs aktiver medregnes den regnskabsmæssige værdi af finansielt leasede aktiver hos leasingtageren. Leasinggiveren medregner ikke finansielt udleasede aktiver. Ved finansiel leasing mellem sambeskattede selskaber, jf. § 31 eller § 31 A, anvendes den skattemæssige værdi i stedet for den regnskabsmæssige værdi. Aktiver, der er omfattet af beskatning efter tonnageskatteloven, medregnes ikke. Aktiver, der er indskudt af udenlandske koncernforbundne enheder, jf. § 31 C, medregnes kun i det omfang, aktiverne forbliver i selskabet i mindst 2 år. Aktiverne medregnes dog altid, hvis koncernen har valgt international sambeskatning efter § 31 A.

Stk. 6. Til den skattemæssige værdi af selskabets aktiver efter stk. 5 medregnes endvidere 20 pct. af anskaffelsessummen for selskabets direkte ejede aktier i koncernforbundne selskaber, jf. § 31 C, som ikke indgår i sambeskatningen. 1. pkt. gælder ikke for aktier, der er erhvervet fra et koncernforbundet selskab, jf. § 31 C. Erhvervelse ved kapitalforhøjelser sidestilles med erhvervelser fra koncernforbundne selskaber. Anskaffelsessummen nedsættes forholdsmæssigt med den del, som den regnskabsmæssige værdi på anskaffelsestidspunktet af aktier i danske selskaber, faste driftssteder og fast ejendom i Danmark, der ejes direkte eller indirekte af datterselskabet, udgør af selskabets samlede aktiver. Anskaffelsessummen nedsættes endvidere med efterfølgende udlodninger og tilskud fra det pågældende selskab eller selskaber, hvori det pågældende selskab ejer aktier, til andre koncernforbundne selskaber. Ved køb og salg af aktier i løbet af indkomståret medregnes anskaffelsessummen kun i forhold til den del af indkomståret, som selskabet har ejet aktierne. Ved afståelse af aktier nedsættes fortrinsvis anskaffelsessummen for aktier omfattet af 1. pkt. Nedsættelsen sker forholdsmæssigt med den gennemsnitlige anskaffelsessum for de pågældende aktier. Udlodninger og tilskud efter 5. pkt. sidestilles med salg. Hvis anskaffelsessummen for aktier omfattet af 1. pkt. bliver negativ, fremføres det negative beløb til modregning i senere anskaffelsessummer for aktier i samme selskab.

Stk. 7. Selskaber, der indgår i en sambeskatning efter § 31 eller § 31 A, opgør koncernens nettofinansieringsudgifter og den skattemæssige værdi af aktiverne samlet. Grundbeløbet gælder samlet for de sambeskattede selskaber. Indgår det tonnagebeskattede selskab i en sambeskatning, jf. §§ 31 og 31 A, finder stk. 3, 4. pkt., samlet anvendelse på de sambeskattede selskaber, og der bortses fra aktier i sambeskattede selskaber samt gæld og fordringer mellem de sambeskattede selskaber. Hvis et selskab ikke indgår i sambeskatningen i hele indkomståret, medregnes ved opgørelsen efter 1. pkt. selskabets aktiver ved udløbet af delperioden, jf. § 31, stk. 3, i forhold til hvor stor en del delperioden udgør af et kalenderår. Finansieringsindtægter og -udgifter, jf. stk. 4, mellem de sambeskattede selskaber indgår ikke i opgørelsen. Hvis der foretages fradragsbeskæring efter stk. 1, reduceres selskabernes fradragsberettigede bruttofinansieringsudgifter forholdsmæssigt.

Stk. 8. Fradragsbeskæring efter stk. 1-7 foretages efter en eventuel fradragsbeskæring efter § 11.

Stk. 9. Hvis et selskab i et indkomstår fradragsbeskæres efter stk. 1, vil beskårne kurstab, herunder valutakurstab, kunne fradrages i kursgevinster, herunder valutakursgevinster, i de tre efterfølgende indkomstår. Ved fremførsel af kurstab modregnes de ældste kurstab først. Kurstab fremføres samlet for sambeskattede selskaber hos administrationsselskabet. Ved ophørsspaltning af administrationsselskabet fordeles de fremførselsberettigede kurstab forholdsmæssigt efter den skattemæssige værdi af aktiverne, jf. stk. 5 og 6, i de modtagende selskaber.

Stk. 10. Stk. 1-9 omfatter ikke livsforsikringsselskaber.

§ 11 C. Den skattepligtige indkomst før netto­fi­nansie­ringsudgifter, jf. § 11 B, stk. 4, for selskaber, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1- 2 a, 2 d-g, 3 a-6, § 2, stk. 1, litra a og b, eller kulbrinteskattelovens § 21, stk. 4, kan maksimalt nedsættes med 80 pct. som følge af nettofinansieringsudgifterne efter eventuel fradragsbeskæring efter § 11 B. Beskæringen kan maksimalt nedsætte indkomstårets fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter til grundbeløbet efter § 11 B, stk. 3. Er den skattepligtige indkomst før nettofinansieringsudgifter negativ, kan de fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter ikke overstige beløbet i 2. pkt. Beskårne nettofinansieringsudgifter efter 1.-3. pkt. kan fremføres til fradrag i efterfølgende indkomstår.

Stk. 2. Selskaber, der indgår i en sambeskatning efter § 31 eller § 31 A, opgør den skattepligtige indkomst og nettofinansieringsudgifter samlet. Grundbeløbet gælder samlet for de sambeskattede selskaber. Finansieringsindtægter og ­-udgifter mellem de sambeskattede selskaber indgår ikke i opgørelsen. Hvis der foretages fradragsbeskæring, reduceres selskabernes fradragsberettigede bruttofinansieringsudgifter forholdsmæssigt. Beskårne finansieringsudgifter fremføres samlet for de sambeskattede selskaber hos administrationsselskabet. Ved ophørsspaltning af administrationsselskabet fordeles de fremførselsberettigede finansieringsudgifter forholdsmæssigt efter den skattemæssige værdi i de modtagende selskaber.

6. I § 13, stk. 1, nr. 2, 2. pkt., indsættes efter »udbytteudlodningstidspunktet skal ligge«: », og hvis det udbyttegivende selskab, datterselskabet, er hjemmehørende i Danmark, i en fremmed stat, der er medlem af EU eller EØS, på Færøerne eller i Grønland eller i en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, hvis det udbyttegivende selskab, datterselskabet, deltager i en international sambeskatning efter § 31 A, eller hvis det udbyttemodtagende selskab, moderselskabet, selv direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse i datterselskabet, jf. § 31 C«.

7. I § 13, stk. 3, indsættes efter 1.pkt.:

»Dette gælder dog kun, hvis det udbyttemodtagende selskab ejer mindre end den ejerandel, der er nævnt i stk. 1, nr. 2.«

8. § 13 E affattes således:

» 13 E. Ved sambeskatning af Energinet Danmark anses de aktiviteter, der er omfattet af Energinet Danmarks elektricitetsrelaterede aktiviteter i medfør af § 12 i lov om Energinet Danmark, for at være separate enheder i forhold til de øvrige aktiviteter.«

9. I § 17, stk. 1, ændres »28 pct.« til : »25 pct.«

10. I § 17, stk. 2, 1. pkt., udgår »hvis aktier er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, og«

11.§ 31 C, stk. 8, ophæves.

12.§ 32 affattes således:

» § 32. Hvis et selskab eller en forening m.v. som nævnt i § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, er et moderselskab for et selskab eller en forening m.v. (datterselskabet), jf. stk. 6, skal moderselskabet ved indkomstopgørelsen medregne det beløb, som er angivet i stk. 7-10, når beløbet er positivt. Et moderselskab medregner ikke det positive beløb, i det omfang dets eget moderselskab er skattepligtigt efter 1. pkt. af den samme andel af aktiekapitalen. Det er en forudsætning for beskatning efter 1. pkt., at følgende betingelser er til stede:

1) Datterselskabets CFC-indkomst, jf. stk. 4 og 5, i indkomståret udgør mere end ½ af datterselskabets samlede skattepligtige indkomst opgjort efter stk. 4. Ved bedømmelsen ses der bort fra skattepligtig indkomst hidrørende fra selskaber under datterselskabets bestemmende indflydelse, hvis selskaberne er hjemmehørende i samme land som datterselskabet. I stedet inddrages skattepligtig indkomst i de pågældende selskaber forholdsmæssigt efter datterselskabets direkte eller indirekte ejerandele.

2) Datterselskabets finansielle aktiver gennemsnitligt i indkomståret udgør mere end 10 pct. af selskabets samlede aktiver. Ved finansielle aktiver forstås aktiver, hvis afkast er omfattet af stk. 5. Opgørelsen foretages på baggrund af de regnskabsmæssige værdier, dog medregnes immaterielle aktiver, hvis afkast er omfattet af stk. 5, nr. 6, til de handelsmæssige værdier. Aktiver, hvis afkast er skattefrit, indgår ikke i opgørelsen. Ved bedømmelsen finder nr. 1, 2. og 3. pkt., tilsvarende anvendelse.

3) Moderselskabets aktier i datterselskabet er ikke aktier eller investeringsforeningsbeviser m.v. i investeringsselskaber efter aktieavancebeskatningslovens regler.

4) Moderselskabets aktier i datterselskabet ejes ikke gennem en juridisk person, der beskattes efter reglerne i § 13 F.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis koncernen har valgt international sambeskatning efter § 31 A. Skatterådet kan tillade, at et datterselskab med koncession til at udøve forsikrings-, realkredit- eller bankvirksomhed og underlagt offentligt tilsyn ikke skal være omfattet af stk. 1, hvis den væsentligste del af indkomsten kommer fra virksomhed med kunder i det land, hvor datterselskabet er hjemmehørende, den væsentligste del af indkomsten kommer fra virksomhed med kunder, som ikke er koncernforbundne med datterselskabet, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, og datterselskabets kapitalgrundlag ikke overstiger, hvad driften af forsikrings-, realkredit- eller bankvirksomheden tilsiger. Det er en betingelse, at beskatningen af udbyttet fra datterselskabet til moderselskabet vil skulle frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF eller efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor datterselskabet er hjemmehørende. Skatterådet fastsætter vilkår for tilladelsen, som ikke kan overstige 10 indkomstår.

Stk. 3. Indkomsten i datterselskabet opgøres efter territorialprincippet, jf. § 8, stk. 2, 1.-3. pkt. Stk. 1-2 og 4-13 finder tilsvarende anvendelse på datterselskabets faste driftssteder, som er beliggende uden for den stat, hvori datterselskabet er hjemmehørende.

Stk. 4. Ved opgørelsen af et dansk datterselskabs CFC-indkomst og datterselskabets samlede skattepligtige indkomst anvendes datterselskabets egen indkomstopgørelse. Ved opgørelse af et udenlandsk datterselskabs CFC-indkomst og datterselskabets samlede skattepligtige indkomst skal skattepligtig fortjeneste og fradragsberettiget tab beregnes på grundlag af de faktiske anskaffelsessummer og det faktiske anskaffelsestidspunkt. Afskrivningsberettigede aktiver anses for erhvervet til den faktiske anskaffelsessum og afskrevet med de samlede udenlandske skattemæssige afskrivninger. Vælger datterselskabet i et indkomstår med positiv udenlandsk indkomst ikke at nedbringe denne i størst muligt omfang ved udnyttelse af udenlandske afskrivningsmuligheder, eller kan et udenlandsk afskrivningsgrundlag ikke opgøres, anvendes § 31 A, stk. 8. Afskrivninger og andre udgifter, som efter skatteyderens valg efter danske regler kan fradrages i det pågældende indkomstår, skal fradrages, hvis datterselskabet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter udenlandske regler foretager tilsvarende fradrag i samme indkomstår. Hvis datterselskabet medregner fortjeneste og tab efter lagerprincippet henholdsvis realisationsprincippet, anvendes tilsvarende princip ved den danske indkomstopgørelse, uanset om der efter danske regler er adgang hertil. Hvis datterselskabet ved indkomstopgørelsen efter udenlandske regler er indtrådt i et indskydende selskabs anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter, indtrædes også i anskaffelsessummerne og anskaffelsestidspunkterne ved den danske indkomstopgørelse. Sker der en overdragelse til et andet selskab, hvor det modtagende selskab efter udenlandske regler indtræder i datterselskabets anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter, og moderselskabet efter overdragelsen fortsat er moderselskab for det modtagende selskab, medregnes fortjeneste og tab ikke ved den danske indkomstopgørelse.

Stk. 5. CFC-indkomsten opgøres som summen af følgende indtægter og udgifter:

1) Skattepligtige renteindtægter og fradragsberettigede renteudgifter.

2) Skattepligtige gevinster og fradragsberettigede tab på fordringer, gæld eller finansielle kontrakter, der omfattes af kursgevinstloven. Gevinst og tab på kontrakter (terminskontrakter m.v.), som tjener til sikring af driftsindtægter og driftsudgifter, medregnes ikke. Gevinst og tab på terminskontrakter m.v. medregnes dog, hvis den skattepligtige udøver næring ved køb og salg af fordringer og finansielle kontrakter eller driver næringsvirksomhed ved finansiering. Valutakursgevinster og €"tab medregnes.

3) Provisioner og lignende, der er fradragsberettigede efter ligningslovens § 8, stk. 3, og de tilsvarende skattepligtige provisioner og lignende.

4) Skattepligtige udbytter og skattepligtige afståelsessummer vedrørende aktier m.v., der omfattes af aktieavancebeskatningsloven.

5) Skattepligtig fortjeneste og fradragsberettigede tab ved afståelse af aktier m.v., der omfattes af aktieavancebeskatningsloven.

6) Betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende immaterielle aktiver samt fortjeneste og tab ved afståelse af immaterielle aktiver. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse, for så vidt angår betalinger fra selskaber, som ikke er koncernforbundne med datterselskabet, jf. § 31 C, for anvendelsen af eller retten til at anvende immaterielle aktiver, som er foranlediget af datterselskabets egen forsknings- og udviklingsvirksomhed. Immaterielle aktiver omfatter enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde, herunder spillefilm, ethvert patent, varemærke eller mønster eller enhver model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode eller oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer.

7) Skattemæssige fradrag, der vedrører indtægter som nævnt i nr. 1-6.

8) Skattepligtige indkomster ved finansiel leasing, herunder fortjeneste og tab ved afståelse af aktiver, som har været anvendt til finansiel leasing.

9) Skattepligtige indkomster i forbindelse med forsikringsvirksomhed, virksomhed som penge- eller realkreditinstitut eller finansiel virksomhed i øvrigt.

Stk. 6. Selskabet anses for at være moderselskab for datterselskabet, hvis selskabet direkte eller indirekte er aktionær i datterselskabet, og koncernen har bestemmende indflydelse i datterselskabet efter § 31 C. Ved bedømmelsen af den bestemmende indflydelse medregnes stemmerettigheder m.v., som besiddes af personlige aktionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 6, eller af en fond eller trust stiftet af nærtstående m.v. eller af fonde eller trusts stiftet af disse. Tilsvarende medregnes stemmerettigheder m.v., som indehaves af selskabsdeltagere, med hvem moderselskabet har en aftale om udøvelse af kontrol, eller som indehaves af et selskab eller en forening m.v. som nævnt i ligningslovens § 2, stk. 1, 2. pkt. (transparent enhed), hvori moderselskabet deltager.

Stk. 7. Ved moderselskabets indkomstopgørelse medregnes den del af datterselskabets indkomst, der svarer til den gennemsnitlige direkte eller indirekte andel af datterselskabets samlede aktiekapital, som moderselskabet har ejet i indkomstperioden. Der medregnes dog kun indkomst optjent af datterselskabet i den del af moderselskabets indkomstår, hvor koncernen har bestemmende indflydelse i datterselskabet.

Stk. 8. Ved afståelse af datterselskabets aktiver og passiver, der er erhvervet eller oparbejdet, før koncernen fik bestemmende indflydelse i datterselskabet, skal handelsværdien på det tidspunkt, hvor koncernen fik kontrol over datterselskabet, anvendes i stedet for anskaffelsessummen. § 4 A, stk. 1, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Når datterselskabet opfylder betingelserne i stk. 1 uden at have opfyldt dem i det forudgående indkomstår, anses aktiverne for afskrevet med de udenlandske skattemæssige afskrivninger i de forudgående indkomstår, dog finder stk. 4, 4. pkt., tilsvarende anvendelse. Genvundne afskrivninger kan højst udgøre det beløb, hvormed summen af afskrivninger foretaget i år under beskatning efter denne bestemmelse overstiger det faktiske værditab efter det tidspunkt, hvor koncernen fik kontrol over datterselskabet. 1.-4. pkt. gælder kun, hvis fortjeneste og tab på de pågældende aktiver og passiver ikke i forvejen medregnes ved den danske indkomstopgørelse. Sker der en overdragelse til et andet selskab, hvor det modtagende selskab efter udenlandske regler indtræder i datterselskabets anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter, og moderselskabet efter overdragelsen fortsat er moderselskab for det modtagende selskab med samme direkte eller indirekte ejerandel, medregnes fortjeneste og tab ikke ved den danske indkomstopgørelse.

Stk. 9. Ved moderselskabets indkomstopgørelse medregnes datterselskabets fremførte underskud. Tilsvarende gælder underskud, der er overført fra andre selskaber som led i en sambeskatning eller andet regelsæt, hvorved underskud kan overføres. Datterselskabets fremførte og overførte underskud kan dog højst medregnes med et beløb svarende til underskuddet opgjort efter danske regler. Ligningslovens § 33 H finder tilsvarende anvendelse for så vidt angår moderselskabets egne fremførselsberettigede underskud, der ikke kan modregnes i datterselskabets indkomst.

Stk. 10. Hvis moderselskabet direkte eller indirekte overdrager aktier i datterselskabet, skal der ved bedømmelsen af, om moderselskabet skal medregne datterselskabets indkomst, og ved moderselskabets indkomstopgørelse medregnes den indkomst, som datterselskabet ville have oppebåret, hvis det havde afstået samtlige aktiver og passiver omfattet af kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven til handelsværdien på samme tidspunkt, dog højst et beløb forholdsmæssigt svarende til den overdragne del af aktierne. På samme måde medregnes skattemæssige hensættelser i datterselskabet. 1.€"2. pkt. finder ikke anvendelse, hvis moderselskabet fortsat er moderselskab for datterselskabet. Der sker dog en forholdsmæssig beskatning, i det omfang moderselskabets ejerandel nedbringes. 1.-2. pkt. finder ikke anvendelse, hvis aktierne direkte eller indirekte overdrages til en nærtstående, som omfattes af ligningslovens § 16 H, eller til et sambeskattet selskab, jf. § 31. Den nærtstående henholdsvis det sambeskattede selskab indtræder i moderselskabets anskaffelsessummer og ­-tidspunkter efter stk. 8. Der sker dog en forholdsmæssig beskatning, i det omfang ejerandelen nedbringes.

Stk. 11. Der gives nedslag for datterselskabets danske og udenlandske skatter efter ligningslovens § 33, stk. 1 og 6. Der gives nedslag for de skatter, som datterselskabet ville betale, hvis det blev beskattet efter et territorialprincip svarende til princippet i § 8, stk. 2. Hvis moderselskabet ved indkomstopgørelsen skal medregne fortjeneste på aktiver og passiver efter stk. 10, gives der nedslag for den skat, som datterselskabet kunne være pålignet af fortjeneste på aktivet eller passivet, hvis det var afstået på samme tidspunkt. Nedslaget efter 3. pkt. kan dog ikke overstige den danske skat på indkomst efter stk. 10, 1. pkt. Der gives nedslag vedrørende skattemæssige hensættelser efter stk. 10 på tilsvarende måde som efter 3. og 4. pkt.

Stk. 12. Skatterådet kan fastsætte bestemmelser om udfærdigelse af regnskab for udenlandske selskaber. Er betingelserne for CFC-beskatning kun opfyldt i en del af moderselskabets indkomstår, aflægges der regnskab for datterselskabets virksomhed for denne periode.

Stk. 13. Hvis et moderselskab har betalt skat af et udenlandsk datterselskabs indkomst for et indkomstår efter denne bestemmelse, kan denne skat modregnes i moderselskabets øvrige skatter i et senere indkomstår, i det omfang summen af datterselskabets betalte skatter som nævnt i stk. 11 og den betalte skat som følge af denne bestemmelse overstiger summen af den danske skat af datterselskabets indkomst for de pågældende og mellemliggende indkomstår. Beløb, der ikke kan rummes i moderselskabets øvrige skatter, udbetales kontant. De 3 indkomstår, der ligger forud for det første indkomstår, hvor datterselskabet opfylder betingelserne i stk. 1, kan medregnes i opgørelsen efter 1. pkt. Dette stykke finder kun anvendelse, hvis koncernen i hele perioden har bestemmende indflydelse i datterselskabet, jf. stk. 6.«

13.§ 33, 3. pkt., affattes således:

»Dette gælder dog ikke dog ikke ved opløsning af aktieselskaber efter § 126 a i lov om aktieselskaber, anpartsselskaber efter § 59 i lov om anpartsselskaber eller andre selskaber efter § 20 a i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.«

§ 2

I lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 856 af 8. august 2006, som ændret ved § 1 i lov nr. 1577 af 20. december 2006, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 5 B indsættes:

» § 5 C. Følgende driftsmidler afskrives på en særskilt saldo:

1) Skibe med en bruttotonnage på 20 t eller derover, der anvendes til erhvervsmæssig transport af passagerer eller gods, og som ikke er omfattet af § 5 B.

2) Luftfartøjer og rullende jernbanemateriel.

3) Borerigge, produktionsplatforme og andre anlæg til forundersøgelse, efterforskning, indvinding og raffinering af olie og gas.

4) Faste anlæg til fremstilling af varme og el med en kapacitet på over 1 MW og anlæg til indvinding af vand i almene vandforsyningsanlæg, jf. vandforsyningslovens § 3, stk. 3.

5) Spildevandsanlæg.

Stk. 2. Følgende infrastrukturanlæg afskrives på en særskilt saldo:

1) Anlæg til transport, lagring og distribution m.v. af el, vand, varme, olie, gas og spildevand.

2) Anlæg til transmission af radio-, tv- og telekommunikation.

3) Fast jernbanemateriel.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder ikke for aktiver, i det omfang disse afskrives efter kapitel 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på den del af anlæggene m.v., som udgøres af edb-software og edb-hardware.

Stk. 4. Afskrivning på aktiver omfattet af stk. 1 kan højst udgøre 15 pct. af den afskrivningsberettigede saldoværdi. I indkomstårene 2008 og 2009 er afskrivningssatsen i 1. pkt. 23 pct., i indkomstårene 2010 og 2011 er afskrivningssatsen 21 pct., i indkomstårene 2012 og 2013 er afskrivningssatsen 19 pct. og i indkomstårene 2014 og 2015 er afskrivningssatsen 17 pct. Afskrivning på aktiver omfattet af stk. 2 kan højst udgøre 7 pct. af den afskrivningsberettigede saldoværdi. Reglerne for driftsmidler omfattet af § 5, bortset fra § 5, stk. 4-6, og § 6, finder tilsvarende anvendelse.«

Stk. 5. Stk. 1, nr. 4, finder ikke anvendelse på vindmøller.

2.§ 11, stk. 2, 1. og 2. pkt. , affattes således:

€œAfskrivning kan i anskaffelsesåret beregnes med indtil 25 pct. af anskaffelsessummen for driftsmidler omfattet af § 5, stk. 1, indtil 15 pct. af anskaffelsessummen for driftsmidler og skibe omfattet af § 5 C, stk. 1, og indtil 7 pct. af anskaffelsessummen for infrastrukturanlæg omfattet af § 5 C, stk. 2. § 5 C, stk. 4, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse. For hvert af de følgende indkomstår kan afskrivning beregnes efter 1. pkt. af det beløb, der henstår uafskrevet ved indkomstårets begyndelse.«

3. I § 17, stk. 1, ændres to steder »5 pct.« til: »4 pct.«

4. I § 25, stk. 1, 2. pkt.,og §44 A , stk. 1, 1. pkt. , ændres »5 pct.» til: »4 pct.«

5.§ 28, stk. 3, affattes således:

» Stk. 3. Der kan ikke foretages forskudsafskrivninger på aktiver, som er omfattet af §§ 5 B og 5 C.«

6. I § 40, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:

»Anskaffelsessummen for bevilling, tilladelse eller rettighed til forundersøgelse, efterforskning og indvinding af kulbrinter afskrives dog med lige store årlige beløb over rettighedsperioden.«

7. I § 40 C, stk. 8, 2. pkt., ændres »28 pct.« til: »25 pct.«.

§ 3

I lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1017 af 10. oktober 2006, som ændret ved § 2 i lov nr. 1577 af 20. december 2006, § 1 i lov nr. 1580 af 20. december 2006, § 2 i forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, aktieavancebeskatningsloven, fusionsskatteloven og andre skattelove (Skattefri omstrukturering af selskaber og justering af sambeskatningsregler m.v.) som vedtaget den 12. april 2007 og § 2 i forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, ligningsloven og lov nr. 426 af 6. juni 2005 (Hybride finansieringsinstrumenter, genbeskatning af underskud og selskabers salg af aktier til udstedende selskab m.v.) som vedtaget den 12. april 2007, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »fusionsskattelovens § 12, stk. 3«: », og i tilfælde omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, 4. pkt«.

2. I § 2, stk. 3, nr. 2, indsættes efter »endeligt opløses«: », jf. dog ligningslovens § 16 B, stk. 3, 1. pkt.«

3. I § 8, stk. 2, 5. pkt., og § 17, stk. 2, 4. pkt. , ændres »ligningslovens § 16 B, stk. 3, 2. pkt.« til: »ligningslovens § 16 B, stk. 3, 3. pkt.«.

4. I § 11, stk. 2, 5. pkt., ændres »2,0« til: »1,7«.

5. I § 15, stk. 1, ændres »med mere end to beboelseslejligheder« til: »med flere beboelseslejligheder«.

6. I § 45, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 2-5« til: »stk. 2-6«.

7. I § 45, stk. 2, 1. pkt. og 3. pkt. , ændres »grundbeløbet i personskattelovens § 8 a,« til: »grundbeløbet i personskattelovens § 8 a, stk. 1,«.

8. I § 45, stk. 3, 1. pkt.,affattes således:

»Hvis den skattepligtiges eller dennes ægtefælles aktieindkomst efter nedsættelse med gevinster omfattet af stk. 1 er negativ med et beløb, som overstiger grundbeløbet i personskattelovens § 8 a, stk. 1, ændres det beløb, der beregnes negativ skat af med satsen i personskattelovens § 8 a, stk. 2, 1. pkt., til det negative beløb, aktieindkomsten opgjort efter nedsættelse med gevinster omfattet af stk. 1 overstiger grundbeløbet med efter personskattelovens § 8 a, stk. 1.«

9. I § 45, stk. 4, 1. pkt., ændres »i personskattelovens § 8 a, stk. 2,« til: »i personskattelovens § 8 a, stk. 2, 1. pkt.,«.

10. I § 45 indsættes som stk. 6:

» Stk. 6. Stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse, hvis den skattepligtiges eller dennes ægtefælles aktieindkomst efter medregning af gevinster omfattet af stk. 1 overstiger grundbeløbet i personskattelovens § 8 a, stk. 2, 2. pkt., eller hvis den skattepligtiges eller dennes ægtefælles aktieindkomst efter nedsættelse med gevinster omfattet af stk. 1 er negativ med et beløb, som overstiger grundbeløbet i personskattelovens § 8 a, stk. 2, 2. pkt. Ved overførsel efter 1. pkt. kan der dog maksimalt overføres så stort et beløb, at kapitalindkomsten ikke medregnes i beregningsgrundlaget efter personskattelovens § 7, eller at bundfradraget i personskattelovens § 7 ikke overskrides.«

11. Efter § 45 indsættes:

»Overgangssaldo

§ 45 A. Hvis en person, der den 1. januar 2007 var skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, i et indkomstår har aktieindkomst, der overstiger grundbeløbet i personskattelovens § 8 a, stk. 2, 2. pkt., reguleret efter personskattelovens § 8 a, stk. 7, opgør den skattepligtige en eventuel overgangssaldo efter bestemmelserne i stk. 2-4. Skattepligtige, der er gift, og som er samlevende ved udløbet af et indkomstår, opgør kun en overgangssaldo efter bestemmelserne i stk. 2-4, hvis ægtefællernes samlede aktieindkomst i et indkomstår overstiger to gange grundbeløbet i personskattelovens § 8 a, stk. 2, 2. pkt. reguleret efter personskattelovens § 8 a, stk. 7. Ægtefællerne opgør da hver for sig en overgangssaldo.

Stk. 2. Overgangssaldoen opgøres som summen af det efter stk. 3 opgjorte beløb vedrørende børsnoterede aktier og det efter stk. 4 opgjorte beløb vedrørende unoterede aktier, som den skattepligtige ejede pr. 1. januar 2007. Hvis overgangssaldoen som opgjort efter 1. pkt. ikke overstiger 100.000 kr., sættes den til 0 kr. For skattepligtige, der er gift, sættes overgangssaldoen for hver af ægtefællerne til 0 kr., hvis summen af ægtefællernes overgangssaldi som opgjort efter 1. pkt. ikke overstiger 200.000 kr. En eventuel opgjort overgangssaldo pr. 1. januar 2007 nedskrives med den skattepligtiges positive nettoaktieindkomst efter personskattelovens § 4 a, der erhverves i indkomståret 2007 og efterfølgende indkomstår. For en skattepligtig, der er gift, nedskrives overgangssaldoen endvidere med den anden ægtefælles aktieindkomst, i det omfang der ved beskatningen af den anden ægtefælle er sket overførsel efter personskattelovens § 8 a, stk. 2, 4. pkt. Nedskrivning efter 4. og 5. pkt. foretages ved udløbet af det enkelte indkomstår.

Stk. 3. For børsnoterede aktier, som den skattepligtige ejede pr. 1. januar 2007, opgøres det beløb, der fremkommer ved at fratrække aktiernes anskaffelsessum i aktiernes kursværdi pr. 1. januar 2007. Ved anvendelsen af 1. pkt. medregnes kun aktier, for hvilke opgørelsen giver et positivt beløb. Hvis den skattepligtige ved en afståelse af aktier omfattet af 1. pkt. ville kunne vælge en anden anskaffelsessum efter denne lov end den faktiske anskaffelsessum, lægges den højst mulige anskaffelsessum til grund ved opgørelsen.

Stk. 4. For unoterede aktier, som den skattepligtige ejede pr. 1. januar 2007, opgøres det beløb, der fremkommer ved at fratrække aktiernes anskaffelsessum i den skattepligtiges andel af selskabets regnskabsmæssige egenkapital ved udløbet af regnskabsåret 2006. Ved anvendelsen af 1. pkt. medregnes kun aktier, for hvilke opgørelsen giver et positivt beløb. Hvis den skattepligtige ved en afståelse af aktier omfattet af 1. pkt. ville kunne vælge en anden anskaffelsessum efter denne lov end den faktiske anskaffelsessum, lægges den højst mulige anskaffelsessum til grund ved opgørelsen.

Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-4 finder ikke anvendelse på aktier, der den 1. januar 2007 var omfattet af bestemmelserne i §§ 17-19, § 21, stk. 1, § 22 eller § 44, eller på andele i foreninger, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.«

§ 4

I lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 971 af 22. september 2006, foretages følgende ændringer:

1. I § 13 a, stk. 3, 2. pkt., ændres »20 pct.« til: »22 pct.«

2. § 13 a, stk. 4, 3. pkt., affattes således:

»Passivposten udgør 9 pct. for overskud opsparet i indkomståret 1991, 12 pct. for overskud opsparet i indkomstårene 1992-98, 13,5 pct. for overskud i indkomstårene 1999-2000, 15 pct. for overskud opsparet i indkomstårene 2001-2004, 16,5 pct. for overskud opsparet i indkomstårene 2005-2006 og 18,75 pct. for overskud opsparet i indkomståret 2007 og senere indkomstår.«

3. § 13 a, stk. 5, affattes således:

» Stk. 5. I det omfang en konjunkturudligningskonto overtages efter dødsboskattelovens § 39, stk. 3, beregnes der af indeståendet med tillæg af den hertil svarende konjunkturudligningsskat en passivpost på 12 pct. for indkomstårene 1993-98, en passivpost på 13,5 pct. for indkomstårene 1999-2000, en passivpost på 15 pct. for indkomstårene 2001-2004, en passivpost på 16,5 pct. for indkomstårene 2005-2006 og en passivpost på 18,75 pct. for indkomståret 2007 og senere indkomstår.«

§ 5

I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 908 af 28. august 2006, som ændret ved § 2 i lov nr. 1580 af 20. december 2006, foretages følgende ændringer:

1.§ 16, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»Aktieindkomst, der overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a, stk. 2, 1. pkt., medregnes til den skattepligtige indkomst i mellemperioden med 86 pct. af det overskydende beløb, der ikke overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a, stk. 2, 2. pkt., og med 90 pct. af det overskydende beløb derover.«

2.§ 16, stk. 4, affattes således:

» Stk. 4. Er aktieindkomsten negativ, fradrages 56 pct. af beløb, der ikke overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a, stk. 2, 1. pkt., 86 pct. af beløb, der overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a, stk. 2, 1. pkt., men ikke overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a, stk. 2, 2. pkt., og 90 pct. af beløb, der overstiger sidstnævnte beløbsgrænse, i den skattepligtige indkomst for mellemperioden.«

3. I §§ 17 og 33, ændres »28 pct.« til: »25 pct.«

4.§ 32, stk. 2, 1. pkt. affattes således:

»Hvis bobeskatningsindkomsten overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a, stk. 2, 1. pkt., indgår aktieindkomsten i bobeskatningsindkomsten med 86 pct. af det overskydende beløb, der ikke overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a, stk. 2, 2. pkt., og med 90 pct. af det overskydende beløb derover.«

5.§ 32, stk. 4, affattes således:

» Stk. 4. Hvis bobeskatningsperiodens aktieindkomst er negativ, fradrages 56 pct. af beløb, der ikke overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a, stk. 2, 1. pkt., 86 pct. af beløb, der overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a, stk. 2, 1. pkt., men ikke overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a, stk. 2, 2. pkt., og 90 pct. af beløb, der overstiger sidstnævnte beløbsgrænse, i bobeskatningsindkomsten.«

6. I § 63, stk. 6, ændres »det« til: »de«.

§ 6

I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (Fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 800 af 18. august 2005, som ændret ved § 7 i lov nr. 513 af 7. juni 2006, foretages følgende ændring:

1.§ 12 affattes således:

» § 12. Selskabsskattelovens § 32 finder tilsvarende anvendelse på fonde og foreninger omfattet af § 1. Fonde og foreninger beskattes ikke af indkomsten i datterselskaber, i det omfang indkomsten skal medregnes til et selskabs skattepligtige indkomst efter selskabsskattelovens § 32.«

§ 7

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 105 af 7. februar 2007, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 9, 3. pkt., ændres »ligningslovens § 16 H, stk. 2, 3. og 4. pkt.« til: »ligningslovens § 16 H, stk. 6, 3. og 4. pkt.« og »ligningslovens § 16 H, stk. 2, 2. pkt.« ændres til: »ligningslovens § 16 H, stk. 6, 2. pkt.«

2. I § 33 D, stk. 3, 2. pkt., ændres »20 pct.« til: »22 pct.«

3. § 33 D, stk. 4, 3. pkt., affattes således:

»Passivposten udgør 9 pct. for overskud opsparet i indkomståret 1991, 12 pct. for overskud opsparet i indkomstårene 1992-98, 13,5 pct. for overskud opsparet i indkomstårene 1999-2000, 15 pct. for overskud opsparet i indkomstårene 2001-2004, 16,5 pct. for overskud opsparet i indkomstårene 2005-2006 og 18,75 pct. for overskud opsparet i indkomståret 2007 og senere indkomstår.«

4. § 33 D, stk. 5, affattes således:

» Stk. 5. I det omfang en konjunkturudligningskonto overtages efter § 33 C, stk. 6, beregnes der af indeståendet med tillæg af den hertil svarende konjunkturudligningsskat en passivpost på 12 pct. for indkomstårene 1993-98, en passivpost på 13,5 pct. for indkomstårene 1999-2000, en passivpost på 15 pct. for indkomstårene 2001-2004, en passivpost på 16,5 pct. for indkomstårene 2005-2006 og en passivpost på 18,75 pct. for indkomståret 2007 og senere indkomstår.«

5. I § 65, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »hvori selskabet endeligt opløses«: », jf. dog ligningslovens § 16 A, stk. 1, 4. pkt.«

6. I § 65, stk. 7, ændres »18,48 pct.« to steder til: »16,5 pct.«

7. I § 65, stk. 8, 1. pkt., ændres »18,48 pct.« til: »16,5 pct.«

§ 8

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1061 af 24. oktober 2006, som ændret bl.a. ved § 11 i lov nr. 1587 af 20. december 2006, § 108 i lov nr. 90 af 31. januar 2007, og senest ved § 6 i forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, aktieavancebeskatningsloven, fusionsskatteloven og andre skattelove (Skattefri omstrukturering af selskaber og justering af sambeskatningsregler m.v.) som vedtaget den 12. april 2007 og § 5 i forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, ligningsloven og lov nr. 426 af 6. juni 2005 (Hybride finansieringsinstrumenter, genbeskatning af underskud og selskabers salg af aktier til udstedende selskab m.v.) som vedtaget den 12. april 2007, foretages følgende ændringer:

1. I § 16 A, stk. 1, indsættes som 4. og 5. pkt. :

»Uanset 1. og 2. pkt. henregnes udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, til udbytte, hvis modtageren er et selskab, som er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU/EØS, Færøerne eller Grønland, eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, og som ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der likvideres eller ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, men er koncernforbundet med det selskab, der likvideres, jf. § 2. I kalenderårene 2007 og 2008 udgør ejerandelen nævnt i 4. pkt. 15 pct.«

2. I § 16 B, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »endeligt opløses«: », medmindre det afstående selskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU/EØS, Færøerne eller Grønland, eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, og ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der likvideres, eller ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, men er koncernforbundet med det selskab, der likvideres, jf. § 2. I kalenderårene 2007 og 2008 udgør ejerandelen nævnt i 1. pkt. 15 pct.«

3. § 16 H affattes således:

» § 16 H. Hvis en skattepligtig omfattet af kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, kontrollerer et udenlandsk selskab eller en forening m.v. (selskabet), jf. stk. 6, skal den skattepligtige medregne selskabets CFC-indkomst opgjort efter stk. 7€"10 samt selskabsskattelovens § 32, stk. 5, når indkomsten er positiv. 1. pkt. finder kun anvendelse, hvis selskabet har indgået aftale om skattesats eller beskatningsgrundlag med skattemyndighederne i den stat, hvor det er hjemmehørende, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, eller hvis skattereglerne i den pågældende stat er indrettet efter, hvor den kontrollerende aktionær er hjemmehørende, eller betingelserne nedenfor er til stede:

1) Selskabets samlede udenlandske indkomstskat er mindre end ¾ af skatten beregnet på grundlag af satsen i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, af selskabets samlede skattepligtige indkomst opgjort efter stk. 4 og 5, for det pågældende indkomstår.

2) Selskabets CFC-indkomst, jf. stk. 4 og selskabsskattelovens § 32, stk. 5, for samme periode udgør mere end ½ af selskabets skattepligtige indkomst opgjort efter stk. 4. Ved bedømmelsen ses der bort fra skattepligtig indkomst hidrørende fra selskaber kontrolleret af selskabet, eller som selskabet har væsentlig indflydelse på, hvis selskaberne er hjemmehørende i samme land som selskabet. I stedet inddrages skattepligtig indkomst i de pågældende selskaber forholdsmæssigt efter selskabets direkte eller indirekte ejerandele.

2) Den skattepligtiges aktier, investeringsforeningsbeviser m.v. i selskabet er ikke aktier eller investeringsforeningsbeviser m.v. i investeringsselskaber efter aktieavancebeskatningslovens regler.

Stk. 2. Den skattepligtige kan efter anmodning fritages for beskatning efter stk. 1 for så vidt angår selskaber, som er hjemmehørende i en fremmed stat inden for EU eller EØS, hvis den skattepligtige kan dokumentere, at selskabet reelt er etableret i den pågældende stat og dér udøver reel økonomisk virksomhed vedrørende CFC-indkomsten. Det er en forudsætning for fritagelse, at det er muligt via en dobbeltbeskatningsoverenskomst, bistandsdirektivet eller anden aftale om udveksling af oplysninger at verificere den skattepligtiges dokumentation vedrørende CFC-indkomsten. Den skattepligtige beskattes ikke af indkomsten i udenlandske selskaber som nævnt i stk. 1, i det omfang indkomsten skal medregnes til et selskabs eller en fonds skattepligtige indkomst efter selskabsskattelovens § 31 A eller § 32 eller fondsbeskatningslovens § 12.

Stk. 3. Et selskab eller en forening m.v. anses for at være udenlandsk, hvis det er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Indkomsten i selskabet opgøres efter territorialprincippet, jf. selskabsskattelovens § 8, stk. 2, 1.-3. pkt. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på datterselskabets faste driftssteder, som er beliggende uden for den stat, hvori datterselskabet er hjemmehørende.

Stk. 4. Ved opgørelse af selskabets CFC-indkomst og selskabets samlede skattepligtige indkomst skal skattepligtig fortjeneste og fradragsberettiget tab beregnes på grundlag af de faktiske anskaffelsessummer og det faktiske anskaffelsestidspunkt. Afskrivningsberettigede aktiver anses for erhvervet til den faktiske anskaffelsessum og afskrevet med de samlede udenlandske skattemæssige afskrivninger. Vælger selskabet i et indkomstår med positiv udenlandsk indkomst ikke at nedbringe denne i størst muligt omfang ved udnyttelse af udenlandske afskrivningsmuligheder, eller kan et udenlandsk afskrivningsgrundlag ikke opgøres, anvendes selskabsskattelovens § 31 A, stk. 8. Afskrivninger og andre udgifter, som efter skatteyderens valg efter danske regler kan fradrages i det pågældende indkomstår, skal fradrages, hvis selskabet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter udenlandske regler foretager tilsvarende fradrag i samme indkomstår. Hvis selskabet medregner fortjeneste og tab efter lagerprincippet henholdsvis realisationsprincippet, anvendes tilsvarende princip ved den danske indkomstopgørelse, uanset om der efter danske regler er adgang hertil. Hvis selskabet ved indkomstopgørelsen efter udenlandske regler er indtrådt i et indskydende selskabs anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter, indtrædes også i anskaffelsessummerne og anskaffelsestidspunkterne ved den danske indkomstopgørelse. Sker der en overdragelse til et andet selskab, hvor det modtagende selskab efter udenlandske regler indtræder i selskabets anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter, og den skattepligtige efter overdragelsen kontrollerer det modtagende selskab, medregnes fortjeneste og tab ikke ved den danske indkomstopgørelse.

Stk. 5. Ved opgørelsen af selskabets samlede skattepligtige indkomst medregnes underskud for indkomstår før opnåelse af kontrol eller for indkomstår uden beskatning efter stk. 1, i det omfang selskabet ved opgørelsen af den udenlandske indkomst medregner underskud, og underskud kan medregnes efter danske regler. Andre underskud medregnes efter danske regler. Overførsel af underskud fra andre selskaber som led i sambeskatning efter udenlandske regler foretages tilsvarende ved den danske indkomstopgørelse, dog højst med et beløb svarende til det underskud, der kan opgøres efter danske regler. Fradrag for koncernbidrag efter udenlandske regler foretages tilsvarende ved den danske indkomstopgørelse. Fradraget kan dog ikke overstige det underskud, der kan opgøres efter danske regler. Koncernbidrag, der er skattepligtige efter udenlandske regler, medregnes altid ved den danske indkomstopgørelse. Underskud i selskabet kan alene fremføres til fradrag i indkomst optjent af samme selskab.

Stk. 6. Stk. 1 finder anvendelse, hvis den skattepligtige i fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond eller trust stiftet af den skattepligtige eller dennes nærtstående eller fonde eller trusts stiftet af disse kontrollerer et udenlandsk selskab som nævnt i stk. 1. Den skattepligtige anses for at kontrollere et selskab, hvis vedkommende direkte eller indirekte eller i fællesskab med nærtstående ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i selskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i selskabet. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af selskabsdeltagere, med hvem den skattepligtige har en aftale om udøvelse af kontrol, eller som indehaves af et selskab eller en forening m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, 2. pkt. (transparent enhed), hvori den skattepligtige deltager, medregnes ved opgørelsen i 2. pkt.

Stk. 7. Ved den skattepligtiges indkomstopgørelse medregnes den del af selskabets CFC-indkomst, der svarer til den gennemsnitlige andel af selskabets samlede aktiekapital, som den skattepligtige har ejet i indkomståret. Der medregnes dog kun indkomst optjent af selskabet i den del af den skattepligtiges indkomstår, hvor den skattepligtige har kontrol over datterselskabet.

Stk. 8. Ved afståelse af selskabets aktiver og passiver, der er erhvervet eller oparbejdet, før den skattepligtige fik kontrol over selskabet, skal handelsværdien på det tidspunkt, hvor den skattepligtige fik kontrol over selskabet, anvendes i stedet for anskaffelsessummen. Selskabsskattelovens § 4 A, stk. 1, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Dette gælder kun, hvis fortjeneste og tab på de pågældende aktiver og passiver ikke i forvejen medregnes ved den danske indkomstopgørelse. Når selskabet opfylder betingelserne i stk. 1 uden at have opfyldt dem i det forudgående indkomstår, anses aktiverne for afskrevet med de udenlandske skattemæssige afskrivninger i de forudgående indkomstår, dog finder stk. 4, 3. pkt., tilsvarende anvendelse. Genvundne afskrivninger kan højst udgøre det beløb, hvormed summen af afskrivninger foretaget i år under beskatning efter denne bestemmelse overstiger det faktiske værditab efter det tidspunkt, hvor den skattepligtige fik kontrol over selskabet. Sker der en overdragelse til et andet selskab, hvor det modtagende selskab efter udenlandske regler indtræder i selskabets anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter, og den skattepligtige efter overdragelsen fortsat kontrollerer det modtagende selskab med samme direkte eller indirekte ejerandel, medregnes fortjeneste og tab ikke ved den danske indkomstopgørelse.

Stk. 9. Ved den skattepligtiges indkomstopgørelse medregnes den del af selskabets fremførte underskud, som svarer til, hvad CFC-indkomsten efter stk. 1, nr. 2, udgør af den samlede skattepligtige indkomst. Den øvrige del af underskuddet bortfalder. Tilsvarende gælder underskud, der er overført fra andre selskaber som led i en sambeskatning eller andet regelsæt, hvorved underskud kan overføres. Selskabets fremførte og overførte underskud kan dog højst medregnes med et beløb svarende til underskuddet opgjort efter danske regler.

Stk. 10. CFC-indkomsten efter stk. 7-9 kan ikke overstige den skattepligtiges andel af selskabets samlede skattepligtige indkomst efter stk. 4 og 5.

Stk. 11. Selskabsskattelovens § 32, stk. 10, finder tilsvarende anvendelse på skattepligtige omfattet af stk. 1. Ved bedømmelsen af, om den skattepligtige skal medregne selskabets indkomst, medregnes tillige den udenlandske skat, som efter udenlandske regler ville være pålignet selskabet i anledning af indkomsten.

Stk. 12. Selskabsskattelovens § 32, stk. 11, finder tilsvarende anvendelse på skattepligtige omfattet af stk. 1, dog gives der kun nedslag for udenlandske skatter med den del af årets samlede skatter, der svarer til forholdet mellem indkomsten opgjort efter stk. 7-9 og selskabets samlede skattepligtige indkomst opgjort efter stk. 4-5.

Stk. 13. For skattepligtige omfattet af stk. 1 medregnes udbytte fra selskaber m.v. omfattet af stk. 1 ikke til den skattepligtige indkomst, i det omfang udbyttet ikke overstiger den danske skat, som den skattepligtige skal betale af indkomsten i selskabet.

Stk. 14. Har den skattepligtige for et indkomstår betalt dansk CFC-skat efter denne bestemmelse, kan CFC-skatten udbetales kontant i et senere indkomstår, i det omfang summen af udenlandske betalte skatter af indkomst omfattet af stk. 1, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 11, og den faktisk betalte danske CFC-skat som følge af denne bestemmelse overstiger summen af den danske skat af indkomst efter stk. 1, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 5, for de pågældende og mellemliggende år. I det omfang den skattepligtige har modtaget udbytter, som ikke er medregnet til den skattepligtige indkomst som følge af stk. 4, medregnes den kontante udbetaling til den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor CFC-skatten tilbagebetales.«

§ 9

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 19. september 2006, som ændret ved § 4 i lov nr. 1577 af 20. december 2006, § 109 i lov nr. 90 af 31. januar 2007 og § 8 i forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, aktieavancebeskatningsloven, fusionsskatteloven og andre skattelove (Skattefri omstrukturering af selskaber og justering af sambeskatningsregler m.v.) som vedtaget af Folketinget den 12. april 2007, foretages følgende ændringer:

1. I § 8 a, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:

»Skat af aktieindkomst, der overstiger et grundbeløb på 58.050 kr., beregnes med 45 pct. 2. pkt. finder dog ikke anvendelse, i det omfang aktieindkomsten kan rummes i positiv overgangssaldo opgjort i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 45 A. Hvis en gift persons aktieindkomst ikke kan rummes i vedkommende ægtefælles egen overgangssaldo, finder 2. pkt. ikke anvendelse, i det omfang det overskydende beløb kan rummes i den anden ægtefælles eventuelle overgangssaldo. Ved anvendelsen af 4. pkt. skal den anden ægtefælles overgangssaldo først nedskrives med vedkommendes egen aktieindkomst i det pågældende indkomstår. 4. pkt. finder kun anvendelse, hvis ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.«

2. I § 8 a, stk. 2, 2. pkt., der bliver 7. pkt., ændres »grundbeløbet« til: »grundbeløbene«.

3. I § 8 a, stk. 4, ændres »det« til: »de«.

4. I § 8 a, stk. 5, ændres » den i stk. 2 nævnte skatteprocent af beløb, der overstiger grundbeløbet« til: » de i stk. 2 nævnte skatteprocenter af beløb, der overstiger grundbeløbene«.

5. I § 8 a, stk. 6, 3. pkt., ændres »dobbelt« til: »dobbelte«.

6. I § 8 a, stk. 6, 4. pkt., ændres »det dobbelte« til: »de dobbelte«.

§ 10

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelsen nr. 1126 af 24. november 2005, som ændret ved lov nr. 308 af 19. april 2006 og ved § 2 i lov nr. 1582 af 20. december 2006 og senest ved § 10 i forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, aktieavancebeskatningsloven, fusionsskatteloven og andre skattelove (Skattefri omstrukturering af selskaber og justering af sambeskatningsregler m.v.), som vedtaget af Folketinget den 12. april 2007, foretages følgende ændring:

1. I § 3 B, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 16 H, stk. 2,« til: »§ 16 H, stk. 6,«

§ 11

I lov om beskatning af rederivirksomhed (Tonnageskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 834 af 29. august 2005, som ændret ved § 11 i forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, aktieavancebeskatningsloven, fusionsskatteloven og andre skattelove (Skattefri omstrukturering af selskaber og justering af sambeskatningsregler m.v.) som vedtaget af Folketinget den 12. april 2007, foretages følgende ændringer:

1.§ 12, stk. 1, affattes således:

»Nettofinansudgifter efter eventuel fradragsbeskæring i selskabskastelovens § 11 B og nettofinansindtægter beskattes efter skattelovgivningens almindelige regler.«

2.§ 14 ophæves.

3. I § 15, stk. 1, nr. 1, ændres »7 kr.« til: »7,8 kr.«

4. I § 15, stk. 1, nr. 2 , ændres »5 kr.« til: »5,6 kr.«

5. I § 15, stk. 1, nr. 3 , ændres »3 kr.« til: »3,35 kr.«

6. I § 15, stk. 1, nr. 4 , ændres »2 kr.« til: »2,2 kr.«

§ 12

I lov om skattefri virksomhedsomdannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 976 af 25. september 2006, som ændret ved § 13 i forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, aktieavancebeskatningsloven, fusionsskatteloven og andre skattelove (Skattefri omstrukturering af selskaber og justering af sambeskatningsregler m.v.) som vedtaget af Folketinget den 12. april 2007, foretages følgende ændring:

1. I § 5, 2. pkt., ændres »udenlandsk selskab« til: »datterselskab«.

§ 13

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 925 af 4. september 2006, som ændret ved § 4 i lov nr. 1580 af 20. december 2006, foretages følgende ændring:

1. I § 10, stk. 2, 1. pkt., ændres »28 pct.« til: »25 pct.«

§ 14

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2007. Skatteministeren fastsætter dog ikrafttrædelsestidspunktet for afskrivningslovens § 5 C, stk. 5, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, og § 11, nr. 1 og 2.

Stk. 2. § 1, nr. 1-4 og 12, § 6, § 7, nr. 1, § 8, nr. 3, § 10 og § 12 har virkning for CFC-indkomst fra og med den 1. juli 2007. Skatteansættelser foretaget for indkomståret 1996 eller senere indkomstår i henhold til de hidtidige affattelser af selskabsskattelovens § 32, fondsbeskatningslovens § 12 og ligningslovens § 16 H kan for så vidt angår selskaber, der i det pågældende indkomstår var hjemmehørende i en fremmed stat inden for EU og EØS, genoptages efter anmodning fra den skattepligtige. Den skattepligtige skal kunne dokumentere, at selskabet reelt var etableret i den pågældende stat og dér udøvede reel økonomisk virksomhed vedrørende CFC-indkomsten. Det er en forudsætning for genoptagelse, at det er muligt via en dobbeltbeskatningsoverenskomst, bistandsdirektivet eller anden aftale om udveksling af oplysninger at verificere den skattepligtiges dokumentation vedrørende CFC-indkomsten. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse, idet fristen dog først regnes fra lovens ikrafttræden. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. § 1, nr. 5, og § 11, nr. 1 og 2, har virkning for nettofinansieringsudgifter, der vedrører perioden fra og med den 1. juli 2007. For indkomståret 2007 beregnes beløbsgrænsen i selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, og § 11 C, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, i forhold til, hvor stor en del perioden fra 1. juli 2007 til udløbet af indkomståret udgør af et kalenderår.

Stk. 4. § 1, nr. 6-7 og 10, og § 7, nr. 6-7, har virkning for udbytte, der udloddes den 1. juli 2007 eller senere.

Stk. 5. § 1, nr. 8, 11 og 13, § 2, nr. 1-6, § 3, nr. 4-11, § 5, nr. 1-2 og 4-6 og § 9 har virkning for indkomståret 2008 og senere indkomstår. Afskrivningssaldi efter afskrivningslovens § 5 ved begyndelsen af indkomståret 2008 fordeles forholdsmæssigt på saldiene efter afskrivningslovens § 5 og § 5 C, stk. 1 og 2, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, efter den regnskabsmæssige værdi af aktiverne ved begyndelsen af indkomståret. Afskrivninger efter afskrivningslovens § 40, stk. 2, 2.pkt., som affattet ved denne lovs § 2, nr. 6, på bevillinger, tilladelser eller rettigheder erhvervet inden indkomståret 2008 foretages på den uafskrevne del af anskaffelsessummen med lige store beløb over den resterende del af rettighedsperioden.

Stk. 6. § 1, nr. 9, § 2, nr. 7, § 3, nr. 4, § 4, § 5, nr. 3, § 7, nr. 2-4, § 11, nr. 3, og § 13 har virkning for indkomståret 2007 og senere indkomstår.

Stk. 7. § 3, nr. 1-3, § 7, nr. 5, og § 8, nr. 1-2, har virkning for aktier, der sælges, og likvidationsprovenu, der udloddes, den 1. juli 2007 eller senere.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets baggrund

Regeringen og Dansk Folkeparti indgik den 2. april 2007 en aftale om »Indgreb mod skattespekulation« med følgende indhold:

»Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået en aftale på baggrund af det af regeringen fremlagte forslag vedrørende kapitalfonde og CFC-regler, hvor der tages højde for høringssvarene €" samtidig med at målet om at stoppe aggressiv skatteplanlægning fastholdes.

Formålet med forslaget er at tilpasse reglerne for selskabsbeskatning med henblik på at gøre dem robuste og konkurrencedygtige også i de kommende år. Det styrker grundlaget for vækst og beskæftigelse og dermed for det danske velfærdssamfund.

Selskabsskattegrundlaget er aktuelt og særligt fremover under pres fra flere sider. Danske selskaber etablerer datterselskaber i udlandet og placerer renteudgifter i Danmark uden at placere tilsvarende indtægter i Danmark. De gældende regler har indtil en EU-dom i september 2006 udgjort et værn mod denne trafik for så vidt angår finansiel indkomst, men problemet gælder i realiteten alle opkøb i udlandet.

Udenlandske selskaber (særligt kapitalfonde) køber op i Danmark, placerer omkostningerne i Danmark og placerer indtægterne i udlandet. Der har ikke hidtil været noget effektivt værn mod denne trafik, da den ikke bliver fanget af de gældende tynd kapitaliseringsregler.

Desuden er der en helt generel ubalance i den gældende selskabsbeskatning, hvor danske og udenlandske selskaber anvender afskrivningsregler og finansieringsstrukturer til at nedbringe indtægterne i Danmark og forøge udgifterne i Danmark.

De helt grundlæggende årsager til denne trafik er selskabsskattesatsen og dermed størrelsen af rentefradraget og muligheden for skattefrit udbytte af datterselskabsaktier.

Aftalen vil samlet set forhindre disse mekanismer. Indførelse af nye generelle værnsregler, beskæringen af rentefradrag og stramningen af visse særligt gunstige afskrivningsregler samt lavere selskabsskattesatser skal understøtte dette formål.

Aftalens førsteårsvirkning vil give et samlet provenu efter direkte afledte skatteindtægter på mindst 2 mia. kr. svarende til skatteprovenuet ved kapitalfondes skattespekulation hidtil. Det økonomiske råderum er genoprettet og skattestoppet overholdt. Aftalen fører til en mere ligelig fordeling af selskabsskatten.«

1.1 Baggrund for aftalen

Siden midten af 1980€™erne er den formelle danske selskabsskattesats gradvist nedsat fra 50 pct. til 28 pct. Satsnedsættelserne har fulgtes med udvidelser af selskabsskattebasen, således at den samlede selskabsbeskatning er fastholdt med de nye lavere satser. Alle EU-lande har sænket satserne for at undgå et uholdbart pres. Skattegrundlagene er ligeledes blevet forstærket.

Den seneste udvikling på skatteområdet i EU viser, at der atter er behov for at tilpasse den danske selskabsbeskatning for at sikre en robust og konkurrencedygtig selskabsbeskatning også i de kommende år.

Regeringens analyser viser, at det er nødvendigt med et kraftigt indgreb. Mindre justeringer vil således være utilstrækkelige til at forhindre en gradvis udhuling af selskabsskatterne. De vil heller ikke hindre en meget skæv fordeling, hvor et voksende antal virksomheder kan selvbetjene sig til lav eller ingen skat, mens en anden gruppe betaler en høj skat. Det skyldes såvel den såkaldte CFC-dom som fremkomsten af kapitalfondskonstruktioner.

EF-domstolen afgav den 12. september 2006 dom i den såkaldte Cadbury Schweppes-sag. Dommen betyder, at det ikke er muligt at opretholde de gældende CFC-regler indenfor EU/EØS, medmindre der er tale om kunstige arrangementer.

Hvis der ikke gribes ind, betyder det, at internationale koncerner for fremtiden kan placere deres overskydende kapital i et lavskatteland og gennem udlån herfra finansiere aktiviteter i andre af koncernens selskaber i højskattelande. Herved opnår koncernen, at renter beskattes i lavskattelandet, mens renteudgifterne reducerer skattebetalingen i selskaberne i højskattelandene.

Regeringen finder ikke, at en sådan situation kan accepteres. Regeringen finder det derfor nødvendigt, at opretholde og justere CFC-reglerne, så de fortsat kan håndhæves også indenfor EU/EØS og i overensstemmelse med EU-retten.

Sideløbende med overvejelser om de nødvendige konsekvenser af CFC-dommen har analyser i Skatteministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet imidlertid afdækket, at de hidtidige regler uanset dommen er utilstrækkelige. Økonomi- og Erhvervsministeriet offentliggjorde den 14. november 2006 en analyse af kapitalfonde i Danmark. En af konklusionerne var, at gældsætningen stiger og den effektive skattebetaling i de opkøbte virksomheder falder.

Samtidig er SKAT ved at gennemgå en række selskaber, der for nylig er overtaget af kapitalfonde. Kontrolindsatsen er ikke afsluttet, men det er allerede nu muligt at danne sig et billede af situationen.

De seneste eksempler på virksomhedsovertagelser viser, at selv selskaber, der indtil for nylig har været blandt de største selskabsskattebetalere i Danmark, på kort tid har været i stand til at fjerne den danske selskabsskattebetaling helt. Skatteministeriets analyser viser således, at en række kapitalfonde foretager skatteplanlægning med en hidtil uset aggressivitet og i praksis ikke betaler dansk selskabsskat.

De 7 koncerner, som pt. undersøges, betalte året før kapitalfondenes overtagelse i alt ca. 2,4 mia. kr. i skat. I overtagelsesåret faldt den samlede skattebetaling til ca. 0,4 mia. kr. Der kan i øvrigt henvises til notatet om »Status på SKATs kontrolindsats vedrørende kapitalfondes overtagelse af 7 danske koncerner« offentliggjort på www.skm.dk den 20. marts 2007.

CFC-reglerne skulle værne imod koncernintern udflytning af selskabskapital til lavskattelande. Reglerne har imidlertid alene effekt, hvor der er tale om et dansk moderselskab, der flytter kapitalen til et udenlandsk datterselskab.

Problemstillingen er dog akkurat den samme, hvor det er et dansk datterselskab, der tømmes for kapital af sit udenlandske moderselskab. I begge tilfælde er der tale om, at danske selskaber tømmes for kapital ved hjælp af en meget høj belåningsgrad. Resultatet er, at det danske selskabsskattegrundlag forsvinder.

Hertil kommer, at der med kapitalfondenes fremkomst er set transaktioner, hvor der så at sige til lejligheden skabes et udenlandsk moderselskab, hvortil det danske selskabs overskydende kapital overføres med tab af dansk skatteprovenu til følge.

Regeringens analyser peger på, at uden et indgreb må der over en årrække forventes et provenutab, der vokser med omkring 2 mia. kr. om året. I løbet af en årrække vil omfanget vokse til 15 mia. kr. i tabt selskabsskatteprovenu. Det vil gå lidt hurtigere, hvis der ikke er CFC-regler, mens udflytningen via kapitalfondskonstruktioner formodes at tage lidt længere tid.

Regeringen finder, at det ikke er en holdbar situation, at sådanne selskaber via ændrede finansieringsstrukturer er i stand til at selvbetjene sig til ikke at betale dansk skat, og at disse selskaber tilmed får en konkurrencefordel i forhold til danske selskaber, der på grund af de justerede CFC-regler helt tilsigtet er afskåret fra at engagere sig i lignende finansieringsmodeller.

CFC-reglerne begrænser danske selskabers mulighed for at opnå lav skat ved overførsel af kapital til udlandet. Indgrebet med begrænsning af rentefradragsret for store tyndt kapitaliserede selskaber vil styrke dansk ejede selskabers konkurrencevilkår i forhold til kapitalfondsejede selskaber.

Det er derfor regeringens opfattelse, at en genopretning af CFC-reglerne efter EF-domstolens afgørelse skal finde sted på en måde, der sikrer, at reglerne fremover udgør et effektivt værn imod den udflytning af kapital til lavskattelande, som i sin tid var grunden til reglernes indførelse €" uanset hvordan transaktionerne i øvrigt udformes.

Det er regeringens vurdering, at den eneste effektive måde at opbygge dette værn på, er gennem en kombination af nye justerede CFC-regler, en væsentlig reduktion af selskabsskattesatsen og en begrænsning af fradragsretten for visse større nettofinansieringsudgifter. Regeringen foreslår derfor, at selskabsskattesatsen nedsættes til 25 pct. og at værdien af de marginale nettofinansieringsudgifter for meget tyndt kapitaliserede selskaber helt bortfalder.

Opretholdelsen af CFC-reglerne, indførelsen af regler for begrænsning af fradragsretten for nettofinansieringsudgifter og lavere selskabsskattesats vurderes at ville kunne fastholde det danske skatteprovenu. Begrænsningen af værdien af nettofinansieringsudgifter vil desuden give et merprovenu, der kan bidrage til at finansiere nedsættelsen af selskabsskattesatsen. Nedsættelsen af selskabsskattesatsen er både til gavn for de selskaber, der faktisk betaler skat i Danmark og dermed bidrager til finansieringen af velfærdssamfundet, og et væsentligt led i beskyttelsen af selskabsskattegrundlaget. Samtidig giver satsnedsættelsen en vis kompensation for de virksomheder, der af reelle driftsøkonomiske årsager bliver ramt af den lavere fradragsret for nettofinansieringsudgifter. Fradragsbeskæringen gælder kun for selskaber, hvorfor personligt ejede virksomheder og virksomheder i virksomhedsskatteordningen ikke berøres af fradragsbeskæringsreglerne.

Hvis ikke stramningerne af rentefradrag mv. bliver ledsaget af en mærkbar skattenedsættelse, vil det ikke være attraktivt at investere i Danmark. Det vil gå ud over konkurrenceevnen og mindske jobskabelsen i dansk erhvervsliv - til skade for lønmodtagerne.

En nedsættelse af selskabsskattesatsen har flere positive effekter og er derfor til fordel for alle forudsat, at der kan findes en fornuftig finansiering. Med stramningerne af rentefradragsretten, der sigter på at undgå provenutab som følge af aggressiv skatteplanlægning, er der delvist tilvejebragt en sådan finansiering.

For at kunne opnå den nødvendige effekt på tilskyndelsen til at beholde selskabsskattegrundlag i Danmark er det imidlertid nødvendigt med en relativt stor nedsættelse af selskabsskattesatsen. For at kunne finansiere den fulde lempelse finder regeringen det derfor nødvendigt at stramme reglerne for afskrivninger af bygninger og driftsaktiver med særligt lange levetider.

Med selskabsskattelettelsen sikres, at den samlede omlægning er neutral i forhold til de offentlige finanser og i overensstemmelse med skattestoppet. Ifølge skattestoppet kan Danmark, hvis vi bliver nødt til at sænke en skat eller afgift som følge af EU-beslutninger, kompensere mindreprovenuet gennem forhøjelser af andre skatter eller afgifter. Det forudsættes, at en sådan omlægning er provenuneutral.

Det skatteprovenu på omkring 2 mia. kr., som kapitalfondene allerede har hentet ud af landet, tages desuden tilbage, som resultat af den samlede omlægning.

Den lavere selskabsskattesats understøtter samtidig værnsregler som CFC-reglerne, reglerne om tynd kapitalisering og reglerne om transfer pricing. Dermed er den lavere selskabsbeskatning i sig selv et vigtigt element i opretholdelsen af en robust dansk selskabsbeskatning.

Den øgede globalisering øger antallet af selskaber, der opererer internationalt, og den internationale handel mellem koncernforbundne selskaber. Transferpriser og finansieringsstrukturer afhænger i høj grad af den formelle selskabsskattesats. En lavere selskabsskattesats vil derfor lette presset på den danske selskabsskattebase.

Regeringen ønsker også, at Danmark skal fremstå som et konkurrencedygtigt alternativ, når såvel danske som udenlandske selskaber skal vælge at foretage deres investeringer.

En nedsættelse af selskabsskattesatsen betyder, at afkastet ved at investere i Danmark bliver større. Det øger tilskyndelsen til at investere i Danmark. Når Danmark tiltrækker flere investeringer, bliver vi mere produktive og kan dermed opnå højere lønninger, uden at det skader konkurrenceevnen. I sidste ende vil flere investeringer være til gavn for alle €" både lønmodtagere og andre.

Uden en selskabsskattenedsættelse ville et robust selskabsskattegrundlag kræve en yderligere markant beskæring af rentefradragene. Så kraftig en asymmetri ville skabe risiko for en ny form for skattetænkning i omplacering af renter med andre udgifter. Samtidig ville selskabernes skattetryk øges betydeligt.

Regeringens samlede forslag sikrer, at selskabsskatten fremover bliver mere robust. Beskatningen strammes og mulighederne reduceres for selskaber, der engagerer sig i aggressiv skatteplanlægning. Reduktionen af selskabsskattesatsen og fradragsværdien af finansieringsudgifterne letter finansiering via egenkapital mærkbart og dæmper tilskyndelsen til at placere udgifter i Danmark og indtægter i lavskattelande. Samtidig vil Danmark være bedre rustet i kampen om investeringerne i fremtidens virksomheder.

Selskaber, der ikke er kapitalfondsejede

Lovforslaget gør op med den ubalance, der består i, at danske selskaber hidtil har haft fuld rentefradragsret for finansieringsudgifter, der er medgået til finansiering af skattefrie aktiviteter, f.eks. aktiviteter i udlandet, hvis afkast ikke er skattepligtigt i Danmark.

Der er således tale om en generel ubalance, der på sigt vil udhule selskabsskatteprovenuet, hvis ikke regelsættet ændres. En ubalance, som er blevet særligt markant med kapitalfondenes meget aggressive skatteplanlægning.

Indgrebet er gjort afbalanceret ved at indeholde såvel lempende, som skærpende elementer, der samlet tjener til at gøre den danske selskabsbeskatning robust.

Begrænsningen i fradragsretten for nettofinansieringsudgifter, som sikrer, at der ikke via det danske skattesystem finansieres indkomster, der ikke er skattepligtige her, opvejes for langt hovedparten af selskaberne af selskabsskattelettelsen. Hertil kommer, at selskabsskattelettelsen i sig selv gør det mere attraktivt for danske virksomheder at investere, og for udenlandske virksomheder at investere i Danmark.

Selskabsskattelettelsen er til særlig gavn for selskaber med stor indtjening og for selskaber med nettofinansieringsindtægter. Dette er bl.a. situationen for den finansielle sektor. Denne sektor er imidlertid også karakteriseret ved en meget høj andel af den samlede selskabsskattebetaling, ligesom denne sektor ret enkelt vil kunne selvbetjene sig til ganske betydelige skattefordele, såfremt det danske beskatningsniveau ikke måtte være konkurrencedygtigt.

Selskaber med store nettofinansieringsudgifter og afskrivningsberettigede bygninger m.v. kan uanset selskabsskattelettelsen opleve stigende skat. Dette vil især kunne være tilfældet for virksomheder, der har investeret i andre selskaber for lånte midler. Men når disse investeringer finder sted i udlandet, er der netop tale om, at de danske renteudgifter, der medvirker til at begrænse selskabets danske skattepligtige indkomst, ikke modsvares af indtægter fra datterselskabet, der kommer til beskatning i Danmark. Såfremt driftsaktiviteterne i udlandet finansieres med lån dér, vil renteudgifterne kunne fratrækkes i det udenlandske selskabs indkomst.

Det er regeringens mål at fremme mulighederne for at starte egen virksomhed. Derfor er indgrebet også beregnet til at friholde de mindre selskaber for beskæring af fradrag for nettofinansieringsudgifter. Iværksættere og nystartede virksomheder vil, ligesom de fleste andre, nyde godt af, at selskabsskattesatsen sænkes. Nedsættelsen vil specielt øge muligheden og vilkårene for selvfinansiering. Forslaget vil derfor i langt de fleste situationer øge tilskyndelsen til iværksætteri.

Iværksættere og nystartede virksomheder vil kun i yderste sjældne tilfælde have nettofinansieringsudgifter ud over 20 mio. kr. En nettofinansieringsudgift på 20 mio. kr. svarer ved en rente på 6,5 pct. til en nettogæld på over 300 mio. kr. Begrænsningerne i værdien af rentefradrag vil også derfor kun i ganske få tilfælde være et reelt problem.

Der gives straksfradrag for forsknings- og udviklingsomkostninger, f.eks. lønomkostningerne til forskerne. Såfremt disse omkostninger i en forskningstung periode overskygger indtægterne, vil selskabet derfor få skattemæssige underskud, der uændret kan fremføres til modregning i senere års overskud.

Det skønnes, at antallet af selskaber, der potentielt kan blive påvirket af beskæringen af rentefradraget, er under 1.000.

2. Lovforslagets indhold

Lovforslaget består af 6 elementer:

1) Selskabsskatten (og virksomhedsskatten) sænkes til 25 pct.

2) CFC-reglerne justeres som følge af EF-domstolens dom i Cadbury Schweppes-sagen. CFC-reglerne for selskaber og fonde udvides til at omfatte alle finansielle datterselskaber, uanset om datterselskabet er dansk eller udenlandsk.

CFC-reglerne for personer justeres, således at de ikke finder anvendelse, hvis det finansielle selskab udøver ægte økonomisk aktivitet i et EU-land eller et EØS-land.

3) Der indføres et loft over de finansieringsudgifter m.v., der kan fradrages. Renteloftet udformes som en variant af tynd kapitaliseringsregler, der fjerner fradrag for gæld, som overstiger den skattemæssige værdi af aktiverne. Til forskel fra de gældende regler om tynd kapitalisering vil rentebeskæringen omfatte al gæld €" også til uafhængige långivere €" , aktivernes værdi opgøres på grundlag af skattemæssige værdier og aktier medregnes ikke bortset fra 20 pct. af anskaffelsessummen for aktier i udenlandske koncernselskaber. Der fastsættes en standardrente på pt. 6,5 pct. (fastsættes årligt).

Desuden indføres en regel om, at den skattepligtige indkomst før rentefradrag (EBIT) højst kan nedbringes med 80 pct. som følge af nettofinansieringsudgifter efter begrænsning ifølge renteloftet.

Disse begrænsninger finder først anvendelse, når koncernens nettofinansieringsudgifter overstiger 20 mio. kr.

4) Afskrivningsreglerne strammes bl.a. for bygninger og driftsmidler med speciel lang levetid.

5) Beskatningen af aktieindkomst justeres som følge af nedsættelsen af selskabsskatten.

6) Der foretages justeringer af selskabsbeskatningen af udbytter.

2.1. Selskabsskattesatsen og (virksomhedsskatten) sænkes til 25 pct.

Det foreslås, at selskabsskattesatsen nedsættes fra 28 pct. til 25 pct. Det foreslås endvidere, at skattesatsen i virksomhedsskatteordningen ligeledes nedsættes til 25 pct.

Siden midten af 1980€™erne er den formelle selskabsskattesats gradvist nedsat fra 50 pct. til 28 pct. Den nuværende sats på 28 pct. blev indført med virkning fra indkomståret 2005 i lov nr. 426 af 6. juni 2005. I forbindelse med nedsættelserne er der sket udvidelser af selskabsskattebasen. Den samlede selskabsbeskatning er fastholdt trods nedsættelserne.

En tilsvarende udvikling er set i de andre EU-lande.

Regeringen ønsker, at Danmark skal fremstå som et konkurrencedygtigt alternativ, når såvel danske som udenlandske selskaber skal vælge at foretage deres investeringer.

En nedsættelse af selskabsskattesatsen til 25 pct. vil effektivt forbedre tilskyndelsen til, at internationale koncerner øger investeringerne i Danmark og placerer selskabsskattegrundlag i Danmark. En nedsættelse af selskabsskattesatsen betyder, at afkastet ved at investere i Danmark bliver større. Når Danmark tiltrækker flere investeringer, bliver dansk arbejdskraft mere produktiv og kan opnå højere lønninger, uden at det skader konkurrenceevnen. I sidste ende vil flere investeringer være til gavn for alle €" både lønmodtagere og andre.

Den lavere selskabsskattesats understøtter samtidig de forskellige værnsregler, som findes i selskabslovgivningen. Eksempelvis understøttes CFC-reglerne, reglerne om tynd kapitalisering og reglerne om transfer pricing. Den lavere selskabsbeskatning er således i sig selv et vigtigt element i opretholdelsen af en robust dansk selskabsbeskatning.

Globaliseringen øger antallet af internationale transaktioner mellem koncernforbundne selskaber. Interne afregningspriser og finansieringsstrukturer afhænger i høj grad af den formelle selskabsskattesats. Presset på det danske selskabsskattegrundlag lettes dermed med en lavere selskabsskattesats.

2.2. CFC-reglerne

Gældende regler

I selskabsskattelovens § 32 findes en værnsregel, hvorefter danske moderselskaber skal medregne overskud, der er optjent af et datterselskab i et lavskatteland. Reglerne skal modvirke, at koncernen flytter sine mobile indkomster fra Danmark til lande med væsentligt lavere selskabsskat €" og dermed udhuler selskabsskattegrundlaget i Danmark. Tilsvarende regler findes i en lang række andre EU-lande. Disse regler kaldes normalt CFC-regler, dvs. regler om beskatning af C ontrolled F oreign C ompanies (kontrollerede udenlandske selskaber).

De danske CFC-regler finder tillige anvendelse for fysiske personer (ligningslovens § 16 H) og fonde (fondsbeskatningslovens § 12). Endvidere finder reglerne tilsvarende anvendelse på danske selskaber med faste driftssteder i udlandet, når koncernen har fravalgt international sambeskatning (selskabsskattelovens § 8, stk. 2).

Reglerne blev indført ved lov nr. 312 af 17. maj 1995. Baggrunden for reglerne var ifølge bemærkningerne,

»at kapitalens fri bevægelighed på globalt plan giver koncerner muligheder for at samle finansielle aktiviteter i datterselskaber i skattelylande, og derved udhule det danske beskatningsgrundlag.

Den foreslåede beskatningsform, der internationalt betegnes som CFC-beskatning (controlled foreign company), anvendes i en række lande med henblik på at sikre beskatningsgrundlaget i relation til finansielle aktiviteter. Beskatningsformen er således indført i bl.a. England, Tyskland, Frankrig og USA, ligesom de øvrige nordiske lande har taget initiativer i sådan henseende.«

Reglerne er ændret og udvidet flere gange siden. Seneste justering er sket ved lov nr. 308 af 19. april 2006.

CFC-reglerne skal forhindre, at mobile indkomster placeres i udlandet for at opnå skattemæssige fordele. CFC-indkomsten udgøres derfor af de indkomstarter, som det må anses for nemt at kunne placere uden for Danmark. Det drejer sig bl.a. om renter, kursgevinster på værdipapirer, udbytter, aktieavancer, visse royalties samt indtægter ved finansiel leasing. Banker og forsikringsselskaber samt andre selskaber, som driver næring med finansielle indkomster, er udtrykkeligt nævnt som selskaber med CFC-indkomst.

Efter de gældende danske CFC-beskatningsregler beskattes danske moderselskaber, fonde og fysiske personer af overskud fra finansiel virksomhed (CFC-indkomst) i udenlandske datterselskaber, hvis:

- datterselskabets samlede udenlandske indkomstskat er mindre end ¾ af skatten opgjort efter danske regler,

- datterselskabets CFC-indkomst udgør mere end 1/3 af selskabets samlede skattepligtige indkomst, eller

- datterselskabet ikke er et investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens regler.

Datterselskaber er defineret som selskaber, hvor det danske moderselskab direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne.

Ved bedømmelsen af, om et datterselskab er et CFC-selskab, skal der således foretages to sammenligninger. Sammenligningerne sker på grundlag af en objektiv år-til-år-vurdering på grundlag af årets faktiske resultat og den faktiske beskatning.

I den første sammenligning skal det vurderes, om CFC-indkomsten for indkomståret udgør mere end 1/3 af den samlede skattepligtige indkomst opgjort efter danske regler. Vurderingen foretages udelukkende på datterselskabets indkomst i det pågældende indkomstår. Tidligere års underskud i datterselskabet medregnes således ikke ved denne sammenligning.

Udgør CFC-indkomsten mere end 1/3 af den samlede skattepligtige indkomst, skal den udenlandske skat således sammenlignes med den danske skat (dvs. 28 pct. af datterselskabets indkomst). De relevante skatter ved sammenligningen er datterselskabets samlede danske skat (inklusiv fremførte og overførte underskud) og den samlede udenlandske skat. Er den udenlandske skat mindre end ¾ af den danske skat, CFC-beskattes moderselskabet og der opgøres et beløb, som moderselskabet skal medregne ved indkomstopgørelsen (moderselskabets skattepligtige CFC-indkomst).

Uanset ovenstående sammenligninger er datterselskabet altid omfattet af CFC-beskatning, hvis der er indgået en aftale med de udenlandske myndigheder om skattesats eller skattegrundlag.

Ved opgørelsen af det beløb, som det danske moderselskab skal medregne ved indkomstopgørelsen, anvendes de almindelige danske skatteregler. Moderselskabet beskattes kun af CFC-indkomsten. Hvis datterselskabet har anden indkomst, medregnes denne indkomst ikke i moderselskabets indkomst.

Der medregnes alene CFC-indkomst optjent i den periode, hvor modselskabet kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på datterselskabet. Der medregnes derfor ikke den del af eventuelle avancer, der hidrører fra tiden forud for opnåelse af kontrol eller væsentlig indflydelse.

Moderselskabet får nedslag for udenlandske skatter, som datterselskabet betaler af CFC-indkomsten.

Dommen i Cadbury Schweppes-sagen

EF-domstolen har i en dom af 12. september 2006 bedømt de britiske CFC-regler, der har store lighedspunkter med de nuværende danske CFC-regler. De bedømte britiske CFC-regler medførte, at britiske selskaber beskattedes af overskud i CFC-datterselskaber i andre medlemsstater, hvis overskuddet dér beskattedes på et lavere niveau end i Storbritannien. Britiske selskaber beskattedes derimod ikke af overskud i britiske datterselskaber eller af overskud i datterselskaber i andre medlemsstater, hvor beskatningen var på samme niveau med den britiske.

Domstolen fastslog, at EU-rettens regler om etableringsfrihed skal fortolkes, således at sådanne CFC-regler ikke er i overensstemmelse med EU-retten, hvis CFC-selskabet reelt er etableret i den anden medlemsstat og dér udøver ægte økonomisk virksomhed.

Det kan ikke udelukkes, at de nuværende danske CFC-regler i visse tilfælde medfører beskatning af overskud i datterselskaber i EU-lande, hvor beskatningen er i strid med etableringsfriheden. Dommen medfører derfor, at de gældende danske regler skal justeres. Dommen medfører endvidere, at der i et vist omfang kan ske genoptagelse af tidligere skatteansættelser.

Dommen €" og dens afgrænsning €" er gennemgået mere detaljeret i de specielle bemærkninger til den foreslåede ændring af ligningslovens § 16 H (lovforslagets § 8, nr.3).

Forslagene

Der foreslås forskellige reaktioner på dommen for henholdsvis selskaber/fonde og fysiske personer.

Dommen giver ikke nogen skarp afgrænsning af definitionen af »ægte økonomisk virksomhed«. Det kan derfor ikke præcist defineres, i hvilket omfang Danmark vil kunne beskatte danske moderselskaber af indkomst i lavt beskattede selskaber i andre EU-lande, hvis CFC-beskatningen er afhængig af beskatningsniveauet for datterselskabet.

Det ønskes at undgå en uklar retstilstand i de situationer, hvor der er størst behov for CFC-regler. Store virksomheder med komplicerede koncernstrukturer m.v. vil som regel ikke være kontrolleret af enkelt personer. Derfor fjernes forskelsbehandlingen for datterselskaber ejet af danske selskaber.

a) Selskaber og fonde

For så vidt angår selskaber foreslås det, at selskabsskattelovens § 32 udvides til at gælde for alle datterselskaber €" uanset hvor datterselskaberne er hjemmehørende og hvordan beskatningsniveauet er for datterselskaberne. Herved er der ingen forskelsbehandling på, om moderselskabet ejer et dansk datterselskab, et udenlandsk datterselskab inden for EU/EØS eller et udenlandsk datterselskab uden for EU/EØS. Danske moderselskaber (og fonde) vil herefter blive beskattet af indkomsten i kontrollerede finansselskaber, når datterselskabet overvejende har mobil indkomst.

Herved undgås usikkerheden om dommens rækkevidde i forbindelse med komplicerede koncernstrukturer.

Det foreslås samtidigt, at bestemmelsens anvendelsesområde begrænses på tre punkter. Herved begrænses antallet af datterselskaber, der vil blive omfattet af bestemmelsen.

Bestemmelsen skal således kun omfatte indkomsten i datterselskaber, som koncernen kontrollerer, jf. selskabsskattelovens § 31 C, dvs. som udgangspunkt besidder mere end 50 pct. af stemmerettighederne. I de gældende regler er det €" som nævnt ovenfor €" tilstrækkeligt, at moderselskabet har væsentlig indflydelse på datterselskabet, dvs. ejer mindst 25 pct. af kapitalen eller mere end 50 pct. af stemmerettighederne.

Ved bedømmelsen af, om koncernen kontrollerer datterselskabet, medregnes fortsat stemmerettigheder mv. som besiddes af moderselskabets personlige aktionærer og nærtstående. Tilsvarende medregnes fortsat stemmerettigheder m.v., som besiddes af selskabsdeltagere, med hvem moderselskabet har en aftale om udøvelse af kontrol, eller som indehaves af en transparent enhed, hvori moderselskabet deltager.

Denne ændring medfører, at det samtidigt foreslås, at reglerne om lempelse for udbytte fra datterselskaber hjemmehørende i lande udenfor EU/EØS og udenfor lande, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, ændres fra eksemption (skattefri) til credit (fradrag for de skatter som er pålagt datterselskaber). Se nærmere om dette forslag nedenfor i de almindelige bemærkninger til justeringerne af selskabsbeskatningen af udbytter.

Endvidere skal bestemmelsen alene omfatte indkomsten i datterselskaber, hvis andelen af mobile indkomster overstiger ½ af selskabets samlede indkomster. I det gældende regelsæt ligger grænsen €" som nævnt ovenfor €" på mere end 1/3 af selskabets samlede indkomster.

For det tredje foreslås det, at det skal være en forudsætning, at datterselskabets finansielle aktiver i indkomståret udgør mere end 10 pct. af selskabets samlede aktiver.

Herudover foreslås det, at indkomstopgørelsen forenkles ved, at hele datterselskabets indkomst medregnes, og der gives nedslag for hele datterselskabets skattebetaling, når de to ovenfor nævnte betingelser er opfyldte. I det gældende regelsæt beskattes moderselskabet alene af CFC-indkomsten i datterselskabet, og der gives alene fradrag for en forholdsmæssig andel af datterselskabets skattebetaling. Der er således tale om en stramning, men den skal tillige ses i lyset af, at andelen af mobile indkomster nu vil skulle udgøre ½ af selskabets samlede indkomster, før CFC-bestemmelserne finder anvendelse.

Endelig foreslås det, at indkomsten i datterselskabet opgøres efter territorialprincippet i selskabsskattelovens § 8, stk. 2. Til gengæld finder bestemmelsen tillige anvendelse på datterselskabets faste driftssteder, som er beliggende uden for den stat, hvori datterselskabet er hjemmehørende. Dette forslag skal ses i lyset af de nye sambeskatningsregler og territorialprincippet, der blev indført ved lov nr. 426 af 6. juni 2005.

b) Personer

Det foreslås, at CFC-reglerne for fysiske personer fortsat kun finder anvendelse på kontrollerede udenlandske selskaber, som beskattes væsentligt lavere end danske selskaber. Dette medfører, at der foreslås en særlig bestemmelse om selskaber i EU- og EØS-lande som følge af EF-domstolens dom i Cadbury Schweppes sagen.

Det foreslås, at den fysiske person (den danske skatteyder) kan anmode om fritagelse for CFC-beskatning, for så vidt angår selskaber, som er hjemmehørende i en fremmed stat inden for EU eller EØS. Den skattepligtige skal kunne dokumentere, at selskabet reelt er etableret i den pågældende stat og dér udøver reel økonomisk virksomhed vedrørende CFC-indkomsten. Det er endvidere en forudsætning for fritagelse, at det er muligt via en dobbeltbeskatningsoverenskomst, bistandsdirektivet eller anden aftale om udveksling af oplysninger at verificere den skattepligtiges dokumentation vedrørende CFC-indkomsten. Denne del af bestemmelsen gennemgås mere detaljeret nedenfor under de specielle bemærkninger til § 8, nr. 3.

Det foreslås €" på linie med forslagene vedrørende selskabsskattelovens § 32 €" at tærsklen for at blive omfattet af bestemmelsen forhøjes, samt at selskabets indkomst opgøres efter territorialprincippet, jf. selskabsskattelovens § 8, stk. 2. Ligningslovens § 16 H skal således kun omfatte indkomst i selskaber, som den skattepligtige kontrollerer (dvs. mindst 50 pct. ejerskab af aktiekapitalen eller mere end 50 pct. stemmerettighederne), og hvor selskabet overvejende har mobile indkomster (mere end ½ af selskabets samlede indkomster).

Derimod foreslås det, at det fastholdes, at den skattepligtige person kun beskattes af selskabets CFC-indkomst. Dette medfører, at der fortsat kun medregnes en forholdsmæssig andel af underskuddene fra tidligere indkomstår og der kun gives nedslag for en forholdsmæssig andel af selskabets udenlandske skatter.

c) Genoptagelse

Det foreslås som følge af dommen i Cadbury Schweppes-sagen, at skatteansættelser om CFC-beskatning foretaget for indkomståret 1996 og senere indkomstår genoptages efter anmodning fra den skattepligtige, dvs. moderselskabet, fonden eller den fysiske person. Den skattepligtige skal kunne dokumentere, at datterselskabet reelt var etableret i den pågældende EU/EØS-stat og dér udøvede reel økonomisk virksomhed vedrørende CFC-indkomsten. Det bemærkes, at den pågældende stat skal have været medlem af EU/EØS i det pågældende indkomstår.

Det foreslås, at der alene kan blive tale om genoptagelse, hvis der eksisterer en aftale om udveksling af oplysninger med den pågældende EU/EØS-stat, således at det er muligt at få dokumentationen verificeret.

2.3. Beskæring af rentefradraget

Der foreslås en begrænsning af selskabers rentefradragsret. I det gældende regelsæt har selskaber som udgangspunkt fradrag for alle selskabets renteudgifter, uanset om gælden har finansieret skattepligtige eller skattefrie indtægter. Eneste undtagelse herfra er reglerne om tynd kapitalisering, hvorefter der kan ske en fradragsbegrænsning af koncernintern gæld, hvis selskabets samlede gæld set i forhold til egenkapitalen overstiger forholdet 4:1.

De gældende regler medfører, at store selskaber €" herunder selskaber overtaget af kapitalfonde €" kan minimere skattebetalingen i Danmark i forhold til driftsoverskuddet ved vilkårligt at placere renteudgifter i Danmark, selvom de indtægter, renteudgifterne finansierer, ikke vil blive undergivet dansk beskatning. Dette gælder i særdeleshed selskabers køb af aktier, hvor afkast i form af udbytte eller aktieavancer typisk vil være skattefri i Danmark. Udbytter er således skattefrie, hvis der ejes mindst 15 pct. af kapitalen (10 pct. fra og med 2009), mens avancer er skattefrie efter 3 års ejertid. På denne måde kan finansieringen af skattefri indtægter nedbringe eller fjerne beskatningen af erhvervsmæssigt overskud i Danmark.

Eksempel: Holdingselskab A har købt produktionsselskab B for lånte midler:
Selskab A

Selskab B

Sambeskatning

En kreds af investorer har købt B via et holdingselskab A primært for lånte midler. Målet er at sælge B efter 5-7 år med fortjeneste (skattefri aktieavance), hvorefter A likvideres (skattefrit for aktionærer, der er selskaber, og udenlandske investorer).

Uden opkøbet har selskab B en skattepligtig indkomst på 70. A har renteudgifter på 70 på lån til køb af B, men ingen anden skattepligtig indtægt. Selskaberne sambeskattes, hvorved selskabers indkomst lægges sammen, således at den samlede skattepligtige indkomst (sambeskatningsindkomsten) nu er nul i stedet for 70. Skattebetalingen fra B er forsvundet som følge af det lånefinansierede opkøb.

For at sikre, at ovenstående »indvæltning« af aktionærernes finansieringsudgifter i driftsoverskuddet ikke fjerner danske selskabers skattebetaling, foreslås et renteloft. Det foreslås, at gæld udover den skattemæssige værdi af selskabets aktiver ikke kan give anledning til finansieringsfradrag. Samtidigt foreslås en maksimal forrentning på pt. 6,5 pct. af den maksimale gæld.

Konkret udformes reglen som et loft over fradraget for nettofinansieringsudgifterne svarende til en standardforrentning (pt. 6.5 pct.) af den skattemæssige værdi af driftsaktiverne. Forslaget skal kun finde anvendelse på »store« selskaber (dvs. selskaber, hvis nettorenteudgifter overstiger 20 mio. kr. €" reguleres årligt)

Såfremt selskabet indgår i en national eller en international sambeskatning, opgøres loftet for nettofinansieringsudgifter samlet for de sambeskattede selskaber. Det foreslås, at de fradragsberettigede finansieringsudgifter efter en fradragsbeskæring fordeles forholdsmæssigt efter de enkelte selskabers bruttofinansieringsudgifter.

Forslaget har følgende virkninger i ovennævnte eksempel:

Der er samlet nettorenteudgifter svarende til 90, hvilket aktiverer indgrebet (nettorenteudgifter over 20 mio. kr.)

Den samlede skattemæssige værdi af aktiver, der kan berettige til rentefradrag, udgør samlet for begge selskaber 400 (svarende til den nedskrevne værdi af driftsmidler). Loftet for renteudgifter bliver således 400 x 6,5 pct. = 26 (standardforrentningen er pt. 6,5 pct.). Rentefradrag kan derfor ikke overstige 26.

Samlet set opnås således efter indgreb alene rentefradrag med 26 i stedet for 90. Dette forøger sambeskatningsindkomsten med 90-26= 64.

Rentefradraget fordeles forholdsmæssigt på baggrund af bruttofinansieringsudgifterne (70 i selskab A og 30 i selskab B). Renteudgifterne på 26 fordeles således med 18,2 til selskab A og 7,8 til selskab B.

Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse også kan medføre beskæring af rentefradrag i dansk driftsoverskud i danske virksomheder, der også er aktionærer i udenlandske selskaber (som ikke indgår i en international sambeskatning) og har finansieret erhvervelsen af disse aktier med lån. Dette er helt tilsigtet, da renteudgifterne ikke vedrører dansk skattepligtig indkomst. Driftsaktiviteterne i udlandet kan passende finansieres med lån, hvis renter fratrækkes i det udenlandske driftsselskab. Det vurderes, at det kan være vanskeligt at placere alle finansieringsudgifter vedrørende opkøb af udenlandske aktier i udlandet.

Det foreslås derfor, at aktier i koncernforbundne selskaber i et vist omfang kan medregnes ved opgørelsen af den skattemæssige værdi af selskabets aktiver, der indgår ved beregningen af loftet for rentefradrag. Derved bliver det muligt i et vist omfang at lånefinansiere opkøb af erhvervsmæssige aktiviteter i udlandet. Konkret foreslås det, at 20 pct. af anskaffelsessummen for selskabets direkte ejede aktier i koncernforbundne selskaber, jf. § 31 C, som ikke er sambeskattet med selskabet, kan medregnes.

De nye rentebegrænsningsregler suppleres med en yderligere grænse for de maksimale renteudgifter €" svarende til den såkaldte EBIT-ordning, som Tyskland overvejer at indføre. Den tyske ordning vil skære renteudgifter bort, hvis udgifterne overstiger 30 pct. af overskuddet før renter. Den foreslåede danske EBIT-model er dog mere lempelig.

Det foreslås således, at den skattepligtige indkomst før rentefradrag (EBIT) højst kan nedbringes med 80 pct. som følge af nettofinansieringsudgifter efter begrænsning ifølge renteloftet. Finansieringsudgifter, der beskæres af EBIT-ordningen, kan fremføres.

Det bemærkes, at de foreslåede rentebeskæringsregler kun gælder for selskaber. Virksomheder i virksomhedsskatteordningen berøres således ikke af rentebeskæringsreglerne.

2.4. Ændringer af afskrivningsreglerne

Bygningsafskrivninger

Efter de gældende regler kan bygninger afskrives lineært med 5 pct. af anskaffelsessummen årligt. Bygningens installationer afskrives sammen med bygningen.

Den vurderingsmæssige behandling er afgørende for, om et aktiv skal anses for en bygningsbestanddel, installation eller et driftsmiddel. Efter vurderingsloven udgør ejendomsværdien værdien af den faste ejendom i sin helhed. Ved værdiansættelsen medregnes sædvanligt tilbehør. Vurderingslovens begreb »sædvanligt tilbehør« svarer til begrebet »installationer« i afskrivningsloven.

Som sædvanligt tilbehør til en bygning anses installationer, der er indlagt i ejendommen til brug for dennes anvendelse til erhverv i almindelighed. Installationer til brug for en særlig erhvervsvirksomhed, der drives i ejendommen, anses efter vurderingsloven ikke som sædvanligt tilbehør. Kun aktiver, der ejes af bygningens ejer, medregnes ved vurderingen som sædvanligt tilbehør.

Det foreslås, at afskrivningssatsen for bygninger og installationer nedsættes fra 5 pct. til 4 pct.

Afskrivning på driftsmidler med lang levetid

Efter gældende regler afskrives driftsmidler, som en skattepligtig udelukkende benytter erhvervsmæssigt, på en samlet saldo for den enkelte virksomhed. Den maksimale afskrivningssats er 25 pct. årligt. Det gælder uden hensyn til aktivets forventede fysiske levealder eller den forventede benyttelsesperiode i virksomheden. Dog kan bl.a. driftsmidler med en forventet fysisk levealder, der ikke overstiger 3 år, og driftsmidler med en anskaffelsessum på under 11.600 kr. (2007-niveau) straksafskrives.

Skibe med en bruttotonnage på 20 ton eller derover, der anvendes til erhvervsmæssig transport af passagerer eller gods, afskrives på en særskilt saldo, når skibet ejes af et aktie- eller anpartsselskab eller er knyttet til et fast driftssted af et selskab i EU. Tilsvarende gælder, hvis skibet udlejes eller erhverves med henblik på udlejning på bareboat-vilkår. Det følger af afskrivningslovens § 5 B.

Skibe omfattet af § 5 B kan højst afskrives med 12 pct. af den afskrivningsberettigede saldoværdi. Er der tale om nybyggede skibe, som ikke beskattes efter tonnageskatteloven, kan afskrivninger for det første indkomstår, hvor der kan foretages afskrivninger, dog udgøre indtil 20 pct. af anskaffelsessummen. Skibe, som ikke omfattes af § 5 B, afskrives sammen med virksomhedens driftsmidler efter reglerne i § 5.

Det foreslås, at opdelingen af virksomhedens driftsmidler og skibe ændres, og at der fremover skal føres op til fire særskilte saldi. Der foreslås forskellige afskrivningssatser for de forskellige saldi. Derved bliver det muligt at skabe en større grad af overensstemmelse mellem de skattemæssige afskrivninger og den faktiske økonomiske værdiforringelse.

Forslaget sigter først og fremmest på aktiver, der har karakter af faste anlæg, og som i kraft af teknisk-økonomisk forældelse og fysisk forankring - evt. til en bygning - minder mere om en bygning eller installation end en maskine. Der er typisk tale om driftsmidler, som har en vis størrelse, og som af den grund ikke umiddelbart kan flyttes uden at skulle skilles ad. Driftsmidlerne har således afgørende lighedspunkter med bygninger eller installationer, dog bortset fra, at de efter vurderingspraksis ikke vurderes som enten bygningsbestanddele eller sædvanligt tilbehør. For fly og jernbanemateriel er der ligeledes tale om forholdsvis lange levetider.

Eksempelvis anvender virksomheder inden for visse infrastruktur- og forsyningsområder aktiver, der har en forholdsvis lang levetid, og dermed en tilsvarende lang benyttelsesperiode i virksomheden. Sådanne aktiver vil ved en afskrivningssats på 25 pct. skattemæssigt blive afskrevet væsentligt hurtigere end svarende til den økonomiske værdiforringelse.

Efter forslaget oprettes en særlig saldo for infrastrukturanlæg. På denne saldo indgår aktiver, der anvendes til transport, distribution og lagring m.v. af el, vand, varme, olie, gas og spildevand. På saldoen indgår eksempelvis eltransmissionsnet - såvel jordkabler som luftledninger og elmaster - og rørledninger til transport af varmt vand eller damp. Endvidere indgår driftsmidler til transmission af radio- og telekommunikation - eksempelvis lyslederkabler, net på jorden og satellitter i rummet.

Saldoen omfatter også fast jernbanemateriel. Med fast jernbanemateriel menes især skinner, signalanlæg og luftledninger.

Saldoen omfatter ikke infrastrukturanlæg så som broer og landingsbaner, idet disse afskrives som bygninger. Saldoen omfatter heller ikke veje. Veje, der er beliggende i tilknytning til erhvervsmæssigt benyttede afskrivningsberettigede bygninger, kan afskrives sammen med bygningen, når vejen tjener virksomhedens drift.

Saldoen for infrastrukturanlæg foreslås afskrevet med en maksimal afskrivningssats på 7 pct.

Der oprettes endvidere en saldo for andre driftsmidler/aktiver, der er af en sådan størrelse og karakter, at de gældende skattemæssige afskrivninger væsentligt overstiger den faktiske økonomiske værdiforringelse. Afskrivningssatsen for denne saldo foreslås gradvist nedsat frem til indkomståret 2016, hvor den maksimale afskrivningssats vil være på 15 pct.

På saldoen indgår for det første skibe med en bruttotonnage på 20 ton eller derover, der anvendes til erhvervsmæssig transport af passagerer eller gods, og som ikke er omfattet af de gældende regler i afskrivningslovens § 5 B. Denne bestemmelse foreslås opretholdt uændret og de skibe, der omfattes af forslaget, vil derfor fortrinsvis være skibe, der ejes af personer, og som ikke udlejes eller er erhvervet med henblik på udlejning på bareboat-vilkår.

For det andet omfatter bestemmelsen luftfartøjer (fastvingefly og helikoptere) og rullende jernbanemateriel (lokomotiver og togvogne).

Endvidere omfattes borerigge, produktionsplatforme og andre anlæg til forundersøgelse, efterforskning, indvinding, raffinering og produktion af olie og gas.

Saldoen omfatter også driftsmidler, der har karakter af faste anlæg, til indvinding af vand i vandværker og fremstilling af varme og el. Saldoen omfatter dog ikke vindmøller. Bestemmelsen omfatter eksempelvis elværkers turbiner og generatorer og varmeværkers og kraftvarmeværkers anlæg. Endelig omfatter bestemmelsen også driftsmidler, der anvendes til rensning af spildevand. Bestemmelsen omfatter spildevandsrenseanlæg, pumper og filteranlæg.

Det er hensigten, at eksempelvis IT-udstyr, motorkøretøjer, inventar, kontormaskiner, værktøjsmaskiner, andre »flytbare« eller mindre maskiner eller andre former for driftsmidler, der undergår en tilsvarende teknisk-økonomisk forældelse, fortsat skal kunne afskrives efter de gældende regler i afskrivningslovens § 5.

I forlængelse heraf foreslås, at den del af de pågældende aktiver, der udgøres af edb-software og -hardware ikke omfattes af de foreslåede regler. Hensigten er undgå, at eksempelvis overvågningsudstyr m.v., der anvendes til at sikre stabil distribution af el og varme ikke omfattes, fordi de i sagens natur er koblet sammen med de anlæg (eksempelvis kabler eller turbiner), hvis funktion de overvåger, og som efter forslaget skal afskrives med en lavere sats.

Der foreslås ingen ændringer vedrørende aktiver, der efter gældende regler afskrives som bygningsbestanddele eller installationer, og det vurderes, at langt de fleste danske virksomheder kun vil have driftsmidler, der er omfattet af afskrivningslovens § 5. Disse virksomheder bliver dermed ikke berørt af forslaget.

Rettigheder til indvinding af olie og gas

Anskaffelsessummen for immaterielle aktiver, herunder rettigheder til indvinding af olie og gas på andre staters undergrund, afskrives med indtil 1/7 årligt. Hvis rettighederne i stedet var til indvinding fra dansk undergrund, ville de skulle afskrives over levetiden, jf. reglerne i kulbrinteskattelovens § 9. Adgangen til at afskrive er med andre ord forskellig €" afhængig af om licensen vedrører indvinding i Danmark eller i udlandet. Alt andet lige giver afskrivningsreglerne et incitament til investering i udlandet frem for Danmark.

Det er ikke hensigtsmæssigt. Det foreslås på den baggrund, at afskrivningsloven ændres, således at rettigheder vedrørende den danske og udenlandske undergrund bliver afskrevet på samme måde, dvs. afskrives med lige store årlige beløb over rettighedsperioden.

2.5. Aktieindkomst

Det foreslås, at beskatningen af personers aktieindkomst justeres som følge af nedsættelsen af selskabsskattesatsen. Det foreslås i forbindelse med forslaget om reduktion af selskabsskattesatsen fra 28 pct. til 25 pct. at indføre et nyt progressionstrin for beskatningen af aktieindkomst. Aktieindkomst, der overstiger 100.000 kr. (2007), beskattes herefter med 45 pct.

Indførslen af et nyt trin for beskatningen af aktieindkomst indebærer, at den samlede beskatning hos selskab og aktionær af aktieindkomst over den nye progressionsgrænse bliver ca. 59 pct.

Forslaget indebærer, at overensstemmelsen mellem den samlede beskatning af indkomst indtjent gennem et selskab sammenholdt med beskatningen af indkomst indtjent direkte af en person bevares for aktieindkomst over 100.000 kr. (2007).

Aktieindkomst under 45.500 kr. (2007) beskattes fortsat med 28 pct. svarende til en samlet beskatning hos selskab og aktionær på 46 pct. Aktieindkomst mellem 45.500 kr. og 100.000 kr. (2007) beskattes fortsat med 43 pct. svarende til en samlet beskatning hos selskab og aktionær på 57,25 pct.

Den forhøjede aktieindkomstbeskatning kombineres med en særlig egenkapitalmodel, der skal afbøde, at selskabsindkomst, der er indtjent og beskattet før reduktionen af selskabsskattesatsen til 25 pct., bliver beskattet hos aktionærerne med den forhøjede sats på 45 pct. for aktieindkomst.

Egenkapitalmodellen indebærer, at der under visse betingelser skal foretages en opgørelse af det overskud, der måtte være opsparet i selskaberne inden reduktionen af selskabsskattesatsen. Det opsparede overskud opgøres for unoterede aktier på grundlag af selskabets egenkapital fratrukket aktiernes anskaffelsessum. For børsnoterede aktier opgøres det opsparede overskud på grundlag af aktiernes kursværdi fratrukket aktiernes anskaffelsessum.

Den skattepligtige skal i den forbindelse opgøre en særlig saldo, der benævnes overgangssaldoen. Saldoen afspejler det opsparede overskud og opgøres på grundlag af den skattepligtiges beholdning af unoterede og børsnoterede aktier pr. 1. januar 2007. Saldoen reguleres derefter i takt med, at den skattepligtige modtager udbytter og realiserer gevinster og tab på aktier, der beskattes som aktieindkomst.

Indtil overgangssaldoen er opbrugt, vil den skattepligtige blive beskattet af sin aktieindkomst med de allerede gældende satser. Ordningen indebærer således, at den skattepligtige først vil blive beskattet med den forhøjede sats, når vedkommendes aktieindkomst i et indkomstår ikke kan rummes i overgangssaldoen. Den skattepligtige vil i så fald blive beskattet med den forhøjede sats af den del af aktieindkomsten, der ikke kan rummes i overgangssaldoen.

For ægtefæller gælder særlige regler ved opgørelsen af overgangssaldoen og for den efterfølgende regulering.

2.6. Selskabsbeskatning af udbytter

Der foreslås en række justeringer af reglerne om selskabsbeskatning af udbytter.

a) Det foreslås at lukke et skattehul vedrørende reglerne om begrænset skattepligt på datterselskabsudbytter.

Efter de gældende regler skal et udenlandsk moderselskab, der er hjemmehørende uden for EU/EØS i en stat, som ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, beskattes af udbytter, der modtages fra danske datterselskaber. Det udenlandske selskab anses i denne sammenhæng for at være et moderselskab, når det ejer mindst 15 pct. af aktiekapitalen i det danske selskab (10 pct. fra og med kalenderåret 2009).

Disse regler kan omgås ved at likvidere det danske selskab i stedet for at udlodde udbytter fra det danske selskab. Likvidationsprovenuet i likvidationsåret anses efter gældende regler for at være en aktieavance, som ikke er omfattet af reglerne om begrænset skattepligt. Hvis det danske selskab er holdingselskab for en række underliggende danske og udenlandske selskaber og holdingselskabet er anvendt til opsamling af udbytter fra de underliggende selskaber, vil udlodningen af skattepligtige udbytter kunne konverteres til skattefrie aktieavancer ved at lade holdingselskabet likvidere.

Det foreslås derfor, at udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvor selskabet endeligt opløses, anses som udbytte, hvis modtageren er et selskab, der ejer mindst 15 pct. af aktiekapitalen (10 pct. fra og med kalenderåret 2009) i det selskab, der likvideres, og ikke er hjemmehørende i EU/EØS eller et land, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Tilsvarende foreslås for selskaber, der ejer mindre end 15 pct., men er koncernforbundet med det selskab, der likvideres.

b) Det foreslås, at indgående udbytter til danske moderselskaber fra datterselskaber, der er hjemmehørende uden for EU/EØS i en stat, som ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, ikke længere skal være skattefrie for modtageren. Dette gælder dog ikke, hvis datterselskabet er omfattet af dansk international sambeskatning eller kan omfattes af reglerne om CFC-beskatning.

Det danske selskab anses i forhold til udbyttereglerne for at være et moderselskab, når det ejer mindst 15 pct. af aktiekapitalen i det udenlandske selskab (10 pct. fra og med kalenderåret 2009).

Det foreslås, at der i stedet skal gives lempelse for de underliggende selskabsskatter. Herved medregnes udbyttet i det danske selskabs indkomst, men der gives fradrag for den skat, som datterselskabet og dets datterselskab måtte have udredet af selskabsskat af den del af indkomsten, der ligger til grund for udbyttet til det danske selskab.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at tærsklen for datterselskaber, der omfattes af CFC-reglerne, ændres til 50 pct. af stemmerettighederne. I det gældende regelsæt er ejerskabskravet 25 pct. af aktiekapitalen eller 50 pct. af stemmerettighederne. Af samme grund skal forslaget ikke finde anvendelse hvis moderselskabet selv har bestemmende indflydelse.

3. Økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner

3.1 Indledende bemærkninger

Over de seneste 15 år er selskabsskattesatsen blevet nedsat ad flere omgange fra 50 pct. i 1990 til de nuværende 28 pct. Samtidig er skattebasen blevet udvidet bl.a. ved afvikling af pristalsregulering af afskrivningsgrundlaget, afvikling af fradrag for investeringsfondshenlæggelser, varelagernedskrivninger, udlandslempelsen og ændrede afskrivningssatser.

Udviklingen i udlandet er gået i samme retning, hvilket bl.a. skal ses i lyset af den øgede kapitalmobilitet. På det seneste har CFC-dommen og udenlandske selskabers aktiviteter sat den danske selskabsskat under yderligere pres. Der foreslås derfor en række ændringer af selskabsskatten som fremtidssikrer selskabsbeskatningen. Provenuvirkningen af de enkelte elementer vil blive gennemgået nedenfor og er sammenfattet i tabellen i afsnit 3.3.

3.2 Provenumæssige konsekvenser

Det er ved provenuskønnet lagt til grund, at det strukturelle selskabsskattegrundlag udgør ca. 140 mia. kr. årligt i 2007-niveau ekskl. de kulbrinteskattepligtige selskaber og opsparingen i virksomhedsordningen.

3.2.1 Konsekvenser som følge af justeringen af CFC-reglerne

Forslaget om, at CFC-reglerne for selskaber udvides til at omfatte alle datterselskaber, uanset om de er danske eller udenlandske, bidrager til at fastholde det strukturelle grundlag for selskabsskatten.

Dette element giver således ikke isoleret set en provenugevinst, men sikrer at der ikke sker en udhuling af grundlaget, idet det bevirker at finansielle selskaber og tykt kapitaliserede danske virksomheder fortsat ikke kan opnå en ubegrundet skattebesparelse ved at omplacere deres egenkapital til nulskattelande inden for EU som Gibraltar eller Estland. Forslaget bidrager derfor til at fastholde skattegrundlag i Danmark og hindre en gradvis erosion af det danske selskabsskattegrundlag.

3.2.2 Konsekvenser som følge af nedsættelse af selskabsskattesatsen og virksomhedsskattesatsen til 25 pct.

Ekskl. de kulbrinteskattepligtige og virksomhedsordningen skønnes nedsættelsen af selskabsskatteprocenten med 3 point fra 28 til 25 pct. isoleret set at medføre et varigt provenutab på ca. 4,2 mia. kr. årligt.

Provenutabet inklusiv de kulbrinteskattepligtige men ekskl. virksomhedsordningen skønnes ved nedsættelsen af satsen til 25 pct. at udgøre omkring 4,8 mia. kr. i de første år, mens det varige provenutab skønnes at udgøre 4,4 mia. kr. årligt, jf. tabellen i afsnit 3.3.

Den parallelle nedsættelse af satsen for virksomhedsordningen (og kapitalafkastordningen), vil medføre et mindre varigt provenutab på skønsmæssigt i størrelsesordenen 100 mio. kr. årligt. Den sparede skat som følge af nedsættelsen vil blive modsvaret af en tilsvarende højere personskat, når beløbet tages ud af ordningen. Provenutabet består derfor i et rentetab som følge af skatteudskydelsen fra opsparingstidspunktet til hævetidspunktet.

Den årlige opsparing i virksomhedsordningen er pt. godt 17 mia. kr. således at nedsættelsen af satsen medfører en umiddelbar lempelse på ca. 500 mio. kr. Det antages, at opsparingen i de efterfølgende år hæves med 20 pct. årligt efter saldoprincippet. Både første og andet år mistes således et provenu på 500 mio. kr., men i år 2 modvirkes provenutabet ved, at 20 pct. af opsparingen fra år 1 hæves og beskattes som personlig indkomst. Derved udlignes skattefordelen efterhånden, og der har alene været en rentefordel.

Resultatet er et årligt provenutab i 2007 på ca. 500 mio. kr., som reduceres årligt indtil de øgede skatter af hævede overskud svarer til de årlige provenutab. Det varige provenutab i form af et rentetab udgør som nævnt omkring 100 mio. kr. årligt, jf. tabellen i afsnit 3.3.

3.2.3 Konsekvenser som følge af ændringer i afskrivningsreglerne

Forslaget om nedsættelse af afskrivningssatsen for bygninger skønnes ved en selskabsskattesats på 25 procent at give en provenugevinst på 1,5 mia. kr. i 2008 og 2009, mens den varige provenugevinst skønnes at udgøre 700 mio. kr.

Forslaget om nedsættelse af afskrivningssatserne for aktiver med lang levetid skønnes ved en selskabsskattesats på 25 procent at give en provenugevinst på 1,7 mia. kr. i 2008 og 1,5 mia. kr. i 2009. Den varige provenugevinst skønnes at udgøre 700 mio. kr. ved den foreslåede selskabsskattesats på 25 pct.

3.2.4 Konsekvenser som følge af loftet over fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter

Forslaget om loftet over de fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter skønnes at indbringe et provenu i 2007 i størrelsesordenen af 1,3 mia. kr. (halvårsvirkning), mens den varige provenugevinst skønnes til 2,5 mia. kr. ved den foreslåede selskabsskattesats på 25 pct., jf. tabellen i afsnit 3.3.

3.2.5 Konsekvenser som følge af EBIT-ordningen

Forslaget om EBIT-ordningen, indebærer at den skattepligtige indkomst før nettofinansieringsudgifter højst kan nedbringes med 80 pct. som følge af nettofinansieringsudgifter efter begrænsning ifølge loftet over fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter.

EBIT-ordningen indebærer, at nettorenteudgifter der i et givet år beskæres kan fremføres til modregning i senere år. De beskårne nettorenteudgifter antages at blive modregnet med 20 procent om året i de efterfølgende år. Det første år opnås der således en provenugevinst svarende til skatteværdien af de bortskårne nettorenteudgifter. Det andet år forudsættes det, at der bortskæres ligeså mange nettorenteudgifter som i det første år, men 20 pct. af det første års bortskårne nettorenteudgifter modregnes. Derved bliver stramningen med tiden udlignet, og der har alene været en rentefordel for staten.

Resultatet skønnes at være en umiddelbar provenugevinst på 200 mio. kr. i 2007 (halvårsvirkning) stigende til omkring 300 mio. kr. i 2008 og 2009 ved den foreslåede selskabsskattesats på 25 pct. Provenugevinsten reduceres årligt indtil de årlige bortskårne nettorenteudgifter svarer til de årlige modregnede nettorenteudgifter. Den varige provenugevinst i form af en rentegevinst skønnes således til 100 mio. kr. årligt ved en selskabsskattesats på 25 pct.

3.2.6 Konsekvenser som følge af justeringen af beskatningen af aktionærindkomst

Forslaget om, at der fra 2008 indføres af et nyt progressionstrin for beskatningen af aktieindkomst, således at aktieindkomst, der overstiger 100.000 kr. (2007-niveau), beskattes med 45 procent, skønnes at give en årlig varig provenugevinst på ca. 200 mio. kr. I den forbindelse skønnes det, at friholdelse af optjente avancer vedr. opsparet egenkapital vil indebære, at der kun opnås ubetydelige provenugevinster i de første år efter, at forhøjelsen har virkning.

3.2.7 Direkte afledte skatteindtægter

Skattelettelsen vil som udgangspunkt tilfalde ejerne af selskaberne m.v. gennem højere udbytte og kursstigninger. Udbytte og kursstigninger genererer skat, moms og afgifter og en væsentlig del af provenutabet vil derfor vende tilbage til det offentlige i form af direkte afledte skatteindtægter. Hvilke skatter og afgifter, der skal betales af gevinsten forbundet med provenutabet, afhænger af hvem der ejer aktierne i selskaberne.

Er aktieejerne en pensionskasse, skal der betales pensionsafkastskat af kursgevinsten i samme år efter lagerprincippet og senere indkomstskat, når kursgevinsten udbetales som pension til pensionsopspareren samt moms og afgifter, når pensionen anvendes til forbrug. Af udbytter skal der tilsvarende i de enkelte år, hvor de udbetales, betales pensionsafkastskat og senere indkomstskat, når udbytterne udbetales som pension til pensionsopspareren samt moms og afgifter, når pensionen anvendes til forbrug. Er ejerne en husholdning vil der skulle betales aktieindkomstskat samt moms og afgifter, når gevinsten anvendes til forbrug.

Hvis aktieejerne er fonde, vil der normalt først blive genereret øgede skatter og afgifter i takt med, at fonden udlodder de øgede udbytter m.v. til velgørenhed og almennyttige formål. Er ejerne andre selskaber som minoritets aktionærer, vil der skulle betales selskabsskat af gevinsten, når den fremkommer som udbytte, mens den i form af kursgevinst typisk er skattefri.

Hvis det offentlige er ejer, vil gevinsten også slå igennem som en indtægt. Er ejeren endelig bosat i udlandet, vil der også i et vist omfang skulle betales dansk kildeskat. Udenlandske moderselskaber berøres dog ikke heraf.

Med hensyn til de kulbrinteskattepligtige sker der også en stigning i kulbrinteskatten som følge af nedsættelsen selskabsskattesatsen til 25 pct. Det skyldes, at der er fradrag for selskabsskatten i grundlaget for kulbrintebeskatningen. Her er der således tale om en mere direkte stigning i en anden skat, og den er derfor indregnet under provenuvirkningen af nedsættelsen af selskabsskattesatsen til 25 pct., jf. afsnit 3.2.2.

Provenutabet vil således i væsentligt omfang vende tilbage gennem direkte afledte skatteindtægter, og det skønnes således, at forslaget allerede i 2007 vil udløse en stigning i aktiekurserne, der giver anledning til pensionsafkastbeskatning m.v., således at de direkte afledte skatteindtægter udgør 3,3 mia. kr. i 2007. I 2008 og 2009 skønnes de direkte afledte skatteindtægter at udgøre en provenugevinst på 1,1 mia. kr. i begge år. Den varige virkning skønnes til en provenugevinst på 1 mia. kr. Der er betydelig usikkerhed forbundet med, hvornår de direkte afledte skatteindtægter konkret indtræder. En del af effekterne vil først vise sig over en længere årrække, mens omvendt kapitalisering i aktiekurserne medfører, at der vil være fremrykket skatteindtægter af ændringer i fremtidige selskabsskattebetalinger.

3.2.8 Adfærdsvirkninger

Forslaget vil have en række adfærdsvirkninger. Formålet med forslaget er at ændre afgørende ved incitamenterne til at placere indtægter og udgifter internationalt. Nedsættelsen af selskabsskattesatsen og forslaget om loftet over de fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter samt EBIT-ordningen vil således have en positiv virkning på omfanget af indkomsttransformation ind i og ud af landet, da skattemotiveret transfer pricing og anden indkomsttransformation er følsom overfor de formelle selskabsskattesatser.

Den lavere selskabsskat vil dels påvirke selskabernes beslutninger om oprettelse og lokalisering af selskaber og filialer, og dels påvirke omfanget af nyinvesteringer i allerede eksisterende selskaber og filialer.

En nedsættelse af selskabsskattesatsen vil øge nettoafkastet efter skat af investeringer i Danmark og således på grund af kapitalens bevægelighed skabe et øget skattegrundlag.

Stigningen i investeringsomfanget vil afstedkomme, at nettoafkastet i nogle brancher og markeder konkurreres ned, således at nettoafkastet efter skat går mod samme niveau som før selskabsskattenedsættelsen. På sigt vil virkningen af det øgede investeringsomfang således især udmønte sig i en højere produktivitet og dermed i et højere realt løn niveau. Samlet er effekten på de offentlige finanser gennem øgede investeringer svagt negativ, fordi udgiftssiden også påvirkes gennem højere overførselsindkomster og højere offentlige lønninger.

Den del af adfærdseffekterne som vedrører indkomsttransformation vil sandsynligvis kunne ske relativt hurtigt over de første 3-4 år. Det skyldes for det første, at der kun skal ske meget små procentvise ændringer i de interne afregningspriser (TP), €" dvs. afregningspriserne mellem koncernforbundne selskaber i og udenfor Danmark €" for at der sker en væsentlig udvidelse af selskabsskattegrundlaget i Danmark.

For det andet skal der også kun ske små procentvise ændringer i den samlede finansieringsstruktur hos selskaberne (mindre gæld/mere egenkapital) for at der opnås en væsentlig udvidelse af selskabsskattegrundlaget i Danmark. En væsentlig del af dette kan ske alene ved at ændre på finansieringsstrukturerne internt i de enkelte koncerner - dvs. flytte gælden eller ændre på renten som betales på gælden. Andre muligheder er at beholde overskud efter skat i virksomheden frem for at udlodde og/eller at udvide aktiekapitalen.

Andre effekter vil derimod kunne tage ti år eller mere før den fulde effekt er slået igennem. Det gælder således tilpasningen af kapitalapparatet via øgede investeringer samt lønningerne.

Der er i beregningerne lagt de samme forudsætninger vedrørende virkningerne af lavere selskabsskat til grund vedrørende indkomsttransformation som ved regeringens sambeskatningsindgreb i 2005, jf. L 121, 2. samling 2004/05, idet det dog ikke kan udelukkes, at den internationale skattegrundlagsfølsomhed er øget i mellemtiden som følge af øget globalisering og CFC-dommen. Herudover er der indregnet en yderligere effekt som følge af loftet over de fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter og EBIT-ordningen.

Det kan således skønnes at adfærdsvirkningerne allerede i 2007 vil give en provenugevinst på 900 mio. kr. og hhv. 1,4 mia. kr. og 1,9 mia. kr. i 2008 og 2009, mens det varige niveau skønnes at udgøre 2,1 mia. kr. Der er betydelig usikkerhed forbundet med først og fremmest adfærdsvirkningerne. Usikkerheden går i begge retninger, og det taler for at vælge et middelret skøn frem for at ignorere effekterne.

3.3 Sammenfatning af provenuvirkningerne

De skønnede provenumæssige virkninger af de enkelte elementer i forslaget er vist i tabellen nedenfor.

Som det fremgår skønnes den samlede virkning af forslaget at være en provenugevinst på 400 mio. kr. i 2007 stigende til 3,3 mia. kr. i 2008 og 3,8 mia. kr. i 2009, mens den varige virkning er en provenugevinst som skønnes at udgøre 2,8 mia. kr. Det skal ses i lyset af, at provenutabet som følge af kapitalfondenes nedbringelse af skattebetalingen på nuværende tidspunkt skønnes at udgøre omkring 2 mia. kr.

Lovforslagets virkning for indkomståret 2007 skal ses i lyset af den forskudte ikrafttræden med hensyn til lempelser og stramninger. Ser men på lovforslagets fulde førsteårseffekt €" dvs. fra 1. juli 2007 til 30. juni 2008 €" er den samlede virkning en provenugevinst på 3,8 mia.kr., jf. tabellen.

4. Administrative konsekvenser for det offentlige

Løbende årsværksressourcer:

For fremtiden bliver indsatsstrategien for alvor den dominerende faglige strategi i SKAT. Overgangen til indsatsstrategien indebærer en ændring i, hvad der fokuseres og måles på. I kort form flyttes det primære fokus fra antallet af aktiviteter målt ved point og på omfang og antal af reguleringer over til effekten af aktiviteterne. Dette er den logiske konsekvens af, at indsatsstrategien vægter den præventive indsats i form af oplysning og vejledning lige så højt som den efterfølgende kontrol. Ved at få flere og flere borgere og virksomheder til at angive korrekt, vil det efterfølgende behov for kontrol blive mindre og mindre. Samtidig åbnes der op for at flytte kontrolressourcer over til de områder, hvor der konstateres et konkret behov.

I den kommende tid vil en del af kontrolressourcerne blive brugt til at iværksætte gennemgribende stikprøve-kontroller baseret på tilfældig udvælgelse for alle landets skattecentre. Herved vil man for første gang kunne opnå et billede af skattegabet og den generelle grad af regelefterlevelse blandt borgere og virksomheder. Med adgang til disse informationer vil SKAT få kortlagt behovet for indsats og dermed have et effektivt styringsværktøj, der kan anvendes centralt og lokalt.

Den generelle sænkning af selskabsskatteprocenten fra 28 pct. til 25 pct. kombineret med indsatsstrategien må forventes at give en vis frigørelse af ressourcer. Samtidig vil det øgede spænd mellem selskabsskatteprocenten og personskatteprocenten trække i den modsatte retning.

På denne baggrund er det SKATs opfattelse, at administrationen af lovforslaget vil kunne håndteres indenfor de bestående rammer. Det forudsættes i denne forbindelse, at SKAT i forbindelse med lovens ikrafttræden målrettet informerer advokater, revisorer og andre rådgivere om de nye regler. Hvis en stikprøvevis kontrol efterfølgende viser, at der er problemer med efterlevelsen af reglerne, vil der kunne overflyttes ressourcer til at håndtere disse problemer.

Engangsomkostninger

Implementering af forslaget skønnes at medføre en engangsudgift til systemtilretning og information på ca. 13 mio. kr.

5. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget skal samlet set sikre, at selskabsskatten fremover bliver mere robust. For en række selskaber indebærer dette først og fremmest en reduktion i mulighederne for at lave skatteplanlægning. Samtidig gøres de danske selskabsskatteregler internationalt konkurrencedygtige, og tilskyndelsen til at investere i Danmark øges.

5.1. Konsekvenser som følge af justeringen af CFC-reglerne

De foreslåede ændringer af CFC-reglerne indebærer, at der €" uanset Cadbury - Schweppesdommen €" fortsat sættes grænser for selskabernes mulighed for at omplacere finansielle indtægter mv. til lavskattelande. Dermed stoppes de muligheder for aggressiv skatteplanlægning, og dermed for at opnå betragtelige skattelettelser, som dommen isoleret set ville have muliggjort for en række overvejende store, tykt kapitaliserede selskaber.

5.2. Konsekvenser som følge af loftet over fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter og EBIT-ordningen

Loftet over fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter vil reducere muligheden for at placere fradragsberettigede renteudgifter i Danmark for derved at nedbringe den skattepligtige indkomst.

EBIT-ordningen vil endvidere i et givet år reducere muligheden for helt at nedbringe den skattepligitge indkomst ved renteudgifter.

For såvel loftet over fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter som EBIT-ordningen gælder, at kun selskaber med årlige nettofinansieringsudgifter på 20 mio. kr. eller derover kan blive omfattet. Det svarer ved en rente på 6,5 pct. til en gæld på 300 mio. kr. Det er således kun ganske store selskaber, som forventes at kunne blive omfattet af reglerne, og det skønnes derfor, at det er under 1.000 selskaber som vil kunne blive påvirket heraf.

Selskaber som vil blive ramt af loftet er kapitalfondsejede selskaber og andre selskaber, hvis skattebetaling minimeres eller fjernes gennem stor gældsætning og særligt højt forrentede lån. Disse selskabers skattebetaling vil blive kraftigt forøget som følge af forslaget om loftet over de fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter. Disse selskaber vil herudover også kunne blive ramt af EBIT-ordningen i det omfang nettofinansieringsudgifterne, som ikke er beskåret af loftet, nedbringer den skattepligtige indkomst med mere end 80 pct.

Kapitalfondene lader således først det opkøbte danske selskab betale en betragtelig del af sin likvide beholdning i (skattefri) udbytter til kapitalfondene. Dermed flyttes det opkøbte selskabs likvide midler til udlandet, og selskabets samlede beholdning af aktiver falder. Dernæst lader kapitalfonden det opkøbte danske selskab optage store lån €" typisk også af kapitalfondene eller ejerne - hvorved renteudgifterne placeres i Danmark og renteindtægterne placeres i kapitalfondenes lavt beskattede hjemlande. På den måde bliver den danske skattebetaling er reduceret betragteligt som følge af stærkt forøgede renteudgifter, uden at de modstående renteindtægter eller udbytter beskattes i Danmark.

Andre store skattebetalende selskaber med mere normal gældsætning og finansieringsstruktur og dermed store nettofinansieringsudgifter alene i kraft af deres størrelse, vil dog også kunne blive omfattet af forslaget om EBIT-ordningen. Selskaber som omfattes af EBIT-ordningen vil €" i modsætning til selskaber som rammes af loftet over de fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter €" imidlertid kunne fremføre de beskårede nettorenteudgifter til modregning i senere år. Selskabernes belastning som følge af EBIT-ordningen er således alene af likviditetsmæssig karakter.

De foreslåede begrænsninger vil endvidere reducere den skattemæssige forskelsbehandling mellem egen- og fremmedkapitalfinansiering. Denne skyldes, at der er rentefradrag for gæld, men ikke for opsparet overskud. Den foreslåede nedsættelse af selskabsskattesatsen vil forstærke denne effekt, hvorved der samlet set må forventes en vis omlægning af selskabernes finansieringsstruktur i retning mod egenkapitalanvendelse.

Det skønnes, at loftet over fradragsberettigede udgifter vil indebære en provenugevinst på 2,5 mia. kr. i varig virkning, som vil belaste de virksomheder som påvirkes af loftet.

EBIT-ordningen skønnes de første år at belaste erhvervene med omkring 300 mio. kr., mens den varige virkning er en belastning på ca. 100 mio. kr.

5.3. Konsekvenser som følge af nedsættelse af selskabsskattesatsen til 25 pct

Den foreslåede nedsættelse af selskabsskattesatsen giver isoleret set lettelser til alle skattebetalende selskaber, idet nedsættelsen til 25 pct. giver anledning til et provenutab i de første år på omkring 4,8 mia. kr. inklusiv de kulbrinteskattepligtige, mens det varige provenutab er omkring 4,4 mia. kr.

Nedsættelsen skal dog ses i sammenhæng med de to ovennævnte forslag om CFC-reglerne hhv. rentefradragsreglerne. Uden ny lovgivning vil en række, overvejende store, selskaber fremover kunne unddrage sig skattebetaling i vidt omfang, mens de øvrige selskaber fortsat ville blive beskattet fuldt ud med 28 pct. selskabsskat.

De foreslåede 3 elementer medfører derimod under et, at selskaberne beskattes mere ensartet, men nu med en skattesats på 25 pct. Samtidig opnås en omfordeling til fordel for de selskaber, der ikke €" ved hjælp af kraftig gældsætning eller ved hjælp af placering af finansiel indkomst i lavskattelande etc. €" søger at nedbringe skattebetalingen.

Samtidig vil satsnedsættelsen i sig selv mindske gevinsten ved denne type skatteplanlægning og dermed mindske presset på f.eks. CFC-reglerne og reglerne om transfer pricing. Omvendt vil satsnedsættelsen øge internationale koncerners tilskyndelse til at investere i Danmark, hvorved selskabsskattegrundlaget vil øges.

Endelig vil danske selskabers investeringer i realkapital vokse, fordi satsnedsættelsen forøger efter skat afkastet af investeringer med op mod 4,2 pct.

5.4. Konsekvenser som følge af ændringer i afskrivningsreglerne

De foreslåede nedsættelser afskrivningssatserne for aktiver med lang løbetid vil først og fremmest ramme virksomheder med særegne aktiver som fly, helikoptere, boreplatforme, kraftværker, infrastrukturanlæg, tog etc. Disse aktiver vil især være at finde inden for udvindings-, energi- og vandforsyning samt transport, radio og telebranchen. Det vurderes, at de strammere afskrivningsregler i 2008 og 2009 vil påføre de nævnte erhverv en belastning på henholdsvis 1,7 og 1,5 mia. kr. Den varige belastning er 700 mio. kr. årligt.

Den foreslåede nedsættelse afskrivningssatsen for bygninger vil ramme en del bredere, f.eks. fremstillingsvirksomhed, herunder industri og landbrug. Det vurderes at stramningen i de første år vil påføre erhvervene en belastning i størrelsesordenen af 1,5 mia. kr. årligt. Den varige belastning vurderes at være 700 mio. kr. årligt.

Under forudsætning af, at disse virksomheder er normalt kapitaliserede, vurderes det, at de strammere afskrivningsregler i de fleste tilfælde vil blive opvejet af den foreslåede selskabsskattelettelse. For investeringer i aktiver, der fremover skal afskrives med 7 pct. p.a. i stedet for 25 pct. vil selskabsskattelettelsen dog ikke være tilstrækkelig til helt at opveje stramningen i afskrivningsreglerne. Det vurderes dog, at de selskaber, der investerer i denne form for lange aktiver, også investerer i andre former for aktiver, hvorfor afskrivningsstramningerne mere end opvejes af selskabsskattelettelsen.

De ændrede afskrivningsregler vil isoleret set medføre en samfundsøkonomisk gevinst, idet de skattemæssige afskrivninger til blive tilnærmet de reelle økonomiske afskrivninger.

Det vurderes, at de ændrede afskrivningsregler i samspil med selskabsskattelettelsen, samt begrænsningerne for fradrag af renteudgifter vil være forbundet med en række samfundsøkonomiske gevinster. Det vurderes således, at det samlede skatteforslag generelt vil tilnærme de effektive marginalskatter ved at investere til 0 og dermed reducere den eksisterende skattemæssige forskelsbehandling mellem egen- og fremmedkapitalfinansiering. En mindre spredning i de effektive marginalskatter på tværs af forskellige typer af investeringer vil endvidere reducere skattesystemets betydning for investors valg af investeringstype.

Det vurderes, at det samlede forslag i de fleste tilfælde vil reducere den effektive gennemsnitlige skattebetaling ved at investere, hvilket isoleret set vil øge tilskyndelsen til at investere i Danmark (lokalisere sig i Danmark). Skatten vil dog, i overensstemmelse med det samlede forslags hensigter, stige for fremmedkapitalfinansierede investeringer, hvor de tilhørende renteudgifter ligger ud over loftet for fradragsberettigede renteudgifter (jf. afsnit 5.2). Skatten for denne type af investeringer vil aldrig blive større end den skat, der i dag er gældende og accepteret for rent egenkapitalfinansierede investeringer. For helt eller delvist fremmedkapitalfinansierede investeringer, hvor hele den tilhørende renteudgift ligger ud over loftet for fradragsberettiget gæld, vil det samlede forslag helt fjerne den eksisterende skattemæssige forskelsbehandling mellem egen- og fremmedkapitalfinansiering.

5.5. Konsekvenser som følge af justeringen af beskatningen af aktieindkomst

Indførslen af et nyt progressionstrin har ikke erhvervsøkonomiske konsekvenser.

5.6. Konsekvenser af justeringen af selskabsbeskatningen af udbytter

De foreslåede ændringer af selskabsbeskatningen af udbytter skønnes ikke at have væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser.

6. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

CFC-reglerne

Udvidelsen af CFC-reglerne til at omfatte alle datterselskaber med mobile indkomster vil forøge de berørte selskabers administrative byrder. Der vil således skulle foretages en opgørelse af datterselskabernes indkomst efter danske regler, hvilket dog ikke vil være specielt byrdefuldt, hvis datterselskabet er dansk, idet datterselskabets egen danske indkomstopgørelse anvendes.

Selskaber bliver kun berørt, hvis datterselskabet overvejende har mobile indkomster. Denne grænse lempes i øvrigt med forslaget ved, at datterselskaber først omfattes, når mere end ½ af indkomsten er mobil (i dag er grænsen ⅓). Endvidere indsættes, at der kun skal ske CFC-beskatning, hvis datterselskabets finansielle aktiver udgør mere end 10 pct. af selskabets samlede aktiver.

Det vurderes derfor, at der kun vil være et fåtal af datterselskaber udenfor den finansielle sektor, der vil blive berørt af udvidelsen. Endvidere vil byrderne kunne undgås ved at flytte de mobile indkomster til det danske moderselskab.

Den finansielle sektor vil som i det gældende regelsæt kunne opnå dispensation fra CFC-reglerne.

Rentefradragsbegrænsningerne

Forslaget kan i et vist omfang medføre en forøgelse af de administrative byrder for de koncerner, der omfattes af forslaget. Det vurderes dog, at de færreste selskaber/koncerner vil blive berørt af de foreslåede regler som følge af grænsen på 20 mio. kr. i nettofinansieringsudgifter. Det skønnes således, at under 1.000 selskaber potentielt kan blive berørt af rentefradragsbegrænsningerne.

De ændrede afskrivningsregler for driftsmidler med lang levetid

Forslaget vil medføre øgede administrative byrder for de virksomheder, der i fremtiden vil skulle afskrive driftsmidler på mere end én afskrivningssaldo. Det vurderes imidlertid, at hovedparten af de danske virksomheder alene vil have driftsmidler, der er omfattet af afskrivningslovens § 5. Disse virksomheder berøres ikke af lovforslaget. Endvidere vil der fortrinsvis være tale om en engangsbyrde, der er knyttet til opdelingen af den eksisterende driftsmiddelsaldo ved reglernes indførelse.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsReguleringen (CKR) er i forbindelse med høringen kommet med følgende udtalelse vedrørende forslagets administrative konsekvenser for erhvervslivet:

»Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. CKR vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser i et omfang, der berettiger, at lovforslaget bliver forelagt et virksomhedspanel. Forslaget bør derfor ikke forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.«

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

8. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

CFC-beskatning

I Cadbury Schweppes-dommen (C-196/04) udtaler domstolen i præmis 44-45 om CFC-beskatning:

»44 Når et hjemmehørende selskab har oprettet et CFC-selskab i en medlemsstat, hvori CFC-selskabet beskattes på et lavt niveau i CFC-lovgivningens forstand, henføres overskud, der optjenes af et sådant kontrolleret selskab, i henhold til denne lovgivning til moderselskabet, der beskattes af disse overskud. Når det kontrollerede selskab er oprettet og beskattes i Det Forenede Kongerige eller i en stat, hvor det ikke beskattes på et lavt niveau i den nævnte lovgivnings forstand, finder denne lovgivning derimod ikke anvendelse, og det hjemmehørende selskab beskattes i så tilfælde ikke af det kontrollerede selskabs overskud i henhold til Det Forenede Kongeriges selskabsskattelovgivning.

45 Denne forskelsbehandling skaber en skattemæssig ulempe for det hjemmehørende selskab, som er omfattet af CFC-lovgivningen. Selv om man, som Det Forenede Kongeriges regering samt den danske, den tyske, den portugisiske, den finske og den svenske regering mener man bør, tager hensyn til den af den forelæggende ret nævnte eventuelle omstændighed, at et sådant hjemmehørende selskab ved at blive beskattet af overskuddet i et CFC-selskab, der er omfattet af nævnte lovgivnings anvendelsesområde, muligvis ikke betaler en højere skat end den, der ville være pålignet af disse overskud, hvis de var blevet optjent af et datterselskab, der var etableret i Det Forenede Kongerige, står det ikke desto mindre fast, at ved anvendelsen af en sådan lovgivning beskattes dette hjemmehørende selskab af overskud i en anden juridisk person. Dette er imidlertid ikke tilfældet for et hjemmehørende selskab, der har et datterselskab, der beskattes i Det Forenede Kongerige, eller hvis datterselskab, der er etableret uden for denne medlemsstat, ikke beskattes på et lavt niveau.«

Denne forskelsbehandling finder domstolen kun kan retfærdiggøres, såfremt der er tale om at imødegå kunstige arrangementer, der har til formål at undgå den normalt skyldige nationale skat. Sådanne skattemæssige foranstaltninger skal undgås, når den skattepligtige kan vise, at der er tale om en reel etablering i udlandet, og der udøves ægte økonomisk virksomhed.

For at efterleve dommen fjernes den eksisterende forskelsbehandling af datterselskaber ejet af danske selskaber. Fremover vil alle datterselskaber €" hvad enten de er hjemmehørende i Danmark eller i udlandet €" blive undergivet CFC-beskatning, hvis objektive kriterier for ejerskab og optjening af finansiel indkomst er opfyldt.

For selskaber ejet af personer hjemmehørende i Danmark bibeholdes forskelsbehandlingen, men lovgivningen ændres, således at CFC-beskatning af selskaber hjemmehørende inden for EU/EØS alene finder sted inden for de rammer for forskelsbehandling, der udstikkes af EU-domstolen. Det vil sige, at CFC-beskatning alene finder sted, hvis der ikke er tale om »ægte økonomisk virksomhed« som angivet i dommen, jf. nærmere herom under de bemærkningerne til ændringerne af ligningslovens § 16 H, jf. forslagets § 8, nr. 3. Definitionen af »ægte økonomisk virksomhed« er ikke klar, så for at undgå en uklar retstilstand i de situationer, hvor der er størst behov, fjernes forskelsbehandlingen for datterselskaber ejet af danske selskaber. Store virksomheder vil som regel ikke være kontrolleret af enkeltpersoner.

10. Høring

Et udkast til lovforslag blev den 1. februar 2007 sendt i høring hos en bred kreds af interessenter. Samtidig blev udkastet offentliggjort på Skatteministeriets hjemmeside.

Skatteministeriet har modtaget høringssvar fra følgende:

A.P. Møller-Mærsk, Advokatrådet, AERådet, Aktino Skatterådgivning, American Chamber of Commerce in Denmark, Andersen Motors, Assens Tobaksfabrik, ATP, Børsmæglerforeningen, Carlsberg, CKR, Cybercity, Danisco, Dansk Aktionærforening, Dansk Byggeri, Danske Ejendomsprojektudbyderes Brancheforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Landbrug og Landbrugsrådet, Dansk Told & Skatteforbund, DANVA, Deloitte, Dinex, DVCA, Ejendomsforeningen Danmark, EnerginetDanmark, Erik Holtegaard, Fagligt Fælles Forbund, Finansrådet, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Formueplejeselskaberne, Forsikring & Pension, Gorissen Federspiel Kirkegaard, Griffin, Hostline ApS, HTS, Håndværksrådet, ICOPAL, Investeringsforeningsrådet, John Peter Andersen, Jydske Grundejerforeninger, LO, Realkreditrådet, Rederiforeningen, Richardt Vork, Skatteborgerforeningen, Skatterevisorforeningen, Sund & Bælt Holding og Uhrenholt.

Høringssvarene er sendt til Folketingets Skatteudvalg, jf. alm.del - bilag 103, og er endvidere tilgængelige på Skatteministeriets hjemmeside.

I lovforslagets bilag 1 er hovedpunkterne i høringssvarene gengivet og kommenteret.

11. Sammenfattende skema over vurderingerne af konsekvenser af lovforslaget

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1-4

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af den foreslåede nyaffattelse af selskabsskattelovens § 32.

Til nr. 5

Til § 11 B

Der foreslås et renteloft. Renteloftet udformes som en variant af tynd kapitaliseringsregler, der fjerner fradrag for gæld, som overstiger den skattemæssige værdi af aktiverne. Til forskel fra de gældende regler om tynd kapitalisering vil rentebeskæringen omfatte al gæld €" også til uafhængige långivere €" , aktivernes værdi opgøres på grundlag af skattemæssige værdier og aktier medregnes ikke bortset fra 20 pct. af anskaffelsessummen for aktier i udenlandske koncernselskaber. Der fastsættes en standardrente på pt. 6,5 pct. (fastsættes årligt).

Det foreslås, at bestemmelsen skal gælde for de selskaber, der er skattepligtige efter § 1, stk.1, nr. 1- 2 a, 2 d-g, 3 a-6, § 2, stk. 1, litra a og b, eller kulbrinteskattelovens § 21, stk. 4. Alle selskaber, der undergives almindelig selskabsbeskatning (i modsætning til de kooperationsbeskattede, som har særlige regler), er således omfattet af bestemmelsen.

Dette medfører, at såvel fuldt skattepligtige selskaber, herunder kapitalselskaber med ledelsens sæde i Danmark, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, og stk. 6, som faste driftssteder og faste ejendomme tilhørende udenlandske selskaber er omfattet af bestemmelsen. Udenlandske selskaber, der er omfattet af international sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31 A, vil ligeledes være omfattet af bestemmelsen. Bestemmelsen omfatter derimod hverken udenlandske datterselskaber, der omfattes af selskabsskattelovens § 32, eller udenlandske datterselskaber, der omfattes af skyggesambeskatning efter § 15, stk. 8-9, i lov nr. 426 af 6. juni 2005.

Beskæring af finansieringsudgifter, der overstiger renteloftet (stk. 1)

Konkret gennemføres beskæringen ved, at selskaber m.v. alene kan fradrage nettofinansieringsudgifter, i det omfang de ikke overstiger den skattemæssige værdi af selskabets aktiver ganget med en standardforrentningssats (standardrenten), som fastsættes i den foreslåede stk. 2.

Rentebeskæringen skal dog maksimalt kunne nedbringe indkomstårets fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter til et grundbeløb på 20 mio. kr., der reguleres efter bestemmelserne i stk. 3.

Det foreslås, at hvis nettofinansieringsudgifterne fradragsbeskæres, anses kurstab altid for at være beskåret først. Dette skal ses i sammenhæng med den i stk. 9 foreslåede tidsbegrænsede ret til fremførsel af beskårne kurstab.

Nettofinansieringsudgifter defineres i stk. 4. Den skattemæssige værdi af aktiver opgøres efter stk. 5 og 6. Endvidere foreslås særregler for sambeskattede selskaber i stk. 7. I stk. 8 foreslås, at fradragsbeskæring efter de hidtidige tynd kapitaliseringsregler skal foretages inden beskæring efter den foreslåede § 11 B. Endelig fastslås i stk. 10, at bestemmelsen ikke finder anvendelse på livsforsikringsselskaber. De enkelte stykker gennemgås nedenfor.

Standardrenten (stk. 2)

Det foreslås, at standardrenten fastsættes, så den svarer til den gennemsnitlige kassekreditrente for erhvervsdrivende selskaber, pt. 6,5 pct. Det foreslås, at renten fastsættes for indkomståret, således at alle selskaber anvender samme rentesats, uanset hvornår indkomståret påbegyndes. Renten offentliggøres senest femtesidste børsdag forud for det til indkomståret svarende kalenderår.

Mere præcist foreslås det, at standardrenten for et indkomstår beregnes på grundlag af den referencerente, der også anvendes til beregning af mindsterenten. Renten beregnes således på grundlag af et simpelt gennemsnit opgjort med to decimaler af en af Københavns Fondsbørs dagligt udregnet effektiv obligationsrente for de seneste 20 børsdage forud for den 15. december i det foregående kalenderår. Den effektive obligationsrente opgøres med to decimaler for fastforrentede kroneobligationer i åbne serier, der noteres på Københavns Fondsbørs A/S, bortset fra konverterbare obligationer noteret over pari samt indeksregulerede obligationer.

Standardrenten foreslås at udgøre referencerenten nedrundet til nærmeste hele eller halve point plus 2,5 procentpoint.

Grundbeløbet (stk. 3)

Det foreslås, at grundbeløbet, der anvendes ved beregningen af renteloftet og ved den nedsatte fradragsværdi for nettofinansieringsudgifter, fastsættes til 20 mio. kr. Beløbet reguleres årligt efter personskattelovens § 20. Det regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.000 kr.

Det foreslås, at grundbeløbet nedsættes, hvis selskabet opgør den skattepligtige indkomst efter tonnageskatteloven. Denne del af forslaget skal ses i sammenhæng med fjernelsen af værnsreglerne i tonnageskattelovens §§ 12 og 14, jf. lovforslagets § 11, nr. 1 og 2.

Grundbeløbet nedsættes med den del, som den regnskabsmæssige værdi af egne aktiver tilknyttet tonnagebeskattet rederivirksomhed, udgør af den samlede regnskabsmæssige værdi af egne aktiver. Indgår det tonnagebeskattede selskab i en sambeskatning, jf. §§ 31 og 31 A, laves en samlet opgørelse for de sambeskattede selskaber. Ved denne samlede opgørelse bortses der fra aktier i sambeskattede selskaber samt gæld og fordringer mellem de sambeskattede selskaber.

Nettofinansieringsudgifter (stk. 4)

Det foreslås, at selskabets/koncernens nettofinansieringsudgifter består af en eventuel negativ sum af:

1) Skattepligtige renteindtægter og fradragsberettigede renteudgifter. Renteindtægter fra varedebitorer og renteudgifter til varekreditorer indgår dog ikke, idet varedebitorer fratrukket varekreditorer indgår i aktivopgørelsen efter stk. 5.

2) Provisioner og lignende, herunder stiftelsesprovisioner, der er fradragsberettigede efter ligningslovens § 8, stk. 3, og de modsvarende skattepligtige provisioner.

3) Skattepligtige kursgevinster og kurstab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven (kontrakter omfattet af kursgevinstlovens § 30 er ikke omfattet af kursgevinstloven). Følgende elementer indgår dog ikke:

a) tab på fordringer, der er erhvervet som vederlag i næring,

b) tab og gevinst på udlån, når den skattepligtige er et pengeinstitut eller lignende virksomhed, samt

c) gevinster/tab på terminskontrakter m.v., der afdækker driftsindkomst (med undtagelse af virksomheder, der driver næring med terminskontrakter, og valutaterminskontrakter).

4) En beregnet finansieringsomkostning ved finansielle leasingbetalinger. Ved finansielt leasede aktiver forstås aktiver, der efter de internationale regnskabsregler anses for at være finansielt leasede, jf. IAS 17.

5) Skattepligtige aktieavancer og fradragsberettigede aktietab samt skattepligtige udbytter.

Som det fremgår af punkt 3 a foreslås det, at tab på fordringer, der er erhvervet som vederlag i næring, ikke medtages. Herved undtages de situationer, hvor debitor ikke kan betale for f.eks. varer leveret af kreditor på kredit. I disse tilfælde kan kurstabet ikke sidestilles med en renteudgift.

På tilsvarende vis foreslås det, at pengeinstitutter og andre virksomheder, der driver næring ved køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering, ikke skal medregne gevinst og tab på udlån. Denne undtagelse finder dog ikke anvendelse, hvis modparten er koncernforbundet, jf. selskabsskattelovens § 31 C, med pengeinstituttet m.v.

Det foreslås endvidere, at gevinster og tab på kontrakter (terminskontrakter m.v.), som tjener til sikring af driftsindtægter og driftsudgifter, ikke medregnes. De medregnes dog, hvis den skattepligtige udøver næring ved køb og slag af fordringer og finansielle kontrakter eller driver næringsvirksomhed ved finansiering eller hvis medkontrahenten er koncernforbundet, jf. selskabsskattelovens § 31 C. Hvis et selskab eksempelvis indgår en kontrakt, hvorefter det sikrer sig mod stigende oliepriser, vil det beløb, der kommer til udbetaling i tilfælde af stigende oliepriser, ikke være en finansieringsindtægt. Sådanne kontrakter dækker i realiteten over selskabets styring af de kommercielle risici €" og ikke over en finansieringsindtægt eller €"udgift.

Det er alene terminskontrakter m.v. vedrørende driftsindtægter og driftsudgifter, der omfattes af undtagelsen. Kontrakter vedrørende anlægsaktiver er således ikke undtaget. Kontrakter vedrørende valuta er heller ikke undtaget. Disse kontrakter, som ikke er undtaget, vil være omfattet af muligheden for fremførsel af kurstab efter stk. 9.

For at sikre, at lån ikke erstattes med finansiel leasing, medregnes »rentedelen« af leasingsydelserne ved beskæringen af nettofinansieringsudgifterne. Rentedelen medregnes som finansieringsindtægt hos leasinggiveren og som finansieringsudgift hos leasingtageren. Det er ikke et ultimativt krav, at finansieringsindtægt hos leasinggiveren er opgjort til det samme beløb som finansieringsudgift hos leasingtageren. Det vil dog kunne dog være et punkt i dokumentationen af, at der er tale om den rigtige rentesats. Såfremt rentefradragsloftet medfører en rentebeskæring, vil der kunne ske en beskæring af leasingtagerens leasingbetalinger, dog maksimalt rentedelen af leasingbetalingen.

Det foreslås, at hvis leasinggiveren og €"tageren er sambeskattede, jf. selskabsskattelovens § 31 og § 31 A, elimineres såvel finansieringsudgiften hos leasingtager som finansieringsindtægten hos leasinggiver.

Lånerenten vil skulle fastsættes på samme måde som i de internationale regnskabsregler, jf. IAS 17. Leasingaftalens interne rentefod er den rente, minimumsleasingydelserne og den ikke-garanterede restværdi skal tilbagediskonteres med for at være lig med det samlede beløb af det leasede aktivs dagsværdi ved aftaleindgåelsen og leasinggiverens direkte startomkostninger. Den ikke-garanterede restværdi er den del af det leasede aktivs restværdi (anslået ved aftalens indgåelse), der ved leasingperiodens ophør ikke er garanteret af leasingtager.

Hvis den interne rentefod ikke kan opgøres pålideligt, benyttes leasingtagerens marginale lånerente, dvs. den rente, som leasingtageren skulle betale ved over en tilsvarende periode og med tilsvarende sikkerhed at låne tilstrækkelige midler til at købe aktivet.

Lånerenten kan selvfølgelig efterprøves af skattemyndigheden. Leasingtageren og -giveren skal kunne sandsynliggøre lånerenten.

Det foreslås, at afgrænsningen af finansiel leasing i den internationale regnskabsstandard (IAS 17) anvendes som definition på finansiel leasing. En leasingkontrakt vil normalt blive klassificeret som finansiel, når:

€" Ejendomsretten overføres til leasingtager ved udløbet af kontrakten.

€" Leasingtager har en køberet, som ved indgåelse af kontrakten forventes at være så fordelagtig, at det synes rimeligt sikkert, at den vil blive anvendt.

€" Nutidsværdien af minimumsleasingydelserne ved aftalens indgåelse er større end eller i det væsentlige lig med dagsværdien af det leasede aktiv.

€" Leasingkontrakten løber over størstedelen af aktivets økonomiske levetid.

€" Leasingkontrakten omhandler et specielt aktiv, som kun leasingtager kan udnytte, medmindre der foretages væsentlige ændringer af aktivet.

Herudover kan en række forhold (enkeltvis eller samlet) indikere finansiel leasing. Det kan være tilfældet:

€" Hvis leasingtager kan ophæve kontrakten, men i den forbindelse skal bære det tab, der måtte opstå herved for leasinggiver.

€" Hvis tab og gevinster fra værdiændringer i restværdien af aktivet tilfalder leasingtager.

€" Hvis leasingtager har mulighed for at forlænge leasingperioden til en leje væsentligt under markedslejen.

Med den foreslåede definition af nettofinansieringsudgifter er det tilstræbt, at der ikke vilkårligt kan foretages en »omkvalificering« af andre indtægter/udgifter til nettofinansieringsudgifter eller omvendt. Det kan særligt bemærkes, at sammensatte finansielle instrumenter kan give et resultat svarende til renter, men da finansielle kontrakter, som er omfattet af kursgevinstloven, medregnes, kan der ikke via finansielle instrumenter opnås nogen fordele i forhold til en mere simpel finansiering.

Hertil kommer, at der mellem parter med fælles skattemæssig interesse eller som ikke har modstående interesser (hvad enten parterne er koncernforbundne eller ej) kan foretages en omkvalificering i overensstemmelse med, hvad der ville være aftalt, hvis der havde været modstående interesse. Det kan ikke med skatteretlig virkning aftales, at man f.eks. køber varen til en højere pris end kontantprisen, men uden renter, hvis betaling først skal ske senere. I modsat fald ville loftet for rentefradrag kunne omgås. Ved betaling senere end levering skal der beregnes renter, hvis der ikke er tale om et normalt markedsvilkår.

Tilsvarende kan andre indtægter heller ikke vilkårligt konverteres til renteindtægter, selv om der måtte være en interesse heri, når loftet er aktivt. En konvertering af varens eller ydelsens pris til renter kan således ikke finde sted, idet renten skal relatere sig til den tidsmæssige udstrækning af den periode og omfanget af den kapital, der er stillet til rådighed.

Opgørelsen af nettofinansieringsudgifter indeholder tillige summen af skattepligtige aktieavancer og fradragsberettigede aktietab samt skattepligtige udbytter. Dette skal ses i sammenhæng med bestemmelsens formål €" beskæring af fradragsretten for finansieringsudgifter i det omfang, de ikke vedrører driften. Beskæringen gælder derfor for finansieringsudgifter, der finansierer skattefrie indkomster. Afkastet af aktier vil normalt være skattefrit for selskaber. Det gælder dog ikke undtagelsesfrit. Selskaber er skattepligtige af avancer på næringsaktier og på andre aktier ejet i mindre end tre år samt af udbytter, når ejerandelen er mindre end 10 pct. (15 pct. i 2007 og 2008) af aktiekapitalen. Det foreslås derfor, at den skattepligtige nettoaktieindkomst modregnes i nettofinansieringsudgifterne.

Det bemærkes, at indkomst, der beskattes som følge af skyggesambeskatning (§ 15, stk. 8 og 9, i lov nr. 426 af 6. juni 2005), ikke anses for at være finansieringsindkomst, selvom datterselskabets indtægt er f.eks. en renteindtægt.

Opgørelsen af selskabets/koncernens aktiver (stk. 5)

Det foreslås, at renteloftet i stk. 1 beregnes på grundlag af den skattemæssige værdi af selskabets aktiver ved indkomstårets udløb. Ved opgørelsen anvendes den skattemæssige værdi efter årets afskrivninger.

Renteloftet fastsættes således på baggrund af de nedskrevne værdier på afskrivningsberettigede aktiver. Dette gælder også bygninger og installationer m.v. Dette medfører, at når der foretages afskrivninger begrænses grundlaget for rentefradraget. Dette skyldes princippet om, at skattemæssigt er der kun behov for at finansiere udgifter, der (endnu) ikke er trukket fra med nedsættelsen af skatten til følge. Den indkomst, der opnås fradrag i som følge af afskrivningen, burde jo bruges til at afdrage gælden med eller til reinvestering i driftsmidler. Sker dette ikke, kan man sige, at gælden ikke længere vedrører driften.

Ved at anvende skattemæssige værdier forhindres således, at der opnås dobbeltfradrag for forrentning af lån optaget til erhvervelse af driftsmidler ved både at give fradrag for afskrivninger, der måtte overstige værdiforringelsen, og fuldt rentefradrag på lån, som er optaget til erhvervelse af aktiverne og som ikke indfries i takt med erhvervelsen af indtægterne af aktiverne.

Det foreslås, at aktiver, der ikke er afskrivningsberettigede, indgår med anskaffelsessummen. Udgifter til forbedring af aktivet anses for at være en del af anskaffelsessummen.

Det foreslås, at fremførselsberettiget underskud efter ligningslovens § 15 (ultimo indkomståret) forhøjer loftet for rentefradrag, idet behovet for finansiering af driftsunderskud er til stede på lige fod med investering i driftsaktiver. Der medregnes de underskud, der ville være fremførselsberettigede uden fradragsbeskæring efter §§ 11 B og 11 C. Ideelt set burde nettofinansieringsudgifter kun medregnes i det omfang, de ikke fradragsbeskæres. Dette vil imidlertid kræve en cirkulær beregning (iterativ beregning). Gevinsten ved den ideelle beregning står imidlertid ikke mål med den forøgede administrative byrde.

Når der er tale om sambeskattede selskaber, skal aktiverne beregnes konsolideret som om koncernen var et selskab. Sambeskatningsreglerne kan medføre, at der kan være særunderskud, der kun kan benyttes af selskabet selv eller af dele af koncernen (såkaldt sub-sambeskatning). Sådanne underskud indgår i beregningen af aktiverne på lige fod med andre underskud, der kan anvendes af alle selskaberne i sambeskatningen.

Ved beregningen af fremførselsberettigede underskud reduceres tidligere års underskud med årets samlede positive nettoindkomst i de sambeskattede selskaber før fradragsbeskæring (dvs. inkl. nettofinansieringsudgifter). Er den samlede nettoindkomst (inkl. nettofinansieringsudgifter) negativ indgår tidligere års underskud fuldt ud.

Eksempel 1: Koncernen består af to selskaber A og B, der sambeskattes.

Den samlede nettoindkomst (inkl. nettofinansieringsudgifter) er på 5. I denne situation er der dermed et fremførselsberettiget underskud fra tidligere år på 5, som ikke udnyttes. Dette underskud på 5 vil indgå i loftet på lige fod med de øvrige aktiver, dvs. aktivmassen bliver på 505.

Eksempel 2: Koncernen består af to selskaber A og B, der sambeskattes.

I denne situation er der intet fremførselsberettiget underskud fra tidligere indkomstår. Underskuddet på 5 i indkomståret medregnes. Aktivmassen bliver derfor på 505.

For så vidt angår finansielt leasede aktiver, så medregner leasingtageren (den regnskabsmæssige) værdi af det leasede aktiv som et skattemæssigt aktiv. Leasinggiveren medregner til gengæld ikke finansielt leasede aktiver. Ved koncernintern finansiel leasing, hvor såvel leasingtageren som leasinggiveren indgår i sambeskatningen og den samlede opgørelse, indgår aktivet således kun i opgørelsen af aktivmassen én gang €" hos leasingtageren. I disse tilfælde anvendes den skattemæssige værdi (det vil for afskrivningsberettigede aktiver sige den nedskrevne værdi) i stedet for den regnskabsmæssige værdi. Herved undgås, at leasinggiveren kan afskrive uden betydning for loftets størrelse.

Det foreslås endvidere, at aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven ikke medregnes ved opgørelsen af selskabets aktiver. I det omfang afkastet (avancer/tab og udbytter) af aktierne er skattepligtige, modregnes det i nettofinansieringsudgifterne.

Det foreslås endvidere, at fordringer og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven samt præmieobligationer og likvide midler ikke medregnes ved opgørelsen af selskabets aktiver. Dette skyldes, at der er tale om en nettoopgørelse €" til gengæld modregnes renteindtægterne i renteudgifterne. Dette gælder også næringsfordringer for pengeinstitutter m.fl., idet renteindtægterne medregnes i nettofinansieringsopgørelsen.

Det forhold, at fordringer ikke medregnes i aktivmassen medfører, at der ikke kan opnås ekstra rentefradrag ved at indskyde nul-procent-obligationer eller lignende i selskabet for lånte midler, hvor der løbende betales renter på lånet. Der kan således ikke opnås en skatteudskydelse som følge af fradrag for rentebetalinger på lån optaget til erhvervelse af fordringer, der ikke giver et løbende afkast, men alene en gevinst ved afståelse.

Opgørelsen af igangværende arbejder for fremmed regning bygger på retserhvervelsesprincippet. Dette medfører, at udgifter afholdt under arbejdets gang ikke kan udgiftsføres, men skal aktiveres som værdi af igangværende arbejder, og at acontobetalinger ikke skal indtægtsføres, men skal passiveres. Det kan være nødvendigt at lånefinansiere udgifterne til igangværende arbejder, i det omfang der ikke er modtaget acontobetalinger. Det foreslås derfor, at igangværende arbejder for fremmed regning medregnes til aktiverne, i det omfang arbejderne er aktiveret og der ikke er modtaget acontobetalinger, dvs. nettoværdien.

Det foreslås, at fordringer erhvervet ved salg af varer og tjenesteydelser i forbindelse hermed (varedebitorer m.v.) indgår i aktivopgørelsen, uanset hovedreglen om at fordringer ikke indgår i aktivmassen.

Værdien af igangværende arbejder, varelagre og fordringer erhvervet ved salg af varer og tjenesteydelser i forbindelse hermed (varedebitorer m.v.) indgår dog alene i det omfang, hvormed værdien overstiger værdien af gæld opstået ved køb af varer og tjenesteydelser i forbindelse hermed (varekreditorer m.v.). Momsbeløb skal medregnes ved opgørelsen af varedebitorer og -kreditorer.

Endelig foreslås det, at aktiver, der er apportindskudt af udenlandske koncernforbundne enheder, jf. selskabsskattelovens § 31 C, kun medregnes i det omfang, aktivet forbliver i selskabet i mindst to år. Bestemmelsen skal modvirke, at et udenlandsk moderselskab lige inden opgørelsestidspunktet (indkomstårets udløb) indskyder aktiver i det danske datterselskab, hvorefter aktivet straks i det nye indkomstår udloddes tilbage til det udenlandske moderselskab. En lignende regel findes i reglerne om tynd kapitalisering. Denne del af bestemmelsen finder dog ikke anvendelse, hvis det udenlandske selskab og det danske selskab sambeskattes efter reglerne om international sambeskatning i selskabsskattelovens § 31 A.

Medregning af aktier i datterselskaber (stk. 6)

Det foreslås, at aktier i koncernforbundne selskaber også i et vist omfang kan medregnes ved opgørelsen af den skattemæssige værdi af selskabets aktiver, der indgår ved beregningen af loftet for rentefradrag. Derved bliver det muligt i begrænset omfang at lånefinansiere opkøb af erhvervsmæssige aktiviteter i udlandet.

Det foreslås, at 20 pct. af anskaffelsessummen for selskabets direkte ejede aktier i koncernforbundne selskaber, jf. § 31 C, som ikke er sambeskattet med selskabet, kan medregnes. Aktier i sambeskattede selskaber medregnes ikke, da aktiverne i disse selskaber i forvejen indgår ved beregningen af loftet. Da sambeskatning er obligatorisk mellem danske selskaber, vil der alt andet lige være tale om aktier i udenlandske (datter)selskaber. Det er kun direkte ejede aktier, der skal medregnes. Hvis både direkte og indirekte ejede aktier medregnes, vil værdien af aktier i en underliggende kæde af selskaber blive medregnet flere gange. Der stilles ikke særlige krav til selskabets ejerandel, men det er et krav, at der er tale om aktier i et koncernforbundet selskab.

Hvis det udenlandske selskab direkte eller indirekte ejer aktier i selskaber i Danmark eller direkte eller indirekte ejer et fast driftssted eller en fast ejendom i Danmark, er det nødvendigt at korrigere det beløb, som skal medregnes. Det skyldes, at den skattemæssige værdi af disse aktiver allerede medregnes ved opgørelsen af de aktiver, som kan danne grundlag for rentefradrag.

Det foreslås derfor, at anskaffelsessummen nedsættes forholdsmæssigt med den regnskabsmæssige værdi af aktier i danske selskaber, faste driftssteder eller fast ejendom i Danmark, som ejes direkte eller indirekte af datterselskabet. De indirekte ejede selskaber og faste driftssteder skal også tages ud, fordi nedsættelsen af anskaffelsessummen ellers ville kunne undgås ved at skyde et udenlandsk datterselskab ind mellem det direkte ejede udenlandske selskab og det faste driftssted m.v. i Danmark.

Det er som udgangspunkt 20 pct. af anskaffelsessummen - og ikke den regnskabsmæssige værdi - der medregnes. Det skyldes, at det er anskaffelsessummen, der er behov for at finansiere. Derfor korrigeres værdien som udgangspunkt heller ikke som følge af efterfølgende indtjening i selskabet eller lignende.

Hvis der efterfølgende sker udlodning fra det erhvervede selskab eller eventuelle andre selskaber, som det erhvervede selskab ejer aktier i, nedsættes finansieringsbehovet dog. Det foreslås derfor, at anskaffelsessummen nedsættes med udlodninger og tilskud fra de nævnte selskaber til andre selskaber i koncernen. Med andre ord nedsættes anskaffelsessummen i det omfang, der føres midler fra datterselskabet eller selskaber, som datterselskabet direkte eller indirekte er aktionær i, til andre selskaber i koncernen. Dermed forhindres, at anskaffelsessummen fastholdes ved beregningen, selv om værdierne er flyttet fra det pågældende selskab til andre koncernselskaber.

Koncernen har heller ikke et finansieringsbehov, hvis der alene er tale om at flytte aktiver inden for koncernen. På den baggrund foreslås det endvidere, at anskaffelsessummen ved erhvervelse af aktier fra et koncernforbundet selskab, jf. § 31 C, eller ved erhvervelser i forbindelse med en kapitalforhøjelse i selskabet ikke skal medregnes ved beregningen af loftet.

Muligheden for at inddrage aktier i udenlandske selskaber er en afvigelse fra princippet om, at der ikke gives fradrag for renter på lån til opkøb af aktiver/aktiviteter, som ikke er skattepligtige i Danmark. Der vil derfor kunne forudses et incitament for selskaberne til at »oppuste« værdien af sådanne aktieerhvervelser. Endvidere vil der være et incitament til kort før indkomstårets udløb at erhverve udenlandske datterselskaber med aktiver, der ikke medregnes ved beregningen af renteloftet. Derfor vil det også være nødvendigt med værnsregler for at imødegå spekulation.

Som eksempel på en spekulationsmulighed, som skal undgås, kan nævnes den situation, hvor et dansk selskab har likvide midler på 10 mio. kr. Disse likvide midler indgår ikke ved beregning af loftet, der kan danne grundlag for rentefradrag. Derfor vil selskabet med fordel kunne erhverve et udenlandsk datterselskab, hvis eneste aktiv er en likvid beholdning på 10 mio. kr. Hvis erhvervelsen sker den 31. december og de likvide midler udloddes den 2. januar, vil selskabet - ved at have sin likvide beholdning placeret i et udenlandsk selskab i få dage - have forøget de aktiver, der ved indkomstårets udløb kan danne grundlag for rentefradrag, med 2 mio. kr. Udlodningen nedbringer først anskaffelsessummen i det efterfølgende indkomstår. Udover transaktionsomkostninger vil omkostningen for selskabet kun bestå i skatten af få dages renteindtægt i det udenlandske datterselskab.

For at imødegå denne utilsigtede effekt foreslås det, at ved køb og salg af aktier i løbet af indkomståret medregnes anskaffelsessummen kun i forhold til den del af indkomståret, som selskabet har ejet aktierne. Udlodninger og tilskud, der nedbringer anskaffelsessummen sidestilles med salg og nedbringer således anskaffelsessummen, på tidspunktet for udlodningen henholdsvis tilskuddet.

Det foreslås endvidere, at det fortrinsvis er anskaffelsessummen for aktier, der er omfattet af 1. pkt., der nedsættes, og at nedsættelsen sker forholdsmæssigt med den gennemsnitlige anskaffelsessum for de pågældende aktier. Denne bestemmelse vil have betydning, hvis selskabet også har erhvervet aktier i det udenlandske datterselskab fra et koncernforbundet selskab.

Anvendelsen af de foreslåede regler kan illustreres med følgende eksempel:

Selskab A erhverver et udenlandsk selskab B. 30 pct. af aktiverne i B udgøres af et fast ejendom i Danmark. B har en aktiekapital på nom. 1 mio. kr. Der foretages følgende transaktioner vedrørende selskabet:

01.11.07: Køb af 60 pct. af aktierne i B fra kon­cern­eksternt selskab for 6 mio. kr.

15.11.07: Køb af 20 pct. af aktierne i B fra kon­cern­internt selskab for 2 mio. kr.

01.12.07: Køb af 20 pct. af aktierne i B fra kon­cern­eksternt selskab for 3 mio. kr.

01.02.08: Udlodning af 2 mio. kr. fra B

01.03.08: Salg af nom. 400.000 kr. for 4 mio. kr.

01.12.08: Salg af nom. 350.000 kr. til koncernforbundet selskab for 4 mio. kr.

Ved beregningen af renteloftet indgår følgende værdi af aktierne:

(1): Anskaffelsessummen nedsættes med 30 pct. på grund af den faste ejendom i Danmark.

(2): Den faste ejendom i DK trækkes også ud af den senere anskaffelse.

(3): »Saldoen« er uændret den første måned

(4): Udlodningen fragår fuldt ud, selv om den også vedrører de aktier, der er købt koncerninternt og ikke medregnes.

(5): Afståelsen anses fuldt ud at vedrøre de medregnede aktier (nom. 800.000 kr.). Derfor nedsættes anskaffelsessummen med de 50 pct., der er afstået.

(6): Det udenlandske datterselskab indgår fortsat i koncernen. Af de nom. 400.000 kr., som stadig medregnes, afstås nom. 350.000 kr. Den del af anskaffelsessummen, der anses at vedrøre de resterende nom. 50.000 kr., medregnes stadig.

Samlet opgørelse for sambeskattede selskaber (stk. 7)

Det foreslås, at selskaber, der indgår i en sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31 eller § 31 A, opgør koncernens nettofinansieringsudgifter og den skattemæssige værdi af aktiverne samlet. Danske selskaber, faste driftssteder og faste ejendomme i Danmark, der sambeskattes efter reglerne om obligatorisk national sambeskatning, anses således for at være en samlet enhed i forhold til bestemmelserne om renteloftet. Hvis koncernen har valgt international sambeskatning, indgår de udenlandske selskabers nettofinansieringsudgifter og aktiver ligeledes i den samlede opgørelse. Selskaber, der som følge af selskabsskattelovens § 31 C, stk. 6, ikke indgår i sambeskatningen, holdes også ude af den samlede opgørelse efter § 11 B.

Hvis et selskab ikke indgår i sambeskatningen i hele indkomståret, medregnes selskabets aktiver ved udløbet af delperioden, jf. § 31, stk. 3, i forhold til hvor stor en del delperioden udgør af et kalenderår. Endvidere indgår selskabets nettofinansieringsudgifter for denne periode.

Delperiodeopgørelser skal foretages, når der ikke har været koncernforbindelse med et selskab hele indkomståret, dvs. ved etablering eller ophør af koncernforbindelse og dermed sambeskatning.

Eksempel:

Koncern A køber pr. 1. september 2008 selskabsgrenen XY (bestående af selskaberne X og Y, hvor Y er datterselskab af X) fra koncernen B. Begge koncerner har kalenderåret som indkomstår. For perioden 1. januar €" 31. august 2008 har selskaberne nettofinansieringsudgifter på 8 mio. kr. For perioden 1. september €" 31. december 2008 har selskaberne nettofinansieringsudgifter på 5 mio. kr. Den skattemæssige værdi af selskabets aktiver udgør €" efter afskrivninger €" 12 mio. kr. den 31. august 2008 og 9 mio. kr. den 31. december 2008.

Ved opgørelsen af koncern B€™s nettofinansieringsudgifter for indkomståret 2008 medregnes 8 mio. kr. Ved opgørelsen af koncern B€™s aktiver medregnes 12 mio. kr. x 8/12 = 8 mio. kr.

Ved opgørelsen af koncern A€™s nettofinansieringsudgifter for indkomståret 2008 medregnes 5 mio. kr. Ved opgørelsen af koncern A€™s aktiver medregnes 9 mio. kr. x 4/12 = 3 mio. kr.

Det foreslås, at koncerninterne finansieringsindtægter og -udgifter mellem sambeskattede selskaber ikke indgår i opgørelsen. Dette har en betydning ved den efterfølgende fordeling af rentebeskæringen.

Det foreslås nemlig, at hvis der foretages rentebeskæring som følge af renteloftet, reduceres selskabernes bruttofinansieringsudgifter forholdsmæssigt. Det skal dog bemærkes, at kurstab altid beskæres først. Ved at beskære bruttofinansieringsudgifterne mindskes omfordelingen mellem selskaberne mest muligt.

Forholdet til reglerne om tynd kapitalisering (stk. 8)

Det foreslås, at rentefradragsbeskæring efter § 11 B først foretages efter en eventuel rentebeskæring efter de nuværende regler om tynd kapitalisering i selskabsskattelovens § 11. Der vil således skulle foretages en eventuel beskæring af renteudgifter og kurstab efter selskabsskattelovens § 11. Hvis der foretages beskæring efter § 11, indgår de beskårne renteudgifter og kurstab ikke i opgørelsen af nettofinansieringsudgifterne efter § 11 B, stk. 4, idet de er ikke fradragsberettigede.

Fremførsel af beskårne kurstab (stk. 9)

Selskaber kan år for år have store udsving i kursgevinster og kurstab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter. I indkomstår, hvor renten stiger, vil der eksempelvis opstå kurstab på obligationsbeholdningen. Hvis renten først stiger i slutningen af året, har rentestigningen kun begrænset indflydelse på årets renteindtægter.

Det foreslås derfor, at beskårne kurstab vil kunne fradrages i kursgevinster i de efterfølgende tre indkomstår. I tilfælde hvor selskabet har både kurstab og f.eks. renteudgifter, anses kurstabet for primært beskåret €" og tabet anses primært for beskåret af renteloftet. Kurstab vil således skulle anses for at ligge »yderst«.

Modregningen vil skulle foretages i de efterfølgende indkomstårs bruttokursgevinster €" herved nedbringes fremførselssaldoen og risikoen for forældelse mindskes.

Livsforsikringsselskaber (stk. 10)

Det foreslås, at selskabsskattelovens § 11 B ikke finder anvendelse for livsforsikringsselskaber. Disse selskaber kan kun i meget begrænset omfang optage gæld og er desuden underlagt tilsyn. Til gengæld kan de i enkelte indkomstår være meget påvirkede af kurssvingninger på deres obligationsbeholdning.

Til § 11 C €" Fradragsbeskæring efter EBIT-model

Det foreslås, at den skattepligtige indkomst før nettofinansieringsudgifter for selskaber (EBIT-indkomsten €" earnings before interest and taxes - indkomst før renter og skat), maksimalt kan nedsættes med 80 pct. som følge af nettofinansieringsudgifterne efter eventuel fradragsbeskæring efter § 11 B.

Det foreslås, at de omfattede selskaber er de samme, som er omfattet af den foreslåede § 11 B, og at nettofinansieringsudgifterne defineres på samme måde som i § 11 B.

Ligesom i § 11 B kan beskæringen maksimalt nedsætte indkomstårets fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter til et grundbeløb på 20 mio. kr., der reguleres efter § 11 B, stk. 3.

Eksempler:

1) Selskabets EBIT-indkomst er 100 mio. kr. Nettofinansieringsudgifterne er på 90 mio. kr. Der sker en beskæring af nettofinansieringsudgifterne på 10 mio. kr., som kan fremføres til senere indkomstår. Selskabet beskattes af en indkomst på 20 mio. kr.

2) Selskabets EBIT-indkomst er 15 mio. kr. Nettofinansieringsudgifterne er på 21 mio. kr. Der sker en beskæring af nettofinansieringsudgifterne på 1 mio. kr., som kan fremføres til senere indkomstår. Selskabets skattepligtige indkomst i indkomståret er -5 mio. kr.

Er den skattepligtige indkomst før nettofinansieringsudgifter negativ, kan de fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter ikke overstige grundbeløbet. Beskårne nettofinansieringsudgifter efter selskabsskattelovens § 11 C kan fremføres til fradrag i efterfølgende indkomstår.

Det foreslås, at selskaber, der indgår i en sambeskatning efter § 31 eller § 31 A, opgør den skattepligtige indkomst og nettofinansieringsudgifter samlet. Der ses ved opgørelsen bort fra finansieringsudgifter og -indtægter mellem de sambeskattede selskaber. Hvis der foretages fradragsbeskæring, reduceres selskabernes fradragsberettigede bruttofinansieringsudgifter forholdsmæssigt.

Det foreslås, at beskårne nettofinansieringsudgifter fremføres samlet for de sambeskattede selskaber hos administrationsselskabet. Ved ophørsspaltning af administrationsselskabet fordeles de fremførselsberettigede nettofinansieringsudgifter forholdsmæssigt efter den skattemæssige værdi i de modtagende selskaber. Deltager administrationsselskabet i en fusion, videreføres de beskårne nettofinansieringsudgifter i det modtagende selskab.

Til nr. 6

Det foreslås, at reglerne om indgående skattefrie udbytter kun skal finde anvendelse på udbytter fra datterselskaber, hvis:

1) Datterselskabet er hjemmehørende i Danmark, i en fremmed stat, der er medlem af EU eller EØS, på Færøerne, i Grønland eller i en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.

2) Datterselskabet deltager i en international sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31 A.

3) Moderselskabet selv direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse i datterselskabet, jf. selskabsskattelovens § 31 C.

Med forslaget vil indgående udbytter fra selskaber, hvor ovennævnte betingelser ikke er opfyldte, ikke længere være skattefrie for danske moderselskaber, selvom det danske moderselskab opfylder ejerskabskravet i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2. Ejerskabskravet er i kalenderåret 2007 på 15 pct. €" og nedsættes fra og med kalenderåret 2009 til 10 pct.

De udbytter, der ikke længere vil være omfattet af skattefrihed, vil således være udbytter fra datterselskaber, der er hjemmehørende i lande uden dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark og hvor det danske selskab ejer mere end 10 pct. af aktiekapitalen (15 pct. i 2007 og 2008), men ikke selv direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse (dvs. ikke har flertallet af stemmerettighederne).

Det bemærkes, at indgående udbytter ikke vil være skattefrie, selvom udbytterne udloddes af et selskab indenfor EU/EØS eller et land, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, hvis dette selskab er et gennemstrømningsselskab mellem det danske moderselskab og datterselskabet, der er hjemmehørende udenfor EU/EØS i et land, som ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.

Det danske moderselskab vil i stedet kunne få creditlempelse for de underliggende selskabsskatter, dvs. de selskabsskatter, som datterselskabet og dets datterselskaber har betalt. Denne bestemmelse findes i selskabsskattelovens § 17, stk. 2.

Efter selskabsskattelovens § 17, stk. 2, nedsættes moderselskabets skat med den del, der svarer til forholdet mellem det modtagne udbytte og den skattepligtige indkomst. Der kan dog ikke ske nedsættelse med et større beløb end det, som datterselskabet og ethvert datterselskab på lavere niveau har udredet i skat af den del af indkomsten, der ligger til grund for udbyttet til moderselskabet. Det er en betingelse, at det udbyttemodtagende selskab på ethvert niveau ejer minimumsandelen af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab i en sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge. Minimumsejerandelen udgør ved udbytteudlodninger i kalenderårene 2007 og 2008 15 pct. og derefter 10 pct.

Til nr. 7

Det præciseres, at selskabsskattelovens § 13, stk. 3, kun finder anvendelse, når udbyttemodtageren ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab.

Til nr. 8 og 11

Det foreslås, at ophæve det særlige forbud mod, at elforsyningsvirksomheder, som er blevet værdiansat i henhold til selskabsskattelovens § 35 O, kan indgå i sambeskatning. Dette forslag skal ses i lyset af de afskrivningsstramninger for elforsyningsvirksomheder, der foreslås i afskrivningslovens § 5 C, jf. lovforslagets § 2, nr. 1.

Formålet med det særlige forbud var, at de elforsyningsvirksomheder, der ved overgang til almindelige skattepligt efter SEL § 1 kunne opnå afskrivningsadgang på de særlige indgangsværdier efter SEL § 35 O, ikke skulle kunne overføre fordelen ved denne afskrivningsadgang til andre selskaber via sambeskatning. Men sådan som sambeskatningsreglerne nu er udformet, skal andre selskaber, der udnytter afskrivningerne via sambeskatningsreglerne altid betale den sparede skat til det selskab, der giver anledning til underskuddet (dvs. elforsyningsselskabet). Skattefordelen ved afskrivningerne vil derfor altid tilkomme elforsyningsselskabet.

I det gældende regelsæt vil koncernen i øvrigt kunne opnå sambeskatning ved at lade aktiverne købe af et andet koncernselskab, der så afskriver på den faktiske anskaffelsessum (handelsværdien).

Ved sambeskatning af Energinet Danmark anses de aktiviteter, der er omfattet af Energinet Danmarks elektricitetsrelaterede aktiviteter i medfør af § 12 i lov om Energinet Danmark (§ 13 D, stk. 1, indkomst), for at være separate enheder i forhold til de øvrige aktiviteter (§ 13 D, stk. 2, indkomst). Dette medfører, at der skal ske sambeskatning mellem den elektricitetsrelaterede aktivitet og den øvrige aktivitet i det samme selskab. Endvidere medfører det, at der skal betales kompensation for underskud i § 13 D, stk. 1, indkomst, når underskuddet udnyttes i den øvrige aktivitet. Kompensationen tilfalder i givet fald den elektricitetsrelaterede aktivitet.

Til nr. 9

Det foreslås at nedsætte selskabsskatteprocenten fra 28 pct. til 25 pct. fra og med indkomståret 2007.

Den foreslåede nedsættelse af satsen skal gælde for selskaber og foreninger m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 - 2a, 2d €" 2g, 3a - 6, og § 3, stk. 7, dvs. blandt andet aktie- og anpartsselskaber, sparekasser, DSB, elselskaber, Energinet Danmark og selskabsbeskattede foreninger.

Ved henvisninger i andre love til satsen i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, vil nedsættelsen af skattesatsen endvidere komme til at gælde for fonde og foreninger m.v. omfattet af fondsbeskatningsloven og kulbrinteskattepligtige efter kulbrinteskatteloven samt for skat af personers CFC-indkomst.

Til nr. 10

Det foreslås, at selskabsskattelovens § 17, stk. 2, ændres. Bestemmelsen finder efter gældende regler udelukkende anvendelse på udbytte fra selskaber, hvis aktier er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 (investeringsselskaber).

Det foreslås, at bestemmelsen udvides, således at den tillige omfatter udbytter fra datterselskaber i stater, som ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, jf. den foreslåede ændring af selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2.

Til nr. 12

Den foreslåede bestemmelse er en følge af EF-domstolens afgørelse i den såkaldte Cadbury Schweppes-sag (C-196/04). Dommen er nærmere omtalt under bemærkningerne til de foreslåede ændringer af ligningslovens § 16 H. Som det fremgår af denne omtale, medfører dommen ikke, at retstilstanden er veldefineret. Det kan derfor ikke præcist defineres, i hvilket omfang Danmark vil kunne beskatte danske moderselskaber af indkomst i lavt beskattede selskaber i andre EU-lande, hvis CFC-bestemmelsen er afhængig af beskatningsniveauet for datterselskabet.

For at undgå usikkerheden om dommens rækkevidde i forbindelse med komplicerede koncernstrukturer foreslås det derfor, at selskabsskattelovens § 32 udvides til at gælde for alle datterselskaber €" uanset hvor datterselskaberne er hjemmehørende, og hvordan beskatningsniveauet er for datterselskaberne. Herved er der ingen forskelsbehandling på, om moderselskabet ejer et dansk datterselskab, et udenlandsk datterselskab inden for EU/EØS eller et udenlandsk datterselskab uden for EU/EØS. Danske moderselskaber vil herefter blive beskattet af indkomsten i kontrollerede finansselskaber, når datterselskabet overvejende har mobil indkomst.

Det foreslås samtidigt, at tærsklen for bestemmelsens anvendelsesområde forhøjes. Herved begrænses antallet af datterselskaber, der vil blive omfattet af bestemmelsen.

Bestemmelsen skal således kun omfatte indkomsten i datterselskaber, som koncernen kontrollerer, jf. selskabsskattelovens § 31 C, dvs. som udgangspunkt ejer mere end 50 pct. af stemmerettighederne. Det er en forudsætning, at moderselskabet er direkte eller indirekte aktionær i datterselskabet. I de gældende regler er det tilstrækkeligt, at moderselskabet har væsentlig indflydelse på datterselskabet, dvs. ejer mindst 25 pct. af kapitalen eller mere end 50 pct. af stemmerettighederne.

Ved bedømmelsen af, om koncernen kontrollerer datterselskabet, medregnes (i modsætning til sambeskatningsreglerne i §§ 31- 31C ) stemmerettigheder mv. som besiddes af moderselskabets personlige aktionærer og nærtstående. Tilsvarende medregnes stemmerettigheder m.v., som besiddes af selskabsdeltagere, med hvem moderselskabet har en aftale om udøvelse af kontrol, eller som indehaves af en transparent enhed, hvori moderselskabet deltager.

Endvidere skal bestemmelsen alene omfatte indkomsten i datterselskaber, hvis andelen af mobile indkomster overstiger ½ af selskabets samlede indkomster. I det gældende regelsæt ligger grænsen på mere end ⅓ af selskabets samlede indkomster.

Desuden foreslås en bedømmelse af om, der er tale om et driftsselskab på baggrund af selskabets aktiver. CFC-beskatningen sker alene, hvis mere end 10 pct. af datterselskabets aktiver er af finansiel karakter, dvs. aktiver hvis afkast er omfattet af stk. 5.

Herudover foreslås det, at indkomstopgørelsen forenkles ved, at hele datterselskabets indkomst medregnes og der gives nedslag for hele datterselskabets skattebetaling, når de to ovenfor nævnte betingelser er opfyldte. I det gældende regelsæt beskattes moderselskabet alene af CFC-indkomsten i datterselskabet og der gives alene fradrag for en forholdsmæssig andel af datterselskabets skattebetaling. Der er således tale om en stramning, men den skal tillige ses i lyset af, at andelen af mobile indkomster nu vil skulle udgøre ½ af selskabets samlede indkomster, før CFC-bestemmelserne finder anvendelse.

Endelig foreslås det, at indkomsten i datterselskabet opgøres efter territorialprincippet i selskabsskattelovens § 8, stk. 2. Til gengæld finder bestemmelsen tillige anvendelse på datterselskabets faste driftssteder, som er beliggende uden for den stat, hvori datterselskabet er hjemmehørende.

I det følgende gennemgås kort de enkelte stykker i den nye udformning af selskabsskattelovens § 32.

Til stk. 1

Det foreslås, at CFC-beskatningen udvides til datterselskaber i alle lande, uanset hvilket beskatningsniveau datterselskabet er underlagt. Endvidere foreslås det, at tærsklen for hvornår et datterselskab anses for at være et CFC-selskab forhøjes, således at datterselskabets CFC-indkomst skal udgøre mere end ½ af datterselskabets samlede indkomst i det pågældende indkomstår.

Det foreslås endvidere, at CFC-beskatningen kun gennemføres, hvis datterselskabets finansielle aktiver gennemsnitligt i indkomståret udgør mere end 10 pct. af selskabets samlede aktiver. Der skal foretages en gennemsnitlig vurdering af aktivmassen i løbet af indkomståret. Det er således ikke tilstrækkeligt, at datterselskabet ved indkomstårets slutning modtager apportindskud af ikke-finansielle aktiver og derfor ved indkomstårets slutning alt overvejende har ikke-finansielle aktiver.

Det foreslås, at de ved finansielle aktiver forstås aktiver, hvis afkast er CFC-indkomst, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 5. Det foreslås endvidere, at aktiver, hvis afkast er skattefrit, ikke indgår i opgørelsen. Aktier ejet i mere end tre år indgår dermed ikke i opgørelsen, hvis datterselskabet ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen (15 pct. i 2007 og 2008) og der ikke er tale om næringsaktier. Afkastet (avancer og udbytter) af sådanne aktier er skattefrie.

Formålet med undtagelsen er, at en række datterselskaber, der alt overvejende har karakter af driftsselskaber, derved kan udelukkes fra CFC-beskatning på forhånd. Herved undgås, at der vil skulle foretages en sammenligningsopgørelse for driftsdatterselskabet. Endvidere undgås CFC-beskatning i de tilfælde, hvor driftsdatterselskabets driftsindkomst i et indkomstår er nul, mens CFC-indkomsten er (begrænset) positiv.

Det foreslås for at gøre opgørelsen nemmere, at opgørelsen foretages på baggrund af de regnskabsmæssige værdier. Dette gælder dog ikke immaterielle aktiver, hvis afkast er omfattet af stk. 5, nr. 6. Disse immaterielle aktiver medregnes med de handelsmæssige værdier. Dette skyldes, at immaterielle aktiver normalt ikke vil indgå med en regnskabsmæssig værdi, når der er tale om oparbejdede aktiver €" ligesom værdistigninger på erhvervede immaterielle aktiver heller ikke afspejles i regnskabet. Det vil ikke være et korrekt billede af selskabets karakter, hvis oparbejdede immaterielle aktiver ikke indgår i opgørelsen.

Det foreslås, at der ved aktivbedømmelsen ses bort fra aktier i selskaber under datterselskabets bestemmende indflydelse, hvis selskaberne er hjemmehørende i samme land som datterselskabet. I stedet inddrages aktiverne i de pågældende selskaber forholdsmæssigt efter datterselskabets direkte eller indirekte ejerandele. Bedømmelsen af, om selskabets indkomst er finansiel foretages på samme måde inkl. de underliggende datterselskaber.

Det er det øverste moderselskab i Danmark for det pågældende datterselskab, der medregner datterselskabets indkomst. Det præciseres således, at et moderselskab ikke CFC-beskattes, i det omfang dets eget moderselskab er CFC-skattepligtig af den samme ejerandel.

Eksempel: Det øverste danske moderselskab ejer 80 pct. af et andet dansk selskab, der ejer hele aktiekapitalen i CFC-selskabet. Det øverste danske selskab beskattes dermed af 80 pct. af indkomsten i CFC-selskabet og det andet danske selskab beskattes af 20 pct.

Det CFC-skattepligtige selskab vil som oftest være administrationsselskabet i sambeskatningen. Såfremt datterselskabet ejes af flere danske søsterselskaber, vil hvert søsterselskab skulle medregne en andel af indkomsten i datterselskabet.

Herudover foreslås ikke materielle ændringer i stk. 1.

Til stk. 2

Der er tale om videreførelse af den nuværende bestemmelse i selskabsskattelovens § 32, stk. 15. Det bemærkes, at et selskab heller ikke omfattes af CFC-beskatning, hvis selskabet er omfattet af en skyggesambeskatning efter § 15, stk. 8 og 9, i lov nr. 426 af 6. juni 2005. Selskaber kan omfattes af CFC-beskatning fra og med, at tidligere udnyttede underskud er genbeskattet.

Endvidere videreføres den nuværende dispensationsmulighed for forsikringsselskaber, realkreditinstitutter og banker.

Til stk. 3

Stykket er en nyskabelse og skal ses i sammenhæng med indførslen af territorialprincippet med lov nr. 426 af 6. juni 2005.

Det foreslås, at indkomsten i datterselskabet opgøres efter territorialprincippet, jf. selskabsskattelovens § 8, stk. 2, 1.€"3. pkt. Indtægter og udgifter, som vedrører faste driftssteder og faste ejendomme i andre lande end datterselskabets hjemland, medregnes dermed ikke i datterselskabets indkomst.

Som indkomst fra fast driftssted og faste ejendomme anses indkomst som nævnt i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a og b. Indkomst ved international skibs- og luftfartsvirksomhed anses ikke for at være indkomst fra et fast driftssted. Tilsvarende vil der heller ikke være tale om indkomst i det faste driftssted, hvis det pågældende land i dets dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark har afstået fra at beskatte indkomsten, således at Danmark ville kunne have beskattet indkomsten, hvis datterselskabet havde været dansk.

De faste driftssteder €" som ikke medregnes i datterselskabets indkomstopgørelse €" bedømmes særskilt i forhold til selskabsskattelovens § 32. Faste ejendomme skal derimod ikke bedømmes i forhold til CFC-reglerne, idet sådanne enheder vurderes ikke at have CFC-indkomst af betydning.

Til stk. 4

Det foreslås, at datterselskabets egen indkomstopgørelse anvendes ved opgørelsen af et dansk datterselskabs CFC-indkomst og datterselskabets samlede skattepligtige indkomst til brug for vurderingen i stk. 1, nr. 1. Der foreslås ingen ændringer for så vidt angår udenlandske datterselskaber. På dette punkt er der således tale om en videreførelse af den nuværende stk. 3.

Til stk. 5

Der er tale om en videreførelse af det nuværende stk. 5. Der foreslås dog nogle mindre ændringer.

For det første foreslås det, at gevinster og tab på terminskontrakter (undtagen valutaterminskontrakter, som tjener til sikring af driften) ikke anses for at være en CFC-indkomst. Dette gælder dog ikke for selskaber, der udøver næring med køb og salg af fordringer og finansielle kontrakter eller driver næringsvirksomhed ved finansiering.

For det andet foreslås det, at skattepligtige provisioner og lignende, der for betaleren ville være fradragsberettiget efter ligningslovens § 8, stk. 3, medregnes.

For det tredje foreslås det, at nr. 10 om fremførsel af underskud flyttes til stk. 9. Der henvises til bemærkningerne til dette stykke.

Til stk. 6

Der foreslås en væsentlig ændring af bestemmelsen om, hvornår moderselskabet kontrollerer datterselskabet.

I det gældende regelsæt er det tilstrækkeligt, at moderselskabet har væsentlig indflydelse på datterselskabet. Moderselskabet skal derfor blot direkte eller indirekte eje mindst 25 pct. af aktiekapitalen eller mere end 50 pct. af stemmerne.

Ved bedømmelsen medregnes aktier og stemmerettigheder, som ejes af koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, af personlige aktionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 2, eller af en fond eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af de nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v. eller af fonde eller trusts stiftet af disse. Tilsvarende medregnes stemmerettigheder m.v., som indehaves af selskabsdeltagere, med hvem moderselskabet har en aftale om udøvelse af kontrol, eller som indehaves af et selskab eller en forening m.v. som nævnt i ligningslovens § 2, stk. 1, 2. pkt. (transparent enhed), hvori moderselskabet deltager.

Det foreslås, at moderselskabet anses for at være moderselskab for datterselskabet, hvis moderselskabet selv direkte eller indirekte er aktionær i datterselskabet og koncernen (som moderselskabet er en del af) har bestemmende indflydelse i datterselskabet efter § 31 C. Dermed forhøjes tærsklen til €" som udgangspunkt €" mere end 50 pct. af stemmerettighederne.

Med forhøjelsen af tærsklen begrænses antallet af datterselskaber, der omfattes af reglerne.

Med koncerndefinitionen i selskabsskattelovens § 31 C vil datterselskaber €" som hovedregel €" blive omfattet af CFC-reglerne på samme tidspunkt, som datterselskabet omfattes af national (eller international) sambeskatning, nemlig på tidspunktet, hvor der opnås bestemmende indflydelse efter selskabsskattelovens § 31 C. Dette har bl.a. betydning for det administrative arbejde ved opgørelsen af indkomsten, når koncernen kun har kontrol over datterselskabet i en del af indkomståret. I disse tilfælde skal der kun medregnes indkomst optjent af datterselskabet i den del af året, hvor der har været kontrol over datterselskabet (delårsopgørelse). Delårsopgørelserne kommer med ændringen til €" som hovedregel €" at vedrøre de samme perioder.

Det skal dog bemærkes, at ved bedømmelsen af, om koncernen kontrollerer datterselskabet, medregnes fortsat stemmerettigheder m.v., som besiddes af personlige aktionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 6, eller af en fond eller trust stiftet af nærtstående m.v. eller af fonde eller trusts stiftet af disse. Tilsvarende medregnes fortsat stemmerettigheder m.v., som indehaves af selskabsdeltagere, med hvem moderselskabet har en aftale om udøvelse af kontrol, eller som indehaves af en transparent enhed som nævnt i ligningslovens § 2, stk. 1, 2. pkt., hvori moderselskabet deltager. Disse stemmerettigheder medregnes ikke i koncerndefinitionen i sambeskatningsreglerne.

Til stk. 7-8

Disse to stykker svarer i store træk til den nuværende bestemmelse i selskabsskattelovens § 32, stk. 7.

Den eneste ændring er, at den foreslåede stk. 7 medfører, at hele datterselskabets indkomst medregnes €" i modsætning til gældende regler, hvorefter kun CFC-indkomsten medregnes i moderselskabets indkomst. I den forbindelse skal det bemærkes, at datterselskabets indkomst opgøres efter de almindelige danske skatteregler, inkl. tonnageskattelovens regler.

Til stk. 9

Indholdet af den foreslåede bestemmelse svarer i princippet til indholdet af den hidtidige bestemmelse i § 32, stk. 5, nr. 10. Der skal dog ikke foretages nogen fordeling af tidligere års underskud mellem CFC-indkomst og anden indkomst.

Underskud fra tidligere år kan fremføres og underskud kan overføres fra andre selskaber som led i en sambeskatning eller lignende. Underskuddet kan dog ikke overstige underskuddet opgjort efter danske regler.

Eksempel 1:

Datterselskabet har i år 1 et samlet underskud på 800, som kan fremføres efter danske regler. Som følge heraf er der ikke basis for at anvende CFC-reglerne €" og underskuddet kan fremføres til fradrag i senere indkomstår.

I år 2 har datterselskabet et samlet overskud (inden fremførsel af underskud) på 200. Heri modregnes underskuddet fra år 1, således at indkomsten er nul. Datterselskabet kan således ikke være omfattet af regelsættet i dette år. Det fremførselsberettigede underskud er reduceret til 600.

I år 3 har datterselskabet et samlet overskud på 900. Efter fremførsel af underskuddet er indkomsten således 300, som medregnes ved moderselskabets indkomstopgørelse (med credit for datterselskabets skatter).

Såfremt et dansk datterselskab indgår i en national sambeskatning sker CFC-beskatningen først efter underskudsfordeling og beskatning af datterselskabet.

Eksempel 2:

Moderselskabet har 100 (ekskl. CFC-indkomst), CFC-selskabet har 100 og et søsterselskab har -200. Der foretages almindelig sambeskatning, hvorefter moderselskabet og CFC-selskabet har nul i indkomst. Søsterselskabets underskud er modregnet.

Der sker ingen CFC-beskatning, idet CFC-selskabets indkomst er nul.

Såfremt moderselskabet har særunderskud, der ikke kan modregnes i datterselskabets indkomst, kan moderselskabet bortse fra særunderskuddet med henblik på at udnytte creditlempelsen. Det foreslås således, at ligningslovens § 33 H finder tilsvarende anvendelse på moderselskabets særunderskud.

Til stk. 10

Bestemmelsen svarer i store træk til den nuværende bestemmelse i § 32, stk. 8, hvorefter moderselskabet afståelsesbeskattes af urealiserede kursgevinster og aktieavancer, hvis datterselskabet afstås (helt eller delvist). Det bemærkes, at der fortsat gives creditlempelse for den skat, som datterselskabet kunne være pålignet af kursgevinsten/aktieavancen, hvis aktivet var afstået på samme tidspunkt. Dette gælder også skat, der ville være pålignet danske datterselskaber.

Der er dog ændret på undtagelsesbestemmelserne. Det foreslås således, at bestemmelsen ikke finder anvendelse, hvis datterselskabet afstås til et sambeskattet selskab eller til en nærtstående fysisk person. I givet fald indtræder det sambeskattede selskab henholdsvis den nærtstående person i moderselskabets anskaffelsessummer og -tidspunkter. Såfremt ejerandelen i datterselskabet nedbringes ved salget til det sambeskattede selskab/den nærtstående, vil der dog ske en forholdsmæssig beskatning.

Til stk. 11

Det foreslås, at der €" som udgangspunkt €" gives nedslag for datterselskabets samlede skatter (creditlempelse). Det skal ses i lyset af, at datterselskabets samlede indkomst med forslaget skal medregnes.

I stk. 2 foreslås det imidlertid, at indkomsten i datterselskabet opgøres efter territorialprincippet, jf. selskabsskattelovens § 8, stk. 2, 1.€"3. pkt. Indtægter og udgifter, som vedrører faste driftssteder og faste ejendomme i andre lande end datterselskabets hjemland, medregnes dermed ikke i datterselskabets indkomst. Som følge af dette forslag foreslås det her i stk. 11, at der gives nedslag for de skatter, som et udenlandsk datterselskab ville betale, hvis det blev beskattet efter et tilsvarende territorialprincip.

Eksempel 1:

Datterselskabet A er hjemmehørende i X, som beskatter efter globalindkomstprincippet. A har et fast driftssted B i Y. A har et overskud som følge af renteindkomster på 200, mens B har et underskud på 100.

A betaler skat i X af den samlede indkomst på 100 (indkomsten i A minus indkomsten i B). Beskatningen er på 10 pct. Hvis A var blevet beskattet efter et territorialprincip, ville A have betalt en skat på 20.

Ved lempelsen i Danmark gives der lempelse for en skattebetaling på 20, idet der gives nedslag for de skatter, som A ville have betalt, hvis det blev beskattet efter et territorialprincippet.

Eksempel 2:

Samme situation som under eksempel 1, bortset fra at B nu har et overskud på 100.

A betaler skat i X af den samlede indkomst på 300 (indkomsten i A plus indkomsten i B). Beskatningen i X er på 10 pct., dvs. 30 (med lempelse for evt. skatter i Y).

Ved lempelsen i Danmark gives der stadig kun lempelse for en skattebetaling på 20, idet der gives nedslag for de skatter, som A ville have betale, hvis det blev beskattet efter et territorialprincippet.

I denne situation vil B kunne være særskilt omfattet af selskabsskattelovens § 32, hvis indkomsten overvejende er CFC-indkomst.

Til stk. 12-13

De foreslåede bestemmelser svarer til de nuværende bestemmelser i selskabsskattelovens § 32, stk. 11-12.

Til nr. 13

Efter selskabsskattelovens § 33, 1. og 2. pkt., gælder det, at hvis et selskab eller en forening mv. er opløst og formuen udloddet til aktionærerne eller medlemmerne, uden at der er afsat tilstrækkelige midler til dækning af den selskabet eller foreningen påhvilende indkomstskat, så er aktionærerne og medlemmerne tillige med likvidator eller, hvor en sådan ikke er valgt eller beskikket, bestyrelsen solidarisk ansvarlige for skattens betaling. Mod likvidator (bestyrelsen) kan det solidariske ansvar ikke gøres gældende for et større beløb end summen af de til aktionærer eller medlemmer foretagne udlodninger, og aktionærer eller medlemmer er kun ansvarlige i det omfang, hvori de har modtaget udlodning fra sammenslutningen.

Efter 3. og sidste punktum i § 33 gælder dette dog ikke ved opløsning af anpartsselskaber efter § 59 i lov om anpartsselskaber.

Ved lov nr. 246 af 27. marts 2006 om ændring af lov om aktieselskaber, lov om anpartsselskaber, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, lov om erhvervsdrivende fonde, lov om det europæiske selskab (SE-loven) og lov om Det Centrale Virksomhedsregister (Forenklinger og lettelser af administrative byrder samt ændringer som følge af reduktion af revisionspligten for visse små virksomheder m.v.) blev der indsat nye bestemmelser i aktieselskabslovens § 126a og i § 20a i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder. Bestemmelserne giver aktieselskaber og andre selskaber med begrænset ansvar mulighed for at anvende den samme forenklede opløsningsmetode, som er muligt for anpartsselskaber efter § 59 i lov om anpartsselskaber. Loven trådte i kraft den 1. april 2006.

Efter aktieselskabslovens § 126a kan aktionærerne i selskaber, der har betalt alle kreditorer, således over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen afgive en erklæring om, at al gæld, forfalden som uforfalden, er betalt, og at selskabet er opløst. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan kun registrere opløsningen, hvis erklæringen er modtaget i styrelsen senest 2 uger efter underskrivelsen. Erklæringen skal vedlægges en erklæring fra told- og skatteforvaltningen om, at der ikke foreligger skatte- og afgiftskrav vedrørende selskabet.

Aktionærerne hæfter personligt, solidarisk og ubegrænset for gæld, forfalden som uforfalden eller omtvistet, som bestod på tidspunktet for erklæringens afgivelse. Er der overskydende midler, fordeles disse til aktionærerne.

Tilsvarende gælder for andre selskaber med begrænset ansvar efter § 20a i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.

I forbindelse med ovennævnte lovændring blev selskabsskattelovens § 33 ikke ændret i lighed med den ændring, som § 59 i lov om anpartsselskaber affødte.

Forslaget går ud på at nyaffatte bestemmelsen i selskabsskattelovens § 33, sidste punktum, således at undtagelsen om, at det solidariske ansvar mod bestyrelsen ikke kan gøres gældende for et større beløb end summen af de til aktionærer eller medlemmer foretagne udlodninger, og at aktionærer eller medlemmer kun er ansvarlige i det omfang, hvori de har modtaget udlodning fra sammenslutningen, heller ikke gælder opløsninger af aktieselskaber efter selskabslovens § 126a eller af andre selskaber med begrænset ansvar efter § 20a i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.

Til § 2

Til nr. 1

Efter gældende regler i afskrivningslovens § 5, stk. 1, afskrives driftsmidler, som en skattepligtig udelukkende benytter erhvervsmæssigt, på en samlet saldo for den enkelte virksomhed. Den maksimale afskrivningssats er 25 pct. årligt. Det gælder uden hensyn til aktivets forventede fysiske levealder eller den forventede benyttelsesperiode i virksomheden. Dog kan bl.a. driftsmidler med en forventet fysisk levealder, der ikke overstiger 3 år, og driftsmidler med en anskaffelsessum på under 11.600 kr. (2007-niveau) straksafskrives.

Skibe med en bruttotonnage på 20 ton eller derover, der anvendes til erhvervsmæssig transport, afskrives på en særskilt saldo, når skibet ejes af et aktie- eller anpartsselskab eller er knyttet til et fast driftssted af et selskab i EU. Tilsvarende gælder, hvis skibet udlejes eller erhverves med henblik på udlejning på bareboat-vilkår. Det følger af afskrivningslovens § 5 B.

Det foreslås, at opdelingen af virksomhedens driftsmidler, ændres, og at der fremover skal føres op til fire særskilte saldi. Der foreslås forskellige afskrivningssatser for de forskellige saldi. Derved bliver det muligt at skabe en større grad af overensstemmelse mellem de skattemæssige afskrivninger og den faktiske økonomiske værdiforringelse.

Eksempelvis anvender virksomheder inden for visse infrastruktur- og forsyningsområder aktiver, der har en forholdsvis lang levetid, og dermed en tilsvarende lang benyttelsesperiode i virksomheden. Sådanne aktiver vil ved en afskrivningssats på 25 pct. skattemæssigt blive afskrevet væsentlig hurtigere end svarende til den økonomiske værdiforringelse.

Forslaget sigter først og fremmest på driftsmidler, der har karakter af faste anlæg, og som i kraft af teknisk-økonomisk forældelse og fysisk forankring - evt. til en bygning - minder mere om en bygning eller installation end en maskine. Der er typisk tale om driftsmidler, som har en vis størrelse, og som af den grund ikke umiddelbart kan flyttes uden at skulle skilles ad. Driftsmidlerne har således afgørende lighedspunkter med bygninger eller installationer, dog bortset fra, at de efter vurderingspraksis ikke vurderes som enten bygningsbestanddele eller sædvanligt tilbehør.

Langt de fleste danske virksomheder vil alene have driftsmidler, der er omfattet af afskrivningslovens § 5, stk. 1. Disse virksomheder bliver dermed ikke berørt af forslaget.

Den vurderingsmæssige behandling er i dag afgørende for, om et aktiv skal anses for en bygningsbestanddel, installation eller et driftsmiddel. Efter vurderingsloven udgør ejendomsværdien værdien af den faste ejendom i sin helhed. Ved værdiansættelsen medregnes sædvanligt tilbehør. Vurderingslovens begreb »sædvanligt tilbehør« svarer til begrebet »installationer« i afskrivningsloven.

Som sædvanligt tilbehør til en bygning anses installationer, der er indlagt i ejendommen til brug for dennes anvendelse til erhverv i almindelighed. Installationer til brug for en særlig erhvervsvirksomhed, der drives i ejendommen, anses efter vurderingsloven ikke som sædvanligt tilbehør. Kun aktiver, der ejes af bygningens ejer, medregnes ved vurderingen som sædvanligt tilbehør. Aktiver, der indlægges i en bygning af en lejer, og som ville have været sædvanligt tilbehør, hvis de i stedet var indlagt af bygningens ejer, kan lejeren afskrive som driftsmidler.

Forslaget ændrer ikke på vurderingspraksis. Det vil sige, at aktiver, der har karakter af faste anlæg, og som efter vurderingsloven anses for en bygning eller installation, fortsat skal afskrives efter afskrivningslovens kapitel 3, jf. forslaget til § 5 C, stk. 3. Det vil sige, at bygningen eller installationen kan afskrives lineært med indtil 4 pct. årligt, jf. forslagets § 2, nr. 2.

Hvis en fremtidig vurderingsmæssig klassifikation af en aktivtype, der i dag ikke er vurderet, går ud på, at den pågældende aktivtype vurderingsmæssigt skal anses for en bygning eller sædvanligt tilbehør, skal den pågældende aktivtype afskrives i overensstemmelse hermed.

Det foreslås, at der som udgangspunkt anvendes samme regler for de nye saldi i § 5 C, som gælder for driftsmidler omfattet af den gældende § 5. Det betyder eksempelvis, at hvis den afskrivningsberettigede saldoværdi før indkomstårets afskrivninger udgør 11.600 kr. (2007-niveau) eller derunder, kan beløbet fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst.

Afskrivningsprocenterne vil dog i sagens natur være anderledes. Endvidere skal de særlige regler, som findes for selskaber i afskrivningslovens § 5, stk. 4-6, om, at aktiver, som er udlejet, eller som erhverves med henblik på udlejning, afskrives særskilt med indtil 50 pct. året efter anskaffelsesåret, efter forslaget ikke finde anvendelse på aktiver omfattet af den nye § 5 C. Det samme gælder reglerne i afskrivningslovens § 6 om straksafskrivninger. Det vil i praksis formentlig kun forekomme uhyre sjældent, at aktiver omfattet af § 5 C, ville kunne straksafskrives.

Det foreslås, at virksomhedens driftsmidler opdeles i indtil fire saldi. Lovteknisk fastholdes de gældende regler i afskrivningslovens § 5 og § 5 B for driftsmidler og skibe, som fortsat kan afskrives med de gældende satser. De aktiver, som indgår i disse saldi, vil være alle de driftsmidler og skibe, som ikke er omfattet af afskrivningslovens § 5 C efter de foreslåede ændringer.

Det foreslås, at der i afskrivningslovens § 5 C defineres to aktivgrupper, som afskrives på særskilte saldi.

Driftsmidler med lang levetid

Den ene gruppe vedrører aktiver af en sådan størrelse og karakter, at de gældende skattemæssige afskrivninger væsentligt overstiger den faktiske økonomiske værdiforringelse. Afskrivningssatsen for denne kategori af aktiver foreslås gradvist nedsat frem til indkomståret 2016, hvor den maksimale afskrivningssats efter forslaget vil udgøre 15 pct.

I forslaget til § 5 C, stk. 1, opregnes de aktiver, som er omfattet af denne gruppe. Der er især tale om driftsmidler, der har karakter af faste anlæg.

Når det anføres, at bestemmelsen omfatter driftsmidler, der har karakter af faste anlæg, er hensigten, at eksempelvis IT-udstyr, motorkøretøjer, inventar, kontormaskiner, værktøjsmaskiner, andre »flytbare« eller mindre maskiner eller andre former for driftsmidler, der undergår en tilsvarende teknisk-økonomisk forældelse, ikke skal omfattes af bestemmelsen.

Der vil således €" på samme måde som ved bygningsafskrivninger €" skulle foretages en opdeling mellem på den ene side anlægsbestanddele og installationer, og på den anden side løsøre. Det vil i den sidste ende bero på en konkret vurdering, om der er tale om en installation eller løsøre. Der vil i forbindelse med afgrænsningen kunne henses til formålet med bestemmelsen, som er, at aktiver med lang levetid skal omfattes af lavere afskrivningssatser. Hvis en genstand har en fysisk/teknisk normallevetid, der er væsentligt kortere end anlæggets normallevetid, og genstanden ikke er en integreret del af anlægget, vil det tale for, at der er tale om løsøre.

Under bestemmelsen falder borerigge, produktionsplatforme og andre anlæg til forundersøgelse, efterforskning, indvinding, raffinering og produktion af olie og gas. Det indebærer bl.a., at sådanne aktiver, der anvendes ved erhvervelsen af indkomst omfattet af kulbrinteskatteloven, fremover vil kunne afskrives med en lavere afskrivningssats, jf. henvisningen til afskrivningslovens kapitel 2 i kulbrinteskattelovens § 7, stk. 3, og § 8, stk. 1.

Bestemmelsen omfatter også anlæg til fremstilling af varme og el med en kapacitet på over 1 MV. Bestemmelsen tilsigter eksempelvis at omfatte elværkers turbiner og generatorer og varmeværkers og kraftvarmeværkers anlæg. Derimod undtages vindmøller udtrykkeligt fra bestemmelsen.

Endvidere omfattes anlæg i vandværker til indvinding af vand. Som vandværker anses almene vandforsyningsanlæg, der forsyner eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme, jf. lov om vandforsyning. Vandforsyningsanlæg med færre end 10 modtagere anses efter denne lov som lokale boringer/brønde, og driftsmidler i sådanne vandforsyningsanlæg skal ikke være omfattet.

Derudover omfattes driftsmidler, der anvendes til rensning af spildevand - herunder spildevandsrenseanlæg, pumper og filteranlæg.

Derudover omfatter saldoen visse større mobile aktiver. Det drejer sig om skibe med en bruttotonnage på 20 ton eller derover, der anvendes til erhvervsmæssig transport af passagerer eller gods, og som ikke er omfattet af de gældende regler i afskrivningslovens § 5 B, om luftfartøjer (fastvingefly og helikoptere) og rullende jernbanemateriel (lokomotiver og togvogne).

Infrastrukturanlæg

Den anden aktivgruppe er infrastrukturanlæg. Disse aktiver, der foreslås afskrevet med en maksimal afskrivningssats på 7 pct., opregnes i forslaget til § 5 C, stk. 2.

Hermed menes for det første aktiver, der anvendes til transport, distribution og lagring m.v. af el, vand, varme, olie og gas og spildevand. Bestemmelsen omfatter eksempelvis eltransmissionsnet - såvel jordkabler som luftledninger og elmaster. Bestemmelsen omfatter også rørledninger til transport af varmt vand eller damp.

Endvidere omfatter bestemmelsen driftsmidler til transmission af radio- og telekommunikation. Telekommunikation omfatter også transmission af data. Bestemmelsen omfatter eksempelvis teleselskabers og andre selskabers kabelnet i jorden €" f. eks. lyslederkabler €" net på jorden og satellitter i rummet. Derimod omfattes driftsmidler, der anvendes til produktion af radio- og TV programmer, ikke af bestemmelsen.

Endelig omfatter bestemmelsen fast jernbanemateriel. Med fast jernbanemateriel menes især sten (skærver), sveller, skinner, signalanlæg, fjernstyringsanlæg, master og luftledninger.

Det foreslås udtrykkeligt fastsat, at den del af de pågældende aktiver, der udgøres af edb-software og -hardware ikke omfattes af de foreslåede regler, jf. forslaget til § 5 C, stk. 3, 2. pkt. Edb-software og -hardware beskattes således fortsat efter gældende regler. Hensigten er undgå, at eksempelvis overvågningsudstyr m.v., der anvendes til at sikre stabil distribution af el og varme ikke omfattes, fordi de i sagens natur er koblet sammen med de anlæg (eksempelvis kabler eller turbiner), hvis funktion de overvåger, og som efter forslaget skal afskrives med en lavere sats. Tilsvarende gælder for edb-software og -hardware, som anvendes til transmission af radio-, tv- og telekommunikation.

Efter afskrivningslovens § 8 skal en negativ saldo, der er fremkommet som følge af, at salgssummer m.v. skal fradrages i afskrivningsgrundlaget, og som ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori den er opstået, udlignes ved anskaffelser eller medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det følgende indkomstår. Denne bestemmelse foreslås ikke ændret. Dette indebærer eksempelvis, at en negativ saldo efter afskrivningslovens § 5, stk. 1, ikke kan modregnes i en positiv saldo efter § 5 C, stk. 1 eller 2.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at driftsmidler og skibe nu opdeles i flere særskilte saldi med hver sin afskrivningssats.

Afskrivningslovens § 11 vedrører afskrivning på delvist erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe. Efter gældende regler kan sådanne driftsmidler og skibe afskrives med indtil 25 pct. årligt. Det foreslås, at afskrivningssatsen også for delvist erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe, der er omfattet af de foreslåede regler i § 5 C gøres afhængig af hvilken aktivtype, der er tale om. Forslaget indebærer derfor, at eksempelvis et delvist erhvervsmæssigt benyttet luftfartøj fremover kun vil kunne afskrives med indtil 15 pct. Det vil i praksis formentlig kun forekomme sjældent, at aktiver, der er omfattet af § 5 C, anvendes både erhvervsmæssigt og privat.

Til nr. 3

Det foreslås, at afskrivningssatsen for bygninger og installationer nedsættes fra 5 pct. til 4 pct.

Til nr. 4 og 8

I henhold til afskrivningslovens § 25, stk. 1, kan udgifter til anskaffelse og forbedring af visse bygninger, der er opført på lejet grund afskrives med indtil 5 pct. årligt af anskaffelsessummen eller forbedringsudgiften.

Det foreslås, at denne sats - ligesom afskrivningssatsen for bygninger og installationer, der ikke er opført på lejet grund - nedsættes fra 5 pct. til 4 pct.

Det foreslås endvidere, at afskrivningssatsen for udgifter afholdt til kunstnerisk udsmykning af erhvervsmæssigt benyttede bygninger nedsættes fra 5 pct. til 4 pct. Dermed afskrives den kunstneriske udsmykning og bygningen som hidtil med samme sats.

Til nr. 5

Det foreslås, at reglerne i afskrivningslovens § 28 om forskudsafskrivning ikke skal være gældende for aktiver, som er omfattet af afskrivningslovens §§ 5 B og 5 C.

Til nr. 6

I henhold til afskrivningslovens § 40, stk. 2, kan anskaffelsessummen for immaterielle aktiver, såsom knowhow og patentrettigheder og retten ifølge en udbytte- forpagtnings- eller lejekontrakt, afskrives med indtil 1/7 årligt. Bestemmelsen omfatter også rettigheder til indvinding af olie og gas på andre staters undergrund.

Hvis rettighederne i stedet var til indvinding fra dansk undergrund, ville de skulle afskrives over levetiden, jf. reglerne i kulbrinteskattelovens § 9. Adgangen til at afskrive er med andre ord forskellig €" afhængig af om licensen vedrører indvinding i Danmark eller i udlandet. Alt andet lige giver afskrivningsreglerne et incitament til investering i udlandet frem for Danmark.

Det er ikke hensigtsmæssigt. Det foreslås på den baggrund, at afskrivningslovens § 40, stk. 2, ændres, således at anskaffelsessummen for bevilling, tilladelse eller rettighed til forundersøgelse, efterforskning og indvinding af kulbrinter afskrives med lige store årlige beløb over rettighedsperioden. Dermed vil rettigheder vedrørende den danske og udenlandske undergrund blive afskrevet på samme måde.

Til nr. 7

Efter forslaget nedsættes satsen for modregning af indtægtsførte beløb vedrørende betalingsrettigheder og mælkekvoter i tab ved salg af landbrugs- eller skovbrugsejendom fra de gældende 28 pct., således at denne sats fortsat svarer til selskabs - og virksomhedsskattesatserne.

Til § 3

Til nr. 1 og 2

Ændringerne skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 8, nr. 1 og 2, hvor det foreslås, at udlodning af likvidationsprovenu og tilbagesalg til det udstedende selskab i det kalenderår, hvor selskabet m.v. endeligt opløses, skal behandles som udbytte,

€" når modtageren er et moderselskab, der ikke opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c,

€" når modtageren ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, men er koncernforbundet med det opløste selskab efter ligningslovens § 2.

De foreslåede ændringer tilpasser aktieavancebeskatningslovens anvendelsesområde hertil.

Til nr. 3

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af, at der med lovforslagets § 8, nr. 2, indsættes et nyt pkt. i ligningslovens § 16 B, stk. 3. Dermed rykkes henvisningerne i aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, og § 17, stk. 2, til den bestemmelse i ligningslovens § 16 B, stk. 3, 2. pkt., der er indsat ved det forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, ligningsloven og lov nr. 426 af 6. juni 2005 (Hybride finansieringsinstrumenter, genbeskatning af underskud og selskabers salg af aktier til udstedende selskab m.v.), som Folketinget vedtog ved 3. behandling den 12. april 2007.

Til nr. 4

Efter aktieavancebeskatningslovens § 11 skal der ved en fusion mellem en andelsbeskattet andelsforening og dens helejede datterselskab ikke ske beskatning af fortjeneste, der konstateres ved fusionen, på aktier ejet af datterselskabet. Den modtagende andelsforening succederer i det indskydende selskabs anskaffelsestidspunkt for aktierne. Såfremt andelsforeningen afstår aktierne inden det tidspunkt, hvor datterselskabet kunne have afstået aktierne skattefrit, skal den ved fusionen konstaterede fortjeneste beskattes hos andelsforeningen i afståelsesåret. Hvis den modtagende andelsforening er andelsbeskattet på afståelsestidspunktet, vil der imidlertid kun være tale om en beskatning på 14,3 pct. i modsætning til den almindelige selskabsskattesats.

For at få beskatningen af andelsforeningen til at svare til den beskatning datterselskabet, ville have været undergivet, skal den opgjorte fortjeneste og tab efter bestemmelsens stk. 2 ganges med 2,0. Denne faktor blev fastsat ved nedsættelsen af selskabsskattesatsen til 28 pct. Det foreslås, at omregningsfaktoren ændres til 1,7, så beskatningen kommer på niveau med en selskabsskattesats på 25 pct. (1,7 x 14,3 pct. = 24,31 pct.).

Til nr. 5

Der er tale om en redaktionel ændring. Bestemmelsen svarer til ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 4, og med den foreslåede ændring sikres en ens ordlyd af de to bestemmelser.

Til nr. 6-9

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af indførslen af et nyt progressionstrin for aktieindkomst.

Til nr. 10

Aktieavancebeskatningslovens § 45 indeholder en overgangsregel vedrørende avance ved salg af aktier, der er erhvervet før den 1. januar 2006 og som sælges efter en ejertid på mindre end 3 år. Ved salg af aktier efter en ejertid på mindre end 3 år, skulle en avance efter den gamle aktieavancebeskatningslov beskattes som kapitalindkomst. I visse tilfælde er en beskatning som aktieindkomst imidlertid hårdere end beskatning som kapitalindkomst. Overgangsreglen skal imødegå denne stramning af beskatningen.

Ifølge aktieavancebeskatningslovens § 45 kan aktieavancer derfor overføres til beskatning fra aktieindkomst til kapitalindkomst i det omfang, de omhandlede gevinster ligger over progressionsgrænsen i aktieavancebeskatningslovens § 8 a, og kapitalindkomsten ikke medregnes i beregningsgrundlaget for mellem- eller topskat. Overgangsreglen gælder tilsvarende ved negativ nettoaktieindkomst udover progressionsgrænsen.

Ved den foreslåede forhøjelse af skatten af aktieindkomst udover 100.000 kr. (2007) fra 43 pct. til 45 pct. vil en beskatning som kapitalindkomst give en lavere skat for så vidt angår den del af aktieindkomsten, der skal beskattes med 45 pct., selv om der skal betales mellemskat af kapitalindkomsten.

Det foreslås derfor, at aktieavancer kan overføres til beskatning fra aktieindkomst til kapitalindkomst i det omfang, de omhandlede gevinster ligger over den nye progressionsgrænse i aktieavancebeskatningslovens § 8 a, og kapitalindkomsten ikke medregnes i beregningsgrundlaget for topskat. Det foreslås, at udvidelsen af overgangsreglen tilsvarende skal finde anvendelse ved negativ nettoaktieindkomst udover progressionsgrænsen.

Det bemærkes, at den ændrede udgave af overgangsreglen i aktieavancebeskatningslovens § 45 kun har betydning for indkomståret 2008.

Til nr. 11

Forslaget til den nye bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 45 A skal ses i sammenhæng med forslaget til de nye bestemmelser i personskattelovens § 8 a, stk. 2, 3.-6. pkt., jf. lovforslagets § 9, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

Disse ændringer udgør tilsammen en overgangsordning til den foreslåede forhøjelse af aktieindkomstbeskatningen. Formålet med overgangsordningen er at afbøde, at selskabsindkomst, der er indtjent og beskattet før den foreslåede reduktion af selskabsskattesatsen til 25 pct., bliver beskattet hos aktionærerne med den forhøjede sats på 45 pct. for aktieindkomst.

Den foreslåede overgangsordning indebærer, at den skattepligtige skal opgøre en særlig saldo, der benævnes overgangssaldoen. Overgangsordningen omfatter skattepligtige, der den 1. januar 2007 var skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, jf. forslaget til aktieavancebeskatningslovens § 45 A, stk. 1, 1. pkt.

Efter forslaget til § 45 A, stk. 1, 1. pkt., skal den skattepligtige først opgøre en overgangssaldo, hvis vedkommendes aktieindkomst i et indkomstår overstiger grundbeløbet i forslaget til personskattelovens § 8 a, stk. 2, 2. pkt., og dermed grænsen for, hvornår aktieindkomsten beskattes med den foreslåede højeste sats på 45 pct. Hvis den skattepligtiges aktieindkomst i intet indkomstår overstiger det nævnte grundbeløb, er det ikke aktuelt at opgøre en overgangssaldo.

Skattepligtige, der er gift, og som er samlevende ved udløbet af et indkomstår, opgør kun en overgangssaldo, hvis ægtefællernes samlede aktieindkomst i et indkomstår overstiger to gange det nævnte grundbeløb, jf. forslaget til § 45 A, stk. 1, 2. pkt. Ægtefællerne opgør da hver for sig en overgangssaldo, jf. bestemmelsens 3. pkt.

Opgørelsen af overgangssaldoen foretages efter bestemmelserne i forslaget til § 45 A, stk. 2-4, og baserer sig på de aktier €" unoterede og børsnoterede €" som den skattepligtige ejede pr. 1. januar 2007. Hvis den skattepligtige ikke ejede aktier pr. denne dato, skal vedkommende følgelig ikke opgøre en overgangssaldo.

Overgangssaldoen opgøres efter § 45 A, stk. 2, 1. pkt., som summen af det efter stk. 3 opgjorte beløb vedrørende børsnoterede aktier og det efter stk. 4 opgjorte beløb vedrørende unoterede aktier.

Hvis overgangssaldoen opgjort efter 1. pkt. ikke overstiger 100.000 kr. (svarende til grundbeløbet i 2007 efter personskattelovens § 8 a, stk. 2, 2. pkt.), sættes den til 0 kr., jf. § 45 A, stk. 2, 2. pkt. Hvis den skattepligtige er gift, sættes hver af ægtefællernes overgangssaldo til 0 kr., hvis summen af ægtefællernes overgangssaldi som opgjort efter 1. pkt. ikke overstiger 200.000 kr. (svarende til to gange grundbeløbet i 2007), jf. § 45 A, stk. 2, 3. pkt.

Baggrunden for, at overgangssaldoen i de tilfælde, der er omfattet af 2. og 3. pkt., sættes til 0 kr., er, at den skattepligtige ville kunne have taget de opgjorte beløb ud i 2007 uden at blive beskattet med den forhøjede sats.

For de børsnoterede aktier, som den skattepligtige ejede pr. 1. januar 2007, opgøres efter § 45 A, stk. 3, 1. pkt., det beløb, der fremkommer ved at fratrække aktiernes anskaffelsessum i aktiernes kursværdi pr. 1. januar 2007. Udviser opgørelsen for en aktiepost et negativt beløb (fordi kursværdien pr. 1. januar 2007 er mindre end aktiernes anskaffelsessum), medregnes beløbet ikke ved opgørelsen af overgangssaldoen, jf. bestemmelsens 2. pkt.

Hvis den skattepligtige ved en afståelse af de pågældende aktier ville kunne vælge en anden anskaffelsessum efter aktieavancebeskatningsloven end den faktiske anskaffelsessum, lægges den højst mulige anskaffelsessum til grund ved opgørelsen, jf. stk. 3, 3. pkt.

For de unoterede aktier, som den skattepligtige ejede pr. 1. januar 2007, opgøres efter stk. 4, 1. pkt., det beløb, der fremkommer ved at fratrække aktiernes anskaffelsessum i den skattepligtiges andel af selskabets regnskabsmæssige egenkapital ved udløbet af regnskabsåret 2006. Udviser opgørelsen for en aktiepost et negativt beløb (fordi andelen af selskabets regnskabsmæssige egenkapital er mindre end aktiernes anskaffelsessum), medregnes beløbet ikke ved opgørelsen af overgangssaldoen, jf. bestemmelsens 2. pkt.

Den skattepligtiges andel af selskabets regnskabsmæssige egenkapital fastlægges ud fra forholdet mellem den nominelle værdi af den skattepligtiges aktier i selskabet og aktiekapitalens samlede nominelle værdi. Hvis den skattepligtige f.eks. ejer aktier for nominelt 200.000 kr. i et selskab med en samlet aktiekapital på nominelt 500.000 kr., skal den skattepligtige ved opgørelsen efter stk. 4 fratrække aktiernes anskaffelsessum i det beløb, der fremkommer som 2/5 af selskabets regnskabsmæssige egenkapital.

På samme måde som det gælder for børsnoterede aktier, skal den højst mulige anskaffelsessum lægges til grund ved opgørelsen, hvis den skattepligtige ved en afståelse af de pågældende aktier kan vælge en anden anskaffelsessum efter aktieavancebeskatningslovens bestemmelser end den faktiske anskaffelsessum, jf. stk. 4, 3. pkt.

Efter at overgangssaldoen er opgjort på basis af den skattepligtiges aktiebeholdning pr. 1. januar 2007, skal den derefter nedskrives med den skattepligtiges positive nettoaktieindkomst efter personskattelovens § 4 a, der erhverves i indkomståret 2007 og efterfølgende indkomstår, jf. forslaget til § 45 A, stk. 2, 4. pkt.

For en skattepligtig, der er gift, nedskrives overgangssaldoen endvidere efter § 45 A, stk. 2, 5. pkt., med den anden ægtefælles aktieindkomst, i det omfang der ved beskatningen af den anden ægtefælle er sket overførsel efter forslaget til personskattelovens § 8 a, stk. 2, 4. pkt. Nedskrivningen efter denne bestemmelse foretages altså i den situation, hvor den anden ægtefælle har opbrugt sin egen overgangssaldo men alligevel ikke eller kun delvist bliver beskattet med den forhøjede sats, fordi vedkommendes aktieindkomst helt eller delvist kan rummes i ægtefællens overgangssaldo.

Nedskrivningen af overgangssaldoen foretages ved udløbet af det enkelte indkomstår, jf. forslaget til § 45 A, stk. 2, 6. pkt.

Overgangsordningen finder ikke anvendelse på aktier, hvis gevinster og tab ikke beskattes som aktieindkomst, jf. forslaget til § 45 A, stk. 5. Dette indebærer, at sådanne aktier hverken indgår ved opgørelsen af overgangssaldoen efter § 45 A, stk. 3 og 4, eller ved den efterfølgende nedskrivning efter stk. 2, 4. og 5. pkt.

Til § 4

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af den ændrede aktieindkomstbeskatning, jf. lovforslagets § 9, vedrørende beregning af passivposten af den fortjeneste, som vil være aktieindkomst. I lighed med tidligere sigtes der imod at sætte passivposten til cirka halvdelen.

Den nuværende passivpost er fastsat til 20 pct. på et tidspunkt, hvor beskatningen af aktieindkomst udgjorde 40 pct. for fortjenester, der oversteg 31.700 kr. (1993-niveau).

Det foreslås, at passivposten fastsættes til 22 pct., idet aktieindkomst mellem 45.500 kr. og 100.000 kr. (2007-niveau) beskattes med 43 pct. og aktieindkomst over 100.000 kr. (2007-niveau) beskattes med 45 pct.

Til nr. 2 og 3

Der er tale om konsekvensændringer som følge af nedsættelsen af virksomhedsskatteprocenten, jf. lovforslagets § 7, vedrørende beregning af passivpost ved overtagelse af virksomhed fra et dødsbo, hvor afdøde anvendte virksomhedsskatteordningen eller kapitalafkastordningen. Passivposten er et nedslag i den afgiftspligtige værdi, der anvendes ved beregning af boafgiften i disse tilfælde. Nedslaget ydes som kompensation for, at erhververen succederer i afdødes skattemæssige stilling og derved påtager sig en latent skattebyrde.

Ved fastsættelsen af den foreslåede passivpostprocent for indkomstårene efter nedsættelsen af virksomhedsskatteprocenten er der anvendt samme principper som ved fastsættelse af de gældende passivpostprocenter. Det vil sige, at passivpostprocenten er fastsat som 75 pct. af forskellen mellem 50 pct. og virksomhedsskatteprocenten for det pågældende indkomstår, dvs. ((50-25) gange 75 pct.) 18,75.

Til § 5

Til nr. 1-2 og 4-6

Ved beregningen af mellemperiodeskat og dødsboskat efter reglerne i dødsboskatteloven beskattes aktieindkomst ligesom anden indkomst med 50 pct. For at aktieindkomst ikke skal beskattes hårdere ved død, end mens personen lever, medregnes til gengæld kun en del af aktieindkomst ved opgørelsen af mellemperiode- henholdsvis bobeskatningsindkomsten. Efter gældende regler medregnes 86 pct. af aktieindkomst over progressionsgrænsen, mens aktieindkomst under 45.500 kr. (2007) slet ikke medregnes. I sidstnævnte tilfælde er den indeholdte udbytteskat i stedet endelig.

Det foreslås, at der indføres en ny medregningsprocenten på 90 pct. for aktieindkomst over 100.000 kr. (2007). Herefter vil aktieindkomst over den nye progressionsgrænse på 100.000 kr. blive beskattet med 45 pct. i dødsboer, ligesom det er tilfældet hos personer, der er i live.

Tilsvarende foreslås det at tilpasse medregningsprocenterne for negativ aktieindkomst i dødsboer, så skatteværdien af negativ aktieindkomst i dødsboer og hos personer i live bliver ens. Det indebærer, at medregningsprocenten for negativ aktieindkomst over 100.000 kr. (2007) i dødsboskattelovens § 16, stk. 4, og § 32, stk. 4, bliver 90 pct.

Til nr. 3

Der foreslås samme nedsættelse for beskatningen af CFC-indkomst i forbindelse med dødsbobeskatning som efter selskabsskattelovens § 17, stk. 1, jf. forslagets § 1, nr. 9.

Til § 6

Til nr. 1

Efter fondsbeskatningslovens § 12 finder de nuværende CFC-beskatningsregler i selskabsskattelovens § 32 tilsvarende anvendelse på fonde. Det foreslås, at dette fortsat skal være tilfældet, hvorfor henvisningen justeres.

Endvidere foreslås det, at fonde og foreninger ikke CFC-beskattes af indkomsten i datterselskaber, i det omfang indkomsten skal medregnes til et selskabs skattepligtige indkomst efter selskabsskattelovens § 32

Til § 7

Til nr. 1

Der foreslås en konsekvensrettelse som følge af ændringerne af ligningslovens § 16 H.

Til nr. 2 - 4

Der er tale om konsekvensændringer som følge af nedsættelsen af virksomhedsskatteprocenten, jf. lovforslagets § 7. Der henvises til bemærkningerne til de tilsvarende ændringer i dødsboskatteloven i lovforslagets § 4.

Til nr. 5

Der er tale om en konsekvensændring af lovforslagets § 8, nr. 1, hvor det i visse tilfælde foreslås, at udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvor selskabet endeligt opløses, skal behandles som udbytte. Med den foreslåede ændring sikres, at der også skal indeholdes 28 pct. skat ved udbetaling af likvidationsprovenu i disse tilfælde.

Til nr. 6 og 7

Ifølge selskabsskattelovens § 13, stk. 3, medregnes udbytte fra selskaber, som et udbyttemodtagende selskab ikke ejer mindst 20 pct. af aktiekapitalen i, som hovedregel med 66 pct. af udbyttebeløbet. Ved lov nr.153 af 12. marts 2003 blev pligten til at indeholde udbytteskat ved udlodning af udbytte til sådanne selskaber nedsat fra 28 pct. til 19,8 pct., jf. kildeskattelovens § 65, stk. 7. Derved kom den indeholdte udbytteskat til at svare til den forventede endelige skat af udbyttet ved en selskabsskatteprocent på 30 (0,66 x 0,3 x 100 = 19,8 pct.).

Ved nedsættelsen af selskabsskattesatsen til 28 pct. ved lov nr. 426 af 6. juni 2005 blev indeholdelsesprocenten justeret til 18,48 pct.

Det foreslås i forbindelse med nedsættelsen af selskabsskattesatsen fra 28 pct. til 25 pct., at indeholdelsesprocenten justeres til 16,5 pct. i kildeskattelovens § 65, stk. 7 og 8.

Til § 8

Til nr. 1 og 2

Det foreslås i ligningslovens § 16 A, at udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvor selskabet endeligt opløses, skal behandles som udbytte,

€" Når det modtagende moderselskab er hjemmehørende uden for EU/EØS i en stat, som ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, og ejer mindst 15 pct. af aktiekapitalen (10 pct. fra og med 2009). Det modtagende selskab vil da være begrænset skattepligtig af udbytterne.

€" Når det modtagende selskab ejer mindre end 15 pct. af egenkapitalen, men er koncernforbundet efter ligningslovens § 2 med det selskab, der opløses. Med koncernforbundne selskaber forstås tillige tilfælde, hvor bestemmende indflydelse indehaves af en transparent enhed efter ligningslovens § 2, stk. 1, 2. pkt., samt tilfælde hvor der er en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse eller fælles ledelse.

Tilsvarende regler foreslås i ligningslovens § 16 B, når aktier sælges til det udstedende selskab i det kalenderår, hvor det udstedende selskab opløses.

Forslaget skal forhindre, at reglerne om begrænset skattepligt på udbytter omgås. Reglerne vil i det gældende regelsæt kunne omgås ved at likvidere det danske holdingselskab i stedet for at udlodde udbytter fra holdingselskabet. Ved likvidationen bevares kontrollen med de underliggende selskaber og likvidationsprovenuet behandles som en aktieavance, som ikke er omfattet af begrænset skattepligt.

Til nr. 3

Der foreslås en række ændringer af ligningslovens § 16 H. I det følgende gennemgås de enkelte ændringer.

Det foreslås €" på linie med forslagene vedrørende selskabsskattelovens § 32 €" at tærsklen for at blive omfattet af bestemmelsen forhøjes. Ligningslovens § 16 H skal således kun omfatte indkomst i selskaber, som den skattepligtige kontrollerer (dvs. mindst 50 pct. ejerskab af aktiekapitalen eller mere end 50 pct. af stemmerettighederne), og hvor selskabet overvejende har mobile indkomster (mere end ½ af selskabets samlede indkomster).

Derimod fastholdes, at ligningslovens § 16 H kun finder anvendelse på udenlandske selskaber, som beskattes væsentligt lavere end danske selskaber. Dette medfører, at der foreslås en særlig bestemmelse om selskaber i EU- og EØS-lande som følge af EF-domstolens dom i den såkaldte Cadbury Schweppes sag. Denne bestemmelse gennemgås detaljeret nedenfor.

Det fastholdes tillige, at den skattepligtige person kun beskattes af selskabets CFC-indkomst. Dette medfører naturligvis, at der fortsat kun medregnes en forholdsmæssige andel af underskuddene fra tidligere indkomstår og at der kun gives nedslag for en forholdsmæssig andel af selskabets udenlandske skatter.

Herudover foreslås, at selskabets indkomst opgøres efter territorialprincippet, jf. selskabsskattelovens § 8, stk. 2. Dette medfører, at indkomst vedrørende faste driftssteder og faste ejendomme, som er beliggende uden for den stat, hvor selskabet er hjemmehørende, ikke indgår i vurderingen af, om selskabet er et CFC-selskab og ikke beskattes som led i CFC-beskatningen af selskabet. Selskabets faste driftssteder vurderes i stedet særskilt i forhold til CFC-beskatningsreglerne, herunder i forhold til den foreslåede bestemmelse i stk. 2.

Endelig foreslås det, at den øvrige del af det gældende regelsæt videreføres. Lovteknisk foretages dog den ændring, at reglerne kommer til at fremgå direkte af ligningslovens § 16 H. I det gældende regelsæt fremgår hovedparten af reglerne af selskabsskattelovens § 32, og ligningslovens § 16 H indeholder henvisninger til de enkelte bestemmelser i selskabsskattelovens § 32.

Særligt vedr. stk. 2

Når CFC-beskatningen af personer fortsat er afhængig af det udenlandske selskabs beskatningsniveau, er det nødvendigt at indføre en begrænsning for så vidt angår selskaber i andre EU-lande og EØS-lande. Sådan forskelsbehandling af udenlandske selskaber i lande med lavt beskatningsniveau kan kun gennemføres, hvis der er tale om rent kunstige arrangementer.

Dette følger af EF-domstolens dom af 12. september 2006 i sagen Cadbury Schweppes mod Commissioners of Inland Revenue (C-196/04). I denne dom konkluderede domstolen, at:

»Artikel 43 EF og 48 EF skal fortolkes således, at de er til hinder for, at der i beskatningsgrundlaget for et hjemmehørende selskab, der er etableret i en medlemsstat, medregnes overskud, der er optjent af et CFC-selskab i en anden medlemsstat, når disse overskud dér beskattes på et lavere niveau end det, der finder anvendelse i den første stat, medmindre en sådan medregning kun angår rent kunstige arrangementer, der har til formål at undgå den normalt skyldige nationale skat. Anvendelsen af en sådan skattemæssig foranstaltning skal derfor undlades, når det på grundlag af objektive omstændigheder, som kan efterprøves af tredjemand, fremgår, at CFC-selskabet, uanset at der foreligger skattemæssige bevæggrunde, reelt er etableret i værtsmedlemsstaten og dér faktisk udøver økonomisk virksomhed.«

Det foreslås som følge heraf, at de danske CFC-regler for personer i ligningslovens § 16 H begrænses til de situationer, hvor forskelsbehandling er tilladt efter EU-retten. Det foreslås, at lade afgrænsningen i ligningslovens § 16 H følge den EU-retlige afgrænsning. Der er således tale om en anden afgrænsning end de almindelige afgrænsninger i dansk skatteret om realitet eller rette indkomstmodtager.

Afgrænsningen af, hvornår CFC-selskabet kan omfattes af dansk CFC-beskatning, afhænger af, om det reelt er etableret i det andet land og dér faktisk udøver økonomisk virksomhed (på engelsk: »carries on genuine economic activity there«, på tysk: » dort wirklichen wirtschaftlichen Tätigkeiten nachgeht« og på fransk: »y exerce des activités économiques effectives«). Det ses således, at det er den økonomiske virksomhed, der skal være »faktisk«, dvs. ægte eller reel.

EF-domstolen skrev i dommen bl.a. følgende om reel etablering og udøvelse af reel økonomisk virksomhed (præmis 65-69):

»Det er således en betingelse for, at CFC-lovgivningen er forenelig med fællesskabsretten, at den beskatning, der er foreskrevet i denne lovgivning, skal være udelukket, når oprettelsen af CFC-selskabet svarer til en økonomisk realitet, uanset at der foreligger skattemæssige bevæggrunde.

Denne oprettelse skal svare til en reel etablering, der faktisk har til formål at udøve økonomisk virksomhed i værtsmedlemsstaten, således som det fremgår af den retspraksis, der er nævnt i denne doms præmis 52-54.

Som Det Forenede Kongerige og Kommissionen har anført under retsmødet, skal dette konstateres på grundlag af objektive omstændigheder, som kan efterprøves af tredjemand, angående bl.a. graden af CFC-selskabets fysiske eksistens med hensyn til lokaler, personale og udstyr.

Hvis efterprøvelsen af sådanne omstændigheder fører til den konklusion, at CFC-selskabet svarer til en fiktiv etablering, hvorfra der ikke faktisk udøves nogen økonomisk virksomhed på værtsmedlemsstatens område, må oprettelsen af CFC-selskabet anses for at udgøre et rent kunstigt arrangement. Dette kunne bl.a. være tilfældet for et datterselskab, som er et »postkasse«- eller »skærm«-selskab (jf. dom af 2.5.2006, sag C-341/04, Eurofood IFSC, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 34 og 35).

Som generaladvokaten har anført i punkt 103 i forslaget til afgørelse, kan den omstændighed, at de aktiviteter, der har ført til CFC-selskabets overskud, lige så godt kunne have været udført af et selskab, der var etableret på den medlemsstats område, hvor det hjemmehørende selskab er etableret, derimod ikke lede til den konklusion, at der foreligger et rent kunstigt arrangement.«

Domstolen skrev i præmis 52-54, hvortil der henvises i den ovenfor citerede præmis 66, følgende:

»Der skal ved vurderingen af den skattepligtige persons adfærd særligt tages hensyn til det formål, der forfølges med etableringsfriheden (jf. i denne retning Centros-dommen, præmis 25, og dommen i sagen X og Y, præmis 42).

Dette formål er at åbne mulighed for, at en statsborger i en medlemsstat kan foretage en sekundær etablering i en anden medlemsstat for at udøve sin virksomhed dér og således inden for Fællesskabet at begunstige det økonomiske og sociale samarbejde inden for området selvstændig erhvervsvirksomhed (jf. dom af 21.6.1974, sag 2/74, Reyners, Sml. s. 631, præmis 21). Etableringsfriheden har i denne henseende til formål at give en fællesskabsstatsborger mulighed for på stabil og vedvarende måde at kunne deltage i det økonomiske liv i en anden medlemsstat end sin egen og få fordel heraf (dom af 30.11.1995, sag C-55/94, Gebhard, Sml. I, s. 4165, præmis 25).

I betragtning af dette integrationsformål i værtsmedlemsstaten forudsætter begrebet etablering som omhandlet i traktatens bestemmelser vedrørende etableringsfriheden, at der rent faktisk udøves erhvervsmæssig virksomhed ved hjælp af en fast indretning i denne medlemsstat i et ikke nærmere angivet tidsrum (jf. dom af 25.7.1991, sag C-221/89, Factortame m.fl., Sml. I, s. 3905, præmis 20, og af 4.10.1991, sag C-246/89, Kommissionen mod Det Forenede Kongerige, Sml. I, s. 4585, præmis 21). Begrebet forudsætter derfor, at det pågældende selskab faktisk befinder sig i værtsmedlemsstaten og faktisk udøver erhvervsmæssig virksomhed i denne.«

Det fremgår således af dommen, at afgrænsningen skal foretages på grundlag af de objektive omstændigheder. Det har således ingen afgørende betydning, om etableringen i den anden medlemsstat er foretaget af skattemæssige bevæggrunde.

Det fremgår endvidere af dommen, at etableringsfriheden har til formål at give mulighed for at deltage i det økonomiske liv i den anden medlemsstat. Det må derfor kunne kræves, at CFC-selskabet deltager i det økonomiske liv i det land, hvori det er hjemmehørende. CFC-selskabet kan ikke anses for at deltage i det økonomiske liv i en situation, hvor den dansk skattepligtige person flytter hele (eller en meget stor del af) sin kapital til CFC-selskabet, som efterfølgende låner penge tilbage til den fysiske person. Der vil endvidere kunne sættes spørgsmålstegn ved, om holdingselskaber, hvor de underliggende datterselskaber er beliggende i Danmark eller tredjelande, deltager i det økonomiske liv i holdingselskabets hjemland.

Det fremgår direkte, at der kan stilles krav om, at selskabet udøver en eller anden form for virksomhed, hvorved der må forstås erhvervsmæssig virksomhed. »Postkasse-« og »skærmselskaber« udøver derfor ikke reel økonomisk aktivitet.

Det fremgår tillige, at der blandt andet kan stilles krav om, at selskabet har fysiske lokaler, personale og udstyr. Det skal bemærkes, at der ikke kan være tale om en udtømmende opremsning.

Selskabet skal således have personale, som har det nødvendige udstyr til at udøve reel økonomiske virksomhed €" og der skal være fysiske lokaler til personalet. Det må videre kunne forudsættes, at det er personalet, som rent faktisk udøver den økonomiske virksomhed. Personalet i selskabet skal derfor have den nødvendige ledelsesmæssige kompetence til at udøve den reelle økonomiske virksomhed.

Det afgørende må antages at være, om etablering af CFC-selskabet og dets transaktioner giver anledning til reel økonomisk aktivitet, der skaber erhvervsmæssig indkomst til selskabet eller koncernen som sådan, eller om der alene er tale om at omplacere eller omdirigere indkomst i forhold til aktionærens danske selskaber eller hans personlige økonomi, hvor gruppen som helhed ikke bibringes nogen tilvækst. Som udgangspunkt må det være sådan, at armslængdefortjeneste opnået på baggrund af arbejde foretaget af CFC-selskabets ansatte ikke kan omfattes af CFC-beskatningen. Derimod vil afkast af kapital €" der ikke behøver at være bundet til det sted, hvor aktiviteten foregår - godt kunne omfattes af CFC-beskatningen, når kapitalen overstiger, hvad der er nødvendig for den drift, der foregår i CFC-selskabet.

Den danske CFC-beskatning vedrører €" i modsætning til de britiske regler, der blev bedømt af domstolen €" udelukkende CFC-indkomsten. Selskabets øvrige indkomst beskattes ikke i Danmark. De ovenfor nævnte kriterier skal derfor være opfyldte for denne CFC-del af selskabets virksomhed. CFC-selskabet skal med andre ord udøve reel økonomisk virksomhed vedrørende CFC-indkomsterne. Det er ikke tilstrækkeligt, at selskabet driver reel økonomisk virksomhed vedrørende anden indkomst, f.eks. fabrikationsvirksomhed.

I lovforslaget foreslås det, at det er den dansk bosiddende person, der skal fremlægge dokumentation for, at etableringen er reel og at selskabet udøver en reel økonomisk virksomhed. Dette skal ligeledes ses i lyset af EF-domstolens præmisser i Cadbury Schweppes dommen (præmis 70-71):

»Det hjemmehørende selskab, der i denne henseende er bedst placeret, skal have adgang til at fremlægge dokumentation for, at CFC-selskabets etablering er reel, og at det udøver en faktisk virksomhed.

I betragtning af de oplysninger, som det hjemmehørende selskab har fremlagt, har de kompetente nationale myndigheder mulighed for med henblik på at få de nødvendige oplysninger vedrørende CFC-selskabets faktiske situation at anvende de mekanismer for samarbejde og udveksling af oplysninger mellem de nationale skattemyndigheder, der er indført ved retlige instrumenter, såsom dem, Irland har nævnt i sine skriftlige bemærkninger, dvs. Rådets direktiv 77/799/EØF af 19. december 1977 om gensidig bistand mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder inden for området direkte skatter (EFT L 336, s 15), og hvad angår den foreliggende sag, overenskomsten indgået den 2. juni 1976 mellem Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og Irland til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår beskatning af indkomst og kapitalgevinster.«

EF-domstolen forudsætter i præmis 71, at medlemslandene skal have mulighed for at få de nødvendige oplysninger vedrørende CFC-selskabets faktiske situation. Dette muliggør efterprøvelse af de oplysninger, som den dansk skattepligtige har oplyst. Det er således en forudsætning, at der findes en informationsudvekslingsaftale mellem Danmark og det land, hvori selskabet er hjemmehørende. Dette kan enten være bistandsdirektivet eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst (som indeholder en bestemmelse om udveksling af oplysninger).

Danmark har aftaler om udveksling af oplysninger med alle EU- og EØS-lande, bortset fra Liechtenstein. Den manglende aftale i forhold til Liechtenstein medfører, at Danmark vil beskatte CFC-indkomst i et selskab i Liechtenstein, uanset om etableringen er reel og selskabet udøver reel økonomisk virksomhed dér.

Samlet set går forslaget herefter ud på følgende: de danske CFC-regler for personer i ligningslovens § 16 H finder ikke anvendelse på selskaber, som er hjemmehørende i en fremmed stat inden for EU eller EØS, såfremt den dansk bosiddende kan dokumentere, at selskabet reelt er etableret i den pågældende stat og dér faktisk udøver økonomisk virksomhed, og såfremt der findes en aftale om udveksling af oplysninger mellem Danmark og det pågældende land. Den økonomiske virksomhed, der udøves i den fremmede EU/EØS-stat, skal vedrøre CFC-indkomst.

Til § 9

Til nr. 1

Det foreslås i forbindelse med forslaget om reduktion af selskabsskattesatsen fra 28 pct. til 25 pct. at indføre et nyt progressionstrin for beskatningen af aktieindkomst, jf. forslaget til personskattelovens § 8 a, stk. 2, 2. pkt. Aktieindkomst, der overstiger grundbeløbet i § 8 a, stk. 2, 2. pkt. (100.000 kr. i 2007), beskattes herefter med 45 pct.

Aktieindkomst under 45.500 kr. (2007) beskattes fortsat med 28 pct. svarende til en samlet beskatning hos selskab og aktionær på 46 pct. Aktieindkomst mellem 45.500 kr. og 100.000 kr. (2007) beskattes fortsat med 43 pct. svarende til en samlet beskatning hos selskab og aktionær på 57,25 pct. Aktieindkomst over 100.000 kr. (2007) beskattes med 45 pct. svarende til en samlet beskatning hos selskab og aktionær på 58,75 pct., se dog i det følgende om den foreslåede overgangsordning.

Der foreslås en tilsvarende ændring, når aktieindkomsten er negativ.

Hvis den skattepligtiges aktieindkomst i et indkomstår overstiger grundbeløbet i forslaget til § 8 a, stk. 2, 2. pkt. (100.000 kr. i 2007), skal den overskydende del - som udgangspunkt - beskattes med den forhøjede sats på 45 pct. Det gælder dog ikke, så længe den skattepligtige er omfattet af den foreslåede overgangsordning til den forhøjede aktieindkomstbeskatning. Ordningen fremgår af forslaget til de nye bestemmelser i personskattelovens § 8 a, stk. 2, 3.-6. pkt., og i aktieavancebeskatningslovens § 45 A.

Overgangsordningen er baseret på en særlig egenkapitalmodel, der skal afbøde, at selskabsindkomst, der er indtjent og beskattet før reduktionen af selskabsskattesatsen til 25 pct., bliver beskattet hos aktionærerne med den forhøjede sats på 45 pct. for aktieindkomst.

Overgangsordningen indebærer, at den skattepligtige skal opgøre en særlig saldo (overgangssaldoen), hvis vedkommendes aktieindkomst i et indkomstår overstiger grundbeløbet i forslaget til personskattelovens § 8 a, stk. 2, 2. pkt. Overgangssaldoen opgøres på grundlag af den skattepligtiges beholdning af unoterede og børsnoterede aktier pr. 1. januar 2007 og reguleres derefter i takt med, at den skattepligtige modtager udbytter og realiserer gevinster og tab på aktier, der beskattes som aktieindkomst. Se nærmere om opgørelsen og reguleringen af overgangssaldoen i forslaget til bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 45 A, jf. lovforslagets § 3, nr. 11, og bemærkningerne hertil.

Indtil overgangssaldoen er opbrugt, vil den skattepligtige alene blive beskattet af sin aktieindkomst med de allerede gældende satser på 28 pct. hhv. 43 pct. Den skattepligtige vil således først blive beskattet med den forhøjede sats på 45 pct., når overgangssaldoen er opbrugt. Den skattepligtige vil i det pågældende indkomstår blive beskattet med den forhøjede sats af den del af aktieindkomsten, der ikke kan rummes i overgangssaldoen, jf. forslaget til personskattelovens § 8 a, stk. 2, 3. pkt. I de derefter følgende indkomstår vil den skattepligtige ikke længere være omfattet af overgangsordningen og vil således blive beskattet med 45 pct. af den del af aktieindkomsten, der overstiger grundbeløbet i personskattelovens § 8 a, stk. 2, 2. pkt.

Eksempel:

En skattepligtig, der ikke er gift, ejer samtlige aktier i et unoteret aktieselskab. Aktierne er anskaffet inden den 1. januar 2007. Anskaffelsessummen for aktierne er 150.000 kr., og selskabets egenkapital i henhold til årsrapporten for 2006 er 800.000 kr. Den skattepligtige ejer ikke andre aktier.

I hvert af indkomstårene 2007, 2008 og 2009 oppebærer den skattepligtige aktieindkomst i form af udbytte på aktierne. Udbyttet udgør i hvert af de tre indkomstår 50.000 kr. Da udbytterne således er mindre end grundbeløbet i personskattelovens § 8 a, stk. 2, 2. pkt., vil den skattepligtige således hverken i 2007, 2008 eller 2009 blive beskattet med den forhøjede sats på 45 pct.

I indkomståret 2010 sælger den skattepligtige sine aktier i selskabet og realiserer i den forbindelse en gevinst på 500.000 kr. Den skattepligtige skal derfor €" som udgangspunkt €" beskattes med 45 pct. af den del af gevinsten, der overstiger grundbeløbet i personskattelovens § 8 a, stk. 2, 2. pkt. Beskatningen med den forhøjede sats vil dog kun ske i det omfang, den skattepligtige ikke er omfattet af overgangsordningen.

Da aktierne er anskaffet inden den 1. januar 2007, og da den skattepligtiges aktieindkomst i 2010 overstiger grundbeløbet i personskattelovens § 8 a, stk. 2, 2. pkt., skal den skattepligtige opgøre sin eventuelle overgangssaldo.

Opgørelsen sker ved, at anskaffelsessummen for aktierne trækkes fra i selskabets regnskabsmæssige egenkapital ved udløbet af regnskabsåret 2006, jf. den foreslåede bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 45 A, stk. 4. Overgangssaldoen udgør dermed pr. 1. januar 2007 650.000 kr. og nedskrives derefter med de udbytter, den skattepligtige har modtaget i 2007, 2008 og 2009, jf. forslaget til aktieavancebeskatningslovens § 45 A, stk. 2, 4. pkt. I indkomståret 2010 er overgangssaldoen således 500.000 kr.

Ved beskatningen af den skattepligtige i 2010 vil den del af årets aktieindkomst på 500.000 kr., der overstiger grundbeløbet i personskattelovens § 8 a, stk. 2, 2. pkt., blive beskattet med den forhøjede sats på 45 pct. Som følge af den foreslåede overgangsordning gælder dette dog ikke for et beløb svarende til den opgjorte overgangssaldo, dvs. 500.000 kr. Dette beløb vil således alene blive beskattet med 43 pct., jf. forslaget til personskattelovens § 8 a, stk. 2, 3. pkt. I indkomståret 2010 vil den skattepligtige således ikke blive beskattet af sin aktieindkomst med den forhøjede sats på 45 pct.

Da overgangssaldoen i 2010 vil blive reduceret med den skattepligtiges aktieindkomst i dette indkomstår på 500.000 kr., vil den skattepligtige fra indkomståret 2011 ikke længere være omfattet af overgangsordningen og vil således blive beskattet med 45 pct. af den del af aktieindkomsten, der overstiger grundbeløbet i personskattelovens § 8 a, stk. 2, 2. pkt.

For skattepligtige, der er gift, er der fastsat yderligere regler i forslaget til § 8 a, stk. 2, 4.-6. pkt.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 8 a, stk. 2, 4. pkt., at en skattepligtig, der er gift, og som har opbrugt sin egen overgangssaldo, alligevel ikke vil blive beskattet med den forhøjede sats, i det omfang den del af aktieindkomsten, der overstiger grundbeløbet i § 8 a, stk. 2, 2. pkt., kan rummes i den anden ægtefælles eventuelle overgangssaldo, jf. forslaget til § 8 a, stk. 2, 4. pkt.

Ved anvendelsen af denne bestemmelse skal den anden ægtefælles overgangssaldo først nedskrives med vedkommendes egen aktieindkomst i det pågældende indkomstår. Det er en forudsætning for anvendelsen af 4. pkt., at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.

Til nr. 2-6

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af det nye progressionstrin i aktieindkomstbeskatningen.

Til § 10

Til nr. 1

Der foreslås en konsekvensrettelse som følge af ændringerne af ligningslovens § 16 H.

Til § 11

Til nr. 1 og 2

I tonnageskattelovens § 12 findes en særlig bestemmelse om tonnagebeskattede rederiers fradrag for nettofinansudgifter (renter samt gevinst og tab opgjort efter kursgevinstlovens regler, bortset fra valutakursgevinst og -tab).

Efter bestemmelsen fordeles nettofinansudgifterne forholdsmæssigt efter den regnskabsmæssige værdi af egne aktiver tilknyttet tonnagebeskattet rederivirksomhed og den regnskabsmæssige værdi af øvrige egne aktiver. Valutakursgevinst og €"tab fordeles efter samme regler.

Den del af nettofinansudgifterne, der fordeles til den tonnagebeskattede rederivirksomhed, er ikke fradragsberettigede. Hvis selskabet udelukkende driver tonnagebeskattet rederivirksomhed, har selskabet således ikke fradrag for renteudgifterne.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med tonnageskattelovens § 14 om rentekorrektion ved tyk kapitalisering. Hvis selskabets gæld er mindre end halvdelen af selskabets egenkapital, forhøjes selskabets skattepligtige indkomst med forskellen ganget med en forrentningssats. Denne rentekorrektion fragår ved beregningen af nettofinansudgifter efter § 12.

Rentekorrektionsbestemmelsen skal forhindre, at rederivirksomheden primært finansieres ved egenkapital, mens renteudgifterne placeres andre steder, hvor de kan føres til fradrag.

Den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 11 B medfører, at der alene gives fradrag for renter m.v., som ikke overstiger den skattemæssige værdi af aktiverne ganget med 6,5 pct.

Det skal undgås, at der både sker rentekorrektionen efter tonnageskattelovens § 14 og rentebeskæring efter selskabsskattelovens § 11 B. Hvis begge regler finder anvendelse vil der ske dobbelt beskæring.

Samtidigt er der det problem, at rederiers indre skattemæssige værdi €" i fremtiden €" vil blive uforholdsmæssig stor.

Det foreslås, at tonnagebeskattede aktiver holdes ude af den aktivmasse, der kan begrunde rentefradrag i selskabsskattelovens § 11 B. Dette er i god tråd med tankegangen fra tonnageskatteloven, idet både § 12 og § 14 er begrundet i, at der ikke skal være fradrag for lånefinansiering af tonnagebeskattede skibe. Af samme grund skal bundgrænsen på 20 mio. kr., hvorefter der altid vil kunne foretages fradrag op til beløbet, ikke finde anvendelse i det omfang selskabets/koncernens aktivmasse består af tonnagebeskattede aktiver.

Med dette forslag vil der ikke kunne ske lånefinansiering af tonnagebeskattede skibe. Det er derfor muligt at ophæve værnsreglerne i tonnageskattelovens §§ 12 og 14. Koncernen vil dermed kunne få fradrag for renteudgifter i tonnagebeskattede rederier eller andre koncernselskaber, når blot der er skattemæssige aktiver i koncernen.

Til nr. 3-6

Grundlaget for beskatning af den del af indkomsten i et rederi, der kan beskattes efter tonnageskatteordningen, er ikke indtægt minus udgift, men derimod størrelsen af den tonnage, som er omfattet af ordningen. Den skattepligtige indkomst beregnes efter nedenstående skala pr. 100 nettoton (NT) pr. påbegyndt døgn, uanset om de enkelte skibe er i drift eller ej. Skalaen svarer til niveauet i andre landes tonnageskatteordninger, jf. tabellen.

1. Til og med 1.000 NT - 7 kr. pr. 100 NT

2. Fra 1.001 NT til og med 10.000 NT - 5 kr. pr. 100 NT

3. Fra 10.001 NT til og med 25.000 NT - 3 kr. pr. 100 NT

4. Mere end 25.000 NT - 2 kr. pr. 100 NT

Det beløb, der herved fremkommer ved anvendelsen af denne skala, udgør rederiets skattepligtige indkomst af den del af rederiets virksomhed, der er omfattet af tonnageskatteordningen. Denne indkomst beskattes med selskabsskattesatsen, som efter gældende regler er 28 pct.

Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre indgået en aftale på søfartsområdet. Det fremgår af aftalen, at

»Danmark skal ikke være førende i skattekonkurrencen på rederiområdet. Det er derfor aftalt, at danske tonnageskattebeløb justeres, hvis en lettelse af selskabsskatten betyder, at Danmark kommer til at ligge lavest blandt de EU-lande, Danmark konkurrerer med på tonnageskatten. Aftalen skal ses i lyset af udviklingen i selskabsskat både i Danmark og de øvrige EU-lande.«

Det foreslås derfor, at tonnageskattebeløbene justeres, således at selskabsskattenedsættelsen neutraliseres for tonnagebeskattede rederier. Skalaen får derefter følgende udseende:

1. Til og med 1.000 NT €" 7,8 kr. pr. 100 NT

2. Fra 1.001 NT til og med 10.000 NT €" 5,6 kr. pr. 100 NT

3. Fra 10.001 NT til og med 25.000 NT €" 3,35 kr. pr. 100 NT

4. Mere end 25.000 NT €" 2,2 kr. pr. 100 NT

Til § 12

Til nr. 1

Der foreslås en konsekvensrettelse som følge af ændringen af selskabsskattelovens § 32.

Til § 13

Til nr. 1

Der foreslås samme nedsættelse af skatteprocenten for virksomheder drevet i personligt regi omfattet af virksomhedsskatteloven som efter selskabsskattelovens § 17, stk. 1, jf. forslagets § 1, nr. 9. Den foreløbige virksomhedsskattesats foreslås derfor nedsat fra 28 pct. til 25 pct. med virkning fra og med indkomståret 2007.

Til § 14

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2007. Ikrafttrædelsestidspunktet for § 11, nr. 1 og 2, (ændringen af tonnageskatteloven) fastsættes dog af skatteministeren. Baggrunden for dette er, at der er tale om ændring af en bestående statsstøtteordning. Sådanne ændringer skal efter EU-reglerne godkendes af EU-kommissionen, inden de kan iværksættes. Regeringen notificerer ændringen i forbindelse med fremsættelsen af lovforslaget.

Ikrafttrædelsestidspunktet for bestemmelsen, hvorefter vindmøller undtages fra afskrivningsstramningen fastsættes ligeledes af skatteministeren. Denne undtagelse skal ligeledes godkendes af EU-kommissionen.

Til stk. 2

Det foreslås, at justeringen af CFC-reglerne som følge af EF-domstolens dom i Cadbury Schweppes sagen tillægges virkning for CFC-indkomst, der erhverves den 1. juli 2007 eller senere. Det foreslås endvidere, at der i bestemmelsen fastsættes regler om muligheden for at få genoptagelse af skatteansættelsen som følge af dommen.

EF-domstolen har i dom af 12. september 2006 i Cadbury Schweppes-sagen anset CFC-regler for at være i strid med EU-traktatens artikler om etableringsfriheden, når datterselskabet er hjemmehørende i et EU- eller EØS-land, medmindre CFC-reglerne kun angår rent kunstige arrangementer.

Konsekvensen af EU-dommen er, at de hidtil gældende CFC-regler kan antages at være EU-stridige, når datterselskabet var hjemmehørende i et EU- eller EØS-land og der ikke var tale om et rent kunstigt arrangement.

Skatteforvaltningslovens § 27 indeholder regler om ekstraordinær genoptagelse, f.eks. når hidtidig praksis er endeligt underkendt ved eksempelvis en dom. I disse tilfælde kan genoptagelse foretages til gunst for den skattepligtige fra og med det indkomstår, der har været til prøvelse i den første sag, der resulterer i en underkendelse af praksis, eller fra og med det indkomstår, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet 5 år forud for underkendelsen af praksis.

Cadbury Schweppes-dommen vedrører overskud optjent i 1996. Det foreslås derfor, at skatteansættelser foretaget for indkomståret 1996 eller senere indkomstår i henhold til selskabsskattelovens § 32, fondsbeskatningslovens § 12 og ligningslovens § 16 H kan genoptages efter anmodning fra den skattepligtige. Der kan kun ske genoptagelse for så vidt angår datterselskaber, der i det pågældende indkomstår var hjemmehørende i en fremmed stat inden for EU og EØS. Den fremmede stat, hvor datterselskabet var hjemmehørende, skal i det pågældende indkomstår have været medlem af EU/EØS.

Den skattepligtige skal kunne dokumentere, at selskabet reelt var etableret i den pågældende stat og dér udøvede reel økonomisk virksomhed. Desuden skal det være muligt for de danske skattemyndigheder at verificere oplysningerne via udveksling af oplysning med den stat, hvori (datter)selskabet er hjemmehørende. Der henvises for så vidt angår disse betingelser til bemærkningerne vedrørende den foreslåede § 16 H i ligningsloven.

Efter forslaget skal fristerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, for ekstraordinær genoptagelse finde tilsvarende anvendelse, dog således at fristen på 6 måneder, efter at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i lovens § 26 for ordinær genoptagelse, regnes fra lovens ikrafttræden €" og ikke fra EF-domstolens dom af 12. september 2006. Ligeledes skal bestemmelsen i skattestyrelseslovens § 27, stk. 4, finde tilsvarende anvendelse. Det medfører, at tilbagebetalingskrav som følge af den ændrede ansættelse ikke er omfattet af 1908-lovens 5-års forældelsesfrist.

Til stk. 3

Med forslaget til selskabsskattelovens § 11 B, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, indføres et loft over de finansieringsudgifter, der kan fradrages. Endvidere foreslås en begrænsning for, hvor meget den skattepligtige indkomst kan nedbringes som følge af nettofinansieringsudgifter, jf. forslaget til selskabsskattelovens § 11 C. Efter forslaget finder disse begrænsninger først anvendelse, når koncernens nettofinansieringsudgifter overstiger 20 mio. kr.

Det foreslås, at disse regler tillægges virkning for nettofinansieringsudgifter, der vedrører perioden fra den 1. juli 2007 og senere. Som følge af, at reglerne derved som hovedregel vil få virkning midt i indkomståret 2007, foreslås det, at beløbsgrænsen på 20 mio. kr., der er fastsat med udgangspunkt i et helt indkomstår, reguleres i forhold til, hvor stor en del af et kalenderår indkomstperioden fra 1. juli 2007 til slutningen af indkomståret 2007 udgør.

Er der tale om en koncern, hvis indkomstår følger kalenderåret, vil beløbsgrænsen for indkomståret 2007 således udgøre 6/12 af 20 mio. kr. svarende til 10 mio. kr. Hvis koncernens indkomstår 2007 i stedet slutter den 30. september 2007 vil beløbsgrænsen udgøre 3/12 af 20 mio. kr. eller 5 mio. kr.

Til stk. 4

Det foreslås, at ændringen af indeholdelsesprocenten ved udlodning af udbytte til selskaber, jf. forslagets § 7, nr. 6 og 7, tillægges virkning for udlodninger, der foretages den 1. juli 2007 eller senere. Når virkningstidspunktet for udbytteskattetrækket foreslås fastsat til et senere tidspunkt end nedsættelsen af selskabsskattesatsen, skyldes det, at der netop er tale om indeholdelse af skat. Af praktiske årsager bør der gå nogen tid fra vedtagelsen af forslaget til ændringen af indeholdelsesreglerne.

De foreslåede justeringer af selskabsbeskatningen af udbytter, foreslås ligeledes tillagt virkning for udbytter, der udloddes den 1. juli 2007 eller senere.

Til stk. 5

Det foreslås, at den ændrede formulering af selskabsskattelovens § 33, får virkning fra og med indkomståret 2008.

Det foreslås, at ændringerne af afskrivningsreglerne for driftsmidler med lang levetid, bygninger og installationer og rettigheder til indvinding af kulbrinter, jf. forslagets § 2, nr. 1-6, tillægges virkning fra og med indkomståret 2008. Det foreslås endvidere, at afskrivningssaldi efter afskrivningslovens § 5 ved begyndelsen af indkomståret 2008 fordeles forholdsmæssigt på saldiene efter afskrivningslovens § 5 og § 5 C, stk. 1 og 2, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, efter den regnskabsmæssige værdi af aktiverne ved begyndelsen af indkomståret.

Det foreslås, at afskrivninger efter afskrivningslovens § 40, stk. 2, 2.pkt., som indsat ved denne lovs § 2, stk. 6, på bevillinger, tilladelser eller rettigheder erhvervet inden indkomståret 2008 foretages på den uafskrevne del af anskaffelsessummen med lige store beløb over den resterende del af rettighedsperioden.

Eksempel:

Et selskab med et indkomstår, der følger kalenderåret, har i 2005 anskaffet rettigheder til indvinding af kulbrinter på udenlandsk territorium for 84 mio. kr. Rettighedsperioden er 27 år. Den foreslåede bestemmelse fører til følgende afskrivninger:

Der resterer 24 år af rettighedsperioden. I den resterende rettighedsperiode vil selskabet derfor kunne afskrive 48/24 mio. kr. = 2 mio. kr. om året.

Det foreslås, at indførslen af et nyt progressionstrin for aktieindkomst ligeledes tillægges virkning for indkomståret 2008 og senere indkomstår. De deraf afledte ændringer i aktieavancebeskatningsloven, herunder de foreslåede regler om overgangssaldo i aktieavancebeskatningslovens § 45 A, foreslås tillagt virkning fra samme tidspunkt.

Til stk. 6

Det foreslås, at nedsættelsen af selskabsskattesatsen og den foreløbige virksomhedsskat fra 28 pct. til 25 pct. tillægges virkning for indkomståret 2007 og senere indkomstår. De deraf sammenhængende og afledte ændringer af skattesatserne for CFC-indkomst i dødsboskatteloven og af passivposterne i boafgiftsloven og kildeskatteloven foreslås tillagt virkning fra samme tidspunkt.

Til stk. 7

I lovforslagets § 8, nr. 1 og 2, foreslås, at der indføres begrænset skattepligt ved salg til udstedende selskab og ved udlodning af likvidationsprovenu i det kalenderår, hvor selskabet endeligt opløses. Reglerne finder anvendelse på moderselskaber, der er hjemmehørende uden for EU/EØS i en stat, som ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Det foreslås, at reglerne tillægges virkning for salg og udlodninger, der foretages den 1. juli 2007 eller senere.

De afledte tilpasninger af aktieavancebeskatningslovens anvendelsesområde m.v., jf. lovforslagets § 3, nr. 1-3, og indeholdelsesreglerne i kildeskatteloven, jf. § 7, nr. 5, foreslås tillagt virkning fra samme tidspunkt.