Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 30. maj 2007
Forslag
til
Lov om ændring af selskabsskatteloven og
forskellige andre skattelove
(CFC-beskatning og indgreb mod kapitalfonde
m.v.)
§ 1
I lov om indkomstbeskatning af
aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 1745 af 14. december 2006, som
ændret ved § 2 i lov nr. 513 af 7. juni 2006,
§ 1 i lov nr. 343 af 18. april 2007 og § 1 i lov nr.
344 af 18. april 2007, foretages følgende
ændringer:
1. § 2,
stk. 1, litra d, 5.-7. pkt. , affattes
således:
»Skattepligten bortfalder, hvis et dansk
moderselskab m.v. selv direkte eller indirekte har bestemmende
indflydelse i det modtagende selskab m.v., jf. § 31 C.
Skattepligten bortfalder desuden, hvis det modtagende selskab m.v.
er under bestemmende indflydelse af et moderselskab m.v., der er
hjemmehørende på Færøerne, i
Grønland eller en stat, som har en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, hvis dette selskab m.v.
efter reglerne på Færøerne, i Grønland
eller denne stat kan undergives CFC-beskatning af renterne, hvis
betingelserne herfor efter disse regler er opfyldt. Skattepligten
bortfalder endvidere, hvis det modtagende selskab m.v.
godtgør, at den udenlandske selskabsbeskatning af renterne
udgør mindst ¾ af den danske selskabsbeskatning, samt
at det ikke betaler renterne videre til et andet udenlandsk selskab
m.v., som er undergivet en selskabsbeskatning af renterne, der er
mindre end ¾ af den danske selskabsbeskatning,«.
2. I § 8, stk. 2, 4.
pkt., ændres »udenlandsk selskab« til:
»datterselskab«.
3. I § 8, stk. 2, 6.
pkt., ændres »bortset fra stk. 2,
stk. 7, 1. pkt., stk. 8 og stk. 13.« til:
»bortset fra stk. 7, 1. pkt., og
stk. 10.«
4. § 8, stk. 2, 7.
pkt., ophæves.
5. Efter § 11
A indsættes:
Ȥ 11 B. Ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst for selskaber, der
er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1- 2 a, 2 d-g, 3
a-6, § 2, stk. 1, litra a og b, eller
kulbrinteskattelovens § 21, stk. 4, kan
indkomstårets nettofinansieringsudgifter alene fradrages, i
det omfang de ikke overstiger den skattemæssige værdi
af selskabets aktiver ganget med standardrenten, jf. stk. 2.
Beskæringen kan maksimalt nedsætte indkomstårets
fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter til et
grundbeløb på 20 mio. kr. Hvis
nettofinansieringsudgifterne fradragsbeskæres, anses kurstab
på fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet
af kursgevinstloven altid for at være beskåret
først.
Stk. 2. Standardrenten for et år
beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit opgjort med to
decimaler af en af Københavns Fondsbørs A/S dagligt
udregnet effektiv obligationsrente for de seneste 20
børsdage forud for den 15. december i det foregående
kalenderår. Den effektive obligationsrente opgøres med
to decimaler for fastforrentede kroneobligationer i åbne
serier, der noteres på Københavns Fondsbørs
A/S, bortset fra konverterbare obligationer noteret over pari samt
indeksregulerede obligationer. Standardrenten udgør 2,5
procentpoint plus den efter 1. pkt. beregnede gennemsnitsrente
nedrundet til nærmeste hele eller halve point. Standardrenten
fastsættes for indkomståret. Standardrenten
offentliggøres senest femtesidste børsdag forud for
det til indkomståret svarende kalenderår.
Stk. 3. Grundbeløbet i
stk. 1 reguleres årligt svarende til den procent,
hvormed reguleringstallet efter personskattelovens § 20
er ændret i forhold til reguleringstallet for 2007. Procenten
beregnes med én decimal. Det således regulerede
beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb,
der kan deles med hundredtusind. Hvis selskabet opgør den
skattepligtige indkomst efter tonnageskatteloven, nedsættes
grundbeløbet med den del, som den regnskabsmæssige
værdi af egne aktiver tilknyttet tonnagebeskattet
rederivirksomhed udgør af den samlede regnskabsmæssige
værdi af egne aktiver.
Stk. 4. Selskabets
nettofinansieringsudgifter består af en eventuel negativ sum
af følgende indtægter og udgifter:
1) Skattepligtige renteindtægter og
fradragsberettigede renteudgifter. Renteindtægter fra
varedebitorer m.v. og renteudgifter til varekreditorer m.v.
indgår dog ikke.
2) Provisioner og lign., der er
fradragsberettigede efter ligningslovens § 8,
stk. 3, og de modsvarende skattepligtige provisioner.
3) Skattepligtige gevinster og
fradragsberettigede tab på fordringer, gæld og
finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven. Tab på
fordringer, der er erhvervet som vederlag i næring, medregnes
ikke, og hvis medkontrahenten er koncernforbundet, jf. § 31 C,
medregnes eventuel gevinst ikke. Tab og gevinst på
udlån medregnes ikke, når den skattepligtige
udøver næring ved køb og salg af fordringer
eller driver næringsvirksomhed ved finansiering og
medkontrahenten ikke er koncernforbundet, jf. § 31 C.
Gevinst og tab på kontrakter (terminskontrakter m.v.), som
tjener til sikring af driftsindtægter og driftsudgifter,
herunder i sambeskattede selskaber, medregnes ikke. Gevinst og tab
på terminskontrakter m.v. medregnes dog, hvis den
skattepligtige udøver næring ved køb og salg af
fordringer og finansielle kontrakter eller driver
næringsvirksomhed ved finansiering, hvis medkontrahenten er
koncernforbundet, jf. § 31 C, eller hvis der er tale om
en valutakursterminskontrakt m.v.
4) En beregnet finansieringsomkostning ved
finansielle leasingbetalinger medregnes hos leasingtager, mens
leasinggiver medregner en beregnet finansieringsindtægt.
5) Skattepligtig fortjeneste og udnyttede tab ved
afståelse af aktier m.v. omfattet af
aktieavancebeskatningsloven samt skattepligtige udbytter og
skattepligtige afståelsessummer omfattet af ligningslovens
§ 16 B.
6) Uanset nr. 1-5 indgår
finansieringsindtægter og -udgifter, der medregnes som
følge af CFC-beskatning i § 32 eller som følge
af genbeskatning efter § 15, stk. 8 og 9, i lov nr. 426 af 6.
juni 2005, ikke i opgørelsen af
nettofinansieringsudgifter.
Stk. 5. Den skattemæssige
værdi af selskabets aktiver opgøres ved
indkomstårets udløb. Afskrivningsberettigede aktiver
indgår med den nedskrevne værdi. Aktiver, der ikke er
afskrivningsberettigede, indgår med anskaffelsessummen
tillagt udgifter til forbedringer. Aktier m.v. omfattet af
aktieavancebeskatningsloven, jf. dog stk. 6, fordringer og
finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven samt
præmieobligationer og likvide midler medregnes ikke ved
opgørelsen af selskabets aktiver. Til aktiverne medregnes
nettoværdien af igangværende arbejder for fremmed
regning. Værdien af igangværende arbejder, varelagre og
fordringer erhvervet ved salg af varer og tjenesteydelser i
forbindelse hermed (varedebitorer m.v.) indgår i
aktivopgørelsen i det omfang, hvormed værdien
overstiger værdien af gæld opstået ved køb
af varer og tjenesteydelser i forbindelse hermed (varekreditorer
m.v.). Ved opgørelsen af selskabets aktiver medregnes
fremførselsberettigede underskud efter ligningslovens
§ 15. Der medregnes de underskud, der ville være
fremførselsberettigede ultimo indkomståret uden
indkomstårets fradragsbeskæring efter stk. 1 og
§ 11 C. Ved opgørelsen af et selskabs aktiver
medregnes den regnskabsmæssige værdi af finansielt
leasede aktiver hos leasingtageren. Leasinggiveren medregner ikke
finansielt udleasede aktiver. Ved finansiel leasing mellem
sambeskattede selskaber, jf. § 31 eller § 31 A,
anvendes den skattemæssige værdi i stedet for den
regnskabsmæssige værdi. Aktiver, der er omfattet af
beskatning efter tonnageskatteloven, medregnes ikke. Aktiver, der
er indskudt af udenlandske koncernforbundne enheder, jf.
§ 31 C, medregnes kun, i det omfang aktiverne forbliver i
selskabet i mindst 2 år. Aktiverne medregnes dog altid, hvis
koncernen har valgt international sambeskatning efter
§ 31 A.
Stk. 6. Til den skattemæssige
værdi af selskabets aktiver efter stk. 5 medregnes 20
pct. pro anno af en samlet saldo for anskaffelsessummen for
selskabets direkte ejede aktier i koncernforbundne selskaber, jf.
§ 31 C, som ikke indgår i sambeskatningen. For
sambeskattede selskaber føres en samlet saldo hos
administrationsselskabet. Anskaffelsessummen for aktier, der er
erhvervet fra et koncernforbundet selskab, jf. § 31 C, eller
ved kapitalforhøjelse i et koncernforbundet selskab, jf.
§ 31 C, tillægges ikke saldoen, jf. dog 4. og 5. pkt. I
det omfang det kan dokumenteres, at en kapitalforhøjelse i
et direkte ejet selskab er sket med henblik på indirekte
anskaffelse af et selskab uden for koncernen, jf. § 31 C,
medregnes anskaffelsessummen på tidspunktet for den indirekte
anskaffelse. Der kan maksimalt medregnes det mindste beløb
af fem gange den indskudte kapital og det beløb, der ville
kunne medregnes, hvis selskabet var erhvervet direkte af et
selskab, der indgår i sambeskatningen. Saldoen
nedsættes med:
1) Handelsværdien på
anskaffelsestidspunktet af aktier i danske selskaber, faste
driftssteder og faste ejendomme i Danmark, der ejes direkte eller
indirekte af det direkte ejede selskab.
2) Handelsværdien på
anskaffelsestidspunktet af selskabets udlejningsejendomme,
kontanter, værdipapirer el.lign., jf.
aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6.
3) Værdien af efterfølgende direkte
eller indirekte anskaffelser af aktier i danske selskaber, faste
driftssteder og faste ejendomme i Danmark.
4) Afståelsessummen for aktier i det
direkte ejede selskab og dette selskabs direkte eller indirekte
ejede aktier i koncernforbundne selskaber, jf. § 31 C. Dette
gælder dog ikke, hvis aktierne afstås til et selskab
eller fast driftssted, der indgår i sambeskatningen.
Afstås aktierne til et koncernforbundet selskab, som de
sambeskattede selskaber eller faste driftssteder direkte eller
indirekte ejer aktier i, nedsættes saldoen alene, i det
omfang den direkte og indirekte ejerandel er mindre i det
erhvervende selskab end i det afstående selskab.
Afståelsessummen fratrækkes værdien af det
afståede selskabs direkte eller indirekte ejede aktier i
danske selskaber, faste driftssteder og faste ejendomme i Danmark.
Indirekte afståelse gennem afståelse af et sambeskattet
selskab eller fast driftssted og ophør af koncernforbindelse
sidestilles med salg til handelsværdien.
5) Afståelsessummen for virksomhed i det
direkte ejede selskab og virksomhed i dette selskabs direkte eller
indirekte ejede koncernforbundne selskaber, jf. § 31 C.
Afstås virksomheden til et koncernforbundet selskab, som de
sambeskattede selskaber eller faste driftssteder direkte eller
indirekte ejer aktier i, nedsættes saldoen alene, i det
omfang den direkte og indirekte ejerandel er mindre i det
erhvervede selskab end i det afstående selskab.
Afståelsessummen for virksomheden fratrækkes
værdien af virksomhedens direkte eller indirekte ejede aktier
i danske selskaber, faste driftssteder og faste ejendomme i
Danmark.
6) Udlodninger fra det direkte ejede selskab til
sambeskattede selskaber og faste driftssteder, der overstiger
kontanter m.v. og afståelsessummer, der har nedsat saldoen
efter nr. 2, 4 og 5.
7) Udlodninger af udbyggepræferenceaktier i
det direkte ejede selskab eller selskaber, hvori dette selskab
direkte eller indirekte ejer aktier, til koncernforbundne
selskaber, jf. § 31 C, der ikke indgår i
sambeskatningen, i det omfang de sambeskattede selskaber og faste
driftssteder har en mindre direkte eller indirekte ejerandel i det
udbyttemodtagende selskab end i det udloddende selskab.
8) Tilskud fra det direkte ejede selskab eller
selskaber, hvori dette selskab direkte eller indirekte ejer aktier,
til selskaber og faste driftssteder, der indgår i
sambeskatningen, og til koncernforbundne selskaber, jf. § 31
C, der ikke indgår i sambeskatningen, i det omfang de
sambeskattede selskaber og faste driftssteder har en mindre direkte
og indirekte ejerandel i det tilskudsmodtagende selskab end i det
tilskudsgivende selskab.
Stk. 7. Hvis et selskab ikke beskattes i
hele indkomståret, medregnes aktiver ved opgørelsen
efter stk. 5 og 6 i forhold til, hvor stor en del
beskatningsperioden udgør af et kalenderår.
Grundbeløbet i stk. 1, jf. stk. 3, nedsættes
tilsvarende.
Stk. 8. Selskaber, der indgår i
en sambeskatning efter § 31 eller § 31 A,
opgør koncernens nettofinansieringsudgifter og den
skattemæssige værdi af aktiverne samlet.
Grundbeløbet gælder samlet for de sambeskattede
selskaber. Indgår det tonnagebeskattede selskab i en
sambeskatning, jf. §§ 31 og 31 A, finder
stk. 3, 4. pkt., samlet anvendelse på de sambeskattede
selskaber, og der bortses fra aktier i sambeskattede selskaber samt
gæld og fordringer mellem de sambeskattede selskaber. Hvis et
selskab ikke indgår i sambeskatningen i hele
indkomståret, medregnes ved opgørelsen efter 1. pkt.
selskabets aktiver ved udløbet af delperioden, jf.
§ 31, stk. 3, i forhold til hvor stor en del
delperioden udgør af et kalenderår. Hvis der foretages
fradragsbeskæring efter stk. 1, fordeles beskæringen
forholdsmæssigt på baggrund af, hvor meget det enkelte
selskabs nettofinansieringsudgifter overstiger den
skattemæssige værdi af selskabets aktiver, jf. stk. 5,
ganget med standardrenten.
Stk. 9. Fradragsbeskæring efter
stk. 1-8 foretages efter en eventuel fradragsbeskæring
efter § 11.
Stk. 10. Hvis et selskab i et
indkomstår fradragsbeskæres efter stk. 1, vil
beskårne kurstab på fordringer, gæld og
finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven, herunder
valutakurstab, kunne fradrages i kursgevinster, herunder
valutakursgevinster, i de tre efterfølgende
indkomstår. Ved fremførsel af kurstab modregnes de
ældste kurstab først. Kurstab fremføres samlet
for sambeskattede selskaber hos administrationsselskabet. Ved
ophørsspaltning af administrationsselskabet fordeles de
fremførselsberettigede kurstab forholdsmæssigt efter
den skattemæssige værdi af aktiverne, jf. stk. 5
og 6, i de modtagende selskaber.
Stk. 11. Stk. 1-10 omfatter ikke
livsforsikringsselskaber. Livsforsikringsselskaber kan som
administrationsselskab i en sambeskatning fremføre
beskårne kurstab, jf. stk. 10. De beskårne kurstab kan
ikke modregnes i livsforsikringsselskabets kursgevinster.
§ 11 C. Den
skattepligtige indkomst før
nettofinansieringsudgifter, jf. § 11 B,
stk. 4, for selskaber, der er omfattet af § 1,
stk. 1, nr. 1- 2 a, 2 d-g, 3 a-6, § 2, stk. 1,
litra a og b, eller kulbrinteskattelovens § 21,
stk. 4, kan maksimalt nedsættes med 80 pct. som
følge af nettofinansieringsudgifterne efter eventuel
fradragsbeskæring efter § 11 B. Beskæringen
kan maksimalt nedsætte indkomstårets
fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter til
grundbeløbet efter § 11 B, stk. 3, og stk. 7,
2. pkt. Er den skattepligtige indkomst før
nettofinansieringsudgifter negativ, kan de fradragsberettigede
nettofinansieringsudgifter ikke overstige beløbet i 2. pkt.
Beskårne nettofinansieringsudgifter efter 1.-3. pkt. kan
fremføres til fradrag i efterfølgende
indkomstår. Fremførte nettofinansieringsudgifter
indgår i beregningen efter 1. pkt. i efterfølgende
indkomstår.
Stk. 2. Selskaber, der indgår i
en sambeskatning efter § 31 eller § 31 A,
opgør den skattepligtige indkomst og
nettofinansieringsudgifter samlet. Grundbeløbet gælder
samlet for de sambeskattede selskaber. Hvis der foretages
fradragsbeskæring, reduceres selskabernes fradragsberettigede
nettofinansieringsudgifter forholdsmæssigt. Beskårne
finansieringsudgifter fremføres samlet for de sambeskattede
selskaber hos administrationsselskabet. Ved ophørsspaltning
af administrationsselskabet fordeles de
fremførselsberettigede finansieringsudgifter
forholdsmæssigt efter den skattemæssige værdi i
de modtagende selskaber.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 omfatter ikke
livsforsikringsselskaber. Livsforsikringsselskaber kan som
administrationsselskab i en sambeskatning fremføre
beskårne nettofinansieringsudgifter. De beskårne
nettofinansieringsudgifter kan ikke modregnes i
livsforsikringsselskabets indkomst.«
6. I § 13, stk. 1, nr. 2, 2.
pkt., indsættes efter
»udbytteudlodningstidspunktet skal ligge«: », og
hvis det udbyttegivende selskab, datterselskabet, er
hjemmehørende i Danmark, i en fremmed stat, der er medlem af
EU eller EØS, på Færøerne eller i
Grønland eller i en stat, som har en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, hvis det udbyttegivende
selskab, datterselskabet, deltager i en international sambeskatning
efter § 31 A, eller hvis det udbyttemodtagende selskab,
moderselskabet, selv direkte eller indirekte har bestemmende
indflydelse i datterselskabet, jf. § 31 C«.
7. I § 13, stk. 3,
indsættes efter 1. pkt.:
»Dette gælder dog kun, hvis det
udbyttemodtagende selskab ejer mindre end den ejerandel, der er
nævnt i stk. 1, nr. 2, hvis det udbyttegivende selskab
er hjemmehørende i Danmark, i en fremmed stat, der er medlem
af EU eller EØS, på Færøerne eller i
Grønland eller i en stat, som har en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, eller hvis det
udbyttegivende selskab deltager i en international sambeskatning
efter § 31 A.«
8. § 13 E affattes
således:
Ȥ 13 E. Ved
sambeskatning af Energinet.dk anses de aktiviteter, der er omfattet
af Energinet.dk€™s elektricitetsrelaterede aktiviteter i
medfør af § 12 i lov om Energinet.dk, for at
være separate enheder i forhold til de øvrige
aktiviteter.«
9. I § 17, stk. 1,
ændres »28 pct.« til: »25 pct.«
10. I § 17, stk. 2, 1.
pkt., udgår »hvis aktier er omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 19, og«.
11.§ 31 C, stk. 8,
ophæves.
12.§ 32 affattes
således:
Ȥ 32. Hvis et
selskab eller en forening m.v. som nævnt i § 1
eller § 2, stk. 1, litra a, er et moderselskab for
et selskab eller en forening m.v. (datterselskabet), jf.
stk. 6, skal moderselskabet ved indkomstopgørelsen
medregne det beløb, som er angivet i stk. 7-10,
når beløbet er positivt. Ejes den samme andel af
aktiekapitalen i et datterselskab direkte eller indirekte af flere
moderselskaber, medregnes andelen hos det moderselskab, der ejer
den største direkte eller indirekte ejerandel. Hvis flere
moderselskaber ejer lige store andele, medregnes andelen hos det
øverste moderselskab. Det er en forudsætning for
beskatning efter 1. pkt., at følgende betingelser er til
stede:
1) Datterselskabets CFC-indkomst, jf. stk. 4
og 5, i indkomståret udgør mere end ½ af
datterselskabets samlede skattepligtige indkomst opgjort efter
stk. 4. Ved bedømmelsen ses der bort fra skattepligtig
indkomst hidrørende fra selskaber under datterselskabets
bestemmende indflydelse, hvis selskaberne er hjemmehørende i
samme land som datterselskabet. I stedet inddrages skattepligtig
indkomst i de pågældende selskaber
forholdsmæssigt efter datterselskabets direkte eller
indirekte ejerandele.
2) Datterselskabets finansielle aktiver
gennemsnitligt i indkomståret udgør mere end 10 pct.
af selskabets samlede aktiver. Ved finansielle aktiver
forstås aktiver, hvis afkast er omfattet af stk. 5.
Opgørelsen foretages på baggrund af de
regnskabsmæssige værdier, dog medregnes immaterielle
aktiver, hvis afkast er omfattet af stk. 5, nr. 6, til de
handelsmæssige værdier. Aktiver, hvis afkast er
skattefrit, indgår ikke i opgørelsen. Uforrentede
fordringer på varedebitorer m.v. indgår ikke i
opgørelsen. Ved bedømmelsen finder nr. 1, 2. og 3.
pkt., tilsvarende anvendelse.
3) Moderselskabets aktier i datterselskabet er
ikke aktier eller investeringsforeningsbeviser m.v. i
investeringsselskaber efter aktieavancebeskatningslovens
regler.
4) Moderselskabets aktier i datterselskabet ejes
ikke gennem en juridisk person, der beskattes efter reglerne i
§ 13 F.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke
anvendelse, hvis koncernen har valgt international sambeskatning
efter § 31 A. Skatterådet kan tillade, at et
datterselskab med koncession til at udøve forsikrings-,
realkredit- eller bankvirksomhed og underlagt offentligt tilsyn
ikke skal være omfattet af stk. 1, hvis den
væsentligste del af indkomsten kommer fra virksomhed med
kunder i det land, hvor datterselskabet er hjemmehørende,
den væsentligste del af indkomsten kommer fra virksomhed med
kunder, som ikke er koncernforbundne med datterselskabet, jf.
ligningslovens § 2, stk. 2, og datterselskabets
kapitalgrundlag ikke overstiger, hvad driften af forsikrings-,
realkredit- eller bankvirksomheden tilsiger. Det er en
betingelse, at datterselskabet er dansk, eller at beskatningen af
udbyttet fra datterselskabet til moderselskabet vil skulle
frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv
90/435/EØF eller efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten med
Færøerne, Grønland eller den stat, hvor
datterselskabet er hjemmehørende. Skatterådet
fastsætter vilkår for tilladelsen, som ikke kan
overstige 10 indkomstår.
Stk. 3. Indkomsten i datterselskabet
opgøres efter territorialprincippet, jf. § 8,
stk. 2, 1.-3. pkt. Stk. 1, 2 og 4-13 finder tilsvarende
anvendelse på datterselskabets faste driftssteder, som er
beliggende uden for den stat, hvori datterselskabet er
hjemmehørende.
Stk. 4. Ved opgørelsen af et
dansk datterselskabs CFC-indkomst og datterselskabets samlede
skattepligtige indkomst anvendes datterselskabets egen
indkomstopgørelse uden fremførsel af underskud fra
tidligere indkomstår. Ved opgørelse af et udenlandsk
datterselskabs CFC-indkomst og datterselskabets samlede
skattepligtige indkomst skal skattepligtig fortjeneste og
fradragsberettiget tab beregnes på grundlag af de faktiske
anskaffelsessummer og det faktiske anskaffelsestidspunkt.
Afskrivningsberettigede aktiver anses for erhvervet til den
faktiske anskaffelsessum og afskrevet med de samlede udenlandske
skattemæssige afskrivninger. Vælger datterselskabet i
et indkomstår med positiv udenlandsk indkomst ikke at
nedbringe denne i størst muligt omfang ved udnyttelse af
udenlandske afskrivningsmuligheder, eller kan et udenlandsk
afskrivningsgrundlag ikke opgøres, anvendes § 31
A, stk. 8. Afskrivninger og andre udgifter, som efter
skatteyderens valg efter danske regler kan fradrages i det
pågældende indkomstår, skal fradrages, hvis
datterselskabet ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst efter udenlandske regler foretager tilsvarende fradrag i
samme indkomstår. Hvis datterselskabet medregner fortjeneste
og tab efter lagerprincippet henholdsvis realisationsprincippet,
anvendes tilsvarende princip ved den danske
indkomstopgørelse, uanset om der efter danske regler er
adgang hertil. Hvis datterselskabet ved indkomstopgørelsen
efter udenlandske regler er indtrådt i et indskydende
selskabs anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter,
indtrædes også i anskaffelsessummerne og
anskaffelsestidspunkterne ved den danske indkomstopgørelse.
Sker der en overdragelse til et andet selskab, hvor det modtagende
selskab efter udenlandske regler indtræder i datterselskabets
anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter, og moderselskabet
efter overdragelsen fortsat er moderselskab for det modtagende
selskab, medregnes fortjeneste og tab ikke ved den danske
indkomstopgørelse.
Stk. 5. CFC-indkomsten opgøres
som summen af følgende indtægter og udgifter:
1) Skattepligtige renteindtægter og
fradragsberettigede renteudgifter.
2) Skattepligtige gevinster og
fradragsberettigede tab på fordringer, gæld eller
finansielle kontrakter, der omfattes af kursgevinstloven. Gevinst
og tab på kontrakter (terminskontrakter m.v.), som tjener til
sikring af driftsindtægter og driftsudgifter, medregnes ikke.
Gevinst og tab på terminskontrakter m.v. medregnes dog, hvis
den skattepligtige udøver næring ved køb og
salg af fordringer og finansielle kontrakter eller driver
næringsvirksomhed ved finansiering. Valutakursgevinster og
-tab medregnes.
3) Provisioner og lign., der er
fradragsberettigede efter ligningslovens § 8,
stk. 3, og de tilsvarende skattepligtige provisioner og
lign.
4) Skattepligtige udbytter og skattepligtige
afståelsessummer vedrørende aktier m.v., der omfattes
af aktieavancebeskatningsloven.
5) Skattepligtig fortjeneste og
fradragsberettigede tab ved afståelse af aktier m.v., der
omfattes af aktieavancebeskatningsloven.
6) Betalinger af enhver art, der modtages som
vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende
immaterielle aktiver samt fortjeneste og tab ved afståelse af
immaterielle aktiver. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse, for
så vidt angår betalinger fra selskaber, som ikke er
koncernforbundne med datterselskabet, jf. § 31 C, for
anvendelsen af eller retten til at anvende immaterielle aktiver,
som er foranlediget af datterselskabets egen forsknings- og
udviklingsvirksomhed. Immaterielle aktiver omfatter enhver
ophavsret til et litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt
arbejde, herunder spillefilm, ethvert patent, varemærke eller
mønster eller enhver model, tegning, hemmelig formel eller
fremstillingsmetode eller oplysninger om industrielle, kommercielle
eller videnskabelige erfaringer.
7) Skattemæssige fradrag, der
vedrører indtægter som nævnt i nr. 1-6.
8) Skattepligtige indkomster ved finansiel
leasing, herunder fortjeneste og tab ved afståelse af
aktiver, som har været anvendt til finansiel leasing.
9) Skattepligtige indkomster i forbindelse med
forsikringsvirksomhed, virksomhed som penge- eller
realkreditinstitut eller finansiel virksomhed i øvrigt.
Stk. 6. Selskabet anses for at
være moderselskab for datterselskabet, hvis selskabet direkte
eller indirekte er aktionær i datterselskabet og koncernen
har bestemmende indflydelse i datterselskabet efter § 31
C. Ved bedømmelsen af den bestemmende indflydelse medregnes
stemmerettigheder m.v., som besiddes af personlige aktionærer
og deres nærtstående, jf. ligningslovens § 16
H, stk. 6, eller af en fond eller trust stiftet af
nærtstående m.v. eller af fonde eller trusts stiftet af
disse. Tilsvarende medregnes stemmerettigheder m.v., som indehaves
af selskabsdeltagere, med hvem moderselskabet har en aftale om
udøvelse af kontrol, eller som indehaves af et selskab eller
en forening m.v. som nævnt i ligningslovens § 2,
stk. 1, 2. pkt. (transparent enhed), hvori moderselskabet
deltager.
Stk. 7. Ved moderselskabets
indkomstopgørelse medregnes den del af datterselskabets
indkomst, der svarer til den gennemsnitlige direkte eller indirekte
andel af datterselskabets samlede aktiekapital, som moderselskabet
har ejet i indkomstperioden. Der medregnes dog kun indkomst optjent
af datterselskabet i den del af moderselskabets indkomstår,
hvor koncernen har bestemmende indflydelse i datterselskabet.
Stk. 8. Ved afståelse af
datterselskabets aktiver og passiver, der er erhvervet eller
oparbejdet, før koncernen fik bestemmende indflydelse i
datterselskabet, skal handelsværdien på det tidspunkt,
hvor koncernen fik kontrol over datterselskabet, anvendes i stedet
for anskaffelsessummen. § 4 A, stk. 1, 2. og 3.
pkt., finder tilsvarende anvendelse. Når datterselskabet
opfylder betingelserne i stk. 1 uden at have opfyldt dem i det
forudgående indkomstår, anses aktiverne for afskrevet
med de udenlandske skattemæssige afskrivninger i de
forudgående indkomstår, dog finder stk. 4, 4.
pkt., tilsvarende anvendelse. Genvundne afskrivninger kan
højst udgøre det beløb, hvormed summen af
afskrivninger foretaget i år under beskatning efter denne
bestemmelse overstiger det faktiske værditab efter det
tidspunkt, hvor koncernen fik kontrol over datterselskabet. 1.-4.
pkt. gælder kun, hvis fortjeneste og tab på de
pågældende aktiver og passiver ikke i forvejen
medregnes ved den danske indkomstopgørelse. Sker der en
overdragelse til et andet selskab, hvor det modtagende selskab
efter udenlandske regler indtræder i datterselskabets
anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter og moderselskabet
efter overdragelsen fortsat er moderselskab for det modtagende
selskab med samme direkte eller indirekte ejerandel, medregnes
fortjeneste og tab ikke ved den danske
indkomstopgørelse.
Stk. 9. Ved moderselskabets
indkomstopgørelse medregnes datterselskabets
fremførte underskud. Tilsvarende gælder underskud, der
er overført fra andre selskaber som led i en sambeskatning
eller andet regelsæt, hvorved underskud kan overføres.
Datterselskabets fremførte og overførte underskud kan
dog højst medregnes med et beløb svarende til
underskuddet opgjort efter danske regler. Ligningslovens
§ 33 H finder tilsvarende anvendelse, for så vidt
angår moderselskabets egne fremførselsberettigede
underskud, der ikke kan modregnes i datterselskabets indkomst.
Stk. 10. Hvis moderselskabet direkte
eller indirekte overdrager aktier i datterselskabet, skal der ved
bedømmelsen af, om moderselskabet skal medregne
datterselskabets indkomst, og ved moderselskabets
indkomstopgørelse medregnes den indkomst, som
datterselskabet ville have oppebåret, hvis det havde
afstået samtlige aktiver og passiver omfattet af
kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven til
handelsværdien på samme tidspunkt, dog højst et
beløb forholdsmæssigt svarende til den overdragne del
af aktierne. På samme måde medregnes
skattemæssige hensættelser i datterselskabet. I
indkomst efter 1. og 2. pkt. fradrages den skattepligtige indkomst,
som moderselskabet medregner efter aktieavancebeskatningslovens
§§ 8 eller 17 som følge af aktieoverdragelsen,
idet fradraget dog ikke kan overstige indkomsten efter 1. og 2.
pkt. 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse, hvis moderselskabet
fortsat er moderselskab for datterselskabet. Der sker dog en
forholdsmæssig beskatning, i det omfang moderselskabets
ejerandel nedbringes. 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse, hvis
aktierne direkte eller indirekte overdrages til en
nærtstående, som omfattes af ligningslovens
§ 16 H, eller til et sambeskattet selskab, jf.
§ 31. Den nærtstående henholdsvis det
sambeskattede selskab indtræder i moderselskabets
anskaffelsessummer og -tidspunkter efter stk. 8. Der sker
dog en forholdsmæssig beskatning, i det omfang ejerandelen
nedbringes.
Stk. 11. Der gives nedslag for
datterselskabets danske og udenlandske skatter efter ligningslovens
§ 33, stk. 1 og 6. Der gives nedslag for de skatter,
som datterselskabet ville betale, hvis det blev beskattet efter et
territorialprincip svarende til princippet i § 8,
stk. 2. Hvis moderselskabet ved indkomstopgørelsen skal
medregne fortjeneste på aktiver og passiver efter
stk. 10, gives der nedslag for den skat, som datterselskabet
kunne være pålignet af fortjeneste på aktivet
eller passivet, hvis det var afstået på samme
tidspunkt. Nedslaget efter 3. pkt. kan dog ikke overstige den
danske skat på indkomst efter stk. 10, 1. pkt. Der gives
nedslag vedrørende skattemæssige hensættelser
efter stk. 10 på tilsvarende måde som efter 3. og
4. pkt.
Stk. 12. Skatterådet kan
fastsætte bestemmelser om udfærdigelse af regnskab for
udenlandske selskaber. Er betingelserne for CFC-beskatning kun
opfyldt i en del af moderselskabets indkomstår,
aflægges der regnskab for datterselskabets virksomhed for
denne periode.
Stk. 13. Hvis et moderselskab har
betalt skat af et udenlandsk datterselskabs indkomst for et
indkomstår efter denne bestemmelse, kan denne skat modregnes
i moderselskabets øvrige skatter i et senere
indkomstår, i det omfang summen af datterselskabets betalte
skatter som nævnt i stk. 11 og den betalte skat som
følge af denne bestemmelse overstiger summen af den danske
skat af datterselskabets indkomst for de pågældende og
mellemliggende indkomstår. Beløb, der ikke kan rummes
i moderselskabets øvrige skatter, udbetales kontant. De 3
indkomstår, der ligger forud for det første
indkomstår, hvor datterselskabet opfylder betingelserne i
stk. 1, kan medregnes i opgørelsen efter 1. pkt. Dette
stykke finder kun anvendelse, hvis koncernen i hele perioden har
bestemmende indflydelse i datterselskabet, jf.
stk. 6.«
13.§ 33, 3. pkt., affattes
således:
»Dette gælder dog ikke ved
opløsning af aktieselskaber efter § 126 a i lov om
aktieselskaber, anpartsselskaber efter § 59 i lov om
anpartsselskaber eller andre selskaber efter § 20 a i lov
om visse erhvervsdrivende virksomheder.«
§ 2
I lov om skattemæssige
afskrivninger (afskrivningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr.
856 af 8. august 2006, som ændret ved § 1 i lov nr.
1577 af 20. december 2006, foretages følgende
ændringer:
1. Efter § 5 B
indsættes:
Ȥ 5 C.
Følgende driftsmidler afskrives på en særskilt
saldo:
1) Skibe med en bruttotonnage på 20 t eller
derover, der anvendes til erhvervsmæssig transport af
passagerer eller gods, og som ikke er omfattet af § 5
B.
2) Luftfartøjer og rullende
jernbanemateriel.
3) Borerigge, produktionsplatforme og andre
anlæg til forundersøgelse, efterforskning, indvinding
og raffinering af olie og gas.
4) Faste anlæg til fremstilling af varme og
el med en kapacitet på over 1 MW og anlæg til
indvinding af vand i almene vandforsyningsanlæg, jf.
vandforsyningslovens § 3, stk. 3.
5) Spildevandsanlæg.
Stk. 2. Følgende
infrastrukturanlæg afskrives på en særskilt
saldo:
1) Anlæg til transport, lagring og
distribution m.v. af el, vand, varme, olie, gas og spildevand.
2) Anlæg til transmission af radio-, tv- og
telekommunikation.
3) Fast jernbanemateriel.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder
ikke for aktiver, i det omfang disse afskrives efter kapitel 3.
Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på den del af
anlæggene m.v., som udgøres af edb-software og
edb-hardware.
Stk. 4. Afskrivning på aktiver
omfattet af stk. 1 kan højst udgøre 15 pct. af
den afskrivningsberettigede saldoværdi. I indkomstårene
2008 og 2009 er afskrivningssatsen i 1. pkt. 23 pct., i
indkomstårene 2010 og 2011 er afskrivningssatsen 21 pct., i
indkomstårene 2012 og 2013 er afskrivningssatsen 19 pct., og
i indkomstårene 2014 og 2015 er afskrivningssatsen 17 pct.
Afskrivning på aktiver omfattet af stk. 2 kan
højst udgøre 7 pct. af den afskrivningsberettigede
saldoværdi. Reglerne for driftsmidler omfattet af
§ 5, bortset fra § 5, stk. 4-6, og § 6
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. Stk. 1, nr. 4, finder ikke
anvendelse på vindmøller.«
2.§ 11, stk. 2, 1.
og 2. pkt. ,
affattes således:
»Afskrivning kan i anskaffelsesåret
beregnes med indtil 25 pct. af anskaffelsessummen for driftsmidler
omfattet af § 5, stk. 1, indtil 15 pct. af
anskaffelsessummen for driftsmidler og skibe omfattet af
§ 5 C, stk. 1, og indtil 7 pct. af
anskaffelsessummen for infrastrukturanlæg omfattet af
§ 5 C, stk. 2. § 5 C, stk. 4, 2.
pkt., finder tilsvarende anvendelse. For hvert af de
følgende indkomstår kan afskrivning beregnes efter 1.
pkt. af det beløb, der henstår uafskrevet ved
indkomstårets begyndelse.«
3. I § 17, stk. 1,
ændres to steder »5 pct.« til: »4
pct.«
4. I § 25, stk. 1, 2.
pkt.,og §44 A , stk. 1, 1. pkt., ændres
»5 pct.« til: »4 pct.«
5.§ 28, stk. 3,
affattes således:
»Stk. 3. Der kan ikke foretages
forskudsafskrivninger på aktiver, som er omfattet af
§§ 5 B og 5 C.«
6. I § 40, stk. 2,
indsættes efter 1. pkt.:
»Anskaffelsessummen for bevilling, tilladelse
eller rettighed til forundersøgelse, efterforskning og
indvinding af kulbrinter afskrives dog med lige store årlige
beløb over rettighedsperioden.«
7. I § 40 C, stk. 8, 2.
pkt., ændres »28 pct.« til: »25
pct.«
§ 3
I lov om den skattemæssige
behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v.
(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr.
1017 af 10. oktober 2006, som ændret ved § 2 i lov
nr. 1577 af 20. december 2006, § 1 i lov nr. 1580 af 20.
december 2006, § 2 i lov nr. 343 af 18. april 2007 og
§ 2 i lov nr. 344 af 18. april 2007, foretages følgende
ændringer:
1. I § 2, stk. 1, 2.
pkt., indsættes efter »fusionsskattelovens
§ 12, stk. 3«: », og i tilfælde
omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, 4.
pkt«.
2. I § 2, stk. 3, nr.
2, indsættes efter »endeligt
opløses«: », jf. dog ligningslovens
§ 16 B, stk. 3, 1. pkt.«
3. I § 8, stk. 2, 5.
pkt., og § 17, stk. 2, 4. pkt. , ændres
»ligningslovens § 16 B, stk. 3, 2. pkt.«
til: »ligningslovens § 16 B, stk. 3, 3.
pkt.«
4. I § 11, stk. 2, 5.
pkt., ændres »2,0« til:
»1,7«.
5. I § 15, stk. 1,
ændres »med mere end to beboelseslejligheder«
til: »med flere beboelseslejligheder«.
6. I § 45, stk. 1, 1.
pkt., ændres »stk. 2-5« til:
»stk. 2-6«.
7. I § 45, stk. 2, 1.
og 3. pkt. ,
ændres »grundbeløbet i personskattelovens
§ 8 a,« til: »grundbeløbet i
personskattelovens § 8 a, stk. 1,«.
8.§ 45, stk. 3, 1.
pkt.,affattes
således:
»Hvis den skattepligtiges eller dennes
ægtefælles aktieindkomst efter nedsættelse med
gevinster omfattet af stk. 1 er negativ med et beløb, som
overstiger grundbeløbet i personskattelovens § 8 a,
stk. 1, ændres det beløb, der beregnes negativ skat af
med satsen i personskattelovens § 8 a, stk. 2, 1. pkt., til
det negative beløb, aktieindkomsten opgjort efter
nedsættelse med gevinster omfattet af stk. 1 overstiger
grundbeløbet med efter personskattelovens § 8 a, stk.
1.«
9. I § 45, stk. 4, 1.
pkt., ændres »i personskattelovens § 8
a, stk. 2,« til: »i personskattelovens
§ 8 a, stk. 2, 1. pkt.,«.
10. I
§ 45 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Stk. 1-5 finder
tilsvarende anvendelse, hvis den skattepligtiges eller dennes
ægtefælles aktieindkomst efter medregning af gevinster
omfattet af stk. 1 overstiger grundbeløbet i
personskattelovens § 8 a, stk. 2, 2. pkt., eller
hvis den skattepligtiges eller dennes ægtefælles
aktieindkomst efter nedsættelse med gevinster omfattet af
stk. 1 er negativ med et beløb, som overstiger
grundbeløbet i personskattelovens § 8 a,
stk. 2, 2. pkt. Det er en forudsætning for
overførsel efter 1. pkt., at skattesatsen i
personskattelovens § 8 a, stk. 2, 2. pkt., overstiger summen
af den skattepligtiges skatteprocenter efter §§ 6, 6 a og
8 samt skatteprocenten ved beregning af indkomstskat til kommunen
og eventuel kirkeskat. Ved overførsel efter 1. pkt. kan der
dog maksimalt overføres så stort et beløb, at
kapitalindkomsten ikke medregnes i beregningsgrundlaget efter
personskattelovens § 7, eller at bundfradraget i
personskattelovens § 7 ikke overskrides.«
11. Efter § 45
indsættes:
»Overgangssaldo
§ 45 A. Hvis en
person, der den 1. januar 2007 var skattepligtig efter
kildeskattelovens § 1, i et indkomstår har
aktieindkomst, der overstiger grundbeløbet i
personskattelovens § 8 a, stk. 2, 2. pkt. reguleret
efter personskattelovens § 8 a, stk. 7, opgør den
skattepligtige en eventuel overgangssaldo efter bestemmelserne i
stk. 2-4. Skattepligtige, der er gift, og som er samlevende
ved udløbet af et indkomstår, opgør kun en
overgangssaldo efter bestemmelserne i stk. 2-4, hvis
ægtefællernes samlede aktieindkomst i et
indkomstår overstiger to gange grundbeløbet i
personskattelovens § 8 a, stk. 2, 2. pkt., reguleret
efter personskattelovens § 8 a, stk. 7.
Ægtefællerne opgør da hver for sig en
overgangssaldo.
Stk. 2. Overgangssaldoen
opgøres som summen af det efter stk. 3 opgjorte
beløb vedrørende børsnoterede aktier og det
efter stk. 4 opgjorte beløb vedrørende unoterede
aktier, som den skattepligtige ejede pr. 1. januar 2007. Hvis
overgangssaldoen som opgjort efter 1. pkt. ikke overstiger 100.000
kr., sættes den til 0 kr. For skattepligtige, der er gift,
sættes overgangssaldoen for hver af ægtefællerne
til 0 kr., hvis summen af ægtefællernes overgangssaldi
som opgjort efter 1. pkt. ikke overstiger 200.000 kr. En eventuel
opgjort overgangssaldo pr. 1. januar 2007 nedskrives med den
skattepligtiges positive nettoaktieindkomst efter
personskattelovens § 4 a, der erhverves i
indkomståret 2007 og efterfølgende indkomstår.
For en skattepligtig, der er gift, nedskrives overgangssaldoen
endvidere med den anden ægtefælles aktieindkomst, i det
omfang der ved beskatningen af den anden ægtefælle er
sket overførsel efter personskattelovens § 8 a,
stk. 2, 4. pkt. Nedskrivning efter 4. og 5. pkt. foretages ved
udløbet af det enkelte indkomstår.
Stk. 3. For børsnoterede
aktier, som den skattepligtige ejede pr. 1. januar 2007,
opgøres det beløb, der fremkommer ved at
fratrække aktiernes anskaffelsessum i aktiernes
kursværdi pr. 1. januar 2007. Ved anvendelsen af 1. pkt.
medregnes kun aktier, for hvilke opgørelsen giver et
positivt beløb. Hvis den skattepligtige ved en
afståelse af aktier omfattet af 1. pkt. ville kunne
vælge en anden anskaffelsessum efter denne lov end den
faktiske anskaffelsessum, lægges den højst mulige
anskaffelsessum til grund ved opgørelsen.
Stk. 4. For unoterede aktier, som den
skattepligtige ejede pr. 1. januar 2007, opgøres det
beløb, der fremkommer ved at fratrække aktiernes
anskaffelsessum i den skattepligtiges andel af selskabets
regnskabsmæssige egenkapital ved udløbet af
regnskabsåret 2006. Hvis selskabet ved aflæggelsen af
årsregnskabet for regnskabsåret 2007 ved en
ændring af regnskabspraksis efter bestemmelserne i
årsregnskabsloven opskriver aktiver, der indgik i selskabets
balance for regnskabsåret 2006, forhøjes det efter 1.
pkt. opgjorte beløb med den del af de foretagne
opskrivninger fratrukket udskudt skat forbundet hermed, der svarer
til den skattepligtiges andel af selskabets regnskabsmæssige
egenkapital ved udløbet af regnskabsåret 2006. Ved
anvendelsen af 1. pkt. medregnes kun aktier, for hvilke
opgørelsen giver et positivt beløb. Hvis den
skattepligtige ved en afståelse af aktier omfattet af 1. pkt.
ville kunne vælge en anden anskaffelsessum efter denne lov
end den faktiske anskaffelsessum, lægges den højst
mulige anskaffelsessum til grund ved opgørelsen.
Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-4
finder ikke anvendelse på aktier, der den 1. januar 2007 var
omfattet af bestemmelserne i §§ 17-19, § 21,
stk. 1, § 22 eller § 44, eller på
andele i foreninger, der er skattepligtige efter
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Uanset
bestemmelsen i 1. pkt. finder stk. 1-4 anvendelse på
investeringsforeningsbeviser i udloddende, aktiebaserede
investeringsforeninger, hvis investeringsforeningen den 1. januar
2007 i medfør af bestemmelsen i § 21, stk. 2, har
valgt, at gevinst og tab ved afståelse af omsættelige
beviser for indskud i foreningen ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst medregnes efter de regler, der er angivet i
kapitel 1-4 og 6-9.«
§ 4
I lov om afgift af dødsboer og
gaver (boafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 971 af 22.
september 2006, foretages følgende ændringer:
1. I § 13 a, stk. 3, 2.
pkt., ændres »20 pct.« til: »22
pct.«
2. § 13 a, stk. 4, 3.
pkt., affattes således:
»Passivposten udgør 9 pct. for overskud
opsparet i indkomståret 1991, 12 pct. for overskud opsparet i
indkomstårene 1992-1998, 13,5 pct. for overskud i
indkomstårene 1999-2000, 15 pct. for overskud opsparet i
indkomstårene 2001-2004, 16,5 pct. for overskud opsparet i
indkomstårene 2005-2006 og 18,75 pct. for overskud opsparet i
indkomståret 2007 og senere indkomstår.«
3. § 13 a, stk. 5,
affattes således:
»Stk. 5. I det omfang en
konjunkturudligningskonto overtages efter dødsboskattelovens
§ 39, stk. 3, beregnes der af indeståendet med
tillæg af den hertil svarende konjunkturudligningsskat en
passivpost på 12 pct. for indkomstårene 1993-1998, en
passivpost på 13,5 pct. for indkomstårene 1999-2000, en
passivpost på 15 pct. for indkomstårene 2001-2004, en
passivpost på 16,5 pct. for indkomstårene 2005-2006 og
en passivpost på 18,75 pct. for indkomståret 2007 og
senere indkomstår.«
§ 5
I lov om beskatning ved dødsfald
(dødsboskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 908 af
28. august 2006, som ændret ved § 2 i lov nr. 1580
af 20. december 2006 og lov nr. 348 af 18. april 2007, foretages
følgende ændringer:
1.§ 16, stk. 2, 1.
pkt., affattes således:
»Aktieindkomst, der overstiger
beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a,
stk. 2, 1. pkt., medregnes til den skattepligtige indkomst i
mellemperioden med 86 pct. af det overskydende beløb, der
ikke overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens
§ 8 a, stk. 2, 2. pkt., og med 90 pct. af det
overskydende beløb derover.«
2.§ 16, stk. 4,
affattes således:
»Stk. 4. Er aktieindkomsten negativ,
fradrages 56 pct. af beløb, der ikke overstiger
beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a,
stk. 2, 1. pkt., 86 pct. af beløb, der overstiger
beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a,
stk. 2, 1. pkt., men ikke overstiger
beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a,
stk. 2, 2. pkt., og 90 pct. af beløb, der overstiger
sidstnævnte beløbsgrænse, i den skattepligtige
indkomst for mellemperioden.«
3. I §§ 17 og 33 ændres »28
pct.« til: »25 pct.«
4.§ 32, stk. 2, 1.
pkt., affattes således:
»Hvis bobeskatningsindkomsten overstiger
beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a,
stk. 2, 1. pkt., indgår aktieindkomsten i
bobeskatningsindkomsten med 86 pct. af det overskydende
beløb, der ikke overstiger beløbsgrænsen i
personskattelovens § 8 a, stk. 2, 2. pkt., og med 90
pct. af det overskydende beløb derover.«
5.§ 32, stk. 4,
affattes således:
»Stk. 4. Hvis bobeskatningsperiodens
aktieindkomst er negativ, fradrages 56 pct. af beløb, der
ikke overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens
§ 8 a, stk. 2, 1. pkt., 86 pct. af beløb, der
overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens
§ 8 a, stk. 2, 1. pkt., men ikke overstiger
beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a,
stk. 2, 2. pkt., og 90 pct. af beløb, der overstiger
sidstnævnte beløbsgrænse, i
bobeskatningsindkomsten.«
6. I § 63, stk. 6,
ændres »det« til: »de«.
§ 6
I lov om beskatning af fonde og visse
foreninger (fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse
nr. 800 af 18. august 2005, som ændret ved § 7 i
lov nr. 513 af 7. juni 2006, foretages følgende
ændring:
1.§ 12 affattes
således:
Ȥ 12.
Selskabsskattelovens § 32 finder tilsvarende anvendelse
på fonde og foreninger omfattet af § 1. Fonde og
foreninger beskattes ikke af indkomsten i datterselskaber, i det
omfang indkomsten skal medregnes til et selskabs skattepligtige
indkomst efter selskabsskattelovens § 32.«
§ 7
I kildeskatteloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005, som
ændret senest ved § 3 i lov nr. 347 af 18. april
2007, foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 9, 3.
pkt., ændres »ligningslovens § 16 H,
stk. 2, 3. og 4. pkt.« til: »ligningslovens
§ 16 H, stk. 6, 3. og 4. pkt.«, og
»ligningslovens § 16 H, stk. 2, 2. pkt.«
ændres til: »ligningslovens § 16 H,
stk. 6, 2. pkt.«
2. I § 33 D, stk. 3, 2.
pkt., ændres »20 pct.« til: »22
pct.«
3. § 33 D, stk. 4, 3.
pkt., affattes således:
»Passivposten udgør 9 pct. for overskud
opsparet i indkomståret 1991, 12 pct. for overskud opsparet i
indkomstårene 1992-1998, 13,5 pct. for overskud opsparet i
indkomstårene 1999-2000, 15 pct. for overskud opsparet i
indkomstårene 2001-2004, 16,5 pct. for overskud opsparet i
indkomstårene 2005-2006 og 18,75 pct. for overskud opsparet i
indkomståret 2007 og senere indkomstår.«
4. § 33 D, stk. 5,
affattes således:
»Stk. 5. I det omfang en
konjunkturudligningskonto overtages efter § 33 C,
stk. 6, beregnes der af indeståendet med tillæg af
den hertil svarende konjunkturudligningsskat en passivpost på
12 pct. for indkomstårene 1993-1998, en passivpost på
13,5 pct. for indkomstårene 1999-2000, en passivpost på
15 pct. for indkomstårene 2001-2004, en passivpost på
16,5 pct. for indkomstårene 2005-2006 og en passivpost
på 18,75 pct. for indkomståret 2007 og senere
indkomstår.«
5. I § 65, stk. 1, 3.
pkt., indsættes efter »hvori selskabet endeligt
opløses«: », jf. dog ligningslovens
§ 16 A, stk. 1, 4. pkt.«
6. I § 65, stk. 7,
ændres »18,48 pct.« to steder til: »16,5
pct.«
7. I § 65, stk. 8, 1.
pkt., ændres »18,48 pct.« til: »16,5
pct.«
§ 8
I lov om påligningen af
indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 1061 af 24. oktober 2006, som
ændret bl.a. ved § 13 i lov nr. 1587 af 20.
december 2006 og § 108 i lov nr. 90 af 31. januar 2007 og
senest ved § 6 i lov nr. 345 af 18. april 2007, foretages
følgende ændringer:
1. I § 16
A, stk. 1, indsættes som 4. og 5. pkt.
:
»Uanset 1. og 2. pkt. henregnes udlodning af
likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori
selskabet endeligt opløses, til udbytte, hvis modtageren er
et selskab, der ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det
selskab, der likvideres, og ikke er hjemmehørende i en stat,
der er medlem af EU/EØS, Færøerne eller
Grønland, eller en stat, som har en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, eller hvis modtageren
er et selskab, der ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, men
er koncernforbundet med det selskab, der likvideres, jf. § 2.
I kalenderårene 2007 og 2008 udgør ejerandelen
nævnt i 4. pkt. 15 pct.«
2. I § 16 B, stk. 3, 1.
pkt., indsættes efter »endeligt
opløses«: », medmindre det afstående
selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der
likvideres, og ikke er hjemmehørende i en stat, der er
medlem af EU/EØS, Færøerne eller
Grønland, eller en stat, som har en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, eller medmindre det
afstående selskab ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen,
men er koncernforbundet med det selskab, der likvideres, jf. §
2«, og efter 1. pkt. indsættes:
»I kalenderårene 2007 og 2008
udgør ejerandelen nævnt i 1. pkt. 15 pct.«
3. § 16 H affattes
således:
Ȥ 16 H. Hvis en
skattepligtig omfattet af kildeskattelovens § 1 eller
dødsboskattelovens § 1, stk. 2, kontrollerer
et udenlandsk selskab eller en forening m.v. (selskabet), jf.
stk. 6, skal den skattepligtige medregne selskabets
CFC-indkomst opgjort efter stk. 7-10 samt selskabsskattelovens
§ 32, stk. 5, når indkomsten er positiv. 1.
pkt. finder kun anvendelse, hvis selskabet har indgået aftale
om skattesats eller beskatningsgrundlag med skattemyndighederne i
den stat, hvor det er hjemmehørende, herunder efter
bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, eller hvis
skattereglerne i den pågældende stat er indrettet
efter, hvor den kontrollerende aktionær er
hjemmehørende, eller betingelserne nedenfor er til
stede:
1) Selskabets samlede udenlandske indkomstskat er
mindre end ¾ af skatten beregnet på grundlag af satsen
i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, af selskabets
samlede skattepligtige indkomst opgjort efter stk. 4 og 5 for
det pågældende indkomstår.
2) Selskabets CFC-indkomst, jf. stk. 4 og
selskabsskattelovens § 32, stk. 5, for samme periode
udgør mere end ½ af selskabets skattepligtige
indkomst opgjort efter stk. 4. Ved bedømmelsen ses der
bort fra skattepligtig indkomst hidrørende fra selskaber
kontrolleret af selskabet, eller som selskabet har væsentlig
indflydelse på, hvis selskaberne er hjemmehørende i
samme land som selskabet. I stedet inddrages skattepligtig indkomst
i de pågældende selskaber forholdsmæssigt efter
selskabets direkte eller indirekte ejerandele.
3) Den skattepligtiges aktier,
investeringsforeningsbeviser m.v. i selskabet er ikke aktier eller
investeringsforeningsbeviser m.v. i investeringsselskaber efter
aktieavancebeskatningslovens regler.
Stk. 2. Den skattepligtige kan efter
anmodning fritages for beskatning efter stk. 1, for så
vidt angår selskaber, som er hjemmehørende i en
fremmed stat inden for EU eller EØS, hvis den skattepligtige
kan dokumentere, at selskabet reelt er etableret i den
pågældende stat og dér udøver reel
økonomisk virksomhed vedrørende CFC-indkomsten. Det
er en forudsætning for fritagelse, at det er muligt via en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, bistandsdirektivet eller anden
aftale om udveksling af oplysninger at verificere den
skattepligtiges dokumentation vedrørende CFC-indkomsten. Den
skattepligtige beskattes ikke af indkomsten i udenlandske selskaber
som nævnt i stk. 1, i det omfang indkomsten skal
medregnes til et selskabs eller en fonds skattepligtige indkomst
efter selskabsskattelovens § 31 A eller § 32
eller fondsbeskatningslovens § 12.
Stk. 3. Et selskab eller en forening
m.v. anses for at være udenlandsk, hvis det er
hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller
Grønland, herunder efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst. Indkomsten i selskabet
opgøres efter territorialprincippet, jf.
selskabsskattelovens § 8, stk. 2, 1.-3. pkt.
Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på
datterselskabets faste driftssteder, som er beliggende uden for den
stat, hvori datterselskabet er hjemmehørende.
Stk. 4. Ved opgørelse af
selskabets CFC-indkomst og selskabets samlede skattepligtige
indkomst skal skattepligtig fortjeneste og fradragsberettiget tab
beregnes på grundlag af de faktiske anskaffelsessummer og det
faktiske anskaffelsestidspunkt. Afskrivningsberettigede aktiver
anses for erhvervet til den faktiske anskaffelsessum og afskrevet
med de samlede udenlandske skattemæssige afskrivninger.
Vælger selskabet i et indkomstår med positiv udenlandsk
indkomst ikke at nedbringe denne i størst muligt omfang ved
udnyttelse af udenlandske afskrivningsmuligheder, eller kan et
udenlandsk afskrivningsgrundlag ikke opgøres, anvendes
selskabsskattelovens § 31 A, stk. 8. Afskrivninger
og andre udgifter, som efter skatteyderens valg efter danske regler
kan fradrages i det pågældende indkomstår, skal
fradrages, hvis selskabet ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst efter udenlandske regler foretager
tilsvarende fradrag i samme indkomstår. Hvis selskabet
medregner fortjeneste og tab efter lagerprincippet henholdsvis
realisationsprincippet, anvendes tilsvarende princip ved den danske
indkomstopgørelse, uanset om der efter danske regler er
adgang hertil. Hvis selskabet ved indkomstopgørelsen efter
udenlandske regler er indtrådt i et indskydende selskabs
anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter, indtrædes
også i anskaffelsessummerne og anskaffelsestidspunkterne ved
den danske indkomstopgørelse. Sker der en overdragelse til
et andet selskab, hvor det modtagende selskab efter udenlandske
regler indtræder i selskabets anskaffelsessummer og
anskaffelsestidspunkter, og den skattepligtige efter overdragelsen
kontrollerer det modtagende selskab, medregnes fortjeneste og tab
ikke ved den danske indkomstopgørelse.
Stk. 5. Ved opgørelsen af
selskabets samlede skattepligtige indkomst medregnes underskud for
indkomstår før opnåelse af kontrol eller for
indkomstår uden beskatning efter stk. 1, i det omfang
selskabet ved opgørelsen af den udenlandske indkomst
medregner underskud, og underskud kan medregnes efter danske
regler. Andre underskud medregnes efter danske regler.
Overførsel af underskud fra andre selskaber som led i
sambeskatning efter udenlandske regler foretages tilsvarende ved
den danske indkomstopgørelse, dog højst med et
beløb svarende til det underskud, der kan opgøres
efter danske regler. Fradrag for koncernbidrag efter udenlandske
regler foretages tilsvarende ved den danske
indkomstopgørelse. Fradraget kan dog ikke overstige det
underskud, der kan opgøres efter danske regler.
Koncernbidrag, der er skattepligtige efter udenlandske regler,
medregnes altid ved den danske indkomstopgørelse. Underskud
i selskabet kan alene fremføres til fradrag i indkomst
optjent af samme selskab.
Stk. 6. Stk. 1 finder anvendelse,
hvis den skattepligtige i fællesskab med
nærtstående eller i fællesskab med en fond eller
trust stiftet af den skattepligtige eller dennes
nærtstående eller fonde eller trusts stiftet af disse
kontrollerer et udenlandsk selskab som nævnt i stk. 1.
Den skattepligtige anses for at kontrollere et selskab, hvis
vedkommende direkte eller indirekte eller i fællesskab med
nærtstående ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i
selskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i
selskabet. Som nærtstående anses den skattepligtiges
ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt
børn og børnebørn og disses
ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte
personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte
slægtskabsforhold. Ejerandele og stemmerettigheder, som
indehaves af selskabsdeltagere, med hvem den skattepligtige har en
aftale om udøvelse af kontrol, eller som indehaves af et
selskab eller en forening m.v. som nævnt i § 2,
stk. 1, 2. pkt. (transparent enhed), hvori den skattepligtige
deltager, medregnes ved opgørelsen i 2. pkt.
Stk. 7. Ved den skattepligtiges
indkomstopgørelse medregnes den del af selskabets
CFC-indkomst, der svarer til den gennemsnitlige andel af selskabets
samlede aktiekapital, som den skattepligtige har ejet i
indkomståret. Der medregnes dog kun indkomst optjent af
selskabet i den del af den skattepligtiges indkomstår, hvor
den skattepligtige har kontrol over datterselskabet.
Stk. 8. Ved afståelse af
selskabets aktiver og passiver, der er erhvervet eller oparbejdet,
før den skattepligtige fik kontrol over selskabet, skal
handelsværdien på det tidspunkt, hvor den
skattepligtige fik kontrol over selskabet, anvendes i stedet for
anskaffelsessummen. Selskabsskattelovens § 4 A,
stk. 1, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Dette
gælder kun, hvis fortjeneste og tab på de
pågældende aktiver og passiver ikke i forvejen
medregnes ved den danske indkomstopgørelse. Når
selskabet opfylder betingelserne i stk. 1 uden at have opfyldt
dem i det forudgående indkomstår, anses aktiverne for
afskrevet med de udenlandske skattemæssige afskrivninger i de
forudgående indkomstår, dog finder stk. 4, 3.
pkt., tilsvarende anvendelse. Genvundne afskrivninger kan
højst udgøre det beløb, hvormed summen af
afskrivninger foretaget i år under beskatning efter denne
bestemmelse overstiger det faktiske værditab efter det
tidspunkt, hvor den skattepligtige fik kontrol over selskabet. Sker
der en overdragelse til et andet selskab, hvor det modtagende
selskab efter udenlandske regler indtræder i selskabets
anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter og den skattepligtige
efter overdragelsen fortsat kontrollerer det modtagende selskab med
samme direkte eller indirekte ejerandel, medregnes fortjeneste og
tab ikke ved den danske indkomstopgørelse.
Stk. 9. Ved den skattepligtiges
indkomstopgørelse medregnes den del af selskabets
fremførte underskud, som svarer til, hvad CFC-indkomsten
efter stk. 1, nr. 2, udgør af den samlede
skattepligtige indkomst. Den øvrige del af underskuddet
bortfalder. Tilsvarende gælder underskud, der er
overført fra andre selskaber som led i en sambeskatning
eller andet regelsæt, hvorved underskud kan overføres.
Selskabets fremførte og overførte underskud kan dog
højst medregnes med et beløb svarende til
underskuddet opgjort efter danske regler.
Stk. 10. CFC-indkomsten efter
stk. 7-9 kan ikke overstige den skattepligtiges andel af
selskabets samlede skattepligtige indkomst efter stk. 4 og
5.
Stk. 11. Selskabsskattelovens
§ 32, stk. 10, finder tilsvarende anvendelse
på skattepligtige omfattet af stk. 1. Ved
bedømmelsen af, om den skattepligtige skal medregne
selskabets indkomst, medregnes tillige den udenlandske skat, som
efter udenlandske regler ville være pålignet selskabet
i anledning af indkomsten.
Stk. 12. Selskabsskattelovens
§ 32, stk. 11, finder tilsvarende anvendelse
på skattepligtige omfattet af stk. 1, dog gives der kun
nedslag for udenlandske skatter med den del af årets samlede
skatter, der svarer til forholdet mellem indkomsten opgjort efter
stk. 7-9 og selskabets samlede skattepligtige indkomst opgjort
efter stk. 4 og 5.
Stk. 13. For skattepligtige omfattet
af stk. 1 medregnes udbytte fra selskaber m.v. omfattet af
stk. 1 ikke til den skattepligtige indkomst, i det omfang
udbyttet ikke overstiger den danske skat, som den skattepligtige
skal betale af indkomsten i selskabet.
Stk. 14. Har den skattepligtige for et
indkomstår betalt dansk CFC-skat efter denne bestemmelse, kan
CFC-skatten udbetales kontant i et senere indkomstår, i det
omfang summen af udenlandske betalte skatter af indkomst omfattet
af stk. 1, jf. selskabsskattelovens § 32,
stk. 11, og den faktisk betalte danske CFC-skat som
følge af denne bestemmelse overstiger summen af den danske
skat af indkomst efter stk. 1, jf. selskabsskattelovens
§ 32, stk. 5, for de pågældende og
mellemliggende år. I det omfang den skattepligtige har
modtaget udbytter, som ikke er medregnet til den skattepligtige
indkomst som følge af stk. 4, medregnes den kontante
udbetaling til den skattepligtige indkomst i det indkomstår,
hvor CFC-skatten tilbagebetales.«
§ 9
I lov om indkomstskat for personer m.v.
(personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 19.
september 2006, som ændret ved § 4 i lov nr. 1577
af 20. december 2006, § 109 i lov nr. 90 af 31. januar
2007, § 8 i lov nr. 343 af 18. april 2007 og § 5 i
lov nr. 345 af 18. april 2007, foretages følgende
ændringer:
1. I § 8 a, stk. 2,
indsættes efter 1. pkt.:
»Skat af aktieindkomst, der overstiger et
grundbeløb på 58.050 kr., beregnes med 45 pct. 2. pkt.
finder dog ikke anvendelse, i det omfang aktieindkomsten kan rummes
i positiv overgangssaldo opgjort i henhold til
aktieavancebeskatningslovens § 45 A. Hvis en gift persons
aktieindkomst ikke kan rummes i vedkommende ægtefælles
egen overgangssaldo, finder 2. pkt. ikke anvendelse, i det omfang
det overskydende beløb kan rummes i den anden
ægtefælles eventuelle overgangssaldo. Ved anvendelsen
af 4. pkt. skal den anden ægtefælles overgangssaldo
først nedskrives med vedkommendes egen aktieindkomst i det
pågældende indkomstår. 4. pkt. finder kun
anvendelse, hvis ægtefællerne er samlevende ved
indkomstårets udløb.«
2. I § 8 a, stk. 2, 2.
pkt., der bliver 7. pkt., ændres
»grundbeløbet« til:
»grundbeløbene«.
3. I § 8 a, stk. 4,
ændres »det« til: »de«.
4. I § 8 a, stk. 5,
ændres »den i stk. 2 nævnte skatteprocent af
beløb, der overstiger grundbeløbet« til:
»de i stk. 2 nævnte skatteprocenter af
beløb, der overstiger grundbeløbene«.
5. I § 8 a, stk. 6, 3.
pkt., ændres »dobbelt« til:
»dobbelte«.
6. I § 8 a, stk. 6, 4.
pkt., ændres »det dobbelte« til: »de
dobbelte«.
§ 10
I skattekontrolloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1126 af 24. november 2005, som
ændret bl.a. ved § 8 i lov nr. 308 af 19. april 2006 og
§ 2 i lov nr. 1582 af 20. december 2006 og senest ved
§ 10 i lov nr. 343 af 18. april 2007, foretages
følgende ændring:
1. I § 3 B, stk. 2, 2.
pkt., ændres »§ 16 H,
stk. 2,« til: »§ 16 H,
stk. 6,«.
§ 11
I lov om beskatning af rederivirksomhed
(tonnageskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 834 af 29.
august 2005, som ændret ved § 11 i lov nr. 343 af
18. april 2007, foretages følgende ændringer:
1.§ 12, stk. 1,
affattes således:
»Nettofinansudgifter efter eventuel
fradragsbeskæring i selskabsskattelovens § 11 B og
nettofinansindtægter beskattes efter skattelovgivningens
almindelige regler.«
2.§ 14 ophæves.
3. I § 15, stk. 1, nr.
1, ændres »7 kr.« til: »7,8
kr.«
4. I § 15,
stk. 1, nr. 2 ,
ændres »5 kr.« til: »5,6 kr.«
5. I § 15,
stk. 1, nr. 3 ,
ændres »3 kr.« til: »3,35 kr.«
6. I § 15,
stk. 1, nr. 4 ,
ændres »2 kr.« til: »2,2 kr.«
§ 12
I lov om skattefri virksomhedsomdannelse,
jf. lovbekendtgørelse nr. 976 af 25. september 2006, som
ændret ved § 13 i lov nr. 343 af 18. april 2007,
foretages følgende ændring:
1. I § 5, 2. pkt.,
ændres »udenlandsk selskab« til:
»datterselskab«.
§ 13
I lov om indkomstbeskatning af
selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 925 af 4. september 2006, som
ændret ved § 4 i lov nr. 1580 af 20. december 2006,
foretages følgende ændring:
1. I § 10, stk. 2, 1.
pkt., ændres »28 pct.« til: »25
pct.«
§ 14
Stk. 1. Loven træder i
kraft den 1. juli 2007. Skatteministeren fastsætter dog
ikrafttrædelsestidspunktet for afskrivningslovens § 5 C,
stk. 5, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, og
§ 11, nr. 1 og 2.
Stk. 2. § 1, nr. 1-4 og 12,
§ 6, § 7, nr. 1, § 8, nr. 3,
§ 10 og § 12 har virkning for CFC-indkomst fra
og med den 1. juli 2007. Skatteansættelser foretaget for
indkomståret 1996 eller senere indkomstår i henhold til
de hidtidige affattelser af selskabsskattelovens § 32,
fondsbeskatningslovens § 12 og ligningslovens
§ 16 H kan, for så vidt angår selskaber, der
i det pågældende indkomstår var
hjemmehørende i en fremmed stat inden for EU og EØS,
genoptages efter anmodning fra den skattepligtige. Den
skattepligtige skal kunne dokumentere, at selskabet reelt var
etableret i den pågældende stat og dér
udøvede reel økonomisk virksomhed vedrørende
CFC-indkomsten. Det er en forudsætning for genoptagelse, at
det er muligt via en dobbeltbeskatningsoverenskomst,
bistandsdirektivet eller anden aftale om udveksling af oplysninger
at verificere den skattepligtiges dokumentation vedrørende
CFC-indkomsten. Skatteforvaltningslovens § 27,
stk. 2, finder tilsvarende anvendelse, idet fristen dog
først regnes fra lovens ikrafttræden.
Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 4, finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. § 1, nr. 5, og
§ 11, nr. 1 og 2, har virkning for
nettofinansieringsudgifter, der vedrører perioden fra og med
den 1. juli 2007. For indkomståret 2007 finder
selskabsskattelovens § 11 B, stk. 7, og § 11 C, stk. 1,
2. pkt., jf. § 11 B, stk. 7, tilsvarende anvendelse på
perioden fra den 1. juli til udløbet af indkomståret.
For aktier, der er erhvervet i indkomståret 2006 eller
tidligere, fastsættes anskaffelsessummen pr. 1. juli 2007
efter reglerne i § 11 B, stk. 6, som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 5, til aktiernes skattemæssige anskaffelsessum
reduceret med udlodninger til sambeskattede selskaber og faste
driftssteder foretaget i indkomstårene 2004-2006,
værdien af aktier i danske selskaber, faste driftssteder og
faste ejendomme i Danmark ved begyndelsen af indkomståret
2007 og efter § 11 B, stk. 6, nr. 3-8, som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 5, for dispositioner foretaget i perioden fra
begyndelsen af indkomståret 2007 og indtil den 1. juli 2007.
Hvis den regnskabsmæssige indre værdi af
datterselskabet ved udløbet af det seneste regnskabsår
inden den 1. juli 2007 er lavere end anskaffelsessummen efter 3.
pkt., anvendes denne værdi ved opgørelsen af
anskaffelsessummen pr. 1. juli 2007.
Stk. 4. § 1, nr. 6, 7 og 10,
og § 7, nr. 6 og 7, har virkning for udbytte, der
udloddes den 1. juli 2007 eller senere.
Stk. 5. § 1, nr. 8, 11 og
13, § 2, nr. 1-6, § 3, nr. 5-11, § 5, nr.
1, 2 og 4-6, og § 9 har virkning for indkomståret
2008 og senere indkomstår. Afskrivningssaldi efter
afskrivningslovens § 5 ved begyndelsen af
indkomståret 2008 fordeles forholdsmæssigt på
saldiene efter afskrivningslovens § 5 og § 5 C,
stk. 1 og 2, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1,
efter den regnskabsmæssige værdi af aktiverne ved
begyndelsen af indkomståret. Afskrivninger efter
afskrivningslovens § 40, stk. 2, 2. pkt., som
affattet ved denne lovs § 2, nr. 6, på bevillinger,
tilladelser eller rettigheder erhvervet inden indkomståret
2008 foretages på den uafskrevne del af anskaffelsessummen
med lige store beløb over den resterende del af
rettighedsperioden.
Stk. 6. § 1, nr. 9,
§ 2, nr. 7, § 3, nr. 4, § 4, § 5, nr. 3,
§ 7, nr. 2-4, § 11, nr. 3-6, og § 13
har virkning for indkomståret 2007 og senere
indkomstår.
Stk. 7. § 3, nr. 1-3,
§ 7, nr. 5, og § 8, nr. 1 og 2, har virkning
for aktier, der sælges, og
likvidationsprovenu, der udloddes, den 1. juli 2007
eller senere.