L 211 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af tonnageskatteloven. (Justering af tonnageskatteordningen).

Fremsat den 12. april 2007 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov om ændring af tonnageskatteloven

(Justering af tonnageskatteordningen)

§ 1

I lov om beskatning af rederivirksomhed (tonnageskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 834 af 29. august 2005, foretages følgende ændringer:

1. I § 7, stk. 1, 1. og 2. pkt., ændres »fire gange« til: »ti gange«.

2. I § 7, stk. 3, 2. pkt., ændres »højst fem år« til: »højst syv år«.

3. I § 10, stk. 2, indsættes som nr. 8 og 9:

»8) Administration af en skibspulje. Det er en betingelse, at

a) skibene beskattes efter reglerne i denne lov eller for så vidt angår skibe, der ikke beskattes i Danmark, anvendes til formål, som vil kunne omfattes af denne lov,

b) det administrerende rederi har mindst ét skib i puljen, jf. § 7, stk.3, som ikke adskiller sig fra de andre skibe i puljen, og

c) puljen tillige omfatter skibe, der ejes af ikke-koncernforbundne rederier, jf. ligningslovens § 2.

9) Afhændelse af skibe, der helt eller delvist omfattes af tonnageskatteordningen, jf. dog § 16, stk. 3, eller som helt eller delvist kan omfattes af tonnageskatteordningen, men endnu ikke er færdiggjort i et sådant omfang, at de kan indgå i rederiets drift, samt afhændelse eller opgivelse af retten i henhold til en kontrakt om levering af et skib, som helt eller delvist vil kunne omfattes af tonnageskatteordningen, jf. dog § 16, stk. 5, 3. pkt.«

4.§ 18 affattes således:

» § 18. Afhændes eller opgives retten i henhold til en kontrakt om levering af et driftsmiddel, der helt eller delvist skal omfattes af tonnageskatteordningen, medregnes fortjeneste eller tab herved ved opgørelsen af rederiets skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori salget sker. Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummen for retten i henhold til kontrakten og anskaffelsessummen for denne.

Stk. 2. Afhændes et driftsmiddel, der helt eller delvist skal omfattes af tonnageskatteordningen, men som endnu ikke er færdiggjort i et sådant omfang, at det kan indgå i rederiets drift, medregnes fortjeneste eller tab ved opgørelsen af rederiets skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori salget sker. Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen tillagt udgifter til forbedringer.

Stk. 3. Stk. 1-2 finder ikke anvendelse på kontrakter om levering af skibe og skibe, der helt eller delvist skal omfattes af tonnageskatteordningen.«

5. I § 21 a, stk. 4, affattes således:

» Stk. 4. §§ 9 og 12 €" 20 finder tilsvarende anvendelse.«

§ 2

Stk. 1 . Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af skatteministeren.

Stk. 2. § 1, nr. 1 og 2, tonnageskattelovens § 10, stk. 2, nr. 8, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, og § 1, nr. 4, har virkning fra og med indkomståret 2007.

Stk. 3. Tonnageskattelovens § 10, stk. 2, nr. 9, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, og § 1, nr. 5, har virkning for skibe, der omfattes af tonnageskatteordningen den 1. januar 2007 eller senere, og for kontrakter om levering af skibe, hvor skibet leveres den 1. januar 2007 eller senere. De i 1. pkt. nævnte bestemmelser har tillige virkning for skibe, der allerede er omfattet tonnageskatteordningen den 1. januar 2007, men som erhverves efterfølgende af et tonnagebeskattet rederi. Uanset 1. og 2. pkt. kan et selskab vælge, at ændringerne først har virkning for indkomståret 2008 og senere indkomstår.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets formål og baggrund

Dette lovforslag er en opfølgning på Økonomi- og Erhvervsministeriets handlingsplan: »Danmark som Europas førende søfartsnation« (Det Blå Danmark), som blev udsendt den 14. marts 2006. Det fremgår af rapporten, at

»Danmark har tilfredsstillende rammebetingelser, der giver erhvervet mulighed for at kunne foretage investeringer og konkurrence på det globale marked. Organisationer i Det Blå Danmark har dog peget på enkelte forhold, der er behov for at se nærmere på. Det drejer sig om beskatning af pool-fees, der betales til det rederi, der administrerer en given pool, avancebeskatning ved salg af tonnagebeskattede skibe samt beskatning af kabelskibe.

Konkret vil regeringen tage initiativ til at analysere konsekvenserne af at lade de udpegede områder omfatte af tonnageskatteordningen med henblik på regeringens overvejelser om et evt. behov for ændringer. Analysearbejdet skal gennemføres i løbet af 2006.«

Regeringen har efter at have afsluttet sine analyser indgået aftale med Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om rammebetingelserne for søfartserhvervet. Parterne er som tilkendegivet i aftale af 30. marts 2007 bl.a. enige om, at:

»Justere tonnageskatteordningen, således at den omfatter pool-fees samt avancer ved salg af skibe. For avancer med den begrænsning, at den alene vil gælde ved salg af skibe, der omfattes af tonnageskatteordningen fra 1. januar 2007 eller senere, og kontrakter om levering af skibe, hvor skibet er leveret den 1. januar 2007 eller senere.

Ligeledes justeres tonnageskatteordningen om forholdet mellem egen og lejet tonnage, således at bruttotonnagen fra lejede skibe kan være op til 10 gange større end den bruttotonnage, rederiet selv ejer. Endvidere ændres den øvre tidsgrænse for time-chartrede skibe med en købsoption, således at lejeperioden kan være op til 7 år.«

Lovforslaget fremsættes med henblik på at sikre konkurrencedygtige rammebetingelser for rederierhvervet.

Ovennævnte handlingsplan indeholdte tillige et forslag om kabelskibe. I den forbindelse bemærkes det, at skatteministeren i Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, aktieavancebeskatningsloven, fusionsskatteloven og andre skattelove (Skattefri omstrukturering af selskaber og justering af sambeskatningsreglerne m.v.) (L 110) har foreslået, at søfolk ombord på kabelskibe kan omfattes af de særlige reglerne om skattefri nettohyre (DIS-ordningen). L 110 ventes tredje behandlet i Folketinget den 12. april 2007.

Det foreslås, at

€" avancer ved salg af tonnagebeskattede skibe henføres til beskatning under tonnageskatteordningen,

€" indkomst ved administration af pool samarbejder henføres til beskatning under tonnageskatteordningen,

€" forholdet mellem egen tonnage og lejet tonnage ændres således, at bruttotonnagen fra lejede skibe i tonnageskatteordningen kan være ti gange større end den bruttotonnage rederiet selv ejer, og

€" den øvre tidsgrænse for time-chartrede skibe med en købsoption, således at lejeperioden kan være op til 7 år.

2. Gældende regler

Generelt

Tonnageskatteordningen blev indført i 2002 med mulighed for at anvende ordningen fra og med indkomståret 2001. Formålet med ordningen er at sikre danske rederiers internationale konkurrenceevne. Ordningen er senere blevet justeret, bl.a. i forbindelse med gennemførelsen af nye EU-retningslinier for søtransportsektoren.

Under tonnageskatteordningen erstattes den almindelige selskabsbeskatning med en særlig tonnageskat. Den skattepligtige indkomst opgøres ikke som under de almindelige regler som forskellen mellem skattepligtige indtægter og fradragsberettigede udgifter, men som et fiktivt beløb beregnet på grundlag af den tonnage, som rederiet anvender. Tonnageskatten opkræves uafhængigt af rederiets faktiske driftsresultat. Skatten opkræves således også i de år, hvor rederivirksomheden måtte give underskud.

Der gives ikke fradrag for driftsomkostninger under tonnageskatteordningen €" heller ikke for afskrivninger på skibe under ordningen. Anvendelse af tonnageskatteordningen er frivillig for rederierne. Valg eller fravalg af ordningen er bindende for en periode på 10 år.

a) Avancer ved salg af tonnagebeskattede skibe

Avancer ved salg af skibe beskattes i dag efter skattelovgivningen almindelige regler. Sådan avance beregnes som forskellen mellem salgssummen og anskaffelsessummen tillagt udgift til forbedringer. Der er altså kun tale om en skattepligtig indkomst i de tilfælde, hvor skibet stiger i værdi efter anskaffelse. Der findes tilsvarende bestemmelser om beskatning af avancer på skibe, der endnu ikke er fuldt færdiggjorte, og på skibskontrakter.

Den nuværende beskatning er »asymmetrisk«, idet der kun i begrænset omfang kan opnås fradrag for eventuelle tab. Der er kun fradrag for tab på skibe, der både erhverves og afhændes inden for samme indkomstår. Endvidere kan tabene kun fradrages i avancer på skibe.

b) Pool samarbejde

Tonnageskatteloven omfatter kun rederidrift for så vidt angår egne skibe. Pool-management af andre rederiers skibe er derfor ikke omfattet af tonnageskatteordningen, men derimod af de almindelige skatteregler.

Honorarer og provisioner, som et rederi måtte oppebære i forbindelse med pool-arrangementer, falder således uden for indkomst omfattet af tonnageskatteordningen. I det omfang rederiets egne skibe indgår i poolen, vil en forholdsmæssig andel af honorarerne og provisionerne dog indgå i tonnageskatteordningen.

c) Time-chartrede skibe

I tonnageskatteloven sondres der mellem skibe lejet uden besætning (bareboat-charter) og skibe lejet med besætning (time-charter). Ved bareboat-charter står lejeren for skibets drift på samme måde, som hvis skibet havde været ejet af rederiet selv. Ved time-charter varetages visse dele af skibets drift derimod ofte af udlejeren.

Skibe lejet uden besætning (bareboat-charter) kan uden begrænsninger anvendes under tonnageskatteordningen. Skibe lejet med besætning (time-charter) kan ligeledes omfattes af ordningen, men kun inden for bestemte grænser. Der kan i et indkomstår højst inddrages lejet bruttotonnage svarende til fire gange rederiets egen bruttotonnage under tonnageskatteordningen. Indkomst hidrørende fra eventuel overskydende lejet tonnage skal beskattes efter skattelovgivningens almindelige regler.

Bedømmelsen af, om det ovennævnte krav til egentonnagen er opfyldt, foretages som en samlet bedømmelse over hele indkomståret. Ved bedømmelsen sidestilles skibe lejet uden besætning med rederiets egne skibe. Det samme gælder skibe lejet med besætning, når de er lejet for en periode på mindst et år og højst fem år, og når der samtidig med indgåelsen af lejemålet er aftalt en køberet (købsoption), hvorefter lejer senest ved lejemålets udløb kan erhverve skibet til højst markedsprisen på det tidspunkt, hvor skibet blev udlejet og køberetten aftalt.

Koncernforbundne rederier, som anvender tonnageskatteordningen, kan opgøre forholdet mellem egen tonnage og fremmed tonnage under ét, men dette er ingen betingelse. Hvis muligheden vælges, foretages opgørelsen som et gennemsnit over indkomståret.

3. Lovforslagets indhold

a) Avancer ved salg af tonnagebeskattede skibe

Det foreslås ud fra konkurrencemæssige hensyn, at avancer ved salg af tonnagebeskattede skibe henføres til beskatning under tonnageskatteordningen.

Det foreslås endvidere, at dette tillige gælder skibe, der kan omfattes af tonnageskatteordningen, men som endnu ikke er færdiggjorte i et sådant omfang, at det kan indgå i rederiets drift. Endelig vil det også gælde for afhændelser af købskontrakter på skibe, der kunne omfattes af tonnageskatteordningen.

Ovennævnte handlingsplan (Det Blå Danmark) afdækker, at salgsavancer ved køb og salg som hovedregel er omfattet af tonnagebeskatning i de undersøgte lande, dvs. Tyskland, Cypern, Holland og Storbritannien. Det konstateres, at »Der er tale om en stor aktivitet for de danske rederier. De danske regler medfører, at danske selskaber ikke fuldt ud har samme vilkår, som nogle af deres konkurrenter. Reglerne kan dermed virke som en negativ konkurrencefaktor, der modvirker rederivirksomhed under den danske tonnageskatteordning.«

b) Pool samarbejde

Det foreslås, at administration af et pool samarbejde medregnes efter reglerne i tonnageskatteloven. Honorarindkomsten, der erhverves som følge af et pool samarbejde, bliver dermed omfattet af tonnageordningen.

Administratorrederiet skal selv have mindst ét tonnagebeskattet skib i pool samarbejdet, som ikke adskiller sig fra de andre skibe i puljen. Det er endvidere en betingelse, at puljen tillige omfatter skibe, der ejes af ikke-koncernforbundne rederier.

Endelig skal alle skibene i pool samarbejdet være skibe, som er omfattet af tonnageskatteordningen. For så vidt angår udenlandsk beskattede skibe skal de dog blot anvendes til formål, som ville muliggøre tonnagebeskatning.

Pool samarbejde mellem rederier er en integreret del af moderne rederivirksomhed. Det er almindeligt, at driften af skibe €" både tank- og bulkskibe €" sker i såkaldte pools, hvor flere rederier lægger deres skibe sammen.

Det er derfor naturligt at lade hele pool administrationshonoraret omfatte af tonnageskatteordningen. En række lande har allerede ladet det være omfattet af deres tonnageskatteordninger. Opdelingen af honoraret er derfor en administrativ byrde, der ikke pålægges i andre lande €" og som med forslaget fjernes i Danmark.

Et væsentligt formål med at etablere pools er, at rederne ved at gå sammen opnår stordriftsfordele, f.eks. i form af en bedre geografisk dækning af markedet, større fleksibilitet i udnyttelsen af den samlede flåde og tilstrækkelig kapacitet til at indgå større rammeaftaler med store kunder. Ved pool deltagelse reducerer den enkelte reder risikoen for ikke at opnå tilstrækkeligt med laster til sine skibe €" og forbedrer derved indtjeningen.

Et af de rederier, der deltager i dette samarbejde, administrerer den pågældende pool. Dette administrerende rederi modtager et honorar (pool fee) for administrationen fra de andre rederier. Pool fees er således en associeret ydelse/aktivitet til selve skibsdriften.

Konceptet bag pool samarbejde er, at rederierne skaber en pulje af skibe (pool samarbejde), således at kunderne kun behøver at henvende sig ét sted. Rederierne får mulighed for en bedre og mere fleksibel betjening af kunderne €" end hvis rederierne opererer enkeltvis.

Rederierne i en pool har til sammen en mere optimal størrelse end de enkelte rederiers skibe hver for sig. At samle skibene i større flåder har blandt andet følgende fordele:

€" Det bliver muligt at kombinere beskæftigelse på kortere og længere kontrakter, hvilket fordeler risikoen samtidig med, at der er mulighed for at drage nytte af kortvarige ratestigninger.

€" Poolen kan løfte opgaver over et større geografisk område end de enkelte rederier alene. Når skibene puljes er der større chance for, at der er et skib til rådighed, når og hvor en kunde efterspørger det. Det er i højere grad muligt for rederierne at have det rigtige skib på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt.

€" Der kan indgås større kontrakter, der kræver mange skibe. Hermed er det muligt at indgå aftaler med store afskibere, som har et stort transportbehov, som de enkelte rederier ikke kan dække alene.

Pool samarbejdet gør det således muligt at indgå kontrakter, der ellers måtte afvises. Herved sikres beskæftigelsen ombord på rederiets egne skibe, og der skabes nye markedsmuligheder, hvilket også kan øge den økonomiske aktivitet på land.

c) Time-chartrede skibe

Skibe lejet med besætning (time-charter) kan omfattes af tonnageskatteordningen, men kun inden for bestemte grænser. Der kan i et indkomstår højst inddrages lejet bruttotonnage svarende til fire gange rederiets egen bruttotonnage under tonnageskatteordningen. Indkomst hidrørende fra eventuel overskydende lejet tonnage skal beskattes efter skattelovgivningens almindelige regler.

Det foreslås, at dette ændres således, at lejet bruttotonnage svarende til ti gange rederiets egen bruttotonnage kan inddrages under tonnageskatteordningen.

Ved bedømmelsen sidestilles skibe lejet med besætning med egne skibe, når de er lejet for en periode på mindst et år og højst fem år, og når der samtidig med indgåelsen af lejemålet er aftalt en køberet (købsoption), hvorefter lejer senest ved lejemålets udløb kan erhverve skibet til højst markedsprisen på det tidspunkt, hvor skibet blev udlejet og køberetten aftalt.

Den øvre tidsgrænse foreslås ændret fra fem år til syv år.

Dette foreslås for at bevare danske rammevilkårs konkurrencemæssige stilling. I Holland er tonnageskatteordningen ændret således, at lejet tonnage kan indgå ubegrænset.

Med forslaget sikres fleksibiliteten i det danske system samtidigt med, at det fortsat alene er egentlige rederier, der kan benytte tonnageskatteordningen.

4. Økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner

For indkomstårene 2001 €" 2004 vurderes den gennemsnitlige skat af avancer at have udgjort ca. 15 mio. kr. årligt, men med betydelige udsving fra år til år. For 2005 vurderes beløbet til ca. 150 mio. kr. På baggrund af gennemsnittet for de tidlige år vurderes, at skatten i 2005 i et vist omfang er atypisk høj. Den gennemsnitlige skat af avancer for hele perioden er 40 mio. kr.

På denne baggrund vurderes den gennemsnitlige skat af avancer ved en videreførsel af gældende regler at udgøre ca. 25 mio. kr. årligt. Den må forventes fremkomme som større beløb i enkelte år.

Forslaget omfatter alene avancer ved salg af skibe erhvervet den 1. januar 2007 eller senere og kontrakter om levering af skibe, hvor skibet er leveret den 1. januar eller senere.

Der vil derfor forløbe en længere årrække, før forslaget har fuld provenuvirkning.

Det vurderes med betydelig usikkerhed at den gennemsnitlige ejerperiode for skibe er 7 €" 10 år.

Ligeledes vurderes usikkert, at skibe der er ældre end 5 år, er så værdiforringede, at de sædvanligvis ikke vil kunne sælges med avance. De største avancer formodes således at blive realiseret ved salg af yngre skibe.

Det skønnes på denne baggrund, at forslaget gradvist vil få fuld provenuvirkning over en periode på ca. 10 år. Provenutabet i indkomståret 2007 anslås skønsmæssigt til 2,5 mio. kr. og i 2008 til 5 mio. kr. og derefter stigende med 2,5 mio. kr. årligt indtil 2016, hvorefter det skønnes til 25 mio. årligt (2007-niveau og priser).

Forslaget om at lade avancer ved salg af skibe mv. omfatte af tonnageskatteordningen skønnes med nogen usikkerhed at medføre et varigt provenutab for det offentlige på ca. 23 mio. kr. årligt.

Forslaget om at lade pool-fees omfatte af tonnageskatteordningen skønnes at medføre et varigt provenutab på ca. 5 mio. årligt.

De foreslåede ændringer vedrørende time-chartrede skibe er lettelser, der dog ikke skønnes at have provenumæssige konsekvenser.

For indkomståret 2007 skønnes det samlede provenutab af forslagene til 7,5 mio. kr. og for 2008 til 10 mio. kr. Forslagenes samlede varige provenutab skønnes til ca. 28 mio. kr. årligt.

Den kommunale andel heraf udgør ca. 4 mio. kr.

For finansåret 2007 anslås et provenutab på 7,5 mio. kr. og for 2008 10 mio. kr.

Søfartsstyrelsen har vurderet de afledte effekter af lovforslaget. Det er samlet vurderingen, baseret på rederierhvervets oplysninger og ud fra de forhold, der har kunnet forudses, at forslaget vil være provenuneutralt for det offentlige.

5. Administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner

Forslaget skønnes ikke at medføre øgede administrative byrder for SKAT. Forslaget har ingen konsekvenser for regioner og kommuner.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslagene vil umiddelbart reducere rederiernes skattebetaling med op mod 30 mio. kr. årligt efter en indfasningsperiode. Tilpasningen af reglerne forventes at medføre adfærdsændringer i form af øget tilgang af skibe til den danske tonnageskatteordning. Herigennem skønnes skattebetalingen fra erhvervet øget omtrent i samme omfang.

Rederierne vil opnå en administrativ lettelse som følge af, at pool fees omfattes af tonnageskatteordningen. I dag skal der foretages en opdeling af pool administrationshonoraret i den del, der vedrører egne skibe, og den del, der vedrører andre rederiers skibe.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

9. Forholdet til EU-retten

Der er tale om ændring af en bestående statsstøtteordning. Sådanne ændringer skal efter EU-reglerne godkendes af Kommissionen, inden de kan iværksættes, og regeringen vil derfor notificere de foreslåede lovændringer.

10. Høring

Lovforslaget sendes i høring i forbindelse med fremsættelsen.

Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Skibe lejet med besætning (time-charter) kan omfattes af tonnageskatteordningen, men kun inden for bestemte grænser.

Det foreslås, at der i et indkomstår højst kan inddrages lejet bruttotonnage svarende til ti gange (i dag fire gange) rederiets egen bruttotonnage under tonnageskatteordningen. Indkomst hidrørende fra eventuel overskydende lejet tonnage skal beskattes efter skattelovgivningens almindelige regler.

Til nr. 2

Det foreslås, at skibe lejet med besætning sidestilles med egne skibe, når de er lejet for en periode på mindst et år og højst syv år, og når der samtidig med indgåelsen af lejemålet er aftalt en køberet (købsoption), hvorefter lejer senest ved lejemålets udløb kan erhverve skibet til højst markedsprisen på det tidspunkt, hvor skibet blev udlejet og køberetten aftalt. I det gældende regelsæt er den øvre tidsgrænse fem år.

Til nr. 3

Det foreslås, at rederiers indkomst ved administration af en skibspulje (pool management) skal henføres under tonnageskatteordningen.

Det skal bemærkes, at pool management ikke omfatter skibsmægling, som ikke kan omfattes af tonnagebeskatning. I et pool samarbejde indgår skibene i en samlet pulje, og aftaler om last indgås for poolen. Lasten findes således på vegne af pool samarbejdet og i poolens interesse €" og ikke det enkelte rederi og det enkelte rederis interesse. Skibsmægling består derimod i at finde laster til og fra havne på vegne af et rederi og varetage dets interesser. »Skibsmægling for egen regning« består i at finde tillægslaster til og fra bestemte havne for at sikre, at rederiets egne skibe sejler med fuld last.

Det foreslås endvidere, at der opstilles tre betingelser for, at det rederi, der administrerer skibspuljen, kan henføre pool fee indkomsten til tonnageskatteordningen:

1) Det er en betingelse, at skibene beskattes efter tonnageskatteloven eller for så vidt angår skibe, der ikke beskattes i Danmark, anvendes til formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven. Skibene, der ikke beskattes i Danmark, skal således også levere transportydelser, jf. tonnageskattelovens § 10, og skibenes aktivitet må ikke være omfattet af tonnageskattelovens § 8. De almindelige betingelser om, at skibene har en bruttotonnage på 20 t eller derover skal tillige gælde de udenlandsk beskattede skibe i pool samarbejdet.

2) Det er en betingelse, at det administrerende rederi har mindst ét skib i puljen, jf. tonnageskattelovens § 7, stk. 3, som ikke adskiller sig fra de andre skibe i puljen. Det er tilstrækkeligt, at skibet er et indchartret skib (bareboat eller timecharter) i puljen, der opfylder betingelserne i § 7, stk. 3. Skibet må ikke adskille sig fra de andre skibe i puljen, dvs. det skal deltage på lige fod med de øvrige rederiers skibe mht. skibstype, størrelse og fordeling af poolens overskud.

3) Det er endvidere en betingelse, at puljen tillige omfatter skibe, der ejes af ikke-koncernforbundne rederier, jf. ligningslovens § 2. Denne bestemmelse indsættes for at undgå, at skibsmæglingsvirksomhed formelt omdannes til et pool samarbejde.

Det foreslås, at indkomst ved afhændelse af skibe, der helt eller delvist er omfattet af tonnageskatteordningen, henføres under tonnageskatteordningen. Tilsvarende gælder for afhændelse af skibe, som helt eller delvist kan omfattes af tonnageskatteordningen, men som endnu ikke er færdiggjort i et sådant omfang, at det kan indgå i rederiets drift, samt afhændelser af købskontrakter på levering af skibe, som helt eller delvist kunne omfattes af tonnageskatteordningen.

I tonnageskatteloven findes et særligt regelsæt vedrørende beskatning af genvundne afskrivninger, der har givet anledning til fradrag i den skattepligtige indkomst før indførslen af tonnageskatteordningen. Uanset de nævnte forslag vil afhændelserne fragå de særlige udlignings- og overgangssaldi vedrørende tidligere fratrukne afskrivninger, jf. tonnageskattelovens § 16, stk. 3, og § 16, stk. 5, 3. pkt.

Til nr. 4

Det foreslås, at tonnageskattelovens § 18, stk. 1, ikke videreføres og tonnageskattelovens § 18, stk. 2 og 3, begrænses til at finde anvendelse på andre driftsmidler end skibe. Beskatning af kontrakter på andre driftsmidler opretholdes, idet det kan være vanskeligt at vide på forhånd, om driftsmidlet skal omfattes helt af tonnageskatteordningen eller helt/delvist skal anvendes til anden aktivitet. Med opretholdelsen beskattes alle kontrakter på andre driftsmidler ens, jf. den tilsvarende bestemmelse i afskrivningslovens § 44 C.

Den nuværende bestemmelse indeholder reglen om, at avancer på skibe beskattes efter skattelovgivningens almindelige regler. Bestemmelsen afløses af den foreslåede bestemmelse i tonnageskattelovens § 10, stk. 2, nr. 9, hvorefter avancer omfattes af tonnageskatteordningen.

Til nr. 5

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af forslaget om at lade avance ved salg af skibe omfatte af tonnageskatteordningen.

Til § 2

Til stk. 1

Det foreslås, at tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af skatteministeren.

Baggrunden for dette er, at der i EU-retlig forstand er tale om ændring af en bestående statsstøtteordning. Sådanne ændringer skal efter EU-reglerne godkendes af Kommissionen, inden de kan iværksættes, og regeringen vil derfor notificere de foreslåede lovændringer for så vidt angår salgsavancer, pool samarbejder og time-charter i forbindelse med fremsættelsen.

Til stk. 2

Det foreslås, at inddragelse pool-samarbejde under tonnageskatteordningen og ændringerne vedrørende time-chartrede skibe sker med virkning fra og med indkomståret 2007. Denne del af lovforslaget er udelukkende begunstigende, hvorfor det anses for uproblematisk at give denne del af forslaget tilbagevirkende kraft.

Til stk. 3

Det foreslås, at inddragelsen af avancer ved salg af skibe sker med virkning for skibe, der omfattes af tonnageskatteordningen den 1. januar 2007 eller senere, og for kontrakter om levering af skibe, hvor skibet leveres den 1. januar 2007 eller senere. Det foreslås, at et lejet skib, der er omfattet af tonnageskatteordningen inden skæringsdagen, og som et tonnagebeskattet rederi erhverver på et senere tidspunkt efter den 1. januar 2007, vil være omfattet af de nye regler.

Skibe, som rederiet ejer og som allerede var omfattet af tonnageskatteordningen den 31. december 2006, vil således være omfattet af de hidtidige regler, hvorefter fortjenester medregnes i rederiets skattepligtige indkomst.

Det kan ikke afvises, at ændringen undtagelsesvis kan være af skærpende karakter, f.eks. hvis et rederi har realiseret store tab på skibskontrakter siden 1. januar 2007. Det foreslås derfor, at et selskab kan vælge, at ændringerne først har virkning for indkomståret 2008 og senere indkomstår. Herved kan rederiet undgå ændringernes tilbagevirkende skærpende effekt.