Skriftlig fremsættelse (28. marts 2007)

Miljøministeren (Connie Hedegaard):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om planlægning (Bypolitik m.v.).

(Lovforslag nr. L 204).

Hvordan byerne ser ud og fungerer, betyder meget for menneskers dagligdag. Det er kommunerne, der planlægger for byerne og for at forbedre kvaliteterne i byerne. Planloven indeholder redskaber, som kommunerne kan anvende i deres bypolitiske arbejde. Lovforslaget giver kommunerne en række nye redskaber, som kan understøtte og lette deres arbejde med at gøre byerne bedre.

Lovforslaget har taget afsæt i anbefalinger fra bl.a. Miljøministeriets partnerskabsprojekt med Fonden Realdania om Fornyelse af Planlægningen. Men lovforslaget indeholder også andre forslag til nye redskaber og giver kommunerne et større råderum i planlægningen.

Især forslaget om frivillige udbygningsaftaler er en efterspurgt nyhed i lovforslaget. Det skal give grundejeren mulighed for at tage initiativ til at indgå frivillige udbygningsaftaler med kommunen om at bidrage til den fysiske infrastruktur som f.eks. torve, gader og stier ved planlægningen for byudvikling eller byomdannelse.

Aftaler mellem private og kommuner om finansiering af infrastrukturanlæg m.v. praktiseres i vid udstrækning allerede uden lovgrundlag, og parterne befinder sig derfor i en juridisk gråzone, hvor rammerne for indgåelsen af aftalerne er præget af uklarhed og manglende offentlighed.

Forslaget indeholder klare regler om, i hvilke situationer det bliver muligt for grundejeren at bidrage til udbygning m.v. af infrastrukturanlæg, når det har betydning for planlægningen af et område. Og det bliver lagt fast, at planforslag, der udarbejdes for at imødekomme et ønske om udbygningsaftale, skal oplyse om, hvordan det påvirker planens indhold og udformning. Det skaber forudsætninger for en offentlig debat om aftalen og om planens indhold, inden planen vedtages endeligt og aftalen indgås.

Desuden indeholder lovforslaget om bypolitik en række andre redskaber, som kommunerne kan tage i brug, når der planlægges for byudvikling og byomdannelse:

Det gælder bl.a. nye muligheder for at satse på moderne, blandede byområder med et miks af mange forskellige byfunktioner som f.eks. boliger, cafeer, butikker, service, kreative og innovative erhverv, m.v., som f.eks. kan fungere som rugekasser for nye, ikke miljøbelastende erhverv. Det giver kommunerne mulighed for at udvikle byområder med fleksibilitet og variation i, hvordan forskellige anvendelser mikses. F.eks. ved at de enkelte lejligheder i et område frit kan anvendes til ikke miljøbelastende erhverv eller bolig, eller til begge dele på én gang.

Det bliver som noget nyt muligt at opføre nye støjisolerede boliger i eksisterende, støjramte byområder, f.eks. ved byfornyelse. Nye boliger i støjbelastede områder skal dog støjisoleres, så der ikke opstår konflikter mellem støjende virksomheder og de nye boliger. Miljøstyrelsens vejledninger om støj vil blive suppleret for at sikre, at der ikke slækkes på støjbeskyttelsen.

Desuden indebærer forslaget som noget nyt, at kommunerne ved byomdannelse af nedlagte havne kan planlægge både for land- og vandarealer i en sammenhæng. Det kan f.eks. være anlæg af kanaler i nye boligområder eller opfyldning til rekreative formål som badeanlæg eller strandpromenade.

Forslaget gør det også muligt for kommunerne at tage flere miljøhensyn i lokalplaner. Som noget nyt vil kommunerne kunne stille krav om, at ny bebyggelse skal opføres som lavenergibebyggelse, og der kan stilles krav om højden på nye beplantninger, f.eks. for at skyggevirkninger ikke skal genere solenergianlæg.

Derudover indeholder lovforslaget bestemmelser om, at regionale udviklingsplaner, kommuneplaner og lokalplaner ikke må stride mod offentliggjorte forslag til bindende regler for indholdet af planlægningen, de såkaldte landsplandirektiver.

Og endelig præciseres det i lovforslaget, at der ikke skal ske byggesagsbehandling ved en pensionists anvendelse af en bolig i et sommerhusområde til helårsbeboelse. Med forslaget videreføres således hidtidig praksis, så det eneste krav, der stilles til sommerhuset, er, at det ikke er kondemnabelt som helårsbolig.

Med forslaget er der lagt op til en styrkelse af kommunernes arbejde med bypolitik. Forslaget pålægger ikke kommunerne nye opgaver, men det giver kommunerne flere nye muligheder, som kommunerne frivilligt kan vælge at bruge, når de planlægger for byerne. Kommunerne får bedre muligheder for at skabe udvikling i byerne og forbedre byernes kvaliteter. Det er efterspurgt blandt både kommuner og investorer.

Målet er, at den nye regulering kan træde i kraft den 1. juli 2007.

Idet jeg i øvrigt kan henvise til lovforslaget med tilhørende bemærkninger, skal jeg anbefale forslaget til Folketingets velvillige behandling.