Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 22. maj 2007
Forslag
til
Lov om ændring af lov om
planlægning
(Bypolitik m.v.)
§ 1
I lov om planlægning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 883 af 18. august 2004, som
ændret bl.a. ved lov nr. 571 af 24. juni 2005 og senest ved
§ 9 i lov nr. 1587 af 20. december 2006, foretages
følgende ændringer:
1. I § 10 a, stk. 2,
indsættes efter »§ 3«: »eller
offentliggjorte forslag hertil, jf. § 22 a,
stk. 1«.
2. I § 11, stk. 4,
indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:
»3) offentliggjorte forslag til regler
efter §§ 3 og 5 j, jf. § 22 a, stk.
1,«.
Nr. 3-5 bliver herefter nr. 4-6.
3. I § 11 a, nr. 2,
indsættes efter »erhvervsformål,«:
»blandede byfunktioner,«.
4. I § 11 b, stk. 1,
indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:
»2) områder for blandede
byfunktioner,«.
Nr. 2-11 bliver herefter nr. 3-12.
5. I § 11 b, stk. 1, nr.
10, som bliver nr. 11, ændres
»sommerhusområder og« til:
»sommerhusområder,«.
6. I § 11 b, stk. 1, nr.
11, som bliver nr. 12, udgår »nye«, og
»sommerhusområder.« ændres til:
»sommerhusområder og«.
7. I § 11 b, stk. 1,
indsættes som nr.
13:
»13) anvendelsen af vandområder og
udformning af anlæg på vandområder i et
byomdannelsesområde inden for eller i tilknytning til en
havns dækkende værker.«
8. I § 11 d ændres
»nr. 4« til: »nr. 5«.
9. I § 11 e, stk. 4,
ændres »nr. 6« til: »nr. 7«.
10. I § 13, stk. 1,
indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:
»3) offentliggjorte forslag til regler
efter §§ 3 og 5 j, jf. § 22 a,
stk.1,«.
Nr. 3-5 bliver herefter nr. 4-6.
11. I § 15, stk. 2, nr.
9, indsættes efter »beplantningsforhold i
øvrigt«: », herunder beplantningens tilladte
højde,«.
12. I § 15, stk. 2, nr.
19, udgår »og«.
13. I § 15, stk. 2, nr.
20, ændres »haveafståelser.« til:
»haveafståelser,«.
14. I § 15, stk. 2,
indsættes som nr.
21-25:
»21) isolering mod støj af ny
boligbebyggelse i eksisterende boligområder eller
områder for blandede byfunktioner, jf. § 11 b,
stk. 1, nr. 2,
22) krav om, at ny bebyggelse skal opføres
som lavenergibebyggelse, jf. § 21 a,
23) anvendelsen af vandområder i et
byomdannelsesområde, jf. § 11 d, inden for eller i
tilknytning til en havns dækkende værker,
24) udformningen af anlæg på
vandområder i et byomdannelsesområde, jf.
§ 11 d, inden for eller i tilknytning til en havns
dækkende værker, herunder inddæmning og
opfyldning, etablering af faste anlæg og anbringelse af faste
eller forankrede indretninger eller genstande samt anbringelse af
fartøjer, der agtes anvendt til andet end sejlads, uddybning
eller gravning m.v., og
25) installation af anlæg til opsamling af
regnvand fra tage til brug for wc-skyl og tøjvask i maskine
som betingelse for ibrugtagning af ny bebyggelse.«
15. I § 15 a , stk. 1, ændres
»§ 15, stk. 2, nr. 12 og 18,« til:
»§ 15, stk. 2, nr. 12, 18 og 21,«.
16. I § 16 indsættes
som stk. 8:
»Stk. 8. Redegørelsen til
lokalplanforslag, der har tilknytning til indgåelsen af en
udbygningsaftale, jf. § 21 b, skal indeholde oplysninger
om, hvordan lokalplanforslagets indhold og udformning af
bestemmelser har sammenhæng med udbygningsaftalen.«
17. I § 19, stk. 4,
ændres »lavenergihus« til:
»lavenergibebyggelse, jf. § 21 a«.
18. Efter § 21
indsættes:
Ȥ 21 a. Ved
lavenergibebyggelse forstås bebyggelse, der på
tidspunktet for ansøgningen om byggetilladelsen opfylder de
energirammer for energiforbrug for lavenergibygninger, der er
fastsat i bygningsreglementet.
Kapitel 5 a
Udbygningsaftaler om infrastruktur
§ 21 b.
På opfordring fra en grundejer kan kommunalbestyrelsen
indgå en udbygningsaftale med grundejeren for områder,
der i kommuneplanen er udlagt til byzone, jf. § 11 a, nr.
1.
Stk. 2. Udbygningsaftaler kan
indgås med henblik på at
1) opnå en højere kvalitet eller
standard af den planlagte infrastruktur i et område,
2) fremrykke lokalplanlægningen for et
område, der i kommuneplanens rammebestemmelser er forudsat
lokalplanlagt for bebyggelse, herunder byomdannelse, men hvor
lokalplanlægning vil være i strid med kommuneplanens
rækkefølgebestemmelser, eller
3) ændre eller udvide de byggemuligheder,
der fremgår af kommuneplanens rammebestemmelser eller
lokalplanen for det pågældende område, på
betingelse af, at grundejeren kun skal bidrage til at finansiere
infrastrukturanlæg, som det ikke vil påhvile kommunen
at etablere.
Stk. 3. Udbygningsaftalen kan kun
indeholde bestemmelser om, at grundejeren helt eller delvis skal
udføre eller afholde udgifterne til de fysiske
infrastrukturanlæg, som skal etableres i eller uden for
området for at virkeliggøre planlægningen.
Aftalen kan endvidere bestemme, at omkostningerne til udarbejdelse
af kommuneplantillæg og lokalplan afholdes af
grundejeren.
Stk. 4. Oplysning om, at der
foreligger et udkast til udbygningsaftale, skal
offentliggøres samtidig med offentliggørelsen efter
§ 24 af forslag til kommuneplantillæg og lokalplan.
§ 26, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse for
oplysningerne om udkastet til udbygningsaftale.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsens
indgåelse af udbygningsaftalen skal vedtages samtidig med
lokalplanens endelige vedtagelse, og oplysning om aftalens
indgåelse skal offentligt bekendtgøres. Oplysninger om
udbygningsaftalen skal være offentligt tilgængelig.
§ 31, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse for
udbygningsaftalen.«
19. I § 41, stk. 1,
indsættes efter 1. pkt.:
»Anvendelsesskiftet af boligens benyttelse til
helårsbeboelse kræver ikke byggesagsbehandling i
henhold til byggelovens § 2, stk. 1, litra
c.«
20. Efter § 58
a indsættes:
Ȥ 58 b. Klager
vedrørende udbygningsaftaler, jf. § 21 b, kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli
2007. Dog fastsætter miljøministeren tidspunktet for
ikrafttrædelsen af § 15, stk. 2, nr. 25, som indsat ved
denne lovs § 1, nr. 14.