L 203 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje. (Massemediernes kildebeskyttelse, børnesagkyndige dommere og udenlandske advokater på Færøerne m.v.).

Fremsat den 28. marts 2007 af justitsministeren (Lene Espersen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje

(Massemediernes kildebeskyttelse, børnesagkyndige dommere og udenlandske advokater på Færøerne m.v.)

§ 1

I lov for Færøerne om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 148 af 9. marts 2004, foretages følgende ændringer:

1. I § 5, 2. pkt., ændres »§ 14 a, c og f« til: »§ 14, stk. 1, litra b og e,«.

2.§ 14, stk. 1, litra a, ophæves.

Litra b-i bliver herefter litra a-h.

3. I § 17 a, stk. 3, 1. pkt., ændres »skifte-, notarial- og tinglysningsforretninger« til: »skifte- og notarialforretninger«.

4. Efter § 94 indsættes i kapitel 9 b :

»§ 95. De sagkyndige, der er nævnt i § 468 a, stk. 3, beskikkes af Domstolsstyrelsen efter forhandling med Almanna- og Heilsumálarádid. Domstolsstyrelsen fastsætter deres antal og træffer bestemmelse om vederlag og rejsegodtgørelse. De beskikkede skal være myndige, må ikke være under lavværgemål og skal være uberygtede og vederhæftige.

Stk. 2. Beskikkelse gælder for 4 år. En sagkyndig afgår ved udgangen af den måned, i hvilken den pågældende fylder 70 år.

Stk. 3. Ingen, der opfylder betingelserne i stk. 1, kan afslå at modtage beskikkelse, medmindre den pågældende er over 65 år eller har anden rimelig fritagelsesgrund.

Stk. 4. Udtagelsen for den enkelte sag blandt de beskikkede sagkyndige foretages af retsformanden.«

5. Efter § 129 indsættes:

»§ 130. Med henblik på opfyldelsen eller anvendelsen af internationale overenskomster kan justitsministeren fastsætte regler om beskikkelse som advokat, brug af advokattitler og udøvelse af advokatvirksomhed, herunder om etablering og virksomhed i advokatfællesskaber, for advokater, der har opnået beskikkelse i et land omfattet af en sådan international overenskomst. Justitsministeren kan fastsætte regler om straf af bøde for overtrædelse af disse regler.«

6.§ 172 affattes således:

»§ 172. Redaktører og redaktionelle medarbejdere ved et skrift, der er omfattet af § 1, nr. 1, i lagtingslov om medieansvar, har ikke pligt til at afgive vidneforklaring om:

1) Hvem der er kilde til en oplysning eller forfatter til en artikel, eller hvem der har optaget et fotografi eller frembragt en anden billedlig fremstilling. Sker der offentliggørelse, er det en forudsætning for vidnefritagelsen, at kilden, forfatteren, fotografen eller fremstilleren ikke er identificeret i det trykte skrift.

2) Hvem et billede forestiller, eller hvem der er genstand for omtale, når de pågældende har fået tilsagn om anonymitet. Sker der offentliggørelse, gælder vidnefritagelsen, blot identiteten ikke fremgår af teksten.

Stk. 2. Redaktører og redaktionelle medarbejdere ved et radio- eller fjernsynsforetagende, der er omfattet af § 1, nr. 2, i lagtingslov om medieansvar, har ikke pligt til at afgive vidneforklaring om:

1) Hvem der er kilde til en oplysning eller forfatter til et værk, eller hvem der har optaget et fotografi eller frembragt en anden billedlig fremstilling. Udsendes oplysningen, værket m.v., er det en forudsætning for vidnefritagelsen, at kilden, forfatteren, fotografen eller fremstilleren ikke er identificeret i udsendelsen.

2) Identiteten af medvirkende, som har fået tilsagn om at medvirke uden at kunne identificeres. Udsendes en optagelse, er det en forudsætning for vidnefritagelsen, at de pågældende ikke er angivet ved navn, og at der er truffet rimelige forholdsregler for at skjule identiteten.

Stk. 3. Vidnefritagelse som nævnt i stk. 1 og 2 gælder også andre, der i kraft af deres tilknytning til skriftet eller dets fremstilling eller deres tilknytning til radio- og fjernsynsforetagendet eller til fremstillingen af vedkommende udsendelse har fået kendskab til kildens, forfatterens eller den medvirkendes identitet.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for de massemedier, der er omfattet af § 1, nr. 3, i lagtingslov om medieansvar.

Stk. 5. Angår sagen en lovovertrædelse, som er af alvorlig karakter, og som efter loven kan medføre straf af fængsel i 4 år eller derover, kan retten dog pålægge de i stk. 1-4 nævnte personer vidnepligt, hvis vidneførslen må antages at have afgørende betydning for sagens opklaring, og hensynet til opklaringen klart overstiger massemediernes behov for at kunne beskytte deres kilder.

Stk. 6. Retten kan ligeledes pålægge de i stk. 1-4 nævnte personer vidnepligt, hvis sagen angår en overtrædelse af straffelovens §§ 152-152 c. Dette gælder dog ikke, hvis det må antages, at forfatteren eller kilden har villet afdække forhold, hvis offentliggørelse er af samfundsmæssig betydning.«

7. Efter § 343 indsættes:

»§ 343 a. Den faste voldgiftsret eller en part med den faste voldgiftsrets samtykke kan anmode domstolene om bistand til optagelse af bevis efter lovens almindelige regler.«

8.§ 448, nr. 5, affattes således:

»5) sager om forældremyndighed.«

9.§ 449, 2. pkt., affattes således:

»Giver sagsøgte eller appelindstævnte ikke møde ved advokat i de i § 448, nr. 5, nævnte sager, kan retten beskikke en advokat for den pågældende.«

10. Efter § 450 indsættes:

»§ 450 a. Retten kan bestemme, at en eller begge parter ikke må overvære den samtale, der skal finde sted med et barn efter reglerne i lov om forældremyndighed og samvær. Inden sagen afgøres, skal parterne gøres bekendt med indholdet af samtalen, medmindre dette vil stride mod de hensyn, der har ført til udelukkelsen.«

11. Efter § 468 indsættes:

»§ 468 a. Reglerne i dette kapitel finder endvidere anvendelse i sager om prøvelse af afgørelser truffet af Hovedbørneudvalget.

Stk. 2. Begæring om sagens indbringelse for retten, jf. § 469, skal fremsættes inden 8 uger efter, at parterne har modtaget meddelelse om afgørelsen. § 469, stk. 4, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Byretten tiltrædes under domsforhandlingen af et retsmedlem, der er sagkyndig i børneforsorg, og et retsmedlem, der er sagkyndig i børne- eller ungdomspsykiatri eller i psykologi.

Stk. 4. Som parter anses forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 15 år, uanset om den pågældende har krævet afgørelsen forelagt for retten.

Stk. 5. Retten kan bestemme, at retsmøderne skal foregå for lukkede døre.

Stk. 6. Ved offentlig gengivelse af forhandlingerne i retten eller af dommen må der ikke uden rettens tilladelse ske offentliggørelse af navn, stilling eller bopæl for nogen af de under sagen nævnte personer eller på anden måde offentliggørelse af de pågældendes identitet. Overtrædelse af forbuddet straffes med bøde.

Stk. 7. Ved afgivelse af dissens angives dommernes navne ikke.«

12. I § 581 ændres »tinglysningsdommeren« til: »Tinglysningskontoret«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2007.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning og baggrund

Formålet med lovforslaget er at gennemføre ændringer i den færøske retsplejelov i anledning af lagtingslovgivning vedrørende medieansvar, børneværn, den faste voldgiftsret samt tinglysning. De nævnte spørgsmål hører under de færøske myndigheder, hvorimod retsplejen er et rigsanliggende. Retsplejen på Færøerne reguleres af en særlig færøsk retsplejelov, jf. lovbekendtgørelse nr. 148 af 9. marts 2004. Endvidere indeholder lovforslaget ændringer af den færøske retsplejelov som følge af nye regler om forældremyndighed for Færøerne.

Endvidere er formålet med lovforslaget at indsætte en bemyndigelsesbestemmelse i den færøske retsplejelov, der giver mulighed for, at justitsministeren kan fastsætte regler om udenlandske advokaters virksomhed mv. på Færøerne.

Den såkaldte Hoyvik-aftale mellem Danmarks regering og Færøernes landsstyre på den ene side og Islands regering på den anden side om økonomisk samarbejde mellem Færøerne og Island indebærer bl.a., at islandske advokater skal have samme mulighed for at virke på Færøerne som i Danmark. Hoyvik-aftalen er trådt i kraft den 1. november 2006, men med forbehold for, at islandske advokater alene kan virke som advokater på Færøerne, hvis de opfylder de gældende krav i den færøske retsplejelov, herunder kravet om dansk advokatbeskikkelse. Med en vedtagelse af lovforslaget giver Folketinget i medfør af grundlovens § 19 samtykke til, at dette forbehold hæves, og Justitsministeriet agter i givet fald efter drøftelse med Færøernes Hjemmestyre at fastsætte regler, der giver islandske advokater samme muligheder for at etablere sig og drive advokatvirksomhed mv. på Færøerne som i Danmark.

Lovforslaget indeholder følgende hovedpunkter:

€" ændring af reglerne om massemediers kildebeskyttelse, så de kommer til at svare til de regler, der gælder i Danmark i dag (pkt. 2.1)

€" indførelse af regler om medvirken af børnesagkyndige dommere i sager om tvangsfjernelse af børn mv. svarende til de regler, der gælder i Danmark fra den 1. januar 2007 (pkt. 2.2)

€" indførelse af en regel om bevisoptagelse ved domstolene til brug for den faste voldgiftsret på Færøerne (pkt. 2.3)

€" ophævelse af reglerne om tinglysning ved domstolene som følge af, at tinglysningsopgaven på Færøerne fra den 1. februar 2006 ikke længere varetages af domstolene, men derimod af en særlig tinglysningsmyndighed (Tinglysningskontoret) under det færøske landsstyre (pkt. 2.4)

€" ændring af reglerne om behandling af sager om forældremyndighed som følge af nye regler om forældremyndighed for Færøerne (pkt. 2.5)

€" indsættelse af en bemyndigelsesbestemmelse, der giver mulighed for, at justitsministeren kan fastsætte regler om udenlandske advokaters virksomhed mv. på Færøerne (pkt. 2.6).

Lovforslaget er forelagt Færøernes Hjemmestyre. Hjemmestyrets udtalelse forventes at foreligge snarest, men lovforslaget fremsættes nu efter aftale med Færøernes landsstyre.

2. Lovforslagets udformning

2.1. Massemediernes kildebeskyttelse

2.1.1. Ved lov nr. 348 af 6. juni 1991 om medieansvar blev der gennemført en ny og moderniseret lovgivning om de ansvarsmæssige forhold på medieområdet i Danmark.

Der skete samtidig en ændring af den danske retsplejelovs § 172 om vidnefritagelse for journalister mfl. (kildebeskyttelse). Der henvises nærmere til Medieansvarsudvalgets betænkning nr. 1205/1990 samt Folketingstidende 1990-91 (2. samling), tillæg A, sp. 3047 ff., tillæg B, sp. 625 ff., og forhandlingerne, sp. 1544 ff., 2112 ff., 6184 ff. og 6536.

Ved lov nr. 362 af 2. juni 1999 om ændring af retsplejeloven (Styrkelse af samarbejdet mellem retterne og pressen) blev der gennemført en yderligere ændring af reglerne om kildebeskyttelse i den danske retsplejelovs § 172. Ændringen gik ud på, at tidspunktet for kildebeskyttelsens indtræden blev rykket frem til det tidspunkt, hvor journalisten modtager oplysninger eller materiale fra kilden. Der henvises herom til betænkning nr. 1330/1997 vedrørende samarbejdet mellem retterne og pressen samt Folketingstidende 1998-99, tillæg A, s. 2006 ff. og 2056 f., tillæg B, s. 948 ff., og forhandlingerne, s. 1334 ff., 6700 f. og 6801.

2.1.2. Ved lagtingslov nr. 45 af 16. maj 2006 blev der gennemført en ny og moderniseret lovgivning om de ansvarsmæssige forhold på medieområdet på Færøerne.

Den færøske retsplejelovs gældende regler om redaktørers, redaktionssekretærers og journalisters kildebeskyttelse er identiske med de regler, der var gældende i Danmark før medieansvarslovens ikrafttræden den 1. januar 1992.

Det færøske landsstyre har anmodet om, at der gennemføres en ændring af den færøske retsplejelovs regler om kildebeskyttelse, så de kommer til at svare til reglerne i den danske retsplejelovs § 172.

På denne baggrund foreslås det, at § 172 i den færøske retsplejelov affattes i overensstemmelse med de gældende bestemmelser i den danske retsplejelovs § 172.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6 (forslag til den færøske retsplejelovs § 172), og bemærkningerne hertil.

2.2. Børnesagkyndige dommere

Den tidligere gældende lov for Færøerne om børneforsorg (lovbekendtgørelse nr. 104 af 2. marts 1988) indeholdt bl.a. regler om, at afgørelser truffet af Færøernes nævn for børneforsorg kunne kræves forelagt landsretten til prøvelse, jf. lovens § 7, stk. 2. Ifølge denne bestemmelse skulle landsretten behandle sagerne efter de regler, der gælder for landsrettens behandling af børneforsorgssager fra den øvrige del af riget.

Ved lagtingslov nr. 18 af 8. marts 2005 om børneværn blev der gennemført nye regler om børneværn til afløsning af de hidtil gældende regler i lov for Færøerne om børneforsorg.

Den nye færøske lov om børneværn nødvendiggør nye retsplejemæssige regler om domstolenes behandling af sager om børneværn, herunder navnlig om medvirken af børnesagkyndige dommere ved retten på Færøerne i sager om prøvelse af Hovedbørneværnsudvalgets afgørelser om overtagelse af omsorgen for et barn mv. Det foreslås, at regler herom indsættes i den færøske retsplejelov, idet der efter vedtagelsen af den færøske børneværnslov ikke længere findes rigslovgivning om børneforsorg på Færøerne. De foreslåede regler om medvirken af børnesagkyndige dommere ved retten på Færøerne svarer til de regler i den danske lov om social service, der fra den 1. januar 2007 gælder om medvirken af børnesagkyndige dommere ved byretterne i sager om tvangsfjernelse af børn mv.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4 og 11 (forslag til den færøske retsplejelovs §§ 95 og 468 a ), og bemærkningerne hertil.

2.3. Domstolenes bistand til den faste voldgiftsret

Lagtingslov nr. 21 af 11. april 2006 indeholder regler om den faste voldgiftsret, der behandler tvister på arbejdsmarkedet på Færøerne.

Som følge af denne lov bør der indsættes en bestemmelse i den færøske retsplejelov om bevisoptagelse ved domstolene til brug for den faste voldgiftsret svarende til, hvad der gælder for bevisoptagelse ved domstolene til brug for voldgiftsretter, der er omfattet af lov om voldgift.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7 (forslag til den færøske retsplejelovs § 343 a), og bemærkningerne hertil.

2.4. Tinglysning

Ved lagtingslov nr. 164 af 22. december 2005 blev det bestemt, at tinglysningsopgaven fra den 1. februar 2006 ikke længere skal varetages af retten på Færøerne, men derimod af en særlig tinglysningsmyndighed (Tinglysningskontoret) under det færøske landsstyre. Da tinglysningsopgaven således ikke længere varetages af domstolene, foreslås de bestemmelser i den færøske retsplejelov, der angår tinglysning, ændret i overensstemmelse hermed.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1-3 og 12 (forslag til den færøske retsplejelovs § 5, 2. pkt., § 14, stk. 1, § 17 a, stk. 3, 1. pkt., og § 581), og bemærkningerne hertil.

2.5. Sager om forældremyndighed

2.5.1. På Færøerne findes reglerne om forældremyndighed i myndighedsloven fra 1922, jf. lov nr. 277 af 30. juni 1922, med senere ændringer. De danske regler om forældremyndighed og samvær findes i lov nr. 387 af 14. juni 1995 om forældremyndighed og samvær med senere ændringer.

Det færøske landsstyre har anmodet om, at lov om forældremyndighed og samvær sættes i kraft for Færøerne, og det færøske Lagting har ved rigslovsindstilling af 12. december 2006 godkendt et udkast til anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om forældremyndighed og samvær. Anordningen forventes udstedt og trådt i kraft senest 1. juli 2007.

Anordningen indebærer bl.a., at der i sager om forældremyndigheden over et barn, der er fyldt 12 år, skal finde en samtale sted med barnet, før der træffes afgørelse om forældremyndigheden. Samtalen kan dog undlades, hvis det må antages at være til skade for barnet eller uden betydning for sagen. Endvidere skal der finde en samtale sted med et barn under 12 år, hvis barnets modenhed og sagens omstændigheder tilsiger det.

2.5.2. Den færøske retsplejelov indeholder i kapitel 42 regler om domstolenes behandling af ægteskabssager, herunder forældremyndighedssager.

En ikraftsættelse af lov om forældremyndighed og samvær for Færøerne nødvendiggør i givet fald enkelte ændringer af kapitel 42 i den færøske retsplejelov. Det drejer sig om en præcisering af anvendelsesområdet for kapitel 42 og af reglerne om advokatbeskikkelse. Desuden bør der indsættes en bestemmelse svarende til § 450 a i den danske retsplejelov, hvorefter retten kan bestemme, at en eller begge parter ikke må overvære den samtale, der skal finde sted med barnet.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8-10 (forslag til den færøske retsplejelovs § 448, nr. 5, § 449, 2. pkt., og § 450 a), og bemærkningerne hertil.

2.6. Udenlandske advokaters virksomhed mv. på Færøerne

Efter § 130 i den danske retsplejelov kan justitsministeren med henblik på opfyldelse eller anvendelse af EU-vedtagelser fastsætte regler om beskikkelse som advokat, brug af advokattitler og udøvelse af advokatvirksomhed for advokater, der har opnået beskikkelse i et EU-land eller i et land, som EU har indgået aftale med. I medfør heraf er udstedt bekendtgørelse nr. 276 af 14. april 2000 (med senere ændring) om EU-advokaters etablering her i landet mv. og bekendtgørelse nr. 231 af 24. april 2002 (med senere ændring) om EU-advokaters tjenesteydelser her i landet. Disse bekendtgørelser regulerer bl.a. islandske advokaters muligheder for at etablere sig og drive advokatvirksomhed i Danmark, hvilket er baseret på Islands deltagelse i EØS-aftalen (Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde). Reglerne er nærmere beskrevet i betænkning nr. 1479/2006 om retsplejelovens regler om advokater side 120 ff.

Den færøske retsplejelov indeholder ikke en bestemmelse, der giver mulighed for at fastsætte regler om udenlandske advokaters virksomhed mv. på Færøerne. Der har hidtil ikke været behov herfor, idet Færøerne står uden for det danske medlemskab af EU og ikke er omfattet af EØS-aftalen. Det er imidlertid Færøernes landsstyres politik, der støttes fuldt ud af regeringen, at tilvejebringe bedre muligheder for Færøerne til at deltage i den europæiske økonomiske integrationsproces. I det omfang, der indgås aftaler med andre lande om økonomisk samarbejde, vil der således kunne være behov for at kunne give udenlandske advokater mulighed for at drive advokatvirksomhed på Færøerne.

Regeringen har sammen med Færøernes landsstyre indgået en aftale om økonomisk samarbejde mellem Færøerne og Island (Hoyvik-aftalen). Formålet med aftalen er bl.a. at skabe et »økonomisk område«, der omfatter Færøerne og Island, vedrørende fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, kapital og personer. Denne del af aftalen kan sammenlignes med, hvad der i dag gælder mellem Danmark og Island i medfør af EØS-aftalen mv. (Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde). Aftalen sigter bl.a. mod at skabe samme rettigheder for islandske fysiske og juridiske personer på Færøerne, som disse har i Danmark. Aftalen indebærer bl.a., at islandske advokater skal have samme muligheder for at virke på Færøerne, som de i dag har i Danmark.

På denne baggrund foreslås det, at der i den færøske retsplejelov indsættes en bestemmelse, der bemyndiger justitsministeren til med henblik på opfyldelsen eller anvendelsen af internationale overenskomster at fastsætte regler om udenlandske advokaters virksomhed mv. på Færøerne. Den foreslåede bestemmelse svarer i det væsentlige til § 130 i den danske retsplejelov.

Med henblik på opfyldelse af Hoyvik-aftalen agter Justitsministeriet, hvis lovforslaget vedtages, efter drøftelse med Færøernes Hjemmestyre at fastsætte regler, der giver islandske advokater samme muligheder for at etablere sig og drive advokatvirksomhed mv. på Færøerne som i Danmark, jf. ovenfor.

Hoyvik-aftalen er trådt i kraft den 1. november 2006, men med forbehold for, at islandske advokater alene kan virke som advokater på Færøerne, hvis de opfylder de gældende krav i den færøske retsplejelov, herunder kravet om dansk advokatbeskikkelse. Med en vedtagelse af lovforslaget giver Folketinget i medfør af grundlovens § 19 samtykke til, at dette forbehold hæves.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5 (forslag til den færøske retsplejelovs § 130), og bemærkningerne hertil.

3. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser mv.

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige af betydning. Det bemærkes, at spørgsmål vedrørende medieansvar og tinglysning er færøske særanliggender.

Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet eller borgerne og indeholder ikke miljømæssige konsekvenser eller EU-retlige aspekter.

4. Høring

Et udkast til lovforslag vedrørende massemediernes kildebeskyttelse og børnesagkyndige dommere mv. (jf. lovforslagets § 1, nr. 1-4 og nr. 6-12) har været sendt til høring hos følgende myndigheder og organisationer:

Færøernes Hjemmestyre, Retten på Færøerne, Politimesteren på Færøerne, Bladmannafelagid (Færøernes Journalistforbund), Østre Landsret, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Dommerforeningen, Dommerfuldmægtigforeningen, Advokatrådet og Danske Mediers Forum.

Et udkast til lovforslag vedrørende udenlandske advokater på Færøerne (jf. lovforslagets § 1, nr. 5) har været sendt til høring hos følgende myndigheder og organisationer:

Færøernes Hjemmestyre, Retten på Færøerne, Politimesteren på Færøerne, Østre Landsret, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Dommerforeningen, Dommerfuldmægtigforeningen og Advokatrådet.

5. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

I bilaget til lovforslaget er de foreslåede bestemmelser sammenholdt med de gældende regler.

Til § 1

Til nr. 1-3 og 12 (§ 5, 2. pkt., § 14, stk. 1, § 17 a, stk. 3, 1. pkt., og § 581)

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at tinglysningsopgaven ikke længere varetages af retten på Færøerne, men derimod af en særlig administrativ tinglysningsmyndighed (Tinglysningskontoret), jf. lagtingslov nr. 164 af 22. december 2005.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4 og 11 (§§ 95 og 468 a )

Der foreslås indsat regler i den færøske retsplejelov om medvirken af børnesagkyndige dommere ved retten på Færøerne i sager om prøvelse af afgørelser truffet af Hovedbørneudvalget, jf. lagtingslov nr. 18 af 8. marts 2005 om børneværn. De foreslåede bestemmelser er udformet på samme måde som §§ 170 og 172 i den danske lov om social service (som affattet fra den 1. januar 2007).

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 95

Den foreslåede bestemmelse angår beskikkelse af børnesagkyndige dommere og svarer med enkelte justeringer til § 172 i den danske lov om social service. I stk. 1, 1. pkt., foreslås det, at de børnesagkyndige dommere skal beskikkes af Domstolsstyrelsen efter forhandling med Almanna- og Heilsumálarádid (i stedet for socialministeren). Endvidere er stk. 1, 3. pkt., tilpasset som følge af, at værgemålsloven ikke er sat i kraft for Færøerne, hvor myndighedsloven således fortsat er gældende. I stk. 4 er der ikke henvist til den færøske retsplejelovs §§ 60-62 om dommeres inhabilitet, idet det allerede fremgår af § 66 i den færøske retsplejelov, at disse bestemmelser bl.a. også finder anvendelse på sagkyndige retsmedlemmer.

Til § 468 a

Den foreslåede bestemmelse angår behandlingen af sager om prøvelse af afgørelser truffet af Hovedbørneudvalget, jf. lagtingslov nr. 18 af 8. marts 2005 om børneværn.

Stk. 1 bestemmer, at reglerne i den færøske retsplejelovs kapitel 43 a om prøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvelse finder anvendelse i sager om prøvelse af afgørelser truffet af Hovedbørneudvalget. Det drejer sig navnlig om afgørelser om overtagelse af omsorgen for et barn. Udtrykket »afgørelser truffet af Hovedbørneudvalget« omfatter også godkendelser i henhold til §§ 17 og 18 i den ovennævnte lagtingslov.

Anvendelsen af den færøske retsplejelovs kapitel 43 a indebærer bl.a., at sagerne skal indbringes for retten af Hovedbørneudvalget, jf. den færøske retsplejelovs § 469, stk. 1, og at reglerne om advokatbeskikkelse i den færøske retsplejelovs § 470, stk. 2, finder anvendelse.

Stk. 2, 1. pkt., bestemmer, at begæring om sagens indbringelse for retten skal fremsættes inden 8 uger efter, at parterne har modtaget meddelelse om Hovedbørneudvalgets afgørelse. Denne 8-ugers frist er en uændret videreførelse af fristen efter den tidligere lov for Færøerne om børneforsorg, jf. lovens § 7, stk. 4, 3. pkt., men adskiller sig fra den 4-ugers frist (regnet fra frihedsberøvelsens ophør), der gælder ved prøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvelse, jf. den fær-øske retsplejelovs § 469, stk. 4, 1. pkt.

Henvisningen i stk. 2, 2. pkt., til den færøske retsplejelovs § 469, stk. 4, 2. pkt., indebærer, at retten (jf. herved den færøske retsplejelovs § 1021, stk. 4) undtagelsesvis, når der foreligger særlig grund til at afvige fra fristen, kan tillade, at begæring om sagens indbringelse for retten fremsættes senere, dog højst 6 måneder efter, at parterne har modtaget meddelelse om Hovedbørneudvalgets afgørelse.

Stk. 3-7 svarer til § 170, stk. 1 og 3-6, i den danske lov om social service, idet der dog i stk. 1 anvendes udtrykket »domsforhandlingen« (i stedet for hovedforhandlingen) i overensstemmelse med sprogbrugen i den færøske retsplejelov.

Til nr. 5 (§ 130)

Det foreslås, at justitsministeren med henblik på opfyldelsen eller anvendelsen af internationale overenskomster får mulighed for at fastsætte regler om udenlandske advokaters virksomhed mv. på Færøerne. Den foreslåede bestemmelse svarer i det væsentlige til § 130 i den danske retsplejelov.

Med henblik på opfyldelse af Hoyvik-aftalen om et økonomisk samarbejdsområde mellem Færøerne og Island agter Justitsministeriet, hvis lovforslaget vedtages, efter drøftelse med Færøernes Hjemmestyre at fastsætte regler, der giver islandske advokater samme muligheder for at etablere sig og drive advokatvirksomhed mv. på Færøerne som i Danmark, jf. bekendtgørelse nr. 276 af 14. april 2000 (med senere ændring) om EU-advokaters etablering her i landet mv. og bekendtgørelse nr. 231 af 24. april 2002 (med senere ændring) om EU-advokaters tjenesteydelser her i landet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6 (§ 172)

Bestemmelsen om massemediernes kildebeskyttelse i den færøske retsplejelovs § 172 foreslås ændret, så den svarer til § 172 i den danske retsplejelov, jf. herved pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7 (§ 343 a)

Det foreslås, at den faste voldgiftsret eller en part med den faste voldgiftsrets samtykke skal kunne anmode domstolene om bistand til optagelse af bevis efter lovens almindelige regler. Den foreslåede bestemmelse er udformet på samme måde som § 27, stk. 1, i den danske voldgiftslov af 2005.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8 (§ 448, nr. 5)

Ved forslaget præciseres det, at den færøske retsplejelovs kapitel 42 om ægteskabssager mv. finder anvendelse på alle forældremyndighedssager, der efter anordningen om ikrafttræden for Færøerne af lov om forældremyndighed og samvær i givet fald skal behandles af retten.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9 (§ 449, 2. pkt.)

Ved forslaget præciseres det, at retten i alle forældremyndighedssager, der undergives domstolsbehandling, kan beskikke en advokat for sagsøgte eller appelindstævnte, hvis denne ikke giver møde ved advokat.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 10 (§ 450 a)

Det foreslås at indsætte en bestemmelse i den færøske retsplejelov svarende til § 450 a i den danske retsplejelov. Efter den foreslåede bestemmelse kan retten bestemme, at en eller begge parter ikke må overvære den samtale med barnet, der i givet fald skal finde sted efter anordningen om ikrafttræden for Færøerne af lov om forældremyndighed og samvær. Inden sagen afgøres, skal parterne i givet fald gøres bekendt med indholdet af samtalen, medmindre dette vil stride mod de hensyn, der har ført til udelukkelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2007.