L 198 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Styrkelse af indsatsen mod misbrug af au pair-ordningen).

Fremsat den 28. marts 2007 af integrationsministeren (Rikke Hvilshøj)

Forslag

til

Lov om ændring af udlændingeloven

(Styrkelse af indsatsen mod misbrug af au pair-ordningen)

§ 1

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 945 af 1. september 2006, som senest ændret ved lov nr. 89 af 30. januar 2007, foretages følgende ændringer:

1. I § 9 c indsættes som stk. 8-10:

» Stk. 8. Opholdstilladelse efter stk. 1 med henblik på au pair-ophold kan, medmindre særlige grunde taler derfor, ikke gives, hvis værtspersonen eller dennes ægtefælle eller samlever inden for en periode på 10 år inden tidspunktet for afgørelsen for et eller flere forhold begået mod en person, der på gerningstidspunktet var au pair hos den domfældte, ved endelig dom er idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter, for overtrædelse af straffelovens §§ 216 eller 217, §§ 224 eller 225, jf. §§ 216 eller 217, eller §§ 228, 229, stk. 1, 237, 244-246, 250, 260, 261, 262 a eller 266.

Stk. 9. Opholdstilladelse efter stk. 1 med henblik på au pair-ophold kan ikke gives, hvis værts­per­so­nen eller dennes ægtefælle eller samlever inden for en periode på 5 år inden tidspunktet for afgørelsen ved endelig dom er dømt for overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 4, som følge af ulovlig beskæftigelse af en udlænding, der på gerningstidspunktet var au pair hos den domfældte, eller har vedtaget en bøde for en sådan overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 4.

Stk. 10. Opholdstilladelse efter stk. 1 med henblik på au pair-ophold kan ikke gives, hvis værts­per­so­nen eller dennes ægtefælle eller samlever er omfattet af en karensperiode, jf. § 21 a.«

2. Efter § 21 indsættes:

» § 21 a. Træffes der afgørelse om inddragelse eller nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse meddelt på baggrund af et au pair-ophold, skal der træffes afgørelse om, at der i en periode på 2 år fra afgørelsen om inddragelse eller nægtelse af forlængelse ikke kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, med henblik på au pair-ophold hos den pågældende værtsperson, når inddragelsen eller nægtelsen af forlængelse af opholdstilladelsen er begrundet i, at

1) udlændingen hos værtsfamilien udfører pligter i mere end det timemæssige maksimum for den meddelte tilladelse eller udfører andet end huslige opgaver for værtsfamilien,

2) det lommepengebeløb, som udlændingen modtager fra værtsfamilien, er mindre end det af udlændingemyndighederne fastsatte minimumslommepengebeløb, eller

3) der ikke i værtsfamiliens bolig er stillet et separat værelse til rådighed for au pair-personen.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2007, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Udlændingelovens § 9 c, stk. 8-10, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, finder ikke anvendelse for udlændinge, der inden lovens ikrafttræden har indgivet ansøgning om eller er meddelt opholdstilladelse. For sådanne udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets baggrund og indhold

Ideen med et au pair-ophold er, at unge udlændinge kan bo hos en dansk værtsfamilie med børn under 18 år »på lige vilkår« med resten af familien. Formålet med au pair-ordningen er, at au pair-opholdet skal forbedre au pair-personens sproglige og eventuelt tillige faglige kundskaber samt udvide den pågældendes kulturelle horisont gennem opnåelse af et bedre kendskab til Danmark.

Opholdstilladelse som au pair gives i praksis efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt. Praksis på au pair-området er fastlagt i Integrationsministeriets notat af 22. december 2004 om ændring af praksis for meddelelse af opholdstilladelse som au pair. Notatet er offentliggjort på udlændingeportalen www.nyidanmark.dk. Praksis for meddelelse af opholdstilladelse til au pair-personer tager udgangspunkt i Europarådets overenskomst af 24. november 1969, som indeholder en række bestemmelser om vilkår for au pair-ophold.

Efter praksis er det normalt en betingelse for meddelelse af opholdstilladelse som au pair, at au pair-personen ikke er under 17 år eller over 30 år på ansøgningstidspunktet. Endvidere skal au pair-personen som udgangspunkt være ugift, og der kan normalt ikke gives opholdstilladelse til personer, der medtager mindreårige børn, da dette ikke ses foreneligt med formålet med et au pair-ophold. Værtsfamilien skal have mindst et mindreårigt barn og må som udgangspunkt ikke forsørges af offentlige midler givet i medfør af lov om aktiv social politik. Det er udgangspunktet, at der alene gives opholdstilladelse som au pair med henblik på ophold hos familier, hvor mindst en af forældrene er dansk statsborger, da det antages, at sådanne familier har størst mulighed for at formidle dansk sprog og kultur. Hvis ingen af forældrene i værtsfamilien er danske statsborgere, kan der gives opholdstilladelse som au pair, hvis værtsfamilien som følge af langvarigt ophold i Danmark samt væsentlig tilknytning til det danske samfund efter en konkret vurdering findes at kunne formidle dansk sprog og kultur. Det er endvidere en betingelse for opholdstilladelse, at au pair-personen ud fra en konkret vurdering må antages at ville få et tilfredsstillende sprogligt, fagligt og kulturelt udbytte af et au pair-ophold i Danmark. Ved denne vurdering lægges der blandt andet vægt på au pair-personens sproglige kundskaber, almene uddannelse, øvrige baggrund og opvækst. Det er også et krav, at au pair-personen skal indtage en familiær stilling i værtsfamilien, herunder at au pair-personens opgaver hos familien skal relatere sig til den daglige husførelse. Opgaver som relaterer sig til den daglige husførelse er huslige opgaver som f.eks. børnepasning, tøjvask, oprydning og rengøring. Au pair-personen skal som hovedregel udføre pligter hos værtsfamilien mellem 3 og 5 timer pr. dag, dvs. mellem 18 og 30 timer pr. uge, og au pair-personen skal have en hel ugentlig fridag. Endvidere er det et krav, at au pair-personen under hele au pair-opholdet har gratis kost og gratis logi i et eget værelse hos værtsfamilien. Opholdstilladelse er også betinget af, at au pair-personen foruden kost og logi modtager et af udlændingemyndighederne fastsat minimumslommepengebeløb. Endvidere skal au pair-personen under hele au pair-opholdet ydes tilstrækkelig fritid til at følge sprogkurser og til at dyrke sine kulturelle, religiøse og faglige interesser. Det er desuden en betingelse, at au pair-personen tilmeldes sygesikringen, og at au pair-personen i tilfælde af sygdom ydes passende pleje. Au pair-personen og værtsfamilien skal indgå en skriftlig au pair-kontrakt. Endvidere kan der kun gives opholdstilladelse som au pair til én au pair ad gangen pr. værtsfamilie. Efter praksis gives der afslag på en ansøgning om opholdstilladelse som au pair, hvis der er en vis formodning for, at formålet med et ansøgt au pair-ophold i Danmark ikke er at forbedre au pair-personens sproglige og eventuelt tillige faglige kundskaber samt udvide pågældendes kulturelle horisont gennem opnåelse af et bedre kendskab til Danmark. Afgørelse herom træffes på baggrund af en konkret og individuel vurdering, hvori alle sagens omstændigheder indgår. Ved vurderingen inddrages bl.a. oplysninger om, at ansøgeren tidligere har ansøgt om og fået afslag på familiesammenføring, at ansøgeren tidligere har indgivet ansøgning om opholdstilladelse på forskellige grundlag som f.eks. studier, arbejde eller lignende, at ansøgeren er pålagt usædvanlige vilkår i forbindelse med udøvelsen af pligterne, at ansøgeren tidligere har arbejdet som husassistent i Danmark, evt. hos værtsfamilien, og at ansøgeren tidligere har haft et længerevarende ophold i Danmark.

En au pair-person gives opholdstilladelse for 18 måneder, dog ikke ud over au pair-kontraktens gyldighed. Hvis der forligger særlige grunde, kan opholdstilladelsen forlænges med yderligere seks måneder til i alt 24 måneders samlet ophold. Sådanne særlige grunde kan f.eks. være, hvis barnet, som au pair-personen skal passe, er meget sygt eller har særlige behov for pasning, og barnet må antages at have en særlig tilknytning til au pair-personen.

Det har vist sig, at au pair-ordningen i visse tilfælde misbruges, f.eks. ved at au pair-personen udfører andre opgaver end tilladt eller udfører pligter i flere timer end tilladt.

Regeringen finder det uacceptabelt, at visse værtsfamilier bruger au pair-personer som billig hushjælp eller på anden vis misbruger au pair-ordningen. Misbrug af au pair-ordningen og udnyttelse af au pair-personer skal modvirkes. Der skal værnes om ordningen, som €" når den anvendes i overensstemmelse med sit formål €" er til nytte og gavn for såvel au pair-personer som værtsfamilier.

Integrationsministeren har derfor taget en række initiativer på området. Der sættes ind med øget information til au pair-personerne og værtsfamilierne samt øget kontrol med, hvorvidt au pair-ordningen anvendes i overensstemmelse med ordningens formål.

Den øgede information omfatter bl.a. afholdelse af informationsmøder. På disse møder gives værtsfamilier og au pair-personer information om betingelserne for au pair-ophold. I november 2006 er der endvidere udgivet en informationspjece om au pair-ordningen. I pjecen fremhæves det f.eks., hvornår en au pair-person anses for at arbejde ulovligt, og der vejledes om, hvad en au pair-person, der ønsker at skifte familie, skal gøre. Endelig indeholder pjecen en henvisning til den nye udlændinge- og integrationsportal www.nyidanmark.dk, som indeholder flere oplysninger samt en ansøgningsguide. I efteråret 2006 er der endvidere udarbejdet en ny og mere informativ au pair-kontrakt. Kontrakten indeholder tekst både på engelsk og dansk, således at det sikres, at både au pair-personen og værtsfamilien forstår kontraktens indhold, og hvad det er, de skriver under på. Kontrakten indeholder oplysninger om betingelserne for et au pair-ophold, og oplysninger om de mulige konsekvenser af ulovligt arbejde indgår også i den nye au pair-kontrakt. Begge parter skal skrive under på, at de er bekendt med betingelserne for opholdet og de eventuelle konsekvenser ved overtrædelse heraf.

Øget information skal gå hånd i hånd med øget kontrol. I sager, hvor Udlændingeservice har mistanke om, at der foreligger et misbrug af ordningen, foretager Udlændingeservice i dag en nærmere kontrol. Denne kan eventuelt ske ved hjælp fra det lokale politi.

I samarbejde med Udlændingeservice arbejder Integrationsministeriets Kontrol- og Analyseenhed for tiden på at udarbejde en model for risikobaseret stikprøvekontrol på udlændingeområdet, herunder på au pair-området. Den risikobaserede stikprøvekontrol skal sikre en mere målrettet kontrol og medvirke til, at udlændingemyndighederne får et klarere billede af misbrugstendenserne inden for de enkelte områder, herunder au pair-området.

Kontrol- og Analyseenheden er oprettet som et led i aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om finansloven for 2005.

For at styrke positionen for au pair-personerne har integrationsministeren endvidere i efteråret 2006 taget initiativ til en praksisændring, som indebærer, at en udlænding, der har fået inddraget sin opholdstilladelse som au pair, fordi udlændingen har forladt en værtsfamilie, som har forsøgt at udnytte udlændingen, normalt kan indgive en ny ansøgning om opholdstilladelse som au pair her i landet. Au pair-personer, hvis værtsfamilie forsøger at udnytte dem €" f.eks. ved at pålægge dem andet end huslige opgaver eller ved at pålægge dem at udføre pligter i flere timer end tilladt €" vil dermed have lettere ved at forlade værtsfamilien.

Regeringen finder imidlertid, at der er behov for en række yderligere tiltag på området. Tiltag som styrker indsatsen mod misbrug af au pair-ordningen.

Dette lovforslag indeholder på denne baggrund forslag om karensbestemmelser for værtsfamilier, der har misbrugt au pair-ordningen. Der henvises til lovforslagets afsnit 2, 3 og 4.

Endvidere indgår det i lovforslaget, at der skal oprettes et register over værtsfamilier, som har misbrugt au pair-ordningen. Der henvises til afsnit 5.

2. 10 års karensperiode som følge af vold m.v. udøvet mod en au pair-person

Regeringen ønsker, at unge udlændinge, der kommer her til landet som led i et au pair-ophold, skal have trygge rammer for deres ophold i Danmark.

Det foreslås på den baggrund, at der ikke, medmindre særlige omstændigheder taler derfor, skal kunne gives opholdstilladelse med henblik på au pair-ophold, hvis værtspersonen eller dennes ægtefælle eller samlever inden for de seneste 10 år ved endelig dom er idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter, for visse former for strafbare forhold begået mod en person, der på gerningstidspunktet var au pair hos den domfældte.

Hermed mindskes risikoen for, at udlændinge, der kommer her til landet på et au pair-ophold, udsættes for vold m.v. fra en person i værtsfamilien.

Ligeledes vil værtsfamilier til au pair-personer, der allerede er meddelt opholdstilladelse her i landet, få en tilskyndelse til ikke at udsætte au pair-personen for vold m.v., da de ellers risikerer at blive afskåret fra i en 10-årig periode at være værtsfamilie for en ny au pair.

Forslaget indebærer, at der i tilfælde, hvor særlige grunde taler derfor, skal gives opholdstilladelse med henblik på au pair-ophold, uanset at værtspersonen eller dennes ægtefælle eller samlever inden for den foreslåede 10-årige karensperiode ved endelig dom har været idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for kriminalitet af den beskrevne art begået mod en mod en person, der på gerningstidspunktet var au pair hos den domfældte.

Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis den begåede kriminalitet, der danner grundlag for karensperioden, kan tilskrives en psykisk lidelse, som værtspersonen eller dennes ægtefælle eller samlever i mellemtiden er blevet fuldstændig kureret for, eller et nu ophørt misbrug af f.eks. alkohol eller narkotika.

Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 9 c, stk. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

3. 5 års karensperiode som følge af ulovlig beskæftigelse af en au pair-person

Opholdstilladelse som au pair indebærer ikke, at der gives en egentlig arbejdstilladelse. Det er alene tilladt en au pair-person at udføre huslige pligter hos værtsfamilien i maksimalt 30 timer om ugen. Hvis en au pair-person udfører andet end huslige opgaver for værtsfamilien eller udfører pligter i flere timer end tilladt, arbejder au pair-personen ulovligt.

En au pair-person, som arbejder ulovligt under sit ophold her i landet, risikerer at blive straffet for ulovligt arbejde. Au pair-personen kan desuden få inddraget sin opholdstilladelse og blive udvist af Danmark med indrejseforbud.

Personer, som beskæftiger ulovlig arbejdskraft, risikerer at blive straffet for ulovlig beskæftigelse. Ulovlig beskæftigelse straffes efter udlændingelovens § 59, stk. 4, hvorefter den, som beskæftiger en udlænding uden fornøden arbejdstilladelse eller i strid med de for en arbejdstilladelse fastsatte betingelser, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Regeringen finder det uacceptabelt, at reglerne om meddelelse af opholdstilladelse til au pair-personer misbruges, således at der skaffes ulovlig arbejdskraft her til landet. Brugen af ulovlig arbejdskraft skal bekæmpes, og unge udlændinge, der kommer her til landet som led i et au pair-ophold, skal beskyttes mod pres fra værtsfamilien til at udføre andet end huslige pligter eller at udføre huslige pligter i længere tid end tilladt.

Det foreslås på den baggrund, at der ikke skal kunne gives opholdstilladelse med henblik på au pair-ophold, hvis værtspersonen eller dennes ægtefælle eller samlever inden for de seneste 5 år ved endelig dom er dømt for overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 4, som følge af ulovlig beskæftigelse af en udlænding, der på gerningstidspunktet var au pair hos den domfældte, eller har vedtaget en bøde for en sådan overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 4.

Dette vil medvirke til at sikre, at værtsfamilier, som tidligere har misbrugt au pair-ordningen gennem ulovlig beskæftigelse af en au pair-person, ikke gentager et misbrug af ordningen.

Endvidere vil værtsfamilier til au pair-personer, der allerede er her i landet, få en tilskyndelse til ikke at lade au pair-personen arbejde ulovligt for sig, da de ellers risikerer at blive afskåret fra i en 5-årig periode at være værtsfamilie for en ny au pair.

Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 9 c, stk. 9, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

4. 2 års karensperiode ved andet misbrug af au pair-ordningen

Opholdstilladelse som au pair er bl.a. betinget af, at au pair-personen for værtsfamilien alene udfører huslige pligter. Au pair-personen skal som hovedregel udføre pligter hos værtsfamilien mellem 3 og 5 timer pr. dag, dvs. mellem 18 og 30 timer pr. uge. Opholdstilladelse som au pair er endvidere betinget af, at værtsfamilien betaler au-pair-personen et af udlændingemyndighederne fastsat minimumslommepengebeløb, og af at værtsfamilien stiller et separat værelse i værtsfamiliens bolig til rådighed for au pair-personen.

Det følger af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1 og 3, at en tidsbegrænset opholdstilladelse bl.a. kan inddrages, når grundlaget for ansøgningen eller opholdstilladelsen var urigtigt eller ikke længere er til stede, eller når udlændingen undlader at overholde de betingelser, der er fastsat for opholdstilladelsen. En opholdstilladelse vil endvidere kunne inddrages, når den f.eks. er opnået ved svig, jf. udlændingelovens § 19, stk. 2.

Hvis betingelserne for en au-pair-opholdstilladelse overtrædes, vil opholdstilladelsen således kunne inddrages, jf. udlændingelovens § 19. Opholdstilladelsen vil endvidere kunne nægtes forlænget, hvis betingelserne for meddelelsen af opholdstilladelsen ikke længere er opfyldt.

Regeringen finder det uacceptabelt, at nogle værtsfamilier overtræder de betingelser, der er knyttet til en au pair-persons ophold her i landet. De unge udlændinge, der kommer her til landet med henblik på at bo hos en dansk værtsfamilie, skal sikres acceptable vilkår under opholdet i Danmark.

Det foreslås på den baggrund, at en person, som har været værtsperson for en au pair-person, der har fået inddraget eller nægtet forlænget sin opholdstilladelse som følge af, at den pågældende har udført andet end huslige pligter for værtsfamilien, at den pågældende har udført pligter for værtsfamilien i mere end det tilladte antal timer, at den pågældende ikke har haft et separat værelse i værtsfamiliens bolig, eller at den pågældende har fået udbetalt for lidt lommepenge af værtsfamilien, i en 2-årig periode skal være afskåret fra at få en ny au pair-person her til landet.

Når der er truffet en afgørelse om inddragelse af au pair-personens opholdstilladelse, skal der således træffes en afgørelse om en 2 års karensperiode til værtspersonen.

Det foreslås, at der ikke skal kunne gives opholdstilladelse med henblik på au pair-ophold, hvis værtspersonen eller dennes ægtefælle eller samlever er omfattet af en sådan karensperiode.

Dette vil medvirke til at sikre, at værtsfamilier, som tidligere har misbrugt au pair-ordningen, ikke gentager et sådant misbrug af ordningen.

Endvidere vil værtsfamilier til au pair-personer, der allerede er meddelt opholdstilladelse her i landet, få en tilskyndelse til ikke at lade au pair-personen udføre andet end huslige pligter, til ikke at lade au pair-personen udføre pligter i mere end det tilladte antal timer, til ikke at udbetale for lidt i lommepenge, og til at stille et eget værelse til rådighed for au pair-personen, da familien ellers risikerer at blive afskåret fra i en 2-årig periode at være værtsfamilie for en ny au pair.

Der henvises til de foreslåede bestemmelser i § 9 c, stk. 10, og § 21 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 1 og nr. 2.

5. Oprettelse af register over værtspersoner, der har misbrugt au pair-ordningen

I de tilfælde, hvor værtspersonens misbrug af au pair-ordningen har medført, at den pågældende er ifaldet et strafansvar €" f.eks. for voldsudøvelse eller ulovlig beskæftigelse €" vil Det Centrale Kriminalregister indeholde oplysninger om straffesagens afgørelse. Overtrædelser af udlændingeloven, der som minimum har medført en bøde på 1.000 kr., samt alle overtrædelser af straffeloven registreres i Det Centrale Kriminalregister.

Der foretages derimod intetsteds registrering af, om en værtsperson har medvirket til overtrædelse af au pair-ordningen enten ved at lade au pair-personen udføre andet end huslige pligter for sig, ved at lade au pair-personen udføre pligter for sig i mere end det tilladte antal timer, ved ikke at stille et separat værelse i sin bolig til rådighed for au pair-personen eller ved at udbetale for lidt lommepenge til au pair-personen. Det bemærkes i den forbindelse, at værtspersonen ikke vil være straffet for ulovlig beskæftigelse i alle de tilfælde, hvor Udlændingeservice har inddraget au pair-personens opholdstilladelse under henvisning til, at au pair-personen har udført pligter hos værtsfamilien i mere end det timemæssige maksimum for den meddelte tilladelse eller har udført andet end huslige opgaver for værtsfamilien.

Det er hensigten, at der efter anmeldelse herom til Datatilsynet skal oprettes et register, hvori Udlændingeservice skal registrere, når Udlændingeservice i medfør af den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 21 a træffer afgørelse om, at der i en periode på 2 år ikke kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, med henblik på au pair-ophold hos den pågældende værtsperson.

Herved skabes det fornødne grundlag for, at udlændingemyndighederne ved behandlingen af en ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af et au pair-ophold kan efterse, hvorvidt den foreslåede bestemmelse i § 21 a er til hinder for meddelelse af opholdstilladelse.

Det bemærkes, at det forudsættes, at behandlingen af oplysningerne i registeret sker i overensstemmelse med reglerne i persondataloven, herunder bestemmelserne i lovens §§ 28 og 29 om den dataansvarliges oplysningspligt over for den registrerede og bestemmelserne §§ 31-34 om den registreredes indsigtsret.

Persondatalovens § 5 fastsætter grundlæggende principper for den dataansvarliges behandling af oplysninger, herunder om indsamling, ajourføring, opbevaring m.v. Det følger af persondatalovens § 5, stk. 4, 3. pkt., at oplysninger, der viser sig urigtige eller vildledende, skal berigtiges. Bestemmelsen medfører, at i tilfælde af, at Integrationsministeriet omgør Udlændingeservices afgørelse, således at karensperioden ophæves, eller at karensperioden udløber, skal Udlændingeservice ajourføre registeret, således at det fremgår med tydelighed, at værtspersonen ikke (længere) er omfattet af en karensperiode.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Lovforslaget skønnes primært at indebære meromkostninger i forbindelse med au pair-ordningen, idet der skal oprettes et register over værtsfamilier, der har misbrugt au pair-ordningen. Yderligere vil der være udgifter til vedligehold, opdatering og sletning af data i registeret.

Omkostningerne forbundet med etablering af registret skønnes at udgøre 0,3 mio. kr. i 2007, afskrivninger og renter skønnes at udgøre 0,1 mio. kr. årligt fra 2008. Driftsudgifter forbundet med systemet skønnes at udgøre 0,1 mio. kr. årligt fra 2007 og frem. Omkostningerne afholdes på § 18.11.02.20. Digitaliseringsinitiativer.

Omkostningerne i 2007 finansieres ved en overførsel på tillægsbevillingsloven for 2007 fra § på §18.31.79. Reserve til 18.11.02.20. Digitaliseringsinitiativer. Finansieringen fra 2008 og frem indarbejdes på FL2008.

7. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget forventes ikke at medføre erhvervsøkonomiske eller erhvervsadministrative konsekvenser.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Det indgår i lovforslaget, at værtspersonen og dennes eventuelle ægtefælle eller samlever fremover vil blive anmodet om at afgive en erklæring på tro og love om, hvorvidt den pågældende er straffet for forhold begået mod en au pair-person eller for ulovlig beskæftigelse af en au pair-person.

9. De miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget medfører ingen miljømæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

11. Hørte myndigheder m.v.

Lovforslaget har været sendt til høring hos følgende myndigheder og organisationer:

Advokatrådet, Amnesty International, Beskæftigelsesministeriet, Børnerådet, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Familiestyrelsen, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Færøernes Landsstyre, Grønlands Landsstyre, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Institut for Menneskerettigheder, KL, Københavns Byret, Landsforeningen Adoption & Samfund, Landsforeningen "Et barn To forældre", Landsorganisationen i Danmark, Landsorganisationen af kvindekrisecentre (LOKK), Mellemfolkeligt Samvirke, Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, Politidirektøren i København, Politiforbundet i Danmark, Foreningen af Offentlige Anklagere, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Red Barnet, Retssikkerhedsfonden, Retten i Aalborg, Retten i Odense, Retten i Roskilde, Retten i Århus, Rigsadvokaten, Rigspolitiet og Rådet for Etniske Minoriteter.

12. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 c, stk. 8 , kan opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, med henblik på au pair-ophold ikke gives, medmindre særlige grunde taler derfor, såfremt værtspersonen eller dennes ægtefælle eller samlever inden for en periode på 10 år inden tidspunktet for afgørelsen for et eller flere forhold begået mod en person, der på gerningstidspunktet var au pair hos den domfældte, ved endelig dom er idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter, for overtrædelse af straffelovens § 216 (voldtægt) eller § 217(opnåelse af samleje ved anden ulovlig tvang), §§ 224 eller 225, jf. §§ 216 eller 217 (opnåelse af anden kønslig omgængelse end samleje eller kønslig omgængelse med en person af samme køn ved ulovlig tvang), eller § 228 (rufferi), § 229, stk. 1 (rufferi), § 237 (manddrab), §§ 244-246 (vold), § 250 (hensættelse af en anden i hjælpeløs tilstand m.v.), § 260 (ulovlig tvang), § 261 (frihedsberøvelse), § 262 a (menneskehandel) eller § 266 (trussel om at begå en strafbar handling af grov karakter).

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der indføres en 10-årig karensperiode, i hvilken der som udgangspunkt ikke kan gives opholdstilladelse som au pair, såfremt værtspersonen eller dennes ægtefælle eller samlever ved endelig dom er idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for de angivne former for kriminalitet begået mod en person, der på gerningstidspunktet var au pair hos den domfældte.

Der indtræder ikke nogen karensperiode ved strafbortfald eller bødestraf.

Det er en betingelse for karensperiodens indtræden, at den pågældende person er dømt her i landet.

Den foreslåede bestemmelse omfatter de tilfælde, hvor værtspersonen eller dennes ægtefælle eller samlever ved endelig dom er idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en eller flere af de overtrædelser, der er opregnet i bestemmelsen, herunder for forsøg på overtrædelse af de i den foreslåede bestemmelse nævnte straffelovsbestemmelser.

Den foreslåede bestemmelse omfatter endvidere de tilfælde, hvor værtspersonen eller dennes ægtefælle eller samlever ved endelig dom er idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en eller flere af de overtrædelser, der er nævnt i bestemmelsen, i sammenstød med en eller flere andre overtrædelser. Bestemmelsen gælder også i tilfælde, hvor frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, er fastsat som en fællessanktion.

I de tilfælde, hvor værtspersonen eller dennes ægtefælle eller samlever ved endelig dom er idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en eller flere af de overtrædelser, der er nævnt i bestemmelsen, og for en eller flere andre overtrædelser, vil det dog være en forudsætning for anvendelsen af den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 c, stk. 8, at den del af sanktionen, som kan henføres til en eller flere af de overtrædelser, der er opregnet i bestemmelsen, i sig selv ville have medført idømmelse af betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse. Udlændingemyndighederne vil i tilfælde af tvivl herom skulle foretage en høring af anklagemyndigheden, dvs. statsadvokaten eller politidirektøren, med henblik på en vurdering af, om den del af sanktionen, som kan henføres til en eller flere af de overtrædelser, der er opregnet i bestemmelsen, i sig selv ville have medført idømmelse af betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse. Såfremt der herefter fortsat er tvivl herom, vil den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 c, stk. 8, ikke finde anvendelse.

Karensperioden regnes fra tidspunktet for endelig dom.

Er værtspersonen eller dennes ægtefælle eller samlever flere gange og for forskellige forhold idømt frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, regnes karensperioden fra den senest afsagte endelige dom.

Er værtspersonen eller dennes ægtefælle eller samlever i første instans idømt frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, løber karensperioden fra tidspunktet for domsafsigelsen, dersom dommen ikke ankes inden ankefristens udløb.

Ankes dommen, og bliver værtspersonen eller dennes ægtefælle eller samlever i ankeinstansen idømt frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, regnes karensperioden fra tidspunktet for domsafsigelsen i anden instans. Dette gælder også i tilfælde, hvor den pågældende ikke blev idømt frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, i første instans, men hvor den pågældende efter anke idømmes en sådan straf i ankeinstansen.

Udlændingemyndighederne berostiller ikke behandlingen af en ansøgning om opholdstilladelse som au pair, blot fordi der verserer en straffesag mod den herboende i første instans, hvori der er nedlagt påstand om frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for overtrædelse af straffelovsbestemmelser vedrørende de angivne former for kriminalitet begået mod en person, der på gerningstidspunktet var au pair den domfældte.

Er værtspersonen eller dennes ægtefælle eller samlever i første instans frifundet eller blot ikke idømt frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, og ankes dommen, sætter udlændingemyndighederne tilsvarende ikke sagen i bero på straffesagens endelige udfald.

Dersom værtspersonen eller dennes ægtefælle eller samlever i første instans idømmes frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, stilles behandlingen af en verserende ansøgning om opholdstilladelse som au pair i bero på ankefristens udløb, idet karensperioden herefter indtræder, dersom dommen ikke ankes. Ankes dommen, stilles sagen i bero på ankesagens afgørelse.

Karensperioden bliver alene bestemmende for udfaldet af sagen om au pair-opholdstilladelsen, hvis den fortsat løber på afgørelsestidspunktet. Udløber karensperioden under sagens behandling, kan der således ikke meddeles afslag på ansøgning om opholdstilladelse som au pair alene med den begrundelse, at karensperioden ikke var udløbet på ansøgningstidspunktet. Der vil omvendt ikke bestå nogen pligt for udlændingemyndighederne til at stille behandlingen af en ansøgning i bero, blot fordi karensperiodens udløb måtte være nært forestående. Der kan således meddeles afslag under henvisning til karensperioden helt frem til dennes udløb. Udlændingemyndighederne vil i tilknytning til afslaget vejlede ansøgeren om muligheden for at indgive fornyet ansøgning om opholdstilladelse efter karensperiodens udløb, hvis dette tidspunkt på afgørelsestidspunktet er nært forestående.

Efter udlændingelovens § 40, stk. 1, 1. pkt., skal en udlænding meddele de oplysninger, som er nødvendige bl.a. til bedømmelse af, om en tilladelse i henhold til udlændingeloven kan gives. Også andre personer end udlændingen selv kan pålægges at meddele sådanne oplysninger, jf. udlændingelovens § 40, stk. 1, 4. pkt. Udlændingemyndighederne kan kræve, at en person, der afgiver erklæring til oplysning i sager, der henhører under udlændingeloven, afgiver erklæringen på tro og love, jf. udlændingelovens § 40, stk. 5.

Til brug for afgørelsen af, om der skal gives au pair-opholdstilladelse, vil Udlændingeservice anmode værtspersonen og dennes eventuelle ægtefælle eller samlever om på tro og love at afgive erklæring om, hvorvidt den pågældende inden for de seneste 10 år for forhold begået mod en person, der på gerningstidspunktet var au pair hos den domfældte, er idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter, for overtrædelse af straffelovens §§ 216 eller 217, §§ 224 eller 225, jf. §§ 216 eller 217, eller § 228, § 229, stk. 1, §§ 237, 244-246, 250, 260, 261, 262 a eller 266. Afgiver værtspersonen eller dennes ægtefælle eller samlever falsk erklæring, vil den pågældende kunne ifalde strafansvar efter straffelovens § 161.

Oplyser værtspersonen eller dennes ægtefælle eller samlever på tro og love, at dette ikke er tilfældet, lægger udlændingemyndighederne dette til grund, medmindre der foreligger konkrete omstændigheder, som peger i retning af, at oplysningerne er urigtige.

Meddeles ansøgeren herefter opholdstilladelse, og viser det sig efterfølgende, at værtspersonen eller dennes ægtefælle eller samlever urigtigt har oplyst ikke at have været idømt frihedsstraf for kriminalitet af den beskrevne art inden for de seneste 10 år, kan opholdstilladelsen efter omstændighederne inddrages, idet grundlaget for opholdstilladelsen var urigtigt, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1. Dette vil parterne blive informeret om i forbindelse med ansøgningen om au pair-opholdstilladelse.

Foreligger der for udlændingemyndighederne oplysninger, der peger i retning af, at værtspersonen eller dennes ægtefælle eller samlever inden for de seneste 10 år er idømt frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for de angivne former for kriminalitet begået mod en person, der på gerningstidspunktet var au pair hos den pågældende €" uanset at den pågældende på tro og love har afgivet erklæring om det modsatte €" skal Udlændingeservice foretage en nærmere undersøgelse heraf.

Undersøgelsen sker ved, at Udlændingeservice med værtspersonens eller dennes ægtefælles eller samlevers samtykke indhenter en udskrift vedrørende værts­per­so­nen eller dennes ægtefælle eller samlever fra Det Centrale Kriminalregister. Hvis det fremgår af Det Centrale Kriminalregister, at værtspersonen eller dennes ægtefælle eller samlever er idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter, for overtrædelse af straffelovens §§ 216 eller 217, §§ 224 eller 225, jf. §§ 216 eller 217, eller § 228, § 229, stk. 1, §§ 237, 244-246, 250, 260, 261, 262 a eller 266, rekvirerer Udlændingeservice €" med henblik på en undersøgelse af værtspersonens eller dennes ægtefælles eller samlevers forhold til den forurettede €" med værtspersonens eller dennes ægtefælles eller samlevers samtykke de relevante domsudskrifter, ligesom Udlændingeservice foretager eventuelle fornødne opslag i Udlændingeregistret.

I de tilfælde, hvor værtspersonen eller dennes ægtefælle eller samlever ved endelig dom er idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en eller flere af de overtrædelser, der er nævnt i den foreslåede bestemmelse, og for en eller flere andre overtrædelser, hører udlændingemyndighederne med værtspersonens eller dennes ægtefælles eller samlevers samtykke om fornødent anklagemyndigheden, dvs. statsadvokaten eller politidirektøren, med henblik på en vurdering af, om den del af sanktionen, som kan henføres til en eller flere af de overtrædelser, der er opregnet i bestemmelsen, i sig selv ville have medført idømmelse af betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse.

Værtspersonens eller dennes ægtefælles eller samlevers manglende samtykke vil blive tillagt processuel skadevirkning.

Finder Udlændingeservice på baggrund af de foreliggende oplysninger, at betingelserne for meddelelse af opholdstilladelse ikke er opfyldt, foretager Udlændingeservice partshøring i overensstemmelse med forvaltningslovens regler herom, hvorefter Udlændingeservice træffer afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag.

Det foreslås, at der €" uanset at den 10-årige karensperiode ikke er udløbet €" skal kunne gives au pair-opholdstilladelse, hvis særlige grunde taler derfor. Det vil eksempelvis kunne være tilfældet, hvis den begåede kriminalitet kan tilskrives en psykisk lidelse, som værtspersonen eller dennes ægtefælle eller samlever i mellemtiden er blevet fuldstændig kureret for, eller et nu ophørt misbrug af f.eks. alkohol eller narkotika.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 c, stk. 9 , kan opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, med henblik på au pair-ophold ikke gives, såfremt værtspersonen eller dennes ægtefælle eller samlever inden for en periode på 5 år inden tidspunktet for afgørelsen ved endelig dom er dømt for overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 4, som følge af ulovlig beskæftigelse af en udlænding, der på gerningstidspunktet var au pair hos den domfældte, eller har vedtaget en bøde for en sådan overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 4.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der indføres en 5-årig karensperiode, i hvilken der ikke kan gives opholdstilladelse som au pair, såfremt værtspersonen eller dennes ægtefælle eller samlever inden for en periode på 5 år inden tidspunktet for afgørelsen ved endelig dom er dømt for overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 4, som følge af ulovlig beskæftigelse af en udlænding, der på gerningstidspunktet var au pair hos den domfældte, eller har vedtaget en bøde for en sådan overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 4.

Der indtræder ikke nogen karensperiode ved strafbortfald.

Den foreslåede bestemmelse omfatter de tilfælde, hvor værtspersonen eller dennes ægtefælle eller samlever ved endelig dom er dømt for overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 4, herunder for forsøg på overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 4.

Den foreslåede bestemmelse omfatter endvidere de tilfælde, hvor værtspersonen eller dennes ægtefælle eller samlever har vedtaget en bøde for overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 4.

Karensperioden regnes henholdsvis fra tidspunktet for endelig dom eller fra tidspunktet for bødevedtagelsen.

Er værtspersonen eller dennes ægtefælle eller samlever i første instans dømt for overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 4, løber karensperioden fra tidspunktet for domsafsigelsen, dersom dommen ikke ankes inden ankefristens udløb.

Ankes dommen i relation til skyldsspørgsmålet, og bliver værtspersonen eller dennes ægtefælle eller samlever i ankeinstansen dømt for overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 4, regnes karensperioden fra tidspunktet for domsafsigelsen i anden instans.

Udlændingemyndighederne berostiller ikke behandlingen af en ansøgning om opholdstilladelse som au pair, blot fordi der verserer en straffesag mod værtspersonen eller dennes ægtefælle eller samlever i første instans, hvori der er nedlagt påstand om overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 4, som følge af ulovlig beskæftigelse af en udlænding, der på gerningstidspunktet var au pair hos den domfældte.

Er værtspersonen eller dennes ægtefælle eller samlever i første instans frifundet, og ankes dommen, sætter udlændingemyndighederne tilsvarende ikke sagen i bero på straffesagens endelige udfald.

Dersom værtspersonen eller dennes ægtefælle eller samlever i første instans dømmes for overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 4, stilles behandlingen af en verserende ansøgning om opholdstilladelse som au pair i bero på ankefristens udløb, idet karensperioden herefter indtræder, dersom dommen ikke ankes. Ankes dommen, stilles sagen i bero på ankesagens afgørelse.

Karensperioden bliver alene bestemmende for udfaldet af sagen om au pair-opholdstilladelse, hvis den fortsat løber på afgørelsestidspunktet. Udløber karensperioden under sagens behandling, kan der således ikke meddeles afslag på ansøgning om opholdstilladelse som au pair alene med den begrundelse, at karensperioden ikke var udløbet på ansøgningstidspunktet. Der vil omvendt ikke bestå nogen pligt for udlændingemyndighederne til at stille behandlingen af en ansøgning i bero, blot fordi karensperiodens udløb måtte være nært forestående. Der kan således meddeles afslag under henvisning til karensperioden helt frem til dennes udløb. Udlændingemyndighederne vil i tilknytning til afslaget vejlede ansøgeren om muligheden for at indgive fornyet ansøgning om opholdstilladelse efter karensperiodens udløb, hvis dette tidspunkt på afgørelsestidspunktet er nært forestående.

Efter udlændingelovens § 40, stk. 1, 1. pkt., skal en udlænding meddele de oplysninger, som er nødvendige bl.a. til bedømmelse af, om en tilladelse i henhold til udlændingeloven kan gives. Også andre personer end udlændingen selv kan pålægges at meddele sådanne oplysninger, jf. udlændingelovens § 40, stk. 1, 4. pkt. Udlændingemyndighederne kan kræve, at en person, der afgiver erklæring til oplysning i sager, der henhører under udlændingeloven, afgiver erklæringen på tro og love, jf. udlændingelovens § 40, stk. 5.

Til brug for afgørelsen af, om der skal gives au pair-op­holds­til­la­del­se, vil Udlændingeservice anmode værtspersonen og dennes eventuelle ægtefælle eller samlever om på tro og love at afgive erklæring om, hvorvidt den pågældende inden for de seneste 5 år ved endelig dom er dømt for overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 4, som følge af ulovlig beskæftigelse af en udlænding, der på gerningstidspunktet var au pair hos den domfældte, eller inden for de seneste 5 år har vedtaget en bøde for en sådan overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 4. Afgiver værtspersonen eller dennes ægtefælle eller samlever falsk erklæring, vil den pågældende kunne ifalde strafansvar efter straffelovens § 161.

Oplyser værtspersonen eller dennes ægtefælle eller samlever på tro og love, at dette ikke er tilfældet, lægger udlændingemyndighederne dette til grund, medmindre der foreligger konkrete omstændigheder, som peger i retning af, at oplysningerne er urigtige.

Meddeles ansøgeren herefter opholdstilladelse, og viser det sig efterfølgende, at værtspersonen eller dennes ægtefælle eller samlever urigtigt har oplyst ikke at have været dømt for eller ikke at have vedtaget en bøde for overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 4, inden for de seneste 5 år, kan opholdstilladelsen efter omstændighederne inddrages, idet grundlaget for opholdstilladelsen var urigtigt, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1. Dette vil parterne blive informeret om i forbindelse med ansøgningen om au pair-opholdstilladelse.

Foreligger der for udlændingemyndighederne oplysninger, der peger i retning af, at værtspersonen eller dennes ægtefælle eller samlever inden for de seneste 5 år ved endelig dom er dømt for overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 4, som følge af ulovlig beskæftigelse af en udlænding, der på gerningstidspunktet var au pair hos den domfældte, eller inden for de seneste 5 år har vedtaget en bøde for en sådan overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 4, skal Udlændingeservice foretage en nærmere undersøgelse heraf.

Undersøgelsen sker ved, at Udlændingeservice med værtspersonens eller dennes ægtefælles eller samlevers samtykke indhenter en udskrift vedrørende værts­per­so­nen eller dennes ægtefælle eller samlever fra Det Centrale Kriminalregister. Hvis det af de indhentede oplysninger fremgår, at værtspersonen eller dennes ægtefælle eller samlever er dømt for eller har vedtaget en bøde for overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 4, rekvirerer Udlændingeservice €" med henblik på en undersøgelse af værtspersonens eller dennes ægtefælles eller samlevers forhold til den forurettede €" med værtspersonens eller dennes ægtefælles eller samlevers samtykke de relevante domsudskrifter eller politirapporter, ligesom Udlændingeservice foretager eventuelle fornødne opslag i Udlændingeregistret.

Værtspersonens eller dennes ægtefælles eller samlevers manglende samtykke vil blive tillagt processuel skadevirkning.

Finder Udlændingeservice på baggrund af de foreliggende oplysninger, at betingelserne for meddelelse af opholdstilladelse ikke er opfyldt, foretager Udlændingeservice partshøring i overensstemmelse med forvaltningslovens regler herom, hvorefter Udlændingeservice træffer afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 3.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 c, stk. 10 , kan opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, med henblik på au pair-ophold ikke gives, såfremt værtspersonen eller dennes ægtefælle eller samlever er omfattet af en karensperiode, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 21 a.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der ikke kan gives opholdstilladelse, såfremt værtspersonen eller dennes ægtefælle eller samlever som følge af en afgørelse truffet af Udlændingeservice, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 21 a, er afskåret fra at få en au pair her til landet.

Dersom afgørelsen fra Udlændingeservice om, at værtspersonen eller dennes ægtefælle eller samlever er omfattet af en karensperiode, jf. udlændingelovens § 21 a, påklages til Integrationsministeriet, stilles behandlingen af en verserende ansøgning om opholdstilladelse som au pair i bero på klagesagens afgørelse.

Karensperioden bliver alene bestemmende for udfaldet af sagen om au pair-opholdstilladelse, hvis den fortsat løber på afgørelsestidspunktet. Udløber karensperioden under sagens behandling, kan der således ikke meddeles afslag på ansøgning om opholdstilladelse som au pair alene med den begrundelse, at karensperioden ikke var udløbet på ansøgningstidspunktet. Der vil omvendt ikke bestå nogen pligt for udlændingemyndighederne til at stille behandlingen af en ansøgning i bero, blot fordi karensperiodens udløb måtte være nært forestående. Der kan således meddeles afslag under henvisning til karensperioden helt frem til dennes udløb. Udlændingemyndighederne vil i tilknytning til afslaget vejlede ansøgeren om muligheden for at indgive fornyet ansøgning om opholdstilladelse efter karensperiodens udløb, hvis dette tidspunkt på afgørelsestidspunktet er nært forestående.

Til brug for afgørelsen af, om der skal gives au pair-opholdstilladelse, vil Udlændingeservice undersøge, om værtspersonen eller dennes ægtefælle eller samlever er registreret i registeret over værtspersoner, der har misbrugt au pair-ordningen.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 4.

Til nr. 2

Efter den foreslåede bestemmelse i § 21 a skal der, når der træffes afgørelse om inddragelse eller nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse meddelt efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, på baggrund af et au pair-ophold, og inddragelsen eller nægtelsen af forlængelse er begrundet i, at udlændingen hos værtsfamilien udfører pligter i mere end det timemæssige maksimum for den meddelte tilladelse eller udfører andet end huslige opgaver for værtsfamilien, at det lommepengebeløb, som udlændingen modtager fra værtsfamilien, er mindre end det af udlændingemyndighederne fastsatte minimumslommepengebeløb, eller at der ikke i værtsfamiliens bolig er stillet et separat værelse til rådighed for au pair-personen, træffes afgørelse om, at der i en periode på 2 år fra afgørelsen om inddragelse eller nægtelse af forlængelse ikke kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, med henblik på au pair-ophold hos den pågældende værtsperson.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der indføres en 2-årig karensperiode, i hvilken en person, som er værtsperson for en au pair-person, der får inddraget eller nægtet forlænget sin opholdstilladelse under henvisning til en af de i bestemmelsen opregnede grunde, afskæres fra at få en ny au pair her til landet.

Den foreslåede bestemmelse omfatter de tilfælde, hvor inddragelsen eller nægtelsen af forlængelse af au pair-personens opholdstilladelse er begrundet i, at udlændingen hos værtsfamilien udfører pligter i mere end det timemæssige maksimum for den meddelte tilladelse eller udfører andet end huslige opgaver for værtsfamilien, at det lommepengebeløb, som udlændingen modtager fra værtsfamilien, er mindre end det af udlændingemyndighederne fastsatte minimumslommepengebeløb, eller at der ikke i værtsfamiliens bolig er stillet et separat værelse til rådighed for au pair-personen.

Udlændingeservice skal i sådanne tilfælde træffe afgørelse om, at der i en periode på 2 år fra afgørelsen om inddragelsen eller nægtelsen af forlængelse af au pair-personens opholdstilladelse ikke kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, med henblik på au pair-ophold hos den pågældende værtsperson.

Finder Udlændingeservice på baggrund af de foreliggende oplysninger, at betingelserne for meddelelse af en 2-årig karensperiode vil være opfyldt, foretager Udlændingeservice partshøring i overensstemmelse med forvaltningslovens regler herom, hvorefter Udlændingeservice træffer afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag.

Afgørelsen fra Udlændingeservice om tildeling af karensperiode kan påklages til Integrationsministeriet, jf. udlændingelovens § 46, stk. 2, og den administrative afgørelse vil kunne indbringes til prøvelse for domstolene, jf. grundlovens § 63. Påklages afgørelsen fra Udlændingeservice til Integrationsministeriet, vil Integrationsministeriet foretage en prøvelse af, hvorvidt grundlaget for meddelelse af en karensperiode til den pågældende værtsperson foreligger, dvs. hvorvidt den pågældende har været værtsperson for en au pair-person, der har fået inddraget eller nægtet forlænget sin opholdstilladelse som følge af, at au pair-personen har udført andet end huslige pligter for værtsfamilien, at au pair-personen har udført pligter for værtsfamilien i mere end det tilladte antal timer, at au pair-personen ikke har haft et separat værelse i værtsfamiliens bolig, eller at au pair-personen har fået udbetalt for lidt lommepenge af værtsfamilien.

Karensperioden regnes fra tidspunktet for afgørelsen fra Udlændingeservice om inddragelse eller nægtelse af forlængelse af au pair-personens opholdstilladelse, uanset om Udlændingeservices afgørelse påklages til Integrationsministeriet, og ministeriet stadfæster Udlændingeservices afgørelse.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 4.

Når Udlændingeservice har truffet afgørelse om, at der i en periode på 2 år ikke kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, med henblik på au pair-ophold hos den pågældende værtsperson, skal Udlændingeservice registrere dette i registeret over værtspersoner, der har misbrugt au pair-ordningen.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 5.

Til § 2

Det foreslås i § 2, stk. 1 , at loven træder i kraft den 1. juli 2007.

Den ved lovforslagets § 1, nr. 2, foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 21 a finder anvendelse fra og med den 1. juli 2007, uanset om den udlænding, hvis opholdstilladelse inddrages eller nægtes forlænget, har indgivet ansøgning om eller er meddelt opholdstilladelse inden denne dato.

Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 21 a finder ikke anvendelse i sager, hvor afgørelsen om inddragelse eller nægtelse af forlængelse af au pair-personens opholdstilladelse er truffet før den 1. juli 2007.

Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 21 a finder anvendelse, uanset om det forhold, som har begrundet inddragelsen eller nægtelsen af forlængelsen af au pair-personens opholdstilladelse, er indtruffet inden lovens ikrafttræden. Det bemærkes herved, at formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at ansøgerens vilkår under opholdet i Danmark er acceptable. Det findes på den baggrund ikke betænkeligt, at også forhold, der er indtruffet inden lovens ikrafttræden, medfører en 2-årig karensperiode.

Det foreslås i § 2, stk. 2 , at udlændingelovens § 9 c, stk. 8-10, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 1, ikke finder anvendelse for udlændinge, der inden lovens ikrafttræden har indgivet ansøgning om eller er meddelt opholdstilladelse. For sådanne udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse, jf. § 2, stk. 2, 2. pkt.

Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 c, stk. 8, finder anvendelse, uanset om det kriminelle forhold, som personen i værtsfamilien er dømt for, er begået inden lovens ikrafttræden. Det bemærkes herved, at formålet med den foreslåede bestemmelse er at varetage hensynet til beskyttelsen af ansøgerens liv og personlige integritet. Det findes på den baggrund ikke betænkeligt, at også pådømt kriminalitet, der er begået inden lovens ikrafttræden, medfører en 10-årig karensperiode.

Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 c, stk. 9, finder anvendelse, uanset om overtrædelsen af udlændingelovens § 59, stk. 4, er begået inden lovens ikrafttræden. Det bemærkes herved, at formålet med den foreslåede bestemmelse er at modvirke brugen af ulovlig arbejdskraft, herunder at beskytte ansøgeren mod pres til at udføre ulovligt arbejde. Det findes på den baggrund ikke betænkeligt, at også kriminelle forhold, der er begået inden lovens ikrafttræden, medfører en 5-årig karensperiode.

Til § 3

Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale gyldighedsområde og indebærer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Lovens § 1 kan dog ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige grønlandske og færøske forhold tilsiger.