L 196 Forslag til lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.

Af: Undervisningsminister Bertel Haarder (V)
Udvalg: Uddannelsesudvalget
Samling: 2006-07
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 28-03-2007

Fremsættelse: 28-03-2007

Fremsættelsestale af lovforslag

20061_l196_fremsaettelsestale (html)

Skriftlig fremsættelse (28. marts 2007)

 

Undervisningsministeren (Bertel Haarder):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.

(Lovforslag nr. L 196).

Med forslaget sikres unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov efter undervisningspligtens ophør ret til en 3-årig ungdomsuddannelse, der er tilpasset deres særlige forudsætninger og behov. Gruppen andre unge med særlige behov omfatter blandt andet unge med svære bevægelseshandicap, multihandicappede unge, unge med autisme, unge med psykiske lidelser samt unge med erhvervet hjerneskade.

Ungdomsuddannelsen omfatter kun de unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse, selv om der ydes den unge specialpædagogisk støtte.

Adgangen til ungdomsuddannelsen sker gennem Ungdommens Uddannelsesvejledning, der blandt andet skal foretage en vurdering af, om den unge ikke har mulighed for at kunne gennemføre en anden ungdomsuddannelse.

Det er kommunalbestyrelsen, der på grundlag af en indstilling fra Ungdommens Uddannelsesvejledning træffer beslutning om den unges optagelse på ungdomsuddannelsen.

Uddannelsen indledes med et afklaringsforløb på indtil 12 uger, der skal afdække den unges ønsker og muligheder for fremtidig uddannelse og beskæftigelse. I forbindelse med afklaringsforløbet udarbejder Ungdommens Uddannelsesvejledning sammen med den unge og forældrene en individuel uddannelsesplan, som indeholder en oversigt over de aktiviteter, herunder vejledningssamtaler og praktikophold, som den unge skal tilbydes under uddannelsen. Der kan i uddannelsesplanen også indgå elementer, der leveres af daghøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler, håndarbejdsskoler, højskoler, produktionsskoler, erhvervsskoler, værksteder og andre institutioner.

Med henblik på at sikre et ensartet ungdomsuddannelsestilbud indeholder forslaget et krav om, at undervisningstimetallet mindst skal udgøre 840 timer a 60 minutter årligt, svarende til 28 lektioner a 45 minutter i 40 uger.

Varigheden af ungdomsuddannelsen er 3 år, men med mulighed for, at den unge efter eget ønske eller på grund af sygdom m.v. kan afbryde uddannelsen. Uddannelsen afsluttes med et kompetencepapir (afgangsbevis) for de opnåede færdigheder og kompetencer.

Efter forslaget får den unge mulighed for at indbringe kommunalbestyrelsens afgørelser om tilbud eller afslag på tilbud om en ungdomsuddannelse for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning, jf. § 51 a i lov om folkeskolen. Desuden kan kommunalbestyrelsens afgørelse om indholdet af ungdomsuddannelsestilbuddet indbringes for nævnet.

Ud over bestemmelserne om kommunalbestyrelsens tilbud indeholder lovforslaget bestemmelser om ungdomsuddannelsens formål, adgangen til og indholdet af ungdomsuddannelsen, befordring, forsøg og klageadgang. Bestemmelserne om styrelsesregler for kommunale uddannelsesinstitutioner fremgår af lov om specialundervisning for voksne. Det samme gælder lovens bestemmelser om udgifter. Efter den 1. januar 2007 afholder kommunalstyrelsen de med undervisningsvirksomheden forbundne udgifter, herunder udgifterne ved undervisning på de regionale uddannelsesinstitutioner.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, tillader jeg mig at anbefale lovforslaget til hurtig og velvillig behandling i Det Høje Ting.