L 196 Forslag til lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.

Af: Undervisningsminister Bertel Haarder (V)
Udvalg: Uddannelsesudvalget
Samling: 2006-07
Status: Stadfæstet

Lovforslag som optrykt efter 2. behandling

Optrykt: 15-05-2007

Optrykt: 15-05-2007

Lovforslag efter 2. behandling

20061_l196_efter_2behandling (html)

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 15. maj 2007

Forslag

til

Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Kapitel 1

Formål m.v.

§ 1. Formålet med ungdomsuddannelsen er, at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse.

Stk. 2. Ungdomsuddannelsen retter sig mod unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen sikrer, at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov orienteres om uddannelsestilbuddet efter denne lov.

Kapitel 2

Kommunalbestyrelsens tilbud om en ungdomsuddannelse

§ 2. Unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov har et retskrav på en ungdomsuddannelse. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde unge omfattet af 1. pkt., der er tilmeldt kommunens folkeregister, en 3-årig ungdomsuddannelse efter denne lov.

Stk. 2. Tilbuddet gives i forbindelse med undervisningspligtens ophør. Hvis den unge fortsætter undervisningen i folkeskolen, en fri grundskole eller en efterskole m.v. efter undervisningspligtens ophør, gives tilbuddet dog først i forbindelse med denne undervisnings ophør.

Stk. 3. Den unge kan modtage kommunalbestyrelsens tilbud indtil det fyldte 25. år.

Stk. 4. Den unge skal færdiggøre ungdomsuddannelsen senest 5 år efter, at den er påbegyndt.

§ 3. Kommunalbestyrelsen træffer efter indstilling, jf. stk. 2, afgørelse om, hvorvidt den unge er omfattet af § 1.

Stk. 2. Ungdommens Uddannelsesvejledning indstiller efter samråd med den unge og forældrene til kommunalbestyrelsen, om den unge kan optages på ungdomsuddannelsen. Indstillingen kan i fornødent omfang suppleres med udtalelser fra andre sagkyndige i kommunen eller i andre kommuner, herunder udtalelser fra pædagogisk-psykologisk rådgivning og skoler, hvor den unge har været optaget. Indstillingen skal indeholde et udkast til en individuel uddannelsesplan, jf. § 4, stk. 2.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om fremgangsmåden ved fremsættelse af tilbud om ungdomsuddannelsen, herunder om inddragelse af den unge og forældrene, skriftlighed ved fremsættelsen af tilbuddet og tidsforløbet for fremsættelsen af tilbuddet.

Kapitel 3

Ungdomsuddannelsens indhold m.v.

§ 4. Ungdomsuddannelsen skal i videst muligt omfang tilrettelægges under hensyntagen til den enkelte unges kvalifikationer, modenhed og interesser. Ungdomsuddannelsen skal udgøre et planlagt og koordineret forløb.

Stk. 2. Ungdomsuddannelsen indledes med et afklaringsforløb på indtil 12 uger, der skal afdække den unges ønsker og muligheder, herunder for fremtidig uddannelse og beskæftigelse. I forbindelse med afklaringsforløbet udarbejder Ungdommens Uddannelsesvejledning sammen med den unge og forældrene en individuel uddannelsesplan, som indeholder en oversigt over de aktiviteter, herunder vejledningssamtaler og praktikophold, som den unge skal tilbydes.

Stk. 3. Ungdommens Uddannelsesvejledning justerer uddannelsesplanen efter behov og mindst en gang årligt.

Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter regler om indholdet af uddannelsesplanen, herunder en plan for undervisningen.

§ 5. I uddannelsesplanen, jf. § 4, stk. 2, kan indgå elementer, der leveres af

1) efterskoler i form af særligt tilrettelagte forløb, herunder afklaringsforløb efter § 4, stk. 2, og supplerende undervisningstilbud for unge, jf. lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler),

2) husholdningsskoler, håndarbejdsskoler og folkehøjskoler, jf. lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler),

3) produktionsskoler, jf. lov om produktionsskoler,

4) institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse,

5) daghøjskoler, jf. lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven), og

6) værksteder og andre institutioner.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med de i stk. 1, nr. 1-6, nævnte institutioner om tilrettelæggelse af uddannelsen, jf. § 1, stk. 7, i lov om specialundervisning for voksne.

Stk. 3. Kommunen afholder udgiften til særligt tilrettelagte forløb, herunder afklaringsforløb efter § 4, stk. 2, og supplerende undervisningstilbud samt til den i stk. 2 nævnte tilrettelæggelse. Herudover kan kommunen for unge, der modtager ordinær undervisning på en produktionsskole, afholde udgiften til specialundervisning og anden specialpædagogisk støtte m.v.

Stk. 4. De i stk. 1, nr. 1-4, nævnte institutioners udbud af særligt tilrettelagte forløb, herunder afklaringsforløb efter § 4, stk. 2, supplerende undervisningstilbud og den i stk. 2 nævnte tilrettelæggelse skal ske som indtægtsdækket virksomhed.

Stk. 5. Udgifter til elementer af ordinær undervisning, der leveres af de i stk. 1, nr. 2-4, nævnte institutioner, finansieres efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende aktivitet. Udgifter til eventuel elevbetaling el. lign. for deltagelse i elementer af ordinær undervisning afholdes af kommunen.

§ 6. Ungdomsuddannelsen består af elementer af undervisning og praktiske aktiviteter, herunder praktik i virksomheder og institutioner.

Stk. 2. Ungdomsuddannelsen skal indeholde fag og aktiviteter, herunder boundervisning, der

1) fremmer den unges personlige udvikling og mulighed for at deltage selvstændigt og aktivt i samfundslivet,

2) fremmer den unges evne til at indgå i sociale sammenhænge og til at få et selvstændigt og aktivt fritidsliv og

3) er rettet mod udvikling af kompetencer til brug i uddannelses- eller beskæftigelsessituationer.

Stk. 3. Praktik i virksomheder og institutioner skal bidrage til at opfylde målene i uddannelsesplanen ved at bibringe den unge

1) arbejdserfaring og anden erfaring, der sikrer kvalifikationer, som er relevante på arbejdsmarkedet eller for udviklingen af de personlige kompetencer,

2) erfaringer med arbejde og samarbejde, der er nødvendige for at opnå en fastere tilknytning til arbejdsmarkedet og for at deltage i et aktivt voksenliv, og

3) indsigt i strukturen og arbejdsforholdene på en arbejdsplads.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om indholdet af undervisningen og de praktiske aktiviteter.

§ 7. Undervisningstimetallet, der skal være til rådighed for deltagerne i ungdomsuddannelsen, skal mindst udgøre 840 timer årligt. Ved fastlæggelsen af undervisningstiden regnes 60 minutters undervisning lig med 1 undervisningstime.

Stk. 2. Andelen af praktiske aktiviteter, herunder praktik, kan højst udgøre 280 timer årligt.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan efter anmodning fra den unge og forældrene fravige stk. 2, når særlige grunde taler for, at det er til den unges bedste.

Stk. 4. Praktiske aktiviteter, herunder praktik, og undervisning på andre uddannelsesinstitutioner indgår i det årlige undervisningstimetal med 4,2 timer pr. dag.

§ 8. Hvis den unge efter eget ønske har afbrudt ungdomsuddannelsen eller har afbrudt den på grund af sygdom eller af andre grunde, kan den unge anmode om at genoptage uddannelsen. Anmodning om genoptagelse af uddannelsen skal ske, inden den unge fylder 25 år. I forbindelse med anmodningen om genoptagelse af uddannelsen kan kommunalbestyrelsen beslutte, at der skal træffes en ny afgørelse efter § 3, stk. 1 og 2.

§ 9. Ved ungdomsuddannelsens afslutning udsteder kommunalbestyrelsen et kompetencepapir, der skal indeholde en beskrivelse af de opnåede kompetencer. Kompetencepapiret skal indeholde en vurdering af den unges opfyldelse af målene for hele uddannelsen og for de enkelte uddannelsesdele.

Stk. 2. Afbrydes ungdomsuddannelsen, udstedes et kompetencepapir for de færdiggjorte uddannelsesdele.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter regler om kompetencepapirernes udformning og indhold.

Kapitel 4

Befordring m.v.

§ 10. Kommunalbestyrelsen sørger for eller afholder udgifterne til fornøden befordring mellem hjem eller fast aflastningshjem og uddannelsesinstitution eller praktiksted for unge, der deltager i ungdomsuddannelsen.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter regler om befordring.

§ 11. Kommunalbestyrelsen sørger for, at de nødvendige undervisningsmidler stilles vederlagsfrit til rådighed for deltagerne.

Kapitel 5

Klage m.v.

§ 12. Kommunalbestyrelsens afgørelser kan ikke indbringes for en højere administrativ myndighed, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelser om tilbud eller afslag på tilbud om en ungdomsuddannelse kan af den unge indbringes for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning, jf. § 51 a i lov om folkeskolen. Det samme gælder kommunalbestyrelsens afgørelser om indholdet af ungdomsuddannelsen.

§ 13. Undervisningsministeren kan til varetagelse af bl.a. lovgivnings- og vejledningsfunk­tioner forlange enhver oplysning, som ministeren skønner nødvendig til udførelse af disse opgaver, meddelt af kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan bestemme, at oplysninger, jf. stk. 1, skal leveres i elektronisk form, og kan herunder fastsætte, i hvilket format leveringen skal ske. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem myndigheder, herunder uddannelsesinstitutioner, og om anvendelse af digital signatur i forbindelse med aflevering af oplysninger efter stk. 1 og 2.

Kapitel 6

Forsøg

§ 14. For at fremme forsøgsvirksomhed og pædagogisk udviklingsarbejde kan undervisningsministeren fravige lovens bestemmelser bortset fra kapitel 1.

Stk. 2. Efter undervisningsministerens bestemmelse kan staten yde tilskud til forsøgsvirksomhed og pædagogisk udviklingsarbejde.

Kapitel 7

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 15. Loven træder i kraft den 1. august 2007.

§ 16. Unge under 25 år, der har afsluttet et ungdomsuddannelsesforløb i henhold til lov om specialundervisning for voksne inden den 1. august 2007, har ikke krav på et ungdomsuddannelsestilbud efter § 2, stk. 1.

Stk. 2. Unge under 25 år, der pr. 31. juli 2007 deltager i et uafsluttet ungdomsuddannelsesforløb efter lov om specialundervisning for voksne, er omfattet af denne lov. Ungdomsuddannelsen afkortes med den periode, hvor den pågældende har deltaget i ungdomsuddannelsesforløbet i henhold til lov om specialundervisning for voksne.

§ 17. Loven tages op til revision senest i folketingsåret 2011-12.

§ 18. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.