Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 15. maj 2007
Forslag
til
Lov om ungdomsuddannelse for unge med
særlige behov
Kapitel 1
Formål m.v.
§ 1.
Formålet med ungdomsuddannelsen er, at unge
udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov
opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en
så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som
muligt og eventuelt til videre uddannelse og
beskæftigelse.
Stk. 2. Ungdomsuddannelsen retter sig mod
unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden
ungdomsuddannelse.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen sikrer, at unge
udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov
orienteres om uddannelsestilbuddet efter denne lov.
Kapitel 2
Kommunalbestyrelsens tilbud om en
ungdomsuddannelse
§ 2. Unge
udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov har
et retskrav på en ungdomsuddannelse. Kommunalbestyrelsen skal
tilbyde unge omfattet af 1. pkt., der er tilmeldt kommunens
folkeregister, en 3-årig ungdomsuddannelse efter denne
lov.
Stk. 2. Tilbuddet gives i forbindelse med
undervisningspligtens ophør. Hvis den unge fortsætter
undervisningen i folkeskolen, en fri grundskole eller en efterskole
m.v. efter undervisningspligtens ophør, gives tilbuddet dog
først i forbindelse med denne undervisnings
ophør.
Stk. 3. Den unge kan modtage
kommunalbestyrelsens tilbud indtil det fyldte 25. år.
Stk. 4. Den unge skal
færdiggøre ungdomsuddannelsen senest 5 år efter,
at den er påbegyndt.
§ 3.
Kommunalbestyrelsen træffer efter indstilling, jf. stk. 2,
afgørelse om, hvorvidt den unge er omfattet af § 1.
Stk. 2. Ungdommens Uddannelsesvejledning
indstiller efter samråd med den unge og forældrene til
kommunalbestyrelsen, om den unge kan optages på
ungdomsuddannelsen. Indstillingen kan i fornødent omfang
suppleres med udtalelser fra andre sagkyndige i kommunen eller i
andre kommuner, herunder udtalelser fra
pædagogisk-psykologisk rådgivning og skoler, hvor den
unge har været optaget. Indstillingen skal indeholde et
udkast til en individuel uddannelsesplan, jf. § 4, stk. 2.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan
fastsætte regler om fremgangsmåden ved
fremsættelse af tilbud om ungdomsuddannelsen, herunder om
inddragelse af den unge og forældrene, skriftlighed ved
fremsættelsen af tilbuddet og tidsforløbet for
fremsættelsen af tilbuddet.
Kapitel 3
Ungdomsuddannelsens indhold m.v.
§ 4.
Ungdomsuddannelsen skal i videst muligt omfang tilrettelægges
under hensyntagen til den enkelte unges kvalifikationer, modenhed
og interesser. Ungdomsuddannelsen skal udgøre et planlagt og
koordineret forløb.
Stk. 2. Ungdomsuddannelsen indledes
med et afklaringsforløb på indtil 12 uger, der skal
afdække den unges ønsker og muligheder, herunder for
fremtidig uddannelse og beskæftigelse. I forbindelse med
afklaringsforløbet udarbejder Ungdommens
Uddannelsesvejledning sammen med den unge og forældrene en
individuel uddannelsesplan, som indeholder en oversigt over de
aktiviteter, herunder vejledningssamtaler og praktikophold, som den
unge skal tilbydes.
Stk. 3. Ungdommens
Uddannelsesvejledning justerer uddannelsesplanen efter behov og
mindst en gang årligt.
Stk. 4. Undervisningsministeren
fastsætter regler om indholdet af uddannelsesplanen, herunder
en plan for undervisningen.
§ 5. I
uddannelsesplanen, jf. § 4, stk. 2, kan indgå elementer,
der leveres af
1) efterskoler i form af særligt
tilrettelagte forløb, herunder afklaringsforløb efter
§ 4, stk. 2, og supplerende undervisningstilbud for unge, jf.
lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler (frie kostskoler),
2) husholdningsskoler, håndarbejdsskoler og
folkehøjskoler, jf. lov om folkehøjskoler,
efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie
kostskoler),
3) produktionsskoler, jf. lov om
produktionsskoler,
4) institutioner for erhvervsrettet uddannelse,
jf. lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse,
5) daghøjskoler, jf. lov om støtte
til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende
foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet
(folkeoplysningsloven), og
6) værksteder og andre institutioner.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan indgå
aftale med de i stk. 1, nr. 1-6, nævnte institutioner om
tilrettelæggelse af uddannelsen, jf. § 1, stk. 7, i lov
om specialundervisning for voksne.
Stk. 3. Kommunen afholder udgiften til
særligt tilrettelagte forløb, herunder
afklaringsforløb efter § 4, stk. 2, og supplerende
undervisningstilbud samt til den i stk. 2 nævnte
tilrettelæggelse. Herudover kan kommunen for unge, der
modtager ordinær undervisning på en produktionsskole,
afholde udgiften til specialundervisning og anden
specialpædagogisk støtte m.v.
Stk. 4. De i stk. 1, nr. 1-4, nævnte
institutioners udbud af særligt tilrettelagte forløb,
herunder afklaringsforløb efter § 4, stk. 2,
supplerende undervisningstilbud og den i stk. 2 nævnte
tilrettelæggelse skal ske som indtægtsdækket
virksomhed.
Stk. 5. Udgifter til elementer af
ordinær undervisning, der leveres af de i stk. 1, nr. 2-4,
nævnte institutioner, finansieres efter bestemmelserne i den
lovgivning, der gælder for den pågældende
aktivitet. Udgifter til eventuel elevbetaling el. lign. for
deltagelse i elementer af ordinær undervisning afholdes af
kommunen.
§ 6.
Ungdomsuddannelsen består af elementer af undervisning og
praktiske aktiviteter, herunder praktik i virksomheder og
institutioner.
Stk. 2. Ungdomsuddannelsen skal
indeholde fag og aktiviteter, herunder boundervisning, der
1) fremmer den unges personlige udvikling og
mulighed for at deltage selvstændigt og aktivt i
samfundslivet,
2) fremmer den unges evne til at indgå i
sociale sammenhænge og til at få et selvstændigt
og aktivt fritidsliv og
3) er rettet mod udvikling af kompetencer til
brug i uddannelses- eller beskæftigelsessituationer.
Stk. 3. Praktik i virksomheder og
institutioner skal bidrage til at opfylde målene i
uddannelsesplanen ved at bibringe den unge
1) arbejdserfaring og anden erfaring, der sikrer
kvalifikationer, som er relevante på arbejdsmarkedet eller
for udviklingen af de personlige kompetencer,
2) erfaringer med arbejde og samarbejde, der er
nødvendige for at opnå en fastere tilknytning til
arbejdsmarkedet og for at deltage i et aktivt voksenliv, og
3) indsigt i strukturen og arbejdsforholdene
på en arbejdsplads.
Stk. 4. Undervisningsministeren kan
fastsætte regler om indholdet af undervisningen og de
praktiske aktiviteter.
§ 7.
Undervisningstimetallet, der skal være til rådighed for
deltagerne i ungdomsuddannelsen, skal mindst udgøre 840
timer årligt. Ved fastlæggelsen af undervisningstiden
regnes 60 minutters undervisning lig med 1 undervisningstime.
Stk. 2. Andelen af praktiske
aktiviteter, herunder praktik, kan højst udgøre 280
timer årligt.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan efter
anmodning fra den unge og forældrene fravige stk. 2,
når særlige grunde taler for, at det er til den unges
bedste.
Stk. 4. Praktiske aktiviteter,
herunder praktik, og undervisning på andre
uddannelsesinstitutioner indgår i det årlige
undervisningstimetal med 4,2 timer pr. dag.
§ 8. Hvis den
unge efter eget ønske har afbrudt ungdomsuddannelsen eller
har afbrudt den på grund af sygdom eller af andre grunde, kan
den unge anmode om at genoptage uddannelsen. Anmodning om
genoptagelse af uddannelsen skal ske, inden den unge fylder 25
år. I forbindelse med anmodningen om genoptagelse af
uddannelsen kan kommunalbestyrelsen beslutte, at der skal
træffes en ny afgørelse efter § 3,
stk. 1 og 2.
§ 9. Ved
ungdomsuddannelsens afslutning udsteder kommunalbestyrelsen et
kompetencepapir, der skal indeholde en beskrivelse af de
opnåede kompetencer. Kompetencepapiret skal indeholde en
vurdering af den unges opfyldelse af målene for hele
uddannelsen og for de enkelte uddannelsesdele.
Stk. 2. Afbrydes ungdomsuddannelsen,
udstedes et kompetencepapir for de færdiggjorte
uddannelsesdele.
Stk. 3. Undervisningsministeren
fastsætter regler om kompetencepapirernes udformning og
indhold.
Kapitel 4
Befordring m.v.
§ 10.
Kommunalbestyrelsen sørger for eller afholder udgifterne til
fornøden befordring mellem hjem eller fast aflastningshjem
og uddannelsesinstitution eller praktiksted for unge, der deltager
i ungdomsuddannelsen.
Stk. 2. Undervisningsministeren
fastsætter regler om befordring.
§ 11.
Kommunalbestyrelsen sørger for, at de nødvendige
undervisningsmidler stilles vederlagsfrit til rådighed for
deltagerne.
Kapitel 5
Klage m.v.
§ 12.
Kommunalbestyrelsens afgørelser kan ikke indbringes for en
højere administrativ myndighed, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsens
afgørelser om tilbud eller afslag på tilbud om en
ungdomsuddannelse kan af den unge indbringes for Klagenævnet
for vidtgående specialundervisning, jf. § 51 a i
lov om folkeskolen. Det samme gælder kommunalbestyrelsens
afgørelser om indholdet af ungdomsuddannelsen.
§ 13.
Undervisningsministeren kan til varetagelse af bl.a. lovgivnings-
og vejledningsfunktioner forlange enhver oplysning, som
ministeren skønner nødvendig til udførelse af
disse opgaver, meddelt af kommunalbestyrelsen.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan
bestemme, at oplysninger, jf. stk. 1, skal leveres i
elektronisk form, og kan herunder fastsætte, i hvilket format
leveringen skal ske. Undervisningsministeren kan fastsætte
regler herom.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan
fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem
myndigheder, herunder uddannelsesinstitutioner, og om anvendelse af
digital signatur i forbindelse med aflevering af oplysninger efter
stk. 1 og 2.
Kapitel 6
Forsøg
§ 14. For at
fremme forsøgsvirksomhed og pædagogisk
udviklingsarbejde kan undervisningsministeren fravige lovens
bestemmelser bortset fra kapitel 1.
Stk. 2. Efter undervisningsministerens
bestemmelse kan staten yde tilskud til forsøgsvirksomhed og
pædagogisk udviklingsarbejde.
Kapitel 7
Ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser
§ 15. Loven
træder i kraft den 1. august 2007.
§ 16. Unge
under 25 år, der har afsluttet et
ungdomsuddannelsesforløb i henhold til lov om
specialundervisning for voksne inden den 1. august 2007, har ikke
krav på et ungdomsuddannelsestilbud efter § 2,
stk. 1.
Stk. 2. Unge under 25 år, der
pr. 31. juli 2007 deltager i et uafsluttet
ungdomsuddannelsesforløb efter lov om specialundervisning
for voksne, er omfattet af denne lov. Ungdomsuddannelsen afkortes
med den periode, hvor den pågældende har deltaget i
ungdomsuddannelsesforløbet i henhold til lov om
specialundervisning for voksne.
§ 17. Loven
tages op til revision senest i folketingsåret 2011-12.
§ 18. Loven
gælder ikke for Færøerne og Grønland.