Skriftlig fremsættelse 14. marts 2007 )

Undervisningsministeren (Bertel Haarder) :

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser

(Lovforslag nr. L 188).

Regeringen har den 1. marts 2007 indgået aftale med Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre om at danne 7 flerfaglige og regionale professionshøjskoler med virkning fra 1. januar 2008.

Formålet med lovforslaget om professionshøjskoler er først og fremmest at fremme målsætningen om, at mindst halvdelen af alle unge skal have en videregående uddannelse i 2015 samtidig med, at færdiggørelsesalderen reduceres. Visionen er, at der om 10 år tilbydes langt flere praksisorienterede uddannelser på bachelorniveau overalt i landet. Det forudsætter styrkelse af såvel kvaliteten som kapaciteten på de videregående uddannelser.

Væksten skal ske ved at styrke og udvikle de eksisterende uddannelser og ved at udvikle nye tiltag, der kan imødekomme nye behov på såvel det offentlige som det private arbejdsmarked. Samfundets øgede kompleksitet stiller forøgede krav til professionsbacheloruddannelserne. Det nødvendiggør en styrkelse af kvaliteten på grunduddannelserne, der fortsat må udvikles for at imødekomme de nye og ændrede krav.

Udfordringerne for professionsbacheloruddannelserne forudsætter, at der etableres en stærk sektor, der har en klar profil og rollefordeling også i forhold til universiteterne og deres uddannelser.

Professionshøjskolerne primære opgave er at udbyde og udvikle praksisnære videregående uddannelser og efter- og videreuddannelse, der på et internationalt fagligt niveau imødekommer behovet for kvalificeret arbejdskraft i såvel den private som den offentlige sektor, herunder at dække uddannelsesbehovet i tilknytning hertil i den region eller del heraf, hvor professionshøjskolen hører hjemme.

Professionshøjskolerne skal også fungere som regionale videninstitutioner, der har et tæt og stærkt samspil med regionale interessenter, herunder virksomheder, aftagere, regionale vækstfora m.v.

Professionshøjskolerne skal samarbejde strategisk og konkret med universiteter samt samarbejde med andre relevante forskningsmiljøer og med de erhverv og professioner, som professionshøjskolernes uddannelser retter sig mod. Endelig skal professionshøjskolerne i samarbejde med erhvervsakademier/erhvervsskoler bidrage til udviklingen af de tekniske og merkantile uddannelsesmiljøer .

Professionshøjskolerne får en enstrenget ledelsesstruktur, og bestyrelsen bliver professionshøjskolens øverste myndighed. Bestyrelsen varetager den overordnede og strategiske ledelse af professionshøjskolen og sikrer uddannelsernes kvalitet og udvikling samt en effektiv drift af institutionerne. Der foreslås, at bestyrelsen sammensættes af personer med erfaring og indsigt i professionsbacheloruddannelser rettet mod private og offentlige erhverv og professioner. Der skal endvidere være personer med erfaring og indsigt i det private og det offentlige arbejdsmarkeds behov for uddannelserne, herunder i det regionale område. Der skal tillige være personer med indgående erfaring i strategisk ledelse, organisation og økonomi.

Der dannes midlertidige bestyrelse i overgangsperioden frem til 1. januar 2008, som skal forberede sammenlægningen af de deltagende institutioner. De midlertidige bestyrelser sammensættes dels ved ministerudpegning efter indstilling fra bestyrelser for de nuværende institutioner, som hver kan indstille et medlem, institutioner med over 1.500 hhv. 3.000 studenterårsværk kan dog indstille to henholdsvis tre medlemmer, dels ved ministerudpegning uden indstilling af op til fire medlemmer, og af repræsentanter for medarbejder og studerende på de institutioner, som indgår i professionshøjskolen.

Der oprettes 7 professionshøjskoler, dog således at der i en overgangsperiode oprettes to professionshøjskoler i det syd- og sønderjyske område.

Ingeniørhøjskolerne står over for særlige udfordringer og har dermed et særligt behov for at blive styrket, især fordi uddannelsesområdet har vigende tilgang, navnlig fra erhvervsuddannelserne. Ingeniørhøjskolerne i henholdsvis Århus og København er derfor omfattet af en særlig ordning, som indebærer, at de skal indgå i en professionshøjskole om senest syv år. Indtil da kan de forblive selvstændige eller sammen danne en ingeniørhøjskole. I overgangsperioden skal de indgå samarbejdsaftaler med professionshøjskolerne om udvikling af nye grunduddannelser, faglige miljøer, forsknings- og udviklingsarbejde m.v.

I aftalen af 1. marts 2007 mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre har parterne tilkendegivet enighed om ved Folketingets Uddannelsesudvalgs høring den 13. marts 2007 bl.a. at drøfte og afklare e tableringen af det nødvendige vækstlag for professionsbacheloruddannelser i forhold til de tekniske og merkantile områder, herunder hvordan erhvervsakademier/erhvervsskoler, der i væsentligt omfang udbyder korte videregående uddannelser, kan indgå i professionshøjskoler eller etablere tæt samarbejde med disse. Efter Folketingets uddannelsesudvalgs høring kan der derfor vise sig behov for ændringer i lovforslaget.

Lovforslaget er sendt i høring med høringsfrist til den 26. marts 2007.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget med tilhørende bemærkninger, tillader jeg mig at anbefale forslaget til velvillig behandling i det høje Ting.