Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 29. maj 2007
Forslag
til
Lov om professionshøjskoler for
videregående uddannelser
Kapitel 1
Lovens område
§ 1. Loven
gælder for professionshøjskoler for videregående
uddannelser m.v.
Stk. 2. Professionshøjskoler er
selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning.
§ 2.
Professionshøjskolens navn fastsættes i
vedtægten, jf. § 11. Betegnelsen
»professionshøjskole« skal indgå i navnet.
Herudover kan den engelske betegnelse »university
college« indgå.
Kapitel 2
Professionshøjskolernes
formål og opgaver
§ 3.
Professionshøjskolen har til opgave at udbyde og udvikle
videregående uddannelser og efter- og videreuddannelse, der
på et internationalt fagligt niveau imødekommer
behovet for kvalificeret arbejdskraft i såvel den private som
offentlige sektor.
Stk. 2. En professionshøjskole skal
sikre, at uddannelsernes videngrundlag er karakteriseret ved
professions- og udviklingsbasering, bl.a. gennem samarbejde med
relevante forskningsinstitutioner, jf. § 5, stk. 2.
§ 4.
Professionshøjskolen skal dække behovet for udbud af
professionsbacheloruddannelser og efter- og videreuddannelse i
tilknytning hertil i den region eller del heraf, hvor
professionshøjskolen hører hjemme.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan dog
bestemme, at flere professionshøjskoler sammen skal
dække regionens eller et geografisk områdes behov for
en eller flere af de nævnte uddannelser, eller at
professionshøjskolen skal dække behovet i hele landet
eller nærmere bestemte dele heraf for en eller flere af de
nævnte uddannelser.
Stk. 3. Professionshøjskolerne skal
medvirke til at opfylde de studerendes behov for et varieret udbud
af uddannelses- og studiemiljøer med forskellige identiteter
og kulturer.
§ 5.
Professionshøjskolen skal udvikle eksisterende og nye
professionsbacheloruddannelser og efter- og videreuddannelser i
tilknytning hertil, udføre udviklingsarbejde og varetage
videncenterfunktioner. Den skal bl.a. gennem nationalt og
internationalt samarbejde og viden- og kompetenceudvikling tillige
bidrage til regional og national udvikling og vækst af
erhverv og professioner, herunder i udkantsområder.
Stk. 2. Professionshøjskolerne og
universiteterne skal samarbejde strategisk og konkret.
Professionshøjskolen skal endvidere samarbejde med andre
relevante forskningsmiljøer og med de erhverv og
professioner, som professionshøjskolernes uddannelser retter
sig mod.
§ 6.
Professionshøjskolen skal have et system til behandling af
sager om merit og realkompetencevurdering, som er gennemskueligt og
sammenhængende og giver de studerende en ensartet og hurtig
behandling af ansøgninger på området.
Professionshøjskolens behandling af merit- og
realkompetencesager sker i et enstrenget system, som sikrer tillid
til resultatet af professionshøjskolens vurdering
og tillid til kvalitet i løsningen af opgaven.
§ 7.
Professionshøjskolen skal have et system til
kvalitetssikring og resultatvurdering af uddannelse,
udviklingsarbejde og videncenterfunktion og er forpligtet til at
informere herom.
§ 8.
Professionshøjskolen kan efter aftale med en eller flere
andre professionshøjskoler, institutioner for erhvervsrettet
uddannelse, institutioner for almene gymnasiale uddannelser og
institutioner for almen voksenuddannelse m.v. varetage
nærmere bestemte administrative opgaver for en eller flere af
de nævnte andre uddannelsesinstitutioner.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan
fastsætte regler herom.
§ 9.
Professionshøjskolen skal ved udbud af kurser og andre
aktiviteter som indtægtsdækket virksomhed følge
god markedsføringsskik og må ikke påføre
andre urimelig konkurrence.
§ 10.
Professionshøjskolen kan varetage kollegievirksomhed efter
reglerne om indtægtsdækket virksomhed, når
undervisningsministeren i forbindelse med
professionshøjskolens oprettelse efter § 50 eller ved
en sammenlægning eller spaltning efter § 38 godkender
den til at fortsætte en sådan virksomhed, der indtil da
er varetaget af en anden uddannelsesinstitution.
Kapitel 3
Vedtægter
§ 11.
Professionshøjskolens forhold reguleres i en vedtægt,
som er godkendt af undervisningsministeren.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan
fastsætte regler om professionshøjskolens
vedtægter i en af undervisningsministeren udstedt
standardvedtægt.
Kapitel 4
Bestyrelsens opgaver
§ 12.
Bestyrelsen skal varetage den overordnede og strategiske ledelse af
professionshøjskolen og sikre uddannelsernes kvalitet og
udvikling samt en effektiv drift af
professionshøjskolen.
Stk. 2. Bestyrelsen skal fastsætte
professionshøjskolens vedtægt, jf. § 11, og
indgå en udviklingskontrakt med undervisningsministeren.
Stk. 3. Bestyrelsen skal efter indstilling
fra rektor i vedtægten fastlægge
professionshøjskolens organisatoriske opbygning, herunder
organisatoriske rammer, der er egnede til at sikre opfyldelsen af
de studerendes behov for et varieret lokalt udbud af uddannelses-
og studiemiljøer med forskellige identiteter og kulturer,
jf. § 4 og § 13, stk. 2, således at
professionshøjskolen kan opfylde sine formål og
varetage alle sine aktuelle og kommende opgaver, jf. lovens kapitel
2, og således at de studerendes mulighed for indflydelse
på uddannelse og undervisning sikres, jf. § 13, stk. 2,
og § 19.
Stk. 4. Bestyrelsen skal godkende
studieordninger for de uddannelser, som professionshøjskolen
udbyder. Bestyrelsen kan bemyndige rektor til at godkende
studieordningerne.
Stk. 5. Bestyrelsen skal vedtage det
årlige budget efter indstilling fra rektor.
Stk. 6. Bestyrelsen skal ansætte og
afskedige rektor. Bestyrelsen skal efter indstilling fra rektor
ansætte og afskedige den øvrige øverste
ledelse.
Stk. 7. Bestyrelsen skal fastsætte
retningslinjer for rektors og den øvrige øverste
ledelses virksomhed.
§ 13.
Bestyrelsen kan efter indstilling fra rektor organisere
professionshøjskolen med faglige hovedområder,
fakulteter eller tilsvarende enheder og bestemme, at ledelsen af et
hovedområde, fakultet el.lign. efter rektors nærmere
bestemmelse varetages af en faglig områdechef, en dekan
el.lign.
Stk. 2. Bestyrelsen kan efter indstilling
fra rektor endvidere organisere professionshøjskolen med
interne studieråd for grunduddannelserne, herunder
studieråd for særskilte, lokale uddannelses- og
studiemiljøer med udbud af den eller de samme
professionsbacheloruddannelser, for at sikre de lokale
uddannelsessteders mulighed for indflydelse på uddannelse og
undervisning samt professionshøjskolens varetagelse af den
opgave, der er nævnt i § 4, stk. 3.
Stk. 3. Studierådene rådgiver
uddannelsesudvalg, rektor og bestyrelsen om tilrettelæggelse,
gennemførelse og udvikling af grunduddannelser og efter- og
videreuddannelser i tilknytning hertil. Studierådene
udarbejder forslag til studieordning og ændringer heri til
uddannelsesudvalg.
Bestyrelsens sammensætning
§ 14.
Bestyrelsen består af 10-15 medlemmer. Bestyrelsen
sammensættes således, at flertallet af medlemmerne er
udefrakommende, fortrinsvis fra det regionale område, hvor
professionshøjskolen hører hjemme. Bestyrelsen
kan i særlige tilfælde, jf. § 4, stk. 2,
sammensættes af medlemmer fra flere områder.
Regionsrådet og kommunalbestyrelserne i den region, hvor
professionshøjskolen hører hjemme, udpeger i forening
2 medlemmer til bestyrelsen. Bestyrelsen vælger en formand
blandt de udefrakommende medlemmer.
Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer skal bidrage
til at fremme professionshøjskolens strategiske virke med
deres erfaring med og faglige indsigt i
professionsbacheloruddannelser rettet mod private og offentlige
erhverv og professioner samt med deres indsigt i det private og det
offentlige arbejdsmarkeds behov for erhvervsrettet
videregående uddannelse, jf. §§ 3 og 4.
Stk. 3. Der skal blandt de udefrakommende
medlemmer være medlemmer med indgående erfaring fra
såvel offentlig som privat virksomhed, strategisk ledelse,
organisation og økonomi, herunder vurdering af budgetter og
regnskaber.
Stk. 4. 2 medlemmer vælges af og
blandt de studerende ved professionshøjskolen.
Stk. 5. 2 medlemmer vælges af og
blandt medarbejderne ved professionshøjskolen. De
medarbejdervalgte medlemmer er beskyttet mod afskedigelse og anden
forringelse af forholdene på samme måde som
tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende
område.
Stk. 6. Følgende personer kan ikke
være medlemmer af bestyrelsen:
1) Personer, der udlejer ejendomme m.m. til
professionshøjskolen.
2) Medlemmer af bestyrelsen i fonde, selskaber,
foreninger eller andre virksomheder, der udlejer ejendomme m.m. til
professionshøjskolen, eller som kontrollerer udlejer af
ejendomme m.m. til professionshøjskolen.
3) Advokater, revisorer eller lignende
rådgivere for personer, som er omfattet af nr. 1, eller for
fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, som er
omfattet af nr. 2.
4) Ansatte i ledende stillinger hos personer, jf.
nr. 1, eller i fonde, selskaber, foreninger eller andre
virksomheder, som er omfattet af nr. 2.
Stk. 7. Er lejeforholdet af et
uvæsentligt omfang, finder stk. 6, nr. 1-4, ikke
anvendelse. Undervis ningsministeren kan fastsætte regler
herom.
Stk. 8. Undervisningsministeren kan
godkende fravigelse fra bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt.,
særlig i forbindelse med sammenlægning af
institutioner.
Bestyrelsens ansvar for tilskud
§ 15.
Bestyrelsen er over for undervisningsministeren ansvarlig for
professions højskolens samlede virksomhed, herunder for
forvaltningen af de statslige tilskud m.v.
Stk. 2. Hvis bestyrelsen ikke efterkommer
påbud fra undervisningsministeren om berigtigelse af
nærmere angivne forhold, kan undervisningsministeren
beslutte,
1) at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en
periode varetages af personer, der udpeges af
undervisningsministeren, eller
2) at bestyrelsen træder tilbage,
således at en ny bestyrelse skal vælges efter reglerne
i professions højskolens vedtægt.
Stk. 3. Hvis bestyrelsen ved sine
dispositioner bringer professions højskolens
videreførelse i fare, kan undervisningsministeren beslutte,
at bestyrelsen straks træder tilbage, og kan i forbindelse
hermed indsætte et midlertidigt styre, indtil der er udpeget
en ny bestyrelse efter reglerne i professions højskolens
vedtægt.
§ 16. Be
styrelsen skal forvalte professions højskolens midler,
så de bliver til størst mulig gavn for professions
højskolens formål.
Stk. 2. Professionsh øjskolen er
forpligtet til at vedligeholde sine bygninger på et
forsvarligt niveau i overensstemmelse med en flerårig plan
godkendt af bestyrelsen og til at sikre en forsvarlig standard af
udstyr m.v. til de tilskudsberettigede aktiviteter.
Stk. 3. Professionsh øjskolen skal
under størst mulig hensyntagen til sikkerheden anbringe de
likvide midler på en eller flere af følgende
måder:
1) I fondsaktiver eller gældsbreve, for
hvilke den danske stat eller en dansk kommune står som
udsteder eller garant,
2) i fondsaktiver udstedt af danske
realkreditinstitutter, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark eller
andre danske finansieringsinstitutter under offentligt tilsyn,
3) som indestående i pengeinstitutter
hjemmehørende i Danmark eller i et andet land inden for Det
Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde
(EØS) eller
4) i værdipapirer fra et
EU/EØS-medlemsland, bortset fra aktier og
investeringsforeningsbeviser, som efter deres art og sikkerhed kan
sidestilles med de aktiver, der er nævnt i nr. 1 og 2.
Stk. 4. Bestyrelsen kan uanset bestemmelsen
i stk. 3, nr. 4, under størst mulig hensyntagen til
sikkerheden i fornødent omfang anbringe likvide midler i
andelsbeviser med begrænset hæftelse eller i aktier i
det pengeinstitut, som professionshøjskolen bruger som sin
sædvanlige bankforbindelse, og i andelsbeviser med
begrænset hæftelse i forsyningsvirksomheder m.v., hvis
institutionen derved opnår økonomiske fordele.
Andelene og aktierne skal afhændes, hvis professions
højskolen skifter pengeinstitut eller ikke længere
opnår den forudsatte fordel.
Rektor
§ 17.
Professionshøjskolens øverste daglige ledelse
varetages af rektor inden for de rammer, som bestyrelsen har
fastsat. Professionshøjskolens rektor deltager i
bestyrelsens møder uden stemmeret. Rektor eller den, som
rektor anmoder herom, kan endvidere efter behov deltage i
møder i andre kollektivt sammensatte organer i
professionshøjskolen, der er nedsat af bestyrelsen.
Stk. 2. Rektor indstiller til bestyrelsen
om ansættelse og afskedigelse af institutionens
øverste ledelse.
Stk. 3. Rektor eller den, som rektor
bemyndiger hertil, ansætter og afskediger det øvrige
personale.
Stk. 4. Rektor indstiller budget til
bestyrelsen og underskriver regnskabet.
Stk. 5. Rektor har over for bestyrelsen
ansvar for, at
1) uddannelserne og andre opgaver
gennemføres i overensstemmelse med den lovgivning, der
regulerer uddannelserne eller opgaverne, og de givne
bevillinger,
2) det af bestyrelsen godkendte budget overholdes
og
3) institutionens virksomhed i øvrigt er i
overensstemmelse med bestyrelsens beslutninger og
retningslinjer.
Stk. 6. Rektor tegner
professionshøjskolen med undtagelse af dispositioner over
fast ejendom.
Uddannelsesudvalg
§ 18.
Bestyrelsen nedsætter efter indstilling fra rektor et
uddannelsesudvalg for hver grunduddannelse og tilknyttede efter- og
videreuddannelser, som professionshøjskolen er godkendt til
at udbyde, medmindre afgørende hensyn taler for at samle
flere nært beslægtede uddannelser under ét.
Uddannelsesudvalget har til opgave at rådgive bestyrelsen,
rektor og ledelsen af det pågældende
uddannelsesområde om uddannelsernes indhold, profil, kvalitet
og relevans samt om den regionale uddannelsesdækning.
Uddannelsesudvalget afgiver indstillinger om studieordninger inden
for udvalgets områder til bestyrelsens eller rektors
godkendelse, jf. § 12, stk. 4.
Stk. 2. Uddannelsesudvalget består af
10-12 medlemmer. Udvalget sammensættes af personer med
kompetence inden for udvikling og kvalitetssikring af uddannelserne
og personer med kendskab til arbejdsmarkedet.
Stk. 3. 2 medlemmer udpeges af og blandt de
medarbejdere ved professionsh øjskolen, der fortrinsvis er
beskæftiget inden for udvalgets uddannelsesområde. De
medarbejdervalgte medlemmer er beskyttet mod afskedigelse og anden
forringelse af forholdene på samme måde som
tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende
område.
Stk. 4. 2 medlemmer udpeges af og blandt de
studerende, der er optaget inden for udvalgets
uddannelsesområde.
De studerendes råd
§ 19. Ved hver
professionshøjskole har de studerende ret til på
baggrund af valg at danne et råd. Rådet udpeger
repræsentanter for de studerende til udvalg m.v., som
professionshøjskolen har nedsat til at behandle
spørgsmål af betydning for de studerende.
Repræsentantskab
§ 20. Det kan
bestemmes i vedtægten, at bestyrelsen med henblik på
samarbejde og åben dialog med det omgivende samfund
nedsætter et repræsentantskab. Det kan tillige
bestemmes, at repræsentantskabet udpeger 1 eller 2 af
bestyrelsens udefrakommende medlemmer.
Sø gsmålskompetence
§ 21.
Beslutning om at anlægge retssag mod bestyrelsesmedlemmer,
ledere, revisorer eller andre i anledning af tab
påført professionshøjskolen kan træffes
af bestyrelsen eller af undervisningsministeren.
Kapitel 5
Tilskud og lån
§ 22. P
rofessions højskolen skal i sit virke være
uafhængig, og højskolens midler må alene komme
professions højskolens formål til gode.
§ 23.
Professionsh øjskolen disponerer frit inden for sit
formål ved anvendelse af de statslige tilskud og
øvrige indtægter under et. Det er dog en betingelse,
at den undervisning og de øvrige opgaver, hvortil tilskud er
ydet, gennemføres i overensstemmelse med gældende
regler og for det antal studerende, der er ydet tilskud for.
Professionshøjskolerne kan opspare tilskud til anvendelse
til formål i efterfølgende finansår.
Drifts- og anlægstilskud
§ 24.
Undervisningsministeren skal yde professions højskolen
institutionstilskud, der fastsættes på de årlige
finanslove.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan yde
tilskud til opgaver, der varetages af professionshøjskolen,
herunder udviklingsarbejde, videncenterfunktioner og samarbejde med
forskningsinstitutioner.
Stk. 3. Undervisningsministeren skal yde
tilskud til professions højskolens administration, ledelse,
bygningsdrift, erhvervelse og opretholdelse af lokaler, bygninger
og arealer. Tilskuddene fastlægges ud fra antallet af
studenterårsværk, årselever, dimittender og
takster for disse fastsat på de årlige finanslove for
grupper af uddannelser.
Stk. 4. Udenlandske studerende på
videregående uddannelser kan kun indgå i beregningen
efter stk. 1 og 3, hvis de
1) er meddelt tidsubegrænset
opholdstilladelse eller tidsbegrænset opholdstilladelse med
mulighed for varigt ophold i Danmark,
2) er udvekslet med danske studerende efter
aftale mellem institutionen og en institution i udlandet eller
3) efter EU-retten, EØS-aftalen eller
andre internationale aftaler, som Danmark har indgået, har
krav på ligestilling med danske statsborgere. 4)
Stk. 5. Professionsh øjskolens udbud
af videregående uddannelse til andre udenlandske studerende
end dem, der er nævnt i stk. 4, sker som
indtægtsdækket virksomhed. 5)
§ 25.
Undervisningsministeren kan pålægge en
professionshøjskole mod betaling at stille eventuel ledig
lokalekapacitet til rådighed for andre statsfinansierede
uddannelsesinstitutioner. Undervisningsministeren kan endvidere
pålægge en professionshøjskole mod betaling at
stille idrætsfaciliteter til rådighed for andre
statsfinansierede uddannelsesinstitutioner, i det omfang dette kan
indpasses i institutionens virksomhed.
§ 26.
Undervisningsministeren kan efter drøftelse med
finansministeren pålægge en
professionshøjskole for en periode at udskyde
igangsættelse af planlagte byggerier af en vis
størrelse under hensyn til landsdækkende eller
regional konjunkturregulering af bygge- og
anlægsvirksomheden.
§ 27. Tilskud
efter § 24 ydes ikke til dækning af
professionshøjskolernes udgifter til betaling af afgifter i
henhold til momsloven.
Stk. 2. Undervisningsministeren kompenserer
professions højskolerne for udgifter til betaling af
afgifter i henhold til momsloven, som efter momsloven ikke kan
fradrages ved en virksomheds opgørelse af afgiftstilsvaret
(ikke fradragsberettiget købsmoms), og som
højskolerne afholder ved køb af varer og
tjenesteydelser, til hvilke der ydes tilskud.
Stk. 3. Undervisningsministeren
fastsætter regler om kompensationen efter stk. 2 og kan
herunder beslutte, at der skal etableres en acontoordning for
momskompensationen til professionshøjskolerne.
§ 28.
Undervisningsministeren kan yde lån eller tilskud til
professionshøjskoler, der er kommet i en særlig
vanskelig økonomisk situation. Lån eller tilskud skal
betinges af, at professionshøjskolen følger
undervisningsministerens krav til omlægning af
højskolens aktivitet med henblik på genopretning af
økonomien eller krav om, at der indgås en
indsatsaftale.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan yde
tilskud til udgifter, der afholdes i forbindelse med
sammenlægning af professionshøjskoler.
Vilkår m.v.
§ 29. Forinden
en professionshøjskoles bestyrelse træffer beslutning
om at nedlægge et uddannelsessted, skal den indhente en
udtalelse fra regionsrådet.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan uanset
regionsrådets udtalelse pålægge bestyrelsen at
undlade at nedlægge et uddannelsessted, hvis der efter
ministerens skøn stadig er behov for uddannelsesstedet.
§ 30.
Undervisningsministeren fastsætter regler om udbetaling af
tilskud efter §§ 24 og 35, herunder om
aktivitetsindberetninger og udbetaling af tilskud,
opgørelsen af antal studenterårsværk,
årselever og dimittender, og kan fastlægge minimums- og
maksimumsrammer for tilgangen til uddannelserne samt om
tilbagebetaling og kontrol af udbetalte tilskud.
§ 31.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om vilkår
og betingelser for tilskud og lån. Undervisningsministeren
fastsætter efter forhandling med finansministeren regler om
professions højskolernes budget- og bevillingssystem og om
udbetaling af tilskud, herunder forskudsvis udbetaling, til
professions højskolerne.
Stk. 2. U ndervisningsministeren kan ved
ydelse af tilskud til professions højskoler stille
vilkår, der fremmer formålet i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats (sociale klausuler).
Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.
§ 32. Aftaler,
herunder husleje- og ejendomsaftaler, skal indgås på
vilkår, der ikke er ringere for højskolerne end
sædvanlige markedsvilkår.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan
fastsætte regler om huslejeaftaler, herunder i særlige
tilfælde bestemme, at huslejeaftaler skal indgås
på andre vilkår end dem, der er nævnt i
stk. 1.
§ 33.
Professionsh øjskolen skal følge de af
finansministeren fastsatte eller aftalte bestemmelser om
løn- og ansættelsesvilkår, herunder om
pensionsforhold for professionshøjskolens ansatte.
Stk. 2. Bestemmelserne i §§ 10 og
19-25 i lov om tjenestemænd finder anvendelse på det
personale ved professionshøjskolen, der er ansat på
vilkår svarende til tjenestemandsvilkår. Lov om
tjenestemænd § 21, stk. 4, gælder for
medlemmer af professionshøjskolernes bestyrelser.
Stk. 3. Beslutning om suspension,
iværksættelse af tjenstlig undersøgelse,
udpegning af forhørsleder, ikendelse af
disciplinærstraf og anlæggelse af
injuriesøgsmål træffes af bestyrelsen.
§ 34.
Undervisningsministeren kan for professionshøjskoler, der
ikke følger bestemmelserne i denne lov eller de regler eller
aftaler, jf. § 33, der er fastsat eller indgået i
henhold til loven eller undervisningsministerens påbud,
midlertidigt tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt
eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller
delvis.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan
tilbageholde tilskud til professionshøjskoler eller lade
tilskud bortfalde for professionshøjskoler, som
begæres erklæret konkurs eller standser deres
betalinger, eller når der i øvrigt er fare for, at en
professionshøjskoles virksomhed må indstilles.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan desuden
kræve tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for
tilskudsberegningen eller tilskudsberegningen i øvrigt har
været fejlagtig. For meget udbetalt tilskud kan modregnes i
kommende tilskudsudbetalinger.
§ 35.
Undervisningsministeren kan yde tilskud til Den frie
Lærerskole i Ollerup.
Stk. 2. Den frie Lærerskoles forhold
reguleres i en vedtægt godkendt af undervisningsministeren.
Vedtægten skal indeholde bestemmelser om en bestyrelse for
skolen, herunder om bestyrelsens sammensætning og
funktionsperiode, og om skolens uddannelsesformål, dens
kvalitetssikrings- og resultatvurderingspraksis og medarbejderes og
studerendes indflydelse.
Stk. 3. Den frie Lærerskole i Ollerup
er omfattet af lovens § 9, § 15, stk. 1 og 2,
§§ 16, 19 og 21, kapitel 5 bortset fra §§ 24,
29 og 33, kapitel 6 bortset fra § 36, stk. 2, kapitel 8
bortset fra § 45, stk. 2, og § 46 samt af kapitel 10.
Stk. 4. Den frie Lærerskole i Ollerup
opkræver betaling for deltagelse i undervisningen m.v.
Kapitel 6
Kapitalforvaltni n g, regnskab og revision
§ 36.
Professionsh øjskolens regnskabsår er
finansåret. Ved regnskabsårets afslutning udarbejdes en
årsrapport. Årsrapporten skal underskrives af
bestyrelsen og rektor. I forbindelse med indsendelse af
årsregnskab til Undervisningsministeriet skal
bestyrelsesmedlemmerne afgive en erklæring på tro og
love om, at de opfylder betingelserne for at være medlemmer
af bestyrelsen.
Stk. 2. Professionsh øjskolens
regnskaber revideres af rigsrevisor i henhold til § 2,
stk. 1, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.
Endvidere udpeger bestyrelsen for professionshøjskolen en
intern revisor, som skal være statsautoriseret eller
registreret revisor til at udføre revision i henhold til
regler, der fastsættes af undervisningsministeren efter
forhandling med rigsrevisor. Bestyrelsen underretter
Undervisningsministeriet og rigsrevisor om den udpegede interne
revisor og om skift af intern revisor.
Stk. 3. Undervisningsministeren og
rigsrevisor kan i henhold til § 9 i lov om revisionen af
statens regnskaber m.m. aftale, at revisionsopgaver varetages i et
nærmere fastlagt samarbejde mellem rigsrevisor og den i stk.
2 nævnte interne revisor. Rigsrevisor kan pålægge
bestyrelsen at udpege en anden intern revisor til at udføre
denne revisionsopgave, hvis den interne revisor ikke på
tilfredsstillende måde opfylder kravene i de i henhold til
stk. 2, 2. pkt., udstedte regler om intern revision eller i
øvrigt ikke opfylder pligterne som intern revisor.
Stk. 4. P rofessionsh øjskolens
regnskabsføring skal være i overensstemmelse med
regler fastsat af undervisningsministeren.
Stk. 5. Opfylder revisor ikke på
tilfredsstillende måde kravene til revision i henhold til
denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, eller
tilsidesætter revisor i øvrigt sine pligter som
revisor, kan undervisningsministeren pålægge
bestyrelsen inden for en nærmere angiven frist at udpege en
anden revisor.
Stk. 6. Undervisningsministeren
fastsætter regler om revisors kontrol af
professionshøjskolens oplysninger til brug ved beregning af
statstilskud.
§ 37.
Bestyrelsen påser, at den interne revisor opfylder
bestemmelserne om uafhængighed i § 11 i lov om
statsautoriserede og registrerede revisorer. Bestyrelsen må
ikke antage en revisor, der samtidig er revisor for udlejer af de
ejendomme m.v., som professions højskolen anvender, eller
for fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der
kontrollerer udlejer, medmindre lejeforholdet er af
uvæsentligt omfang.
Stk. 2. Undervisningsministeren
fastsætter regler om, hvornår lejeforholdet er af
uvæsentligt omfang.
Kapitel 7
Sammenlægninger af
professionshøjskoler, spaltning og ophør
§ 38.
Undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelserne
tillade sammenlægning af to eller flere
professionshøjskoler for videregående uddannelser. Ved
sammenlægning opløses professionshøjskolerne
uden likvidation ved overdragelse af deres aktiver og gæld
til den nye professionshøjskole.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan efter
indstilling fra bestyrelserne tillade, at en
professionshøjskole ved spaltning overdrager en del af
sine aktiver og gæld til en anden
professionshøjskole.
Stk. 3. Det er en betingelse for
tilladelsen efter stk. 1 og 2, at der ved sammenlægningen
eller spaltningen ikke sker indskrænkninger i bestående
rettigheder. I vedtægten for professionshøjskolen skal
der optages bestemmelser, som sikrer eventuelle
vedtægtsbestemte rettigheder til en
professionshøjskoles formue, når rettigheden ikke
udløses ved sammenlægning eller spaltning.
Stk. 4. Sammenlægning og spaltning
kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.
Stk. 5. Undervisningsministeren kan
fastsætte regler om sammenlægninger og spaltninger
efter stk. 1-4, herunder om indhold af en
sammenlægningsaftale, og regler, hvorefter
aktieselskabslovens kapitel 15 med de fornødne tilpasninger
finder anvendelse på sammenlægning og spaltning.
§ 39.
Undervisningsministeren kan tillade, at en anden offentlig eller
privat institution med et udbud svarende til
professionshøjskolens udbud indgår i en
sammenlægning efter § 38 med en
professionshøjskole.
§ 40.
Undervisningsministeren kan efter høring af
professionshøjskolens bestyrelse og regionsrådet
beslutte at nedlægge en professionshøjskole, hvis
ministeren skønner, at højskolen efter en samlet
vurdering ikke lever op til betingelserne efter loven, eller at der
ikke længere er behov for professionshøjskolen.
§ 41. Formue
hidrørende fra en professionshøjskole tilfalder
statskassen ved ophør, jf. dog stk. 2. Gaver skænket
til professionshøjskolen tilfalder statskassen, medmindre
andet følger af dansk rets almindelige regler.
Stk. 2. For professionshøjskoler,
hvori der indgår en nettoformue fra en godkendt
uddannelsesinstitution, der den 31. december 1990 var en selvejende
institution, anvendes den del af professionshøjskolens
nettoformue, der svarer til institutionens nettoformue opgjort pr.
31. december 1990, til de formål, der var fastsat i
vedtægten pr. 1. januar 1991.
Stk. 3. Gaver i form af
løsøre, fast ejendom og anlægstilskud til fast
ejendom, der er skænket til de i stk. 2 nævnte
uddannelsesinstitutioner efter den 1. januar 1991 og indtil
sammenlægningen til en professionshøjskole, anvendes
til de formål, der er fastsat i vedtægten pr. 1. januar
1991.
Stk. 4. Undervisningsministeren kan
fastsætte regler om opgørelsen af formuen efter stk.
1-3.
Kapitel 8
Tilsyn og kvalitetssikring
§ 42.
Undervisningsministeren fører tilsyn med professions
højskolerne og kan indhente de nødvendige oplysninger
til dette brug.
Stk. 2. Hvis
undervisningsministeren finder, at en professions højskoles
virksomhed ikke er i overensstemmelse med denne lov eller de regler
eller aftaler, der er fastsat eller indgået i henhold til
loven, kan ministeren udstede påbud til højskolen om
at ændre den pågældende virksomhed, jf. §
34.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan
pålægge bestyrelsen at indgå en indsatsaftale med
ministeren, hvis ministeren konstaterer, at der er behov herfor i
forhold til professionshøjskolens kvalitetsstyring.
Indsatsaftalen skal bl.a. fastsætte mål for
kvalitetsstyringen og de foranstaltninger, der er nødvendige
for at rette op på den utilstrækkelige kvalitet.
§ 43. Hvis det
af revisors beretning eller på anden måde
fremgår, at der foreligger lovovertrædelser eller andre
uacceptable forhold i forbindelse med forvaltningen af professions
højskolens midler, skal undervisningsministeren snarest
iværksætte foranstaltninger til genoprettelse af en
lovlig og forsvarlig forvaltning.
§ 44.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
kvalitetssikring af professions højskolerne, herunder om
kvalitetssikringssystemer.
Oplysningsforpligtelser
§ 45.
Undervisningsministeren kan indhente alle nødvendige
oplysninger fra professions højskolerne om uddannelserne, de
studerende, medarbejderne, udstyr, huslejeaftaler, aftaler om
ejendomskøb og andre aftaler og om
professionshøjskolernes drift i øvrigt til
brug for fastlæggelse af tilskud, gennemgang af
årsregnskaber, gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse
af statistik. Undervisningsministeren kan bestemme, at
sådanne oplysninger skal leveres i elektronisk form, herunder
fastsætte, i hvilket format leveringen skal ske.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan
bestemme, at professions højskolerne skal anvende
fælles administrative systemer. Undervisningsministeren kan
fastsætte regler om sådanne systemer.
§ 46.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om elektronisk
kommunikation mellem professionshøjskolerne og
Undervisningsministeriet, mellem professionshøjskolerne og
andre offentlige myndigheder og uddannelsesinstitutioner
omfattet af Undervisningsministeriets lovgivning samt mellem
professions højskolerne og brugerne heraf, herunder om
anvendelse af digital signatur.
Stk. 2. Professionshøjskolerne skal
sikre, at også andre informationer om
professionshøjskolerne på en let tilgængelig
måde er oplyst på professionshøjskolernes
hjemmeside på internettet. Undervisningsministeren kan
fastsætte regler herom.
Kapitel 9
Øvrige bestemmelser
§ 47.
Undervisningsministeren kan efter forhandling med ministeren for
videnskab, teknologi og udvikling bemyndige Universitets- og
Bygningsstyrelsen til at varetage administrationen af
huslejekontrakter og bygninger, som stilles til rådighed for
professionshøjskolen, og som Undervisningsministeriet den 1.
januar 2007 har overtaget fra amtskommunerne, Københavns og
Frederiksberg Kommuner og Bornholms Regionskommune, jf. § 9 i
lov nr. 591 af 9. juni 2006 og § 12 i lov nr. 590 af 9. juni
2006.
Kapitel 10
Klageadgang
§ 48. U
ndervisningsministeren kan fastsætte regler om, at klager
over professions højskolens afgørelser kan indbringes
for undervisningsministeren, herunder om klagefrist eller om, at
særlige afgørelser ikke kan indbringes for
undervisningsministeren.
Stk. 2. Retlige spørgsmål
vedrørende afgørelser om en studerendes retsstilling
kan altid indbringes for undervisningsministeren.
Kapitel 11
Ikrafttræden
§ 49. Loven
træder i kraft den 15. juni 2007, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Bestemmelserne i §§ 69-79
træder i kraft den 1. januar 2008.
Stk. 3. Undervisningsministeren
fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovens
§ 68, nr. 1 og 4-10.
Stk. 4. Ministeren fastsætter
tidspunktet for ophævelsen eller dele heraf af lov om Centre
for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner
for videregående uddannelser m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 228 af 17. marts 2006, af § 15, stk. 2, i lov nr. 579
af 9. juni 2006 om uddannelsen til professionsbachelor som
lærer i folkeskolen og af § 16 i lov nr. 315 af 19.
april 2006 om uddannelsen til professionsbachelor som
pædagog. Efter den 15. juni 2007 kan der ikke oprettes nye
institutioner efter lovgivningen nævnt i 1. pkt.
Stk. 5. Lov om teknika, jf.
lovbekendtgørelse nr. 865 af 27. september 1996, og lov om
statens overtagelse af de sociale højskoler i
København, Århus, Odense og Esbjerg, jf.
lovbekendtgørelse nr. 679 af 29. juli 1992,
ophæves.
Oprettelse af
professionshøjskoler
§ 50.
Undervisningsministeren opretter den 1. august 2007 eller snarest
derefter professionshøjskolerne med henblik på, at de
fra den 1. januar 2008 påbegynder varetagelsen af deres
uddannelsesopgaver og andre opgaver efter lovens kapitel 2 og deres
vedtægter. Hver professionshøjskole sammenlægges
med virkning fra den 1. januar 2008 med det eller de Centre for
Videregående Uddannelser og den eller de andre selvejende
uddannelsesinstitutioner, hvis bestyrelser i overensstemmelse med
bestemmelserne i stk. 3 og § 51, stk. 4 og 5, har truffet
beslutning om sammenlægning af deres institutioner med
professionshøjskolen og givet meddelelse til
undervisningsministeren herom.
Stk. 2.
Undervisningsministeren fastsætter en midlertidig
vedtægt, som gælder for en
professionshøjskole, indtil der er fastsat og godkendt
en vedtægt i medfør af lovens § 11. Ministeren
fastsætter tillige en normalsammenlægningsplan, som
gælder for sammenlægningen efter stk. 1 af en
professionshøjskole og centre for videregående
uddannelser og andre selvejende uddannelsesinstitutioner, indtil
der mellem parterne er aftalt en konkret plan for
sammenlægningen.
Stk. 3. Bestyrelsen for hvert
af de centre for videregående uddannelser og andre selvejende
uddannelsesinstitutioner, der er omfattet af § 51, stk. 4,
skal senest den 1. november 2007 give undervisningsministeren
meddelelse om, hvorvidt den har truffet beslutning i
overensstemmelse med § 51, stk. 4 og 5, om at lade
institutionen indgå i en sammenlægning efter stk. 1 med
den professionshøjskole eller en af de
professionshøjskoler, som institutionen efter § 51
eller en beslutning truffet af undervisningsministeren efter §
51, stk. 5, kan indgå i en sammenlægning med.
Stk. 4. Samtidig med oprettelsen af de i
§ 51 nævnte professionshøjskoler nedsætter
undervisningsministeren en midlertidig bestyrelse for hver
professionshøjskole, jf. § 52.
Stk. 5. Den midlertidige bestyrelse
fungerer, indtil der er udpeget en bestyrelse for
professionshøjskolen i henhold til vedtægten.
§ 51.
Undervisningsministeren opretter en professionshøjskole i
hver region, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Ministeren opretter to
professionshøjskoler i Region Hovedstaden.
Stk. 3. Ministeren opretter tre
professionshøjskoler i Region Syddanmark, dog således
at to af disse skal sammenlægges senest med virkning fra den
1. januar 2012.
Stk. 4. Bestyrelserne for de institutioner,
der er omfattet af lov om Centre for Videregående Uddannelse
og andre selvejende institutioner for videregående uddannelse
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 228 af 17. marts 2006, kan
træffe beslutning om at lade institutionerne indgå i en
sammenlægning med en af de i stk. 1-3 nævnte
professionshøjskoler hjemmehørende i den region, hvor
institutionen selv er hjemmehørende. En sådan
beslutning træffes af bestyrelsen med det flertal, som efter
institutionens vedtægt kræves for at træffe
beslutning om vedtægtsændring og opløsning.
Stk. 5. For en institution
hjemmehørende i en region, hvor ministeren opretter mere end
en professionshøjskole, kan ministeren beslutte, hvilken
professionshøjskole i regionen institutionens
bestyrelse kan træffe beslutning om at lade institutionen
indgå i en sammenlægning med efter § 50, stk. 1.
En sådan beslutning skal være truffet senest den 1.
november 2007.
Midlertidige bestyrelser
§ 52. Den
midlertidige bestyrelse forbereder og gennemfører
sammenlægningen af de institutioner, der har besluttet at
indgå i en sammenlægning med
professionshøjskolen.
Stk. 2. Den midlertidige bestyrelse
består af 1 medlem udpeget af undervisningsministeren efter
indstilling fra hver af de bestyrelser, der senest den 1. juli 2007
giver undervisningsministeren meddelelse efter § 50 om, at de
i overensstemmelse med § 51, stk. 4 og 5, har truffet en
beslutning om at lade deres institution indgå i en
sammenlægning med professionshøjskolen. For så
vidt angår institutioner med over 1.500 henholdsvis 3.000
studenterårsværk, udpeger ministeren dog 2 henholdsvis
3 medlemmer efter indstilling fra den pågældende
institutions bestyrelse.
Stk. 3. Den midlertidige bestyrelse
består endvidere af 2 repræsentanter for de ansatte i
de institutioner, som senest den 1. juli 2007 giver
undervisningsministeren meddelelse efter § 50 om, at
bestyrelsen har truffet beslutning om sammenlægning med
professionshøjskolen, og 2 repræsentanter for de
studerende i de pågældende institutioner.
Repræsentanterne indstilles af og blandt de ansattes
henholdsvis de studerendes medlemmer i bestyrelserne for de
institutioner, der indgår i sammenlægningen. De
medarbejdervalgte medlemmer er beskyttet mod afskedigelse og anden
forringelse af forholdene på samme måde som
tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende
område.
Stk. 4. Undervisningsministeren kan
herudover udpege op til 4 medlemmer under hensyntagen til de
opgaver, som den midlertidige bestyrelse skal varetage.
Stk. 5. De efter stk. 2, 3 og 4 udpegede
medlemmer vælger blandt de efter stk. 2 og 4 udpegede
medlemmer en formand, der har særlig sagkundskab i oprettelse
og ledelse af selvejende uddannelsesinstitutioner eller tilsvarende
relevant erhvervserfaring og økonomisk indsigt i
institutionelle forhold for selvejende
uddannelsesinstitutioner.
§ 53. De
midlertidige bestyrelser forbereder sammenlægningen pr. 1.
januar 2008 og står for en udbygning af
normalsammenlægningsplanen for de deltagende institutioner og
for udarbejdelse af en vedtægt.
Stk. 2. Sammenlægningsplanen skal
indeholde nærmere beskrivelse af sammenlægningen, en
vedtægt og beskrivelse af aktiver og passiver med en
åbningsbalance pr. 1. januar 2008 samt nærmere
beskrivelse af forpligtende aftaler indgået af de
fusionerende institutioner. Sammenlægningsplanen skal
vedtages af bestyrelserne, der indgår i
sammenlægningen. Undervisningsministeren godkender
sammenlægningsplanen.
Stk. 3. Vedtægten skal være i
overensstemmelse med § 11 og regler fastsat i medfør af
§ 11. Vedtægten skal indeholde bestemmelser, som sikrer
eventuelle vedtægtsbestemte rettigheder til formue i de
institutioner, der indgår i professionshøjskolen,
når rettigheden ikke udløses ved
sammenlægningen. Undervisningsministeren godkender
vedtægten.
§ 54. Den
midlertidige bestyrelse ansætter snarest efter sin
nedsættelse professionshøjskolens rektor. Den
midlertidige bestyrelse fastsætter i overensstemmelse med
normalsammenlægningsplanen nærmere retningslinjer for
rektors virke frem til den 1. januar 2008.
Stk. 2. Den midlertidige bestyrelse
etablerer et sekretariat, hvis personale stilles til rådighed
fra de institutioner, der indgår i sammenlægningen.
Undervisningsministeren kan pålægge en af de
institutioner, der indgår i sammenlægningen, at tage
sig af sekretariatsfunktionen for den midlertidige bestyrelse.
Stk. 3. Undervisningsministeren yder
tilskud til den midlertidige bestyrelse og kan yde et
særskilt tilskud til sekretariatsfunktionen og herunder
fastsætte vilkår for tilskud.
Stk. 4. Den midlertidige bestyrelse antager
en revisor for professionshøjskolen.
§ 55.
Bestyrelserne for de institutioner, der indgår i en
sammenlægning, bevarer deres kompetence vedrørende de
respektive institutioner, indtil sammenlægningsplan og
vedtægt for professionshøjskolen er godkendt.
Beslutninger vedrørende professionshøjskolen skal
forelægges den midlertidige bestyrelse, og alle beslutninger
af væsentlig betydning for professionshøjskolen skal
have tilslutning fra den midlertidige bestyrelse.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan efter
høring af den midlertidige bestyrelse fastsætte
vilkår og beløbsgrænser for investeringer, der
foretages af de institutioner, der indgår i en
sammenlægning.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan
fastsætte regler om, at de institutioner, der indgår i
en sammenlægning, skal have ministerens godkendelse af
beslutninger om væsentlige økonomiske dispositioner,
og om, at ministeren kan fastsætte vilkår for
godkendelsen.
Stk. 4. Regnskaber vedrørende 2007
for institutioner, der er sammenlagt i en
professionshøjskole, aflægges til
undervisningsministeren af bestyrelsen for
professionshøjskolen efter de hidtil gældende regler
om regnskaber og revision for institutioner godkendt efter lov om
Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende
institutioner for videregående uddannelser m.v.
§ 56.
Undervisningsministeren kan indhente alle nødvendige
oplysninger fra de fusionerende institutioner og den midlertidige
bestyrelse af betydning for sammenlægningen og for
professionshøjskolen, herunder oplysninger om
ejendomskøb. Undervisningsministeren kan bestemme, at
sådanne oplysninger skal leveres i elektronisk form, herunder
fastsætte, i hvilket format leveringen skal ske.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.
Ingeniørhøjskoler
§ 57.
Undervisningsministeren kan godkende, at et center for
videregående uddannelser godkendt efter lov om Centre for
Videregående Uddannelser og andre selvejende institutioner
for videregående uddannelser m.v., som væsentligst
udbyder diplomingeniøruddannelser, med virkning fra den 1.
januar 2008 overgår til at være en selvejende
ingeniørhøjskole omfattet af bestemmelserne i
§§ 58-62, indtil den senest den 31. december 2014
indgår i en eller flere professionshøjskoler, jf.
§ 62.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan
godkende, at de centre for videregående uddannelse, som er
omfattet af stk. 1, sammenlægges til en selvejende
ingeniørhøjskole omfattet af §§ 58-62,
indtil den senest den 31. december 2014 indgår i en eller
flere professionshøjskoler, jf. § 62.
Stk. 3. Fristen for ansøgning om
godkendelse efter stk. 1 og 2 er den 1. november 2007.
§ 58. En
ingeniørhøjskole, der er godkendt efter § 57,
stk. 1 eller 2, er en selvejende institution inden for den
offentlige forvaltning. Ingeniørhøjskolens forhold
reguleres i en vedtægt, der er godkendt af
undervisningsministeren. Ingeniørhøjskolens navn skal
fastsættes i vedtægten. Betegnelsen
ingeniørhøjskole skal indgå i navnet.
Stk. 2. Bestemmelserne i lovens
§§ 6-9, 15 og 16, § 17, stk. 1 og 3-6, og
§§ 19, 21-34, 36, 37, 40-46 og 48 finder tilsvarende
anvendelse på en ingeniørhøjskole, der er
godkendt efter § 57, stk. 1 eller 2.
§ 59. En
ingeniørhøjskole, der er godkendt efter § 57,
stk.1 eller 2, har til opgave at udbyde praksisnære
videregående ingeniøruddannelser og efter- og
videreuddannelse i tilknytning hertil.
Stk. 2. En ingeniørhøjskole
udfører udviklingsopgaver for og fungerer som videncenter i
samarbejde med interessenter fra det arbejdsmarked, som uddannelsen
retter sig mod.
§ 60.
Bestyrelsen for en ingeniørhøjskole, der er godkendt
efter § 57, stk. 1 eller 2, varetager den overordnede og
strategiske ledelse af ingeniørhøjskolen og sikrer
uddannelsernes kvalitet og udvikling samt en effektiv drift.
Stk. 2. Bestyrelsen udarbejder
ingeniørhøjskolens vedtægt og indgår en
udviklingskontrakt med undervisningsministeren. Bestyrelsen
indgår endvidere en eller flere gensidigt forpligtende
samarbejdsaftaler med en eller flere
professionshøjskoler om fælles forsknings- og
udviklingsarbejde m.v., der kan danne grundlag for udvikling af
bl.a. faglige miljøer og nye grunduddannelser på de
samarbejdende institutioner. Professionshøjskolerne er
forpligtede til at indgå sådanne aftaler.
Stk. 3. Bestyrelsen godkender
studieordninger og kan bemyndige rektor hertil.
Stk. 4. Bestyrelsen vedtager det
årlige budget efter indstilling fra rektor.
Stk. 5. Bestyrelsen ansætter og
afskediger rektor og fastsætter retningslinjer for rektors
virksomhed.
§ 61.
Bestyrelsen for en ingeniørhøjskole, der er godkendt
efter § 57, stk. 1 eller 2, består af:
1) 2 medlemmer udpeget af bestyrelsen eller
bestyrelserne for det eller de centre for videregående
uddannelser, som ingeniørhøjskolen er godkendt til at
overgå fra at være, jf. § 57, stk. 1 eller 2. Det
fastsættes i vedtægten, hvorledes udpegningen til disse
pladser skal ske, når de udpegede medlemmer udtræder af
bestyrelsen.
2) 4 medlemmer udpeges af
undervisningsministeren, heraf et medlem efter forslag fra
universiteter med udbud af diplomingeniøruddannelser og 2
medlemmer efter forslag fra professionshøjskoler i det eller
de regionale områder, hvor ingeniørhøjskolen
har udbud af uddannelser.
3) 1 medlem udpeget af aftagere af de
færdiguddannede.
4) 1 repræsentant udpeget af det eller de
relevante regionale vækstfora eller Danmarks
Vækstråd.
5) 2 repræsentanter for de studerende
på ingeniørhøjskolen.
6) 2 repræsentanter for de ansatte på
ingeniørhøjskolen. De medarbejdervalgte medlemmer er
beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af forholdene
på samme måde som tillidsrepræsentanter inden for
vedkommende eller tilsvarende område.
Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer henholdsvis
udpeges og vælges første gang for 4 år med
virkning fra den 1. januar 2008 eller snarest derefter og herefter
indtil den 31. december 2014.
Stk. 3. De nærmere regler om
udpegning og valg af bestyrelsesmedlemmer fastsættes i
vedtægten.
§ 62. En
ingeniørhøjskole, der er godkendt efter § 57,
stk. 1 eller 2, og en professionshøjskole kan indtil den 31.
december 2014 efter indstilling fra bestyrelserne og med
undervisningsministerens godkendelse lægge sig sammen til en
ny professionshøjskole.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan efter
indstilling fra bestyrelserne endvidere indtil den 31. december
2014 tillade, at en ingeniørhøjskole ved spaltning
overdrager en del af sine aktiver og passiver til en
professionshøjskole.
Stk. 3. Fristen for ansøgning om
godkendelse efter stk. 1 og 2 er den 1. oktober 2014.
Stk. 4. En ansøgning efter stk. 1 og
2 skal indeholde en vedtægt og en sammenlægningsplan.
Ved sammenlægning opløses de sammenlæggende
institutioner uden likvidation ved overdragelse af deres aktiver og
gæld til den nye professionshøjskole, som dannes ved
sammenlægningen. Bestyrelserne for
ingeniørhøjskolerne fungerer, indtil
sammenlægningen er godkendt. Bestemmelserne i § 38, stk.
3-5, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. En ingeniørhøjskole,
der ikke har ansøgt undervisningsministeren om en
sammenlægning med en eller flere professionshøjskoler
efter stk. 1, skal senest den 1. oktober 2014 meddele
undervisningsministeren, hvilken eller hvilke
professionshøjskoler ingeniørhøjskolen
ønskes lagt sammen med.
Stk. 6. Hvis
ingeniørhøjskolen ikke indgår i en eller flere
professionshøjskoler efter stk. 1-4, sammenlægger
undervisningsministeren ingeniørhøjskolen, eventuelt
kombineret med en spaltning heraf, med en eller flere
professionshøjskoler. Dette sker efter bestemmelserne i stk.
4.
Institutioner, der ikke indgår i
en professionshøjskole, og disses ansatte og studerende
§ 63. For en
institution, som ikke indgår i en professionshøjskole,
ophører institutionsgodkendelsen efter den lov og de
bestemmelser, der er nævnt i § 49, stk. 4, pr. 1. januar
2008.
§ 64. Når
en institution ikke indgår i en sammenlægning, har
personalet ved de institutioner, der pr. 31. december 2007 er
godkendt efter lov om Centre for Videregående Uddannelse og
andre selvejende institutioner for videregående uddannelser
m.v., ret til at fortsætte deres ansættelse ved den
professionshøjskole, som institutionen kunne have fusioneret
med efter § 51, og i tilfælde af valgmulighed mellem
flere professionshøjskoler ved den af
disse professionshøjskoler, som
ministeren bestemmer.
Stk. 2. De pligter og rettigheder, der
følger af lov om lønmodtageres retsstilling ved
virksomhedsoverdragelse, finder tilsvarende anvendelse for det i
stk. 1 nævnte personale, der er ansat i henhold til kollektiv
overenskomst eller ved bestemmelser om løn- og
arbejdsforhold, der er fastsat eller godkendt af offentlig
myndighed eller ved individuel aftale, og som ikke er omfattet af
lov om lønmodtageres retsstilling ved
virksomhedsoverdragelse.
Stk. 3. Tjenestemænd, der
vælger at fortsætte deres ansættelse,
overgår til ansættelse under den nye
ansættelsesmyndighed på vilkår, der i
øvrigt svarer til de hidtidige vilkår. Bestemmelsen i
§ 67 finder tilsvarende anvendelse for disse
tjenestemænd.
§ 65. De
studerende, der er optaget på en uddannelse ved
institutioner, der pr. 31. december 2007 er godkendt efter lov om
Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende
institutioner for videregående uddannelser m.v., har ret til
at fortsætte deres uddannelse ved den
professionshøjskole, som institutionen kunne have fusioneret
med efter § 51, og i tilfælde af valgmulighed mellem
flere professionshøjskoler ved den af disse
professionshøjskoler, som ministeren bestemmer.
§ 66.
Bestyrelsen for de institutioner, der ikke indgår i en
sammenlægning, er ansvarlig for, at Undervisningsministeriet
i overensstemmelse med den hidtil gældende lovgivning herom
modtager indberetninger m.v. til beregning af tilskud m.v. til
institutionerne for perioden indtil den 31. december 2007,
årsregnskab for 2007 og årsberetning for 2007.
Tjenestemænd
§ 67.
Tjenestemænd, der er ansat ved en institution omfattet af
§ 51, stk. 4, kan vælge at opretholde deres
ansættelsesforhold som statstjenestemænd under
udførelse af arbejdet ved professionshøjskolen.
Stk. 2. Tjenestemanden har ikke krav
på ventepenge, rådighedsløn eller pension som
følge af institutionens sammenlægning med
professionshøjskolen og har pligt til at underkaste sig de
forandringer i sine tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed,
som følger af denne sammenlægning.
Stk. 3. Professionshøjskolen
afholder lønudgifterne og indbetaler pensionsbidrag til
statskassen for sådanne tjenestemænd, herunder
eventuelle udgifter til ventepenge, rådighedsløn og
efterindtægt af løn. Udgifter til aktuel pension
afholdes af staten. I tilfælde af
professionshøjskolens ophør afholdes også
eventuelle udgifter til ventepenge eller rådighedsløn
og efterindtægt af løn af statskassen, såfremt
den ophørende professionshøjskole ikke har midler til
at afholde udgiften.
Stk. 4. Tjenestemandslovgivningen finder
tilsvarende anvendelse for tjenestemænd, som i henhold til
lovgivningen om kommunalreformen er overført til en
selvejende uddannelsesinstitution, og som overføres til en
professionshøjskole. Beslutning om afskedigelse af en
overført tjenestemand og om suspension,
iværksættelse af tjenstlig undersøgelse,
udpegning af forhørsleder, ikendelse af
disciplinærstraf og anlæggelse af
injuriesøgsmål efter tjenestemandslovens regler
træffes af professionshøjskolen.
Stk. 5. Klage over en
professionshøjskoles beslutning, jf. stk. 4, kan af
vedkommende tjenestemand indbringes for undervisningsministeren,
for så vidt angår klage over retlige
spørgsmål. Klagen skal være indgivet inden 4
uger efter professionshøjskolens meddelelse af
beslutningen.
Stk. 6. I tilfælde af
professionshøjskolens ophør afholdes eventuelle
udgifter til ventepenge eller rådighedsløn til de i
stk. 4, 1. pkt., nævnte tjenestemænd af statskassen,
hvis den ophørende professionshøjskole ikke har
midler til at afholde udgiften.
Stk. 7. Staten afholder udgiften til
pension til de i stk. 4, 1. pkt., nævnte tjenestemænd
og deres efterladte, jf. dog stk. 8 og 9.
Stk. 8. Til de i stk. 4, 1. pkt.,
nævnte tjenestemænd, som afskediges på grund af
arbejdsmangel eller uegnethed, afholder den enkelte
professionshøjskole pensionsudgiften, indtil den
pensionerede bliver 63 1/2 år. Det samme gælder
udgiften til førtidspension til de pågældende
tjenestemænd, indtil de bliver 63 1/2 år, hvis de efter
den 1. januar 2007 fratræder som led i en frivillig
fratrædelsesordning.
Stk. 9. For de i stk. 4, 1. pkt.,
nævnte tjenestemænd indbetaler
professionshøjskolen pensionsbidrag til staten efter de for
statsinstitutioner til enhver tid gældende regler.
Ændringer i love på
Undervisningsministeriets område
§ 68. I lov om
Danmarks Journalisthøjskole, jf. lovbekendtgørelse
nr. 231 af 30. marts 2001, som ændret ved § 5 i lov nr.
1156 af 19. december 2003 og § 5 i lov nr. 334 af 18. maj
2005, foretages følgende ændringer:
1. I § 1
ændres »statsinstitution« til: »selvejende
institution inden for den offentlige forvaltning«.
2. I § 1
indsættes som stk.
2:
»Stk. 2. Undervisningsministeren kan
godkende, at Danmarks Journalisthøjskole med virkning
tidligst fra den 1. januar 2007 overgår til selveje inden for
den offentlige forvaltning. Undervisningsministeren kan på
nærmere fastsatte vilkår overdrage statens faste
ejendom samt udstyr og lign., der til brug for institutionen er
stillet til rådighed af staten, til den selvejende
institution.«
3. § 2,
stk. 3 ,
ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.
4. § 3,
stk. 2 , affattes således:
»Stk. 2. Bestyrelsen ansætter
og afskediger rektor og centerlederen, jf. § 8.«
5. I § 4, stk.
1 , ændres
»bevillinger.« til: »tilskud.«
6. I § 6, stk.
4 , ændres
»statut« to steder til: »vedtægt« og
»statutten« til: »vedtægten«.
7. I § 9, stk.
1 , ændres
»giver bevilling« til: »yder tilskud«.
8. I § 9, stk.
2 , udgår
»bevillinger«.
9. I § 9, stk.
3 , ændres
»Bevillinger« til: »Tilskud«.
10. I § 9, stk.
6 , ændres
»b evillinger« til: »tilskud«.
11. Efter § 12
indsættes:
» § 13.
Undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelserne
tillade, at Den Grafiske Højskole og Danmarks
Journalisthøjskole efter overgang til selveje, jf. § 1,
stk. 2, med virkning fra den 1. januar 2008 sammenlægges til
en selvejende uddannelsesinstitution inden for den offentlige
forvaltning. Institutionerne skal senest den 1. november 2007 give
ministeren meddelelse om, hvorvidt bestyrelserne har truffet
beslutning om sammenlægning af institutionerne.
Stk. 2. Bestyrelserne for de to
institutioner udarbejder i fællesskab en
sammenlægningsplan og en vedtægt for den nye
institution. Sammenlægningsplan og vedtægt skal
godkendes af undervisningsministeren.
Stk. 3. Institutionens navn, organisation,
bestyrelsens sammensætning, bestyrelsens
funktionsperiode, udpegning af medlemmer til bestyrelsen m.v.
fastsættes i vedtægten. Ministeren kan beslutte
fravigelser af bestemmelsen om bestyrelsessammensætning, jf.
§ 2, stk. 1, i forbindelse med godkendelse af
vedtægten.
Stk. 4. Det er en betingelse for
godkendelse efter stk. 1, at der ved sammenlægningen ikke
sker indskrænkninger i bestående rettigheder. I
vedtægten for den fortsættende institution skal der
optages bestemmelser, som sikrer, at de deltagende institutioners
formål tilgodeses. Der skal endvidere optages bestemmelser,
som sikrer eventuelle vedtægtsbestemte rettigheder til en
deltagende institutions formue, når rettigheden ikke
udløses ved sammenlægningen.
Stk. 5. Ved sammenlægning
opløses institutionerne uden likvidation ved overdragelse af
aktiviteter, aktiver og passiver til den nye institution.
Sammenlægningen gennemføres uden kreditorernes
samtykke.
Stk. 6. Undervisningsministeren kan
fastsætte regler, hvorefter aktieselskabslovens kapitel 15
med de fornødne tilpasninger finder anvendelse på
sammenlægningen.
Stk. 7. Lovens §§ 4, 6, 8, 9 og
10 finder tilsvarende anvendelse for den ny institution.
§ 14.
Undervisningsministeren fremsætter forslag til revision af
loven for Folketinget i folketingsåret 2007-08.«
§ 69. I lov om
institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 136 af 1. marts 2006, som ændret
ved § 2 i lov nr. 576 af 9. juni 2006 og § 18 i lov nr.
578 af 9. juni 2006, foretages følgende ændring:
1. § 33 a,
1. pkt., affattes
således:
»En institution for erhvervsrettet
uddannelse, jf. § 1, stk. 1, kan efter aftale med andre
institutioner for erhvervsrettet uddannelse og en eller flere
statslige selvejende uddannelsesinstitutioner varetage
nærmere bestemte administrative opgaver for en eller flere af
de nævnte andre uddannelsesinstitutioner«.
§ 70. I lov nr.
579 af 9. juni 2006 om uddannelsen til professionsbachelor som
lærer i folkeskolen foretages følgende
ændring:
1. §
6 affattes således:
Ȥ 6. Uddannelsen
foregår på professionshøjskoler efter lov om
professionshøjskoler for videregående
uddannelser.«
§ 71. I lov nr.
315 af 19. april 2006 om uddannelsen til professionsbachelor som
pædagog foretages følgende ændring:
1. §
4 affattes således:
Ȥ 4. Uddannelsen
foregår på professionshøjskoler efter lov om
professionshøjskoler for videregående
uddannelser.«
§ 72. I lov om
folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1195 af 30. november
2006, foretages følgende ændringer:
1. I § 28, stk.
1, 2. pkt.,
ændres »et lærerseminarium eller et Center for
Videregående Uddannelse (CVU)« til: »en
professionshøjskole«.
2. I § 29, stk.
1, 2. pkt.,
ændres »et pædagogseminarium eller et Center for
Videregående Uddannelse (CVU)« til: »en
professionshøjskole«.
§ 73. I lov om
centre for undervisningsmidler m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 1306 af 11. december 2006, foretages følgende
ændringer:
1. § 1,
stk. 1, affattes således:
»Professionshøjskoler, der udbyder
efter- og videreuddannelse af lærere i folkeskolen og af
pædagoger, samt i særlige tilfælde
professionshøjskoler, der udbyder
lærer- og pædagoguddannelsen, varetager opgaven som
centre for undervisningsmidler. Undervisningsministeren kan dog
godkende, at opgaven som center for undervisningsmidler på
Bornholm varetages af en uddannelsesinstitution på Bornholm,
jf. § 35 a i lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse.«
2. §
2 affattes således:
Ȥ 2.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
professionshøjskolernes varetagelse af opgaven som centre
for undervisningsmidler, herunder om inddragelse af brugerne,
brugerbetaling og om det geografiske område, som
professionshøjskolen skal dække.
Professionshøjskolens varetagelse af opgaven som center for
undervisningsmidler skal i forhold til offentligheden klart
fremstå som en særlig del af
professionshøjskolens virksomhed.«
3. I § 3
ændres »CVU€™erne« til:
»professionshøjskolerne«.
§ 74. I lov nr.
575 af 9. juni 2006 om institutioner for almengymnasiale
uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. foretages
følgende ændring:
1. I § 2
ændres », Centre for Videregående Uddannelse
eller andre« til: »og andre statslige«.
§ 75. I lov nr.
96 af 18. februar 2004 om uddannelserne til højere
handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), som
ændret ved § 2 i lov nr. 573 af 9. juni 2006 og § 5
i lov nr. 577 af 9. juni 2006, foretages følgende
ændring:
1. I § 39, stk.
2, ændres »lov om Centre for Videregående
Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående
uddannelser m.v.« til: »lov om
professionshøjskoler for videregående
uddannelser«.
§ 76. I lov om
landbrugsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1254 af 6.
december 2006, foretages følgende ændring:
1. I § 16, stk.
4, ændres » lov om Centre for Videregående
Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående
uddannelser m.v.« til: »lov om
professionshøjskoler for videregående
uddannelser«.
§ 77. I lov om
åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 956 af 28. november 2003, som
ændret ved § 7 i lov nr. 334 af 18. maj 2005 og § 4
i lov nr. 593 af 24. juni 2005, foretages følgende
ændring:
1. I § 6 a,
stk. 1, ændres » lov om Centre for
Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for
videregående uddannelser m.v.« til: »lov om
professionshøjskoler for videregående
uddannelser«.
§ 78. I lov om
Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf. lovbekendtgørelse nr. 767
af 5. juli 2006, som ændret ved § 2 i lov nr. 1538 af
20. december 2006 og lov nr. 1596 af 20. december 2006, foretages
følgende ændringer:
1. I § 22, stk.
1 og 2, ændres » lov om Centre for
Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for
videregående uddannelser m.v.« til: »lov om
professionshøjskoler for videregående
uddannelser«.
2. I § 23 a,
stk. 1, ændres » lov om Centre for
Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for
videregående uddannelser m.v.« til: »lov om
professionshøjskoler for videregående
uddannelser«.
§ 79. I lov om
erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 183 af 22.
marts 2004, som ændret senest ved § 19 i lov nr. 578 af
9. juni 2006, foretages følgende ændring:
1. I § 19, stk.
2, ændres » lov om Centre for Videregående
Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående
uddannelser m.v.« til: »lov om
professionshøjskoler for videregående
uddannelser«.
Færøerne og
Grønland
§ 80. Loven
gælder ikke for Færøerne og Grønland.