L 178 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love.(Gennemførelse af direktivet om genforsikringsvirksomhed, opgørelse af individuelle solvensbehov, aftaler om bonus og udbetaling af et målselskabs midler i forbindelse med overtagelsestilbud, retningslinjer for incitamentsaflønning, oprettelse af Penge- og Pensionspanelet, præcisering af Finanstilsynets tilsynsmæssige uafhængighed m.v.).

Fremsat den 14. marts 2007 af økonomi‑ og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love 1)

(Gennemførelse af direktivet om genforsikringsvirksomhed, opgørelse af individuelle solvensbehov, aftaler om bonus og udbetaling af et målselskabs midler i forbindelse med overtagelsestilbud, retningslinjer for incitamentsaflønning, oprettelse af Penge- og Pensionspanelet, præcisering af Finanstilsynets tilsynsmæssige uafhængighed m.v.)

§ 1

I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 286 af 4. april 2006, som ændret ved § 1 i lov nr. 527 af 7. juni 2006, § 3 i lov nr. 108 af 7. februar 2007, og § 5 i lov nr. 181 af 28. februar 2007, foretages følgende ændringer:

1. I fodnoten til lovens titel indsættes efter »(gennemsigtighedsdirektivet)«: », dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF af 16. november 2005 om genforsikringsvirksomhed og om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF og 92/49/EØF samt direktiv 98/78/EF og 2002/83/EF, (EU-Tidende 2005 nr. L 323, s. 1) (genforsikringsdirektivet) «.

2. I § 5, stk. 1, indsættes som nr. 21 :

»21) Captivegenforsikringsselskab :
Et forsikringsselskab, hvis virksomhed er begrænset til at genforsikre forsikringsrisici i den koncern, som selskabet er en del af, når koncernen ikke indeholder andre forsikringsselskaber.«

3. § 11, stk. 1, 1. pkt. , affattes således:

»Virksomheder, der udøver forsikringsvirksomhed, herunder genforsikringsvirksomhed, skal have tilladelse som forsikringsselskab eller captivegenforsikringsselskab, jf. dog §§ 30 og 31.«

4. I § 11, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »»gensidigt selskab««: », »captivegenforsikringsselskab««.

5. I § 11, stk. 4, indsættes efter 2. pkt.:

»Captivegenforsikringsselskaber har pligt til at benytte betegnelsen »captivegenforsikringsselskab«.«

3. pkt. bliver herefter 4. pkt.

6. I § 12 indsættes som 5. pkt. :

»Captivegenforsikringsselskaber skal være aktieselskaber.«

7. § 14, stk. 1, nr. 2 , affattes således:

»2) medlemmerne af ansøgerens bestyrelse og direktion opfylder kravene i § 64,«

8. I § 31, stk. 1 , indsættes som 4. pkt.:

»Er den udenlandske virksomhed et administrationsselskab, skal Finanstilsynet fra tilsynsmyndighederne i hjemlandet have modtaget en forretningsplan over administrationsselskabets påtænkte opgaver og tjenesteydelser, jf. stk. 3, og nærmere oplysninger om relevante garantiordninger, der har til formål at beskytte investorer.«

9. I § 39, stk. 1 , indsættes som 3. pkt.:

»Investeringsforvaltningsselskaber skal endvidere indsende en forretningsplan over påtænkte opgaver og tjenesteydelser samt nærmere oplysninger om relevante garantiordninger, der har til formål at beskytte investorer.«

10. I § 75, stk. 3, ændres », og § 125, stk. 7,« til: », § 125, stk. 7, og § 126, stk. 8,«.

11. § 100, stk. 1, ophæves.

Stk. 2 bliver herefter stk. 1.

12. I § 124, stk. 4, 2. pkt. , ændres »basiskapitalen« til: »den tilstrækkelige basiskapital«.

13. § 126 affattes således:

» § 126. Forsikringsselskaber og tværgående pensionskassers bestyrelse og direktion skal sikre, at virksomheden har en tilstrækkelig basiskapital og råder over interne procedurer til risikomåling og risikostyring til løbende vurdering og opretholdelse af en basiskapital af en størrelse, type og fordeling, som er passende til at dække virksomhedens risici.

Stk. 2. Basiskapitalen i forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser skal mindst udgøre

1) 4 pct. af de risikovægtede poster for livsforsikringshensættelser tillagt 0,3 pct. af de risikovægtede poster for risikosummen for livsforsikringsvirksomhed i forsikringsklasse I-IV og VI, hvor virksomheden har en investeringsrisiko,

2) 1 pct. af de risikovægtede poster for livsforsikringshensættelser tillagt 0,3 pct. af de risikovægtede poster for risikosummen for livsforsikringsvirksomhed i forsikringsklasse V samt i forsikringsklasse III, hvor virksomheden ikke har en investeringsrisiko, og hvor det beløb, der skal dække de i forsikringsaftalen fastsatte driftsomkostninger, fastsættes for en periode på over 5 år,

3) 25 pct. af det seneste regnskabsårs forsikringsmæssige administrationsomkostninger tillagt 0,3 pct. af de risikovægtede poster for risikosummen for livsforsikringsvirksomhed i forsikringsklasse III, hvor virksomheden ikke har en investeringsrisiko, og hvor det beløb, der skal dække de i forsikringsaftalen fastsatte driftsomkostninger, ikke fastsættes for en periode på over 5 år,

4) 25 pct. af det seneste regnskabsårs forsikringsmæssige administrationsomkostninger for særskilte SP-konti,

5) det største beløb i skadeforsikringsvirksomhed af

a) 18 pct. af de risikovægtede poster for det maksimale af bruttopræmier og bruttopræmieindtægter op til 53,1 mio. euro tillagt 16 pct. af beløb derudover, og

b) det årlige gennemsnit af 26 pct. af de risikovægtede poster for bruttoerstatningsudgifterne for beløb op til 37,2 mio. euro og 23 pct. af beløb derudover i de seneste 3 regnskabsår.

6) 3,2 mio. euro for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser, der driver livsforsikringsvirksomhed,

7) 2,2 mio. euro for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser, der udøver forsikringsklasserne 1-9 og 16-18,

8) 3,2 mio. euro for forsikringsselskaber, der udøver forsikringsklasserne 10-15,

9) 3 mio. euro for forsikringsselskaber, der udøver genforsikringsvirksomhed, og

10) 1 mio. euro for captivegenforsikringsselskaber.

Stk. 3. Solvenskravet udgør summen af de i stk. 2, nr. 1-5, nævnte beløb.

Stk. 4. Minimumskapitalkravet udgør det største af beløbene i stk. 2, nr. 6-10.

Stk. 5. For gensidige forsikringsselskaber, der er omfattet af stk. 2, nr. 7 eller 8, kan minimumskapitalkravet nedsættes på nærmere betingelser.

Stk. 6. For gensidige forsikringsselskaber omfattet af stk. 2, nr. 7 eller 8, som opfylder betingelserne i stk. 5 og 7, er minimumskapitalkravet nedsat til det største beløb af

1) 0,225 mio. euro for tilladelse til forsikringsklasse 1-8, 16 og 18, og

2) 0,15 mio. euro for tilladelse til forsikringsklasse 9 og 17.

Stk. 7. For at være omfattet af det nedsatte kapitalkrav i stk. 6 skal et gensidigt forsikringsselskab ud over de i stk. 5 anførte betingelser tillige opfylde følgende betingelser:

1) Vedtægterne skal give mulighed for opkrævning af ekstrabidrag eller nedsættelse af ydelserne,

2) det seneste regnskabsårs bruttopræmieindtægter må ikke overstige 5 mio. euro,

3) selskabet må ikke have tilladelse til forsikringsklasse 10-15, og

4) mindst halvdelen af det seneste regnskabsårs bruttopræmieindtægter skal hidrøre fra forsikringer, hvor forsikringstagerne er fysiske personer, der er medlemmer af selskabet.

Stk. 8. Forsikringsselskaber og tværgående pensionskassers bestyrelse og direktion skal på baggrund af vurderingen i henhold til stk. 1 opgøre virksomhedens individuelle solvensbehov.

Stk. 9. Finanstilsynet kan fastsætte et højere individuelt solvenskrav end det, der fremgår af stk. 3.«

14. I § 143 stk. 1, nr. 2, ændres », og § 125, stk. 1 og 7,« til: », § 125, stk. 1 og 7, og § 126, stk. 1 og 8,«.

15. I § 143 stk. 1, nr. 6, ændres »§ 126, stk. 4,« til: »§ 126, stk. 5,«.

16. I § 162, stk. 1, nr. 14, indsættes efter »Genforsikringskontrakter og tilgodehavender hos genforsikringsselskaber«: »samt særlige risikoafdækningsvirksomheder«.

17. § 163, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Andre lån og værdipapirer omfattet af § 162, stk. 1, nr. 13, må højst udgøre 10 pct. af de forsikringsmæssige hensættelser. For genforsikringsvirksomhed udgør grænsen 30 pct.«

18. § 164 affattes således:

»§ 164. Aktiver, der udgør en risiko på en enkelt virksomhed eller en gruppe af indbyrdes forbundne virksomheder, kan indgå i de i § 159, stk. 1, nævnte aktiver inden for følgende grænser fastsat i forhold til de forsikringsmæssige hensættelser:

1) Aktiver omfattet af § 162, stk. 1, nr. 3, må højst udgøre 40 pct.

2) Aktiver omfattet af § 162, stk. 1, nr. 4, må højst udgøre 10 pct.

3) Aktiver omfattet af § 162, stk. 1, nr. 8, jf. dog stk. 4, må højst udgøre 10 pct.

4) Aktiver omfattet af § 162, stk. 1, nr. 14, må højst udgøre 10 pct.

5) Aktiver omfattet af § 162, stk. 1, nr. 6, 7, 9, 10, 12 og 13, må samlet højst udgøre 4 pct. i forsikringsselskaber, der ikke driver direkte livsforsikringsvirksomhed, jf. dog stk. 2.

6) Aktiver omfattet af § 162, stk. 1, nr. 6, 7, 9, 10, 12 og 13, må samlet højst udgøre 2 pct. i pensionskasser og forsikringsselskaber, der driver direkte livsforsikringsvirksomhed, jf. dog stk. 2. Grænsen er 3 pct., hvis egenkapitalen i den virksomhed, som aktivet vedrører, overstiger 250 mio. kr., når virksomheden er hjemmehørende i et land omfattet af zone A, og aktivet er optaget til handel på et reguleret marked i et land inden for den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, eller tilsvarende markeder i andre lande omfattet af zone A.

7) Aktiver omfattet af § 162, stk. 1, nr. 5-7 og 9-13, må samlet højst udgøre 5 pct.

8) Lån omfattet af § 162, stk. 1, nr. 13, må højst udgøre 1 pct.

Stk. 2. Ved investering i kapitalandele i og lån til en virksomhed eller en gruppe af indbyrdes forbundne virksomheder, hvis aktiviteter alene består i at investere i aktiver omfattet af § 162, stk. 1, nr. 5 og 11, må den samlede investering højst udgøre 5 pct. af de forsikringsmæssige hensættelser, jf. § 159, stk. 1.

Stk. 3. Stk. 1, nr. 3, 5-7, og stk. 2 og 5 finder ikke anvendelse på investeringer i en dattervirksomhed, der er omfattet af § 162, stk. 2-4.

Stk. 4. Stk. 1, nr. 3, 5-7, og stk. 2 og 5 finder ikke anvendelse på investeringer i virksomheder, investeringsinstitutter og foreninger omfattet af § 162, stk. 1, nr. 8, hvis aktivitet efter vedtægterne er begrænset til at foretage investeringer i aktiver omfattet af § 162, stk. 1, nr. 1-3. Sådanne investeringer kan i relation til grænserne fastsat i stk. 1, nr. 5-8, og stk. 2 samt § 163, stk. 1, nr. 1, 3 og 4, betragtes som aktiver omfattet af § 162, stk. 1, nr. 1-3.

Stk. 5. For aktiver omfattet af § 162, stk. 1, nr. 6, 7, 9, 10, 12 og 13, udgør grænsen 5 pct. for investeringer i en enkelt virksomhed og 10 pct. for investeringer i en gruppe af indbyrdes forbundne virksomheder i forhold til et forsikringsselskabs hensættelser til dækning af dets genforsikringsvirksomhed.«

19. I § 165, stk. 1, indsættes som 2. pkt .:

»For genforsikringsvirksomhed udgør grænsen mindst 70 pct.«

20. I § 166, stk. 3, ændres »reglerne i kapitel 11« til: »§§ 158-169«.

21. I § 166, stk. 4, ændres »§ 164, stk. 1, nr. 3« til: » § 164, stk. 1, nr. 4«.

22. I § 166, stk. 5, ændres »kapitel 11« til: »§§ 158-169«.

23. I § 167, stk. 6, 2. pkt., ændres »fondsaktiver« til: »værdipapirer«.

24. I § 168 ændres »nr. 2-7, og stk. 2-6« til: »nr. 2-8, og stk. 2-5«.

25. I § 198 indsættes som 2. pkt. :

»Indberetningerne skal indsendes til Finanstilsynet i elektronisk form.«

26. I § 198 indsættes som stk. 2 :

»Stk. 2. Finanstilsynet kan dispensere fra § 198, stk. 1, 2. pkt.«

27. I § 204, stk. 2, indsættes efter »kapitel 15«: »eller 15 a«.

28. I § 205, stk. 1, og i § 206, stk. 1, indsættes efter »aktieselskabslovens §§ 134 a-134 k«: »og 137-137 g«.

29. I § 208, stk. 1, indsættes efter »aktieselskabslovens §§ 134-134 i«: », 137-137 c og 137 e-137 g«.

30. § 244 affattes således:

»§ 244. Økonomi- og erhvervsministeren skal oprette et værdiansættelsesnævn, jf. § 245, som i forbindelse med en skattefri fusion eller tilførsel af aktiver mellem pengeinstitutter som følge af, at et pengeinstitut ikke længere opfylder solvenskravet i § 124 eller er i nærliggende risiko herfor, kan fastsætte den skattemæssige værdi på fusionsdatoen af udlånene og garantierne m.v. i det nødlidende pengeinstitut. Tilsvarende kan nævnet i forbindelse med en skattepligtig overdragelse træffe afgørelse om den skattemæssige værdi af udlån og garantier m.v. på overdragelsestidspunktet, hvor overdragelse sker som led i afviklingen af et nødlidende pengeinstitut. Nævnet kan kun træffe afgørelse efter anmodning fra et af de involverede pengeinstitutter.«

31. I § 290 indsættes som stk. 2 :

»Stk. 2. Som ekstraordinært udbytte kan anvendes midler, der er omfattet af stk. 1, samt overskud i det indeværende regnskabsår frem til datoen for mellembalancen, jf. aktieselskabslovens § 109 a, stk. 3, nr. 1, hvis beløbet ikke er uddelt, forbrugt eller bundet. Frie reserver, der er opstået eller blevet frigjort i det indeværende regnskabsår, kan ligeledes anvendes til ekstraordinært udbytte.«

32. I § 291 indsættes efter »udbytte«: »eller ekstraordinært udbytte«.

33. I § 292, stk. 1 , indsættes efter »opløsning«: », herunder ved likvidation«.

34. I § 292, stk. 2, indsættes efter »Udbytte«: »eller ekstraordinært udbytte«.

35. I § 295, stk. 1 , ændres »§ 126, stk. 1« til: »§ 126, stk. 2«.

36. Efter § 333 indsættes som nyt kapitel:

»Kapitel 19 a

Penge- og Pensionspanelet

§ 333 a. Økonomi- og erhvervsministeren nedsætter Penge- og Pensionspanelet, som består af en formand og 8 medlemmer. Formanden skal have særlig kendskab til forbrugeradfærd.

Stk. 2. Panelet udpeges efter følgende indstilling:

1) Et medlem indstilles af Finansrådet og Børsmæglerforeningen i Danmark.

2) Et medlem indstilles af Forsikring & Pension.

3) Et medlem indstilles af Realkreditrådet.

4) Et medlem indstilles af InvesteringsForeningsRådet.

5) Et medlem indstilles af Landsorganisationen i Danmark, Akademikernes Centralorganisation og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd.

6) Et medlem indstilles af Dansk Aktionærforening.

7) To medlemmer indstilles af Forbrugerrådet.

Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren udpeger Penge- og Pensionspanelets medlemmer for op til 4 år ad gangen. Panelets formand og medlemmerne kan genudpeges.

Stk. 4. For hvert medlem udpeges en suppleant. Ved et medlems forfald deltager suppleanten på medlemmets vegne.

Stk. 5. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter Penge- og Pensionspanelets forretningsorden.

§ 333 b. Penge- og Pensionspanelet har til formål på en objektiv måde at fremme forbrugernes interesse for og viden om finansielle produkter og ydelser.

Stk. 2. Panelet skal

1) udarbejde objektiv forbrugerinformation om finansielle produkter og ydelser,

2) foretage og offentliggøre test af finansielle produkter og ydelser, herunder test foretaget ved brug af anonym informationsindsamling, og

3) iværksætte og offentliggøre undersøgelser om forbrugerforhold på det finansielle område.

Stk. 3. Penge- og Pensionspanelets sekretariatsbistand stilles til rådighed af Økonomi- og Erhvervsministeriet.«

37. I § 334, stk. 1, nr. 2 , udgår »eller«.

38. I § 334 indsættes efter nr. 2 som nyt n ummer:

»3) omfattet af § 11, stk. 1, eller«

Nr. 3 bliver herefter nr. 4.

39. I § 343 indsættes som stk. 2 :

»Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om minimumskrav til indholdet af kontrakter for særlige risikoafdækningsvirksomheder.«

40. I § 344 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Finanstilsynet skal tilrettelægge den sædvanlige tilsynsvirksomhed således, at den tilsynsmæssige indsats står i forhold til risikoen for eller skadevirkningerne af overtrædelser af den finansielle lovgivning. Finanstilsynets direktion har ansvaret for tilsynsvirksomhedens tilrettelæggelse.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

41. I § 348, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 13, stk. 1, og § 14, stk. 1,« til: »§ 20, stk. 1,«.

42. § 361, stk. 1, nr. 14 , affattes således:

»14) Finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder, som har udstedt værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked, og hvis markedsværdi af de handlede værdipapirer er på 1 mia. kr. og derover ultimo året, betaler 40.000 kr. årligt. Tilsvarende finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder med en markedsværdi af de handlede værdipapirer på 250 mio. kr. og derover, men under 1 mia. kr. ultimo året, betaler 20.000 kr. årligt, og finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder med en markedsværdi af de handlede værdipapirer på under 250 mio. kr. ultimo året betaler 10.000 kr. årligt. Afdelinger af investeringsforeninger og specialforeninger, som har udstedt værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked, betaler 5.000 kr. årligt.«

43. I § 373, stk. 1 , indsættes efter »§ 126«: », stk. 1, 2 og 8,«.

§ 2

I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 479 af 1. juni 2006, som ændret ved § 2 i lov nr. 527 af 7. juni 2006, §§ 1 og 2 i lov nr. 108 af 7. februar 2007, og ved § 7 i lov nr. 181 af 28. februar 2007, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 13, stk. 1, og § 14, stk. 1,« til: »§ 20, stk. 1«.

2. § 32, stk. 4 , affattes således:

»Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter bestemmelser om tilbudspligt efter § 31, stk. 1, frivillige overtagelsestilbud, meddelelse af en beslutning om fremsættelse af tilbud, tilbudsdokumenters indhold, herunder om tilbudsgivers pligt til at oplyse om påtænkt udbetaling af målselskabets midler efter gennemførelsen af et overtagelsestilbud, forbud mod indgåelse af aftaler om bonus eller lignende ydelser, tilbudskursen samt godkendelse og offentliggørelse m.v. Endvidere fastsætter Finanstilsynet bestemmelser om en forpligtelse for målselskabets bestyrelse til at redegøre for tilbuddets indhold.«

§ 3

I lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 55 af 31. januar 2006, som ændret ved § 13 i lov nr. 108 af 7. februar 2007, og ved § 6 i lov nr. 181 af 28. februar 2007, foretages følgende ændringer:

1. § 7, stk. 1, nr. 3, affattes således :

»3) medlemmerne af foreningens bestyrelse og direktion opfylder kravene i §§ 31 og 32 eller, hvis bestyrelsen ikke har ansat en direktion, når Finanstilsynet har godkendt foreningens valg af investeringsforvaltningsselskab,«

2. I § 21, stk. 3, nr. 3, ændres », fusion eller spaltning, « til: »eller sammenlægning «.

3. § 31, stk. 2, nr. 1 , ophæves.

Nr. 2-5 bliver herefter nr. 1-4.

4. § 78 affattes således:

»§ 78. En beslutning om fusion af to eller flere foreninger, en beslutning om spaltning af en forening samt afvikling eller opløsning af en forening er ikke gyldig, før Finanstilsynet har godkendt fusionen, spaltningen, afviklingen eller opløsningen. Tilsvarende gælder, når en deltagende forening er en udenlandsk forening med hjemsted i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område.

Stk. 2. En beslutning om sammenlægning eller deling af to eller flere afdelinger eller af en forening og en afdeling samt afvikling eller opløsning af en afdeling er ikke gyldig, før Finanstilsynet har godkendt sammenlægningen, afviklingen eller opløsningen.

Stk. 3. De for aktieselskaber gældende bestemmelser om fusion og spaltning i aktieselskabsloven finder med de fornødne tilpasninger tilsvarende anvendelse på fusion og spaltning af foreninger efter stk. 1 samt på sammenlægninger eller delinger af afdelinger efter stk. 2, dog således at foreningerne selv skal sørge for bekendtgørelse heraf i Statstidende efter aktieselskabslovens § 158, stk. 1.

Stk. 4. En grænseoverskridende fusion eller spaltning mellem foreninger er betinget af, at

1) deltagende foreninger fra et andet land i struktur og juridisk form svarer til den eller de deltagende danske foreninger, og at

2) lovgivningen, som de øvrige deltagende foreninger hører under, på tilsvarende vis tillader grænseoverskridende fusioner eller spaltninger med den pågældende type foreninger.

Stk. 5. Finanstilsynet kan meddele tilladelse til, at en afdeling af en forening overflyttes til en anden forening.«

5. § 79 affattes således:

» § 79. Investeringsforeninger og afdelinger heraf kan kun omdannes, fusioneres med, spaltes til, sammenlægges eller deles med andre investeringsforeninger eller afdelinger af investeringsforeninger.«

6. I § 114, stk. 1, indsættes som 2. pkt. :

»Generalforsamlingen træffer ligeledes beslutning om sammenlægning eller deling af afdelinger.«

7. I § 114, stk. 2, indsættes som 2. pkt. :

»1. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved beslutning om sammenlægning, deling eller afvikling af afdelinger.«

8. I § 114, stk. 3, ændres »spaltningen, likvidationen« til: »spaltningen, delingen, sammenlægningen, likvidationen« og »spaltnings-, likvidations-« ændres to steder til: »spaltnings-, sammenlægnings-, delings-, likvidations-«.

9. § 114 c, stk. 1, nr. 3 , affattes således:

»3) medlemmerne af foreningens bestyrelse og direktion opfylder kravene i §§ 31 og 32, eller, hvis bestyrelsen ikke har ansat en direktion, når Finanstilsynet har godkendt foreningens valg af investeringsforvaltningsselskab,«

10. I § 120, stk. 1, 2. pkt. , ændres »§ 13, stk. 1, og § 14, stk. 1,« til: »§ 20, stk. 1,«.

§ 4

I lov om aktieselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 649 af 15. juni 2006, som ændret ved § 4 i lov nr. 108 af 7. februar 2007, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 69 a indsættes:

» § 69 b. Inden et selskab, der har aktier optaget til notering eller handel på en fondsbørs, en autoriseret markedsplads, et tilsvarende reguleret marked eller en alternativ markedsplads, indgår en konkret aftale om incitamentsaflønning af et medlem af selskabets bestyrelse eller direktion, skal selskabets bestyrelse have fastsat overordnede retningslinjer for selskabets incitamentsaflønning af bestyrelse og direktion. Retningslinjerne skal være behandlet og godkendt på selskabets generalforsamling.

Stk. 2. Hvis generalforsamlingen har godkendt retningslinjer for selskabets incitamentsaflønning af bestyrelse og direktion, jf. stk. 1, skal der i selskabets vedtægter optages en bestemmelse, der oplyser, at der er vedtaget retningslinjer for incitamentsaflønning af bestyrelse og direktion. Bestemmelsens optagelse i vedtægterne kræver ikke særskilt vedtagelse på generalforsamlingen. Retningslinjerne skal endvidere efter godkendelsen på generalforsamlingen uden ugrundet ophold offentliggøres på selskabets hjemmeside med angivelse af, hvornår generalforsamlingen har godkendt retningslinjerne.

Stk. 3. Konkrete aftaler om incitamentsaflønning, jf. stk. 1, kan tidligst indgås dagen efter, at de gældende, godkendte retningslinjer er offentliggjort på selskabets hjemmeside, jf. stk. 2. Ved indgåelse af konkrete incitamentsaftaler skal de gældende, godkendte retningslinjer overholdes.

Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på aftaler om forlængelse af eller ændringer i eksisterende konkrete aftaler om incitamentsaflønning af medlemmer af selskabets bestyrelse eller direktion.«

2. I § 109 indsættes som stk. 2og 3 :

»Stk. 2. I et selskab, der er omfattet af regler udstedt i medfør af § 32, stk. 4, i lov om værdipapirhandel m.v., kan der ikke foretages uddeling af selskabets midler, jf. stk. 1, til tilbudsgiveren eller dennes nærtstående i de første 12 måneder efter gennemførelsen af overtagelsen af selskabet, medmindre tilbudsgiveren har oplyst om dette og de nærmere vilkår herfor i tilbudsdokumentet, der skal udarbejdes i henhold til reglerne herom i lov om værdipapirhandel m.v.

Stk. 3. Stk. 2 finder ikke anvendelse, hvis udbetalingen af selskabets midler sker på baggrund af særlige konkrete omstændigheder, som forbedrer selskabets finansielle situation, og som ikke var påregnelig for tilbudsgiveren ved udarbejdelsen af tilbudsdokumentet.«

3. I § 161, stk. 1 , indsættes efter »§ 69 a,«: »§ 69 b,«.

§ 5

I lov om en garantifond for indskydere og investorer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1066 af 10. december 2003, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 3 og 4, § 2og § 18, stk. 5, ophæves.

2. § 6, stk. 1, affattes således:

»I tilfælde af, at et bidragspligtigt institut anmelder betalingsstandsning eller går konkurs, anvendes bidragene, inklusive indeståelser, fra institutterne i den afdeling, som det pågældende institut hører under, til dækning af afdelingens forpligtelse i medfør af loven.«

3. § 18, stk. 2 , affattes således:

»Stk. 2. Bestyrelsens formand og næstformand skal repræsentere henholdsvis nationaløkonomisk og regnskabsmæssig sagkundskab og juridisk sagkundskab. To medlemmer skal repræsentere de institutter, der er nævnt i § 3, stk. 1, nr. 1, et medlem skal repræsentere de institutter, der er nævnt i § 3, stk. 1, nr. 2, et medlem skal repræsentere de institutter, der er nævnt i § 3, stk. 1, nr. 3, og to medlemmer skal repræsentere indskyderne og investorerne.«

4. Efter § 21 indsættes som nyt kapitel:

»Kapitel 7 a

Frivillige ordninger

§ 21 a. Bidragspligtige institutter kan etablere frivillige ordninger, der dækker indskydere og investorer i andre tilfælde end de i § 1, stk. 2, angivne tilfælde.

Stk. 2. En frivillig ordning, der etableres i henhold til stk. 1, skal anmeldes til Finanstilsynet. Anmeldelsen skal som minimum indeholde følgende:

1) den frivillige ordnings navn,

2) den frivillige ordnings adresse,

3) navne på de personer, der varetager ledelsen af den frivillige ordning, og

4) oplysning om, hvad den frivillige ordning dækker.

§ 21 b. Finanstilsynet kan indgå samarbejdsaftaler med en frivillig ordning, som nævnt i § 21 a, stk. 1. Samarbejdsaftalerne kan indeholde beskrivelse af det praktiske samarbejde, udveksling af oplysninger og indhentning af overtagelsestilbud.

§ 21 c. Medlemmer af den frivillige ordnings ledelse, ansatte og den frivillige ordnings revisorer må ikke uberettiget videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som de er blevet bekendt med under udøvelsen af deres hverv.«

5. I § 23 a ændres »bestemmelsen i § 22 a« til: »bestemmelserne i §§ 21 c og 22 a«.

§ 6

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 848 af 21. juli 2006, som ændret ved § 1 i lov nr. 1537 af 20. december 2006, § 1 i lov nr. 1587 af 20. december 2006 og § 8 i lov nr. 108 af 7. februar 2007, foretages følgende ændringer:

1. § 23 b affattes således:

» § 23 b. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal have

1) effektive former for virksomhedsstyring,

2) en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemskuelig og konsekvent ansvarsfordeling,

3) en god administrativ og regnskabsmæssig praksis,

4) skriftlige forretningsgange på alle de væsentlige aktivitetsområder,

5) effektive procedurer til at identificere, forvalte, overvåge og rapportere om de risici, virksomheden er eller kan blive udsat for,

6) procedurer med henblik på adskillelse af funktioner i forbindelse med håndtering og forebyggelse af interessekonflikter,

7) fyldestgørende interne kontrolprocedurer, og

8) betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området.«

2. I § 26 a, stk. 1, nr. 4 , ændres »12« til: »13«.

3. I § 26 b, stk. 1 , indsættes som nr. 13 :

»13) Genforsikringskontrakter og tilgodehavender hos genforsikringsselskaber samt særlige risikoafdækningsvirksomheder under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A eller genforsikringsselskaber under offentligt tilsyn, der har opnået en rating af en anerkendt ratingvirksomhed svarende til mindst investment grade.«

4. I § 26 d, stk. 1, nr. 1 , ændres »12« til: »13«.

5. I § 26 d, stk. 1, nr. 4 , udgår »som er godkendt i medfør af Rådets direktiv 85/611/EØF (UCITS-direktivet),«

6. § 26 e affattes således:

»§ 26 e. Følgende grænser i forhold til Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver er gældende for medregning af aktiver, der udgør en risiko på en enkelt virksomhed eller en gruppe af indbyrdes forbundne virksomheder:

1) Aktiver omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 3, må højst udgøre 40 pct.

2) Aktiver omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 4, må højst udgøre 10 pct.

3) Aktiver omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 7, jf. dog stk. 4, må højst udgøre 10 pct.

4) Aktiver omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 13, må højst udgøre 10 pct.

5) Aktiver omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 6, 8, 9, 11 og 12, må samlet højst udgøre 2 pct., jf. dog stk. 2. Grænsen er 3 pct., hvis egenkapitalen i den virksomhed, som aktivet vedrører, overstiger 250 mio. kr., når virksomheden er hjemmehørende i et land omfattet af zone A, og aktivet er optaget til handel på et reguleret marked i et land inden for den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, eller tilsvarende markeder i andre lande omfattet af zone A.

6) Aktiver omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 5, 6 og 8-12, må samlet højst udgøre 5 pct.

7) Lån omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 12, må højst udgøre 1 pct.

Stk. 2. Kapitalandele i og lån ydet til en virksomhed eller en gruppe af indbyrdes forbundne virksomheder, hvis aktiviteter alene omfatter investeringer i aktiver omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 5 og 10, må samlet højst udgøre 5 pct.

Stk. 3. Stk. 1, nr. 3-5, og stk. 2 finder ikke anvendelse på investeringer i en dattervirksomhed, der er omfattet af § 26 b, stk. 3-6.

Stk. 4. Stk. 1, nr. 3-5, og stk. 2 finder ikke anvendelse på investeringer i virksomheder, investeringsinstitutter og foreninger omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 7, hvis aktivitet efter vedtægterne er begrænset til at foretage investeringer i aktiver omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 1-3. Sådanne investeringer kan i relation til grænserne fastsat i stk. 1, nr. 4-6, og stk. 2, samt § 26 d, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, betragtes som aktiver omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 1-3.

Stk. 5. Bestyrelsen fastsætter nærmere bestemmelser om Arbejdsmarkedets Tillægspensions valutakurs- og renterisikoeksponering.«

7. I § 26 f ændres »stk. 2-5« til: »stk. 2-4«.

§ 7

I lov om Lønmodtagerens Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 939 af 15. september 2004, som senest ændret ved § 9 i lov nr. 108 af 7. februar 2007, foretages følgende ændringer:

1. § 4 c affattes således:

» § 4 c. Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal have

1) effektive former for virksomhedsstyring,

2) en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemskuelig og konsekvent ansvarsfordeling,

3) en god administrativ og regnskabsmæssig praksis,

4) skriftlige forretningsgange på alle væsentlige aktivitetsområder,

5) effektive procedurer til at identificere, forvalte, overvåge og rapportere om de risici, virksomheden er eller kan blive udsat for,

6) procedurer med henblik på adskillelse af funktioner i forbindelse med håndtering og forebyggelse af interessekonflikter,

7) fyldestgørende interne kontrolprocedurer, og

8) betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området.«

2. I § 5 c, stk. 6, ændres »§ 5 c, stk. 3,« til: »§ 6 c, stk. 3,«.

3. I § 6 b, stk. 1, indsættes som nr. 13 :

»13) Genforsikringskontrakter og tilgodehavender hos genforsikringsselskaber samt særlige risikoafdækningsvirksomheder under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A eller genforsikringsselskaber under offentligt tilsyn, der har opnået en rating af en anerkendt ratingvirksomhed svarende til mindst investment grade.«

4. I § 6 d, stk. 1, nr. 1 , ændres »12« til: »13«.

5. I § 6 d, stk. 1, nr. 4 , udgår »som er godkendt i medfør af Rådets direktiv 85/611/EØF (UCITS-direktivet),«.

6. § 6 e affattes således:

»§ 6 e. Følgende grænser i forhold til Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver er gældende for medregning af aktiver, der udgør en risiko på en enkelt virksomhed eller gruppe af indbyrdes forbundne virksomheder:

1) Aktiver omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 3, må højst udgøre 40 pct.

2) Aktiver omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 4, må højst udgøre 10 pct.

3) Aktiver omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 7, jf. dog stk. 4, må højst udgøre 10 pct.

4) Aktiver omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 13, må højst udgøre 10 pct.

5) Aktiver omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 6, 8, 9, 11 og 12, må samlet højst udgøre 2 pct., jf. dog stk. 2. Grænsen er 3 pct., hvis egenkapitalen i den virksomhed, som aktivet vedrører, overstiger 250 mio. kr., når virksomheden er hjemmehørende i et land omfattet af zone A, og aktivet er optaget til handel på et reguleret marked i et land inden for den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, eller tilsvarende markeder i andre lande omfattet af zone A.

6) Aktiver omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 5, 6 og 8-12, må samlet højst udgøre 5 pct.

7) Lån omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 12, må højst udgøre 1 pct.

Stk. 2. Kapitalandele i og lån ydet til en virksomhed eller en gruppe af indbyrdes forbundne virksomheder, hvis aktiviteter alene omfatter investeringer i aktiver omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 5 og 10, må samlet højst udgøre 5 pct.

Stk. 3. Stk. 1, nr. 3-5, og stk. 2 finder ikke anvendelse på investeringer i en dattervirksomhed, der er omfattet af § 6 b, stk. 2 og 3.

Stk. 4. Stk. 1, nr. 3-5, og stk. 2 finder ikke anvendelse på investeringer i virksomheder, investeringsinstitutter og foreninger omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 7, hvis aktivitet efter vedtægterne er begrænset til at foretage investeringer i aktiver omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 1-3. Sådanne investeringer kan i relation til grænserne fastsat i stk. 1, nr. 4-6, og stk. 2 samt § 6 d, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, betragtes som aktiver omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 1-3.«

7. I § 6 h ændres »stk. 2-5« til: »stk. 2-4«.

§ 8

I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 154 af 7. marts 2006, som senest ændret ved § 10 i lov nr. 108 af 7. februar 2007, foretages følgende ændringer:

1. I § 68, stk. 2, nr. 4, ændre s »12« til: »13«.

2. I § 69, stk. 1, indsættes som nr. 13 :

»13) Genforsikringskontrakter og tilgodehavender hos genforsikringsselskaber samt særlige risikoafdækningsvirksomheder under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A eller genforsikringsselskaber under offentligt tilsyn, der har opnået en rating af en anerkendt ratingvirksomhed svarende til mindst investment grade.«

3. I § 70, stk. 1, nr. 1 , ændres »12« til: »13«.

4. I § 70, stk. 1, nr. 4 , udgår »som er godkendt i medfør af Rådets direktiv 85/611/EØF (UCITS-direktivet),«.

5. § 70 a affattes således:

»§ 70 a. Følgende grænser i forhold til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings aktiver er gældende for medregning af aktiver, der udgør en risiko på en enkelt virksomhed eller en gruppe af indbyrdes forbundne virksomheder:

1) Aktiver omfattet af § 69, stk. 1, nr. 3, må højst udgøre 40 pct.

2) Aktiver omfattet af § 69, stk. 1, nr. 4, må højst udgøre 10 pct.

3) Aktiver omfattet af § 69, stk. 1, nr. 7, jf. dog stk. 4, må højst udgøre 10 pct.

4) Aktiver omfattet af § 69, stk. 1, nr. 13, må højst udgøre 10 pct.

5) Aktiver omfattet af § 69, stk. 1, nr. 6, 8, 9, 11 og 12, må samlet højst udgøre 2 pct., jf. dog stk. 2. Grænsen er 3 pct., hvis egenkapitalen i den virksomhed, som aktivet vedrører, overstiger 250 mio. kr., når virksomheden er hjemmehørende i et land omfattet af zone A, og aktivet er optaget til handel på et reguleret marked i et land inden for den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, eller tilsvarende markeder i andre lande omfattet af zone A.

6) Aktiver omfattet af § 69, stk. 1, nr. 5, 6 og 8-12, må samlet højst udgøre 5 pct.

7) Lån omfattet af § 69, stk. 1, nr. 12, må højst udgøre 1 pct.

Stk. 2. Kapitalandele i og lån ydet til en virksomhed eller en gruppe af indbyrdes forbundne virksomheder, hvis aktiviteter alene omfatter investeringer i aktiver omfattet af § 69, stk. 1, nr. 5 og 10, må samlet højst udgøre 5 pct.

Stk. 3. Stk. 1, nr. 3-5, og stk. 2 finder ikke anvendelse på investeringer i en dattervirksomhed, der er omfattet af § 69, stk. 2.

Stk. 4. Stk. 1, nr. 3-5, og stk. 2 finder ikke anvendelse på investeringer i virksomheder, investeringsinstitutter og foreninger omfattet af § 69, stk. 1, nr. 7, hvis aktivitet efter vedtægterne er begrænset til at foretage investeringer i aktiver omfattet af § 69, stk. 1, nr. 1-3. Sådanne investeringer kan i relation til grænserne fastsat i stk. 1, nr. 4-6, og stk. 2 samt § 70, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, betragtes som aktiver omfattet af § 69, stk. 1, nr. 1-3.

Stk. 5. Bestyrelsen fastsætter nærmere bestemmelser om Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomsforsikrings valutakurs- og renterisikoeksponering.«

6. I § 70 b ændres »stk. 2-5« til: »stk. 2-4«.

§ 9

I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 525 af 7. juni 2006, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 8 , indsættes som 2. pkt. :

»Ved kapitalindskud kan Vækstfonden tilføre virksomheden forretnings- og ledelsesmæssig kompetence samt i øvrigt disponere på kommercielle vilkår ved indgåelse af investeringsaftaler og aftaler om afståelse.«

2. §6 a, stk. 7, ophæves.

Stk. 8 bliver herefter stk. 7.

§ 10

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1061 af 24. oktober 2006, som senest ændret ved § 108 i lov nr. 90 af 31. januar 2007, foretages følgende ændring:

1. § 7 B affattes således:

»§ 7 B. Beløb, som udbetales fra en frivillig ordning, jf. § 21 a i lov om en garantifond for indskydere og investorer, til en hel eller delvis dækning af en regnskabsmæssig underbalance i forbindelse med overdragelse af aktiver og passiver fra et pengeinstitut til et andet pengeinstitut, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Ved en skattepligtig overdragelse af aktiver og passiver kan det beløb, hvormed den skattemæssige værdi af passiverne overstiger den skattemæssige værdi af aktiverne (den skattemæssige underbalance), afskrives som goodwill efter reglerne i afskrivningslovens § 40. Hvis det overtagende pengeinstitut ikke har valgt international sambeskatning, gælder 2. pkt. kun i det omfang, den skattemæssige underbalance er tilknyttet virksomhed, som beskattes her i landet.«

§ 11

I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1129 af 21. november 2005, som senest ændret ved § 5 i lov nr. 514 af 7. juni 2006, foretages følgende ændringer:

1. I § 14, stk.1, nr. 7, ændres »af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, omfattede« til: »i ligningslovens § 16 c, stk. 1, 1. pkt., nævnte«.

2. § 15 a, stk. 4, nr. 2, affattes således:

»2) Ved spaltning af de i ligningslovens § 16 c, stk. 1, 1. pkt., nævnte, beskattede udloddende investeringsforeninger, dog under forudsætning af, at den eller de modtagende investeringsforeninger er en udloddende investeringsforening som nævnt i ligningslovens § 16 c, stk. 1, 1. pkt.«

§ 12

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2007, jf. dog stk. 2-3.

Stk. 2. § 10 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning for overtagelser, der finder sted efter lovens ikrafttræden.

Stk. 3. § 1, nr. 18, 20-24 og 42, § 6, nr. 1 og 6, § 7, nr. 1, 6 og 7, og § 8, nr. 5, træder i kraft den 1. november 2007.

§ 13

Stk. 1. § 126, stk. 1, nr. 9, i lov om finansiel virksomhed, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 13, gælder ikke for forsikringsselskaber, der udøver genforsikringsvirksomhed, og som den 1. juli 2007 er ophørt med at indgå nye genforsikringskontrakter og udelukkende forvalter deres eksisterende portefølje med henblik på at indstille deres virksomhed.

Stk. 2. Bestemmelsen i aktieselskabslovens § 69 b, som affattet ved denne lovs § 4, nr. 1, får dog først virkning for det enkelte selskab fra den førstkommende generalforsamling, der finder sted efter lovens ikrafttræden.

§ 14

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. §§ 1-4 kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Stk. 3. § 8 kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er bl.a. at gennemføre dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF af 16. november 2005 om genforsikringsvirksomhed og om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF og 92/49/EØF samt direktiv 98/78/EF og 2002/83/EF (genforsikringsdirektivet). Virksomheder, der udøver genforsikringsvirksomhed, er allerede omfattet af de gældende regler om forsikringsvirksomhed. Lovforslaget indebærer derfor kun mindre ændringer med hensyn til bl.a. kapitalkrav, investeringsregler samt virksomhed, der er en videreudvikling af traditionel genforsikringsvirksomhed.

Endvidere har lovforslaget til formål at modernisere reglerne om forsikringsselskabers og tværgående pensionskassers kapitaldækning og bidrage til at styrke virksomhedernes risikostyring. Kapitalkravene vil fremover, i langt højere grad end det er tilfældet i dag, være tilpasset den enkelte virksomheds risikoprofil. Med lovforslaget indføres der regler om, at forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser løbende skal opgøre et individuelt solvensbehov. Det individuelle solvensbehov kan beskrives som den basiskapital, der er nødvendig for at sikre en meget lille sandsynlighed for, at forsikringstagerne lider tab som følge af virksomhedens insolvens. Det individuelle solvensbehov afhænger af den risikoprofil, virksomheden har valgt. Indførelsen af disse regler er et supplement til de gældende solvensregler. Risikobaserede solvenskrav vil øge forsikringsselskabernes incitament til at udstede lave garantier frem for høje garantier.

Med lovforslaget foreslås der indført et forbud mod indgåelse af aftale om bonus eller lignende ydelser i forbindelse med overtagelsestilbud på selskaber, der er optaget til notering eller handel på en fondsbørs, en autoriseret markedsplads, et tilsvarende reguleret marked eller en alternativ markedsplads. Ligeledes foreslås der indført en pligt for tilbudsgiver til at oplyse om en påtænkt udbetaling af målselskabets midler efter gennemførelsen af et overtagelsestilbud. Oplyser tilbudsgiver ikke herom i tilbudsdokumentet, kan der ikke ske uddeling af selskabets midler i 12 måneder efter gennemførelsen af et overtagelsestilbud, medmindre der er indtrådt særlige begivenheder, som forbedrer selskabets finansielle stilling, og som ikke var påregnelig for tilbudsgiveren ved dennes afgivelse af tilbuddet. Formålet med lovforslaget er dels at sikre, at der ikke kan rejses tvivl om målselskabets ledelses loyalitet over for de eksisterende aktionærer i forbindelse med overtagelsestilbud, og dels at sikre, at det ikke kommer som en overraskelse for de tidligere aktionærer, at der umiddelbart efter gennemførelsen af et overtagelsestilbud foretages store udbetalinger af målselskabets midler.

For at styrke aktionærernes mulighed for at kunne forholde sig til bestyrelsens dispositioner i selskaber, der har aktier optaget til notering eller handel på en fondsbørs, en autoriseret markedsplads, et tilsvarende reguleret marked eller en alternativ markedsplads, foreslås det i lovforslaget, at disse selskabers bestyrelse skal have fastsat overordnede retningslinjer for selskabets incitamentsaflønning af bestyrelse og direktion, inden bestyrelsen indgår, forlænger eller foretager væsentlige ændringer i konkrete aftaler om incitamentsaflønning med medlemmer af selskabets bestyrelse eller direktion. Retningslinjerne skal være behandlet og godkendt på selskabets generalforsamling.

Med lovforslaget indføres regler om et nyt Penge- og Pensionspanel. Lovforslaget fastlægger Penge- og Pensionspanelets sammensætning og opgaver. Panelet sammensættes af en formand og 8 medlemmer. Panelet har til formål at fremme forbrugernes interesse for og kendskab til finansielle produkter og ydelser. Dette skal bl.a. ske ved udarbejdelse af objektiv forbrugerinformation, sammenlignende tests, informationstiltag og debatoplæg. Panelet sorterer under Økonomi- og Erhvervsministeriets ressort, som varetager sekretariatsbetjeningen.

Det fastslås i lovforslaget, at Finanstilsynets tilsynsvirksomhed skal tilrettelægges således, at der føres et risikobaseret tilsyn. Den tilsynsmæssige indsats er herefter størst, der hvor risikoen for skadevirkning er størst. I lovforslaget formaliseres endvidere den faktiske uafhængighed, som Finanstilsynet i dag har for så vidt angår tilrettelæggelsen af den sædvanlige tilsynsvirksomhed.

I lovforslaget gennemføres ændringer, der er nødvendige som følge af gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/56/EF om grænseoverskridende fusioner af selskaber med begrænset ansvar (direktivet om grænseoverskridende fusion) og EF-domstolens afgørelse af 13. december 2005 i sagen C-411/03 Sevic Systems i de danske selskabslove. Ændringerne betyder, at fusioner mellem aktie- og anpartsselskaber, fusioner mellem virksomheder med begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, fusioner mellem erhvervsdrivende fonde og fusioner mellem foreninger omfattet af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. vil være mulige, hvor der i fusionen deltager et tilsvarende selskab eller en tilsvarende forening fra et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område. Muligheden for at foretage grænseoverskridende fusioner medfører rettelser af skattereglerne, så der i alle tilfælde er adgang til at foretage grænseoverskridende fusion i samme omfang som mellem selskaber her i landet.

Lovforslaget ændrer samtidig i reglerne om Garantifonden for indskydere og investorer. Formålet med ændringerne er at gøre det muligt at etablere frivillige ordninger, der kan medvirke til afviklingen af et nødlidende institut, som er tilsluttet en garantiordning, ved at tilføre midler eller stille garanti til dækning af instituttets ikke efterstillede kreditorer. Lovforslaget om at etablere frivillige ordninger er foranlediget af Kommissionens opfattelse af, at Garantifondens medvirken til en afvikling af et nødlidende institut er i strid med EU's statsstøtteregler.

Ændringerne i reglerne om Garantifonden for indskydere og investorer nødvendiggør, at der sker ændring i bestemmelsen om Værdiansættelsesnævnet i lov om finansiel virksomhed. Efter de gældende regler fastsætter Værdiansættelsesnævnet værdien af udlån og garantier m.v. med bindende skattemæssig virkning i tilfælde af skattefri fusion eller skattefri tilførsel af aktiver fra et nødlidende pengeinstitut til et andet. Værdiansættelsesnævnets kompetence foreslås udvidet til også at omfatte skattepligtige overdragelser af aktiver og passiver fra et nødlidende pengeinstitut til et andet.

Ligeledes nødvendiggør ændringerne i reglerne om Garantifonden for indskydere og investorer en mindre ændring i ligningsloven. Med ændringen i ligningsloven fastslås det, at det er de almindeligt gældende skatteregler, der gælder for den specielle situation, hvor et nødlidende pengeinstituts aktiviteter overtages af et andet pengeinstitut. Formålet med ændringen er at skabe klarere regler for den skattemæssige behandling af udbetalinger fra en eventuel frivillig ordning, hvor der på få dage skal tages stilling til en overdragelse af et nødlidende pengeinstituts engagementer.

Lovforslaget indeholder endvidere ændringer af overvejende redaktionel karakter af investeringsreglerne i lov om finansiel virksomhed samt i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om Arbejdsskadesikring.

Herudover foreslås reglerne om god administrativ og regnskabsmæssig praksis m.v. i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond harmoniseret med de tilsvarende regler i lov om finansiel virksomhed.

Endelig har lovforslaget til formål at give mulighed for, at forsikringsselskaber, der er aktieselskaber, kan uddele ekstraordinært udbytte på andre tidspunkter end i forbindelse med den ordinære generalforsamling. Ligeledes gives der mulighed for at uddele udbytte eller ekstraordinært udbytte ved likvidation. Det gældende forbud mod uddeling af et aktieselskabs likvidationsprovenu vil blive opretholdt.

Lovforslaget ændrer desuden i lov om Vækstfonden vedrørende Vækstfondens passive ejerskab, finansieringsbegrænsninger samt tilbudspligten til medaktionærer, som har til formål at forbedre Vækstfondens muligheder for at investere og udøve aktivt ejerskab i nye og mindre virksomheder. Lovforslaget ophæver endvidere bestemmelsen om afkast af deponerede medarbejderaktier.

Endelig gennemfører lovforslaget mindre og mere tekniske ændringer af den finansielle lovgivning.

2. Indhold

2.1. Genforsikringsdirektivet

Et af formålene med lovforslaget er at gennemføre dele af genforsikringsdirektivet. Direktivet omfatter virksomheder, som driver genforsikringsvirksomhed her fra landet. Der er i dag ca. 15 selskaber, som driver genforsikringsvirksomhed her fra landet. Disse virksomheder er allerede i dag omfattet af den gældende lov om finansiel virksomhed. Det er imidlertid ikke alle lande inden for Den Europæiske Union, som har regler for genforsikringsvirksomhed. Direktivet medvirker derfor til at skabe ens rammevilkår for virksomheder, der udøver genforsikringsvirksomhed i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område. Direktivet medvirker ligeledes til at skabe mere ensartede konkurrencevilkår på genforsikringsmarkedet.

Som følge af genforsikringsdirektivet foreslås det, at et forsikringsselskab, der driver genforsikringsvirksomhed, som minimum skal have en kapital på 3 mio. euro. Minimumskapitalkravet for et forsikringsselskab, der driver direkte forsikringsvirksomhed, er i dag 2 eller 3 mio. euro, afhængigt af hvilken type forsikring, der tegnes.

Derudover giver lovforslaget mulighed for at etablere captivegenforsikringsselskaber med en minimumskapital på 1 mio. euro. Et captivegenforsikringsselskab er et forsikringsselskab, hvis virksomhed er begrænset til at genforsikre den koncern, som captivegenforsikringsselskabet er en del af. Captivegenforsikringsselskaber er omfattet af de regler i lov om finansiel virksomhed, som gælder for genforsikringsselskaber, medmindre andet fremgår af loven.

Endvidere indeholder lovforslaget regler om særlige risikoafdækningsvirksomheder ("Special Purpose Reinsurance Vehicles"). Det karakteristiske ved særlige risikoafdækningsvirksomheder er, at disse udsteder obligationer. De særlige risikoafdækningsvirksomheder anbringer provenuet ved salg af obligationerne i værdipapirer, der realiseres, hvis den begivenhed, som virksomheden afdækker risikoen for, indtræffer. Denne form for virksomhed er en videreudvikling af traditionel genforsikringsvirksomhed og anvendes f.eks. som et redskab til at formindske risiciene ved naturkatastrofer. Særlige risikoafdækningsvirksomheder, som modtager midler fra offentligheden, vil være omfattet af reglerne om sparevirksomheder i kapitel 20 i lov om finansiel virksomhed. Det foreslås, at Finanstilsynet udsteder nærmere regler om minimumskrav til indholdet af kontrakter for særlige risikoafdækningsvirksomheder.

Genforsikringsdirektivet giver ud fra en tilsynsmæssig begrundelse mulighed for at fastsætte kvantitative grænser i investeringsreglerne for genforsikringsvirksomhed. De foreslåede investeringsregler indebærer en lempelse i forhold til de gældende investeringsregler.

2.2. Individuelle solvensbehov

Lovforslaget moderniserer reglerne om forsikringsselskabers og tværgående pensionskassers kapitaldækning og bidrager til at styrke virksomhedernes risikostyring. Samtidig indebærer lovforslaget, at lovens kapitalkrav, i langt højere grad end det er tilfældet i dag, vil være tilpasset den enkelte virksomheds risikoprofil.

Med lovforslaget indføres der regler om, at forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser løbende skal opgøre et individuelt solvensbehov. Indførelsen af disse regler er et supplement til de gældende solvensregler. Tilsvarende regler blev her i landet indført for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber i 2005. Inden for de senere år er individuelle solvensbehov indført for forsikringsselskaber i andre lande inden for Den Europæiske Union, herunder i England.

Det individuelle solvensbehov kan beskrives som den basiskapital, der er nødvendig for at sikre, at der er en meget lille sandsynlighed for, at forsikringstagerne lider tab som følge af virksomhedens insolvens. Solvensbehovet afhænger af den risikoprofil, virksomheden har valgt. Basiskapitalen er den kapital, der er grundlaget for, at en finansiel virksomhed kan drive virksomhed i henhold til loven.

I forbindelse med ledelsens overvejelser vedrørende det individuelle solvensbehov, kan der for så vidt angår markedsrisici tages udgangspunkt i det såkaldte "røde risikoscenarie". Det "røde risikoscenarie" er et af de to risikoscenarier, som forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser minimum to gange om året skal indberette til Finanstilsynet. Indberetningerne af risikoscenarierne giver et billede af, hvordan samspillet er mellem investeringsrisiciene og kapitalgrundlaget i de enkelte virksomheder. Det "røde risikoscenarie" dækker renterisiko, ejendomsrisiko, aktiekursrisiko, råvarerisiko, valutakursrisiko, kredit- og modpartsrisiko, herunder genforsikringsdækningen.

For så vidt angår øvrige risici må ledelsen vurdere niveauet for det individuelle solvensbehov. Forsikringsselskaberne og de tværgående pensionskasser kan i stedet vælge at anvende mere avancerede modeller til vurdering af det individuelle solvensbehov. Virksomhedernes vurdering af den nødvendige størrelse af basiskapitalen skal ikke blot baseres på nuværende risici, men også tage fremtidige risici i betragtning. Disse vurderinger skal indgå i bestyrelsens og direktionens opgørelse af det individuelle solvensbehov.

Der er flere formål med at indføre individuelle solvensbehov. For det første får forsikringsselskaberne og de tværgående pensionskasser incitament til at udvikle deres risikomåling og risikostyring. For det andet understøtter lovforslaget, at det er ledelsens ansvar, at basiskapitalen er tilstrækkelig i forhold til virksomhedens faktiske risikoprofil. For det tredje øges forbrugerbeskyttelsen gennem en reduceret, men ikke en udelukket, risiko for, at et forsikringsselskab eller en tværgående pensionskasse bliver insolvent.

Lovforslaget indebærer endvidere, at Finanstilsynet får mulighed for at fastsætte et højere individuelt solvenskrav til hver enkelt finansiel virksomhed end det kapitalkrav, der gælder efter de gældende bestemmelser. Kapitalkravet er det største af solvenskravet og minimumskapitalkravet. Denne mulighed for Finanstilsynet vil være relevant, hvor Finanstilsynet ikke finder, at det af ledelsen opgjorte individuelle solvensbehov er tilstrækkeligt. Der tilsigtes ikke med indførelsen af de nye regler en generel stramning af kapitalkravet for sektoren som helhed.

Med lovforslaget vil solvensreglerne fremover bygge på to dele. En del, der omhandler virksomhedernes beregning af solvenskravet. En anden del, der vedrører virksomhedernes forpligtigelse til at vurdere, om det beregnede solvenskrav tager højde for de forhold, der er særegne for netop deres virksomhed, og Finanstilsynets forpligtigelser og muligheder for bl.a. at pålægge virksomhederne individuelle solvenskrav. De to dele vil tilsammen sikre en mere hensigtsmæssig kapitaldækning, da kapitaldækningen i højere grad bliver tilpasset de specifikke forhold, der karakteriserer hver enkel virksomhed.

Forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser skal indberette virksomhedens individuelle solvensbehov uanset, om dette beløb er større eller mindre end virksomhedens kapitalkrav. Basiskapitalen skal mindst udgøre det største af det individuelle solvensbehov og kapitalkravet. Der er ikke i loven fastsat et krav om, at forsikringsselskaberne eller de tværgående pensionskasser selv skal offentliggøre det individuelle solvensbehov. Finanstilsynet forventes i bekendtgørelsesform at fastsætte, at det individuelle solvensbehov skal indberettes mindst halvårligt sammen med indberetningen af de såkaldte risikoscenarier, jf. bemærkningerne ovenfor.

Samtidig med indførelsen af et individuelt solvensbehov vil Finanstilsynet ved en ændring af bekendtgørelse om solvens og driftsplaner for forsikringsselskaber udstede regler om risikobaserede solvenskrav, der i videre udstrækning end efter de gældende regler tager højde for virksomhedernes risikoprofil. Risikobaserede solvenskrav vil øge forsikringsselskabernes incitament til at udstede lave garantier frem for høje garantier.

Lovforslagets regler vil blive foreslået ændret, når det forventede direktiv om nye solvensregler i forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser, der er under udarbejdelse i EU-regi (Solvens II-direktivet), skal gennemføres her i landet. Dette forventes at ske inden udgangen af 2010. Det er planen, at Kommissionen skal komme med et direktivudkast i 2007. Solvens II-direktivet forventes at ville inddrage flere risici ved opgørelsen af kapitalkravet, og kapitalkravet forventes derfor at blive en mere præcis opgørelse af kapitalkravet, end tilfældet er i dag.

2.3. Overtagelsestilbud

I de senere år er omkring 20 danske virksomheder hvert år blevet opkøbt af kapitalfonde, hvilket er en stigning i forhold til tidligere. Tendensen er, at de virksomheder, der bliver opkøbt, er større end tidligere.

Der er i dag omkring 80 danske virksomheder, der er ejet af en kapitalfond. Tilsammen har de ansat omkring 80.000 personer, hvilket svarer til 4 pct. af den private beskæftigelse. Kapitalfondene bidrager til en tradition med mange ejerformer i dansk erhvervsliv. Variationen af ejerformer er med til at understøtte de forskellige styrkepositioner, dansk erhvervsliv har.

Der er mange fordele ved kapitalfonde. En analyse fra Økonomisk Tema, nr. 4, 2006, om Kapitalfonde i Danmark viser, at virksomheder ejet af kapitalfonde i gennemsnit har en større vækst i antallet af ansatte efter overtagelsen end før. Fremgangen er også større i forhold til andre virksomheder, der har samme størrelse. De opkøbte virksomheder oplever endvidere, at omsætningen stiger. Analysen peger også på, at de opkøbte virksomheder drives mere effektivt. Det kan hænge sammen med, at kapitalfondene deltager aktivt i beslutninger og giver ledelsen incitamenter til at være resultatorienteret.

Analysen i Økonomisk Tema peger dog også på, at der i overtagelsessituationer kan rejses tvivl om ledelsens (målselskabets bestyrelse og direktion) loyalitet over for de eksisterende ejere, hvor kapitalfonde stiller ledelsen en bonus eller lignende ydelser i udsigt. Endvidere peger analysen på, at det ofte kommer som en overraskelse for de tidligere aktionærer, at der umiddelbart efter en overtagelse foretages meget store udbyttebetalinger.

Kapitalfondes og andre fysiske eller juridiske personers overtagelsestilbud på selskaber, der har aktier optaget til notering eller handel på en fondsbørs, en autoriseret markedsplads, et tilsvarende reguleret marked eller en alternativ markedsplads, er reguleret i lov om værdipapirhandel m.v. og bekendtgørelsen om overtagelsestilbud. Reglerne har til formål at beskytte aktionærerne i forbindelse med overtagelsestilbud eller kontrolskift.

Selv om den gældende regulering overordnet sikrer en høj grad af åbenhed i forbindelse med overtagelser af selskaber, der har aktier optaget til notering eller handel på en fondsbørs, en autoriseret markedsplads, et tilsvarende reguleret marked eller en alternativ markedsplads, har Økonomisk Tema dog vist, at der er grund til at tilpasse rammevilkårene ved overtagelse af selskaber for at beskytte aktionærerne i forbindelse med overtagelsestilbud og for at sikre, at aktionærerne får de oplysninger om tilbuddet, som er nødvendige for, at aktionærerne på et tilstrækkeligt oplyst grundlag kan træffe en beslutning om tilbuddet.

Der foreslås derfor indført et forbud mod indgåelse af aftale om bonus eller lignende ydelser i forbindelse med overtagelsestilbud på selskaber, der har aktier optaget til notering eller handel på en fondsbørs, en autoriseret markedsplads, et tilsvarende reguleret marked eller en alternativ markedsplads, samt et forbud mod udbetaling af midler fra målselskabet i de første 12 måneder efter gennemførelsen af et overtagelsestilbud, medmindre det i tilbudsdokumentet er angivet, at der vil blive udbetalt udbytte i forlængelse af overtagelsen. Under ganske særlige omstændigheder kan der dog godt finde en uddeling af selskabets midler sted i den pågældende periode, hvis der i forhold til selskabet er indtrådt nye begivenheder, som forbedrer selskabets finansielle stilling, og som ikke var påregnelig for tilbudsgiveren ved dennes afgivelse af tilbudsdokumentet.

Det foreslås, at der i lov om værdipapirhandel m.v. indsættes en hjemmel for Finanstilsynet til at fastsætte regler om forbud mod indgåelse af aftaler om bonus og lignende ydelser til målselskabets ledelse i forbindelse med et overtagelsestilbud.

Det er de eksisterende aktionærer i et selskab, der direkte eller indirekte har ansat de pågældende medlemmer af bestyrelsen og direktionen, som aflønner disse. Set ud fra et aktionærsynspunkt kan det derfor være et problem, at selskabets ledelse, der skal varetage ejernes interesse, kan have en (betydelig) økonomisk egeninteresse i, at en overtagelse gennemføres. Et sådant loyalitetsproblem kan særligt opstå, når ledelsen €" dvs. målselskabets bestyrelse og direktion €" i en overtagelsessituation får en ny eller en forhøjet bonus på foranledning af tilbudsgiveren, der giver ledelsen en betydelig personlig økonomisk fordel i gennemførelsen af et overtagelsestilbud. Det gælder også, selv om det er aftalt mellem bestyrelsen og direktionen på foranledning af tilbudsgivers interesse for selskabet. En eventuel loyalitetskonflikt kan mindskes ved at indføre et forbud mod, at der i forbindelse med et overtagelsestilbud indgås aftaler med et målselskabs ledelse om en bonus eller lignende ydelse eller, at der justeres i eksisterende aftaler om bonus eller lignende ydelser til målselskabets bestyrelse og direktion. Dermed vil ledelsen ikke direkte kunne få en økonomisk fordel, der kan rejse tvivl om ledelsens loyalitet og pligt til at varetage selskabets og de eksisterende aktionærers interesser.

Ejerne af en virksomhed kan have en hel legitim interesse i, at direktionen arbejder loyalt og konstruktivt i forbindelse med en overtagelse. Det er derfor ikke hensigten at forbyde bonusordninger eller lignende ydelser til direktionen, som er aftalt forud for en tilbudsgivers henvendelse til målselskabet, typisk i forbindelse med ansættelsen. Med lovforslaget skabes således et incitament for bestyrelser i selskaber, der har aktier optaget til notering eller handel på en fondsbørs, en autoriseret markedsplads eller en alternativ markedsplads, til at indgå aftaler om bonus eller lignende ydelser til direktionen eller tilpasse bestående ordninger, inden der melder sig en konkret tilbudsgiver.

En tilbudsgiver kan imidlertid have en helt legitim interesse i at kunne fastholde målselskabets direktion. Derfor er det ikke hensigten at forhindre, at en tilbudsgiver i forbindelse med fremsættelsen af og forhandlingerne om et overtagelsestilbud udtaler til den eksisterende ledelse i målselskabet, at den pågældende er interesseret i, at den eksisterende ledelse eventuelt sammen med selskabets øvrige nøglemedarbejdere bliver efter en overtagelse på uændrede vilkår. Herved kan tilbudsgiveren mindske risikoen for, at ledelsen ikke kan fastholdes eller vil modarbejde overtagelsestilbuddet, selv om en overtagelse vil være forretningsmæssigt begrundet for både selskabet og aktionærerne.

Overtrædelse af et forbud mod at indgå aftaler om bonus og lignende ydelser vil kunne straffes med bøde.

Det foreslås endvidere præciseret, at Finanstilsynet kan fastsætte regler om tilbudsdokumenters indhold, herunder om tilbudsgivers pligt til at oplyse om påtænkt udbetaling af målselskabets midler efter gennemførelsen af et overtagelsestilbud.

Åbenheden om udbetaling af målselskabets midler, eksempelvis udbytte, umiddelbart efter overtagelsen af et målselskab, er en væsentlig information. Udover at sådanne udbyttebetalinger påvirker virksomhedens kapitalgrundlag og dermed soliditet, kan påtænkte udbyttebetalinger være en nødvendig information for de eksisterende aktionærer, hvis de skal have mulighed for at foretage et velbegrundet skøn over et tilbud fra en interesseret køber, herunder om der skal vælges et andet alternativ, som f.eks. fortsat drift og dermed ikke noget salg, ændring af kapitalstrukturen m.v. Oplysningspligten udelukker på ingen måde udbyttebetalinger m.v., men stiller alene krav om fuld åbenhed herom. For at sikre bestemmelsen mest muligt mod omgåelse bør bestemmelsen kombineres med et krav om, at den nye ejer ikke de første 12 måneder efter en overtagelse kan foretage udbetalinger af målselskabets midler, medmindre denne udbetaling fremgår af overtagelsestilbuddet til de tidligere ejere. Tidsperioden på 12 måneder skyldes på den ene side, at perioden skal være rimelig, idet manglende oplysning og dermed efterfølgende begrænsning i muligheden for at udbetale midler fra målselskabet, kan opleves som en indgribende foranstaltning, hvis målselskabets økonomiske forhold mod forventning ændrer sig. På den anden side må det i langt de fleste tilfælde stå en tilbudsgiver klart ved fremsættelsen af et overtagelsestilbud, hvis tilbudsgiver inden for en kortere periode efter overtagelsen planlægger at udbetale udbytte eller lignende. I lovforslaget er der dog samtidig lukket op for, at det under ganske særlige omstændigheder er muligt at foretage en uddeling af selskabets midler i 12 måneders perioden, hvis der er indtrådt særlige begivenheder, som forbedrer selskabets finansielle stilling, som ikke var påregnelige for tilbudsgiveren ved dennes afgivelse af tilbuddet til de daværende aktionærer i selskabet.

I medfør af bemyndigelsen fastsætter Finanstilsynet i tilbudsbekendtgørelsen de nærmere regler om tilbudsgivers pligt til at oplyse om påtænkt udbetaling af målselskabets midler efter gennemførelsen af overtagelsestilbuddet i tilbudsdokumentet. Forbuddet mod at foretage udbetaling af selskabets midler, medmindre tilbudgiver har oplyst om udbetalingen og vilkårene herfor i tilbudsdokumentet, reguleres derimod i aktieselskabsloven. En overtrædelse af forbuddet reguleres tilsvarende i aktieselskabsloven. Overtrædelse af forbuddet mod udbetaling af målselskabets midler i en periode på 12 måneder efter gennemførelsen af et overtagelsestilbud, straffes med bøde.

Formålet med lovforslaget er dels at sikre, at der ikke kan rejses tvivl om målselskabets ledelses loyalitet over for de eksisterende aktionærer i forbindelse med overtagelsestilbud og dels at sikre, at det ikke kommer som en overraskelse for de tidligere aktionærer, at der umiddelbart efter gennemførelsen af et overtagelsestilbud foretages store udbetalinger af målselskabets midler.

Lovforslaget vil omfatte kapitalfondes og andre fysiske og juridiske personers overtagelsestilbud på selskaber, der har aktier optaget til notering eller handel på en fondsbørs, en autoriseret markedsplads eller en alternativ markedsplads.

2.4. Incitamentsaflønning

Som led i regeringens samlede åbenhedspakke omhandler dette lovforslag elementet om større åbenhed omkring virksomheders, der har aktier optaget til notering eller handel på en fondsbørs, en autoriseret markedsplads eller et tilsvarende reguleret marked, incitamentsaflønning af bestyrelses- og direktionsmedlemmer.

Der er i de senere år sket en væsentlig stigning i brugen af incitamentsaflønning i danske selskaber, der har aktier optaget til notering eller handel på en fondsbørs, en autoriseret markedsplads eller et tilsvarende reguleret marked €" i forhold til bl.a. selskabets ledelse. Stigningen omfatter både antallet af virksomheder, der anvender incitamentsaflønning, og værdien af de konkrete aftaler.

Udbredelsen af aktieoptionsprogrammer m.v. kan i en række henseender være naturlig f.eks. for at fastholde og tiltrække kvalificerede ledelsesmedlemmer og for at belønne værdiskabelse i selskabet.

Det er principielt selskabets eget anliggende, hvordan det ønsker at aflønne ledelsen. Bestyrelseshonorar og eventuelle konkrete aftaler om incitamentsaflønning af de enkelte bestyrelsesmedlemmer fastsættes i dag af aktionærerne enten i selskabets vedtægter eller €" efter indstilling fra bestyrelsen €" ved beslutning på den ordinære generalforsamling, hvor selskabets årsrapport, inklusiv ledelsesaflønning, godkendes. I dag finder der således ikke en særskilt forudgående godkendelse af honoreringen sted, idet dette sker ved godkendelsen af årsrapporten. Direktionen ansættes af bestyrelsen, og det er bestyrelsen, der fastlægger direktionens lønmæssige vilkår, herunder eventuel incitamentsaflønning af de enkelte direktionsmedlemmer. Bestyrelsen er i den sammenhæng ansvarlig over for selskabets aktionærer for sine dispositioner. Det står til enhver tid aktionærerne frit for at afsætte bestyrelsen ved beslutning herom på generalforsamlingen.

Gennem de senere år har aktionærerne fået stigende information om aflønningen af direktionen og bestyrelsen. Ikke mindst er der kommet bedre og flere informationer om aktiebaseret aflønning. Informationen findes primært i årsrapporterne, når disse er aflagt i henhold til IFRS (International Financial Reporting Standards). Informationen har dog den svaghed, at den alene omhandler allerede foretagne dispositioner. Den fortæller således om, hvad der er givet i vederlag og ikke, hvad der fremover vil blive givet i vederlag. Aktionærerne kan således alene forholde sig til allerede foretagne dispositioner og har ikke krav på oplysninger, inden der indgås konkrete aftaler om incitamentsaflønning.

Lovforslaget vil ændre dette forhold, så aktionærerne på forhånd får de fornødne informationer til at tage stilling til selskabets generelle retningslinjer på området. Hvordan de udmøntes i praksis vil fremgå af årsrapporten. Aktionærerne vil så kunne se, om bestyrelsen overholder de retningslinjer, som er godkendt af aktionærerne.

Konkrete aftaler om incitamentsaflønning af de enkelte medlemmer af bestyrelse eller direktion, som har været gældende før lovens ikrafttræden, og som er uændrede, vil ikke blive berørt af lovens regler. Oplysninger om disse uændrede aftaler vil også fremover alene fremgå af årsrapporten. Det vil dog være naturligt, hvis bestyrelsen på generalforsamlingen gør særskilt opmærksom på denne del af årsrapporten.

Krav om større åbenhed om de overordnede retningslinjer for selskabets incitamentsaflønning af selskabets ledelse vil forhindre, at konkrete aftaler om incitamentsaflønning af selskabets ledelse indgås uden, at ejerne er indforstået med de overordnede retningslinjer for denne form for ledelsesaflønning.

Behovet for større åbenhed er stort i selskaber, der har aktier optaget til notering eller handel på en fondsbørs, en autoriseret markedsplads, et tilsvarende reguleret marked eller en alternativ markedsplads. Disse selskaber er generelt kendetegnet ved, at aktierne i selskabet er spredt ud på en række aktionærer. Aktionærerne vil derfor ikke have en så tæt tilknytning til selskabet, således som de typisk vil have i selskaber, der ikke har aktier optaget til notering eller handel på en fondsbørs, en autoriseret markedsplads, et tilsvarende reguleret marked eller en alternativ markedsplads, hvor der ofte er personsammenfald mellem ledelsen og aktionærerne. I noterede selskaber er der endvidere en investorinteresse, som følge af selskabets offentligt udbudte værdipapirer.

For at styrke aktionærernes mulighed for at kunne forholde sig til bestyrelsens dispositioner i selskaber, der har aktier optaget til notering eller handel på en fondsbørs, en autoriseret markedsplads eller et tilsvarende reguleret marked, foreslås det i lovforslaget, at disse selskabers bestyrelse skal have fastsat overordnede retningslinjer for selskabets incitamentsaflønning af bestyrelse og direktion, inden bestyrelsen indgår, forlænger eller foretager væsentlige ændringer i konkrete aftaler om incitamentsaflønning med medlemmer af selskabets bestyrelse eller direktion. Retningslinjerne skal være behandlet og godkendt på selskabets generalforsamling. I bemærkningerne til lovforslagets bestemmelse fremgår det, hvilke krav der som minimum stilles til retningslinjernes indhold.

Der er indført lignende regulering i bl.a. Sverige og Norge.

Selskaberne forpligtes til i deres vedtægter at oplyse, at der er vedtaget retningslinjer for incitamentsaflønning af bestyrelse og direktion, og til at gøre retningslinjerne offentligt tilgængelige på selskabets hjemmeside.

Optagelsen i vedtægterne af oplysningen om, at der er lavet retningslinjer for selskabets incitamentsaflønning af bestyrelse og direktion, kræver ikke særskilt vedtagelse på generalforsamlingen. Nye aftaler om incitamentsaflønning af medlemmer af selskabets bestyrelse eller direktion, herunder forlængelse eller ændringer af eksisterende konkrete aftaler om incitamentsaflønning, kan €" når lovbestemmelsen er trådt i kraft for selskabet €" tidligst indgås dagen efter, at de gældende, godkendte retningslinjer er offentliggjort på selskabets hjemmeside. Ved indgåelse af nye incitamentsaftaler skal de gældende, godkendte retningslinjer overholdes.

2.5. Penge- og Pensionspanelet

Undersøgelser af forbrugerforholdene på det finansielle område viser, at forbrugerne generelt har tillid til de finansielle virksomheder, men at de oplever markedet som uoverskueligt og uigennemsigtigt.

Forbrugerstyrelsen har siden 2004 undersøgt, hvordan forbrugerne i praksis oplever forholdene på en lang række danske forbrugermarkeder. Den senest offentliggjorte undersøgelse i Forbrugerredegørelse 2006 viser, at forbrugerne har svært ved at gennemskue priser og produkter på det finansielle område. Samme tendens kan ses i Økonomi- og Erhvervsministeriets rapport om gebyrer på penge- og realkreditmarkedet fra 2005, hvor det er undersøgt, hvad kunderne mener om pengeinstitutternes priser. Her svarer 71 pct. af de adspurgte, at pengeinstitutternes renter og gebyrer er uigennemskuelige. Senest fremgår det af Konkurrenceredegørelsen fra 2006, at et flertal af kunder i skadesforsikringsselskaber udviser meget lidt interesse for at spare penge på deres forsikringer.

En måde at fremme forbrugernes interesse og kendskab til de finansielle produkter på er at øge den statslige informationsvirksomhed på området. Rundt om i Europa er de finansielle tilsyn ved at opbygge ekspertise på dette område, idet forbrugerne også her finder finansielle produkter for vanskelige at gennemskue.

Økonomi- og Erhvervsministeriet har i august 2006 offentliggjort en rapport om målrettet information. I rapporten behandles de mange informationskrav, som lovgivningen i dag indeholder for at sikre forbrugerne indsigt i finansielle produkter og ydelser og for at give et dækkende billede af de aftalemæssige forpligtelser og rettigheder, der er knyttet til de forskellige finansielle produkter og ydelser. Rapporten viser, at der er et behov for at målrette og lagdele informationen til kunderne, idet mange kunder føler, at de nærmest drukner i information med det resultat, at de helt opgiver at sætte sig ind i det udleverede informationsmateriale.

Pensionsmarkedsrådets virke har samtidig påvist, at det er hensigtsmæssigt, at der benyttes en vidensbaseret og analytisk tilgang, når der skal sættes fokus på forbrugerproblemer i den finansielle sektor. Det var således Pensionsmarkedsrådets rapport om kundeinformation, som satte arbejdet med målrettet information i gang.

Samlet set viser ovenstående, at der er behov for en anden tilgang og andre virkemidler, hvis forbrugernes viden og kompetence på det finansielle område skal forbedres.

Dette sker gennem oprettelse af Penge- og Pensionspanelet, der har til formål at styrke forbrugernes interesse for det finansielle område og forbedre deres indsigt i og viden om finansielle produkter og ydelser.

Penge- og Pensionspanelet består af en formand med særlig kendskab til forbrugeradfærd og 7 medlemmer, der er udpeget af forbruger- og erhvervsorganisationer samt et medlem, som er udpeget af organisationer, som varetager arbejdstagerinteresser. Økonomi- og Erhvervsministeriet forestår sekretariatsbetjeningen. Da sekretariatsbetjeningen af Penge- og Pensionspanelet kræver branchekendskab, som forefindes i Finanstilsynet, vil sekretariatet blive placeret i Finanstilsynet.

Finanstilsynet er i dag ansvarlig for at udarbejde og føre tilsyn med forbrugerlovgivningen på det finansielle område, herunder især regler om god skik og informationskrav. Varetagelse af forbrugerinformationsopgaver er derimod forskellig fra Finanstilsynets øvrige virksomhed på forbrugerområdet. Dette skal ses i sammenhæng med, at Finanstilsynet i sin tilsynsvirksomhed er underlagt særlige regler om tavshedspligt, som i væsentlig grad indskrænker dets muligheder for at informere forbrugerne, og som indebærer, at det vil være uhensigtsmæssigt, at Finanstilsynet står som afsender af f.eks. test af finansielle produkter eller ydelser.

Der findes i dag ForbrugerForum, som er et uafhængigt dialogforum under Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender. Forummet har bl.a. til opgave at rådgive familie- og forbrugerministeren og Forbrugerstyrelsen om de overordnede retningslinjer for statslig forbrugerinformation og om forbrugerpolitiske emner. Det nye Penge- og Pensionspanel skal ikke erstatte ForbrugerForum i relation til det finansielle område, men supplere ForbrugerForums generelle indsats på forbrugerinformationsområdet ved at være særligt ansvarlig for den statslige forbrugerinformation på det finansielle område og udbygge vidensgrundlaget for denne indsats. Dermed tages der også højde for den eksisterende arbejdsdeling mellem Finanstilsynet og Forbrugerstyrelsen om forbrugerbeskyttelsen på det finansielle område.

Med oprettelsen af Penge- og Pensionspanelet placeres opgaven med offentlig forbrugerinformation og for at skabe indsigt og debat om forbrugerforholdene på det finansielle område entydigt hos et nyt organ, som er skræddersyet til at varetage netop disse opgaver.

Da Pensionsmarkedsrådets væsentligste arbejdsopgaver fremover vil blive udbredt til at gælde hele det finansielle område og vil indgå i Penge- og Pensionspanelets virksomhed, vil Pensionsmarkedsrådet blive nedlagt i forbindelse med oprettelsen af det nye panel. Penge- og Pensionspanelet vil kunne nedsætte undergrupper. Det vil være naturligt, at de organisationer, som i dag er repræsenteret i Pensionsmarkedsrådet, inddrages i informations- og analysearbejdet på undergruppeniveau, hvis der arbejdes med spørgsmål, der er relevante for pensionsområdet. Det samme vil være tilfældet med andre arbejdsopgaver, der er relevante i forhold til de erhvervsorganisationer, som ikke får plads i panelet.

2.6. Finanstilsynets tilsynsmæssige uafhængighed

Det fastslås i lovforslaget, at Finanstilsynets tilsynsvirksomhed skal tilrettelægges således, at der føres et risikobaseret tilsyn. Den tilsynsmæssige indsats er herefter størst, der hvor risikoen for skadevirkning er størst. I lovforslaget formaliseres endvidere den faktiske uafhængighed, som Finanstilsynet i dag har for så vidt angår tilrettelæggelsen af den sædvanlige tilsynsvirksomhed.

Finanstilsynet varetager hovedsagelig to typer af opgaver €" tilsynsvirksomhed og reguleringsvirksomhed i bred forstand. Tilsynsvirksomheden er det løbende tilsyn med de finansielle virksomheder, værdipapirmarkedet m.v. Dette tilsyn baserer sig på udstedelse af tilladelser m.v., løbende indberetninger og inspektioner på stedet. Fortolkning af lovgivningen er også en del af tilsynsvirksomheden. Reguleringsvirksomheden er i bred forstand lovarbejde og de andre arbejdsopgaver, der følger af at være en styrelse under Økonomi- og Erhvervsministeriet, herunder betjening af minister og Folketing. Reguleringsvirksomhed består eksempelvis i arbejdet med lovforslag eller forslag til EU-direktiver samt udstedelse af de mere detaljerede, tekniske regler i f.eks. bekendtgørelser. Derudover kan økonomi- og erhvervsministeren pålægge Finanstilsynet andre opgaver som led i den almindelige uddelegering af arbejdsopgaver til et ministeriums styrelser.

Tilsynsvirksomheden varetages i dag af Finanstilsynet med de to råd €" Det Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrådet €" som overordnede instanser for så vidt angår den konkrete tilsynsvirksomhed. Rådene afgør således alle konkrete sager, som anses for at være principielle eller af vidtgående betydning.

Overordnet er kompetencefordelingen mellem de to råd fastlagt således, at Fondsrådet skal virke for et velfungerende værdipapirmarked og derfor beskæftiger sig med udstedelse af og handel med værdipapirer samt med kontrol af regnskaber. Det Finansielle Virksomhedsråd har den øvrige del af den finansielle lovgivning som sit område.

På området for god skik er det økonomi- og erhvervsministeren, der har den overordnede kompetence i forbindelse med de konkrete tilsynssager. Klageadgangen over Finanstilsynet s afgørelser €" hvad enten de er truffet efter forelæggelse for et råd eller ej €" er til Erhvervsankenævnet.

Lovforslaget berører ikke reguleringsvirksomheden, krisehåndtering uden for den sædvanlige tilsynsvirksomhed eller afgørelseskompetencen vedrørende de konkrete tilsynssager.

På området for reguleringsvirksomhed opererer Finanstilsynet fortsat under fuld instruktionsbeføjelse fra ministeren. Lovforslaget indebærer således ikke ændringer i tilrettelæggelsen eller den administrative struktur vedrørende denne del af Finanstilsynets virksomhed.

Krisehåndtering er en opgave, som ligger uden for sædvanlig tilsynsvirksomhed, og hvor Finanstilsynet er behjælpelig med at finde en løsning på en krise i en nødlidende finansiel virksomhed. Her har ministeren også fortsat instruktionsbeføjelse over for Finanstilsynet. Finanstilsynet indhenter i disse tilfælde et forudgående mandat fra ministeren.

Lovforslaget vedrører således alene tilrettelæggelsen af tilsynsvirksomheden €" dvs. fastlæggelse af de principper, som tilsynsvirksomheden skal foregå efter, principper for undersøgelsesprogrammer m.v.

Når det drejer sig om tilrettelæggelsen af tilsynsvirksomheden, har ministeren i dag instruktionsbeføjelse vedrørende tilrettelæggelsen af tilsynet, men ikke vedrørende afgørelse af de konkrete tilsynssager, bortset fra sager om god skik. I praksis tilrettelægges tilsynsvirksomheden af Finanstilsynets direktion på et risikobaseret grundlag. I Finanstilsynet s resultatkontrakt med Økonomi- og Erhvervsministeriet angives, hvilke principper Finanstilsynet s undersøgelsesprogrammer er baseret på.

Der eksisterer således i dag en faktisk uafhængighed af det politiske system for så vidt angår tilsynsvirksomheden. Med lovforslaget formaliseres denne uafhængighed, idet det fastslås, at det er Finanstilsynets direktion, som er ansvarlig for tilrettelæggelsen af tilsynsvirksomheden. Herefter vil ministeren som hidtil have instruktionsbeføjelse over for Finanstilsynet, når det drejer sig om andet end tilsynsvirksomhed, nemlig primært reguleringsvirksomhed, krisehåndtering og konkret afgørelse af god skik sager.

Ministeren og Rigsrevisionen vil fortsat have fuld adgang til alle oplysninger om tilsynsvirksomheden i Finanstilsynet. Ministeren vil fortsat kunne bede om alle oplysninger i en konkret sag eller vedrørende et bestemt område. Der sker således ingen ændring i reglerne om, hvem Finanstilsynet kan videregive oplysninger til. Finanstilsynet vil også fortsat skulle orientere ministeriet om alle sager af større samfundsmæssig eller politisk betydning. Oplysninger om Finanstilsynets tilsynsvirksomhed vil som hidtil være underlagt tavshedspligt for modtagerne.

Folketinget vil €" ligesom i dag €" ikke have adgang til oplysninger omfattet af Finanstilsynet s tavshedspligt. Systemet i lovgivningen i dag er €" og vil fortsat være €" således, at det er Rigsrevisionen, der i stedet kan få indsigten.

Det vil også fortsat være således, at Finanstilsynet i sin resultatkontrakt med Økonomi- og Erhvervsministeriet skal angive rammerne for og tilrettelæggelsen af tilsynsvirksomheden. På den måde får økonomi- og erhvervsministeren sikkerhed for, hvilke principper de ressourcer, der er bevilget til tilsynsvirksomheden, anvendes i forhold til. Resultatkontrakten er tilgængelig på Finanstilsynets hjemmeside.

Denne formalisering af den hidtidig bestående praksis er dels udløst af et ønske om klarhed over strukturen, dels foranlediget af en undersøgelse, som Den Internationale Valutafond (IMF) har gennemført af Danmarks overholdelse af internationale tilsynsstandarder. Undersøgelsen er gennemført i 2005/2006.

Dernæst er formålet med lovforslaget at sikre, at der er klarhed over, hvilke kriterier der skal danne grundlag for prioriteringen af indsatsen inden for tilsynsvirksomheden. Da dette nu er henlagt til Finanstilsynets direktion, er det væsentligt, at disse kriterier ligger fast €" ikke alene for rådene og Finanstilsynet, men også for omverdenen, der dermed har bedre mulighed for at have begrundede forventninger til, hvilken indsats Finanstilsynet kan yde i konkrete situationer.

2.7. Grænseoverskridende fusioner

Lovforslaget gennemfører de ændringer i lov om finansiel virksomhed og lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., der er nødvendige som følge af gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/56/EF af 26. oktober 2005 om grænseoverskridende fusioner af selskaber med begrænset ansvar (direktivet om grænseoverskridende fusion) i de danske selskabslove. Ændringerne er endvidere udarbejdet på baggrund af EF-Domstolens dom af 13. december 2005 i sagen C-411/03 Sevic Systems. Ifølge Sevic-dommen følger det af EF-traktaten, at hvis en fusion er tilladt nationalt, skal den som udgangspunkt også være tilladt grænseoverskridende.

Sevic-dommen omhandler alle virksomhedstyper omfattet af EF-traktatens artikel 48 om ligestilling af selskaber. Med dommen udvides adgangen til at restrukturere grænseoverskridende i forhold til anvendelsesområdet for direktivet om grænseoverskridende fusion, så alle de selskabstyper, der kan fusionere i henhold til national ret også skal have mulighed for at fusionere grænseoverskridende. Det betyder, at fusioner mellem aktie- og anpartsselskaber, fusioner mellem virksomheder med begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder (f.eks. andelsselskaber), fusioner mellem erhvervsdrivende fonde og fusioner mellem foreninger omfattet af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. fremover vil være mulige, hvor der i fusionen deltager et tilsvarende selskab eller en tilsvarende forening fra et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område.

Den finansielle lovgivning indeholder ikke regler, der begrænser finansielle virksomheder og foreningers adgang til at foretage grænseoverskridende fusioner. De danske selskabsretlige regler har dog hidtil gjort, at det ikke har været praktisk muligt, at bl.a. aktieselskaber og anpartsselskaber har kunnet foretage grænseoverskridende fusioner. I medfør af de ændrede regler i aktieselskabsloven bliver det nu muligt for de af loven omhandlede selskaber at foretage grænseoverskridende fusioner.

Finansielle virksomheder, der ønsker at deltage i grænseoverskridende fusioner, skal, udover at opfylde de selskabsretlige regler herom, fortsat opfylde de eksisterende nationale regler, hvilket bl.a. betyder, at der fortsat skal gives tilladelse, jf. f.eks. kapitel 14 i lov om finansiel virksomhed. Er den fortsættende virksomhed den udenlandske virksomhed, skal Finanstilsynet give tilladelse til, at den danske finansielle virksomhed ophører som selvstændig virksomhed, og kundeforhold m.v. overføres i den fortsættende udenlandske virksomhed. Er den fortsættende virksomhed den danske virksomhed, skal Finanstilsynet i medfør af den almindelige tilsynslovgivning generelt påse, at den danske virksomhed fortsat opfylder betingelserne i den finansielle lovgivning.

Er der tale om foreninger, der ønsker at deltage i grænseoverskridende fusioner, skal de, udover at opfylde de selskabsretlige regler herom, fortsat opfylde de eksisterende nationale regler, hvilket bl.a. betyder, at der fortsat skal gives tilladelse, jf. kapitel 12 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. Er den fortsættende forening den udenlandske forening, skal Finanstilsynet give tilladelse til, at den danske forening ophører som selvstændig forening, og medlemmer m.v. overføres i den fortsættende udenlandske forening. Er den fortsættende forening den danske forening, skal Finanstilsynet i medfør af den almindelige tilsynslovgivning generelt påse, at den danske forening fortsat opfylder betingelserne i loven.

2.7.1. Ændring af fusionsskatteloven

De to væsentligste typer investeringsforeninger er investeringsselskaber og udloddende investeringsforeninger.

Investeringsselskaber kan godt efter gældende skatteregler indgå i en grænseoverskridende skattefri fusion m.v. Ændringen af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. giver ikke grund til ændringer heri. Investeringsselskabet er skattefrit. Beskatningen påhviler medlemmerne, der løbende beskattes af stigninger eller fald i værdien på beviset eller aktien. Uanset en eventuel grænseoverskridende fusion m.v., hvor det modtagende investeringsselskab er hjemmehørende i udlandet, vil medlemmerne stadig være skattepligtige her i landet.

Udloddende investeringsforeninger kan efter de gældende regler ikke indgå i en grænseoverskridende skattefri fusion m.v. Dette skyldes, at fusionsskatteloven henviser til begrebet udloddende investeringsforening i selskabsskattelovens § 1, der kun omhandler foreninger hjemmehørende her i landet.

Der opstår imidlertid ingen særlige problemer, selv om udloddende foreninger får lov til at indgå i en skattefri grænseoverskridende fusion eller skattefri grænseoverskridende spaltning.

Det skyldes, at de udenlandske foreninger i fusionen skal opfylde de samme betingelser med hensyn til udlodning og investering som de danske foreninger. Den danske udloddende forening er i forvejen skattefri, fordi den udlodder indkomsten, som derefter beskattes hos investeringsbevisets ejer. Ejeren flytter sig ikke, selv om der fusioneres med et udenlandsk selskab som det modtagende selskab. Udlodningerne til ejeren fra før fusionen skal opretholdes efter fusionen.

Med lovforslaget ændres fusionsskatteloven, så der også gives mulighed for skattefri grænseoverskridende fusion og skattefri grænseoverskridende spaltning af udloddende investeringsforeninger.

2.8. Garantifonden for indskydere og investorer

I henhold til den gældende § 2 kan Garantifonden, når et institut ikke længere opfylder betingelserne for at drive virksomhed, medvirke til en afvikling af instituttet i forbindelse med indhentelse af overtagelsestilbud. Det er EU-Kommissionens opfattelse, at denne afviklingsform er omfattet af statsstøttereglerne. Denne opfattelse begrundes dels med, at bidrag til Garantifonden opkræves i henhold til lov, hvorfor bidragene anses som statsmidler, dels finder EU-Kommissionen ikke, at Garantifonden er uafhængig af staten, når bestyrelsen i fonden udpeges af økonomi- og erhvervsministeren. Med lovforslaget vil det ikke længere være muligt for Garantifonden at tilføre midler eller stille garanti til ikke efterstillede kreditorer ved afvikling af et nødlidende institut.

Formålet med lovforslaget er at skabe mulighed for, at der kan etableres frivillige ordninger, der kan medvirke til afviklingen af et nødlidende institut ved at tilføre midler eller stille garanti til dækning af instituttets ikke efterstillede kreditorer, der ikke er i strid med EU's statsstøtteregler.

Når Garantifondens midler er omfattet af EU's regler om statsstøtte, betyder det, at EU-Kommissionen skal godkende, når der foretages en tilførsel af midler fra Garantifonden til et institut.

Da EU-Kommissionen har mulighed for at underkende tilførslen af midler til det overtagende institut, og da dette i den konkrete situation tidsmæssigt først kan forventes at ske efter, at instituttet har accepteret at overtage det nødlidende institut, stilles det overtagende institut i en vanskelig situation med risiko for eventuel tilbagebetaling af midlerne til følge.

EU-Kommissionens udmelding om, at Garantifondens udbetaling af midler kan være ulovlig statsstøtte, bevirker derfor, at den rolle, som fonden i henhold til lovens § 2 var tiltænkt, ikke er operationel i praksis.

Etablering af en frivillig ordning vil ikke være i strid med EU's regler om statsstøtte, og den frivillige ordning kan derfor medvirke til afviklingen af nødlidende institutter eller overdragelse heraf til andre institutter. Det foreslås derfor at indføje et nyt kapitel 7 a i loven, som indeholder regler, der gør det muligt at etablere frivillige ordninger. Derudover vil lovforslaget indeholde regler om samarbejdsaftaler mellem Finanstilsynet og de frivillige ordninger samt regler om tavshedspligt.

2.8.1. Samarbejdsaftaler

Der gives mulighed for, at Finanstilsynet og en frivillig ordning kan indgå samarbejdsaftaler.

2.8.2. Tavshedspligt

I § 22 a i lov om en garantifond for indskydere og investorer findes i dag regler om tavshedspligt for medlemmer af Garantifondens bestyrelse m.fl. Det foreslås at overføre en lignende regel til kapitel 7 a, der regulerer tavshedspligten i en frivillig ordning. For så vidt angår tavshedspligten samt berettiget videregivelse af oplysninger for henholdsvis det nødlidende institut og Finanstilsynet i relation til den frivillige ordning, er dette reguleret i lov om finansiel virksomhed.

2.8.3. Ligningsloven

Ændringen af ligningsloven skal ses i sammenhæng med ændringerne af lov om en garantifond for indskydere og investorer.

Formålet med lovforslaget er dels at sikre reglens overensstemmelse med EU-retten og dels at skabe klare regler. Branchen har opfordret til, at der sker en lovfæstelse for at undgå tvivl om retstilstanden i situationer, hvor der på få dage skal tages stilling til en overdragelse af et nødlidende pengeinstituts engagementer.

I ligningslovens § 7 B er der fastsat særlige regler til brug ved pengeinstitutkriser. Efter disse regler er der skattefrihed for udbetalinger fra Garantifonden for indskydere og investorer. Til gengæld kan udbetalingen ikke anses for en del af det overtagende instituts anskaffelsessum for de overtagne aktiver. Det betyder, at det overtagende institut ikke kan få fradrag for en underbalance i forbindelse med overtagelsen. Der er endvidere fastsat regler om den skattemæssige konsekvens af en udbetaling fra Garantifonden for det nødlidende institut. Tab, der har udløst udbetalingen fra Garantifonden, kan således ikke nedbringe fremtidig skattepligtig indkomst, der ikke stammer fra pengeinstitutvirksomheden. Den manglende adgang til at fremføre underskud skal ses i sammenhæng med, at beløbet til dækning af underbalancen er skattefri for det overtagende institut.

Uden de særlige regler til brug ved pengeinstitutkriser behandles en skattepligtig overdragelse som følger: Udbetalinger fra Garantifonden er skattepligtige for modtageren. Den underbalance, som det overtagende institut overtager, udgør en del af anskaffelsessummen for aktiverne. Det betyder, at det modtagne institut har fradrag for underbalancen i form af afskrivninger på goodwill. Goodwill kan afskrives med indtil 1/7 af anskaffelsessummen årligt, jf. afskrivningslovens § 40. Det nødlidende selskab vil i perioden op til krisen have opbygget tab. Disse tab vil i vidt omfang være fradragsberettigede. Det nødlidende selskab vil derfor have et skattemæssigt underskud på tidspunktet for overdragelsen. Det skattemæssige tab kan fremføres og bruges til at nedbringe fremtidig skattepligtig indkomst i det nødlidende selskab. Størrelsen af det nødlidende pengeinstituts skattemæssige fremførselsberettigede underskud vil dog efter omstændighederne blive reduceret som følge af den afståede goodwill.

EU-Kommissionen har vurderet den særlige ordning i ligningslovens § 7 B. Ordningen fraviger de almindelige skatteregler. For det modtagende selskab består forskellen mellem den særlige ordning i ligningslovens § 7 B og de almindelige skatteregler i, at der er skattefrihed ved modtagelsen af beløbet, og at der ikke er fradragsret for goodwill. Da goodwill efter de almindelige regler i afskrivningslovens § 40 ikke kan fradrages straks, men skal afskrives over 7 år, indebærer den særlige ordning en fordel for det overtagende institut. Fordelen svarer til en regel om, at udgifter til køb af goodwill kan fradrages i købsåret.

Det er EU-Kommissionens opfattelse, at ligningslovens § 7 B i sin nuværende form er gunstigere end de almindelige regler og derfor er omfattet af reglerne om statsstøtte. For at sikre forenelighed med EU-retten er det derfor nødvendigt at ophæve den særlige ordning til brug ved pengeinstitutkriser. Samtidig bliver indholdet af den eksisterende bestemmelse i ligningslovens § 7 B i realiteten udtømt i og med, at EU-Kommissionen har meddelt, at udbetalinger fra den eksisterende Garantifond til et pengeinstitut for at overtage et nødlidende pengeinstitut er ulovlig statsstøtte, og Økonomi- og Erhvervsministeriet som følge deraf ophæver den eksisterende ordning for Garantifonden vedrørende dette forhold. Der vil således ikke komme flere udbetalinger fra Garantifonden til et pengeinstitut for at overtage et nødlidende pengeinstitut.

Det er imidlertid vigtigt, at der er fuld klarhed over, hvordan den skattemæssige behandling er ved overdragelse af aktiver og passiver i forbindelse med afvikling af et nødlidende pengeinstitut. Det skyldes, at beslutningen om at overtage aktiver og passiver skal træffes hurtigt. Dertil kommer, at der er mange andre usikkerheder om værdiansættelser m.v., som det overtagende institut skal tage stilling til. Branchen har derfor bedt om, at de almindeligt gældende regler om skat lovfæstes for den specielle situation, hvor et nødlidende pengeinstituts aktiviteter overtages af et andet pengeinstitut. Det giver klare regler om den skattemæssige behandling af overdragelsen. Herved øges retssikkerheden for de involverede pengeinstitutter.

På denne baggrund foreslås det at lovfæste de almindeligt gældende regler for overdragelser af aktiver og passiver i forbindelse med afvikling af et nødlidende pengeinstitut.

2.8.4. Værdiansættelsesnævnet

Ændringerne i lov om en garantifond for indskydere og investorer nødvendiggør, at der sker ændring i bestemmelsen om Værdiansættelsesnævnet i § 244 i lov om finansiel virksomhed.

Efter de gældende regler fastsætter Værdiansættelsesnævnet værdien af udlån og garantier m.v. med bindende skattemæssig virkning i et nødlidende pengeinstitut. Værdiansættelsesnævnet har kun kompetence i de sager, hvor overdragelsen af et nødlidende pengeinstitut sker med skattemæssig succession. Overdragelser under medvirken af en frivillig ordning vil ske som skattepligtige overdragelser. Der er således behov for, at Værdiansættelsesnævnet også kan træffe afgørelse, hvor der sker en skattepligtig overdragelse af aktiver og passiver i forbindelse med en afvikling af et nødlidende pengeinstitut.

I forbindelse med et nødlidende pengeinstitut er der behov for hurtigt at træffe beslutning om overdragelse af det nødlidende pengeinstituts engagementer. I den forbindelse vil spørgsmålet om den skattemæssige behandling også blive rejst. Af hensyn til hurtigt at kunne fastlægge de skattemæssige konsekvenser, er det nødvendigt at kende værdien af udlån og garantier m.v. i det nødlidende pengeinstitut.

Det foreslås derfor, at Værdiansættelsesnævnets kompetence udvides til også at omfatte skattepligtige overdragelser af aktiver og passiver fra et nødlidende pengeinstitut til et andet pengeinstitut. Sammenholdt med de klare regler om den skattemæssige behandling vil fremtidige overtagelser af et nødlidende pengeinstitut blive nemmere. En udvidelse af nævnets kompetencer gør det ligeledes muligt for myndighederne at yde en bedre service til pengeinstitutterne i forbindelse med overdragelse af aktiver og passiver fra et nødlidende pengeinstitut til et andet pengeinstitut.

2.8.5. Garantifondens bestyrelse

Efter de gældende regler i lov om en garantifond for indskydere og investorer skal bestyrelsens formand repræsentere nationaløkonomisk og regnskabsmæssig sagkundskab. Næstformanden skal repræsentere juridisk sagkundskab.

Bestyrelsens formandskab skal fortsat efter lovforslaget repræsentere henholdsvis nationaløkonomisk og regnskabsmæssig sagkundskab og juridisk sagkundskab. Den foreslåede ændring i lov om en garantifond for indskydere og investorer muliggør, at formanden kan være den, der har juridisk sagkundskab. I de tilfælde, hvor formanden besidder juridisk sagkundskab, er det et krav, at næstformanden besidder nationaløkonomisk og regnskabsmæssig sagkundskab.

2.9. Mulighed for ekstraordinært udbytte

Efter de gældende regler kan udbytte i aktieselskaber inden for den finansielle sektor kun uddeles efter vedtagelse på den ordinære generalforsamling. Med lovforslaget gives der mulighed for, at en ekstraordinær uddeling kan ske på et andet tidspunkt end i forbindelse med den ordinære generalforsamling. Lovforslaget skal ses i sammenhæng med lov nr. 226 af 31. marts 2004, hvor der blev åbnet op for, at generalforsamlingen i selskaber uden for den finansielle sektor kan bemyndige bestyrelsen til at træffe beslutning om uddeling af ekstraordinært udbytte. Formålet med den foreslåede bestemmelse er at give forsikringsselskaber, der er aktieselskaber, en lignende mulighed for at uddele ekstraordinært udbytte.

Der kan ikke ske uddeling af et selskabs midler til aktionærerne under likvidation. Det foreslås, at der kan ske udbetaling af udbytte eller ekstraordinært udbytte i forbindelse med selskabets opløsning ved likvidation. Det er en betingelse, at selskabet har tilstrækkelig overskudslikviditet til, at likvidator ikke finder dette betænkeligt. Lovforslaget har til formål at gøre likvidationerne mere smidige og dermed gøre det muligt at frigøre de utvivlsomt frie midler fra selskaberne i likvidation på et tidligere tidspunkt, end det i dag er muligt.

2.10. Vækstfonden

Formålet med lovforslaget er at forbedre Vækstfondens muligheder for at investere i vækstvirksomheder. Samtidig vil ændringerne være med til at sikre Vækstfonden mulighed for at udøve aktivt ejerskab i nye og mindre virksomheder. Endvidere tilsigter lovforslaget at ophæve bestemmelsen om afkast af deponerede medarbejderaktier, så eventuelle årlige afkast over 25 mio. kr. fremover vil tilfalde Vækstfonden til investering i dansk erhvervsliv. De foreslåede ændringer vil generelt styrke Vækstfondens bidrag til at realisere globaliseringsstrategien, herunder særligt styrke grundlaget for initiativet om tidlig idéfinansiering (proof of business). Ændringerne vil sikre, at Vækstfonden i højere grad kan bidrage med medfinansiering og kompetencer til nye og mindre vækstvirksomheder. Erfaringer viser, at jo større kapitalgrundlag en nystartet virksomhed har, jo større er chancen for, at virksomheden vokser hurtigt. Hertil kommer, at der særligt i de tidlige udviklingsstadier, hvor Vækstfonden investerer, er behov for, at alle investorer arbejder aktivt og ihærdigt for at udvikle virksomheden. Ændringerne vil give Vækstfonden mulighed for gennem bestyrelsesarbejde at stille erfaring, kompetence og netværk til rådighed for nye og mindre virksomheder.

Lovforslaget indebærer, at Vækstfondens beføjelser i forhold til at eje og forvalte ejerandele i vækstvirksomheder, i høj grad kommer til at svare til de beføjelser, som tilkommer innovationsmiljøerne og forskningsinstitutionerne i samme henseende, jf. henholdsvis lov nr. 419 af den 6. juni 2002 om teknologi og innovation samt lov nr. 483 af den 9. juni 2004 om teknologioverførsel m.v. ved offentlige forskningsinstitutioner.

Lovforslaget tilsigter, at Vækstfonden kan spille en mere aktiv rolle i forhold til at sikre vækst og levedygtighed i vækstvirksomheder. Vækstfonden får en forbedret mulighed for at investere i og tilføre de virksomheder, som fonden investerer i (porteføljeselskaber), forretningsmæssige kompetencer, herunder at lade sig indvælge i bestyrelsen som andre investorer og €" hvis dette er forretningsmæssigt begrundet €" for en periode at eje en større andel af virksomhederne end den gældende grænse på 25 pct. jf. bemærkningerne til lovens § 2 stk. 7. Det forudsættes dog fortsat, at Vækstfonden ikke må opnå bestemmende indflydelse i virksomhederne. Såfremt ejerskabsandelen i en virksomhed på et tidspunkt måtte være mere end 25 pct. skal Vækstfonden udarbejde en plan for at nedbringe denne. Særligt bemærkes, at en ændring af Vækstfondens ejerbegrænsninger ikke vil betyde, at Vækstfonden kan opnå en ejerandel på over 49 pct.

Vækstfondens investeringer skal fortsat foretages på markedsvilkår og inden for Vækstfondslovens erhvervsfremmende formål, jf. lovens § 1.

Endelig giver lovforslaget mulighed for, at Vækstfonden kan modtage eventuelle årlige afkast over 25 mio. kr. af aktier, der er deponeret i henhold til § 6 a, stk. 7, i lov om Vækstfonden. Etablering af nye deponeringsordninger stoppede den 1. juli 2003 i forbindelse med ændring af ligningslovens regler om beskatning af aktieincitamentsordninger givet som led i ansættelsesforhold. Deponeringsordningen er således i afløb og forventes afviklet inden for en tiårig periode.

2.11. Øvrige ændringer

Det foreslås præciseret i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet i de tilfælde, hvor en udenlandsk virksomhed er et administrationsselskab, skal have modtaget en forretningsplan over administrationsselskabets påtænkte opgaver og tjenesteydelser fra tilsynsmyndighederne i hjemlandet, inden administrationsselskabet påbegynder at udøve virksomhed her i landet.

Udover ændringer på baggrund af genforsikringsdirektivet foreslås det at omskrive investeringsreglerne for forsikringsselskaber og pensionskasser, jf. kap. 11 i lov om finansiel virksomhed, med henblik på at opstille bestemmelserne efter en mere brugervenlig systematik. Tilsvarende foreslås en omskrivning af investeringsreglerne, der gælder for Arbejdsmarkeds Tillægspension, Lønmodtagernes Dyrtidsfond og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Disse foreslåede ændringer af investeringsreglerne er af overvejende redaktionel karakter.

Herudover foreslås det, at reglerne om god administrativ og regnskabsmæssig praksis m.v. i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond harmoniseres med de tilsvarende regler i lov om finansiel virksomhed.

Lovforslaget gennemfører desuden mindre og tekniske ændringer af den finansielle lovgivning.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslagets dele om individuelle solvensbehov indebærer en øget tilsynsmæssig indsats, da Finanstilsynet skal vurdere forsikringsselskabernes solvensbehov for eventuelt at kunne fastsætte det individuelle solvenskrav. Forøgelsen af indsatsen på forsikringsområdet forventes at svare til knapt 1 årsværk årligt. Derudover vil der i opstartsfasen være behov for knapt 0,2 årsværk til brug for en ekstra tilsynsindsats samt til udarbejdelse af en vejledning til loven m.v.

Lovforslagets dele om risikobaserede solvenskrav vil ikke kræve supplerende ressourcer.

Som følge af gennemførelsen af genforsikringsdirektivet i dansk ret forventes flere ansøgninger om tilladelse til captivegenforsikringsselskaber pga. de lavere krav til minimumskapitalen. Det samlede ressourcebehov vurderes at være på 0,3 årsværk årligt.

Etablering og driften af Penge- og Pensionspanelet medfører et øget ressourceforbrug på op til ét årsværk årligt til sekretariatsbetjeningen af panelet. Penge- og Pensionspanelet får til opgave at udarbejde analyser og undersøgelser, gennemføre test og konkrete informationsinitiativer. Der afsættes en årlig driftsbevilling til panelet til indkøb af konsulentbistand i forbindelse med gennemførelsen af de ovennævnte opgaver. Årsværket og driftsbevillingen placeres i Økonomi- og Erhvervsministeriets departement og udlånes til Finanstilsynet, der har det fornødne branchekendskab til at varetage sekretariatsbetjeningen. Finansieringen tilvejebringes via Økonomi- og Erhvervsministeriets ramme.

Pensionsmarkedsrådet vil i forbindelse med oprettelsen af Penge- og Pensionspanelet blive nedlagt. Nedlæggelsen af Pensionsmarkedsrådet vil isoleret set medføre en lettelse for det offentlige. Lettelsen skal dog ses i sammenhæng med de byrder, som oprettelsen af Penge- og Pensionspanelet medfører.

Den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 7 B fastslår den almindeligt gældende skattemæssige behandling i forbindelse med en skattepligtig overdragelse af aktiver og passiver for så vidt angår den specielle situation, hvor et pengeinstitut overtager et nødlidende pengeinstituts aktiver og passiver. Lovforslaget har derfor ikke provenumæssige konsekvenser.

Lovforslaget vedrørende Vækstfonden forventes ikke at have negative økonomiske konsekvenser for det offentlige. Eventuelle årlige afkast over 25 mio. kr. fra deponerede medarbejderaktier vil fremover tilfalde Vækstfonden til investeringer i vækstvirksomheder. I øvrigt har staten hjemfaldsret til midlerne i Vækstfonden. Det er usikkert, hvornår de deponerede aktier vil blive frigjort, og hvilke beløb, der dermed vil tilgå Vækstfonden, da det er det enkelte selskab, der bestemmer, hvornår og hvordan man ønsker at frigøre de deponerede aktier, ligesom aktiekursen på indløsningstidspunktet vil have betydning. Deponeringen skal være afviklet senest 9 år fra deponeringstidspunktet. Denne afvikling kan ske enten kontant eller ved aflevering af de deponerede aktier. Vækstfonden har siden etableringen af ordningen i 2001 modtaget i alt 14,8 mio. kr.

De øvrige dele af lovforslaget indebærer ingen økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

De erhvervsøkonomiske og administrative konsekvenser i relation til risikobaserede solvenskrav og individuelle solvensbehov for forsikringsselskaber forventes at ligge under 10.000 timer på samfundsplan, idet virksomhederne allerede i dag skal foretage en vurdering af kapitalberedskabet i forhold til deres risikoprofil.

Den nye oplysningsforpligtelse i lov om værdipapirhandel m.v. indgår som en del af de oplysningsforpligtelser, som allerede i dag gælder i forbindelse med overtagelsestilbud. Den samlede administrative byrde vurderes derfor at være beskeden.

Forslaget vurderes at kunne medføre positive strukturelle erhvervsøkonomiske konsekvenser for erhvervslivet, idet udloddende investeringsforeninger fremover vil kunne indgå i en grænseoverskridende skattefri fusion. Dette vil smidiggøre investeringsforeningernes omstruktureringsmuligheder og dermed forbedre mulighederne for tilpasning til konjunktur- og forretningsmæssige forhold på markedet.

Lovforslaget indebærer ikke umiddelbart økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, idet den foreslåede ophævelse af § 6 a, stk. 7, i lov om Vækstfonden, alene vedrører betalt skat i form af aktiedeponeringer. I det omfang, der tilføres yderligere midler til Vækstfonden, kan det på længere sigt ventes, at lovforslaget vil have positive afledte konsekvenser for erhvervslivet, idet Vækstfondens geninvestering af de værdier, som de deponerede aktier vil repræsentere på tidspunktet for afviklingen af deponeringen, vil blive tilført erhvervslivet som risikovillig kapital til udvikling af innovative vækstvirksomheder.

De øvrige dele af lovforslaget indebærer ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Lovforslagets samlede konsekvenser forventes at ligge under 10.000 timer på samfundsplan.

Lovforslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) med henblik på en vurdering af, om lovforslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. Styrelsen vurderer ikke, at lovforslaget indeholder administrative konsekvenser i et omfang, der berettiger, at lovforslaget bliver forelagt et virksomhedspanel. Lovforslaget bør derfor ikke forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

5. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF af 16. november 2005 om genforsikringsvirksomhed og om ændring af Rådets direktiv 76/239/EØF og 92/49/EØF samt direktiv 98/78/EF og 2002/83/EF (genforsikringsdirektivet). Det forventes ikke, at der vil blive stillet strengere krav til virksomhederne end direktivets krav. Genforsikringsdirektivet skal være gennemført senest den 10. december 2007, men forventes allerede gennemført med lovens ikrafttræden den 1. juli 2007. Lovforslaget har desuden relation til EU-kommissionens henstilling af 14. december 2004 (2004/913/EF) om fremme af en passende ordning for aflønning af medlemmer af ledelsen i børsnoterede selskaber.

Lovforslaget er en opfølgning på, at det nu selskabsretligt bliver muligt at foretage grænseoverskridende fusioner m.v. af udloddende investeringsforeninger. Ændringerne af skattelovgivningen indebærer, at der bliver samme mulighed for at foretage skattefri grænseoverskridende fusion m.v., som der efter de gældende regler er mulighed for at foretage internt her i landet. Ændringen er derfor i overensstemmelse med EU-retten.

Vækstfondsordningen, herunder Vækstfondens mulighed for at foretage kapitalindskud i form af Vækstfondens køb af ejerandele i vækstvirksomheder, er notificeret til EU-Kommissionen. Lovforslaget indebærer ikke ændringer i de fundamentale strukturer for Vækstfondens virke.

8. Høring

Lovforslaget har forud for fremsættelsen været i høring hos følgende myndigheder og organisationer:

Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Amtsrådsforeningen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Beskæftigelsesministeriet, Børsmæglerforeningen, Civiløkonomerne, C3 Organisation, CO-Industri, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S, Danmarks Statistik, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Autoriseret Markedsplads A/S, Danske Andelsselskaber, Dansk Erhvervschefers Fællesråd, Dansk Erhverv, Dansk Industri (DI), Dansk Iværksætterforening, Dansk Management Råd (DMR), Dansk Metal, Datatilsynet, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den danske Fondsmæglerforening, Danish Venture Capital and Private Equity Association (DVCA), Erhvervs- og Byggestyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finansforbundet, FIH Erhvervsbank A/S, Finansministeriet, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finans & Leasing, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af Erhvervsservice Leverandører, Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen af Interne Revisorer, Foreningen af J.A.K. Andelskasser, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen i Danmark, Forsikringsmæglernes Brancheforening, Forskerparkforeningen i Danmark, Forsvarsministeriet, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Færøernes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på Færøerne, Garantifonden for indskydere og investorer, Grønlands Hjemmestyre via Rigsombudsmanden i Grønland, HTS - Interesseorganisationen, HTS - Arbejdsgiverforeningen, Håndværksrådet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Ingeniørforeningen i Danmark, InvesteringsForeningsRådet, Justitsministeriet, Kirkeministeriet, KommuneKredit, Kommunernes Landsforening, Konkurrencestyrelsen, Kulturministeriet, Københavns Fondsbørs A/S, Landsorganisationen i Danmark (LO), Ledernes Hovedorganisation, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), Miljøministeriet, Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Ministeriets for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Patent- og Varemærkestyrelsen, Pengeinstitutternes Betalingssystemer A/S, Realkreditrådet, Rederiforeningen af 1895, Regionale Bankers Forening, Regnskabsrådet, REVIFORA, Revisionschefkredsen, Revisorkommissionen, Revisortilsynet, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsrevisionen, Sammenslutningen Danske Andelskasser, Sammenslutningen af Danske Pantebrevshandlere, Sikkerhedsstyrelsen, Skatteministeriet, Socialministeriet, Statens Byggeforskningsinstitut, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, Statsministeriet, Søfartsstyrelsen, Transport- og Energiministeriet, Udenrigsministeriet, Undervisningsministeriet, Vækstfonden, Værdipapircentralen A/S og Økonomistyrelsen.

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at der i lovens EU-note tilføjes en henvisning til genforsikringsdirektivet, som gennemføres ved lovforslaget.

Til nr. 2

Det foreslås, at der i loven indføres en definition af captivegenforsikringsselskaber. Begrebet er allerede i dag en del af den terminologi, der anvendes i forbindelse med genforsikring. Den forslåede definition har til formål at skabe klarhed over begrebet.

I det foreslåede nr. 21 defineres begrebet captivegenforsikringsselskab som et forsikringsselskab, hvis virksomhed er begrænset til at genforsikre den koncern, som captivegenforsikringsselskabet er en del af, når koncernen ikke indeholder andre forsikringsselskaber. Definitionen af captivegenforsikringsselskaber betyder, at rene kreditinstitutkoncerner også kan oprette captivegenforsikringsselskaber, da disse koncerner ikke i forvejen indeholder et forsikringsselskab.

Et genforsikringsselskab, som indgår i en finansiel koncern med forsikringsselskaber, kan ikke etableres med en minimumskapital på 1 mio. euro, jf. lovforslagets § 1, nr. 13.

En ikke-finansiel koncern kan derimod etablere et captivegenforsikringsselskab, som genforsikrer det forsikringsselskab, som har forsikret koncernens risici. Det er sidstnævnte forsikringsselskab, som har forpligtelsen over for de forsikrede.

Captivegenforsikringsselskaber er omfattet af de regler i loven, som gælder for genforsikringsselskaber, medmindre andet fremgår af loven.

Til nr. 3

Den foreslåede ændring tydeliggør, at også virksomheder, der udøver genforsikringsvirksomhed, enten skal have tilladelse som forsikringsselskab eller captivegenforsikringsselskab. Dette gælder dog ikke virksomhed, der er omfattet af §§ 30 og 31, dvs. filialer eller tjenesteydelser udøvet af forsikringsselskaber eller captivegenforsikringsselskaber i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område.

Ved genforsikringsvirksomhed forstås indirekte forsikringsvirksomhed, hvorved et forsikringsselskab overtager forsikringsrisici fra et andet forsikringsselskab eller genforsikringsselskab. Overtagelse af forsikringsrisici fra en firmapensionskasse er også genforsikringsvirksomhed.

For en definition af captivegenforsikringsselskaber henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.

Til nr. 4

Forsikringsselskaber har eneret til at bruge betegnelsen "forsikringsselskab", "gensidigt selskab" eller "pensionskasse" i deres navn. Det foreslås, at captivegenforsikringsselskaber tilsvarende får eneret til at bruge betegnelsen "captivegenforsikringsselskab". Formålet med eneretten er at give offentligheden mulighed for at konstatere, hvilke selskaber, der er forsikringsselskaber reguleret af den finansielle lovgivning og under tilsyn af Finanstilsynet.

Til nr. 5

Det foreslås, at et captivegenforsikringsselskab får pligt til at benytte betegnelsen "captivegenforsikringsselskab". Formålet med bestemmelsen er bl.a. at signalere, at et captivegenforsikringsselskab kan være etableret med en minimumskapital, der er mindre end det kapitalkrav, som gælder for forsikringsselskaber. Andre virksomheder omfattet af loven har en tilsvarende pligt til at benytte en betegnelse, der tydeligt angiver virksomhedens særlige egenskaber.

Til nr. 6

Det foreslås, at et captivegenforsikringsselskab skal være et aktieselskab. Det vil således ikke være muligt at etablere et captivegenforsikringsselskab som et anpartsselskab eller et gensidigt selskab.

Til nr. 7

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at § 100, stk. 1, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 11.

Til nr. 8

Den foreslåede ændring af § 31, stk. 1 , præciserer de forpligtelser, der følger af artikel 6 b, stk. 1, litra b, og stk. 2, 2. afsnit, i Rådets direktiv 85/611/EØS (UCITS-direktivet). Efter artikel 6 b, stk. 1, skal hjemlandets tilsynsmyndighed videresende en forretningsplan over administrationsselskabets påtænkte opgaver og tjenesteydelser, jf. § 31, stk. 3, til Finanstilsynet, inden administrationsselskabet begynder at udøve virksomhed her i landet. I § 31, stk. 3, er det fastlagt, hvilke opgaver og tjenesteydelser et udenlandsk administrationsselskab kan udøve her i landet. De omfatter administration af investeringsinstitutter og andre kollektive investeringsforetagender, der er godkendt i hjemlandet. Endvidere kan administrationsselskaber udføre skønsmæssig porteføljepleje, jf. lovens bilag 4, afsnit A, nr. 3, opbevaring og forvaltning af andele i kollektive investeringsordninger, jf. afsnit A, nr. 5, samt investeringsrådgivning, jf. afsnit B, nr. 5, såfremt disse er omfattet af administrationsselskabets tilladelse i hjemlandet. Ifølge artikel 6 b, stk. 2, i UCITS-direktivet, skal hjemlandets kompetente myndigheder endvidere sende nærmere oplysninger om relevante garantiordninger, der har til formål at beskytte investorer.

Til nr. 9

Det følger af § 39, stk. 1, at en finansiel virksomhed, der ønsker at udøve tjenesteydelser i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, skal give Finanstilsynet besked herom. Meddelelsen til Finanstilsynet skal indeholde de oplysninger, som fremgår af bestemmelsen.

Det foreslås, at investeringsforvaltningsselskaber endvidere skal indsende en forretningsplan over påtænkte opgaver og tjenesteydelser, samt nærmere oplysninger om relevante garantiordninger, der har til formål at beskytte investorer. Den foreslåede ændring præciserer de forpligtelser, der følger af artikel 6 b, stk. 1, litra b, og stk. 2, 2. afsnit, i UCITS-direktivet.

Til nr. 10

Bestemmelsen om, at Finanstilsynet skal have meddelelse, hvis et forsikringsselskab eller en tværgående pensionskasse ikke opfylder kapitalkravet, foreslås udvidet til også at omfatte manglende opfyldelse af det individuelle solvensbehov, som virksomhedens bestyrelse og direktion selv har fastlagt, jf. lovforslagets § 1, nr. 13.

Til nr. 11

Det foreslås at ophæve det gældende § 100, stk. 1 . Bestemmelsen er en gennemførelse af artikel 5 a, stk. 1, litra b, i UCITS-direktivet. Efter denne bestemmelse skal de personer, der faktisk leder selskabet, have et tilstrækkeligt godt omdømme og fyldestgørende erfaring også i forbindelse med de investeringsinstitutter, der administreres af investeringsforvaltningsselskabet. Der skønnes ikke fortsat at være behov for bestemmelsen, idet det antages, at de i § 100, stk. 1, indeholdte krav er omfattet af de generelle krav i § 64.

Til nr. 12

Den foreslåede ændring i § 124 præciserer, at det er den tilstrækkelige basiskapital opgjort i henhold til stk. 1, der indgår ved opgørelsen af det individuelle solvensbehov.

Til nr. 13

Det foreslås i stk. 1 , at forsikringsselskabets eller den tværgående pensionskasses bestyrelse og direktion er forpligtet til at sikre, at den pågældende virksomhed har en tilstrækkelig basiskapital og råder over interne procedurer til risikomåling og risikostyring. Basiskapitalen er den kapital, der er grundlaget for, at en finansiel virksomhed kan drive virksomhed i henhold til loven.

Der er tale om en forpligtelse, som er pålagt bestyrelsen og direktionen i virksomheden. De overvejelser, som bestyrelsen og direktionen skal gøre sig i denne henseende, skal udmønte sig i et individuelt solvensbehov, jf. det foreslåede stk. 8.

Ved vurderingen af virksomhedens tilstrækkelige basiskapital skal bestyrelsen og direktionen alene tage hensyn til virksomhedens individuelle risikoprofil og de samfundsmæssige forhold, som virksomheden driver sine forretninger under. Det er ikke i sig selv afgørende, hvor store risici virksomheden har i forhold til andre virksomheder. En virksomhed kan således ikke undlade at kapitaldække betydelige risici, fordi andre virksomheder har tilsvarende risici, der ikke er kapitaldækkede.

Bestyrelsen og direktionen skal ved vurderingen af den tilstrækkelige basiskapital, og dermed det individuelle solvensbehov, inddrage en lang række forhold. Der vil som minimum skulle tages højde for virksomhedens forretningsprofil, risikokoncentration, vækst i tegning af forsikringer og andre vækstforventninger, f.eks. løbende indbetalinger og afkast i livsforsikring, muligheder for at fremskaffe kapital, genforsikringsdækning, udbyttepolitik, kontrolmiljø, konjunkturfølsomhed, likviditet og bonuspolitik.

De forhold, der skal indgå ved vurderingen af den tilstrækkelige basiskapital, og dermed det individuelle solvensbehov, vil afhænge af den enkelte virksomheds størrelse og risikoprofil. Da størrelsen indgår i vurderingen, vil antallet af risikofaktorer være mindre i en lille virksomhed end i en større virksomhed. Mindre og mellemstore virksomheder med ukomplicerede forretninger, f.eks. hvor der findes dækkende og validt statistisk materiale, vil kunne opfylde kravet på grundlag af relativt simple følsomhedsanalyser, f.eks. risikoscenarierne, der dækker renterisiko, ejendomsrisiko, aktiekursrisiko, valutakursrisiko, råvarerisiko, kredit- og modpartsrisiko, herunder genforsikringsdækningen. For de forhold, der ikke kan dækkes af risikoscenarierne, skal følsomhedsanalysen kombineres med en kvalitativ vurdering foretaget af virksomhedens ledelse. Vurderingerne kan tage udgangspunkt i f.eks. procentvækst i erstatninger, procentfald i andre poster i det forsikringstekniske resultat, procentændring i forsikringsrisici samt procentændring i biometriske forhold, såsom levetid og ulykkesintensiteter. Vurderingen af det individuelle solvensbehov vil derfor ligge i forlængelse af de vurderinger, som ledelserne i de enkelte virksomheder i vidt omfang må foretage allerede i dag.

Hvorvidt andre lovkrav skal være afgørende for bestyrelsen og direktionens vurdering af størrelsen af den tilstrækkelige basiskapital, og dermed det individuelle solvensbehov, vil bero på en konkret vurdering af, om der f.eks. er tale om en investering, som virksomheden ønsker at beholde, og om virksomheden er i stand til at afhænde investeringen.

Overvejelserne omkring den tilstrækkelige basiskapital, og dermed det individuelle solvensbehov, skal være fremadrettede. Det betyder, at ændringer i virksomhedens strategi, forretningsplaner, samfundsmæssige forhold og andre forhold, der kan påvirke de forudsætninger og metoder, der hidtil er indgået i overvejelserne, skal give anledning til nye overvejelser om den tilstrækkelige basiskapital, og dermed også det individuelle solvensbehov, jf. det foreslåede stk. 8. Der skal foretages en fornyet vurdering i alle tilfælde, hvor der sker større ændringer i forrentningsomfang eller forretningsområder. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis virksomheden bevæger sig ind i nye geografiske områder eller begynder at markedsføre nye forsikringsformer eller på anden måde øger sine risici.

Den tilstrækkelige basiskapital og dermed det individuelle solvensbehov skal ikke alene ses på baggrund af de risici, som virksomheden er følsom overfor. Der skal tillige indgå en vurdering af den basiskapital, som virksomheden har til rådighed, uanset om der er tale om egenkapital eller andre kapitalelementer.

Ved opgørelsen af den tilstrækkelige basiskapital og dermed det individuelle solvensbehov er der i vid udstrækning metodefrihed. Bestyrelsen og direktionen kan tage udgangspunkt i mere eller mindre avancerede metoder. Der stilles ikke krav om, at opgørelsen skal foretages ved hjælp af avancerede økonomiske metoder. Det forventes dog, at metoderne vil være forholdsmæssigt mere avancerede i større virksomheder end i mindre. Modellerne kan tage udgangspunkt i minimumskravene efter de eksisterende kapitalkrav og Finanstilsynets risikoscenarier, hvor bestyrelse og direktion tager stilling til, hvilke risici der hermed er dækkede. Andre metoder til beregning af økonomisk kapital, der f.eks. baserer sig på en matematisk/statistisk behandling af afkastserfaringer, tager udgangspunkt i den kapital, der er nødvendig for at kunne klare uforudsete tab inden for en tidshorisont på typisk et år.

Virksomhedens bestyrelse og direktion skal overveje alle relevante risici for at sikre, at basiskapitalen og dermed det individuelle solvensbehov til enhver tid er tilstrækkelig til dækning af virksomhedens risici, hvilket f.eks. også dækker forventede skatteforhold og kontributionsmæssige forhold. De forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser, der har vækstforventninger, må forventes at anvende de budgetterede balancetal i stedet for de aktuelle ved opgørelsen af det individuelle solvensbehov.

Det foreslåede krav til interne procedurer til risikostyring indebærer krav til en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemskuelig og entydig ansvarsfordeling. Dertil kommer effektive procedurer til at identificere, forvalte, overvåge og rapportere om de risici, virksomhederne er eller kan blive udsat for, samt hensigtsmæssige kontrolmekanismer, herunder en god administrativ og regnskabsmæssig praksis og fyldestgørende interne kontrolprocedurer. Det er alle forhold, der også indgår i den generelle bestemmelse i § 71 om de forretningsgange, som den enkelte virksomhed som minimum skal have. Ledelsen skal foretage en vurdering af kontrolmiljøet. Det vil sige en vurdering af omfanget af interne forretningsgange, graden af funktionsadskillelse, og om der er de nødvendige kontroller. Accepterer ledelsen f.eks. på grund af virksomhedens størrelse de risici, der f.eks. er forbundet med manglende funktionsadskillelse, skal ledelsen overveje, om der skal tages højde herfor i det individuelle solvensbehov. Det vil ikke være et krav, at der ligger en egentlig beregning til grund for, at der tages højde for sådanne risici ved opgørelsen.

Stk. 2 er en videreførelse af det gældende stk. 1. Med ændringen af lov om finansiel virksomhed ved lov nr. 108 af 7. februar 2007 er beløbsgrænserne for, hvornår det procentuelle solvenskrav i skadesforsikringsvirksomhed nedsættes, jf. de gældende stk. 1, nr. 5, litra a og b, blevet forhøjet. Ligeledes er der sket en forhøjelse af beløbsgrænserne for minimumskapitalen for visse typer af finansiel virksomhed, jf. de gældende stk. 1, nr. 6, 7 og 8. Denne regulering er sket i overensstemmelse med European Insurance and Occupational Pensions Comittees (EIOPC) beslutning af 2. december 2005 om forhøjelse af satserne fra 1. januar 2007. Satserne er forhøjet som følge af inflationen.

De foreslåede nr. 9 og 10 gennemfører artikel 40, stk. 2, i genforsikringsdirektivet.

Det foreslås i stk. 2, nr. 9 , at forsikringsselskaber, der driver genforsikringsvirksomhed, skal have et minimumskapitalkrav på 3 mio. euro. Dette gælder, uanset om forsikringsselskabet kun genforsikrer de forsikringsklasser, som efter § 126, stk. 1, nr. 7, kræver 2,2 mio. euro i minimumskapital for det direkte tegnende forsikringsselskab.

Et forsikringsselskab anses for at drive genforsikringsvirksomhed, når:

a) de opkrævede genforsikringspræmier udgør mindst 10 pct. af dets samlede præmieindtægt,

b) de opkrævede genforsikringspræmier overstiger 50 mio. euro, eller

c) de forsikringsmæssige hensættelser som følge af dets genforsikringsvirksomhed udgør mindst 10 pct. af dets samlede forsikringsmæssige hensættelser.

Det foreslås endvidere i stk. 2, nr. 10 , at captivegenforsikringsselskaber skal have et minimumskapitalkrav på 1 mio. euro.

Stk. 3-7 er en videreførelse af de gældende stk. 2-6.

Der foreslås i stk. 8 , at bestyrelsen og direktionen i forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser på samme måde som i andre finansielle virksomheder, f.eks. pengeinstitutter, skal fastsætte forsikringsselskabets og den tværgående pensionskasses individuelle solvensbehov på baggrund af virksomhedens risikoeksponering.

Det individuelle solvensbehov adskiller sig fra det kapitalkrav, som er gældende i dag, ved, at det er forsikringsselskaberne eller de tværgående pensionskasser selv, der skal fastsætte et individuelt solvensbehov. Det individuelle solvensbehov foreslås opgjort som et beløb på samme måde som solvenskravet og minimumskapitalkravet.

Det individuelle solvensbehov, der alene er fastsat af virksomheden, skal ikke offentliggøres, men må gerne offentliggøres.

Det individuelle solvensbehov skal indberettes til Finanstilsynet. Indberetningen af det individuelle solvensbehov vil alene bestå af en indberetning af det beløb, som det individuelle solvensbehov udgør. Der skal straks ske indberetning til Finanstilsynet, hvis virksomheden ikke opfylder det af ledelsen opgjorte individuelle solvensbehov, jf. lovforslagets § 1, nr. 10. En manglende opfyldelse af det individuelle solvensbehov vil ikke i sig selv medføre en inddragelse af virksomhedens tilladelse.

På baggrund af Finanstilsynets løbende overvågning vurderer Finanstilsynet, om der skal fastsættes et individuelt solvenskrav efter det foreslåede stk. 9. Fastsætter Finanstilsynet et individuelt solvenskrav, skal det af forsikringsselskabet eller den tværgående pensionskasse opgjorte individuelle solvensbehov efterfølgende mindst svare hertil.

Det skal tilføjes, at andre bestemmelser i loven vil have indvirkning på ledelsens vurdering af det individuelle solvensbehov. Et eksempel kan være begrænsninger i, hvor stor risiko en virksomhed må have på en enkelt virksomhed eller en gruppe af indbyrdes forbundne virksomheder, jf. § 164.

Forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser skal indberette det individuelle solvensbehov uanset, om dette beløb er større eller mindre end virksomhedens kapitalkrav. Basiskapitalen skal mindst udgøre det største af det individuelle solvensbehov og kapitalkravet.

Der foreslås et nyt stk. 9 , hvorefter Finanstilsynet får mulighed for at fastsætte individuelle solvenskrav til forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser på samme måde, som det allerede er muligt over for andre finansielle virksomheder, f.eks. pengeinstitutter. Dette vil ske, hvis Finanstilsynet finder, at det af bestyrelsen og direktionen opgjorte individuelle solvensbehov efter det foreslåede stk. 8 ikke er tilstrækkeligt. Finanstilsynet kan herefter påbyde den pågældende virksomhed et individuelt solvenskrav. Dette individuelle solvenskrav kan ikke være mindre end kapitalkravet efter § 127. Finanstilsynet offentliggør ikke beløbet på det individuelle solvenskrav, som Finanstilsynet har påbudt en virksomhed. Fastsættes der et individuelt solvenskrav, skal virksomhedens individuelle solvensbehov som minimum svare hertil.

Fastsætter Finanstilsynet over for en børsnoteret virksomhed et solvenskrav, som er større end lovens minimumskrav, må det afgøres efter de almindelige børsretlige regler, hvorvidt virksomheden skal offentliggøre Finanstilsynets krav.

De forhold, som Finanstilsynet vil lægge vægt på ved opgørelsen af det individuelle solvenskrav, vil være de samme forhold, som bestyrelsen og direktionen skal lægge til grund for vurderingen af det individuelle solvensbehov efter det foreslåede stk. 8. I Finanstilsynets vurdering vil også kunne indgå en vurdering af ledelsen, herunder dens kvalitet og risikovillighed. Endvidere vil Finanstilsynet kunne foretage en sammenligning af de enkelte virksomheder, hvilket også kan danne grundlag for Finanstilsynets afgørelse. Finder Finanstilsynet, at det opgjorte individuelle solvensbehov er for lavt, vil Finanstilsynet gå i dialog med den pågældende virksomhed, før Finanstilsynet eventuelt vil fastsætte et højere individuelt solvenskrav end det generelle kapitalkrav eller individuelle solvensbehov. I dialogen vil elementerne i virksomhedens individuelt fastsatte solvensbehov være udgangspunktet. Reglerne for fastsættelse af det individuelle solvenskrav adskiller sig fra reglerne om påbud om nødvendige foranstaltninger i § 350 ved, at der efter det foreslåede stk. 9 kan fastsættes et individuelt solvenskrav på et tidligere tidspunkt end efter § 350.

Finanstilsynet kan efter § 350, selv om virksomheden opfylder de almindelige kapitalkrav i den finansielle lovgivning, give påbud om nødvendige foranstaltninger, hvor der er en konkret fare for forsikringstagernes økonomiske interesser, eller hvor der er en betydelig risiko for, at virksomhedens økonomiske stilling udvikler sig således, at virksomheden vil miste sin tilladelse. § 350 kan i modsætning til et individuelt solvenskrav fastsat af Finanstilsynet kun anvendes, hvis forsikringstagerne er i konkret fare, f.eks. som følge af, at virksomheden ikke har ført en forsvarlig drift. Til gengæld vil det individuelle solvenskrav i henhold til det foreslåede stk. 9 rent størrelsesmæssigt kunne være identisk med det kapitalkrav, der i givet fald kunne fastsættes som en nødvendig foranstaltning med hjemmel i § 350.

Fastsætter Finanstilsynet et solvenskrav, der er højere end den basiskapital, virksomheden har på tidspunktet for fastsættelsen af solvenskravet, vil virksomheden få en frist til at opfylde solvenskravet. Fristen vil blive fastsat individuelt i det konkrete tilfælde.

Til nr. 14

I nr. 2 foreslås det at udvide Finanstilsynets hjemmel til at fastsætte nærmere regler for indberetning af bl.a. kapitalkrav til også at omfatte indberetning af det individuelle solvensbehov, så Finanstilsynet løbende kan følge det af virksomheden opgjorte solvensbehov, jf. forslagets § 1, nr. 13, på samme måde som for andre finansielle virksomheder. Det individuelle solvensbehov skal indberettes som et beløb. Finanstilsynet forventes i bekendtgørelsesform at fastsætte, at det individuelle solvensbehov skal indberettes mindst halvårligt sammen med indberetningen af de såkaldte risikoscenarier.

Til nr. 15 og 35

De foreslåede ændringer er en konsekvens af forslaget til nyaffattelse af § 126, jf. lovforslagets § 1, nr. 13.

Til nr. 16

Med den foreslåede ændring gennemføres artikel 34, stk. 5, i genforsikringsdirektivet.

Det foreslås, at tilgodehavender hos en særlig risikoafdækningsvirksomhed kan indgå blandt aktiverne omfattet af § 159, stk. 1, når denne særlige risikoafdækningsvirksomhed er under offentligt tilsyn i et land omfattet af zone A.

En særlig risikoafdækningsvirksomhed er en virksomhed, som overtager risici fra et forsikrings- eller genforsikringsselskab uden selv at være et sådant, og som udelukkende afdækker disse risici ved obligationsudstedelse eller andre finansieringsordninger, hvor tilbagebetalingsrettighederne for dem, der har stillet lånet eller de andre finansieringsordninger til rådighed, er omfattet af de genforsikringsforpligtelser, der gælder for en sådan virksomhed. Denne definition svarer til genforsikringsdirektivets definition af "special purpose vehicle".

Til nr. 17

Med den foreslåede ændring gennemføres artikel 34, stk. 4, litra b, i genforsikringsdirektivet.

Det foreslås, at forsikringsselskaber, som driver genforsikringsvirksomhed, kan investere 30 pct. af de forsikringsmæssige hensættelser i andre lån og værdipapirer omfattet af § 162, stk. 1, nr. 13. For forsikringsmæssige hensættelser til direkte forsikringsvirksomhed er den gældende grænse 10 pct.

Finansielle virksomheder skal efter § 71 have en god administrativ og regnskabsmæssig praksis. Dette medfører, at forsikringsselskaber, der benytter de særlige investeringsregler for genforsikringsvirksomhed, skal holde aktiverne adskilt og administrere disse adskilt fra de aktiver, der skal dække de direkte forsikringsaktiviteter. Ønsker et forsikringsselskab ikke en særskilt administration, kan selskabet undlade at benytte de særlige investeringsregler.

Til nr. 18

Med de foreslåede ændringer gennemføres artikel 34, stk. 4, litra c, i genforsikringsdirektivet.

§ 164 foreslås redigeret og præciseret, så grænserne for forsikringsselskaber og pensionskassers investeringer i en enkelt virksomhed eller en gruppe af indbyrdes forbundne virksomheder fremgår klarere af loven. Der foreslås ikke som led i præciseringen og redigeringen indholdsmæssige ændringer af bestemmelserne. Som konsekvens af gennemførelsen af MiFID-direktivet og gennemførelsen af genforsikringsdirektivet i dansk lov foreslås dog enkelte ændringer.

Indledningen til stk. 1 foreslås tydeliggjort.

Stk. 1, nr. 1, er en videreførelse af det gældende stk. 1, nr. 1.

Stk. 1, nr. 2, er en videreførelse af det gældende stk. 1, nr. 2.

Stk. 1, nr. 3, er en videreførelse af det gældende stk. 1, nr. 4.

Stk. 1, nr. 4, er en videreførelse af det gældende stk. 1, nr. 3.

Stk. 1, nr. 5, er en videreførelse af det gældende stk. 1, nr. 6. Dog foreslås det, at bestemmelsen fremover kun skal angive den grænse, der gælder for andre forsikringsselskaber end selskaber, der driver direkte livsforsikringsvirksomhed.

Stk. 1, nr. 6, er en sammenskrivning af de gældende stk. 4 og 5. Det angiver de grænser, der gælder for investeringer foretaget af forsikringsselskaber, der driver direkte livsforsikringsvirksomhed, og af pensionskasser. Endvidere foreslås en ændring af formuleringen i forhold til det gældende stk. 5 som konsekvens af gennemførelsen af MiFID-direktivet i dansk lov.

Stk. 1, nr. 7, er en videreførelse af det gældende stk. 1, nr. 5. Det angiver maksimumgrænsen for det samlede engagement med en virksomhed eller en gruppe af indbyrdes forbundne virksomheder for en række aktivtyper.

Stk. 1, nr. 8, er en videreførelse af det gældende stk. 1, nr. 7.

Stk. 2 er en videreførelse af det gældende stk. 3. Dog foreslås den grænse, som gælder for forsikringsselskabers og pensionskassers investering i disse aktiver, skrevet direkte ind i bestemmelsen.

Det foreslås, at det gældende § 164, stk. 6, splittes op i to stykker €" stk. 3 og stk. 4 .Stk. 3 vedrører dattervirksomheder, herunder datterselskaber, der er omfattet af § 162, stk. 2-4. Stk. 4 vedrører investering i virksomheder, der investerer i aktiver omfattet af § 162, stk. 1, nr. 1-3.

Stk. 3 er en videreførelse af første del af første sætning i det gældende § 164, stk. 6. Det foreslås præciseret, at stk. 1, nr. 3, ikke finder anvendelse, idet investeringsforeninger, specialforeninger, fåmandsforeninger og andre kollektive investeringsordninger ifølge lov nr. 116 af 27. februar 2006 kan være en dattervirksomhed. Endvidere foreslås indsat en henvisning til det foreslåede stk. 5, der gennemfører dele af genforsikringsdirektivet.

Stk. 4 er en sammenskrivning af anden del af første sætning og anden sætning i stk. 6 i den gældende § 164 samt stk. 2 i den gældende § 164. Det angiver grænserne for investering i virksomheder, hvis investeringer ifølge deres vedtægter m.v. begrænser sig til kategorierne af aktiver nævnt i § 162, stk. 1, nr. 1-3, samt i investeringsinstitutter, specialforeninger, fåmandsforeninger og andre kollektive investeringsordninger omfattet af § 162, stk. 1, nr. 8, hvis investeringer ifølge deres vedtægter m.v. begrænser sig til kategorierne af aktiver nævnt i § 162, stk. 1, nr. 1-3. Det foreslås præciseret, at investeringsgrænsen i det foreslåede stk. 1, nr. 3, ikke finder anvendelse. Som konsekvens af det foreslåede stk. 5 foreslås der indsat en henvisning hertil i stk. 4.

I stk. 5 foreslås, at grænsen for investeringer i en enkelt virksomhed er 5 pct., når det drejer sig om aktiver omfattet af § 162, stk. 1, nr. 6, 7, 9, 10, 12 og 13, der skal anvendes til dækning af hensættelser vedrørende genforsikringsvirksomhed. For investeringer i en gruppe af indbyrdes forbundne virksomheder foreslås en grænse på 10 pct.

Efter det gældende § 164, stk. 1, nr. 6, er grænsen 4 pct. for investeringer i en enkelt virksomhed eller en gruppe af indbyrdes forbundne virksomheder, når det drejer sig om tilsvarende aktiver til hensættelse til dækning af direkte forsikringsvirksomhed.

Til nr. 19

Med den foreslåede ændring gennemføres artikel 34, stk. 4, litra a, i genforsikringsdirektivet.

For så vidt angår genforsikringsvirksomhed, foreslås det, at mindst 70 pct. af aktiverne til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser skal være denomineret i kongruente valutaer. For direkte forsikringsvirksomhed er den gældende grænse 80 pct.

Til nr. 20

I § 166, stk. 3, foreslås det præciseret, hvilke bestemmelser i kapitel 11, som finder anvendelse på investering af SP-midler. Disse midler er defineret i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og er den Særlige Pensionsopsparing, som for tiden er suspenderet. Den Særlige Pensionsopsparing blev oprindelig indbetalt til ATP, men må nu placeres i banker, livsforsikringsselskaber og pensionskasser, hvor kontohaver ikke har indflydelse på valg af investeringspulje eller investeringsrisiko.

Til nr. 21, 22 og 24

Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 18.

Til nr. 23

Der er tale om en opdatering af begrebet "fondsaktiver", da dette i nutidig sprogbrug er erstattet med begrebet "værdipapirer".

Til nr. 25

Med den foreslåede ændring præciseres det, at finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder skal foretage regelmæssige regnskabsindberetninger til Finanstilsynet i elektronisk form.

Til nr. 26

Efter § 198, stk. 2, kan Finanstilsynet undtage fra bestemmelsen i det foreslåede stk. 1, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 25, om, at indberetninger skal foretages i elektronisk form. En undtagelse kan eksempelvis komme på tale, hvis kravet om elektronisk indberetning vil medføre en væsentlig byrde for virksomheden. Det vil typisk være tilfældet, hvis der er tale om en mindre virksomhed, som er indrettet på en sådan måde, at den ikke anvender de elektroniske løsninger, som er nødvendige for at kunne foretage elektronisk indberetning.

Til nr. 27

Ændringen er en konsekvens af gennemførelsen af direktivet om grænseoverskridende fusioner og de deraf følgende ændringer af aktieselskabslovens regler om grænseskridende fusioner. Den negative afgrænsning af bestemmelsen medfører, at sammenlægninger omfattet af aktieselskabslovens kapitel 15 eller 15 a ikke er omfattet af bestemmelsen.

Til nr. 28

Ændringen er en konsekvens af gennemførelsen af direktivet om grænseoverskridende fusioner og de deraf følgende ændringer af aktieselskabslovens regler om grænseskridende fusioner. Ændringen medfører, at aktieselskabslovens regler om grænseoverskridende fusioner finder anvendelse i de tilfælde, hvor en af de deltagende virksomheder er en udenlandsk virksomhed.

Til nr. 29

Ændringen er en konsekvens af gennemførelsen af direktivet om grænseoverskridende fusioner og de deraf følgende ændringer af aktieselskabslovens regler om grænseskridende fusioner. Efter den gældende bestemmelse finder aktieselskabslovens §§ 134-134 i anvendelse på fusioner efter § 207, stk. 1. Herved fastslås bl.a. princippet om universalsuccession, hvilket betyder, at aktieselskabet indtræder i sparekassen, andelskassen eller sammenslutningens rettigheder og forpligtelser uden debitorskifte. Med henvisningen til aktieselskabslovens regler om grænseoverskridende fusioner gøres disse regler anvendelige på fusioner mellem aktieselskaber og sparekasser, henholdsvis andelskasser eller sammenslutninger heraf, hvor en af de deltagende virksomheder er en udenlandsk virksomhed. Bestemmelsen finder kun anvendelse på fusioner mellem aktieselskaber og sparekasser, henholdsvis andelskasser eller sammenslutninger heraf, der har aktieselskabet som det fortsættende selskab, jf. § 208, stk. 1.

Til nr. 30

Med den foreslåede bestemmelse ændres affattelsen af den gældende § 244 . I dag kan Værdiansættelsesnævnet med bindende virkning for den skattemæssige ligning fastsætte værdien af udlånene i et nødlidende pengeinstitut. Bestemmelsen gælder dog kun i forbindelse med en skattefri fusion eller tilførsel af aktiver.

Det foreslås at udvide bestemmelsen, så Værdiansættelsesnævnets kompetence også omfatter skattepligtige overdragelser af udlån og garantier m.v. fra et nødlidende pengeinstitut til et andet. Udvidelsen betyder, at Værdiansættelsesnævnet fremover også vil kunne fastsætte værdien af det nødlidende instituts udlån og garantier m.v. med bindende virkning, hvis der er tale om en skattepligtig overdragelse. Det betyder samtidig, at det fremover vil være nemmere at vurdere de skattemæssige konsekvenser i forbindelse med overdragelse af aktiver og passiver fra et nødlidende pengeinstitut til et andet. Udvidelsen indebærer således lettelser både for det overtagende institut og for skattemyndighederne, når de skattemæssige konsekvenser skal fastlægges.

Til nr. 31

Med ændringen af lov om aktieselskaber ved lov nr. 226 af 31. marts 2004 blev der åbnet op for, at generalforsamlingen i aktieselskaber kunne bemyndige bestyrelsen til at træffe beslutning om uddeling af ekstraordinært udbytte. Bemyndigelsen kunne dog højest gives for en periode frem til næste ordinære generalforsamling. Ved lov nr. 246 af 27. marts 2006 blev denne adgang ændret, så aktionærerne kan give bestyrelsen en stående bemyndigelse til at uddele ekstraordinært udbytte. Ved lov nr. 246 af 27. marts 2006 er det samtidig blevet præciseret, hvilke midler der kan uddeles som ekstraordinært udbytte.

I stk. 2 foreslås det, at forsikringsselskaber får mulighed for at anvende de i stk. 2 nævnte midler som ekstraordinært udbytte. Lovforslaget svarer til aktieselskabslovens § 110, stk. 2.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at forsikringsselskaber, der er aktieselskaber, i lighed med andre aktieselskaber får mulighed for at uddele ekstraordinært udbytte. Hidtil har dette ikke været muligt, idet Finanstilsynet har vurderet, at den gældende § 290 har været til hinder herfor.

Ekstraordinært udbytte kan ifølge lovforslaget udgøres af beløb omfattet af stk. 1, hvis der ikke i det indeværende regnskabsår er disponeret over disse på en måde, hvorved midlerne er brugt eller bundet, eksempelvis ved uddeling af udbytte på den ordinære generalforsamling eller ved selskabets investering. Desuden kan selskabets optjente overskud fra starten af det indeværende regnskabsår og frem til datoen for den mellembalance, der ligger til grund for beslutningen, jf. aktieselskabslovens § 109 a, stk. 3, nr. 1, uddeles som ekstraordinært udbytte.

Således kan reserver, som er bundet pr. statusdagen, men som efterfølgende i det indeværende regnskabsår er blevet til frie reserver, uddeles som ekstraordinært udbytte. Tilsvarende gælder selskabets øvrige frie reserver, som er opstået i indeværende regnskabsår.

Til nr. 32 og 34

De foreslåede ændringer er en konsekvens af den foreslåede § 290, stk. 2, jf. lovforslaget § 1, nr. 31.

Til nr. 33

Med ændringen af aktieselskabsloven ved lov nr. 226 af 31. marts 2004 blev der givet mulighed for, at der i forbindelse med et aktieselskabs likvidation kan ske uddeling af selskabets midler, når selskabet har tilstrækkelig overskudslikviditet til, at likvidator ikke finder det betænkeligt. Efter de da gældende regler i aktieselskabsloven måtte der ikke uddeles midler fra et selskab under likvidation, før proklamafristen var udløbet og al gæld var betalt.

Det foreslås i stk. 1, at der til forskel fra den gældende retstilstand kan ske uddeling af udbytte og ekstraordinært udbytte, også når et forsikringsaktieselskab er under likvidation. Lovforslaget er i overensstemmelse med aktieselskabslovens § 109, stk. 1, nr. 4, jf. § 124 a.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at forsikringsselskaber, der er aktieselskaber, i lighed med andre aktieselskaber får mulighed for at uddele udbytte eller ekstraordinært udbytte i forbindelse med selskabets opløsning ved likvidation. Hidtil har dette ikke været muligt, idet Finanstilsynet har vurderet, at den gældende § 292, stk. 1, har været til hinder herfor.

Forslaget vedrører alene uddeling af udbytte og ekstraordinært udbytte. Det gældende forbud mod uddeling af selskabets likvidationsprovenu vil således blive opretholdt.

Til nr. 36

Der foreslås indsat et nyt kapitel 19 a, som fastsætter reglerne for Penge- og Pensionspanelet.

Til § 333 a

Ved den foreslåede bestemmelse oprettes et nyt organ, som får til opgave at skabe rammerne for en styrket forbrugerindsats på det finansielle område.

Det er hensigten, at Penge- og Pensionspanelet skal komme med forslag til og gennemføre projekter, som kan øge forbrugernes forståelse for finansielle produkter, og for hvordan man handler på en økonomisk hensigtsmæssig måde. Det skal ske ud fra et vidensbaseret grundlag, herunder viden om forbrugeradfærd.

Penge- og Pensionspanelet udpeges af økonomi- og erhvervsministeren og foreslås sammensat af en formand og 8 medlemmer, der indstilles af henholdsvis arbejdstager-, forbruger- og erhvervsorganisationer.

Det er vigtigt for panelet at have viden om forbrugernes adfærd og om, hvordan man bedst muligt kommunikerer information om komplekse problemstillinger og produkter til forbrugerne. Derfor foreslås det i stk. 1 , at formanden skal have særlig indsigt i disse forhold.

Panelets øvrige sammensætning skal afspejle de centrale aktører på området, nemlig arbejdstagere, forbrugere og de finansielle brancher. Det foreslås i stk. 2 , at de centrale organisationer inden for penge- og værdipapirhandelsområdet, Finansrådet og Børsmæglerforeningen i Danmark, forsikrings- og pensionsområdet, Forsikring & Pension, realkreditområdet, Realkreditrådet, hver udpeger et medlem til panelet.

Forbrugernes interesser foreslås varetaget ved, at Forbrugerrådet udpeger to medlemmer og Dansk Aktionærforening udpeger et medlem, samt at de overordnede faglige organisationer, Landsorganisationen i Danmark, Akademikernes Centralorganisation og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd i fællesskab udpeger et medlem.

Det foreslås endvidere, at InvesteringsForeningsRådet, der repræsenterer 900.000 medlemmer, udpeger et medlem.

Ved fastsættelsen af størrelsen og sammensætningen af Penge- og Pensionspanelet er der lagt vægt på, at panelet skal fungere effektivt. Endvidere er der lagt vægt på, at panelets sammensætning afspejler såvel kendskab til den finansielle branche som kendskab til forbrugerforhold.

Såfremt Penge- og Pensionspanelet udarbejder analyser, test eller konkrete informationsinitiativer, som vedrører områder, hvor der findes en eller flere specifikke brancheforeninger, som ikke er repræsenteret i panelet, vil der være mulighed for at inddrage disse organisationer i arbejdet, f.eks. gennem nedsættelse af ad hoc arbejdsgrupper. Det samme vil være tilfældet for organisationer, som i dag er repræsenteret i Pensionsmarkedsrådet, men som ikke har plads i Penge- og Pensionspanelet. Medlemmerne af Penge- og Pensionspanelet udpeges af økonomi- og erhvervsministeren.

Det følger af stk. 3 , at det samlede panel sidder i en periode på 4 år. Formanden udpeges uden forudgående indstilling og såvel formand som panelets medlemmer kan genudpeges. Panelets øvrige medlemmer udpeges for op til 4 år ad gangen. Dette indebærer, at et medlem, som bliver udpeget midt i perioden, kun udpeges for en periode, som er lig den tid, det samlede panel har tilbage. Dette sikrer, at hele panelet er udpeget for den samme periode.

Efter stk. 4 skal der udpeges en suppleant for hvert medlem. Der udpeges ikke en suppleant for formanden. Suppleanter udpeges efter de samme regler, som gælder for udpegning af det pågældende medlem.

Efter stk. 5 er det økonomi- og erhvervsministeren, der fastsætter Penge- og Pensionspanelets forretningsorden.

Til § 333 b

Penge- og Pensionspanelet skal stå for den statslige forbrugerinformation på det finansielle område og samtidig gennem undersøgelser og mere langsigtede initiativer medvirke til at sikre, at forbrugerne handler økonomisk rationelt, hensigtsmæssigt og ansvarligt på de finansielle markeder. Endvidere skal panelet have til opgave at tilvejebringe et vidensbaseret grundlag for de fremtidige forbrugerinitiativer på det finansielle område gennem udarbejdelse af undersøgelser og analyser.

I stk. 2 fastlægges Penge- og Pensionspanelets arbejdsopgaver. Det er hensigten, at panelet udarbejder en årlig arbejdsplan for sin informations- og undersøgelsesvirksomhed. Panelet skal dog også have mulighed for at løse ad hoc opgaver, f.eks. gennemføre en nærmere undersøgelse af en problemstilling, som har været rejst i pressen eller fra politisk side.

Penge- og Pensionspanelets opgaver falder i tre overordnede kategorier.

Efter stk. 2, nr. 1, skal panelet udarbejde objektiv forbrugerinformation. I dag står de finansielle virksomheder og deres brancheorganisationer for en stor del af informationen til kunderne på det finansielle område. Det sker bl.a., når virksomhederne som led i deres informations- og rådgivningsforpligtelser informerer forbrugerne om egenskaberne ved deres produkter og ydelser, og når de rådgiver om fordele og ulemper ved at vælge de forskellige produkter. Forbrugerne bliver ligeledes informeret via de prissammenligningsdatabaser, som brancheorganisationerne har etableret i samarbejde med Forbrugerrådet. Her kan bl.a. nævnes www.forsikringsluppen.dk, og www.pengepriser.dk.

Det er hensigten, at branchernes og virksomhedernes informationsvirksomhed skal fortsætte uændret, men at disse informationsaktiviteter suppleres eller perspektiveres af information udarbejdet af Penge- og Pensionspanelet i samarbejde og dialog med de relevante virksomheder og organisationer. Dette kan eksempelvis ske ved, at panelet udarbejder et informationstiltag, som sætter fokus på den viden, man kan få på portalerne, og kommer med forslag til, hvordan forbrugerne benytter informationen i praksis, når de skal vælge forsikringsselskab eller pengeinstitut.

Det kan også være overskuelig og objektiv information om forskellige produktkategorier, som f.eks. forskellige former for boliglån eller enkle og overskuelige brochurer med gode råd, når man skal tegne en forsikring eller spare op til sin alderdom. Der vil her være tale om en fortsættelse af Pensionsmarkedsrådets arbejde på pensionsområdet.

Informationen fra Penge- og Pensionspanelet kan også have karakter af konkrete informationstiltag eller debatoplæg, som har til formål at skærpe forbrugernes opmærksomhed på særlige problemstillinger eller handlemuligheder. Der kan eksempelvis være et målrettet initiativ, som sætter særlig fokus på en enkelt huskeregel eller en bestemt parameter, som man som kunde skal være opmærksomhed på. Konkret kunne det gå ud på, at forbrugeren skal lære at se på ÅOP (årlige omkostninger i procent), hvis de vil kende den reelle pris for at låne penge eller et debatoplæg, der sætter fokus på, at kvinder skal tænke over, om de sparer nok op til deres pension.

En anden væsentlig kilde til information om finansielle produkter og ydelser er sammenlignende test, hvor konkrete produkter sammenlignes. Penge- og Pensionspanelet har derfor efter stk. 2, nr. 2 , til opgave at udføre og offentliggøre test af finansielle produkter og ydelser. Det kan f.eks. være en test af pensionsordninger, hvor forskellige pensionsselskabers pensionsprodukter sammenlignes på en række parametre m.v., ligesom det kan være sammenligninger af omkostninger i investeringsforeninger. Det kan også være en test, hvor man undersøger, hvilket tilbud en prædefineret "kunde" får, når vedkommende efterspørger en bestemt ydelse.

Penge- og Pensionspanelet skal udelukkende beskæftige sig med informations- og analysevirksomhed. Tilsynet med om de forbrugerrelaterede informationsregler overholdes, og om virksomhederne lever op til deres forpligtelser til at handle i overensstemmelse med f.eks. god skik skal som hidtil varetages af Finanstilsynet. Ligeledes vil det være op til økonomi- og erhvervsministeren at tage stilling til, om panelets undersøgelser eller analyser skal føre til ændringer i reguleringen af finansielle virksomheder.

Nogle gange kan det af hensyn til validiteten og troværdigheden af testresultaterne være vigtigt at tilnærme testsituationen mest muligt til den købssituation, som forbrugerne oplever. Alternativt risikeres det, at man indhenter en række data, som ikke er udtryk for de reelle forhold på det pågældende marked, og som kan være direkte misvisende. Derfor kan det ved test af finansielle produkter og ydelser af og til være nødvendigt at anvende anonym informationsindsamling, hvor testpersoner indhenter oplysninger m.v. om en ydelse ved at give sig ud for at være almindelige forbrugere. Det foreslås derfor, at der indføres en specifik hjemmel for Penge- og Pensionspanelet til at benytte anonym informationsindsamling i forbindelse med gennemførelsen af test.

Persondataloven finder anvendelse på behandling af personoplysninger, dvs. oplysninger, som er knyttet til en bestemt person. Oplysninger vedrørende personlig drevne virksomheder falder også ind under loven, idet der ikke sondres mellem en person og dennes erhvervsmæssige aktiviteter. Lovens regler finder derimod ikke anvendelse på virksomheder, der er juridiske personer. Da stort set al forbrugerrettet finansiel virksomhed drives af juridiske personer, skønnes persondataloven generelt ikke at være relevant i forhold til Penge- og Pensionspanelets virksomhed. Imidlertid vil panelet, såfremt det benytter anonym informationsindsamling i forbindelse med test af ydelser, iagttage persondatalovens regler. Det gælder uanset om indsamlingen finder sted hos en virksomhed, der drives i selskabsform eller hos en personligt ejet virksomhed.

Efter persondatalovens kapitel 8 har en dataansvarlig, herunder en myndighed, der indsamler data om en person, en oplysningsforpligtelse over for den registrerede. Det kræves efter bestemmelserne i §§ 28 og 29, at man i forbindelse med indsamling af oplysninger bl.a. skal oplyse om sin identitet og formålet med den behandling, hvortil oplysningerne er bestemt.

Persondatalovens oplysningskrav vil blive iagttaget ved, at informationsindsamlingen varsles over for de virksomheder, som vil blive testet, forud for gennemførelsen af testen. Konkret vil det ske ved, at man 1-3 måneder forud for testens gennemførelse vil meddele virksomhederne, at der vil blive foretaget informationsindhentning med oplysning om bl.a. den dataansvarlige og dennes repræsentants identitet og formålet med den behandling, hvortil oplysningerne er bestemt.

Penge- og Pensionspanelets indsamling og opbevaring af oplysninger vil i øvrigt følge principperne i persondatalovens kapitel 4 og reglerne om de registreredes rettigheder.

Selv om test og offentliggørelse af test ikke formelt er omfattet af forvaltningsloven, idet der ikke træffes en forvaltningsretlig afgørelse i forbindelse med testen, vil Penge- og Pensionspanelets sekretariat følge principperne for partshøring og aktindsigt i forvaltningsloven og høre de testede virksomheder om testresultaterne inden offentliggørelsen. Ligeledes vil virksomhederne få aktindsigt i testgrundlaget og det materiale, som ligger til grund for testresultaterne for virksomhedens ydelser.

Det vil sædvanligvis være op til panelet at beslutte, hvilke produkter og ydelser, der skal testes, men en test kan også blive iværksat efter ønske fra økonomi- og erhvervsministeren. Det vil ligeledes være panelet, som træffer beslutning om, hvilke parametre, der skal testes for, og hvordan testen konkret skal gennemføres, herunder om der er behov for at benytte anonym informationsindsamling.

Endelig har det vist sig, at der er behov for en mere vidensbaseret tilgang i forbindelse med udformning af forbrugerinformation på det finansielle område. Derfor har Penge- og Pensionspanelet efter stk. 2, nr. 3 , til opgave at iværksætte og offentliggøre undersøgelser om forbrugeradfærd og forbrugerforholdene på det finansielle område. Undersøgelserne skal danne grundlag for panelets planlægning af sin informationsindsats. Samtidig vil panelet hermed kunne bidrage til udformningen af den overordnede forbrugerpolitik på det finansielle område.

Panelet skal have en hjemmeside, hvor forbrugerne på en let og overskuelige måde kan finde den information, som panelet har udarbejdet, og links til andre relevante hjemmesider med forbrugerinformation.

Penge- og Pensionspanelet vil efter 3 års virke blive evalueret.

Penge- og Pensionspanelet vil efter stk. 3 være en del af den offentlige forvaltning og blive sekretariatsbetjent af Økonomi- og Erhvervsministeriet. I praksis placeres sekretariatet i Finanstilsynet, der har det fornødne branchekendskab til at varetage sekretariatsbetjeningen. Det betyder, at panelet vil være underlagt forvaltningslovens regler og bliver et organ under Økonomi- og Erhvervsministeriets ressort. Det indebærer, at ministeren har mulighed for at placere ansvaret for at løse specifikke arbejdsopgaver hos panelet, og at ministeren vil kunne behandle eventuelle klager over panelets arbejde som del i det overordnede ressorttilsyn.

Sekretariatsbetjeningen vil være afsondret i forhold til Finanstilsynet. Opgaven vil ikke indgå i Finanstilsynets tilsynsvirksomhed. Finanstilsynet vil som hidtil stå for regeludstedelse og tilsyn med overholdelsen af den finansielle forbrugerlovgivning, og løsningen af disse arbejdsopgaver vil forblive adskilt fra sekretariatsbetjeningen af Penge- og Pensionspanelet. Det vil således ikke være en opgave for Penge- og Pensionspanelet at teste, om de finansielle virksomheder i praksis overholder forpligtelserne til at informere og rådgive deres kunder i bekendtgørelserne om god skik. Undersøgelser af om virksomhederne overholder lovgivningen om god skik, vil som hidtil være en tilsynsopgave for Finanstilsynet. Penge- og Pensionspanelets testvirksomhed vil i stedet være fokuseret på spørgsmål vedrørende de testede ydelsers egenskaber, pris, samt evt. valgmuligheder og den service, der er knyttet til ydelsen. Det vil sige områder, der ikke er lovregulerede.

Adskillelsen mellem tilsynsvirksomheden og sekretariatsbetjeningen af panelet vil endvidere indebære, at panelet ikke vil få adgang til information, som Finanstilsynet er kommet i besiddelse af i forbindelse med tilsynsvirksomheden, ligesom Finanstilsynet ikke har mulighed for at videregive fortrolige oplysninger, som er kommet til dets kendskab i forbindelse med håndhævelsen af den finansielle lovgivning.

Til nr. 37

Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 38.

Til nr. 38

Med den foreslåede ændring gennemføres artikel 46 i genforsikringsdirektivet.

Med den foreslåede ændring tydeliggøres det, at særlige risikoafdækningsvirksomheder er omfattet af reglerne i lovens kapitel 20 om sparevirksomheder. Særlige risikoafdækningsvirksomheder er kendetegnede ved, at de overtager risici fra et forsikrings- eller genforsikringsselskab uden selv at være et sådant. Disse risici afdækkes udelukkende ved obligationsudstedelse eller andre finansieringsordninger, hvor tilbagebetalingsrettighederne for dem, der har stillet lånet eller de andre finansieringsordninger til rådighed, er omfattet af de genforsikringsforpligtelser, der gælder for særlige risikoafdækningsvirksomheder.

Efter reglerne om sparevirksomheder skal virksomheden bl.a. have en egenkapital på mindst 1 mio. euro, og den skal indsende reviderede og godkendte årsrapporter til Finanstilsynet. Virksomheden skal også have en god administrativ og regnskabsmæssig praksis. Vedtægterne skal angive indskydernes rettigheder og forpligtelser samt indeholde regler om virksomhedens organisation og ledelse m.v. og om midlernes anbringelse.

Til nr. 39

Det foreslås, at Finanstilsynet får hjemmel til at fastsætte nærmere regler om minimumskrav til indholdet af kontrakter med et forsikringsselskab for særlige risikoafdækningsvirksomheder. Kravene vil blive fastlagt i overensstemmelse med internationale regler og vil blive drøftet med branchen. Finanstilsynet vil på den baggrund fastsætte nærmere regler bl.a. om, at forpligtelserne ifølge genforsikringskontrakterne skal modsvare værdi og løbetid af de obligationer, som risikoafdækningsvirksomheden har udstedt. Endvidere vil det blive fastlagt, at forpligtigelserne ifølge genforsikringskontrakterne går forud for obligationsejernes krav på tilbagebetaling.

Til nr. 40

Det foreslåede stk. 4 fastslår kriterierne for Finanstilsynet s prioritering af sine ressourcer på området for tilsynsvirksomhed. Efter bestemmelsens 2. pkt. er det Finanstilsynets direktion, som fremover har ansvaret for tilrettelæggelsen af tilsynsvirksomheden. Da der således ikke vil være instruktionsbeføjelse fra økonomi- og erhvervsministeren for så vidt angår tilsynsvirksomheden, er det væsentligt at skabe klarhed for både Finanstilsynet og omverdenen over, hvad Finanstilsynet s indsats i forbindelse med tilsynsvirksomheden skal bestå i.

Der er to overordnede kriterier for prioriteringen. Det ene er, at tilsynsindsatsen på et område skal stå i forhold til risikoen for lovovertrædelser. En forhøjet risiko kan eksempelvis skyldes teknisk kompliceret regulering, en generel erfaring hos Finanstilsynet for, at der ofte sker overtrædelser af de pågældende regler eller en konkret erfaring med overtrædelser i bestemte virksomheder eller typer af virksomheder. Som eksempler kan nævnes nye regelsæt, hvor der ofte er en vis gennemførelsestid i virksomhederne.

Det andet overordnede kriterium er, at tilsynsindsatsen på et område skal stå i forhold til en eventuel lovovertrædelses skadevirkning for dem, som reglerne tilsigter at beskytte. Det, som reglerne i den finansielle lovgivning oftest tilsigter at beskytte, er de økonomiske interesser for den pågældende virksomheds indskydere, investorer, obligationsejere, forsikrede eller andre kunder, eller mere indirekte for den finansielle stabilitet eller andre samfundsmæssige forhold. De nævnte andre samfundsmæssige forhold kan eksempelvis være inden for områder som indsats mod hvidvask og terrorfinansiering.

Finanstilsynet behandler ikke sager om enkelte kunders forhold til en finansiel virksomhed. Selv om skadevirkningen af en lovovertrædelse i relation til en enkelt kunde kan være forholdsvis stor, skal det være den generelle skadegørende effekt, som skal være rettesnor ved prioritering af tilsynsindsatsen.

At tilsynsindsatsen skal prioriteres, indebærer ikke, at der er områder af den finansielle lovgivning, som Finanstilsynet ikke skal påse. På de områder, hvor risikoen for eller skadevirkningen af en lovovertrædelse vurderes at være relativt lav, kan tilsynet i stedet anvende mindre effektive, men også mindre ressourcekrævende tilsynsinstrumenter, så som stikprøvevise kontroller eller kontroller, som gennemføres, når Finanstilsynet eksempelvis alligevel er på undersøgelse af for forholdet relevante områder i de finansielle virksomheder.

Hvor risikoen for skadevirkning vurderes at være meget lav, kan Finanstilsynet vælge, at området ikke løbende påses, men at man alene vil forlade sig på anmeldelser og andre oplysninger, der fremsendes til Finanstilsynet.

Med det foreslåede stk. 4, 2. pkt., fastslås, at det er Finanstilsynets direktion, som har ansvaret for tilsynsvirksomhedens tilrettelæggelse.

Dermed er det ikke længere økonomi- og erhvervsministeren, som har instruktionsbeføjelse vedrørende tilrettelæggelsen af tilsynet. Økonomi- og erhvervsministeren vil som hidtil have instruktionsbeføjelse over for Finanstilsynet, når det drejer sig om andet end tilrettelæggelse af tilsynsvirksomhed, nemlig primært reguleringsvirksomhed og opgaver udenfor sædvanlig tilsynsvirksomhed, nemlig krisehåndtering. På området for den konkrete tilsynsvirksomhed er det fortsat de to råd €" Det Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrådet €" som er de overordnede instanser, bortset fra sager om god skik. Her er det økonomi- og erhvervsministeren, som har instruktionsbeføjelsen.

Der henvises i øvrigt til redegørelsen under de almindelige bemærkninger.

Til nr. 41

Ændringen er en konsekvens af den nye markedsføringslov nr. 1389 af 21. december 2005, hvis § 20, stk. 1, svarer til § 13, stk. 1, i den tidligere markedsføringslov, og af lov nr. 538 af 8. juni 2006 (Politi- og domstolsreform), der med virkning fra den 1. januar 2007 ophæver markedsføringslovens § 21, som svarer til den tidligere markedsføringslovs § 14.

Til nr. 42

Med den foreslåede ændring af § 361, stk. 1, nr. 14 , præciseres det, at bestemmelsen også omfatter finansielle holdingvirksomheder. Finansielle holdingvirksomheder, som har udstedt værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked, skal herefter betale et beløb i afgift til Finanstilsynet.

De opkrævede beløb i henhold til § 361, stk. 1, nr. 14, skal anvendes i relation til Finanstilsynets opgave som sekretariat for Fondsrådet i forbindelse med Fondsrådets kontrol af, at de finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder, som har udstedt værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked, overholder de gældende regler for finansiel information i virksomhedernes års- og delårsrapporter.

Afgiftsbeløbet er gradueret ud fra markedsværdien af virksomhedens noterede eller handlede værdipapirer på balancedagen. Markedsværdien for aktier vil være de pågældende aktiers kursværdi på balancedagen, mens markedsværdien for obligationer vil være kursværdien af den cirkulerende obligationsmængde på balancedagen.

Med den foreslåede ændring er der taget højde for de ændringer, der sker i bestemmelsen som følge af lov nr. 108 af 7. februar 2007.

Til nr. 43

Straffebestemmelsen foreslås ændret som følge af de foreslåede ændringer af § 126, jf. lovforslaget § 1, nr. 13. Formålet med forslaget er at fastsætte samme mulighed for at straffe overtrædelser af § 126 som efter de tilsvarende regler for pengeinstitutter og realkreditinstitutter i medfør af § 124. Forslaget indebærer bl.a., at det bliver muligt at straffe manglende opgørelse af et forsikringsselskabs eller en tværgående pensionskasses individuelle solvensbehov.

Til § 2

Til nr. 1

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at markedsføringsloven er blevet ændret ved lov nr. 1389 af 21. december 2005, jf. lovforslagets § 1, nr. 41.

Til nr. 2

Med den foreslåede bestemmelse præciseres Finanstilsynets hjemmel til at udstede regler om tilbudsdokumenters indhold, så det fremgår direkte af bemyndigelsen, at den også omfatter fastsættelse af regler, hvorefter tilbudsgiveren får pligt til at oplyse, hvis tilbudsgiver påtænker at udbetale midler fra målselskabet efter overtagelsestilbuddets gennemførelse.

Det er hensigten, at der i bekendtgørelsen om overtagelsestilbud, der er udstedt med hjemmel i denne bemyndigelse, stilles krav om, at tilbudsgiver i tilbudsdokumentet skal oplyse, hvis tilbudsgiver påtænker at udbetale midler fra målselskabet i en periode på 12 måneder efter gennemførelsen af overtagelsestilbuddet €" og i givet fald størrelsen af en sådan udbetaling. Hvis tilbudsgiver ikke har oplyst om udbetaling af målselskabets midler efter gennemførelsen af et overtagelsestilbud, vil tilbudsgiver i medfør af lovforslagets § 4, jf. aktieselskabslovens § 109, stk. 2, være afskåret fra at kunne udbetale midler fra målselskabet til tilbudsgiver eller dennes nærtstående i en periode på 12 måneder. Tilbudsgiver vil endvidere være afskåret fra at udbetale flere midler end det oplyste. En udbetaling, der sker i strid med den foreslåede regel i aktieselskabsloven § 109, stk. 2, straffes med bøde, jf. § 161.

Med den foreslåede bestemmelse indføres endvidere en hjemmel for Finanstilsynet til at udstede regler om forbud mod indgåelse af aftaler om bonus og lignende ydelser i forbindelse med overtagelsestilbud.

Formålet med et forbud er at sikre, at der ikke kan rejses tvivl om målselskabets ledelses loyalitet over for de eksisterende aktionærer i forbindelse med et overtagelsestilbud. Det er hensigten, at forbuddet i tilbudsbekendtgørelsen skal omfatte aftaler, som tilbudsgiver eller andre indgår med målselskabets bestyrelse og direktion, samt aftaler, som målselskabets bestyrelse indgår med direktionen, herunder ændring af eksisterende aftaler, eventuelt foranlediget af tilbudsgiver.

Det er ikke hensigten at forbyde bonusordninger eller andre vederlag ved et kontrolskrifte, hvis ordningen eller vederlaget er aftalt mellem målselskabets bestyrelse og direktion ved etableringen af ansættelsesforholdet. Forbuddet omfatter som udgangspunkt heller ikke almindelige lønforhandlinger, hvorved bl.a. forstås allerede aftalte lønforhandlinger om lønforhøjelse og resultatløn, faste lønforhandlingsterminer eller fast praksis herfor. Forbuddet kan således ikke omgås ved, at der foretages ekstraordinære lønforhandlinger under forhandlingerne om overtagelsestilbuddet eller i tilbudsperioden.

Da aftaler om bonus og lignende ydelser i forbindelse med overtagelsestilbud typisk indgås som led i forhandlingerne om et overtagelsestilbud, er det hensigten, at forbuddet mod at indgå aftaler om bonus eller lignende ydelser til målselskabets bestyrelse og direktion skal gælde fra tidspunktet, hvor de egentlige forhandlinger om et overtagelsestilbud, herunder om anbefaling af et overtagelsestilbud, indledes og indtil forhandlingerne afbrydes eller overtagelsestilbuddet er gennemført. Forbuddet vil ikke omfatte indledende sonderinger. Forbuddet vil omfatte bonusaftaler, der er indgået, efter at forhandlingerne om et overtagelsestilbud er afbrudt, hvis forhandlingerne er afbrudt med det formål at omgå forbuddet.

Med lovforslaget skabes et incitament for bestyrelser i selskaber, der har aktier optaget til notering eller handel på en fondsbørs, autoriseret markedsplads, et tilsvarende reguleret marked eller en alternativ markedsplads, til at indgå aftaler om bonus eller lignende ydelser til direktionen eller revidere bestående ordninger så tidligt på ansættelsesforholdet som muligt.

Tilbudsgiver €" og målselskabet selv €" kan have en forretningsmæssig interesse i, at ledelsen i målselskabet fortsætter efter en overtagelse, uanset at en overtagelse typisk medfører ændrede vilkår for ledelsen. Den foreslåede bestemmelse vil ikke være til hinder for, at en tilbudsgiver i forbindelse med forhandlingerne og fremsættelsen af et overtagelsestilbud tilkendegiver ønske om, at den siddende ledelse fortsætter efter gennemførelsen af overtagelsestilbuddet, og at direktionen eventuelt sammen med andre nøglemedarbejdere kan blive efter en overtagelse.

Overtrædelse af forbuddet mod indgåelse af aftaler om bonus og lignende ydelser straffes efter tilbudsbekendtgørelsen med bøde. Der er med den foreslåede affattelse taget højde for den ændring, der foretages i bestemmelsen pr. 1. juni 2007, jf. lov 108 af 7. februar 2007.

Til § 3

Til nr. 1, 3 og 9

De foreslåede ændringer er en konsekvens af, at § 100, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 11. Herved stilles der de samme krav til medlemmerne af ledelsen i foreningerne, hvad enten de administreres af et investeringsforvaltningsselskab, eller de har ansat eget personale.

Bestemmelserne i de gældende § 7, stk. 1, nr. 1 og 2, er en gennemførelse af artikel 13 a, stk. 1, i UCITS-direktivet. Efter denne bestemmelse skal de personer, der faktisk leder foreningen, have et tilstrækkeligt godt omdømme og fyldestgørende erfaring også i forbindelse med de typer af forretninger, der udføres af foreningen. Der skønnes ikke fortsat at være behov for bestemmelsen, der antages at være omfattet af de generelle krav i § 31.

Til nr. 2

Ændringen er en konsekvens af, at der foreslås regler om fusion og spaltning af foreninger i § 78, stk. 1, og om sammenlægning og deling af afdelinger i § 78, stk. 2, jf. lovforslagets § 3, nr. 4.

Til nr. 4

De væsentligste ændringer er, at det nu bliver muligt at fusionere og spalte foreninger på tværs af landegrænserne med foreninger i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område. Hidtil har det kun været muligt at fusionere og spalte foreninger nationalt. Denne ændring er en konsekvens af gennemførelsen af direktivet om grænseoverskridende fusioner og de deraf følgende ændringer af aktieselskabslovens regler om grænseoverskridende fusioner. Udgangspunktet i direktivet om grænseoverskridende fusioner er, at kapitalselskaber, der har ret til at fusionere nationalt, på tilsvarende vis skal have mulighed for at fusionere grænseoverskridende.

Foreninger, der er omfattet af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt visse kollektive investeringsordninger m.v., er i henhold til dansk selskabsret ikke omfattet af direktivets danske anvendelsesområde. Med henblik på at give disse foreninger den størst mulige fleksibilitet foreslås det, at stk. 1 ændres, så foreninger omfattet af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., også får mulighed for både at fusionere og spalte grænseoverskridende.

Som noget nyt er bestemmelsen delt op, så stk. 1 alene regulerer fusion eller spaltning samt afvikling eller opløsning af foreninger, mens stk. 2 regulerer sammenlægning og deling af to eller flere afdelinger eller af en forening og en afdeling samt afvikling eller opløsning af en afdeling. Årsagen til denne opsplitning er, at foreninger, som er juridiske enheder, skal kunne indgå i grænseoverskridende fusioner og spaltninger. Afdelinger af en forening er derimod ikke selvstændige juridiske enheder. De er kun økonomisk selvstændige enheder og kan derfor ikke indgå i grænseoverskridende fusioner eller spaltninger.

I stk. 1 foreslås, at fusion eller spaltning af to eller flere foreninger eller afvikling eller opløsning af en forening kun er gyldig med Finanstilsynets tilladelse. Tilsvarende gælder, når den fortsættende forening er en udenlandsk forening. Ved en grænseoverskridende fusion eller spaltning forstås i den foreslåede bestemmelse en grænseroverskridende fusion eller spaltning, hvor de deltagende foreninger henhører under mindst to forskellige lovgivninger inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område.

Forslaget indebærer, at det som hidtil bliver muligt at fusionere eller spalte to eller flere foreninger.

Som noget nyt gives der mulighed for at fusionere eller spalte to eller flere foreninger, som ikke har samme hjemland. I stk. 2-4 stilles en række betingelser for, at en grænseoverskridende fusion eller spaltning kan gennemføres, jf. bemærkningerne til disse bestemmelser.

I stk. 2 foreslås, at det bliver muligt at sammenlægge eller dele to eller flere afdelinger af en forening. Som noget nyt benyttes begreberne "sammenlægning" og "deling" i stedet for fusion eller spaltning. "Sammenlægning" skal forstås på samme måde som i § 204 i lov om finansiel virksomhed. "Sammenlægning" omfatter dermed fusion i selskabsretlig forstand, overtagelse af aktiver og gæld og enhver anden form for overtagelse, og "deling" omfatter udskillelse af en del af en forening eller afdeling heraf. Bestemmelsen omfatter både sammenlægning af afdelinger, som ikke er juridiske enheder, og af en afdeling og en forening, som er en juridisk enhed.

Det kan som hidtil være sammenlægning og deling af afdelinger under den samme forening eller sammenlægning af to eller flere afdelinger, som ikke kommer fra samme forening samt sammenlægning og deling af en forening over i en bestående eller en ny afdeling i en anden forening. Herved undgår foreningerne dels, at de først skal overflytte en afdeling fra en forening til en anden, før de to afdelinger kan sammenlægges, dels at de to foreninger først skal fusioneres og dernæst, at afdelingerne skal sammenlægges. Når en forening efter forslaget sammenlægger foreningen over i en bestående afdeling i en anden forening, sker det ved, at de i én transaktion sammenlægger de to foreninger og viderefører den ophørende forenings afdelinger i eksisterende afdelinger i den fortsættende forening. Den ophørende forening afvikles derved. Den modtagende forening eller afdeling modtager således alene en afdeling, som er en økonomisk enhed. Dette svarer til, at bestyrelsen i den modtagende forening har besluttet at oprette en ny afdeling i foreningen.

I stk. 3 bestemmes, at de for aktieselskaber gældende bestemmelser om fusion og spaltning i aktieselskabsloven med de fornødne tilpasninger finder tilsvarende anvendelse på både fusion og spaltning af foreninger efter stk. 1, og på sammenlægninger og delinger af afdelinger efter stk. 2. For såvel foreninger som afdelinger er der tale om reglerne i §§ 134-134 k samt 136-136 j. For foreninger gælder tillige de foreslåede ændringer af reglerne i aktieselskabslovens §§ 137-138, hvis en forening indgår i en grænseoverskridende fusion eller spaltning.

Foreningerne skal som hidtil udarbejde en fusionsplan og en fusionsredegørelse og lade en vurderingserklæring udarbejde af en uafhængig vurderingsmand. Foreningerne skal selv sørge for offentliggørelse i Statstidende og fremlægge materialet til gennemsyn på foreningens kontor.

Der er herved lagt vægt på, at der til grund for Finanstilsynets tilladelse ligger en procedure, der er almindeligt anerkendt til sikring af foreningens kreditorer, herunder investorer. For så vidt angår afvigelser fra denne procedure ved grænseoverskridende fusioner og spaltninger henvises der til aktieselskabslovens regler om grænseoverskridende fusioner.

Tillige foreslås, at foreningerne får mulighed for at foretage spaltning, typisk ved at foreningens enkelte afdelinger ved spaltning bliver selvstændige foreninger eller overgår til en anden forening. Som grundlag for at tillade en sådan spaltning af en forening til selvstændige foreninger stilles der, svarende til hvad der gælder ved likvidation og fusion, krav om, at aktieselskabslovens kapitel 15 og 15 A om fusion og spaltning er iagttaget. Det foreslås derfor, at regler svarende til denne praksis indsættes i loven, idet det forudsættes, at en forening, der ikke er opdelt i afdelinger, også kan spaltes.

Nationalt kan foreninger, der er omfattet af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., alene fusionere og spalte med tilsvarende foreninger, dvs. andre investeringsforeninger, specialforeninger, fåmandsforeninger eller hedgeforeninger. Dermed kan en forening f.eks. ikke fusionere med et aktieselskab eller et anpartsselskab.

Ved grænseoverskridende fusioner og spaltninger foreslås det i stk. 4 , at det ligeledes skal være en betingelse, at de øvrige deltagende foreninger svarer til den type foreninger, der er omfattet af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.

Afklaringen af, hvorvidt en udenlandsk forening svarer til en forening, der er omfattet af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., er en konkret vurdering. Ved denne vurdering kan der bl.a. lægges vægt på, om formål, minimumskapital, medlemskreds, reglerne for udstedelse og indløsning, placerings- og spredningsregler m.v. for den udenlandske forening svarer til de regler, der gælder for en dansk forening.

Hvis en grænseoverskridende fusion eller spaltning skal kunne gennemføres, er det en forudsætning, at lovgivningen, som de øvrige deltagende foreninger henhører under, tillader grænseoverskridende fusioner eller spaltninger med den pågældende foreningstype.

Den manglende EU-retlige regulering af grænseoverskridende fusioner og spaltninger af foreninger kan endvidere betyde, at den lovgivning, som de øvrige deltagende foreninger henhører under, giver mulighed for grænseoverskridende fusion eller spaltning. Dette er imidlertid en nødvendighed for, at det i praksis skal være muligt at deltage i en grænseoverskridende fusion eller spaltning. Det foreslås som følge heraf i stk. 4, nr. 2, at hvis en grænseoverskridende fusion eller spaltning skal kunne gennemføres, er det en forudsætning, at lovgivningen, som de øvrige deltagende foreninger henhører under, tillader grænseoverskridende fusioner eller spaltninger.

Ud over de i stk. 1 omhandlede fusioner af to eller flere foreninger eller de i stk. 2 omhandlede sammenlægninger eller delinger af to eller flere afdelinger forekommer det, at foreninger ønsker at overflytte en afdeling i sin helhed fra en forening til en anden forening, hvor den ligeledes skal være en selvstændig afdeling eller udskille afdelingen som en ny forening. Det foreslås i stk. 5 , at Finanstilsynet kan meddele tilladelse hertil uden, at der skal foretages en egentlig spaltning eller fusion. Der føres selvstændigt regnskab for en afdeling i en forening, og hver afdelings aktiver administreres selvstændigt. Der skal derfor ikke foretages en egentlig udspaltning af afdelingens aktiver fra aktiver tilhørende foreningens andre afdelinger, ligesom der ikke skal foretages en fusion af afdelingens aktiver med aktiver tilhørende andre afdelinger i den modtagende forening. Det er de samme medlemmer, der beholder de samme aktiver, blot i en anden forening.

Det er en del af revisorernes og depotselskabets almindelige forpligtelser at påse, at aktiverne overføres korrekt. Revisorerne skal yderligere sikre sig, at ingen kreditorer stilles ringere ved overflytningen. Det er derfor i sådanne situationer unødvendigt bebyrdende for medlemmerne af foreningen at kræve, at de almindelige spaltnings- og fusionsregler i stk. 1 skal anvendes, når det er hele afdelingen, der overflyttes. I stedet kan en sådan overflytning af en afdeling ske ved, at medlemmerne i afdelingen træffer beslutning herom på en generalforsamling, bestyrelsen i den modtagende forening træffer beslutning om at modtage afdelingen, og at de fornødne vedtægtsændringer gennemføres i begge foreninger. Det foreslås derfor i stk. 5, at Finanstilsynet kan meddele tilladelse til en sådan overflytning.

Finanstilsynet fastsætter i hvert enkelt tilfælde vilkårene for godkendelse ud fra en vurdering af de konkrete omstændigheder i hvert enkelt tilfælde. Den afgivende forening vil stadig bestå som en juridisk enhed, selv om en afdeling overflyttes til en anden forening. Den solidariske hæftelse for fællesudgifter med andre afdelinger i den afgivende forening vil blive afbrudt, og der vil blive etableret en solidarisk hæftelse med de øvrige afdelinger i den modtagende forening for denne forenings fællesudgifter. For så vidt angår den afgivende forening svarer dette til, at afdelingens medlemmer kræver sig indløst. For så vidt angår den modtagende forening svarer det til, at bestyrelsen beslutter at oprette en ny afdeling.

Til nr. 5

Ændringen er en konsekvens af, at der foreslås regler om fusion og spaltning af foreninger i § 78, stk. 1, og om sammenlægning af afdelinger i § 78, stk. 2, jf. lovforslagets § 3, nr. 4.

Bestemmelsen opretholder forbuddet mod, at en investeringsforening kan omdannes til en specialforening eller anden forening, som i modsætning til investeringsforeninger ikke er omfattet af UCITS-direktivets bestemmelser. En afdeling under en investeringsforening kan heller ikke omdannes til en afdeling under en specialforening i forbindelse med fusion og spaltning af foreninger eller afdelinger og overflytning af afdelinger.

Til nr. 6, 7 og 8

Ændringerne er en konsekvens af, at der foreslås ændrede regler om fusion og spaltning af foreninger i § 78, stk. 1, og om sammenlægning og deling af afdelinger i § 78, stk. 2, jf. lovforslagets § 3, nr. 4.

Til nr. 10

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at den nye markedsføringslov er blevet ændret ved lov nr. 1389 af 21. december 2005, jf. lovforslagets § 1, nr. 41.

Til § 4

Til nr. 1

Det foreslås i stk. 1 , at bestyrelsen i et selskab, der har aktier optaget til notering eller handel på en fondsbørs, en autoriseret markedsplads, et tilsvarende reguleret marked eller en alternativ markedsplads, skal fastsætte overordnede retningslinjer for selskabets incitamentsaflønning af bestyrelse og direktion, inden selskabet indgår en konkret aftale om incitamentsaflønning med et medlem af selskabets bestyrelse eller direktion. Retningslinjerne skal være behandlet og godkendt på selskabets generalforsamling.

Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på, at det er bestyrelsen, som ansætter direktionen og som aftaler de konkrete ansættelsesvilkår for direktionen. Bestyrelsen skal i sit arbejde varetage selskabets interesser. Dette gælder også i forbindelse med aflønningen af direktionen.

Bestemmelsen sondrer mellem de enkelte konkrete aftaler om incitamentsaflønning, der indgås med medlemmer af selskabets bestyrelse eller direktion, og de overordnede retningslinjer for selskabets incitamentsaflønning af bestyrelse og direktion. Bestemmelsen fastslår, at hvis selskabet ønsker at indgå konkrete aftaler om incitamentsaflønning med medlemmer af selskabets bestyrelse eller direktion, skal bestyrelsen først have fastsat overordnede retningslinjer herom.

Incitamentsaflønning omfatter enhver variabel aflønning. Incitamentsaflønning er således ikke begrænset til aktiebaseret aflønning, såsom aktieoptioner, tegningsrettigheder (warrants) og såkaldte fantomaktier, hvor der ydes et vederlag baseret på værdien af selskabets aktier. Ikke-aktiebaserede bonusordninger, resultatkontrakter og lignende instrumenter, hvor den endelige aflønning ikke er kendt på forhånd, vil således også være omfattet af bestemmelsens anvendelsesområde. Derimod vil fast løn €" uanset om denne er meget høj €" ikke være omfattet af bestemmelsen.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at udstedelse af tegningsretter, jf. aktieselskabslovens §§ 40 a og 40 b, også vil være omfattet af den foreslåede bestemmelse. Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at den foreslåede bestemmelse omhandler udarbejdelse af et sæt generalforsamlingsgodkendte overordnede retningslinjer til brug for incitamentsaflønning af ledelsen. Aktieselskabslovens §§ 40 a og 40 b omhandler derimod, hvorledes en konkret udstedelse af tegningsretter finder sted. Der er således ikke modstrid mellem forslaget og de eksisterende bestemmelser i aktieselskabsloven om tegningsretter.

De retningslinjer, der i henhold til den foreslåede bestemmelse skal godkendes af generalforsamlingen, skal omhandle incitamentsaflønning til ledelsen, dvs. bestyrelsen og direktionen. Samtlige konkrete incitamentsaftaler, der indgås med en direktør eller et bestyrelsesmedlem, skal bygge på de generalforsamlingsgodkendte retningslinjer, og dette gælder, uanset om der deltager personer uden for ledelsen i det konkrete incitamentsprogram.

Det skal tydeligt fremgå af retningslinjerne, efter hvilke principper aftaler om incitamentsaflønning af bestyrelse og direktion kan indgås.

Det bør således som minimum fremgå af retningslinjerne,

€" hvem der kan tildeles incitamentsaflønning,

€" hvilke ydelser der kan indgå i incitamentsaflønningen,

€" hvad hovedbetingelserne for ydelsernes tildeling er,

€" den anslåede nutidsværdi af incitamentsaflønningen, og

€" hvad det tidsmæssige perspektiv i incitamentsaflønningen må være, herunder eventuelle frister for udøvelse af optioner.

Hvis incitamentsaflønningen må indeholde aktieoptioner, kan det desuden være relevant at oplyse, hvordan selskabet agter at tilvejebringe de aktier, der er nødvendige for at opfylde selskabets forpligtelser i forbindelse med denne del af incitamentsaflønningen.

Der er behov for, at retningslinjerne indeholder klare oplysninger, som kan forstås af den enkelte aktionær. Det kan ikke forudsættes, at aktionærerne har en dybere indsigt i f.eks. beregninger af værdier af optioner m.v. Formålet med bestemmelsen er således at styrke åbenheden, herunder at give aktionærerne mulighed for at forholde sig til de overordnede retningslinjer for selskabets incitamentsaflønning af bestyrelse og direktion, herunder eventuelle aktieoptionspakker.

Lovforslaget ændrer ikke på, at honorering af bestyrelsen enten sker i selskabets vedtægter eller €" efter indstilling fra bestyrelsen €" ved beslutning på den ordinære generalforsamling, hvor selskabets årsrapport, inklusiv ledelsesaflønning, godkendes. Lovforslaget medfører alene, at hvis der indgår incitamentsaflønning i bestyrelsens honorering, skal incitamentsaflønningen ske i henhold til overordnede retningslinjer, der er behandlet og godkendt på selskabets generalforsamling m.v.

Konkret incitamentsaflønning, der måtte fremgå af vedtægterne, skal således være i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer. Tilsvarende skal incitamentsaflønning, der indstilles og besluttes på den ordinære generalforsamling, være i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer.

Retningslinjerne skal gælde for ledelsens aflønning i det noterede selskab, samt denne ledelses aflønning i andre selskaber kontrolleret af det noterede selskab. Hvis et bestyrelsesmedlem i et noteret selskab ligeledes er bestyrelsesmedlem i et datterselskab, vil incitamentsaflønningen til den pågældende person både i det noterede selskab og i det underliggende datterselskab skulle følge retningslinjerne, der er blevet godkendt af generalforsamlingen i det noterede selskab. Hvis en direktør i et datterselskab til et noteret selskab derimod ikke er direktør eller bestyrelsesmedlem i det noterede moderselskab, vil den pågældendes eventuelle incitamentsaflønning ikke være underlagt de foreslåede krav i lovforslaget.

Fra og med 2005 skal alle selskaber, der har aktier optaget til notering eller handel på en fondsbørs, en autoriseret markedsplads, et tilsvarende reguleret marked eller en alternativ markedsplads, i EU anvende de internationale regnskabsstandarder, International Financial Reporting Standards, IFRS, ved udarbejdelsen af deres koncernregnskab, jf. IFRS-forordningen om internationale regnskabsstandarder (1606/2002/EF).

Formålet med forordningen er, at alle virksomheder, der har aktier optaget til notering eller handel på en fondsbørs, en autoriseret markedsplads, et tilsvarende reguleret marked eller en alternativ markedsplads, i Europa fra 2005 skal udarbejde koncernregnskaber efter de samme regler med henblik på at forbedre det indre markeds funktion og med det mål i sidste ende at opnå et fælles sæt globale regnskabsstandarder. Selve standarderne udarbejdes af International Accounting Standards Board (IASB), der er en privat organisation sammensat af internationale regnskabseksperter.

IFRS indeholder regler for, hvordan værdien af aktiebaseret aflønning skal opgøres, og hvordan aftaler herom skal præsenteres i regnskabet. Udgangspunktet er, at aftalerne opgøres til dagsværdi (markedsværdi) på tildelingstidspunktet og omkostningsføres i regnskabet henover optjeningsperioden. Optjeningsperioden kan f.eks. være 3 år, hvis det er en betingelse for den endelige retserhvervelse, at medarbejderen forbliver i selskabet i 3 år.

IFRS indeholder også krav til oplysninger om vederlag til ledelsen, herunder værdien af de samlede konkrete aktiebaserede incitamentsaftaler, der er tildelt i perioden, og årets omkostninger til incitamentsaftaler. Disse bestemmelser suppleres af yderligere oplysningskrav i årsregnskabsloven.

Regnskabsreglerne omfatter aftaler, som allerede er indgået mellem selskabet og de enkelte personer. Lovforslaget er derimod rettet mod selskabets generelle retningslinjer for fremtidige tildelinger af aktieoptioner og anden incitamentsaflønning til selskabets ledelsesmedlemmer.

Beregningen af den forventede værdi, som skal indgå i de generelle retningslinjer, der skal vedtages af aktionærerne, skal ske efter de samme regler, som værdien skal beregnes efter til brug for årsrapporten. Hvis der er tale om aktiebaseret aflønning, skal værdien beregnes i overensstemmelse med IFRS 2.

Der skal derfor være et samspil mellem retningslinjerne efter lovforslaget, hvorefter der gives oplysninger før tildelingen til ledelsen, og regnskabsreglerne, som viser den faktiske disposition efter tildelingen til ledelsen. Beskrivelsen af retningslinjerne skal være udformet på en måde, som sikrer sammenhæng til regnskabsrapporteringen. Aktionærerne skal således kunne se, at bestyrelsen overholder de vedtagne retningslinjer.

Kravet om at fastlægge overordnede retningslinjer for selskabets incitamentsaflønning af bestyrelse og direktion, og om at lade retningslinjerne behandle og godkende på selskabets generalforsamling, gælder kun, hvis selskabet indgår nye konkrete aftaler om incitamentsaflønning, eller hvis selskabet forlænger eller foretager ændringer i eksisterende incitamentsaftaler, som er indgået med medlemmer af selskabets bestyrelse eller direktion. Bruger selskabet ikke incitamentsaflønning af selskabets ledelse, eller vil selskabet ikke fremover forlænge, ændre eller indføre incitamentsaftaler rettet mod selskabets ledelse, påvirkes selskabet ikke af den foreslåede bestemmelse.

Bestemmelsen omfatter alene retningslinjer for incitamentsaflønning, der er rettet mod selskabets bestyrelse og direktion. Incitamentsaflønning af andre ledende medarbejdere eller nøglemedarbejdere, er således ikke omfattet af bestemmelsen. Ledelsen vil dog være ansvarlig for, at vederlaget til disse medarbejdere også er forsvarligt henset til selskabets økonomiske stilling m.v.

Det foreslås i bestemmelsens 2. pkt. , at retningslinjerne skal være behandlet og godkendt på selskabets generalforsamling. Dette medfører, at bestyrelsens forslag til overordnede retningslinjer for selskabets incitamentsaflønning af bestyrelse og direktion, skal behandles og godkendes som et selvstændigt punkt på generalforsamlingens dagsorden.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt. , at hvis generalforsamlingen har godkendt retningslinjer for selskabets incitamentsaflønning af bestyrelse og direktion, jf. stk. 1, skal der i selskabets vedtægter optages en bestemmelse, der oplyser, at der er vedtaget retningslinjer for incitamentsaflønning af bestyrelse og direktion. Herved sikres, at nuværende og potentielle investorer, samarbejdspartnere og andre med interesse i selskabets forhold via selskabets vedtægter kan gøre sig bekendt med, om selskabet har godkendt retningslinjer for selskabets incitamentsaflønning af bestyrelse og direktion. I selskaber, der ikke anvender incitamentsaflønning til ledelsen, vil der derimod ikke være krav om oplysninger herom i vedtægterne.

Ved det foreslåede 2. pkt. er det præciseret, at den påkrævede vedtægtsbestemmelse, der oplyser om, at selskabet har godkendt retningslinjer for selskabets incitamentsaflønning af bestyrelse og direktion, ikke kræver særskilt vedtagelse. Godkendelsen af retningslinjerne vedtages således med simpelt stemmeflertal, medmindre vedtægterne bestemmer andet, jf. aktieselskabslovens § 77, og vedtægtsændringen følger herefter automatisk med. Hvis en efterfølgende generalforsamling beslutter at afskaffe muligheden for, at selskabet kan indgå aftaler om incitamentsaflønning rettet mod bestyrelses- eller direktionsmedlemmer, og vedtægtsbestemmelsen herom derfor skal fjernes igen, vil denne vedtægtsændring ligeledes følge med beslutningen og kræver ingen særskilt vedtagelse. Aktieselskabslovens almindelige anmeldelsesfrist for vedtægtsændringer på fire uger vil også gælde for den foreslåede bestemmelse.

I 3. pkt. foreslås, at retningslinjerne efter generalforsamlingens godkendelse uden ugrundet ophold skal offentliggøres på selskabets hjemmeside med angivelse af, hvornår generalforsamlingen har godkendt retningslinjerne. Offentliggørelsen af retningslinjerne sikrer offentlighed omkring retningslinjerne til gavn for nuværende og potentielle investorer, samarbejdspartnere og andre med interesse i selskabets forhold. Angivelsen af, hvornår generalforsamlingen har godkendt retningslinjerne, giver den nødvendige sikkerhed for, at det er de gældende, godkendte retningslinjer, som er offentligt tilgængelige på selskabets hjemmeside.

Et tilsvarende krav om at lade oplysninger figurere på selskabers hjemmeside kendes fra § 27, stk. 5, i lov om værdipapirhandel m.v., vedrørende offentliggørelse af intern viden, der direkte vedrører et selskab, der har aktier optaget til notering eller handel på en fondsbørs, en autoriseret markedsplads eller et tilsvarende reguleret marked.

Det foreslås i stk. 3 , 1. pkt. , at konkrete aftaler om incitamentsaflønning, jf. stk. 1, tidligst kan indgås dagen efter, at de gældende, godkendte retningslinjer er offentliggjort på selskabets hjemmeside, jf. stk. 2. Bestemmelsen sikrer, at der har været offentlighed om de gældende, godkendte overordnede retningslinjer inden konkrete incitamentsaftaler indgås. Endvidere tilskyndes selskabet til at offentliggøre retningslinjerne på hjemmesiden hurtigst muligt.

I 2. pkt. foreslås, at ved indgåelse af konkrete incitamentsaftaler, skal de gældende, godkendte retningslinjer overholdes. Bestemmelsen præciserer, at ved indgåelse af konkrete incitamentsaftaler med medlemmer af selskabets bestyrelse eller direktion, skal de til enhver tid gældende, generalforsamlingsgodkendte retningslinjer være overholdt.

Bestemmelsen betyder, at hvis generalforsamlingen træffer beslutning om at ændre i tidligere godkendte retningslinjer, kan der ikke længere indgås konkrete incitamentsaftaler i henhold til de tidligere godkendte retningslinjer. Der kan endvidere ikke indgås konkrete incitamentsaftaler i henhold til de nye godkendte retningslinjer før dagen efter, at de nye godkendte retningslinjer er offentliggjort på selskabets hjemmeside. Således tilskyndes selskabet til at offentliggøre de gældende retningslinjer hurtigst muligt uanset, om det er første gang selskabet vedtager retningslinjer.

Lovforslaget er begrundet i hensynet til at sikre en effektiv overholdelse af bestemmelserne i stk. 1 og 2, og i hensynet til at sikre åbenhed om retningslinjerne også over for offentligheden, herunder investorerne.

Det foreslås i stk. 4 , at stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på aftaler om forlængelse af og ændringer i eksisterende konkrete aftaler om incitamentsaflønning af medlemmer af selskabets bestyrelse eller direktion. Ændringer af redaktionel karakter vil dog ikke være omfattet af det foreslåede stk. 4.

Til nr. 2

I lovforslagets § 2, nr. 2, foreslås Finanstilsynets bemyndigelse til at fastsætte regler om bl.a. tilbudsdokumenters indhold i § 32, stk. 4, i lov om værdipapirhandel m.v., præciseret. Af lovforslagets bemærkninger fremgår, at det er hensigten, at der fremover i bekendtgørelsen om overtagelsestilbud bl.a. vil blive stillet krav om, at en tilbudsgiver i sit overtagelsesdokument skal oplyse, hvis tilbudsgiveren påtænker at uddele midler fra selskabet i de første 12 måneder efter gennemførelsen af overtagelsestilbuddet.

Som en konsekvens heraf foreslås det, at der indsættes to nye stykker i § 109 . Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 indebærer, at en uddeling af selskabets midler i de første 12 måneder efter en overtagelse vil være ulovlig, medmindre tilbudsgiveren i overensstemmelse med reglerne udstedt i medfør § 32, stk. 4, i lov om værdipapirhandel m.v., har oplyst om den påtænkte uddeling af selskabets midler i tilbudsdokumentet. Der er ikke noget til hinder for, at der foretages en mindre uddeling end det, der er oplyst i tilbudsdokumentet.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 indeholder en undtagelse hertil, som dog kun vil kunne finde anvendelse under ganske særlige omstændigheder, hvor der er indtrådt nye begivenheder, som forbedrer selskabets finansielle stilling, når dette ikke var påregneligt for tilbudsgiveren ved udarbejdelsen af tilbudsdokumentet. Der kan ikke foretages en større uddeling, end hvad selskabets finansielle stilling er forbedret med. Den foreslåede undtagelse vil som følge af de konkrete omstændigheder kunne anvendes til, at der foretages en større uddeling af selskabets midler end omtalt i tilbudsdokumentet. Der kan f.eks. være tale om, at selskabet i 12 måneders perioden har modtaget et uventet købstilbud på væsentlige aktiver, som herefter er solgt. Her er det naturligvis legitimt, at der foretages en uddeling af den gevinst, som bliver realiseret. Salget af aktiverne må dog ikke være forventeligt på tidspunktet for udarbejdelsen af tilbudsdokumentet. Undtagelsen kan således ikke anvendes, hvis køber selv har forudsat salget af aktiverne inden købet. Der vil være tale om en konkret vurdering, når det skal afgøres, hvorvidt en konkret sag vil være omfattet af undtagelsen. Det er som følge heraf vanskeligt at opstille nogle generelle retningslinjer herfor. Det kan dog generelt fastslås, at der skal være tale om nogle helt særlige omstændigheder, som den nye ejer ikke vidste eller burde vide ved afgivelsen af tilbudsdokumentet. Hertil kommer, at der skal være tale om forhold, der forbedrer selskabets finansielle stilling.

Den foreslåede bestemmelse omfatter enhver uddeling af selskabets midler, jf. også henvisningen til § 109, stk. 1, hvorefter en uddeling af selskabets midler kan finde sted som udbytte, ekstraordinært udbytte, udlodning i forbindelse med en kapitalnedsættelse eller i forbindelse med selskabets opløsning. Samtlige disse former for uddeling af selskabets midler vil være omfattet af den foreslåede bestemmelse. Den foreslåede bestemmelse skal også ses i sammenhæng med § 115, stk. 2, som hindrer, at der ydes lån eller andre former for forskud på udbytte eller udlodninger, som anvendes til finansieringen af aktierne i selskabet m.v. Den foreslåede bestemmelse kan således ikke omgås ved, at der i de første 12 måneder ydes lån til tilbudsgiver, som efter udløbet af de 12 måneder modregner lånet i udbytte m.v.

Den foreslåede bestemmelse vil som følge af henvisningen til § 32, stk. 4, i lov om værdipapirhandel m.v. omfatte selskaber, der har aktier optaget til notering eller handel på en fondsbørs, en autoriseret markedsplads, et tilsvarende reguleret marked eller en alternativ markedsplads. Andre selskaber vil derimod ikke være omfattet af den foreslåede bestemmelse.

Såfremt der i strid med den foreslåede bestemmelse uddeles midler fra et selskab, der har aktier optaget til notering eller handel på en fondsbørs, en autoriseret markedsplads, et tilsvarende reguleret marked eller en alternativ markedsplads, i de første 12 måneder efter en overtagelse, uanset at tilbudsdokumentet ikke indeholder oplysninger herom, og undtagelsen i den foreslåede bestemmelses 2. pkt. ikke finder anvendelse, vil der være tale om en overtrædelse, der vil kunne straffes med bøde efter § 161, stk. 1, der allerede henviser til § 109.

Hertil kommer, at § 113 fastslår, at en uddeling til aktionærerne, der er sket i strid med lovens regler herom, skal tilbagebetales til selskabet med tillæg af renter. Hvis der er tale om udbytte, skal der dog kun finde en tilbagebetaling sted, hvis den enkelte aktionær indså eller burde have indset, at uddeling var ulovlig. Hvis det ikke er muligt at få gennemført en tilbagebetaling af sådanne midler, så er de, som har medvirket til beslutningen om uddeling eller gennemførelsen af denne, ansvarlige herfor efter de almindelige erstatningsretlige regler.

En uddeling af et selskabs midler, der er gennemført i strid med den foreslåede nye bestemmelse, vil således som udgangspunkt skulle tilbagebetales til selskabet med tillæg af renter. Da den foreslåede begrænsning alene omfatter uddeling til tilbudsgiveren eller virksomheder kontrolleret af tilbudsgiveren, vil et udbytte til en eventuelt tilbageværende minoritetsaktionær ikke være omfattet af § 113 og skal således ikke tilbagebetales. En tilbudsgiver, som kan gennemføre en overtagelse af et selskab, der har aktier optaget til notering eller handel på en fondsbørs, en autoriseret markedsplads, et tilsvarende reguleret marked eller en alternativ markedsplads, må formodes samtidig at have den fornødne viden til at indse, at en uddeling i strid med den foreslåede bestemmelse vil være ulovlig. En eventuel minoritetsaktionær vil således ikke skulle foretage en tilbagebetaling af de modtagne midler, hvis der er foretaget en uddeling af selskabets midler, selv om der ikke har været oplyst herom i tilbudsdokumentet. Dette skal ses i sammenhæng med, at det er tilbudsgiveren, der skal udarbejde tilbudsdokumentet, og at en eventuel minoritetsaktionær således ikke har haft nogen indflydelse på tilbudsdokumentets indhold med hensyn til bl.a. oplysning om udbetaling af selskabets midler, ligesom det i praksis vil være de nye ejere, der som majoritet vil kunne beslutte, om der eksempelvis skal udbetales udbytte.

Midlerne vil dog konkret kunne kræves tilbagebetalt fra en minoritetsaktionær, hvis en eller flere af lovens almindelige regler om uddeling af selskabets midler ikke er opfyldt, og den pågældende minoritetsaktionær var i ond tro herom, jf. § 113.

Den foreslåede bestemmelse forhindrer ikke udbetaling af udbytte m.v. Der er alene tale om, at det skal være oplyst i tilbudsdokumentet, hvis en tilbudsgiver umiddelbart efter en overtagelse vil foretage en uddeling af selskabets midler, herunder en udbyttebetaling eller lignende.

Det er endvidere vigtigt at være opmærksom på, at den foreslåede bestemmelse ikke ændrer ved, at bestyrelsen er ansvarlig for, at en udbyttebetaling, herunder ekstraordinært udbytte, er forsvarlig, jf. § 110, stk. 3, og at selskabet har forsvarligt kapitalberedskab, jf. § 54, stk. 3. I forbindelse med overtagelsen af et selskab er det vigtigt, at køber, herunder særligt den nye bestyrelse, får en tilstrækkelig viden om selskabet og dets kapitalbehov m.v., inden der træffes beslutning om udbetaling af midler fra selskabet.

Den foreslåede bestemmelse omfatter uddelinger i de første 12 måneder efter gennemførelsen af overtagelsen af selskabet. Dette betyder, at der ikke i perioden må træffes beslutninger om uddelinger, medmindre disse har været i tilbudsdokumentet. Ved kapitalnedsættelser vil den foreslåede bestemmelse betyde, at der ikke kan træffes beslutning om udbetaling til aktionærerne eller til henlæggelse til en særlig fond i den pågældende periode.

Det kan i visse situationer være uklart, på hvilket tidspunkt en overtagelse af et selskab gennemføres. Det kan være særligt problematisk, hvis overtagelsestilbuddet indeholder suspensive betingelser. Normalt må en overtagelse dog antages at være gennemført på det tidspunkt, hvor tilbudsgiver opnår effektiv kontrol over selskabet (udøver sine ejerbeføjelser). Dette er ikke anderledes end, hvad der allerede gælder for selskaber i forhold til, hvornår køb af datterselskaber og associerede selskaber skal indregnes i selskabernes koncern- og årsregnskaber. Tidspunktet for overtagelsen efter den foreslåede bestemmelse vil således svare til det tidspunkt, hvor målselskabet efter regnskabslovgivningen indregnes som et datterselskab i den nye ejers regnskab.

Bestemmelsen omfatter uddelinger til tilbudsgiver og dennes nærtstående. Begrebet "nærstående" skal forstås bredt og omfatter således virksomheder kontrolleret af tilbudsgiver, samt personer eller virksomheder, som direkte eller indirekte har væsentlig indflydelse på tilbudsgiver. Hvis tilbudsgiver er en fysisk person omfatter forbuddet også uddelinger til tilbudsgivers nærmeste familie, samlever m.v.

Til nr. 3

Med den foreslåede ændring af § 161, stk. 1, straffes bestyrelsen i selskaber, der har aktier optaget til notering eller handel på en fondsbørs, en autoriseret markedsplads, et tilsvarende reguleret marked eller en alternativ markedsplads, med bøde, hvis bestyrelsen ikke har udarbejdet overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning af bestyrelse og direktion, fået retningslinjerne behandlet og godkendt på generalforsamlingen og offentliggjort retningslinjerne på selskabets hjemmeside, inden selskabet indgår nye konkrete aftaler om incitamentsaflønning rettet mod selskabets bestyrelse og direktion. Det samme gælder, hvis bestyrelsen forlænger eller foretager væsentlige ændringer i eksisterende konkrete incitamentsaftaler. Bestyrelsen kan endvidere straffes med bøde, hvis selskabet indgår konkrete incitamentsaftaler, som ikke overholder de gældende, godkendte retningslinjer.

Bestyrelsen i de selskaber, der ikke i selskabets vedtægter har oplyst, at der er vedtaget retningslinjer for incitamentsaflønning af bestyrelse og direktion, straffes ligeledes med bøde.

Foruden den strafferetlige konsekvens af manglende overholdelse af § 1, nr. 1, kan der være civilretlige konsekvenser. Medlemmerne af bestyrelsen kan således ifalde erstatningsansvar, hvis de ved udførelsen af deres hverv forsætligt eller uagtsomt har tilføjet selskabet skade, jf. § 140. Derudover vil de almindelige aftaleretlige regler finde anvendelse.

Til § 5

Til nr. 1

Bestemmelserne foreslås ophævet, da de er i strid med EU's statsstøtteregler. Det har vist sig meget vanskeligt at tilpasse den gældende § 2 til de krav, EU stiller for at godkende, at Garantifonden for indskydere og investorer, som den er oprettet i dag, ikke er i strid med reglerne om statsstøtte. Det foreslås i stedet at oprette frivillige ordninger, der kan medvirke ved afvikling af et nødlidende institut. Disse ordninger vil ikke være i strid med EU's statsstøtteregler. En frivillig ordnings opgave vil, som Garantifondens opgave var tiltænkt efter den gældende § 2, være at undersøge muligheder for og i givet fald deltage aktivt i afviklingen af nødlidende institutter.

Til nr. 2

Bestemmelsen foreslås omformuleret som konsekvens af ophævelsen af den gældende § 2, jf. lovforslagets § 5, nr. 1.

Til nr. 3

Efter den gældende bestemmelse skal bestyrelsens formand repræsentere nationaløkonomisk og regnskabsmæssig sagkundskab. Næstformanden skal repræsentere juridisk sagkundskab.

Bestyrelsens formandskab skal efter lovforslaget stadig repræsentere henholdsvis nationaløkonomisk og regnskabsmæssig sagkundskab og juridisk sagkundskab. Ændringen muliggør, at formanden kan være den, der har juridisk sagkundskab. I det tilfælde, hvor formanden besidder juridisk sagkundskab, er det et krav, at næstformanden besidder nationaløkonomisk og regnskabsmæssig sagkundskab.

Ændringen har til formål at skabe større fleksibilitet ved udnævnelse af formand og næstformand for Garantifondens bestyrelse.

Derudover sker der ingen indholdsmæssige ændringer af bestemmelsen.

Til nr. 4

Det foreslås, at reglerne, der regulerer de frivillige ordninger, indsættes i et nyt kapitel 7 a om frivillige ordninger.

Til § 21 a

Ved ophævelse af den gældende § 2 vil det være nødvendigt, at der i loven skabes grundlag for, at der kan oprettes frivillige ordninger. Ved at skabe et sådant grundlag er det muligt at opretholde Garantifondens tiltænkte rolle i forbindelse med afviklingen af et nødlidende institut blot i privat regi, og uden at denne ordning vil være i strid med EU's statsstøtteregler. Omfattet af en sådan ordning kan være alle bidragspligtige institutter, jf. §§ 3 og 4. Der er ikke krav om, hvordan medlemskabet skal sammensættes, og en frivillig ordning kan derfor etableres i en sektor, i en del af en sektor eller på tværs af sektorer.

I stk. 2 foreslås, at et privat beredskab skal anmelde til Finanstilsynet navn og adresse på den frivillige ordning, navne på personer i ledelsen, samt hvad ordningen dækker. Herved sikres det, at Finanstilsynet får kendskab til den frivillige ordnings eksistens, hvilket giver Finanstilsynet mulighed for at inddrage ordningen, hvis der opstår en krise i et institut.

Til § 21 b

I den gældende § 2, stk. 4, findes der en hjemmel til, at økonomi- og erhvervsministeren fastsætter regler om samarbejdet mellem Finanstilsynet og Garantifonden. Denne hjemmel er udnyttet ved bekendtgørelse om samarbejde mellem Finanstilsynet og en Garantifond for indskydere og investorer. Da det vil være frivilligt at etablere en ordning, vil det ikke være muligt at fastsætte regler i loven, der direkte regulerer samarbejdet mellem Finanstilsynet og en frivillig ordning. Hertil kommer, at et af problemerne med den gældende ordning har været den statslige regulering af ordningen. Det anses derfor for mest hensigtsmæssigt, at der ikke sker en egentlig regulering af samarbejdet mellem Finanstilsynet og den frivillige ordning, men at der i stedet gives mulighed for, at Finanstilsynet og en frivillig ordning kan indgå en samarbejdsaftale. En samarbejdsaftale vil kunne tage udgangspunkt i reglerne i den gældende bekendtgørelse.

Til § 21 c

I henhold til den gældende § 22 a må medlemmer af Garantifondens bestyrelse, revisorer, direktører og øvrige ansatte ikke uberettiget videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som de er blevet bekendt med under udøvelsen af deres hverv. De oplysninger, som en frivillig ordning vil modtage til f.eks. beregning af værdiansættelse af et nødlidende institut, vil have karakter af fortrolige oplysninger. Af hensyn til at opretholde denne fortrolighed anses det for mest hensigtsmæssigt at indsætte en tilsvarende tavshedspligt for de frivillige ordninger i loven.

Ved ordet ledelse vil man normalt forstå bestyrelse og direktion. Loven fastsætter imidlertid ikke regler for den retlige struktur af en frivillig ordning. Begrebet ledelse vil således også omfatte andre organer (f.eks. et evt. repræsentantskab), som varetager tilsvarende ledelsesfunktioner som bestyrelsen og direktionen.

Et eventuelt sekretariat for en frivillig ordning vil ligeledes anses for at være omfattet af tavshedspligten, idet sekretariatet må anses for omfattet af begrebet ansatte. På samme måde vil anden af ordningen antaget bistand anses for omfattet af tavshedspligten. Finanstilsynets tavshedspligt i forbindelse med et muligt samarbejde med en frivillig ordning vil være reguleret i § 354, stk. 5, nr. 11, i lov om finansiel virksomhed. Bestemmelsen giver Finanstilsynet mulighed for at videregive fortrolige oplysninger til institutioner, der forvalter indskyderordninger eller investorordninger, under forudsætning af, at oplysningerne er nødvendige for, at de kan udføre deres arbejde. Da formålet med en frivillig ordning er, at den skal varetage funktioner, som ellers ville henhøre under Garantifonden, vil en frivillig ordning falde ind under denne bestemmelse.

I relation til det nødlidende instituts tavshedspligt, når instituttet i forbindelse med den frivillige ordnings vurdering af, om det vil yde støtte til instituttet, videregiver fortrolige oplysninger, vil det være § 117, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, der regulerer videregivelsen. Det fremgår af denne bestemmelse, at personer, der er tilknyttet en finansiel virksomhed, ikke uberettiget må videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som de under deres hverv er blevet bekendt med. Et nødlidende instituts afgivelse af fortrolige oplysninger, der er nødvendige for, at den frivillige ordning kan afgøre, om ordningen vil medvirke til en løsning af krisen i det nødlidende institut, vil i overensstemmelse med Finanstilsynets praksis blive anset for at være berettiget videregivelse.

Til nr. 5

Det foreslås, at medlemmer af den frivillige ordnings bestyrelse, revisorer, direktører og øvrige ansatte, der overtræder bestemmelserne om tavshedspligt i § 21 c, skal straffes på samme måde som medlemmer af Garantifondens bestyrelse, revisorer, direktører og øvrige ansatte, jf. § 23 c.

Til § 6

Til nr. 1

§ 23 b foreslås ændret, så ordlyden svarer til ændringen af § 71 i lov om finansiel virksomhed i medfør af § 1, nr. 2, i lov nr. 527 af 7. juni 2006. Ændringerne af § 71 i lov om finansiel virksomhed er foranlediget af gennemførelsen af direktiv 2006/48/EF (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om omarbejdning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF af 20. marts om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut).

I nr. 1, 2 og 5, foreslås indsat den ordlyd, som anvendes i ovennævnte direktiv. Der er alene tale om en tydeliggørelse af, hvad der efter gældende ret følger af bestemmelsen. De retningslinjer vil også finde anvendelse i relation til § 23 b. Kravet i nr. 1 om effektive former for virksomhedsstyring har den betydning, at de øvrige numre i bestemmelsen skal være opfyldt, for at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan have en effektiv form for virksomhedsstyring. Det vil sige, at effektive former for virksomhedsstyring indebærer en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemskuelig og konsekvent ansvarsfordeling og effektive procedurer til at identificere, forvalte, overvåge og rapportere om de risici, Arbejdsmarkedets Tillægspension er eller kan blive udsat for, samt hensigtsmæssige interne kontrolmekanismer, herunder en god administrativ og regnskabsmæssig praksis og fyldestgørende interne kontrolprocedurer. Nr. 2 og 5 indebærer, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal sikre sig, at organisationens opbygning indrettes, så der er klart definerede ansvars- og arbejdsområder, så udførelse af opgaver adskilles fra kontrollen af samme. Ligeledes skal Arbejdsmarkedets Tillægspension sikre, at der sker en rapportering til et højere ledelsesniveau af de risici, som Arbejdsmarkedets Tillægspension påtager sig, samt at der sikres en løbende overvågning af Arbejdsmarkedets Tillægspensions forretningsområder.

De omhandlede former, procedurer og mekanismer skal omfatte hele virksomheden og være proportionale med arten, omfanget og kompleksitetsgraden af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiviteter. Der skal også tages hensyn til de tekniske kriterier, der er fastsat i bilag V til det omarbejdede direktiv 2000/12/EF. For Arbejdsmarkedets Tillægspension vil disse kriterier kun i begrænset omfang have betydning, da de primært vedrører risici, der er relevante for penge- og realkreditinstitutter og fondsmægler- og investeringsforvaltningsselskaber.

Der foreslås et nyt nr. 6 , der svarer til § 71, stk. 1, nr. 7, i lov om finansiel virksomhed. Kravet om at mindske risikoen for interessekonflikter fremgår af bilag V til det omarbejdede direktiv 2000/12/EF.

Nr. 6 indfører som noget nyt, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal have effektive administrative ordninger for at mindske risikoen for interessekonflikter, herunder have procedurer med henblik på adskillelse af funktioner i forbindelse med håndtering og forebyggelse af interessekonflikter. Bestemmelsen medfører et krav om funktionsadskillelse og indebærer, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal organisere sig således, at forskellige funktioner og arbejdsopgaver adskilles ved passende foranstaltninger, særligt med henblik på at beskytte kunderne. Bestemmelsen skal bl.a. sikre, at der i videst muligt omfang ikke er interessekonflikter mellem de ansatte og Arbejdsmarkedets Tillægspensions interesser og medlemmernes interesser.

Lovforslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal have procedurer med henblik på adskillelse af funktioner i forbindelse med håndtering og forebyggelse af interessekonflikter. Dette skyldes, at bestemmelsen om interessekonflikter må anses for at være almengyldig for alle virksomhedstyper. Principielt kunne Arbejdsmarkedets Tillægspension undtages fra bestemmelsen, men en sådan undtagelse kunne komme til at fremstå, som om Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke skal indrette sig, så risikoen for interessekonflikter mindskes.

Der er i direktivet ikke noget eksplicit krav om, at de enkelte virksomheder skal have skriftlige forretningsgange. Det er valgt at opretholde dette krav i bestemmelsen, da skriftlige forretningsgange bl.a. kan medvirke til at sikre, at de af ledelsen vedtagne retningslinjer kommer til medarbejdernes kundskab og bidrager til at give medarbejderne et godt beslutningsgrundlag. Endelig bidrager skriftlige forretningsgange til at ensrette sagsbehandlingen i den enkelte virksomhed.

Nr. 3, 4, 7 og 8 svarer til de gældende nr. 1, 2, 3 og 4.

Til nr. 2 og 4

De foreslåede ændringer er en konsekvens af lovforslagets § 6, nr. 3.

Til nr. 3

I forbindelse med ændring af lov om finansiel virksomhed (L 365 fra 2004) skulle forsikringsselskaber registrere aktiver for de forsikringsmæssige hensættelser brutto mod tidligere alene for de forsikringsmæssige hensættelser med fradrag for genforsikringsselskabernes andel. Hensigten med ændringen var at reducere risikoen for, at forsikringstagerne ikke får udbetalt erstatning, hvis et forsikringsselskab går konkurs, eller bestanden af forsikringer i et livsforsikringsselskab eller en tværgående pensionskasse bliver taget under administration.

En konsekvens af ændringen blev, at genforsikringsandele kan indgå i registeret for registrerede aktiver. Genforsikringsandele kan indplaceres blandt de aktiver, der kan anvendes til at dække hensættelserne med. Tilgodehavender og genforsikringskontrakter indgået med forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A eller forsikringsselskaber under offentligt tilsyn, der har opnået en rating af en anerkendt ratingvirksomhed svarende til mindst investment grade kan indgå. Ved investment grade forstås en rating, der hos de anerkendte ratingvirksomheder overstiger BBB. Der blev ikke i denne forbindelse foretaget ændringer i de tilsvarende investeringsregler i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om arbejdsskadesikring og lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

I lovforslagets § 1, nr. 16, foreslås en ændring, der gennemfører artikel 34, stk. 5, i genforsikringsdirektivet, i lov om finansiel virksomhed. Det foreslås, at tilgodehavender hos en særlig risikoafdækningsvirksomhed kan indgå blandt aktiverne, når denne særlige risikoafdækningsvirksomhed er under offentligt tilsyn i et land omfattet af zone A. En særlig risikoafdækningsvirksomhed er en virksomhed, som overtager risici fra et forsikrings- eller genforsikringsselskab uden selv at være et sådant, og som udelukkende afdækker disse risici ved obligationsudstedelse eller andre finansieringsordninger, hvor tilbagebetalingsrettighederne for dem, der har stillet lånet eller de andre finansieringsordninger til rådighed, er omfattet af de genforsikringsforpligtelser, der gælder for en sådan virksomhed. Denne definition svarer til genforsikringsdirektivets definition af "special purpose vehicle".

Med henblik på at sikre ensartede investeringsmuligheder foreslås det, at de relevante investeringsregler i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om arbejdsskadesikring og lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond bringes på linje med de tilsvarende regler i lov om finansiel virksomhed.

Til nr. 5

Det foreslås, at der sker en sproglig præcisering i § 26 d, stk. 1, nr. 4, hvor "som er godkendt i medfør af Rådets direktiv 85/611/EØF (UCITS-direktivet)," slettes. Der sker ingen materiel ændring af bestemmelsen.

Til nr. 6

§ 26 e foreslås redigeret og præciseret, så grænserne for Arbejdsmarkedets Tillægspensions investeringer i en enkelt virksomhed eller en gruppe af indbyrdes forbundne virksomheder fremgår klarere af loven. Der foretages ingen indholdsmæssige ændringer af bestemmelsen. Som konsekvens af, at gennemførelsen af MiFID-direktivet og gennemførelsen af genforsikringsdirektivet i lov om finansiel virksomhed har medført ændringer i de tilsvarende regler for livsforsikringsselskaber og pensionskasser, foreslås dog enkelte tilsvarende ændringer.

Indledningen til stk. 1 foreslås tydeliggjort.

Stk. 1, nr. 1, er en videreførelse af det gældende stk. 1, nr. 1.

Stk. 1, nr. 2, er en videreførelse af det gældende stk. 1, nr. 2.

Stk. 1, nr. 3, er en videreførelse af det gældende stk. 1, nr. 3.

Stk. 1, nr. 4, er ny. Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 6, nr. 3.

Stk. 1, nr. 5, er en sammenskrivning af de gældende stk. 1, nr. 5, og stk. 4. Endvidere foreslås en ændring af formuleringen i forhold til det gældende stk. 5 som konsekvens af gennemførelsen af MiFID-direktivet, jf. lov nr. 108 af 7. februar 2007.

Stk. 1, nr. 6, er en videreførelse af det gældende stk. 1, nr. 4. Den angiver maksimumgrænsen for det samlede engagement med en virksomhed eller en gruppe af indbyrdes forbundne virksomheder for en række aktivtyper.

Stk. 1, nr. 7, er en videreførelse af det gældende stk. 1, nr. 6.

Stk. 2 er en videreførelse af det gældende stk. 3. Dog foreslås den grænse, som gælder for Arbejdsmarkedets Tillægspensions investering i disse aktiver, skrevet direkte ind i bestemmelsen. Herudover er ordlyden tilpasset til den tilsvarende ordlyd i lov om finansiel virksomhed.

Det foreslås, at de gældende § 26 e, stk. 2 og 5, redigeres i to nye stykker €" stk. 3 og stk. 4 .Stk. 3 vedrører dattervirksomheder, herunder datterselskaber, der er omfattet af § 26 b, stk. 6. Stk. 4 vedrører investering i virksomheder, der investerer i aktiver omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 1-3.

Stk. 3 er en videreførelse af første del af første sætning i det gældende § 26 e, stk. 5. Det foreslås præciseret, at stk. 1, nr. 3, ikke finder anvendelse, idet investeringsforeninger, specialforeninger, fåmandsforeninger og andre kollektive investeringsordninger ifølge lov nr. 116 af 27. februar 2006 kan være en dattervirksomhed.

Stk. 4 er en sammenskrivning af anden del af første sætning og anden sætning i stk. 5 i den gældende § 26 e samt stk. 2 i den gældende § 26 e. Det angiver grænserne for investering i virksomheder, hvis investeringer ifølge deres vedtægter m.v. begrænser sig til kategorierne af aktiver nævnt i § 26 b, stk. 1, nr. 1-3, samt i investeringsinstitutter, specialforeninger, fåmandsforeninger og andre kollektive investeringsordninger omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 7, hvis investeringer ifølge deres vedtægter m.v. begrænser sig til kategorierne af aktiver nævnt i § 26 b, stk. 1, nr. 1-3. Det foreslås præciseret, at investeringsgrænsen i det foreslåede stk. 1, nr. 3, ikke finder anvendelse.

Stk. 5 er en videreførelse af det gældende stk. 5.

Til nr. 7

Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 6, nr. 6.

Til § 7

Til nr. 1

§ 4 c foreslås ændret i overensstemmelse med den foreslåede ændring i § 23 b i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 6, nr. 1.

Til nr. 2

Henvisningen til lovens § 5 c, stk. 3, ændres til § 6 c, stk. 3.

Til nr. 3

Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 6, nr. 3.

Til nr. 4

Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 7, nr. 3.

Til nr. 5

Det foreslås, at der sker en sproglig præcisering i § 6 d, stk. 1, nr. 4, hvor "som er godkendt i medfør af Rådets direktiv 85/611/EØF (UCITS-direktivet)," slettes. Der sker ingen materiel ændring af bestemmelsen.

Til nr. 6

§ 6 e foreslås redigere og præciseret, så grænserne for Lønmodtagernes Dyrtidsfonds investeringer i en enkelt virksomhed eller en gruppe af indbyrdes forbundne virksomheder fremgår klarere af loven. Der foretages ingen indholdsmæssige ændringer af bestemmelsen. Som konsekvens af, at gennemførelsen af MiFID-direktivet og gennemførelsen af genforsikringsdirektivet i lov om finansiel virksomhed har medført ændringer i de tilsvarende regler for livsforsikringsselskaber og pensionskasser, foreslås dog enkelte tilsvarende ændringer.

Indledningen til stk. 1 foreslås tydeliggjort.

Stk. 1, nr. 1,er en videreførelse af det gældende stk. 1, nr. 1.

Stk. 1, nr. 2, er en videreførelse af det gældende stk. 1, nr. 2.

Stk. 1, nr. 3, er en videreførelse af det gældende stk. 1, nr. 3.

Stk. 1, nr. 4, er ny. Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 6, nr. 3.

Stk. 1, nr. 5, er en sammenskrivning af de gældende stk. 1, nr. 5, og stk. 4. Endvidere foreslås en ændring af formuleringen i forhold til det gældende stk. 5 som konsekvens af gennemførelsen af MiFID-direktivet, jf. lov nr. 108 af 7. februar 2007.

Stk. 1, nr. 6, er en videreførelse af det gældende stk. 1, nr. 4. Den angiver maksimumgrænsen for det samlede engagement med en virksomhed eller en gruppe af indbyrdes forbundne virksomheder for en række aktivtyper.

Stk. 1, nr. 7, er en videreførelse af det gældende stk. 1, nr. 6.

Stk. 2 er en videreførelse af det gældende stk. 3. Dog foreslås den grænse, som gælder for Lønmodtagernes Dyrtidsfonds investering i disse aktiver, skrevet direkte ind i bestemmelsen. Herudover er ordlyden tilpasset til den tilsvarende ordlyd i lov om finansiel virksomhed.

Det foreslås, at de gældende § 6 e, stk. 2 og 5, redigeres i to nye stykker €" stk. 3 og stk. 4. Stk. 3 vedrører dattervirksomheder, herunder datterselskaber, der er omfattet af § 6 b, stk. 2 og 3. Stk. 4 vedrører investering i virksomheder, der investerer i aktiver omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 1-3.

Stk. 3 er en videreførelse af første del af første sætning i det gældende § 6 e, stk. 5. Det foreslås præciseret, at stk. 1, nr. 3, ikke finder anvendelse, idet investeringsforeninger, specialforeninger, fåmandsforeninger og andre kollektive investeringsordninger ifølge lov nr. 116 af 27. februar 2006 kan være en dattervirksomhed.

Stk. 4 er en sammenskrivning af anden del af første sætning og anden sætning i stk. 5 i den gældende § 6 e samt stk. 2 i den gældende § 6 e. Det angiver grænserne for investering i virksomheder, hvis investeringer ifølge deres vedtægter m.v. begrænser sig til kategorierne af aktiver nævnt i § 6 b, stk. 1, nr. 1-3, samt i investeringsinstitutter, specialforeninger, fåmandsforeninger og andre kollektive investeringsordninger omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 7, hvis investeringer ifølge deres vedtægter m.v. begrænser sig til kategorierne af aktiver nævnt i § 6 b, stk. 1, nr. 1-3. Det foreslås præciseret, at investeringsgrænsen i det foreslåede stk. 1, nr. 3, ikke finder anvendelse.

Til nr. 7

§ 6 h foreslås redigeret som følge af ændringerne i § 6 e, jf. lovforslagets § 7, nr. 6.

Til § 8

Til nr. 1 og 3

De foreslåede ændringer er en konsekvens af lovforslagets § 6, nr. 3.

Til nr. 2

Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 6, nr. 3.

Til nr. 4

Det foreslås, at der sker en sproglig præcisering i § 70, stk. 1, nr. 4, hvor "som er godkendt i medfør af Rådets direktiv 85/611/EØF (UCITS-direktivet)," slettes. Der sker ingen materiel ændring af bestemmelsen.

Til nr. 5

§ 70 a foreslås redigeret og præciseret, så grænserne for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomsforsikrings investeringer i en enkelt virksomhed eller en gruppe af indbyrdes forbundne virksomheder fremgår klarere af loven. Der foretages ingen indholdsmæssige ændringer af bestemmelsen. Som konsekvens af, at gennemførelsen af MiFID-direktivet og gennemførelsen af genforsikringsdirektivet i lov om finansiel virksomhed har medført ændringer i de tilsvarende regler for livsforsikringsselskaber og pensionskasser, foreslås dog enkelte tilsvarende ændringer.

Indledningen til stk. 1 foreslås tydeliggjort.

Stk. 1, nr. 1, er en videreførelse af det gældende stk. 1, nr. 1.

Stk. 1, nr. 2, er en videreførelse af det gældende stk. 1, nr. 2.

Stk. 1, nr. 3, er en videreførelse af det gældende stk. 1, nr. 3.

Stk. 1, nr. 4, er ny. Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 6, nr. 3.

Stk. 1, nr. 5, er en sammenskrivning af de gældende stk. 1, nr. 5 og stk. 4. Endvidere foreslås en ændring af formuleringen i forhold til den gældende stk. 5 som konsekvens af gennemførelsen af MiFID-direktivet, jf. lov nr. 108 af 7. februar 2007.

Stk. 1, nr. 6, er en videreførelse af det gældende stk. 1, nr. 4. Den angiver maksimumgrænsen for det samlede engagement med en virksomhed eller en gruppe af indbyrdes forbundne virksomheder for en række aktivtyper.

Stk. 1, nr. 7, er en videreførelse af det gældende stk. 1, nr. 6.

Stk. 2 er en videreførelse af det gældende stk. 3. Dog foreslås den grænse, som gælder for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomsforsikrings investering i disse aktiver, skrevet direkte ind i bestemmelsen. Herudover er ordlyden tilpasset til den tilsvarende ordlyd i lov om finansiel virksomhed.

Det foreslås, at det gældende § 70 a, stk. 2 og stk. 5, redigeres i to nye stykker €" stk. 3 og stk. 4. Stk. 3 vedrører dattervirksomheder, herunder datterselskaber, der er omfattet af § 69, stk. 2. Stk. 4 vedrører investering i virksomheder, der investerer i aktiver omfattet af § 69, stk. 1, nr. 1-3.

Stk. 3 er en videreførelse af første del af første sætning i det gældende § 70 a, stk. 5. Det foreslås præciseret, at stk. 1, nr. 3, ikke finder anvendelse, idet investeringsforeninger, specialforeninger, fåmandsforeninger og andre kollektive investeringsordninger ifølge lov nr. 116 af 27. februar 2006 kan være en dattervirksomhed.

Stk. 4 er en sammenskrivning af anden del af første sætning og anden sætning i stk. 5 i den gældende § 70 a samt stk. 2 i den gældende § 70 a. Det angiver grænserne for investering i virksomheder, hvis investeringer ifølge deres vedtægter m.v. begrænser sig til kategorierne af aktiver nævnt i § 69, stk. 1, nr. 1-3, samt i investeringsinstitutter, specialforeninger, fåmandsforeninger og andre kollektive investeringsordninger omfattet af § 69, stk. 1, nr. 7, hvis investeringer ifølge deres vedtægter m.v. begrænser sig til kategorierne af aktiver nævnt i § 69, stk. 1, nr. 1-3. Det foreslås præciseret, at investeringsgrænsen i det foreslåede stk. 1, nr. 3, ikke finder anvendelse.

Stk. 5 er en videreførelse af det gældende stk. 5.

Til nr. 6

Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 8, nr. 5.

Til § 9

Til nr. 1

Ved lov nr. 105 af 13. februar 2001, fik Vækstfonden mulighed for generelt at anvende kapitalindskud, herunder erhvervelse af aktier, som medfinansieringsinstrument i forhold til enkeltvirksomheder. Det fremgik af bemærkningerne til lovforslaget (L 62 som fremsat den 25. oktober 2000 ) ad lovens § 2, stk. 7, at der knyttede sig visse forudsætninger hertil. Bl.a. må Vækstfonden ikke selv udnytte den stemmeret, der er knyttet til at eje aktier i en virksomhed. Fonden kan derimod påse, at stemmeretten, f.eks. via en aktionæroverenskomst, overdrages til og varetages af medinvestorer (såkaldt passivt ejerskab). Herudover begrænsede man Vækstfondens mulighed for at eje mere end 25 pct. af en virksomheds ejerandele, bortset fra visse særlige tilfælde i forbindelse med udnyttelse af aktieoptioner.

For at muliggøre, at Vækstfonden kan medfinansiere idéudvikling, test af marked og sparring fra erfarne erhvervsfolk i forhold til nye forretningsidéer og nystartede virksomheder (såkaldt proof-of-business), og for i øvrigt at kunne spille en mere aktiv rolle i ledelsen og finansieringen af vækstvirksomheder foreslås det at  ændre  de  i bemærkningerne til ovennævnte lovforslag (L 62 som fremsat den 25. oktober 2000 ) angivne retningslinjer.  Med lovforslaget gives  Vækstfonden  således mulighed for i en periode at besidde en større ejerandel end 25 pct. Det forudsættes dog fortsat, at Vækstfonden ikke vil komme til at besidde bestemmende indflydelse. Vækstfonden skal udarbejde en plan for at nedbringe ejerskabsandelen, såfremt den på et tidspunkt i en virksomhed måtte være mere end 25 pct.

Samtidig gives Vækstfonden mulighed for at tilføre porteføljevirksomhederne forretningsmæssige kompetencer. Vækstfonden kan tillige fremover udøve aktivt ejerskab ved at deltage og stemme på generalforsamlinger og lade sine investeringsansvarlige eller andre indvælge i virksomhedens bestyrelse, hvor disse skal fungere på samme vilkår som de øvrige bestyrelsesmedlemmer.

Endelig fjernes den forpligtelse, som hidtil har været gældende for Vækstfonden, og hvorefter Vækstfonden ved salg er forpligtet til at give de øvrige ejere forkøbsret til Vækstfondens ejerandele i det pågældende selskab. En sådan forpligtelse er uhensigtsmæssig, idet realisation af en investering ofte består i et samlet salg af selskabet til en ny ejer. Vækstfonden gives i denne henseende mulighed for at handle på kommercielle vilkår.

Ændringerne medfører, at der skal udstedes en ny bekendtgørelse om Vækstfondens virke. I forbindelse med udstedelsen af den nye bekendtgørelse, vil den hidtil gældende begrænsning i Vækstfondens medfinansiering gennem lån (45 pct. af udviklingsomkostningerne) blive ændret, så den specifikke grænse fjernes, men at det dog bibeholdes som en forudsætning, at andre end Vækstfonden bidrager til finansieringen. Begrundelsen for denne ændring af bekendtgørelsen er, at Vækstfondens lånefinansiering i dag sker på markedsvilkår, der ikke indeholder elementer af statsstøtte, hvilket tidligere var begrundelsen for indførelsen af 45 pct. grænsen. Lånene skal fortsat gives under iagttagelse af Vækstfondens erhvervsfremmende formål.

Til nr. 2

Lov nr. 1286 af 20. december 2000 indførte bestemmelser i l igningslovens § 28 a og lov om Vækstfonden § 6 a, der gav selskaber mulighed for at betale ansattes skat opstået i forbindelse med aktiebaserede incitamentsprogrammer. Selskabet skulle betale skatten i form af en afgift på 40 pct., som kunne afregnes enten kontant til Told & Skat eller ved at aflevere eller deponere aktier i Vækstfonden. Reglerne blev imidlertid ændret ved lov nr. 394 af 28. maj 2003. Herefter gælder bestemmelserne om deponering af aktier hos Vækstfonden alene for medarbejderaktieordninger, der er etableret før den 1. juli 2003. Deponeringsordningen er således i afløb og forventes afviklet inden for en tiårig periode.

En aktiedeponering ophører senest 9 år efter udløbet af det kalenderår, hvor deponeringen har fundet sted. Ved ophør skal selskabet enten overdrage aktierne til Vækstfonden eller frigøre aktierne mod betaling af kursværdien på dette tidspunkt. Det kontante provenu herved tilfalder Vækstfonden, idet § 6 a, stk. 7, dog har fastsat et maksimum på 25 mio. kr. årligt for, hvad der kan tilfalde Vækstfonden under ordningen. Eventuelt overskydende beløb tilfalder statskassen.

Den beløbsmæssige grænse blev indført, idet ordningen var tænkt som en permanent ordning, og idet omfanget af selskabers benyttelse af ordningen var ukendt. Ordningen fik imidlertid en meget kort levetid og kan ikke længere benyttes. Det betyder, at de økonomiske konsekvenser af ordningen er kendt på nuværende tidspunkt, herunder at ordningen ikke som tiltænkt har sikret Vækstfonden løbende og regelmæssig tilførsel af midler til at geninvestere i dansk erhvervsliv. Ordningen åbnede op for, at Vækstfonden blev tilført et provenu på op til 25 mio. kr. årligt. Siden etableringen af ordningen i 2001 har Vækstfonden alene modtaget i alt 14,8 mio. kr. Med ophævelsen af den årlige grænse på 25 mio. kr. gives der mulighed for, at Vækstfonden kan få tilført midler, der, set over hele ordningens levetid, ligger tæt på et årligt gennemsnit i den størrelsesorden, som ordningen åbnede op for. Dette vil dog være afhængigt af udviklingen i kurserne på de deponerede aktier.

Det foreslås derfor, at afkastbegrænsningen i § 6 a , stk. 7 , ophæves. For så vidt angår forslaget om at fjerne begrænsningen vedrørende afkast, som Vækstfonden årligt kan modtage af aktier deponeret i henhold til § 6 a, bemærkes, at ændringen medfører, at Vækstfonden kan modtage eventuelle årlige afkast over 25 mio. kr. af aktier, som er deponeret.

Til § 10

I forbindelse med læsningen af det følgende skal det bemærkes, at den skattemæssige underbalance ikke nødvendigvis er det samme som den regnskabsmæssige underbalance. Der vil således kunne opstå en forskel, hvis der er forskelle mellem den regnskabsmæssige og den skattemæssige metode til opgørelse af værdien af aktiverne. Kun for så vidt angår udlån og garantier foretages der nedskrivning og hensættelser efter skattereglerne i overensstemmelse med de regnskabsmæssige regler. For de øvrige aktiver kan den regnskabsmæssige værdi afvige fra handelsværdien. Handelsværdien er den værdi, der skattemæssigt anvendes ved skattepligtige overdragelser.

Det foreslås at lovfæste den allerede almindeligt gældende skattemæssige behandling af overdragelse af aktiver og passiver fra et pengeinstitut til et andet pengeinstitut.

De almindeligt gældende skatteregler betyder, at beløb, som modtages til dækning af en regnskabsmæssig underbalance, er skattepligtige for modtageren.

Ved en skattepligtig overdragelse er værdien af de overdragne aktiver og passiver den faktisk aftalte købesum. Ved overtagelse af aktiver og passiver uden yderligere betaling udgør værdien af passiverne betalingen for aktiverne. Denne betaling udgør det købende instituts skattemæssige anskaffelsessum for aktiverne og skal fordeles på de overtagne aktiver.

Værdien af de overtagne passiver udgør betalingen for alle aktiverne. Hvor den skattemæssige værdi af de fysiske aktiver og eventuelle immaterielle rettigheder er mindre end den skattemæssige værdi af de modtagne passiver, overtages en skattemæssig underbalance. Hvor det overtagende pengeinstitut overtager en underbalance, udgør underbalancen en del af anskaffelsessummen for de overtagne aktiver. Det er Skatteministeriets opfattelse, at en sådan underbalance udgør betaling til det nødlidende pengeinstitut for at overtage kundekredsen og derfor skattemæssigt skal behandles som goodwill.

Opgørelsen af den skattemæssige underbalance og dermed goodwill sker ved, at de øvrige aktiver værdiansættes.

Den skattemæssige værdi af aktiverne skal ved en skattepligtig overdragelse fastsættes til handelsværdien. Der kan eksempelvis være tale om beholdninger af aktier, obligationer og andre værdipapirer. Er der tale om børsnoterede papirer kan handelsværdien sættes til børskursen på overdragelsestidspunktet. Der kan også være tale om immaterielle rettigheder og goodwill. Disse aktiver skal også fastsættes til handelsværdien på overdragelsestidspunktet.

Goodwill kan dog være svært at værdiansætte i en overtagelsessituation. Det er derfor nødvendigt at regne sig frem til værdien af goodwill€™en ved først at opgøre værdien af de øvrige aktiver. Den del af købesummen, som ikke kan henføres til de øvrige aktiver, vil herefter udgøre værdien af goodwill.

For så vidt angår pengeinstituttets udlån, skal de værdiansættes, bl.a. under hensyntagen til reglerne om nedskrivning og hensættelser, jf. kursgevinstlovens § 25, stk. 6. Efter denne regel skal der ved nedskrivninger på udlån og hensættelser til tab på garantier anvendes de regnskabsretlige regler, der gælder for instituttet.

Hvert år opgør instituttet værdien af udlån og garantier ultimo året. Årets forskydning i værdien indgår i opgørelsen af instituttets skattepligtige indkomst. En afvikling af et nødlidende pengeinstitut kan ske når som helst i et indkomstår. Værdien af instituttets udlån og garantier kan derfor være ændret på tidspunktet for overdragelsen. Der er derfor behov for at få fastlagt værdien af udlån og garantier på tidspunktet for overtagelsen.

Efter reglerne i lov om finansiel virksomhed har økonomi- og erhvervsministeren oprettet et værdiansættelsesnævn. Nævnet træder til i forbindelse med bankkriser og fastsætter den skattemæssige værdi af det nødlidende instituts udlån og garantier. Denne værdiansættelse er bindende for skattemyndighederne ved en senere ligning, jf. skatteforvaltningslovens § 25, stk. 4.

I dag kan Værdiansættelsesnævnet kun træffe bindende afgørelse i overdragelser, der sker med skattemæssig succession, altså skattefrie fusioner eller skattefrie tilførsler af aktiver mellem pengeinstitutter. Området for Værdiansættelsesnævnets kompetence foreslås i dette lovforslag udvidet til også at omfatte skattepligtige overdragelser mellem pengeinstitutter. Fremover vil nævnet derfor også kunne fastsætte værdien af det nødlidende instituts udlån og garantier med bindende virkning, hvis der er tale om en skattepligtig overdragelse. Det vil gøre det nemmere at vurdere de skattemæssige konsekvenser i forbindelse med overdragelse af aktiver og passiver fra et nødlidende pengeinstitut til et andet pengeinstitut. Det vil indebære lettelser både for det overtagende pengeinstitut og for skattemyndighederne, når de skattemæssige konsekvenser skal fastlægges.

Når værdien af de øvrige aktiver er fastlagt, vil værdien af goodwill kunne opgøres. Størrelsen af goodwill kan i en sådan situation beregnes som den del af købesummen, som ikke kan fordeles til øvrige aktiver. Ved en skattepligtig overdragelse af aktiver og passiver fra et nødlidende institut udgør købesummen værdien af de forpligtelser, som det overtagende institut overtager. Ved overtagelse af en underbalance udgør underbalancen også en del af købesummen. Underbalancen skal ved en skattepligtig overdragelse derfor også henføres til et aktiv. Det er Skatteministeriets opfattelse, at underbalancen vil kunne fastsættes som betaling for goodwill knyttet til de overtagne engagementer.

Goodwill kan afskrives efter reglerne i afskrivningslovens § 40. Der kan afskrives med indtil 1/7 af anskaffelsessummen årligt. Anskaffelsessummen udgøres af den skattemæssige underbalance.

Det er en betingelse for at anse en overtagen underbalance for goodwill med deraf følgende fradrag for afskrivninger, at underbalancen er knyttet til aktiver, som beskattes her i landet. Hvis det overtagende selskab ikke har valgt international sambeskatning, kan underbalancen kun afskrives som goodwill ved den danske indkomstopgørelse, i det omfang den er knyttet til aktiver og passiver, der beskattes her i landet.

Til § 11

Til nr. 1 og 2

Det foreslås at ændre § 14, stk. 1, nr. 7 , om skattefri fusion og § 15 a, stk. 4 , om skattefri spaltning, så der gives mulighed for, at udloddende investeringsforeninger kan deltage i en grænseoverskridende skattefri fusion eller en grænseoverskridende skattefri spaltning.

Efter de gældende regler henvises der i fusionsskatteloven til udloddende investeringsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Selskabsskattelovens § 1 omhandler dog kun foreninger hjemmehørende her i landet. Henvisningen i fusionsskatteloven foreslås derfor ændret, så der i stedet henvises til definitionen af udloddende investeringsforeninger i ligningslovens § 16 c, stk. 1, 1. pkt., som både omfatter her i landet hjemmehørende investeringsforeninger og investeringsforeninger hjemmehørende i udlandet.

Til § 12

Det foreslås i stk. 1 , at tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes til den 1. juli 2007.

Det foreslås i stk. 2 , at de skattemæssige ændringer, der sker i fusionsskatteloven på baggrund af, at der i lovforslaget skabes mulighed for at foretage grænseoverskridende fusioner, får virkning for overtagelser, der finder sted efter lovens ikrafttræden, som for denne er dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Det foreslås i stk. 3 , at bestemmelserne i lov om finansiel virksomhed, lov om Arbejdsmarkeds Tillægspension, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om arbejdsskadesikring, der omhandler investeringsregler m.v., træder i kraft den 1. november 2007.

Til § 13

Det foreslås i stk. 1 , at genforsikringsselskaber, som ved lovens ikrafttræden er ophørt med at indgå nye genforsikringskontrakter og udelukkende afvikler deres eksisterende portefølje, kan fortsætte på det gældende minimumskapitalkrav.

For at mindske de omfattede selskabers administrative byrder foreslås det i stk. 2 , at kravet i den foreslåede bestemmelse i aktieselskabslovens § 69 b, jf. lovforslagets § 4, nr. 1, først får virkning for det enkelte selskab fra den førstkommende generalforsamling, der finder sted efter lovens ikrafttræden. Den først­kom­mende generalforsamling kan være en ordinær eller en ekstraordinær generalforsamling.

Konkrete aftaler om incitamentsaflønning af det enkelte medlem af selskabets bestyrelse eller direktion, der er gældende før, at bestemmelsen i aktieselskabslovens § 69 b får virkning for det enkelte selskab, berøres ikke af bestemmelsen. Lovforslaget har alene betydning for nye konkrete incitamentsaftaler, som det enkelte selskab indgår efter, at bestemmelsen i aktieselskabslovens § 69 b har fået virkning for det pågældende selskab. Aftaler om forlængelse af eksisterende konkrete incitamentsaftaler, og aftaler, der ændrer eksisterende konkrete incitamentsaftaler, sidestilles med indgåelse af nye aftaler.

Nye konkrete aftaler om incitamentsaflønning af det enkelte medlem af selskabets bestyrelse eller direktion, som det enkelte selskab indgår efter, at bestemmelsen i aktieselskabslovens § 69 b har fået virkning for det pågældende selskab, skal således være indgået på baggrund af generalforsamlingsbehandlede og -godkendte overordnede retningslinjer for selskabets incitamentsaflønning af bestyrelse og direktion. Endvidere skal retningslinjerne have været offentliggjort på selskabets hjemmeside mindst én dag, før selskabet kan indgå nye konkrete incitamentsaftaler med de enkelte medlemmer af bestyrelsen og direktionen.

Hvis et selskab allerede inden bestemmelsen i aktieselskabslovens § 69 b får virkning for det pågældende selskab, har et sæt overordnede retningslinjer for selskabets incitamentsaflønning af bestyrelse og direktion, og disse retningslinjer er behandlet og godkendt på en generalforsamling, vil det, efter at bestemmelsen i aktieselskabslovens § 69 b har fået virkning for det pågældende selskab, være et krav, at der i selskabets vedtægter oplyses om, at der er vedtaget sådanne retningslinjer. Retningslinjerne skal endvidere offentliggøres på selskabets hjemmeside uden ugrundet ophold. Dagen efter, at de godkendte retningslinjer er offentliggjort på selskabets hjemmeside, kan selskabet indgå nye konkrete incitamentsaftaler på baggrund af de offentliggjorte retningslinjer.

Til § 14

Bestemmelsen vedrører lovforslagets territoriale afgrænsning.

Det foreslås i stk. 1 , at loven som udgangspunkt ikke gælder for Færøerne og Grønland.

I stk. 2 angives derefter hvilke paragraffer, der ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvist i kraft for både Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige forhold i disse landsdele tilsiger. Det betyder, at ændringerne af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., lov om aktieselskaber og lov om en garantifond for indskydere og investorer kan sættes helt eller delvist i kraft for såvel Færøerne som Grønland.

Det er hensigten snarest efter lovens vedtagelse at forespørge de relevante grønlandske og færøske myndigheder, hvorvidt de ønsker, at de foretagende ændringer sættes i kraft.

I stk. 3 angives hvilke paragraffer, der ud over de i stk. 2 nævnte kan sættes i kraft helt eller delvist for Grønland. Det betyder, at ændringerne af lov om arbejdsskadesikring kan sættes helt eller delvist i kraft for Grønland.

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF af 16. november 2005 om genforsikringsvirksomhed og om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF og 92/49/EØF samt direktiv 98/78/EF og 2002/83/EF, (EU-Tidende 2005 nr. L 323, s. 1) (genforsikringsdirektivet).