L 173 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser og forskellige andre love og om ophævelse af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og lov om landbrugsuddannelser. (Ungdomsuddannelse til alle).

Fremsat den 28. februar 2007 af undervisningsministeren (Bertel Haarder)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser og forskellige andre love og om ophævelse af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og lov om landbrugsuddannelser

(Ungdomsuddannelse til alle)

§ 1

I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 183 af 22. marts 2004, som ændret ved § 15 i lov nr. 523 af 24. juni 2005, § 8 i lov nr. 590 af 24. juni 2005, lov nr. 120 af 27. februar 2006 og § 19 i lov nr. 578 af 9. juni 2006, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 2, nr. 2, indsættes efter »arbejdsliv,«: »herunder etablering af selvstændig virksomhed,«.

2. I § 1, stk. 2, nr. 4, ændres: »teknologi og« til: »teknologi, samt for en innovativ og kreativ arbejdsstyrke,«.

3. I § 1, stk. 2,indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:

»5) give de uddannelsessøgende viden om internationale forhold og viden som grundlag for arbejde og uddannelse i udlandet, og«.

Nr. 5 bliver herefter nr. 6.

4. I § 2 indsættes som stk.3 :

»Stk. 3. Der kan endvidere gennemføres ordninger, hvorefter dele af skoleundervisningen kan foregå i udlandet efter regler fastsat af undervisningsministeren, jf. § 4, stk. 1.«

5. I § 4, stk. 3 , indsættes efter »og -kontrol«: », herunder om skolernes handlingsplaner for øget gennemførelse,«.

6. I § 4 indsættes som stk. 4 :

»Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter regler om formen for og indholdet i de uddannelsesordninger, som de faglige udvalg fastsætter, jf. § 38, samt om de faglige udvalgs høring af skoler om udkast til uddannelsesordninger. Reglerne fastsættes efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.«

7. I § 5 indsættes som stk. 6 :

»Stk. 6. Offentlige og private arbejdsgivere kan ansætte elever til social- og sundhedshjælperuddannelsen og den pædagogiske grunduddannelse ud over de elever, der er optaget af uddannelsesinstitutionen, i et antal svarende til højst halvdelen af det antal praktikpladser, som regionsrådet henholdsvis kommunalbestyrelsen har stillet til rådighed for institutionerne i regionen, jf. § 43, stk. 4.«

8. I § 6 indsættes som stk. 3 :

»Stk. 3. Institutioner, der er godkendt til at udbyde social- og sundhedshjælperuddannelsen, social- og sundhedsassistentuddannelsen og den pædagogiske grunduddannelse, fordeler de elever, der er optaget i medfør af stk. 1 mellem de offentlige arbejdsgivere, der har stillet praktikpladser, herunder praktikpladser i private virksomheder, til rådighed, jf. § 43, stk. 4, og formidler, at ansættelsesforholdet mellem den enkelte elev og arbejdsgiver kommer i stand. Arbejdsgivere, der har stillet praktikpladser til rådighed, har, medmindre særlige omstændigheder gør sig gældende, pligt til at ansætte de elever, der er henvist af institutionen.«

9.§ 7 affattes således:

»§ 7. Undervisningsministeren kan fastsætte krav til ansøgernes danskkundskaber ved optagelse til skoleundervisning.«

10. I § 8udgår », herunder om den prøve, der er nævnt i § 7«.

11. I § 13, stk. 1, udgår », samt regler om de krav, eleven skal opfylde ved overgang fra grundforløb til skoleundervisning i hovedforløbet«.

12. I § 14, stk.1, ændres »7« til: »12«.

13. I § 14 indsættes som stk. 3 :

»Stk. 3. Uddannelsernes gruppering skal foretages ud fra, at uddannelserne i en fællesindgang

1) har et funktions- og kompetencefællesskab, hvor det er muligt,

2) tilsammen er rummelige med hensyn til tilbud til elever om uddannelse på forskellige niveauer og trin, og

3) samlet kan tilgodese, at egnede, mobile og aktivt praktikpladssøgende elever får sikkerhed for at kunne færdiggøre en uddannelse inden for den indgang eller afgrænsede del af en indgang, som den enkelte elev er begyndt på.«

14. I § 15, stk. 2, udgår »så vidt muligt« og efter »den samlede uddannelse« indsættes: », og som har et modsvar på arbejdsmarkedet, jf. dog stk. 5«.

15.§ 15, stk. 3,1. pkt ., affattes således:

»Skolen kan tilrettelægge forløb, der omfatter dele af en eller flere erhvervsuddannelser, og som tillige kan omfatte andre relevante uddannelseselementer.«

16. I § 15 indsættes som stk. 5 :

»Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter i medfør af § 4, stk. 1, regler om trindeling efter stk. 2 og om forløb efter stk. 3. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser endvidere fastsætte, at en uddannelse ikke skal kunne trindeles.«

17. I § 19 indsættes som stk. 8 :

»Stk. 8. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om tilskud efter stk. 1, herunder om aktivitetsindberetninger, udbetaling af tilskud, opgørelse af årselever samt tilbagebetaling og kontrol af udbetalte tilskud.«

18. I § 19 b, stk. 1, 1. pkt.,udgår »inklusive tilskud til udgifter til ikkefradragsberettiget købsmoms«.

19. § 19 b, stk. 1, 3. pkt . , affattes således:

»Tilskud til skolepraktik ydes på grundlag af takster pr. årselev, som fastsættes i de årlige finanslove for større grupper af uddannelser med skolepraktik og kan fastsættes til et mindre beløb for elever, der modtager praktikuddannelse i virksomheder med eller uden uddannelsesaftale, jf. §  66 f, stk. 1.«

20. § 19 b, stk. 2-4, ophæves.

21. I § 22 indsættes som nr. 5 :

»5) give eleverne kompetencer, der retter sig mod innovation og selvstændig virksomhed samt fremmedsprog og kulturforståelse.«

22. I § 23 indsættes som stk. 2 :

»Stk. 2. De kompetencemål, som eleven skal opfylde ved overgang fra grundforløbet til skoleundervisning i hovedforløbet, fastsættes af undervisningsministeren i reglerne om de enkelte uddannelser, jf. § 4, stk. 2.«

23. I § 24, stk. 2, ændres »fælles områdefag og områdefag« til: »fælles kompetencemål og kompetencemål«.

24. I § 25, stk. 3, 1. pkt., ændres »områdefag« til: »kompetencemål«.

25. I § 25, stk. 3, 3. pkt ., ændres »den enkelte uddannelses øvrige områdefag og specialefag samt vælger grundfagene i hovedforløbet« til: »kompetencemålene for hovedforløbet«.

26. I § 27 indsættes efter 2. pkt .:

»Skolerne skal tilbyde eleverne undervisning i innovation og etablering af selvstændig virksomhed og i mindst et fremmedsprog ud over engelsk.«

27. I § 28 indsættes som 2. pkt .:

»Eleverne skal kunne vælge undervisning på højere niveauer end de obligatoriske i de enkelte fag.«

28. I § 30, 1. pkt., indsættes efter »uddannelsen«: »og stiller kontaktpersoner til rådighed for eleverne samt formidler social, personlig eller psykologisk rådgivning til elever, der har behov herfor.«

29. I § 33, stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 13, stk. 1« til: »§ 23, stk. 2«.

30. I § 34, stk. 2, indsættes som nr. 7 :

»7) 1 medlem efter indstilling fra de øvrige skolelederforeninger på rådets område.«

31. I § 34, stk. 4, 2. pkt ., udgår »Udvalget for de Grundlæggende Social- og Sundhedsuddannelser,«.

32. I § 35, stk. 1, nr. 2, ændres »ad hoc-udvalg« til: »udviklingsudvalg«.

33.§ 35, stk. 1, nr. 3, affattes således:

»3) Nedsættelse af udviklingsudvalg i forbindelse med forberedelse og iværksættelse af uddannelser, jf. § 37, stk. 2 og 3.«

34.§ 37, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. For at sikre fornøden faglig fornyelse og uddannelsesdækning inden for erhvervsuddannelserne kan undervisningsministeren nedsætte et eller flere udviklingsudvalg. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling til ministeren om nedsættelse og sammensætning af et udviklingsudvalg inden for en nærmere fastsat tidsfrist. Ministeren kan endvidere bemyndige et udviklingsudvalg eller et efteruddannelsesudvalg, nedsat efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., til at fungere som et fagligt udvalg efter denne lov.«

35. I § 37, stk. 3, ændres »Ad hoc-udvalg« til: »Udviklingsudvalg« og »og midlertidige faglige udvalg« udgår.

36. I § 37, stk. 3, indsættes som 2. pkt. :

»Udviklingsudvalg kan i særlige tilfælde nedsættes for at udføre opgaver i stedet for et eller flere faglige udvalg, der er nedsat efter stk. 1.«

37. I § 37, stk. 5,ændres »midlertidige udvalg eller ad hoc-udvalg« til: »udviklingsudvalg«.

38. I § 37 indsættes som stk. 8:

» Stk. 8. Undervisningsministeren kan godkende, at et eller flere faglige udvalg for landbrugsuddannelser har en anden sammensætning end den, der er nævnt i stk. 1.«

39. I § 38 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. De faglige udvalg fastsætter uddannelsesordninger for de enkelte uddannelser, jf. § 4, stk. 4.«

Stk. 3-8 bliver herefter stk. 4-9.

40. I § 38, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes som 2. pkt .:

»Det faglige udvalg skal en gang om året indsende en redegørelse til Undervisningsministeriet herom.«

41. I § 40, stk. 1, indsættes som 2. pkt .:

»En skole kan efter forhandling med vedkommende faglige udvalg undlade at nedsætte lokale uddannelsesudvalg.«

42. I § 40, stk. 3, ændres »ad hoc-udvalg« til: »udviklingsudvalg«.

43. I § 43 indsættes som stk. 4og 5 :

»Stk. 4. Regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen skal stille praktikpladser til rådighed for de institutioner, som er godkendt til at udbyde social- og sundhedshjælperuddannelsen, social- og sundhedsassistentuddannelsen og den pædagogiske grunduddannelse i regionen. Antallet af praktikpladser skal modsvare behovet for færdiguddannede i regionen.

Stk. 5. Finder undervisningsministeren, at forpligtelsen efter stk. 4 ikke er opfyldt, kan ministeren efter udtalelse fra vedkommende faglige udvalg, jf. § 37, pålægge regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen hver at stille et årligt mindste antal praktiksteder til social- og sundhedshjælperuddannelsen og til social- og sundhedsassistentuddannelsen til rådighed for institutionerne.«

44.§ 47, stk. 2,3. og 4. pkt. ophæves og i stedet indsættes:

»1 medlem beskikkes efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening og 1 medlem efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark. Der beskikkes tillige 1 medlem efter fælles indstilling fra Kommunernes Landsforening og Regionerne i Danmark, samt 1 medlem efter indstilling fra Finansministeriet. Formanden og medlemmerne beskikkes for 4 år.«

45.§ 47, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. I behandlingen af en klagesag deltager formanden, medlemmet indstillet af Landsorganisationen i Danmark og et arbejdsgivermedlem. Er klageren en privat virksomhed, deltager medlemmet indstillet af Dansk Arbejdsgiverforening. Er klageren en kommunal myndighed eller virksomhed, deltager medlemmet indstillet af Kommunernes Landsforening og Regionerne i Danmark. Er klageren en statslig myndighed eller virksomhed, deltager medlemmet indstillet fra Finansministeriet.«

46. I § 48, stk. 1, indsættes som 3. og 4. pkt. :

»Der kan dog indgås en aftale for en kortere del af uddannelsen end et kompetencegivende trin, hvis aftalen omfatter mindst en skoleperiode og mindst en praktikperiode af uddannelsens hovedforløb. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte regler om, at 3. pkt. ikke finder anvendelse for bestemte uddannelser.«

47. I § 63 indsættes som stk. 4 :

»Stk. 4. Stk. 2 og 3 finder ikke anvendelse for tvistigheder mellem elever og praktikvirksomheder inden for uddannelserne til social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent, faglært landmand og den pædagogiske grunduddannelse.«

48. I § 66 a, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »erhvervsuddannelse«: », eller som har afsluttet en uddannelsesaftale, der er omfattet af § 48, stk. 1, 3. pkt.«

49. I § 66 c, stk. 1, 2. pkt., udgår », herunder med hensyn til overgang til uddannelser efter lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, lov om landbrugsuddannelser eller lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.«

50. I § 66 l, stk. 1, 1. pkt.,ændres »erhvervsuddannelserne« til: »erhvervsuddannelser, der er vekseluddannelser, jf. § 2, stk. 1«.

51. I § 66 m, stk. 1, nr. 3, ændres »falder inden for uddannelsesområdet« til: »er centrale for det uddannelsestrin, eleven ønsker at gennemføre som eud+«.

52. Efter § 69 indsættes i kapitel 8:

»§ 69 a. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om udøvelse af virksomhed inden for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser på bistands-, pleje-, og omsorgsområdet, der er nødvendige til gennemførelse og udmøntning af EU-retlige forpligtelser eller forpligtelser, der følger af aftaler mellem Danmark og andre lande.«

§ 2

I lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf. lovbekendtgørelse nr. 767 af 5. juli 2006, som ændret ved § 2 i lov nr. 1538 af 20. december 2006 og lov nr. 1596 af 20. december 2006, foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 1, udgår », landbrugets grunduddannelse og grundlæggende social- og sundhedsuddannelser«.

2. I § 6, stk. 1, 2. pkt., udgår », landbrugets grunduddannelse og grundlæggende social- og sundhedsuddannelser«.

3. I § 8, stk. 1, udgår »og landbrugets grunduddannelse«.

4. § 8, stk. 3, ophæves.

5. § 9, stk. 1, affattes således:

»Arbejdsgivernes Elevrefusion yder økonomisk støtte til elever under erhvervsuddannelse, jf. § 5, stk. 5, i lov om erhvervsuddannelser med henblik på praktikuddannelse i virksomheder i udlandet, jf. § 15, stk. 2.«

6. I § 9, stk. 3, ændres »et af de i stk. 1 nævnte lande« til: »udlandet, jf. § 15, stk. 2«.

7. I § 10, stk. 1, ændres »og elever i modul 2 i landbrugets grunduddannelse i et andet land inden for De Europæiske Fællesskaber eller inden for Den Europæiske Frihandelsorganisation (EFTA)« til: »i udlandet, jf. § 15, stk. 2,«.

8.§ 11, stk. 1, 1. pkt.,affattes således:

»Arbejdsgivernes Elevrefusion yder godtgørelse til elever i hovedforløbet, jf. 5, stk. 5, i lov om erhvervsuddannelser, når eleverne er optaget på grundlag af praktik i udlandet, jf. § 9, stk. 1.«

9. I § 11, stk. 4 , ændres »et af de i § 9, stk. 1, nævnte lande« til: »udlandet, jf. § 15, stk. 2«.

10. I § 12 udgår »og landbrugets grunduddannelse«.

11. I § 12 c, stk. 1, indsættes efter 2. pkt., : »Der ydes dog ikke tilskud for elever inden for social- og sundhedsuddannelsesområdet.«

12. I § 15 indsættes som stk. 2 :

»Stk. 2. Bestyrelsen kan i regler, der fastsættes efter stk. 1 tillige fastsætte, at tilskud efter kapitel 4 ikke kan udbetales i forbindelse med praktik i bestemte lande eller andre geografisk afgrænsede områder.«

13. I § 20, stk. 4, nr. 1, udgår », landbrugets grunduddannelse, grundlæggende social- og sundhedsuddannelser«.

§ 3

I lov nr. 1115 af 29. december 1997 om korte videregående uddannelser (erhvervsakademiuddannelser), som senest ændret ved § 1 i lov nr. 380 af 3. maj 2006, foretages følgende ændring:

1. I § 1 udgår », landbrugsuddannelserne«.

§ 4

I lov nr. 488 af 31. maj 2000 om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, som senest ændret ved § 6 i lov nr. 593 af 24. juni 2005, foretages følgende ændring:

1. I § 23, stk. 1, nr. 1, udgår », en landbrugsuddannelse eller en grundlæggende social- og sundhedsuddannelse«.

§ 5

I lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 74 af 24. januar 2003, foretages følgende ændringer:

1. I § 2 a, stk. 1, nr. 2, udgår », henholdsvis Landbrugsuddannelsesrådet«.

2. I § 3, stk. 4, nr. 5, udgår »henholdsvis Landbrugsuddannelsesrådets«.

§ 6

I lov nr. 446 af 10. juni 2003 om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., som senest ændret ved § 5 i lov nr. 593 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, udgår », landbrugsuddannelser og grundlæggende social- og sundhedsuddannelser«.

2. I § 20, stk. 2, 1. pkt.affattes således:

»Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse afgiver udtalelse om arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i fælles kompetencebeskrivelser, enkeltfag i øvrigt fra erhvervsuddannelser, deltidsuddannelser på niveau med erhvervsuddannelse og enkeltfag herfra, enkeltfag fra fodterapeutuddannelsen, samt individuel kompetenceafklaring og kompetencevurdering m.v. som led i grunduddannelse for voksne.«

3. I § 37, stk. 1, udgår »eller social- og sundhedsskoler«.

§ 7

I lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 956 af 28. november 2003, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 380 af 3. maj 2006, foretages følgende ændring:

1. § 6, stk. 2, nr. 4 og 6, ophæves.

Nr. 5 og 7-9 bliver herefter nr. 4 og 5-7.

§ 8

I lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 535 af 14. juni 2004, som ændret ved § 2 i lov nr. 593 af 24. juni 2005, og lov nr. 1593 af 20. december 2006, foretages følgende ændringer:

1.§ 21, stk. 1, nr. 2,affattes således:

»2) Lokaler m.v., der benyttes til udbud af uddannelser med godkendelse efter lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse mv., samt lokaler, der benyttes til udbud af uddannelserne til social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent, sygeplejerske, radiograf, den pædagogiske grunduddannelse og til aktiviteter efter lov om centre for undervisningsmidler m.v. «

§ 9

I lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 980 af 28. september 2004, som ændret ved § 5 i lov nr. 590 af 24. juni 2005 og § 18 i lov nr. 578 af 9. juni 2006, foretages følgende ændringer:

1. § 5, stk. 1, nr. 4 og 5,ophæves .

2. § 8, stk. 1, nr. 7, ophæves, og i stk. 2 og stk. 3 ændres »5-7« til: »5-6«.

§ 10

I lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 775 af 10. august 2005, som ændret ved § 3 i lov nr. 593 af 24. juni 2005 og lov nr. 1597 af 20. december 2006, foretages følgende ændring:

1. I Bilag 1 ophæves nr. 6 og nr. 30.

§ 11

I lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 795 af 18. august 2005, som ændret ved § 16 i lov nr. 523 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1. § 3, stk. 1, nr. 4, ophæves.

Nr. 5-9 bliver herefter nr. 4-8.

2. § 3, stk. 1, nr. 6, der bliver nr. 5, affattes således:

»5) Deltidsuddannelse ved social- og sundhedsuddannelserne efter lov om åben uddannelse og enkeltfag herfra.«

§ 12

I lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 136 af 1. marts 2006, som bl.a. ændret ved § 2 i lov nr. 576 af 9. juni 2006, og senest ved § 18 i lov nr. 578 af 9. juni 2006, foretages følgende ændringer:

1. I § 18 a, stk. 1, udgår », lov om de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, lov om landbrugsuddannelser«.

2. § 34 a, stk. 5, nr. 6 og 7,ophæves .

§ 13

I lov om bonus til elever i ungdomsuddannelse med lønnet praktik, jf. lovbekendtgørelse nr. 220 af 20. marts 2006, som ændret ved § 20 i lov nr. 404 af 8. maj 2006, foretages følgende ændring:

1. I § 1, stk. 1, udgår », landbrugets grunduddannelse eller en grundlæggende social- og sundhedsuddannelse«.

§ 14

I lov nr. 575 af 9. juni 2006 om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. , foretages følgende ændringer:

1.§ 13, stk. 2, nr. 6og 7,ophæves .

2. I § 44, stk. 1, udgår », lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, lov om landbrugsuddannelser«.

§ 15

I lov nr. 578 af 9. juni 2006 om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., som ændret ved lov nr. 1224 af 6. december 2006, foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 1, nr. 5 og 6,ophæves .

Nr. 7-12 bliver herefter nr. 5-10.

2. I § 3, stk. 3, ændres »§ 2, stk. 1, nr. 10« til: »§ 2, stk. 1, nr. 8«.

3. I § 9, stk. 2, ændres »§ 2, stk. 1, nr. 12« til: »§ 2, stk. 1, nr. 10«.

§ 16

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2007, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 46.

§ 17

Stk. 1. Lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1214 af 1. december 2006, ophæves, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 2, stk. 4, §§ 4-6, §§ 11-12, § 13, stk. 2-4, § 14, § 22 b, stk. 2, for så vidt angår uddannelsespladser til grundforløbet, samt § 39 i den lov, der er nævnt i stk. 1, ophæves den 1. august 2008.

Stk. 3. Regler, fastsat i medfør af den lov, der er nævnt i stk. 1, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler, fastsat i medfør af lov om erhvervsuddannelser.

§ 18

Stk. 1. Lov om landbrugsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1254 af 6. december 2006, ophæves.

Stk. 2. Regler om uddannelsen til faglært landmand (landbrugets grunduddannelse) og landbrugets overbygningsuddannelser, der er fastsat i medfør af den lov, der er nævnt i stk. 1, forbliver i kraft indtil de ophæves eller afløses af nye regler, fastsat i medfør af lov om erhvervsuddannelser.

§ 19

Elever i landbrugsuddannelserne og de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, der gennemfører uddannelse efter de regler, der er nævnt i § 17, stk. 3 eller § 18, stk. 2, og deres praktikvirksomheder, bevarer deres hidtidige rettigheder til ydelser efter:

1) § 4, §§ 6-11, § 16 og § 20, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf. lovbekendtgørelse nr. 767 af 5. juli 2006, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1-9 og 13.

2) § 1 i lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 795 af 18. august 2006.

3) § 1 i lov om bonus til elever i ungdomsuddannelse med lønnet praktik, jf. lovbekendtgørelse nr. 220 af 20. marts 2006, som affattet ved denne lovs § 13, nr. 1.

4) §§ 2, 9 og 10 i lov nr. 578 af 9. juni 2006 om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., som affattet ved denne lovs § 15, nr. 1 og 3.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Baggrunden for lovforslaget

1.1. Velfærdsaftalen

Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre indgik den 20. juni 2006 »Aftale om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden«, i det følgende benævnt Velfærdsaftalen.

Aftalen indeholder et omfattende kapitel 6: Ungdomsuddannelse til alle, som bl.a. indebærer, at lovgivningen for de erhvervsrettede ungdomsuddannelser skal ændres. Nærværende lovforslag udmønter denne del af aftalen.

1.2. Ungdomsuddannelse til alle

Det er en del af målsætningen, at Danmark skal bevare sin position som et af verdens rigeste lande. Det skal sikres, at fremgangen kommer alle grupper i samfundet til gode. Globalisering og fortsatte teknologiske fremskridt er en forudsætning for høj velstand, men stiller samtidig krav om fleksibilitet, innovation og kompetenceudvikling. Alle skal have mulighed for at få de kvalifikationer, der kræves på fremtidens arbejdsmarked.

Uddannelsesniveauet blandt de unge skal derfor løftes, og tilskyndelsen til at gennemføre en uddannelse skal forbedres. Målet er bl.a., at alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse.

Velfærdsaftalen har derfor som mål, at alle skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Uddannelsesniveauet skal løftes, så vi sikrer mod, at en gruppe med utilstrækkelige kvalifikationer bliver udsat for voksende ledighedsrisiko og ikke får del i fremgangen på linje med andre grupper. Målet er, at mindst 95 pct. af alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse i 2015. I dag begynder over 95 pct. af en ungdomsårgang på en ungdomsuddannelse, men kun godt 80 pct. gennemfører.

Udfordringen bliver ikke mindre af, at ungdomsårgangene vokser i de kommende år. I dag gennemfører godt 50.000 af en årgang en ungdomsuddannelse. I 2015 er der over 65.000 i en årgang, der skal tage en ungdomsuddannelse, hvis mindst 95 pct. af en årgang skal gennemføre.

Der er en særlig stor udfordring i at sikre, at den sidste femtedel af en ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse. Det er oftest unge, der har påbegyndt en ungdomsuddannelse, men er faldet fra blandt andet som følge af svage faglige forudsætninger for uddannelse. Det kræver nye tilgange og tilpasninger, således at disse unge også kan rummes inden for uddannelsessystemet.

Der skal gøres en ekstra indsats for, at den sidste femtedel også gennemfører en ungdomsuddannelse. Indsatsen skal først og fremmest tage udgangspunkt i de elever, der har de svageste forudsætninger, eller som er uafklarede i deres uddannelsesvalg og dermed har den største risiko for at falde fra en ungdomsuddannelse. Der skal også placeres et klart ansvar for, at de unge påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse hos kommunerne, arbejdsgiverne, uddannelsesinstitutionerne, forældre og de unge selv.

På den baggrund omfatter Velfærdsaftalen følgende:

€" Kommunernes ansvar for, at alle påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse øges.

€" De erhvervsrettede ungdomsuddannelser fornys.

1.3. Fornyelse af de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Det er en del af Velfærdsaftalen, at aftalepartierne skulle drøfte opfølgningen på rapporten fra Udvalget om fremtidssikring af erhvervsuddannelserne, som regeringen nedsatte i forlængelse af Globaliseringsrådets drøftelser i august 2005 om erhvervsuddannelser i verdensklasse. Udvalget afgav sin endelige rapport den 13. oktober 2006 og har her fremlagt forslag, som kan bidrage til at sikre uddannelsernes rummelighed og fleksibilitet.

På baggrund af Velfærdsaftalen og drøftelserne af udvalgets rapport har aftalepartierne indgået Aftale af 2. november 2006 om globaliseringspuljen og opfølgning på velfærdsaftalen, der er optaget som bilag 1 til dette lovforslag.

2. Lovforslagets indhold

Fornyelsen af de erhvervsrettede ungdomsuddannelser omfatter erhvervsuddannelserne, landbrugsuddannelserne, social- og sundhedsuddannelserne og erhvervsgrunduddannelsen. Om erhvervsgrunduddannelsen henvises til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsgrunduddannelser og lov om produktionsskoler, fremsat for Folketinget den 30. november 2006 (L 96). Målet er, at det samlede udbud af erhvervsuddannelser skal give alle elever mulighed for at realisere deres potentiale fuldt ud. Uddannelserne skal have et højt internationalt kvalitetsniveau og samtidig være attraktive og realistiske muligheder for de elever, som fx har svært ved matematik eller dansk, eller som har ringe motivation for at fortsætte en uddannelse direkte efter folkeskolen.

De to hensyn kan være svære at tilgodese samtidigt. Uddannelser med høje krav til elevernes færdigheder fremmer kvaliteten i uddannelserne og udfordrer de dygtige elever, men kan være en barriere for elever med svage forudsætninger og reducere disses muligheder for at gennemføre en erhvervsuddannelse. Modsat vil det forringe kvaliteten af uddannelserne, hvis erhvervsuddannelserne alene skal indrettes efter de forudsætninger, som de fagligt svageste elever har. Det betyder, at lærerne møder stigende krav til faglige og pædagogiske kvalifikationer for at kunne formidle undervisningen til elever med meget forskellige forudsætninger og motivation, hvilket bl.a. øger behovet for styrket grund-, efter- og videreuddannelse for lærerne.

For at sikre den fornødne rummelighed i uddannelserne er det nødvendigt at forny både strukturen, tilrettelæggelsen og de pædagogiske metoder. Derfor gennemføres følgende ændringer i lov om erhvervsuddannelser, lov om landbrugsuddannelser og lov om social- og sundhedsuddannelser.

2.1. Fælles rammelov

Der er behov for mere overskuelighed og enkelhed i det samlede system af erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Samtidig er der behov for at fremme mulighederne for et dynamisk samspil mellem de produktionstekniske, de merkantile og de servicerettede uddannelseselementer. På den baggrund skal der ske en samordning på lovgivningsniveau, således at erhvervsuddannelserne, de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og landbrugsuddannelserne samles under én lov med en enkel og dynamisk mål- og rammestyring. Rammeloven er tilstræbt at være så rummelig med hensyn til uddannelsernes indhold, struktur, styring m.v., at de forskellige uddannelsesområders særpræg kan opretholdes i ønsket omfang.

For at bevare ønskede særpræg fra loven om landbrugsuddannelser og loven om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, er der i lovforslaget bl.a. medtaget ændringer om, at

€" der fortsat skal ske en dimensionering af optaget på social- og sundhedshjælperuddannelsen, social- og sundhedsassistentuddannelsen og den pædagogiske grunduddannelse,

€" Landbrugsuddannelsesudvalget, der er nedsat efter lov om landbrugsuddannelser, videreføres som fagligt udvalg,

€" Landbrugsuddannelsesudvalget og Det Faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug, nedsætter et fælles udvalg, der har til opgave at træffe et fagligt udvalgs beslutninger om oprettelse af en fælles landbrugsuddannelse. Indtil en sådan er oprettet, fortsætter de hidtidige uddannelser,

€" skolerne kan varetage de lokale uddannelsesudvalgs opgaver, hvis en skole udbyder få uddannelser,

€" Ankenævnet for Praktikvirksomheders sammensætning tilpasses, at lovens hidtidige område udvides, og

€" sundhedsministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om udøvelse af virksomhed inden for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser som følge af internationale forpligtelser videreføres.

På nogle områder vil de enkelte uddannelsers særpræg blive opretholdt gennem de administrativt fastsætte regler inden for den fælles rammelov.

Et af disse områder vil være kostskolemulighederne inden for landbrugsuddannelserne. De gældende regler om kost og logi for elever i landbrugsuddannelserne videreføres; men da landbrugsuddannelsesloven, og dermed lovens § 17 om dette forhold, ophæves, fastsættes reglerne med hjemmel i erhvervsuddannelseslovens § 49, stk. 3, og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse §§ 18 og 38 (bestemmelser om optagelse og elevbetaling samt tilskuds- og klagebestemmelser). Der sker ingen realitetsændringer for skolerne eller eleverne.

Den særlige ordning for landbrugsuddannelserne gælder, både når uddannelserne finder sted på de oprindelige landbrugsskoler, der historisk har tilhørt gruppen af frie kostskoler, og når de finder sted på skoler for erhvervsrettet uddannelse efter fusioner mellem landbrugsskoler og erhvervsskoler.

Et andet område er ordningen for behandling af tvistigheder mellem elever og praktikvirksomheder, hvor de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og uddannelsen til faglært landmand ikke omfattes af Tvistighedsnævnets kompetence. Hvis tvistigheder ikke kan forliges ved vedkommende faglige udvalgs mellemkomst, skal sagerne afgøres efter de almindelige ansættelsesretlige regler, i sidste instans af en domstol.

2.2. Justering af uddannelsernes formål

Erhvervsuddannelserne skal som hidtil tage sigte på den private og den offentlige sektors forskellige beskæftigelsesområder, herunder på at styrke erhvervslivets muligheder for øget eksport og deltagelse i den internationale konkurrence, samt bidrage til det danske samfunds velstand og velfærd. Uddannelsesområdet udvides med de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og landbrugsuddannelserne.

Innovation, etablering af selvstændig virksomhed og internationalisering skal styrkes i erhvervsuddannelserne. Den stadig stigende globalisering vil medføre, at veludviklede faglige, sociale og personlige kompetencer vil spille en stadig større rolle for de færdiguddannedes muligheder for at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Målet er, at danske virksomheder og offentlige institutioner bliver blandt de mest innovative i verden, og at Danmark inden 2015 bliver blandt de lande, hvor der er flest vækstiværksættere, dvs. nye virksomheder, der skaber job og vækst. Det foreslås derfor indsat i lovens formålsbestemmelse, at uddannelsen skal give grundlag for det fremtidige arbejdsliv, herunder etablering af selvstændig virksomhed. Dermed sikres det, at iværksætter- og innovationskompetencer integreres i erhvervsuddannelserne.

Disse kompetencer skal fremover indtage en tydeligere plads i erhvervsuddannelserne. Derfor foreslås etablering af selvstændig virksomhed i form af kompetence til at drive selvstændig virksomhed og viden om internationale forhold som grundlag for arbejde og uddannelse i udlandet, samt innovation og kreativitet, medtaget i lovens § 1 om uddannelsessystemets overordnede formål.

2.3. Øget internationalisering

Flere elever bør, såfremt det kan styrke deres faglige niveau, gennemføre skoleundervisning eller praktik i udlandet med det formål at fremme elevernes tekniske, sproglige og kulturelle kompetencer. Den internationale dimension i uddannelserne skal derfor styrkes, bl.a. i form af bedre muligheder for undervisning i og på fremmedsprog, øget udveksling af elever og lærere, internationale projekter m.v., idet der skal tages hensyn til, at dansk er hovedsproget inden for erhvervsuddannelserne.

2.4. Forstærket uddannelsesgaranti

Med forslaget om en forstærket uddannelsesgaranti lovfæstes uddannelsesgarantien således, at det bliver et krav til uddannelsessammensætningen i erhvervsuddannelsernes indgange, at egnede, mobile og aktivt praktikpladssøgende elever får sikkerhed for at kunne færdiggøre en uddannelse inden for den indgang, eleven er begyndt på.

Uddannelsesgarantien inden for erhvervsuddannelserne omfatter i dag:

€" Alle unge kan optages i en erhvervsuddannelses grundforløb.

€" Alle unge med praktikplads har sikkerhed for optagelse i uddannelserne.

€" Alle med 1. trin i en erhvervsuddannelse kan vende tilbage med erhvervserfaring og gennemføre næste trin med beskæftigelse i stedet for praktikplads.

€" Alle, som har gennemført grundforløbet, og som opfylder kravet om at være egnet, geografisk mobil, fagligt mobil og aktivt søgende, kan afslutte en uddannelse med erhvervskompetence og jobperspektiv, eventuelt med skolepraktik.

€" Elever, der uden egen skyld mister deres praktikplads, kan optages i skolepraktik i uddannelser, der udbydes med skolepraktik.

Uddannelsesgarantien kan i dag af de unge opleves som utilstrækkelig, da der er mangel på praktikpladser på nogle af de mest populære uddannelser. Garantien stiller i dag krav til den unge om faglig mobilitet til uddannelser, som eleven oplever at ligge langt væk fra den ønskede uddannelse og den uddannelse, den unge er begyndt på. Garantien skal derfor udvides, så risikoen for at foretage et forkert valg af uddannelse, hvor der ikke er udsigt til at få en praktikplads eller efterfølgende beskæftigelse, reduceres.

Elever, der gennemfører et grundforløb i en indgang med et tilfredsstillende resultat, får efter forslaget krav på at kunne færdiggøre en uddannelse inden for indgangen, når betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt, jf. bemærkningerne til forslaget i § 1, nr. 13, om et nyt stk. 3 i § 14. Elever, der herefter indgår en uddannelsesaftale med en praktikvirksomhed, er garanteret uddannelsesplads i den fortsatte uddannelse. Eleverne skal være villige til at modtage en ledig praktikplads i enhver uddannelse inden for indgangen i overensstemmelse med de gældende regler om krav til elevers faglige og geografiske mobilitet, dog skal kravet til faglig mobilitet gælde en uddannelse inden for den indgang, eleven er begyndt på.

Hvis det ikke er muligt at anvise alle egnede elever praktikplads efter disse regler, vil eleverne få tilbud om skolepraktik i en eller flere af uddannelserne inden for indgangen eller tilbud om en uddannelse, der gennemføres uden praktik i en virksomhed. Den forstærkede garanti vil ikke i sig selv føre til, at flere uddannelser oprettes som uddannelser, der ikke veksler mellem skoleundervisning og praktikuddannelse.

Elever, som har gennemført trin 1 i en trindelt uddannelse, har mulighed for at gennemføre uddannelsens følgende trin på følgende måder:

1) Med en ny uddannelsesaftale, som omfatter det følgende trin.

2) Gennem erhvervsuddannelse plus (eud+), dvs. med mindst 6 måneders relevant beskæftigelse på arbejdsmarkedet i stedet for praktik. Der ydes godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

3) Gennem skolepraktik, hvis uddannelsen udbydes med skolepraktik.

Hvis det ikke er muligt for eleven at benytte en af disse tre muligheder, kan eleven efter et eventuelt overgangskursus overgå til en anden uddannelse med merit for den allerede gennemførte kompetencegivende erhvervsuddannelse.

Elever, der ikke er i stand til at gennemføre et grundforløb med et tilfredsstillende resultat, og derved få adgang til et hovedforløb, skal have mulighed for at gennemføre en uddannelse uden for erhvervsuddannelserne. Det skal sikres blandt andet gennem aktiv anvendelse af erhvervsgrunduddannelse. Der vil i denne folketingssamling tillige blive fremsat forslag om ungdomsuddannelse til unge med særlige behov.

Ved gennemførelsen af disse forslag vil alle unge være sikret en ret til uddannelse.

2.5. Ændring af indgangsstrukturen

Erhvervsuddannelsernes grundforløb er i dag struktureret i 7 fællesindgange, hvortil de enkelte uddannelser henføres. Hertil kommer de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og landbrugsuddannelserne.

Uddannelsernes struktur skal ifølge Velfærdsaftalen revideres, således at uddannelserne samles i 10-12 nye fællesindgange. Den reviderede struktur skal give bedre rammer for, at elever kan møde det erhvervsrettede sigte med uddannelserne tidligt i grundforløbet, samt at undervisningen i grundforløbene kan tilrettelægges helhedsorienteret og praksisnært. Den reviderede struktur skal tillige styrke overblikket over uddannelserne for alle brugere af de erhvervsrettede uddannelser og bidrage til at gøre uddannelsesgarantien mere gennemskuelig for den enkelte unge.

Det forudsættes, at indgangene til erhvervsuddannelserne fortsat tilbydes med en betydelig geografisk spredning af hensyn til opnåelse af 95- pct. målsætningen, som kræver, at der skal være uhindret adgang til et bredt uddannelsesudbud for størstedelen af de unge, uanset hvor i landet de bor, når det er praktisk og økonomisk muligt. Det er ikke intentionen, at den ændrede indgangsstruktur skal medføre en geografisk koncentration af udbuddet af grundforløb.

Ved etableringen af indgange skal der først og fremmest tages afsæt i uddannelser, der har et funktions- og kompetencefællesskab. Branchemæssige fællesskaber eller organisatoriske forhold på arbejdsmarkedet bør i sig selv ikke kunne begrunde dannelsen af en indgang. Herudover skal der ved sammensætningen af indgange tages hensyn til, at uddannelserne i indgangen tilsammen er rummelige med hensyn til tilbud om forskellige niveauer og trin. Desuden skal sammensætningen give mulighed for at udmønte en uddannelsesgaranti, jf. afsnittet herom.

Med forslaget vil der fortsat være mulighed for at etablere grupperinger af uddannelser inden for indgangen, såkaldte uddannelsesfamilier. Disse skal fremover kun anvendes til at kunne samle populære og oversøgte uddannelser, hvor der primært kun kan opnås adgang for elever, der har indgået en uddannelsesaftale. Herudover kan der i særlige tilfælde gives adgang for elever uden uddannelsesaftale inden for en fastsat kvote, når dette er begrundet i hensynet til at dække arbejdsmarkedets behov for uddannet arbejdskraft.

Såfremt der etableres uddannelsesfamilier, gælder uddannelsesgarantien for den pågældende familie.

2.6. Ændret adgangsbegrænsning

I dag møder eleverne adgangsbegrænsningen, når de i grundforløbet vælger de fag, som er særlige for det konkrete grundforløb, dvs. den enkelte uddannelse. Når eleverne først møder begrænsningen langt inde i grundforløbet, medfører det imidlertid, at elever, der bliver omfattet af adgangsbegrænsningen, bliver skuffede, da de ofte ikke har medtænkt denne risiko. Desuden modvirker denne type adgangsbegrænsning skolernes muligheder for at tilbyde eleverne helhedsorienteret fagrettet undervisning.

Med forslaget etableres mulighed for at dimensionere og adgangsbegrænse de mest populære modeuddannelser allerede ved indgangen til erhvervsuddannelsernes grundforløb. Omlægningen af adgangsbegrænsningen indebærer ikke i sig selv, at flere uddannelser omfattes heraf.

Den nye adgangsbegrænsning tænkes anvendt på uddannelser, hvor der er begrænsede beskæftigelsesmuligheder, fx inden for de kreative mediefag.

Etablering af flere indgange og adgangsbegrænsning til enkelte modeprægede uddannelser vil samlet set bidrage til at mindske frafaldet i grundforløbet og øge elevernes faglige og geografiske mobilitet. Adgangsbegrænsningen skal som i dag ske under hensyn til forventninger om fremtidige beskæftigelsesmuligheder for de færdiguddannede. Adgangsbegrænsning skal som hidtil ikke omfatte elever med uddannelsesaftale.

2.7. Fornyelse af grundforløb

Når flere unge i fremtiden skal gennemføre en ungdomsuddannelse, vil eleverne blive mere forskellige med hensyn til faglige forudsætninger, graden af afklaring om uddannelsesønsker og alder. I dag er grundforløbet ikke tilrettelagt, så det passer til de unges forskellige behov. Erhvervsskolerne har fx begrænset mulighed og tradition for at udbyde korte grundforløb til de stærke elever og længere strukturerede grundforløb til uafklarede elever og elever med svage forudsætninger.

Grundforløbet skal i højere grad være en fleksibel og praksisnær indledende del af en erhvervsuddannelse. Skolerne skal fremover kompetenceafklare den enkelte unge ved indgangen af uddannelsesforløbet, så vidt muligt inden for en tidsramme på 2 uger. Kompetenceafklaringen skal give grundlag for hurtige beslutninger om, i hvilket omfang en elev eksempelvis kan få merit for hele eller dele af grundforløbet på baggrund af tidligere erhvervede kompetencer, eller om eleven skal tilbydes et længerevarende grundforløb.

Med forslaget gøres de erhvervsrettede ungdomsuddannelser mere attraktive for unge med forskellige forudsætninger. Det gælder blandt andet, at eleverne skal møde praksis tidligt i uddannelsen, dvs. at der på grundforløbet skal udbydes særligt strukturerede grundforløb (grundforløbspakker) for uafklarede elever og elever med svage uddannelsesmæssige forudsætninger, som har brug for mere stabile sociale rammer om en undervisning, der rummer færre valgsituationer; situationer, som for nogle elever kan være svære at overskue. Sådanne grundforløbspakker kan også være henvendt til elever af anden etnisk baggrund end dansk, der har brug for undervisning i dansk sprog-, kultur- og samfundsforståelse for bedre at kunne tilegne sig fagsproget i den pågældende uddannelse.

Skolerne skal også udbyde grundforløbspakker for elever med et afklaret, realistisk uddannelsesvalg, fx elever med uddannelsesaftale, forudgående uddannelse eller længere tids relevant erhvervserfaring.

Dette indebærer bl.a. en ændret organisering, herunder færre elever pr. lærer, så lærerne kan undervise mere praksisnært.

Skolerne skal forpligtes til at udbyde særlige grundforløbspakker. Hvis en skole ikke er i stand til at løfte opgaven alene, må den indgå i samarbejde med andre skoleformer og på anden måde søge ekstern hjælp, fx fra resultater af udviklingsprojekter m.v., der er gennemført med støtte fra centrale myndigheder m.v. Grundforløbspakker kan således tilrettelægges i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere, herunder produktionsskoler og sprogskoler.

Grundforløbspakker skal annonceres, så elever, forældre og vejledere kan inddrage disse i overvejelserne inden uddannelsesstart.

Vejledningen om uddannelses-, praktik- og erhvervsmuligheder skal styrkes i erhvervsuddannelsernes grundforløb. Der indføres derfor mulighed for tilbud om korte praktikophold i virksomheder for elever, der begynder ad skoleadgangsvejen. De korte ophold skal have til hensigt dels at bidrage til elevernes afklaring af uddannelsesvalg, dels skabe kontakt til virksomhederne og åbne døren for uddannelsesaftaler. Der indføres endvidere mulighed for at etablere korte praktikophold i perioden efter afsluttet grundforløb Skolerne skal endvidere gennemføre en styrket opsøgende indsats i forhold til elever med særlige behov og deres forældre.

Vejledningen om mulighederne på praktikpladsmarkedet styrkes gennem etablering af et simpelt og gennemskueligt indikatorsystem. Formålet med indikatorsystemet er at give skolerne et bedre grundlag for at vejlede elever og virksomheder om praktikpladsmuligheder inden for de forskellige uddannelses- og brancheområder og øge elevernes faglige og geografiske mobilitet gennem information og motivation. Indikatorsystemet skal også kunne bidrage til at informere faglige udvalg, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser og Undervisningsministeriet om udviklingen i udbud og efterspørgsel på praktikpladser, bl.a. som supplement til den eksisterende praktikpladsstatistik, med henblik på de centrale myndigheders beslutninger om eventuelle ændringer i praktikpladsskabende foranstaltninger eller justeringer af uddannelserne m.v. Undervisningsministeriet drøfter den nærmere udformning af indikatorsystemet med Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.

Endelig skal skolernes samarbejde med de kommunale myndigheder, herunder Ungdommens Uddannelsesvejledning, styrkes, hvorved indsatsen, for at de unge påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse, intensiveres. Det indgår i Velfærdsaftalen, at kommunerne skal følge systematisk op overfor de unge, der ikke starter på en uddannelse, eller som falder fra eller er i risiko herfor.

2.8. Trindeling af uddannelser

For at skabe klare uddannelsestilbud til unge med såvel stærke som svage forudsætninger for uddannelse samt for at sikre en tydelig adgang til videregående uddannelse skal erhvervsuddannelserne trindeles. Hvert trin skal afspejle en jobprofil, som har et modsvar i arbejdsmarkedet.

Trindeling medfører ikke, at unge, der har de faglige forudsætninger, afskæres fra at gennemføre en faglært uddannelse indeholdende alle trin.

Trindelingen indgår i en sammenhængende struktur, hvor gennemførelsen af et trin i sig selv normalt opfylder optagelsesbetingelserne til uddannelse på et følgende trin, herunder adgang til videregående uddannelse. Herved undgås uddannelsesmæssige blindgyder, og der skabes en bredere rekrutteringsbase til de videregående uddannelser.

En sådan sammenhængende struktur kan samtidig medvirke til at skabe overskuelighed og enkelhed i det samlede udbud af erhvervsrettede uddannelser.

På baggrund af forslaget i rapporten fra Udvalget om fremtidssikring af erhvervsuddannelserne etableres der i samarbejde med Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser og andre interessenter en national kvalifikationsnøgle, hvori kommende og eksisterende erhvervsrettede uddannelser fra de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser til de professionsrettede bacheloruddannelser, herunder trin i uddannelserne, skal kunne indplaceres. Kvalifikationsnøglen bør derfor opbygges med kompetencetrin, der afspejler kompetencebehovene på arbejdsmarkedet.

Arbejdet med den nationale kvalifikationsnøgle sker som led i at udvikle et europæisk system for kompetenceniveauer (European Qualifications Framework €" EQF). Det er frivilligt for medlemslandene at anvende EQF, og det er således op til de enkelte landes nationale uddannelsesmyndigheder at beslutte om, og hvordan kvalifikationer og uddannelser i de enkelte lande eventuelt knyttes til EQF.

2.9. Niveaudeling

Niveaudeling er en mulighed for den enkelte elev. Niveaudeling skal ses som muligheden for, at eleven fra begyndelsen kan sigte mod det højest opnåelige niveau, både for elever med svage og elever med stærke forudsætninger for uddannelse. Niveaudelingen skal bidrage til, dels at elever med svage forudsætninger når slutmålene for en erhvervsuddannelse, dels at langt flere unge får mulighed for at fortsætte i videregående uddannelse fra en erhvervsuddannelse.

For at give flere udfordringer til unge med gode forudsætninger for uddannelse gives eleverne mulighed for at tilvælge højere niveauer end de obligatoriske i de enkelte fag. Dette omfatter både erhvervsrettede fag og studierettede fag. Denne anvendelse af niveaudeling findes at kræve en præciserende lovændring, jf. forslaget i § 1, nr. 27, til ændring af lovens § 28.

Desuden skal en elev kunne udskifte et fag eller et niveau i et fag, som alene har videreuddannelsesperspektiv, og derfor ikke er nødvendigt for opnåelse af uddannelsens generelle eller erhvervsfaglige kernekompetencer. Bortset fra dette fravalg af mulighed for adgang til videreuddannelse sker der ingen fravigelse af de øvrige krav i lovens § 1, stk. 1, om erhvervsuddannelsernes formål. Det er således ikke hensigten at ændre balancen mellem almene og erhvervsfaglige elementer i elevens uddannelse eller generelt i uddannelsen. Eleven skal vælge et andet fag/niveau fra uddannelsens fagrække. Der skal være mulighed for, at eleven kan supplere sine kompetencer på efterfølgende trin med henblik på at nå uddannelsesmålene på det pågældende trin, ligesom elever kan anvende de gældende muligheder for studierettet påbygning under og umiddelbart efter uddannelsen. En elev, der fravælger videreuddannelseskompetencen, kan således erhverve denne kompetence i tilslutning til uddannelsen eller gennem de almindelige suppleringsmuligheder på et senere tidspunkt.

Elevernes valg af niveauer og udskiftning af fag skal foregå på baggrund af vejledning, således at eleverne har et kvalificeret grundlag at vælge på. Denne ordning gennemføres administrativt i reglerne om de enkelte uddannelser, hvor det skal afgøres, hvilke fag og niveauer der alene har videreuddannelsesperspektiv.

2.10. Individuelle erhvervsuddannelser

Det fremgår af Velfærdsaftalen, at mulighederne for at tilrettelægge nye fleksible og individuelle erhvervsuddannelser skal styrkes.

Erhvervsskolerne skal derfor have bedre muligheder for €" uden godkendelse fra de faglige udvalg €" at oprette nye fleksible og individuelle erhvervsuddannelser. Uddannelserne skal fx kunne omfatte dele af en eller flere erhvervsuddannelser og bestå af skoleundervisning og praktikuddannelse i en virksomhed. Det giver også mulighed for flere praktikpladser.

De individuelle erhvervsuddannelser skal bidrage til at uddannelsesdække flere funktioner i virksomhederne og helt nye beskæftigelsesområder og dermed give grundlag for, at der oprettes praktikpladser i flere af de ca. 80 pct. af virksomhederne, der for tiden ikke er godkendt eller har ladet sig godkende som praktikvirksomheder under lov om erhvervsuddannelser. De individuelle erhvervsuddannelser vil derved kunne blive et eksperimentarium for udvikling af nye, formaliserede landsdækkende uddannelser.

Det er forbundet med et betydeligt planlægningsarbejde at tilrettelægge individuelle uddannelser. Derfor skal skolerne i lighed med ordningen inden for egu have særligt tilskud pr. elev til rådgivning, vejledning og administration.

2.11. Indsats mod frafald

Frafaldet på erhvervsuddannelserne er stort. Næsten hver tredje, der begynder på en erhvervsuddannelse, gennemfører ikke. I dag foretages der ikke en entydig og standardiseret registrering af frafaldet på erhvervsskolerne. Der skal derfor iværksættes et udviklingsprojekt, så skolerne fremover foretager en entydig, rettidig og standardiseret registrering af frafaldet samtidig med, at skolernes administrative arbejde hermed lettes. Den bedre registrering skal bidrage til at styrke grundlaget for udveksling af information mellem skolerne og Ungdommens Uddannelsesvejledning om elever, som er faldet fra eller er frafaldstruede. Det vil herved i højere grad blive muligt at finde frem til årsager til og forklaringer på frafaldet på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser, så den enkelte skole kan iværksætte en målrettet indsats for at fastholde og vejlede de unge, inden de falder fra. Den bedre registrering skal også styrke mulighederne for en central overvågning med mulighed for at styrke vejledningen af den enkelte skole og eventuelt gribe ind med indsatsaftaler med hjemmel i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse for at øge den enkelte skoles kvalitet i arbejdet.

De erhvervsrettede ungdomsuddannelsesinstitutioner skal gøre en øget indsats for at reducere frafaldet. Skolerne pålægges at udarbejde handlingsplaner, der skal indeholde konkrete mål og strategier for øget gennemførelse. Planerne bør efter omstændighederne inddrage erfaringer fra en række udviklingsprojekter m.v., herunder Undervisningsministeriets og Integrationsministeriets særlige indsats på erhvervsuddannelsesområdet. Planerne skal offentliggøres og evalueres årligt. Endvidere skal skolerne forbedre frafaldsregistreringen med henblik på at styrke mulighederne for en tidlig indsats over frafaldstruede elever. De skoler, der ikke har nedbragt frafaldet i fornødent omfang, kan Undervisningsministeriet indgå en individuel indsatsaftale med, som indeholder konkrete mål og initiativer samt eventuelt særlige aftaler om finansiering af en særlig indsats med tilhørende krav om dokumentation af effekter.

Skolernes arbejde med denne kvalitetsudvikling skal ske som en videreudvikling af det kvalitetssystem, som efter de gældende regler skal anvendes af skolerne, jf. § 5 i bekendtgørelse nr. 1243 af 12. december 2004 om erhvervsuddannelser. Bestemmelsen vil blive justeret i overensstemmelse hermed på baggrund af en udtrykkelig hjemmel, som foreslås indsat i lovens § 4, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.

Nogle skoler har eksempelvis gode erfaringer med at tage en tidlig samtale med elever som en del af introduktionen til erhvervsuddannelserne. Samtalen kan bruges til at afklare den enkelte elevs kompetencer. Dermed kan der tidligt sættes ind med særlige forløb og støtteforanstaltninger for de elever, der har brug for det. Endvidere har social- og psykologisk rådgivning på ungdomsuddannelsesinstitutionerne vist sigt nyttigt overfor frafald som følge af personlige problemer. Erfaringerne peger på, at lektieværksteder og afvekslende undervisning er gode værktøjer for at fremme et godt skolemiljø, som er af afgørende betydning for, at eleverne kan fastholdes i uddannelse. Der er afsat midler til, at Undervisningsministeriet kan iværksætte et udviklingsprogram til fremme af ordningen.

Et centralt element for at mindske frafaldet vil være øget voksenstøtte i form af mentor- og kontaktlærertilbud. Kontaktlærerordningen er indført på mange, men ikke alle erhvervsskoler. Der er gode erfaringer med, at ordningen kan sikre sammenhæng i uddannelsesforløbet og støtte udviklingen af elevens kompetencer. Mentorordninger på ungdomsuddannelsesinstitutionerne har også vist sig at være et effektivt redskab i forhold til at reducere frafaldet i erhvervsuddannelserne. Også på dette område kan der trækkes på gode erfaringer fra samarbejdet mellem Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet.

Endvidere er der i rapporten fra Udvalget om fremtidssikring af erhvervsuddannelserne peget på muligheden for, at elever uden uddannelsesaftale tilbydes korte ophold i virksomheder som bidrag til hjælp for elevernes uddannelsesvalg og som styrkelse af mulighederne for en uddannelsesaftale.

2.12. Flere praktikpladser

Udviklingen i antallet af indgåede uddannelsesaftaler har været yderst gunstig de to seneste år. Antallet af praktikpladssøgende elever er hermed faldet markant, og indenfor visse brancher er der i dag mangel på elever, således at der i et vist omfang er opstået et balanceproblem. Der er derfor behov for en alsidig indsats for at sikre ikke kun flere praktikpladser, men også at ledige praktikpladser bliver besat.

I dag er det kun ca. 20 pct. af de offentlige og private virksomheder i Danmark, som er godkendt til at uddanne erhvervsuddannelseselever. Ca. halvdelen af disse, dvs. 10 pct., har aktuelt elever. Målt over en flerårig periode er der dog væsentligt flere end halvdelen af disse virksomheder, der har elever.

De større virksomheder stiller forholdsmæssigt færre praktikpladser til rådighed end de små og mellemstore virksomheder. Og inden for de nye brancher og jobområder er udbuddet af praktikpladser heller ikke tilstrækkeligt.

En stor andel af de unge, som skal gennemføre en ungdomsuddannelse for at nå målsætningen, vil være unge med utilstrækkelige faglige forudsætninger for uddannelse, heraf mange indvandrere og efterkommere af indvandrere. Erfaringen viser, at disse unge har sværere ved at få en praktikplads. Der skal derfor iværksættes en national kampagne i samarbejde med erhvervsliv og organisationer med henblik på at øge antallet af praktikpladser. Kampagnen skal ses som et supplement til de initiativer, der fx af organisationer og faglige udvalg er igangsat inden for flere forskellige beskæftigelsesområder med henblik på at tiltrække og tilbyde unge en erhvervsuddannelse. Som eksempel kan nævnes faglige udvalg, som gennem direkte og ressourcekrævende kontakt til vejledere, virksomheder og unge har bidraget væsentligt til at fremskaffe flere uddannelsesaftaler. Disse initiativer skal fortsat kunne støttes gennem de særlige udviklingsmidler, som AER-bestyrelsen råder over til praktikpladsskabende projekter.

Målsætningen om, at alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse, kræver, at der kan tilvejebringes et permanent højt niveau for antallet af indgåede praktikpladsaftaler, der kan imødegå den demografiske udvikling, og som ikke er afhængig af konjunkturudsving.

Aftalepartierne vil derfor nøje følge udviklingen i antallet af praktikpladser og sammenholde den med udviklingen i antallet af unge, der reelt mangler en praktikplads. Der igangsættes en undersøgelse, som skal vurdere, om der er behov for ændringer af den eksisterende AER-ordning for at nå målet om, at alle unge skal have en ungdomsuddannelse. Undersøgelsen skal være færdig i september 2007. Herefter vil aftalepartierne vurdere, om udviklingen i antallet af praktikpladser understøtter målsætningen om, at alle unge skal have en ungdomsuddannelse. Hvis udviklingen ikke er tilstrækkelig, vil den enkelte virksomheds økonomiske incitament til at indgå elevaftaler blive styrket via AER-ordningen.

Arbejdsmarkedets samlede praktikpladskapacitet skal også udnyttes bedre. Nogle virksomheder har kortere planlægningshorisont end varigheden af en hel elevaftale. Andre er så specialiserede, at de ikke kan tilbyde nok bredde i oplæringen. Der indføres derfor supplerende former for uddannelsesaftaler i form af flex-kombinationsaftaler €" herunder aftaler med klynger af virksomheder €" og korte uddannelsesaftaler.

Regeringen vil sideløbende styrke aftaleindgåelsen på de offentlige beskæftigelsesområder. Inden udgangen af 2007 skal staten øge antallet af praktikpladser med mindst 25 pct. Også efter 2007 vil staten yderligere øge det samlede antal elever, så staten yder sit bidrag til at nå målsætningen om, at mindst 95 pct. af alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse i 2015. Regeringen vil drøfte måltal for antallet af praktikpladser i kommunerne med KL. Heri vil indgå, at kommunerne opretter et antal praktikpladser mindst svarende til behovet for uddannet arbejdskraft inden for de relevante kommunale beskæftigelsesområder, herunder på social- og sundhedsområdet, hvor der et særligt behov for at øge antallet af uddannelsespladser. Erhvervsskolerne får med lovforslaget bedre mulighed for at oprette nye fleksible og individuelle erhvervsuddannelser, jf. ovenfor.

Erhvervsskolernes praktikpladsopsøgende indsats samt bistand til elever og virksomheder i forbindelse med indgåelse af uddannelsesaftaler har væsentlig betydning i forhold til at sikre en effektiv udnyttelse af praktikpladskapaciteten. Skolernes konkrete indsats på praktikpladsområdet, bl.a. i forhold til enkeltvirksomheder, skal fortsat suppleres og understøttes med andre branche- eller uddannelsesrettede initiativer lokalt, regionalt eller nationalt, herunder initiativer der involverer direkte virksomhedskontakt. Det vil videre have afgørende betydning, at indsatsen er differentieret og dels retter sig mod at besætte ledige praktikpladser i virksomheder, der søger elever, dels mod at fremskaffe praktikpladser i virksomhederne. Skolernes vejledning af praktikpladssøgende elever må således omfatte synliggørelse af ledige praktikpladser og orientering om attraktive praktikpladsmuligheder i virksomheder inden for brancheområder, som bl.a. pga. modestrømninger i uddannelsesvalget har vanskeligt ved at tiltrække elever. Skolernes indsats kan således bidrage til et bedre forhold mellem elevers ønsker om praktikpladser og virksomhedernes efterspørgsel på elever.

Desuden skal eleverne være fagligt og geografisk mobile og aktivt søge de praktikpladser, der er ledige.

Skolernes praktikpladsopsøgende indsats styrkes og professionaliseres blandt andet ved at skabe yderligere incitamenter for skolerne til at prioritere praktikpladsindsatsen ved at øge praktikpladstaxametret, som netop er kendetegnet ved, at det udmøntes i forhold til antallet af elever på skolen, som indgår en uddannelsesaftale. Desuden skal skolernes praktikpladsarbejde understøttes gennem fortsat udviklingsarbejde og dannelse af netværk mellem fx praktikpladsmedarbejdere på skolerne, faglige udvalg og brancheorganisationer samt anvendelse af de gode erfaringer fra Undervisningsministeriets og Integrationsministeriets samarbejde med en række skoler.

Et godt samspil mellem skoler og virksomheder er en vigtig forudsætning for tilvejebringelse af det nødvendige antal praktikpladser og kan medvirke til en bedre fastholdelse af eleverne i uddannelserne. Et godt samspil mellem skole og virksomhed bygger på gensidig tillid og forståelse og fremmes særligt ved en god information om elevens forløb, både når denne er i skole- og praktikophold. I dag er der tradition for, at skoler og virksomheder etablerer et lokalt netværk, fx via det lokale uddannelsesudvalg og i kraft af det praktikpladsopsøgende arbejde fra skolernes side. Dette arbejde kan med udvikling af partnerskaber mellem skoler og virksomheder i lokalområdet få et mere langsigtet perspektiv og kan bidrage til dels at få afstemt forventninger, dels at skabe indsigt i og forståelse for hinandens vilkår.

Sådanne partnerskabsaftaler kan indeholde nærmere fastsatte konkrete mål fx om brobygning, forpraktik, trainees, praktikelever, efteruddannelse, arbejdsopgaver til praktikumprojekter, konkurrencer/faglige mesterskaber, gæstelærerudlån samt skolebesøg på virksomheder og omvendt med det sigte at tydeliggøre samspillet mellem virksomhederne og skolerne. Det web-baserede planlægningsværktøj »Elevplan«, der også omfatter elevens oplæring i praktikvirksomhederne, vil kunne understøtte partnerskaberne, og skal fortsat udvikles som redskab for et tættere samarbejde mellem skole og virksomhed.

2.13. Kvalitet i skolepraktikken

Kvaliteten i skolepraktik styrkes for derved også at give bedre uddannelsestilbud til de elever, som ikke opnår en uddannelsesaftale umiddelbart efter grundforløbet. De administrativt fastsatte regler om lokale undervisningsplaner ændres, så skolerne fremover også skal redegøre for indholdet i skolepraktikken og praktikbedømmelsen af skolepraktikelever. Herved får de lokale uddannelsesudvalg og de faglige udvalg indsigt i skolernes gennemførelse af skolepraktik.

Som led i indsatsen for at styrke kvaliteten i skolepraktik skal der, som anbefalet af Udvalget om fremtidssikring af erhvervsuddannelserne, iværksættes et koordineret forsøgs- og udviklingsarbejde, hvori bl.a. kan indgå afdækning af betydningen af forskellige former for produktion af varer og tjenesteydelser som del af skolepraktikken, skolers mulighed for inddragelse af virksomheder i løsningen af delopgaver, regionalt skolesamarbejde om udbud af skolepraktik mv., uden at skolerne derved påfører erhvervslivet ubillig konkurrence.

2.14. Bedre uddannelsesdækning

Der skal ske en hurtigere uddannelsesdækning i forbindelse med brancheglidninger, og når nye brancher opstår. Det vil medvirke til at skabe flere erhvervskompetencegivende uddannelsesmuligheder for de unge og grundlag for et mere velfungerende arbejdsmarked.

Der skal derfor etableres en styrket analyse- og prognosevirksomhed. En sådan virksomhed kan suppleres ved inddragelse af relevante forskningsresultater og ved at stille forslag til relevante forskningsaktiviteter. Virksomheden skal give bedre grundlag for den fortsatte overordnede udvikling af erhvervsuddannelsessystemet, for udvikling af eksisterende og nye uddannelsers struktur og indhold samt for tilrettelæggelsen af undervisningen i uddannelsernes skoledel og gennemførelsen af praktikken i virksomhederne, herunder samspillet mellem de to dele af uddannelsen.

Den styrkede centrale analyse- og prognosevirksomhed skal ses i samspil med de faglige udvalgs opgaver. De faglige udvalg skal fortsat have en forpligtelse til at følge udviklingen inden for deres område og tilgrænsende områder. Udvalgene skal endvidere også tage initiativ til nyetablering, omlægning og nedlæggelse af uddannelser. Som noget nyt skal de faglige udvalg afgive en årlig udviklingsredegørelse til Undervisningsministeriet om behov for nyetablering, omlægning og nedlæggelse af uddannelser inden for udvalgets område og tilgrænsende områder. En sådan nyskabelse vil indebære, at alle faglige udvalg i endnu højere grad fokuserer på en dynamisk udvikling.

Analyse- og prognosevirksomheden foreslås som hovedregel løst af offentlige og private forsknings- og analyseinstitutter. Virksomheden finansieres af en fast bevilling til formålet på de årlige finanslove.

Der indføres endvidere mulighed for at nedsætte særlige udviklingsudvalg i de tilfælde, hvor faglige udvalg eller andre organisationer ikke synes at løse en dokumenterbar fornyelsesopgave i nødvendigt omfang. Særlige udviklingsudvalg skal også medvirke til at sikre uddannelsesdækning på beskæftigelsesområder, som ikke i dag er organiseret med en arbejdsgiver- og arbejdstagerpart, som kan oprette et fagligt udvalg, eller på områder, hvor nye uddannelser vil gå på tværs af de eksisterende opdelinger mellem organisationer på arbejdsmarkedet. Endelig skal udviklingsudvalg kunne bidrage til at skabe sammenhæng i uddannelsessystemet og sikre faglig bredde i uddannelserne med afsæt i arbejdsmarkedets behov.

De nye udviklingsudvalg skal have en bredere funktion end de nuværende ad hoc udvalg. De skal dels kunne sikre en hurtigere udvikling af erhvervsuddannelser og uddannelsesdække udækkede beskæftigelsesområder, dels kunne sikre sammenhæng i uddannelsessystemet og faglig bredde med baggrund i arbejdsmarkedets behov.

Den nye mulighed for at nedsætte udviklingsudvalg skal ses i tæt sammenhæng med forslaget om etablering af en central analyse- og prognosevirksomhed samt de faglige udvalgs vurderinger af behovene for fornyelse af uddannelser og etablering af nye uddannelser.

De særlige udviklingsudvalg erstatter de nuværende ad hoc udvalg og de midlertidige faglige udvalg.

2.15. Modernisering af styringen af de enkelte uddannelser

De erhvervsrettede ungdomsuddannelser består i dag af 125 erhvervsuddannelser, 3 social- og sundhedsuddannelser samt landbrugsuddannelsen, som er reguleret i hver deres lovgivning og med hver deres tilhørende sæt af udmøntende regler. Arbejdsmarkedets parter har i dag væsentlig indflydelse på indholdet i uddannelserne.

Der er forskel på, hvad der reguleres og hvor detaljerede målbeskrivelser, der gælder for de enkelte erhvervsuddannelser €" ofte afhængig af traditionen inden for den pågældende uddannelse. Social- og sundhedsuddannelserne er generelt målbeskrevet på linie med en erhvervsuddannelse om end mindre detaljeret, mens landbrugsuddannelserne er målbeskrevet på et mindre detaljeret niveau, men dog sådan, at de enkelte fag i uddannelsen er defineret i bekendtgørelsen med titel, varighed og mål. Lighederne i beskrivelsesformerne er dog generelt større end forskellene mellem de tre uddannelsestyper.

Der er på en række områder inden for erhvervsuddannelserne en overdreven detailstyring, og den nuværende detaljerede styring af undervisningens indhold og tilrettelæggelse skal erstattes af en højere grad af mål- og rammestyring og dermed bedre mulighed for lokal fleksibilitet og tilpasning.

Derfor etableres en ny administrativ styringsmodel, som er udtryk for et ønske om at skabe mere klarhed, mere enkelhed og om at undgå overlap i regler om - og rammer for - uddannelserne. Modellen bevarer grundlæggende parternes indflydelse på indholdet i uddannelserne og lægger op til, at kompetence og ansvar i forhold til udformning af regler mv. følges ad i højere grad end i dag samtidig med, at den nationale kompetence er sikret. I den nye model fastlægger ministeriet €" sammen med det faglige udvalg €" de overordnede rammer (i form af uddannelsesbekendtgørelsen), det faglige udvalg udmønter €" efter høring af skolerne - rammerne (i form af uddannelsesordningen), og skolerne planlægger og beskriver €" i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg €" den konkrete undervisning (i form af lokale undervisningsplaner).

Den ny model skal også forenkle selve arbejdsgangen med udformning og formidling af regler og rammer - primært ved, at skrivning af tekst og indtastninger i edb-systemer med den nye model kun sker én gang, ét sted og af den aktør, som har de bedste forudsætninger. Der skal samtidig være procedurer, der sikrer en hurtig og smidig ajourføring af uddannelsesreglerne, uanset hvilken aktør der er hovedansvarlig.

Sideløbende med den administrative omlægning skal der arbejdes hen imod større grad af målstyring og mindre tidsstyring. Det er opnåelse af målene i en uddannelse, der skal være i fokus, mens tidselementet skal reduceres til en faktor, der anvendes til udmåling af tilskud og gennemsnitlige varigheder for den tid, det tager en elev at opnå et fastsat mål (for et fag eller et praktikelement) og dermed udgangspunktet for fastsættelsen af uddannelsens normerede varighed. Denne ændring af balancen mellem målstyring og tidsstyring vil sikre bedre plads til lokal tilpasning, uden at der gås på kompromis med den nationale kompetence.

2.16. Styrket læreruddannelse og efteruddannelse

Lærernes pædagogiske og faglige forudsætninger på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser skal ajourføres i forhold til fremtidens udfordringer, herunder realiseringen af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. For at styrke efteruddannelsen af lærere skal der ske en styrkelse af lærernes pædagogiske og faglige kompetencer. Derfor er der afsat midler til en styrket efteruddannelsesindsats af de nuværende lærere på de erhvervsrettede ungdomsuddannelsesinstitutioner.

Endvidere er der afsat midler til, at den erhvervspædagogiske læreruddannelse (pædagogikum) styrkes og gøres mere tidssvarende, således at lærernes faglige og pædagogiske forudsætninger ajourføres i forhold til nuværende krav og fremtidige udfordringer.

Med henblik på at sikre tilstrækkelig volumen i efteruddannelsesindsatsen målrettes en del af de eksisterende kvalitetsudviklingsmidler ligeledes til efteruddannelse.

I forbindelse med gennemførelsen €" der foretages administrativt €" vil den pædagogiske opgradering af lærerne med henblik på at fastholde målgruppen i uddannelse €" og dermed bidraget til en bedre gennemførelse €" blive prioriteret højt.

Hvis skolerne ikke bidrager tilstrækkeligt til den styrkede læreruddannelse, vil ministeriet kunne indgå indsatsaftaler med de pågældende skoler.

3. Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner

En række af initiativerne i lovforslaget medfører statslige merudgifter. Disse initiativer er gennemgået nedenfor, og de samlede økonomiske konsekvenser fremgår af tabel 1. Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for kommuner og regioner.

I forbindelse med aftalen mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om udmøntning af globaliseringspuljen er der anvist finansiering for en række af initiativerne i perioden 2007-2009. De afsatte beløb afspejler aftalepartiernes overordnede prioritering, men indeholder ikke nogen normering af indsatsen på den enkelte skole. Der er blandt aftalepartierne enighed om, at initiativerne som hovedregel skal evalueres i 2009 med henblik på at beslutte, om initiativerne skal fortsætte, justeres eller omprioriteres til andet. Dette vil indgå i forhandlingerne mellem aftaleparterne om de uudmøntede ressourcer i globaliseringspuljen fra 2010 og frem.

Til finansiering af lovforslaget er det med velfærdsaftalen besluttet, at der indenfor rammerne af globaliseringspuljen afsættes 150 mio. kr. i 2007 og 300 mio. kr. årligt fra 2008 og frem til et kvalitetsløft på erhvervsuddannelserne. En del af disse midler anvendes til finansiering af lovforslaget. Derudover har regeringen lagt op til at skabe yderligere finansiering via omprioritering af eksisterende midler på Undervisningsministeriets område.

Lovforslaget forventes sammen med den øvrige indsats på ungdomsuddannelsesområdet at medvirke til at opfylde målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015. De udgiftsmæssige konsekvenser af lovforslaget skal derfor ses i sammenhæng med finansieringen af denne aktivitetsmålsætning.

3.1. Øget internationalisering

Forslaget om en international dimension i uddannelserne indebærer, at der indføres et internationaliseringstaxameter. Derved får institutionerne et bedre grundlag for, at der i flere erhvervsrettede ungdomsuddannelser indbygges en mulighed for, at skoledelen af undervisningen kan lægges i udlandet. Merudgifterne hertil skønnes at udgøre 3 mio. kr. i 2007, 4,5 mio. kr. i 2008 og 5 mio. kr. i 2009.

Samtidig indføres der et tilskud til institutioner for erhvervsrettet uddannelse for at styrke institutionernes muligheder for at få udenlandske gæstelærere i undervisningen. Den statslige merudgift hertil udgør 0,5 mio. kr. årligt for 2007-2009. Der er ingen økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Endelige afholdes en landsdækkende informationskampagne med en engangsudgift i 2007 på 2 mio. kr.

Med lovforslaget foretages en ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, idet Praktik i Udlandet (PiU-ordningen) udvides til at omfatte lande uden for EU og EØS-landene. Merudgifterne hertil skønnes at udgøre 0,5 mio. kr. i 2007 og 2,5 mio. kr. årligt i 2008 og 2009.

Forslaget om øget internationalisering finansieres af de eksisterende kvalitetsudviklingsmidler.

3.2. Fornyelse af grundforløbet

Lovforslaget indeholder initiativer til fornyelse af grundforløbet. For at kunne fastholde eleverne og nedbringe frafaldet skal skolerne tilbyde særligt tilrettelagte grundforløb til de elever, der vurderes at have behov for det. Merudgifterne hertil skønnes at udgøre 44,6 mio. kr. årligt i 2008 og 2009. De afsatte midler skal anvendes til eksempelvis øget kompetenceafklaring, ekstra undervisning i sprog og kultur og lignende.

Samtidig skal det med forslaget sikres, at eleverne møder praksis tidligt i uddannelsen. Merudgiften til et praksisnært grundforløb skønnes at udgøre 8,3 mio. kr. i 2007 og 14,2 mio. kr. årligt i 2008 og 2009, og midlerne skal bl.a. anvendes til øget anvendelse af værkstedsundervisning.

Endelig skal lovforslaget medvirke til en bedre vejledning tidligt i grundforløbet og gøre korte praktikophold i virksomheder for elever, der begynder ad skoleadgangsvejen, muligt. Merudgiften til en bedre vejledning, herunder korte praktikophold i virksomheder, skønnes at udgøre 2,1 mio. kr. i 2007 og 5,0 mio. kr. årligt i 2008 og 2009.

Midler udmøntes som en del af en samlet takstforhøjelse på erhvervsuddannelsernes grundforløb.

3.3. Niveaudeling

For at give flere udfordringer til unge med gode forudsætninger for uddannelse giver lovforslaget styrket påbygningsmulighederne i erhvervsuddannelserne med erhvervsrettede og studierettede fag. Merudgiften hertil skønnes at udgøre 2,7 mio. kr. i 2007 og 9 mio. kr. årligt i 2008 og 2009.

3.4. Individuelle erhvervsuddannelser

Med lovforslaget oprettes et vejledningstilskud i lighed med ordningen for egu til rådgivning, vejledning og administration af de individuelle erhvervsuddannelser. Det sker for at forstærke institutionerne for erhvervsrettede uddannelsers muligheder for at oprette denne form for uddannelser. Merudgiften hertil skønnes at udgøre 2,5 mio. kr. i 2007, 9 mio. kr. i 2008 og 12,5 mio. kr. i 2009.

3.5. Indsats mod frafald

Lovforslaget indeholder en samlet indsats mod frafald i erhvervsuddannelserne. Indsatsen indeholder initiativer som kvalitetssikring, bedre skolemiljø, mentorordninger, kontaktlærerordninger, styrket social og psykologisk rådgivning, der tilsammen vurderes at betyde merudgifter på 45 mio. kr. i 2007, 86,2 mio. kr. i 2008 og 82,7 mio. kr. i 2009. Heraf udmøntes 33,5 mio. kr. i 2007 og 74,5 mio. kr. årligt i 2008 og 2009 som en del af en samlet takstforhøjelse på erhvervsuddannelsernes grundforløb. De øvrige midler udmøntes centralt.

Herudover pålægges skolerne med lovforslaget at udarbejde en handlingsplan mod frafald. I det omfang institutionerne ikke nedbringer frafaldet i det fornødne omfang kan Undervisningsministeren indgå en individuel indsatsaftale med institutionen med det formål at nedbringe frafaldet. Denne indsats vurderes at give en merudgift på 10 mio. kr. i 2007 og 20 mio. kr. årligt i 2008 og 2009. Midlerne hertil udmøntes centralt.

3.6. Flere praktikpladser

Lovforslaget indeholder en øget indsat for at skaffe flere praktikpladser. Konkret indeholder indsatsen en udgift til en landsdækkende kampagne for flere praktikpladser på 5 mio. kr. årligt i 2007-2009. Derudover udvides den nuværende forsøgsordning med fleksible og korte uddannelsesaftaler med 0,9 mio.kr. årligt i 2007-2009. Endelig forstærkes erhvervsskolernes incitament til at øge indsatsen for at skaffe uddannelsesaftaler ved at øge det nuværende praktikpladstaxameteret for aftaler, der ligger over 90 pct. af uddannelsesinstitutionernes måltal. Merudgifterne hertil udgør 33,6 mio. kr. årligt i 2007-2009.

3.7. Bedre og hurtigere uddannelsesdækning

Lovforslaget omfatter en styrket analyse- og prog­no­se­virk­som­hed, der skal give bedre grundlag for at følge uddannelsesbehovet i erhvervsuddannelserne. Samtidig indføres en mulighed for at nedsætte særlige udviklingsudvalg, der også skal medvirke til at sikre uddannelsesdækningen, og som erstatter de nuværende ad hoc udvalg.

Initiativet finansieres dels af 5 mio. kr. årligt af globaliseringspuljen og dels af de eksisterende 6,5 mio. kr. årligt på Undervisningsministeriets ramme, der har været afsat til de nuværende ad hoc udvalg. Midlerne udmøntes centralt.

3.8. Styrket læreruddannelse og efteruddannelse

Lovforslaget indeholder en styrket efteruddannelse af lærerne på de erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner. Merudgiften vurderes at være 25 mio. kr. i 2007 og 100 mio. kr. årligt i 2008 og 2009 og medfinansieres med 50 mio. kr. fra det eksisterende kvalitetsudviklingstilskud i 2008 og 2009. Midlerne udmøntes centralt via en pulje med centralt fastsatte kriterier.

Tabel 1. Oversigt over de økonomiske konsekvenser af lovforslaget

Samlet vurderes merudgifterne i lovforslaget at udgøre 152,6 mio. kr. i 2007, 346,5 mio. kr. i 2008 og 347 mio. kr. i 2009.

Lovforslaget finansieres via midler fra globaliseringsreserven, det nuværende kvalitetsudviklingstilskud og via omprioriteringer indenfor Undervisningsministeriets område.

Tabel 2. Finansiering af lovforslag

4. Administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget medfører administrative konsekvenser for staten, men har ikke administrative konsekvenser for kommuner og regioner.

De erhvervsrettede ungdomsuddannelser administreres i dag via centrale og decentrale administrative og pædagogisk-administrative edb-systemer. Med lovforslaget forenkles de tre nuværende uddannelsessystemer til et enkelt system med en fælles struktur, som ud over en bedre overskuelighed for brugerne af uddannelsessystemet betyder forenkling og digitalisering af regelstrukturen. Samtidig skærpes kravene til skolerne om bl.a. kompetencevurdering af eleverne og udbud af særligt tilrettelagte uddannelsesforløb som led i indsatsen for at nå målsætningen om, at 95 pct. af alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse i 2015. Dette kræver nyudvikling og tilpasninger samt uddannelse af nye brugergrupper i de centrale og decentrale edb-systemer, herunder Undervisningsministeriets centrale økonomistyrings- og studieadministrative system (CØSA), erhvervsskolernes administrative system (EASY) samt det pædagogisk-administrative system til uddannelsesplanlægning for erhvervsuddannelserne (Elevplan). Blandt andet skal systemerne fremover også kunne rumme landbrugsuddannelsen og de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser.

Med hensyn til social- og sundhedsuddannelserne er der ikke på nuværende tidspunkt taget stilling til det nærmere indhold og tidsplanen for disse tilretninger. Social- og sundhedsskolerne anvender i dag et andet edb-administrativt system end de hidtidige institutioner for erhvervsrettet uddannelse. I forbindelse med skolernes overgang til selvejende institutioner som led i kommunalreformen analyseres det for tiden, om skolerne fortsat skal anvende dette edb-system. Derfor er der endnu ikke taget stilling til en eventuel administrativ systemtilretning i dette system.

Udgiften til den administrative systemtilretning finansieres ved omprioritering af eksisterende midler på Undervisningsministeriets område.

5. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Udvidelsen af PiU ordningen med ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion forventes at medføre en samlet merudgift for erhvervslivet på 3 mio. kr. årligt i 2007 -2009.

6. Administrative konsekvenser for erhvervslivet og borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet og borgerne.

7. Lovforslagets miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Lovforslagets forhold til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Høring

Følgende har modtaget en direkte høring over udkast til lovforslaget:

Akademikernes Centralorganisation, Arbejdsgivernes Elevrefusion, Bestyrelsesforeningen for Social- og Sundhedsskolerne, Danmarks Erhvervsskoleforening, Danmarks Evalueringsinstitut, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Landbrug, Dansk Teknisk Lærerforbund, Danske Landbrugsskoler, Danske Regioner, De Samvirkende Invalideorganisationer, Det Centrale Handicapråd, Elevorganisationen ved de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, Erhvervsakademirådet, Erhvervsskolelederne i Danmark, Erhvervsskolernes Elev-Organisation, Foreningen af Skoleledere ved de tekniske skoler, Forsamlingen af ledere af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Fællesrådet af uddannelses- og erhvervsvejledere, Handelsskolernes Bestyrelsesforening, Handelsskolernes Forstander- og Inspektørforeningen, Handelsskolernes Lærerforening, Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening, Landboungdom, Landbrugsuddannelsesudvalget, Landsorganisationen i Danmark, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Landssammenslutningen af uddannelses- og erhvervsvejledere ved de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, Pædagogseminariernes Rektorforsamling, Rigsrevisionen, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse (REVE), Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Mellemlange Videregående Uddannelser, Rådet om de Kortuddannedes Fortsatte Uddannelse, Sammenslutningen af landbrugets Arbejdsgiverforeninger, SOSU-Lederforeningen og Udvalget for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser.

Lovforslaget har endvidere været offentligt tilgængeligt på Undervisningsministeriets hjemmeside (www.uvm.dk).

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og 2

Iværksætter- og innovationskompetencer skal fremover indtage en tydeligere plads i erhvervsuddannelserne. Det foreslås derfor at tilpasse formålsbestemmelsen i forhold til, at der forventes øget efterspørgsel efter kompetencer som fx helhedsforståelse, forretningsforståelse, løsningsorientering, tilegnelse og anvendelse af ny viden, omstillingsparathed og fleksibilitet, kommunikation, selvstændighed og initiativrigdom.

Forslaget tilsigter at følge op på Velfærdsaftalens punkt om det danske samfund som et førende iværksætter- og innovationssamfund, jf. de almindelige bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til § 1, nr. 21, hvor der foreslås yderligere bestemmelser, der skal sikre, at uddannelserne vil føre til kompetencer, der retter sig mod innovation og etablering af selvstændig virksomhed samt fremmedsprog og kulturforståelse.

De faglige udvalg og Undervisningsministeriet vil i relevant omfang i alle relevante uddannelser for alle relevante elevgrupper medtænke disse kompetencer i de pågældende uddannelsesbekendtgørelser.

Til nr. 3

Øget internationalisering af erhvervsuddannelserne skal fremmes mest muligt blandt andet ved bedre mulighed for at opnå sprogkundskaber og viden om andre kulturer.

Forslaget tilsigter at følge op på rapporten fra Udvalget om fremtidssikring af erhvervsuddannelserne, hvor der foreslås en øget internationalisering af erhvervsuddannelserne, jf. de almindelige bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til § 1, nr. 21, hvor der foreslås yderligere bestemmelser, der skal sikre, at uddannelserne vil føre til kompetencer, der retter sig mod innovation og etablering af selvstændig virksomhed samt fremmedsprog og kulturforståelse.

De faglige udvalg og Undervisningsministeriet vil i relevant omfang medtage de internationale kompetencer i de pågældende uddannelsesbekendtgørelser.

Desuden vil der blive gennemført målrettede informationskampagner og udviklingsarbejder. Indsatsen skal endvidere fremmes gennem indførelse af et internationaliseringstaxameter, som skal bidrage til, at institutionerne får bedre grundlag for, at der i flere erhvervsrettede ungdomsuddannelser indbygges en mulighed for, at skoledelen af undervisningen kan lægges i udlandet.

Endelig udvides ordningen med Praktik i Udlandet (PiU-ordningen) til at omfatte lande uden for EU og EØS-landene, idet der ved lovforslaget samtidig foretages en ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion med henblik herpå, jf. lovforslagets § 2.

Til nr. 4

Efter de hidtil gældende regler har der været uklarhed om hvordan skoleundervisning kan foregå i udlandet. Det foreslås fremtidigt at være muligt som led i øget internationalisering af erhvervsuddannelserne, jf. forslaget fra Udvalget om fremtidssikring af erhvervsuddannelserne.

Undervisningsministeren vil fastsætte regler herom, og det ventes heri medtaget, at de nærmere vilkår for en konkret gennemførelse af skoleundervisning i udlandet skal indgå i en aftale mellem skolen og den udenlandske uddannelsesinstitution.

Til nr. 5

Med forslaget understreges det, at erhvervsrettede ungdomsuddannelsesinstitutioner med for højt frafald skal gøre en øget indsats for at reducere frafaldet. Skolerne skal med hjemmel i den foreslåede bestemmelse pålægges at udarbejde handlingsplaner, der skal indeholde konkrete mål og strategier for øget gennemførelse.

Planerne skal offentliggøres og evalueres årligt. Endvidere skal skolerne forbedre frafaldsregistreringen med henblik på at styrke mulighederne for en tidlig indsats over for frafaldstruede elever. Skoler, der ikke har nedbragt frafaldet i fornødent omfang, skal kunne mødes med et krav om en indsatsaftale, som indeholder konkrete mål og initiativer. Aftalen med ministeriet vil kunne omfatte særlige aftaler om finansiering af en særlig indsats med tilhørende krav om dokumentation af effekter.

Det er ikke hensigten, at initiativet til udarbejdelse af handlingsplaner, herunder dokumentation af indsatsen for bekæmpelse af frafald med videre, skal medføre et stort og omkostningsfuldt bureaukrati for skolerne. Undervisningsministeriet vil gennemgå de eksisterende dokumentationskrav kritisk med henblik på at sikre dette.

Skolernes arbejde med denne kvalitetsudvikling skal ske som en videreudvikling af det kvalitetssystem, som efter de gældende regler skal anvendes af skolerne, jf. § 5 i bekendtgørelse nr. 1243 af 12. december 2004 om erhvervsuddannelser.

Til nr. 6

Reglerne om de enkelte uddannelser fastsættes i uddannelsesbekendtgørelser efter de faglige udvalgs bestemmelse i henhold til lovens § 4, stk. 2. Bekendtgørelserne er i almindelighed forholdsvis detaljerede med hensyn til uddannelsernes mål, struktur og indhold mv. Bekendtgørelserne suppleres af vejledninger, som udsendes af Undervisningsministeriet i tæt samarbejde med vedkommende faglige udvalg. Vejledningerne indeholder en meget detaljeret uddybning af uddannelsesbekendtgørelserne i overensstemmelse med bestemmelser herom i reglerne om uddannelserne i almindelighed, som undervisningsministeren har udstedt i henhold til lovens § 4, stk. 1.

Forslaget til nyt stk. 4, indebærer, at regelsystemet suppleres med uddannelsesordninger, som skal konkretisere den enkelte uddannelses mål, struktur og indhold med hensyn til både skoleundervisningen og praktikuddannelsen. Som foreslået af Udvalget om fremtidssikring af erhvervsuddannelserne er det hensigten, at uddannelsesbekendtgørelserne i fremtiden skal være mindre detaljerede, og at uddannelsesordningerne skal afløse vejledningerne, men være mindre detaljerede end disse og rumme bedre muligheder for, at skolerne kan tilrettelægge og gennemføre uddannelserne i overensstemmelse med lokale muligheder og ønsker fra virksomheder og elever.

Forslaget indebærer, at det faglige udvalg skal høre de skoler, som er godkendt til udbud af den pågældende uddannelsen, om forslaget til ny uddannelsesordning forinden denne fastsættes. Formålet hermed skal være, at skolerne skal have lejlighed til at udtale sig om, hvorvidt uddannelsen efter den foreslåede uddannelsesordning vil kunne gennemføres inden for de afsatte økonomiske rammer. Hvis der mellem skolerne og de faglige udvalg ikke kan opnås enighed herom, afgøres spørgsmålet af Undervisningsministeriet, som også i øvrigt fører tilsyn, herunder legalitetskontrol med de faglige udvalgs udsendelse af uddannelsesordninger. Undervisningsministeren fastsætter regler om form og indhold for uddannelsesordningerne samt om den omtalte høring af skolerne. De faglige udvalg fastsætter uddannelsesordningerne med hjemmel i lovens § 38.

Til nr. 7, 8 og 43

Efter forslagene i § 1, nr. 7, 8 og 43 om ændring af §§ 5, 6 og 43 i lov om erhvervsuddannelser sammenholdt med de gældende bestemmelser i lovens §§ 5, 6, 9 og 43 opretholdes det hidtidige dimensioneringssystem for social- og sundhedshjælperuddannelsen, social- og sundhedsassistentuddannelsen og den pædagogiske grunduddannelse, dog således, at der bliver fri adgang til det grundforløb, der skal være indgangen til disse uddannelser, således som det er hovedreglen i erhvervsuddannelserne.

Social- og sundhedshjælperuddannelsen og social- og sundhedsassistentuddannelsen udbydes både som enkeltstående uddannelser og som et sammenhængende forløb. Dimensioneringen af social- og sundhedshjælperuddannelsen (trin 1) og social- og sundhedsassistentuddannelsen (trin 2) skal derfor tage hensyn til de elever, der gennemfører uddannelserne som sammenhængende forløb.

Lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (der vedrører social- og sundhedshjælperuddannelsen, social- og sundhedsassistentuddannelsen og den pædagogiske grunduddannelse), som ophæves med denne lov, indeholder bl.a. regler om dimensionering af uddannelseskapacitet. Dimensioneringen har til formål at sikre, at kommunalbestyrelser og regionsråd planlægger og oplyser deres forventede behov for ansættelse af personer med uddannelse efter loven, at de kommunale myndigheder og private leverandører til kommuner m.v. af pleje eller personlig eller praktisk hjælp m.v. ansætter elever i et omfang, der svarer til opfyldelse af dette behov samt at de selvejende uddannelsesinstitutioner ved Undervisningsministeriets foranstaltning stiller den fornødne skoleundervisningskapacitet til rådighed, så det nævnte behov for uddannet arbejdskraft kan opfyldes.

De grundlæggende social- og sundhedsuddannelser vil efter forslaget fortsat være et dimensioneret uddannelsesområde, og systemet vil fortsat bygge på kommunalbestyrelsernes og regionsrådenes forventede behov for ansættelse af personer med de pågældende uddannelser. Reglerne herom tilpasses erhvervsuddannelseslovens system, hvorefter elever med uddannelsesaftale altid har adgang til optagelse på skole til undervisning i overensstemmelse med reglerne om uddannelsen også selv om uddannelsen er adgangsbegrænset. De nærmere regler om dimensionering af de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, der fastsættes i medfør af lovens § 9, stk. 1, vil dog skulle indeholde, at højst halvdelen af uddannelsespladserne kan besættes ad praktikadgangsvejen, således som reglerne også er i dag, jf. nedenfor.

Ansættelse af elever hos private leverandører til kommuner og regionsråd af pleje eller personlig eller praktisk hjælp indgår til opfyldelse af vedkommende offentlige myndigheds uddannelsesansvar efter bestemmelserne.

Reglen i den gældende lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser § 22 b, stk. 2, om, at det er undervisningsministeren, der fastsætter og fordeler det årlige antal uddannelsespladser til grundforløbet og uddannelserne i overensstemmelse med behovet, er som led i samordningen af de tre love ikke medtaget, da der efter erhvervsuddannelsesloven er fri adgang til grundforløbet, jf. lovens § 5, stk. 2, og fri adgang til uddannelsens hovedforløb, jf. erhvervsuddannelseslovens § 5, stk. 4, medmindre der er fastsat adgangsbegrænsning (dimensionering) i medfør af § 9, stk. 1. Formålet med § 22 b, stk. 2, i lov om de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser vil efter forslaget således blive varetaget gennem § 9, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser.

Efter den gældende bestemmelse i sosu-lovens § 23 har undervisningsministeren mulighed for at pålægge regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen hver at stille et årligt mindste antal praktikpladser til social- og sundhedshjælperuddannelse og til social- og sundhedsassistentuddannelsen til rådighed for institutionerne, såfremt ministeren ikke finder, at dimensioneringspligten er opfyldt. Denne bestemmelse videreføres som nyt stk. 5 i lovens § 43.

De nuværende principper for optagelse af elever på social- og sundhedshjælperuddannelsen, social- og sundhedsassistentuddannelsen og den pædagogiske grunduddannelse opretholdes med forslaget.

Den enkelte skole optager som hidtil elever til grundforløbet og uddannelserne efter ansøgning, jf. lovens § 6, stk. 1, hvorefter skolen formidler en ansættelseskontrakt mellem den kommende elev og en kommunalbestyrelse eller et regionsråd, jf. forslaget i nr. 6 til § 6, stk. 3. Som noget nyt er der fra 1. januar 2007 mulighed for, at optagelse til social- og sundhedshjælper og den pædagogiske grunduddannelse også kan ske på grundlag af en ansættelsesaftale med et praktiksted, dvs. med vedkommende offentlige ansættelsesmyndighed eller private arbejdsgiver, der er leverandør til en offentlig myndighed af personlig og praktisk hjælp til borgerne. Optagelse på grundlag af en ansættelsesaftale kan dog højst ske med et antal svarende til halvdelen af det antal praktikpladser, som regionsrådet eller kommunalbestyrelsen inden for den enkelte uddannelse har stillet til rådighed som led i dimensioneringen af uddannelseskapaciteten. Et regionsråd eller en kommunalbestyrelse kan undlade at bruge sin kvote og derved overlade sit optag af elever helt eller delvist til den eller de skoler, som myndigheden henviser elever til. De social- og sundhedshjælperelever, der ansættes af private udbydere af personlig pleje og praktisk hjælp på baggrund af en udliciteringsaftale, indgår i beregningen af optagelseskvoten for den eller de kommunalbestyrelser/regionsråd, som har godkendt den private udbyder.

Principperne for adgang til social- og sundhedshjælperuddannelsen, social- og sundhedsassistentuddannelsen og den pædagogiske grunduddannelse opretholdes af følgende grunde:

To adgangsveje til social- og sundhedshjælperuddannelsen og den pædagogiske grunduddannelse tilgodeser dels at kommunerne kan optage elever, som de ønsker at ansætte i fx hjemmeplejen og børneinstitutionerne, dels at unge, der fx kommer direkte fra grundforløbet, kan få en adgang til uddannelserne gennem skoleoptaget. Hertil kommer, at skoleoptaget tilgodeser unge med interesse for trin 2 (social- og sundhedsassistentuddannelsen).

Skoleadgangsvejen til social- og sundhedsassistentuddannelsen bevares uændret, idet koordineringsopgaven i forbindelse med sammensætning af den enkelte elevs uddannelsesforløb mest hensigtsmæssigt kan varetages af institutionerne, bl.a. fordi et uddannelsesforløb skal indeholde praktikuddannelse på mindst tre forskellige praktiksteder.

For at indgå en uddannelsesaftale efter lov om erhvervsuddannelser skal en virksomhed være godkendt.

Efter erhvervsuddannelseslovens regler, jf. lovens kapitel 6, er det de enkelte faglige udvalg, der godkender praktikpladser. Dette sker i overensstemmelse med praktikregler i de enkelte uddannelsesbekendtgørelser.

Efter den gældende lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser kan uddannelserne gennemføres på grundlag af en ansættelsesaftale mellem eleven og et regionsråd eller en kommunalbestyrelse. Men det er kun uddannelsen til social- og sundhedshjælper, der kan gennemføres hos en privat leverandør af personlig og praktisk hjælp m.v. Denne begrænsning videreføres ikke, idet det forudsættes, at en godkendelse som praktikvirksomhed sker i overensstemmelse med praktikreglerne i de enkelte uddannelsesbekendtgørelser, således at ethvert praktiksted, der har arbejdsopgaver, der modsvarer praktikreglerne vil kunne godkendes. Private virksomheder vil derfor kunne godkendes til de uddannelser (trin), som de efter loven ikke kan i dag, såfremt de kan tilbyde en praktik, der kan godkendes.

Private arbejdsgivere, der ønsker at indgå uddannelsesaftaler med elever inden for social- og sundhedsuddannelserne, og som ikke har indgået udliciteringsaftale med en offentlig myndighed om levering af pleje eller personlig eller praktisk hjælp, kan ansætte eleverne, og skolerne vil kunne optage eleverne ud over det dimensionerede antal som følge af reglen om fri adgang for elever med uddannelsesaftale. Virksomheden skal være godkendt som praktikvirksomhed for uddannelsen. Elever, der ansættes på denne måde, har krav på at blive optaget på uddannelsen. Dette følger det almindelige princip i erhvervsuddannelseslovens § 5, stk. 4.

Til nr. 9 og 10

Efter § 7 i den gældende erhvervsuddannelseslov kan skolen ved optagelse af udlændinge forlange en prøve i dansk bestået inden optagelsen.

Den foreslåede affattelse af § 7, sammenholdt med den foreslåede affattelse af § 8, jf. forslaget i nr. 10, svarer til bestemmelsen § 8, stk. 1, sidste pkt. i lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Bestemmelserne vil blandt andet blive anvendt til at fastsætte, at skolerne af en ansøger, der ikke besidder de nødvendige grundlæggede danskkundskaber for at gennemføre skoleundervisningen og praktikperioderne, kan kræve opnået nogle nærmere bestemte danskkundskaber forud for optagelsen svarende til de gældende krav i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser.

Til nr. 11

Forslaget er en konsekvens af ændringen i lovforslagets § 1, nr. 22, hvorefter ministeren fastsætter de kompetencemål, eleven skal opfylde ved overgang fra grundforløbet til skoleundervisning i hovedforløbet.

Til nr. 12 og 13

Der er i dag mulighed for at gruppere uddannelserne i indtil 7 indgange, og der er konkret etableret følgende indgange:

1) Teknologi og kommunikation

2) Bygge og anlæg

3) Håndværk og teknik

4) Jord til bord

5) Mekanik, transport og logistik

6) Service

7) Det merkantile område.

Erhvervsuddannelsesuddannelser vil efter forslaget blive grupperet i indtil 12 indgange. Der kan blive tale om, som det også er tilfældet i dag, at gruppere uddannelserne indenfor en indgang i uddannelsesfamilier, der således bliver afgrænsede dele af indgangen. Fremover anvendes uddannelsesfamilier kun til at samle beslægtede, modeprægede og derfor oversøgte uddannelser indenfor en indgang, og hvor unge primært kun kan opnå adgang, hvis de har indgået en uddannelsesaftale. Herudover kan der i særlige tilfælde gives adgang for elever uden uddannelsesaftale (kvotering) under hensyn til beskæftigelsesforhold for de uddannede.

Bestemmelsen tilsigter at følge op på Velfærdsaftalens punkt om, at de erhvervsrettede ungdomsuddannelser skal samles i 10-12 nye fællesindgange og således, at egnede, mobile og aktivt praktikpladssøgende elever får sikkerhed for at kunne færdiggøre en uddannelse inden for den indgang, eleven er begyndt på.

Ministeriet vil fastsætte regler om henførelse af uddannelsernes hovedforløb til en eller flere fællesindgange, jf. erhvervsuddannelseslovens § 14, stk. 2. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

En eventuel kvotering for indgange og uddannelsesfamilier, der vil gælde for elever uden uddannelsesaftale, vil blive fastsat ud fra beskæftigelseshensyn og vil blive fastsat sådan, at alle elever med en uddannelsesaftale, når uddannelsesaftalen også omfatter grundforløbet (praktikadgangsvej), vil blive optaget efter lovens almindelige regler.

Grundforløbenes gruppering i fællesindgange foretages som hidtil af undervisningsministeren efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, medens de faglige udvalg bestemmer indholdet i reglerne om de enkelte uddannelsers henføring til fællesindgangene. Undervisningsministeren udøver legalitetskontrol hermed.

Fællesindgangene skal sammensættes af uddannelser, som kommende elever vil kunne se som naturligt sammenhængende. Sammensætningen skal også give mulighed for, at indgangene skal kunne gives en kort og enkel betegnelse, som rammende dækker uddannelserne i indgangen.

Der skal ved sammensætningen af den enkelte indgang lægges vægt på, at uddannelserne har et funktions- og kompetencefællesskab, hvor det er muligt. Branchemæssige fællesskaber eller organisatoriske forhold på arbejdsmarkedet må ikke i sig selv udgøre en begrundelse for dannelsen af en indgang.

Herudover skal der ved sammensætningen af indgange tages hensyn til, at uddannelserne i indgangen tilsammen er rummelige med hensyn til tilbud om forskellige niveauer og trin.

Indgangene vil, bl.a. som et led i uddannelsesgarantien, blive dannet sådan, at der altid til en indgang eller familie vil være en uddannelse, der udbydes med skolepraktik, eller en uddannelse, der ikke er vekseluddannelse og derfor kan gennemføres uden uddannelsesaftale. Der vil således for alle elever, der afslutter et grundforløb, være en uddannelsesmulighed. Lovens hovedregel er dog fortsat, at eleven skal have en uddannelsesaftale, som mindst dækker hovedforløbet, eller en del af uddannelsens hovedforløb, som det efter forslaget i nr. 46 er muligt at indgå en uddannelsesaftale om.

Den som § 14, stk. 3, foreslåede bestemmelse medfører tillige, at uddannelsesgarantien lovfæstes, idet bestemmelsen indebærer et krav om, at uddannelsessystemet indrettes på en sådan måde, at elever, der gennemfører et grundforløb i en indgang med et tilfredsstillende resultat, får krav på at kunne færdiggøre en uddannelse inden for indgangen, når eleven i øvrigt er egnet, mobil og aktivt praktikpladssøgende. Reglerne om disse betingelser følger af lovens kapitel 7 a om skolepraktik, og de administrative forskrifter, der er fastsat i medfør af bestemmelsen i lovens § 66 c.

Elever, der indgår en uddannelsesaftale med en praktikvirksomhed, er som hidtil garanteret uddannelsesplads i den fortsatte uddannelse. Øvrige elever skal være villige til at modtage en ledig praktikplads i enhver uddannelse inden for indgangen i overensstemmelse med de gældende regler om krav til elevers egnethed samt faglige og geografiske mobilitet, dog skal kravet til faglig mobilitet herefter gælde en uddannelse inden for den indgang eller afgrænsede del af en indgang (uddannelsesfamilie), eleven er begyndt på.

Hvis det ikke er muligt at anvise alle egnede elever praktikplads efter disse regler, vil eleverne få tilbud om skolepraktik i en eller flere af uddannelserne inden for indgangen eller tilbud om en uddannelse, der gennemføres uden praktik i en virksomhed. Den forstærkede garanti vil ikke i sig selv føre til, at flere uddannelser oprettes som uddannelser, der ikke veksler mellem skoleundervisning og praktikuddannelse. Der findes for tiden tre erhvervsuddannelser af denne type: Byggemontagetekniker, web-integrator og sundhedsservicesekretær.

Det indebærer, at en elev har retskrav på at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse, når betingelserne herfor er opfyldt.

Elever, som har gennemført 1. trin i en trindelt uddannelse, har ret til efterfølgende at gennemføre det følgende trin i uddannelse ved indgåelse af en ny uddannelsesaftale, gennem anvendelse af eud+ eller, hvis uddannelsen udbydes med skolepraktik, gennem skolepraktik. Hvis eleven ikke kan benytte en af disse tre muligheder, kan eleven søge over mod andre uddannelser i eller uden for indgangen eventuelt med et overgangskursus og med godskrivning for det hidtil gennemførte uddannelsesforløb.

Elever, der foretrækker en uddannelse i en anden indgang end den, eleven er begyndt på, har mulighed for at skifte efter de hidtil gældende regler, som ikke ændres med forslaget.

Til nr. 14

Trindeling af erhvervsuddannelserne har eksisteret siden 1970€™erne, og trindelingen blev styrket ved ændringerne i lov om erhvervsuddannelser ved lov nr. 448 af 10. juni 2003 (FT 2002-03) og § 2 i lov nr. 1228 af 27. december 2003 (FT 2003-04).

Ved forslaget lægges vægt på, at ethvert trin i en uddannelse skal afspejle en kompetenceprofil, som har sit modsvar på arbejdsmarkedet.

Et trin er et strukturelt element i uddannelserne, der tjener til, at der bliver mulighed for at imødekomme både erhvervslivets kompetencebehov og behovet hos de uddannelsessøgende, som ønsker en korterevarende erhvervsrettet uddannelse. Samtidig skal det sikres, at de unge kan vende tilbage til uddannelsessystemet og udvide deres kompetencer enten i en erhvervsuddannelses højeste trin eller i en beslægtet uddannelse.

På ethvert trin skal der kunne opnås kompetencer, der giver adgang til uddannelse på det næste trin.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 2.8 om udviklingen af en national kvalifikationsnøgle.

Til nr. 15

Efter de hidtil gældende regler i erhvervsuddannelseslovens § 15, stk. 3, kan skolerne med godkendelse fra det faglige udvalg tilrettelægge individuelle erhvervsuddannelser.

Det foreslås, at mulighederne for at tilrettelægge nye fleksible og individuelle erhvervsuddannelser styrkes. Uddannelserne skal fx kunne omfatte dele af en eller flere erhvervsuddannelser og bestå af skoleundervisning og praktikuddannelse i en virksomhed. Ved at undlade den nuværende godkendelse fra et eller flere faglige udvalg bliver det hurtigere og enklere at tilrettelægge individuelle erhvervsuddannelser, og det vil medvirke til at skabe flere erhvervskompetencegivende uddannelsesmuligheder på flere beskæftigelsesområder for unge.

Udgangspunktet er, at de individuelle uddannelser efter grundforløbet normalt skal vare 2 år, hvoraf normalt 20 uger og højst 40 uger er skoleundervisning. Uddannelsen vil i særlige tilfælde kunne forlænges med indtil 1 års praktikuddannelse.

En individuel erhvervsuddannelse skal kunne bestå af elementer fra erhvervsuddannelserne, de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, uddannelsen til faglært landmand samt andre relevante uddannelseselementer som for eksempel arbejdsmarkedsuddannelser eller produktionsskoleforløb. De individuelle erhvervsuddannelser skal fortsat være vekseluddannelser.

For at fremme en hurtig og fleksibel anvendelse af de individuelle erhvervsuddannelser skal disse fremover kunne tilrettelægges i et samarbejde mellem skole, elev og virksomhed inden for rammer, der fastlægges af Undervisningsministeriet efter forudgående høring af Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser. De faglige udvalg skal have adgang til oplysninger om de etablerede individuelle erhvervsuddannelser for at kunne følge udviklingen med henblik på at vurdere, om der er behov for at oprette standardiserede uddannelsestilbud på nye områder.

Til nr. 16

På baggrund af forslaget i rapporten fra Udvalget om fremtidssikring af erhvervsuddannelserne foreslås en ny bemyndigelse til undervisningsministeren til at fastsætte regler om trindeling. Reglerne fastsættes efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.

Efter disse regler skal trindelingen gennemføres på baggrund af en kvalifikationsnøgle sådan, at en erhvervsuddannelse trindeles, når følgende kriterier er opfyldt: Et trin skal have sit modsvar i en jobprofil på arbejdsmarkedet, kunne indplaceres i en national kvalifikationsnøgle som nævnt i bemærkningerne til forslaget i nr. 14 og have et tilstrækkeligt uddannelsesmæssigt volumen.

En trindelt uddannelse skal have en tydelig progression fra et trin til det næste trin. Progressionen vil kunne beskrives gennem mål på højere niveauer eller som nye mål på samme niveau.

I en trindelt uddannelse beskrives kompetencer på første trin, så de er opnåelige for elever, der kommer fra grundskolens 9. klasse, og som har gennemført et grundforløb, der giver adgang til skoleundervisningen i den pågældende uddannelses hovedforløb. Trinnet skal give adgang til næste trin i samme eller eventuelt i en beslægtet uddannelse. Rammerne for trindeling skal være så fleksible, at forskellige modeller for trindeling er mulige.

Elever, der afslutter et trin, skal opnå kompetencer, der giver generel adgang til uddannelse på det næste trin i overensstemmelse med lovens § 15, stk. 4, hvorefter elever, der har gennemført et trin eller et forløb efter lovens § 15, stk. 3, jf. forslaget i nr. 16, skal kunne genoptage en uddannelse i det samlede forløb. Dette vil kunne sikres ved meritregler fastsat i medfør af lovens § 13, stk. 3, hvorefter personer med særlige uddannelses- eller beskæftigelsesmæssige forudsætninger vil kunne fritages for dele af uddannelsen.

Efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser skal ministeren kunne bestemme, at en uddannelse ikke trindeles. Det kan fx være korterevarende uddannelser eller uddannelser, hvor ovennævnte kriterier for trindeling ikke vil kunne opfyldes.

Det foreslås endvidere, at ministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere rammer for individuelle uddannelsesforløb efter forslaget i nr. 15 om ændring af § 15, stk. 3, efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser i overensstemmelse med bemærkningerne til nr. 15.

Til nr. 17

Bestemmelsen er ny. Der er efter gældende lov ikke hjemmel til fastsættelse af regler om de tilskud, der udbetales til dækning af de direkte undervisningsudgifter i henhold til erhvervsuddannelsesloven. Der er behov for sådanne regler ligesom på andre uddannelsesområder som for eksempel de almengymnasiale uddannelser. Det foreslås derfor, at der gives undervisningsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om tilskud efter erhvervsuddannelsesloven til dækning af de direkte undervisningsudgifter, herunder om tilskuddenes udbetaling, beregning af årselever og indberetning heraf samt tilbagebetaling og kontrol af udbetalte tilskud.

Til nr. 18-20

Ændringen er af teknisk karakter, som en konsekvens af lov nr. 1228 af 27. december 2003 (Fornyelse af vekseluddannelsesprincippet, finansieringsomlægning m.m.), idet finansieringen af skolepraktik i forbindelse med loven overgik fra Arbejdsgivernes Elevrefusion til statskassen.

Til nr. 21

Forslaget udmønter de foreslåede hovedprincipper i rapporten fra Udvalget om fremtidssikring af erhvervsuddannelserne om kompetencer, der efterspørges som følge af globaliseringen og om hovedprincipperne om innovation, etablering af selvstændig virksomhed og øget internationalisering. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler i henhold til § 4, stk. 1, efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.

Til nr. 22

Efter de hidtil gældende regler i erhvervsuddannelseslovens § 13, stk. 1, bestemmer de faglige udvalg de krav, som eleverne skal opfylde ved overgangen fra grundforløbet til skoleundervisningen i hovedforløbet.

Forslaget er til dels en videreførelse af bestemmelsen i § 13, stk. 1. Ændringen af bestemmelsens placering betyder, at den får sammenhæng til de øvrige bestemmelser om grundforløbet i lovens § 24, stk. 2 og 3.

Efter forslaget skal kravene fastsættes af undervisningsministeren efter de faglige udvalgs bestemmelse, jf. lovens § 38, som kompetencemål, som eleverne skal opfylde, inden de fortsætter i skoleundervisningen i hovedforløbet.

Det foreslås tillige, at ministeren efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætter nærmere rammer for kompetencemålene, herunder regler om, at de skal kunne opfyldes af elever, der inden optagelsen i grundforløbet har opfyldt undervisningspligten i henhold til folkeskoleloven.

Grundforløbet skal som hidtil give elever mulighed for uddannelsesmæssig progression med henblik på fortsættelse i skoledelen af uddannelsens hovedforløb. Elever uden uddannelsesaftale skal endvidere gives grundlag for opnåelse af uddannelsesaftale.

Kompetencevurderingen, der skal omfatte vurdering af både formelle og reelle kompetencer og kvalifikationer, skal styrkes ved indgangen til grundforløbet med henblik på bedre tilrettelæggelse af uddannelsesforløbet og styrket afklaring af elevernes uddannelsesønsker og -muligheder, herunder eventuelt andre erhvervsrettede uddannelser. Dette vil blive indarbejdet i de nærmere regler om grundforløbet, der fastsættes i medfør af § 4, stk.1.

Skolen skal tilrettelægge grundforløbsundervisningen for de enkelte elever på baggrund af den nævnte kompetencevurdering i de grundforløbspakker som skolen udbyder. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 2.7.

Efter lovens § 13, stk. 3, kan ministeren fastsætte regler, hvorefter personer med særlige uddannelses- eller beskæftigelsesmæssige forudsætninger vil kunne fritages for grundforløbet. Hermed vil den gældende ordning på de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, hvorefter grundforløbet alene er obligatorisk for unge, der kommer direkte fra 9. klasse i folkeskolen, eller unge, der efter skolens vurdering har behov for at forberede sig fagligt, socialt og personligt til det videre uddannelsesforløb, kunne videreføres.

Til nr. 23, 24 og 25

I den gældende bestemmelse i § 24, stk. 2 anvendes terminologien »fælles områdefag og områdefag, der er særlige for den enkelte uddannelse«.

Efter forslaget beskrives adgangen til hovedforløbet med terminologien »kompetencemål«, idet dette yderligere vil understøtte fokus på kompetencelæring på skolerne og motivere til, at undervisningen i grundfag og områdefag sammentænkes.

Tilsvarende foreslås terminologien i den gældende § 25, stk. 3, ændret til kompetencemål for at understøtte en helheds- og projektorienteret undervisning i hovedforløbet.

Til nr. 26

Forslaget følger op på Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen af 2. november 2006 og på rapporten fra Udvalget om fremtidssikring af erhvervsuddannelserne, hvorefter den internationale dimension bør styrkes blandt andet i form af flere tilbud, der kan styrke elevernes tekniske, sproglige og kulturelle kompetencer til at agere i den globale hverdag, og hvorefter skolerne konsekvent skal udbyde mindst ét fremmedsprog ud over engelsk, samt hvorefter tilvalg af højere niveauer i engelsk eller andre fremmedsprog bør styrkes.

Desuden styrkes elevernes tilskyndelse til at følge undervisning i etablering af selvstændig virksomhed ved forslaget om, at skolerne som valgfag skal tilbyde undervisning i innovation og etablering af selvstændig virksomhed.

En skole kan opfylde forpligtelsen efter bestemmelsen ved at tilbyde undervisningen i samarbejde med andre skoler og uddannelsesinstitutioner mv. I de nærmere regler om uddannelserne vil det blive fastsat, at en skole kan undlade selv at gennemføre undervisning i et valgfag, hvis der ikke er det fornødne elevgrundlag for, at skolen kan gennemføre undervisningen fagligt og økonomisk forsvarligt.

Til nr. 27

Efter den gældende § 28 skal der tages hensyn til elevernes ønsker og tilstræbes en differentiering af undervisningen.

Forslaget indebærer, at skolerne skal sikre, at de erhvervsrettede og studierettede fag tilbydes på forskellige niveauer gennem en organisatorisk og pædagogisk differentiering af undervisningen, således som det er foreslået i rapporten fra Udvalget om Fremtidssikring af erhvervsuddannelserne. Elevens valg mellem forskellige niveauer i fagene skal ske med udgangspunkt i den indledende realkompetencevurdering.

Ændringen giver mulighed for, at der kan foretages de nødvendige administrative regelændringer, der skal give eleverne mulighed for både at tilvælge højere niveauer end de obligatoriske i de enkelte fag og at udskifte et fag med et andet, hvis faget alene har videreuddannelsesperspektiv. Det sidste skal kun kunne vælges på de første trin i uddannelsen, og eleven skal have mulighed for at supplere sine kompetencer på efterfølgende trin med henblik på at nå uddannelsesmålene på det pågældende trin.

Elevernes valg af niveauer skal foregå på baggrund af vejledning, således at eleverne har et kvalificeret grundlag at vælge på.

Endvidere skal der gives mulighed for, at en elev, der får merit for et fag eller niveau, kan vælge faget på et højere niveau eller et andet fag på samme niveau. Dette forventes fastsat administrativt i henhold til lovens § 13, stk. 3, hvorefter ministeren efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætter regler om fritagelse for dele af uddannelserne

Til nr. 28

Forslaget medfører pligt til, at skolerne skal formidle social, personlig eller psykologisk rådgivning til elever, der har behov herfor. Formålet er, at skolen hurtigt skal kunne tage hånd om eventuelle problemer. Skolen vil kunne anvende eget personale eller indgå aftale med relevante leverandører, en kommune eller lokale institutioner, og skolen vil om nødvendigt kunne hjælpe eleven med kontakt til et relevant tilbud

Forslaget er begrundet i Velfærdsaftalen påpegning af, at et centralt element for at mindske frafaldet vil være øget voksenstøtte i form af mentor- og kontaktlærertilbud.

Ministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte nærmere regler herom.

Til nr. 29

Forslaget til ændringen i § 33 er en konsekvens af ændringerne i nr. 11 af § 13, stk. 1, og nr. 22 af § 23.

Til nr. 30 og 31

Ændringen af § 34, stk. 2, hvorefter de øvrige skolelederforeninger (udover HFI-Interesseroganisation for handelsskolernes ledelser, og Foreningen af Skoleledere ved de tekniske skoler, der allerede er repræsenteret) kan udpege et medlem af Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser vil give mulighed for, at SOSU-lederforeningen kan blive repræsenteret i rådet sammen med Danske Landbrugsskoler og andre skolelederforeninger på rådets område. Endvidere foreslås § 34, stk. 4, ændret i konsekvens af, at Udvalget for de Grundlæggende Social- og sundhedsuddannelser nedlægges efter lovforslaget, sådan at udvalget udgår som tilforordnet af rådet.

Til nr. 32

Der foreslås en konsekvensændring som følge af ændringen i nr. 34 af § 37, stk. 2, hvor ad hoc-udvalg foreslås erstattet af udviklingsudvalg.

Til nr. 33

Der foreslås en konsekvensændring som følge af ændringen i nr. 34 af § 37, stk. 2, hvor de midlertidige faglige udvalg foreslås at udgå, og hvor udviklingsudvalg foreslås at erstatte ad hoc-udvalg.

Til nr. 34 - 37

Udviklingsudvalg foreslås nedsat, hvis faglige udvalg ikke varetager ansvaret for at sikre den nødvendige faglige fornyelse i form af etablering af uddannelser inden for nye områder eller på tværs af flere eksisterende uddannelser. Udviklingsudvalg kan endvidere efter rapportens forslag nedsættes på tværs af flere uddannelser med henblik på at sikre den nødvendige alment-faglige og erhvervsfaglige bredde i forhold til fremtidssikringen og tilstrækkelige muligheder for at få adgang til relevante videregående uddannelser. Endelig kan udviklingsudvalg i helt særlige tilfælde nedsættes inden for en eksisterende uddannelse i de to sidstnævnte tilfælde.

Et udviklingsudvalg kan blandt andet få følgende opgaver:

1) Stille forslag om oprettelse af nye uddannelser på branche- og jobområder, der ikke er tilstrækkeligt uddannelsesdækket.

2) Stille forslag om oprettelse af uddannelser på tværs af eksisterende uddannelsesområder og etablering af nye trin og specialer, hvor der er identificeret et udækket behov.

3) Stille forslag om udvidelse af bredden i eksisterende uddannelser for at inddrage nye beskæftigelses- og erhvervsområder i disse uddannelser.

4) Stille forslag, der på tværs af eksisterende uddannelser sikrer elevernes faglige bredde, både med hensyn til alment-faglige og erhvervsfaglige kompetencer, med henblik på at kunne opfylde skiftende behov på arbejdsmarkedet.

5) Stille forslag til, hvordan grundlæggende erhvervsrettede uddannelser kan give bedre muligheder for adgang til relevant videregående uddannelse.

Udviklingsudvalgene skal i øvrigt €" ligesom det er tilfældet for ad hoc-udvalg efter gældende lov €" kunne bemyndiges til at fungere som faglige udvalg og varetage de opgaver, som i dag varetages af faglige udvalg efter erhvervsuddannelsesloven.

Forslaget tilsigter at følge op på Velfærdsaftalens punkt om bedre og hurtigere uddannelsesdækning af nye beskæftigelsesområder og på rapporten fra Udvalget om fremtidssikring af erhvervsuddannelserne. Udviklingsudvalgene sammensættes således, at den nødvendige ekspertise er til rådighed i forhold til udvalgets konkrete opgaver. På den baggrund vil udviklingsudvalg eksempelvis kunne bestå af repræsentanter for organisationer, skoler, udredningsinstitutter, forskningsinstitutioner og andre relevante organer samt særligt sagkyndige.

Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser høres om nedsættelse og sammensætning af udviklingsudvalg. Rådet kan forpligtes til at afgive høringssvar inden for en nærmere fastsat tidsfrist. Høringen er ikke bindende.

Det enkelte udviklingsudvalgs virke vil normalt være tidsbegrænset med henblik på, at faglige udvalg på et passende tidspunkt i processen overtager den fortsatte løsning af opgaverne inden for udviklingsudvalgets område, hvis dette er nødvendigt og muligt.

Beslutningen om nedsættelse af udviklingsudvalg vil blandt andet kunne bero på centrale analyser og prognoser og på meldinger fra virksomheder, organisationer m.fl. på områder, hvor der ikke sker en tilstrækkelig hurtig uddannelsesdækning af nye job- og brancheområder.

Muligheden for nedsættelse af udviklingsudvalg indebærer samtidig en forenkling, idet udvalgene erstatter både ad hoc-udvalg og midlertidige faglige udvalg.

Forslaget til nr. 35 er en konsekvensændring som følge af ændringen i nr. 34 af lovens § 37, stk. 2.

Forslaget til nr. 36 indeholder en udtrykkelig bestemmelse om, at udviklingsudvalg kan behandle spørgsmål, der ellers henhører under et eller flere eksisterende faglige udvalg som følge af, at udviklingsudvalgenes opgaver vil kunne gå på tværs af flere uddannelsesområder.

Forslaget til nr. 37 er en konsekvensændring som følge af forslaget i nr. 34 om ændring af § 37, stk. 2.

Til nr. 38

Den foreslåede bestemmelse er ny og giver mulighed for, at Landbrugsuddannelsesudvalget, der er nedsat i medfør af lov om landbrugsuddannelser, i realiteten kan videreføres med uændret sammensætning som et fagligt udvalg efter lov om erhvervsuddannelser, således som det er ønsket af Dansk Landbrug og de øvrige foreninger, som er repræsenteret i Landbrugsuddannelsesudvalget.

Dette udvalg og Det Faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug, der er nedsat i henhold til lovens § 37, stk. 1, vil desuden kunne nedsætte et fællesudvalg, med den opgave at afgive indstilling om oprettelse af en fælles landbrugsuddannelse og at træffe bestemmelse om uddannelsen i medfør af § 4, stk. 2, jf. § 38, stk. 1 og 3, i lov om erhvervsuddannelser og i øvrigt varetage de opgaver, som et fagligt udvalg varetager efter lov om erhvervsuddannelser. Det forudsættes, at godkendelse af dette fællesudvalg som fagligt udvalg kun vil blive meddelt, hvis udvalget nedsættes med lige mange medlemmer fra hvert af de to repræsenterede udvalg.

Muligheden for nedsættelse af det fælles udvalg er inspireret af erfaringerne med udvalgenes hidtidige samarbejde og skyldes, at der skal kunne skabes rammer for beslutningstagning, der er betryggende for de forskellige interessenter, der er repræsenteret i Landbrugsuddannelsesudvalget henholdsvis Det Faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug. Landbrugsuddannelsesudvalget er nedsat af Dansk Landbrug og består af repræsentanter for Dansk Landbrug, LandboUngdom og Danske Landbrugsskoler, medens Det Faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug er nedsat af Arbejdsgiverorganisationen GLS-A og Fagligt Fællesforbund ( 3F ) med ligelig repræsentation fra arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne. Udvalgene er gensidigt repræsenterede ved tilforordnede uden stemmeret i de respektive udvalg.

Det forudsættes, at fællesudvalgets nærmere sammensætning og kompetence beror på aftale mellem de to udvalg. Det vil derfor være muligt for udvalgene at tilgodese de forskellige traditioner for repræsentationsforhold på de to områder. Derfor lægges det til grund, at hvert af de to udvalg i fællesudvalget vil optræde som én blok, hvor de medlemmer, der kommer fra Det faglige Uddannelsesudvalg, vil have et fælles mandat i opdrag fra dette udvalg og de medlemmer, der kommer fra Landbrugsuddannelsesudvalget tilsvarende vil optræde med mandat fra dette udvalg. Der vil således i praksis ikke kunne træffes andre afgørelser i fællesudvalget end de, som de to udvalg kan tilslutte sig, idet fællesudvalget forudsættes at træffe afgørelse ved almindelig stemmeflerhed.

Et mandat fra et af udvalgene vil kunne tilbagekaldes, indtil der er truffet en beslutning i den pågældende sag. Herefter kan beslutningen kun omgøres ved opnåelse af enighed herom. Dette svarer til forholdene i de paritetiske faglige udvalg, hvor der i praksis normalt kun træffes afgørelser i enighed.

Til nr. 39

Forslaget er en konsekvens af forslaget i nr. 6 til § 4, stk. 4. Der henvises til bemærkningerne i nr. 6.

Til nr. 40

Efter den hidtil gældende § 38, stk. 4, skal de faglige udvalg følge den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmuligheder indenfor udvalgets område og tilgrænsende områder og efter behov til initiativ til nyetablering, omlægning og nedlæggelse af uddannelser.

I Velfærdsaftalen indgår et punkt om bedre og hurtigere uddannelsesdækning af nye beskæftigelsesområder. For at fremme dette mål foreslås det, at de faglige udvalg skal afgive en årlig udviklingsredegørelse til Undervisningsministeriet, der ventes at indeholde oplysninger om behov for nyetablering, omlægning og nedlæggelse af uddannelser inden for udvalgets område og tilgrænsende områder. En sådan nyskabelse forventes at indebære, at alle faglige udvalg i endnu højere grad fokuserer på en styrket dynamisk udvikling. Udviklingsredegørelserne vil eventuelt danne grundlag for en styrket analyse- og prognosevirksomhed.

Til nr. 41

Efter den hidtil gældende § 40, stk. 1, nedsætter hver skole et eller flere uddannelsesudvalg, der tilsammen skal dække de erhvervsuddannelser, skolen udbyder.

Som en konsekvens af den foreslåede udvidelse af lovens område til også at omfatte grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og landbrugsuddannelser vil der være en hel del tilfælde, hvor skoler udbyder få uddannelser, og det derfor vil indebære dobbeltarbejde at have både en bestyrelse og lokalt uddannelsesudvalg. Det foreslås derfor, at skolen kan varetage lokale uddannelsesudvalgs opgaver ved skoler med få uddannelser efter skolens forhandling med det faglige udvalg. Det vil tillige kunne være relevant for nogle af de eksisterende skoler på erhvervsuddannelsesområdet.

Til nr. 42

Forslaget er en konsekvensændring som følge af ændringen i nr. 34 af § 37, stk. 2.

Til nr. 43

Der henvises til bemærkningerne til nr. 7 og 8.

Til nr. 44 og 45

Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder består af en formand, to medlemmer udpeget efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening og to efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark. Tillige deltager der 2 tilforordnede udpeget af regionsrådene i forening. Kommunernes landsforening og Københavns og Frederiksberg kommuner i forening, og 1 tilforordnet udpeget af undervisningsministeren.

Det foreslås som en konsekvens af, at de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inddrages under erhvervsuddannelsesloven, at de offentlige arbejdsgivere deltager i sagsbehandlingen på linje med de private arbejdsgivere, således at arbejdsgivermedlemmet i nævnet modsvarer klagerens tilhørsforhold.

Efter bekendtgørelse nr. 558 af 18. juli 1991 om Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder har der udviklet sig den praksis, at der i nævnsbehandlingen normalt kun har deltaget en fra hver af hovedorganisationerne og nævnets formand. Denne ordning foreslås lovfæstet.

De nærmere regler vil blive fastlagt i bekendtgørelse for nævnets arbejde, jf. den gældende bestemmelse i lovens 47, stk. 4.

Reglerne om ankenævn findes ikke i lov om landbrugsuddannelser og i lov om de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser.

På landbrugsuddannelsesområdet kan efter lov om landbrugsuddannelser afslag på at blive godkendt som praktikvirksomhed indbringes for Landbrugsuddannelsesudvalget, og dettes (negative) afgørelse kan indbringes for Undervisningsministeriet som rekursinstans for udvalgets afgørelser.

På social- og sundhedsuddannelsernes område kan efter lov om de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser et afslag, der efter reglerne træffes af skolens bestyrelse, indbringes for den lokale statslige forvaltning i lighed med andre afgørelser, hvor retlige spørgsmål kan prøves.

Efter lovforslaget vil disse uddannelser blive inddraget under nævnets virksomhed.

Ankenævnet i erhvervsuddannelsesloven kan prøve såvel retlige spørgsmål som det faglige skøn, som udøves af et fagligt udvalg. Ankenævnets afgørelser er endelige administrative afgørelser, der efter almindelige regler (grundlovens § 63) kan indbringes for domstolene, men ikke for anden administrativ myndighed.

Til nr. 46

En uddannelsesaftale skal efter de gældende bestemmelser i lovens § 48, stk. 1, omfatte mindst hele uddannelsens hovedforløb eller trin, eller resten af en uddannelses hovedforløb (restaftale). Den kan tillige omfatte uddannelses grundforløb. Uddannelsesaftalen giver adgang til undervisningen i hovedforløbet, jf. den gældende bestemmelse i lovens § 5, stk. 4.

Der bliver efter forslaget mulighed for, at en uddannelses hovedforløb kan deles over flere aftaleperioder. Sådanne korte aftaler skal dog mindst omfatte en praktikperiode og en hermed sammenhængende skoleperiode, men kan omfatte flere perioder.

I rapporten fra Udvalget om fremtidssikring af erhvervsuddannelserne fremgår det, at udvalget anerkender, at de nye fleksible flex-kombinationsaftaler og korte uddannelsesaftaler har bidraget til at øge antallet af virksomheder, der indgår uddannelsesaftaler med elever. Der er tale om forsøg med de to aftaletyper, der har løbet siden henholdsvis 2001 og 2003.

Forslaget åbner mulighed for, at undervisningsministeren efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende erhvervsrettede Uddannelser kan fastsætte regler om, at muligheden for korte uddannelsesaftaler i bestemte uddannelser fravælges. Reglerne om fravalg indsættes i de enkelte uddannelsesbekendtgørelser. Disse korte uddannelsesaftaler vil efter forslaget i nr. 48 om ændring af lovens §  66 a, stk. 2, som led i uddannelsesgarantien give adgang til skolepraktik efter de almindelige regler om egnethed, faglig og geografisk mobilitet og aktiv søgen (EMMA kriterierne) i de tilfælde, hvor uddannelsen udbydes med skolepraktik.

Af hensyn til en uforstyrret afslutning af forsøget og for at give mulighed for justeringer på baggrund af den endelige evaluering træder bestemmelsen dog først i kraft på et tidspunkt, som fastsættes af undervisningsministeren efter aftale med aftalepartierne, jf. forslagets § 16, stk. 2.

Til nr. 47

Efter forslaget får Tvistighedsnævnet ikke kompetence i forhold til de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og landbrugsuddannelserne. På disse områder opretholdes den hidtidige retstilstand, hvad angår tvistigheder mellem elever og praktiksteder af ansættelsesretlig karakter.

De hidtidige bestemmelser i lov om erhvervsuddannelser om behandling af tvistigheder mellem elever og praktikvirksomheder bibeholdes således uændret for de uddannelser, der hidtil har været omfattet af lov om erhvervsuddannelser. Idet Landbrugsuddannelsesudvalget vil kunne nedsættes som fagligt udvalg efter forslaget i nr. 38, vil udvalget efter lovens § 63, stk. 1, få til opgave at søge at opnå forlig i tvistigheder mellem elever og praktikvirksomheder, på samme måde som hidtil efter § 22, stk. 4, i lov om landbrugsuddannelser. Som hidtil vil disse tvistigheder ikke kunne indbringes for et særligt klageorgan, men vil kunne indbringes for domstolene. Det tilsvarende gælder for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser.

På tidspunktet for fremsættelsen af lovforslaget verserer en retssag for Højesteret om fortolkningen af erhvervsuddannelseslovens § 64, stk. 2. Udfaldet af retssagen kan tænkes at få betydning for den fremtidige ordning med hensyn til behandling af tvistigheder mellem elever og praktikvirksomheder. En eventuel ændring af §§ 63 og 64 i lov om erhvervsuddannelser afventer derfor yderligere overvejelser om behovet for sådanne ændringer.

Til nr. 48

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til nr. 46. Der vil herefter være adgang til skolepraktik for elever, der har afsluttet en kort uddannelsesaftale efter de almindelige regler for skolepraktik for de uddannelser, der udbydes med skolepraktik. Forslaget medfører ikke, at flere uddannelser udbydes med skolepraktik.

Til nr. 49

Forslaget er en konsekvens af, at lov om landbrugsuddannelser og lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser efter forslaget ophæves, og at de hidtidige uddannelser efter forslaget vil indgå under lov om erhvervsuddannelser, samt medføre at kravet om faglig mobilitet ikke længere skal kunne omfatte pligt til overgang til uddannelse efter lov om erhvervsgrunduddannelse.

Til nr. 50 og 51

Forslagene tager sigte på at præcisere, at eud+ kun kan anvendes i vekseluddannelser, og at adgangskravet er relevant beskæftigelse inden for det arbejdsområde, som den pågældendes eud+ tager sigte på.

Der skal altså være tale om arbejde, der indgår på en central måde i beskrivelsen af praktikmålene for det uddannelsestrin, som eleven ønsker at gennemføre som eud+.

Til nr. 52

Forslaget betyder en uændret videreførelse af § 38 i lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1214 af 1. december 2006.

Til § 2

Ændringer i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER)

Som en følge af arbejdet i »Udvalget om fremtidssikring af erhvervsuddannelserne« foreslås det, at ordningen om tilskud med henblik på opnåelse af praktik i udlandet udvides fra EU- og EØS-lande til at gælde alle lande. Udvalget henstillede i sin rapport til regeringen i april 2006 til, at: »Internationale virksomheder skal tilskyndes at tilbyde praktikophold i udlandet, bl.a. ved at den nationale støtteordning til praktikophold skal kunne anvendes til ophold udenfor Europa.«

Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser har anbefalet en model, hvor AER€™s bestyrelse tillægges kompetence til at regulere ordningens udvidelse uden for EU/EØS-området.

AER skal som hidtil administrere og finansiere ordningen, herunder fastsætte krav til dokumentation og forudgående godkendelse af uddannelsen fra de faglige udvalg m.v.

De øvrige ændringer i AER-loven er konsekvensrettelser som følge af, at landbrugets grunduddannelse og den grundlæggende social og sundhedsuddannelse lægges ind i lov om erhvervsuddannelser.

Til nr. 1-4

De foreslåede ændringer er konsekvensrettelser som følge af, at landbrugets grunduddannelse og den grundlæggende social og sundhedsuddannelse lægges ind i lov om erhvervsuddannelser.

Til nr. 5 og 6

Ifølge § 9, stk. 1 og 2, i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion yder AER støtte til elever, som ønsker at gennemføre en praktikuddannelse i et andet land inden for EF/EFTA, og som er under uddannelse i henhold til lov om erhvervsuddannelser, modul 2 i landbrugets grunduddannelse samt de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser.

AER administrerer og fastsætter betingelser for ordningen, herunder om der skal fastsættes krav til dokumentation og forudgående godkendelse af uddannelsen fra de faglige udvalg m.v. AER har fastsat nærmere regler herom i bekendtgørelse nr. 23 af 17. januar 2002 om udbetaling af økonomisk støtte til praktikophold i udlandet m.v. fra Arbejdsgivernes Elevrefusion. Ordningen foreslås udvidet til at omfatte alle lande. Elever vil herunder kunne opnå tilskud til praktikpladssøgning i Grønland og på Færøerne.

Til nr. 7

Af lovens § 10 fremgår, at AER yder hel eller delvis refusion til arbejdsgivernes udgifter i forbindelse med udstationering af en elev, eller til særlige udgifter i forbindelse med tilvejebringelse af praktikpladser i udlandet. AER€™s bestyrelse kan som betingelse herfor stille som vilkår, at arbejdsgiverne i udstationeringsperioden ansætter en elev under skolepraktik i erhvervsuddannelserne. Ordningen foreslås udvidet til at omfatte alle lande.

Til nr. 8

Erhvervsuddannelsernes nummerering af skoleperioder udgik ved lov nr. 234 af 21. april 1999. Terminologien blev herefter uddannelsens grundforløb og hovedforløb. Ved en fejl er bestemmelsen ikke tidligere blevet korrigeret.

Til nr. 9

AER yder tilskud til de faglige udvalgs udgifter til svendeprøver for erhvervsuddannelseselever uden uddannelsesaftale, der er optaget til afsluttende skoleundervisning på grundlag af praktik i et EF- eller EFTA-land, jf. lovens § 11, stk. 4. Ordningen foreslås udvidet til at omfatte alle lande.

Til nr. 10

Forslaget er en konsekvensrettelse, jf. bemærkningerne til nr. 1-4.

Til nr. 11

Det foreslås, at der €" som hidtil €" ikke ydes tilskud til skolerne til praktikpladsopsøgning og vejledning af elever om praktik og beskæftigelsesmuligheder for elever i social- og sundhedsuddannelser, idet der på grund af den særlige dimensionering af praktikpladser på dette område ikke vil være sådanne opgaver for skolerne.

Til nr. 12

Det foreslås, at bestyrelsen for AER i de regler, der fastsættes om godtgørelse og tilskud efter lovens kapitel 4 om mobilitetsfremmende ydelser, kan fastlægge, at der ikke ydes støtte i forbindelse med praktik i bestemte lande eller andre geografisk afgrænsede områder. Hermed kan bestyrelsen tage hensyn til særlige arbejdsmæssige og faglige forhold i området, om området på grund af krig eller lignende må antages at udgøre en risiko for eleven eller lignende saglige hensyn.

Til nr. 13

Forslaget er en konsekvensrettelse, jf. bemærkningerne til nr. 1-4.

Til § 3 til § 15

Ændringerne er konsekvenser af, at landbrugsuddannelserne efter lov om landbrugsuddannelser og uddannelserne til social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent efter lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser bliver en del af uddannelserne efter lov om erhvervsuddannelser, jf. forslagets § 1.

Der sker ikke ved forslagene i §§ 3 til 14 realitetsændringer i de rettigheder m.v. som elever og virksomheder hidtil har haft, efter disse to love, idet uddannelserne overgår til status som erhvervsuddannelser.

Til § 3

Der henvises til bemærkningerne under Til § 3 til § 15.

Som en konsekvens af, at lov om landbrugsuddannelser foreslås ophævet, udgår regler efter denne lov som grundlag for at tilrettelægge korte videregående uddannelser, men de kan fortsat tilrettelægges på grundlag af erhvervsuddannelser.

Til § 4

Der henvises til bemærkningerne under Til § 3 til § 15.

Til § 5

Der henvises til bemærkningerne under Til § 3 til § 15.

Landbrugsuddannelsesrådet, som rettelig burde have været angivet som Landbrugsuddannelsesudvalget, bliver i forbindelse med forslaget et fagligt udvalg efter regler i erhvervsuddannelsesloven og skal som led i sin sagsbehandling have pligt til at foretage en vurdering af udenlandske ansøgeres uddannelseskvalifikationer.

Til § 6

Der henvises til bemærkningerne under Til § 3 til § 15.

Den foreslåede ændring i § 1, stk. 1, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser (AMU-loven), drejer sig om lovens dækningsområde, hvor de to love, som foreslås ophævet efter forslaget, udgår.

Bestemmelsen i § 20, stk. 2, i AMU-loven drejer sig om, hvilke spørgsmål Rådet for Erhvervsrettet Voksen og Efteruddannelse afgiver udtalelse om for så vidt angår tilskud og deltagerbetaling m.v.. Også her udgår de to love.

Da social- og sundhedsskoler pr. 1. januar 2007 overgår til godkendelse efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, er der ikke behov for, at specielt social- og sundhedsskolerne nævnes i § 37, stk. 1, i AMU-loven, og der stilles forslag om, at de udgår her.

Til § 7

Der henvises til bemærkningerne under Til § 3 til § 15.

Bestemmelsen i § 6, stk. 2, i lov om åben uddannelse handler om, hvilke uddannelser der gives tilskud til. Henvisningen til de to love foreslås ophævet, men der vil fortsat kunne ydes tilskud, da de fortsætter som uddannelser efter erhvervsuddannelsesloven.

Til § 8

Der henvises til bemærkningerne under Til § 3 til § 15.

Forslaget til ændring er en sproglig og lovteknisk ændring. Der ændres således ikke på i hvilket omfang et folkeoplysningsudvalg har mulighed for at anvise lokaler. Ændringen bevirker, at social- og sundhedsskolernes lokaler fortsat kan anvises. Der henvises tillige til bemærkningerne til § 6 om skolernes status.

Til § 9

Der henvises til bemærkningerne under Til § 3 til § 15.

Ændringen har ingen konsekvenser for indholdet af introduktionsforløb, jf. § 5 i brobygningsloven eller for, hvilke skoler der kan udbyde elementer af brobygning, jf. § 8 i brobygningsloven.

Til § 10

Der henvises til bemærkningerne under Til § 3 til § 15.

Der sker ingen realitetsændringer ved forslaget til ændring af lov om Danmarks Evalueringsinstitut.

Til § 11

Der henvises til bemærkningerne under Til § 3 til § 15.

Der sker ingen ændringer i kredsen af, hvilke deltagere i voksen og efteruddannelse, der kan opnå ydelser efter § 3 i loven om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen og efteruddannelse.

Til § 12

Der henvises til bemærkningerne under Til § 3 til § 15.

Der sker ingen realitetsændringer ved forslaget.

Til § 13

Der henvises til bemærkningerne under Til § 3 til § 15.

Landbrugets grunduddannelse og de grundlæggende social- og sundhedsuddannelse har hidtil haft deres eget lovgrundlag i lov om landbrugsuddannelser og lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Ved forslaget samles de med erhvervsuddannelserne i lov om erhvervsuddannelser, og det foreslås derfor, at henvisningen til landbrugets grunduddannelse og grundlæggende social- og sundhedsuddannelser udgår af bonusloven. Disse uddannelser vil fremover være erhvervsuddannelser. Det følger af § 2, stk. 2, i lov om bonus til elever i ungdomsuddannelse med lønnet praktik, at bonussen alene optjenes i de måneder, hvor eleven har været under uddannelse i henhold til en skriftlig uddannelsesaftale med en arbejdsgiver, og i de måneder, hvor eleven eventuelt har været i skolepraktik. Erhvervsuddannelser, herunder for eksempel landbrugets overbygningsuddannelser, der ikke opfylder betingelserne, vil således ikke berette til optjening af bonus.

Bonussen vil som hidtil blive udbetalt efter, at eleven har gennemført sin uddannelse. For eksempel vil elever på landbrugets grunduddannelse, der fortsætter på landbrugets overbygningsuddannelse, således får udbetalt bonussen, når de afslutter landbrugets grunduddannelse. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 19.

Til § 14

Der henvises til bemærkningerne under Til § 3 til § 15.

Der sker ingen realitetsændringer ved forslagets nr. 2, og der kan således fortsat ydes tilskud til udgifter til specialpædagogisk bistand til den samme personkreds efter lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.

Til § 15

Der henvises til bemærkningerne under Til § 3 til § 15.

Der sker ingen realitetsændringer ved forslaget, og der kan således fortsat ydes rabat til befordring til den samme personkreds efter lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.

Til § 16

Loven foreslås at træde i kraft den 1. august 2007, dog med visse undtagelser, jf. stk. 2.

Af hensyn til en uforstyrret afslutning af forsøget med korte uddannelsesaftaler og for at give mulighed for justeringer på baggrund af den endelige evaluering, træder den foreslåede ændring i § 1, nr. 46 først i kraft på et tidspunkt, som fastsættes af undervisningsministeren.

Til § 17

Lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser foreslås ophævet ved lovens ikrafttræden, dog således, at enkelte bestemmelser forbliver i kraft indtil den 1. august 2008, hvor den nye indgangsstruktur og de nye grundforløb for erhvervsuddannelserne vil være indført.

§ 2, stk. 4, i lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser giver de institutioner, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, mulighed for at tilrettelægge et særligt grundforløb for voksne med behov for undervisning i dansk sprog, kultur- og samfundsforståelse. Tilrettelæggelsen af dette grundforløb sker i samarbejde med elevens bopælskommune.

§§ 4-6, §§ 11 og 12, § 13, stk. 2-4, samt § 14 vedrører de grundlæggende social- og sundhedsuddannelsers varighed, adgangskrav, optagelsesprocedurer og gennemførelse på baggrund af en uddannelsesaftale.

§ 22 b, stk. 2 angår dimensionering af grundforløbet og uddannelserne. Bestemmelsen opretholdes ikke for så vidt angår uddannelserne, da denne dimensionering finder sted efter de nye regler, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 7, 8 og 43

§ 39, angår elevers mulighed for at klage til statsforvaltningen i regionen over afgørelser truffet af skolen eller praktikstedet efter uddannelsesreglerne om social- og sundhedsuddannelserne.

Reglerne om de hidtidige uddannelser efter lov om social- og sundhedsuddannelser opretholdes indtil de afløses af nye regler, hvilket påregnes at ske med virkning fra den 1. august 2008.

Til § 18

Lov om landbrugsuddannelser foreslås ophævet ved lovens vedtagelse. De hidtidige uddannelser efter lov om landbrugsuddannelser opretholdes indtil videre. Når en ny fælles landbrugsuddannelse er etableret, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 38, vil den gældende bekendtgørelse om uddannelsen til faglært landmand (landbrugets grunduddannelse) blive ophævet.

De gældende regler om disse landbrugselevers løn- og ansættelsesforhold fremgår af uddannelsesbekendtgørelsen, og forbliver derfor også uændrede indtil videre. Også reglerne om landbrugets overbygningsuddannelser opretholdes efter bestemmelsen indtil der bliver behov for nye regler, som derefter skal fastsættes i overensstemmelse med bestemmelserne i den ændrede erhvervsuddannelseslov.

Til § 19

Det tilsigtes med bestemmelsen, at sikre borgerne de ydelser, som de pågældende ville have modtaget efter de love, der er nævnt i §§ 2, 11, 13 og 15, hvis uddannelseslovene ikke var blevet sammenlagt i én lov.