L 172 (som fremsat): Forslag til lov om ændring
af lov om folkeskolen og forskellige andre love. (10. klasse
målrettes elever, som har behov for yderligere faglig
kvalificering og uddannelsesafklaring for at kunne
gennemføre en ungdomsuddannelse).
Fremsat den 28. februar 2007 af
undervisningsministeren (Bertel Haarder)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om folkeskolen og
forskellige andre love
(10. klasse målrettes elever, som har
behov for yderligere faglig kvalificering og uddannelsesafklaring
for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse)
§ 1
I lov om folkeskolen, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1195 af 30. november 2006, foretages
følgende ændringer:
1. I overskriften til
kapitel 2 indsættes efter »indhold«: »til
og med 9. klasse«.
2. I § 3, stk. 1,
indsættes efter »10. klasse«: », jf.
kapitel 2 a«.
3. I § 3, stk. 2,
udgår »8,« og »14 a,«.
4. I § 3, stk. 5,
ændres »8.-10.« til: »8. og 9.«.
5. I § 5, stk. 7,
ændres i 1. pkt. »1.-10.« til:
»1.-9.«, og i 3. pkt. ændres
»§§ 7 og 8,« til:
»§§ 7 og 7 a,«.
6.§ 8 ophæves.
7. I § 9, stk. 1,
ændres »§§ 5, 7 og 8,« til:
»§§ 5, 7 og 7 a,«, og
»8.-10.« ændres til: »8. og 9.«.
8. § 9, stk. 2,
ophæves. Stk. 3-8 bliver herefter stk. 2-7.
9. I § 9, stk. 3 og 6,
der bliver stk. 2 og 5, ændres: »8.-10.«
til: »8. og 9.«.
10. I § 10, stk. 1,
ændres »5-8« til: »5-7«, og
»§ 9, stk. 1-6.« ændres til:
»§ 9, stk. 1, 2 og 5.«.
11. I § 12, stk. 3,
udgår »§ 8«.
12. I § 13, stk. 5,
udgår »og § 14 a, stk. 1 og
2,«.
13. I § 13, stk. 5 og 6,
ændres: »8.-10.« til: »8. og 9.«.
14. I § 13, stk. 9,
udgår », og § 14 a«.
15.§ 14 a
ophæves.
16. I § 16, stk., 1, nr. 3,
udgår »og 10. klasse«.
17. I § 18, stk. 3,
ændres »§§ 14 og 14 a,« til:
»§ 14,«.
18. Efter § 19
indsættes:
»Kapitel 2 a
10. klasses struktur og indhold
§ 19 a.
Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til unge, som
efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering og
afklaring af uddannelsesvalg for at kunne gennemføre en
ungdomsuddannelse.
§ 19 b.
Undervisningen i 10. klasse omfatter en obligatorisk del, jf.
§ 19 c, og en valgfri del, jf. § 19 d. Ved
undervisningsforløb, der er tilrettelagt som
helårsforløb, udgør det mindste antal
årlige undervisningstimer 840. Ved 10. klasseforløb,
der planlægges af kortere varighed end et år, reduceres
timetallet for de obligatoriske fag, jf. § 19 c,
stk. 2, tilbudsfag og andre undervisningsaktiviteter, jf.
§ 19 d, stk. 2-5, forholdsmæssigt.
Stk. 2. Ved fastlæggelsen af
undervisningstiden regnes 60 minutters undervisning lig med 1
undervisningstime.
Stk. 3. § 16, stk. 5 og
6, finder anvendelse på undervisningen i 10. klasse.
§ 19 c. Den
obligatoriske del af 10. klasse omfatter obligatoriske fag,
brobygning eller kombinationer af brobygning og ulønnet
praktik med et uddannelsesperspektiv, en selvvalgt opgave og
arbejde med en uddannelsesplan, herunder vejledning.
Stk. 2. Der skal undervises i fagene
dansk, matematik og engelsk i et omfang svarende til i alt 420
årlige timer.
Stk. 3. Der skal tilbydes yderligere
målrettet læseundervisning til elever med
læsevanskeligheder.
Stk. 4. Eleverne skal deltage i
brobygning eller kombinationer af brobygning og ulønnet
praktik med et uddannelsesperspektiv, jf. lov om vejledning om valg
af uddannelse og erhverv.
Stk. 5. Eleverne skal udføre en
selvvalgt opgave, der bedømmes med en skriftlig udtalelse,
og, hvis eleven ønsker det, med en karakter.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om den
selvvalgte opgave.
Stk. 6. Eleverne modtager vejledning
og skal udfærdige en uddannelsesplan, jf. lov om vejledning
om valg af uddannelse og erhverv.
§ 19 d. Den
valgfrie del af 10. klasse omfatter tilbudsfag, andre
undervisningsaktiviteter og brobygning til erhvervsrettet
ungdomsuddannelse eller kombinationer af brobygning til
erhvervsrettet ungdomsuddannelse og ulønnet praktik med et
uddannelsesperspektiv.
Stk. 2. Eleverne i 10. klasse skal
tilbydes undervisning i følgende tilbudsfag:
1) Dansk.
2) Matematik.
3) Engelsk.
4) Tysk.
5) Fransk.
6) Fysik/kemi.
Stk. 3. Tilbud efter stk. 2, nr.
4 og 5, skal kun gives til elever, som har modtaget undervisning i
faget som tilbudsfag i 7.-9. klasse, jf. § 5, stk. 3
og 4. Skolens leder kan tilbyde elever, der har fulgt
undervisningen i de prøveforberedende valgfag tysk eller
fransk i 8. og 9. klasse, at deltage i tilbudsfagsundervisningen i
10. klasse.
Stk. 4. Eleverne skal tilbydes
undervisning i mindst tre af følgende fag:
1) Idræt.
2) Samfundsfag.
3) Kristendomskundskab/religion.
4) Naturfag.
5) Metal/motorværksted.
6) Byggeværksted.
7) Teknologiværksted.
8) Serviceværksted.
9) Produktudvikling og formgivning.
10) Iværksætter.
11) Sundhed og sociale forhold.
12) Teknologi og kommunikation.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan
godkende, at der tilbydes eleverne undervisning i andre
undervisningsaktiviteter. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der
udarbejdes mål og læseplaner for denne
undervisning.
Stk. 6. Eleverne skal tilbydes
brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller kombinationer
af brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse og
ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv, jf. lov om
vejledning om valg af uddannelse og erhverv.
Stk. 7. Eleverne skal tilbydes
valgfrie elementer, jf. stk. 2-6, i et omfang, der mindst
svarer til 378 årlige timer, når der planlægges i
helårsforløb. Eleverne skal vælge elementer, der
mindst svarer til 378 årlige undervisningstimer, når
der planlægges i helårsforløb.
Stk. 8. Afgørelse om valg af
fag og om brobygning, jf. stk. 6, træffes af eleven
efter samråd med forældrene, jf. § 54, og
skolen.
§ 19 e.
Når særlige grunde taler for, at det er til elevens
bedste, kan skolens leder tilbyde, at eleven deltager i
særligt tilrettelagte undervisningsforløb i 10.
klasse. Særligt tilrettelagte undervisningsforløb er
forløb med undervisning og ulønnet praktik med et
uddannelsesperspektiv og eventuelt frivillig brobygning til
erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller kombinationer af brobygning
til erhvervsrettet ungdomsuddannelse og ulønnet praktik med
et uddannelsesperspektiv, jf. § 19 d, stk. 6.
Ungdommens Uddannelsesvejledning inddrages i
tilrettelæggelsen af forløbene.
Stk. 2. Ved forløb omfattet af
stk. 1 kan § 19 c, stk. 2 og 5, fraviges. Der
skal dog undervises i dansk og matematik i et omfang, så
kravene ved prøverne kan opfyldes. Desuden kan
§ 19 d, stk. 2, 4 og 7, fraviges. Deltagelse i
særligt tilrettelagte undervisningsforløb kan kun
finde sted efter aftale med forældrene, jf. § 54,
og eleven.
§ 19 f. Elever
i 10. klasse kan indstille sig til 10. klasse-prøver i et
eller flere af fagene dansk, matematik, engelsk, tysk, fransk og
fysik/kemi eller indstille sig til at aflægge en eller flere
af folkeskolens afgangsprøver, jf. § 14,
stk. 2, 1. pkt. Der kan ske indstilling til prøve enten
til vinterterminen eller sommerterminen. En elev kan kun indstille
sig til prøve i et fag, hvis eleven har fulgt undervisningen
i det pågældende fag frem til
prøveafviklingen.
Stk. 2. Afgørelse om
indstilling til prøve træffes af eleven efter
samråd med forældrene, jf. § 54, og
skolen.
Stk. 3. Undervisningsministeren
fastsætter regler om 10. klasse-prøver, herunder om
tidspunktet for prøvernes afholdelse, kravene i de enkelte
fag ved prøverne, indstilling til prøverne,
prøvernes gennemførelse, hvilke prøver der
udarbejdes centralt stillede opgaver til, bedømmelse og
karaktergivning, afgangsbevisernes udformning, sygeprøver
samt om aflæggelse af prøver på særlige
vilkår for elever med særlige behov.
Undervisningsministeren kan endvidere fastsætte regler om
afholdelse af folkeskolens afgangsprøver, jf.
§ 14, stk. 2, 1. pkt., for 10. klasseelever.
Stk. 4. § 14, stk. 5,
finder tilsvarende anvendelse for 10. klasse-prøver.
§ 19 g.
Betegnelsen 10. klasse må kun anvendes i andre skoleformer
end folkeskolen, hvis undervisningen står mål med den
obligatoriske undervisning i folkeskolens 10. klasse, jf.
§ 19 c, stk. 2, 3, 5 og 6, jf. dog § 19 i,
stk. 1, om specialundervisning, og hvis skolen tilbyder de
dertil knyttede prøver, jf. § 19 f, stk. 1.
§ 19 c, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse for
disse skoler.
§ 19 h.
§ 10 gælder tilsvarende for fagene i § 19 c,
stk. 2, og § 19 d, stk. 2 og 4. Der fastsættes dog ikke
trinmål og beskrivelser af udviklingen i undervisningen frem
mod trin- og slutmål.
Stk. 2. § 6, stk. 1,
§ 13, stk. 1, § 13, stk. 2, 1. og 2.
pkt., § 13, stk. 3 og 4, og § 13 a,
gælder tilsvarende for undervisningen i 10. klasse.
Stk. 3. For de fag, der er
prøvefag, jf. § 19 f, stk. 1, sker
bedømmelsen af elevernes standpunkter ved hjælp af
karakterer (standpunktskarakterer). Der skal gives
standpunktskarakterer og i faget idræt en udtalelse mindst to
gange om året for 10. klasseforløb, der
planlægges som helårsforløb. De sidste
standpunktskarakterer gives umiddelbart før de skriftlige
prøver og skal udtrykke elevens faglige standpunkt på
dette tidspunkt. Den sidste udtalelse i faget idræt skal
gives umiddelbart før afslutningen af undervisningen i faget
og skal udtrykke elevens faglige standpunkt på dette
tidspunkt.
Stk. 4. § 13, stk. 9,
om afgangsbevis gælder tilsvarende for elever i 10. klasse.
Bedømmelse i forbindelse med 10. klasse-prøver skal
påføres afgangsbeviset. Endvidere skal
gennemførte brobygnings- og praktikforløb med
angivelse af indhold og tidsmæssigt omfang af
forløbene fremgå af afgangsbeviset.
Stk. 5. § 18, stk. 1, 2
og 4, gælder tilsvarende for undervisningen i 10. klasse. I
de fag, hvor der er prøver, jf. § 19 f,
stk. 1, skal undervisningens indhold desuden fastlægges
således, at kravene i de enkelte fag ved prøverne kan
opfyldes. Klasselæreren skal samarbejde med eleverne om
løsning af særlige opgaver i forhold til klassen.
§ 19 i.
§ 3, stk. 2, 3, 5 og 6, gælder tilsvarende for
undervisningen i 10. klasse. I forbindelse med fastsættelse
af regler i medfør af § 3, stk. 2, kan
undervisningsministeren fravige § 19 c, stk. 2, 4 og
5 samt § 19 d.
Stk. 2. § 5, stk. 1, 6,
7 og 8, gælder tilsvarende for undervisningen i 10. klasse. I
forbindelse med fastsættelse af regler i medfør af
§ 5, stk. 7, kan undervisningsministeren fravige
bestemmelserne i kapitel 2 a.
Stk. 3. § 12, stk. 2,
gælder tilsvarende for undervisningen i 10. klasse.
Stk. 4. §§ 15 og 19
gælder tilsvarende for undervisningen i 10.
klasse.«
19. I § 22, stk. 7,
ændres »§ 8 og § 9« til:
»§ 9 og §§ 19 b-19 e«.
20. I § 47 a, stk. 1,
ændres »§ 9, stk. 7,« til:
»§ 9, stk. 6, § 19 d,
stk. 5,«.
21. I § 52 ændres
»uddannelses- eller
beskæftigelsesforanstaltninger.« til:
»uddannelsesforanstaltninger.«
22. I § 54, stk. 1, 1.
pkt., ændres »14 a,« til: »19 d, 19
e, 19 f,« og i § 54, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »§ 14 a, stk. 3,« til:
»§§ 19 d, 19 e og 19 f,«.
§ 2
I lov om friskoler og private grundskoler
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 764 af 3. juli 2006, som
ændret ved lov nr. 1594 af 20. december 2006, foretages
følgende ændring:
1. § 1, stk. 3,
affattes således:
»Stk. 3. Undervisningen på
10. klassetrin kan tilbydes som 10. klasse. Tilbuddet skal
stå mål med kravene til undervisningen i de
obligatoriske fag, selvvalgt opgave, uddannelsesplan og vejledning
i folkeskolelovens § 19 c, stk. 2, 3, 5 og 6. Skolen
skal tilbyde prøver i de obligatoriske fag. Desuden skal
eleverne deltage i brobygning eller kombinationer af brobygning og
ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv efter
folkeskolelovens § 19 c, stk. 4. Elever i 10. klasse
kan indstille sig til prøver efter folkeskolelovens
§ 19 f, hvis skolen tilbyder en undervisning i
prøvefagene, der står mål med undervisningen i
folkeskolen. Undervisningsministeren kan meddele lederen af en fri
grundskole ret til at afholde 10. klasse-prøver.«
§ 3
I lov om folkehøjskoler,
efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie
kostskoler), jf. lovbekendtgørelse nr. 1149 af 21. november
2006, foretages følgende ændringer:
1. § 2, stk. 4,
affattes således:
» Stk. 4. Undervisningen
på 10. klassetrin kan tilbydes som 10. klasse. Tilbuddet skal
stå mål med kravene til undervisningen i de
obligatoriske fag, selvvalgt opgave, uddannelsesplan og vejledning
i folkeskolelovens § 19 c, stk. 2, 3, 5 og 6. Skolen
skal tilbyde prøver i de obligatoriske fag. Desuden skal
eleverne deltage i brobygning eller kombinationer af brobygning og
ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv efter
folkeskolelovens § 19 c, stk. 4. Elever i 10. klasse
kan indstille sig til prøver efter folkeskolelovens
§ 19 f, hvis skolen tilbyder en undervisning i
prøvefagene, der står mål med undervisningen i
folkeskolen.«
2. I § 2, stk. 10,
indsættes som 3. pkt.:
»For elever i 10. klasse gælder dog
§ 2, stk. 4.«
§ 4
Loven træder i kraft den 1. august
2008.
§ 5
Den hidtil gældende § 14
a i folkeskoleloven finder anvendelse på afviklingen af
sygeprøver i vinterterminen 2008/09 for elever, der har
gået i 10. klasse i skoleåret 2007/08.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets baggrund
Af aftalen af 20. juni 2006 mellem regeringen
(Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne,
Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om fremtidens velstand og
velfærd og investeringer i fremtiden fremgår bl.a.
følgende:
»Alle unge skal have mulighed for
at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende
ungdomsuddannelse. Uddannelsesniveauet skal løftes, så
vi sikrer mod, at en gruppe med utilstrækkelige
kvalifikationer bliver udsat for voksende ledighedsrisiko og ikke
får del i fremgangen på linje med andre grupper.
Målet er, at mindst 95 pct. af alle unge gennemfører
en ungdomsuddannelse i 2015. I dag begynder over 95 pct. af en
ungdomsårgang på en ungdomsuddannelse, men kun 80 pct.
gennemfører.
(…)
Der er også en særlig stor
udfordring i at sikre, at den sidste femtedel af en
ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse. Det er oftest
unge, der har påbegyndt en ungdomsuddannelse, men er faldet
fra blandt andet på grund af svage faglige
forudsætninger. Det kræver nye tilgange og
tilpasninger, således at unge med svagere
forudsætninger også kan rummes inden for
uddannelsessystemet.«
Aftalen af 20. juni 2006 om fremtidens
velstand og velfærd og investeringer i fremtiden indeholder
derfor en række initiativer, der skal bidrage til, at alle
unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Initiativerne
vedrører dels en præcisering af kommunernes ansvar og
nye redskaber til kommunerne €" herunder en ny 10. klasse
€" dels fornyelse af de erhvervsrettede
ungdomsuddannelser.
Særligt om 10. klasse fremgår
følgende af aftalen:
»10. klasse målrettes elever,
som har behov for yderligere faglig kvalificering og
uddannelsesafklaring for at kunne gennemføre en
ungdomsuddannelse. Samtidig skal 10. klasse kunne samle de unge op,
der falder fra en påbegyndt ungdomsuddannelse.
Uddannelsesplanen skal kvalificeres og bruges som et langt mere
aktivt redskab for at sikre elevens udbytte af 10. klasse og/eller
overgang til ungdomsuddannelse uden frafald.
Dette drøftes i efteråret
med henblik på, at ændringerne kan træde i kraft
senest ved begyndelsen af skoleåret 08/09.«
I forlængelse heraf har regeringen
(Venstre og Konservative) indgået aftale med
Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og
Socialistisk Folkeparti den 2. november 2006 om en ny 10.
klasse.
Dette lovforslag er en udmøntning af
den indgåede aftale.
2. Lovforslagets indhold
Målsætningen om, at mindst 95
pct. af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse,
stiller krav ikke alene til de unge, men også til
uddannelsesstederne og den sammenhæng, der er mellem
grundskolen og ungdomsuddannelsesinstitutionerne. Med det samtidigt
fremsatte forslag til lov om ændring af lov om vejledning om
valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love
foreslås en række initiativer på 6.-9.
klassetrin, der har til formål at sikre, at eleverne bliver
afklarede om valg af ungdomsuddannelse, med henblik på at
også den sidste femtedel af en ungdomsårgang
gennemfører en ungdomsuddannelse.
I fortsættelse heraf tages der med
dette lovforslag om 10. klasse en række initiativer, som
bl.a. har til formål at bidrage til, at undervisningen i 10.
klasse indrettes, så målsætningen om, at mindst
95 pct. af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse,
understøttes bedst muligt.
Med lovforslaget målrettes 10. klasse
mod unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig
kvalificering og afklaring af uddannelsesvalg for at kunne
gennemføre en ungdomsuddannelse.
Denne målretning understøttes af
følgende:
Der indføres obligatorisk brobygning
for alle 10. klasseelever uanset skoleform. B robygning er
vejlednings- og undervisningsforløb i overgangen til
ungdomsuddannelserne. Obligatorisk brobygning/praktik har til
formål, at den enkelte elev i praksis kan afprøve
forskellige ungdomsuddannelser, herunder deres konkrete anvendelse
på arbejdsmarkedet med henblik på at nå til en
afklaring af valg af ungdomsuddannelse. Der bliver endvidere
fortsat mulighed for frivillig brobygning, hvorved
uddannelsesvalget kan afklares yderligere.
Kravene til uddannelsesplanen og vejledningen
af eleverne forstærkes, således at det bl.a. tydeligt
fremgår, hvad eleven ønsker at opnå med
undervisningsforløbet i 10. klasse. Uddannelsesplanen skal
præciseres, så den danner grundlag for undervisningens
tilrettelæggelse, og således at den imødekommer
den enkelte elevs behov. Planen skal således anvendes i alle
10. klasser som værktøj i den løbende
vejledning af eleven om det fremtidige uddannelsesvalg.
Der indføres en række nye
tilbudsfag, som er målrettet ungdomsuddannelserne. Disse nye
tilbudsfag indeholder uddannelses- og erhvervsafklarende elementer
og kan derved sammen med brobygning og den forstærkede
vejledning bidrage til yderlige at understøtte en afklaring
af den unges uddannelsesvalg.
Med forslaget bliver der mulighed for at
aflægge prøver to gange om året. Dette
forøger muligheden for at samle elever op, som er faldet fra
en ungdomsuddannelse og giver desuden mulighed for, at elever kan
påbegynde en erhvervsuddannelse i løbet af
skoleåret.
Kommunalbestyrelsen kan allerede i dag
vælge at organisere 10. klasseundervisningen på skoler,
der kun har 10. klassetrin. Hensigten med 10. klassecentre er bl.a.
at give eleverne mulighed for et miljøskift og at give
eleverne et bredt undervisningstilbud, som fagligt og
interessemæssigt opfylder mange unges forventninger til en
skolegang, der peger frem mod ungdomsuddannelserne. Med forslaget
om en særlig fokusering af undervisningen i 10. klasse
understøttes en sådan organisering i et
ungdomsuddannelsesmiljø yderligere, og de nye bestemmelser
udgør desuden et godt grundlag for kommunalbestyrelsen til
at etablere særlige læringsmiljøer for den nye
10. klasse.
10. klasse vil fortsat bestå af en
obligatorisk del og af en valgfri del. Det faglige fokus bevares,
og som noget nyt bliver det obligatorisk for skolerne at tilbyde
målrettet læseundervisning til elever med
læsevanskeligheder.
Med forslaget bliver der endvidere mulighed
for at tilpasse undervisningstilbuddet i 10. klasse til elever, der
ikke får tilstrækkeligt udbytte af at følge det
ordinære 10. klasseforløb. Målgruppen er
primært skoletrætte unge, som ikke har de basale
færdigheder i de grundlæggende fag. Denne
målgruppe kan typisk have gavn af et undervisningstilbud,
hvor praktik og teori i endnu højere grad kan spille sammen
end i det ordinære 10. klasseforløb.
Der vil fortsat være krav til andre
skoleformer, der ønsker at anvende betegnelsen 10. klasse.
Der henvises herom til bemærkningerne til nr. 2.6 og til
§ 19 g, som er affattet ved forslagets § 1, nr.
18.
Forslaget indebærer foruden
ændring af lov om folkeskolen ændringer i
følgende love:
Lov om friskoler og private grundskoler, jf.
forslagets § 2.
Lov om folkehøjskoler, efterskoler,
husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, jf. forslagets
§ 3.
Lovforslaget er udformet således, at
bestemmelser om struktur og indhold i 10. klasse er samlet i et nyt
kapitel 2 a. De dele af lovens øvrige kapitler, som i dag
gælder for 10. klasse, vil også fortsat gælde for
10. klasse med de ændringer, som følger af
lovforslaget.
Lovforslagets ændringer indebærer
følgeændringer i de love, der vedrører andre
skoleformer. Der henvises herom til forslagets § 2, om
forslag til ændring af lov om friskoler og private
grundskoler m.v. og forslagets § 3, om forslag til lov om
ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler,
husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie
kostskoler).
De dele af dette lovforslag, som
vedrører brobygning og vejledning, reguleres i lov om
vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Denne lov
foreslås ændret ved det samtidigt fremsatte lovforslag
om forslag til lov om ændring af lov om vejledning om valg af
uddannelse og erhverv og forskellige andre love (i det
følgende benævnt vejledningslovforslaget). Med
vejledningslovforslaget ophæves lov om
brobygningsforløb til ungdomsuddannelse, idet bestemmelserne
om brobygning foreslås indføjet i lov om vejledning om
valg af uddannelse og erhverv. Dette lovforslag indeholder derfor
den del af udmøntningen af aftalen af 2. november 2006 om en
ny 10. klasse, som vedrører brobygning og vejledning.
Desuden indeholder vejledningslovforslaget udmøntning af
velfærdsaftalens del om tidlig vejledning i folkeskolen,
mentorordning, brobygning ud over 10. klasse og forøget
opsøgende vejledning.
Nærværende lovforslag er
udarbejdet under den forudsætning, at det samtidigt fremsatte
vejledningslovforslag vedtages samtidigt med nærværende
lovforslag.
2.1. Formål og
struktur
M ed forslaget fastsættes, hvad
undervisningen i 10. klasse særligt skal tilgodese. Herved
sker der ingen indskrænkning af lovens
formålsbestemmelse - folkeskolelovens § 1, der
fortsat gælder for undervisningen i 10. klasse, men det
tydeliggøres hermed, at 10. klasse ikke er en
fortsættelse af grundskolen, men overgangen til en
ungdomsuddannelse.
Undervisningen i 10. klasse målrettes
mod unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig
kvalificering og afklaring af uddannelsesvalg for at kunne
gennemføre en ungdomsuddannelse. For det nærmere
indhold af, hvad undervisningen i 10. klasse særligt skal
tilgodese, henvises til bemærkningerne til § 19 a,
som er affattet ved forslagets § 1, nr. 18.
Undervisningsforløbet planlægges
som et forløb på op til 40 uger. Der kan fra
skoleårets start planlægges med udgangspunkt i kortere
forløb end 40 uger. Tilrettelæggelsen af
undervisningsforløb besluttes af den enkelte skole. Ved
tilrettelæggelsen heraf skal skolen inden for de
ressourcemæssige rammer, der er til rådighed, så
vidt muligt søge at tilpasse undervisningstilbuddene til de
ønsker og behov, som fremgår af elevernes
uddannelsesplaner. Med forslaget bliver der prøvemulighed to
gange årligt. Der henvises til bemærkningerne til
§ 19 f, som er affattet ved forslagets § 1, nr.
18.
For at der kan tages hånd om de elever,
der falder fra en erhvervsrettet eller gymnasial ungdomsuddannelse,
skal der være mulighed for løbende at stige på
undervisningsforløbet i 10. klasse.
Med forslaget vil det mindste antal
årlige undervisningstimer i et 40 ugers forløb fortsat
udgøre 840 undervisningstimer. Indholdet i 10. klasse vil i
et 40 ugers forløb udgøre 420 timer til obligatoriske
fag, 42 timer til obligatorisk brobygning og mindst 378 timer til
den valgfri del.
Valget af 10. klasse skal være baseret
på vejledning i de foregående skoleår af den
enkelte elev, herunder ved brug af den uddannelsesplan, der
udarbejdes i 9. klasse. Der indføres ikke visitation til 10.
klasse.
Kravene til uddannelsesplanen
forstærkes, således at 10. klasse-forløbet
derved kan målrettes elevens behov for faglig kvalificering
og yderligere afklaring af uddannelsesvalg.
Der vil blive stillet krav om, at det af den
enkelte elevs uddannelsesplan tydeligt skal fremgå, hvad
eleven vil opnå med undervisningsforløbet i 10.
klasse, herunder elevens foreløbige overvejelser i forhold
til aflæggelse af prøver. Uddannelsesplanen danner
grundlag for undervisningens tilrettelæggelse, så den
imødekommer den enkelte elevs behov. Det skal sikres, at
uddannelsesplanen i alle 10. klasser anvendes som
værktøj i den løbende vejledning af eleven om
det fremtidige uddannelsesvalg. Det vil blive forpligtende for
skolerne at gøre brug af uddannelsesplanen i forbindelse med
elevens overgang fra grundskolen til 10. klasse samt videre fra 10.
klasse til en ungdomsuddannelse.
Om den nærmere udmøntning af de
nye krav til uddannelsesplan og forstærket vejledning
henvises i øvrigt til det samtidigt fremsatte
vejledningslovforslag, hvori reguleringen af uddannelsesvejledning
af folkeskolens elever fastsættes.
2.2. Den obligatoriske del
Den obligatoriske del af 10. klasse vil som
noget nyt indeholde obligatorisk brobygning eller kombinationer af
brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv.
I dag er brobygning og praktik et tilbud til eleverne, som skolerne
og Ungdommens Uddannelsesvejledning kan vælge at tilbyde
eleverne, og som eleverne selv beslutter, om de vil deltage i.
Kravene til uddannelsesplanen og vejledning forstærkes.
Den obligatoriske del vil som i dag
også indeholde obligatoriske fag, obligatorisk selvvalgt
opgave og udarbejdelse af en uddannelsesplan.
2.2.1. Obligatoriske fag,
obligatorisk opgave og uddannelsesplan
For at bevare det faglige fokus
foreslås det, at de obligatoriske fag dansk, matematik og
engelsk videreføres, og at fagene som i dag skal
udgøre 420 timer årligt. Som noget nyt foreslås
det, at der bliver krav om, at elever med læsevanskeligheder
skal tilbydes målrettet læseundervisning, fx med
henblik på faglig læsning. Derved understøttes
tilvejebringelsen af basale faglige færdigheder yderligere
hos den målgruppe af unge, hos hvem undersøgelser har
dokumenteret manglende læsefærdigheder.
Den obligatoriske selvvalgte opgave
fastholdes med forslaget.
Vejledning af elever i 10. klasse varetages
af Ungdommens Uddannelsesvejledning i henhold til lov om vejledning
om valg af uddannelse og erhverv. I aftalen om fremtidens velstand
og velfærd og investeringer i fremtiden fra juni 2006, er det
aftalt at styrke den tidlige vejledningsindsats i folkeskolen. Om
den forstærkede vejledningsindsats i folkeskolen, herunder i
10. klasse samt om de forstærkede krav til indholdet af
uddannelsesplanen henvises til bemærkningerne til nr. 2.1 og
til det samtidigt fremsatte lovforslag om vejledning.
2.2.2. Obligatorisk
brobygning
B robygning er vejlednings- og
undervisningsforløb i overgangen til ungdomsuddannelserne.
Brobygningsforløb eller kombinationer af brobygning og
ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv skal fremover
vælges af alle elever i 10. klasse. Forslaget om obligatorisk
brobygning/praktik har til formål, at den enkelte elev i
praksis kan afprøve forskellige ungdomsuddannelser, herunder
deres konkrete anvendelse på arbejdsmarkedet. Dette kan -
eventuelt sammen med frivillig brobygning, der henvises herom til
bemærkningerne til § 19 d, stk. 6, som er
affattet ved forslagets § 1, nr. 18 - være med til
at afklare den enkelte elevs valg af uddannelse efter 10.
klasse.
Bestemmelserne om brobygning/praktik
reguleres i det samtidigt fremsatte vejledningsforslag, hvortil der
henvises. Endvidere henvises til bemærkningerne til
§ 19 c, stk. 4, som er affattet ved forslagets
§ 1, nr. 18.
2.3. Den valgfri del
Med forslaget tilføjes en række
nye tilbudsfag. De nye tilbudsfag tilsigter at understrege, at der
er tale om et nyt undervisningstilbud rettet mod overgangen til
ungdomsuddannelserne. Valgfagsrækken udgår, og i stedet
får kommunalbestyrelsen kompetence til at godkende, at
skolerne kan tilbyde andre undervisningsaktiviteter. Endvidere vil
der - som i dag - blive mulighed for, at eleverne kan deltage i
frivillig brobygning. Dette vil fremover alene kunne ske til
erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller kombinationer af brobygning
til erhvervsrettet ungdomsuddannelse og ulønnet praktik med
et uddannelsesperspektiv.
2.3.1.Tilbudsfag
Der foreslås, at eleverne fremover
skal tilbydes undervisning i følgende tilbudsfag
(bundne tilbudsfag):
Dansk, matematik, engelsk, tysk, fransk og
fysik/kemi.
Derved videreføres de tilbudsfag, som
er prøveforberedende fag, som fag, skolerne har pligt til at
tilbyde eleverne.
Derudover skal eleverne tilbydes undervisning
i mindst tre ud af følgende fag:
Idræt, samfundsfag,
kristendomskundskab/religion, naturfag, metal/motorværksted,
byggeværksted, teknologiværksted,
serviceværksted, produktudvikling og formgivning,
iværksætteri, sundhed og sociale forhold, teknologi og
kommunikation.
Der vil sammen med de bundne tilbudsfag, som
skolen er forpligtet til at tilbyde, jf. ovenfor, hermed fortsat
være tale om, at skolen samlet er forpligtet til at tilbyde
mindst ni fag som tilbudsfag.
Idræt, samfundsfag og
kristendomskundskab/religion er en videreførelse af
gældende tilbudsfag.
De øvrige ni fag er nye fag, som
indeholder uddannelses- og erhvervsafklarende elementer såvel
i forhold til erhvervsuddannelser som i forhold til
videregående uddannelser, som forudsætter en gymnasial
uddannelse.
2.3.2. Andre
undervisningsaktiviteter
Den gældende valgfagsrække
videreføres ikke med forslaget. Kommunalbestyrelsen kan i
stedet godkende, at der tilbydes eleverne bl.a. praktisk eller
kunstnerisk betonede undervisningsaktiviteter.
Hermed understøttes, at 10. klasse er
et selvstændigt undervisningstilbud rettet mod overgangen til
ungdomsuddannelserne.
2.3.3. Frivillig
brobygning/praktik
Med forslaget bliver der fortsat mulighed for
at deltage i frivillig brobygning. Det foreslås
således, at der skal være mulighed for, at eleven ud
over den obligatoriske brobygning kan deltage i frivillig
brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller kombinationer
af brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse og
ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv.
Bestemmelserne om brobygning/praktik
reguleres i det samtidigt fremsatte vejledningslovforslag, hvortil
der henvises. Endvidere henvises til bemærkningerne til
§ 19 d, stk. 6, som er affattet ved forslagets
§ 1, nr. 18.
2.4. Prøver
Med forslaget bevares 10.
klasse-prøverne, hvorved der er mulighed for at
aflægge alle 10. klasse-prøver eller aflægge 10.
klasse-prøver i udvalgte fag. Endvidere vil der være
mulighed for, at eleven aflægger en eller flere af 9. klasses
bundne afgangsprøver i fagene dansk, matematik, engelsk og
fysik/kemi. Eleven kan som i dag også vælge at
kombinere prøverne. Hermed kan eleven sammensætte et
prøveforløb, der afspejler den undervisning, som den
enkelte elev har modtaget.
Prøverne vil kunne aflægges
halvårligt (i vinter- og sommerterminen). Derved bliver der
mulighed for at samle de elever op, som er faldet fra en
ungdomsuddannelse, og det giver mulighed for, at den unge kan
påbegynde en erhvervsuddannelse i løbet af
skoleåret. Skoler, der udbyder 10. klasse, har pligt til at
afholde prøverne, hvis en eller flere indstiller sig hertil.
Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 19
f, som affattet ved § 1, nr. 18.
2.5. Specielt tilrettelagte
undervisningsforløb
Med forslaget etableres der mulighed for at
tilpasse undervisningstilbuddet i 10. klasse til elever, som ikke
får tilstrækkeligt udbytte af at følge det
ordinære skoleforløb, således at disse elever
kan få mulighed for at få et fuldt 10.
klasseforløb uden at være bundet fuldt ud af den
obligatoriske og valgfri del. For det nærmere indhold af
bestemmelsen henvises til bemærkningerne til § 19
e, som er affattet ved forslagets § 1, nr. 18.
2.6. 10. klasse i andre
skoleformer end folkeskolen
Den gældende lov
Af den gældende folkeskolelov
fremgår det, at når en skole uden for folkeskolen
tilbyder undervisning i 10. klasse, stilles det som krav, at
undervisningen står mål med den obligatoriske
undervisning i folkeskolens 10. klasse, og at skolen afholder de
dertil knyttede prøver.
Det vil sige, at undervisningen skal
stå mål med folkeskolelovens krav om, at der skal finde
undervisning sted i de obligatoriske fag, dansk, matematik og
engelsk, at eleverne skal udføre en obligatorisk selvvalgt
opgave, samt at eleverne udfærdiger en uddannelsesplan.
Den enkelte skole kan selv
tilrettelægge den valgfrie del af undervisningen efter de
regler, der i øvrigt gælder for skoleformen.
Skolerne har ikke mulighed for at tilbyde 10.
klasse-prøver i øvrige tilbudsfag og valgfag,
medmindre undervisningen også i disse fag står
mål med folkeskolens undervisning.
Efter forslaget
For skoler uden for folkeskoleloven, herunder
kommunale ungdomsskoler og frie skoler, der udbyder 10.
klasseundervisning, videreføres princippet om, at
undervisningen skal stå mål med den obligatoriske del
af undervisningen i 10. klasse for så vidt angår:
€" obligatoriske fag
€" obligatorisk selvvalgt opgave
€" uddannelsesplan.
Desuden skal disse skoleformer give
vejledning, som står mål med folkeskolens, og ligesom i
dag tilbyde de til de obligatoriske fag knyttede prøver.
Vedrørende den obligatoriske del, der
fremover omhandler brobygning/praktik, skal disse skoler
følge de samme regler som folkeskolerne.
Princippet om, at den enkelte skole selv kan
tilrettelægge den valgfri del af undervisningen efter de
regler, der i øvrigt gælder for skoleformen,
videreføres. Skolerne vil ligesom i dag kunne tilbyde 10.
klasseprøver i tilbudsfag under forudsætning af, at
undervisningen står mål med undervisningen i tilbudsfag
i den kommunale 10. klasse.
Foruden ændringerne i de frie skolers
lovgivning, hvorom der henvises til forslagets § 2 og
§ 3, vil bekendtgørelsen om ungdomsskolens
virksomhed blive ændret i overensstemmelse hermed, herunder
så det fremgår, at bestemmelsen om obligatorisk
brobygning, jf. forslagets § 19 c, stk. 4,
også gælder for 10. klasse i ungdomsskolen.
3. Lovforslagets
økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner
og regioner
Om de økonomiske og administrative
konsekvenser for det offentlige vurderes:
Den skitserede omlægning af 10. klasse
forventes ikke at være udgiftskrævende for
prøveafholdelsen. En forventet modernisering af
prøverne vil dog kunne medføre en statslig merudgift
på årligt ca. 2 mio. kr., hvis der indføres 1-2
nye skriftlige prøver. Desuden vil arbejdet med
moderniseringen af prøverne kunne medføre
udviklingsomkostninger på 0,5 mio. kr.
Der vil skønsmæssigt være
udgifter på 0,15 mio. kr. til udvikling af fagbeskrivelser
samt udarbejdelse og distribution mv. af undervisningsvejledninger
pr. fag for de foreslåede nye fag. Med foreliggende forslag
om 9 nye fag, vil der således være en samlet merudgift
hertil på 1,4 mio. kr.
Udgifterne ved lovforslaget vil blive
finansieret inden for Undervisningsministeriets eksisterende
rammer.
Lovforslaget har ikke administrative
konsekvenser for staten. Lovforslaget har ikke økonomiske og
administrative konsekvenser for kommuner og regioner.
Vedrørende de økonomiske
konsekvenser ved brobygning/praktik, herunder for de frie
grundskoler og frie kostskoler, henvises til
vejledningsforslaget.
4. Økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget vurderes ikke at have
økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Lovforslaget vurderes ikke at have
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
6. Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ingen
miljømæssige konsekvenser.
7. Administrative konsekvenser
for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative
konsekvenser for borgerne.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter.
9. Høring
Et lovudkast har inden fremsættelsen
været sendt til høring hos:
Forbundet for pædagoger og klubfolk
(BUPL), Børne- og Kulturchefforeningen,
Børnerådet, Danmarks Erhvervsskoleforening, Danmarks
Evalueringsinstitut, Danmarks Lærerforening, Danmarks
Skolelederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Regioner,
Danske Skoleelever, Dansk Friskoleforening, Dansk Industri, Dansk
Teknisk Lærerforbund, Danske Produktionshøjskolers
Lærerforening, De Samvirkende Invalideorganisationer, Det
Centrale Handicapråd, Dokumentations- og
Rådgivningscentret om Racediskrimination,
Efterskoleforeningen, FOA - Fag og Arbejde, Foreningen af
Husholdnings- og Håndarbejdsskoler, Foreningen af private,
selvejende gymnasier, studenter- og hf-kurser, Foreningen af
Skoleledere ved de tekniske skoler, Frie Grundskolers
Fællesråd, Frie Grundskolers Lærerforening, Frie
Kostskolers Fællesråd, FTF, Gymnasieskolernes
Lærerforening, Gymnasieskolernes Rektorforening,
Handelsskolernes Bestyrelsesforening, Handelsskolernes Forstander-
og Inspektørforening, Handelsskolernes Lærerforening,
KL, Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere,
Landsforeningen af Opholdssteder, Botilbud og
Skolebehandlingstilbud, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere,
Landsorganisationen i Danmark, Lederforeningen,
Produktionsskoleforeningen, Rådet for Etniske Minoriteter,
Sammenslutningen af ledere ved skolerne for grundlæggende
social- og sundhedsuddannelser, Skole og Samfund, Ungdomsringen,
Ungdomsskolernes Udviklingscenter.
10. Vurdering af konsekvenser
af lovforslaget
| Positive konsekvenser/mindreudgifter | Negative konsekvenser/merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | 4,0 mio. kr. for staten til modernisering af
prøver samt fagbeskrivelser og
undervisnings-vejledninger. Kommuner og regioner: Ingen |
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Miljømæssige konsekvenser | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for borgerne | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Forslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter |
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Med lovforslaget fremgår den del af 10.
klasse, som vedrører 10. klasses struktur og indhold, af et
selvstændigt kapitel 2 a. Som konsekvens heraf ophæves
bestemmelserne om 10. klasse i kapitel 2, og disse bestemmelser er
efter forslaget overført til kapitel 2 a og er i
nødvendigt omfang tilpasset de nye bestemmelser om 10.
klasse. Der henvises til bemærkningerne til § 1,
nr. 18.
Til nr. 2-17
Der er tale om konsekvensændringer som
følge af det nye kapitel 2 a om 10. klasses struktur og
indhold. Der henvises til bemærkningerne til § 1,
nr. 1.
Særligt til nr. 5 og 7
Henvisningen til § 7 a, sker som
konsekvens af § 2, nr. 2, i det samtidigt fremsatte
vejledningslovforslag, hvortil der henvises.
Særligt til nr. 9
For så vidt angår stk. 4 og
5, ændres disse stykker i det samtidigt fremsatte
vejledningslovforslag, bl.a. således at praktik alene kan
tilbydes i 9. klasse, og at de særligt tilrettelagte
forløb i 8. og 9. klasse justeres.
Til nr. 18
Med forslaget indføjes et nyt kapitel
2 a. Dette kapitel samler de dele af loven, som vedrører
struktur og indhold for 10. klasse. De dele af lovens øvrige
kapitler, som i dag gælder for 10. klasse, vil fortsat
gælde også for 10. klasse med de ændringer, som
følger af dette lovforslag. Der henvises til
bemærkningerne til § 1, nr. 19-22.
Til § 19 a
Med forslaget fastsættes, hvad
undervisningen i 10. klasse særligt skal tilgodese. Hermed
tydeliggøres, at 10. klasse ikke er en fortsættelse af
grundskolen, men overgangen til en ungdomsuddannelse. Der er ikke
hermed tale om nogen indskrænkning af
formålsbestemmelsen i § 1, der fortsat vil
være gældende for undervisningen i 10. klasse.
I 1997 blev folkeskoleloven ændret (lov
nr. 472 af 10. juni 1997), således at undervisningsministeren
kunne godkende selvstændige 10. klasseskoler. Med en
ændring af loven i 2003 (lov nr. 300 af 30. april 2003)
overgik kompetencen til at godkende, at en selvstændig skole
kun omfatter 10. klassetrin, til kommunalbestyrelsen. Hensigten med
10. klassecentre er bl.a. at give eleverne mulighed for et
miljøskift og at give eleverne et bredt undervisningstilbud,
som fagligt og interessemæssigt opfylder mange unges
forventninger til en skolegang, der peger frem mod
ungdomsuddannelserne. Med forslaget om en særlig fokusering
af undervisningen i 10. klasse understøttes en sådan
organisering i et ungdomsuddannelsesmiljø yderligere, og de
nye bestemmelser udgør desuden et godt grundlag for
kommunalbestyrelsen til at etablere særlige
læringsmiljøer for den nye 10. klasse.
Der foreslås, at undervisningen i 10.
klasse er et uddannelsestilbud til unge, som efter grundskolen har
behov for yderligere faglig kvalificering og afklaring af
uddannelsesvalg for at kunne gennemføre en
ungdomsuddannelse.
Undervisningen i 10. klasse skal i
øvrigt kvalificere de unges valg af ungdomsuddannelse gennem
vejledning og gennem brobygning til kompetencegivende
ungdomsuddannelser eller kombinationer af brobygning og
ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv.
Undervisningen skal målrettes elevens
behov i forhold til at kunne gennemføre en
ungdomsuddannelse, herunder at den unge skal kunne vurdere og
afprøve egne muligheder og interesser i forhold til kravene
i de forskellige ungdomsuddannelser og dermed nå til en
afklaring i forhold til valg af ungdomsuddannelse.
Hermed videreføres og udbygges
intentionerne bag ændringen af folkeskoleloven fra 1999 (lov
nr. 406 af 2. juni 1999 om ændring af lov om folkeskolen
m.fl. love (10. klasse)), hvor det blev præciseret, at der
skulle ske en styrkelse af elevernes faglige kvalifikationer og en
styrkelse og forbedring af vejledningen i 10. klasse. Bl.a. blev
dansk, matematik og engelsk gjort til obligatoriske fag, og der
blev indført en pligt for eleverne til at udfærdige en
uddannelsesplan i 10. klasse.
Til § 19 b
Det foreslås, at undervisningen - som i
dag €" skal bestå af en obligatorisk del og en valgfri
del. Den obligatoriske del vil fremover indeholde obligatoriske
fag, obligatorisk selvvalgt opgave, obligatorisk brobygning eller
kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med et
uddannelsesperspektiv samt arbejde med uddannelsesplanen og
vejledning. Der henvises til bemærkningerne til forslagets
§ 19 c.
Den valgfri del foreslås at indeholde
tilbudsfag og andre undervisningsaktiviteter samt frivillig
brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller kombinationer
af brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse og
ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv. Der henvises
til bemærkningerne til forslagets § 19 d.
Med forslaget fremgår det mindste antal
årlige undervisningstimer for 10. klasse direkte af loven.
Hidtil har undervisningsministeren været bemyndiget til at
fastsætte dette. Det årlige timetal er som i dag mindst
840 timer. Det fastsættes endvidere, at ved 10.
klasseforløb, der planlægges med en kortere varighed
end et år, reduceres timetallet forholdsmæssigt for
obligatoriske fag, tilbudsfag og andre
undervisningsaktiviteter.
Tilrettelæggelsen af
undervisningsforløb besluttes af den enkelte skole. Ved
tilrettelæggelsen heraf skal skolen inden for de
ressourcemæssige rammer, der er til rådighed, så
vidt muligt søge at tilpasse undervisningstilbuddene til de
ønsker og behov, som fremgår af elevernes
uddannelsesplaner. Dette kan bl.a. ske ved
undervisningsdifferentiering, holddannelse, semesterlæsning
mv.
Stk. 2 og 3, er
konsekvensændringer som følge af det nye kapitel 2 a
om 10. klasses struktur og indhold.
Til § 19 c
Bestemmelsen omhandler den obligatoriske del
af 10. klasse, hvor der som noget nyt indføres obligatorisk
brobygning eller kombinationer af brobygning og ulønnet
praktik med et uddannelsesperspektiv. Der skal tilbydes yderligere
målrettet læseundervisning til elever med
læsevanskeligheder. Endvidere indføres
forstærket vejledning og skærpede krav til
opfølgning på uddannelsesplanen.
Det foreslås, at den obligatoriske del
af 10. klasse, som det er tilfældet i dag, skal bestå
af undervisning i fagene dansk, matematik og engelsk i et omfang
svarende til 420 årlige timer, når der planlægges
med helårsforløb.
I lighed med i dag vil der ikke blive fastsat
et vejledende timetal. Tyngden mellem de tre obligatoriske fag vil
derfor kunne forskydes inden for den obligatoriske del af
undervisningen, så undervisningen kan tilrettelægges
efter målene i elevens uddannelsesplan.
Det foreslås, at elever med
læsevanskeligheder skal tilbydes yderligere målrettet
læseundervisning fx med henblik på faglig
læsning. Uddannelsesplanen fra 9. klasse bør indeholde
information om elevens behov for supplerende læseundervisning
i 10. klasse.
Som noget nyt indføres obligatorisk
brobygning eller kombinationer af brobygning og ulønnet
praktik med et uddannelsesperspektiv. Brobygningsforløb
eller kombinationer af brobygnings- og praktikforløb med et
uddannelsesperspektiv skal vælges af elever i 10. klasse med
det formål, at den enkelte elev i praksis afprøver
forskellige ungdomsuddannelser, herunder deres konkrete anvendelse
på arbejdsmarkedet. I dag er brobygning og praktik et tilbud
til eleverne, som skolerne og Ungdommens Uddannelsesvejledning kan
vælge at tilbyde eleverne, og som eleverne selv beslutter, om
de vil deltage i.
I det samtidigt fremsatte
vejledningslovforslag fastsættes, at den obligatoriske
brobygning/praktik udgør 42 timer (2 uger) for et 10.
klasseforløb af en varighed på mere end 20 uger og 21
timer (en uge) for et 10. klasseforløb med en varighed af 20
uger eller mindre. Den obligatoriske brobygning skal
tilrettelægges, så mindst en uge er afviklet inden 1.
marts. De obligatoriske brobygnings- og praktikforløb skal
foregå i forløb af mindst to dages varighed. Der skal
brobygges til mindst to forskellige uddannelser, hvoraf en skal
være en erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller en
erhvervsgymnasial uddannelse.
Brobygningen skal foregå i rammer, der
afspejler den undervisning, som ungdomsuddannelsesinstitutionen
udbyder, eller det erhverv uddannelsen sigter imod. Derfor kan
brobygning ikke afvikles som forlagt undervisning på et 10.
klassecenter eller en efterskole mv.
Det obligatoriske brobygningsforløb
skal
€" præsentere og afspejle krav, indhold
og form i en eller flere ungdomsuddannelser samt give eleven
mulighed for at opleve skolemiljøet
€" så vidt muligt give eleverne
mulighed for at afprøve interesse og evner for forskellige
uddannelsesretninger
€" tilrettelægges ud fra den enkelte
elevs behov og forudsætninger og således, at eleven
får det bedste grundlag for at træffe beslutning om
påbegyndelse af en ungdomsuddannelse.
Brobygnings- og praktikforløb er en
integreret del af 10. klasse og skal derfor tilrettelægges i
tilknytning til undervisningen, så forløbet
fremstår sammenhængende for den enkelte elev. Der skal
derfor ske en grundig for- og efterbehandling af
brobygningsforløbet for den enkelte elev. Undervisningen i
de enkelte fag kan endvidere understøtte, lede frem til
brobygningsforløb og bruge eksempler herfra.
Praktik er korte ulønnede
forløb på en arbejdsplads. Praktikdelen skal
tilrettelægges, så den har et uddannelsesperspektiv for
den unge. Praktikken skal give eleven mulighed for afklaring i
forhold til bestemte uddannelses- og erhvervsønsker, desuden
kan eleven og praktikværten se hinanden an med henblik
på muligheden for efterfølgende at indgå en
uddannelses- eller praktikaftale.
Gennemførte brobygnings- og
praktikforløb, med angivelse af indhold og tidsmæssigt
omfang samt elevens og lærerens evaluering af
forløbene, fremgår af elevens uddannelsesplan.
Angivelse af gennemførte brobygnings/praktikforløb
overføres til elevens afgangsbevis (10. klassebevis),
når eleven udskrives fra skolen. Der henvises til
bemærkningerne til § 19 h.
Der henvises i øvrigt til det
samtidigt fremsatte vejledningslovforslag.
Der vil endvidere være mulighed for, at
eleverne kan deltage i frivillig brobygning. Der henvises til
bemærkningerne til forslagets § 19 d.
Den obligatoriske del består endvidere
som i dag af en selvvalgt opgave. Den obligatorisk selvvalgte
opgave udføres som en del af undervisningen.
Undervisningsministeren vil som i dag være bemyndiget til at
fastsætte regler om opgaven. Opgaven skal give eleven
mulighed for at arbejde selvstændigt med ét givent
emne, der tager sit udgangspunkt i elevens uddannelsesplan og valg
af ungdomsuddannelse. Arbejdet med opgaven bør så vidt
mulig placeres i forlængelse af brobygningsforløb
eller kombinationer af brobygnings- og praktikforløb,
således at opgaven kan indgå som en del af elevens
efterbehandling. Den selvvalgte opgave skal som i dag resultere i
et konkret produkt, hvor udtryksformen vælges af eleven.
Arbejdet med den obligatoriske selvvalgte opgave afsluttes som i
dag senest 1. marts.
Undervisningen i 10. klasse vil, som det er
tilfældet i dag, bygge på den enkelte elevs personlige
uddannelsesplan, som er udarbejdet i 9. klasse. Der laves
tilsvarende en plan for elever, der optages i 10. klasse efter at
have afbrudt en ungdomsuddannelse, med et indhold, der afspejler,
at den unge har afbrudt en ungdomsuddannelse.
Kravene til indholdet af uddannelsesplanen,
og hvordan der arbejdes med denne i løbet af 10. klasse,
herunder samarbejdet med Ungdommens Uddannelsesvejledning,
fremgår af det samtidigt fremsatte vejledningsforslag,
hvortil der henvises. Endvidere henvises til bemærkningerne
til nr. 2.2.1. Med vejledningsforslaget sker der bl.a. en
intensiveret vejledningsindsats i 10. klasse, der
understøtter det løbende arbejde med
uddannelsesplanen i 10. klasse.
Til § 19 d
Bestemmelsen omhandler den valgfri del af 10.
klasse. Som noget nyt indføres nye tilbudsfag, der tilsigter
at understrege, at der er tale om et nyt undervisningstilbud rettet
mod overgangen til ungdomsuddannelserne. Valgfagsrækken
udgår og i stedet får kommunalbestyrelsen kompetence
til at godkende, at skolerne kan tilbyde andre
undervisningsaktiviteter.
Den valgfri del af 10. klasse foreslås
herefter at indeholde tilbudsfag og andre undervisningsaktiviteter
samt frivillig brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse
eller kombinationer af brobygning til erhvervsrettet
ungdomsuddannelse og ulønnet praktik med et
uddannelsesperspektiv.
Der foreslås, at eleverne fremover
skal tilbydes undervisning i følgende tilbudsfag
(bundne tilbudsfag):
€" Dansk.
€" Matematik.
€" Engelsk.
€" Tysk.
€" Fransk.
€" Fysik/kemi.
Derved videreføres de tilbudsfag, som
er prøveforberedende fag, som fag skolerne har pligt til at
tilbyde eleverne.
Der vil som i dag være tale om
yderligere undervisning i fagene dansk, matematik og engelsk.
Prøvekravene vil fortsat være de samme i de tre fag,
uanset om eleven deltager i den yderligere undervisning i de
nævnte fag.
For fagene tysk og fransk vil det fortsat
være gældende, at tysk eller fransk kun skal tilbydes
elever, der har modtaget prøveforberedende undervisning i
tysk eller fransk i grundskolen som tilbudsfag på 7., 8. og
9. klassetrin. Skolen vil kunne tilbyde elever, der har fulgt det
prøveforberedende valgfag i 8. og 9. klasse, at deltage i
tilbudsfagsundervisningen i 10. klasse.
Med forslaget skal eleverne derudover
tilbydes undervisning i mindst tre ud af følgende
fag:
€" Idræt.
€" Samfundsfag.
€" Kristendomskundskab/religion.
€" Naturfag.
€" Metal/motorværksted
(værkstedsfag skal indeholde praktiske elementer, hvor eleven
præsenteres for materialer, værktøjer og
arbejdsprocesser på begynderniveau).
€" Byggeværksted (værkstedsfag
skal indeholde praktiske elementer, hvor eleven præsenteres
for materialer, værktøjer og arbejdsprocesser på
begynderniveau).
€" Teknologiværksted
(værkstedsfag skal indeholde praktiske elementer, hvor eleven
præsenteres for materialer, værktøjer og
arbejdsprocesser på begynderniveau.
€" Serviceværksted (værkstedsfag
skal indeholde praktiske elementer, hvor eleven præsenteres
for materialer, værktøjer og arbejdsprocesser på
begynderniveau).
€" Produktudvikling og formgivning (fra
idé til produkt, industrielt design, arkitektur, produktets
form og funktion).
€" Iværksætter (etablere en
produktion, udvikling og afsætning af produkter og
serviceydelser, herunder økonomi).
€" Sundhed og sociale forhold
(ernæring, arbejdsmiljø, ergonomi, hygiejne, psykiske
og sociale faktorer).
€" Teknologi og kommunikation (it, digital
billedbehandling, mediefag).
For idræt, samfundsfag og
kristendomskundskab/religion er der tale om tilbudsfag, som
skolerne i dag er forpligtet til at tilbyde. De to
sidstnævnte er nu blevet prøvefag i 9. klasse, men der
vil ikke være mulighed for at gå til prøve i de
to fag i 10. klasse. Der henvises til bemærkningerne til
§ 19 f om prøver.
Faget naturfag er nyt og bygger videre
på 9. klasses undervisning i naturfagene. Ved siden af det
bundne tilbudsfag fysik/kemi får skolerne med faget naturfag
mulighed for at styrke den naturfaglige del af undervisningen i 10.
klasse yderligere. Derved vil der være bedre grundlag for at
sikre en faglig kvalificering inden for området som et
fundament for at kunne gennemføre ikke mindst de
erhvervsrettede grunduddannelser.
De sidste otte fag er ligeledes nye
tilbudsfag og har til formål at skærpe elevernes
interesse samt kvalificere dem yderligere. Disse fag skal indeholde
uddannelses- og erhvervsafklarende elementer såvel i forhold
til erhvervsuddannelser som i forhold til videregående
uddannelser, som forudsætter en gymnasial uddannelse.
De nye tilbudsfag skal tilrettelægges
således, at elevernes egne iagttagelser og eksperimenter skal
stå centralt i undervisningen og skal medvirke til, at
eleverne udvikler praktiske færdigheder, kreativitet og
opnår indsigt og kompetencer i det enkelte fags
kerneområder.
Derudover er formålet med den nye
række af tilbudsfag at understrege, at der er tale om et nyt
undervisningstilbud rettet mod overgangen til
ungdomsuddannelserne.
Med forslaget ophæves den
nuværende valgfagsrække i 10. klasse. I stedet kan
kommunalbestyrelsen, jf. forslagets stk. 5, godkende, at der
tilbydes eleverne undervisningsaktiviteter i form af bl.a. praktisk
eller kunstnerisk betonede undervisningsaktiviteter.
Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der for de
undervisningsaktiviteter, der tilbydes, udarbejdes såvel
mål som læseplaner for undervisningen.
En konsekvens af, at folkeskolens
valgfagsrække ikke videreføres, er, at det alene er
muligt at indstille sig til prøver i de obligatoriske fag og
i de prøveforberedende tilbudsfag.
Det foreslås endvidere, at der skal
være mulighed for, at eleven kan deltage i frivillig
brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller kombinationer
af brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse og
ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv.
Brobygning/praktik reguleres i det samtidigt
fremsatte vejledningsforslag, hvoraf det fremgår, at eleven
ud over den obligatoriske brobygning/praktik på to uger kan
deltage i op til fire ugers frivillig brobygning til erhvervsrettet
ungdomsuddannelse eller i kombinationer af brobygning til
erhvervsrettet ungdomsuddannelse og ulønnet praktik med et
uddannelsesperspektiv. Herved gives der mulighed for at
tilrettelægge meritgivende brobygningsforløb, der
normalt har en varighed af mindst fem uger. Der vil endvidere
være mulighed for et meritgivende forløb, selv om
eleven har været i en uges brobygning på et
forløb, der ikke ønskes fortsat. Der henvises til det
samtidigt fremsatte vejledningsforslag.
Efter forslaget skal der tilbydes eleverne
tilbudsfag, frivillig brobygning/praktik og andre
undervisningsaktiviteter i et omfang, der mindst svarer til 378
årlige timer. Eleven skal vælge tilbudsfag, frivillig
brobygning/praktik og andre undervisningsaktiviteter i et omfang,
der mindst svarer til 378 årlige timer, når der
planlægges med helårsforløb (40 uger). Om
reduktion ved kortere forløb henvises til
bemærkningerne til § 19 b.
Til § 19 e
Der er efter den gældende
folkeskolelovs § 9, stk. 5, mulighed for, at skolen
i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning kan tilbyde
elever i 8. €" 10. klasse undervisningsforløb, hvor
praktisk og teoretisk indhold kombineres i undervisning, der kan
finde sted på og uden for skolen. Der er samtidig krav om, at
eleverne skal kunne følge de obligatoriske fag og opfylde
prøvekravene. Denne mulighed har i ringe grad været
benyttet på 10. klassetrin. Folkeskolelovens § 9,
stk. 4, giver endvidere mulighed for, at eleverne i kortere
perioder kan udsendes i praktik i virksomheder og på
institutioner. Som konsekvens af forslagets bestemmelser om
brobygning/praktik ophæves disse bestemmelser for 10. klasse.
For 8. og 9. klasse foreslås bestemmelserne ændret. Det
sker i det samtidigt fremsatte vejledningslovforslag, hvortil der
henvises. Der henvises endvidere til nærværende
forslags bemærkninger til nr. 2-17, særligt til nr.
9.
I stedet etableres der mulighed for at
tilpasse undervisningstilbuddet i 10. klasse, når
særlige grunde taler for, at det er til elevens bedste.
Målgruppen er primært unge, som ikke har de basale
færdigheder i de grundlæggende fag. Der vil ofte
være tale om skoletrætte elever, som ikke kan finde sig
til rette i det ordinære skoleforløb. Denne
målgruppe kan typisk have gavn af et undervisningstilbud,
hvor praktik og teori i endnu højere grad spiller sammen,
end det kan ske i det ordinære 10. klasseforløb.
Sådanne særlige forløb kan fx være
tilrettelagt i samarbejde med det lokale erhvervsliv mv.
Efter forslaget bliver der derfor mulighed
for, at disse elever kan få et fuldt 10. klasseforløb
uden at være bundet fuldt ud af den obligatoriske og valgfri
del.
Det foreslås, at skolens leder kan
tilbyde, at en elev deltager i særligt tilrettelagte
undervisningsforløb efter bestemmelsen. Disse forløb
består af undervisning og praktik med et
uddannelsesperspektiv. Ungdommens Uddannelsesvejledning inddrages i
tilrettelæggelsen af forløbene.
Eleven skal deltage i den obligatoriske
brobygning/praktik, og i forløbene kan endvidere indgå
frivillig brobygning/praktik, som følger de almindelige
bestemmelser herom, jf. forslagets § 19 d, stk. 6.
Det vil sige, at brobygning/praktik i alt kan udgøre seks
uger, hvis der planlægges med et helårsforløb
(40 uger). Brobygning/praktik reguleres i det samtidigt fremsatte
vejledningslovforslag, hvortil der henvises.
Der vil endvidere være mulighed for, at
der kan indgå yderligere ulønnet praktik med et
uddannelsesperspektiv i de særligt tilrettelagte
undervisningsforløb.
Kravet til den obligatoriske fagrække
og om, at de almene obligatoriske fag skal udgøre 420
årlige undervisningstimer, vil kunne fraviges. Eleven skal
dog altid undervises i dansk og matematik i et omfang, så
prøvekravene kan opfyldes. Desuden vil kravet til omfanget
af valgfrie elementer kunne fraviges, bortset fra bestemmelsen om
frivillig brobygning/praktik.
Undervisningsforløbene kan være
af kortere eller længere varighed og kan tilrettelægges
for enkeltelever eller grupper af elever.
Særligt tilrettelagte
undervisningsforløb skal være beskrevet i
uddannelsesplanen og kræver forældrenes samtykke. Der
skal ved tilrettelæggelsen af forløbene lægges
vægt på, at eleven erhverver basale personlige og
faglige kompetencer, der sætter vedkommende i stand til at
kunne påbegynde en ungdomsuddannelse.
Deltagelse i forløbene kræver
elevens og forældrenes godkendelse.
Til unge, der har behov for
specialundervisning, vil der endvidere fortsat kunne
tilrettelægges et særligt forløb i medfør
af folkeskolens regler om specialundervisning. Der henvises til
bemærkningerne til § 19 i.
Til § 19 f
Med forslaget videreføres 10.
klasse-prøverne, hvorved der er mulighed for at
aflægge alle 10. klasse-prøver eller aflægge 10.
klasse-prøver i udvalgte fag. Endvidere vil der være
mulighed for, at eleven aflægger en eller flere af
folkeskolens 9. klasse-afgangsprøver i fagene dansk,
matematik, engelsk og fysik/kemi, det vil sige de såkaldte
bundne prøver. Eleven kan som i dag også vælge
at kombinere prøverne, således at eleven fx
vælger at aflægge 10. klasse-prøver i et eller
flere fag og vælger en eller flere af folkeskolens bundne
afgangsprøver i andre fag. Eleven kan også fortsat
vælge at aflægge en prøve, der består af
både en mundtlig og en skriftlig del, således at den
mundtlige del aflægges på 9. klasseniveau og den
skriftlige på 10. klasseniveau. Hermed kan eleven
sammensætte et prøveforløb, der afspejler den
undervisning, som den enkelte elev har modtaget.
Det vil fortsat være en betingelse for
indstilling til prøve, at eleven har fulgt undervisningen i
det pågældende skoleår. Det vil sige frem til
prøveafviklingen.
Prøverne vil kunne aflægges
halvårligt, og skolerne har pligt til at afholde
prøverne såvel i vinterterminen som i sommerterminen,
hvis en eller flere indstiller sig hertil.
Der kan fra skoleårets start
planlægges med udgangspunkt i kortere forløb,
således at eleven fx går til prøve i
vinterterminen i dansk og matematik for derefter at påbegynde
en ungdomsuddannelse. Der kan også af pædagogiske
grunde planlægges med semesterlæsning, således at
fx faget fysik/kemi afsluttes i vinterterminen med henblik
på, at der i foråret kan fokuseres på de
obligatoriske fag.
Af elevens uddannelsesplan skal elevens
overvejelser i forhold til aflæggelse af prøver
fremgå. Der henvises til det samtidigt fremsatte
vejledningslovforslag.
Da valgfagsrækken ikke
videreføres, vil der ikke være mulighed for at
aflægge prøve i de hidtidige valgfag.
Det foreslås, at
undervisningsministeren som i dag bemyndiges til at fastsætte
regler om 10. klasseprøverne. Prøverne vil blive
moderniseret, således at de i højere grad end i dag
afspejler elevens faglige standpunkter og kompetencer. Der vil
blive igangsat et udviklingsarbejde med henblik herpå.
Undervisningsministeren kan endvidere
fastsætte regler om afviklingen af bundne 9.
klasse-afgangsprøver for elever i 10. klasse.
Til § 19 g
For skoler uden for folkeskoleloven, herunder
kommunale ungdomsskoler og frie skoler, der udbyder 10.
klasseundervisning, videreføres princippet om, at
undervisningen skal stå mål med den obligatoriske del
af undervisningen i 10. klasse for så vidt angår:
€" obligatoriske fag
€" obligatorisk selvvalgt opgave
€" uddannelsesplan
Desuden skal disse skoleformer give
vejledning, som står mål med folkeskolens, og som i dag
tilbyde de til de obligatoriske fag knyttede prøver, jf.
§ 19 f.
Vedrørende den obligatoriske del, der
fremover omhandler brobygning og praktik, skal disse skoler
følge de samme regler som folkeskolerne.
Princippet om, at den enkelte skole selv kan
tilrettelægge den valgfrie del af undervisningen efter de
regler, der i øvrigt gælder for skoleformen,
videreføres. Skolerne vil endvidere som i dag, kunne tilbyde
10. klasseprøver i tilbudsfag under forudsætning af,
at undervisningen står mål med undervisningen i
tilbudsfag i folkeskolens 10. klasse.
De frie skoler vil som hidtil kunne give
specialundervisning i 10. klasse.
Til § 19 h
Bestemmelsen omhandler mål for
undervisningen, evaluering og bedømmelse i 10. klasse og
undervisningens tilrettelæggelse, herunder
undervisningsdifferentiering.
Folkeskolelovens bestemmelse om
fastsættelse af mål for undervisningen vil fortsat
være gældende også for 10. klasse, dog
således at der ikke længere fastsættes
trinmål for undervisningen ved afslutningen af 10. klasse. I
stedet fastsættes alene slutmål, som fremover for 10.
klasse vil følge de gældende principper for
fastsættelse af trinmål. Det vil sige, at 10. klasses
gældende trinmål, som udgangspunkt vil overgå til
at blive slutmål med de tilpasninger, som følger af
dette lovforslag og af øvrige relevante justeringer.
Trinmålene på 10. klasse udtrykker i dag en faglig
progression i forhold til trinmålene på 9. klasse.
Dette princip vil blive videreført.
Der vil endvidere fortsat ikke skulle
fastsættes beskrivelser af udviklingen i undervisningen frem
mod trin- og slutmål.
Den løbende evaluering i medfør
af folkeskolens § 13 videreføres med det
særlige for 10. klasse, at uddannelsesplanen udgør det
grundlæggende arbejdsredskab, hvorefter undervisningen skal
tilrettelægges. Som konsekvens heraf skal der ikke i 10.
klasse udarbejdes en elevplan.
Bestemmelserne i folkeskolelovens
§ 18, stk. 1, 2 og 4, om undervisningens
tilrettelæggelse og undervisningsdifferentiering vil
endvidere fortsat være gældende for 10. klasse.
§ 18, stk. 3, er overført til stk. 5.
Som konsekvens af, at 10. klasse ikke er omfattet af den
almindelige timestyringsmodel for folkeskolen, videreføres
bestemmelsen om, at klasselærerens fag tillægges et
antal årlige undervisningstimer til varetagelse af
løsning af særlige opgaver i forhold til klassen,
ikke.
Bestemmelsen i § 13, stk. 9,
vil fortsat gælde for 10. klasse. Af afgangsbeviset skal
endvidere fremgå oplysninger om gennemførte
brobygnings- og praktikforløb med angivelse af indhold og
omfang heraf.
Til § 19 i
Bestemmelsen fastsætter, hvilke af de
resterende dele af folkeskolelovens kapitel 2, der i øvrigt
videreføres i det nye kapitel 2 a om 10. klasses struktur og
indhold. Det drejer sig bl.a. om specialundervisning. Som forudsat
i bemærkningerne til de gældende bestemmelser om 10.
klasse (lovforslag nr. L 199, Folketinget 1998-99) har muligheden
for at fravige bestemmelserne om 10. klasse i forbindelse med
specialundervisning været udmøntet således, at
der i medfør af bekendtgørelsen om
specialundervisning er mulighed for et særligt tilrettelagt
forløb. Denne mulighed vil blive videreført, dog
således at reglerne i nødvendigt omfang vil blive
tilpasset de ændrede 10. klassebestemmelser, herunder
særligt forslagets § 19 e.
Med forslaget videreføres bestemmelsen
i folkeskolelovens § 3, stk. 5, om at folkeskolen,
hvor geografiske eller andre særlige forhold taler derfor,
kan tilbyde voksne at deltage i folkeskolens undervisning på
8.-10. klassetrin. Ifølge forslaget skal der, for at tage
hånd om elever, der er faldet fra en ungdomsuddannelse,
være mulighed for løbende at stige på
undervisningsforløbet i 10. klasse. Det er ikke hermed
hensigten, at elever over 18. år skal kunne optages i 10.
klasse, bortset fra de særlige tilfælde, der
følger af lovens § 3, stk. 5. Det har efter
denne bestemmelse alene været hensigten at lade et
begrænset antal voksne deltage i folkeskolens undervisning
på de ældste klassetrin i tilfælde, hvor der er
langt til et voksenundervisningstilbud. Det er ikke hensigten, at
denne bestemmelse generelt skal kunne finde anvendelse på den
uddannelsespligt, som er indført for unge under 25 år
med ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og
lov om en aktiv socialpolitik (lov nr. 239 af 27. marts 2006).
Målgruppen efter denne lov, som er unge under 25 år,
vil skulle henvises til almen voksenuddannelse på et VUC,
hvis den unge skal opnå kompetence på
folkeskoleniveau.
Til nr. 19
Der er tale om en konsekvensændring som
følge af forslagets kapitel 2 a.
Til nr. 20
Der er tale om en konsekvensændring som
følge af forslagets kapitel 2 a.
Til nr. 21
Som konsekvens af målsætningen
om, at alle unge skal have mulighed for at påbegynde og
gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse, og de
initiativer der er taget i den forbindelse, ophæves
muligheden for, at undervisningsministeren kan fastsætte
regler om overflytning af elever i 10. klasse til
beskæftigelsesforanstaltninger.
Til nr. 22
Der er tale om en konsekvensændring som
følge af forslagets kapitel 2 a.
Til § 2
Lov om friskoler og private grundskoler
m.v.
Til nr. 1
Efter lovforslaget kan de frie grundskoler
på 10. klassetrin tilbyde 10. klasse efter bestemmelserne i
folkeskoleloven. Tilbuddet skal stå mål med den
obligatoriske del af 10. klasse for så vidt angår
undervisningen i obligatoriske fag (dansk, matematik og engelsk),
den obligatoriske selvvalgte opgave og den obligatoriske
uddannelsesplan og vejledning. Skolerne skal tilbyde prøver
i de obligatoriske fag. Desuden skal tilbuddet omfatte obligatorisk
brobygning eller kombinationer af brobygning og ulønnet
praktik med et uddannelsesperspektiv efter samme bestemmelser som i
folkeskolen, jf. folkeskolelovens § 19 c, stk. 4, og
lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv, jf.
bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 18, om
§ 19 c om den obligatoriske brobygning. Skolerne er
endvidere forpligtede til at tilbyde elever med
læsevanskeligheder yderligere målrettet
læseundervisning. Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 18, om
§ 19 c om det nærmere indhold af den obligatoriske
del af 10. klasse.
En elev på en fri grundskole, der
tilbyder 10. klasse, kan indstille sig til 10. klasse-prøver
i et eller flere af fagene dansk, matematik, engelsk, tysk, fransk
og fysik/kemi eller indstille sig til at aflægge en eller
flere af folkeskolens bundne afgangsprøver, hvis eleven har
fulgt en undervisning i det pågældende fag, der
står mål med undervisningen i folkeskolen, frem til
prøveafviklingen. Der kan ske indstilling til prøve
enten til vinterterminen eller sommerterminen. Der henvises til
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 18, om
§ 19 f om det nærmere indhold af
prøvebestemmelsen.
De frie grundskoler kan frit
tilrettelægge den valgfrie del af 10. klasse, der omfatter
tilbudsfag, andre tilbudsaktiviteter og frivillig brobygning til
erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller kombinationer af brobygning
til erhvervsrettet ungdomsuddannelse og ulønnet praktik med
et uddannelsesperspektiv. Der henvises til bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 18, om § 19 d om det
nærmere indhold af den valgfrie del af 10. klasse.
Til § 3
Lov om folkehøjskoler, efterskoler,
husholdningsskole og håndarbejdsskoler (frie kostskoler)
Til nr. 1
Efter lovforslaget kan efterskoler,
husholdningsskoler og håndarbejdsskoler på 10.
klassetrin tilbyde 10. klasse efter bestemmelserne i
folkeskoleloven. Tilbuddet skal stå mål med den
obligatoriske del af 10. klasse for så vidt angår
undervisningen i obligatoriske fag (dansk, matematik og engelsk),
obligatoriske selvvalgte opgave og obligatoriske uddannelsesplan og
vejledning. Skolerne skal tilbyde prøver i de obligatoriske
fag. Desuden skal tilbuddet omfatte obligatorisk brobygning eller
kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med et
uddannelsesperspektiv efter samme bestemmelser som i folkeskolen,
jf. folkeskolelovens § 19 c, stk. 4, og lov om
vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Der henvises til
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 18, om
§ 19 c vedrørende obligatorisk brobygning.
Skolerne er endvidere forpligtede til at tilbyde elever med
læsevanskeligheder yderligere målrettet
læseundervisning. Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 18, om
§ 19 c om det nærmere indhold af den obligatoriske
del af 10. klasse.
En elev på en efterskole,
husholdningsskole eller håndarbejdsskole, der tilbyder 10.
klasse, kan indstille sig til 10. klasse-prøver i et eller
flere af fagene dansk, matematik, engelsk, tysk, fransk og
fysik/kemi eller indstille sig til at aflægge en eller flere
af folkeskolens bundne afgangsprøver, hvis eleven har fulgt
en undervisning i det pågældende fag, der står
mål med undervisningen i folkeskolen, frem til
prøveafviklingen. Der kan ske indstilling til prøve
enten til vinterterminen eller sommerterminen. Der henvises til
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 18, om
§ 19 f om det nærmere indhold af
prøvebestemmelsen.
Efterskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler kan frit tilrettelægge den valgfrie
del af 10. klasse, der omfatter tilbudsfag, andre
tilbudsaktiviteter og frivillig brobygning til erhvervsrettet
ungdomsuddannelse eller kombinationer af brobygning til
erhvervsrettet ungdomsuddannelse og ulønnet praktik med et
uddannelsesperspektiv. Der henvises til bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 18, om § 19 d om det
nærmere indhold af den valgfrie del af 10. klasse.
Til nr. 2
Forslaget er en konsekvens af forslaget til
nr. 1 om, at elever i 10. klasse skal have obligatorisk
vejledning.
Til § 4
Det foreslås, at loven træder i
kraft den 1. august 2008. Det vil sige ved skoleårets
begyndelse.
Til § 5
Det fastsættes, at den hidtil
gældende § 14 a i lov om folkeskolen forbliver i
kraft for afviklingen af sygeprøver i
vinterprøveterminen 2008/09. Det vil sige, at elever, der
har gået i 10. klasse i skoleåret 2007/08, får
mulighed for at indstille sig til sygeprøve efter de hidtil
gældende regler.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med
gældende lov
Gældende formulering | | Lovforslaget |
| | |
| | § 1 |
| | I lov om folkeskolen, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1195 af 30. november 2006, foretages
følgende ændringer: |
| | |
Kapitel 2 | | |
Folkeskolens struktur og indhold | | 1. I overskriften til kapitel 2 indsættes efter
»indhold« :
»til og med 9. klasse «. |
| | |
§ 3.
Folkeskolen omfatter en 1-årig børnehaveklasse, en
9-årig grundskole og en 1-årig 10. klasse. | | 2. I § 3, stk. 1,
indsættes efter »10. klasse«: », jf.
kapitel 2 a«. |
Stk. 2. --- | | |
| | |
§ 3. --- | | |
Stk. 2. Til børn, hvis
udvikling kræver en særlig hensyntagen eller
støtte, gives der specialundervisning og anden
specialpædagogisk bistand. Undervisningsministeren
fastsætter regler herom, herunder om adgangen til at indhente
viden og specialrådgivning samt bistand til kommunens
udredning fra den nationale videns- og
specialrådgivningsorganisation, og kan i denne forbindelse
fravige §§ 5, 7, 8, 13, 14, 14 a, 16, 28,
stk. 1, 29 og § 36, stk. 2 og 4. | | 3. I § 3, stk. 2,
udgår »8,« og »14 a,«. |
| | |
§ 3. --- | | |
Stk. 5. Folkeskolen kan, hvor
geografiske eller andre særlige forhold taler derfor, tilbyde
voksne at deltage i folkeskolens undervisning på 8.-10.
klassetrin. | | 4. I § 3, stk. 5,
ændres »8.-10.« til: »8. og 9.«. |
| | |
§ 5. --- | | |
Stk. 7. Der gives i fornødent
omfang undervisning i dansk som andetsprog til tosprogede
børn i børnehaveklassen og i 1. - 10. klasse.
Undervisningsministeren fastsætter regler om undervisning i
dansk som andetsprog til tosprogede børn og om
modersmålsundervisning af børn fra medlemsstater i Den
Europæiske Union, fra lande, som er omfattet af aftalen om
Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, samt
fra Færøerne og Grønland.
Undervisningsministeren kan fravige stk. 1-4,
§§ 7 og 8, § 13, stk. 3,
§ 14, og § 16, stk. 1, i forbindelse med
fastsættelse af regler om undervisning i dansk som andetsprog
og modersmålsundervisning. | | 5. I § 5, stk. 7,
ændres i 1. pkt. »1.-10.« til:
»1.-9.«, og i 3. pkt. ændres
»§§ 7 og 8,« til:
»§§ 7 og 7 a,«. |
| | |
§ 8.
Undervisningen i 10. klasse omfatter som obligatoriske fag dansk,
matematik og engelsk i et omfang svarende til i alt 420
undervisningstimer årligt. | | 6.§ 8 ophæves. |
| | |
Stk. 2. Eleverne udfører en
obligatorisk selvvalgt opgave, der bedømmes med en skriftlig
udtalelse, og, hvis eleven ønsker det, med en karakter.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler
herom. | | |
Stk. 3. Eleverne udfærdiger en
uddannelsesplan efter bestemmelserne i kapitel 2 i lov om
vejledning om valg af uddannelse og erhverv. | | |
Stk. 4. Betegnelsen 10. klasse
må kun anvendes i andre skoleformer end folkeskolen,
såfremt undervisningen står mål med den
obligatoriske undervisning i folkeskolens 10. klasse, jf.
stk. 1-3, jf. dog § 3, stk. 2, og såfremt
skolen tilbyder de dertil knyttede prøver, jf.
§ 14 a, stk. 1. | | |
Stk. 5. Ud over den undervisning, som
skal tilbydes efter stk. 1-3, skal der tilbydes eleverne
følgende fag (tilbudsfag): | | |
1) Dansk. | | |
2) Matematik. | | |
3) Engelsk. | | |
4) Tysk. | | |
5) Fransk. | | |
6) Fysik/kemi. | | |
7) Idræt. | | |
8) Samfundsfag. | | |
9) Kristendomskundskab/religion. | | |
Stk. 6. Tilbud efter stk. 5, nr.
4 og 5, skal dog kun gives til elever, der har modtaget tilbud om
undervisning i tysk henholdsvis fransk i henhold til § 5,
stk. 3 og 4. | | |
Stk. 7. Der skal tilbydes eleverne
tilbudsfag og valgfag svarende til mindst halvdelen af elevernes
undervisningstid. Den enkelte elev skal vælge tilbudsfag og
valgfag i et sådant omfang, at kravet til det mindste antal
undervisningstimer, jf. § 16, stk. 1, nr. 3,
opfyldes. | | |
Stk. 8. § 5, stk. 1 og
6, og § 10 gælder også undervisningen i 10.
klasse. | | |
| | |
§ 9. Ud over
den undervisning, som skal tilbydes efter §§ 5, 7 og
8, kan der tilbydes eleverne på 8.-10. klassetrin
undervisning i følgende fag og emner (valgfag): | | 7. I § 9, stk. 1,
ændres »§§ 5, 7 og 8,« til:
»§§ 5, 7 og 7 a,«, og »8.-10.«
ændres til: »8. og 9.«. |
1) Fransk, | | |
2) tekstbehandling, | | |
3) teknologi, | | |
4) medier, | | |
5) billedkunst, | | |
6) fotolære, | | |
7) filmkundskab, | | |
8) drama, | | |
9) musik, | | |
10) håndarbejde, | | |
11) sløjd, | | |
12) hjemkundskab, | | |
13) motorlære, | | |
14) andre værkstedsfag og | | |
15) arbejdskendskab. | | |
| | |
§ 9. --- | | |
Stk. 2. Der kan tilbydes eleverne
på 10. klassetrin undervisning i latin. | | 8.§ 9, stk. 2,
ophæves. Stk. 3-8 bliver herefter stk. 2-7. |
| | |
§ 9. --- | | |
Stk. 3. Til elever, der har modtaget
tilbud om franskundervisning i henhold til § 5,
stk. 4, kan skolen tilbyde undervisning i tysk på 8.-10.
klassetrin. | | 9. I § 9, stk. 3 og
6, der bliver
stk. 2 og 5,
ændres: »8.-10.« til: »8. og 9.«. |
Stk. 4. Skolen kan i samarbejde med
Ungdommens Uddannelsesvejledning tilbyde eleverne i 8.-10. klasse,
at de i kortere perioder udsendes i praktik i virksomheder og
institutioner. | | |
Stk. 5. Skolen kan desuden i
samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning tilbyde elever i
8.-10. klasse undervisningsforløb, hvor praktisk og
teoretisk indhold kombineres i en undervisning, der kan finde sted
på og uden for skolen, jf. § 33. | | |
Stk. 6. Undervisningsministeren kan
fastsætte regler om, hvilke andre fag og emner end de i
stk. 1 nævnte kommunerne kan tilbyde eleverne på
8.-10. klassetrin. | | |
Stk. 7. Kommunalbestyrelsen kan
godkende, at der tilbydes eleverne undervisning i andre praktisk
eller kunstnerisk betonede fag eller emner. | | |
Stk. 8. Eleverne på 8. og 9.
klassetrin skal vælge mindst et valgfag eller tilbudsfag. Der
skal tilbydes eleverne valgfag i et omfang svarende til mindst 120
undervisningstimer årligt. | | |
| | |
§ 10.
Undervisningsministeren fastsætter regler om formålet
med undervisningen og om centrale kundskabs- og
færdighedsområder (slutmål) i fag og
obligatoriske emner efter §§ 5-8 og § 9,
stk. 1-6. Undervisningsministeren fastsætter desuden
regler om mål for bestemte klassetrin (trinmål) i de
enkelte fag/emner, bortset fra de fag, der kan tilrettelægges
over 1 eller 2 år. | | 10. I § 10, stk.1,
ændres »5-8« til: »5-7« , og
»§ 9, stk. 1-6.« ændres til:
»§ 9, stk. 1, 2 og 5.« |
Stk. 2. --- | | |
| | |
§ 12. --- | | |
Stk. 3. Afgørelse om valg af
fag, jf. § 5, stk. 3 og 4, § 8 og
§ 9, og om fortsat skolegang i 10. klasse træffes
af eleverne efter samråd med forældrene, jf.
§ 54, og skolen. | | 11. I § 12, stk. 3,
udgår »§ 8«. |
| | |
§ 13. --- | | |
Stk. 5. For elever på 8.-10.
klassetrin samt for elever, der forlader skolen efter 7.
klassetrin, sker bedømmelsen af elevernes standpunkter i de
fag, der er omfattet af § 14, stk. 1- 3, og
§ 14 a, stk. 1 og 2, ved hjælp af karakterer
(standpunktskarakterer). | | 12. I § 13, stk. 5,
udgår »og § 14 a, stk. 1 og
2,«. |
| | |
§ 13. --- | | 13. I § 13, stk. 5 og
6, ændres:
»8.-10.« til: »8. og 9.«. |
Stk. 5. For elever på 8.-10.
klassetrin samt for elever, der forlader skolen efter 7.
klassetrin, sker bedømmelsen af elevernes standpunkter i de
fag, der er omfattet af § 14, stk. 1- 3, og
§ 14 a, stk. 1 og 2, ved hjælp af karakterer
(standpunktskarakterer). | | |
Stk. 6. Der gives
standpunktskarakterer og i faget idræt en udtalelse mindst 2
gange om året på 8.-10. klassetrin. De sidste
standpunktskarakterer gives umiddelbart før de skriftlige
prøver og skal udtrykke elevens faglige standpunkt på
dette tidspunkt. Den sidste udtalelse i faget idræt skal
gives umiddelbart før afslutningen af undervisningen i faget
og skal udtrykke elevens faglige standpunkt på dette
tidspunkt. | | |
| | |
§ 13. --- | | |
Stk. 9. Skolen udfærdiger
afgangsbevis for elever, der går ud af skolen efter 7.
klassetrin eller senere. Afgangsbeviset skal indeholde oplysning
om, i hvilken undervisning eleven har deltaget, om de senest givne
standpunktskarakterer og om den sidste udtalelse i faget
idræt. Afgangsbeviset skal tillige indeholde oplysning om
bedømmelse i forbindelse med prøverne, jf.
§ 14, stk. 1-3, og § 14 a. Efter elevens
valg kan en skriftlig udtalelse og/eller en karakter for den
obligatoriske projektopgave påføres afgangsbeviset.
Eventuel bedømmelse af den frie opgave kan ligeledes efter
elevens valg påføres afgangsbeviset. Eventuelle
skriftlige vurderinger i andre fag end prøvefagene kan efter
elevens valg påføres eller vedhæftes
afgangsbeviset som en del af dette. | | 14. I § 13, stk. 9,
udgår », og § 14 a«. |
| | |
§ 14 a. Ved
afslutningen af 10. klasse kan eleverne indstille sig til
10.-klasses-prøver i hvert af fagene dansk, matematik,
engelsk, tysk, fransk og fysik/kemi, jf. § 8, eller
indstille sig til at aflægge en eller flere af folkeskolens
afgangsprøver, jf. § 14, stk. 1 og 3. En elev
kan dog kun indstille sig til prøve i et fag, når
eleven har fulgt undervisningen i faget i det
pågældende skoleår. For prøver, der
indgår i udtrækket til folkeskolens
afgangsprøver, jf. § 14, stk. 2, dog alene
såfremt det pågældende fag er udtrukket som
prøvefag. | | 15.§ 14 a
ophæves. |
Stk. 2. I faget latin kan eleverne
indstille sig til prøve ved undervisningens afslutning. | | |
Stk. 3. Afgørelse om
indstilling til prøverne træffes af eleven efter
samråd med forældrene, jf. § 54, og
skolen. | | |
Stk. 4. Undervisningsministeren
fastsætter regler om 10.-klasses-prøver, herunder om
tidspunktet for prøvernes afholdelse, om kravene i de
enkelte fag ved prøverne, om indstilling til
prøverne, om prøvernes gennemførelse, om,
hvilke prøver der udarbejdes centralt stillede opgaver til,
om bedømmelse og karaktergivning, om afgangsbevisernes
udformning, om sygeprøver og om aflæggelse af
prøver på særlige vilkår for elever med
særlige behov. | | |
Stk. 5. § 14, stk. 5,
finder tilsvarende anvendelse for 10.-klasses-prøver. | | |
| | |
§ 16.
Undervisningsministeren fastsætter: | | 16. I § 16, stk., 1, nr. 3,
udgår »og 10. klasse«. |
1) Et mindste antal årlige
undervisningstimer for eleverne på 1.- 9. klassetrin
opgjort | | |
a) samlet for flere klassetrin og | | |
b) inden for fagblokke, henholdsvis klassens
tid. | | |
2) Et samlet mindste antal undervisningstimer for
hvert af fagene dansk og matematik på 1.-3. klassetrin samt
for historie på 4-6. klassetrin. | | |
3) Et samlet mindste antal undervisningstimer for
hvert klassetrin, herunder børnehaveklassen og 10.
klasse. | | |
4) Vejledende antal årlige
undervisningstimer for hvert fag. | | |
Stk. 2. --- | | |
| | |
§ 18. --- | | |
Stk. 3. I de fag, hvor der er
prøver, jf. §§ 14 og 14 a, skal
undervisningens indhold desuden fastlægges således, at
kravene i de enkelte fag ved prøverne kan opfyldes. | | 17. I § 18, stk. 3,
ændres »§§ 14 og 14 a,« til:
»§ 14,«. |
Stk. 4. --- | | |
| | |
| | 18. Efter § 19
indsættes: |
| | »Kapitel 2 a |
| | 10. klasses struktur og indhold |
| | § 19 a.
Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til unge, som
efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering og
afklaring af uddannelsesvalg for at kunne gennemføre en
ungdomsuddannelse. |
| | |
| | § 19 b.
Undervisningen i 10. klasse omfatter en obligatorisk del, jf.
§ 19 c, og en valgfri del, jf. § 19 d. Ved
undervisningsforløb, der er tilrettelagt som
helårsforløb, udgør det mindste antal
årlige undervisningstimer 840. Ved 10. klasseforløb,
der planlægges af kortere varighed end et år, reduceres
timetallet for de obligatoriske fag, jf. § 19 c,
stk. 2, tilbudsfag og andre undervisningsaktiviteter, jf.
§ 19 d, stk. 2-5, forholdsmæssigt. |
| | Stk. 2. Ved fastlæggelsen af
undervisningstiden regnes 60 minutters undervisning lig med 1
undervisningstime. |
| | Stk. 3. § 16, stk. 5 og
6, finder anvendelse på undervisningen i 10. klasse. |
| | |
| | § 19 c. Den
obligatoriske del af 10. klasse omfatter obligatoriske fag,
brobygning eller kombinationer af brobygning og ulønnet
praktik med et uddannelsesperspektiv, en selvvalgt opgave og
arbejde med en uddannelsesplan, herunder vejledning. |
| | Stk. 2. Der skal undervises i fagene
dansk, matematik og engelsk i et omfang svarende til i alt 420
årlige timer. |
| | Stk. 3. Der skal tilbydes yderligere
målrettet læseundervisning til elever med
læsevanskeligheder. |
| | Stk. 4. Eleverne skal deltage i
brobygning eller kombinationer af brobygning og ulønnet
praktik med et uddannelsesperspektiv, jf. lov om vejledning om valg
af uddannelse og erhverv. |
| | Stk. 5. Eleverne skal udføre en
selvvalgt opgave, der bedømmes med en skriftlig udtalelse,
og, hvis eleven ønsker det, med en karakter.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om den
selvvalgte opgave. |
| | Stk. 6. Eleverne modtager vejledning
og skal udfærdige en uddannelsesplan, jf. lov om vejledning
om valg af uddannelse og erhverv. |
| | |
| | § 19 d. Den
valgfrie del af 10. klasse omfatter tilbudsfag, andre
undervisningsaktiviteter og brobygning til erhvervsrettet
ungdomsuddannelse eller kombinationer af brobygning til
erhvervsrettet ungdomsuddannelse og ulønnet praktik med et
uddannelsesperspektiv. |
| | Stk. 2. Eleverne i 10. klasse skal
tilbydes undervisning i følgende tilbudsfag: |
| | 1) Dansk. |
| | 2) Matematik. |
| | 3) Engelsk. |
| | 4) Tysk. |
| | 5) Fransk. |
| | 6) Fysik/kemi. |
| | Stk. 3. Tilbud efter stk. 2, nr.
4 og 5, skal kun gives til elever, som har modtaget undervisning i
faget som tilbudsfag i 7.-9. klasse, jf. § 5, stk. 3
og 4. Skolens leder kan tilbyde elever, der har fulgt
undervisningen i de prøveforberedende valgfag tysk eller
fransk i 8. og 9. klasse, at deltage i tilbudsfagsundervisningen i
10. klasse. |
| | Stk. 4. Eleverne skal tilbydes
undervisning i mindst tre af følgende fag: |
| | 1) Idræt. |
| | 2) Samfundsfag. |
| | 3) Kristendomskundskab/religion. |
| | 4) Naturfag. |
| | 5) Metal/motorværksted. |
| | 6) Byggeværksted. |
| | 7) Teknologiværksted. |
| | 8) Serviceværksted. |
| | 9) Produktudvikling og formgivning. |
| | 10) Iværksætter. |
| | 11) Sundhed og sociale forhold. |
| | 12) Teknologi og kommunikation. |
| | Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan
godkende, at der tilbydes eleverne undervisning i andre
undervisningsaktiviteter. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der
udarbejdes mål og læseplaner for denne
undervisning. |
| | Stk. 6. Eleverne skal tilbydes
brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller kombinationer
af brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse og
ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv, jf. lov om
vejledning om valg af uddannelse og erhverv. |
| | Stk. 7. Eleverne skal tilbydes
valgfrie elementer, jf. stk. 2-6, i et omfang, der mindst
svarer til 378 årlige timer, når der planlægges i
helårsforløb. Eleverne skal vælge elementer, der
mindst svarer til 378 årlige undervisningstimer, når
der planlægges i helårsforløb. |
| | Stk. 8. Afgørelse om valg af
fag og om brobygning, jf. stk. 6, træffes af eleven
efter samråd med forældrene, jf. § 54, og
skolen. |
| | |
| | § 19 e.
Når særlige grunde taler for, at det er til elevens
bedste, kan skolens leder tilbyde, at eleven deltager i
særligt tilrettelagte undervisningsforløb i 10.
klasse. Særligt tilrettelagte undervisningsforløb er
forløb med undervisning og ulønnet praktik med et
uddannelsesperspektiv og eventuelt frivillig brobygning til
erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller kombinationer af brobygning
til erhvervsrettet ungdomsuddannelse og ulønnet praktik med
et uddannelsesperspektiv, jf. § 19 d, stk. 6.
Ungdommens Uddannelsesvejledning inddrages i
tilrettelæggelsen af forløbene. |
| | Stk. 2. Ved forløb omfattet af
stk. 1 kan § 19 c, stk. 2 og 5, fraviges. Der
skal dog undervises i dansk og matematik i et omfang, så
kravene ved prøverne kan opfyldes. Desuden kan
§ 19 d, stk. 2, 4 og 7, fraviges. Deltagelse i
særligt tilrettelagte undervisningsforløb kan kun
finde sted efter aftale med forældrene, jf. § 54,
og eleven. |
| | |
| | § 19 f. Elever
i 10. klasse kan indstille sig til 10. klasse-prøver i et
eller flere af fagene dansk, matematik, engelsk, tysk, fransk og
fysik/kemi eller indstille sig til at aflægge en eller flere
af folkeskolens afgangsprøver, jf. § 14,
stk. 2, 1. pkt. Der kan ske indstilling til prøve enten
til vinterterminen eller sommerterminen. En elev kan kun indstille
sig til prøve i et fag, hvis eleven har fulgt undervisningen
i det pågældende fag frem til
prøveafviklingen. |
| | Stk. 2. Afgørelse om
indstilling til prøve træffes af eleven efter
samråd med forældrene, jf. § 54, og
skolen. |
| | Stk. 3. Undervisningsministeren
fastsætter regler om 10. klasse-prøver, herunder om
tidspunktet for prøvernes afholdelse, kravene i de enkelte
fag ved prøverne, indstilling til prøverne,
prøvernes gennemførelse, hvilke prøver der
udarbejdes centralt stillede opgaver til, bedømmelse og
karaktergivning, afgangsbevisernes udformning, sygeprøver
samt om aflæggelse af prøver på særlige
vilkår for elever med særlige behov.
Undervisningsministeren kan endvidere fastsætte regler om
afholdelse af folkeskolens afgangsprøver, jf.
§ 14, stk. 2, 1. pkt., for 10. klasseelever. |
| | Stk. 4. § 14, stk. 5,
finder tilsvarende anvendelse for 10. klasse-prøver. |
| | |
| | § 19 g.
Betegnelsen 10. klasse må kun anvendes i andre skoleformer
end folkeskolen, hvis undervisningen står mål med den
obligatoriske undervisning i folkeskolens 10. klasse, jf.
§ 19 c, stk. 2, 3, 5 og 6, jf. dog § 19 i,
stk. 1, om specialundervisning, og hvis skolen tilbyder de
dertil knyttede prøver, jf. § 19 f, stk. 1.
§ 19 c, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse for
disse skoler. |
| | |
| | § 19 h.
§ 10 gælder tilsvarende for fagene i § 19 c,
stk. 2, og § 19 d, stk. 2 og 4. Der fastsættes dog ikke
trinmål og beskrivelser af udviklingen i undervisningen frem
mod trin- og slutmål. |
| | Stk. 2. § 6, stk. 1,
§ 13, stk. 1, § 13, stk. 2, 1. og 2.
pkt., § 13, stk. 3 og 4, og § 13 a,
gælder tilsvarende for undervisningen i 10. klasse. |
| | Stk. 3. For de fag, der er
prøvefag, jf. § 19 f, stk. 1, sker
bedømmelsen af elevernes standpunkter ved hjælp af
karakterer (standpunktskarakterer). Der skal gives
standpunktskarakterer og i faget idræt en udtalelse mindst to
gange om året for 10. klasseforløb, der
planlægges som helårsforløb. De sidste
standpunktskarakterer gives umiddelbart før de skriftlige
prøver og skal udtrykke elevens faglige standpunkt på
dette tidspunkt. Den sidste udtalelse i faget idræt skal
gives umiddelbart før afslutningen af undervisningen i faget
og skal udtrykke elevens faglige standpunkt på dette
tidspunkt. |
| | Stk. 4. § 13, stk. 9,
om afgangsbevis gælder tilsvarende for elever i 10. klasse.
Bedømmelse i forbindelse med 10. klasse-prøver skal
påføres afgangsbeviset. Endvidere skal
gennemførte brobygnings- og praktikforløb med
angivelse af indhold og tidsmæssigt omfang af
forløbene fremgå af afgangsbeviset. |
| | Stk. 5. § 18, stk. 1, 2
og 4, gælder tilsvarende for undervisningen i 10. klasse. I
de fag, hvor der er prøver, jf. § 19 f,
stk. 1, skal undervisningens indhold desuden fastlægges
således, at kravene i de enkelte fag ved prøverne kan
opfyldes. Klasselæreren skal samarbejde med eleverne om
løsning af særlige opgaver i forhold til klassen. |
| | |
| | § 19 i.
§ 3, stk. 2, 3, 5 og 6, gælder tilsvarende for
undervisningen i 10. klasse. I forbindelse med fastsættelse
af regler i medfør af § 3, stk. 2, kan
undervisningsministeren fravige § 19 c, stk. 2, 4 og
5 samt § 19 d. |
| | Stk. 2. § 5, stk. 1, 6,
7 og 8, gælder tilsvarende for undervisningen i 10. klasse. I
forbindelse med fastsættelse af regler i medfør af
§ 5, stk. 7, kan undervisningsministeren fravige
bestemmelserne i kapitel 2 a. |
| | Stk. 3. § 12, stk. 2,
gælder tilsvarende for undervisningen i 10. klasse. |
| | Stk. 4. §§ 15 og 19
gælder tilsvarende for undervisningen i 10.
klasse.« |
| | |
§ 22. --- | | |
Stk. 7. Undervisning i henhold til
§ 8 og § 9 kan være fælles for
elever fra flere skoler og kan tilrettelægges i samarbejde
med den kommunale ungdomsskole, således at eleverne om
nødvendigt henvises hertil. Eleverne skal dog, hvis de
ønsker det, kunne modtage undervisning inden for folkeskolen
i hele det årlige undervisningstimetal. | | 19. I § 22, stk. 7,
ændres »§ 8 og § 9« til:
»§ 9 og §§ 19 b-19 e«. |
| | |
§ 47 a.
Kommunalbestyrelsens beføjelser i henhold til § 9,
stk. 7, § 24, stk. 4, og § 27,
stk. 1, gælder tilsvarende for regionsrådet, for
så vidt angår regionens undervisningstilbud. | | 20. I § 47 a, stk. 1,
ændres »§ 9, stk. 7,« til:
»§ 9, stk. 6, § 19 d,
stk. 5,«. |
| | |
§ 52.
Undervisningsministeren kan fastsætte almindelige regler om
foranstaltninger til fremme af god orden i skolerne, herunder
regler om overflytning af elever til andre skoler i kommunen og
regler om overflytning af elever i 10. klasse til andre
uddannelses- eller beskæftigelsesforanstaltninger.
Undervisningsministeren kan endvidere fastsætte regler om
skolernes tilsyn med eleverne i skoletiden. | | 21. I § 52 ændres
»uddannelses- eller
beskæftigelsesforanstaltninger.« til:
»uddannelsesforanstaltninger.« |
| | |
§ 54.
Forældrenes rettigheder efter §§ 12-14, 14 a,
20, 22, 27, 33, 34, 36-38 og 51 og de i medfør af loven
fastsatte regler tilkommer den eller de personer, som har
forældremyndigheden over eleven. Elever, der ikke er
undergivet forældremyndighed, træffer selv
afgørelse efter § 12, stk. 1 og 3,
§ 14, stk. 3, § 14 a, stk. 3,
§ 20, stk. 1 og 2, § 22, stk. 4, og
§ 27, stk. 1. | | 22. I § 54, stk. 1, 1.
pkt., ændres »14 a,« til: »19 d, 19
e, 19 f,« og i § 54, stk. 1, 2.
pkt., ændres »§ 14 a,
stk. 3,« til: »§§ 19 d, 19 e og 19
f,« |
Stk. 2. --- | | |
| | |
| | § 2 |
| | I lov om friskoler og private grundskoler
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 764 af 3. juli 2006, som
ændret ved lov nr. 1594 af 20. december 2006, foretages
følgende ændring: |
| | |
§ 1. € | | 1.§ 1, stk. 3,
affattes således: |
Stk. 3. Undervisningen på 10.
klassetrin kan forberede til 10. klasse-prøver, hvis skolens
undervisning står mål med den obligatoriske
undervisning i folkeskolens 10. klasse, jf. folkeskolelovens
§ 8, stk. 1-4. Undervisningsministeren kan meddele
lederen af en fri grundskole ret til at afholde 10.
klasse-prøver, jf. folkeskolelovens § 18,
stk. 3. | | »Stk. 3. Undervisningen på
10. klassetrin kan tilbydes som 10. klasse. Tilbuddet skal
stå mål med kravene til undervisningen i de
obligatoriske fag, selvvalgt opgave, uddannelsesplan og vejledning
i folkeskolelovens § 19 c, stk. 2, 3, 5 og 6. Skolen
skal tilbyde prøver i de obligatoriske fag. Desuden skal
eleverne deltage i brobygning eller kombinationer af brobygning og
ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv efter
folkeskolelovens § 19 c, stk. 4. Elever i 10. klasse
kan indstille sig til prøver efter folkeskolelovens
§ 19 f, hvis skolen tilbyder en undervisning i
prøvefagene, der står mål med undervisningen i
folkeskolen. Undervisningsministeren kan meddele lederen af en fri
grundskole ret til at afholde 10. klasse-prøver.« |
| | |
| | § 3 |
| | I lov om folkehøjskoler,
efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie
kostskoler), jf. lovbekendtgørelse nr. 1149 af 21. november
2006, foretages følgende ændringer: |
| | |
§ 2. ---- | | 1.§ 2, stk. 4,
affattes således: |
Stk. 4. Har eleven modtaget en
undervisning, der står mål med den obligatoriske
undervisning i folkeskolens 10. klasse, jf. folkeskolelovens
§ 8, stk. 1-4, kan eleven indstille sig til
folkeskolens afgangsprøve eller 10. klasse-prøve
efter bestemmelserne i folkeskolelovens § 14 a. | | » Stk. 4. Undervisningen
på 10. klassetrin kan tilbydes som 10. klasse. Tilbuddet skal
stå mål med kravene til undervisningen i de
obligatoriske fag, selvvalgt opgave, uddannelsesplan og vejledning
i folkeskolelovens § 19 c, stk. 2, 3, 5 og 6. Skolen
skal tilbyde prøver i de obligatoriske fag. Desuden skal
eleverne deltage i brobygning eller kombinationer af brobygning og
ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv efter
folkeskolelovens § 19 c, stk. 4. Elever i 10. klasse
kan indstille sig til prøver efter folkeskolelovens
§ 19 f, hvis skolen tilbyder en undervisning i
prøvefagene, der står mål med undervisningen i
folkeskolen« |
| | |
§ 2. --- | | 2. I § 2, stk. 10,
indsættes som 3. pkt.: |
Stk. 10. Skolen kan tilbyde sine
elever vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv i henhold
til lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv.
Vejledningen kan gives efter bestemmelserne i § 4,
stk. 2 og 3, i lov om vejledning om valg af uddannelse og
erhverv. | | »For elever i 10. klasse gælder dog
§ 2, stk. 4.« |