L 17 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af udlændingeloven samt forskellige andre love. (Indførelse af selvbetjeningsmodel, ny og forenklet udformning af forsørgelseskravet i familiesammenføringssager og reform af studieområdet).

Fremsat den 4. oktober 2006 af integrationsministeren (Rikke Hvilshøj)

Forslag

til

Lov om ændring af udlændingeloven samt forskellige andre love

(Indførelse af selvbetjeningsmodel, ny og forenklet udformning af forsørgelseskravet i familiesammenføringssager og reform af studieområdet)

§ 1

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 945 af 1. september 2006, foretages følgende ændringer:

1. Overalt i loven ændres »Udlændingestyrelsen« til: »Udlændingeservice« og » Udlændingestyrelsens« til: »Udlændingeservices«.

2. § 9, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Opholdstilladelse til en samlever efter stk. 1, nr. 1, skal betinges af, at den herboende person påtager sig at forsørge ansøgeren. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1-3, kan, såfremt helt særlige grunde taler derfor, betinges af, at den herboende person dokumenterer at kunne forsørge ansøgeren.«

3. § 9, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, skal, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, afgørende taler derimod, betinges af, at den herboende person i 1 år forud for afgørelsen om opholdstilladelse ikke har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, skal endvidere, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, afgørende taler derimod, betinges af, at ansøgeren og den herboende person ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven i tiden, indtil ansøgeren meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse. 1. og 2. pkt. omfatter dog ikke hjælp i form af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse, eller ydelser, der må sidestilles med løn eller pension eller træder i stedet herfor.«

4. I § 9, stk. 7, indsættes som 3. pkt.:

»Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler om, hvornår ægtefællernes eller samlevernes samlede tilknytning til Danmark kan anses for større end den samlede tilknytning til et andet land.«

5. § 9, stk. 12, affattes således:

»Stk. 12. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, kan, såfremt væsentlige hensyn taler derfor, betinges af, at den herboende person ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven i tiden, indtil ansøgeren meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse. 1. pkt. omfatter dog ikke hjælp i form af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse, eller ydelser, der må sidestilles med løn eller pension eller træder i stedet herfor. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, kan endvidere, såfremt væsentlige hensyn taler derfor, betinges af, at den herboende person godtgør at råde over sin egen bolig af rimelig størrelse, jf. stk. 24.«

6. § 9, stk. 17, affattes således:

»Stk. 17. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 3, skal, når opholdstilladelsen gives som led i et plejeforhold eller med henblik på ophold hos barnets nærmeste familie, betinges af, at den herboende person påtager sig at forsørge ansøgeren, og at den herboende person ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven i tiden, indtil ansøgeren meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse. 1. pkt. omfatter dog ikke hjælp i form af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse, eller ydelser, der må sidestilles med løn eller pension eller træder i stedet herfor. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 3, skal, når opholdstilladelsen gives med henblik på ophold hos barnets nærmeste familie, endvidere betinges af, at den herboende person godtgør at råde over sin egen bolig af rimelig størrelse, jf. stk. 24.«

7. I § 9, stk. 19, 1. pkt., udgår: »og har skullet godtgøre at være i stand hertil, jf. stk. 3 og stk. 17, 1. pkt.,«.

8. § 9, stk. 22, affattes således:

»Stk. 22. Kommunalbestyrelsen afgiver efter anmodning fra Udlændingeservice en udtalelse om, i hvilket omfang den herboende person eller ansøgeren inden for en i anmodningen nærmere angiven periode har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, jf. stk. 5, stk. 12, 1. og 2. pkt., og stk. 17, 1. og 2. pkt.«

9. § 9, stk. 23, affattes således:

»Stk. 23. Kommunalbestyrelsen indberetter til Udlændingeservice, hvis udlændingen eller den herboende person modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven samt om omfanget af sådan hjælp, jf. stk. 5, stk. 12, 1. og 2. pkt., og stk. 17, 1. og 2. pkt. Kommunalbestyrelsens videregivelse af oplysninger efter 1. pkt. kan ske uden samtykke. 1. og 2. pkt. finder kun anvendelse, hvis opholdstilladelsen er betinget af, at udlændingen og den herboende person ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, jf. stk. 5, 1. og 2. pkt., og stk. 12, 1. pkt.«

10. I § 9 c indsættes som stk. 5-7:

»Stk. 5. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om meddelelse af opholdstilladelse efter stk. 1 til udlændinge, der er optaget på en uddannelse eller et kursus ved en uddannelsesinstitution her i landet.

Stk. 6. Til brug for Udlændingeservices afgørelser om meddelelse af opholdstilladelse efter stk. 1 til udlændinge, der er optaget på en uddannelse eller et kursus ved en uddannelsesinstitution her i landet, og som ikke er omfattet af de i stk. 5 fastsatte regler, afgiver Danmarks Evalueringsinstitut efter anmodning fra uddannelsesinstitutionen en vejledende udtalelse om indhold og kvalitet i følgende uddannelser:

1) Videregående uddannelser og kurser, der uden godkendelse af en statslig myndighed udbydes på en statsligt godkendt uddannelsesinstitution under statsligt tilsyn.

2) Uddannelser og kurser inden for grund- og ungdomsuddannelser, der uden godkendelse af en statslig myndighed udbydes på en statsligt godkendt uddannelsesinstitution, der er under statsligt tilsyn.

3) Kurser på folkehøjskoler m.v. godkendt efter lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), som gennemføres uden tilskud efter loven.

Stk. 7. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om Danmarks Evalueringsinstituts udtalelser efter stk. 6, herunder om anmodninger og om den anmodende institutions betaling til dækning af Danmarks Evalueringsinstituts udgifter i forbindelse med udtalelser.«

11. Efter § 9 f indsættes:

» § 9 g. En ansøgning om opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 1-3, kan afvises, hvis ansøgningen ikke er vedlagt de dokumenter eller ikke indeholder de oplysninger, der er nødvendige til bedømmelse af, om opholdstilladelse kan meddeles.

Stk. 2. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan bestemme, at ansøgninger om opholdstilladelse efter andre bestemmelser i denne lov kan afvises, hvis ansøgningen ikke er vedlagt de dokumenter eller indeholder de oplysninger, der er nødvendige til bedømmelse af, om opholdstilladelse kan meddeles.«

12. Efter § 11 c indsættes:

» § 11 d. En ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse kan afvises, hvis ansøgningen ikke er vedlagt de dokumenter eller ikke indeholder de oplysninger, der er nødvendige til bedømmelse af, om tidsubegrænset opholdstilladelse kan meddeles.«

13.§ 19, stk. 1, nr. 4, affattes således:

»4) Når opholdstilladelsen er betinget af, at udlændingen eller den herboende person ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, jf. § 9, stk. 5, 2. og 3. pkt., stk. 12, 1. og 2. pkt., og stk. 17, 1. og 2. pkt., og udlændingen eller den herboende person modtager sådan hjælp.«

14.§ 19, stk. 1, nr. 5, affattes således:

»5) Når opholdstilladelsen, fordi ganske særlige grunde afgørende taler derimod, ikke er betinget af, at udlændingen og den herboende person ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, jf. § 9, stk. 5, 2. pkt., og disse ganske særlige grunde ikke længere foreligger, og udlændingen eller den herboende person modtager sådan hjælp, jf. § 9, stk. 5, 2. og 3. pkt.«

15. I § 19, stk. 1, nr. 6 og 7 , ændres »stk. 12, 2. pkt., og stk. 17, 2. pkt.« til: »stk. 12, 3. pkt., og stk. 17, 3. pkt.«

16. I § 44 a indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

»Stk. 6. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration og Udlændingeservice kan uden samtykke fra ansøgeren og den herboende person indhente de oplysninger i Arbejdsmarkedsportalen, som er nødvendige for udførelsen af myndighedens virksomhed eller påkrævet for en afgørelse, som myndigheden skal træffe efter udlændingeloven.«

Stk. 6-8 bliver herefter stk. 7-9.

17. Efter § 44 c indsættes:

» § 44 d. Hvis en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, med henblik på at deltage i en uddannelse eller et kursus ved en uddannelsesinstitution her i landet, ikke er studieaktiv i relation til det kursus eller den uddannelse, som danner grundlag for udlændingens opholdstilladelse, videregiver uddannelsesinstitutionen uden udlændingens samtykke skriftligt oplysning herom til Udlændingeservice.

§ 44 e. Kommunalbestyrelsen indberetter til Udlændingeservice, hvis en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, med henblik på at deltage i en uddannelse eller et kursus ved en uddannelsesinstitution her i landet, modtager offentlig hjælp til forsørgelse under sit ophold her i landet. Kommunalbestyrelsens videregivelse af oplysninger efter 1. pkt. kan ske uden udlændingens samtykke.«

18. I § 46, stk. 2, indsættes efter »afgørelser kan, bortset fra de i«: »§ 9 g, stk. 1, § 11 d,«.

§ 2

I lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 902 af 31. juli 2006, som ændret ved § 12 i lov nr. 523 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1. Overalt i loven ændres »Udlændingestyrelsen« til: »Udlændingeservice« og » Udlændingestyrelsens« til: »Udlændingeservices«.

§ 3

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 685 af 29. juni 2005, som ændret bl.a. ved lov nr. 239 af 27. marts 2006 og senest ved lov nr. 565 af 9. juni 2006, foretages følgende ændringer:

1. I § 31 a, stk. 3 og 6, ændres »Udlændingestyrelsen« til: »Udlændingeservice«.

§ 4

I lov om Det Centrale Personregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 140 af 3. marts 2004, som ændret senest ved lov nr. 538 af 8. juni 2006, foretages følgende ændring:

1. I § 17, stk. 1, ændres »Udlændingestyrelsen« til: »Udlændingeservice«.

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. februar 2007, jf. dog stk. 2-6.

Stk. 2. Udlændingelovens § 9, stk. 3, § 9, stk. 5, § 9, stk. 12, § 9, stk. 17, § 9, stk. 22, og § 9, stk. 23, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, 3, 5, 6, 8 og 9, og § 19, stk. 1, nr. 6 og 7, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 15, finder alene anvendelse for udlændinge, der indgiver ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1-3, eller ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse meddelt efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1-3, efter lovens ikrafttræden. For udlændinge, der inden lovens ikrafttræden første gang har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1-3, finder de hidtil gældende regler anvendelse ved afgørelsen af denne ansøgning.

Stk. 3. Udlændingelovens § 9, stk. 19, 1. pkt., som ændret ved denne lovs § 1, nr. 7, finder ikke anvendelse for udlændinge, der inden lovens ikrafttræden har indgivet ansøgning om opholdstilladelse. For sådanne udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 4. Udlændingelovens § 9 g som indsat ved denne lovs § 1, nr. 11, finder alene anvendelse for udlændinge, der indgiver ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1-3, efter lovens ikrafttræden.

Stk. 5. Udlændingelovens § 11 d som indsat ved denne lovs § 1, nr. 12, finder alene anvendelse for udlændinge, der indgiver ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse efter lovens ikrafttræden.

Stk. 6. Udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 4 og 5, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 13 og 14, finder alene anvendelse for udlændinge, der indgiver ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1-3, eller ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse meddelt efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1-3, efter lovens ikrafttræden. Bestemmelserne finder endvidere kun anvendelse i sager, hvor udlændingen eller den herboende person efter lovens ikrafttræden modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven. For udlændinge, der inden lovens ikrafttræden første gang har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1-3, finder de hidtil gældende regler anvendelse.

§ 6

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men §§ 1 og 4 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets baggrund og indhold

Med lovforslaget gennemføres de lovgivningsmæssige elementer i regeringens handlingsplan for en nyorientering af Udlændingestyrelsen: »Udlændingeservice €" en ny Udlændingestyrelse«. Handlingsplanen blev sendt til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 22. marts 2006 (UUI alm. del €" bilag 120). Endvidere indeholder lovforslaget en række forslag med henblik på at styrke kontrollen på studieområdet og gøre sagsbehandlingen mere effektiv.

Regeringens omlægning af udlændingepolitikken har betydet, at antallet af sager om asyl og familiesammenføring er faldet kraftigt samtidig med, at antallet af sager om opholdstilladelser på baggrund af erhverv og studier er steget markant. Fra 2001 til udgangen af 2005 er antallet af ansøgninger om familiesammenføring faldet fra ca. 15.000 til ca. 6.000 om året (antallet af tilladelser er i samme periode faldet fra ca. 10.900 til ca. 3.500), og antallet af ansøgninger om asyl er faldet fra ca. 12.500 til ca. 2.300 om året (antallet af tilladelser er faldet fra ca. 6.200 til ca. 1.100). Antallet af opholdstilladelser til studie og erhverv er i samme periode steget fra ca. 13.000 til ca. 25.000.

Der er på baggrund af denne udvikling iværksat en række initiativer, således at Udlændingestyrelsen har kunnet tilpasse sig brugernes behov.

I april 2005 blev der udarbejdet en handlingsplan for et delområde af Udlændingestyrelsen €" erhvervs- og studieområdet. For dette område blev der som servicedeklaration fastsat maksimale sagsbehandlingstider for ikke-komplicerede sager. Der er endvidere henover sommeren 2005 sket en omlægning og forbedring af styrelsens brugerservice med etableringen af Servicecentret og tidsbestillingsordningen på erhvervsområdet den 1. oktober 2005.

En undersøgelse af Udlændingestyrelsen afsluttet i marts 2006 viste imidlertid, at der fortsat var behov for markante tiltag i forhold til at få styrelsen organiseret til at imødekomme de krav, der i dag stilles til styrelsens service.

Regeringen har på den baggrund udarbejdet en handlingsplan for en nyorientering af Udlændingestyrelsen.

Handlingsplanen indebærer en grundlæggende ændring €" en nyorientering €" af Udlændingestyrelsen. Nyorienteringen skal sikre, at styrelsen kan forvalte sine forskellige opgaver effektivt og fleksibelt med brugernes behov i centrum. Regeringen ønsker altså en ny Udlændingestyrelse €" kaldet UDLÆNDINGESERVICE.

Handlingsplanen indeholder en række initiativer, som ikke kræver lovændring, og som enten allerede er iværksat, eller som er under forberedelse. Handlingsplanen forventes gennemført i sin helhed inden den 1. marts 2007.

De lovgivningsmæssige elementer i handlingsplanen er følgende:

Regeringen foreslår, at der indføres en selvbetjeningsmodel, der kan sikre størst mulig effektivitet og brugertilfredshed. Selvbetjeningsmodellen, der indebærer en omlægning af procedurerne ved sagsbehandlingen, betyder, at enkle sager behandles hurtigt inden for nærmere fastsatte servicemål for maksimal sagsbehandlingstid, og at ansøgere, der selv bidrager til at gøre deres sag enkel, dermed belønnes. Enkle sager omfatter ansøgere, der for det første opfylder de almindelige betingelser for at få opholdstilladelse og for det andet selv bidrager med de nødvendige oplysninger til behandling af sagen. Ansøgere, der ikke opfylder de almindelige betingelser for at få opholdstilladelse, vil få behandlet deres sager i et spor for de mere komplicerede sager. De fastsatte servicemål for den maksimale sagsbehandlingstid vil i disse sager som udgangspunkt ikke sigte mod lige så hurtig sagsbehandlingstid som de enkle sager. Ansøgere, der ikke bidrager med de nødvendige oplysninger til sagens behandling, vil normalt få deres sag afvist.

Selvbetjeningsmodellen vil i første omgang omfatte ansøgninger om familiesammenføring og ansøgninger om tidsubegrænset opholdstilladelse. I tilknytning hertil foreslås der indført en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter integrationsministeren på baggrund af erfaringerne på familiesammenføringsområdet m.v. kan indføre en selvbetjeningsmodel med hensyn til andre typer ansøgninger på opholdsområdet. Der henvises til afsnit 2.

Lovforslaget indeholder endvidere forslag til et nyt, forenklet og mere tidssvarende forsørgelseskrav i familiesammenføringssager.

Det nye forsørgelseskrav er mere målrettet i forhold til kravets formål og er enklere for brugere og administrationen. Det afgørende er, om den enkelte familie modtager hjælp til forsørgelse. Familier, som ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, vil blive anset for reelt selvforsørgende og vil dermed opfylde det nye forsørgelseskrav. Der henvises til afsnit 3.1.2.

Det nye forsørgelseskrav indebærer den lettelse i sagsgangen, at ansøgerne ikke på forhånd skal indsende dokumentation, som viser en indtægt, der mindst svarer til 2 gange starthjælpen, og at Udlændingeservice som følge heraf heller ikke længere skal anmode kommunerne om udtalelser om, hvorvidt det indsendte må anses for tilstrækkelig dokumentation for selvforsørgelse.

Den gældende ordning erstattes af en indberetningsordning. Modtager familien hjælp til forsørgelse, er grundlaget for familiesammenføring ikke længere til stede, og opholdstilladelsen vil efter omstændighederne kunne inddrages. Det foreslås derfor, at kommunerne skal indberette til Udlændingeservice, når der sker udbetaling af offentlig hjælp. Der henvises til afsnit 3.4.1. Endvidere skal parterne i forlængelsessager under strafansvar erklære, at de ikke har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven. Der henvises til afsnit 3.2.2. Ægtefællen skal fortsat stille økonomisk sikkerhed på i dag ca. 55.000 kr., som kommunen kan inddrive, hvis der bliver ydet offentlig hjælp.

Ordningen vil blive suppleret af yderligere kontrolinitiativer, og Udlændingeservice vil herunder i samarbejde med Integrationsministeriets Kontrol- og Analyseenhed foretage målrettet stikprøvekontrol af sagerne. Kontrollen understøttes ved udlændingemyndighedernes opkobling til Arbejdsmarkedsportalen, der indeholder oplysninger om udbetaling af offentlig hjælp til forsørgelse. Der henvises til afsnit 3.4.2 og 3.4.3.

Lovforslaget indeholder endvidere forslag til en forenklet og mere effektiv procedure for forlængelse af opholdstilladelser. Herved opnås en forenklet procedure for ansøgerne samt en administrativ lettelse for Udlændingeservice, hvorved der frigøres ressourcer, som kan anvendes på hurtigere sagsbehandling. Forenklingen indføres på familiesammenføringsområdet, jf. afsnit 3.2.2, på asylområdet, jf. afsnit 6, og med hensyn til opholdstilladelser givet til studerende og au pair-personer, jf. afsnit 4.5.2 og 7.

Det er et højt prioriteret område for regeringen at tiltrække udenlandske studerende. Derfor er der behov for at gøre sagsbehandlingen mere effektiv. Samtidig styrkes kontrollen på studieområdet.

Lovforslaget indeholder således en række tiltag på studieområdet. Tiltagene er i det væsentlige forberedt i et tværministerielt samarbejde mellem Integrationsministeriet, herunder Udlændingeservice, Undervisningsministeriet og Videnskabsministeriet, og der følges med tiltagene op på Rigsrevisionens beretning af 22. marts 2006 om Udlændingestyrelsens tildeling af studie- og erhvervsopholdstilladelser samt forretningsvisa.

Regeringen ønsker at indføre en godkendelsesprocedure for uddannelser og kurser, således at opholdstilladelse som studerende som udgangspunkt er betinget af, at uddannelsen eller kurset er godkendt af det relevante ressortministerium.

Lovforslaget indeholder forslag om en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om meddelelse af opholdstilladelse til studerende. Bemyndigelsen vil blandt andet blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om, hvilke uddannelser og kurser der kan danne grundlag for opholdstilladelse. Udenlandske studerende vil herefter på en liste kunne se, om den ønskede uddannelse er godkendt og derfor vil kunne danne grundlag for opholdstilladelse. Dette skaber større gennemsigtighed for brugerne og understøtter en mere effektiv sagsbehandling på studieområdet. Der henvises til afsnit 4.2.1.

Lovforslaget indeholder endvidere forslag om, at uddannelsesinstitutionerne skal indberette til Udlændingeservice, hvis en studerende ikke længere er studieaktiv. Der indføres samtidig en obligatorisk indberetningspligt for kommunerne, således at Udlændingeservice automatisk får besked, hvis en udenlandsk studerende modtager offentlige ydelser.

Forslagene vil medvirke til at sikre, at Udlændingeservice bliver bekendt med tilfælde, hvor grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede, og opholdstilladelsen derfor vil kunne inddrages. Der henvises til afsnit 4.3 og 4.4.2.

Udlændingeloven indeholder som betingelse for familiesammenføring, at familiens samlede tilknytning til Danmark er større end til noget andet land. Vurderingen af, om tilknytningskravet er opfyldt, beror på en række faktorer. For at skabe større gennemsigtighed om anvendelsen af tilknytningskravet foreslås der indført en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter integrationsministeren kan fastsætte regler om tilknytningskravet. Den kommende bekendtgørelse om tilknytningskravet vil €" udover at blive kundgjort i Lovtidende på sædvanlig vis €" blive lagt på Integrationsministeriets og Udlændingeservices hjemmeside www.nyidanmark.dk. Der henvises til afsnit 3.5.

Endelig indeholder lovforslaget en række konsekvensændringer af de nævnte forslag.

2. Indførelse af selvbetjeningsmodel

Det indgår i regeringens handlingsplan for en nyorientering af Udlændingestyrelsen €" Udlændingeservice, at styrelsen skal belønne de brugere, der selv bidrager til at gøre deres sag enkel, og at styrelsen skal skabe præcise forventninger hos brugerne om, hvilken service og betjening styrelsen leverer, og give klar besked om sagsbehandlingstider. Der henvises til handlingsplanens bilag 3, initiativ nr. 1, nr. 2, nr. 8 og nr. 21.

Med henblik på at gennemføre denne del af handlingsplanen foreslås det, at der indføres en selvbetjeningsmodel for sagsbehandlingen på udvalgte sagsområder i Udlændingeservice.

For at skabe større brugertilfredshed og øge effektiviteten i sagsbehandlingen foreslås det således, at der indføres mulighed for, at ansøgeren og den herboende i familiesammenføringssager kan opnå garanti for hurtig sagsbehandling, hvis der indleveres en korrekt udfyldt og fuldt oplyst ansøgning. Dette foreslås også gennemført for ansøgninger om tidsubegrænset opholdstilladelse. For de ansøgninger, som ikke er udfyldt korrekt eller ikke er fuldt oplyst, foreslås der indført mulighed for at afvise at behandle ansøgningen, indtil den fornødne dokumentation er tilvejebragt.

Selvbetjeningsmodellen indebærer alene en omlægning af procedurerne ved sagsbehandlingen. Betingelserne for familiesammenføring og tidsubegrænset opholdstilladelse ændres således ikke. Selvbetjeningsmodellen danner derimod grundlag for parternes oplysningspligt i forbindelse med det nye, forenklede forsørgelseskrav, jf. afsnit 3.1.2.

Det er også i dag muligt at få behandlet en ansøgning om familiesammenføring hurtigere, hvis Udlændingeservice fra starten har alle nødvendige oplysninger og dokumenter til at afgøre sagen. I sådanne tilfælde kan Udlændingeservice normalt afgøre sagen inden for 2 måneder.

Imidlertid er mange ansøgninger i dag mangelfulde, f.eks. fordi skemaet, som den herboende skal udfylde, ikke er korrekt udfyldt, eller ansøgningen ikke er vedlagt de relevante dokumenter. Udlændingeservice må i disse sager indhente de relevante oplysninger fra sagens parter eller fra andre myndigheder. Dette forlænger sagsbehandlingstiden til skade for den herboende og ansøgeren. Endvidere medfører dette et stort ressourceforbrug.

Selvbetjeningsmodellen skal medvirke til at motivere ansøgeren til i højere grad at tage ansvar for oplysningen af sagen, herunder oplysninger, som den herboende og ansøgeren er de nærmeste til at skaffe. Konsekvensen af, at en ufuldstændig ansøgning bliver afvist, er, at ansøgeren må indgive en ny ansøgning.

Selvbetjeningsmodellen forudsætter, at brugerne får entydig og let forståelig vejledning om, hvorledes ansøgningsskemaerne udfyldes, og hvilken dokumentation der skal vedlægges. Udlændingeservice vil udarbejde nye vejledninger og skemaer, der i afkrydsningsform klart angiver, hvad ansøgeren €" og i familiesammenføringssager også den herboende €" skal oplyse og fremskaffe af dokumentation.

Som et led i selvbetjeningsmodellen vil alle ansøgninger fremover ved modtagelse i Udlændingeservice blive genstand for en indledende visitering.

Ansøgninger, der er fuldt oplyst, vil blive taget under behandling. En ansøgning vil være fuldt oplyst, når den er vedlagt de dokumenter og indeholder de oplysninger, der er nødvendige til bedømmelse af ansøgningen. En sag kan efter omstændighederne anses for fuldt oplyst, hvis der er oplyst om særlige grunde til at fravige de almindelige betingelser for opholdstilladelse. I familiesammenføringssager kan det f.eks. være oplysninger om, at den herboende er flygtning. Udlængeservices vejledninger og skemaer vil tage højde herfor.

Ansøgninger, som ikke er fuldt oplyste, vil normalt blive afvist. Afvisningen indebærer, at ansøger som udgangspunkt må indgive en ny ansøgning om familiesammenføring for at få ansøgningen behandlet. Udlændingeservice vil i afvisningsafgørelser klart angive, hvad der mangler at blive oplyst eller dokumenteret, for at ansøgningen kan tages under behandling.

Fuldt oplyste ansøgninger, som umiddelbart giver indtryk af, at de almindelige betingelser for familiesammenføring eller tidsubegrænset opholdstilladelse er opfyldt, vil blive behandlet hurtigt efter nærmere fastsatte servicemål for maksimal sagsbehandlingstid. Det vil i disse sager være muligt at træffe en hurtig afgørelse, fordi Udlændingeservice i fuldt oplyste sager kan afgøre sagen uden at skulle bruge tid på sagsskridt i form af høringer af andre myndigheder og breve til ansøgeren.

Ansøgninger, der er fuldt oplyste, men som umiddelbart giver indtryk af, at de almindelige betingelser for familiesammenføring eller tidsubegrænset opholdstilladelse ikke er opfyldt, vil blive gennemgået nærmere med henblik på at vurdere, om der er ganske særlige grunde til alligevel at imødekomme ansøgningen. De fastsatte servicemål for den maksimale sagsbehandlingstid i disse sager vil som udgangspunkt ikke sigte mod lige så hurtig sagsbehandling som i de enkle sager.

Ansøgninger, der er fuldt oplyst af ansøgeren og den herboende, kan vise sig alligevel at mangle oplysninger. Det kan f.eks. være en ansøgning om ægtefællesammenføring, hvor Udlændingeservice skal undersøge, om en flygtning er forhindret i at udøve sit familieliv i et andet land. Udlændingeservice kan ikke i disse tilfælde afvise ansøgningen, men vil skulle tage skridt til at indhente de manglende oplysninger.

Udlændingeservices servicemål for maksimale sagsbehandlingstider for både de enkle og mere komplicerede sagstyper vil blive offentliggjort via udlændinge- og integrationsportalen www.nyidanmark.dk, der er den nye fælles internetportal, som er etableret for at skabe bedre sammenhæng og give større overblik over hele udlændingeområdet for borgere, virksomheder og samarbejdspartnere.

Der henvises til de foreslåede bestemmelser i § 9 g, stk. 1, og § 11 d, jf. lovforslagets § 1, nr. 11 og 12.

Det foreslås, at Udlændingeservices afvisningsafgørelser ikke kan påklages til Integrationsministeriet, da der alene vil være tale om formalitetsafvisninger. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 18.

Det foreslås endvidere, at integrationsministeren bemyndiges til at bestemme, at andre ansøgninger om opholdstilladelse efter udlændingeloven ligeledes kan afvises, hvis ansøgningen ikke indeholder de nødvendige oplysninger til behandlingen af ansøgningen. Selvbetjeningsmodellen vil således kunne udvides til at dække andre dele af opholdsområdet, såsom opholdstilladelse til studerende, au pair-personer, arbejdstagere og praktikanter, på baggrund af erfaringerne med selvbetjeningsmodellen på familiesammenføringsområdet og tidsubegrænset opholdstilladelse. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 9 g, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 11.

2.1. Nærmere om indførelse af selvbetjeningsmodellen på familiesammenføringsområdet

En ansøgning om familiesammenføring skal som udgangspunkt indgives via en dansk repræsentation i ansøgerens hjemland, og opholdstilladelse skal være opnået inden indrejsen i Danmark. En ansøgning om familiesammenføring kan dog indgives her i landet, bl.a. hvis ansøgeren har lovligt ophold i Danmark i form af visum eller en anden type opholdstilladelse.

For at få ægtefællesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, skal en række krav normalt være opfyldt. Bl.a. skal begge ægtefæller være fyldt 24 år, ægtefællerne skal bo sammen på fælles bopæl, når der er givet opholdstilladelse, og den herboende ægtefælle skal normalt have en bolig af rimelig størrelse, kunne forsørge sin ægtefælle og må endvidere ikke have modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven i en periode på 1 år forud for afgørelsen om opholdstilladelse. Herudover skal ægtefællernes samlede tilknytning til Danmark være større end deres samlede tilknytning til et andet land, medmindre den herboende ægtefælle har haft dansk indfødsret i 28 år eller har opholdt sig lovligt i Danmark i 28 år og er født og opvokset i Danmark eller er kommet hertil som mindre barn. Hvis der er tale om samlevende, skal parret normalt have samlevet på fælles bopæl i 1½ til 2 år.

Der kan gives opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, til mindreårige udlændinge, hvis forælder eller forældre bor fast i Danmark, hvis en række betingelser er opfyldt. Bl.a. skal barnet være under 15 år, når ansøgningen indgives, barnets forælder i Danmark skal have del i forældremyndigheden, barnet skal efter familiesammenføringen bo hos forælderen/forældrene, og barnet må ikke have stiftet selvstændig familie. Den herboende forælder og dennes ægtefælle eller samlever må ikke være dømt for overgreb mod mindreårige børn, og det må ikke stride mod barnets tarv, at der bliver givet opholdstilladelse. Der kan endvidere under visse omstændigheder stilles forsørgelseskrav, boligkrav og tilknytningskrav.

Udgangspunktet er, at der ikke stilles forsørgelseskrav ved familiesammenføring med mindreårige børn. Kravet kan dog f.eks. stilles, hvis der ikke har været kontakt mellem den herboende forælder og barnet i en lang periode forud for ansøgningens indgivelse.

Efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3, kan der gives opholdstilladelse til mindreårige udlændinge med henblik på ophold hos en anden i Danmark fastboende person end forældremyndighedens indehaver, når opholdstilladelse gives med henblik på adoption, ophold som led i et plejeforhold eller ophold hos barnets nærmeste familie, hvis en række krav er opfyldt. Der stilles forsørgelseskrav i disse sager og €" når opholdstilladelse gives med henblik på ophold hos nærmeste familie €" boligkrav.

Sager om opholdstilladelse til mindreårige udlændinge med henblik på adoption behandles af statsamtet (statsforvaltningen), jf. udlændingelovens § 46 c og udlændingebekendtgørelsens § 40, jf. § 27, stk. 1, nr. 1, og er derfor ikke omfattet af den foreslåede selvbetjeningsmodel.

Når Udlændingeservice i dag modtager en ansøgning om familiesammenføring, sender Udlændingeservice et oplysningsskema til den herboende, som den herboende skal udfylde og returnere til Udlændingeservice inden 14 dage, medmindre skemaet er blevet fremsendt samtidig med ansøgningen om familiesammenføring. Sammen med oplysningsskemaet skal den herboende endvidere fremsende dokumentation for bl.a. indtægtsforhold og boligforhold. Udlændingeservice vurderer herefter, om sagen er tilstrækkeligt oplyst, og om ansøgningen kan behandles hurtigt. Hvis der mangler oplysninger i sagen, anmoder Udlændingeservice ansøgeren eller den herboende om disse. Svarfristen er 1 måned, hvis oplysningerne skal indhentes fra ansøgeren i udlandet, og 14 dage, hvis anmodningen er rettet til den herboende eller en ansøger, der opholder sig her i landet.

Udlændingeservice hører bopælskommunen om, hvorvidt den herboende har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, og hvis der er tvivl om, hvorvidt forsørgelseskrav og boligkrav er opfyldt, anmoder Udlændingeservice tillige bopælskommunen om en udtalelse til brug for vurderingen heraf. Herudover indhenter Udlændingeservice oplysninger via Udenrigsministeriet og Udlændingeservices Dokumentationskontor i det omfang, det er nødvendigt.

Den foreslåede selvbetjeningsmodel vil overflødiggøre langt hovedparten af disse sagsskridt og medføre en mere effektiv sagsbehandling.

De dokumenter og oplysninger, der normalt indgår i en sag om ægtefællesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, er:

€" Ansøgningsskema.

€" Tillægsskema til ansøgning om familiesammenføring (om familiemedlemmer, der tidligere er blevet familiesammenført til Danmark).

€" Pasfoto.

€" Kopi af vielsesattest eller partnerskabsattest €" med autoriseret oversættelse til dansk eller engelsk (for somaliske, afghanske og irakiske statsborgere original vielsesattest).

€" Dokumentation for samliv, hvis der ikke er indgået ægteskab eller partnerskab.

€" Integrationserklæring underskrevet af ansøger.

€" Integrationserklæring underskrevet af den herboende.

€" Oplysningsskema.

€" Garantierklæring (om forsørgelse), hvis ansøgeren og den herboende ikke er gift.

€" Kopi af meddelelse af dansk indfødsret, hvis den herboende ikke er født dansk, men senere har opnået dansk indfødsret.

€" Dokumentation for selvforsørgelse.

€" Dokumentation for råden over egen bolig.

€" Tro- og loveerklæring (om bl.a. ikke at være idømt straf for overgreb mod børn) underskrevet af ansøgeren, hvis der er et medansøgende barn.

€" Tro- og loveerklæring (om bl.a. ikke at være idømt straf for overgreb mod en ægtefælle, samlever eller børn) underskrevet af den herboende.

€" Samlivserklæring, hvis begge parter er i Danmark.

De dokumenter og oplysninger, der normalt indgår i en sag om familiesammenføring med børn efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2 eller 3, er:

€" Ansøgningsskema.

€" Pasfoto.

€" Oplysningsskema.

€" Kopi af ansøgerens fødselsattest €" med autoriseret oversættelse til dansk eller engelsk.

€" Kopi af dokumentation for forældremyndighed €" med autoriseret oversættelse til dansk eller engelsk.

€" Dokumentation for selvforsørgelse.

€" Dokumentation for råden over egen bolig.

€" Erklæring om medvirken til dna-undersøgelse og aldersundersøgelse.

€" Tro- og loveerklæring (om bl.a. ikke at være idømt straf for overgreb mod en ægtefælle, samlever eller børn) underskrevet af den herboende.

€" Dokumentation for plejeforhold.

Den foreslåede selvbetjeningsmodel vil med hensyn til, hvilke dokumenter og oplysninger der indgår i en fuldt oplyst ansøgning, tage udgangspunkt heri. Hertil kommer oplysninger om særlige grunde til, at de almindelige betingelser for familiesammenføring ikke skal stilles i en konkret sag.

Det bemærkes, at kravene til, hvad ansøgeren og den herboende skal oplyse og fremlægge af dokumentation for at kunne få realitetsbehandlet en ansøgning om familiesammenføring, kan ændre sig over tid. Det kan f. eks. være kravet om, at der for bestemte lande kræves originale dokumenter med henblik på eventuel ægthedsvurdering.

Kravene vil desuden kunne ændre sig i takt med udviklingen inden for elektronisk sagsbehandling og mulighederne for at udveksle oplysninger med andre myndigheder. Dokumenter og oplysninger vil således udgå af selvbetjeningsmodellen, hvis Udlændingeservice problemfrit og uden forsinkelse af sagsbehandlingen vil kunne indhente de nødvendige oplysninger elektronisk fra andre myndigheder.

Udlændingeservice vil løbende ajourføre ansøgningsmateriale og vejledninger i overensstemmelse hermed.

Som et af initiativerne i handlingsplanen for en nyorientering af Udlændingestyrelsen (initiativ nr. 9) har det siden den 1. juni 2006 været muligt at ringe til Udlændingeservice i den udvidede telefonåbningstid fra kl. 9-15. Flere end 24.000 personer ringede til Udlændingeservice i juni 2006. Men en opgørelse viser, at cirka halvdelen af opkaldene alene går ud på at høre, hvornår der træffes afgørelse. Dette tal skal bringes ned, således at Udlændingeservice i stedet kan bruge tiden på at behandle sagerne.

Ved at indføre servicemål for maksimal sagsbehandlingstid i Udlændingeservices sager og oplyse om denne på hjemmesiden og i de konkrete sager, må det forventes, at antallet af rykkerhenvendelser kan nedbringes.

2.2. Nærmere om indførelse af selvbetjeningsmodellen på området for tidsubegrænsede opholdstilladelser

Der kan efter udlændingelovens § 11, stk. 3, meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding, som har boet lovligt her i landet i mere end de sidste 7 år, og som i hele denne periode har haft opholdstilladelse på det samme grundlag efter udlændingelovens §§ 7-9 e, medmindre der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen efter § 19. En udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, kan dog tidligst meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse ved det fyldte 18. år.

Det er normalt en betingelse for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, at udlændingen har gennemført et tilbudt introduktionsprogram efter integrationsloven eller, hvis det ikke er tilfældet, har gennemført et andet forløb, der kan sidestilles hermed, og at udlændingen har bestået en af integrationsministeren godkendt danskprøve og ikke har forfalden gæld til det offentlige, jf. udlændingelovens § 11, stk. 9, og bekendtgørelse nr. 8 af 9. januar 2006 om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse. Herudover er meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse for udlændinge, der fra og med den 1. april 2006 har indgivet ansøgning om opholdstilladelse, betinget af, at udlændingen har gennemført fastlagte aktiviteter i henhold til § 31 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. udlændingelovens § 11, stk. 9, nr. 2, og har underskrevet en integrationskontrakt og en erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund, jf. udlændingelovens § 11 c.

En udlænding kan ikke meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis udlændingen er idømt ubetinget straf af mindst 2 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en række nærmere angivne lovovertrædelser (drab, voldtægt, grov vold, menneskesmugling, narkotikakriminalitet m.fl.), jf. udlændingelovens § 11, stk. 7. Hvis en udlænding er idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf af mindre alvorlig karakter, kan udlændingen ikke meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse før efter udløbet af en karensperiode, jf. udlændingelovens §§ 11 a og b.

Velintegrerede udlændinge kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse allerede efter fem år, hvis udlændingen i de sidste tre år inden indgivelsen af ansøgningen og frem til meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse har været fast tilknyttet arbejdsmarkedet, ikke har modtaget anden hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven end hjælp bestående af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse, eller ydelser, der må sidestilles med løn eller pension eller træder i stedet herfor, og har opnået en væsentlig tilknytning til det danske samfund. Hvis ganske særlige grunde taler derfor, kan der meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter tre år. I begge tilfælde skal udlændingen opfylde de almindelige betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.

Ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse indgives til Udlændingeservice via det stedlige politi eller til Udlændingeservices Borgerservice.

Hvis der mangler dokumentation for at kunne tage stilling til, om grundlaget for opholdstilladelse fortsat er opfyldt, indhentes denne fra ansøgeren og i familiesammenføringssager eventuelt fra den herboende. I familiesammenføringssager kan det eksempelvis dreje sig om dokumentation for opfyldelse af forsørgelseskravet og boligkravet. I sager, hvor ansøgeren er flygtning, kan det dreje sig om erklæring om rejser til hjemlandet. Ansøgeren og den herboende får en svarfrist på 14 dage til at indsende dokumentation. Der tages stilling til, om grundlaget for opholdstilladelse fortsat er til stede, og hvis dette er tilfældet, sendes et orienteringsbrev til ansøgeren, ligesom ansøgerens tidsbegrænsede opholdstilladelse forlænges med 6 eller 12 måneder, mens Udlændingeservice behandler ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse. Herefter iværksættes høringer af bopælskommune (introduktionsprogram), Det Centrale Fordringsregister (gæld) og Det Centrale Kriminalregister (straffe). Sagen lægges i bero, indtil høringssvarene er kommet, og der rykkes om nødvendigt for svar. Når høringssvarene er kommet, vurderes det, om der kan gives tidsubegrænset opholdstilladelse. Hvis betingelserne som følge af høringssvarerne ikke er opfyldt, partshøres ansøgeren om disse, før der træffes afgørelse. Sagen afgøres enten med meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse eller med afslag på ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse og meddelelse af en ny tidsbegrænset opholdstilladelse.

Den foreslåede selvbetjeningsmodel har til formål i videst muligt omfang at overflødiggøre disse sagsskridt og gøre sagsbehandlingen mere effektiv.

De dokumenter og oplysninger, der i dag kan indgå i en sag om tidsubegrænset opholdstilladelse, er:

€" Stamkort til brug for udstedelse af opholdskort.

€" Dokumentation for gennemført introduktionsprogram.

€" Dokumentation for bestået danskprøve.

€" Oplysninger om gæld til offentlige myndigheder.

€" Oplysninger om forhold, der kan begrunde, at tidsubegrænset opholdstilladelse gives efter fem eller tre år.

€" Oplysninger om kriminalitet.

Herudover indgår der i sager om tidsubegrænset opholdstilladelse på baggrund af ægtefællesammenføring:

€" Samlivserklæring.

€" Oplysninger om selvforsørgelse.

€" Dokumentation for råden over egen bolig, hvis parret ikke længere bor på den adresse, hvor de boede ved meddelelsen af opholdstilladelse.

I tilfælde, hvor ansøgeren er flygtning, vil der i forbindelse med en ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse skulle fremlægges:

€" Erklæring om rejse til hjemlandet.

Den foreslåede selvbetjeningsmodel vil med hensyn til de dokumenter og oplysninger, der indgår i en fuldt oplyst ansøgning, tage udgangspunkt heri. Hertil kommer oplysninger om særlige grunde til, at de almindelige betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse ikke skal stilles i den konkrete sag. Der kan f.eks. ses bort fra kravet om gennemførelse af introduktionsprogrammet, hvis manglende gennemførelse skyldes, at udlændingen lider af fysisk eller psykisk handicap m.v.

Udlændingeservice vil dog fortsat skulle foretage høring af Det Centrale Kriminalregister, da Udlændingeservice i forbindelse med eventuelle kriminelle forhold har brug for at kende afsoningstidspunkter til brug for beregningen af karenstider, og ansøgere ikke har adgang til disse oplysninger via Det Centrale Kriminalregister, jf. § 11 og § 22 i bekendtgørelse nr. 218 af 27. marts 2001 om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister.

Kravene vil kunne ændre sig i takt med udviklingen inden for elektronisk sagsbehandling og mulighederne for at udveksle oplysninger med andre myndigheder, således at dokumenter og oplysninger vil udgå af selvbetjeningsmodellen, hvis Udlændingeservice problemfrit og uden forsinkelse af sagsbehandlingen vil kunne indhente de nødvendige oplysninger elektronisk fra andre myndigheder.

Udlændingeservice vil løbende ajourføre ansøgningsmateriale og vejledninger i overensstemmelse hermed.

Udlændingeservice vil også i disse sager fastsætte servicemål for maksimal sagsbehandlingstid.

3. Særlige initiativer på familiesammenføringsområdet

3.1. Et opdateret og mere målrettet forsørgelseskrav

3.1.1. Det gældende forsørgelseskrav

Opholdstilladelse med henblik på ægtefællesammenføring skal, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod, betinges af, at den herboende ægtefælle godtgør at være i stand til at forsørge ansøgeren, jf. udlændingelovens § 9, stk. 3.

Den herboende person skal således dokumentere, at han eller hun tjener nok til at forsørge den ægtefælle eller samlever, der søger om familiesammenføring.

Ved vurderingen af, om den herboendes forsørgelsesevne kan anses for godtgjort, indgår en lang række faktorer og en lang række forskellige typer af indkomst. Om forsørgelsesevnen kan anses for godtgjort afhænger bl.a. ikke alene af den herboendes egen indtægt m.v., men kan efter omstændighederne også afhænge af ansøgeren og andre herboende.

Der er i Integrationsministeriets bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2006 om beregningen af forsørgelsesevnen i familiesammenføringssager og om kommunalbestyrelsens udtalelser om referencens forsørgelsesevne (forsørgelsesevnebekendtgørelsen) fastsat regler om dokumentation af forsørgelsesevnen.

Det fremgår heraf, at det anses for godtgjort, at den herboende person er i stand til at forsørge ansøgeren, når den herboende har en månedlig bruttoindkomst, der mindst svarer til summen af de månedlige bruttoydelser, som ægteparret eller samleverne tilsammen ville kunne modtage i starthjælp efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik.

Den herboende persons månedlige bruttoindkomst opgøres som summen af den herboendes månedlige indkomst i form af en række forskellige indtægtsformer, bl.a. lønindkomst, positiv indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, en række offentlige ydelser, herunder efterløn, folkepension, førtidspension og syge- og barselspenge, løbende ægtefælle- og børnebidrag, udbytte fra aktier og renteindkomst.

Opgørelse af den herboendes lønindkomst sker på grundlag af den herboendes lønsedler eller anden tilsvarende dokumentation for den pågældendes lønindkomst for de seneste 3 måneder. Hvis lønsedlerne for de seneste 3 måneder ikke giver et retvisende billede af den herboendes lønindkomst, sker opgørelsen på grundlag af den herboendes lønsedler eller anden tilsvarende dokumentation for den pågældendes lønindkomst for de seneste 12 måneder.

Hvis den herboende er selvstændig erhvervsdrivende, sker opgørelsen af den herboendes positive indkomst på grundlag af erhvervsvirksomhedens driftsøkonomiske årsregnskaber for de seneste 3 regnskabsår.

Personer, der vender tilbage til Danmark fra udlandet med en udenlandsk ægtefælle €" f.eks. efter endt studieophold, udstationering eller anden beskæftigelse €" vil ikke på samme måde som andre herboende personer have mulighed for at fremvise lønsedler o. lign. før efter en vis periode. Af denne grund er der indført en undtagelse til bestemmelsen om godtgørelse af forsørgelseskravet, således at der i særlige tilfælde kan meddeles familiesammenføring på betingelse af, at den herboende inden 6 måneder godtgør at være i stand til at forsørge ansøgeren.

Ved godtgørelse af forsørgelsesevnen kan formue træde i stedet for månedlig bruttoindkomst. Formuen kan også indgå i en kombination med bruttoindkomsten, således at forsørgelsesevnen f.eks. godtgøres ved, at den herboende har en mindre formue og samtidig en vis løbende indkomst.

I opgørelsen af formue indgår bl.a. den herboendes kontante indeståender i pengeinstitut, kursværdien af den herboendes aktier og obligationer, friværdi i selvstændig erhvervsvirksomhed, betydelig friværdi i egen bolig og tilbagekøbsværdien af den herboendes kapitalpensioner. Ved beregningen af formue fratrækkes aktuel gæld.

Hvis Udlændingeservice efter at have gennemgået den modtagne dokumentation fortsat er usikker på forsørgelsesevnen, foretager Udlændingeservice en høring af den herboendes bopælskommune. Kommunen anmodes i den forbindelse om at vurdere, om den herboende efter kommunens vurdering er i stand til at forsørge sig selv og ægtefællen.

I sager om familiesammenføring med mindreårige børn, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, kan Udlændingeservice ligeledes stille krav om, at forælderen i Danmark dokumenterer, at han eller hun tjener nok til at forsørge det barn, der søger om familiesammenføring. Dette krav kan stilles, når særlige grunde taler for det. Særlige grunde kan f.eks. være, at der efter parternes eget valg ikke har været kontakt mellem forælderen og barnet i lang tid.

Ved ansøgning om familiesammenføring med henblik på adoption, plejeforhold el.lign., jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3, stilles der på samme måde som ved ægtefællesammenføring betingelse om, at den herboende kan godtgøre sin forsørgelsesevne.

Ved beregning af forsørgelsesevnen i sager om familiesammenføring med børn indgår samme forhold som ved beregningen af forsørgelsesevnen i sager vedrørende ægtefællesammenføring.

3.1.2. Den nye udformning af forsørgelseskravet

Forsørgelseskravet i udlændingelovens § 9, stk. 3, blev indført med det formål, at det familiesammenførte ægtepar ikke ligger det offentlige til byrde.

Opgørelsen af den herboendes bruttoindkomst og formue på afgørelsestidspunktet giver imidlertid ikke nødvendigvis noget sikkert billede af, om den herboende løbende vil kunne forsørge ansøgeren.

Det indgår som et af initiativerne i handlingsplanen for en nyorientering af Udlændingestyrelsen (initiativ nr. 12), at forsørgelseskravet skal ændres, således at det ikke er afgørende, hvor meget man tjener, så længe man er selvforsørgende.

Regeringen foreslår, at de nuværende krav til godtgørelse af forsørgelsesevnen på afgørelsestidspunktet erstattes af en bestemmelse, hvorefter det er afgørende for vurderingen af forsørgelsesevnen, om der modtages hjælp til forsørgelse i perioden fra 1 år forud for afgørelsen om opholdstilladelse og frem til en eventuel meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.

Med forslaget opdateres forsørgelseskravet og gøres mere målrettet i forhold til kravets formål. Samtidig bliver det nye krav enklere for både brugere og administrationen.

Det nye forsørgelseskrav vil være en videreudvikling af det selvforsørgelseskrav i form af karenstid ved modtagelse af visse offentlige ydelser, der blev indført i udlændingeloven i 2002. Efter udlændingeloven er ægtefællesammenføring normalt betinget af, at den herboende i en periode på 1 år forud for afgørelsen om opholdstilladelse ikke har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik (aktivloven) eller integrationsloven, jf. lovens § 9, stk. 5. Hjælp i form af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse, eller ydelser, der må sidestilles med løn eller pension eller træder i stedet herfor, er dog ikke omfattet. Formålet med bestemmelsen i § 9, stk. 5, er, at alle udlændinge, der kommer til Danmark, som udgangspunkt skal være selvforsørgende. En herboende ægtefælles muligheder for at bidrage til den udenlandske ægtefælles integration i samfundet og på arbejdsmarkedet vil være bedre, hvis den herboende selv er i arbejde og har været det igennem en periode.

Som en konsekvens af selvbetjeningsmodellen skal den herboende i ansøgningssager indhente en erklæring fra kommunen om, at den pågældende ikke har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven i 1 år forud for erklæringens underskrivelse.

I sager om forlængelse af en opholdstilladelse, skal parret erklære, at de ikke i den forløbne periode har modtaget sådan hjælp, jf. nærmere i afsnit 3.2 nedenfor.

Disse oplysninger vil som udgangspunkt blive lagt til grund ved vurderingen af sagen.

Den foreslåede ordning suppleres af en mulighed for at betinge ægtefællesammenføring eller familiesammenføring til børn af, at den herboende dokumenterer at kunne forsørge ansøgeren. Denne mulighed kan anvendes, hvor oplysninger om beskæftigelse og indtægtsforhold giver grund til at tro, at den herboende ikke kan løfte forsørgelsesbyrden i forhold til ansøgerne. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2.

Samtidig vil væsentligt styrket kontrol i form af indberetninger fra kommunerne, indhentelse af oplysninger fra Arbejdsmarkedsportalen samt gennemførelse af målrettede stikprøvekontroller betyde, at Udlændingeservice løbende kan påse, at ægtefællerne reelt er selvforsørgende. I dag vurderer Udlændingeservice som udgangspunkt alene, om forsørgelseskravet fortsat er opfyldt, når ægtefællerne søger om forlængelse €" efter hhv. 2 år, 2 år og 3 år. Det gør Udlændingeservice på baggrund af den aktuelle indtægtsdokumentation, som ansøgerne vedlægger. Hvis der ydes kontanthjælp midt i en af perioderne, får Udlændingeservice det ikke nødvendigvis at vide i dag.

Der kan om disse kontroltiltag henvises til afsnit 3.4 nedenfor.

Ændringen af forsørgelseskravet vil også gælde i sager om familiesammenføring med børn.

I sager om familiesammenføring med mindreårige børn, jf. § 9, stk. 1, nr. 2, vil udgangspunktet dog fortsat være, at der ikke stilles særlige krav til den herboendes forsørgelsesevne. Der henvises til den foreslåede affattelse af bestemmelsen i § 9, stk. 12, jf. lovforslagets § 1, nr. 5. Der vil ikke med den nye bestemmelse blive ændret på den nuværende praksis med hensyn til, hvornår der stilles krav til den herboendes forsørgelsesevne.

Det foreslås, at der ikke i udlændingeloven stilles særlige krav med hensyn til forsørgelse i sager om familiesammenføring med børn med henblik på adoption, jf. § 9, stk. 1, nr. 3. Opholdstilladelser med henblik på adoption træffes af statsamtet (statsforvaltningen), når den herboende er godkendt som adoptant og har opfyldt de krav, der stilles hertil, herunder et forsørgelseskrav. Der er derfor ikke behov for at stille yderligere krav herom i udlændingeloven, jf. den foreslåede affattelse af § 9, stk. 17, 1. pkt, i lovforslagets § 1, nr. 6.

I sager om familiesammenføring med henblik på plejeforhold eller ophold hos barnets nærmeste familie, jf. § 9, stk. 1, nr. 3, vil det nye forsørgelseskrav erstatte det tidligere, således at det fremover vil være en betingelse, at den herboende påtager sig forsørgelsen af barnet og ikke modtager hjælp efter aktivloven eller integrationsloven. Der henvises til den foreslåede affattelse af bestemmelsen i § 9, stk. 17, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.

3.2. Mere effektive sagsgange i sager om forlængelse af tidsbegrænsede opholdstilladelser

3.2.1. Gældende regler

En tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1 (ægtefællesammenføring), gives med mulighed for varigt ophold her i landet. Opholdstilladelsen gives for højst to år ad gangen og efter fire år for højst tre år ad gangen. Opholdstilladelse gives således i hhv. 2 år, 2 år og 3 år.

Tidsbegrænsede opholdstilladelser til mindreårige børn, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, gives ligeledes med mulighed for varigt ophold. Opholdstilladelsen gives indtil barnets fyldte 18. år, dog højst indtil udløbet af det tidsrum, hvor den ene eller begge af forældremyndighedens indehavere har opholdstilladelse.

Også tidsbegrænsede opholdstilladelser efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3, med henblik på adoption, som led i et plejeforhold eller med henblik på ophold hos barnets nærmeste familie meddeles med mulighed for varigt ophold. Opholdstilladelser efter § 9, stk.1, nr. 3, som led i et plejeforhold eller med henblik på ophold hos barnets nærmeste familie gives normalt for et år og derefter for tre år ad gangen.

Udlændinge med tidsbegrænset opholdstilladelse meddelt med mulighed for varigt ophold får efter ansøgning opholdstilladelsen forlænget, medmindre der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen. Inddragelse kan ske, når betingelserne for opholdstilladelsen ikke længere er til stede, og når der ikke er personlige forhold, der taler afgørende imod inddragelse.

Ved en ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse skal ansøgeren kunne dokumentere, at de forhold, der var til stede på tidspunktet for den første opholdstilladelse, fortsat er til stede. Det betyder, at der igen indsendes dokumentation for, at de løbende krav, f.eks. om forsørgelse og passende bolig, stadig er til stede. Hvis Udlændingeservice er i tvivl, anmoder Udlændingeservice ansøgers bopælskommune om at vurdere, om kravet fortsat er opfyldt.

3.2.2. En forenklet og mere effektiv forlængelsesprocedure

Ligesom i sager om førstegangsansøgning på familiesammenføringsområdet betyder den nuværende praksis, at der bruges mange ressourcer på dokumentation og høringer. Der bruges også mange ressourcer på at forny forældede oplysninger. F.eks. kan lønsedler, der er mere end 3 måneder gamle, ikke lægges til grund ved en vurdering af, om kravet om selvforsørgelse er opfyldt på tilladelsestidspunktet.

Udlændingeservice forventer i 2006 at behandle mere end 9.000 sager om forlængelse på familiesammenføringsområdet.

De ressourcer, der anvendes på at behandle forlængelser, står ikke mål med, hvor sjældent det forekommer, at grundlaget for opholdstilladelsen har ændret sig på en sådan måde, at opholdstilladelsen ikke uden videre kan forlænges.

Det indgår i regeringens handlingsplan for en nyorientering af Udlændingestyrelsen, at der indføres en ny ordning om forlængelse af opholdstilladelse på familiesammenføringsområdet med henblik på at sikre en bedre ressourceudnyttelse (initiativ nr. 15).

De omfattende sagsbehandlingsskridt i forlængelsessager vil således blive erstattet af en ordning, hvorefter ægtefæller i stedet forpligtes til på tro og love at erklære, at betingelserne for meddelelse af opholdstilladelse fortsat er til stede. Herudover skal begge ægtefæller afgive en erklæring på tro og love om, at de ikke har modtaget hjælp efter aktivloven eller integrationsloven. Er der af særlige grunde set bort fra de almindelige betingelser, skal erklæringen gå ud på, at disse særlige grunde stadig foreligger. Afgives forkerte oplysninger, vil de pågældende kunne ifalde strafansvar, jf. straffelovens § 161.

I sager om forlængelse af opholdstilladelse til mindreårige børn skal den eller de herboende forældre, eller den person, som barnet opholder sig hos, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2 og 3, tilsvarende på tro og love erklære, at betingelserne for meddelelse af opholdstilladelse fortsat er til stede, og at den eller de pågældende ikke har modtaget hjælp efter aktivloven eller integrationsloven.

Udlændingeservice vil lægge erklæringerne til grund ved behandling af sagen.

Samtidig vil Udlændingeservice som nævnt styrke kontrollen med henblik på at identificere de sager, hvor det kan komme på tale at inddrage opholdstilladelsen. Den styrkede kontrol vil bygge på indberetninger fra kommunerne, stikprøvekontrol på baggrund af risikoanalyser samt etablering af adgang til Arbejdsmarkedsportalen. Der kan henvises til afsnit 3.4.

Ordningen vil ikke medføre, at de retlige rammer for forlængelse og inddragelse af opholdstilladelser ændres, men alene at Udlændingeservices ressourcer målrettes de tilfælde, hvor der kan være anledning til at antage, at grundlaget for opholdstilladelsen er væsentligt ændret.

3.3. Inddragelse af opholdstilladelser

3.3.1. Gældende regler

Efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 4, kan en tidsbegrænset opholdstilladelse inddrages, når opholdstilladelsen er betinget af, at en herboende person godtgør at være i stand til at forsørge udlændingen, og den herboende person ikke længere kan godtgøre dette.

En opholdstilladelse kan således normalt nægtes forlænget eller inddrages, hvis forsørgelseskravet ikke længere er opfyldt. Dette gælder dog ikke, hvis der er tale om en rent midlertidig eller undskyldelig manglende evne til at opfylde kravet.

Efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 5, kan en tidsbegrænset opholdstilladelse meddelt en ægtefælle eller samlever endvidere inddrages, når opholdstilladelsen ikke er betinget af, at den herboende godtgør at være i stand til at forsørge udlændingen, fordi ganske særlige grunde taler derimod, og disse ganske særlige grunde ikke længere foreligger, og den herboende ikke kan godtgøre at være i stand til at forsørge udlændingen.

Det forudsættes, at det af udlændingemyndighedernes første afgørelse om, at udlændingen meddeles opholdstilladelse, udtrykkeligt fremgår, at der ikke stilles krav om, at den herboende godtgør at være i stand til at forsørge ansøgeren, fordi nærmere angivne ganske særlige grunde taler derimod, og at opholdstilladelsen er meddelt under den forudsætning, at disse nærmere angivne ganske særlige grunde foreligger.

I begge inddragelsessituationer finder bestemmelsen i udlændingelovens § 26 anvendelse. Der vil således ikke ske inddragelse, hvis inddragelse vil virke særlig belastende på grund af udlændingens personlige forhold, herunder udlændingens tilknytning til det danske samfund og til herboende personer.

3.3.2. Nye inddragelsesbestemmelser

Det nye forsørgelseskrav betyder, at det fremover vil være en løbende betingelse for familiesammenføring, at der ikke modtages hjælp til forsørgelse efter aktivloven eller integrationsloven.

Det foreslås som konsekvens heraf, at de eksisterende inddragelsesbestemmelser i udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 4 og 5, ændres i overensstemmelse hermed. Fremover vil en tidsbegrænset opholdstilladelse således kunne inddrages, hvis udlændingen eller den herboende person modtager hjælp til forsørgelse efter aktivloven eller integrationsloven. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 13 og 14.

Som hidtil vil der i en inddragelsessituation skulle tages hensyn til udlændingens tilknytning til Danmark, jf. udlændingelovens § 26. Der vil således kunne forekomme situationer, hvor en udlænding har modtaget hjælp til forsørgelse fra det offentlige, men hvor opholdstilladelsen ikke inddrages på grund af hensynene nævnt i udlændingelovens § 26.

Hjælp i form af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse, eller ydelser, der må sidestilles med løn eller pension eller træder i stedet herfor, og som ikke er til hinder for familiesammenføring, kan naturligvis heller ikke begrunde inddragelse.

3.4. Kontrol

3.4.1. Indberetningspligt

Det nye forsørgelseskrav foreslås suppleret med en pligt for bopælskommunen til at indberette til Udlændingeservice, hvis ansøgeren eller den herboende modtager offentlige ydelser efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven. En indberetningspligt for kommunerne vil sikre bedre muligheder for en mere entydig og målrettet kontrol.

Kommunen kan efter bestemmelsen i udlændingelovens § 9, stk. 21, allerede i dag til Udlændingeservice videregive oplysninger om forhold vedrørende den herboende person og ansøgeren, som skønnes af betydning for sagen. Det gælder også oplysninger af betydning for vurderingen af den herboendes forsørgelsesevne, og den forslåede indberetningspligt er således en videreudvikling af den gældende ordning.

Modtagelse af offentlige ydelser kan medføre, at den pågældendes opholdstilladelse inddrages eller nægtes forlænget. I den forbindelse har det betydning, i hvilket omfang ansøgeren eller den herboende har modtaget hjælp, og kommunen forpligtes derfor også til at oplyse herom.

Efter persondatalovens § 8, stk. 3, må forvaltningsmyndigheder, der udfører opgaver inden for det sociale område, kun videregive oplysninger om rent private forhold under visse nærmere angivne betingelser, herunder de i § 8, stk. 2, nr. 1 og 2 nævnte. Det følger af § 8, stk. 2, nr. 2, at videregivelse kan ske, hvis videregivelse sker til varetagelse af private eller offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningen angår. Sidstnævnte kræver, at den myndighed, der er i besiddelse af oplysningerne, i hvert enkelt tilfælde foretager en konkret vurdering af de hensyn, der taler for henholdsvis imod videregivelse.

Forslaget om kommunernes indberetning til Udlændingeservice om modtagelse af offentlige ydelser, indebærer en fravigelse af de strenge betingelser for videregivelse i persondatalovens § 8, stk. 3, jf. § 8, stk. 2, nr. 1 og 2. Videregivelse af oplysninger fra forvaltningsmyndigheder, der udfører opgaver inden for det sociale område, vil således kunne ske i medfør af persondatalovens § 8, stk. 2, nr. 3, idet videregivelsen normalt vil være nødvendig for udførelsen af en myndigheds virksomhed eller påkrævet for en afgørelse, som myndigheden skal træffe.

Det bemærkes hertil, at formålet med den foreslåede bestemmelse er at gøre Udlændingeservice bekendt med de tilfælde, hvor udlændingen og den herboende ikke er selvforsørgende, og hvor opholdstilladelsen således vil kunne inddrages, jf. de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 4 og 5. Der ønskes i den forbindelse en smidig adgang for videregivelse af oplysninger, som er nødvendige for udlændingemyndighedernes behandling af sagen. Dette formål ville være vanskeligt opnåeligt, hvis den enkelte kommune blev pålagt i hvert enkelt tilfælde at skulle iagttage de strenge betingelser for videregivelse i persondatalovens § 8, stk. 3, jf. § 8, stk. 2, nr. 1 og 2.

Det bemærkes, at kommunerne ikke skal indberette om modtagelse af hjælp i de tilfælde, hvor der ikke er stillet forsørgelseskrav i forbindelse med meddelelse af opholdstilladelsen, da modtagelse af hjælp i sådanne tilfælde ikke vil kunne begrunde, at opholdstilladelsen inddrages, og da oplysningerne således ikke er påkrævet for Udlændingeservices sagsbehandling. Det bemærkes hertil, at kommunerne via Udlændinge Informations Portalen bl.a. har adgang til oplysninger om, hvorvidt der er stillet forsørgelseskrav, eller om kravet er fraveget.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at Udlændingeservice efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 8, kan anmode kommunen om en udtalelse om modtagelse af hjælp. Der kan f.eks. være tale om, at Udlændingeservice kommer i besiddelse af oplysninger om hjælp, og at høring af kommunen kan bekræfte eller afkræfte disse oplysninger. Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 8, indebærer videregivelse af de samme oplysninger som i forbindelse med indberetningspligten og dermed tilsvarende en fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3, jf. § 8, stk. 2, nr. 1 og 2.

Det forudsættes, at kommunen i relevante sager i medfør af de almindelige forvaltningsretlige regler vil vejlede om de mulige opholdsretlige konsekvenser af en ansøgning om offentlige ydelser efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven.

Kommunen skal orientere Udlændingeservice, hvis en ansøgning om offentlige ydelser efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven imødekommes.

Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 23, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.

3.4.2. Arbejdsmarkedsportalen

Arbejdsmarkedsportalen (http://amportal.bm.dk) er en service under Arbejdsmarkedsstyrelsen. Portalen understøtter sagsbehandling og styring af beskæftigelsesindsatsen, herunder også indsatsen med at få udlændinge i arbejde, og er et fælles redskab for de professionelle aktører €" på tværs af stat, kommuner, arbejdsløshedskasser og andre aktører.

Kernen i Arbejdsmarkedsportalen er data om forsørgelse og indsats på personniveau. Portalen indeholder bl.a. en forsørgelseshistorik med oplysninger om udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, aktivering, orlov, sygedagpenge, barselsdagpenge, SU, revalidering, førtidspension, efterløn, overgangsydelse, fleksjob m.v.

Oplysningerne kommer fra kommunernes udbetalingssystemer via Kommunedata (KMD), som herefter overfører oplysningerne til Arbejdsmarkedsportalen. Det fremgår af portalen, hvilken dataaktualitet de forskellige ydelser har. Ydelserne har forskellige opdateringsintervaller.

Via indtastning af personnummer vises en persons forsørgelseshistorik for de seneste 5 år.

Arbejdsmarkedsportalen indeholder således oplysninger om ydelser af betydning for, om betingelserne for familiesammenføring er opfyldt, og adgang til portalen vil være relevant for udlændingemyndighedernes behandling af disse sager. Arbejdsmarkedsportalen kan herunder anvendes til at udtage sager til målrettet kontrol. Udlændingeservice vil i fremtidige sager indhente samtykke til, at Udlændingeservice og Integrationsministeriet kan indhente de relevante oplysninger fra Arbejdsmarkedsportalen, og indhentelse af oplysninger vil derfor i praksis ofte bygge på dette samtykke. Med henblik på også at kunne anvende oplysninger i Arbejdsmarkedsportalen til brug for behandlingen af og kontrol i allerede eksisterende sager, hvor der ikke foreligger samtykke, foreslås det samtidig, at Udlændingeservice og Integrationsministeriet kan indhente disse oplysninger i portalen uden samtykke, jf. lovforslagets § 1, nr. 16.

Efter persondatalovens § 8, stk. 1, må oplysninger om rent private forhold alene behandles, hvis det er nødvendigt for varetagelsen af myndighedens opgaver, jf. persondatalovens § 8, stk. 1.

Forslaget om Udlændingeservices og Integrationsministeriets indhentelse af oplysninger i Arbejdsmarkedsportalen uden samtykke indebærer en fravigelse af de strenge betingelser for videregivelse i persondatalovens § 8, stk. 3, jf. stk. 2, nr. 1 og 2. Videregivelsen vil således kunne ske i medfør af persondatalovens § 8, stk. 2, nr. 3, idet videregivelsen normalt vil være nødvendig for udførelsen af myndighedernes virksomhed eller påkrævet for en afgørelse, som myndighederne skal træffe.

Det bemærkes hertil, at formålet med den foreslåede bestemmelse er at gøre udlændingemyndighederne bekendt med de tilfælde, hvor udlændingen og den herboende ikke er selvforsørgende, og hvor opholdstilladelsen således vil kunne inddrages, jf. de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 4 og 5. Der ønskes i den forbindelse en smidig adgang for indhentelse af oplysninger, som er nødvendige for udlændingemyndighedernes behandling af sagen. Dette formål ville være vanskeligt opnåeligt, hvis de strenge betingelser for videregivelse i persondatalovens § 8, stk. 3, jf. stk. 2, nr. 1 og 2 skulle iagttages. Uden den foreslåede hjemmel ville det endvidere ikke være muligt at gennemføre de stikprøvekontroller, der bygger på udvalg af sager i Udlændingeservice. Det vil teknisk blive sikret, at udlændingemyndighederne alene får adgang til de typer af oplysninger, som er nødvendige for udlændingemyndighedernes behandling af sagerne.

Muligheden for at indhente oplysninger uden samtykke skal ses i sammenhæng med det nye forenklede selvforsørgelseskrav, der tilsiger, at der etableres en effektiv kontrol for at undgå misbrug.

3.4.3. Målrettet kontrol

For yderligere at undgå misbrug af den foreslåede ordning vil Udlændingeservice indføre målrettet kontrol af sagerne. Udlændingeservice vil på baggrund af konkrete risikoanalyser identificere de sager, der skal kontrolleres. En model for gennemførelse af målrettet kontrol forventes at være udarbejdet af Integrationsministeriets Kontrol- og Analyseenhed i samarbejde med relevante aktører på ministerområdet inden den 1. marts 2007. Den målrettede kontrol vil være baseret på nye oplysninger i sagen, herunder fra andre myndigheder, på stikprøvekontrol og/eller på en profil baseret på en analyse af, hvor der er størst risiko for misbrug.

Sammen med kommunernes pligt til at indberette om ændrede forhold og Udlændingeservices adgang til at indhente oplysninger vil dette efter regeringens opfattelse udgøre et effektivt værn mod misbrug, samtidig med at sagsbehandlingen lettes.

3.5. Tilknytningskravet

Det nuværende tilknytningskrav blev indsat i udlændingeloven i 2002. Tilknytningskravet indebærer, at ægtefællernes eller de samlevendes samlede tilknytning til Danmark skal være større end deres samlede tilknytning til et andet land.

Når Udlændingeservice og Integrationsministeriet skal afgøre, om tilknytningskravet er opfyldt, lægges bl.a. vægt på:

€" hvor lang tid personen i Danmark og ansøgeren har boet her i landet,

€" om én eller begge har tilknytning til andre personer i Danmark, f.eks. familie,

€" om én eller begge har forældremyndighed over eller samværsret med mindreårige børn i Danmark,

€" om én eller begge har gennemført et uddannelsesforløb eller har fast tilknytning til arbejdsmarkedet i Danmark,

€" hvilke danske sprogfærdigheder de har,

€" hvor stor en tilknytning de har til et andet land, herunder om de har været på længerevarende besøg i det land, og

€" om ansøgeren eller den herboende har børn eller anden familie i et andet land.

I december 2003 blev der indført en undtagelse til tilknytningskravet. Herefter stilles tilknytningskravet ikke, hvis den person, der bor i Danmark, har haft dansk statsborgerskab i over 28 år. Det samme gælder personer, som har opholdt sig lovligt i Danmark i over 28 år, og som er født og opvokset i Danmark eller kommet hertil som mindre børn.

Vurderingen af parrets samlede tilknytning til Danmark bygger i dag i vidt omfang på et skøn, som foretages i den enkelte sag på baggrund af praksis. Ansøgerne har derfor ofte svært ved på forhånd at vurdere, om de opfylder kravet.

Integrationsministeriet har den 1. december 2005 udarbejdet et notat om anvendelsen af tilknytningskravet ved ægtefællesammenføring. Notatet blev den 5. december 2005 sendt til Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik (UUI alm. del - bilag 53).

Med henblik på at skabe større overskuelighed og gennemsigtighed foreslår regeringen, at tilknytningskravet gøres til genstand for særlig regulering i en bekendtgørelse. Forslaget vil medføre en større gennemsigtighed om reglerne til fordel for brugerne. Regeringen vurderer samtidig, at udstedelse af en bekendtgørelse om fortolkningen af tilknytningskravet vil medføre en lettelse i sagsbehandlingen. Der henvises til handlingsplanens bilag 3, initiativ nr. 6.

Regeringen foreslår på denne baggrund, at der indsættes en bemyndigelsesbestemmelse herom i udlændingelovens § 9, stk. 7. Det er alene hensigten at videreføre den gældende retstilstand, og bekendtgørelsen vil derfor bygge på Integrationsministeriets notat af 1. december 2005 om anvendelsen af tilknytningskravet i ægtefællesammenføringssager. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4.

4. Særlige initiativer på studieområdet

Regeringen ønsker at tiltrække dygtige udenlandske studerende her til landet. Højt kvalificerede udenlandske studerende bidrager positivt til studiemiljøet, indgår i rekrutteringsgrundlaget for forskeruddannelser og kan bidrage til at sikre danske virksomheder højt kvalificeret arbejdskraft. Udenlandske studerende kan endvidere øge de danske studerendes indsigt i andre kulturer.

På den baggrund finder regeringen, at der er behov for en række nye tiltag på studieområdet, som kan smidiggøre og forenkle sagsbehandlingen. Samtidig har det vist sig, at der er behov for at styrke kontrollen på studieområdet.

Tiltagene er i det væsentlige forberedt i et tværministerielt samarbejde mellem Integrationsministeriet, herunder Udlændingeservice, Undervisningsministeriet og Videnskabsministeriet. Flere af tiltagene indgår i regeringens handlingsplan for en nyorientering af Udlændingestyrelsen og er endvidere en opfølgning på Rigsrevisionens beretning af 22. marts 2006 om Udlændingestyrelsens tildeling af studie- og erhvervsopholdstilladelser samt forretningsvisa.

4.1. De gældende regler om opholdstilladelse til studerende

De nærmere regler om opholdstilladelse til udenlandske studerende findes i udlændingebekendtgørelsens §§ 28-31.

Efter disse regler kan der gives opholdstilladelse på baggrund af deltagelse i en videregående uddannelse på en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution med henblik på midlertidigt ophold for højst et år ad gangen, når deltagelsen i uddannelsen er tilrettelagt af et ministerium eller den pågældende uddannelsesinstitution, eller når deltagelsen i uddannelsen er et led i en af ansøgeren allerede påbegyndt videregående uddannelse i hjemlandet.

Der kan gives opholdstilladelse til en udlænding, der ønsker at deltage i et adgangsgivende kursus til en videregående uddannelse, når adgangskurset er specifikt knyttet til den relevante videregående uddannelse, når ansøgeren er optaget på den videregående uddannelse, som adgangskurset er knyttet til, når deltagelse i adgangskurset er en forudsætning for at følge den videregående uddannelse, og når adgangskurset har en varighed af højst 1 år.

Opholdstilladelse med henblik på at gennemgå et kursus på en folkehøjskole eller lignende kan gives med henblik på midlertidigt ophold for varigheden af det pågældende kursus, dog for højst et år. Tilladelsen kan forlænges til højst 18 måneder.

Opholdstilladelse kan gives med henblik på midlertidigt ophold i højst et år til elever i grund- og ungdomsuddannelser eller lignende uddannelser, medmindre særlige forhold taler derimod.

En studieopholdstilladelse er betinget af, at udlændingens forsørgelse er sikret gennem egne midler, stipendium, studielån eller lignende. Dette gælder ved såvel førstegangs- som forlængelsesansøgninger.

Efter praksis gives der afslag på en ansøgning om opholdstilladelse som studerende, hvis der er en vis formodning for, at udlændingens intention ikke er at studere i Danmark. Ved vurderingen heraf inddrages bl.a. oplysninger om ansøgerens uddannelsesmæssige baggrund og sprogkundskaber. Det påses, om ansøgeren besidder de forudsætninger, der må anses for nødvendige og sædvanlige for at kunne følge det uddannelsesforløb, der danner grundlag for ansøgningen om opholdstilladelse, og for i øvrigt at kunne begå sig i det danske samfund under det ønskede ophold, og om det ønskede ophold har en naturlig sammenhæng med ansøgerens tidligere uddannelse.

4.2. Ny bekendtgørelse om opholdstilladelse til studerende

Med henblik på at skabe større overskuelighed og gennemsigtighed for udenlandske studerende, der ønsker et studieophold her i landet, samt understøtte en mere effektiv sagsbehandling på studieområdet, foreslår regeringen, at reglerne om opholdstilladelse til studerende reguleres særskilt i en ny bekendtgørelse. Forslaget indgår som initiativ nr. 7 i regeringens handlingsplan for en nyorientering af Udlændingestyrelsen.

Regeringen foreslår derfor, at der i udlændingeloven indsættes en bestemmelse om, at integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om meddelelse af opholdstilladelse til studerende.

Bemyndigelsen skal bl.a. anvendes til at fastsætte nærmere regler om, hvilke uddannelser og kurser der skal kunne danne grundlag for opholdstilladelse, regler om varigheden af studieopholdstilladelser, og regler om, at en ansøger kan meddeles afslag på en ansøgning om opholdstilladelse, hvis der er en formodning for, at den reelle hensigt med ansøgningen ikke er at studere i Danmark, eller hvis der tidligere har været problemer med opholdstilladelser givet til udenlandske studerende på den pågældende uddannelsesinstitution.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 10.

4.2.1. Normalt skal kun godkendte uddannelser og kurser kunne danne grundlag for opholdstilladelse

I dag er det ikke nærmere reguleret, hvilke uddannelser og kurser der kan danne grundlag for opholdstilladelse. Det kan derfor være vanskeligt for den studerende at vurdere, om den ønskede uddannelse kan danne grundlag for opholdstilladelse i Danmark.

Endvidere har der været eksempler på, at kursusudbud har været båret af hensynet til at tiltrække udenlandske studerende som led i indtægtsdækket virksomhed, og at der i den forbindelse har været mindre fokus på de studerendes mulige udbytte af kurserne.

Der vil €" efter nærmere drøftelser med de relevante ressortministerier, herunder Undervisningsministeriet og Videnskabsministeriet €" i den nævnte nye bekendtgørelse blive fastsat regler om, hvilke uddannelser og kurser der kan danne grundlag for opholdstilladelse her i landet, bl.a. med henblik på at skabe større gennemsigtighed for udlændinge, der ønsker at studere her i landet.

Med henblik på at sikre, at en uddannelse, som danner grundlag for opholdstilladelse til en udenlandsk studerende, har et acceptabelt indholdsmæssigt kvalitetsniveau, er det hensigten at fastsætte regler om, at opholdstilladelse med henblik på deltagelse i en videregående uddannelse eller med henblik på deltagelse i en grund- eller ungdomsuddannelse normalt er betinget af, at uddannelsen er godkendt af en statslig myndighed.

Godkendte uddannelser skal opregnes i et bilag til den nye bekendtgørelse, og bilaget skal opdateres efter behov.

Der henvises til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 c, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.

Er uddannelsen eller kurset ikke godkendt af en statslig myndighed, men udbydes uddannelsen eller kurset på en statsligt godkendt uddannelsesinstitution under statsligt tilsyn, skal der dog kunne gives opholdstilladelse på grundlag af en vejledende udtalelse om den pågældende uddannelse eller det pågældende kursus fra Danmarks Evalueringsinstitut, der har til formål at medvirke til at sikre og udvikle kvaliteten af undervisning og uddannelse i Danmark.

Universiteterne i Danmark udbyder ikke videregående uddannelser, der ikke er godkendt af Videnskabsministeriet, og vejledende udtalelser fra Danmarks Evalueringsinstitut kommer derfor ikke på tale med hensyn til institutioner, der er omfattet af universitetsloven.

Der henvises til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 c, stk. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.

Opholdstilladelse på baggrund af et kursus på en folkehøjskole eller lignende vil ikke kunne betinges af, at det udbudte kursus er godkendt af Undervisningsministeriet, da de af skolerne fastsatte årsplaner og kursusplaner ikke godkendes af eller registreres i Undervisningsministeriet. Efter afholdelsen af et kursus tages der derimod stilling til, om kurset er afholdt i henhold til loven om frie kostskoler (lovbekendtgørelse nr. 870 af 19. august 2004) og således kan udløse statstilskud. Der stilles i den forbindelse bl.a. krav om, at mindst halvdelen af deltagerne har været danske statsborgere eller elever, der kan sidestilles hermed. Der stilles tillige krav til undervisningen, herunder krav til omfanget af lektioner.

Det er på den baggrund hensigten at fastsætte regler i bekendtgørelsen om, at opholdstilladelse med henblik på deltagelse i et kursus på en folkehøjskole eller lignende normalt er betinget af, at skolens forstander erklærer, at det kursus, som udlændingen skal følge, agtes afholdt således, at det vil udløse statstilskud i henhold til loven om frie kostskoler. Erklæringen skal afgives på tro og love, og en forstander, som afgiver falsk erklæring, vil hermed kunne ifalde strafansvar efter straffelovens § 161.

Hvis en forstander erklærer, at kurset ikke agtes afholdt med statstilskud, skal der kunne gives opholdstilladelse på grundlag af en vejledende udtalelse fra Danmarks Evalueringsinstitut.

Den nye ordning vil indebære, at nogle af de uddannelser og kurser, der i dag kan danne grundlag for studieopholdstilladelse, ikke længere vil kunne danne grundlag herfor. Dette gælder bl.a. uddannelser og kurser, der ikke er godkendt af en statslig myndighed €" f.eks. fordi de udbydes af uddannelsesinstitutionerne inden for rammerne af indtægtsdækket virksomhed €" og som på baggrund af udtalelsen fra Danmarks Evalueringsinstitut ikke vil kunne udløse opholdstilladelse.

4.2.2. Skærpet indsats over for udlændinge der reelt ikke har til hensigt at studere i Danmark

Efter praksis gives der afslag på en ansøgning om opholdstilladelse som studerende, hvis der er en vis formodning for, at udlændingens intention ikke er at studere i Danmark.

Afgørelse herom træffes på baggrund af en konkret og individuel vurdering, hvori alle sagens omstændigheder indgår. Ved vurderingen inddrages bl.a. oplysninger om ansøgerens uddannelsesmæssige baggrund og sprogkundskaber, herunder om ansøgeren har de forudsætninger, der må anses som nødvendige og sædvanlige for at kunne følge det uddannelsesforløb, der danner grundlag for ansøgningen, og for i øvrigt at kunne begå sig i det danske samfund under det ønskede ophold, og om det ønskede ophold har en naturlig sammenhæng med ansøgerens hidtidige uddannelse. Endvidere kan oplysninger om tidligere ansøgninger om ophold i Danmark eller i det øvrige Schengen-område inddrages.

De danske repræsentationer i udlandet vurderer i forbindelse med indgivelsen af en ansøgning om opholdstilladelse med henblik på studier, om ansøgeren skal indkaldes til et interview med henblik på test af sprogkundskaber, f.eks. engelskkundskaber. Endvidere kan udlændingemyndighederne anmode den repræsentation, hvor en ansøgning er indgivet, om at indkalde ansøgeren til et interview. Med henblik på at styrke repræsentationernes kontrol af ansøgerens sprogkundskaber har Udlændingeservice i 2006 udarbejdet retningslinjer for de danske repræsentationers test af de udenlandske studerendes engelskkundskaber og for repræsentationernes interview af udenlandske studerende, jf. initiativ nr. 31 i regeringens handlingsplan for en nyorientering af Udlændingestyrelsen. Der skal arbejdes hen mod en så objektiv testning som muligt.

Det er hensigten, at der på baggrund af gældende praksis i den nye bekendtgørelse om opholdstilladelse til studerende skal fastsættes regler om, at der skal gives afslag på en ansøgning om studieopholdstilladelse, hvis der er en vis formodning for, at udlændingens intention ikke er at studere i Danmark.

Der kan i den forbindelse lægges vægt på, om der tidligere har været problemer med opholdstilladelser givet til udenlandske studerende på den pågældende uddannelsesinstitution. Der kan være tale om, at en betydelig andel af uddannelsesinstitutionens udenlandske elever er forsvundet eller på anden måde har misbrugt opholdstilladelsen, eller hvis uddannelsesinstitutionen har rekrutteringsmetoder og lempelige optagelseskrav for udenlandske studerende, som kan tiltrække ansøgere, hvis hensigt reelt ikke er at studere i Danmark. Afslag vil forudsætte, at det efter en grundig og individuel vurdering af den enkelte sag må antages, at der også er tale om misbrug i den sag, der er under behandling.

4.2.3. Høring af uddannelsesinstitutionerne om studieoptagelse

I dag skal en ansøgning om opholdstilladelse som studerende vedlægges original dokumentation for, at ansøgeren er optaget på en uddannelse eller et kursus ved en uddannelsesinstitution her i landet. Udlændingeservice modtager således dokumentationen for studieoptagelse fra ansøgeren. I sager, hvor Udlændingeservice ikke på baggrund af de af ansøgeren fremlagte dokumenter finder det dokumenteret, at ansøgeren er optaget på uddannelsen eller kurset, retter Udlændingeservice henvendelse til uddannelsesinstitutionen med henblik på at få bekræftet, at udlændingen er optaget på den pågældende uddannelse.

Med henblik på at modvirke, at udlændinge, der ansøger om opholdstilladelse som studerende, ikke gives opholdstilladelse på baggrund af forfalsket dokumentation for studieoptagelse og således opnår opholdstilladelse på et urigtigt grundlag, vil Udlændingeservice fremover i videre omfang kontrollere den fremsendte dokumentation.

Udlændingeservice vil således fremover som udgangspunkt anmode uddannelsesinstitutionen om at bekræfte, at udlændingen er optaget på den uddannelse, der søges opholdstilladelse til under de omstændigheder, der er angivet i ansøgningen, herunder med hensyn til uddannelsens start- og sluttidspunkt. Kontrollen kan som udgangspunkt gennemføres ved telefonisk kontakt til det relevante studiekontor, men det er i givet fald en forudsætning, at Udlændingeservice noterer de modtagne oplysninger på sagen.

Der er tale om et udgangspunkt for tilrettelæggelsen af Udlændingeservices sagsbehandling. Udlændingeservice kan på baggrund af tidligere erfaringer med visse grupper af ansøgere m.v. efter omstændighederne lægge den fremsendte dokumentation til grund, medmindre der er konkrete omstændigheder, som taler herimod.

Udlændingeservice vil anmode om samtykke fra udlændingen til at indhente de nævnte oplysninger. Hvis udlændingen ikke vil give samtykke hertil, gives der afslag på ansøgningen.

4.3. Indberetningspligt for uddannelsesinstitutionerne

Efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, kan en tidsbegrænset opholdstilladelse inddrages, når grundlaget for opholdstilladelsen var urigtigt eller ikke længere er til stede. Hvis en udlænding, der har opholdstilladelse som studerende, ophører med at være studieaktiv, vil opholdstilladelsen således kunne inddrages.

Regeringen foreslår, at uddannelsesinstitutionerne skal indberette til Udlændingeservice, hvis en udlænding, der har opholdstilladelse på baggrund af et kursus eller en uddannelse ved den pågældende uddannelsesinstitution, ikke er studieaktiv. Forslaget indgår i regeringens handlingsplan for en nyorientering af Udlændingestyrelsen, jf. initiativ nr. 17.

Udlændingemyndighederne vil herved i højere grad få kendskab til sager, hvor grundlaget for studerendes opholdstilladelse ikke længere er til stede, og hvor opholdstilladelsen således kan inddrages efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1.

Som konsekvens af indberetningspligten vil Udlændingeservice fremover orientere en uddannelsesinstitution, når en udlænding gives opholdstilladelse på baggrund af et kursus eller en uddannelse ved uddannelsesinstitutionen. Herved skabes der det fornødne grundlag for, at uddannelsesinstitutionen kan iagttage indberetningspligten. Opholdstilladelse som studerende vil således være betinget af, at ansøgeren giver samtykke til, at Udlændingeservice videregiver oplysningerne om meddelelse af opholdstilladelse til den pågældende uddannelsesinstitution.

Indberetningspligten om manglende studieaktivitet skal ses i sammenhæng med den skærpede indsats over for udlændinge, der reelt ikke har til hensigt at studere i Danmark, jf. afsnit 4.2.2., idet indberetningerne vil bidrage til at øge udlændingemyndighedernes erfaringer med de enkelte uddannelsesinstitutioner.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 17.

4.4. En mere målrettet kontrol af selvforsørgelseskravet

4.4.1. Gældende regler

Opholdstilladelse som studerende er i dag betinget af, at udlændingens forsørgelse er sikret gennem egne midler, stipendium, studielån eller lignende, jf. udlændingebekendtgørelsens § 31, stk. 1. Beløbet, som udlændingen skal dokumentere at have til rådighed, er for tiden 50.000 kr. pr. år eller ca. 4.200 kr. pr. måned.

Hvis udlændingens forsørgelse ikke er sikret gennem egne midler, vil opholdstilladelsen kunne inddrages efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, idet grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede.

Kommunerne er ikke i dag forpligtet til at indberette til Udlændingeservice, hvis en udlænding, der har opholdstilladelse som studerende, modtager offentlige ydelser.

4.4.2. Indberetningspligt for kommunerne ved ansøgning om offentlig hjælp til forsørgelse

Regeringen ønsker at styrke kontrollen med, at udenlandske studerende til stadighed opfylder kravet om selvforsørgelse under deres ophold som studerende her i landet.

Det foreslås derfor, at kommunerne skal underrette Udlændingeservice om udlændinge, der har opholdstilladelse som studerende, og som modtager offentlig hjælp til forsørgelse. Forslaget indgår i regeringens handlingsplan for en nyorientering af Udlændingestyrelsen, jf. initiativ nr. 13, som et af de nye kontroltiltag.

Kommunen kan efter bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 10, allerede i dag til Udlændingeservice videregive oplysninger om forhold vedrørende en udlænding, som skønnes af betydning for en sag om forlængelse af en opholdstilladelse. Det gælder også oplysninger af betydning for vurderingen af, om en studerende er selvforsørgende, og den forslåede indberetningspligt er således en videreudvikling af den gældende ordning.

Udlændingemyndighederne vil med forslaget i højere grad få kendskab til udenlandske studerende, der ikke er selvforsørgende, og hvor opholdstilladelsen således vil kunne inddrages efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1. Det vil således i højere grad sikres, at udenlandske studerende ikke ligger det danske samfund økonomisk til byrde.

Efter persondatalovens § 8, stk. 3, må forvaltningsmyndigheder, der udfører opgaver inden for det sociale område, kun videregive oplysninger om rent private forhold under visse nærmere angivne betingelser, herunder de i § 8, stk. 2, nr. 1 og 2 nævnte. Det følger af § 8, stk. 2, nr. 2, at videregivelse kan ske, hvis videregivelse sker til varetagelse af private eller offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningen angår. Sidstnævnte kræver, at den myndighed, der er i besiddelse af oplysningerne, i hvert enkelt tilfælde foretager en konkret vurdering af de hensyn, der taler for henholdsvis imod videregivelse.

Forslaget om kommunernes indberetning til Udlændingeservice om udlændinge, der har opholdstilladelse som studerende her i landet, og som modtager offentlig hjælp til forsørgelse, indebærer en fravigelse af de strenge betingelser for videregivelse i persondatalovens § 8, stk. 3, jf. § 8, stk. 2, nr. 1 og 2. Videregivelse af oplysninger fra forvaltningsmyndigheder, der udfører opgaver inden for det sociale område, vil således kunne ske i medfør af persondatalovens § 8, stk. 2, nr. 3, idet videregivelsen normalt vil være nødvendig for udførelsen af en myndigheds virksomhed eller påkrævet for en afgørelse, som myndigheden skal træffe.

Det bemærkes hertil, at formålet med den foreslåede bestemmelse er at gøre Udlændingeservice bekendt med de tilfælde, hvor en udlænding ikke er selvforsørgende, og hvor opholdstilladelsen således vil kunne inddrages, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, idet grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede, samt at sikre det bedst mulige grundlag for samarbejdet mellem udlændingemyndighederne og kommunerne i udlændingesager. Der ønskes i den forbindelse en smidig adgang for videregivelse af oplysninger, som efter regeringens opfattelse bør være udlændingemyndighederne bekendt. Dette formål ville være vanskeligt opnåeligt, hvis den enkelte kommune blev pålagt i hvert enkelt tilfælde at skulle iagttage de strenge betingelser for videregivelse i persondatalovens § 8, stk. 3, jf. § 8, stk. 2, nr. 1 og 2.

Det bemærkes, at det forudsættes, at kommunen i relevante sager i medfør af de almindelige forvaltningsretlige regler vil vejlede om de mulige opholdsretlige konsekvenser af en ansøgning om offentlig hjælp til forsørgelse fra en udlænding, der har opholdstilladelse som studerende.

Opholdstilladelse som studerende vil også fremover være betinget af, at udlændingen dokumenterer, at vedkommendes forsørgelse er sikret gennem egne midler, stipendium, studielån eller lignende. Dette skal dog ikke gælde udlændinge, der er optaget på en videregående uddannelse, og som skal betale studieafgift. Det bemærkes i den forbindelse, at alle videregående uddannelsesinstitutioner under Videnskabsministeriet og Undervisningsministeriet fra august 2006 skal opkræve studieafgifter af studerende uden for EU/EØS området, som ikke deltager i et udvekslingsprogram.

Studerende, der kan betale studieafgiften for deltagelsen i en videregående uddannelse, må som udgangspunkt antages at kunne forsørge sig selv under opholdet her i landet. Hertil kommer, at udlændinge, der har opholdstilladelse med henblik på deltagelse i en videregående uddannelse kan få tilladelse til at arbejde i indtil 15 timer om ugen og på fuld tid i sommermånederne, jf. udlændingebekendtgørelsens § 34, stk. 3.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 17.

4.5. En forenklet og mere effektiv forlængelsesprocedure på studieområdet

4.5.1. Gældende regler

Opholdstilladelse som studerende gives i dag for højst et år ad gangen.

Opholdstilladelse med henblik på deltagelse i en hel videregående uddannelse kan forlænges til afslutningen af studiet, medmindre den normerede studietid er overskredet med mere end 1 år.

En udlænding, som har fået en opholdstilladelse med henblik på at deltage i en del af en videregående uddannelse, kan få tilladelsen forlænget, således at opholdet i alt kan vare i højst 2 år. Den normerede studietid må dog ikke overskrides med mere end 1 år. 

Opholdstilladelse med henblik på at gennemgå et kursus på en folkehøjskole eller lignende kan forlænges til højst 1½ års ophold. Opholdstilladelse med henblik på at deltage i en grund- eller ungdomsuddannelse kan i særlige tilfælde forlænges i højst yderligere 1 år, således at opholdet i alt kan vare i 2 år.

4.5.2. Opholdstilladelse som studerende skal fremover gives for den samlede længde af studiet

Regeringen finder ikke, at det ressourceforbrug, der anvendes på at behandle forlængelsesansøgninger, står mål med, hvor sjældent grundlaget for opholdstilladelsen har ændret sig på en sådan måde, at opholdstilladelsen ikke uden videre kan forlænges.

Det indgår endvidere som et af initiativerne i regeringens handlingsplan for en nyorientering af Udlændingestyrelsen, jf. initiativ nr. 27, at udstedelse af opholdstilladelse for hele studieperioden vil fjerne en række sagsskridt i forbindelse med udstedelse af genindrejsetilladelse.

Regeringen finder derfor, at opholdstilladelse som studerende fremover bør gives for hele studieperioden, bortset fra opholdstilladelse til elever i grund- eller ungdomsuddannelser, hvor den gældende praksis vil blive videreført uændret. En sådan forenkling af proceduren vil €" foruden at være ressourcebesparende €" gøre det mere attraktivt at ansøge om et studieophold her i landet og vil således kunne bidrage til at tiltrække flere dygtige udenlandske studerende til Danmark.

O pholdstilladelse med henblik på at deltage i en hel videregående uddannelse vil således fremover blive givet for den normerede længde af uddannelsen.

Opholdstilladelse med henblik på at deltage i en del af en hel videregående uddannelse vil fremover blive givet for den normerede længde af den del af uddannelsen, som udlændingen skal følge. Som i dag vil tilladelsen kunne gives til højst 2 års samlet ophold.

Praksis for at forlænge opholdstilladelser til studerende, der deltager i videregående uddannelser, og som overskrider den normerede studietid, videreføres uændret, således at tilladelsen som i dag højst kan forlænges i yderligere 1 år.

Opholdstilladelse med henblik på at deltage i et folkehøjskolekursus eller lignende vil fremover blive givet for varigheden af det pågældende kursus, dog højst for 18 måneder.

De nye procedurer vil blive udmøntet i den nye bekendtgørelse om opholdstilladelse til studerende.

4.6. Andre tiltag på studieområdet

4.6.1. Justering af praksis for indgivelse af en ansøgning om opholdstilladelse her i landet, når udlændingen er optaget på et studie inden for et område omfattet af positivlisten

Regeringen har allerede taget en række initiativer til at tiltrække og fastholde udenlandsk arbejdskraft på områder, hvor der er mangel på særlig kvalificeret arbejdskraft.

Ved ændringen af udlændingeloven i sommeren 2002 (lov nr. 365 af 6. juni 2002, der trådte i kraft den 1. juli 2002) blev procedurerne for meddelelse af opholdstilladelse af beskæftigelsesmæssige grunde smidiggjort og effektiviseret inden for de områder, hvor der er mangel på særlig kvalificeret arbejdskraft. Bl.a. blev positivlisten, dvs. de beskæftigelsesområder, hvor der er mangel på særlig kvalificeret arbejdskraft, udvidet, og adgangen til at indgive ansøgning om opholdstilladelse her i landet blev lempet, således at udlændinge, der opholder sig lovligt her i landet, herunder asylansøgere, der opholder sig processuelt her i landet, og som har en arbejdskontrakt eller et arbejdstilbud inden for et fagområde, hvor der er mangel på særlig kvalificeret arbejdskraft (positivlisten), kan indgive ansøgning om opholdstilladelse her i landet, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 3.

Efter udlændingelovens 9 c, stk. 4, og udlændingebekendtgørelsens § 26 skal opholdstilladelse som studerende være opnået inden indrejsen. Efter indrejsen kan ansøgning herom ikke indgives, behandles eller tillægges opsættende virkning her i landet, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor.

Regeringen finder, at en udlænding, der er optaget på et studie, der falder inden for et fagområde, der er omfattet af positivlisten, fremover bør kunne indgive ansøgning om opholdstilladelse her i landet, således at ansøgningen behandles og tillægges opsættende virkning. Det vil være den til enhver tid gældende positivliste, der er afgørende for, om ansøgningen kan indgives her i landet. Endvidere har ansøgerens aktuelle opholdsgrundlag €" som i dag €" betydning for, om ansøgningen kan indgives i Danmark.

En udlænding, der allerede har opholdstilladelse på andet grundlag €" herunder en udlænding, der har en verserende klagesag om inddragelse eller nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse, der er tillagt opsættende virkning €" kan allerede efter gældende praksis indgive ansøgning om opholdstilladelse på grundlag af studier her i landet. Denne praksis videreføres uændret.

Ændringen vil dermed i praksis komme til at omfatte udlændinge, der opholder sig lovligt på visum eller visumfrit ophold, og udlændinge, der har et processuelt ophold i Danmark, fordi en ansøgning om opholdstilladelse på andet grundlag, f.eks. familiesammenføring, er tilladt indgivet her i landet.

Ansøgningen skal ikke tillades indgivet her i landet og tillægges opsættende virkning, hvis det er åbenbart, at ansøgningen ikke vil kunne imødekommes. Det tillægges endvidere betydning, om ansøgningen kan færdigbehandles under den pågældendes lovlige ophold. Tilsvarende praksis gælder i dag for indgivelse af en ansøgning om opholdstilladelse på grundlag af beskæftigelse inden for områder omfattet af positivlisten.

4.6.2. Udenlandske studerendes mulighed for ophold uden for Danmark i forbindelse med et studieophold her i landet

Efter udlændingelovens § 17, stk. 1, bortfalder en opholdstilladelse, når udlændingen opgiver sin bopæl i Danmark. Med hensyn til udenlandske studerende, der er meddelt opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold, jf. § 9 c, stk. 1, bortfalder tilladelsen endvidere, når den pågældende har opholdt sig uden for landet i mere end seks på hinanden følgende måneder.

Det er uhensigtsmæssigt, at udenlandske studerende, som opgiver bopælen i Danmark eller opholder sig uden for landet i mere end seks måneder, fordi de som led i studiet gennemfører et udvekslingsophold eller et meritgivende virksomhedsophold i udlandet, risikerer, at opholdstilladelsen i Danmark bortfalder. Studerende bevæger sig i stigende grad på tværs af landegrænser og deltager i mange internationale aktiviteter, og det skal være attraktivt for højtkvalificerede udenlandske studerende at komme til Danmark.

Efter udlændingelovens § 17, stk. 2, kan det efter ansøgning bestemmes, at en opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet. Bestemmelsen kan blandt andet anvendes i tilfælde, hvor en udenlandsk studerende før udrejsen af Danmark henvender sig til udlændingemyndighederne og ansøger om bevarelse af opholdstilladelsen. Ansøgningen skal vedlægges dokumentation for udvekslingsopholdet m.v. i udlandet.

Med henblik på at styrke gennemsigtigheden for udenlandske studerende, der i forbindelse med deres studieophold i Danmark tager på et udvekslingsophold eller et meritgivende virksomhedsophold i udlandet, vil Integrationsministeriet på den nye fælles portal til hele udlændingeområdet (www.nyidanmark.dk) orientere om muligheden for at bevare studieopholdstilladelsen i Danmark under et studieforløb i udlandet.

4.6.3. Udvidelse af repræsentationernes kompetence

Efter udlændingelovens § 47, stk. 2, kan der efter aftale mellem integrationsministeren og udenrigsministeren gives danske diplomatiske og konsulære repræsentationer i udlandet bemyndigelse til at udstede visum og opholdstilladelser.

I dag har danske repræsentationer i EU-landene og danske repræsentationer i Australien, Bulgarien, Brasilien, Canada, Japan, Mexico, Rumænien og USA stående bemyndigelse til at udstede studieopholdstilladelser, hvis studieopholdet er arrangeret af en anerkendt udvekslingsorganisation, eller den pågældende uddannelse er udbudt af et universitet eller en anden højere læreanstalt.

Integrationsministeriet vil tage initiativ til at undersøge, om flere repræsentationer vil være egnede til at have en stående bemyndigelse til at udstede studieopholdstilladelser, og om den stående bemyndigelse bør udvides, således at repræsentationerne også bemyndiges til at udstede studieopholdstilladelser i andre tilfælde end de tilfælde, hvor studieopholdet er arrangeret af en anerkendt udvekslingsorganisation, eller hvor den pågældende uddannelse er udbudt af et universitet eller en anden højere læreanstalt. Der henvises til regeringens handlingsplan for en nyorientering af Udlændingestyrelsen, initiativ nr. 32.

Integrationsministeriets Kontrol- og Analyseenhed og relevante kontorer og enheder på ministerområdet samarbejder med bl.a. Udenrigsministeriet på at styrke sagsbehandlingen på repræsentationerne, således at de øgede beføjelser til repræsentationer på udlændingeområdet med henblik på at smidiggøre sagsbehandlingen og øge brugerservicen ikke medfører øget risiko for omgåelse af udlændingeloven, men derimod fører til en endnu mere sikker og effektiv sagsbehandling.

5. Øget kontrol i sagsbehandlingen

I Handlingsplanen om en nyorientering af Udlændingestyrelsen indgår der en række forslag, som kan sikre en styrket kontrol på udlændingeområdet, og som følger op på Rigsrevisionens beretning af 22. marts 2006 om Udlændingestyrelsens tildeling af studie- og erhvervsopholdstilladelser samt forretningsvisa.

Følgende fremgår således af Handlingsplanen (bilag 4):

1. Kvalitetskontrollen i Udlændingeservice skal styrkes, så den i højere grad understøtter en sikker sagsbehandling.

2. Der skal ske en styrket kontrol af ægtheden af dokumenter fremvist i udlændingesager.

3. Der skal ske analyser af, hvor der er størst risiko for misbrug af udlændingesystemet, bl.a. gennem kortlægning af risici for systematisk misbrug af opholdstilladelser.

4. Der skal ske intelligent stikprøvekontrol foranlediget af risikoanalyser af, hvor der sker misbrug af udlændingesystemet og/eller manglende overholdelse af betingelserne for en meddelt opholdstilladelse.

5. Der skal ske en styrket udlændingekontrol og et styrket samarbejde mellem myndigheder.

6. Der skal ske en styrkelse af kontrollen i sagsbehandlingen på de danske ambassader og konsulater.

7. En model for styrkelse af kontrollen med au pairs skal udvikles.

Flere af de omtalte initiativer er også nævnt i den 35 punkts handlingsplan, der er indeholdt som bilag 3 til Handlingsplanen for en nyorientering af Udlændingestyrelsen:

1. Initiativ nr. 14 handler om styrkelse af den målrettede kontrolindsats på familiesammenføringsområdet samt på studie- og erhvervsområdet.

2. Initiativ nr. 15 vedrører familiesammenføringssager og skal føre til øget stikprøvekontrol kombineret med en pligt til at indberette ændrede forhold.

3. Initiativ nr. 18 vedrører en styrkelse af kvalitetskontroller og opfølgning herpå.

Integrationsministeriets Kontrol- og Analyseenhed blev i sommeren 2005 oprettet som en udmøntning af regeringens finanlovsaftale med Dansk Folkeparti fra efteråret 2004. Enheden blev bl.a. oprettet for at styrke håndhævelsen af udlændingeadministrationen, herunder gennem bedre myndighedssamarbejde. Enheden arbejder således sammen med relevante kontorer og enheder på ministerområdet samt med relevante myndigheder i ind- og udland på gennemførslen af de forskellige forslag:

1. Kontrol- og Analyseenheden og Udlændingeservice udarbejder et nyt koncept for en forbedring af kvalitetsmålingen af Udlændingeservices sagsbehandling. Implementeringen af det nye koncept påbegyndes i forbindelse med Udlændingeservices kvalitetsmålinger i efteråret 2006.

2. Kontrol- og Analyseenheden, Udlændingeservice, Rigspolitiets Dokumentsektion og Københavns Politis DocuCenter arbejder på at styrke dokumentægthedskontrollen i Udlændingeservice gennem stikprøvevis ægthedskontrol af dokumenter og øget uddannelse af Udlændingeservices medarbejdere i dokumentægthedsvurdering.

3. Kontrol- og Analyseenheden arbejder med relevante kontorer og enheder i Udlændingeservice og departementet på en model for målrettet kontrol, der skal ske på baggrund af stikprøver, nye oplysninger og/eller løbende opdaterede analyser af risiko for misbrug. Modellerne for målrettet kontrol, der navnlig skal anvendes på familiesammenføringsområdet og på studie- og erhvervsområdet, forventes at være på plads inden den 1. marts 2007, ligesom den målrettede kontrol på længere sigt skal muliggøre fuld udnyttelse af det potentiale for en mere intelligent kontrol, der ligger i den kommende fuldt digitaliserede udlændingeadministration.

4. Kontrol- og Analyseenheden arbejder på et projekt om styrket deling af informationer mellem myndigheder for at bekæmpe ulovligt ophold og arbejde. Projektet vil munde ud i et idékatalog, der er resultat af et samarbejde mellem Integrationsministeriet, herunder Udlændingeservice, Skatteministeriet, herunder SKAT, Beskæftigelsesministeriet, herunder Arbejdsdirektoratet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet (CPR), Socialministeriet og Rigspolitiets Udlændingeafdeling. Efter udsendelse af kataloget vil Kontrol- og Analyseenheden følge op på gennemførslen af idéerne og etablere et netværk med myndighederne bag kataloget, således at der løbende er fokus på, hvordan der kan ske en styrket informationsdeling og dermed en styrket udlændingekontrol, bl.a. derved, at oplysningerne deles mellem myndighederne på en mere smidig facon.

5. Kontrol- og Analyseenheden og relevante kontorer og enheder på ministerområdet samarbejder med bl.a. Udenrigsministeriet på at styrke sagsbehandlingen på de diplomatiske repræsentationer, således at de øgede beføjelser til repræsentationerne på udlændingeområdet med henblik på at smidiggøre sagsbehandlingen og øge brugerservicen, jf. afsnit 4.6.3, ikke medfører øget risiko for omgåelse af udlændingeloven, men derimod fører til en endnu mere sikker og effektiv sagsbehandling.

6. Kontrol- og Analyseenheden arbejder sammen med Udlændingeservice og Rigspolitiets Udlændingeafdeling på udmøntningen af Integrationsministeriets notat af 11. august 2006 om forslag til forbedringer af au pair-ordningen. Notatet indeholder forslag af såvel informationsmæssig som af kontrolmæssig karakter.

Det skitserede arbejde har ført til eller vil føre til en mere effektiv og sikker udlændingekontrol.

6. Forlængelsesproceduren på asylområdet €" sagsbehandling på grundlag af fokus på ændrede forhold i hjemlandet

Regeringens handlingsplan for en nyorientering af Udlændingestyrelsen indeholder forslag til en forenklet forlængelsesprocedure på asylområdet, jf. initiativ nr. 16.

I dag kan en tidsbegrænset opholdstilladelse som flygtning, jf. udlændingelovens §§ 7 og 8, gives for højst 2 år af gangen og efter 4 år for højst 3 år af gangen. Herefter vurderer Udlændingeservice, om der kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse.

En tidsbegrænset opholdstilladelse som flygtning kan inddrages, når de forhold, der har begrundet, at der blev meddelt asyl, har ændret sig på en sådan måde, at udlændingen ikke længere risikerer forfølgelse.

Under de samme betingelser kan Udlændingeservice nægte at forlænge en asylopholdstilladelse.

Asylområdet er således særligt kendetegnet ved, at grundlaget for ikke at forlænge eller inddrage en asylopholdstilladelse hænger sammen med udviklingen i situationen i flygtningens hjemland €" og dermed normalt ikke skal søges i den enkelte flygtnings personlige forhold her i landet, herunder f.eks. flygtningens civilstand eller boligforhold.

Forholdene i andre lande spiller generelt en afgørende rolle i sager om meddelelse og inddragelse af asylopholdstilladelse, og Udlændingeservice overvåger løbende og nøje udviklingen i lande, hvorfra Danmark modtager flygtninge.

I forlængelsessager på asylområdet vil sagsbehandlingen således først og fremmest gå ud på at konstatere forhold, som Udlændingeservice i forvejen vil være bekendt med €" enten at forholdene er uændrede, og at det dermed ikke kan komme på tale at nægte forlængelse af opholdstilladelse, eller at forholdene er ændrede, og at Udlændingeservice derfor skal starte en inddragelsessag.

På denne baggrund vil det være mest naturligt og udtryk for den mest hensigtsmæssige ressourceudnyttelse, at spørgsmålet om flygtningens fortsatte ophold i Danmark bygger på Udlændingeservices pligt til løbende at overvåge, om situationen i flygtningenes hjemlande er ændrede på en sådan måde, at opholdstilladelse til bestemte nationaliteter kan inddrages.

Har forholdene i et land ændret sig på en sådan måde, at der kan være grundlag for at inddrage opholdstilladelse for flygtninge her i landet, skal Udlændingeservice af egen drift overveje inddragelse i alle de sager, hvor det kan være relevant.

Det vil derfor i praksis ikke have nogen betydning for spørgsmålet om inddragelse, på hvilke tidspunkter flygtninge skal have forlænget deres opholdstilladelser. Tidspunktet for forlængelse vil afhænge af tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse og vil være tilfældigt og ikke have nogen sammenhæng med udviklingen i hjemlandet. Endvidere vil anmodninger om forlængelse ikke i sig selv aktualisere spørgsmålet om inddragelse €" om en opholdstilladelse kan inddrages vurderes som nævnt på baggrund af den løbende overvågning af udviklingen i andre lande.

Hensynet til en effektiv ressourceudnyttelse i Udlændingeservice taler derfor for at begrænse antallet af forlængelsessager på asylområdet. Opholdstilladelse til flygtninge vil derfor som udgangspunkt fremover blive givet for perioden frem til mulig meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, dvs. 7 år. Hvis Udlændingeservice efter en generel vurdering finder, at det må forventes, at betingelserne for asyl ikke vil være til stede i hele perioden, vil tilladelsen dog skulle gives for en kortere periode. Dette vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis det er nærliggende, at forholdene i en gruppe asylansøgeres hjemland vil ændre sig i løbet af kortere tid, og asyltilladelsen er givet på baggrund af de aktuelle forhold i hjemlandet.

Der vil fortsat kunne ske inddragelse, hvis konkrete omstændigheder taler for det, f.eks. hvis flygtningen beder Udlændingeservice om lov til at rejse til sit hjemland.

Udlændingebekendtgørelsen vil blive ændret i overensstemmelse hermed.

7. En forenklet og mere effektiv forlængelsesprocedure på au pair-området

Opholdstilladelse som au pair gives i dag for højst 1 år. Efter praksis kan tilladelsen forlænges med 6 måneder, således at opholdet i alt kan vare 1½ år. Hvis der foreligger særlige grunde, kan opholdstilladelsen forlænges til i alt 2 års samlet ophold.

Særlige grunde kan f.eks. være, hvis barnet, som au pair-personen skal passe, er meget sygt eller har særlige behov for pasning, og barnet må antages at have en særlig tilknytning til au pair-personen.

Ophold som au pair er under alle omstændigheder af kortere varighed, og gentagen sagsbehandling af samme opholdstilladelse inden for et sådant tidsrum kan ikke anses for en hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne i Udlændingeservice.

Der vil derfor fremover være mulighed for at meddele opholdstilladelse som au pair for en periode på i første omgang op til 1½ år, dog under ingen omstændigheder længere end kontraktperioden. Som i dag vil der i særlige tilfælde kunne gives opholdstilladelse til i alt 2 års samlet ophold, således at tilladelsen efter det 1½ år kan forlænges i højst yderligere 6 måneder. Der henvises til regeringens handlingsplan for en nyorientering af Udlændingestyrelsen, initiativ nr. 27.

Udlændingebekendtgørelsen vil blive ændret i overensstemmelse hermed.

8. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Lovforslaget medfører visse nye administrative meropgaver for Udlændingeservice bl.a. i form af tilpasning af de administrative retningslinjer m.v. og en styrkelse af kontrollen med henblik på at identificere de sager, hvor det kan komme på tale at inddrage en tidsbegrænset opholdstilladelse, hvis udlændingen eller den herboende person modtager hjælp til forsørgelse fra det offentlige.

Heroverfor forventes ændringerne at lette sagsbehandlingen i Udlændingeservice. Det gælder bl.a. på studieområdet og i forhold til det nye forenklede forsørgelseskrav, der indebærer en lettelse i sagsgangen. Det gælder ligeledes i relation til en forenklet og mere effektiv procedure for forlængelse af opholdstilladelser på familiesammenføringsområdet.

Samlet set forventes lovforslaget at indebære en besparelse på ca. 1,5 mio. kr. årligt, når lovforslaget er fuldt implementeret. De økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget er indarbejdet på FFL2007.

De økonomiske konsekvenser for Undervisnings- og Videnskabsministeriet af indførelsen af indberetningspligt ved manglende studieaktivitet forventes at være meget begrænsede. Undervisningsministeriet har oplyst, at forslaget vil medføre administration på institutionerne, men at omfanget heraf vil afhænge af, i hvilket omfang eksisterende studieadministrative systemer kan anvendes. Videnskabsministeriet har oplyst, at lovforslagets særlige initiativer på studieområdet vil kræve administrative omlægninger på universiteterne, men at forslaget samlet set ikke forventes at medføre merudgifter for universiteterne.

I relation til kommunerne skønnes forslaget om reform af forsørgelseskravet i familiesammenføringssager og den styrkede kontrol med, at de udenlandske studerende til stadighed opfylder kravet om selvforsørgelse på den ene side at indebære et øget ressourceforbrug i relation til obligatoriske indberetninger fra kommunerne, hvis ansøgeren eller den herboende modtager offentlige ydelser.

På den anden side vil kommunerne ikke længere skulle være fast høringspart bl.a. som følge af det nye forenklede og mere tidssvarende forsørgelseskrav i familiesammenføringssager, der indebærer, at Udlændingeservice ikke længere skal anmode kommunerne om udtalelser om, hvorvidt det indsendte materiale må anses for tilstrækkelig dokumentation for selvforsørgelse i kontrolmæssig sammenhæng ved forlængelsesansøgninger.

Samlet set vurderes ressourcepåvirkningen af kommunerne at være neutral.

9. Erhvervsadministrative, erhvervsøkonomiske og miljømæssige konsekvenser af lovforslaget

Lovforslaget forventes ikke at medføre erhvervsadministrative, erhvervsøkonomiske eller miljømæssige konsekvenser.

10. Administrative konsekvenser for borgerne

Selvbetjeningsmodellen vil stille større krav til ansøgerens €" og i familiesammenføringssager også den herboendes €" oplysning af sager om ansøgning om familiesammenføring eller tidsubegrænset opholdstilladelse, herunder at borgerne i højere grad selv skal stå for indhentelse af relevante oplysninger fra kommuner m.v.

Det indgår i lovforslaget, at information til borgerne om reglerne om opholdstilladelse på centrale områder forbedres via hjemmesiden www.nyidanmark.dk, herunder via mere entydige og let forståelige vejledninger og ansøgningsskemaer. Endvidere vil udstedelse af en bekendtgørelse om tilknytningskravet i familiesammenføringssager samt en bekendtgørelse om opholdstilladelse til udenlandske studerende føre til større overskuelighed og gennemsigtighed.

Selvbetjeningsmodellen og det forenklede forsørgelseskrav forventes at medføre en mere effektiv sagsbehandling og mere gennemskuelige sagsbehandlingstider. Der fastsættes i den forbindelse servicemål for den maksimale sagsbehandlingstid, som vil blive offentliggjort på hjemmesiden www.nyidanmark.dk. Den forenklede procedure for forlængelse af familiesammenføringstilladelser forventes ligeledes at frigøre ressourcer, som kan anvendes på hurtigere sagsbehandling.

Flygtninge, udenlandske studerende og au pair-personer vil normalt ikke længere skulle søge om forlængelse af deres opholdstilladelse, da opholdstilladelse til disse persongrupper fremover normalt vil blive givet for hele den relevante periode.

11. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

12. Hørte myndigheder m.v.

Lovforslaget har været sendt til høring hos følgende myndigheder og organisationer:

Advokatrådet, Amnesty International, Beskæftigelsesministeriet, Beskæftigelsesrådet, Børnerådet, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk Landbrug, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Røde Kors, Asylkontoret, Dansk Røde Kors, Landskontoret, Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Familiestyrelsen, Flygtningenævnet, Foreningen af Politimestre i Danmark, Foreningen af Statsamtsjurister, Foreningen af Statsforvaltningsdirektører, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Frederiksberg Kommune, Handel, Transport og Serviceerhvervene, HK/Danmark, HK/Kommunal, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Institut for Menneskerettigheder, KL, Kulturministeriet, Københavns Byret, Københavns Kommune, Landsforeningen Adoption & Samfund, Landsforeningen »Et barn To forældre«, Landsorganisationen i Danmark, Mellemfolkeligt Samvirke, Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, Politidirektøren i København, Politiforbundet i Danmark, Politifuldmægtigforeningen, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Red Barnet, Retssikkerhedsfonden, Retten i Aalborg, Retten i Odense, Retten i Roskilde, Retten i Århus, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for Etniske Minoriteter, Socialministeriet, Sø- og Handelsretten, Uddannelsesstyrelsen, Undervisningsministeriet, UNHCR, Videnskabsministeriet og Ægteskab uden Grænser.

13. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Den nye styrelse indebærer en helt ny organisation og et større fokus på service og brugernes behov. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 1.

For at markere ændringen har Udlændingestyrelsen skiftet navn til Udlændingeservice.

Med lovforslaget bringes lovteksten i overensstemmelse hermed.

Til nr. 2

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 3, 1. pkt., er det fremover alene opholdstilladelse til en samlever efter stk. 1, nr. 1, der skal betinges af, at den herboende person påtager sig at forsørge ansøgeren. Der er tale om en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 9, stk. 3, 1. pkt.

Den foreslåede affattelse indebærer således, at det ikke længere skal være en betingelse for ægtefællesammenføring, at den herboende person godtgør at kunne forsørge ansøgeren. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 3.1.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 3, 2. pkt., kan opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1-3, såfremt helt særlige grunde taler derfor, betinges af, at den herboende person dokumenterer at kunne forsørge ansøgeren.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at familiesammenføring til en ægtefælle eller en samlever eller til mindreårige børn, hvis helt særlige grunde taler derfor, kan betinges af, at den herboende dokumenterer at kunne forsørge ansøgeren.

Bestemmelsen bør kun anvendes helt undtagelsesvist og kun, hvis det er klart, at den herboende ikke vil kunne forsørge ansøgeren, således at familien vil være henvist til at søge om offentlig hjælp til forsørgelse. Anvendelse af bestemmelsen vil f.eks. komme på tale, hvis der samtidig med en ansøgning om ægtefællesammenføring ligeledes ansøges om opholdstilladelse til et sådant antal mindreårige børn, at den herboendes indtægt ikke er høj nok til at kunne forsørge familien. Søger en ægtefælle kun opholdstilladelse til nogle af børnene, og har de øvrige børn en sådan alder, at det er nærliggende, at der senere ligeledes vil blive søgt om opholdstilladelse til disse børn, vil bestemmelsen også kunne finde anvendelse.

I sådanne tilfælde vil Udlændingeservice efter omstændighederne kunne bede den herboende om at indsende dokumentation for sine indtægtsforhold og faste udgifter. Det vil herefter bero på en konkret vurdering, om det må lægges til grund, at familien vil have behov for at søge om offentlig hjælp til forsørgelse. I de tilfælde, hvor der er oplysninger og dokumentation for, at den ansøgende ægtefælle har et konkret arbejdstilbud i Danmark og/eller formue, vil indtægterne herfra ligeledes kunne indgå i vurderingen.

Til nr. 3

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 5, 1. pkt., skal opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 1, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, afgørende taler derimod, betinges af, at den herboende person i 1 år forud for afgørelsen om opholdstilladelse ikke har modtaget hjælp efter aktivloven eller integrationsloven.

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 5, 1. pkt., hvorefter det er en betingelse for ægtefællesammenføring, at den herboende person i 1 år forud for afgørelsen om opholdstilladelse ikke har modtaget hjælp efter aktivloven eller integrationsloven.

Til brug for Udlændingeservices afgørelse i en sag om ægtefællesammenføring skal den herboende indhente en erklæring fra kommunen om, at den pågældende ikke har modtaget hjælp efter aktivloven eller integrationsloven i 1 år forud for erklæringens underskrivelse.

Hvis den pågældende har modtaget hjælp efter aktivloven eller integrationsloven, skal erklæringen gå ud på karakteren og omfanget af den ydede hjælp.

På baggrund heraf vurderer Udlændingeservice, om den herboende i 1 år forud for afgørelsen har modtaget hjælp, som kan være til hinder for ægtefællesammenføring.

I komplicerede sager vil der kunne forløbe nogen tid fra en kommunes erklæring til tidspunktet for afgørelsen om opholdstilladelse. Der kan endvidere være konkrete omstændigheder i en sag, der giver grund til at antage, at selvforsørgelseskravet reelt ikke (længere) er opfyldt. Den herboende person skal derfor i forbindelse med ansøgningens indgivelse give samtykke til, at Udlændingeservice kan indhente oplysninger i Arbejdsmarkedsportalen om den pågældendes modtagelse af ydelser efter aktivloven eller integrationsloven. Gives samtykke ikke, vil ansøgningen om opholdstilladelse normalt blive afslået.

I forlængelsessager vil Udlændingeservice kunne indhente oplysninger i Arbejdsmarkedsportalen efter den foreslåede bestemmelse i § 44 a, stk. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 16, hvorefter Udlændingeservice uden samtykke fra ansøgeren og den herboende person bl.a. kan indhente de oplysninger i Arbejdsmarkedsportalen, som er påkrævet for en afgørelse, som myndigheden skal træffe efter udlændingeloven. Det vil være nødvendigt for Udlændingeservice at få klarlagt, om de pågældende har modtaget hjælp efter aktivloven eller integrationsloven, da opholdstilladelsen i givet fald vil kunne nægtes forlænget, jf. de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 4 og 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 13 og 14, sammenholdt med udlændingelovens § 11, stk. 2, samt lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 3.4.2.

Det foreslås i § 9, stk. 5, 3. pkt., at 1. og 2. pkt. ikke skal omfatte hjælp i form af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse, eller ydelser, der må sidestilles med løn eller pension eller træder i stedet herfor. Dette svarer til den gældende retstilstand, jf. den ændring af § 9, stk. 5, der blev vedtaget ved lov nr. 301 af 19. april 2006.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 3.1.2.

Til nr. 4

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 7, 3. pkt., fastsætter ministeren for flygtninge, indvandrere og integration nærmere regler om, hvornår ægtefællernes samlede tilknytning til Danmark kan anses for større end den samlede tilknytning til et andet land.

Hensigten er at udstede en bekendtgørelse om tilknytningskravet. Reglerne vil blive fastsat på baggrund af Integrationsministeriets notat af 1. december 2005 om anvendelsen af tilknytningskravet ved ægtefællesammenføring. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 3.5.

Til nr. 5

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 12, 1. pkt., kan opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2 (familiesammenføring med mindreårige børn), såfremt væsentlige hensyn taler derfor, betinges af, at den herboende person ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven i tiden, indtil ansøgeren meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse.

Den foreslåede reform af forsørgelseskravet vil således også gælde i sager om familiesammenføring med børn. I sager om familiesammenføring med mindreårige børn, jf. § 9, stk. 1, nr. 2, vil udgangspunktet dog fortsat være, at der ikke stilles særlige krav til den herboendes forsørgelsesevne. Hvis væsentlige hensyn taler derfor, kan der dog stilles krav om, at den herboende ikke modtager hjælp efter aktivloven eller integrationsloven. Der vil ikke med den nye bestemmelse blive ændret på den nuværende praksis med hensyn til, hvornår der stilles krav til den herboendes forsørgelsesevne.

Det foreslås i § 9, stk. 12, 2. pkt., at 1. pkt. ikke skal omfatte hjælp i form af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse, eller ydelser, der må sidestilles med løn eller pension eller træder i stedet herfor.

Der henvises herved til den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 5, 3. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 12, 3. pkt., kan opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, endvidere, såfremt væsentlige hensyn taler derfor, betinges af, at den herboende person godtgør at råde over sin egen bolig af rimelig størrelse.

Den foreslåede affattelse af § 9, stk. 12, 3. pkt., er en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 9, stk. 12, 2. pkt.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 3.1.2.

Til nr. 6

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 17, 1. pkt., skal opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 3, når opholdstilladelsen gives som led i et plejeforhold eller med henblik på ophold hos barnets nærmeste familie, betinges af, at den herboende person påtager sig at forsørge ansøgeren, og at den herboende person ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven i tiden, indtil ansøgeren meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse.

I sager om familiesammenføring med henblik på plejeforhold eller ophold hos barnets nærmeste familie, jf. § 9, stk. 1, nr. 3, vil det nye forsørgelseskrav erstatte det tidligere, således at det fremover vil være en betingelse, at den herboende påtager sig forsørgelsen af barnet og ikke modtager hjælp efter aktivloven eller integrationsloven.

I sager om familiesammenføring med børn med henblik på adoption, jf. § 9, stk. 1, nr. 3, vil der fremover ikke blive stillet forsørgelseskrav. Opholdstilladelser med henblik på adoption træffes af statsamtet (statsforvaltningen), når den herboende er godkendt som adoptant og har opfyldt de krav, der stilles hertil, herunder et forsørgelseskrav. Der er derfor ikke behov for at stille yderligere krav herom i udlændingeloven.

Det foreslås i § 9, stk. 17, 2. pkt., at 1. pkt. ikke skal omfatte hjælp i form af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse, eller ydelser, der må sidestilles med løn eller pension eller træder i stedet herfor.

Der henvises herved til den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 5, 3. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 17, 3. pkt., skal opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 3, når opholdstilladelsen gives med henblik på ophold hos barnets nærmeste familie, endvidere betinges af, at den herboende person godtgør at råde over sin egen bolig af rimelig størrelse.

Den foreslåede affattelse af § 9, stk. 17, 3. pkt., er en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 9, stk. 17, 2. pkt.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 3.1.2.

Til nr. 7

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede reform af forsørgelseskravet, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

Til nr. 8

Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 22, afgiver kommunalbestyrelsen efter anmodning fra Udlændingeservice en udtalelse om, hvorvidt den herboende person, som det påhviler at forsørge ansøgeren, er i stand hertil. Endvidere indeholder bestemmelsen i § 9, stk. 22, en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvornår det kan anses for godtgjort, at den herboende person, som det påhviler at forsørge ansøgeren, er i stand hertil.

Med forslaget til den nye affattelse af § 9, stk. 22, ophæves den gældende bestemmelse i § 9, stk. 22, som konsekvens af forslaget om et nyt forsørgelseskrav. Integrationsministeriets bekendtgørelse om beregningen af forsørgelsesevnen i familiesammenføringssager og om kommunalbestyrelsens udtalelser om referencens forsørgelsesevne (forsørgelsesevnebekendtgørelsen), bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2006, der er fastsat med hjemmel i § 9, stk. 22, 2. pkt., vil således blive ophævet i forbindelse med lovens ikrafttræden.

Efter den foreslåede affattelse af § 9, stk. 22, afgiver kommunalbestyrelsen efter anmodning fra Udlændingeservice en udtalelse om, i hvilket omfang den herboende person eller ansøgeren inden for en i anmodningen nærmere angiven periode har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Udlændingeservice både i forbindelse med førstegangsansøgninger og ved ansøgninger om forlængelser kan anmode kommunen om en udtalelse om, i hvilket omfang den herboende €" og i sager om ægtefællesammenføring €" eller ansøgeren har modtaget hjælp efter aktivloven eller integrationsloven.

Oplysningerne skal være af en sådan karakter, at Udlændingeservice kan vurdere, om der er tale om enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse m.v.

Bestemmelsen kan have betydning i komplicerede sager, hvor der forløber nogen tid fra kommunens erklæring om, at den herboende og €" hvis der er tale om sager om forlængelse af en opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 1 €" ansøgeren ikke har modtaget hjælp, til tidspunktet for afgørelsen om opholdstilladelse. Der kan endvidere være konkrete omstændigheder i en sag, der giver grund til at antage, at selvforsørgelseskravet reelt ikke (længere) er opfyldt.

Den herboende person skal i forbindelse med ansøgningens indgivelse give samtykke til, at Udlændingeservice kan indhente oplysninger i Arbejdsmarkedsportalen om den pågældendes modtagelse af ydelser efter lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven.

Udlændingeservice vil derfor skulle indhente oplysninger fra Arbejdsmarkedsportalen i de sager, hvor Udlændingeservice finder grundlag for at foretage nærmere undersøgelser af selvforsørgelseskravet, frem for at anmode kommunen om en udtalelse. Da det ikke er muligt ved opslag i Arbejdsmarkedsportalen at se størrelsen og karakteren af ydelser, der er udbetalt efter aktivloven eller integrationsloven, kan Udlændingeservice €" i de tilfælde hvor det fremgår af portalen, at den eller de pågældende har modtaget hjælp efter den nævnte lovgivning €" anmode kommunen om en udtalelse herom.

Til nr. 9

Efter den foreslåede affattelse af bestemmelsen i § 9, stk. 23 , indberetter kommunalbestyrelsen til Udlændingeservice, hvis udlændingen eller den herboende person har modtaget hjælp efter aktivloven eller integrationsloven. Kommunalbestyrelsen indberetter i den forbindelse til Udlændingeservice, i hvilket omfang udlændingen eller den herboende person har modtaget hjælp som nævnt i 1. pkt. Kommunalbestyrelsens videregivelse af oplysninger kan ske uden samtykke.

Kommunerne skal ikke indberette om modtagelse af hjælp i de tilfælde, hvor der ikke er stillet forsørgelseskrav i forbindelse med meddelelse af opholdstilladelsen, jf. § 9, stk. 5, og § 9, stk. 12, da modtagelse af hjælp i sådanne tilfælde ikke vil kunne begrunde, at opholdstilladelsen inddrages.

Oplysningerne skal være af en sådan karakter, at Udlændingeservice kan vurdere, om der er tale om enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse m.v.

Indberetningen skal foretages umiddelbart efter, at kommunen har imødekommet udlændingens eller den herboendes ansøgning om offentlig hjælp.

Det forudsættes, at kommunen i relevante sager i medfør af de almindelige forvaltningsretlige regler vil vejlede om de mulige opholdsretlige konsekvenser af en ansøgning om offentlige ydelser efter aktivloven eller integrationsloven fra en udlænding, der har opholdstilladelse som ægtefællesammenført eller en herboende, der er familiesammenført med en ægtefælle, jf. § 9, stk. 1, nr. 1, eller et barn, jf. § 9, stk. 1, nr. 2 og 3.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 3.4.1.

Til nr. 10

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 c, stk. 5, kan integrationsministeren fastsætte nærmere regler om meddelelse af opholdstilladelse til udlændinge, der er optaget på en uddannelse eller et kursus ved en uddannelsesinstitution her i landet.

Bestemmelsen skal anvendes til at fastsætte regler i en bekendtgørelse om opholdstilladelse til udenlandske studerende, således at der skabes en samlet regulering på området. Reglerne i udlændingebekendtgørelsen om sådanne opholdstilladelser vil i forbindelse med udstedelsen af den nye bekendtgørelse blive ophævet.

Det er hensigten, at bemyndigelsen bl.a. skal anvendes til at fastsætte nærmere regler om, hvilke uddannelser og kurser der skal kunne danne grundlag for opholdstilladelse, regler om varigheden af studieopholdstilladelser, og regler om, at en ansøger kan meddeles afslag på en ansøgning om opholdstilladelse, hvis der er en formodning for, at den reelle hensigt med ansøgningen ikke er at studere i Danmark, eller hvis der tidligere har været problemer med opholdstilladelser givet til udenlandske studerende på den pågældende uddannelsesinstitution.

Reglerne om, hvilke uddannelser og kurser der kan danne grundlag for opholdstilladelse her i landet, vil blive fastsat efter nærmere drøftelser med de relevante ressortministerier, herunder Undervisningsministeriet og Videnskabsministeriet.

Den foreslåede bestemmelse i § 9 c, stk. 6, indebærer, at uddannelsesinstitutionerne til brug for Udlændingeservices afgørelser om meddelelse af opholdstilladelse til udlændinge, der er optaget på en uddannelse eller et kursus, som ikke er godkendt af en statslig myndighed, kan anmode Danmarks Evalueringsinstitut om en vejledende udtalelse om indhold og kvalitet af uddannelsen.

Udlændingeservice vil således kunne meddele opholdstilladelse med henblik på deltagelse i uddannelser og kurser, der ikke er godkendt af en statslig myndighed, men som gennemføres på en statsligt godkendt uddannelsesinstitution under statsligt tilsyn. Udlændingeservice vil i sådanne tilfælde træffe afgørelse på grundlag af udtalelsen fra Danmarks Evalueringsinstitut. Tilsvarende vil gælde for kurser på folkehøjskoler, der ikke berettiger til statstilskud.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 c, stk. 7, fastsætter undervisningsministeren nærmere regler om Danmarks Evalueringsinstituts udtalelser, herunder om uddannelsesinstitutionernes anmodninger og om den anmodende institutions betaling til dækning af Danmarks Evalueringsinstituts udgifter i forbindelse med udtalelser.

Undervisningsministeren bemyndiges til nærmere regelfastsættelse, da lov om Danmarks Evalueringsinstitut henhører under Undervisningsministeriets område.

Hensigten er i en bekendtgørelse at fastlægge de nærmere kriterier, der skal lægges til grund for Danmarks Evalueringsinstituts udtalelse, herunder om uddannelsernes og kursernes kvalitet, om deres markedsføring og om den anmodende institutions betaling for arbejdet, der er forbundet med instituttets vurdering. Det er hensigten at tage udgangspunkt i de kriterier, som Danmarks Evalueringsinstitut anvender til brug for vurderinger af, om private uddannelser kan få SU-godkendelse, dog med større fokus på uddannelsernes indhold. For højskolekurser vil det skulle gælde, at de falder inden for § 1, stk. 1 og 2, i lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og at der er tale om kurser af en vis varighed. Bekendtgørelsen vil endvidere indeholde regler om, hvilke oplysninger uddannelsesinstitutionen skal fremsende i forbindelse med sine anmodninger og om fristerne for Danmarks Evalueringsinstituts afgivelse af udtalelser.

Reglerne vil blive fastsat efter nærmere drøftelser mellem Undervisningsministeriet og Integrationsministeriet.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 4.2.1.

Til nr. 11

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 g, stk. 1, kan Udlændingeservice afvise en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1-3, hvis ansøgningen ikke er vedlagt de dokumenter eller ikke indeholder de oplysninger, der er nødvendige til bedømmelse heraf.

Det indgår i regeringens handlingsplan for en nyorientering af Udlændingestyrelsen, at sagsbehandlingen i familiesammenføringssager skal omlægges således, at sagerne behandles efter en selvbetjeningsmodel, hvor ansøgeren og den herboende så vidt muligt allerede ved ansøgningens indgivelse skal komme med alle de oplysninger og dokumenter, der er nødvendige for at bedømme ansøgningen. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.

Efter selvbetjeningsmodellen vil en ansøgning, der ikke indeholder de nødvendige oplysninger og dokumenter, normalt blive afvist. Konsekvensen heraf er, at ansøgningen må indgives på ny vedlagt de oplysninger og/eller dokumenter, der manglede ved den tidligere indgivne ansøgning.

Udlændingeservice vil udarbejde nye ansøgningsskemaer og vejledninger, hvor det i afkrydsningsform klart angives, hvad ansøgeren og den herboende skal oplyse og vedlægge af dokumentation i forbindelse med ansøgningen. Det vil fremgå, hvilke oplysninger og dokumenter der skal fremlægges i forbindelse med forskellige typer af familiesammenføring.

Udlændingeservice vil løbende ajourføre ansøgningsmateriale og vejledninger. Ansøgningsmateriale og vejledninger vil være tilgængeligt på udlændinge- og integrationsportalen www.nyidanmark.dk.

Kravene til ansøgerens og den herboendes oplysning af sagen vil, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1, kunne ændre sig i takt med udviklingen inden for elektronisk sagsbehandling og mulighederne for at udveksle oplysninger med andre myndigheder, således at dokumenter og oplysninger vil udgå af selvbetjeningsmodellen, hvis Udlændingeservice problemfrit og uden forsinkelse af sagsbehandlingen vil kunne indhente de nødvendige oplysninger elektronisk fra andre myndigheder.

Når Udlændingeservice modtager en ansøgning om familiesammenføring, vil service gennemgå ansøgningen og vurdere, om ansøgningen indeholder de oplysninger og er vedlagt de dokumenter, som er nødvendige for behandlingen af ansøgningen.

Ansøgeren og den herboende vil altid have opfyldt oplysningskravet, hvis ansøgningen indeholder alle de oplysninger og dokumenter, som ifølge ansøgningsskemaet og vejledningen på ansøgningstidspunktet skal fremlægges uanset eventuelle efterfølgende ændringer.

Hvis ansøgningen ikke opfylder oplysningskravet, vil ansøgningen normalt blive afvist. Udlændingeservice vil i den forbindelse vejlede ansøgeren og den herboende om, hvilke oplysninger og/eller dokumenter der mangler.

Selvbetjeningsmodellen vil stille krav til Udlændingeservices vejledning af ansøgere og herboende. Dette gælder særligt i tilfælde, hvor en ansøger eller en herboende på grund af manglende personlige forudsætninger har svært ved at forstå oplysningskravet. Udlændingeservice vil i disse tilfælde skulle vejlede ansøgeren og/eller den herboende på en sådan måde, at det må antages, at indholdet af oplysningspligten er forstået. Der vil i særlige tilfælde, hvor ansøgeren og den herboende ikke er i stand til at oplyse sagen, kunne ses bort fra selvbetjeningsmodellen, således at Udlændingeservice overtager oplysningspligten.

Fuldt oplyste ansøgninger, som umiddelbart giver indtryk af, at de almindelige betingelser for familiesammenføring er opfyldt, vil blive behandlet hurtigt efter nærmere fastsatte servicemål for maksimal sagsbehandlingstid.

Ansøgninger, der er fuldt oplyste, men som umiddelbart giver indtryk af, at de almindelige betingelser for familiesammenføring ikke er opfyldt, vil blive gennemgået nærmere med henblik på at vurdere, om der er ganske særlige grunde til alligevel at imødekomme ansøgningen. De fastsatte servicemål for den maksimale sagsbehandlingstid i disse sager vil som udgangspunkt ikke sigte mod lige så hurtig sagsbehandling som i de enkle sager.

Ansøgninger, der er fuldt oplyst af ansøgeren og den herboende, kan vise sig alligevel at mangle oplysninger. Udlændingeservice kan ikke i disse tilfælde afvise ansøgningen, men vil skulle tage skridt til at indhente de manglende oplysninger.

Udlændingeservices servicemål for maksimale sagsbehandlingstider vil blive offentliggjort via udlændinge- og integrationsportalen www.nyidanmark.dk, og de enkelte ansøgere vil efter en indledende visitering få oplysninger om servicemålet i deres sag.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 g, stk. 2, kan integrationsministeren bestemme, at ansøgning om opholdstilladelse efter andre bestemmelser i udlændingeloven kan afvises, hvis ansøgningen ikke er vedlagt de dokumenter eller indeholder de oplysninger, der er nødvendige til bedømmelse heraf.

Den foreslåede bestemmelse giver mulighed for at udvide selvbetjeningsmodellen til også at dække andre dele af opholdsområdet, f.eks. opholdstilladelse til studerende, au pair-personer, arbejdstagere og praktikanter. Dette vil skulle ske på baggrund af erfaringerne med selvbetjeningsmodellen på familiesammenføringsområdet og området med tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. den foreslåede bestemmelse i § 11 d, jf. lovforslagets § 1, nr. 12.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.

Til nr. 12

Efter den foreslåede bestemmelse i § 11 d , kan Udlændingeservice afvise en ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis ansøgningen ikke er vedlagt de dokumenter eller ikke indeholder de oplysninger, der er nødvendige til bedømmelse heraf.

Udlændingeservice vil udarbejde nye ansøgningsskemaer og vejledninger, hvor det i afkrydsningsform klart angives, hvad ansøgeren skal oplyse og vedlægge af dokumentation i forbindelse med ansøgningen. Det vil fremgå, hvilke oplysninger og dokumenter der skal fremlægges, dels til brug for vurderingen af, om betingelserne for opholdstilladelse fortsat er til stede, dels til brug for vurderingen af, om betingelserne for tidsubegrænset opholdstilladelse er opfyldt. Det vil f.eks. fremgå, hvorledes ansøgeren kan dokumentere at have gennemført introduktionsprogrammet.

Udlændingeservice vil løbende ajourføre ansøgningsmateriale og vejledninger. Ansøgningsmateriale og vejledninger vil være tilgængeligt på udlændinge- og integrationsportalen www.nyidanmark.dk.

Kravene til ansøgerens oplysning af sagen vil, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.2, kunne ændre sig i takt med udviklingen inden for elektronisk sagsbehandling og mulighederne for at udveksle oplysninger med andre myndigheder, således at dokumenter og oplysninger vil udgå af selvbetjeningsmodellen, hvis Udlændingeservice problemfrit og uden forsinkelse af sagsbehandlingen vil kunne indhente de nødvendige oplysninger elektronisk fra andre myndigheder.

Når Udlændingeservice modtager en ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, vil service gennemgå ansøgningen og vurdere, om ansøgningen indeholder de oplysninger og er vedlagt de dokumenter, som er nødvendige for behandlingen af ansøgningen.

Ansøgeren vil altid have opfyldt oplysningskravet, hvis ansøgningen indeholder alle de oplysninger og dokumenter, som ifølge ansøgningsskemaet og vejledningen på ansøgningstidspunktet skal fremlægges uanset eventuelle efterfølgende ændringer.

Hvis ansøgningen ikke opfylder oplysningskravet, vil ansøgningen normalt blive afvist. Udlændingeservice vil i den forbindelse vejlede ansøgeren om, hvilke oplysninger og/eller dokumenter der mangler.

Hvis ansøgningen indeholder tilstrækkelige oplysninger og den nødvendige dokumentation for, at de grundlæggende betingelser for fortsat opholdstilladelse er til stede, og det således er de supplerende betingelser for opnåelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, der mangler, vil Udlændingeservice forlænge opholdstilladelsen tidsbegrænset.

Selvbetjeningsmodellen vil stille krav til Udlændingeservices vejledning af ansøgere. Dette gælder særligt i tilfælde, hvor en ansøger på grund af manglende personlige forudsætninger har svært ved at forstå oplysningskravet. Udlændingeservice vil i disse tilfælde skulle vejlede ansøgeren og/eller den herboende på en sådan måde, at det må antages, at indholdet af oplysningspligten er forstået. Der vil i særlige tilfælde, hvor ansøgeren ikke er i stand til at oplyse sagen, kunne ses bort fra selvbetjeningsmodellen, således at Udlændingeservice overtager oplysningspligten.

Fuldt oplyste ansøgninger, som umiddelbart giver indtryk af, at de almindelige betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse er opfyldt, vil blive behandlet hurtigt efter nærmere fastsatte servicemål for maksimal sagsbehandlingstid.

Ansøgninger, der er fuldt oplyste, men som umiddelbart giver indtryk af, at de almindelige betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse ikke er opfyldt, vil blive gennemgået nærmere med henblik på at vurdere, om der er ganske særlige grunde til alligevel at imødekomme ansøgningen. De fastsatte servicemål for den maksimale sagsbehandlingstid i disse sager vil som udgangspunkt ikke sigte mod lige så hurtig sagsbehandling som i de enkle sager.

Ansøgninger, der er fuldt oplyst af ansøgeren, kan vise sig alligevel at mangle oplysninger. Udlændingeservice kan ikke i disse tilfælde afvise ansøgningen, men vil skulle tage skridt til at indhente de manglende oplysninger.

Udlændingeservices servicemål for maksimale sagsbehandlingstider vil blive offentliggjort via udlændinge- og integrationsportalen www.nyidanmark.dk, og de enkelte ansøgere vil efter en indledende visitering få oplysninger om servicemålet i deres sag.

Udlændingeservice skal som i dag indhente oplysninger fra Det Centrale Kriminalregister, da en ansøger ikke selv vil kunne skaffe disse. De fastsatte servicemål for maksimale sagsbehandlingstider skal overholdes, selv om Udlændingeservice skal indhente oplysninger om strafbare forhold fra Det Centrale Kriminalregister.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.

Til nr. 13 og 14

Det nye forsørgelseskrav betyder, at det ikke længere er en betingelse, at den herboende godtgør at kunne forsørge ansøgeren. Det er derimod en betingelse, at den herboende og €" hvis der er tale om ægtefællesammenføring €" ansøgeren ikke modtager hjælp til forsørgelse efter aktivloven eller integrationsloven.

Det foreslås som konsekvens heraf, at de eksisterende inddragelsesbestemmelser i udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 4 og 5, ændres i overensstemmelse hermed.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 19, stk. 1, nr. 4, kan en tidsbegrænset opholdstilladelse således inddrages, når opholdstilladelsen er betinget af, at udlændingen eller den herboende person ikke modtager hjælp efter aktivloven eller integrationsloven, og udlændingen eller den herboende person modtager sådan hjælp.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 19, stk. 1, nr. 5, kan en tidsbegrænset opholdstilladelse inddrages, når opholdstilladelsen ikke er betinget af, at udlændingen og den herboende person er selvforsørgende, fordi ganske særlige grunde afgørende taler derimod, og disse ganske særlige grunde ikke længere foreligger, og udlændingen eller den herboende person modtager hjælp efter aktivloven eller integrationsloven.

En tidsbegrænset opholdstilladelse vil således kunne inddrages, hvis udlændingen eller den herboende person modtager hjælp efter aktivloven eller integrationsloven.

Som hidtil vil der i en inddragelsessituation skulle tages hensyn til udlændingens tilknytning til Danmark, jf. udlændingelovens § 26. Der vil således kunne forekomme situationer, hvor en udlænding har modtaget hjælp efter aktivloven eller integrationsloven, og hvor opholdstilladelsen ikke inddrages som følge af hensynene nævnt i udlændingelovens § 26. Dette vil naturligvis gælde, hvis der er tale om hjælp i form af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse, eller ydelser, der må sidestilles med løn eller pension eller træder i stedet herfor, da modtagelse af sådanne ydelser heller ikke er til hinder for ægtefællesammenføring, jf. de foreslåede bestemmelser i § 9, stk. 5, § 9, stk. 12, og § 9, stk. 17.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 3.3.

Til nr. 15

Der er tale om konsekvensændringer som følge af de foreslåede bestemmelser i § 9, stk. 12 og 17, jf. lovforslagets § 1, nr. 5 og 6.

Til nr. 16

Efter den foreslåede bestemmelse i § 44 a, stk. 6, kan Integrationsministeriet og Udlændingeservice uden samtykke fra ansøgeren og den herboende indhente de oplysninger i Arbejdsmarkedsportalen, som er nødvendige for udførelsen af myndighedens virksomhed eller påkrævet for en afgørelse, som myndigheden skal træffe efter udlændingeloven.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 3.4.2.

Til nr. 17

Den foreslåede bestemmelse i § 44 d indebærer, at uddannelsesinstitutionerne skal videregive oplysninger til Udlændingeservice om udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, med henblik på at deltage i en uddannelse eller et kursus ved en uddannelsesinstitution her i landet, og som ikke er studieaktive i relation til det kursus eller den uddannelse, som danner grundlag for udlændingens opholdstilladelse. Videregivelse af oplysningerne skal ske uden udlændingens samtykke.

Således skal uddannelsesinstitutionerne f.eks. indberette til Udlændingeservice, når en udlænding frameldes den uddannelse, som har dannet grundlag for udlændingens opholdstilladelse. Indberetning skal både ske i tilfælde, hvor frameldingen foretages af udlændingen, og i tilfælde hvor frameldingen foretages af uddannelsesinstitutionen.

Uddannelsesinstitutionerne skal endvidere indberette til Udlændingeservice, når det i øvrigt konstateres, at en udlænding ikke er studieaktiv efter de regler, der gælder for den pågældende uddannelse. Det kan f.eks. være, når udlændingen ikke deltager i obligatorisk undervisning og foreskrevne prøver.

Uddannelsesinstitutioner omfattet af loven om frie kostskoler skal indberette til Udlændingeservice, hvis en udlænding, der er givet opholdstilladelse på baggrund af et kursus, ikke møder op ved kursusstart eller ophører med at følge det pågældende kursus.

Indberetning skal foretages umiddelbart efter, at den pågældende uddannelsesinstitution er blevet bekendt med udlændingens manglende studieaktivitet. Uddannelsesinstitutionernes indberetning til Udlændingeservice skal alene indeholde oplysning om, at den pågældende udlænding ikke er studieaktiv i relation til den uddannelse eller det kursus, som danner grundlag for udlændingens opholdstilladelse. I ndberetningen skal således f.eks. ikke indeholde oplysninger om årsagen til, at den pågældende ikke er studieaktiv.

Indberetning skal ske ved skriftlig henvendelse til Udlændingeservice. Enhver skriftlig henvendelse til Udlændingeservice, herunder henvendelse ved e-mail, vil være tilstrækkeligt til at opfylde indberetningspligten.

Lov om behandling af personoplysninger (persondataloven) angiver i § 6 de omstændigheder, hvorunder behandling af oplysninger må finde sted. Som udgangspunkt forudsætter behandling den registreredes samtykke. Dog kan behandling af oplysninger uden samtykke bl.a. finde sted, hvis behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, eller behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave, der henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige eller en tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, har fået pålagt, jf. persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 3 og 6.

Persondatalovens § 7 regulerer behandling af nærmere angivne personfølsomme oplysninger, mens persondatalovens § 8 omhandler behandling af andre oplysninger om rent private forhold.

Der er ikke med den foreslåede bestemmelse i § 44 d tilsigtet nogen fravigelse af persondatalovens regler. Som følge af karakteren af de oplysninger, som indberettes €" at en udlænding ikke er studieaktiv €" er der efter Integrationsministeriets opfattelse ikke tale om videregivelse af oplysninger omfattet af persondatalovens §§ 7 eller 8.

Det er Integrationsministeriets opfattelse, at videregivelsen vil have hjemmel i den nævnte bestemmelse i persondatalovens § 6, da der alene vil være tale om oplysninger om, at en udlænding ikke er studieaktiv, og da videregivelsen vil være nødvendig for Udlændingeservices anvendelse af de udlændingeretlige regler om inddragelse af opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 4.3.

§ 44 e

Den foreslåede bestemmelse i § 44 e indebærer, at kommunen skal indberette til Udlændingeservice, hvis en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, med henblik på at deltage i en uddannelse eller et kursus ved en uddannelsesinstitution her i landet, modtager offentlig hjælp til forsørgelse under sit ophold her i landet.

De ydelser, som er omfattet af indberetningspligten, er de samme former for ydelser, som efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 8, 1. pkt., kan indebære, at en opholdstilladelse givet til en religiøs forkynder efter udlændingelovens § 9 f, stk. 1, inddrages. Der henvises herved til Lovforslag nr. L 171 af 20. februar 2004, side 48 (vedtaget som lov nr. 427 af 9. juni 2004).

Offentlig hjælp til forsørgelse omfatter således bl.a. kontanthjælp, dagpenge, dagpenge ved sygdom eller fødsel, børnetilskud, boligstøtte m.v. Kommunen vil derimod ikke skulle indberette til Udlændingeservice, hvis udlændingen har modtaget ydelser, som ikke har karakter af forsørgelse, f.eks. sundhedsmæssige ydelser eller sociale ydelser. Det er den til enhver tid gældende sociallovgivning m.v., der fastsætter rammerne for, hvilke ydelser der udgør offentlig hjælp til forsørgelse, og som dermed er ydelser, der er omfattet af indberetningspligten.

Kommunens indberetning skal foretages umiddelbart efter, at kommunen har imødekommet udlændingens ansøgning om offentlig hjælp. Kommunens indberetning til Udlændingeservice skal alene indeholde oplysninger om, at udlændingen modtager offentlig hjælp til forsørgelse, herunder oplysninger om hvilken form for ydelse, udlændingen modtager. Derimod skal indberetningen ikke indeholde f.eks. lægelige oplysninger, der ligger til grund for, at udlændingen er blevet tilkendt en ydelse.

Det forudsættes, at kommunen i relevante sager i medfør af de almindelige forvaltningsretlige regler vil vejlede om de mulige opholdsretlige konsekvenser af en ansøgning om offentlig hjælp til forsørgelse fra en udlænding, der har opholdstilladelse som studerende.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 4.4.2.

Til nr. 18

Den foreslåede ændring af § 46, stk. 2, indebærer, at Udlændingeservices afgørelser efter de foreslåede bestemmelser i § 9 g, stk. 1, og § 11 d, jf. lovforslagets § 1, nr. 11 og 12, ikke kan påklages til integrationsministeren.

Efter de foreslåede bestemmelser i § 9 g, stk. 1, og § 11 d kan Udlændingeservice afvise en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1-3, og ansøgninger om tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis ansøgningen ikke er vedlagt de dokumenter eller ikke indeholder de oplysninger, der er nødvendige til bedømmelse heraf.

Integrationsministeriet vil som overordnet myndighed fortsat kunne gå ind i konkrete sager af egen drift.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.

Til § 2

Der er tale om en konsekvensændring. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

Til § 3

Der er tale om en konsekvensændring. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

Til § 4

Der er tale om en konsekvensændring. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

Til § 5

Det foreslås i § 5, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. februar 2007, jf. dog stk. 2-6.

Den foreslåede bestemmelse i § 44 a, stk. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 16, om indhentelse af oplysninger i Arbejdsmarkedsportalen, vil således også kunne anvendes i allerede eksisterende sager, hvor udlændingemyndighederne til brug for behandlingen af den enkelte sag eller til brug for kontrol har behov for at anvende Arbejdsmarkedsportalen.

Endvidere finder de ved lovforslagets § 1, nr. 17, foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 44 d og § 44 e anvendelse fra og med den 1. februar 2007, uanset om udlændingen er meddelt opholdstilladelse inden denne dato.

En uddannelsesinstitution skal således også foretage indberetning til Udlændingeservice om manglende studieaktivitet efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 44 d i tilfælde, hvor udlændingen er meddelt opholdstilladelse som studerende før den 1. februar 2007.

Endvidere skal kommunerne også foretage indberetning til Udlændingeservice om modtagelse af offentlig hjælp til forsørgelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 44 e i tilfælde, hvor udlændingen er meddelt opholdstilladelse som studerende før den 1. februar 2007.

Det foreslås i § 5, stk. 2, at de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9, stk. 3, § 9, stk. 5, § 9, stk. 12, § 9, stk. 17, § 9, stk. 22, og § 9, stk. 23, alene skal finde anvendelse for udlændinge, der indgiver ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1-3, eller ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse meddelt efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1-3, efter lovens ikrafttræden. For udlændinge, der inden lovens ikrafttræden har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1-3, finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ansøgninger om familiesammenføring, der indgives fra og med den 1. februar 2007, skal behandles efter reglerne i de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, 3, 5, 6, 8 og 9. Dette gælder ikke kun førstegangsansøgninger, men også ansøgninger om forlængelse af en opholdstilladelse, der er meddelt inden den 1. februar 2007. Førstegangsansøgninger om familiesammenføring, der er indgivet inden den 1. februar 2007, skal behandles efter reglerne i den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9.

I forbindelse med en ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse som familiesammenført, der er meddelt inden den 1. februar 2007, skal den herboende og €" hvis der er tale om sager om ægtefællesammenføring €" udlændingen således opfylde de nye betingelser om selvforsørgelse, jf. de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9, stk. 5, § 9, stk. 12, og § 9, stk. 17. Forlængelse af opholdstilladelsen vil således i sager om ægtefællesammenføring normalt være betinget af, at hverken ansøgeren eller den herboende har modtaget hjælp efter aktivloven eller integrationsloven efter lovens ikrafttræden, dvs. den 1. februar 2007. I sager om familiesammenføring med børn vil forlængelse af ansøgningen, såfremt væsentlige hensyn taler derfor, kunne betinges af, at den herboende ikke har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven efter lovens ikrafttræden.

Opholdsgrundlaget vil fortsat være det samme, og ansøgeren vil således ikke stilles ringere i forhold til muligheden for at opnå opholdstilladelse efter henholdsvis 3, 5 eller 7 år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3-5.

Det foreslås i § 5, stk. 3, at den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9, stk. 19, 1. pkt., ikke finder anvendelse for udlændinge, der inden lovens ikrafttræden har indgivet ansøgning om opholdstilladelse. For sådanne udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Den foreslåede ændring af 1. pkt. i § 9, stk. 19, er en konsekvens af det nye forsørgelseskrav.

Udlændingelovens § 9, stk. 19, vedrører restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse hos den herboende person (garanten) af hjælp, der er ydet ansøgeren efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven.

Den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 3, indebærer, at den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 19, 1. pkt., fortsat kan anvendes med hensyn til herboende personer, der har påtaget sig forsørgelsen af ansøgeren og har skullet godtgøre at være i stand hertil, når førstegangsansøgningen om opholdstilladelse er indgivet før den 1. februar 2007. Den relevante persongruppe er herboende samlevere og herboende med familiesammenførte børn efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3.

Det foreslås i § 5, stk. 4, at den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 g, jf. lovforslagets § 1, nr. 11, alene finder anvendelse for udlændinge, der indgiver ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1-3, efter lovens ikrafttræden.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ansøgninger om familiesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1-3, der indgives fra og med den 1. februar 2007, vil kunne afvises efter bestemmelsen i § 9 g, hvis ansøgningen ikke opfylder oplysnings- og dokumentationskravet efter selvbetjeningsmodellen. Ansøgninger om familiesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1-3, der er indgivet inden denne dato, vil således blive behandlet efter de gældende sagsbehandlingsprocedurer.

Det foreslås i § 5, stk. 5, at udlændingelovens § 11 d, jf. lovforslagets § 1, nr. 12, alene finder anvendelse for udlændinge, der indgiver ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse efter lovens ikrafttræden.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ansøgninger om tidsubegrænset opholdstilladelse, der indgives fra og med den 1. februar 2007, vil kunne afvises efter bestemmelsen i § 11 d, hvis ansøgningen ikke opfylder oplysnings- og dokumentationskravet efter selvbetjeningsmodellen. Ansøgninger om tidsubegrænset opholdstilladelse, der er indgivet inden denne dato, vil således blive behandlet efter de gældende sagsbehandlingsprocedurer.

Det foreslås i § 5, stk. 6, at de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 4 og 5, alene finder anvendelse for udlændinge, der ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1-3, eller om forlængelse af en opholdstilladelse meddelt efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1-3, efter lovens ikrafttræden.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at spørgsmålet om inddragelse eller nægtelse af forlængelse af opholdstilladelser skal afgøres efter de foreslåede nye bestemmelser i udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 4 og 5, hvis førstegangsansøgningen eller ansøgningen om forlængelse indgives fra og med den 1. februar 2007. Inddragelse vil endvidere alene kunne komme på tale, hvis ansøgeren eller den herboende efter lovens ikrafttræden har modtaget hjælp til forsørgelse efter aktivloven eller integrationsloven.

Med den foreslåede bestemmelse tages der højde for, at udlændinge, der første gang har ansøgt om familiesammenføring før den 1. februar 2007 €" og som derfor skal have ansøgningen behandlet efter det gældende forsørgelseskrav i udlændingelovens § 9, stk. 3, jf. lovforslagets § 5, stk. 2, ikke omfattes af de nye bestemmelser om inddragelse, der er en konsekvens af det nye forsørgelseskrav.

Til § 6

Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale gyldighedsområde og indebærer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Lovens §§ 1 og 4 kan dog ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige grønlandske og færøske forhold tilsiger.