L 168 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse, lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab og lov om statsautoriserede og registrerede revisorer. (Øgede krav til den kommunale og regionale revisions sagkundskab og uafhængighed, ophævelse af den særlige revisionsordning i Københavns Kommune, offentliggørelse af vederlag m.v.).

Fremsat den 28. februar 2007 af indenrigs‑ og sundhedsministeren (Lars Løkke Rasmussen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om kommunernes styrelse, lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab og lov om statsautoriserede og registrerede revisorer

(øgede krav til den kommunale og regionale revisions sagkundskab og uafhængighed, ophævelse af den særlige revisionsordning i Københavns Kommune, offentliggørelse af vederlag m.v.)

§ 1

I lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1060 af 24. oktober 2006, foretages følgende ændringer:

1. § 4, stk. 2, ophæves og i stedet indsættes som stk. 2-4:

»Stk. 2. Kommunevåben og -segl, der er registreret i Patent- og Varemærkestyrelsen, er forbeholdt de kommunale myndigheder i den pågældende kommune.

Stk. 3. Kommunevåben og -segl, der indtil en kommunes ophør den 31. december 2005 eller senere var forbeholdt denne kommunes myndigheder efter stk. 2, er ved registrering i Patent- og Varemærkestyrelsen som historiske forbeholdt den eller de kommuner, som den ophørte kommune er indgået i en sammenlægning med. Kommunevåben og -segl, der indtil en amtskommunes ophør den 31. december 2006 var forbeholdt denne amtskommunes myndigheder efter stk. 2, er ved registrering i Patent- og Varemærkestyrelsen som historiske forbeholdt Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Stk. 4. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter regler om ansøgning, registrering, udslettelse m.v. af kommunevåben og -segl samt regler om gebyrer for indlevering af ansøgninger og for udskrifter af registret.«

2. Efter § 16 d indsættes i kapitel II:

»§ 16 e. Et medlem af kommunalbestyrelsen, som efter valg eller forslag af kommunen udfører andre hverv end medlemskab af kommunalbestyrelsens udvalg eller underudvalg, skal oplyse størrelsen af vederlag, der i sidste kalenderår var forbundet med varetagelsen af hvervet, til kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen offentliggør inden udgangen af første kvartal, hvilke af dens medlemmer der modtager vederlag for udførelse af sådanne hverv, og størrelsen af vederlaget i sidste kalenderår for hvert enkelt hverv, medlemmet udfører.

Stk. 2. Stk. 1 gælder tilsvarende vedrørende ansatte i den kommunale administration, som efter valg eller forslag af kommunen udfører de i stk. 1 nævnte hverv.«

3.§ 42, stk. 1, affattes således:

»Enhver kommune skal lade sine regnskaber revidere af en statsautoriseret eller registreret revisor. Kommunens revision skal være sagkyndig og uafhængig. Kommunalbestyrelsen antager kommunens revision, der skal godkendes af vedkommende statsforvaltning, jf. § 47. Godkendelsen kan altid tilbagekaldes. Kommunalbestyrelsens afskedigelse af revisionen kræver samtykke fra vedkommende statsforvaltning, jf. § 47.«

4. I § 42, stk. 4, indsættes som 3. pkt.:

»Revisionen skal tilvejebringe og meddele kommunalbestyrelsen de oplysninger, kommunalbestyrelsen forlanger om forhold, der vedrører varetagelsen af revisionens hverv.«

5. § 42 a ophæves.

6. I § 49, stk. 2, 1. pkt., og § 56, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »revisionens beretninger«: »og om forhold, der vedrører varetagelsen af revisionens hverv.«

7. § 62 a, § 62 b, § 62 c, stk. 1, 2. pkt., og § 62 c, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

§ 2

I lov nr. 537 af 24. juni 2005 om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab, som ændret ved § 11 i lov nr. 382 af 3. maj 2006 og § 40 i lov nr. 499 af 7. juni 2006, foretages følgende ændringer:

1. I § 12 ændres »§§ 16 b - 16 d« til: »§§ 16 b - 16 e«, og efter »forbud mod afskedigelse m.v.« indsættes: »og offentliggørelse af vederlag«.

2.§ 28, stk. 1, affattes således:

»Enhver region skal lade sine regnskaber revidere af en statsautoriseret eller registreret revisor. Regionens revision skal være sagkyndig og uafhængig. Regionsrådet antager regionens revision, der skal godkendes af vedkommende statsforvaltning, jf. § 30. Godkendelsen kan altid tilbagekaldes. Regionsrådets afskedigelse af revisionen kræver samtykke fra vedkommende statsforvaltning, jf. § 30.«

3.§ 34, § 35, stk. 1, 2. pkt., og § 35, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

§ 3

I lov nr. 302 af 30. april 2003 om statsautoriserede og registrerede revisorer, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 123 af 13. februar 2007, foretages følgende ændringer:

1. I § 10, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »statslige aktieselskaber,«: »kommuner, kommunale fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, regioner,«.

2. I § 19, stk. 5, indsættes som 3. pkt.:

»Er en klage over en revisors udførelse af opgaver i henhold til § 1, stk. 2, for en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, henholdsvis en region indbragt af den pågældende kommunale henholdsvis regionale tilsynsmyndighed, skal Disciplinærnævnet behandle klagen.«

§ 4

Stk. 1. § 1, nr. 1 og 7, og § 2, nr. 3, træder i kraft den 1. juli 2007.

Stk. 2. § 1, nr. 2, og § 2, nr. 1, træder i kraft den 1. januar 2008.

Stk. 3. § 1, nr. 3, 4 og 6, § 2, nr. 2, og § 3 træder i kraft den 1. januar 2012.

Stk. 4. § 1, nr. 5, træder i kraft den 1. januar 2009.

§ 5

Stk. 1. § 1, nr. 2, og § 2, nr. 1, finder anvendelse for vederlag, der i 2007 var forbundet med varetagelsen af hverv.

Stk. 2. § 1, nr. 3, 4 og 6, § 2, nr. 2, og § 3, nr. 1, finder anvendelse, uanset om revisionen er antaget før den 1. januar 2012, og uanset om det reviderede regnskab vedrører perioden før den 1. januar 2012.

Stk. 3. Tilbagekaldelse i henhold til § 1, nr. 3, og § 2, nr. 2, af en godkendelse af en kommunes henholdsvis en regions revision kan ske i forhold til en godkendelse meddelt før den 1. januar 2012.

Stk. 4. § 1, nr. 5, finder anvendelse for revisionen af Københavns Kommunes regnskab for 2009 og fremefter. Bestemmelsen i § 42 a i lov om kommunernes styrelse og de regler, der er fastsat med hjemmel i bestemmelsen, finder anvendelse for revisionen af Københavns Kommunes regnskab for 2008.

Stk. 5. § 1, nr. 7, og § 2, nr. 3, finder anvendelse, uanset om tilbuddet fra en privat er afgivet før den 1. juli 2007. § 1, nr. 7, og § 2, nr. 3, finder anvendelse på den redegørelse om opfølgning på kommunens henholdsvis regionens servicestrategi, kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet skal afgive inden udgangen af 3. kvartal 2009.

Stk. 6. § 3, nr. 2, finder anvendelse på klager vedrørende en revisors udførelse af opgaver efter den 1. januar 2012.

§ 6

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets hovedindhold

1.1. Lovforslaget indeholder en række forslag, der indebærer øgede krav til den kommunale og regionale revisions sagkundskab og uafhængighed, jf. nærmere afsnit 2. Forslagene er en udmøntning af de ændringsforslag til lovgivningen, som Udvalget om den kommunale revision er fremkommet med i betænkning nr. 1487/2006 om kommunal og regional revision €" sagkundskab, uafhængighed og tilsyn hermed.

Lovforslaget indebærer, at den kommunale og regionale revision som noget nyt skal varetages af en statsautoriseret eller registreret revisor, jf. afsnit 2.3, samtidigt med at de gældende kommunalretlige regler om revisors sagkundskab og uafhængighed opretholdes, jf. afsnit 2.1 og 2.5.1. Det foreslås endvidere, at revisorlovens regler om et skærpet krav til revisors uafhængighed og om intern rotation af den eller de underskriftsberettigede revisorer, der gælder for virksomheder af væsentlig offentlig interesse, også skal gælde for den kommunale og regionale revision, jf. afsnit 2.5.2.

Lovforslaget indebærer endvidere, at de gældende regler om tilsynsmyndighedens godkendelsesbeføjelser med hensyn til kommunalbestyrelsens henholdsvis regionsrådets antagelse og afskedigelse af revisionen opretholdes, jf. afsnit 2.5.3. I den forbindelse foreslås det, at der fastsættes regler, der skal sikre, at tilsynsmyndigheden kan få de oplysninger om revisionens forhold, som er en forudsætning for udøvelsen af tilsynet, jf. afsnit 2.5.4. Med henblik på at sikre et hensigtsmæssigt samspil mellem på den ene side tilsynsmyndighedernes tilsyn og på den anden side revisorlovens kontrolorganer foreslås det desuden med lovforslaget, at det Disciplinærnævn, der er nedsat efter revisorloven, forpligtes til at behandle en klage over en revisors udførelse af revisionsopgaver for en kommune, et kommunalt fællesskab eller en region, hvis klagen er indbragt af tilsynsmyndigheden, jf. afsnit 2.5.5.

De ændrede regler om den kommunale og regionale revision foreslås at træde i kraft med et udskudt ikrafttrædelsestidspunkt, således at kravene træder i kraft den 1. januar 2012, jf. afsnit 2.4.

1.2. Med lovforslaget foreslås det endvidere i overensstemmelse med Københavns Kommunes ønske herom, at den særlige revisionsordning i Københavns Kommune, hvor revisionen varetages af kommunens revisionsdirektorat, ophæves, jf. afsnit 3. Forslaget herom træder i overensstemmelse med Københavns Kommunes ønske i kraft den 1. januar 2009.

1.3. Lovforslaget indeholder endvidere krav om offentliggørelse af de vederlag, som kommunalbestyrelsesmedlemmer og ansatte modtager for varetagelsen af bestyrelseshverv i aktie- og anpartsselskaber med kommunal deltagelse eller øvrige hverv, hvortil de er udpeget af kommunalbestyrelsen, herunder bestyrelseshverv i kommunale fællesskaber. Forslaget er en udmøntning af en anbefaling fra Udvalget vedrørende de styringsmæssige relationer mellem kommunalbestyrelser og kommunale selskaber, jf. afsnit 4. Det foreslås, at kravet om offentliggørelse af vederlag træder i kraft den 1. januar 2008, således at reglerne finder anvendelse for vederlag, der er forbundet med varetagelsen af de nævnte hverv i 2007.

1.4. Herudover foreslås de gældende regler i den kommunale styrelseslov om privates udfordringsret ophævet i forlængelse af den aftale, som regeringen i forbindelse med aftale af 12. juni 2006 mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2007 har indgået med KL om mere konkurrenceudsættelse i kommunerne. Reglerne i regionsloven om privates udfordringsret foreslås tilsvarende ophævet, jf. afsnit 5. Reglerne ophæves efter lovforslaget den 1. juli 2007.

1.5. Endelig indebærer lovforslaget, at de kommunevåben og -segl, der ved registrering er forbeholdt de kommuner, der ophører som følge af kommunesammenlægninger pr. 1. januar 2007, kan opnå beskyttelse mod andres kommercielle udnyttelse ved registrering som historiske kommunevåben og -segl på samme måde, som det efter gældende regler er tilfældet for kommunevåben og -segl for eksisterende kommuner, jf. afsnit 6. Forslaget herom fremsættes i overensstemmelse med et ønske fra KL på grund af de kulturbevaringsværdige værdier, som kan være knyttet til de nu ophørte kommuners våben og segl. Ud fra de samme hensyn indebærer lovforslaget endvidere, at våben og segl, der indtil en amtskommunes ophør den 31. december 2006 ved registrering har været forbeholdt amtskommunens myndigheder, forbeholdes Indenrigs- og Sundhedsministeriet ved registrering i Patent- og Varemærkestyrelsen som historiske. Reglerne herom træder efter lovforslaget i kraft den 1. juli 2007.

2. Øgede krav til den kommunale og regionale revisions sagkundskab og uafhængighed

2.1. Gældende regler om den kommunale og regionale revision

Det følger af den kommunale styrelseslovs § 42, stk. 1, at enhver kommune skal have en sagkyndig revision.

Kravet om en sagkyndig revision indebærer, at revisionen skal være regnskabs- og revisionskyndig, og at revisionen skal have et særligt kendskab til kommunale forhold. Der stilles ikke efter den kommunale styrelseslovgivning noget uddannelseskrav til den, der varetager den kommunale revision. Kravet om, at kommunen skal have en sagkyndig revision, indebærer dog, at kommunalbestyrelsen ved valget af revisor er forpligtet til at sikre, at revisionen som sådan er i besiddelse af den fornødne sagkundskab.

Det følger endvidere af almindelige kommunalretlige grundsætninger, at den kommunale revision skal være uafhængig af kommunen for at kunne varetage sine opgaver. De kommunalretlige grundsætninger om den kommunale revisions uafhængighed antages at indebære, at revisionens hovedopgave i forhold til kommunen skal være at udøve egentlig revisionsvirksomhed. Denne grundsætning er afspejlet i bestemmelsen i den kommunale styrelseslovs § 42, stk. 6, hvoraf det fremgår, at revisionen ikke må deltage i eller tage medansvar for beslutninger, hvorved revisionens stilling som uafhængig revision vil kunne bringes i fare.

De kommunalretlige grundsætninger antages endvidere at indebære, at kommunalbestyrelsen, kommunens udvalg eller kommunens forvaltning ikke må øve konkret indflydelse på revisionens tilrettelæggelse af revisionsopgaven, og at revisionen i kommunalretlig forstand skal være personelt og organisatorisk uafhængig af kommunen. Revisionen skal herunder være ekstern, dvs. revisionen kan ikke være en del af den kommunale forvaltning. Det antages desuden, at den kommunale revision som udgangspunkt ikke kan antages for mindre end 3 regnskabsår.

Kravene til den kommunale revisions sagkundskab og uafhængighed er ikke herudover nærmere præciseret i den gældende lovgivning.

Det følger af den kommunale styrelseslovs § 42, stk. 1, at kommunalbestyrelsens antagelse af revisionen skal godkendes af vedkommende kommunale tilsynsmyndighed, og at kommunalbestyrelsens afskedigelse af revisionen kræver tilsynsmyndighedens samtykke. Tilsynsmyndigheden skal i den forbindelse påse, om kommunalbestyrelsens antagelse henholdsvis afskedigelse af revisionen er i overensstemmelse med lovgivningen. Det tilsyn, som tilsynsmyndigheden udøver i forbindelse med sin stillingtagen, er ikke begrænset til et legalitetstilsyn, men indebærer også et hensigtsmæssighedstilsyn.

De kommunale tilsynsmyndigheders kompetence omfatter kun den virksomhed, der udøves af kommunalbestyrelsen eller på kommunalbestyrelsens vegne. Den kommunale revisions virksomhed er ikke omfattet af det kommunale tilsyn. De kommunale tilsynsmyndigheder fører således ikke et tilsyn med den kommunale revisions udførelse af revisionsopgaven.

De omhandlede regler om den kommunale revisions sagkyndighed og uafhængighed gælder tilsvarende for den regionale revision. Det samme gælder reglerne om tilsynsmyndighedens godkendelse af antagelsen af revisionen samt tilsynsmyndighedens samtykke til regionsrådets afskedigelse af revisionen, jf. § 28, stk. 1, i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab (regionsloven).

2.2. Udvalget om den kommunale revision

Udvalget om den kommunale revision blev nedsat af regeringen den 7. maj 2003, men var på grund af kommunalreformen sat i bero fra foråret 2004 til foråret 2006. Udvalgets betænkning nr. 1487 om kommunal og regional revision blev afgivet i december 2006.

Udvalget fik i kommissoriet bl.a. til opgave at vurdere, om der skal stilles yderligere krav til den kommunale revisions sagkundskab og uafhængighed end efter de gældende regler, herunder om der skal indføres krav om, at den kommunale revision skal foretages af en statsautoriseret eller registreret revisor. Udvalget fik endvidere til opgave at vurdere behovet for overgangsbestemmelser i lovgivningen for Kommunernes Revision, hvis udvalget anbefalede, at der stilles krav om, at den kommunale revision skal varetages af en statsautoriseret eller registreret revisor, jf. om baggrunden herfor afsnit 2.4.

Udvalget bestod af repræsentanter fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Finansministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, KL, Amtsrådsforeningen og indtil 2006 Frederiksberg Kommune, hvorefter Frederiksberg Kommune var repræsenteret af KL. Desuden deltog repræsentanter for Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer samt Kommunernes Revision i udvalgets drøftelser.

De forslag til ændringer i lovgivningen, som udvalget i enighed, herunder med repræsentanterne for Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer samt Kommunernes Revision, har anbefalet, er udmøntet i dette lovforslag, jf. afsnit 2.3-2.5.

Udvalgets kommissorium omfattede ikke revisionen i Københavns Kommune, idet revisionen for Københavns Kommune efter den kommunale styrelseslovs § 42 a varetages af kommunens revisionsdirektorat og således ikke som i de øvrige kommuner vælges af kommunalbestyrelsen blandt udbyderne på det kommunale revisionsmarked, hvilket ellers som angivet i udvalgets kommissorium er en forudsætning for udvalgets arbejde. Udvalgets anbefalinger omfatter derfor ikke Københavns Kommune. Om forslaget om ophævelse af den særlige revisionsordning for Københavns Kommune henvises til afsnit 3.

2.3. Krav om, at den kommunale og regionale revision skal varetages af en statsautoriseret eller registreret revisor

Udvalget om den kommunale revision har anbefalet, at der indføres et krav om, at den kommunale og regionale revision skal varetages af en statsautoriseret eller registreret revisor.

Baggrunden herfor er, at udvalget har fundet det afgørende at sikre, at den kommunale og regionale revision har den fornødne regnskabs- og revisionsmæssige sagkundskab til at foretage revisionen af kommunens henholdsvis regionens regnskaber, der udgør et væsentligt grundlag for tilsynsmyndighedernes tilsyn med kommunerne henholdsvis regionerne og for offentlighedens indsigt i anvendelsen af kommunale henholdsvis regionale midler.

Et krav om, at den kommunale og regionale revision skal varetages af en statsautoriseret eller registreret revisorer, indebærer, at den kommunale og regionale revision vil være omfattet af revisorlovens regler om beskikkelse. Efter revisorlovens regler er det bl.a. en betingelse for at opnå beskikkelse, at revisor har gennemgået et længerevarende teoretisk uddannelsesforløb og en praktisk uddannelse af mindst tre års varighed, ligesom revisor ved en eksamen skal godtgøre, at revisor kan anvende sin teoretiske viden i praksis.

Et krav om, at den kommunale og regionale revision skal varetages af en statsautoriseret eller registreret revisor vil efter udvalgets opfattelse være egnet til at sikre, at den kommunale og regionale revision besidder såvel den fornødne teoretiske som praktiske regnskabs- og revisionsmæssige kompetence.

Udvalget har peget på, at varetagelsen af kommunal og regional revision €" ud over den fornødne regnskabs- og revisionsmæssige kompetence €" efter de gældende kommunalretlige grundsætninger, som gælder tilsvarende for den regionale revision, og som udvalget foreslår opretholdt, jf. afsnit 2.5.1., kræver, at revisionen har det fornødne kendskab til offentlig revision og et særligt kendskab til kommunale henholdsvis regionale forhold. En underskriftsberettiget revisor er efter revisorlovens regler forpligtet til at sikre sig, at den fornødne kompetence og kapacitet til at løse opgaven er til stede, forinden revisor påtager sig opgaven. Udvalget har tilkendegivet, at tilrettelæggelse af tilbud om relevant efteruddannelse og praktisk erfaring er relevant med henblik på at bidrage til at sikre, at revisor eller andre, der inddrages i revisionsopgaven, har den fornødne kompetence til at revidere kommunale henholdsvis regionale regnskaber.

Om udvalgets nærmere overvejelser vedrørende revisors sagkundskab kan henvises til kapitel 3.2. i betænkning nr. 1487/2006.

Endvidere indebærer kravet om, at den kommunale og regionale revision skal varetages af en statsautoriseret eller registreret revisor, at revisorlovens krav om uafhængighed også vil gælde for den kommunale og regionale revision. Revisorloven indeholder regler om revisors konkrete uafhængighed, hvorefter revisor ikke må udføre revisions- og erklæringsopgaver, når der foreligger omstændigheder, der er egnet til at vække tvivl hos en velinformeret tredjemand om revisors uafhængighed. Revisorloven indeholder i den forbindelse en opregning af omstændigheder, som altid vil være egnet til at vække tvivl om revisors uafhængighed, og en opregning af omstændigheder, som kan tænkes at rejse tvivl om uafhængighed. Revisorloven indeholder endvidere regler om revisionsvirksomhedens ejerforhold og om revisors vederlæggelse.

Reglerne i revisorloven, der i vidt omfang er baseret på EU-retlige regler, er som udgangspunkt mere vidtgående og konkrete end de krav, der stilles efter almindelige kommunalretlige grundsætninger, jf. om de kommunalretlige grundsætninger afsnit 2.1. En konkretisering af kravene til den kommunale og regionale revisions uafhængighed svarende til revisorlovens krav om revisors uafhængighed vil således efter udvalgets opfattelse medvirke til at højne sikkerheden for, at den kommunale og regionale revision konkret er uafhængig af kommunen henholdsvis regionen. En konkretisering af kravene vil desuden medvirke til at styrke offentlighedens tillid til den kommunale og regionale revision og dermed til kontrollen med den kommunale henholdsvis regionale regnskabsaflæggelse. Indførelse af revisorlovens regler om revisorers uafhængighed vil endvidere sikre, at der fremover anvendes EU-konforme standarder for revisionens uafhængighed også for så vidt angår den kommunale og regionale revision.

Endelig indebærer kravet om, at den kommunale og regionale revision skal varetages af en statsautoriseret eller registreret revisor, at revisorlovens regler om kvalitetskontrol, tilsyn, Disciplinærnævn m.v. vil gælde i forhold til den kommunale og regionale revisor. Revisorlovens regler om kvalitetskontrol, tilsyn, Disciplinærnævn m.v. til sikring af overholdelsen af revisorlovgivningens krav til revisors sagkundskab og uafhængighed, er mere vidtgående end den kommunale styrelseslovs regler.

Indførelse af et krav om, at den kommunale og regionale revision skal varetages af en statsautoriseret eller registreret revisor, sikrer desuden, at der gælder de samme krav til revisionens sagkundskab og uafhængighed og det samme kontrolsystem, uanset hvilken revision kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet vælger som kommunens revision. Efter de gældende regler finder revisorlovgivningens på en række punkter skærpede krav til revisors sagkundskab og uafhængighed kun anvendelse, hvis kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet konkret har antaget en statsautoriseret eller registreret revisionsvirksomhed som kommunens henholdsvis regionens revision. Tilsvarende finder revisorlovgivningens kontrolsystem efter de gældende regler kun anvendelse for en kommunal henholdsvis regional revisor, når kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet har antaget en revisor, der er statsautoriseret eller registreret.

Regeringen er enig med udvalget i, at det er af væsentlig betydning at sikre, at den kommunale og regionale revision har den fornødne sagkundskab til at varetage kommunale og regionale revisionsopgaver, ligesom det er væsentligt, at der i offentligheden er tillid til kontrollen med kommunale og regionale myndigheders regnskabsaflæggelse. Regeringen er endvidere enig med udvalget i, at et krav om, at den kommunale og regionale revision skal varetages af en statsautoriseret eller registreret revisor, vil være egnet til at sikre, at revisionen besidder den fornødne regnskabs- og revisionsmæssige kompetence, ligesom revisorlovens vidtgående og konkrete krav til revisors uafhængighed, efter regeringens opfattelse vil medvirke til at øge sikkerheden for, at den kommunale og regionale revision konkret er uafhængig af kommunen henholdsvis regionen.

I overensstemmelse med udvalgets anbefalinger indebærer lovforslaget således, at enhver kommune henholdsvis region skal lade sine regnskaber revidere af en statsautoriseret eller registreret revisor, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, (forslaget til den kommunale styrelseslovs § 42, stk. 1, 1. pkt.) og § 2, nr. 2, (forslaget til regionslovens § 28, stk. 1, 1. pkt.).

2.4. Udskudt ikrafttræden af de ændrede regler om revision

Udvalget om den kommunale revision anbefalede, at kravet om, at den kommunale og regionale revision skal varetages af en statsautoriseret eller registreret revisor, først træder i kraft med virkning fra den 1. januar 2012.

Baggrunden for udvalgets anbefaling om udskudt ikrafttræden er, at Kommunernes Revision, der ejes af KL, ikke med sin nuværende organisering opfylder samtlige revisorlovens krav til uafhængighed, herunder ejerforhold, og således ikke med sin nuværende organisering vil kunne varetage kommunale og regionale revisionsopgaver, hvis der indføres et krav om, at den kommunale og regionale revision skal varetages af en statsautoriseret eller registreret revisor. Hvis Kommunernes Revision fortsat skal varetage kommunale revisionsopgaver efter indførelsen af et sådant krav eller varetage regionale revisionsopgaver, forudsætter det, at Kommunernes Revision omdannes til en virksomhed, der fuldt ud opfylder revisorlovens krav. Det vil i den forbindelse være en forudsætning, at KL fuldt ud afvikler sit ejerskab til virksomheden.

De medarbejdere i Kommunernes Revision, der er ansat på tjenestemandslignende vilkår, vil imidlertid kunne udgøre en økonomisk barriere for en umiddelbar omdannelse af Kommunernes Revision til et revisionsselskab, der opfylder revisorlovens krav, idet de pågældende medarbejdere ved en sådan omdannelse, hvor KL skal afvikle sit ejerskab til virksomheden, eventuelt vil kunne have krav på rådighedsløn i 3 år. En gennemførelse af kravet umiddelbart €" uden udskudt ikrafttræden €" vil kunne indebære en så væsentlig økonomisk byrde for KL til dækning af et eventuelt krav på rådighedsløn, at Kommunernes Revision ikke vil kunne fortsætte som kommunal revisionsvirksomhed.

Det bemærkes herved, at Kommunernes Revision pr. 1. juli 2006 reviderede 84 % af landets kommuner med 70 % af landets indbyggere (226 ud af 270 kommuner, eksklusive Københavns Kommune ) og 54 % af landets amtskommuner med 47 % af landets indbyggere (7 ud af 13 amtskommuner). Et stort antal kommuner vil således være nødt til at antage en anden revisor end Kommunernes Revision, hvis Kommunernes Revision ikke vil kunne fortsætte sin virksomhed på grund af en gennemførelse af kravet uden udskudt ikrafttræden.

Ved udskudt ikrafttræden af kravet om, at den kommunale og regionale revision skal varetages af en statsautoriseret eller registreret revisor, vil Kommunernes Revision derimod kunne fortsætte sin virksomhed under KL€™s fortsatte ejerskab i en periode, således at antallet af medarbejdere, som eventuelt vil kunne kræve rådighedsløn ved en omdannelse, reduceres væsentligt.

KL€™s bestyrelse traf den 19. maj 2005 en principbeslutning om at etablere et aktieselskab (KR A/S), der overtager aktiviteterne i Kommunernes Revision, bortset fra pensionsforpligtelsen over for de medarbejdere i Kommunernes Revision, der er ansat på tjenestemandslignende vilkår.

Det følger af beslutningen, at KR A/S overtager alle medarbejdere i Kommunernes Revision bortset fra de medarbejdere på tjenestemandslignende vilkår, der ikke ønsker at overgå til ansættelse i KR A/S. De pågældende medarbejdere vil i stedet blive udlånt af Kommunernes Revision til KR A/S.

Efter beslutningen vil KL pr. 1. januar 2012 fuldt ud have afviklet sit ejerskab i KR A/S med henblik på, at aktieselskabet fra den 1. januar 2012 kan opfylde revisorlovens krav til revisionsvirksomheder.

Vedrørende KL€™s beslutning om omdannelsen af Kommunernes Revision henvises til kapitel 3.4.2. i betænkning nr. 1487/2006.

Udvalget om den kommunale revision anbefalede på baggrund af KL€™s beslutning om omdannelse af Kommunernes Revision og de oplysninger om de økonomiske forudsætninger for omdannelsen, som KL og Kommunernes Revision fremkom med i forbindelse med udvalgets arbejde, at kravet om, at den kommunale og regionale revision skal varetages af en statsautoriseret eller registreret revisor, først træder i kraft med virkning fra den 1. januar 2012. En ikrafttræden pr. 1. januar 2012 giver efter udvalgets opfattelse Kommunernes Revision rimelige muligheder for at håndtere tjenestemandssituationen på en ordentlig og forsvarlig måde og dermed rimelige økonomiske muligheder for at omdanne sig til en revisionsvirksomhed, der opfylder revisorlovens krav.

Udvalgets anbefaling om den udskudte ikrafttræden hviler på følgende forudsætninger:

€" at KR A/S som tilkendegivet af KL og Kommunernes Revision senest fra og med regnskabsåret 2007 vil efterleve de i Danmark gældende revisionsstandarder,

€" at KR A/S som tilkendegivet af KL og Kommunernes Revision vil være indstillet på med virkning for regnskabsåret 2007 at underkaste sig en frivillig faglig kvalitetskontrol af samme karakter som den, der gælder for statsautoriserede og registrerede revisorer, idet kvalitetskontrollen foretages af en af de kvalitetskontrollanter, som er godkendt af Revisortilsynet efter de gældende regler, og resultatet af kontrollen offentliggøres senest foråret 2009,

€" at afregningsprisen mellem Kommunernes Revision og KR A/S for udlejning af tjenestemænd til KR A/S som bekræftet af KL og Kommunernes Revision vil omfatte de fulde omkostninger for Kommunernes Revision til løbende afholdelse af løn og pensionsbidrag for de udlånte medarbejdere, og at afregningen sker til kostprisen, herunder at KR A/S vil afgive en ledelseserklæring i forbindelse med virksomhedens årsrapport om, at afregningsprisen omfatter de fulde omkostninger for Kommunernes Revision til løbende afholdelse af løn og pensionsbidrag for de udlånte medarbejdere, og

€" at goodwill som bekræftet af KL og Kommunernes Revision er indregnet i åbningsbalancen for KR ­A/S med angivelse af beløbets størrelse, herunder at regnskaberne for KR A/S som tilføjet af KL og Kommunernes Revision vil blive udarbejdet i overensstemmelse med årsregnskabslovens regler for aktieselskaber, herunder de gældende regler om offentliggørelse.

Om de nærmere overvejelser, der ligger til grund for anbefalingen vedrørende udskudt ikrafttrædelsestidspunkt henvises til kapitel 3.4. i betænkning nr. 1487/2006.

Regeringen foreslår i overensstemmelse med anbefalingen fra udvalget om den kommunale revision, at ændringerne vedrørende den kommunale og regionale revision træder i kraft den 1. januar 2012, jf. lovforslagets § 4, stk. 3. Kommunale og regionale regnskaber vil således fra den 1. januar 2012 skulle revideres af en statsautoriseret eller registreret revisor.

Det er efter regeringens opfattelse hensigtsmæssigt, at Kommunernes Revision med det foreslåede udskudte ikrafttrædelsestidspunkt gives rimelige økonomiske muligheder for at omdanne sig til en revisionsvirksomhed, der opfylder revisorlovens krav. Kommunernes Revision gives dermed rimelige muligheder for at fortsætte sin virksomhed med kommunal revision, og der er dermed rimelige muligheder for at bevare Kommuners Revisions ekspertise blandt udbyderne på det kommunale revisionsmarked. Det udskudte ikrafttrædelsestidspunkt vil endvidere efter regeringens opfattelse medvirke til at sikre ro om den kommunale revision, idet kommunerne får rimelige muligheder for at indrette sig på de ændrede krav til den kommunale revision.

2.5. Andre forslag

Lovforslaget indeholder ud over kravet om, at den kommunale og regionale revision fra den 1. januar 2012 skal varetages af en statsautoriseret eller registreret revisor, en række øvrige forslag, som er i overensstemmelse med de anbefalinger, som Udvalget om den kommunale revision har fremsat.

2.5.1. Det foreslås således med lovforslagets § 1, nr. 3, (forslaget til den kommunale styrelseslovs § 42, stk. 1, 2. pkt.) og § 2, nr. 2, (forslaget til regionslovens § 28, stk. 1, 2. pkt.), at den kommunale og regionale revision skal være sagkyndig og uafhængig. Bestemmelserne indebærer, at de kommunalretlige grundsætninger om revisors sagkundskab og uafhængighed, jf. herom afsnit 2.1, opretholdes samtidig med indførelsen af kravet om, at den kommunale og regionale revision skal varetages af en statsautoriseret eller registreret revisor. Det indebærer bl.a., at kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet ved valget af revisor er forpligtet til at sikre, at revisionen har det kendskab til offentlig revision og til kommunale/regionale forhold, som er fornødent for at varetage kommunale/regionale revisionsopgaver. Bestemmelserne indebærer endvidere, at kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet som noget nyt bliver forpligtet til at påse, at den revisor, som kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet antager, opfylder revisorlovens krav til sagkundskab og uafhængighed.

Om udvalgets overvejelser om opretholdelsen af de kommunalretlige grundsætninger om revisors uafhængighed henvises til kapitel 3.1.7. og 3.1.8., og om opretholdelsen af de kommunalretlige grundsætninger om revisors sagkundskab til kapitel 3.2.4. og 3.2.6. i betænkning nr. 1487/2006.

2.5.2. Det foreslås endvidere med lovforslagets § 3, nr. 1, at de regler, der efter revisorloven særligt gælder for virksomheder af væsentlig offentlig interesse €" og efter gældende regler finder anvendelse for visse større erhvervsdrivende virksomheder €" tilsvarende fra den 1. januar 2012 vil gælde for revisionen af kommuner og regioner. Det drejer sig om bestemmelser i revisorloven om udskiftning (intern rotation) af underskriftsberettigede revisorer, og om et skærpet krav til revisors konkrete uafhængighed. Det skærpede krav til revisors konkrete uafhængighed indebærer, at revisor ikke må udføre revisionsopgaver, når revisor eller andre personer i revisionsvirksomheden ud over de krav, der følger af god revisionsskik, har deltaget i bogføring eller lignende registreringer, som danner grundlag for revisionen, eller har medvirket ved udarbejdelsen af det dokument, erklæringen vedrører, eller inden for de seneste 2 år har udarbejdet kandidatlister til brug for rekruttering af medarbejdere til centrale finansielle og administrative ledelsesstillinger i virksomheden eller på tilsvarende måde har deltaget i rekrutteringsproceduren.

Om udvalgets overvejelser herom henvises til kapitel 3.1.3. i betænkning nr. 1487/2006.

2.5.3. Desuden foreslås en videreførelse af de gældende regler om, at tilsynsmyndigheden skal godkende kommunalbestyrelsens henholdsvis regionsrådets antagelse af revision, og at kommunalbestyrelsens henholdsvis regionsrådets afskedigelse af revisionen kræver tilsynsmyndighedens samtykke, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, (forslaget til den kommunale styrelseslovs § 42, stk. 1, 3. og 5. pkt.) og § 2, nr. 2, (forslaget til regionslovens § 28, stk. 1, 3. og 5. pkt.). Det foreslås i den forbindelse præciseret, at tilsynsmyndigheden altid kan tilbagekalde sin godkendelse af revisionen, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, (forslaget til den kommunale styrelseslovs § 42, stk. 1, 4. pkt.) og § 2, nr. 2, (forslaget til regionslovens § 28, stk. 1, 4. pkt.).

Videreførelsen af bestemmelserne om tilsynsmyndighedens godkendelse og samtykke indebærer, at tilsynsmyndigheden fortsat skal føre tilsyn med, om kommunalbestyrelsens henholdsvis regionsrådets antagelse eller afskedigelse af revisor er i overensstemmelse med lovgivningen, ligesom tilsynsmyndigheden fortsat skal tage stilling til, om kommunalbestyrelsens henholdsvis regionsrådets antagelse eller afskedigelse af revisor ud fra de saglige hensyn, som tilsynsmyndigheden kan varetage ved sin godkendelsesbeføjelse, bør godkendes. Videreførelsen af bestemmelserne indebærer endvidere, at tilsynsmyndigheden som noget nyt skal påse, at revisor er statsautoriseret eller registreret, og at revisor opfylder revisorlovens krav til revisors sagkundskab og uafhængighed. Med præciseringen af, at tilsynsmyndigheden altid kan tilbage sin godkendelse af revisionen, markeres, at tilsynsmyndighederne fører en løbende kontrol med, at den revision, kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet har antaget, opfylder lovgivningens krav.

Om udvalgets overvejelser om videreførelsen af de omhandlede regler henvises til kapitel 3.3.2.6., 3.3.2.7., 3.3.3.3., 3.3.4.6., 3.3.4.7., 3.3.5.3., 3.3.6.3. og 3.3.8.4. i betænkning nr. 1487/2006.

2.5.4. Med lovforslagets § 1, nr. 4 og 6, fastsættes der regler, der styrker det kommunale tilsyns indsigt med revisionens forhold. Det følger således af lovforslagets § 1, nr. 6, at vedkommende statsforvaltning henholdsvis Indenrigs- og Sundhedsministeriet i særlige tilfælde kan pålægge kommunalbestyrelsen at tilvejebringe bemærkninger fra revisionen om forhold vedrørende varetagelsen af revisionens hverv. Forslaget skal bl.a. sikre, at tilsynsmyndigheden kan pålægge kommunalbestyrelsen at indhente revisors egen vurdering af sin uafhængighed, hvis det er nødvendigt for, at tilsynsmyndigheden kan vurdere, om der foreligger forhold, der truer revisors uafhængighed. Med lovforslagets § 1, nr. 4, præciseres det i den forbindelse, at revisionen skal tilvejebringe og meddele kommunalbestyrelsen de oplysninger og udlevere de dokumenter, kommunalbestyrelsen forlanger om forhold, der vedrører varetagelsen af revisionens hverv.

Om udvalgets overvejelser herom henvises til kapitel 3.3.2.2., 3.3.4.3. og 3.3.8.3. i betænkning nr. 1487/2006.

De ved § 1, nr. 4 og 6, foreslåede ændringer af den kommunale styrelseslov finder tilsvarende anvendelse for den regionale revision i kraft af regionslovens henvisninger til de relevante bestemmelser i den kommunale styrelseslov.

2.5.5. Endelig foreslås det med lovforslagets § 3, nr. 2, at det Disciplinærnævn, der er nedsat i henhold til revisorloven, forpligtes til at behandle en klage over en revisors udførelse af revisionsopgaver for en kommune eller en region, hvis klagen er indbragt af den pågældende kommunale henholdsvis regionale tilsynsmyndighed. Forslaget skal ses i sammenhæng med, at tilsynsmyndigheden som noget nyt skal påse, at revisor opfylder revisorlovens krav til sagkundskab og uafhængighed, jf. afsnit 2.5.3. Det er hensigten med bestemmelsen at sikre, at revisorlovens regler om sagkundskab og uafhængighed ikke fortolkes forskelligt af Disciplinærnævnet og de kommunale og regionale tilsynsmyndigheder.

Om udvalgets overvejelser herom henvises til kapitel 3.3.2.4. og 3.3.4.4. i betænkning nr. 1487/2006.

Om det nærmere indhold af de enkelte forslag henvises til bemærkningerne til de enkelte forslag.

3. Ophævelse af den særlige revisionsordning i Københavns Kommune

Efter de gældende regler i den kommunale styrelseslovs § 42 a varetages revisionen af Københavns Kommunes regnskaber af kommunens revisionsdirektorat. De nærmere bestemmelser om revisionens virksomhed fastsættes i en revisionsvedtægt, der vedtages af Borgerrepræsentationen og stadfæstes af indenrigs- og sundhedsministeren, jf. den kommunale styrelseslovs § 42 a, stk. 1. Revisionsdirektoratet henhører under Borgerrepræsentationen, men har ved revisionens udførelse et selvstændigt ansvar i overensstemmelse med revisionsvedtægtens bestemmelser. Afskedigelse af direktoratets chef kræver indenrigs- og sundhedsministerens samtykke, jf. den kommunale styrelseslovs § 42 a, stk. 2.

Reglerne for Københavns Kommunes revision adskiller sig fra reglerne for alle øvrige kommuner og for regioner, som efter de gældende regler i den kommunale styrelseslovs § 42, stk. 1, og regionslovens § 28, stk. 1, antager en ekstern revisor blandt udbyderne på revisionsmarkedet, jf. afsnit 2.1 om gældende ret for øvrige kommuner og regioner.

Københavns Kommunes revisionsdirektorat har dog de samme opgaver og beføjelser, som revisionen i øvrige kommuner, jf. den kommunale styrelseslovs § 42 a, stk. 3, hvoraf det fremgår, at reglerne i den kommunale styrelseslovs § 42, stk. 2-7, finder tilsvarende anvendelse for Københavns Kommunes revision.

Bestemmelsen i den kommunale styrelseslovs § 42 a blev indsat ved lov nr. 231 af 2. april 1997 som en videreførelse af en bestemmelse i den københavnske styrelseslov (lov nr. 274 af 8. juni 1977), der samtidigt blev ophævet. Den særlige revisionsordning for Københavns Kommune er således uændret siden 1977.

Københavns Borgerrepræsentation besluttede i et møde den 8. februar 2007 at anmode indenrigs- og sundhedsministeren om at tage initiativ til ophævelsen af den kommunale styrelseslovs § 42 a, således at kommunen i lighed med øvrige kommuner skal vælge sin revision blandt eksterne udbydere. Københavns Kommune har ved brev af 9. februar 2007 anmodet indenrigs- og sundhedsministeren herom.

Københavns Kommune anmodede i den forbindelse i overensstemmelse med Borgerrepræsentationens beslutning om, at ophævelsen får virkning pr. 1. januar 2009, idet kommunen herved får mulighed for at indgå en aftale med en ekstern revisionsvirksomhed, som skal godkendes af tilsynsmyndigheden, inden kommunens særlige revisionsordning ophæves.

Det er efter regeringens opfattelse hensigtsmæssigt, at revisionsordningen i Københavns Kommune, der er historisk begrundet, i overensstemmelse med Borgerrepræsentationens ønske underkastes samme krav til revisionens sagkundskab og uafhængighed, som gælder for de øvrige kommuner, herunder kravet om ekstern revision. Herved sikres blandt andet den fornødne organisatoriske adskillelse mellem den kommunale forvaltning og revisionen med henblik på at sikre, at revisionen kan virke som offentlighedens tillidsrepræsentant. En harmonisering af reglerne for Københavns Kommune s revision med reglerne for de øvrige kommuners revision ligger også i naturlig forlængelse af forslaget om øgede krav til den kommunale og regionale revisions sagkundskab og uafhængighed. En sådan harmonisering vil således sikre, at de øgede krav til revisionens sagkundskab og uafhængighed, som med virkning fra den 1. januar 2012 vil gælde for øvrige kommuner og for regionerne, jf. afsnit 2, også vil omfatte Københavns Kommune.

Regeringen finder det hensigtsmæssigt, at ophævelsen af den særlige revisionsordning for Københavns Kommune i overensstemmelse med Borgerrepræsentationens ønske sker med virkning fra den 1. januar 2009, idet Københavns Borgerrepræsentation herved får tid til at indrette sig på de ændrede regler. Det bemærkes i den forbindelse, at både det forhold, at antagelsen af en ekstern revisor vil skulle ske efter udbud i overensstemmelse med EU-retlige regler, og hensynet til, at Københavns Kommune har mulighed for at foretage de organisatoriske tilpasninger, som en ophævelse af den særlige revisionsordning måtte give anledning til, taler for, at Københavns Kommune får rimelig tid til at indrette sig på ændringen.

Lovforslaget indebærer således, at Københavns Kommune i overensstemmelse med reglerne i den kommunale styrelseslovs § 42, stk. 1, med virkning fra den 1. januar 2009 skal antage en ekstern revisor blandt udbyderne på revisionsmarkedet til at varetage revisionen af kommunens regnskaber for 2009 og fremefter, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, § 4, stk. 4, og § 5, stk. 4. Revisionen af Københavns Kommunes regnskab for 2008 færdiggøres af Københavns Kommunes revisionsdirektorat. Det bemærkes, at lovforslaget ikke ændrer ved revisionens opgaver og beføjelser.

Forslaget indebærer endvidere, at Københavns Kommune med virkning fra den 1. januar 2012 vil blive omfattet af de ændrede regler om revisionens sagkundskab og uafhængighed, jf. afsnit 2, således at Københavns Kommunes revision med virkning fra denne dato skal varetages af en statsautoriseret eller registreret revisor, der opfylder revisorlovens krav til sagkundskab og uafhængighed.

4. Offentliggørelse af vederlag

4.1. Gældende ret

Det faste vederlag, som et kommunalbestyrelses- eller regionsrådsmedlem modtager i medfør af den kommunale styrelseslov henholdsvis regionsloven, fremgår direkte af bekendtgørelserne om vederlag m.v. for varetagelse af kommunale henholdsvis regionale hverv (bekendtgørelse nr. 1461 henholdsvis 1460 af 19. december 2005). Oplysninger om størrelsen af udvalgsvederlag og udvalgsformandsvederlag €" og for regionens vedkommende om størrelsen for vederlag for medlemskab af forretningsudvalget og særlige udvalg af midlertidig karakter €" kan fås ved henvendelse til kommunen henholdsvis regionen, idet oplysningerne er omfattet af den almindelige adgang til aktindsigt efter offentlighedsloven. Oplysningerne kan ikke undtages fra aktindsigt i medfør af offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 1, som en oplysning om enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold. Oplysninger om udvalgsformandsvederlag i kommunen skal endvidere fremgå af kommunens styrelsesvedtægt.

Et kommunalbestyrelsesmedlem, der varetager et andet hverv end medlemskab af kommunalbestyrelsens udvalg eller underudvalg, kan modtage særskilt vederlag herfor efter andre regler end den kommunale styrelseslov, også i tilfælde, hvor vedkommende medlem er valgt eller foreslået til at varetage hvervet af kommunen. Eksempelvis kan et kommunalbestyrelsesmedlem modtage vederlag for medlemskab af en bestyrelse i et aktieselskab i medfør af aktieselskabslovens § 64. Tilsvarende gælder for et regionsrådsmedlem.

Selskaber, der er oprettet på privatretligt grundlag €" eksempelvis aktie- og anpartsselskaber €" er ikke efter offentlighedsloven forpligtet til at oplyse om størrelsen af eventuelle bestyrelseshonorarer. Dog er virksomhed, der udøves af større elforsynings-, naturgasforsynings- og fjernvarmeforsyningsvirksomheder, omfattet af offentlighedsloven og dermed forpligtet til at give aktindsigt efter offentlighedslovens regler, jf. nærmere offentlighedslovens § 1, stk. 2.

Kommunen eller regionen kan dog efter omstændighederne være forpligtet til at give aktindsigt i oplysninger om bestyrelseshonorarer i selskaber, der er oprettet på privatretligt grundlag, såfremt de fremgår af materiale, der er indgået til kommunen henholdsvis regionen. Oplysningerne kan ikke undtages fra aktindsigt i medfør af offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 1, som en oplysning om enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold, medmindre oplysningen om det pågældende bestyrelseshonorar afslører noget om vedkommendes privatøkonomi.

Der findes endvidere bestemmelser i årsregnskabsloven, hvorefter visse virksomheder i årsregnskabet skal angive det samlede vederlag for regnskabsåret for nuværende og forhenværende medlemmer af ledelsen, jf. nærmere årsregnskabslovens § 98 b. Vederlaget skal fordeles på hver ledelsesfunktion, eksempelvis bestyrelsen. Man kan undlade at give oplysningerne, hvis en angivelse på ledelsesfunktion vil føre til, at der vil blive vist beløb for et enkelt medlem.

Der findes således ikke bestemmelser i lovgivningen, som generelt forpligter kommunen, regionen eller andre til at offentliggøre størrelsen af vederlag til de enkelte kommunalbestyrelses- eller regionsrådsmedlemmer eller kommunalt eller regionalt ansatte, som ikke udbetales i medfør af reglerne i den kommunale styrelseslov henholdsvis regionsloven.

4.2. Udvalget vedrørende de styringsmæssige relationer mellem kommunalbestyrelser og kommunale selskaber

Udvalget, der har haft deltagelse af Indenrigs- og Sundhedsministeriet (formand), Finansministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Justitsministeriet samt Amtsrådsforeningen, KL og Københavns og Frederiksberg Kommuner, blev nedsat den 1. september 2005, og har afgivet sin rapport i december 2006.

Baggrunden for nedsættelsen af udvalget var bl.a., at der ikke på det kommunale område har været gennemført en systematisk afdækning af styringsmæssige problemstillinger i forholdet mellem kommunalbestyrelser og de kommunale selskaber, herunder vedrørende kommunalbestyrelsesmedlemmers og kommunalt ansattes varetagelse af bestyrelseshverv i aktieselskaber, ligesom de kommunale parter heller ikke har opstillet anbefalinger for området i form af f.eks. principper om åbenhed og gennemsigtighed.

Udvalget fik på denne baggrund bl.a. til opgave at klarlægge den nuværende brug af kommunalpolitikere og embedsmænd i helt eller delvist kommunalt, herunder indirekte kommunalt, ejede aktieselskabers og anpartsselskabers bestyrelser, samt klarlægge gældende ret for så vidt angår de styringsmæssige relationer i forholdet mellem kommunalbestyrelsen og aktieselskabet/anpartsselskabet. Udvalget skulle i denne forbindelse overveje behovet for lovgivning på området.

Udvalget har bl.a. behandlet spørgsmålet om udbetaling af vederlag til de pågældende bestyrelsesmedlemmer. Det fremgår af udvalgets rapport, at det er udvalgets opfattelse, at den undersøgelse af kommunernes deltagelse i aktie- og anpartsselskaber, som er gennemført af udvalget, har afkræftet antagelsen om, at bestyrelsesposter i selskaber med kommunal deltagelse aflønnes med høje vederlag. Mange bestyrelseshverv aflønnes således slet ikke, og de fleste andre bestyrelseshverv aflønnes med relativt begrænsede beløb.

Det fremgår således af de besvarelser, udvalget har modtaget fra 222 kommuner, alle amtskommuner, KL og Amtsrådsforeningen, at de nævnte kommuner, amtskommunerne, KL og Amtsrådsforeningen har bestyrelsesposter i eller deltager finansielt i 148 aktie- og anpartsselskaber med i alt 419 bestyrelsesposter, og at der oppebæres honorar for 248 af de i alt 419 bestyrelsesposter, idet der for 13 af bestyrelsesposterne mangler oplysninger om, hvorvidt der udbetales honorar. Det gennemsnitlige honorar for vederlagte bestyrelsesposter er 34.608 kr. årligt. For så vidt angår de bestyrelsesposter, hvor karakteren af bestyrelsesposten og honoraret er kendt, er det gennemsnitlige årlige honorar 70.746 til bestyrelsesformænd (37 bestyrelsesposter, hvoraf 15 har et årligt honorar på over 50.000, heraf de 12 et årligt honorar på over 100.000), 49.500 kr. til næstformænd (20 bestyrelsesposter, hvoraf 9 har et årligt honorar på over 50.000, heraf de 4 et årligt honorar på over 100.000) og 23.533 kr. til menige bestyrelsesmedlemmer (135 bestyrelsesposter, hvoraf 16 har et årligt honorar på over 50.000, heraf de 2 et årligt honorar på over 100.000). Kun et mindre antal bestyrelsesposter har således efter det oplyste et årligt honorar på over 100.000 (18 poster) henholdsvis 50.000 kr. (22 poster).

Udvalget peger imidlertid på, at der ved fuld åbenhed om disse vederlag undgås mytedannelse og misforståelser om omfanget og størrelsen af vederlagene. Udvalget anbefaler derfor, at kommunerne ved lov forpligtes til at offentliggøre størrelsen af de vederlag, som de enkelte kommunalbestyrelsesmedlemmer og ansatte modtager for varetagelsen af bestyrelseshverv i aktie- og anpartsselskaber med kommunal deltagelse.

Udvalget finder endvidere, at det vil være hensigtsmæssigt, at forpligtelsen til offentliggørelse også omfatter størrelsen af de vederlag, som de enkelte kommunalbestyrelsesmedlemmer oppebærer for varetagelsen af de øvrige hverv, hvortil de er udpeget af kommunalbestyrelsen, f.eks. vederlag for at deltage i bestyrelsen i kommunale fællesskaber.

Der henvises nærmere til rapportens kapitel 4.E.7. og 4.E.8.

4.3. Regeringens forslag

Regeringen er enig i de overvejelser og anbefalinger, der fremgår af udvalgets rapport vedrørende offentliggørelse af vederlag.

Regeringen er således enig i, at udvalgets afdækning af de faktiske forhold omkring kommunernes deltagelse i aktie- og anpartsselskaber ikke giver grundlag for en antagelse om, at bestyrelsesposter i selskaber med kommunal deltagelse aflønnes med høje vederlag. Regeringen er endvidere enig i, at udvalgets forslag om indførelse af en pligt til offentliggørelse af disse vederlag må antages at imødegå såvel forkerte forestillinger om det generelle niveau for udbetaling af vederlag som risikoen for, at der i enkelttilfælde måtte blive fastsat urimeligt høje vederlag. Endelig er regeringen enig i, at forslaget om offentliggørelse bør omfatte ikke kun størrelsen af honorarer for deltagelse i bestyrelser i aktie- og anpartsselskaber, men også de vederlag, som medlemmer af kommunalbestyrelsen og ansatte oppebærer for varetagelsen af øvrige hverv, f.eks. vederlag for at deltage i bestyrelsen i kommunale fællesskaber.

På denne baggrund foreslås det, at der indsættes en ny § 16 e i den kommunale styrelseslov med et indhold svarende til anbefalingerne fra udvalget, jf. lovforslagets § 1, nr. 2. Det foreslås således, at kommunalbestyrelsen inden udgangen af første kvartal skal offentliggøre oplysninger om størrelsen af de vederlag, kommunalbestyrelsesmedlemmer og ansatte har oppebåret i det forudgående kalenderår for varetagelsen af de enkelte hverv.

For så vidt angår det nærmere indhold af forpligtelsen til at oplyse kommunalbestyrelsen om størrelsen af modtagne vederlag og kommunalbestyrelsens forpligtelse til at offentliggøre disse oplysninger, henvises til forslaget til affattelse af § 16 e i den kommunale styrelseslov og de specielle bemærkninger nedenfor til lovforslagets § 1, nr. 2.

Overvejelserne gør sig tilsvarende gældende på det regionale område. Det foreslås derfor endvidere, at regionslovens § 12, hvorefter den kommunale styrelseslovs §§ 16 b - 16 d finder tilsvarende anvendelse for regionsrådet og dets medlemmer, ændres, således at den kommunale styrelseslovs § 16 e tilsvarende finder anvendelse for regionsrådet og dets medlemmer, jf. lovforslagets § 2, nr. 1.

De foreslåede bestemmelser foreslås at træde i kraft den 1. januar 2008 med virkning for vederlag oppebåret i kalenderåret 2007, jf. lovforslagets § 4, stk. 2, og § 5, stk. 1.

5. Ophævelse af reglerne om privates udfordringsret

De gældende regler om privates udfordringsret indebærer, at en kommunalbestyrelse €" med visse undtagelser €" har pligt til at sammenligne omkostningerne ved at antage et tilbud fra en privat om at udføre en opgave, kommunen udfører for sig selv, med omkostningerne ved kommunens egen udførelse af opgaven. Kommunalbestyrelsen skal herefter træffe beslutning om, hvorvidt opgaven fortsat skal varetages af kommunen selv, eller om den samme opgave skal løses af andre, jf. den kommunale styrelseslovs § 62 a og § 62 b. Et tilsvarende regelsæt gælder for regionerne, jf. regionslovens § 34.

Reglerne forpligter ikke kommunalbestyrelsen eller regionsrådet til at træffe nogen bestemt beslutning på baggrund af sammenligningen af det private tilbud og kommunens henholdsvis regionens egen opgaveudførelse. Dette gælder uanset, om det private tilbud måtte være billigere og bedre end den kommunale henholdsvis regionale opgaveudførelse. Formålet med reglerne har været at løfte privates tilbud på udførelse af opgaver for kommunerne op på politisk niveau i kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet for dermed at sikre en struktureret proces, hvorved private kan sikres en behandling af deres tilbud i kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet.

Reglerne om udfordringsretten har været baseret på et ønske om øget offentligt-privat samarbejde. Uanset, at udfordringsretten har været med til at sætte det offentlig-private samarbejde på dagsorden i kommunerne og regionerne og kan have været med til at gøre kommunerne og regionerne mere opmærksomme på deres omkostninger, har det vist sig, at denne metode ikke er særlig brugbar. Dette skyldes, at private kun i et begrænset omfang har benyttet sig af muligheden for at afgive et konkret tilbud på udførelse af en kommunal eller regional opgave.

Efter regeringens opfattelse er det vigtigt, at der kommer mere konkurrence i den offentlige sektor, og at der bliver reel og gennemsigtig konkurrence mellem det offentlige og de private leverandører. Øget konkurrenceudsættelse skal ses som et instrument, der kan bidrage til at få mere for pengene i den offentlige sektor. Efter regeringens opfattelse er det afgørende, at opgaverne løses bedst og billigst, ikke om leverandøren er offentlig eller privat. Der skal derfor være en fair konkurrence mellem det offentlige og de private leverandører. Med de nye, større kommuner skabes der et bedre grundlag for konkurrenceudsættelse.

Regeringen og KL har derfor indgået en aftale om mere konkurrenceudsættelse i kommunerne. Det fremgår således af aftale af 12. juni 2006 mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2007, at r egeringen og KL er enige om, at en større del af de kommunale opgaver skal konkurrenceudsættes, idet kommunerne frem til 2010 skal øge andelen af opgaver, som konkurrenceudsættes, fra 20 pct. til 25 pct. af opgaverne. Som led i aftalen drøfter og iværksætter regeringen og KL inden for mål- og rammestyringen en række initiativer, som understøtter kommunerne i at realisere målsætningerne om øget konkurrenceudsættelse, og som skaber øget gennemsigtighed og fair vilkår for konkurrencen.

Aftalen skal således ses som en ambitiøs målsætning for at øge konkurrenceudsættelsen i kommunerne. Aftalen udmønter samtidig initiativet i regeringens globaliseringsstrategi om »Stærkere konkurrence om kommunale opgaver«. KL og regeringen er som tilkendegivet i aftalen enige om løbende at drøfte, om eksisterende regulering, der skønnes at være overflødig eller uhensigtsmæssig, kan fjernes eller ændres. Regeringen har i den forbindelse tilkendegivet, at regeringen vil søge Folketingets tilslutning til at afskaffe udfordringsretten.

På den baggrund har regeringen fremsat forslag om at ophæve reglerne i den kommunale styrelseslov om udfordringsretten for kommunerne, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.

Det foreslås samtidig, at regionsloven ændres, således at reglerne om privates udfordringsret tillige ophæves for regionerne, jf. lovforslagets § 2, nr. 3. Eftersom udfordringsretten kun i begrænset omfang er blevet benyttet af private på udførelse af en (amts)kommunal opgave, bør udfordringsretten af tilsvarende grunde ophæves for regionerne.

Den foreslåede ophævelse af reglerne om udfordringsret træder i kraft den 1. juli 2007, jf. l ovforslagets § 4, stk. 1.

6. Beskyttelse af historiske kommunevåben og -segl

Efter den kommunale styrelseslovs § 4, stk. 2, ­1. pkt., er et kommunevåben eller -segl, der er registreret i Patent- og Varemærkestyrelsen, forbeholdt de kommunale myndigheder i den pågældende kommune. Bestemmelsen giver alene hjemmel til, at eksisterende kommuners våben og segl kan registreres og forbeholdes myndighederne i den pågældende kommune. De nærmere regler om registrering af kommunevåben og -segl er fastsat af økonomi- og erhvervsministeren i bekendtgørelse nr. 483 af 10. juni 2003. Heri er det fastsat, at registreringen af et kommunevåben eller ­-segl slettes, når kommunen ophører med at bestå som en selvstændig kommune.

I forbindelse med forberedelsen af kommunesammenlægningerne som led i kommunalreformen har KL fremsat ønske om, at de kommunevåben og -segl, der ved registrering er forbeholdt de kommuner, der ophører som følge af kommunesammenlægninger pr. 1. januar 2007, kan opnå en beskyttelse mod andres kommercielle udnyttelse ved registrering som historiske kommunevåben og -segl på samme måde som aktuelle kommunevåben ved registrering efter den kommunale styrelseslov.

På denne baggrund og under henvisning til de kulturbevaringsværdige værdier, som kan være knyttet til de nu ophørte kommuners våben og segl, indeholder lovforslaget en bestemmelse om ændring af den kommunale styrelseslov, der indebærer, at kommunevåben og -segl, der ved registrering har været forbeholdt de kommunale myndigheder i en kommune, som er ophørt den 31. december 2005 eller senere og således i forbindelse med en sammenlægning er indgået i en eller flere nye kommuner, forbeholdes sidstnævnte kommuner ved registrering i Patent- og Varemærkestyrelsen som historiske. Bestemmelsen omfatter hermed kommunevåben og -segl, der indtil kommunens ophør har været forbeholdt kommuner, der er indgået i en sammenlægning pr. 1. januar 2007 som led i kommunalreformen samt kommunevåben og -segl, der indtil Ærøskøbing og Marstal Kommuners sammenlægning til Ærø Kommune pr. 1. januar 2006 ved registrering var forbeholdt disse kommuner. Endvidere indeholder lovforslaget ud fra de samme hensyn en bestemmelse om ændring af den kommunale styrelseslov, hvorefter våben og segl, der indtil en amtskommunes ophør den 31. december 2006 ved registrering har været forbeholdt amtskommunens myndigheder, forbeholdes Indenrigs- og Sundhedsministeriet ved registrering i Patent- og Varemærkestyrelsen som historiske.

Om bestemmelsernes nærmere indhold henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1.

De foreslåede bestemmelser foreslås at træde i kraft den 1. juli 2007, jf. lovforslagets § 4, stk. 1.

7. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har samlet set ikke administrative og økonomiske konsekvenser for kommuner og regioner. Det bemærkes i den forbindelse, at der i mindre grad vil kunne være administrativt merarbejde forbundet med kravet om offentliggørelse af vederlag til kommunalbestyrelses- og regionsrådsmedlemmer og kommunalt og regionalt ansatte, men det opvejes af, at ophævelsen af reglerne om privates udfordringsret indebærer et vist administrativt mindrearbejde, idet der fremover ikke vil være pligt for kommunalbestyrelser og regionsråd til at behandle de privates tilbud.

Det bemærkes endvidere, at kravet om, at den kommunale og regionale revision skal varetages af en statsautoriseret eller registreret revisor, ikke indebærer stigende revisionsudgifter for kommuner og regioner, idet forslaget, der sikrer Kommunernes Revision den fornødne tid til at håndtere udfordringerne ved en overgang til en statsautoriseret eller registreret revisionsvirksomhed, ikke vil indebære en begrænsning af det kommunale og regionale revisionsmarked.

Forslaget om ophævelsen af den særlige revisionsordning for Københavns Kommune indebærer ikke merudgifter for Københavns Kommune. Det bemærkes i den forbindelse, at kravet om en ekstern revisor sammenholdt med de EU-udbudsretlige regler om en udbudsprocedure med konkurrence mellem flere udbydere alt andet lige vil være egnet til at sikre mod et for højt prisniveau.

Det bemærkes endelig, at forslaget om registrering af historiske kommunevåben og -segl ikke indebærer, at kommunerne skal foretage nogen fornyet ansøgning om registrering, og derfor ikke umiddelbart har hverken økonomiske eller administrative konsekvenser for kommunerne. Udgifterne forbundet med administrationen af registret over kommunevåben og­-segl vil som hidtil blive finansieret via gebyrbetaling for registrering af aktuelle kommunevåben og -segl efter den kommunale styrelseslovs § 4, stk. 2, 1. pkt. Denne gebyrbetaling vil således også finansiere registret over historiske kommunevåben og -segl.

Lovforslaget har ikke økonomiske og kun i begrænset omfang administrative konsekvenser for staten. Det bemærkes hertil, at forslaget om ændrede regler for den kommunale og regionale revisions uafhængighed og sagkundskab navnlig som følge af de øgede krav til den kommunale og regionale revisions uafhængighed og sagkundskab, som tilsynet skal påse overholdelsen af, indebærer et begrænset administrativt merarbejde for statsforvaltningerne, som varetager det statslige tilsyn med kommuner og regioner. Det administrative merarbejde for statsforvaltningerne kan rummes inden for de gældende rammer.

8. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget om ophævelse af den særlige revisionsordning for Københavns Kommune har en positiv strukturel virkning for erhvervslivet, idet forslaget indebærer, at Københavns Kommunes revision skal varetages af en ekstern revisor, der vælges blandt udbyderne på revisionsmarkedet.

Lovforslaget har herudover ingen konsekvenser for erhvervslivet.

9. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

10. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

11. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ikke EU-retlige aspekter.

12. Hørte myndigheder og organisationer

Lovforslaget har inden fremsættelsen været i høring hos følgende myndigheder og organisationer:

Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Centralorganisationernes FællesUdvalg, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk Landbrug, Dansk Transport og Logistik, Danske Regioner, Datatilsynet, Det Kommunale Kartel, Domstolsstyrelsen, DESA Dansk Erhvervssammenslutning, Foreningen Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsforvaltningsdirektører, Foreningen af Statsamtsjurister, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Handel, Transport & Service, Håndværksrådet, Institut for Menneskerettigheder, KL, Kommunale tjenestemænd og overenskomstansatte, Kommunernes Revision A/S, Konkurrencestyrelsen, Københavns Kommune, Landbrugsrådet, Landsorganisationen i Danmark, Rengøringsselskabernes Branche- og Arbejdsgiverforening, Rigsarkivet, Rigsrevisionen, Sammenslutning af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Stats- og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab og Sundhedskartellet.

13. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ad § 4, stk. 2

Bestemmelsen er en uændret videreførelse af den gældende bestemmelse i den kommunale styrelseslovs § 4, stk. 2, 1. pkt.

Ad § 4, stk. 3

Den foreslåede bestemmelses 1. pkt. indebærer, at kommunevåben og -segl, der ved registrering har været forbeholdt de kommunale myndigheder i en kommune, som er ophørt den 31. december 2005 eller senere og i forbindelse med en kommunesammenlægning er indgået i en eller flere nye kommuner, forbeholdes sidstnævnte kommuner ved registrering i Patent- og Varemærkestyrelsen som historiske kommunevåben og -segl. Baggrunden for bestemmelsen i 1. pkt., er et ønske fra KL om, at de ophørte kommuners våben skal være forbeholdt de nye kommuner, der i forbindelse med kommunalreformen er dannet ved sammenlægningen af flere tidligere kommuner, samt de kulturbevaringsværdige værdier, der kan være knyttet til de nu ophævede kommuners våben og segl. Der henvises til afsnit 6 i de almindelige bemærkninger.

Alene kommunevåben og -segl for kommuner, som er ophørt den 31. december 2005 eller senere, og alene kommunevåben og -segl, der ved en kommunes ophør var registreret i Patent- og Varemærkestyrelsen efter den kommunale styrelseslovs § 4, stk. 2, 1. pkt. (som videreføres uændret som § 4, stk. 2) og dermed forbeholdt de kommunale myndigheder i den ophørte kommune, er omfattet af bestemmelsen. Kommunevåben og -segl for kommuner, som er ophørt på et tidligere tidspunkt, eller kommunevåben og -segl, der uden registrering blev anvendt af en ophørt kommune, vil således alene kunne forbeholdes en eksisterende kommunes myndigheder ved registrering i Patent- og Varemærkestyrelsen som kommunevåben for en kommune efter den kommunale styrelseslovs § 4, stk. 2.

Bestemmelsen giver af praktiske grunde ikke hjemmel til registrering af historiske kommunevåben og ­-segl, hvis udslettelse ligger længere tilbage end 1. januar 2006, men omfatter ud over kommunevåben og ­-segl forbeholdt kommuner, der som led i kommunalreformen er indgået i en sammenlægning, kommunevåben og -segl, der indtil Ærøskøbing og Marstal Kommuners sammenlægning til Ærø Kommune pr. 1. januar 2006 ved registrering var forbeholdt disse kommuner. Registrering af de ophørte amtskommuners våben og segl som historiske er reguleret af bestemmelsen i 2. pkt., jf. nedenfor.

Den foreslåede bestemmelses 1. pkt. giver i modsætning til den kommunale styrelseslovs § 4, stk. 2, alene adgang til at få registreret de af bestemmelsen omfattede kommunevåben og -segl som historiske. Alene kommunevåben og -segl, der er registreret i Patent- og Varemærkestyrelsen efter den kommunale styrelseslovs § 4, stk. 2, er forbeholdt kommunens myndigheder som det våben eller segl, der identificerer kommunens myndigheder, dvs. som det mærke, hvormed kommunens myndigheder identificerer sig over for omverdenen. En kommune kan alene have registreret ét sådant identifikationsvåben, og et identifikationsvåben kan alene være registreret for én kommune. De kommunevåben og -segl, der er omfattet af den foreslåede bestemmelse, er ikke forbeholdt som kommunernes identifikationsvåben, men alene som historiske våben, herunder til anvendelse til almennyttige formål med tilknytning til kommunen.

Ved bestemmelsen fastsættes, at anvendelsen af historiske kommunevåben og -segl, der ved en kommunes ophør den 31. december 2005 eller senere ved registrering i Patent- og Varemærkestyrelsen var forbeholdt den ophørte kommunes myndigheder, ved registrering er forbeholdt den eller de kommuner, som den ophørte kommune helt eller delvis er indgået i en sammenlægning med. Den forbeholdte anvendelse er ikke betinget af en ansøgning herom fra den eller de pågældende kommuner. De historiske kommunevåben og ­-segl vil således som angivet i bestemmelsen skulle registreres i Patent- og Varemærkestyrelsen som historiske våben og -segl, men dette vil ske automatisk, dvs. uden ansøgning herom fra kommunerne. Et kommunevåben eller -segl vil ikke kunne være registreret og dermed forbeholdt både som identifikationsvåben eller -segl og som historisk våben eller segl.

Såfremt en ophørt kommune i forbindelse med en kommunesammenlægning er blevet delt, således at den ophørte kommune er indgået i to eller flere nye kommuner, vil den ophørte kommunes ved registrering forbeholdte våben eller segl efter lovforslaget være forbeholdt alle disse nye kommuner som historisk kommunevåben eller -segl. Dette indebærer, at den ret til et historisk kommunevåben eller -segl, der som følge af registreringen tilkommer disse kommuner i fællesskab, ikke omfatter beskyttelse imod en anden af disse kommuners anvendelse af kommunevåbenet eller -seglet. En af disse kommuner vil dog kun kunne anmode om at få kommunevåbenet eller -seglet registreret som identifikationsvåben efter den kommunale styrelseslovs § 4, stk. 2, forudsat, at den eller de kommuner, som det historiske våben eller segl er forbeholdt, giver afkald på den ret, der følger af registreringen som historisk kommunevåben eller -segl. En registrering som identifikationsvåben eller -segl vil indebære, at det historiske våben eller segl udslettes af registeret.

Bestemmelsens 2. pkt. indebærer, at våben og segl, der ved registrering har været forbeholdt de kommunale myndigheder i en amtskommune, forbeholdes Indenrigs- og Sundhedsministeriet ved registrering i Patent- og Varemærkestyrelsen som historiske kommunevåben og -segl.

Baggrunden for bestemmelsen er svarende til, hvad der gælder for de historiske (primær)kommunale våben og segl, de kulturbevaringsværdige værdier, der kan være knyttet til sådanne våben og segl, jf. afsnit 6 i de almindelige bemærkninger.

Bestemmelsen omfatter alle amtskommunale våben og segl, der ved amtskommunernes ophør den 31. december 2006, var registreret efter den kommunale styrelseslovs § 4, stk. 2. Registrering af disse våben og segl som historiske vil ligesom registrering af de kommunale våben og segl efter den foreslåede bestemmelses 1. pkt. ske automatisk.

Efter bestemmelsens 2. pkt. vil de historiske våben og segl, der tidligere har været registreret som forbeholdt en amtskommune, være forbeholdt Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Baggrunden for bestemmelsens udformning på dette punkt er, at der ikke som for kommunerne er nogen bestemte fortsættende myndigheder for amtskommunerne, idet såvel deres opgaver som deres aktiver og passiver samt rettigheder og pligter fordeles mellem regionerne, kommunerne og staten. På den baggrund er det fundet rigtigst ud fra de kulturbevaringsmæssige hensyn, der ligger bag bestemmelsen at udpege ministeriet som rettighedshaver til de historiske amtskommunale våben og segl. Det tilføjes, at der skal være en rettighedshaver tilknyttet ethvert registreret våben eller segl.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil ikke som rettighedshaver selv benytte de historiske våben eller segl eller tillade andres brug heraf. Ministeriet vil dog, i det omfang sådan tilladelse er fornøden, kunne tillade, at de historiske amtskommunale våben og segl fremstilles eller udstilles med det formål at udbrede kendskabet til de kulturbevaringsværdige værdier, der kan være knyttet til dem. Ministeriet vil herudover udøve sin rolle som rettighedshaver i forbindelse med sager om mulig krænkelse af den ret, der følger af registreringen af de historiske våben og segl.

Den fortsatte registrering af de historiske kommunevåben eller -segl efter den foreslåede bestemmelses 1. og 2. pkt. vil udgøre en beskyttelse imod andres, herunder privates, brug heraf i f.eks. erhvervsmæssigt øjemed svarende til den beskyttelse mod andres brug, der er knyttet til aktuelle kommunevåben og -segl omfattet af den kommunale styrelseslovs § 4, stk. 2.

I den forbindelse bemærkes, at det efter straffelovens § 132 er belagt med bødestraf forsætligt eller ved uagtsomhed på retsstridig måde at benytte eller efterligne kendetegn, som er forbeholdt dansk offentlig myndighed. Misbrug af en kommunes våben eller segl, herunder efter lovændringen af et historisk våben eller segl, vil efter omstændighederne kunne straffes efter denne bestemmelse.

Det tilføjes, at de foreslåede bestemmelser i 1. og 2. pkt. om forbehold ved registrering af historiske kommunevåben og -segl ligesom den kommunale styrelseslovs § 4, stk. 2, ikke begrænser eventuelle ophavsrettigheder til kommunevåben og -segl, der måtte tilkomme andre end den myndighed, som kommunevåbenet ved registreringen er forbeholdt.

Lovændringen foreslås først at træde i kraft den 1. juli 2007, jf. lovforslagets § 4, stk. 1. Der vil derfor være en periode frem til lovændringens ikrafttræden, hvor kommunevåben og -segl for de kommuner, herunder amtskommuner, der ophører med kommunalreformen og som har været registreret i overensstemmelse med den kommunale styrelseslovs § 4, stk. 2, ikke efter den nævnte bestemmelse vil være forbeholdt nogen kommunal myndighed. I en periode efter kommunernes ophør vil disse kommuners våben og segl dog blive forbundet med kommunerne på en sådan måde, at Patent- og Varemærkestyrelsen, såfremt den modtager en ansøgning fra en privat om et varemærke, som er identisk med et sådant kommunevåben eller -segl, efter omstændighederne vil kunne afslå en sådan ansøgning med henvisning til de regler i varemærkeloven, som handler om varetagelse af samfundsmæssige og ordensmæssige hensyn.

Økonomi- og erhvervsministeren vil i medfør af bemyndigelsen i den gældende bestemmelse i den kommunale styrelseslovs § 4, stk. 2, 2. pkt., der videreføres som § 4, stk. 4, fastsætte regler om registrering af historiske kommunevåben og -segl, herunder om at denne registrering sker automatisk.

Ad § 4, stk. 4

Bestemmelsen er en uændret videreførelse af den gældende bestemmelse i den kommunale styrelseslovs § 4, stk. 2, 2. pkt. Af lovtekniske grunde foreslås bestemmelsen videreført som stk. 4.

Til nr. 2

Ad § 16 e, stk. 1

Forslaget til affattelse af en ny § 16 e i den kommunale styrelseslov er en udmøntning af en af anbefalingerne fra udvalget vedrørende de styringsmæssige relationer mellem kommunalbestyrelser og kommunale selskaber.

Baggrunden for forslaget om offentliggørelse af vederlag er et ønske om, at der skabes åbenhed om de vederlag, som kommunalpolitikere modtager for at varetage forskellige hverv, som de er valgt til at varetage i kraft af, at de er medlemmer af kommunalbestyrelsen. Forslaget omfatter også kommunalt ansatte, der varetager sådanne hverv i kraft af, at de er ansat i den kommunale administration, jfr. bemærkningerne nedenfor til stk. 2.

Formålet med at skabe åbenhed om de omhandlede vederlag er at imødegå dels forkerte forestillinger i offentligheden om det generelle niveau for udbetaling af sådanne vederlag, dels risikoen for, at der i enkelttilfælde måtte blive fastsat urimeligt høje vederlag.

For en nærmere gennemgang af gældende ret og udvalgets anbefalinger henvises til afsnit 4 i de almindelige bemærkninger.

Bestemmelsens 1. pkt. fastlægger en pligt for det enkelte kommunalbestyrelsesmedlem til at give kommunalbestyrelsen oplysninger om størrelsen af vederlaget for bestemte hverv, medlemmet varetager. Indberetningen af oplysningerne skal danne grundlag for kommunalbestyrelsens offentliggørelse af oplysningerne efter bestemmelsens 2. pkt.

Oplysningspligten omfatter andre hverv end medlemskab af kommunalbestyrelsens udvalg eller underudvalg, som efter valg eller forslag af kommunen udføres af et kommunalbestyrelsesmedlem. Med udtrykket »valg eller forslag af kommunen« sigtes til tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen, dennes udvalg eller underudvalg, den kommunale administration eller en repræsentant for et af de førnævnte kommunale organer eller den kommunale administration har valgt eller foreslået et kommunalbestyrelsesmedlem til et hverv. Det er således ikke en betingelse, at kommunen har en egentlig udpegnings- eller indstillingsret vedrørende det omhandlede hverv, som er bindende for modtageren. Det er tilstrækkeligt, at kommunalbestyrelsesmedlemmet varetager hvervet som følge af, at vedkommende er bragt i forslag af kommunen, f.eks. af kommunens repræsentant på det organ (generalforsamlingen, repræsentantskabet el.lign.), som har til opgave at vælge selskabets eller foreningens bestyrelse. Det er endvidere uden betydning for oplysningspligten, om kommunen har valgt eller bragt et kommunalbestyrelsesmedlem i forslag som følge af, at kommunen har været lovmæssigt forpligtet hertil, eller om kommunen har gjort dette efter kommunens egen beslutning herom. Det er ligeledes uden betydning for oplysningspligten, om kommunen er retligt bundet af en indstilling fra andre eller har en reel valgmulighed. Det er således ikke et krav, at der skal være tale om et kommunalt hverv, der udføres efter valg af kommunalbestyrelsen, jf. den kommunale styrelseslovs § 16, stk. 1.

Hvis der ikke ydes vederlag for varetagelsen af hvervet, er det ikke omfattet af oplysningspligten.

Oplysningspligten omfatter som angivet i bestemmelsen ikke vederlæggelsen for hverv som medlem af kommunalbestyrelsens udvalg eller underudvalg, herunder særlige udvalg nedsat i medfør af den kommunale styrelseslovs § 17, stk. 4. Vederlæggelsen af hvervet som medlem af kommunalbestyrelsens stående udvalg, økonomiudvalg og visse nærmere angivne udvalg er reguleret i bekendtgørelsen om vederlag m.v. for varetagelse af kommunale hverv (bekendtgørelse nr. 1460 af 19. december 2005), og varetagelsen af hvervet som medlem af kommunens underudvalg eller særlige udvalg er indeholdt i kommunalbestyrelsesmedlemmets faste vederlag, jf. den kommunale styrelseslovs § 16, stk. 1. Disse oplysninger er kommunen allerede i besiddelse af, og oplysningerne er ikke omfattet af pligten til offentliggørelse efter 2. pkt., idet oplysningerne er omfattet af adgangen til aktindsigt og i vidt omfang i forvejen er offentligt tilgængelige. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 4.1. herom.

Oplysningspligten omfatter derimod alle andre hverv, der udføres af et kommunalbestyrelsesmedlem efter valg eller forslag af kommunen. Omfattet af oplysningspligten vil f.eks. være vederlag, som et kommunalbestyrelsesmedlem modtager for medlemskab i en bestyrelse i et selskab, f.eks. et interessentskab, et kommanditselskab eller et aktie- eller anpartsselskab, kommunen deltager i. Dette gælder både, hvor vedkommende er direkte valgt af kommunen €" f.eks. i henhold til en aktionær- eller anden overenskomst €" eller hvor kommunen som aktionær/medejer på generalforsamlingen/det organ, der vælger bestyrelsen, har bragt vedkommende i forslag. Ligeledes er vederlag, som et kommunalbestyrelsesmedlem modtager som bestyrelsesmedlem i et kommunalt selskab, kommunen deltager i €" f.eks. et kommunalt fællesskab €" omfattet af oplysningspligten. Det er ikke et krav, at kommunen er medejer eller aktionær i selskabet, men alene tilstrækkeligt, at kommunen f.eks. i henhold til en aktionær- eller anden overenskomst har et medlem af bestyrelsen. Tilsvarende gælder for medlemskab af andre selskabsorganer, f.eks. et repræsentantskab.

Også hverv, som et kommunalbestyrelsesmedlem varetager efter valg eller forslag fra et kommunalt selskab eller KL, er omfattet af oplysningspligten, idet dette er udtryk for, at de deltagende kommuner i forening har valgt eller foreslået det pågældende kommunalbestyrelsesmedlem. Således vil eksempelvis et kommunalbestyrelsesmedlem, som er udpeget som medlem af Kommunernes Lønningsnævn efter indstilling fra KL, skulle oplyse sin kommunalbestyrelse om størrelsen af det faste vederlag, som vedkommende modtager i denne forbindelse.

Det bemærkes, at det forhold, at oplysninger om de omhandlede vederlag i forvejen måtte være offentligt tilgængelige €" f.eks. i form af offentliggjorte vedtægter €" eller er omfattet af adgang til aktindsigt hos en anden myndighed, ikke undtager fra pligten til at oplyse størrelsen af vederlaget over for kommunalbestyrelsen. Det skyldes, at indberetningen af oplysningerne skal danne grundlag for kommunalbestyrelsens samlede offentliggørelse af oplysningerne efter bestemmelsens 2. pkt.

Det er kun vederlag, som er omfattet af bestemmelsen. Andre udbetalinger til et kommunalbestyrelsesmedlem, som er knyttet til varetagelsen af de omhandlede hverv, er ikke omfattet. Således skal der eksempelvis ikke oplyses om udbetaling af mødediæter, godtgørelse af positive udgifter eller erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Det enkelte kommunalbestyrelsesmedlem skal oplyse størrelsen af vederlag, der i sidste kalenderår var forbundet med varetagelsen af hvervet. Der er ikke i loven fastsat en frist for medlemmets afgivelse af oplysningerne til kommunalbestyrelsen, men oplysningerne skal afgives således, at kommunalbestyrelsen kan offentliggøre oplysningerne inden udgangen af første kvartal, jfr. bestemmelsens 2. pkt. Kommunalbestyrelsen kan om nødvendigt over for de enkelte medlemmer fastsætte en frist for afgivelse af oplysningerne.

Det følger af bestemmelsen, at kommunalbestyrelsesmedlemmerne hvert år i første kvartal har pligt til at afgive eller opdatere oplysningerne vedrørende sidste kalenderår, således at det er muligt at offentliggøre oplysningerne hvert år inden udgangen af første kvartal.

Bestemmelsens 2. pkt. fastlægger en pligt for kommunalbestyrelsen til offentliggørelse af de indberettede oplysninger. Kommunalbestyrelsen skal efter bestemmelsen offentliggøre, hvilke af dens medlemmer der modtager vederlag for udførelse af sådanne hverv, samt størrelsen af vederlaget i sidste kalenderår for hvert enkelt hverv, medlemmet udfører.

De oplysninger, der skal offentliggøres, er således oplysninger om, hvilke medlemmer der modtager vederlag for udførelse af de af 1. pkt. omfattede hverv, hvilke hverv det enkelte medlem modtager vederlag for, samt størrelsen af vederlaget i sidste kalenderår for hvert enkelt hverv. En kommune kan herudover vælge at offentliggøre oplysninger i yderligere omfang, eksempelvis således, at oplysninger om det faste vederlag for kommunalbestyrelseshvervet og udvalgsvederlag offentliggøres sammen med de indberettede oplysninger.

Oplysninger om hvert enkelt vederlag skal fremgå særskilt af det offentliggjorte materiale. Det vil således ikke være tilstrækkeligt at offentliggøre et samlet beløb for et kommunalbestyrelsesmedlem, der varetager flere hverv, som er omfattet af oplysningspligten i 1. pkt. Ud for hvert enkelt vederlag skal det oplyses, hvilket medlem der modtager vederlaget.

Der er ingen formkrav til offentliggørelsen, hverken for så vidt angår den form materialet skal foreligge i, eller den måde offentliggørelsen skal ske på.

Da formålet med offentliggørelsen er at sikre åbenhed om de omhandlede vederlag, er det dog et krav, at materialet offentliggøres i en form, som er egnet til at skabe et overblik over, hvilke personer der modtager vederlag og for hvilke hverv, vederlagene modtages.

For så vidt angår den måde, hvorpå offentliggørelse sker, vil en tilstrækkelig måde at opfylde bestemmelsen på €" og den mest naturlige €" være offentliggørelse på kommunens hjemmeside. Andre måder at sikre opfyldelsen af kravet om offentliggørelse kan være fremlæggelse af information herom på offentligt tilgængelige steder, f.eks. biblioteker, eller annoncering i lokale dagblade og ugeaviser.

Det følger af bestemmelsen, at oplysningerne skal offentliggøres inden udgangen af første kvartal hvert år. Oplysningerne skal således hvert år i første kvartal opdateres med oplysningerne fra sidste kalenderår.

Offentliggørelsen skal i det omfang, den sker elektronisk, ske i overensstemmelse med reglerne i persondataloven (lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med senere ændringer). Det følger af reglerne i persondatalovens § 5, stk. 4, at behandling af oplysninger skal tilrettelægges således, at der foretages fornøden ajourføring af oplysningerne. Der skal endvidere foretages den fornødne kontrol for at sikre, at der ikke behandles urigtige eller vildledende oplysninger. Oplysninger, der viser sig urigtige eller vildledende, skal snarest muligt slettes eller berigtiges. Det følger endvidere af persondatalovens § 5, stk. 5, at indsamlede oplysninger ikke må opbevares på en måde, der giver mulighed for at identificere den registrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil oplysningerne behandles.

Ad § 16 e, stk. 2

Efter bestemmelsen i stk. 2 gælder stk. 1 tilsvarende vedrørende ansatte i den kommunale administration. Det indebærer, at en ansat i den kommunale administration, som efter valg eller forslag fra kommunalbestyrelsen, dennes udvalg eller underudvalg, den kommunale administration eller en repræsentant for et af de førnævnte kommunale organer eller den kommunale administration varetager et hverv, skal oplyse kommunalbestyrelsen om et eventuelt særskilt vederlag forbundet med varetagelsen af hvervet og størrelsen heraf. Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre oplysningerne herom på tilsvarende vis som for kommunalbestyrelsesmedlemmer. Det bemærkes, at pligten for den ansatte til at give kommunalbestyrelsen de omhandlede oplysninger samt pligten for kommunalbestyrelsen til at offentliggøre disse gælder uanset, om den ansatte har valgt at indbetale honoraret til kommunen. Kommunen kan naturligvis i givet fald i forbindelse med offentliggørelsen af oplysningerne om honorarets størrelse tillige oplyse, at dette indbetales til kommunen, men kommunen er ikke forpligtet hertil.

Bestemmelsen gælder såvel permanente som midlertidigt ansatte i den kommunale administration. Der skal være tale om et ansættelsesforhold. Eksterne konsulenter og rådgivere er ikke omfattet.

Et hverv der er omfattet af oplysnings- og offentliggørelsespligten i stk. 2 kan eksempelvis - som det er tilfældet med kommunalbestyrelsesmedlemmer - være et hverv som bestyrelsesmedlem i et aktie- eller anpartsselskab, som kommunen deltager i.

Det bemærkes, at det fremgår af rapporten fra udvalget vedrørende de styringsmæssige relationer mellem kommunalbestyrelser og kommunale selskaber, at det langt overvejende er medlemmer af kommunalbestyrelsen, som deltager i bestyrelserne i aktie- og anpartsselskaber efter valg eller forslag fra kommunalbestyrelsen. Det fremgår endvidere, at ansatte i det omfang, de varetager sådanne hverv, kun rent undtagelsesvis modtager særskilte vederlag herfor.

Det må derfor antages, at bestemmelsen i stk. 2 vil være af relativ begrænset praktisk betydning. Det findes imidlertid hensigtsmæssigt, at der skabes ensartethed i forbindelse med en pligt til offentliggørelse af vederlag for varetagelse af de omhandlede hverv.

Til nr. 3

Bestemmelsens 1. pkt. fastsætter som noget nyt for at styrke den kommunale revisions sagkundskab og uafhængighed, at enhver kommune skal lade sine regnskaber revidere af en statsautoriseret eller registreret revisor.

Om baggrunden for bestemmelsen henvises til afsnit 2.3 i de almindelige bemærkninger.

Kravet om, at kommunen skal lade sine regnskaber revidere af en statsautoriseret eller registreret revisor, forudsætter, at regnskabet skal revideres af en bestemt revisor, der skal være ansvarlig og underskrive de fornødne revisionserklæringer. Kravet knytter sig alene til den underskriftsberettigede revisor og ikke til de øvrige personer, hvis fagkundskaber revisor kan og efter omstændighederne skal anvende, jf. revisorlovens § 2.

Kravet gælder for »enhver kommune«, herunder for Københavns Kommune, hvis særlige organisation af sin revision i den kommunale styrelseslovs § 42 a foreslås ophævet med virkning fra den 1. januar 2009, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, og § 4, stk. 4, dvs. forinden den foreslåede ikrafttræden den 1. januar 2012 af herværende bestemmelse, jf. lovforslagets § 4, stk. 3. Kravet gælder også for kommunale fællesskaber, jf. den kommunale styrelseslovs § 60, medmindre spørgsmålet herom måtte være særskilt reguleret i samarbejdsaftalen om det kommunale fællesskab. Baggrunden herfor er, at det antages at være udgangspunktet, at reglerne i den kommunale styrelseslov finder anvendelse ved reguleringen af de interne forhold i et samarbejde omfattet af den kommunale styrelseslovs § 60, hvis der ved samarbejdet er etableret et selvstændigt styrelsesorgan, og spørgsmålet ikke er reguleret i samarbejdsaftalen. Der vil ikke med tilsynsmyndighedens godkendelse kunne fastsættes bestemmelser i vedtægterne for et kommunalt fællesskab, hvorved kravet om, at fællesskabet skal lade sine regnskaber revidere af en statsautoriseret eller registreret revisor, fraviges.

At den revisor, der reviderer kommunens regnskaber, skal være statsautoriseret eller registreret, indebærer, at den pågældende skal være beskikket, og at beskikkelsen ikke må være frataget den pågældende eller i øvrigt ophørt. Om de nærmere krav til beskikkelse henvises til bilag A.3.7.1. i betænkning nr. 1487/2006. Kommunalbestyrelsen har pligt til at påse, at den revisor, der reviderer kommunens regnskaber, opfylder dette krav. Kravet gælder for hele den periode, hvor den revisionsvirksomhed, en revisor virker i, er antaget af kommunalbestyrelsen som kommunens revision og skal derfor løbende sikres overholdt af kommunalbestyrelsen. En revisor, der efter at være antaget af kommunalbestyrelsen mister sin beskikkelse, må således ikke fortsætte med at revidere kommunens regnskaber. Har den revisionsvirksomhed, kommunalbestyrelsen har antaget, ikke andre statsautoriserede henholdsvis registrerede revisorer, har kommunalbestyrelsen således pligt til at afskedige revisionen, medmindre revisionen selv vælger at fratræde.

Kravet indebærer endvidere, at den revisor, der reviderer kommunens regnskaber, kun må virke som revisor, hvis dette er i overensstemmelse med revisorlovgivningen. Revisor må således efter revisorlovens § 2, stk. 2, 1. pkt., kun udføre sine revisions- og erklæringsopgaver i en statsautoriseret henholdsvis registreret revisionsvirksomhed, der opfylder betingelserne i revisorlovens § 12 for, i hvilke virksomhedsformer en revisionsvirksomhed kan drives. Det er efter bestemmelsen udgangspunktet, at majoriteten af en revisionsvirksomhed skal ejes af statsautoriserede henholdsvis registrerede revisorer, ligesom statsautoriserede henholdsvis registrerede revisorer skal have majoriteten af stemmerettighederne i virksomheden. Tilsvarende gælder, at flertallet af bestyrelsesmedlemmerne eller, hvis selskabet er uden bestyrelse, af direktionsmedlemmerne skal være statsautoriserede henholdsvis registrerede revisorer. Nærmere om revisorlovens regler om revisionsvirksomhedens henvises til bilag A.3.2.2. til betænkning nr. 1487/2006. Kravet om, at den revisor, der reviderer kommunens regnskaber, skal være statsautoriseret eller registreret, indebærer således, at den revision, kommunalbestyrelsen vælger at antage, er en statsautoriseret eller registreret revisionsvirksomhed.

Revisorlovgivningen indeholder andre krav til revisors virke, som den revisor, der reviderer kommunens regnskaber, må overholde. Revisor må ikke udføre revisions- og erklæringsopgaver, når der foreligger omstændigheder, der er egnet til at vække tvivl hos en velinformeret tredjemand om revisors uafhængighed, jf. nærmere revisorlovens § 11. Om revisorlovens regler om revisors konkrete uafhængighed henvises til bilag A.3.2.1. til betænkning nr. 1487/2006. Videre skal revisor overholde reglerne i revisorlovens § 13, der regulerer, hvor stort et vederlag revisor må kræve for udførelsen af revisionen samt hvor stor en andel af sin omsætning revisor må have fra én kunde (max 20 %). Nærmere om revisorlovens regler om revisors vederlag henvises til bilag A.3.2.4. til betænkning nr. 1487/2006. Endelig skal revisor overholde revisorlovens krav til den faglige kvalitet af revisors arbejde, jf. herved revisorlovens § 2, stk. 2, 2. pkt., hvorefter revisorer skal udføre revisions- og erklæringsopgaverne med omhu, nøjagtighed og den hurtighed, som deres beskaffenhed tillader, samt i overensstemmelse med god revisorskik. Om revisorlovens krav til den faglige kvalitet af revisors arbejde henvises til bilag A.3.6. til betænkning nr. 1487/2006.

Der stilles ikke med lovforslaget yderligere nye krav til revisor. Der stilles således ikke yderligere uddannelsesmæssige krav til revisor, herunder et supplerende krav om, at revisor skal have en særlig uddannelse, der dokumenterer det kendskab til offentlig revision, som er fornødent for revision af kommunale regnskaber, samt det fornødne særlige kendskab til kommunale forhold, jf. herom afsnit 2.3.2 i de almindelige bemærkninger.

Lovforslaget opretholder det gældende krav til den kommunale revisions sagkundskab, som indebærer en forpligtelse for kommunalbestyrelsen til ved valget af revision at sikre, at revisionen skal have det kendskab til offentlig revision, som er fornødent for revision af kommunale regnskaber, samt det fornødne særlige kendskab til kommunale forhold, jf. herved 2. pkt. og nærmere nedenfor.

Lovforslaget er ikke til hinder for, at kommunalbestyrelsen, hvis dette er i overensstemmelse med lovgivningen i øvrigt, i forbindelse med sit valg af revision vil kunne anse en revisor, der er indehaver af en supplerende særlig uddannelse, kommunalbestyrelsen har vurderet dokumenterer det kendskab til offentlig revision, som er fornødent for revision af kommunale regnskaber, samt det fornødne særlige kendskab til kommunale forhold, for at opfylde kravet om særligt kendskab hertil. Det er i den forbindelse en forudsætning, at de EF-retlige krav om ikke-diskrimination, gennemsigtighed, proportionalitet og ligebehandling er overholdt, samt at den supplerende særlige uddannelse er i overensstemmelse med konkurrenceloven. Der kan i den forbindelse henvises til kapitel 3.2.5. i betænkning nr. 1487/2006.

Bestemmelsens 2. pkt. fastsætter, at kommunens revision skal være sagkyndig og uafhængig.

Bestemmelsen indebærer for det første, at det som noget nyt bliver en offentligretlig forpligtelse for kommunalbestyrelsen at påse, at den revision, kommunalbestyrelsen antager som kommunens revisor, jf. bestemmelsens 3. pkt., opfylder revisorlovens krav til sagkundskab og uafhængighed. De krav i revisorlovgivningen, revisor skal overholde i sit virke som revisor som følge af kravet om, at kommunens revisor skal være statsautoriseret eller registreret, jf. bestemmelsens 1. pkt., skal kommunalbestyrelsen således også sikre overholdt som led i sit valg af revision. Dette gælder kravene i revisorlovens § 2, stk. 2, til den faglige kvalitet af revisors arbejde samt reglerne i re­vi­sor­lovens § 11 om revisors konkrete uafhængighed, § 12 om revisionsvirksomhedens ejerforhold samt § 13 om revisors vederlæggelse. Herudover skal kommunalbestyrelsen også ved sit valg af revision sikre overholdelsen af revisorlovens regler om intern rotation og skærpet konkret uafhængighed ved virksomheder af særlig offentlig interesse, der også foreslås at finde anvendelse for kommunal revision, jf. lovforslagets § 3, nr. 1. Kravet gælder for hele den periode, hvor revisionen er antaget af kommunalbestyrelsen som kommunens revisor, og skal derfor løbende sikres overholdt af kommunalbestyrelsen.

Den centrale rolle, revisionen har i kommunestyret til sikring af kommunalbestyrelsens indsigt i og kontrol med kommunens økonomiske forvaltning, gør det efter regeringens opfattelse €" i overensstemmelse med anbefalingerne fra udvalget om den kommunale revision €" ønskeligt at fastslå, at der gælder en offentligretlig forpligtelse for kommunalbestyrelsen til at undlade at antage henholdsvis at afskedige den revision, der i sit virke ikke overholder revisorlovgivningens regler herom.

Det tilføjes, at det alene er hensigten, at kommunalbestyrelsen skal undersøge de forhold vedrørende revisionen, herunder de trusler mod revisors uafhængighed og de forhold vedrørende revisionens sagkundskab, som de foreliggende oplysninger måtte give kommunalbestyrelsen anledning til at reagere over for.

Bestemmelsen indebærer for det andet, at de gældende kommunalretlige krav til den kommunale revisions sagkundskab og uafhængighed bibeholdes ved siden af kravet efter 1. pkt. om, at revisionen skal varetages af en statsautoriseret eller registreret revisor.

At kravet om den kommunale revisions sagkundskab , der også fremgår af den gældende bestemmelse i den kommunale styrelseslovs § 42, stk. 1, fastholdes ved siden af revisorlovgivningens krav herom, har den selvstændige betydning, at kommunalbestyrelsen herved pålægges en forpligtelse til ved valget af revision at sikre, at revisionen har det kendskab til offentlig revision, som er fornødent for revision af kommunale regnskaber, samt det fornødne særlige kendskab til kommunale forhold.

Kravet om, at revisionen skal have den fornødne sagkundskab, indebærer i overensstemmelse med, hvad der antages at gælde i dag, at revisionen skal have det kendskab til og de færdigheder vedrørende offentlig revision, som er fornødent for revision af kommunale regnskaber. Revisionen skal herunder blandt andet have de fornødne færdigheder til at udføre revisionens opgaver efter den kommunale styrelseslovs § 42, dvs. såvel finansiel revision, herunder en juridisk-kritisk revision af, om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med lovgivningen, som løbende forvaltningsrevision. Bestemmelsen i den kommunale styrelseslovs § 42, stk. 2, er, med undtagelse af de forskelle vedrørende omfanget og indholdet af forvaltningsrevisionen, der gør sig gældende ved revision af kommunale henholdsvis statslige regnskaber, identisk med rigsrevisorlovens § 3, jf. bekendtgørelse nr. 3 af 7. januar 1997 af lov om revisionen af statens regnskaber m.v., og afspejler derfor samme standard for god offentlig revisionsskik som denne bestemmelse. Revisionen skal endvidere have det fornødne kendskab til offentligretlig lovgivning, der gælder såvel for kommuner som for andre myndigheder.

Revisionen skal herudover have det fornødne kendskab til de særlige forhold, der gælder for revision af kommunale regnskaber, herunder eksempelvis til kommunale styrelsesforhold, samspillet mellem revisor og de øvrige kommunale organer og til kommunernes budget- og regnskabssystem samt et kendskab til de regler, der gælder for statens refusion af visse af kommunernes udgifter, typisk på det sociale område, og eventuelle særlige regler for revisionen af kommunens regnskaber i den forbindelse.

Der stilles således efter de gældende regler krav om, at revisionen skal have det kendskab til offentlig revision, som er fornødent for revision af kommunale regnskaber, samt det fornødne særlige kendskab til kommunale forhold.

Det er i overensstemmelse med anbefalingen fra Udvalget om den kommunale revision regeringens opfattelse, at kravene til den kommunale revisions sagkundskab bør bibeholdes, eftersom revision af kommunale regnskaber forudsætter både generelle regnskabs- og revisionsmæssige kompetencer og et særligt kendskab til kommunale forhold. Om udvalgets overvejelser herom henvises til kapitel 3.2.4. og 3.2.6. i betænkning nr. 1487/2006.

Der sker med bestemmelsen i 2. pkt. tillige en udtrykkelig lovfæstelse af uafhængighedskravet. Den gældende kommunalretlige grundsætning herom er i dag afspejlet i den kommunale styrelseslovs § 42, stk. 6, hvorefter revisionen ikke må deltage eller tage medansvar for beslutninger, hvorved revisionens stilling som uafhængig revision vil kunne bringes i fare.

At kravet om den kommunale revisions uafhængighed, fastholdes ved siden af revisorlovgivningens krav herom, har den selvstændige betydning, at kommunalbestyrelsen ligesom i dag som udgangspunkt ikke vil kunne antage den kommunale revision for et enkelt eller to regnskabsår. Efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets praksis vil antagelse af revisionen for et enkelt eller to regnskabsår som udgangspunkt ikke sikre revisionen en tilstrækkelig uafhængig stilling i forhold til kommunalbestyrelsen. Kravet om uafhængighed indebærer, at den kommunale revision kan antages enten for en tidsbegrænset periode, der er længere end to år, eller for en ubestemt periode. Baggrunden herfor er risikoen for, at den kommunale revision vil være tilbageholdende med at afgive kritiske bemærkninger, såfremt kommunalbestyrelsen kort tid efter revisionens afgivelse af bemærkninger på ny skal tage stilling til antagelse af den kommunale revision.

De kommunalretlige krav om sagkundskab og uafhængighed knyttes med bestemmelsen til kommunens revision som sådan og ikke til den underskriftsberettigede revisor. Dette er i overensstemmelse med den hidtidige retstilstand. Kravene gælder for hele den periode, hvor en revisionsvirksomhed er antaget af kommunalbestyrelsen som kommunens revision, og skal derfor løbende sikres overholdt af kommunalbestyrelsen.

Bestemmelsens 3. pkt. fastsætter, at kommunalbestyrelsen antager kommunens revision, der skal godkendes af vedkommende statsforvaltning.

At det er kommunalbestyrelsen, som antager en sagkyndig revision, gælder allerede i dag, jf. § 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 392 af 2. maj 2006 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v., men forslaget indebærer en lovfæstelse af dette krav. Kommunalbestyrelsen kan ikke delegere afgørelsen om at antage revisionen til et udvalg eller til den kommunale forvaltning. Med bestemmelsen fastslås i overensstemmelse med gældende ret, at kommunalbestyrelsen antager revisionen, dvs. en revisionsvirksomhed, og ikke nødvendigvis den revisor, revisionsvirksomheden udvælger til at varetage revisionsopgaven. Derimod skal regnskabet revideres af en bestemt revisor, jf. 1. pkt.

Kravet om tilsynsmyndighedens godkendelse af antagelsen af revisionen følger af den gældende bestemmelse i den kommunale styrelseslovs § 42, stk. 1. Det er dog i bestemmelsen præciseret, at godkendelsen af kommunalbestyrelsens antagelse af kommunens revision skal ske af »vedkommende statsforvaltning«, dvs. fra og med den 1. januar 2007 af statsforvaltningen i den region, hvori kommunen henholdsvis det kommunale fællesskabs hjemstedskommune er beliggende, jf. den pr. 1. januar 2007 gældende bestemmelse i den kommunale styrelseslovs § 47, stk. 1 og 2, jf. § 9 i lov nr. 542 af 24. juni 2005 om regional statsforvaltning. Statsforvaltningens nægtelse af godkendelse vil af vedkommende kommunalbestyrelse kunne indbringes for Indenrigs- og Sundhedsministeriet som øverste tilsynsmyndighed, der vil kunne stadfæste, ophæve eller ændre statsamtmandens afgørelse samt pålægge statsamtmanden at tage sagen op til ny behandling, jf. den kommunale styrelseslovs § 52, stk. 2 og 4.

Bestemmelsen om statsforvaltningens godkendelse af antagelsen af revisionen indebærer, at der som et supplement til revisorlovens kontrolsystem skal ske en offentligretlig kontrol gennem de kommunale tilsynsmyndigheder af lovgivningens krav til kommunalbestyrelsens valg af revision.

Regeringen er enig med Udvalget om den kommunale revision i, at den centrale rolle, revisionen har i kommunestyret til sikring af kommunalbestyrelsens indsigt i og kontrol med kommunens økonomiske forvaltning, gør det ønskeligt med en offentligretlig kontrol med, om kommunalbestyrelsen overholder sin offentligretlige forpligtelse for kommunalbestyrelsen til at undlade at antage henholdsvis at afskedige en revision, som i sit virke ikke overholder revisorlovgivningens regler, herunder reglerne om revisors uafhængighed og sagkundskab. Om udvalgets overvejelser herom kan henvises til kapitel 3.3.2.2. og 3.3.4.2. i betænkning nr. 1487/2006. Endvidere bør kravet om de kommunale tilsynsmyndigheders forudgående godkendelse af den kommunale revision opretholdes og ikke afløses af det almindelige efterfølgende tilsyn med lovligheden af kommunalbestyrelsens dispositioner, da en forudgående godkendelse efter en samlet vurdering vil være bedre egnet til kontrol af kommunalbestyrelsens valg af revision. Der henvises til kapitel 3.3.2.6., 3.3.3.3., 3.3.4.6., 3.3.5.3. og 3.3.6.3. i betænkning nr. 1487/2006.

Ved godkendelsen af en af kommunalbestyrelsen antaget revision skal tilsynsmyndigheden således påse, at den revision, kommunalbestyrelsen har valgt at antage, opfylder lovgivningens krav hertil, dvs. blandt andet de krav, kommunalbestyrelsen skal påse i medfør af 1. og 2. pkt. Tilsynsmyndigheden skal således påse, om den revision, kommunalbestyrelsen har valgt at antage, er en statsautoriseret eller registreret revisionsvirksomhed, jf. bestemmelsens 1. pkt., om kommunalbestyrelsen har valgt samme revision til at omfatte alle regnskabsområder, der henhører under kommunalbestyrelsen, jf. den gældende bestemmelse i den kommunale styrelseslovs § 42, stk. 2, 1. pkt., om den pågældende revision har det kendskab til offentlig revision, som er fornødent for revision af kommunale regnskaber, samt det fornødne særlige kendskab til kommunale forhold og dermed overholder den kommunalretlige grundsætning om den kommunale revisions sagkundskab, jf. nu bestemmelsens 2. pkt., og om kommunalbestyrelsen har antaget revisionen for en længere periode end to regnskabsår og dermed overholder den kommunalretlige grundsætning om den kommunale revisions uafhængighed, jf. nu bestemmelsens 2. pkt.

Tilsynsmyndigheden skal endvidere påse, om kommunalbestyrelsen har antaget revisionen på en lovlig måde, f.eks. om kommunalbestyrelsens valg af revision er sket ud fra saglige hensyn. Krav i lovgivningen, som påses af andre tilsyns- og kontrolorganer, skal dog ikke påses af tilsynsmyndigheden. Tilsynsmyndigheden skal således ikke påse, om kommunalbestyrelsen har overholdt de EF-retlige udbudsregler, idet enhver, der har retlig interesse heri, kan klage til Klagenævnet for Udbud over overtrædelsen af fællesskabsretten vedrørende indgåelse af offentlige kontrakter, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, og § 4, stk. 1, nr. 1, i lov om klagenævnet for udbud (lov nr. 415 af 31. maj 2000 med senere ændringer).

Tilsynsmyndigheden skal desuden som et supplement til revisorlovens kontrolsystem påse, om den af kommunalbestyrelsen antagne revision overholder revisorlovens krav til revisors uafhængighed, herunder revisorlovens regler om intern rotation og skærpet konkret uafhængighed ved virksomheder af særlig offentlig interesse, der også foreslås at finde anvendelse for kommunal revision, jf. lovforslagets § 3, nr. 1, og til den faglige kvalitet af revisors arbejde, jf. bestemmelsens 2. pkt.

Tilsynsmyndigheden påser endvidere, om kommunalbestyrelsens antagelse af revision ud fra de saglige hensyn, som tilsynet kan varetage ved tilsynets godkendelsesbeføjelse, bør godkendes. Det tilsyn, som tilsynsmyndigheden udøver i forbindelse med sin stillingtagen er således ikke begrænset til et legalitetstilsyn, men indebærer også i det nævnte omfang et hensigtsmæssighedstilsyn.

Tilsynsmyndigheden vil således kunne nægte at godkende antagelsen af revisionen med den begrundelse, at revisor i en tidligere periode ikke har opfyldt kravene til uafhængighed eller sagkundskab. Tilsynets afgørelse heraf må ske ud fra en vurdering af forholdenes grovhed og antal og en vurdering af, hvor hurtigt truslen mod uafhængigheden eller de forhold, der gjorde, at revisor ikke var uafhængig eller sagkyndig, var blevet fjernet.

Det tilføjes, at det alene er hensigten, at den kommunale tilsynsmyndighed ved sin stillingtagen til, om den af kommunalbestyrelsen antagne revision skal godkendes, skal undersøge de forhold ved kommunalbestyrelsens valg af revision, herunder de trusler mod revisors uafhængighed og de forhold vedrørende revisionens sagkundskab, som de foreliggende oplysninger måtte give tilsynsmyndigheden anledning til at reagere over for.

Tilsynsmyndigheden vil kunne knytte vilkår til afgørelsen om godkendelse af den kommunale revision.

Med bestemmelsens 4. pkt. præciseres, at tilsynsmyndighedens godkendelse af antagelsen af revisionen altid kan tilbagekaldes. Dette gælder, hvad enten godkendelsen er meddelt af vedkommende statsforvaltning eller af indenrigs- og sundhedsministeren, jf. bemærkningerne til 3. pkt. Tilbagekaldelse af godkendelse foretages i givet fald af vedkommende statsforvaltning, jf. den kommunale styrelseslovs § 47, og kan af vedkommende kommunalbestyrelse indbringes for Indenrigs- og Sundhedsministeriet som øverste tilsynsmyndighed, jf. den kommunale styrelseslovs § 52.

Efter gældende ret kan tilbagekaldelse af tilsynets godkendelse ske efter de almindelige regler, der gælder for tilbagekaldelse af begunstigende forvaltningsakter, og som indebærer, at der skal ske en afvejning af de modstående hensyn, der taler henholdsvis for og imod en tilbagekaldelse, dvs. på den ene side af hensynet til adressaten og dennes forventning om den fortsatte gyldighed af den godkendelse, vedkommende har indrettet sig på, og på den anden side de offentligretlige hensyn, der begrunder ønsket om at tilbagekalde godkendelsen, herunder hensynet til at sikre, at kommunens revision fortsat opfylder lovgivningens krav hertil. Ved afvejningen lægges efter gældende ret blandt andet vægt på, om det faktiske forhold, der begrunder tilbagekaldelsen, forelå ved godkendelsens meddelelse, samt om tilbagekaldelsen er begrundet i, at revisionen ikke overholder lovgivningen, eller i en hensigtsmæssighedsbetragtning.

Bestemmelsen indebærer en lovfæstelse af retten til at tilbagekalde den begunstigende forvaltningsakt, der ligger i godkendelsen af kommunens revision. Ved lovfæstelsen præciseres, at tilbagekaldelse af tilsynets godkendelse uanset de modstående hensyn til adressaten og dennes forventning om godkendelsens fortsatte gyldighed altid vil kunne ske ud fra de offentligretlige hensyn, der begrunder ønsket om at tilbagekalde godkendelsen. Med lovfæstelsen sikres således en ret til at tilbagekalde også i tilfælde, hvor det faktiske forhold, der begrunder tilbagekaldelsen, forelå ved godkendelsens meddelelse, eller hvor tilbagekaldelsen er begrundet i en hensigtsmæssighedsbetragtning. Med bestemmelsen tillægges således det offentligretlige hensyn til at sikre, at den kommunale revision fortsat opfylder lovgivningens krav til sagkundskab og uafhængighed og de hensyn, tilsynet sagligt kan varetage ved godkendelsen, afgørende vægt ved vurderingen af, om der skal ske tilbagekaldelse.

Det kommunale tilsyn vil kunne tilbagekalde en godkendelse af revisionen i tilfælde, hvor denne ikke opfylder lovgivningens krav, jf. herved det ovenfor anførte om de forhold, som påses af tilsynet ved godkendelsen af revisionen. Dette gælder uanset, om disse krav var opfyldt ved godkendelsen eller ikke. Tilbagekaldelse vil således kunne ske, hvis revisor efter godkendelsen eksempelvis mister sin beskikkelse og revisionsvirksomheden ikke har andre statsautoriserede eller registrerede revisor til at revidere regnskabet, hvis revisor ikke længere virker i en revisionsvirksomhed, der opfylder revisorlovens krav, jf. revisorlovens § 12, hvis revisor bringer eller får bragt sin uafhængighed i fare, jf. revisorlovens § 11, eller hvis der opstår forhold, der indebærer, at revisor ikke opfylder revisorlovens krav til den faglige kvalitet af revisors arbejde, jf. revisorlovens § 2, stk. 2, 2. pkt. Tilbagekaldelse vil endvidere kunne ske, hvis det efterfølgende viser sig, at revisor ikke var uafhængig som følge af trusler mod hans uafhængighed, der forelå ved godkendelsen, jf. revisorlovens § 11.

Bestemmelsen indebærer endvidere, at det kommunale tilsyn efter en konkret vurdering vil kunne tilbagekalde en godkendelse i den situation, hvor revisor tidligere i en periode ikke har været uafhængig eller sagkyndig. Tilsynets afgørelse heraf må ske ud fra en vurdering af forholdenes grovhed og antal og en vurdering af, hvor hurtigt truslen mod uafhængigheden eller de forhold, der gjorde, at revisor ikke var sagkyndig, var blevet fjernet. Vedrørende udvalgets overvejelser herom henvises til kapitel 3.3.2.6. og 6.3.4.6. i betænkning nr. 1487/2006.

Det tilføjes, at det alene er hensigten, at den kommunale tilsynsmyndighed ved sin stillingtagen til, om godkendelsen af den af kommunalbestyrelsen antagne revision skal tilbagekaldes, skal undersøge de forhold, som de foreliggende oplysninger måtte give tilsynsmyndigheden anledning til at reagere over for.

Bestemmelsens 5. pkt. fastsætter, at kommunalbestyrelsens afskedigelse af revisionen kræver vedkommende statsforvaltnings samtykke.

Kravet om tilsynsmyndighedens samtykke til afskedigelsen af revisionen følger af den gældende bestemmelse i den kommunale styrelseslovs § 42, stk. 1. Det er dog i bestemmelsen præciseret, at godkendelsen af kommunalbestyrelsens antagelse af kommunens revision skal ske af »vedkommende statsforvaltning«, jf. bemærkningerne til bestemmelsens 3. pkt. Nægtelse af samtykke kan af vedkommende kommunalbestyrelse indbringes for Indenrigs- og Sundhedsministeriet som øverste tilsynsmyndighed, jf. den kommunale styrelseslovs § 52.

Bestemmelsen om statsforvaltningens samtykke til afskedigelsen af revisionen indebærer, at der som et supplement til revisorlovens kontrolsystem skal ske en offentligretlig kontrol gennem de kommunale tilsynsmyndigheder af lovligheden af kommunalbestyrelsens afskedigelse af den kommunale revisor.

Udvalget om den kommunale revision har tilkendegivet, at den offentligretlige interesse i at sikre, at kommunalbestyrelsen overholder reglerne for offentlige myndigheders afskedigelse af revision, herunder grundsætningen om saglighed, efter udvalgets opfattelse må begrunde, at kommunalbestyrelsens overholdelse af disse regler er omfattet af det kommunale tilsyn, jf. kapitel 3.3.8.2. i betænkning nr. 1487/2006, ligesom et krav om tilsynsmyndighedens forudgående samtykke til kommunalbestyrelsens afskedigelse af revisionen efter udvalgets opfattelse vil være bedst egnet til at sikre den kommunale revisions uafhængige stilling over for kommunalbestyrelsen, således at tilsynsmyndighedens samtykke til kommunalbestyrelsens afskedigelse af revisionen bibeholdes og ikke afløses af det almindelige efterfølgende tilsyn med lovligheden af kommunalbestyrelsens dispositioner, jf. kapitel 3.3.8.4. i betænkning nr. 1487/2006. Regeringen er enig med udvalget heri.

I forbindelse med tilsynsmyndighedens stillingtagen til godkendelse af afskedigelse af revisionen skal tilsynsmyndigheden påse, at der ikke med afskedigelsen er forfulgt formål, der må anses for usaglige eller uvedkommende i forhold til den revisionsfaglige indsats, der udføres eller er udført af den kommunale revision, og påse, at afskedigelse ikke i øvrigt er i strid med lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder. Navnlig hvis kommunalbestyrelsens beslutning om afskedigelse af revisionen er truffet inden for kortere tid efter ansættelsen af revisionen, vil tilsynsmyndigheden have anledning til at undersøge, om afskedigelsen er usaglig. Det falder uden for tilsynsmyndighedens kompetence at vurdere, hvorvidt afskedigelsen af den kommunale revision er sket i overensstemmelse med den indgående aftale og den formueretlige lovgivning.

Tilsynsmyndigheden kan, selv om det ikke kan påvises, at afskedigelsen er i strid med lovgivningen, nægte samtykke til afskedigelsen ud fra en hensigtsmæssighedsbetragtning. Tilsynsmyndigheden påser således, om kommunalbestyrelsens afskedigelse ud fra de saglige hensyn, som tilsynet kan varetage ved tilsynets godkendelsesbeføjelse, bør godkendes. Det tilsyn, som tilsynsmyndigheden udøver i forbindelse med sin stillingtagen, er således ikke begrænset til et legalitetstilsyn, men indebærer også i det beskrevne omfang et hensigtsmæssighedstilsyn.

Kravet om tilsynsmyndighedens samtykke til kommunalbestyrelsens afskedigelse af den kommunale revision skal således sikre, at den kommunale revision ikke afskediges på baggrund af den kritik, som revisionen har fremsat over for kommunen i revisionsberetningen.

Det tilføjes, at det alene er hensigten, at den kommunale tilsynsmyndighed ved sin stillingtagen til, om tilsynsmyndigheden skal give samtykke til kommunalbestyrelsens afskedigelse af revisionen, skal undersøge de forhold, som de foreliggende oplysninger måtte give tilsynsmyndigheden anledning til at reagere over for.

Til nr. 4

Ved bestemmelsen præciseres, at revisionen skal tilvejebringe og meddele kommunalbestyrelsen de oplysninger, kommunalbestyrelsen forlanger om forhold, der vedrører varetagelsen af revisionens hverv.

Bestemmelsen sikrer, at kommunalbestyrelsen kan indhente oplysninger fra revisionen om de faktiske forhold, der vedrører revisionens varetagelse af hvervet, til kommunalbestyrelsens eget brug. Kommunalbestyrelsen kan bl.a. have behov herfor i forbindelse med kommunalbestyrelsens varetagelse af sin offentligretlige forpligtelse til løbende at sikre sig, at den valgte revision er sagkyndig og uafhængig, jf. lovforslagets § 1, nr. 3 (forslaget til den kommunale styrelseslovs § 42, stk. 1, 2. pkt.), og til brug for kommunalbestyrelsens eventuelle overvejelser om afskedigelse af revisionen.

Bestemmelsen sikrer endvidere, at kommunalbestyrelsen kan efterkomme et eventuelt pålæg fra de kommunale tilsynsmyndigheder om at tilvejebringe bemærkninger fra revisionen om forhold, der vedrører varetagelsen af revisionens hverv, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.

Den pligt, revisor efter bestemmelsen har til at tilvejebringe og meddele oplysninger, vedrører »forhold, der vedrører varetagelsen af revisionens hverv«. Den oplysningspligt, som bestemmelsen pålægger revisionen, vil af kommunalbestyrelsen blandt andet kunne benyttes til at bede revisionen give oplysning om forhold, der vedrører spørgsmålet om, hvorvidt den revisor, der reviderer kommunens regnskaber, opfylder revisorlovens krav til revisors uafhængighed. Vedrørende udvalgets overvejelser herom henvises til kapitel 3.3.2.3. i betænkning nr. 1487/2006.

Oplysningspligten vil endvidere blandt andet kunne benyttes til at bede revisionen give oplysning om forhold, der vedrører revisionens sagkundskab og den faglige kvalitet af revisionens arbejde. En bedømmelse af den kommunale revisions sagkundskab vil kunne ske på grundlag af den årsberetning, revisionen afgiver om revisionen af kommunens årsregnskab, og de beretninger, revisionen afgiver i årets løb (delberetninger), jf. den kommunale styrelseslovs § 42, stk. 4. En bedømmelse af revisionens sagkundskab vil dog vanskeligt kunne ske, uden at revisionen bidrager med oplysninger om den sagsbehandling, der er foregået i revisionsvirksomheden forud for afgivelsen af årsberetning eller delberetning. Et væsentligt punkt kan være, hvilke kompetencer den revisor, der reviderer kommunens regnskaber, har inddraget i revisionsopgaven enten i revisionsvirksomheden eller hos andre. Om udvalgets overvejelser vedrørende indhentelse af oplysninger om revisionens sagkundskab henvises til kapitel 3.3.4.3. i betænkning nr. 1487/2006.

Oplysningspligten vil desuden blandt andet kunne benyttes til at bede en fratrædende revisionsvirksomhed om at give sin vurdering af grundene til kommunalbestyrelsens afgørelse om afskedigelse. Oplysninger herom må forventes alene at blive indhentet af kommunalbestyrelsen efter et pålæg herom fra tilsynsmyndigheden, jf. lovforslagets § 1, nr. 6. Det vil således kunne være relevant for tilsynsmyndigheden at kunne få den fratrædende revisionsvirksomheds vurdering af grundene til afskedigelsen, herunder om dette efter revisionens opfattelse har sammenhæng med tidligere fremsatte bemærkninger til regnskabet. Om udvalgets overvejelser vedrørende indhentelse af oplysninger om grundene til kommunalbestyrelsens afskedigelse af revisionen henvises til kapitel 3.3.8.3. i betænkning nr. 1487/2006.

Kommunalbestyrelsens anmodning om oplysninger og udtalelser, der vedrører varetagelsen af revisionens hverv, skal være saglig. Anmodningen kan således eksempelvis ske som led i kommunalbestyrelsens varetagelse af sin offentligretlige forpligtelse til at sikre sig revisionens sagkundskab og uafhængighed, jf. lovforslagets § 1, nr. 2 (forslaget til den kommunale styrelseslovs § 42, stk. 1, 2. pkt.) eller til at efterkomme et pålæg fra tilsynsmyndigheden om at tilvejebringe revisionens bemærkninger om forhold, der vedrører varetagelsen af revisionens hverv, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, eller som led i en saglig interesse i at overveje afskedigelse af revisionen.

Oplysningspligten efter bestemmelsen påhviler »revisionen«, dvs. den revision, kommunalbestyrelsen har antaget til at revidere kommunens regnskab, jf. lovforslagets § 1, nr. 3 (forslaget til den kommunale styrelseslovs § 42, stk. 1, 1. pkt.). Oplysningspligten påhviler også revisionen efter dennes fratræden og omfatter som nævnt ovenfor også revisionens vurdering af grundene til kommunalbestyrelsens afgørelse om afskedigelse af revisionen. Som led i sin opfyldelse af oplysningspligten kan det være nødvendigt for vedkommende revisionsvirksomhed at indhente en erklæring fra den revisor, som har underskrevet eller agter at underskrive revisionens erklæring vedrørende kommunens regnskaber.

I revisionens forpligtelse til at »tilvejebringe og meddele€oplysninger« ligger, at revisionen efter anmodning €" ud over at videregive alle oplysninger, revisionen i forvejen er i besiddelse af €" er forpligtet til at tilvejebringe, indsamle og bearbejde oplysninger samt at afgive udtalelser til kommunalbestyrelsen.

Bestemmelsen forpligter ikke revisionen til at meddele oplysningerne i en bestemt form. Oplysningerne om revisors uafhængighed, sagkundskab eller fratrædelsesgrund vil kunne gives i form af en erklæring, ved fremsendelse af relevante dokumenter eller ved en vurdering fra revisors side af, om de konkrete forhold, der spørges til, påvirker revisors uafhængighed. Bestemmelsen indebærer således ikke en forpligtelse for revisionen til at udlevere dokumenter, herunder interne arbejdsdokumenter. Revisionen kan imidlertid være forpligtet til at give oplysning om indholdet af dokumenter, hvis indholdet belyser de spørgsmål, kommunalbestyrelsen har anmodet revisionen om oplysninger om.

Revisionen vil efter bestemmelsen også kunne være forpligtet til at meddele kommunalbestyrelsen oplysninger, som efter deres karakter i øvrigt ville være fortrolige efter straffelovens bestemmelser om tavshedspligt, som efter revisorlovens § 26 gælder tilsvarende for revisorer. Det gælder f.eks. oplysninger om ægteskab eller øvrige tætte familiemæssige bånd mellem personer i revisionsvirksomheden og personer, der udøver bestemmende indflydelse på, bestrider ledelsesmæssige opgaver for eller har ansvaret for økonomiske relationer hos kommunen. Det er en forudsætning, at der er tale om oplysninger, som kommunalbestyrelsen har en saglig interesse i at modtage som et nødvendigt led i kommunalbestyrelsens varetagelse af sin forpligtelse til at sikre sig revisionens sagkundskab og uafhængighed eller til at efterkomme et pålæg fra tilsynsmyndigheden om at tilvejebringe revisionens bemærkninger om forhold, der vedrører varetagelsen af revisionens hverv eller som led i saglige overvejelser om afskedigelse af revisionen. Det er således en forudsætning, at der er tale om oplysninger, som revisionen er forpligtet til at tilvejebringe eller meddele efter bestemmelsen. Oplysninger om f.eks. forretningshemmeligheder hos revisionsvirksomhedens andre kunder vil revisionen således ikke være forpligtet til at videregive.

Kommunalbestyrelsen vil kunne fastsætte en frist for revisionens meddelelse af de ønskede oplysninger. Det forudsættes, at kommunalbestyrelsen ved sin beslutning om, hvilken længde fristen skal have, tager hensyn til de ønskede oplysningers art og beskaffenhed.

Revisionens tilsidesættelse af oplysningspligten vil efter omstændighederne kunne være tilstrækkelig grund til, at kommunalbestyrelsen kan afskedige revisionen.

Til nr. 5

Efter de gældende regler i den kommunale styrelseslovs § 42 a varetages revisionen af Københavns Kommunes regnskaber af kommunens revisionsdirektorat, som henhører under Borgerrepræsentationen, men som ved revisionens udførelse har et selvstændigt ansvar i overensstemmelse med revisionsvedtægtens bestemmelser.

Med bestemmelsen ophæves den kommunale styrelseslovs § 42 a. Bestemmelsen indebærer, at Københavns Kommune bliver omfattet af de regler om antagelse og afskedigelse af revisionen, som følger af den kommunale styrelseslovs § 42, stk. 1, og som gælder for alle øvrige kommuner.

Det foreslås, at ophævelsen af den kommunale styrelseslovs § 42 a træder i kraft den 1. januar 2009, jf. lovforslagets § 4, stk. 4. Om baggrunden herfor henvises til punkt 3 i de almindelige bemærkninger.

Det følger af den gældende affattelse af den kommunale styrelseslovs § 42, stk. 1, at enhver kommune skal have en sagkyndig revision, der skal godkendes af tilsynsmyndigheden, og at kommunalbestyrelsens afskedigelse af revisionen kræver tilsynsmyndighedens samtykke. Det følger endvidere af kommunalretlige grundsætninger, at revisionen skal være uafhængig af kommunen for at kunne varetage sine opgaver, jf. herom nærmere afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Ophævelsen af den kommunale styrelseslovs § 42 a indebærer således, at Københavns Kommune med tilsynsmyndighedens godkendelse skal antage en sagkyndig og uafhængig revision, der fra den 1. januar 2009 skal varetage revisionen af kommunens regnskaber. Revisionen af Københavns Kommunes regnskaber for 2009 og fremefter vil således skulle varetages af en ekstern revisor, mens revisionen af Københavns Kommunes regnskab for 2008 skal færdiggøres af Københavns Kommunes revisionsdirektorat, jf. lovforslagets § 5, stk. 4.

Ophævelsen af den kommunale styrelseslovs § 42 a indebærer endvidere, at Københavns Kommunes antagelse og afskedigelse af revisionen fremover vil skulle godkendes af tilsynsmyndigheden.

Endelig indebærer ophævelsen af den kommunale styrelseslovs § 42 a, at de af indenrigs- og sundhedsministeren stadfæstede revisionsvedtægter alene har virkning for revisionen af årsregnskabet for 2008, jf. lovforslagets § 5, stk. 4, hvorefter revisionsvedtægterne automatisk bortfalder.

Det forhold, at Københavns Kommune bliver omfattet af reglerne i den kommunale styrelseslovs § 42, stk. 1, indebærer endvidere, at de øgede krav til den kommunale og regionale revisions sagkundskab og uafhængighed og tilsynet hermed, som træder i kraft den 1. januar 2012, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, 4 og 6, § 2, nr. 2, § 3 og § 4, stk. 3, også vil gælde for Københavns Kommune. Københavns Kommune skal således med virkning fra den 1. januar 2012 lade sine regnskaber revidere af en statsautoriseret eller registreret revisor, der opfylder revisorlovens krav til uafhængighed og sagkundskab. Om de øgede krav til revisionens sagkundskab og uafhængighed og tilsynet hermed henvises i øvrigt til bemærkningerne til de nævnte bestemmelser og afsnit 2 i de almindelige bemærkninger.

Ophævelsen af den kommunale styrelseslovs § 42 a indebærer ingen ændringer med hensyn til Københavns Kommunes revisions opgaver eller beføjelser. Det bemærkes i den forbindelse, at reglerne i den kommunale styrelseslovs § 42, stk. 2-7, om revisionens opgaver og beføjelser også i dag finder anvendelse for Københavns Kommunes revision, jf. den kommunale styrelseslovs § 42 a, stk. 3.

Om baggrunden for ophævelsen af den kommunale styrelseslovs § 42 a vedrørende den særlige revisionsordning i Københavns Kommune henvises til afsnit 3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Bestemmelsen fastsætter som noget nyt for at styrke det kommunale tilsyns indsigt med revisionens forhold, at vedkommende statsforvaltning henholdsvis Indenrigs- og Sundhedsministeriet i særlige tilfælde kan pålægge kommunalbestyrelsen at tilvejebringe bemærkninger fra revisionen om forhold, der vedrører varetagelsen af revisionens hverv. Om revisionens forpligtelse til at give kommunalbestyrelsen de nævnte oplysninger henvises til lovforslagets § 1, nr. 4.

Kommunalbestyrelsen skal efter den kommunale styrelseslovs § 49, stk. 1, tilvejebringe og meddele vedkommende statsforvaltning de oplysninger og udlevere de dokumenter, statsforvaltningen forlanger om forhold i kommunen. Den kommunale styrelseslovs § 56, stk. 1, indeholder en tilsvarende bestemmelse om kommunalbestyrelsens oplysningspligt over for Indenrigs- og Sundhedsministeriet. De kommunale tilsynsmyndigheder kan imidlertid ikke i medfør af den kommunale styrelseslovs § 49, stk. 1, og § 56, stk. 1, foreskrive, hvordan de af dem ønskede oplysninger tilvejebringes af kommunalbestyrelsen og fra hvem. Kommunalbestyrelsen vil således ikke i medfør af de nævnte bestemmelser være forpligtet til at indhente revisionens egen vurdering af sine forhold. Den foreslåede bestemmelse indebærer, at de kommunale tilsynsmyndigheder i særlige tilfælde vil kunne pålægge kommunalbestyrelsen at tilvejebringe oplysning fra kommunens revision om revisionens egen vurdering af sine forhold. Kommunalbestyrelsens egne bemærkninger hertil vil ikke være tilstrækkelige.

En sådan adgang kan være af betydning for det kommunale tilsyn, hvis hidtidige adgang til at godkende kommunalbestyrelsens valg af revision og meddele samtykke til kommunalbestyrelsens afskedigelse af revisionen foreslås opretholdt, jf. lovforslagets § 1, nr. 3 (forslaget til den kommunale styrelseslovs § 42, stk. 1, 3. og 5. pkt.). De kommunale tilsynsmyndigheder kan bl.a. have behov herfor i forbindelse med tilsynet med, om kommunalbestyrelsen varetager sin offentligretlige forpligtelse til at løbende at sikre sig, at den valgte revision er sagkyndig og uafhængig, jf. lovforslagets § 1, nr. 3 (forslaget til den kommunale styrelseslovs § 42, stk. 1, 2. pkt.), og i forbindelse med tilsynet med, om kommunalbestyrelsen har forfulgt usaglige formål ved afskedigelse af revisionen.

De bemærkninger fra revisionen, kommunalbestyrelsen efter bestemmelsen har pligt til at tilvejebringe, vedrører »forhold, der vedrører varetagelsen af revisionens hverv«. Bestemmelsen vil blandt andet kunne benyttes til at pålægge kommunalbestyrelsen at tilvejebringe oplysninger fra revisionen, om den revisor, der reviderer kommunens regnskaber, er uafhængig, om revisionens sagkundskab og den faglige kvalitet af revisionens arbejde samt oplysninger fra den fratrædende revision om grundene til dens fratræden. Der henvises nærmere til bemærkningerne til § 1, nr. 3, og om udvalgets overvejelser vedrørende bestemmelsen henvises til kapitel 3.3.2.3., 3.3.4.3. og 3.3.8.3. i betænkning nr. 1487/2006.

De kommunale tilsynsmyndigheder vil kun »i særlige tilfælde« kunne pålægge kommunalbestyrelsen at tilvejebringe de nævnte bemærkninger fra revisionen. Tilsynsmyndighedens adgang hertil forudsættes alene at omfatte de tilfælde, hvor tilsynsmyndigheden på baggrund af de oplysninger, der foreligger, har behov for revisionens €" og ikke blot kommunalbestyrelsens €" bistand for at få afklaret de forhold, der påses af tilsynet.

Oplysningspligten efter bestemmelsen påhviler ligesom efter de gældende bestemmelser i den kommunale styrelseslovs § 49, stk. 1 og 2, kommunalbestyrelsen og kan i det omfang, tilsynsmyndigheden ønsker, at oplysninger meddeles via kommunalbestyrelsen, ikke delegeres til et udvalg eller til den kommunale forvaltning.

Oplysningspligten efter bestemmelsen påhviler endvidere et kommunalt fællesskabs styrelsesorgan, jf. den kommunale styrelseslovs § 49, stk. 2, 2. pkt., der henviser til § 49, stk. 2, 1. pkt., og kan ikke delegeres til andre.

De oplysninger, som kommunalbestyrelsen henholdsvis et kommunalt fællesskabs styrelsesorgan skal give efter bestemmelsen, vedrører »revisionen«, dvs. den revision, kommunalbestyrelsen har antaget til at revidere kommunens regnskab. Oplysningerne vedrører også revisionen efter dens fratræden, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 3.

Den kommunale tilsynsmyndighed vil kunne fastsætte en frist for revisionens meddelelse af de ønskede oplysninger, jf. den kommunale styrelseslovs § 49, stk. 3, henholdsvis § 56, stk. 3, der henviser til stk. 2. Det forudsættes, at tilsynsmyndigheden ved sin beslutning om, hvilken længde fristen skal have, tager hensyn til de ønskede oplysningers art og beskaffenhed.

Til nr. 7

Ad ophævelsen af § 62 a og § 62 b

Efter de gældende regler om privates udfordringsret skal kommunalbestyrelsen, når den modtager et konkret tilbud om udførelse af en opgave, kommunen udfører for sig selv, træffe beslutning om, hvorvidt opgaven fortsat skal udføres af kommunen, jf. den kommunale styrelseslovs § 62 a, stk. 1.

Kommunalbestyrelsen skal til brug for beslutningen efter stk. 1 foretage en sammenligning mellem omkostningerne ved kommunens egen opgaveudførsel og de omkostninger, der vil være forbundet med at antage det indkomne tilbud, jf. den kommunale styrelseslovs § 62 a, stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan efter de gældende regler i visse tilfælde afvise at behandle privates udfordringstilbud, jf. den kommunale styrelseslovs § 62 b.

Tilsvarende gælder for de kommunale fællesskaber.

Lovforslagets § 1, nr. 7, indebærer, at disse regler ophæves. Det betyder, at kommunalbestyrelsen eller et kommunalt fællesskab fremover ikke har pligt til at behandle privates udfordringstilbud eller foretage en omkostningssammenligning.

Ad ophævelsen af § 62 c, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt.

Efter de gældende regler skal kommunalbestyrelsen i sin opfølgningsredegørelse om, hvordan kommunalbestyrelsen har fulgt op på kommunens servicestrategi, inden udgangen af 3. kvartal i det år, hvori valg til kommunalbestyrelser finder sted, redegøre for de tilbud, som kommunalbestyrelsen har behandlet efter reglerne om privates udfordringsret, herunder for, om kommunalbestyrelsens behandling af tilbudene har medført, at de opgaver, de private har tilbudt at udføre, udføres af andre end kommunen, og i benægtende fald, hvad årsagen er hertil, jf. nærmere den kommunale styrelseslovs § 62 c, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt.

Disse regler foreslås ophævet som en konsekvens af forslaget om en ophævelse for kommunerne af reglerne om privates udfordringsret. Ændringen indebærer, at kommunalbestyrelsen i sin opfølgningsredegørelse fremover ikke skal redegøre for behandlingen af de private udfordringstilbud, som kommunalbestyrelsen har modtaget.

Til § 2

Til nr. 1

Forslaget indebærer, at den kommunale styrelseslovs § 16 e, således som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 2, gælder tilsvarende for regionerne.

Således skal et medlem af regionsrådet, som efter valg eller forslag af regionen udfører andre hverv end medlemskab af regionsrådets udvalg eller underudvalg, oplyse størrelsen af vederlag, der i sidste kalenderår var forbundet med varetagelsen af hvervet, til regionsrådet. Regionsrådet offentliggør inden udgangen af første kvartal, hvilke af dens medlemmer der modtager vederlag for udførelse af sådanne hverv, samt størrelsen af vederlaget i sidste kalenderår for hvert enkelt hverv, medlemmet udfører.

Endvidere gælder forslaget tilsvarende vedrørende ansatte i den regionale administration, som efter valg eller forslag af regionen udfører sådanne hverv.

Om baggrunden for og det nærmere indhold af oplysnings- og offentliggørelsespligten henvises til bemærkningerne til den foreslåede affattelse af den kommunale styrelseslov § 16 e, idet de heri indeholdte overvejelser gælder tilsvarende på det regionale område.

Til nr. 2

Bestemmelsen fastsætter, at regionernes €" ligesom kommunernes €" regnskaber skal revideres af en statsautoriseret eller registreret revisor, og at der for den regionale revision gælder de samme krav til revisionens sagkundskab og uafhængighed som for den kommunale revision, jf. lovforslagets § 1, nr. 3 (forslaget til den kommunale styrelseslovs § 42, stk. 1, 1. og 2. pkt.).

Bestemmelsen fastsætter endvidere, at der vedrørende antagelse, godkendelse, tilbagekaldelse af godkendelse og afskedigelse af den regionale revision, gælder de samme regler som for den kommunale revision, jf. lovforslagets § 1, nr. 3 (forslaget til den kommunale styrelseslovs § 42, stk. 1, 3. - 5. pkt.).

Det er statsforvaltningen i den pågældende region, jf. § 30 i lov nr. 537 af 24. juni 2005 om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab (regionsloven), der er tillagt beføjelsen til at godkende, tilbagekalde en godkendelse af regionsrådets valg af revision og til at meddele samtykke til afskedigelse af revisionen.

Der henvises således i det hele til bemærkningerne til § 1, nr. 3.

At de ved § 1, nr. 4 og 6, foreslåede ændringer finder tilsvarende anvendelse for den regionale revision og for regionerne, følger af henvisningerne i regionslovens §§ 29 og 31 til den kommunale styrelseslovs § 42, stk. 4, henholdsvis til den kommunale styrelseslovs §§ 49 og 56. For så vidt angår den regionale revisions oplysningspligt over for regionsrådet og vedkommende statsforvaltnings henholdsvis Indenrigs- og Sundhedsministeriets mulighed for i særlige tilfælde at pålægge regionsrådet at tilvejebringe bemærkninger fra revisionen om forhold, der vedrører varetagelsen af revisionens hverv, henvises således til lovforslagets § 1, nr. 4 og 6, og bemærkningerne til disse bestemmelser.

Til nr. 3

Ad ophævelsen af § 34

For regionerne gælder der i regionslovens § 34 et tilsvarende regelsæt om privates udfordringsret som for kommunerne, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 7.

Det foreslås, at reglerne om privates udfordringsret ophæves for regionerne i lighed med, hvad der i lovforslagets § 1, nr. 7, foreslås for kommunerne. Det betyder, at regionsrådet fremover ikke har pligt til, når en privat afgiver et konkret tilbud på udførelse af en opgave, regionen udfører for sig selv, at træffe beslutning om, hvorvidt opgaven fortsat skal udføres af regionen, eller foretage en sammenligning mellem omkostningerne ved regionens egen opgaveudførsel og de omkostninger, der vil være forbundet med at antage det indkomne tilbud.

Ad ophævelsen af § 35, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt.

Der er tale om en konsekvensændring af forslaget om ophævelse for regionerne af reglerne om privates udfordringsret. Ændringen indebærer, at regionsrådet i sin opfølgningsredegørelse om, hvordan regionsrådet har fulgt op på regionens servicestrategi, fremover ikke skal redegøre for behandlingen af de private udfordringstilbud, som regionsrådet har modtaget. Om det nærmere indhold af de gældende regler i regionslovens § 35, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt., der svarer til, hvad der gælder for kommunerne, henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 7.

Til § 3

Til nr. 1

Bestemmelsen fastsætter, at kommuner, kommunale fællesskaber, jf. den kommunale styrelseslovs § 60, og regioner er omfattet af de regler i revisorloven om intern rotation, jf. revisorlovens 10, stk. 2, som gælder ved revision af virksomheder af væsentlig offentlig interesse. Bestemmelsen har endvidere som konsekvens, at kommuner, kommunale fællesskaber og regioner er omfattet af revisorlovens regler i § 11, stk. 2, nr. 8, om skærpede krav til revisors konkrete uafhængighed ved revision af sådanne virksomheder, jf. henvisningen i § 11, stk. 2, nr. 8, til de i § 10, stk. 2, 3. pkt., nævnte virksomheder.

Bestemmelsen indebærer, at kravene til intern rotation og skærpet uafhængighed gælder for alle kommuner, kommunale fællesskaber og regioner uanset disses størrelse og uanset, at ingen af disse offentlige myndigheder er virksomheder af væsentlig offentlig interesse i revisorlovens og det til grund for bestemmelsen liggende nye 8. selskabsdirektivs (direktiv nr. 2006/43/EF) forstand. Bestemmelsen indebærer alene, at kommuner, kommunale fællesskaber og regioner bliver omfattet af de krav, der i relation til intern rotation og skærpet uafhængighed gælder for virksomheder af væsentlig offentlig interesse, ikke, at disse myndigheder i andre henseender bliver omfattet af EF-regler eller anden lovgivning særligt vedrørende disse virksomheder.

Det følger således af bestemmelsen, at revisionsvirksomheder, der reviderer kommuner, kommunale fællesskaber eller regioner, skal sikre, at den eller de revisorer, der underskriver revisionspåtegningen, udskiftes for en periode af mindst to år senest syv år efter, at de er udpeget til opgaven. Vedrørende udvalgets anbefaling og overvejelser herom henvises til kapitel 3.1.5. i betænkning nr. 1487/2006.

Det følger af revisorlovens § 11, stk. 1, at revisor ikke må udføre revisionsopgaver som omhandlet i revisorlovens § 1, stk. 2, når der foreligger omstændigheder, der er egnet til at vække tvivl hos en velinformeret tredjemand om revisors uafhængighed. Det følger af bestemmelsen i nr. 1 og revisorlovens § 11, stk. 2, nr. 8, at sådanne omstændigheder altid foreligger i forbindelse med revision af en kommune, et kommunalt fællesskab, eller en region, når revisor eller andre personer i revisionsvirksomheden ud over de krav, der følger af god revisionsskik, har deltaget i bogføring eller lignende registreringer, som danner grundlaget for det forhold, der afgives erklæring om, eller har medvirket ved udarbejdelsen af det dokument, erklæringen vedrører, eller inden for de seneste 2 år har udarbejdet kandidatlister til brug for rekruttering af medarbejdere til centrale finansielle og administrative ledelsesstillinger i virksomheden eller på tilsvarende måde har deltaget i rekrutteringsproceduren.

Ved at fastsætte, at de regler i revisorloven om intern rotation, jf. revisorlovens § 10, stk. 2, og om skærpet uafhængighed, jf. revisorlovens § 11, stk. 2, nr. 8, som gælder ved revision af virksomheder af væsentlig offentlig interesse skal gælde for kommuner og regioner, indføres samme værn til sikring af den kommunale og regionale revisions uafhængighed, som efter dansk lovgivning gælder for erhvervsdrivende virksomheder af væsentlig offentlig interesse, hvis regnskaber skal revideres af en statsautoriseret eller registreret revisor, og som følger af de principper, som er nedfældet i EU-henstillingen om revisors uafhængighed, og svarer til reglerne herom i det nye 8. selskabsdirektiv. Vedrørende udvalgets anbefalinger og overvejelser herom henvises til kapitel 3.1.3. og 3.1.5. i betænkning nr. 1487/2006.

Kravet om, at »enhver kommune« efter lovforslagets § 1, nr. 3, skal lade sine regnskaber revidere af en statsautoriseret eller registreret revisor, omfatter også kommunale fællesskaber, jf. den kommunale styrelseslovs § 60, medmindre spørgsmålet måtte være særskilt reguleret i aftalen, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 3. Kommunale fællesskaber er selvstændige kommunale enheder (»specialkommuner«), som selvstændigt varetager de opgaver, som de deltagende kommunalbestyrelser har henlagt til dem. Kravet om intern rotation og de skærpede uafhængighedskrav gælder derfor efter bestemmelsen i nr. 1 også for kommunale fællesskaber.

Begrebet »virksomheder« i de to bestemmelser i revisorloven er et systembegreb, der anvendes i revisorloven for enhver, der er underkastet revision efter revisorlovens bestemmelser. Begrebet »virksomheder« i revisorloven omfatter således med lovændringen også kommuner og kommunale fællesskaber.

Til nr. 2

Bestemmelsen fastsætter, at Disciplinærnævnet skal behandle en klage over en revisors udførelse af revisionsopgaver i henhold til revisorlovens § 1, stk. 2, for en kommune, et kommunalt fællesskab, jf. den kommunale styrelseslovs § 60, eller en region, såfremt en klage over revisors udførelse af disse revisionsopgaver er indbragt af den pågældende kommunale henholdsvis regionale tilsynsmyndighed.

Bestemmelsen skal ses på baggrund af, at revisorlovens regelsæt om revisors virke, herunder om revisors uafhængighed og den faglige kvalitet af revisors arbejde, påses af såvel revisorlovens kontrolorganer som de kommunale henholdsvis regionale tilsynsmyndigheder. Som en konsekvens af det foreslåede krav om, at den kommunale og regionale revision skal varetages af statsautoriserede eller registrerede revisorer, jf. lovforslagets § 1, nr. 3 (forslaget til den kommunale styrelseslovs § 42, stk. 1, 1. pkt.) og § 2, nr. 1 (forslaget til regionslovens § 28, stk. 1, 1. pkt.), påser revisorlovens kontrolorganer, at revisor i sit virke overholder revisorlovgivningens regler herom, herunder kravene til revisors uafhængighed, jf. revisorlovens §§ 11-13 og § 10, stk. 2, og til den faglige kvalitet af revisors arbejde, jf. revisorlovens § 2, stk. 2, 2. pkt. Som led i, at den kommunale eller regionale tilsynsmyndighed skal godkende den kommunale henholdsvis regionale revision, skal tilsynsmyndigheden påse, at kommunalbestyrelsen overholder sin offentligretlige forpligtelse til at have en også i revisorlovens forstand uafhængig og sagkyndig revision, jf. lovforslagets § 1, nr. 3 (forslaget til den kommunale styrelseslovs § 42, stk. 1, 2. og 3. pkt.) og § 2, nr. 1 (forslaget til regionslovens § 28, stk. 1, 2. og 3. pkt.) og bemærkningerne hertil.

For at sikre, at revisorlovens regelsæt ikke fortolkes forskelligt af revisorlovens kontrolorganer og de kommunale eller regionale tilsynsmyndigheder, fastsætter bestemmelsen, at de kommunale eller regionale tilsynsmyndigheder på lige fod med de to revisorforeninger samt Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Revisortilsynet, Finanstilsynet, Skatteministeriet og anklagemyndigheden, jf. revisorlovens § 19, stk. 5, 2. pkt., som følge af det kommunale eller regionale tilsyns offentligretlige interesse heri skal have adgang til at indbringe kommunens eller regionens revisor for Disciplinærnævnet med henblik på at opnå en autoritativ bedømmelse af, om revisor har overtrådt revisorloven. Vedrørende udvalgets anbefaling og overvejelser herom henvises til kapitel 3.3.2.4. og 3.3.4.4. i betænkning nr. 1487/2006.

Adgangen til at indbringe en kommunes, et kommunalt fællesskabs eller en regions revisor for Disciplinærnævnet er efter bestemmelsen alene tillagt »den pågældende kommunale henholdsvis regionale tilsynsmyndighed«. Heri ligger, at klage over en revisor for en kommune eller et kommunalt fællesskab alene kan indbringes af den statsforvaltning, der fører tilsyn med kommunen eller det kommunale fællesskab henholdsvis regionen, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 3 (forslaget til den kommunale styrelseslovs § 42, stk. 1, 3. pkt.) og til § 2, nr. 2. Også Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil som øverste tilsynsmyndighed have adgang til at indbringe en kommunes, et kommunalt fællesskabs eller en regions revisor for Disciplinærnævnet.

Er en klage over revisors udførelse af sine revisionsopgaver for en kommune, et kommunalt fællesskab eller en region indbragt af den pågældende kommunale henholdsvis regionale tilsynsmyndighed, er Disciplinærnævnet efter bestemmelsen forpligtet til at behandle sagen. Heri ligger, at Disciplinærnævnet ikke kan afvise en klage under henvisning til, at tilsynsmyndigheden ikke har en retlig interesse i det forhold, klagen angår, eller at klagen på forhånd må skønnes grundløs, jf. revisorlovens § 19, stk. 5, 1. pkt.

De kommunale eller regionale tilsynsmyndigheder er som enhver forvaltningsmyndighed undergivet officialmaksimen. Efter officialmaksimen påhviler det de enkelte forvaltningsmyndigheder selv, eventuelt i samarbejde med andre myndigheder, at fremskaffe de oplysninger i en sag, der er nødvendige for, at myndigheden kan træffe afgørelse i sagen. Officialmaksimen retter sig både mod det faktiske og det retlige grundlag i en sag.

Det betyder, at de kommunale eller regionale tilsynsmyndigheder alene vil kunne reagere over for kommunalbestyrelsen eller regionsrådet, såfremt tilsynsmyndigheden med den fornødne sikkerhed har fået klarlagt, at den revisor, kommunalbestyrelsen eller regionsrådet har antaget, ikke overholder revisorlovens krav til revisors virke, dvs. eksempelvis ikke er uafhængig i forhold til kommunen eller regionen efter revisorlovens uafhængighedsregler eller ikke har revideret kommunens eller regionens regnskaber i overensstemmelse med god revisorskik.

Det kommunale eller regionale tilsyn vil i almindelighed ikke have samme ekspertise til at fortolke revisorlovens skønsmæssige uafhængighedsbegreb som revisorlovens kontrolorganer. Tilsynsmyndigheden vil derfor efter omstændighederne som led i sin behandling af en sag vedrørende reaktion over for kommunalbestyrelsen eller regionsrådet kunne være forpligtet til at indbringe spørgsmål om revisors uafhængighed for Disciplinærnævnet og at afvente en vurdering hos revisorlovens kontrolorganer af, om revisor er uafhængig i forhold til kommunen henholdsvis regionen. Dette vil være tilfældet, medmindre tilsynsmyndigheden med de oplysninger, tilsynet er i stand til at fremskaffe på dette stadie af sagen uden at afvente Disciplinærnævnets eventuelle behandling af sagen, kan lægge til grund, at den revisor, kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet har antaget, ikke overholder revisorlovens krav til revisors virke. I så fald kan den offentligretlige interesse i at sikre en uafhængig kommunal henholdsvis regional revision gøre det nødvendigt for tilsynet at reagere uden at afvente Disciplinærnævnets eventuelle behandling af sagen. Om udvalgets overvejelser herom henvises til kapitel 3.3.2.5. i betænkning nr. 1487/2006.

Til § 4

Til stk. 1

Det foreslås, at den foreslåede ophævelse af privates udfordringsret, jf. § 1, nr. 7, og § 2, nr. 3, træder i kraft den 1. juli 2007.

Om betydningen af det fastsatte ikrafttrædelsestidspunkt henvises til § 5, stk. 5, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås tillige, at den foreslåede beskyttelse af historiske kommunevåben og -segl, jf. § 1, nr. 1, træder i kraft den 1. juli 2007.

Til stk. 2

Det foreslås, at de foreslåede regler i § 1, nr. 2, og § 2, nr. 1, om forpligtelsen til at offentliggøre vederlag for andre hverv end medlemskab af kommunalbestyrelsens henholdsvis regionsrådets udvalg og underudvalg, som et medlem af kommunalbestyrelsen eller regionsrådet eller en kommunalt eller regionalt ansat udfører efter valg eller forslag af kommunen henholdsvis regionen, træder i kraft den 1. januar 2008. Baggrunden for ikrafttrædelsestidspunktet er, at kommunalbestyrelsens forpligtelse til offentliggørelse af vederlag vedrører størrelsen af det vederlag, vedkommende har modtaget for hvert enkelt hverv i sidste kalenderår. Offentliggørelse af de nævnte vederlag vil således første gang ske inden udgangen af første kvartal 2008 af vederlag, som er modtaget i 2007, jf. lovforslagets § 5, stk. 1.

Om betydningen af det fastsatte ikrafttrædelsestidspunkt henvises til § 5, stk. 1, og bemærkningerne hertil.

Til stk. 3

Det foreslås, at de ændrede regler i § 1, nr. 3, 4 og 6, § 2, nr. 2, og § 3 om den kommunale og regionale revisions sagkundskab og uafhængighed træder i kraft den 1. januar 2012. Det indebærer, at kommunale og regionale regnskaber fra den 1. januar 2012 skal revideres af en statsautoriseret eller registreret revisor.

Om betydningen af det fastsatte ikrafttrædelsestidspunkt henvises til § 5, stk. 2, 3 og 6, og bemærkningerne hertil.

Den udskudte ikrafttræden, som bestemmelsen indebærer, er en generel ordning. Såvel Kommunernes Revision som andre revisionsfirmaer, der ikke opfylder revisorlovens uafhængighedskrav, herunder Revisionsaktieselskabet af 1/12 1962, har således adgang til at varetage kommunale og regionale revisionsopgaver indtil den 1. januar 2012.

Om baggrunden for den udskudte ikrafttræden af de ændrede regler om den kommunale og regionale revision henvises til afsnit 2.4 i de almindelige bemærkninger.

Til stk. 4

Det foreslås, at ophævelsen af den kommunale styrelseslovs § 42 a om den særlige revisionsordning i Københavns Kommune træder i kraft den 1. januar 2009.

Om betydningen af det fastsatte ikrafttrædelsestidspunkt henvises til § 5, stk. 4, og bemærkningerne hertil.

Om baggrunden for ikrafttrædelsestidspunktet henvises til afsnit 3 i de almindelige bemærkninger.

Til § 5

Til stk. 1

Bestemmelsen fastsætter, at § 1, nr. 2, og § 2, nr. 1, der foreslås at træde i kraft den 1. januar 2008, jf. § 4, stk. 2, finder anvendelse på vederlag, der i 2007 var forbundet med varetagelsen af hverv.

Med bestemmelsen slås fast, at vederlag, der i 2007 var forbundet med varetagelsen af andre hverv end medlemskab af kommunalbestyrelsens henholdsvis regionsrådets udvalg eller underudvalg, som et medlem af kommunalbestyrelsen eller regionsrådet eller en kommunalt eller regionalt ansat udfører efter valg eller forslag af kommunen henholdsvis regionen, skal oplyses til kommunalbestyrelsen, der inden udgangen af første kvartal 2008 offentliggør, hvilke der har modtaget sådant vederlag, samt størrelsen af vederlaget for hvert enkelt hverv.

Forpligtelsen til at indhente og offentliggøre oplysninger om vederlag vil således omfatte vederlag vedrørende hele kalenderåret 2007, herunder også den del af året, der ligger forud for lovens vedtagelse. Baggrunden herfor er bl.a., at de omhandlede vederlag vil kunne være ydet som årlige vederlag. Det er derfor fundet mest hensigtsmæssigt, at også den første offentliggørelse, der skal ske inden udgangen af første kvartal 2008, omfatter vederlag ydet for et helt kalenderår.

Til stk. 2

Bestemmelsen fastsætter, at § 1, nr. 3, 4 og 6, § 2, nr. 2, og § 3, nr. 1, finder anvendelse, uanset om revisionen er antaget før den 1. januar 2012, og uanset om revisionen reviderer et regnskab afgivet til revision før den 1. januar 2012.

Med bestemmelsen slås fast,

€" at al revision af kommunale og regionale regnskaber, der udføres fra den 1. januar 2012, uanset tidspunktet for antagelsen af revisionen og uanset, hvilken periode det reviderede regnskab vedrører, skal udføres af en statsautoriseret eller registreret revisor, der skal overholde revisorlovens krav til sagkundskab og uafhængighed, herunder revisorlovens skærpede uafhængighedskrav ved revision af virksomheder af særlig offentlig interesse, jf. § 1, nr. 3 (forslaget til den kommunale styrelseslovs § 42, stk. 1, 1. og 2. pkt.), § 2, nr. 2, (forslaget til regionslovens § 28, stk. 1, 1. og 2. pkt.) og § 3, nr. 1,

€" at de kommunale og regionale tilsynsmyndigheder fra den 1. januar 2012 uanset tidspunktet for antagelsen af revisionen og uanset, hvilken periode det reviderede regnskab vedrører, har adgang til altid at tilbagekalde en godkendelse af den kommunale henholdsvis regionale revision, jf. § 1, nr. 3 (forslaget til den kommunale styrelseslovs § 42, stk. 1, 4. pkt.) og § 2, nr. 2 (forslaget til regionslovens § 28, stk. 1, 4. pkt.) og nærmere § 5, stk. 3,

€" at revisionen fra den 1. januar 2012 uanset tidspunktet for antagelsen af revisionen og uanset, hvilken periode det reviderede regnskab vedrører, skal give kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet de oplysninger m.v., kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet forlanger om forhold, der vedrører varetagelsen af revisionens hverv, jf. § 1, nr. 4, og

€" at de kommunale og regionale tilsynsmyndigheder fra den 1. januar 2012 uanset tidspunktet for antagelsen af revisionen og uanset, hvilken periode det reviderede regnskab vedrører, kan pålægge kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet at tilvejebringe revisionens bemærkninger om forhold, der vedrører varetagelsen af revisionens hverv, jf. § 1, nr. 6.

Bestemmelsens 1. led indebærer således, at den kommunale henholdsvis den regionale revision pr. 1. januar 2012 skal opfylde de krav til revisionen, der følger af de nævnte bestemmelser i lovforslaget, uanset hvornår kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet har antaget revisionen.

Det bemærkes i den forbindelse, at det har været blandt forudsætningerne for udvalget om den kommunale revisions anbefaling af lovforslagets udskudte ikrafttræden, at den kommunale og regionale revision fra den 1. januar 2012 vil skulle opfylde revisorlovens krav, uanset om den kommunale henholdsvis regionale revisor er antaget før den 1. januar 2012. Der henvises til afsnit 2.4 i de almindelige bemærkninger.

Kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet vil således ved antagelse af revisionen for en periode, der rækker ind i 2012, uanset hvornår antagelsen sker, skulle påse, at revisionen ud over de gældende krav til revisionen fra den 1. januar 2012 også opfylder de nye krav til revisionen, som følger af lovforslagets § 1, nr. 3, § 2, nr. 2, og § 3, nr. 1, herunder kravet om, at revisor skal være statsautoriseret eller registreret og opfylde revisorlovens krav til revisors uafhængighed og sagkundskab.

Kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet skal i den forbindelse ved antagelse forud for 2012 af revisionen for en periode, der rækker ind i 2012, påse, at revisionen fra den 1. januar 2012 også opfylder de krav om intern rotation, som følger af lovforslagets § 3, nr. 1, dvs. at den eller de revisorer, der underskriver revisionspåtegningen på et kommunalt henholdsvis regionalt regnskab, udskiftes for en periode af mindst 2 år senest 7 år efter, at de er udpeget til opgaven. 7-årsperioden skal regnes fra udpegelsestidspunktet, også selv om udpegelsestidspunktet ligger før 2012.

I det omfang, der som følge af revisors hidtidige adfærd foreligger omstændigheder, der efter revisorlovens § 11 er egnet til at vække tvivl hos en velinformeret tredjemand om revisors uafhængighed, vil også revisors adfærd forud for den 1. januar 2012 skulle inddrages ved bedømmelsen af, om revisor fra den 1. januar 2012 opfylder revisorlovens krav om uafhængighed. Der vil således ved bedømmelsen af, om revisor fra den 1. januar 2012 opfylder revisorlovens krav om uafhængighed, skulle indgå, om revisor eller andre med direkte eller indirekte tilknytning til revisionsvirksomheden inden for de seneste to år, dvs. tidligst fra den 1. januar 2010, har haft en i revisorlovens § 11, stk. 2, nr. 3 og 8, og stk. 3, nærmere opregnet forbindelse med den reviderede virksomhed.

Bestemmelsens 2. led fastslår, at al revision af kommunale og regionale regnskaber fra den 1. januar 2012 skal udføres af en sagkyndig og uafhængig statsautoriseret eller registreret revisor, der opfylder de krav, der følger af lovforslagets § 1, nr. 3, § 2, nr. 2, og § 3, nr. 1. Dette gælder uanset, hvilken periode det regnskab, der revideres, vedrører.

Revision af det kommunale regnskab for 2011, som kommunalbestyrelsen afgiver til revision inden den 1. juni 2012, og som revisionen afgiver en årsberetning om inden den 15. august 2012, jf. § 8 i bekendtgørelse nr. 392 af 2. maj 2006 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v., vil således kun kunne ske af en statsautoriseret og registreret revisor, der opfylder de krav, der følger af lovforslagets § 1, nr. 3, § 2, nr. 2, og § 3, nr. 1. Tilsvarende gælder for det regionale regnskab for 2011, hvor der gælder tilsvarende frister, jf. § 8 i bekendtgørelse nr. 390 af 2. maj 2006 om regionernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v.

Til stk. 3

Bestemmelsen fastsætter, at den kommunale eller regionale tilsynsmyndigheds tilbagekaldelse i henhold til lovforslagets § 1, nr. 3, og § 2, nr. 2, af en godkendelse af en kommunes henholdsvis en regions revision kan ske i forhold til en godkendelse meddelt før den 1. januar 2012.

Bestemmelsen indebærer, at de regler om tilsynsmyndighedens ret til at tilbagekaldelse en afgørelse om godkendelse af en kommunal eller regional revision, som fastsættes i henholdsvis lovforslagets § 1, nr. 3 (forslaget til den kommunale styrelseslovs § 42, stk. 1, 4. pkt.), og § 2, nr. 2, (forslaget til regionslovens § 28, stk. 1, 4. pkt.) fra den 1. januar 2012 finder anvendelse på enhver meddelt godkendelse, uanset om godkendelsen er meddelt forud for dette tidspunkt. Tilsynsmyndigheden kan herunder efter den 1. januar 2012 tilbagekalde en godkendelse meddelt før dette tidspunkt med den begrundelse, at revisionen efter dette tidspunkt ikke opfylder de krav, der efter lovforslaget fra den 1. januar 2012 stilles til revisionen.

Til stk. 4

Det fastsættes med bestemmelsen, at § 1, nr. 5, finder anvendelse for revisionen af Københavns Kommune s regnskab for 2009 og fremefter. Bestemmelsen i den kommunale styrelseslovs § 42 a finder anvendelse for revisionen af Københavns Kommune s regnskab for 2008.

Bestemmelsen indebærer, at al revision af Københavns Kommunes regnskaber for 2009 og fremefter, herunder den løbende revision i 2009, skal udføres af en ekstern revisor, der opfylder de krav til en sagkyndig og uafhængig revision, der følger af de gældende regler i den kommunale styrelseslovs § 42, stk. 1, jf. herom afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Københavns Kommunes revisionsdirektorat, som udfører den løbende revision i kommunen i 2008, skal efter bestemmelsen revidere Københavns Kommunes årsregnskab for 2008 og færdiggør således revisionen for 2008.

Til stk. 5

Det fastsættes i bestemmelsens 1. pkt., at § 1, nr. 7, og § 2, nr. 3, finder anvendelse, uanset om tilbuddet fra en privat er afgivet før den 1. juli 2007.

Med bestemmelsen slås fast, at ophævelsen af udfordringsretten også finder anvendelse på tilbud på udførelsen af en kommunal henholdsvis regional opgave afgivet før den 1. juli 2007, hvor kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet ikke før den 1. juli 2007 har truffet beslutning om, hvorvidt opgaven omfattet af tilbuddet fortsat skal udføres af kommunen henholdsvis regionen. Dette gælder, uanset om kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet før den 1. juli 2007 har foretaget en sammenligning mellem omkostningerne ved kommunens henholdsvis regionens egen opgaveudførelse og ved kommunens henholdsvis regionens antagelse af tilbuddet.

Det fastsættes i bestemmelsens 2. pkt., at § 1, nr. 7, og § 2, nr. 3, finder anvendelse på den redegørelse om opfølgning på kommunens henholdsvis regionens servicestrategi, kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet skal afgive inden udgangen af 3. kvartal 2009. I denne opfølgningsredegørelse skal der således ikke redegøres for kommunalbestyrelsens henholdsvis regionsrådets behandling af privates udfordringstilbud frem til den 1. juli 2007, hvor kommunalbestyrelsens henholdsvis regionsrådets forpligtelse hertil foreslås ophævet, jf. § 4, stk. 1.

Til stk. 6

Bestemmelsen fastsætter, at § 3, nr. 2, finder anvendelse på klager vedrørende en revisors udførelse af opgaver efter den 1. januar 2012.

Bestemmelsen indebærer, at Disciplinærnævnet, jf. revisorlovens § 19, er forpligtet til at behandle en klage, der indbringes for nævnet af den kommunale eller regionale tilsynsmyndighed vedrørende en kommunes eller et kommunalt fællesskabs henholdsvis en regions revisor for udførelsen af opgaver efter den 1. januar 2012.

Det er dermed en forudsætning for, at Disciplinærnævnet er forpligtet til at behandle klagen, både at den er indgivet efter den 1. januar 2012, og at den vedrører revision udført efter dette tidspunkt.

Disciplinærnævnet vil således ikke være forpligtet til at behandle en klage fra tilsynsmyndigheden over en statsautoriseret eller registreret revisors revision af en kommune, et kommunalt fællesskab eller en region før den 1. januar 2012, med mindre tilsynsmyndigheden har en retlig interesse heri, jf. revisorlovens § 19, stk. 5, 1. pkt.

Baggrunden herfor er, at kravet om, at revisor skal være en statsautoriseret eller registreret og således omfattet af Disciplinærnævnets kompetence, først træder i kraft den 1. januar 2012.

Til § 6

Det fastsættes i bestemmelsen, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Dette gælder også de i § 3 foreslåede ændringer af revisorloven, uanset at revisorloven ved kongelig anordning kan sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som landsdelens særlige forhold tilsiger, jf. § 33 i lov nr. 302 af 30. april 2003 om statsautoriserede og registrerede revisorer. De i dette lovforslag foreslåede ændringer af revisorloven får alene relevans for revisionen af kommuner og regioner uden for Færøerne og Grønland.