L 167 Forslag til lov om ændring af beredskabsloven.

(Kommunalbestyrelsernes og regionsrådenes anvendelse af et landsdækkende radiokommunikationsnet).

Af: Forsvarsminister Søren Gade (V)
Udvalg: Forsvarsudvalget
Samling: 2006-07
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 28-02-2007

Fremsat: 28-02-2007

Lovforslag som fremsat

20061_l167_som_fremsat (html)

L 167 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af beredskabsloven. (Kommunalbestyrelsernes og regionsrådenes anvendelse af et landsdækkende radiokommunikationsnet).

Fremsat den 28. februar 2007 af forsvarsministeren (Søren Gade)

Forslag

til

Lov om ændring af beredskabsloven

(Kommunalbestyrelsernes og regionsrådenes anvendelse af et landsdækkende radiokommunikationsnet)

 

§ 1

I beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 1. marts 2004, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1600 af 20. december 2006, foretages følgende ændringer:

1. Efter kapitel 5 indsættes :

»Kapitel 6

Radiokommunikation

§ 29. Kommunalbestyrelsen og regionsrådet skal sikre, at det landsdækkende radiokommunikationsnet anvendes ved løsningen af egne og fælles beredskabsmæssige opgaver.

Stk. 2. Forsvarsministeren kan efter forhandling med vedkommende minister fastsætte regler om, at andre, herunder private, end kommunalbestyrelserne og regionsrådene skal benytte det i stk. 1 nævnte radiokommunikationsnet.

Stk. 3. Forsvarsministeren kan fastsætte regler om anvendelsen af det landsdækkende radiokommunikationsnet, herunder om tilslutning og benyttelse. Forsvarsministeren kan endvidere efter forhandling med finansministeren fastsætte regler om betaling for tilslutning til og brug af nettet.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. august 2007.

Stk. 2. § 29 i beredskabsloven som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, finder kun anvendelse i kommuner og regioner, hvor det landsdækkende radiokommunikationsnet er funktionsdygtigt.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning og baggrund

Efter terrorangrebene i USA den 11. september 2001 nedsatte regeringen en arbejdsgruppe, der havde til formål at foretage en kortlægning af behovene for en forbedring af den tværgående kommunikation på beredskabsområdet. Arbejdsgruppen beskrev den tekniske udvikling på radiokommunikationsområdet og relevante IT-politiske målsætninger m.v., ligesom beredskabsmyndighedernes eksisterende tekniske radiosystemer blev belyst. Herudover redegjorde arbejdsgruppen for en række europæiske landes tekniske radiokommunikationssystemer. Arbejdsgruppens anbefalinger og analyser fremgår af en rapport fra november 2002.

Af aftalen om forsvarets ordning 2005-2009, som blev indgået den 10. juni 2004 mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne, fremgår det, at det er vurderingen, at be­red­skabs­myn­dig­he­der­nes radiosystemer opfylder beredskabsmyndighedernes daglige behov for kommunikation, men at der kan være behov for at styrke kommunikationen ved større katastrofer. Forligspartierne var derfor enige om, at der skulle nedsættes et udvalg, som skulle udarbejde et oplæg til et nyt landsdækkende radiokommunikationssystem for det samlede beredskab.

Det fremgår endvidere af regeringsgrundlaget »Nye mål« fra 17. februar 2005, at regeringen vil sikre etableringen af et nyt effektivt radiokommunikationsnet.

På den baggrund nedsatte regeringen i 2005 et tværministerielt udvalg €" Radioudvalget €" der fik til opgave at udarbejde forslag til et landsdækkende radiokommunikationssystem for det samlede beredskab.

Rigspolitiet var formand for Radioudvalget, som endvidere havde deltagelse af Forsvarsministeriet, Finansministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Justitsministeriet, IT- og Telestyrelsen og Beredskabsstyrelsen.

Radioudvalget udarbejdede en række analyser af bl.a. beredskabsmyndighedernes behov for radiokommunikation, af andre landes valg af radioteknologi og af, hvilken radioteknologi der kunne understøtte de danske beredskabsmyndigheders behov for radiokommunikation.

Radioudvalget afsluttede i foråret 2006 sit arbejde og afgav et oplæg til regeringen. Der var i udvalget enighed om at anbefale, at der etableres et fælles radiokommunikationssystem for det samlede beredskab i Danmark. Det var ligeledes Radioudvalgets vurdering, at etablering af et nyt landsdækkende digitalt radiokommunikationssystem vil medføre en styrkelse af det danske samfunds beredskab i tilfælde af en terroraktion, og at der i øvrigt er behov for at skabe de bedste arbejdsbetingelser for beredskabsmyndighederne i en krisesituation.

Det var Radioudvalgets generelle vurdering, at der er et massivt behov for, at beredskabsmyndighederne råder over egnede tværsektorielle kommunikationsmidler til løsning af myndighedernes sektoropgaver i forbindelse med større ulykker og hændelser, herunder terroranslag. Denne vurdering skulle ifølge Radioudvalget ses i sammenhæng med, at beredskabsmyndighedernes radiosystemer ikke kan kommunikere på tværs af sektorerne, og at de i meget betydeligt omfang er teknologisk forældede, ligesom de eksisterende radiosystemer har en stærkt varierende grad af sikkerhed. På den baggrund anbefalede Radioudvalget bl.a., at der etableres et fælles radiokommunikationssystem for det samlede beredskab.

Endelig fremgår det af finanslovsaftalen for 2006 i afsnittet »Styrket indsats mod terror«, at et nyt radiokommunikationssystem til beredskabet skal fremmes, ligesom det af aftalen om finansloven 2007 fremgår, at alle beredskabsmyndigheder skal anvende det nye radiokommunikationssystem.

2. Udbud af samordning af nød- og beredskabskommunikation m.v.

Økonomistyrelsen fik efter Radioudvalgets rapport i opdrag at tilvejebringe det aftalemæssige grundlag for et fælles radiokommunikationssystem. Økonomistyrelsen gik herefter i gang med at udarbejde en oversigt over de behov, som skulle danne grundlag for udbudet. Dette arbejde skete i tæt samarbejde med beredskabsmyndighederne i form af to arbejdsgrupper.

Under dette forberedelsesarbejde, herunder tilrettelæggelsen af udbudsforretningen om samme (EU-udbudsbekendtgørelse nr. 2006/S 109-116975), blev det besluttet, at der skulle indgås en aftale med en privat teleudbyder om, at beredskaberne m.v. skal have adgang til at anvende et landsdækkende radiokommunikationsnet til deres opgaveløsning.

EU-udbudsbekendtgørelsen blev udsendt den 8. juni 2006 med frist for ansøgning om prækvalifikation den 10. juli 2006. Fem virksomheder havde ved fristens udløb ansøgt om prækvalifikation, hvoraf tre virksomheder den 14. august 2006 blev valgt ud til at deltage i den videre udbudsproces. Udbudet gennemføres efter udbudsformen: »Udbud ved konkurrencepræget dialog«, som indeholder en dialogfase og en tilbudsfase. Økonomistyrelsen er for øjeblikket i dialog med de prækvalificerede virksomheder, hvilket forløber efter de i den forbindelse fastsatte tidsplaner.

3. Lovforslagets indhold

Lovforslaget er et led i udmøntningen af dels Radioudvalgets indstilling om, at der etableres et fælles radiokommunikationssystem for det samlede beredskab med henblik på, at der kan drages optimal nytte af et nyt tværsektorielt radiokommunikationssystem, dels forpligtelsen i medfør af finansloven 2007. Lovforslaget er afstemt med de beslutninger, der er truffet i relation til det aftalemæssige grundlag for samordningen af nød- og beredskabskommunikationen i ovennævnte udbudsforretning (EU-udbudsbekendtgørelse nr. 2006/S 109-116975).

Der findes i dag ikke centralt fastsatte bestemmelser om kommunernes og regionernes deltagelse i og benyttelse af radiokommunikationssystemer i forbindelse med løsning af det kommunale redningsberedskabs og ambulanceberedskabets opgaver. Afgørelse af, hvilken type radiokommunikationssystem der benyttes af det kommunale redningsberedskab og ambulanceberedskabet til varetagelse af opgaver inden for henholdsvis beredskabslovgivningen og sundhedslovgivningen, træffes således af den enkelte kommunalbestyrelse og det enkelte regionsråd.

For at sikre at det kommende landsdækkende radiokommunikationssystem anvendes af alle beredskabsmyndigheder, og at den nødvendige kommunikation på tværs af beredskabet kan finde sted, er det således fundet hensigtsmæssigt ved lov at forpligte kommunalbestyrelserne og regionsrådene til at benytte det landsdækkende radiokommunikationsnet til løsningen af egne og fælles beredskabsmæssige opgaver.

Kommunalbestyrelsernes og regionsrådenes forpligtelse til at benytte radiokommunikationsnettet til løsningen af egne og fælles beredskabsmæssige opgaver gælder, uanset om private aktører måtte løse visse af de beredskabsmæssige opgaver for myndighederne. I tilfælde af at en privat aktør løser beredskabsmæssige opgaver for en kommunalbestyrelse eller et regionsråd, skal henholdsvis kommunalbestyrelsen og regionsrådet således sikre, at forpligtelsen til at benytte radiokommunikationsnettet også overholdes af den private aktør. Det skal derfor indgå i kontrakten mellem parterne, at den private aktør er forpligtet til på tilsvarende måde at benytte det landsdækkende radiokommunikationssystem.

Det igangværende udbud af et landsdækkende radiokommunikationsnet foretages på vegne af alle statslige nød- og beredskabsmyndigheder, herunder forsvaret, hjemmeværnet, det statslige redningsberedskab og politiet. Disse myndigheder er derfor allerede omfattet af tilslutningsforpligtelsen, hvorfor det ikke er nødvendigt ved lov at forpligte disse myndigheder til at benytte radiokommunikationsnettet.

Lovforslaget indebærer som nævnt, at kommunalbestyrelserne og regionsrådene forpligtes til at benytte radiokommunikationsnettet ved løsningen af egne og fælles beredskabsmæssige opgaver. I det omfang en kommunalbestyrelse eller et regionsråd vælger at lade en privat aktør løse beredskabsmæssige opgaver på vegne af disse, påhviler det som nævnt kommunalbestyrelsen eller regionsrådet at sikre, at den private aktør anvender det landsdækkende radiokommunikationsnet. Det er fundet hensigtsmæssigt, at forsvarsministeren kan forpligte andre aktører end de, der forpligtes direkte ved lovforslaget, til at benytte radiokommunikationsnettet. Eksempler på sådanne andre aktører er virksomheder, der leverer kritisk infrastruktur inden for bl.a. energi- og transportområdet, og som er eller kan blive vigtige for det danske beredskab. Etableringen af en sådan forpligtelse vil alene ske på baggrund af en beredskabsfaglig vurdering og efter forhandling med de berørte ressortministre.

Med henblik på bl.a. at sikre koordinering af tilslutning til og hensigtsmæssig benyttelse af nettet samt de enkelte myndigheders betaling for tilslutning til og brug af nettet findes det hensigtsmæssigt, at der skabes en bemyndigelse for forsvarsministeren til at fastsætte nærmere regler om brugen af radiokommunikationsnettet, herunder om tilslutning, benyttelse, betaling m.v., når disse forhold er afklaret.

Loven træder i kraft den 1. august 2007. Da det er forventningen, at udrulningen af det landsdækkende radiokommunikationsnet vil ske etapevis, finder loven dog kun anvendelse i de kommuner og regioner, hvor det nye landsdækkende radiokommunikationsnet er funktionsdygtigt i henhold til den tilslutningsplan, der er aftalt med den private tjenesteyder.

Med loven udvides ligeledes beredskabslovens dækningsområde til bl.a. også at omfatte ambulanceberedskabet i forbindelse med dettes anvendelse af radiokommunikation.

4. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner

Lovforslaget har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for staten, idet der allerede er truffet beslutning om etableringen af et landsdækkende radiokommunikationsnet, jf. Aftale om finansloven for 2007.

Lovforslaget har økonomiske konsekvenser for kommuner og regioner i form af udgifter til tilslutning til og brug af nettet samt til indkøb af terminaler. Det bemærkes i den forbindelse, at betaling for tilslutning til og brug af nettet m.v. ikke vil overstige de omkostninger, der er forbundet med at have brugere tilsluttet nettet, herunder en forholdsmæssig fordeling af de samlede driftsomkostninger, som vil være forbundet med nettet.

Der kan endvidere være udgifter til software i forbindelse med tilslutning af et kontrolrum til radiokommunikationsnettet. Disse udgifter vil på samme måde ikke overstige de omkostninger, der er forbundet med brugernes anvendelse af pågældende software, herunder en forholdsmæssig fordeling af de samlede drifts- og evt. etableringsomkostninger for softwaren.

Det fælles landsdækkende radiokommunikationsnet vil kunne erstatte andre interne kommunikationsnet hos henholdsvis regionerne og kommunerne. Ovennævnte udgifter forbundet med tilslutning til og brug af radiokommunikationsnettet samt til bl.a. indkøb af terminaler vil derfor helt eller delvist kunne modsvares af besparelser ved ikke længere at anvende interne kommunikationsnet, terminaler og kontrolrumssoftware.

Der er først endelig klarhed over de økonomiske konsekvenser af lovforslaget, når der er indgået kontrakt med en af tilbudsgiverne i det igangværende udbud. Der kan således ikke på nuværende tidspunkt skønnes over størrelsen af de økonomiske konsekvenser.

Lovforslaget vurderes ikke at have væsentlige administrative konsekvenser for stat, regioner eller kommuner.

5. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Private, der løser beredskabsmæssige opgaver for offentlige myndigheder samt de brugere, der er nævnt i lovforslagets § 29, stk. 2, vil have udgifter til tilslutning til og brug af radiokommunikationsnettet samt til indkøb af terminaler. Det bemærkes i den forbindelse, at betaling for tilslutning til og brug af nettet m.v. ikke vil overstige de omkostninger, der er forbundet med at have brugere tilsluttet nettet, herunder en forholdsmæssig fordeling af de samlede driftsomkostninger, som vil være forbundet med nettet.

Der kan endvidere være udgifter til software i forbindelse med tilslutning af et kontrolrum til radiokommunikationsnettet. Disse udgifter vil på samme måde ikke overstige de omkostninger, der er forbundet med brugernes anvendelse af pågældende software, herunder en forholdsmæssig fordeling af de samlede drifts- og eventuelle etableringsomkostninger for softwaren.

Det fælles landsdækkende radiokommunikationsnet vil kunne erstatte andre interne kommunikationsnet hos de private aktører, der løser beredskabsmæssige opgaver for offentlige myndigheder, samt de brugere, der er nævnt i § 29, stk. 2. Udgifterne forbundet med tilslutning til og brug af radiokommunikationsnettet samt til bl.a. indkøb af terminaler vil derfor helt eller delvist kunne modsvares af besparelser ved ikke længere at anvende interne kommunikationsnet og terminaler.

Lovforslaget vurderes ikke at have væsentlige administrative konsekvenser for henholdsvis de private aktører, der løser beredskabsmæssige opgaver for offentlige myndigheder, samt de brugere, der er nævnt i § 29, stk. 2.

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering med henblik på en vurdering af, om forslaget skulle forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vurderede ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet i et omfang, der berettiger, at det bliver forelagt virksomhedspanelet. Forslaget er derfor ikke forelagt Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.

6. Lovforslagets miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.fl.

Lovforslaget har været til høring hos Beskæftigelsesministeriet, Skatteministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Justitsministeriet, Miljøministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Transport- og Energiministeriet, Udenrigsministeriet, Statsministeriet, Finansministeriet, Økonomistyrelsen, Forsvarskommandoen, Hjemmeværnskommandoen, Beredskabsstyrelsen, Rigspolitiet, Politidirektøren i København, Hovedstadens Sygehusfællesskab, Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Falck, Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund, Beredskabsforbundet, Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Landsklubben for Deltidsansatte Brandfolk, Dansk Industri, Dansk Energi Brancheforening, Telekommunikationsindustrien i Danmark, IT-Branchen.

Vurdering af lovforslagets konsekvenser

 

Positive konsekvenser/

mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Negative konsekvenser/ merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Ingen

Lovforslaget har økonomiske konsekvenser for kommuner og regioner i form af udgifter til tilslutning til og brug af nettet samt til indkøb af terminaler og kontrolrumssoftware, men udgifterne vil helt eller delvist kunne modsvares af besparelser ved ikke længere at anvende interne kommunikationsnet, terminaler og kontrolrumssoftware.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Lovforslaget har økonomiske konsekvenser for erhvervslivet i form af udgifter til tilslutning til og brug af nettet samt til indkøb af terminaler og kontrolrumssoftware, men udgifterne vil helt eller delvist kunne modsvares af besparelser ved ikke længere at anvende interne kommunikationsnet, terminaler og kontrolrumssoftware.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Beredskabslovens kapitel 6 blev ophævet ved lov nr. 293 af 30. april 2003 om ændring af beredskabsloven. Det foreslås, at bestemmelsen om kommunalbestyrelsens og regionsrådets deltagelse i det landdækkende radiokommunikationsnet til løsning af opgaver inden for redningsberedskabet og ambulanceberedskabet indsættes i et nyt kapitel 6.

Med stk. 1 forpligtes kommunalbestyrelsen og regionsrådet til at benytte det landsdækkende radiokommunikationsnet i forbindelse med løsningen af det kommunale redningsberedskabs og ambulanceberedskabets opgaver.

Bestemmelsen indebærer, at det kommunale og regionale beredskab i forbindelse med varetagelsen af egne og fælles beredskabsmæssige opgaver skal benytte det landsdækkende radiokommunikationsnet, som en privat leverandør ved forudgående udbudsforretning vil skulle drive og etablere adgang til for beredskaberne.

Kommunalbestyrelsernes og regionsrådenes forpligtelse til at benytte radiokommunikationsnettet til løsningen af egne og fælles beredskabsmæssige opgaver gælder, uanset om private aktører måtte løse visse af de beredskabsmæssige opgaver for myndighederne. I tilfælde af at en privat aktør løser beredskabsmæssige opgaver for en kommunalbestyrelse eller et regionsråd, skal henholdsvis kommunalbestyrelsen og regionsrådet således sikre, at forpligtelsen til at benytte radiokommunikationsnettet også overholdes af den private aktør. Det skal derfor indgå i kontrakten mellem parterne, at den private aktør er forpligtet til på tilsvarende måde at benytte det landsdækkende radiokommunikationssystem.

Det følger af stk. 2 , at forsvarsministeren kan fastsætte regler om, at andre end kommunalbestyrelserne og regionsrådene skal benytte radiokommunikationsnettet. Eksempler på sådanne andre aktører er virksomheder, der leverer kritisk infrastruktur inden for bl.a. energi- og transportområdet, og som er eller kan blive vigtige for det danske beredskab.

Etablering af forpligtelsen som nævnt i stk. 2 vil alene ske på baggrund af en beredskabsfaglig vurdering og efter forhandling med de relevante ressortministre.

Det vurderes hensigtsmæssigt, at tilslutning til det landsdækkende radiokommunikationssystem af andre end kommunalbestyrelserne, regionsrådene samt private, der udfører beredskabsmæssige opgaver for offentlige myndigheder, sker efter aftale med de relevante aktører. Forpligtelsen efter stk. 2 tænkes således anvendt i de situationer, hvor det eksempelvis vurderes, at en sådan aftalemæssig tilslutning med disse aktører ikke er mulig, eller at det ikke er muligt at nå den nødvendige aftalemæssige tilslutning inden for en given nødvendig tidshorisont.

Forpligtelsen efter stk. 1 og 2 til at anvende det landsdækkende radiokommunikationsnet indebærer en pligt til at anvende infrastrukturen, dvs. selve radiokommunikationsnettet, samt specifikt udpegede typer af terminaler og kontrolrumssoftware. Terminalerne indgår som option i det igangværende udbud vedrørende nettet (EU-udbudsbekendtgørelse nr. 2006/S 109-116975), mens udpegningen af kontrolrumssoftware vil finde sted, så snart der en indgået en aftale mellem staten og en leverandør. Kontrolrumssoftwaret påtænkes konkurrenceudsat i en udbudsforretning, der forventes iværksat i løbet af 2007.

I det omfang visse af de beredskabsaktører, som forpligtes til at anvende det fælles landsdækkende radiokommunikationsnet, allerede er i besiddelse af terminaler m.v., som med baggrund i en teknisk og beredskabsfaglig vurdering er tilstrækkeligt kompatible med radiokommunikationsnettet, vil disse som udgangspunkt ikke blive forpligtet til at anskaffe sig sådanne.

Uanset at der med lovforslaget skabes en forpligtelse til at benytte det landsdækkende radiokommunikationsnet ved løsningen af egne og fælles beredskabsopgaver, afskærer dette ikke muligheden for at anvende supplerende kommunikationssystemer, herunder systemer til overførsel af store mængder data mellem f.eks. ambulancer og sygehuse. Det forudsætter dog, at sådanne supplerende kommunikationssystemer tjener et selvstændigt behov og ikke hindrer, besværliggør eller på anden måde forringer den pligtige og sikre radiokommunikation inden for egen sektor og mellem flere sektorer via det fælles landsdækkende radiokommunikationsnet.

I medfør af stk. 3 kan forsvarsministeren fastsætte nærmere regler om anvendelsen af det landsdækkende radiokommunikationsnet, herunder regler om tilslutning og benyttelse. Forsvarsministeren kan endvidere efter forhandling med finansministeren fastsætte regler om betaling for tilslutning til og brug af nettet, herunder at betalingen kan opkræves af den private tjenesteyder, som finansministeren har udpeget ved forudgående udbudsforretning.

I det omfang en kommunalbestyrelse eller et regionsråd vælger at lade en privat aktør løse beredskabsmæssige opgaver på vegne af disse, påhviler det kommunalbestyrelsen eller regionsrådet at sikre, at den private aktør overholder de nærmere regler, som forsvarsministeren fastsætter efter stk. 3.

Fastsættelsen af nærmere regler om tilslutning til og benyttelse af radiokommunikationsnettet for andre end de i stk. 1 nævnte brugere, sker efter forhandling med de eventuelle berørte ressortministre.

Kommunalbestyrelsernes og regionsrådenes forpligtelse til at benytte det landsdækkende radiokommunikationsnet vil kunne håndhæves efter de almindelige sanktionsbestemmelser i henholdsvis lov om kommunernes styrelse og lov om regionerne.

Det fremgår af § 29, stk. 2, at forsvarsministeren kan fastsætte regler om, at andre, herunder private, end kommunalbestyrelserne og regionsrådene forpligtes til at anvende det landsdækkende radiokommunikationsnet.

Det fremgår herudover af beredskabslovens § 70, stk. 4, at forsvarsministeren i forskrifter udstedt i medfør af beredskabsloven kan fastsætte straf af bøde, fængsel indtil 4 måneder, eller under skærpende omstændigheder fængsel i indtil 2 år for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne eller for undladelse af at efterkomme påbud eller forbud heri.

Fastsætter forsvarsministeren efter § 29, stk. 2, regler om, at andre end kommunalbestyrelserne og regionsrådene forpligtes til at anvende det landsdækkende radiokommunikationsnet, vil forsvarsministeren således i medfør af beredskabslovens § 70, stk. 4, kunne fastsætte regler om, at en overtrædelse af denne forpligtelse kan straffes med bøde, fængsel indtil 4 måneder, eller under skærpende omstændigheder fængsel i indtil 2 år.

Det bemærkes, at overtrædelser, der begås af et selskab, en forening, en selvejende institution eller lignende som juridisk person kan straffes med bødeansvar, jf. beredskabslovens § 70, stk. 5, 1. pkt.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. august 2007.

Forpligtelsen til at anvende radiokommunikationsnettet vil ske på baggrund af en aftalt tilslutningsplan med den private tjenesteyder, som finansministeren har udpeget ved forudgående udbudsforretning. Det er forventningen, at udrulningen af det landsdækkende radiokommunikationsnet vil ske etapevis. Loven vil således kun finde anvendelse i kommuner og regioner, hvor det nye landsdækkende radiokommunikationsnet er funktionsdygtigt i henhold til den aftalte tilslutningsplan. Den berørte kommune eller region samt eventuelle andre berørte, jf. herved den foreslåede § 29, stk. 2, underrettes, når radiokommunikationsnettet er funktionsdygtigt for den pågældende kommune eller region.

Til § 3

Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger. Det bemærkes i den forbindelse, at det færøske landsstyre efter aftale med den danske regering den 1. januar 2002 har overtaget lovgivnings- og myndighedskompetencen på radiokommunikationsområdet som færøsk særanliggende. Det igangværende udbud af det landsdækkende radiokommunikationsnet omfatter ikke Færøerne og Grønland.


Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

 

Lovforslaget

 

 

 

 

 

§ 1

 

 

I beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 1. marts 2004, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1600 af 20. december 2006, foretages følgende ændringer:

 

 

 

Kapitel 6 (ophævet)

 

1. Efter kapitel 5 indsættes :

 

 

»Kapitel 6

 

 

Radiokommunikation

 

 

§ 29. Kommunalbestyrelsen og regionsrådet skal sikre, at det landsdækkende radiokommunikationsnet anvendes ved løsningen af egne og fælles beredskabsmæssige opgaver.

 

 

Stk. 2. Forsvarsministeren kan efter forhandling med vedkommende minister fastsætte regler om, at andre, herunder private, end kommunalbestyrelserne og regionsrådene skal benytte det i stk. 1 nævnte radiokommunikationsnet.

 

 

Stk. 3 . Forsvarsministeren kan fastsætte regler om anvendelsen af det landsdækkende radiokommunikationsnet, herunder om tilslutning og benyttelse. Forsvarsministeren kan endvidere efter forhandling med finansministeren fastsætte regler om betaling for tilslutning til og brug af nettet.

 

 

 

 

 

§ 2

 

 

Loven træder i kraft den 1. august 2007.

 

 

Stk. 2. § 29 i beredskabsloven som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, finder kun anvendelse i kommuner og regioner, hvor det landsdækkende radiokommunikationsnet er funktionsdygtigt.

 

 

 

 

 

§ 3

 

 

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.