L 157 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om økonomisk samordning. (Etablering af Det Miljøøkonomiske Råd).

Fremsat den 21. februar 2007 af økonomi‑ og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om økonomisk samordning

(Etablering af Det Miljøøkonomiske Råd)

§ 1

I lov om økonomisk samordning, jf. lovbekendtgørelse nr. 480 af 3. juni 1994, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

» Lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd «

2. I § 1 udgår »og samspillet mellem økonomi og natur«.

3. Efter § 1 indsættes:

»§1 a . Der oprettes et miljøøkonomisk råd, hvis opgave er at belyse samspillet mellem økonomi og miljø samt effektiviteten i miljøindsatsen.«

4. § 2 affattes således:

»§ 2 . Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd nedsættes af økonomi- og erhvervsministeren. De ledes af et fælles formandskab bestående af 4 nationaløkonomisk kyndige personer, hvoraf den ene skal være særligt kyndig i samspillet mellem økonomi og miljø, og består herudover af indtil henholdsvis 22 og 20 medlemmer. Rådenes formand udpeges af økonomi- og erhvervsministeren blandt formandskabets medlemmer.

Stk. 2. Formandskabets medlemmer udnævnes for indtil 6 år ad gangen. Medlemmerne af formandskabet må ikke være medlemmer af Folketinget.

Stk. 3. Det Økonomiske Råds øvrige medlemmer udnævnes for indtil 3 år ad gangen. Et af disse medlemmer skal repræsentere økonomi- og erhvervsministeren. Herudover kan økonomi- og erhvervsministeren udnævne indtil 3 medlemmer, der skal være særligt kyndige i økonomiske spørgsmål. Indtil to af disse medlemmer udnævnes efter indstilling fra Det Frie Forskningsråd og Rektorkollegiet. 18 medlemmer udnævnes efter følgende indstilling:

1 medlem indstilles af finansministeren,

1 medlem indstilles af Danmarks Nationalbank,

1 medlem indstilles af Dansk Arbejdsgiverforening,

1 medlem indstilles af HTS Handel, Transport og Service,

1 medlem indstilles af Dansk Byggeri,

3 medlemmer indstilles af Landsorganisationen i Danmark,

1 medlem indstilles af Akademikernes Centralorganisation,

1 medlem indstilles af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd,

1 medlem indstilles af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,

1 medlem indstilles af Dansk Industri,

1 medlem indstilles af Håndværksrådet,

1 medlem indstilles af Landbrugsraadet,

1 medlem indstilles af Dansk Erhverv,

1 medlem indstilles af Forbrugerrådet,

1 medlem indstilles af Finansrådet og

1 medlem indstilles af de kommunale organisationer.

Stk. 4. Det Miljøøkonomiske Råds øvrige medlemmer udnævnes for indtil 3 år ad gangen. Et af disse medlemmer skal repræsentere økonomi- og erhvervsministeren. Herudover kan økonomi- og erhvervsministeren udnævne indtil 4 medlemmer, der skal være særligt kyndige i samspillet mellem økonomi og miljø samt i miljømæssige problemstillinger. Indtil to af disse medlemmer udnævnes efter indstilling fra Det Frie Forskningsråd og Rektorkollegiet. 15 medlemmer udnævnes efter følgende indstilling:

1 medlem indstilles af finansministeren,

1 medlem indstilles af miljøministeren,

1 medlem indstilles af transport- og energiministeren,

1 medlem indstilles af fødevareministeren,

2 medlemmer indstilles efter fælles indstilling af Landsorganisationen i Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og CO-Industri,

1 medlem indstilles af Dansk Industri,

1 medlem indstilles af Landbrugs­raadet,

1 medlem indstilles af Dansk Erhverv,

1 medlem indstilles af Forbrugerrådet,

1 medlem indstilles af de kommunale organisationer,

1 medlem indstilles efter fælles indstilling af Affald Danmark, Dansk Energi, Dansk Fjernvarme, Dansk Vand- og Spildevandsforening og RenoSam,

1 medlem indstilles af Danmarks Naturfredningsforening,

1 medlem indstilles af Friluftsrådet og

1 medlem indstilles af WWF Verdensnaturfonden.

Stk. 5. Hvor de behandlede emner gør det naturligt, kan formandskabet bestemme, at rådene ved drøftelsen af de pågældende emner tiltrædes af enkelte repræsentanter for andre ministerier eller organisationer end de i stk. 3 og 4 nævnte.«

5. § 3 , stk. 1 , affattes således:

»Rådene træder sammen enten efter formandskabets bestemmelse eller i henhold til anmodning fra mindst 3 af rådenes øvrige medlemmer. Det Økonomiske Råd skal træde sammen mindst to gange årligt, og Det Miljøøkonomiske Råd skal træde sammen mindst en gang årligt. Rådenes drøftelser ledes af formanden.«.

6. I § 3, stk. 2 og 3 , ændres »rådet« til: »rådene«.

7. § 3, stk. 3, 1. pkt., affattes således:

»Efter hver drøftelse i et af rådene afgiver formandskabet en redegørelse til regeringen og træffer bestemmelse om, hvorvidt redegørelsen skal offentliggøres.«

8. § 3, stk. 4 , ændres »redegørelsen« til: »redegørelserne«.

9. § 4 affattes således:

» § 4 . Til bistand for Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd oprettes et sekretariat, hvis opgave er at foretage de undersøgelser og udarbejde de redegørelser, formandskabet finder hensigtsmæssige, for at rådene kan løse deres opgaver.

Stk. 2. Den daglige ledelse af sekretariatet forestås af en sekretariatschef. Denne udnævnes af økonomi- og erhvervsministeren efter indstilling af formandskabet. Den pågældende må ikke være medlem af Folketinget og skal være uafhængig af erhvervsvirksomheder, af erhvervslivets og arbejdsmarkedets organisationer samt af miljøorganisationer.

Stk. 3. Det påhviler sekretariatschefen at holde kontakt med andre danske institutioner, der driver økonomisk, herunder miljøøkonomisk forskning, med henblik på at undgå, at sekretariatet iværksætter undersøgelser, som foretages eller allerede er foretaget af andre.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2007.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

I forbindelse med finanslovsaftalen for 2007 blev det besluttet, at Institut for Miljøvurdering skal fusionere med Det Økonomiske Råd. Aftalen lyder:

»Der vil kunne opnås større kritisk masse i det faglige arbejde, som Institut for Miljøvurdering udfører, ved en fusionering med Det Økonomiske Råd. Det Økonomiske Råd leverer højt kvalificerede uafhængige økonomiske analyser og er via sit lovgrundlag også forpligtet til at belyse sammenhængen mellem økonomi og natur

En større kritisk masse vil skabe grundlaget for en udvidelse af det samlede analysefelt og give mulighed for i højere grad at tage aktuelle emner op. Det kan for eksempel være analyser vedrørende økonomiske udviklingsperspektiver, samspillet mellem økonomi og miljø samt effektiviteten af miljø- og energiinitiativer.

Parterne er enige om, at regeringen skal udarbejde et beslutningsgrundlag for en sådan fusion. Det skal ske med inddragelse af Det Økonomiske Råds formandskab og bestyrelsen for Institut for Miljøvurdering. Dette beslutningsgrundlag skal danne grundlag for den nødvendige ændring af Det Økonomiske Råds lovgrundlag, som vil blive fremlagt til debat og forhandling i Folketinget.

I forbindelse med sammenlægningen frigøres 2,5 mio. kroner årligt af Institut for Miljøvurderings bevilling, der overføres til Copenhagen Consensus Center på Copenhagen Business School med henblik på at fremme den internationale debat om behovet for økonomiske prioriteringer«.

Lovforslaget om sammenlægningen er blevet til på baggrund af drøftelser mellem Det Økonomiske Råds Sekretariat, Institut for Miljøvurdering, Miljøministeriet og med inddragelse af Det Økonomiske Råds formandskab og bestyrelsen for Institut for Miljøvurdering.

Grundprincipperne for lovforslaget om sammenlægningen er, at

€" fastholde det nuværende økonomiske råd med stort set uændret opgaveportefølje. Sammensætning af Det Økonomiske Råd bliver i forbindelse med lovændringen justeret,

€" oprette et miljøøkonomisk råd. Medlemmerne her vil være relevante repræsentanter fra erhvervsorganisationer, ministerier, miljøorganisationer og særligt kyndige personer,

€" Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd ledes af ét formandskab. Formandskabet udvides med yderligere en vismand, der har særlig indsigt i samspillet mellem økonomi og miljø,

€" der fortsat offentliggøres to redegørelser fra formandskabet (vismandsrapporter) på baggrund af de to årlige møder i Det Økonomiske Råd,

€" der offentliggøres en redegørelse fra formandskabet (miljøvismandsrapport) på baggrund af det årlige møde i Det Miljøøkonomiske Råd, og

€" den daglige ledelse af sekretariatet for formandskabet forestås af sekretariatschefen. Bemandingen af sekretariatet er et anliggende for sekretariatets ledelse.

2. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

I forbindelse med sammenlægningen frigøres 2,5 mio. kr. årligt af Institut for Miljøvurderings bevilling, der overføres til Copenhagen Consensus Center på Copenhagen Business School med henblik på at fremme den internationale debat om behovet for økonomiske prioriteringer.

Institut for Miljøvurderings bevilling udgør på FL07 13,9 mio. kr. årligt i 2007-2009 og 13,6 mio. kr. i 2010. Hele bevillingen overføres til Økonomi- og Erhvervsministeriet på FFL08 i medfør af sammenlægningen. I 2007 overføres hele bevillingen på 16,3 mio. kr. ekskl. 2,5 mio. kr. vedrørende Copenhagen Consensus i forbindelse med TB07.

Der er ingen økonomiske og administrative konsekvenser for regioner og kommuner.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

4. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

5. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser for borgerne.

6. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

7. Høring

Lovforslaget har forud for fremsættelsen været i høring hos følgende personer, myndigheder og organisationer: Finansministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Miljøministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Transport- og Energiministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Undervisningsministeriet, Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, Skatteministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Integrationsministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser, Energistyrelsen, Forbrugerstyrelsen, Danske Regioner, KL, 3F Fagligt Fælles Forbund, 92-gruppen Forum for Bæredygtig Udvikling, affald danmark, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Akademikernes Centraladministration, Akademirådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Biologforbundet, Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord, Bryggeriforeningen, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), DAKOFA (Dansk Komité for Affald), Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Nationalbank, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Byplanlaboratorium, Dansk Cyklistforbund, Dansk Energi, Dansk Energi Brancheforening, Dansk Erhverv (DHS og HTS-I), Dansk Industri, Dansk Landbrug, Dansk Metal, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Vandrelaug, Danske Andelsselskaber, Det Frie Forskningsråd, Det Økologiske Råd, DHI €" Institut for Vand og Miljø, Finansrådet, Forbrugerrådet, Forsikring & Pension, Friluftsrådet, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Greenpeace Danmark, HK, HTS Handel, Transport og Service, Håndværksrådet, Landbrugsraadet, Landsorganisationen i Danmark, NOAH, Realkreditrådet, Rederiforeningen, Rektorkollegiet, særligt sagkyndig i Det Økonomiske Råd Ellen Andersen, særligt sagkyndig i Det Økonomiske Råd Finn Ragnar Førsund, særligt sagkyndig i Det Økonomiske Råd Niels Thygesen, særligt sagkyndig i Det Økonomiske Råd Hans Zeuthen, Teknologirådet, Teknologisk Institut og WWF Verdensnaturfonden.

8. Sammenfatning af lovforslagets konsekvenser

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Titlen signalerer, at der er to sideordnede råd. Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd.

Til nr. 2 og 3

Med den nuværende sammensætning er Det Økonomiske Råd bedst egnet til drøftelse af generelle økonomisk-politiske emner, og en fyldestgørende drøftelse af miljøemner ville kræve en udvidelse af Det Økonomiske Råd med relevante repræsentanter på miljøområdet. Af hensyn til en hensigtsmæssig afvikling af møderne, der blandt andet sætter en øvre grænse på antallet af deltagere, er dette ikke en hensigtsmæssig model.

Der nedsættes derfor et miljøøkonomisk råd for at styrke drøftelserne af samspillet mellem økonomi og miljø, effektiviteten af miljøindsatsen mv.

Med denne model vil der kun undtagelsesvis blive behandlet overordnede miljøemner i Det Økonomiske Råd. Miljøemner bør, så vidt det overhovedet er naturligt, lægges i Det Miljøøkonomiske Råd for at skabe indhold og respekt om dette råd. Men det vil være op til formandskabets vurdering, i hvilket råd emnerne bedst behandles.

Konkret kan der arbejdes med problemstillinger som omkostningseffektiviteten i miljøindsatsen samt omkostninger ved udeladelse af miljøindsats og sektorintegration af miljøhensyn. Analyserne kan blandt andet omfatte brede områder inden for energi (fx vedvarende energi og biobrændsel), natur (fx vandmiljø og landbrug mv., biologisk mangfoldighed), klima (fx betydningen af globale klimaforandringer), transport mv. (fx effektiv reduktion af emissioner og trængsel). Det skal understreges, at udvælgelse af emner til drøftelse i begge råd alene vil være formandskabets ansvar og beslutning.

Til nr. 4

Den hidtil gældende konstruktion for Det Økonomiske Råd med et uafhængigt formandskab og en formand (overvismand) udnævnt af økonomi- og erhvervsministeren fastholdes. Formandskabet skal lede såvel Det Økonomiske Råd som Det Miljøøkonomiske Råd.

For at sikre en stærkere miljøprofil i formandskabet foreslås det, at der udnævnes et fjerde medlem (vismand), der skal have særlig indsigt i samspillet mellem økonomi og miljø. Den fjerde vismand er fuldt medlem og er altså også en del af formandskabet, når generelle økonomisk-politiske emner skal analyseres og drøftes. Det skal understreges, at det fortsat vil være det samlede formandskab med overvismanden i spidsen, der har ansvar for analyserne og fremlæggelsen af disse.

Sammenlægningen vil være en naturlig anledning til at justere sammensætningen af Det Økonomiske Råd, så det i højere grad kommer til at afspejle den nuværende erhvervs- og organisationsstruktur. Samtidig vil det være en fordel, at antallet af rådsmedlemmer bliver begrænset noget, da det er forholdsvis stort. Sammensætningen blev sidst ændret i forbindelse med lovændringen i 1994, hvor Det Økonomiske Råd også fik til opgave at belyse miljøområdet.

Da miljøspørgsmål ifølge lovforslaget fremover behandles i Det Miljøøkonomiske Råd, vil det være naturligt, at Miljøministeriets repræsentant og den særligt sagkyndige i samspillet mellem økonomi og miljø alene er repræsenteret i Det Miljøøkonomiske Råd.

Akademikernes Centralorganisation (AC), der hidtil ikke har haft et medlem i Det Økonomiske Råd, indtræder i egenskab af at være en hovedorganisation. Til gengæld afgiver LO, der i dag har fire repræsentanter, et medlem. På arbejdsgiversiden kommer HTS Handel, Transport og Service og Dansk Byggeri ind. Både HTS Handel, Transport og Service og Dansk Byggeri er store organisationer og større end en række andre organisationer i Det Økonomiske Råd i dag. Til gengæld afgiver DA en af deres to pladser. Yderligere en plads frigøres som følge af, at Dansk Erhverv (tidligere repræsenteret ved HTS-I og DH&S) vil være repræsenteret ved et medlem.

Lovændringen indebærer, at landbruget efter sammenlægning får en repræsentant mod tre i dag.

Lovændringen indebærer endelig, at af de tre særligt sagkyndige, udnævnes to efter indstilling fra Det Frie Forskningsråd og Rektorkollegiet, og en udnævnes efter indstilling fra formandskabet. Denne model vil også blive brugt ved udnævnelsen af særligt sagkyndige i Det Miljøøkonomiske Råd.

Ændringerne betyder, at Det Økonomiske Råd vil få 26 medlemmer, inkl. formandskabet på fire. Dette er en reduktion på tre medlemmer i forhold til tidligere.

Det Miljøøkonomiske Råd skal besættes med medlemmer, der har indsigt i eller interesse for miljøøkonomiske problemstillinger. Der er et antal gengangere fra Det Økonomiske Råd, og der vil være repræsentanter fra miljøorganisationer. Der kan udnævnes flere særligt sagkyndige uden en organisatorisk tilknytning, og uden at disse behøver at have en fagøkonomisk baggrund.

Fra miljøorganisationerne får Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet og WWF sæde. Forsyningssektoren repræsenteret ved Affald Danmark, Dansk Energi, Dansk Vand- og Spildevandsforening og RenoSam får i fællesskab mulighed for at indstille ét medlem. Endvidere vil der være fire særligt sagkyndige, hvoraf to udpeges af Det Frie Forskningsråd og Rektorkollegiet, og to udnævnes efter indstilling fra formandskabet. Af sidstnævnte skal mindst den ene have særlig indsigt i samspillet mellem økonomi og miljø, mens den anden kan have en naturvidenskabelig baggrund.

Lovændringen lægger op til i alt 24 medlemmer af Det Miljøøkonomiske Råd, inkl. formandskabet på fire. Hele sammensætningen fremgår af lovteksten.

Medlemmerne af Det Miljøøkonomiske Råd udnævnes personligt for indtil 3 år ad gangen efter indstilling, som det er tilfældet for medlemmerne af Det Økonomiske Råd.

Den foreslåede affattelse af stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, 1. pkt., er en ændring, således at de øvrige medlemmer af Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd udpeges for indtil 3 år ad gangen. Ændringen indebærer en mulighed for, at de samlede råd sidder i en periode på 3 år. Ændringen indebærer samtidig, at et medlem, som bliver udpeget midt i perioden, kun udpeges for en periode, som er lig den tid, det samlede råd har tilbage. Dette sikrer, at rådsmedlemmerne er udpeget for den samme periode.

Det skal tilføjes, at formandskabet altid har mulighed for at invitere eksterne deltagere, når et bestemt emne skal drøftes.

Til nr. 5

Der lægges op til, at formandskabet holder møde med Det Miljøøkonomiske Råd mindst én gang om året. Der offentliggøres en redegørelse (miljøvismandsrapport) på baggrund af dette årlige møde efter samme model, som kendes fra vismandsrapporterne i dag.

Til nr. 6, 7 og 8

Ændringerne er en konsekvens af, at der vil være to råd.

Til nr. 9

Formandskabet betjenes af et sekretariat. Bemandingen af sekretariatet er et anliggende for sekretariatets ledelse. Sekretariatets ledelse skal blandt andet sikre, at der er de fornødne kompetencer til at løfte de opgaver, der er forbundet med arbejdsområderne. Ekstern bistand til at udarbejde analyser vil være en mulighed, som det også er tilfældet i dag. Sekretariatschefen udnævnes af økonomi- og erhvervsministeren efter indstilling fra formandskabet.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2007.