L 154 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, lov om en arbejdsmarkedsfond og kildeskatteloven. (Forhøjelse af aldersgrænser og tilbagebetaling af efterløns- og fleksydelsesbidrag).

Fremsat den 7. februar 2007 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, lov om en arbejdsmarkedsfond og kildeskatteloven

(Forhøjelse af aldersgrænser og tilbagebetaling af efterløns- og fleksydelsesbidrag)

§ 1

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1120 af 10. november 2006, som ændret ved § 12 i lov nr. 1545 af 20. december 2006 og ved § 3 i lov nr. 1580 af 20. december 2006, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, nr. 4, litra a , ændres »ved det fyldte 60. år« til: »på det tidspunkt, hvor efterlønsalderen nås, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«

2. I § 5 A, stk. 1, ændres »det fyldte 65. år, for personer, der den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, dog det fyldte 67. år« til: »folkepensionsalderen nås, jf. § 1 a i lov om social pension«.

3. I § 8, stk. 1, nr. 1, ændres i 3. pkt. »inden forsikredes fyldte 60. år.« til: »inden det tidspunkt, hvor forsikrede når efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«, i 4. pkt. ændres »efter forsikredes fyldte 60. år» til: »efter det tidspunkt, hvor forsikrede når efterlønsalderen«, og i 7. pkt. ændres »ved det fyldte 60. år« til: »på det tidspunkt, hvor forsikrede når efterlønsalderen,«.

4. I § 8, stk. 1, nr. 3, 1. pkt., ændres »efter den forsikredes fyldte 85. år.« til: »25 år efter, at den forsikrede når efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«

5. I § 8, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., ændres »ved forsikredes fyldte 60. år.« til: », når forsikrede når efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,«, og »end forsikredes fyldte 60. år« udgår.

6. I § 8, stk. 1, nr. 3, 3. pkt., ændres »det fyldte 60. år.« til: »efterlønsalderen nås, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«

7. I § 8, stk. 1, nr. 3, 4. pkt., ændres »efter det fyldte 75. år.« til: »15 år efter, at forsikrede når efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«

8. I § 10, stk. 1, nr. 1, ændres i 3. pkt. »inden forsikredes fyldte 60. år.« til: »inden det tidspunkt, hvor forsikrede når efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«, og i 4. pkt. ændres »efter forsikredes fyldte 60. år« til: »efter det tidspunkt, hvor forsikrede når efterlønsalderen«.

9. I § 10, stk. 1, nr. 2, 4. pkt., ændres »efter det fyldte 70. år.« til: »10 år efter, at forsikrede når efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«

10. I § 10, stk. 1, nr. 3, 1. pkt., ændres »ved det fyldte 60. år« til: »på det tidspunkt, hvor den forsikrede når efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«, og »efter det fyldte 70. år« ændres til: »10 år efter, at den forsikrede når efterlønsalderen«.

11. I § 11 A, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., ændres »kontohaverens fyldte 60. år« til: », kontohaveren når efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,«.

12. I § 11 A, stk. 1, nr. 2, ændres i 1. pkt. »Efter det fyldte 60. år« til: »Efter efterlønsalderen er nået, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,«, og i 3. pkt. ændres »ved det fyldte 60. år« til: »på det tidspunkt, hvor kontohaveren når efterlønsalderen,«.

13. I § 11 A, stk. 1, nr. 5, 1. pkt., ændres »det kalenderår, hvori kontohaveren fylder 85 år.« til: »kalenderåret 25 år efter, at kontohaveren når efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«

14. I § 11 A, stk. 1, nr. 5, 2. pkt., ændres »ved kontohaverens fyldte 60. år« til: »på det tidspunkt, hvor kontohaveren når efterlønsalderen,«, og »end kontohaverens fyldte 60. år« udgår.

15. I § 11 A, stk. 1, nr. 5, 3. pkt., ændres »det fyldte 60. år« til: », kontohaveren har nået efterlønsalderen,«.

16. I § 12, stk. 1, nr. 1, ændres i 1. pkt. »kontohaverens fyldte 60. år« til: », kontohaveren når efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,« og i 2. pkt. ændres »efter kontohaverens fyldte 60. år« til: »efter, at kontohaveren når efterlønsalderen«.

17. I § 12, stk. 1, nr. 3, 1. pkt., ændres »ved det fyldte 60. år« til: » på det tidspunkt, hvor kontohaveren når efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«, og »ved det fyldte 70. år« ændres til: »10 år efter, at kontohaveren når efterlønsalderen«.

18. I § 15 A, stk. 5, 3. pkt., ændres »efter det fyldte 60. år« til: »efter, at efterlønsalderen er nået, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«

19. I § 16, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »bonus og renter m.v.«: », overførsel efter § 49 A, stk. 4, og § 49 B, stk. 4,«

20. I § 18, stk. 2, 5. pkt., ændres »efter det fyldte 60. år« til: »efter, at efterlønsalderen er nået, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«

21. I § 19, stk. 1, 3. pkt., ændres »efter det fyldte 60. år« til: »efter, at efterlønsalderen er nået, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«

22. I § 25, stk. 1, nr. 1, ændres »efter det fyldte 60. år« til: »efter, at efterlønsalderen er nået, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,« og »det fyldte 70. år« ændres til: »10 år efter, at efterlønsalderen er nået,«.

23.§ 25, stk. 1, nr. 7, affattes således:

»7. 10 år efter, at ejeren når efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., eller«.

24. I § 26, stk. 1, ændres »efter det fyldte 60. år« til: »efter, at efterlønsalderen er nået, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,«.

25. I § 26, stk. 2, ændres i 1. pkt. »end det fyldte 60. år« til: »end efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«, og »før det fyldte 60. år« ændres til: »før det tidspunkt, hvor efterlønsalderen nås«, og i 2. pkt. ændres »ejerens fyldte 60. år« til: », ejeren når efterlønsalderen,«.

26. I § 29, stk. 4, ændres »den forsikredes eller medlemmets fyldte 60. år« til: », at den forsikrede eller medlemmet har nået efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«

27. I § 29 A, stk. 1, 2. pkt., ændres »efter medlemmets fyldte 60. år« til: »efter, at medlemmet har nået efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«

28. I § 41, stk. 1, nr. 6 og 8 , ændres »det fyldte 60. år« til: », at efterlønsalderen nås, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«

29. Efter § 42 indsættes:

»§ 42 A. Ved hel eller delvis overførsel som nævnt i § 41 af en ordning til en nyoprettet ordning for samme person eller en ægtefælle efter udlodning til denne i medfør af § 30, stk. 2, opretholdes aldersgrænserne for udbetaling m.v., medmindre den pågældende ved overførslen fravælger dette. Tilsvarende gælder overførsel til en bestående ordning med samme aldersgrænser for udbetaling m.v.«

30. I § 43, stk. 1 og 2 , ændres »det fyldte 60. år« til: », at efterlønsalderen er nået, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,«.

31. I § 43, stk. 3, ændres »og det fyldte 60. år« til: »og tidspunktet, hvor efterlønsalderen nås, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«, og »før det fyldte 60. år« ændres til: », før efterlønsalderen nås,«.

32. I § 49 A, stk. 2-5, affattes således:

»Stk. 2. Af kontante udbetalinger af indbetalte bidrag efter § 77 a, stk. 2, nr. 1, stk. 4 og 9, 2. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. svares en afgift på 30 pct. af den kontante udbetaling.

Stk. 3. Kontante udbetalinger af indbetalte bidrag til efterlønsordningen efter § 77 a, stk. 2, nr. 2-4, og stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. medregnes i den skattepligtige indkomst. Beskatningen sker med satsen for sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8 og med satserne for kommunal indkomstskat og kirkeskat for det indkomstår, hvor det kontant udbetalte efterlønsbidrag medregnes i den skattepligtige indkomst. For efterlønsbidrag, der er fradraget til og med indkomståret 2001, anvendes dog satsen for indkomstskat efter personskattelovens § 6, satsen for sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8 og satserne for kommunal indkomstskat og kirkeskat. For skattepligtige, der svarer skat efter personskattelovens § 8 c, anvendes beskatningsprocenten efter personskattelovens § 8 c i stedet for satsen for kommunal indkomstskat. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med kontant udbetaling af efterlønsbidrag efter denne bestemmelse.

Stk. 4. Overførsel af efterlønsbidrag efter § 77 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. til en pensionsordning omfattet af kapitel 1 behandles ikke som en indbetaling til pensionsordningen.

Stk. 5. Ved overførsel af efterlønsbidrag efter § 77 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. til en udenlandsk pensionsordning medregnes det overførte beløb i den skattepligtige indkomst, og beskatningen sker efter reglerne i stk. 3, 2.-4. pkt.«

33. I § 49 A, stk. 6 og 7 , udgår »eller 5«.

34. I § 49 A, stk. 8, ændres »som følge af en tilbagebetaling« til: »som følge af kontant udbetaling«, og »tilbagebetalingen« ændres tre steder til: »den kontante udbetaling«.

35. I § 49 B, stk. 2, indsættes efter »Af«: »kontante«, og »§ 31, stk. 1,« ændres til: »§ 31, stk. 2, nr. 1, og stk. 4,«.

36.§ 49 B, stk. 3-5, affattes således:

»Stk. 3. Kontante tilbagebetalinger af bidrag til fleksydelsesordningen efter § 31, stk. 2, nr. 2-4, og stk. 3, i lov om fleksydelse medregnes i den skattepligtige indkomst, og beskatningen sker efter reglerne i § 49 A, stk. 3, 2.-4. pkt. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med kontant tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag efter denne bestemmelse.

Stk. 4. Overførsel af fleksydelsesbidrag efter § 31, stk. 1, 2. pkt., i lov om fleksydelse til en pensionsordning omfattet af kapitel 1 behandles ikke som en indbetaling til pensionsordningen.

Stk. 5. Ved overførsel af fleksydelsesbidrag efter § 31, stk. 1, 2. pkt., i lov om fleksydelse til en udenlandsk pensionsordning medregnes det overførte beløb i den skattepligtige indkomst, og beskatningen sker efter reglerne i § 49 A, stk. 3, 2.-4. pkt.«

37. I § 49 B, stk. 6 og 7, udgår »eller 5«.

38. I § 49 B, stk. 8, indsættes efter »som følge af en«: »kontant«, og »tilbagebetalingen« ændres tre steder til: »den kontante tilbagebetaling«.

39. I § 49 B, stk. 9, udgår »efter stk. 2 og 5«.

40. I § 53 B, stk. 6, 2. pkt., ændres »ejernes fyldte 60. år« til: », at efterlønsalderen er nået, jf. § 74 lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«

§ 2

I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 1018 af 10. oktober 2006, som ændret ved § 3 i lov nr. 516 af 7. juni 2006 og ved § 9 i lov nr. 1545 af 20. december 2006, foretages følgende ændring:

1. I § 8, stk. 1, litra f, udgår »overgangsydelse eller«.

§ 3

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005, som ændret bl.a. ved § 9 i lov nr. 515 af 7. juni 2006, § 10 i lov nr. 1545 af 20. december 2006 og senest ved § 3 i lov nr. 1577 af 20. december 2006, foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 1, nr. 9, affattes således:

»9) Erhverver indkomst i form af udbetalinger som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 1 og 2, indkomstskattepligtige udbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 46, stk. 1, indkomst i form af kontante udbetalinger af efterlønsbidrag som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 49 A, stk. 3 og 5, samt indkomst i form af kontante tilbagebetalinger af fleksydelsesbidrag som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 49 B, stk. 3 og 5.«

2. I § 5 A, stk. 3, udgår »overgangsydelse,«.

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. § 1, nr. 29, træder i kraft den 1. april 2007.

Stk. 3. § 1, nr. 32-39, og § 3, nr. 1, træder i kraft den 1. juli 2007 og har virkning for kontante udbetalinger af efterlønsbidrag og kontante tilbagebetalinger af fleksydelsesbidrag samt for overførsler af efterløns- og fleksydelsesbidrag til en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 eller til en udenlandsk pensionsordning, der sker den 1. juli 2007 eller senere.

Stk. 4. § 1, nr. 1, 3-18, 20-28, 30-31 og 40, har virkning for pensionsordninger, der oprettes den 1. april 2007 eller senere.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets baggrund og formål

Lovforslaget udmønter en del af aftalen af 20. juni 2006 mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden (velfærdsreformen). Det drejer sig om den del, der vedrører ændringer i aldersgrænsen for udbetaling af skattebegunstigede pensionsordninger som følge af ændringen af efterløns- og folkepensionsalderen.

2. Lovforslaget

2.1. Forhøjelse af aldersgrænser

Gældende regler

Efter pensionsbeskatningsloven kan kapitalpensioner, ratepensioner og pensionsordninger med løbende udbetalinger udbetales fra det 60. år. Udbetalingerne er indkomstskattepligtige. Udbetalinger før det 60. år betragtes som ophævelse i utide og afgiftsbelægges med 60 pct.

En kapitalpension skal senest være udbetalt, når indehaveren fylder 70 år. For så vidt angår ratepensioner kan der ikke aftales senere udbetaling af sidste rate end indehaverens 85. år. Der er ingen øvre aldersgrænse for udbetaling af en pensionsordning med løbende ydelser.

Forslaget

Af velfærdsaftalen fremgår følgende:

»Den gradvist højere efterlønsalder og folkepensionsalder medfører en række justeringer af diverse aldersgrænser mv.

Skattebegunstigede pensioner

Udbetalinger fra skattebegunstigede pensionsordninger kan i dag ske fra det 60. år.

Aldersgrænsen er dermed den samme som efterlønsalderen. For nytegnede pensionsordninger hæves den nuværende aldersgrænse på 60 år parallelt med efterlønsalderen.

De konkrete regelændringer for de enkelte opsparingsordninger skal drøftes med pensionsbranchen, bl.a. med henblik på at sikre, at reglerne bliver så enkle og gennemskuelige som muligt.«

Med dette som udgangspunkt og efter drøftelser med branchen foreslås med dette lovforslag, at aldersgrænsen for udbetaling af kapitalpensioner, ratepensioner og livrenter hæves parallelt med efterlønsalderen i overensstemmelse med velfærdsaftalen. Aldersgrænsen hæves således med et halvt år ad gangen til 62 år fra 2019 og frem mod 2022 med virkning for personer, der er født den 1. januar 1959 eller senere. Ændringen af aldersgrænsen får virkning for pensionsaftaler, der indgås efter 1. april 2007.

Hvis levetiden stiger yderligere i fremtiden, vil efterlønsalderen tilsvarende kunne stige i medfør af indekseringsmekanismen i arbejdsløshedsforsikringslovens § 74, jf. lov nr. 1540 af 20. december 2006. Beregningen sker hvert 5. år, første gang i 2015, og eventuelle reguleringer af efterlønsalderen indfases med virkning fra og med året 10 år efter.

Efterlønsalderen reguleres med ½ eller højest 1 år ad gangen afhængig af udviklingen i levetiden. Udbetalingstidspunktet er således ikke længere en på forhånd fastsat aldersgrænse, men følger den pågældende persons til enhver tid gældende efterlønsalder. Det sikrer samtidigt, at tidsrummet, hvor der er forskel på udbetalingsalder og efterlønsalder, begrænses til 44-45 år. En 18-årig, der før forslagets ikrafttræden har oprettet en pensionsordning, vil således kunne få pensionen udbetalt ved alder 60, mens den pågældendes efterlønsalder er 62 år eller højere, afhængigt af udviklingen i levealderen. For en 18-årig, der efter forslagets ikrafttræden opretter en pensionsordning, vil der derimod være overensstemmelse mellem udbetalingsalder og efterlønsalder. Efter 44-45 år vil aldersgrænserne i efterlønsreglerne og pensionsbeskatningsreglerne således være identiske for alle.

Det foreslås desuden, at aldersgrænserne for, hvornår de nævnte pensioner senest skal være udbetalt, hæves, så den samlede udbetalingsperiode for pensionsordninger ikke ændres som følge af forhøjelsen af de nedre grænser. De øvre aldersgrænser hæves med virkning for de årgange, der omfattes af velfærdsaftalen. Denne ændring fremgår ikke direkte af velfærdsaftalen, men når en kapitalpension i dag kan udbetales mellem det 60. og det 70. år, og en ratepension mellem det 60. og 85. år, synes det rimeligt at hæve de øvre aldersgrænser tilsvarende, så udbetalingsperioden ikke forkortes som følge af velfærdsaftalen.

Om ændringen af aldersgrænserne bemærkes generelt, at aldersgrænserne i pensionsbeskatningsloven alene regulerer den skattemæssige behandling af pensionsindbetalinger og €"udbetalinger. Når aldersgrænsen for udbetaling hæves fra 60 til op til 62 år, betyder det således ikke, at den enkelte pensionsopsparer som sådan har ret til udbetaling fra sin pensionsopsparing på det givne tidspunkt. Dette er et civilretligt spørgsmål, som beror på den konkrete pensionsaftale. F.eks. vil det kunne være et vilkår, at pensionen først udbetales, når pensionsopspareren fratræder sin pensionsberettigede stilling.

2.2. Tilbagebetaling af efterløns- og fleksydelsesbidrag

Der foreslås en række ændringer af beskatningen af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag, der tilbagebetales kontant eller overføres til en udenlandsk pensionsordning.

Disse ændringer skal ses som opfølgning på Beskæftigelsesministeriets to love fra 2006 om udmøntning af den del af velfærdsaftalen, der vedrører ændringer i efterlønsordningen og fleksydelsesordningen. Det drejer sig om lov nr. 1540 af 20. december 2006 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om påligningen af indkomstskat til staten. (Forhøjelse af efterlønsalderen, mere fleksibel efterlønsordning, fortrydelsesordning, styrkede jobmuligheder for personer over 55 år m.v.) og lov nr. 1544 af 20. december 2006 om ændring af lov om fleksydelse (Forhøjelse af fleksydelsesalderen, fortrydelsesordning m.v.).

Gældende regler

Bidrag til efterlønsordningen og fleksydelsesordningen er fradragsberettiget ved opgørelsen af de kommunale skatter, sundhedsbidraget og kirkeskatten. Det vil sige som et ligningsmæssigt fradrag med en gennemsnitlig skatteværdi på 33,3 pct.

Efterløns- og fleksydelsesbidraget kan overføres til en pensionsordning eller tilbagebetales kontant til medlemmet efter nærmere regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og til den pågældende person efter nærmere regler i lov om fleksydelse.

Ved tilbagebetaling inden det fyldte 60. år (forhøjes gradvist til 62 år i årerne 2019 til 2022) skal efterløns- og fleksydelsesordningen overføres til en pensionsordning (en arbejdsmarkedspensionsordning). Hvis medlemmet mv. ikke har eller ikke kan indbetale til en sådan ordning, skal bidraget i stedet overføres til en privat ordning. Det kan være en ordning med løbende udbetalinger eller en kapitalpension. Overførsel af efterløns- eller fleksydelsesbidrag til en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 behandles ikke som en indbetaling til den pågældende pensionsordning.

Udbetalinger fra en pensionsordning med løbende udbetalinger medregnes til den personlige indkomst. Udbetalinger fra en kapitalpensionsordning pålægges en afgift på 40 pct. Engangsydelser fra en pensionskasseordning med løbende udbetalinger pålægges ligeledes en afgift på 40 pct.

Ved overførsel af efterløns- og fleksydelsesbidraget til en udenlandsk pensionsordning pålægges det overførte beløb en afgift på 60 pct. Bidraget behandles dermed på samme måde som en dansk pensionsordning, der overføres til en udenlandsk pensionsordning. Sker der udbetaling af bidraget til et medlem mv., der er tilkendt førtidspension, pålægges udbetalingen en afgift på 30 pct. Udbetaling til dødsboet efter en person, der har indbetalt til ordningen, pålægges ligeledes en afgift på 30 pct. Begrundelsen er, at afgiften er et modstykke til det ligningsmæssige fradrag.

Alle andre kontante udbetalinger eller tilbagebetalinger til et medlem mv. af efterløns- eller fleksydelsesbidrag skal medregnes til den personlige indkomst.

Forslaget

Kontante udbetalinger af efterløns- og fleksydelsesbidrag og overførsler af bidrag til en pensionsordning beskattes i dag forskelligt afhængig af årsagen til udbetalingen.

Udgangspunktet bør være, at medlemmerne mv. ved kontant tilbagebetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag skattemæssigt stilles som om, medlemmet mv. aldrig havde indbetalt bidraget.

Det foreslås at ændre reglerne således, at alle kontante udbetalinger af efterløns- og fleksydelsesbidrag til medlemmet mv. samt overførsel af bidrag til en udenlandsk pensionsordning beskattes med de skatteprocenter, som modsvarer den fradragsværdi, der opnåedes, da medlemmet fratrak efterløns- og fleksydelsesbidraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det betyder, at efterløns- og fleksydelsesbidrag, der tilbagebetales kontant til medlemmet mv., beskattes med satsen for sundhedsbidrag, skattesatserne for de kommunale indkomstskatter og kirkeskat i udbetalingsåret.

Det er i lov nr. 1540 af 20. december 2006 og lov nr. 1544 af 20. december 2006 fastsat, at et medlem mv. af efterløns- og fleksydelsesordningen kan få efterløns- henholdsvis fleksydelsesbidraget overført til en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 eller en udenlandsk pensionsordning efter eget valg. Princippet om overførsel til en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 er fastholdt, men der er indført valgfrihed med hensyn til hvilken pensionsordning, efterløns- og fleksydelsesbidraget kan overføres til. Medlemmet mv. har derfor mulighed for at tage højde for sine individuelle beskatningsforhold. Reglen skal ses på baggrund af, at de gældende regler om overførsel af tilbagebetalte efterlønsbidrag mv. til en arbejdsmarkedspensionsordning eller, hvis en sådan ikke haves, til en privat pensionsordning, kan betyde, at nettoværdien af tilbagebetalte efterlønsbidrag mv., på grund af beskatningen af tilbagebetalingsbeløbet på tidspunktet for udbetalingen fra pensionsordningen, bliver mindre end nettoudgiften til indbetalte efterlønsbidrag mv. efter skattefradrag. Reglen giver således mulighed for, at medlemmet mv. kan overføre efterlønsbidraget til en kapitalpension, hvorfra udbetalingen pålægges en afgift på 40 pct. Det er endvidere fastsat, at medlemmer mv., der emigrerer, også kan få efterløns- eller fleksydelsesbidrag udbetalt kontant.

Endelig foreslås det at præcisere, at beløb, der overføres fra en efterløns- eller fleksydelsesordning til en kapitalpension, ikke medregnes ved opgørelsen af det maksimale årlige indskud på kapitalpension.

De nævnte justeringer i reglerne om tilbagebetaling af indbetalte efterløns- og fleksydelsesbidrag og den nævnte præcisering ligger uden for velfærdsaftalen.

2.3. Øvrige forslag

Der foretages enkelte rene konsekvensændringer af love på Skatteministeriets område som følge af lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om påligningen af indkomstskat til staten (Forhøjelse af efterlønsalderen, mere fleksibel efterlønsordning, fortrydelsesordning, styrkede jobmuligheder for personer over 55 år mv.).

Endvidere er der i kildeskattelovens § 2 foretaget en præcisering af, der er begrænset skattepligt af tilbagebetalinger af efterløns- og fleksydelsesbidrag.

3. Økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner

3.1. Forhøjelse af aldersgrænser

De foreslåede ændringer i aldersgrænserne i pensionsbeskatningen skønnes isoleret set på langt sigt at medføre et provenutab i størrelsesordenen 100 mio. kr., når de nye aldersgrænser er slået fuldt igennem i ca. 2045. Den varige virkning af provenutabet udgør ca. 70 mio. kr. Det isolerede provenutab skal ses i lyset af den foreslåede reform af tilbagetrækningssystemet €" som er en del af udmøntningen af velfærdsaftalen €" der anslås samlet set at styrke de offentlige finanser med knap 1½ pct. af BNP.

Nedenfor redegøres for de skønnede provenuvirkninger af de enkelte forslag.

Overordnet set bevirker forhøjelser af aldersgrænserne et provenutab fra udskydelsen af indkomstbeskatningen af de løbende pensioner og ratepensioner og af pensionsafgiften på 40 pct. af kapitalpensioner. I de første år vil der derfor være betydelige engangsforskydninger i pensionsafgifter og skatter. Udskydelserne udgør ikke et varigt tab, idet staten kompenseres, når pensionerne siden hen udbetales.

Herudover opnår opsparerne også en lempeligere beskatning af afkastet af pensionsopsparingen i flere år, hvilket bevirker et provenutab. For hver mia. kr. pensionsopsparingen med tiden øges som følge af udskydelsen, skønnes det varige provenutab i alt at udgøre ca. 10 mio. kr.

Det er vanskeligt at forudsige virkningerne på pensionsopsparingen af de parallelle forhøjelser af de nedre aldersgrænser i pensionsbeskatningen fra 2019-22. På baggrund af de nuværende udbetalingsmønstre skønnes udskydelsen trinvist at bevirke en permanent stigning i pensionsformuen i størrelsesordenen 7 mia. kr., hvor den fulde effekt på formuen først vil indtræde efter 2045. Stigningen bevirker isoleret set et provenutab på ca. 70 mio. kr. årligt, der indtræder i takt med stigningen i pensionsformuen.

En forhøjelse af aldersgrænsen for den tvungne hævning for kapitalpensioner fra 70 år til 72 år betyder en provenuneutral forskydning af pensionsafgiften på 40 pct. fra de personer, som kunne ønske at udskyde udbetalingstidspunktet. Som følge af udskydelsesmuligheden vurderes det, at indestående på kapitalpensioner gradvist i 2029-30 vil øges permanent med ca. 2 mia. kr. Det indebærer et provenutab i størrelsesordenen 20 mio. kr. årligt fra 2030 som følge af den lempeligere afkastbeskatning.

På samme måde vurderes det, at forhøjelsen af den øvre aldersgrænse for udbetaling af ratepensioner med 2 år vil bevirke en vis udskydelse af personers ratepensioner. Som følge heraf vurderes det, at indestående på ratepensioner gradvist i 2044-45 vil øges permanent med ca. 1 mia. kr. Det indebærer et provenutab i størrelsesordenen 10 mio. kr. årligt fra 2045 som følge af den lempeligere afkastbeskatning.

3.2. Tilbagebetaling af efterløns- og fleksydelsesbidrag

De provenumæssige konsekvenser ved at beskatte efterløns- og fleksydelsesbidrag, som tilbagebetales, med skattesatserne for de kommunale indkomstskatter og sundhedsbidraget afhænger af progressionsforskellen i forhold til den nuværende beskatning som personlig indkomst og af omfanget af personer, der får udbetalt bidragene kontant.

Antallet af personer vurderes på baggrund af oplysninger fra Arbejdsdirektoratet at være i omegnen af 1.000 personer årligt. Hvis der forudsættes en gennemsnitlig marginal indkomstskatteprocent på ca. 50 pct., vurderes provenutabet som følge deraf at løbe op imod 3-4 mio. kr. årligt, hvoraf hele provenutabet vedrører staten. Provenutabet for finansåret 2007 vurderes til 1-2 mio. kr. De årlige provenutab skønnes herefter at løbe op imod 3-4 mio. kr., jf. ovenfor.

4. Administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner

De administrative omkostninger ved at beskatte efterløns- og fleksydelsesbidrag, som tilbagebetales, med skattesatserne for de kommunale indkomstskatter og sundhedsbidraget skønnes at udgøre ca. 3,4 mio. kr. Omkostningerne vedrører ændringer i såvel Forskudssystemet som SLUT-systemet (selvangivelse, skatteberegning, udskrivning af årsopgørelse mv.).

Desuden skønnes forslaget at medføre et ikke-nævneværdigt merforbrug af årsværk til behandling af de skriftlige henvendelser fra A-kassen.

5. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget er med til at sikre de aftalte ændringer i tilbagetrækningssystemet. Dette medfører positive strukturelle erhvervsøkonomiske konsekvenser, idet det vil øge arbejdskraftudbudet for danske virksomheder. Forslaget bevirker specielt for pensionssektoren, at kunderne sparer op i en længere årrække. Det indebærer permanent flere løbende indtægter, mens der påregnes systemtilretninger i indfasningsårene.

6. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. Styrelsen vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser af et omfang, der berettiger, at det forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne af betydning.

8. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

10. Høring

Lovforslaget har været på høring i Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsløshedskassernes Samvirke, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering), Dansk Industri, Finansrådet, Finanstilsynet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, Forsikring & Pension, Kommunernes Landsforening, SKAT, Skatterevisorforeningen og Ældre Sagen.

Høringssvar og kommentarer hertil er medtaget i lovforslaget som bilag 1.

Sammenfatning af økonomiske og administrative konsekvenser

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 4, litra a, kan en alderspension tidligst komme til udbetaling ved det fyldte 60. år, svarende til den gældende efterlønsalder. Det foreslås at ændre denne bestemmelse, så aldersgrænsen for tidligste udbetaling følger efterlønsalderen for den pågældende person.

Til nr. 2

I henhold til pensionsbeskatningslovens § 5 A er det tilladt, at en pensionsordning med løbende ydelser kan have en varighed på under 10 år, når denne ordning udelukkende udgør kompensation for manglende adkomst til folkepension og ATP fra pensioneringstidspunktet og indtil det fyldte 65. år (for personer, der den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, dog det fyldte 67. år), svarende til folkepensionsalderen.

Det foreslås at ændre denne bestemmelse, således at der stilles krav om, at ordningen udelukkende udgør kompensation for manglende adkomst til folkepension og ATP fra pensioneringstidspunktet og indtil den pågældende person når folkepensionsalderen.

Til nr. 3 og 5-7

En rateforsikring kan tidligst komme til udbetaling ved det fyldte 60. år, jf. pensionsbeskatningslovens § 8, stk. 1, nr. 3, medmindre lavere aldersgrænse end 60 år er godkendt af Skatterådet. Det kan dog tillige aftales, at udbetalingerne påbegyndes i tilfælde af forsikredes død eller invaliditet før det fyldte 60. år. Policen skal være oprettet inden den forsikredes fyldte 60. år, jf. lovens § 8, stk. 1, nr. 1, men kan efter nærmere regler oprettes senere, hvis den forsikrede på oprettelsestidspunktet er ejer af en anden ratepension.

Det foreslås at ændre disse bestemmelser, så aldersgrænsen for tidligste udbetaling og tilsvarende seneste oprettelsestidspunkt følger efterlønsalderen for den pågældende person.

Til nr. 4

Der kan ikke aftales senere forfaldstidspunkt for sidste rate af en rateforsikring end første policedag efter den forsikredes fyldte 85. år.

Det foreslås, at denne aldersgrænse hæves, så den samlede udbetalingsperiode for en rateforsikring ikke forkortes som følge af forhøjelsen af den nedre aldersgrænse for udbetaling, jf. forslagets § 1, nr. 5. Den maksimale udbetalingsperiode for en rateforsikring vil således fortsat være 25 år, dvs. fra det 62. til det 87. år for personer med efterlønsalder 62. Tilsvarende vil en person med efterlønsalder 61 kunne få sin rateforsikring udbetalt fra det 61. til det 86. år.

Til nr. 8-10

En kapitalforsikring kan tidligst komme til udbetaling ved det fyldte 60. år, jf. pensionsbeskatningslovens § 10, stk. 1, nr. 3, medmindre lavere aldersgrænse end 60 år er godkendt af Skatterådet. Policen skal være oprettet inden den forsikredes fyldte 60. år, jf. pensionsbeskatningslovens § 10, stk. 1, nr. 1, men kan under visse betingelser oprettes senere, hvis den forsikrede på oprettelsestidspunktet er ejer af en anden kapitalpension, og afgiftspligt eller indkomstskattepligt for den pågældende kapitalpension ikke er indtrådt.

Det foreslås at ændre disse bestemmelser, så aldersgrænsen for tidligste udbetaling og tilsvarende seneste oprettelsestidspunkt følger efterlønsalderen for den pågældende person.

En kapitalforsikring kan tegnes som en ren dødsfaldsforsikring, men må i så fald ikke give ret til udbetaling, hvis den forsikrede dør senere end første policedag efter det fyldte 70. år, jf. pensionsbeskatningslovens § 10, stk. 1, nr. 2. Er forsikringen ikke tegnet som en ren dødsfaldsforsikring, skal policen indeholde bestemmelse om udbetaling til den forsikrede senest ved første policedag efter det fyldte 70. år, jf. pensionsbeskatningslovens § 10, stk. 1, nr. 3.

Det foreslås, at disse aldersgrænser hæves, så den samlede udbetalingsperiode for en kapitalforsikring ikke forkortes som følge af forhøjelsen af den nedre aldersgrænse for udbetaling, jf. forslagets § 1, nr. 9 og 10. Den maksimale udbetalingsperiode for en kapitalforsikring vil således fortsat være 10 år, dvs. fra det 62. til det 72. år for personer med efterlønsalder 62. Tilsvarende vil en person med efterlønsalder 61 kunne få sin kapitalforsikring udbetalt fra det 61. til det 71. år.

Til nr. 11-12 og 14-15

En rateopsparing kan tidligst komme til udbetaling ved det fyldte 60. år, jf. pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 1, nr. 5, medmindre lavere aldersgrænse end 60 år er godkendt af Skatterådet. Det kan dog tillige aftales, at udbetalingerne påbegyndes i tilfælde af kontohaverens død eller varigt nedsatte arbejdsevne før det fyldte 60. år. Opsparingen skal være påbegyndt inden kontohaverens fyldte 60. år, jf. lovens § 11 A, stk. 1, nr. 1, men kan efter nærmere regler oprettes senere, hvis kontohaveren på oprettelsestidspunktet er ejer af en anden ratepension.

Det foreslås at ændre disse bestemmelser, så aldersgrænsen for tidligste udbetaling og tilsvarende seneste oprettelsestidspunkt følger efterlønsalderen for den pågældende person.

Til nr. 13

Der kan ikke aftales senere udbetaling for sidste rate af en rateopsparing end det kalenderår, hvori kontohaveren fylder 85 år.

Det foreslås, at denne aldersgrænse hæves, så den samlede udbetalingsperiode for en rateopsparing ikke forkortes som følge af forhøjelsen af den nedre aldersgrænse for udbetaling, jf. forslagets § 1, nr. 14. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 4.

Til nr. 16 og 17

En kapitalopsparing kan tidligst komme til udbetaling ved det fyldte 60. år, jf. pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 3, medmindre lavere aldersgrænse end 60 år er godkendt af Skatterådet. Opsparingen skal være påbegyndt inden kontohaverens fyldte 60. år, jf. lovens § 12, stk. 1, nr. 1, men kan under visse betingelser oprettes senere, hvis den forsikrede på oprettelsestidspunktet er ejer af en anden kapitalpension, og afgiftspligt eller indkomstskattepligt for den pågældende kapitalpension ikke er indtrådt.

Det foreslås at ændre disse bestemmelser, så aldersgrænsen for tidligste udbetaling og tilsvarende seneste oprettelsestidspunkt følger efterlønsalderen for den pågældende person.

Til kontoen skal være knyttet bestemmelse om, at udbetaling sker senest ved det fyldte 70. år.

Det foreslås, at denne aldersgrænse hæves, så den samlede udbetalingsperiode for en kapitalopsparing ikke forkortes som følge af forhøjelsen af den nedre aldersgrænse for udbetaling. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 8-10.

Til nr. 18

Reglen om, at en rateopsparing ikke kan oprettes efter det 60. år, jf. lovens § 11 A, stk. 1, nr. 1, gælder ikke rateopsparing i form af en ophørspension, jf. lovens § 15 A, stk. 5. Det foreslås at konsekvensændre denne bestemmelse som følge af udskydelsen af det seneste oprettelsestidspunkt for en rateopsparing, jf. forslagets § 1, nr. 11.

Til nr. 19

Efter pensionsbeskatningslovens § 49 A, stk. 4, behandles en overførsel af en efterlønsordning til en bestående eller nyoprettet pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 ikke som en indbetaling til pensionsordningen. Det betyder bl.a., at medlemmets muligheder for at foretage pensionsopsparing med fradragsret eller bortseelsesret i det pågældende indkomstår ikke begrænses af overførslen. Tilsvarende gælder overførsel af en fleksydelsesordning, jf. pensionsbeskatningslovens § 49 B, stk. 4.

Efter pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, kan en pensionsopsparer højst anvende 43.100 kr. (2007-niveau) årligt på en kapitalpension. I § 16, stk. 2, undtages en række beløb, som ikke kan siges at være indbetalt på ordningen. »Anvendes« er således et bredere begreb end »indbetaling«, jf. § 49 A, stk. 4, og § 49 B, stk. 4. En overførsel efter § 49 A, stk. 4, eller § 49 B, stk. 4, er ikke en indbetaling, men kan ikke afvises at falde under begrebet »anvendes«.

Da meningen med pensionsbeskatningslovens § 49 A, stk. 4, og § 49 B, stk. 4, fra begyndelsen bl.a. har været, at et medlems muligheder for at foretage pensionsopsparing med fradragsret, herunder på kapitalpensioner, ikke begrænses af overførslen, foreslås det derfor at præcisere, at heller ikke beløb hidrørende fra en overført efterløns- eller fleksydelsesordning medregnes ved opgørelsen af maksimumsgrænsen i § 16, stk. 1.

Til nr. 20 og 24

Er der sket afgiftsberigtigelse af en kapitalpension med 40 pct. ved udbetaling til ejeren efter det fyldte 60. år, er der ikke fradragsret for bidrag mv. til sådanne ordninger, som indbetales i de indkomstår, der følger efter indkomståret, hvori den eller de første kapitalpensioner er afgiftsberigtiget.

Hvis ejeren fortsat vil have fradragsret for indbetalinger, har ejeren efter lovens § 26, stk. 1, mulighed for at få udbetalingen afgiftsberigtiget med 60 pct. i stedet, selvom den pågældende er fyldt 60 år.

Det foreslås at konsekvensændre disse bestemmelser som følge af udskydelsen af det tidligste udbetalingstidspunkt for kapitalpensioner, jf. forslagets § 1, nr. 10 og 17.

Til nr. 21

Er der sket afgiftsberigtigelse af en kapitalpension med 40 pct. ved udbetaling til ejeren efter det fyldte 60. år, medregnes beløb, der af arbejdsgiveren eller en tidligere arbejdsgiver indbetales til sådanne ordninger, til arbejdstagerens skattepligtige indkomst, når disse indbetalinger sker i de indkomstår, der følger efter indkomståret, hvori den eller de første kapitalpensioner er afgiftsberigtiget.

Det foreslås at konsekvensændre denne bestemmelse som følge af udskydelsen af det tidligste udbetalingstidspunkt for kapitalpensioner, jf. forslagets § 1, nr. 10 og 17.

Til nr. 22

Ved udbetaling af en kapitalpension efter det fyldte 60. år, men inden det 70. år, svares afgift på 40 pct., jf. lovens § 25, stk. 1, nr. 1.

Det foreslås at ændre denne bestemmelse, således at der ved udbetaling af kapitalpension, efter efterlønsalderen er nået, betales en afgift på 40 pct. Udbetaling før dette tidspunkt vil blive afgiftsberigtiget med 60 pct., jf. lovens § 28. Dermed følger den afgiftsmæssige kvalifikation af udbetalingen aldersgrænsen for tidligste udbetaling af kapitalpensionen, jf. forslagets § 1, nr. 10 og 17. Det foreslås endvidere at hæve 70-årsgrænsen tilsvarende, så det samlede tidsrum, i hvilket afgiftsberigtigelsen sker med 40 pct., ikke forkortes som følge af forhøjelsen af den nedre aldersgrænse for udbetaling. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 8-10.

Til nr. 23

I det omfang en kapitalpension ikke er hævet inden ejerens fyldte 70. år, svares der efter pensionsbeskatningslovens § 25, stk. 1, nr. 7, afgift af den ved ejerens fyldte 70. år eller første policedag herefter. Det foreslås, at denne grænse hæves som følge af forhøjelsen af aldersgrænsen for seneste udbetaling, jf. også bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 22. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 8-10.

Til nr. 25

I tilfælde, hvor Skatterådet har godkendt en lavere udbetalingsalder for en kapitalpension end det fyldte 60. år, og hvor afgiftsberegningen sker før det fyldte 60. år, kan afgiftsberegningen kun ske til 40 pct. én gang, jf. lovens § 26, stk. 2. Efterfølgende udbetalinger inden det fyldte 60. år, afgiftsberigtiges med 60 pct.

Det foreslås at ændre denne bestemmelse, så aldersgrænsen følger efterlønsalderen for den pågældende person.

Til nr. 26

Ved konvertering til en engangsudbetaling eller tilbagekøb af en pensionsordning med løbende udbetalinger betales en afgift på 40 pct. af det udbetalte beløb, såfremt de løbende udbetalinger, der i henhold til pensionsaftalen ville tilkomme pensionsopspareren, ikke kan overstige 9.200 kr. årligt (2007-beløb). Reglen gælder kun udbetalinger, der sker efter pensionsopsparerens fyldte 60. år.

Det foreslås at ændre denne bestemmelse, så aldersgrænsen for konvertering til engangsudbetaling eller tilbagekøb følger efterlønsalderen for den pågældende person.

Til nr. 27

Ved udbetaling af en supplerende engangsydelse fra en pensionskasse betales der en afgift på 40 pct. af de udbetalte beløb. Det gælder dog kun ved udbetalinger, der sker efter medlemmets fyldte 60. år, medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af Skatterådet.

Det foreslås at ændre denne bestemmelse, så aldersgrænsen for supplerende engangsydelser, hvoraf der betales 40 pct. i afgift, følger efterlønsalderen for den pågældende person.

Til nr. 28

Overførsel fra en kapitalpension eller en konto i Lønmodtagernes Dyrtidsfond til en ratepension behandles ikke som ud- og indbetaling, hvis overførslen sker inden det fyldte 60. år, jf. lovens § 41, stk. 1, nr. 6 og 8. Dette skal ses i sammenhæng med, at en ratepension som hovedregel ikke kan oprettes efter det 60. år, jf. lovens § 8, stk. 1, nr. 1, og § 11 A, stk. 1, nr. 1. Denne grænse foreslås ændret, så det seneste oprettelsestidspunkt følger efterlønsalderen for den pågældende person, jf. forslagets § 1, nr. 3 og 11.

På denne baggrund foreslås det tilsvarende at ændre lovens § 41, stk. 1, nr. 6 og 8, så overførslen skal ske, inden den pågældende person når efterlønsalderen.

Til nr. 29

Det foreslås, at aldersgrænserne for udbetaling mv. bibeholdes ved skatte- og afgiftsfri overførsel som nævnt i § 41 af en ordning til en nyoprettet ordning for samme person. Overførslen kan ske eksempelvis i forbindelse med jobskifte. En person omfattet af velfærdsaftalen kan således overføre en pensionsordning med aftale om udbetaling ved alder 60 til en ny ordning og bibeholde muligheden for udbetaling på det nævnte tidspunkt, uanset at den nye ordning er oprettet efter den 1. april 2007 og således ellers ville have været omfattet af de nye regler om den hævede aldersgrænse for udbetaling mv. Det sikrer den fornødne fleksibilitet, således at det ikke er spørgsmål om aldersgrænser, der afgør, om en overflytning til en anden type pensionsopsparing eller til et andet institut er hensigtsmæssig for den pågældende person.

Det foreslås dog også, at den pågældende ved overførslen kan fravælge opretholdelsen af aldersgrænserne for udbetaling mv., hvilket kan være hensigtsmæssigt for den pågældende, i det omfang han eller hun ønsker et højere seneste udbetalingstidspunkt for pensionsordningen.

Det er et civilretligt anliggende, om et pensionsinstitut vil tillade overførsel af en pensionsordning, hvor aldersgrænserne for udbetalingstidspunktet medtages.

Endelig foreslås det, at aldersgrænserne opretholdes ved overførsel til en bestående ordning med samme aldersgrænser for udbetaling mv., igen med mulighed for at fravælge opretholdelsen af aldersgrænserne.

Til nr. 30

En ratepension eller kapitalpension kan uanset pensionsbeskatningslovens § 8, stk. 1, nr. 1, § 10, stk. 1, nr. 1, § 11 A, stk. 1, nr. 1, og § 12, stk. 1, nr. 1, hvorefter den pågældende ordning skal oprettes før det 60. år, oprettes efter dette tidspunkt, hvis det sker i forbindelse med en overførsel fra en ratepension til en anden ratepension, henholdsvis fra en kapitalpension til en anden kapitalpension efter lovens § 41, stk. 1, nr. 3 og 5. Det følger af lovens § 43, stk. 1 og 2.

Det foreslås at ændre disse bestemmelser, så aldersgrænsen for seneste oprettelsestidspunkt følger efterlønsalderen for den pågældende person, jf. også forslagets § 1, nr. 3, 8, 11 og 16.

Til nr. 31

En pensionsordning, som er oprettet ved overførsel efter pensionsbeskatningslovens § 41, stk. 1, kan uanset pensionsbeskatningslovens bestemmelser om tidligste udbetalingstidspunkt ved alder 60 aftales udbetalt fra et tidspunkt mellem overførslen og det fyldte 60. år, når pensionsopspareren opfylder den pågældende pensionsordnings vilkår for udbetaling før det fyldte 60. år på grund af invaliditet mv., jf. lovens § 43, stk. 3.

Det foreslås at ændre denne bestemmelse, så aldersgrænsen følger den pågældende persons efterlønsalder, svarende til ændringen af aldersgrænsen for tidligste udbetaling, jf. forslagets § 1, nr. 1, 5, 10, 14 og 17.

Til nr. 32

Det foreslås at affatte pensionsbeskatningslovens § 49 A, stk. 2-5, på ny.

Den foreslåede nye affattelse af stk. 2 indeholder to ændringer i forhold til den gældende bestemmelse. Bestemmelsen indeholder reglerne for tilfælde, hvor tilbagebetaling af efterlønsbidrag pålægges en afgift på 30 pct. Der skal betales afgift, når udbetaling sker til et medlem, der er omfattet af efterlønsordningen, og som er tilkendt førtidspension, når udbetaling sker til boet efter en person, der har indbetalt til efterlønsordningen, og når der sker tilbagebetaling i ganske særlige tilfælde, hvor medlemmet uden egen skyld mister retten til at overgå til efterløn.

For det første foreslås det at tilpasse sprogbrugen til den sprogbrug, der med ændringen i lov nr. 1540 af 20. december 2006 anvendes i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. For det andet foreslås en ændring af henvisningen til de bestemmelser i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., der efter lovændringen vedrører kontant udbetaling af bidrag til et medlem, der er tilkendt førtidspension, og til boet efter en person, der har indbetalt til efterlønsordningen.

Den foreslåede affattelse af bestemmelsen stk. 3 indeholder ændring af beskatningen af efterlønsbidrag, der udbetales kontant til medlemmer, der er omfattet af efterlønsordningen, i de tilfælde, hvor den kontante udbetaling efter gældende regler skal medregnes til den skattepligtige indkomst som personlig indkomst.

Ved kontant udbetaling af efterlønsbidrag til et medlem, der er tilkendt førtidspension, og til boet efter en person, der har indbetalt til ordningen, pålægges det udbetalte beløb som nævnt ovenfor en afgift på 30 pct. Der foreslås ingen ændring heraf.

Efter gældende regler skal efterlønsbidrag, der i andre tilfælde udbetales kontant til medlemmet, medregnes til medlemmets personlige indkomst. Der kan efter § 77 a, stk. 2, nr. 2-4, og stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ske kontant udbetaling af efterlønsbidrag i følgende fire situationer: Når medlemmet har nået efterlønsalderen og har fravalgt muligheden for at gå på efterløn, eller har stoppet indbetaling af efterlønsbidrag uden at have modtaget et efterlønsbevis eller efterløn, når medlemmet emigrerer, når tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger 7 gange dagpengesatsen, og når et medlem, der har indbetalt efterlønsbidrag, har nået folkepensionsalderen uden at have fået efterløn eller optjent efterlønspræmien.

Det foreslås, at kontant udbetalte efterlønsbidrag i stedet beskattes med de skatteprocenter, som modsvarer den fradragsværdi, der opnåedes, da efterlønsbidraget blev fratrukket ved indkomstopgørelsen. Det indebærer, at kontante udbetalinger til medlemmet i ovennævnte fire situationer skal medregnes til den skattepligtige indkomst i stedet for den personlige indkomst.

Det foreslås således, at beskatningen sker med satsen for sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8 og satserne for kommunal indkomstskat og kirkeskat for det indkomstår, hvor medlemmet skal medregne det kontant udbetalte efterlønsbidrag til den skattepligtige indkomst. Det er således skattesatserne i udbetalingsåret, der skal anvendes. I en gennemsnitkommune udgør sundhedsbidraget og kommune- og kirkeskatten i 2007 33,3 pct.

For kontante udbetalinger, der hidrører fra bidrag fratrukket til og med indkomståret 2001, sker beskatningen efter forslaget med satsen for indkomstskat efter personskattelovens § 6 (bundskattesatsen), satsen for sundhedsbidrag og satserne for kommunal indkomstskat og kirkeskat. Det skyldes, at efterlønsbidraget til og med indkomståret 2001 blev fratrukket i samme beskatningsgrundlag. I en gennemsnitskommune udgør bundskatten, sundhedsbidraget og kommune- og kirkeskatten i 2007 38,8 pct.

For skattepligtige, der er omfattet af personskattelovens § 8 c, anvendes beskatningsprocenten i personskattelovens § 8 c i stedet for satsen for kommunal indkomstskat. Efter personskattelovens § 8 c betaler begrænset skattepligtige en skat svarende til kommuneskatten med en landsgennemsnitlig kommuneskatteprocent. Hertil kommer de øvrige statslige indkomstskatter inklusiv sundhedsbidraget.

Der foreslås en bemyndigelse for skatteministeren til at fastsætte nærmere administrative regler om fremgangsmåden i forbindelse med kontant udbetaling af efterlønsbidrag. Det er hensigten at administrere beskatningen af kontant udbetalte efterlønsbidrag på den måde, at når et medlem anmoder A-kassen om kontant udbetaling af bidraget, retter A-kassen henvendelse til SKAT. SKAT opgør skattebeløbet af efterlønsbidraget og meddeler A-kassen beløbet. A-kassen må først udbetale efterlønsbidraget, når den har modtaget meddelelse fra SKAT. A-kassen har pligt til at indbetale den del af beløbet, der svarer til skatten, inden for en nærmere angivet frist. Efterbeskatningsbeløbet og den betalte skat vil fremgå af medlemmets årsopgørelse.

Den foreslåede affattelse af bestemmelsen i stk. 4 indeholder to ændringer. Den gældende bestemmelse fastsætter, at overførsel af en efterlønsordning til en bestående eller nyoprettet pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 ikke behandles som en indbetaling til pensionsordningen. At overførslen ikke behandles som en indbetaling betyder, at der ikke er fradrag for det overførte beløb. Der er givet fradrag for efterlønsbidraget på det tidspunkt, hvor bidraget blev indbetalt. Det betyder videre, at der ikke skal betales afgift af den overførte efterlønsordning. Det betyder endelig, at medlemmets muligheder for at foretage pensionsopsparing med fradragsret eller bortseelsesret i det pågældende indkomstår ikke begrænses af overførslen.

For det første ændres som konsekvens af lov nr. 1540 af 20. december 2006 henvisningen til den bestemmelse i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., der fastsætter, at efterlønsbidraget skal overføres til en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 eller en udenlandsk pensionsordning efter eget valg.

For det andet foreslås som konsekvens af ovennævnte lov, at kravet om, at overførslen af efterlønsbidrag efter reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. til en pensionsordning skal ske til enten en bestående eller nyoprettet pensionsordning, udgår. Kravet i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. om, at overførsel skal ske til en bestående eller nyoprettet pensionsordning, er således ophævet. Ophævelsen af det pågældende krav i pensionsbeskatningsloven har ingen indholdsmæssige konsekvenser.

Det foreslås i stk. 5 at ændre på beskatningen af efterlønsordninger, der overføres til en udenlandsk pensionsordning. Den gældende bestemmelse fastsætter, at ved overførsel af en efterlønsordning til en bestående eller nyoprettet udenlandsk pensionsordning, betales der en afgift på 60 pct. af tilbagebetalingsbeløbet.

Det foreslås, at ved overførsel af efterlønsbidrag til en udenlandsk pensionsordning medregnes det overførte beløb til den skattepligtige indkomst. Beskatningen skal ske med de samme skatteprocenter, som foreslås anvendt ved kontante udbetalinger af efterlønsbidraget til medlemmet.

Den foreslåede bestemmelse indeholder ikke krav om, at overførslen af efterlønsbidrag efter reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. til en udenlandsk pensionsordning skal ske til enten en bestående eller nyoprettet udenlandsk pensionsordning. Ophævelsen er en konsekvens af, at kravet i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. om, at overførsel til en udenlandsk pensionsordning skal ske til enten en bestående eller nyoprettet pensionsordning, er ophævet. Ophævelsen af kravet i pensionsbeskatningsloven har ingen indholdsmæssige konsekvenser.

Til nr. 33

Der foreslås konsekvensændringer af pensionsbeskatningslovens § 49 A, stk. 6 og 7.

Pensionsbeskatningslovens § 49 A, stk. 6, fastsætter, at inden afgiftsberegningen efter stk. 2 eller 5 afrundes afgiftsbeløbet nedad til det nærmeste kronebeløb deleligt med 100.

Det er i lovforslagets § 1, nr. 32, foreslået at ændre reglen i pensionsbeskatningslovens § 49 A, stk. 5, om, at der ved overførsel af en efterlønsordning til en udenlandsk pensionsordning skal betales en afgift på 60 pct. af det overførte beløb. Ændringen går ud på, at den overførte ordning i stedet skal medregnes til den skattepligtige indkomst. Som en konsekvens heraf skal henvisningen i pensionsbeskatningslovens § 49 A, stk. 6, til stk. 5 udgå.

Pensionsbeskatningslovens § 49 A, stk. 7, fastsætter, at der skal betales afgift efter stk. 2 og 5 uanset, at medlemmet af efterlønsordningen ikke har været skattepligtigt her til landet i den periode, hvor indbetalingen af efterlønsbidragene har fundet sted. Som en konsekvens skal også henvisningen i pensionsbeskatningslovens § 49 A, stk. 7, til stk. 5 udgå.

Til nr. 34

Der foreslås sproglige ændringer af pensionsbeskatningslovens § 49 A, stk. 8. Denne bestemmelse indeholder bl.a. regler om, hvem afgiftspligten påhviler, tilbageholdelse af afgiften, indbetaling af afgiften til statskassen og om underretning af den afgiftspligtige.

Der foretages en sproglig tilpasning af bestemmelsen således, at sprogbrugen bliver den samme, som anvendes i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Til nr. 35

Forslaget indeholder to ændringer af pensionsbeskatningslovens § 49 B, stk. 2. Bestemmelsen indeholder reglerne for tilfælde, hvor tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag pålægges en afgift på 30 pct. Der skal betales afgift, når tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag sker til en person, der er tilkendt førtidspension, og når udbetaling sker til boet efter en person.

For det første foreslås det at tilpasse sprogbrugen til den sprogbrug, der med ændringen i lov nr. 1544 af 20. december 2006 anvendes i lov om fleksydelse.

For det andet foreslås en ændring af henvisningen til de bestemmelser i lov om fleksydelse, der vedrører kontant tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag til en person, der er tilkendt førtidspension, og til boet efter en person, der har indbetalt til ordningen.

Til nr. 36

Det foreslås at affatte pensionsbeskatningslovens § 49 B, stk. 3-5, på ny.

Det foreslås i stk. 3 at ændre på beskatningen af fleksydelsesbidrag, der tilbagebetales kontant til personer i fleksydelsesordningen, i de tilfælde, hvor den kontante tilbagebetaling efter de gældende regler skal medregnes til den skattepligtige indkomst som personlig indkomst.

Ved kontant tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag til en person, der er tilkendt førtidspension, og til boet efter en person, der har indbetalt til ordningen, pålægges det tilbagebetalte beløb som nævnt ovenfor i bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 35, en afgift på 30 pct. efter reglerne i pensionsbeskatningslovens § 49 B, stk. 2. Der foreslås ingen ændring heraf.

Efter gældende regler skal fleksydelsesbidrag, der i andre tilfælde udbetales kontant til personen, medregnes til den personlige indkomst. Der kan efter § 31, stk. 2, nr. 2-4, og stk. 3, i lov om fleksydelse ske kontant tilbagebetaling i følgende fire situationer: Når personen har nået fleksydelsesalderen, når personen ved fortsat tilmelding og indbetaling af fleksydelsesbidrag ikke kan optjene ret til fleksydelse, når personen emigrerer og, når tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger 7 gange sygedagpengesatsen.

Det foreslås, at kontante tilbagebetalinger af fleksydelsesbidrag i stedet beskattes med de skatteprocenter, som modsvarer den fradragsværdi, der opnåedes, da fleksydelsesbidraget blev fratrukket ved indkomstopgørelsen. Beskatningen er således den samme som foreslås for kontante udbetalinger af efterlønsbidrag i lovforslagets § 1, nr. 32. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med kontante tilbagebetalinger. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 32.

En regel om, at kontant tilbagebetaling efter forskrifter med hjemmel i § 33 i lov om fleksydelse medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, ophæves. Det skyldes, at § 33 i lov om fleksydelse efter ændringen ved lov nr. 1544 af 20. december 2006 ikke længere hjemler adgang til at dispensere fra kravet om overførsel af fleksydelsesordningen til en pensionsordning og dermed kontant tilbagebetaling.

Den foreslåede affattelse af stk. 4 indeholder to ændringer. Den gældende bestemmelse fastsætter, at overførsel af en fleksydelsesordning til en bestående eller nyoprettet pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 ikke behandles som en indbetaling til pensionsordningen. Det betyder, at der ikke er fradrag for det overførte beløb. Der er givet fradrag for fleksydelsesbidraget på det tidspunkt, hvor bidraget blev indbetalt. Det betyder videre, at der ikke skal betales afgift af den overførte fleksydelsesordning. Det betyder endelig, at personens muligheder for at foretage pensionsopsparing med fradragsret eller bortseelsesret i det pågældende indkomstår ikke begrænses af overførslen.

For det første ændres som konsekvens af lov nr. 1544 af 20. december 2006 henvisningen til den bestemmelse i lov om fleksydelse, der fastsætter, at fleksydelsesbidraget skal overføres til en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 eller en udenlandsk pensionsordning efter eget valg.

For det andet foreslås som konsekvens, at kravet om, at overførslen af fleksydelsesbidrag efter reglerne i lov om fleksydelse til en pensionsordning skal ske til enten en bestående eller nyoprettet pensionsordning, udgår. Kravet i lov om fleksydelse om, at overførsel skal ske til en bestående eller nyoprettet pensionsordning, er således ophævet. Ophævelsen af kravet i pensionsbeskatningsloven har ingen indholdsmæssige konsekvenser.

Det foreslås i stk. 5 at ændre på beskatningen af fleksydelsesbidrag, der overføres til en udenlandsk pensionsordning, parallelt med den foreslåede ændring for efterlønsordningers vedkommende, jf. lovforslagets § 1, nr. 32.

Det foreslås, at ved overførsel af fleksydelsesbidrag til en udenlandsk pensionsordning medregnes det overførte beløb til den skattepligtige indkomst. Beskatningen skal ske med de samme skatteprocenter, som foreslås anvendt ved kontante tilbagebetalinger af fleksydelsesbidraget til personen.

Den foreslåede bestemmelse indeholder ikke krav om, at overførslen af fleksydelsesbidrag efter reglerne i lov om fleksydelse til en udenlandsk pensionsordning skal ske til enten en bestående eller nyoprettet udenlandsk pensionsordning. Ophævelsen er en konsekvens af, at kravet i lov om fleksydelse om, at overførsel til en udenlandsk pensionsordning skal ske til enten en bestående eller nyoprettet pensionsordning, er ophævet. Ophævelsen af kravet i pensionsbeskatningsloven har ingen indholdsmæssige konsekvenser.

Til nr. 37

Der foreslås konsekvensændringer af pensionsbeskatningslovens § 49 B, stk. 6 og 7.

Pensionsbeskatningslovens § 49 B, stk. 6, fastsætter, at inden afgiftsberegningen efter stk. 2 eller 5 afrundes afgiftsbeløbet nedad til det nærmeste kronebeløb deleligt med 100.

Det er i lovforslagets § 1, nr. 36, foreslået at ændre reglen i pensionsbeskatningslovens § 49 B, stk. 5, om, at der ved overførsel af en fleksydelsesordning til en udenlandsk pensionsordning skal betales en afgift på 60 pct. af det overførte beløb. Ændringen går ud på, at den overførte ordning skal medregnes til den skattepligtige indkomst. Som en konsekvens heraf skal henvisningen i pensionsbeskatningslovens § 49 B, stk. 6, til stk. 5 udgå.

Pensionsbeskatningslovens § 49 B, stk. 7, fastsætter, at der skal betales afgift efter stk. 2 eller 5 uanset, at personen i fleksydelsesordningen ikke har været skattepligtig her til landet i den periode, hvor indbetalingen af fleksydelsesbidragene har fundet sted. Som en konsekvens heraf skal også henvisningen i pensionsbeskatningslovens § 49 B, stk. 7, til stk. 5 udgå.

Til nr. 38

Der foreslås sproglige ændringer af pensionsbeskatningslovens § 49 B, stk. 8. Denne bestemmelse indeholder bl.a. regler om, hvem afgiftspligten påhviler, tilbageholdelse af afgiften, indbetaling af afgiften til statskassen og om underretning af den afgiftspligtige.

Der foretages en sproglig tilpasning af bestemmelsen således, at sprogbrugen bliver den samme, som anvendes i lov om fleksydelse.

Til nr. 39

Det er i pensionsbeskatningslovens § 49 B, stk. 9, fastsat, at afgiften efter stk. 2 og 5 tilfalder staten. Afgiften på 60 pct. ved overførsel til udenlandske pensionsordninger foreslås afløst af indkomstskattepligt, jf. forslagets § 1, nr. 36. Som konsekvens heraf foreslås henvisningen til stk. 2 og 5 at udgå. Bestemmelsen affattes hermed på samme måde som den tilsvarende afgiftsbestemmelse i pensionsbeskatningslovens § 49 A, stk. 9, vedrørende efterlønsbidrag.

Til nr. 40

Det er i pensionsbeskatningslovens § 53 B fastsat, at der ikke er fradragsret henholdsvis bortseelsesret i Danmark for præmier og bidrag til visse udenlandske skattebegunstigede pensionsordninger.

Udbetalinger fra de pågældende ordninger er indkomstskattepligtige. Er der tale om ordninger svarende til danske kapitalpensioner, og sker udbetaling fra den udenlandske ordning på vilkår svarende til dem, der er en forudsætning for, at danske ordninger kan udbetales til en afgift på 40 pct., dvs. at udbetaling sker ved ejerens (forsikringstagerens) fyldte 60. år, invaliditet, livstruende sygdom eller død, skal udbetalingen kun medregnes i indkomstopgørelsen med 75 pct. af sin værdi.

Det foreslås at konsekvensændre bestemmelsen som følge af udskydelsen af det tidligste udbetalingstidspunkt for kapitalpensioner, jf. forslagets § 1, nr. 8-10.

Til § 2

Til nr. 1

Ved udgangen af 2006 er overgangsydelsesordningen udfaset. Fra den 1. januar 2007 er der således ikke flere personer på overgangsydelse, hvorfor det foreslås at lade henvisningen i arbejdsmarkedsfondslovens § 8, stk. 1, litra f, til overgangsydelsen udgå.

Til § 3

Til nr. 1

Forslaget har først og fremmest til formål at præcisere begrænset skattepligt af efterløns- og fleksydelsesbidrag, der betales kontant tilbage til et medlem, der har indbetalt efterlønsbidrag, henholdsvis en person, der har indbetalt fleksydelsesbidrag.

Indtil 2006 var reglerne om begrænset skattepligt koblet sammen med reglerne om A-indkomst således, at visse former for indkomster var undergivet begrænset skattepligt til Danmark, når de var A-indkomst efter kildeskattelovens § 43, stk. 1, eller var gjort til A-indkomst i kildeskattebekendtgørelsens § 15.

Ved lov nr. 425 af 6. juni 2005 blev reglerne om begrænset skattepligt for fysiske personer forenklet og moderniseret. Ved denne lov blev reglerne om begrænset skattepligt samlet i kildeskattelovens § 2, og koblingen til reglerne om A-indkomst fjernet. Som udgangspunkt var der ikke tilsigtet nogen ændring i afgrænsningen af den begrænsede skattepligt, idet indkomster, der før lovændringen var A-indkomst, efter lovændringen fortsat skulle være begrænset skattepligtig. Efterløns- og fleksydelsesbidrag, der blev tilbagebetalt kontant, var A-indkomst før lovændringen, og det er også tilfældet efter lovændringen.

I og med koblingen mellem A-indkomst og begrænset skattepligtig ikke længere findes efter lovændringen, er det afgørende for, om en indkomst er begrænset skattepligtig, at den fremgår af kildeskattelovens § 2. Kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 11, omfatter indkomst her fra landet i form af udbetaling af pensionsopsparing eller pension og andre sociale ydelser udbetalt i henhold til lovgivningen, som ville være skattepligtig for en person omfattet af § 1. Kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 12, omfatter indkomst her fra landet i form af arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge og andre ydelser, som træder i stedet for lønindkomst, og som ville være skattepligtig for en person omfattet af kildeskattelovens § 1.

For at undgå tvivl om, hvorvidt kontante tilbagebetalinger af efterløns- og fleksydelsesbidrag er omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 11 (pension eller social ydelse) eller nr. 12 (ydelse, som træder i stedet for lønindkomst) foreslås det, at den begrænsede skattepligt for kontante tilbagebetalinger af efterløns- og fleksydelsesbidrag kommer til at fremgå direkte af kildeskatteloven. Dette sker ved i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 9, direkte at henvise til de bestemmelser i pensionsbeskatningsloven, der vedrører kontante tilbagebetalinger af efterløns- og fleksydelsesbidrag (§ 49 A, stk. 3 og 5, og § 49 B, stk. 3 og 5).

De foreslåede ændringer har karakter af præciseringer, bortset fra to situationer. Før det første foreslås den nuværende 60 pct.s afgift af overførsel af efterløns- og fleksydelsesbidrag til en udenlandsk pensionsordning afløst af indkomstbeskatning. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 32, og § 1, nr. 36, om ændring af pensionsbeskatningslovens § 49 A, stk. 5, og § 49 B, stk. 5. I dette tilfælde indebærer de foreslåede ændringer, at der er begrænset skattepligt ved overførsel til en udenlandsk pensionsordning. For det andet kan efterløns- og fleksydelsesbidrag efter ændringen af Beskæftigelsesministeriets regler i forbindelse med velfærdsreformen tilbagebetales kontant ved emigration. I dette tilfælde indebærer de foreslåede ændringer, at der er begrænset skattepligt af kontante tilbagebetalinger af efterløns- og fleksydelsesbidrag. Uden begrænset skattepligt af overførsler henholdsvis kontante tilbagebetalinger af efterløns- og fleksydelsesbidrag i disse to situationer, ville der være skabt et skattehul.

Til nr. 2

Det foreslås at lade henvisningen i kildeskattelovens § 5 A, stk. 3, til overgangsydelsen udgå, jf. bemærkningerne til § 2, nr. 1.

Til § 4

Til stk. 1

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende, jf. dog stk. 2 og 3.

Til stk. 2

Det foreslås, at den foreslåede bestemmelse i pensionsbeskatningslovens § 42 A om adgangen til at opretholde aldersgrænserne henholdsvis fravælge disse ved skatte- og afgiftsfri overførsel af en ordning til en nyoprettet ordning træder i kraft den 1. april 2007.

Til stk. 3

Det foreslås, at ændringerne af reglerne om tilbagebetaling af efterløns- og fleksydelsesbidrag træder i kraft den 1. juli 2007 og har virkning for kontante udbetalinger af efterlønsbidrag og kontante tilbagebetalinger af fleksydelsesbidrag samt for overførsler af efterløns- og fleksydelsesordninger til pensionsordninger, der sker den 1. juli 2007 eller senere. Ikrafttrædelsen svarer til ikrafttrædelsen af Beskæftigelsesministeriets ændrede regler om kontant tilbagebetaling af efterløns- og fleksydelsesbidrag som følge af velfærdsaftalen.

Til stk. 4

Ændringen af de forskellige aldersgrænser har virkning for pensionsordninger, der oprettes den 1. april 2007 eller senere. Dette virkningstidspunkt €" hvor det med rimelighed kan forventes, at forslaget er vedtaget €" sikrer, at pensionskunden og pensionsinstituttet ved, hvilke regler, der vil gælde for den pågældende pensionsaftale, dvs. om det er de gamle efterlønsregler eller de nye, hvor efterlønsalderen kan justeres.

Er en pensionsaftale indgået inden denne dato, kan pensionsopspareren disponere over den, som den pågældende ønsker, uden at tillæg til aftalen opfattes som nytegninger. Det sikrer fleksibilitet for allerede indgåede pensionsaftaler. Pensionsopspareren vil f.eks. kunne foretage kapitalindskud, genoptage præmiebetaling efter en pause, til- og fravælge forsikringsdækninger, forlænge indbetalingsperioden og ændre præmiens størrelse, uden at det anses som indgåelse af en ny aftale med forhøjet udbetalingsalder. Det anses heller ikke for en nytegning, hvis der sker ændringer i en pensionsaftale som følge af ny lovgivning eller lignende, eksempelvis overenskomstændringer.

For ordninger, der oprettes den 1. april 2007 eller senere gælder de nye aldersgrænser. Det gælder også i tilfælde af, at efterlønsalderen stiger yderligere som følge af en stigende levetid.