Skriftlig fremsættelse (7. februar
2007)
Skatteministeren (Kristian
Jensen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af
pensionsbeskatningsloven, lov om en arbejdsmarkedsfond og
kildeskatteloven (Forhøjelse af aldersgrænser og
tilbagebetaling af efterløns- og
fleksydelsesbidrag).
(Lovforslag nr. L 154).
Lovforslaget udmønter en del af aftalen
af 20. juni 2006 mellem regeringen (Venstre og Det Konservative
Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale
Venstre om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i
fremtiden (velfærdsreformen). Det drejer sig om den del, der
vedrører ændringer i aldersgrænsen for
udbetaling af skattebegunstigede pensionsordninger som følge
af ændringen af efterløns- og
folkepensionsalderen.
Forhøjelse af
aldersgrænser
Udbetalinger fra skattebegunstigede
pensionsordninger kan i dag ske fra det 60. år.
Aldersgrænsen er dermed den samme som
efterlønsalderen. Det foreslås, at aldersgrænsen
for udbetaling af kapitalpensioner, ratepensioner og livrenter
hæves parallelt med efterlønsalderen i
overensstemmelse med velfærdsaftalen. Aldersgrænsen
hæves således med et halvt år ad gangen til 62
år fra 2019 og frem mod 2022 med virkning for personer, der
er født den 1. januar 1959 eller senere. Ændringen af
aldersgrænsen får virkning for pensionsaftaler, der
indgås efter den 1. april 2007.
Det foreslås desuden, at
aldersgrænserne for, hvornår de nævnte pensioner
senest skal være udbetalt, hæves, så den samlede
udbetalingsperiode for pensionsordninger ikke ændres som
følge af forhøjelsen af de nedre grænser. De
øvre aldersgrænser hæves med virkning for de
årgange, der omfattes af velfærdsaftalen.
Tilbagebetaling af efterløns-
og fleksydelsesbidrag
Bidrag til efterløns- og
fleksydelsesordningen er fradragsberettiget ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst som et ligningsmæssigt
fradrag. Fradraget har i en gennemsnitskommune en skatteværdi
på ca. 33 pct.
Kontante tilbagebetalinger af
efterløns- og fleksydelsesbidrag og overførsler af
bidrag til en pensionsordning beskattes i dag forskelligt
afhængig af årsagen til tilbagebetalingen.
Udgangspunktet bør være, at ved
kontant tilbagebetaling af efterløns- og fleksydelsesbidrag
stilles medlemmet skattemæssigt som om, bidraget aldrig havde
været indbetalt.
Det foreslås at ændre beskatningen
af kontante tilbagebetalinger af efterløns- og
fleksydelsesbidrag til medlemmet mv. således, at den
modsvarer den fradragsværdi, der blev opnået, da
medlemmet mv. fratrak efterløns- og fleksydelsesbidraget ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det vil sige, at
tilbagebetalte beløb beskattes med satsen for sundhedsbidrag
og skattesatsen for kommunal indkomstskat. I en gennemsnitskommune
vil beskatningen være ca. 33 pct.
De foreslåede ændringer i
aldersgrænserne i pensionsbeskatningen skønnes
isoleret set at medføre et varigt provenutab i
størrelsesordenen 70 mio. kr. Det isolerede provenutab skal
ses i lyset af den foreslåede reform af
tilbagetrækningssystemet €" som er en del af
udmøntningen af velfærdsaftalen €" der samlet set
anslås at styrke de offentlige finanser med knap 1½
pct. af BNP.
De provenumæssige konsekvenser ved at
beskatte efterløns- og fleksydelsesbidrag, som
tilbagebetales, med skattesatserne for de kommunale indkomstskatter
og sundhedsbidraget, skønnes at løbe op imod 3-4 mio.
kr.
Med disse bemærkninger skal jeg anbefale
lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.